Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 234
Offentligt
2325884_0001.png
Sundhedsministeriet
Dato: januar 2021
Status på udmøntning af Kræftplan IV - 2020
Kræftplan IV
–
Patienternes Kræftplan
–
blev besluttet igangsat med finansloven for 2017
og satspuljeaftalen for 2017-2020. Kræftplan IV bygger videre på de resultater, der er
opnået i forhold til kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark. Kræftplan IV indeholder 3
nationale målsætninger og 16 initiativer, som skal bidrage til at understøtte udviklingen på
kræftområdet.
Implementeringen følges løbende af parterne, og i februar 2017 blev der indgået en
Udmøntningsaftale om Kræftplan IV 2017-2020 mellem den daværende VLAK-regering,
Danske Regioner og KL. Det indgår i økonomiaftalen for 2018 og økonomiaftalen for 2020,
at parterne er enige om at understøtte de nationale målsætninger på kræftområdet og at
realisere initiativerne i overensstemmelse med den fælles udmøntningsplan fra februar
2017. Det indgår også, at parterne årligt fra medio 2017 til og med 2020 vil udarbejde en
status på udmøntningen af Kræftplan IV.
For en oversigt over økonomi i Kræftplan IV henvises til bilag 2.
Overordnet status
Nærværende status for 2020 er den sidste status på Kræftplan IV og bygger videre på de
første tre statusser fra henholdsvis d. 22. juni 2017, d. 23. maj 2018 og d. 7. oktober 2019.
Status er udarbejdet på baggrund af bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL.
Status viser, at Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL fortsat arbejder målrettet på at
understøtte intentioner, målsætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV. Dette gøres i
fællesskab og med inddragelse af relevante parter.
Alle initiativer i Kræftplan IV er igangsat. Størstedelen af initiativerne forløber efter
tidsplanen, flere initiativer er færdiggjort, mens enkelte initiativer er forsinkede, og man
ved nogle initiativer har aftalt mellem parterne, at disse videreføres i ændret form. Det
vurderes, at der bliver taget hånd om udfordringer i de forsinkede initiativer, så
intentioner og målsætninger understøttes bedst muligt.
Der er ultimo 2019 og 2020 offentliggjort en række rapporter om kræftområdet i
Danmark. Det kan blandt andet nævnes, at Kræftens Bekæmpelse i november 2019
offentliggjorde Barometerundersøgelsen, i sommeren 2020 offentliggjorde
”Kræft
i
Danmark 2020” og i marts 2020 offentliggjorde rapporten
”Bedre
brug af data for bedre
liv med kræft”. Disse rapporter vil af parterne blive brugt som inspiration for den videre
udvikling af indsatserne på kræftområdet i Danmark.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
Der gøres opmærksom på, at det er en generel udfordring i Status på Kræftplan IV 2020,
at der på grund af overgangen til LPR3 ikke er udarbejdet LUP eller opgørelse over de
Nationale Mål siden status på Kræftplan IV- 2019. Derudover er NORDCAN-databasen
heller ikke opdateret med data fra 2017 og frem. Endelig er den nationale sundhedsprofil
og Skolebørnsundersøgelsen ikke opdateret.
Dette har både betydning for målingerne på de 3 nationale målsætninger og for målingen
af nogle af de konkrete initiativer. Der er derfor
–
hvor det er muligt
–
indsat beskrivelser
af udviklingen i stedet.
Initiativer, som fortsætter efter 2020
Kræftplan IV indeholder nogle varige midler og en række initiativer, som forsætter efter
2020. Disse initiativer gennemgås kort i det følgende.
Det fremgår af status, at regionerne arbejder fokuseret med indførelse af
patientansvarlig
læge.
I alle fem regioner er patientansvarlig læge under implementering
–
først til
kræftpatienter og efterfølgende til øvrige patientgrupper, hvor det er fagligt relevant.
Implementeringen af patientansvarlig læge bredt i sundhedsvæsenet er en stor og
vedvarende opgave, som har ledelsesmæssigt fokus og kræver en grundlæggende
kulturforandring på mange afdelinger. Det er en vigtig udvikling, som regionerne ønsker
og understøtter på både centralt og lokalt niveau.
Midlerne fra Kræftplan IV har betydet varige forbedringer i forhold til at rykke
kræftbehandlingen tættere på hjemmet.
Flere regio er har eta levet ”hje
ekli ikker”,
”dagshospital” eller ”hje
ee heder”,
hvor patienten kan få foretaget behandling
samme dag, der ellers tidligere krævede indlæggelser.
Regionerne har forsat fokus på videreførelse og udbredelse af behandling i hjemmet. Det
forventes, at de varige midler afsat med Kræftplan IV fremadrettet vil blive udmøntet til
videreførelse og udbredelse af blandt andet hjemmeenheder og udeenheder.
Regionerne har haft stort fokus på at skabe bedre forhold for
unge kræftpatienter.
Alle
regioner har uddannet ungeambassadører eller ungekoordinatorer, for at sikre bedre
kræftforløb for unge kræftpatienter samt en lang række andre initiativer målrettet unge.
Regionerne har afsat midler til, at initiativerne forsætter efter 2020.
Der er også gjort en indsats for at sikre bedre forhold til
borgere med handicap.
Borgere
med kørestol kan i dag få foretaget en mammografi i screeningsprogrammet i alle
regioner. På nuværende tidspunkt er der 21 screeningstationer rundt omkring i Danmark,
som er egnede til mennesker med kørestol.
Regionerne vil fortsat prioritere og videreføre
kompetenceløft i kræftkirurgien
med
henblik på en fortsat styrkelse af kræftkirurgien i hele landet. For at sikre, at ordningen
målrettes alle afdelinger i landet, kan de specifikke uddannelsesprogrammer både rumme
teknikker anvendt på bredere og mere hyppig kræftkirurgi og på mere specialiseret og
sjælden kræftkirurgi. Der vil i regionerne løbende blive taget stilling til, hvilke
kræftkirurgiske områder der er relevante at fokusere på, så der fortsat sikres forbedring af
kræftpatienters behandlingsresultat vha. et kompetenceløft i kræftkirurgien.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
De varige midler til
øget kapacitet til udredning
i regionerne er udmøntet som del af
sygehusenes generelle budget til udredning af kræft og som øremærkede midler til øget
aktivitet i forhold til diagnostiske undersøgelser, såsom CT-skanning, PET/CT, og
patologiske undersøgelser, som bliver brugt til udredning af kræftpatienter, særligt på det
kirurgiske og det lungemedicinske område. Der er sket en markant stigning på området. I
2014 blev der foretaget 812.746 CT-skanninger. I 2019 steg antallet af skanninger til
1.051.042, hvilket svarer til en stigning på 22,7 %.
Midlerne til
styrkelse af kapaciteten
på kræftområdet er bl.a. anvendt med henblik på at
sikre høj målopfyldelse for kræftpakkerne. Der er bl.a. udmøntet midler til at styrke
kapaciteten til diagnostik, eksempelvis scanninger, og til behandling, herunder
operationer, øget bemanding på afdelingerne samt initiativer, der understøtter udvikling
af ny og målrettet behandling inden for personlig medicin. Derudover har regionerne
disponeret midler til investeringer, der kan forbedre anvendelsen af relevante
speciallæger på kræftområdet og øge kapacitetsanvendelsen på eksisterende apparatur,
herunder særligt investeringer i IT, ny teknologi og forberedelsesrum, dels til udskiftning
af nedslidt apparatur.
Endelig er midlerne i nogle regioner anvendt til at forbedre indsatsen over for
senfølger
efter kræft, hvor der er lagt op til at etablere senfølgeklinikker samt til at forbedre den
palliative indsats.
Også det forsatte arbejde i
DCCC
skal fremhæves. Som en del af arbejdet for at styrke det
nationale, tværfaglige samarbejde har det siden 2017 været muligt at søge DCCC om
støtte til nationale og tværfaglige aktiviteter og netværk på kræftområdet i Danmark.
Status er, at i alt 67 initiativer og projekter er igangsat med støtte på i alt 10,4 mio. kr.
Ovenstående indsatser bidrager til at løfte kvaliteten i kræftbehandlingen og udbygge
kapaciteten, så sundhedsvæsenet kan rumme et stadigt stigende antal kræftpatienter. I
2014 påbegyndte 121.763 patienter et pakkeforløb for kræft. For 30.524 forløb blev
diagnosen bekræftet, eller der var fortsat begrundet mistanke om kræft. I 2018 var tallet
vokset til 135.003 påbegyndte kræftpakkeforløb, og for 35.543 forløb blev diagnosen
bekræftet, eller der var fortsat begrundet mistanke om kræft. Mellem 2014 og 2019 er der
altså sket en stigning på 13.240 årlige påbegyndte pakkeforløb og 5.019 flere
behandlinger.
Derudover har regionerne på eget initiativ igangsat en række tværregionale indsatser, som
skal løfte kvaliteten yderligere for kræftpatienterne. For at forbedre kræftbehandlingen
arbejder regionerne målrettet på at samle eksperterne på tværs af regionerne for at sikre
ensartet behandling i hele landet og sprede den nyeste viden. Det sker både gennem en
systematisk brug af
multidisciplinære konferencer,
hvor den enkelte kræftpatient
vurderes af eksperter på tværs af specialer og i de nationale behandlingsfællesskaber for
udvalgte kræfttyper, hvor alle fem regioner samler de fremmeste kompetencer på det
specifikke kræftområde mhp. at sikre udvikling, ensartet kvalitet og optimal
kapacitetsanvendelse på tværs af landet, så ventetiden til kræftbehandling forkortes mest
muligt.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
Det stigende antal kræftpatienter er med til at understrege behovet for et fortsat fokus på
forebyggelse
på tværs af sektorer. Ud over initiativerne i Kræftplan IV har regionerne
derfor af egen drift igangsat en række andre initiativer. For at styrke forebyggelsen har
regionerne indført røgfrie arbejdspladser, hvilket indbefatter et rygeforbud for 140.000
medarbejdere, ligesom der blandt flere parter
–
herunder Danske Regioner
–
er arbejdet
aktivt for at hæve priserne på tobak.
Kommunerne arbejder videre med udvikling og styrkelse af
rehabiliteringsindsatsen,
og
de afsatte midler til at understøtte den kommunale rehabilitering og senfølgeindsats, der
tilføres kommunerne årligt, indgår i kommunernes samlede arbejde med fortsat at udvikle
kræftrehabiliteringstilbud til borgerne, herunder udvikling af den faglige kvalitet.
Den basale
palliative indsats
er blevet en større opgave i kommunerne de seneste år, i
samarbejde med praktiserende læger og de specialiserede palliative tilbud. Det ses fx i en
opgørelse fra Dødsårsagsregisteret, der viser, at andelen af danskere der dør i eget hjem i
2017 var 25 pct. mod 21 pct. i 2009. Andelen der dør på plejehjem, er steget fra 20 pct. til
22 pct. i samme periode. De afsatte midler til løft i den palliative indsats, som tilføres
kommunerne årligt også fremadrettet, understøtter kommunernes samlede arbejde med
udvikling af den palliative indsats, herunder at flere patienter får mulighed for at dø i eget
hjem.
Sundhedsstyrelsen arbejder videre med
serviceeftersynet af kræftpakkerne,
som har vist
sig en større opgave end oprindeligt antaget.
Parallelt med revisionen af kræftpakkerne gennemføres en intensiveret
retningslinje
indsats
på kræftområdet. Indsatsen er forankret i Danske Multidisciplinære Cancer
Grupper (DMCG), der aktuelt har godkendt og offentliggjort 117 landsdækkende
retningslinjer i ny, fælles skabelon. Derved skabes der sammenhæng mellem
kræftpakkerne og de nyeste faglige retningslinjer (DMCG-retningslinjerne). Arbejdet har
karakter af en kontinuerlig proces, hvor kvaliteten af retningslinjerne løftes gradvist over
tid.
For så vidt angår initiativerne i Kræftplan IV rettet mod
unges rygning
og HPV-vaccination
har udviklingen overhalet intentionen i Kræftplan IV.
Den 18. december 2019 indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet
en aftale om en massiv indsats i form af en samlet national handleplan med en bred vifte
af initiativer rettet mod at stoppe og forebygge børn og unges rygning og
nikotinafhængighed. Lovforslaget, der implementerer den nationale handleplan mod børn
og unges rygning, blev vedtaget af Folketinget i december 2020.
Med finansloven for 2019 blev der afsat 2,5 mio. kr. til at fortsætte informationsindsatsen
vedrørende
HPV-vaccination
endnu et år, sådan at den løb indtil udgangen af 2019.
Indsatsen er blevet forlænget i 2020, dog med begrænsede midler fra Sundhedsstyrelsen,
hvorfor den daglige drift er overgået til Kræftens Bekæmpelse.
Det er med Finansloven 2019 besluttet at tilbyde drenge, der fylder 12 år d. 1. juli 2019
eller efter, en gratis HPV-vaccination. Med Finansloven 2020 udvidede man målgruppen,
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0005.png
så drenge født i 2016 og første halvår af 2017 også kan tilbydes en gratis HPV-vaccination i
2020 og 2021. Tilsvarende er unge mænd i alderen 18-25 år, der har sex med mænd
omfattet af tilbuddet om gratis HPV-vaccine.
I forhold til begge områder har Kræftens Bekæmpelse været en aktiv medspiller fx
ge e i itiativet ”Røgfri Fre tid” og ge e i itiativet ”Stop HPV – Bliv Va i eret”.
Opfølgning på de nationale målsætninger i Kræftplan IV
De tre nationale målsætninger er pejlemærker i forhold til at følge resultaterne i
Kræftplan IV.
1. Forbedret kræftoverlevelse
Målsætningen i Kræftplan IV er, at overlevelsen efter kræft i Danmark i 2025 er på niveau
med de bedste af vores nordiske nabolande, og at mindst 3 ud af 4 kræftpatienter overle-
ver en kræftsygdom.
Det er mellem parterne aftalt, at målsætningen monitoreres via de Nationale Mål for
sundhedsvæsenet, hvor 5 års overlevelse efter kræft i Danmark indgår, og via NORDCAN
databasen (sammenligning af 5 års overlevelsen efter kræft på tværs af de nordiske
lande). Der er ikke udarbejdet opgørelser over de Nationale Mål i 2019 på grund af en
omfattende opdatering af Landspatientregistret.
Seneste opgørelser fra Cancerregisteret over kræftoverlevelsen i Danmark i perioden
2016-2018 bekræfter den stigende tendens i både den 1-årige og 5-årige overlevelse. For
patienter diagnosticeret i 2016-2018 var den samlede 1-årige overlevelse for alle
kræftformer eksklusive al anden hudkræft end modermærkekræft på 82 pct. for mænd og
83 pct. for kvinder. Den 5-årige overlevelse for alle kræftformer eksklusive al anden
hudkræft end modermærkekræft var hhv. 66 pct. for mænd og 68 pct. for kvinder i
samme periode.
Det er således sket en markant fremgang i overlevelsen siden 2008-2010, hvor 5-års
overlevelsen efter kræft var 59 pct.
Tabel 1
5 års overlevelse efter kræft 2008-2016 i Danmark
2008-2010
2011-2013
2012-2014
2014-
2016
2016-
2018
66
68
pct.
5 års overlevelse efter kræft
59 pct.
59 pct.
61 pct.
Kilde: De Nationale Mål for sundhedsvæsenet udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet, KL
og Danske Regioner i maj 2016. De Nationale Mål for sundhedsvæsenet 2017 2. udgave ud-
givet af Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner april 2018. De Nationale Mål
for sundhedsvæsenet udgivet af Sundheds- og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner i
september 2018.
63 pct.
I Kræftplan IV fremgår det, at 5-års-overlevelsen efter kræft for patienter diagnosticeret i
2010-2014 er lavere end i de andre nordiske lande. Et nyt, omfattende forskningsprojekt
af kræftoverlevelsen i de nordiske lande for årene 1990 -2016, som blev offentliggjort i
oktober 2020 viser, at 1 års og 5 års overlevelsen i Danmark nu ligger på niveau med de
øvrige nordiske lande. Overlevelsen er generelt forbedret i alle landene. Ligesom de
tidligere observerede forskelle mellem de nordiske lande er blevet mindre.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0006.png
Forbedringerne er især markante i Danmark, der nu har kræftoverlevelse svarende til de
andre nordiske lande.
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/0284186X.2020.1822544
2. Røgfri generation 2030
Målsætningen i Kræftplan IV er, at der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge. Det
vil sige, at de børn, der fødes i dag holder sig fra rygning, så ingen børn og unge ryger i
2030.
Målsætningen er, i forbindelse med status på udmøntningen af Kræftplan IV for 2017 og
2018, monitoreret via den årlige undersøgelse af Danskernes Rygevaner samt
Skolebørnsundersøgelsen.
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med undersøgelsen af Danskernes Rygevaner for 2018
vurderet, at Danskernes Rygevaner ikke kan anvendes til at afdække rygevaner hos
gruppen af 15-19-årige. Derfor er Den Nationale Sundhedsprofil 2017 anvendt som
datakilde for rygning blandt 16-19-årige i status på udmøntning af Kræftplan IV for 2019,
som vist i tabel 2.
Den nationale sundhedsprofil forventes offentliggjort igen i 2022, hvorfor der ikke
foreligger nyere opgørelser over rygevaner i gruppen af 15-19-årige.
Tabel 2
Rygere blandt børn og unge mellem 16 og 19 år i 2013 og 2017
Årstal
Ryger dagligt
Ryger ugentligt
Ryger sjældnere end
hver uge
2013
12,3
2,9
6,3
2017
11,3
4,3
8,2
I alt
21,4
23,8
Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2013 og 2017
Skolebørnsundersøgelsen udkommer hvert fjerde år og indeholder data for 11-, 13- og 15-
årige, og anvendes i denne status til at opgøre rygning blandt 15-årige. De seneste tal fra
Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viser bl.a., at 4 pct. af de 15-årige piger røg dagligt, og 5
pct. af de 15-årige drenge røg dagligt, jf. tabel 3.
Skolebørnsundersøgelsen er ikke opdateret siden 2018. Det forventes, at den udkommer
igen i 2022.
Tabel 3
Daglige rygere blandt 15-årige drenge og piger i 2014 og 2018
Årstal
15-årige piger
2014
2018
4 pct.
4 pct.
15-årige drenge
6 pct.
5 pct.
Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014 og 2018
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
3. Patientansvarlig læge
Målsætningen i Kræftplan IV er, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 skal opleve, at de
har en patientansvarlig læge.
Det blev med ØA18 aftalt, at målsætningen monitoreres i Den Landsdækkende
Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). For patienter indlagt på somatiske afdelinger er
udbredelsen af patientansvarlig læge (PAL) monitoreret i
LUP’e
2018. I psykiatrien blev
det målt i
LUP’e for psykiatrie i
2019. Landspatientregisteret (LPR) foretog en
opdatering i starten af 2019. Derfor har det ikke været muligt at gennemføre LUP Somatik
2019.
Parterne er enige om, at LUP’e ikke er egnet til at monitorere udbredelsen af
patientansvarlig læge til kræftpatienter. I den kommende LUP for 2020 (som forventes
offentliggjort i 2021), vil der i stedet indgå et spørgsmål om, hvorvidt patienterne
oplevede, at der var en læge, der tog ansvar for deres forløb.
I alle fem regioner er patientansvarlig læge under implementering
–
først til
kræftpatienter og efterfølgende til øvrige patientgrupper, hvor det er fagligt relevant.
Regionernes implementeringsstrategier er tilrettelagt i overensstemmelse med
’Hvid oge for de patie ta svarlige læge’ og ed ulighed for, at rolle so
patientansvarlig læge kan tilpasses lokale behov og sammenhænge.
Der er gode erfaringer med at udbrede de patientansvarlige læger til kræftpatienter.
Patienterne oplever øget tryghed og sammenhæng i behandlingen ved, at en
gennemgående og kendt læge har ansvaret for deres forløb. På Vejle Sygehus er det fx
den samme læge, der har forundersøgelser, giver mikroskopisvar, opererer patienten og
går stuegang.
Men implementeringen har også vist særlige udfordringer ift. at udrulle patientansvarlige
læger til multisygepatienter og patienter i forløb, der involverer flere afdelinger.
Regionerne har derfor igangsat en række pilotprojekter, der skal indhente viden om,
hvordan arbejdet med patientansvarlig læge til patienter med multisygdom og patienter i
tværgående forløb tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.
Der er stadigvæk behov for et stærkt og vedvarende regionalt fokus på implementeringen
af patientansvarlige læger for alle relevante patientgrupper. Derfor planlægger Danske
Regioner en temadag i 2021 om implementeringen af patientansvarlige læger og
erfaringerne fra pilotprojekterne om patienter med multisygdom og patienter i
tværgående forløb.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0008.png
Bilag 1: Opfølgning på de enkelte initiativer
Kræftplan IV indeholder 16 konkrete initiativer, som skal bidrage til at understøtte
udviklingen på kræftområdet over de næste år. Initiativerne ligger både inden for det
regionale, det kommunale og det statslige område, og flere af initiativerne går på tværs og
fordrer derfor også et tæt samarbejde mellem parterne både centralt og lokalt.
1. Patientansvarlige læger
–
én læge som følger dig som patient
I Kræftplan IV er der sat et mål om, at 90 pct. af alle kræftpatienter i 2020 skal opleve, at
de har en patientansvarlig læge.
Initiativ
Landsdækkende indfas-
ning af patientansvarlig
læge
Økonomi
Der er ikke afsat særskilte
midler til indsatsen
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Monitoreringen af målsætningen i
Kræftplan IV skal ske via Den
Landsdækkende Undersøgelse af
Patientoplevelser (LUP).
I den kommende LUP 2020, som
forventes offentliggjort i 2021 vil
der indgå et spørgsmål om, hvor-
vidt patienterne oplevede, at der
var en læge som tog ansvar for de-
res forløb.
I regionernes økonomiaftale for 2018 blev det aftalt, at der skulle indføres patientansvarlig
læge på sygehusene for alle patienter, hvor det er fagligt relevant, og i overensstemmelse
ed ’Hvid oge for de patie ta svarlige læge’ fra
marts 2017.
I alle fem regioner er initiativet om patientansvarlig læge under implementering først til
kræftpatienter og efterfølgende til øvrige relevante patientgrupper. Regionernes
i ple e teri gsstrategier er tilrettelagt i overe sste
else ed ’Hvid oge for de
patie ta svarlige læge’ og ed ulighed for, at rolle so patie ta svarlig læge ka
tilpasses lokale behov og sammenhænge.
Formålet med patientansvarlig læge
–
nemlig at understøtte patienternes oplevelse af
sammenhæng uden at skabe nyt unødigt bureaukrati
–
er det centrale i implementeringen
af patientansvarlig læge. Det betyder også, at implementeringen af patientansvarlig læge
bredt i sundhedsvæsenet er en stor og vedvarende opgave, som kræver ledelsesmæssigt
fokus og ikke mindst en grundlæggende kulturforandring på mange afdelinger. Det er en
vigtig udvikling, som regionerne ønsker og understøtter på både centralt og lokalt niveau.
Som en del af implementeringen har regionerne nedsat styre-, følge- og
koordinationsgrupper, der understøtter implementeringen af patientansvarlige læger
bredt. Der er udpeget konkrete tovholdere på hospitals- og sygehusafdelinger og centralt
på hospitalerne, som har ansvar for fremdrift i implementeringen, herunder undervisning
af personale i funktionen patientansvarlig læge. Tovholderne har også ansvar for at
opsamle erfaringer til brug på hospitalets øvrige afdelinger og løbende sikre, at opståede
udfordringer forsøges løst lokalt eller bringes videre til den regionale styregruppe. Dermed
arbejdes der hele tiden på at forbedre funktionen som patientansvarlig læge og
derigennem at sikre gode og trygge patientforløb.
På nationalt niveau følger den nationale styregruppe for patientansvarlig læge den
løbende implementering og videreudvikling af indsatsen. Styregruppen er sammensat af
Side 8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0009.png
Sundhedsministeriet, regionerne, Kræftens Bekæmpelse, Overlægeforeningen, Yngre
Læger, Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner.
Der er gode erfaringer med at udbrede patientansvarlig læge til kræftpatienter.
Udrulningen har givet ny værdifuld viden om rollen som patientansvarlig læge og
tilpasning af funktionen i den lokale kontekst. Implementeringen har også vist særlige
udfordringer med at udrulle patientansvarlige læger til patienter med multisygdom og
patienter i forløb, der involverer flere afdelinger. Der er derfor behov for at indhente mere
viden om, hvordan arbejdet med patientansvarlige læg til patienter med multisygdom og
patienter i tværgående forløb tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.
På den baggrund har alle regioner igangsat pilotprojekter, som tager udgangspunkt i de
særligt udfordrende patientforløb. Pilotprojekterne har til formål at videreudvikle og
teste, om en generisk model for tildeling og implementering kan understøtte
koordineringen af patientansvarlig læge til multisyge patienter og patienter i tværgående
forløb. Pilotprojekterne er tilrettelagt med henblik på en erfaringsudveksling
efterfølgende. Pilotprojekterne er blevet forsinkede pga. COVID-19, men det forventes, at
regionerne kan dele erfaringer i 2021. Eksempler på igangsatte pilotprojekter kan læses i
nedenstående bokse.
Pilotprojekt 1: Patientens Team og patientansvarlig læge til traumepatienten
Traumepatienter har ofte komplekse patientforløb, der involverer flere specialer,
faggrupper og sektorer. Formålet med pilotprojektet er at sikre bedre koordination
omkring disse forløb, ved at patienter på systematisk vis tilknyttes et team og en
patientansvarlig læge. Teamet har ansvar for at sikre det gode og effektive forløb og
skabe tryghed for både patienter og pårørende, ved at de føler sig inddraget i forløbet
og ved, hvem deres primære kontaktpersoner er. Der er nedsat en tværfaglig
arbejdsgruppe med henblik på at skabe de rette rammer og aftaler for etableringen af
patientens team. Arbejdsgruppen skal også understøtte gode overgange for
patienterne, når de fx overflyttes til nye afdelinger.
Pilotprojekt 2: Patientforløb for gravide med psykiske lidelser
Gravide med psykiske lidelser har ofte forløb med mange aktører på tværs af både
hospitalsafdelinger og sektorer. Formålet med projektet er at etablere et team omkring
den gravide, der sikrer et godt og sikkert patientforløb. Teamet består af patienten og
dennes partner/pårørende, den patientansvarlig læge, patientens egen læge,
jordemoder, psykiater og evt. patientens kontaktperson i psykiatrien,
sundhedsplejerske og evt. andre relevante aktører, fx kommunal sagsbehandler. Det er
den patientansvarlig læge, der sikrer, at relevante aktører samarbejder og koordinerer
på tværs af sektorer.
I projektet er det beskrevet, hvordan Patientens Team etableres, hvem, der har hvilke
opgaver, og hvordan der skal kommunikeres undervejs i forløbet. Teamet skal bl.a.
samarbejde om medicinering under graviditet og amning, øvrig behandling og omsorg i
forbindelse med graviditet, amning og efterfødselsforløb, social støtte under graviditet
samt støtte til familie og netværk eller supervision til relevante samarbejdspartnere, fx
Center for Pårørende.
2. Patienten skal med på råd
I Kræftplan IV er der sat et mål om, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve,
at de deltager i beslutninger om deres egen behandling, og at de bliver informeret om
bivirkninger ved den medicin, de skal have.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0010.png
Initiativ
Identifikation og udvik-
ling af beslutningsstøtte-
værktøjer
Økonomi
22 mio. kr. i alt i 2017-
2020
Status
Udviklingsfasen er for-
længet, og der afven-
tes plan for implemen-
tering
Indikator
Monitorering af målsætningen skal ske
via Den Landsdækkende Undersø-
gelse af Patientoplevelser (LUP).
Der skal udarbejdes en særskilt opgø-
relse over andelen af kræftpatienters
oplevelse af at deltage i beslutninger
om egen behandling og blive informe-
ret om bivirkninger ved medicin.
Sundhedsstyrelsen nedsatte primo 2017 en arbejdsgruppe vedrørende udvikling af
beslutningsstøtteværktøjer til kræftpatienter. Arbejdsgruppen, som var bredt sammensat,
besluttede at gå videre med udviklingen af beslutningsstøtteværktøj til brystkræft,
lungekræft og endetarmskræft. Formålet med værktøjet skulle være at bidrage til, at
patienter og pårørende i højere grad inddrages i beslutninger om deres behandlingsforløb.
Sundhedsstyrelsen afholdt udbud i forsommeren 2017 og indgik kontrakt med
virksomheden Daman, som beskæftiger sig med udvikling af digitale løsninger til
sundhedsvæsenet, om opgaven med udvikling, pilottestning og endelig indfasning af
beslutningsstøtteværktøjer i klinikken.
Det var oprindeligt planlagt, at beslutningsstøtteværktøjerne skulle være færdigudviklet
ultimo 2017 og klar til national udbredelse fra 2018-2020. Det har imidlertid vist sig, at de
tre værktøjer, efter at have været pilottestet eller forsøgt pilottestet hen over sommeren,
ikke i deres nuværende udformning egner sig til implementering.
Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner har den 1. oktober 2019 indgået et
forståelsespapir om udmøntningen af initiativet, hvor der er enighed om, at projektet om
beslutningsstøtteværktøjer afvikles i sin nuværende form. I overensstemmelse med
forståelsespapiret har Danske Regioner i dialog med regionerne og Sundhedsstyrelsen
identificeret igangværende projekter vedrørende beslutningsstøtteværktøjer til
kræftpatienter, som regionerne bruger de resterende midler fra initiativet til. Selve
beslutningsstøtteredskaberne kan langt fra stå alene. For at sikre implementering bruger
regionerne også midlerne til en systematisk tværfaglig indsats med undervisning, støtte og
kulturændringer på de respektive sygehuse. Målet er, at værktøjerne bliver en fast
integreret del af dialogen mellem patienten og de sundhedsfaglige, som hjælper dem til
–
på et oplyst grundlag
–
sammen at træffe en beslutning, der passer til den enkelte patient.
Regionerne arbejder desuden på at udbrede en fælles skabelon for
eslut i gsstøtteredska er, kaldet BESLUTNINGSHJÆLPER™, so udvikli ge af ye
beslutningsværktøjer skal tage afsæt i, når det er relevant.
BESLUTNINGSHJÆLPER™
er et
standardiseret beslutningsværktøj, der kan bruges i de fleste kliniske situationer, der
anviser en konkret metode til, hvordan patienten kan få medindflydelse på egen
behandling. Redskabet skal skabe synergi i udviklingen af beslutningsstøtteværktøjer på
tværs af regionerne og skabe genkendelighed for patienter, pårørende og personale, som
bevæger sig på tværs af regioner og sygehuse. Et af de beslutningsstøtteværktøjer, som er
læ gst fre
e i forhold til atio al ud redelse, er ’Sa
e o valg af eha dli g for
rystkræft’, so regio er e i ple e terer på alle la dets rystkirurgiske
centre.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0011.png
Som en del af initiativet er der en ambition om, at mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020
oplever, at de deltager i beslutninger om deres egen behandling, og at de bliver
informeret om bivirkningerne ved den medicin, de skal have. Udviklingen i målsætningen
følges i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). LUP 2016 udkom i
marts 2017 og er baseline for monitoreringen af målsætningen. LUP-tallene for 2017 blev
offentliggjort i marts 2018, og LUP-tallene for 2018 blev offentliggjort i marts 2019.
Hvad angår patienternes deltagelse i beslutninger om egen behandling, oplevede 91 pct.
af ambulante patienter i 2018,
at de ”i eget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i oge grad”
deltager i beslutninger om deres egen behandling, hvilket er 1 procentpoint mere end i
2016. Det samme gælder for 86 pct. af de planlagt indlagte patienter, mens 71 pct. af de
akut indlagte patienter svarer, at de har haft mulighed for at deltage i beslutninger om
behandling, hvilket er 1 procentpoint mindre end i 2016. Tallene omhandler alle
patientgrupper og ikke alene kræftpatienter.
Hvad angår information om bivirkninger ved medicin, oplevede 85 pct. af ambulante
patienter i 2018,
at de ”i eget høj grad”, ”i høj grad” eller ”i oge grad” lev i for eret
om (bi)virkninger ved den medicin de skulle tage efter besøg/udskrivelse, hvilket er en
mindre fremgang på 2 procentpoint siden 2016. 78 pct. af de planlagt indlagte patienter
oplever, at de blev informeret, hvilket er en mindre tilbagegang med 2 procentpoint siden
2016, og 70 pct. af de akut indlagte patienter, hvilket er en fremgang på 3 procentpoint
siden 2016.
3. På patientens præmisser
–
behandling i eller tættere på hjemmet
Det fremgår af Kræftplan IV, at der skal ske en udbredelse af behandling i hjemmet og
andre innovative behandlingsformer, der tager højde for patienternes ønsker og behov.
Initiativ
Udbredelse af kræftbe-
handling i eller tæt på
hjemmet
Økonomi
10 mio. kr. årligt fra
2017
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Initiativet følges i Task Force for Pati-
entforløb på Kræft- og hjerteområdet
Regionerne har anvendt midlerne til at skabe mere nærhed og sammenhæng i
kræftbehandlingen ved at flytte dele af behandlingen, der før foregik på sygehus, ud i
borgerens eget hjem.
Alle regioner tilbyder kemoterapi på pumpe i eget hjem eller på hjemmeklinikker. På
Nordsjællands Hospital i Region Hovedstaden får omkring 95 % af tarmkræftpatienter
kemoterapi i hjemmet, såfremt deres almentilstand tilskriver det. Ligeledes har antibiotika
på pumpe givet mulighed for tidlig udskrivelse af stabile patienter med infektioner og
ambulant behandling i dagshospitalsregi.
Pumpe-behandlingen i eget hjem giver et stort kvalitetsløft for patienten i form af større
frihed, mindre transport, bedre mobilisering, bedre kost og mindre infektionsrisiko. Dertil
kommer, at sengepladserne kan friholdes til de mest syge patienter. Som konsekvens er
der mange steder sket en større patienttilfredshed og mindre tendens til overbelægning.
Derudover har Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Nordjylland nogle
steder etableret dagshospitaler eller tilbud om sammedags-behandling, hvor det er muligt
at få taget blodprøver, lægesamtaler og kemoterapi samme dag, sådan at der tages højde
for patientens tid.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0012.png
Regionerne har endvidere anvendt midlerne til etablering af hjemmeenheder på
hospitalerne. Hjemmeenhederne har bl.a. medført, at flere patienter får mulighed for at
blive behandlet tættere på eget hjem i deres nærmiljø. Derudover har hjemmeenhederne
medført, at patienter med fx leukæmi kan være hjemme i de perioder efter kemoterapi,
hvor de har stor risiko for infektion, i stedet for at være indlagt på hospitalet. På
hjemmeenhederne kontrolleres og behandles patienter med bl.a. blodsygdomme, der
kræver tæt koordinering mellem indlæggelsesforløb og ambulante forløb. Det gælder
patienter med akut leukæmi, hvor behandlingsforløbet veksler mellem indlæggelser og
kontrolforløb med fremmøde ambulant hver anden dag. Behandlingsforløbet er
tilrettelagt, så det er de samme læger og sygeplejersker, der ser patienten både under
indlæggelser og ambulant med henblik på, at selv diskrete tegn på vigende almentilstand
eller begyndende infektion kan ses og behandles. Dette er det såkaldte semiambulante
princip, der er indført i hele Danmark i den intensive behandling af patienter med akut
leukæmi.
Endvidere faciliterer enhederne bl.a. patienternes aftaler og styrker samarbejde/
kommunikation med primærsektoren. Herudover er der i regionerne bl.a. etableret
videokonsultationer til hæmatologiske patienter og udefunktion på andet hospital, så
patienter kan tilbydes behandling tættere på deres bopæl.
Det forventes, at de varige midler fremadrettet vil blive udmøntet til videreførelse og
udbredelse af de nævnte tiltag. Danske Regioner udarbejder på baggrund af bidrag fra
regionerne en statusopfølgning på regionernes indsatser i 2020. Task Force for
Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet orienteres om statusopfølgningen.
Af KL's årlige forvaltningsundersøgelse fra 2020 fremgår, at 49 kommuner angiver, at de
varetager særlige behandlingsopgaver i forbindelse med kemoterapi, som tidligere foregik
i sygehusregi. 27 kommuner angiver desuden, at de har indgået en aftale med sygehuset
om opgaveoverdragelse i forbindelse med kemoterapi.
Kommunernes aftaler med sygehuset om konkrete opgaveoverdragelser (fx kemoterapi,
IV-behandling og hjemmedialyse) er kendetegnet ved, at der generelt er god adgang til
remedier og oplæring, men kun få har aftalt økonomisk kompensation.
Case 4. Aarhus Universitetshospital
På Aarhus Universitetshospital er hjemmeklinikken etableret på Afdeling for
Blodsygdomme. Hjemmeklinikken kontrollerer og behandler patienter med
blodsygdomme, der kræver tæt koordinering mellem indlæggelsesforløb og ambulante
forløb. Det gælder patienter med akut leukæmi, hvor behandlingsforløbet veksler
mellem indlæggelser og kontrolforløb med fremmøde ambulant hver anden dag.
Behandlingsforløbet er tilrettelagt, så det er de samme læger og sygeplejersker, der ser
patienten både under indlæggelser og ambulant med henblik på, at selv diskrete tegn
på vigende almentilstand eller begyndende infektion kan ses og behandles.
Bevillingen fra Kræftplan IV har muliggjort fuld integration af konceptet
hjemmekemoterapi i hjemmeenheden, således at patienter tilbydes ambulant intensiv
kemoterapibehandling, såfremt deres almentilstand tillader det. Derudover har
bevillingen fra Kræftplan IV betydet, at det semiambulante princip er udbredt til andre
patientgrupper end patienter med akut leukæmi. Det gælder patienter med
Side 12
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0013.png
smerteproblemer, hvor den initiale smertebehandling er opstartet under indlæggelse,
men hvor afsluttende ambulante besøg kan foregå i hjemmeklinikken.
Case 5. Onkologisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest
Onkologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland har i forlængelse af
de tildelte midler fra Kræftplan IV etableret en enhed
–
satellit-funktion
–
tættere på
borgerne bosat i de tre nordvestlige kommuner i hospitalets optageområde. Enheden
er placeret på Regionshospital Holstebro. I første omgang blev enheden etableret som
en prøvehandling med fokus på arbejdsgange, patienttilfredshed mv. Man startede
med en gruppe patienter, som var raske af deres sygdom, og som kun skulle ses af
sygeplejersker.
Prøvehandlingen er blevet evalueret, og det er besluttet at fortsætte med
udefunktionen. Fra marts 2019 er funktionen udvidet ved at give kemoterapi/
immunterapi i enheden en gang om ugen til lungekræftpatienter i de fire kommuner
Struer, Lemvig, Holstebro og Skive og lokalerne er indrettet til denne funktion. På sigt
skal tilbuddet udvides til andre sygdomsgrupper, og det er ambitionen, at afdelingen på
sigt vil have funktioner i flere sundhedscentre.
Case 6. Nordsjællands Hospital
90-95% af patienter med tarmkræft får hjemmekemoterapi. Patienterne får behandling
med flere stoffer, hvoraf nogle af dem skal indgives på hospitalet. Efter at have fået den
første del af behandlingen på hospitalet sendes patienten hjem med en kemopumpe i
en lille taske, som giver infusion af resten af kemoterapien over de følgende to døgn. En
del af disse patienter har fået indopereret en port til kemoterapi, hvor patienten selv er
oplært i at afmontere nålen. Brug af kemopumpen har betydet, at patienterne er mere
mobile, indlæggelse på flere dage undgås og personaleressourcer frigives. Derudover er
der ar ejdet fokuseret på at tilrettelægge ”sa
edags-behandling”, således at a. 5%
af patienter, uanset hvilken cancerdiagnose de har, får taget blodprøver, har
lægesamtale og får kemoterapi samme dag.
4. Målrettede tilbud på sygehusene til unge med kræft
Initiativet skal understøtte udbygningen af tilbud til unge mellem 15 og 29 år med kræft på
hospitalerne og dermed bidrage til at sikre gode rammer for de unge, når de er indlagt.
Projekt
Tilbud på sygehusene til unge med
kræft
Økonomi
25 mio. kr. i alt i 2017-2020
Status
Følger tidsplanen
Behandling af børn og unge med kræft er en særlig opgave, der kun varetages få steder i
landet. Alle regioner har anvendt midlerne til målrettede tilbud på sygehusene til unge
med kræft.
Midlerne i Kræftplan IV har resultatet i nye faciliteter og fysiske rammer til unge med
kræft, etablering af netværksaktiviteter og opkvalificering af medarbejdere. Det gælder for
langt de fleste indsatser, at regionerne har afsat varige midler, og at de derved fortsætter,
når Kræftplan IV udløber.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0014.png
For eksempel har alle regioner uddannet ungeambassadører eller ungekoordinatorer, for
at sikre bedre kræftforløb for unge kræftpatienter. Ungeambassadøren er typisk en
sygeplejerske og fungerer typisk som fast kontaktperson for kræftpatienter, så
patienterne og deres pårørende oplever en fast støtte- og sammenhæng gennem hele
forløbet.
Derudover har flere regioner brugt midlerne til at etablere netværk, hvor unge med kræft
har mulighed for at møde andre unge, få rådgivning og deltage i sociale arrangementer og
sikre støtte og fællesskab
i e svær tid. I Regio Hovedstade er etværket ”Kræftværket”
og i Sjælla d ”Mod!kræft”,
hvilket bliver videreført.
Endelig har alle regioner anvendt midler til etablering eller fortsat drift af ungerum/
aktivitetsrum. Tilbuddene er etableret med udgangspunkt i de unges ønsker og behov. Det
indebærer bl.a. farvevalg, belysning, plads til venner og evt. familie/børn, hurtigt internet
eller andet, der giver rum til at være ung, selvom man er kræftpatient og indlagt.
Sundhedsstyrelsens Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet blev primo
2019 orienteret om regionernes status på udmøntning af initiativet. Her fremhævede
Danske Regioner, at regionerne bl.a. har anvendt midlerne til fortsat drift og nyindretning
af fællesrum og væresteder for unge med kræft, unge- og netværksaftener,
hjemmebehandling med intravenøs bærbar pumpe, ansættelse af ungeambassadører og
ungekoordinatorer, etablering af et senfølgeambulatorium for de unge patienter med
fokus på de senfølger, som denne patientgruppe oplever samt et forskningsprojekt om
unge med kræft i kirurgisk regi.
Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet vil afslutningsvis blive orienteret
om regionernes udmøntning i løbet af foråret 2021.
Case 7. Mod!Kræft
Region Sjælland har igangsat Mod!Kræft, der er et udviklings- og forskningstiltag for
unge med kræft på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.
Mod!Kræft giver de unge mulighed for at møde andre unge, være sammen med venner
eller få en snak med en af ungeambassadørerne. Der afholdes forskellige arrangemen-
ter både i huset og ude i byen. Derudover arrangeres der bl.a. fællesfrokoster, temaef-
termiddage, ungepanelmøder, bordfodbold, brætspil og mulighed for at se TV og film.
Aktiviteter og indsatser i Mod!Kræft har højnet kvaliteten af den personcentrede til-
gang til den enkelte unge patient. Psykiske, fysiske og sociale udfordringer bliver afdæk-
ket og behandlet i tråd med de unge patienters individuelle behov og kapacitet.
Der er udmøntet midler, så tilbuddet kan fortsætte efter 2020.
Case 8. Ungeambassadøruddannelse
Region Syddanmark har bl.a. udmøntet midler til kompetenceudvikling/uddannelse af
sygeplejersker ed ”U gea assadørudda else ”. Udda else er ålrettet syge-
plejersker og andre professionelle, som arbejder med unge med kroniske og alvorlige
sygdomme, der er indlagt eller i ambulant behandling. Den har fokus på målgruppen
Side 14
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0015.png
frem for, hvad patienten fejler. Der bliver undervist i, hvad der er vigtigt for patien-
terne, i samtaler med de unge, og i hvordan unge patienter forholder sig til deres syg-
dom.
5. Overblik over behandlingsforløbet
–
patientens personlige plan
Med Kræftplan IV-initiativet tages første skridt mod etableringen af et samlet
patientoverblik, som gennem nye, digitale redskaber hjælper den enkelte borger med at
bevare overblikket over sit forløb på tværs af hospital, kommune og lægepraksis.
Initiativ
Pilotafprøvning af pati-
entens personlige plan
Økonomi
Der er ikke afsat sær-
skilte midler til initiativet
Status
Implementering i gang
Indikator
Evaluering af pilotafprøvningen
samt en national udbredelsesplan
blev færdiggjort ultimo 2019.
Initiativet gennemføres som led i Program for et samlet patientoverblik, som omfatter
udvikling og udbredelse af løsninger til deling af stamoplysninger, aftaler samt planer og
indsatser. Løsningerne til stamoplysninger og aftalevisning er færdigudviklede og frem
mod 3. kvartal 2021 i gang med at blive taget i brug i hele landet.
For at sikre det juridiske grundlag for patientens personlige plan vedtog et enigt Folketing i
marts 2019 en ændring af sundhedsloven, så udvalgte oplysninger om patienten i
fremtiden kan samles og udstilles med henblik på at skabe overblik over patientens
behandlingsforløb for sundhedspersoner og patienten selv.
Som næste skridt er der sat gang i en afprøvning af deling af planer og indsatser fra almen
praksis med regionerne og kommunerne. Det skal i løbet af 2020 og 2021 lægge
fundamentet for et landsdækkende samarbejde om deling af planer og indsatser, så de
sundhedsfaglige understøttes i at skabe sammenhængende behandlingsforløb, og
borgerne hjælpes til at have overblik over deres forløb.
6. Hurtige forløb med plads til patienternes ønsker
Initiativet skal sikre plads til individuelle forskelle og den enkelte kræftpatients ønsker og
behov, samtidig med at der tages højde for den faglige udvikling. På den baggrund
foretager Sundhedsstyrelsen et serviceeftersyn af kræftpakkerne.
Initiativ
Serviceeftersyn af
kræftpakkerne
Økonomi
3 mio. kr. i alt i 2017-
2018
Status
Antallet af pakkefor-
løb med behov for
revision har vist sig
større end forventet,
hvorfor tidsplanen er
udvidet.
Indikator
Årsopgørelsen af monitoreringen af
kræftområdet for 2018 viser, at 77
pct. af kræftforløbene i 2018 er gen-
nemført inden for de fagligt anbefa-
lede tider.
Grundet LPR3 kan der desværre ikke
sættes opdaterede tal ind for 2019.
Sundhedsstyrelsen har i 2017 igangsat arbejdet med at revidere kræftpakkeforløb for
brystkræft og lungekræft med henblik på at afprøve og tilpasse en generisk model for
revisionen af relevante udvalgte kræftpakker. De reviderede pakkeforløb for brystkræft og
lungekræft blev offentliggjort juni 2018.
Sundhedsstyrelsen har forud for revisionen indhentet input og afholdt uformelle møder
med en række ledende overlæger, forløbskoordinatorer, repræsentanter fra
KL,
Side 15
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0016.png
Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse. Samtidig er der indhentet input fra KORAs
organisatoriske analyse af behovet for revision af pakkeforløb, som blev offentliggjort på
Sundhedsstyrelsens hjemmeside i juni 2017. I forbindelse med revisionen af de to første
pakkeforløb blev Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft og deltagere fra arbejdsgrupperne
indkaldt til kick-off møde med drøftelse af de forskellige elementer i revisionen, og
Sundhedsstyrelsen afholdte ligeledes forskellige dialogmøder med patienter og pårørende
for at få deres perspektiv med i arbejdet.
Fra 2018 blev revisionen af pakkeforløbene for gynækologisk kræft, kræft i urinveje,
hoved- og halskræft samt kræft i hjernen igangsat med udgangspunkt i den generiske
model fra 2017. De fire gynækologiske pakkeforløb er offentliggjort marts 2019,
pakkeforløb for kræft i urinveje er offentliggjort i maj 2019 og pakkeforløb for primær
hjernekræft er offentliggjort i 15. august 2019. Pakkeforløb for hoved- og halskræft blev
offentliggjort 23. juni 2020.
Sundhedsstyrelsen igangsatte i første halvår af 2019 revisionerne af Pakkeforløb for
modermærkekræft, Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtel, galdegange og lever samt
Pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være
kræft (diagnostisk pakkeforløb) og Pakkeforløb for patienter med metastaser uden
organspecifik kræfttype. Pakkeforløb for modermærkekræft blev offentliggjort 10. juli
2020. Revisionsprocessen af Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtel, galdegange og lever er
ved at være afsluttet, mens Pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på
alvorlig sygdom, der kunne være kræft (diagnostisk pakkeforløb) og Pakkeforløb for
patienter med metastaser uden organspecifik kræfttype er fortsat i proces.
Revisionsprocessen for pakkeforløb for myelomatose og for tyk- og endetarmskræft (samt
tarmkræftmetastaser i leveren) blev igangsat med første møde i september 2020 og
pakkeforløb for prostatakræft med første møde i november 2020.
7. Røgfri generation
–
ingen rygning blandt børn og unge i 2030
I Kræftplan IV er der sat et mål om, at ingen børn og unge ryger i 2030. For at understøtte
målsætningen igangsættes et partnerskab med erhvervslivet, en rygekampagne og midler
afsættes til initiativer med fokus på rygning og børn og unge.
Initiativ
Partnerskab med erhvervslivet
Kampagne målrettet børn og un-
ges rygning
Initiativer med fokus på rygning i
Sundhedsfremmepuljen
Økonomi
__
14 mio. kr. i alt i 2017-
2020
2,9 mio. kr. i alt i
2017. 5,5 mio. kr.
2018. 5,3 mio. kr. i
2019
Status
Afsluttet
Følger tidsplanen
Initiativet monitoreres via Den Nati-
onale Sundhedsprofil
1
samt Skole-
børnsundersøgelsen.
Indikator
Følger tidsplanen
Den 18. december 2019 indgik regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet
1
Hidtil er Danskernes Rygevaner anvendt som datakilde. Ændringen skyldes, at Sundhedsstyrelsen i
forbindelse med undersøgelsen af Danskernes Rygevaner for 2018 har vurderet, at undersøgelsen
ikke kan anvendes til at afdække rygevaner hos mindre grupper som f.eks. 15-19 årige:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/danskernes-rygevaner-2018
Side 16
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0017.png
en aftale om en massiv indsats i form af en samlet national handleplan med en bred vifte
af initiativer rettet mod at stoppe og forebygge børn og unges rygning og
nikotinafhængighed. Blandt initiativerne er indførelse af krav om standardiseret
emballage for tobaksvarer og e-cigaretter, krav om at tobaksvarer og e-cigaretter skal
være skjulte i butikkerne mellem køb, skærpet forbud mod reklame og sponsorering,
regulering af nikotinprodukter uden tobak og indførelse af røgfri skoletid. Lovforslaget,
der implementerer den nationale handleplan mod børn og unges rygning, blev vedtaget af
Folketinget i december 2020.
Kontrollen med salg af tobak til mindreårige er blevet skærpet ved, at Sikkerhedsstyrelsen
er blevet tilført en opgave med at kontrollere, at forbuddet mod salg til mindreårige
overholdes, når de i forvejen er ude i butikkerne på tilsynsbesøg. Desuden er sanktionerne
skærpet. Dels ved forhøjede bødestørrelser til forhandlere, der overtræder forbuddet
mod at sælge tobak til mindreårige. Dels ved at der er indført en ordning, der betyder, at
tobaksforhandlere fremover kan miste retten til at sælge tobak for en periode, hvis de
bryder loven gentagne gange. Som led i aftalen om den nationale handleplan mod børn og
unges rygning blev partierne bag aftalen enige om en yderlige forhøjelse af bøderne,
således at bøden bør være på 25.000 kr. allerede ved første forseelse, derefter 40.000.
Ved tredje overtrædelse skal forhandleren kunne frakendes retten til at sælge tobak i
første omgang for seks måneder. Desuden er der i forbindelse med finansloven for 2020
blevet afsat 5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til Sikkerhedsstyrelsen, til en styrket
kontrolindsats.
Den tidligere regering indgik i 2017 et partnerskab med den danske detailhandel om, at
arbejde målrettet for en mere effektiv efterlevelse af loven om salg af tobak til børn og
unge. I 2018 blev der gjort status på partnerskabet i form af et møde med den daværende
sundhedsminister.
I 2018 blev der udmøntet 5,5 mio. kr. øremærket tobaksforebyggelse fra Puljen til
sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Modtagerne var 3F i samarbejde med
Lungeforeningen
”Friske lu ger på arbejde”,
Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse
”Sa arbejdsprojekt –
udbredelse af røgfri skoletid på erhvervsskoler”,
KFUM’s So iale
Arbejde
”Tobaksforebyggelse for udsatte e esker”
og Kræftens Bekæmpelse
”Røgfri
skoletid i grundskoler
– kortlæg i g og vide deli g”.
Der blev udmøntet 5,3 mio. kr. fra
puljen til tobaksforebyggende initiativer i 2019. Udover fortsat finansiering af
”Friske
lu ger på arbejde”
og
”Sa arbejdsprojekt –
udbredelse af røgfri skoletid på
erhvervsskoler”
er der givet midler til Det Danske Spejderkorps projekt
”Friske
fællesskaber ude tobak”
og KFUM's So iale Ar ejde ”Rygestop
hos socialt
udsatte”.
I 2020 er der udmøntet 4,2 mio. kr. fra puljen til tobaksforebyggende initiativer. Udover
fortsat finansiering af
”Friske lu ger på arbejde”
og
”Sa arbejdsprojekt –
udbredelse af
røgfri
skoletid på erhvervsskoler” er der givet idler til
KFUM's Sociale Arbejde
”Skod
smøgerne - tobaksforebyggelse og rygestop for socialt
udsatte voks e”.
Kræftens Bekæmpelse har undersøgt udbredelsen af røgfri skoletid i kommunerne og har
fundet, at 29 kommuner per den 5. august 2020 har røgfri skoletid for
alle.
Det betyder, at
elever og ansatte ikke må ryge i løbet af skoledagen - heller ikke uden for skolen. Det er
aftalt i økonomiaftalen for 2021, at alle skoler fra skoleåret 2020/2021 skal indføre røgfri
Side 17
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0018.png
skoletid for elever. Alle kommunerne arbejder på baggrund af dette på at gøre skoletiden
røgfri for alle. Det forventes at blive et lovkrav fra den 1. januar 2021.
Kræftens Bekæmpelse har undersøgt udbredelsen af røgfri arbejdstid. I alt har 51
kommuner røgfri arbejdstid (med og uden undtagelser). Røgfri arbejdstid betyder, at
medarbejderne ikke må ryge i arbejdstiden - hverken indendørs, udendørs eller uden for
matriklen. Nogle kommuner og virksomheder har røgfri arbejdstid med undtagelser.
Eksempler på undtagelser kan være, hvis medarbejdere må ryge i overenskomstmæssige
selvbetalte pauser og/eller, når de flekser ud. De fleste regioner er tillige røgfri, og Danske
Regioner har udmeldt, at alle fem regioner vil være røgfri arbejdspladser i 2020.
Kræftens Bekæmpelse har initieret partnerskabet
”Røgfri
Fremtid 2030”, som ultimo april
2019 tæller 244 partnere, heraf 87 kommuner. Partnerkredsen er bred og omfatter
kommuner, alle regioner, virksomheder, interesseorganisationer, foreninger m.fl.
Partnerskabet arbejder for, at ingen børn og unge ryger i 2030, og at der højst er fem
procent rygere i befolkningen. Herunder understøttes arbejdet med rygeforebyggelse i
kommunerne, og der ses mange initiativer i de enkelte kommuner for at arbejde lokalt
med tobaksforebyggelse.
KL's Center for Forebyggelse i Praksis
idrager til ”Røgfri Fre tid
” ved ge e
temadage, rådgivning og andre aktiviteter at understøtte kommunernes arbejde i
forlæ gelse af a efali ger e fra KL's fore yggelsesudspil ”Fore yggelse for Fre tide ”
og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak. KL har bl.a. afholdt temadage om
sundhedsplejens rolle, styrket samarbejde med ungdomsuddannelser om tobak og røgfri
arbejdstid samt afholdt temadage og webinarer om røgfri skoletid og den nationale
handleplan mod børn og unges rygning.
Regionerne arbejder målrettet med forebyggelse hos ansatte i sundhedsvæsenet. Fra
2020 er alle regioner røgfri arbejdspladser. Det betyder, at der ikke må ryges på
arbejdspladsen og i arbejdstiden. Samtidig har Danske Regioner peget på, at der er behov
for en række tiltag på rygeområdet, som kan forebygge rygning blandt unge, herunder
højere afgifter på tobak.
Region Hovedstaden har indgået en samarbejdsaftale med regionens 29 kommuner, om at
alle patienter fremover screenes for rygevaner, hvorefter patienter, med ønske om at
stoppe med at ryge, henvises til rygestopkurser i hjemmekommunen. Baggrunden er, at
hospitalerne har gode forudsætninger for at komme i kontakt med rygere, og at det ofte
gør indtryk, når budskabet kommer fra en læge.
8. Hjælp til rygestop til særlige grupper og kræftpatienter
8.a Hjælp til rygestop til særlige grupper
Initiativet i Kræftplan IV skal understøtte, at flere, der ønsker det, kan komme i gang med
et rygestop. Derfor gives der tilskud til rygestopmedicin. Den primære målgruppe er
nikotinafhængige rygere, der er socialt eller økonomisk udsatte.
Initiativ
Tilskud til rygestopmedicin
til særlige grupper
Økonomi
27 mio. kr. i alt i 2017-
2019
Status
Afsluttet
Indikator
Monitoreres via Rygestopdatabasen
Side 18
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0019.png
Initiativet om tilskud til rygestopmedicin til særlige grupper, der blev afsluttet i 2019, er
monitoreret via kommunernes registrering i Rygestopbasen. I Rygestopbasen registreres
deltageres alder, køn og uddannelse, foruden stoprate ved afslutning på rygestopforløb og
igen efter 6 måneder. I 2018 er der registreret i alt 10.621 deltagere på rygestopkursus,
heraf har 6173 deltagere fået udleveret vederlagsfri rygestopmedicin. 70 pct. af
deltagerne på rygestopkursus er røgfri ved rygestopforløbets afslutning, og 47 pct. er
røgfri 6 måneder efter forløbets afslutning.
Kommunerne har i løbet af det seneste år fastholdt en høj aktivitet, og kvaliteten i
rygestopindsatsen er stigende. Kommunerne har særligt godt fat i de 55+-årige, der udgør
49 pct. af deltagerne mod 47 pct. i 2017. Der er desuden en lille stigning i antallet af unge
deltagere under 25 år fra fem pct. i 2017 til seks pct. i 2018.
En evaluering af initiativet, som blev gennemført af Rambøll Management Consulting for
Sundhedsstyrelsen, blev offentliggjort den 2. januar 2019. Evalueringen konkluderer bl.a.,
at:
-
Tildelingen af vederlagsfri rygestopmedicin har en positiv og statistisk signifikant
effekt på sandsynligheden for, at borgeren er røgfri efter seks måneder.
Sandsynligheden for fastholdt røgfrihed er altså større for de borgere, der tilbydes
vederlagsfri rygestopmedicin.
-
75 pct. af modtagerne af vederlagsfri rygestopmedicin er røgfrie ved forløbets
afslutning, mens dette gælder for 70 pct. af alle deltagerne på kommunale
rygestopforløb. Efter seks måneder er andelen, som er røgfrie, faldet til hhv. 50 og 46
pct.
Tilskuddet bevirker, at borgere modtager rygestopmedicin, hvilket flere af
rygestopvejlederne tvivler på, at borgerne ville prioritere at købe uden tilskud.
Med finansloven for 2020 er der afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til en
forsøgsordning med rygestopforløb og vederlagsfri rygestopmedicin, der har til formål at
understøtte kommunernes forebyggelsesindsats overfor udsatte borgere, der ryger og
gerne vil hjælpes til et rygestop. Midlerne fordeles via en ansøgningspulje, administreret
af Sundhedsstyrelsen, som havde ansøgningsfrist medio oktober 2020 og blev udmøntet i
december 2020.
KL’s Ce ter for Fore yggelse i
Praksis, der understøtter kommuners
arbejde med at sikre kvalitet i forebyggelsesindsatsen, har orienteret om
forsøgsordningen på en temadag om national handleplan mod børn og unges rygning den
27. august 2020 og ligeledes orienteret kommunale sundhedsdirektører om puljen i et
nyhedsbrev.
8.b Hjælp til rygestop til kræftpatienter
Initiativet skal understøtte en systematisk implementering af de allerede eksisterende
systemer og metoder for at sikre, at alle kræftpatienter og andre patienter, der ønsker at
stoppe med at ryge, hurtigt får et tilbud om hjælp til rygestop af høj kvalitet.
Initiativ
Hjælp til rygestop til kræft-
patienter
Økonomi
Der er ikke afsat
særskilte midler til
indsatsen
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Kortlægning af forebyggelsespakken til
borgere med kronisk sygdom
Side 19
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0020.png
Regionerne har siden starten af 2018 udrullet, at både kræftpatienter og andre patienter
bliver spurgt ind til deres rygevaner og på den baggrund bliver henvist til kommunale
rygestoptilbud i de tilfælde, hvor det er relevant. Bl.a. spørges alle patienter ind til deres
rygevaner inden operationer på landets hospitaler og bliver i mange tilfælde opfordret til
et rygestop. Der er gode erfaringer med at spørge ind til rygevaner hos patienter, som ofte
er mere motiverede for at stoppe. Foreløbige erfaringer fra bl.a. Region Midtjylland og
Region Syddanmark viser, at patienterne ofte takker ja til et egentligt rygestoptilbud, og at
det sundhedsfaglige personale oplever at patienterne bliver glade for at personalet viser
interesse for deres sundhed og situation.
I 2020 er alle regionale matrikler og arbejdspladser nu røgfri. Med dette initiativ
understøttes både personale og patienter i at blive eller forblive røgfri. Samtidig med at
det beskytter patienter og pårørende mod passiv rygning. Der følges herudover op på
kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken til borgere med
kronisk sygdom, herunder kræft, i forbindelse med Statens Institut for Folkesundheds
kortlægning heraf.
Kortlægningen af kommunernes arbejde med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til borgere
med kronisk sygdom, som udkom januar 2018, viser, at 97 pct. af kommunerne vurderer,
at de tilbyder forebyggelsestilbud om tobaksafvænning til borgere med kronisk sygdom,
herunder borgere med kræft. Det er ikke muligt specifikt at monitorere på antallet af
kræftpatienter, der tilbydes rygestop i forbindelse med kommunens forebyggelsestilbud.
Kortlægningen af kommunernes arbejde med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til borgere
med kronisk sygdom er ikke gentaget siden.
9. HPV-vaccination til unge
Initiativet skal understøtte, at alle unge piger og deres forældre får mulighed for at tage et
informeret og velovervejet valg om vaccination mod HPV-infektion. Der igangsættes en
nuanceret informationsindsats rettet mod både de unge og deres forældre. Derudover
gennemføres en pilotafprøvning af HPV-vaccinationstilbud til unge mænd, der er tiltrukket
af mænd.
Initiativ
Informationsindsats samt HPV-
vaccinationstilbud til unge
mænd, der er tiltrukket af
mænd
Økonomi
5 mio. kr. i alt i 2017-
2018
2,5 mio. kr. i 2019
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Vaccinationstilslutningen vil løbende
monitoreres
Informationsindsatsen vedr. HPV-vaccination blev lanceret af Sundhedsstyrelsen,
Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse den 10. maj 2017 med materiale målrettet
borgere og sundhedsprofessionelle herunder lancering af hjemmeside (www.stophpv.dk)
og facebookside (Stop HPV
–
Bliv Vaccineret). Desuden er borgerrettet pjece og plakat
samt faktaark til sundhedsprofessionelle udsendt til landets praktiserende læger, ligesom
der er afholdt workshops om HPV-vaccination for primært sundhedsplejersker og
konsulationssygeplejersker rundt om i landet. Indsatsen er sket i tæt partnerskab med
Kræftens Bekæmpelse.
Facebooksiden og indsatsen har i 2019 ændret navn til
”Stop
HPV
–
Bliv Vaccineret”, efter
at HPV vaccination af drenge blev en del af børnevaccinationsprogrammet i 2019.
Side 20
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
Sundhedsstyrelsen har i tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i perioden arbejdet
aktivt på at få indsatsen ud lokalt, bl.a. ved informationsmøder for forældre rundt om i
landet. Derudover har indsatsen med stor succes været repræsenteret på Femina
Kvindeløb i flere byer, hvor der har været en god dialog med mødre til unge piger, og på
Ungdommens Folkemøde, hvor der har været dialog med piger i målgruppen. Kræftens
Bekæmpelse har yderlige afholdt indsatser på apoteker i uge 35 både i 2019 og 2020. I
2020 var der over 100 apoteker tilmeldt til indsatsen.
Som løbende opfølgning på informationsindsatsen bliver vaccinationstilslutningen
monitoreret. Oplysninger om vaccinationstilslutningen til HPV-vaccination indhentes fra
Det Danske Vaccinationsregister, hvor der siden november 2015 har været pligt til at
indberette de vaccinationer, der bliver givet. Oplysninger om vaccinationsdækning baseret
på Det Danske Vaccinationsregister kan opgøres uden forsinkelse.
Statens Serum Institut har oplyst, at det er lykkedes at øge vaccinationsdækningen
markant for piger. Status ved årsskiftet til 2020 var, at 82 pct. af alle piger født i 2006 har
fået den første vaccination mod HPV, og blandt piger født i 2005 er det 86 pct. af
årgangen. En opgørelse fra medio 2020 viser, at 39 pct. af drenge, der fyldte 12 år i 2019
er blevet vaccineret.
Med finansloven for 2019 blev der afsat 2,5 mio. kr. til at fortsætte informationsindsatsen
endnu et år, sådan at den løb indtil udgangen af 2019. Indsatsen er blevet forlænget i
2020, dog med begrænsede midler fra Sundhedsstyrelsen, hvorfor den daglige drift er
overgået til Kræftens Bekæmpelse.
Det blev i forbindelse med finansloven for 2019 besluttet, at der afsættes penge til at
tilbyde gratis HPV-vaccination til drenge, der fylder 12 år 1. juli 2019 eller derefter. Der er
derfor igangsat et arbejde, sådan at informationsindsatsens målgruppe fremover også kan
målrettes forældre og de 12-årige drenge, som skal tage stilling til HPV-vaccination efter 1.
juli.
Med finansloven for 2020 har man udvidet målgruppen, som kan få gratis HPV-
vaccination. Det betyder, at der er lavet et såkaldt catch-up, så drenge, der er født i 2006
og 1. halvår af 2007, der oprindeligt ikke var omfattet af tilbuddet også kan få gratis
vaccination i 2020 og 2021. Tilsvarende er unge mænd i alderen 18-25 år, der har sex med
mænd omfattet af tilbuddet om gratis HPV-vaccine.
Tilrettelæggelsen af pilotafprøvning af HPV-vaccinationstilbud til unge mænd, der er
tiltrukket af mænd, blev igangsat den 1. februar og afsluttet den 31. december 2018.
Vaccinationen blev tilbudt i AIDS-Fondets klinikker. Der er foretaget en ekstern evaluering
af projektet, som viste, at i alt 312 drenge blev vaccineret. Blandt de interviewede drenge
var der stor tilfredshed med tilbuddet om gratis vaccination og gennemførelsen af
vaccinationen hos AIDS-Fondets klinikker. Drenge, som tilhørte målgruppen, og som ikke
var blevet vaccineret, oplyste, at det alene skyldtes manglende kendskab til tilbuddet.
Erfaringerne fra projektet vil bl.a. kunne bidrage til at forbedre informationsindsatsen i
forhold til HPV-vaccination yderligere.
Side 21
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0022.png
10. Kræft skal opdages tidligere
For at opspore kræft tidligere skal alle kvinder født før 1948 gives et engangstilbud om test
for HPV. Derudover skal initiativet understøtte en øget deltagelse i screeningsprogrammet
for livmoderhalskræft særligt for grupper med færre ressourcer. Med initiativet er der også
prioriteret midler til en øget kapacitet til udredning af kræft.
Initiativ
Engangstilbud om HPV-test
til kvinder født før 1948
Opdatering af faglige anbefa-
linger for screeningsprogram-
met for livmoderhalskræft
Øget kapacitet til udredning
Økonomi
22 mio. kr. i 2017
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Afrapportering foretages af
DKLS og RKKP.
Deltagelse i screeningspro-
grammet monitoreres løbende
1 mio. kr. i 2017. 2 mio. kr.
i alt i 2018-2019.
Afsluttet
170 mio. kr. årligt fra 2017
Følger tidsplanen
__
Regionerne har i løbet af 2017 indkaldt kvinder født før 1948. Afrapporteringen af
tilbuddet, der er blevet varetaget af DKLS (Dansk Kvalitetsdatabase for
Livmoderhalskræftscreening) og offentliggjort i april 2019, viser en deltagelse på 30 pct.,
hvilket er langt over de forventede 10 pct. Overordnet set viser resultaterne yderligere, at
4 pct. af testene var HPV-positive.
Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for livmoderhalskræftscreening blev
offentliggjort maj 2018, således at anvendelse af midlerne kan ske med udgangspunkt i
anbefalingerne, jf. udmøntningsaftalen. Af anbefalingerne fremgår det bl.a., at regionerne
bør målrette tiltag for at øge deltagelsen blandt specifikke befolkningsgrupper og
boligområder med lav deltagelse. Det gælder særligt kvinder med lav socioøkonomisk
status, etniske minoriteter, kvinder med funktionsnedsættelse og kvinder med
længerevarende udeblivelse fra screeningsprogrammet uden framelding. Regionerne bør
desuden være opmærksomme på muligheden for selvopsamlede screeningsprøver.
Derudover arbejdes der løbende med at gøre screeningsprocessen nemmere, så flere kan
deltage. Fx har Region Hovedstaden aktuelt et tiltag med selv-opsamlede prøver, kaldet
HPV-hjemmetest. Siden 2017 har Region Hovedstaden tilbudt selv-opsamlede prøver til
kvinder med længerevarende udeblivelse fra screeningsprogrammet. Det har betydet, at
mere end 100.000 kvinder har modtaget tilbuddet. Med en efterfølgende
screeningsdeltagelse på 28 % i gruppen af inviterende kvinder har tiltaget haft en markant
positiv effekt på at øge deltagelsen i livmoderhaskræftscreeningen. Midlerne herfra
stammer fra en varig bevilling i Region Hovedstaden.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger lægger også op til etablering af en National Styregruppe
for Livmoderhalskræftscreening (NSLS) i regi af regionerne. Regionerne har på den
baggrund nedsat NSLS, der afholdt sit første møde primo september 2018. Der er
yderligere etableret en række fagudvalg under NSLS, der bl.a. er i gang med at skabe
grundlaget for en national koordinering og ensartethed i udmøntningen af de konkrete
anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Derudover har regionerne etableret nationale
styregrupper for brystkræftscreening og tarmkræftscreening.
Tilbud om selvopsamlet prøve er planlagt til indførelse i alle regioner i regi af NSLS ved 2.
påmindelse i screeningsprogrammet i 2021. Samtidig med implementeringen af det
nationale initiativ vil Region Hovedstaden implementere et særligt tilbud om selvopsamlet
Side 22
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
prøve til borgere med funktionshæmning. Introduktionen af tilbuddet er finansieret med
midler fra Kræftplan IV, mens den fremtidige drift finansieres med løbende driftsmidler.
Deltagelse i screeningsprogrammet vil løbende blive monitoreret og vil over de
kommende år kunne vise, om deltagelsen øges, og på længere sigt om
livmoderhalskræftforekomsten falder.
Udredning og behandling af kræftpatienter er højt prioriteret i regionerne, og området
følges tæt både politisk og administrativt på regionalt og tværregionalt niveau med
henblik på bl.a. at sikre ledelsesmæssig forankring og koordinering mellem regionerne.
Regionerne har bl.a. etableret nationale behandlingsfællesskaber inden for en række
tidskritiske kræftdiagnoser, hvor der ses kapacitetsudfordringer. Formålet med
behandlingsfællesskaberne er overordnet at medvirke til bedre kapacitetsdeling på tværs
af regionerne.
Der foregår tillige i regionerne en lang række initiativer om at understøtte tidlig opsporing.
Blandt disse kan nævnes de tre nationale screeningsprogrammer for hhv. brystkræft,
livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft, oplysningskampagner,
efteruddannelsesaktiviteter i almen praksis, styrkelse af den ambulante kapacitet og åbne
ambulatorietider samt etablering af ekspertbistand til almen praksis med henblik på, at
give almen praksis redskaber til hurtigere at opdage kræft.
Kræftudredning uden for de organspecifikke kræftpakker er endnu et område, hvor
regionerne har taget vigtige skridt i retning af bedre opsporing af kræft i de seneste år.
Tiltaget har medført en kvalitetsforbedring i forhold til tidligere, hvor der udelukkende
fandtes organ-specifikke kræftpakkeforløb.
Midlerne til øget kapacitet til udredning af kræft (tidlig opsporing) skulle efter hensigten
bl.a. anvendes til at udvide kapaciteten i kræftudredningen med 15-20 pct. Danske
Regioner har i marts 2017 oversendt et notat til Sundheds- og Ældreministeriet, som er
opdateret i november 2017, hvor det fremgår, at der i alle regioner er indgået aftale om
direkte henvisning fra almen praksis til følgende undersøgelser: CT af thorax og
CT/ultralyd af abdomen på hospitalerne. Danske Regioner konstaterer, at der generelt er
øget aktivitet inden for den billeddiagnostiske udredning blandt andet som følge af, at
almen praksis har fået udvidet adgang til at rekvirere billeddiagnostiske undersøgelser på
hospitalet.
Midlerne er udmøntet som en del af sygehusenes generelle budget til udredning af kræft
og som øremærkede midler til at sikre øget aktivitet i forhold til diagnostiske
undersøgelser såsom CT-skanning, PET-CT, til patologiske undersøgelser, som bliver
anvendt til udredning af kræft.
11. Høj og ensartet kvalitet for kræftpatienter i hele landet
Initiativet skal understøtte en forbedring af kræftpatienters behandlingsresultat vha. et
kompetenceløft i kræftkirurgien. Desuden skal der i regi af de faglige miljøer på
kræftområdet (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
–
DMCG) løbende ske en faglig
gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske retningslinjer for behandling af kræft.
Side 23
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0024.png
Initiativ
Kompetenceløft i kræftkirurgien
Økonomi
49 mio. kr. i alt i 2017-2020 og 13
mio. kr. årligt fra 2021
4 mio. kr. årligt fra 2017
Status
Tidsplanen er skubbet
Gennemgang og vedligeholdelse af
kliniske retningslinjer
Følger tidsplanen
Der er afsat midler til et kompetenceløft i kræftkirurgien for at sikre, at kræftkirurgerne
også fremadrettet har de rette kompetencer til at udføre de specialiserede operationer.
En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et fagligt oplæg for et
kompetenceløft i kræftkirurgien, og der er aftalt et forståelsespapir mellem Sundheds- og
Ældreministeriet og Danske Regioner i september 2019.
Danske Regioner har med udgangspunkt i oplægget fra Sundhedsstyrelsen udarbejdet en
ramme for kompetenceløft i kræftkirurgien, som skal give kræftkirurger mulighed at
påbegynde fellowship-uddannelse eller gennemføre målrettede kompetenceløb i bl.a.
specifikke kirurgiske teknikker inden for kræftkirurgien.
Det skal bl.a. understøtte, at der opnås samme høje kompetenceniveau på tværs af landet
samt tilvejebringe en løbende udvikling og opdatering af kompetencer ved læring på tværs
og klare uddannelsesmål. Ordningen udrulles i første omgang i alle regioner inden for
kolorektal kirurgi, urologi og hoved-hals-kirurgi, som det også er foreslået af
Sundhedsstyrelsen.
Der er for hvert område udarbejdet kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med det
relevante lægevidenskabelige selskab. Det er tre nationale styregrupper med
repræsentation fra regioner og relevant selskab
–
en styregruppe for hvert område
–
der
er ansvarlige for at definere rammen for de specifikke kompetenceforløb, for fagligt at
tage stilling til ansøgningerne samt at sikre en god geografisk fordeling af
kompetenceforløbene. For at sikre, at ordningen målrettes alle afdelinger i landet, skal de
specifikke uddannelsesprogrammer både kunne rumme teknikker anvendt på bredere og
mere hyppig kræftkirurgi og på mere specialiseret og sjælden kræftkirurgi. Ligeledes kan
kompetenceudviklingen både rettes mod kirurger eller have fokus på udvikling af hele
operationsteams.
Der er per oktober 2020 afholdt 2-3 ansøgningsrunder for hvert område. For
kolorektalkirurgi er der godkendt og bevilget midler til i alt 22 kompetenceforløb fordelt
på 12 afdelinger i hele landet og dermed et bredt udsnit af afdelinger, der varetager
kolorektalkræftkirurgi. For hovedhalskræft er der godkendt syv
kompetenceudviklingsforløb fordelt i hele landet, og for urologi er der godkendt
kompetenceudviklingsforløb for ni forløb fordelt i fire regioner.
Antallet af ansøgninger og den praktiske gennemførsel af de planlagte kompetenceforløb
her i 2020 har været påvirket af situationen med COVID-19, da de kirurgiske afdelinger og
deres kompetencer og faciliteter har været vigtige i beredskabet.
Regionerne vil fortsat prioritere og videreføre kompetenceløft i kræftkirurgien med
henblik på en fortsat styrkelse af kræftkirurgien i hele landet. Der vil løbende blive taget
stilling til, hvilke kræftkirurgiske områder, der er relevant at fokusere på.
Side 24
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0025.png
Vedligeholdelse af kliniske retningslinjer
For at sikre opdaterede og ensartede retningslinjer for kræftbehandling på tværs af
landet, skal der foretages en faglig gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske
retningslinjer for behandling af kræft. De faglige miljøer på kræftområdet - Danske
Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) - er ansvarlig for arbejdet. Retningslinjerne
udarbejdes i Retningslinjesekretariatet, som er et samarbejde mellem DMCG og RKKP, og
behandling monitoreres i de kliniske databaser.
Midlerne til gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske retningslinjer for kræft, er
blevet anvendt til aktiviteter i henhold til ansøgningen til Sundhedsstyrelsen af juni 2017, i
form af oprettelse af Sekretariat for Kliniske Retningslinjer på Kræftområdet samt
harmonisering af arbejdet med udvikling og opdatering af kliniske retningslinjer. Aktuelt er
117 landsdækkende DMCG-retningslinjer godkendt og offentliggjort i den nye fælles
skabelon. Yderligere 91 er i proces.
Alle 24 DMCG'er er aktive i indsatsen. Den klinisk forankrede retningslinjeindsats
prioriteres højt i de faglige miljøer og har fået en central plads i strategien for DMCG.dk
2020-22
2
. Arbejdet har karakter af en kontinuerlig proces, hvor kvaliteten af
retningslinjerne løftes gradvist over tid. Statusrapport og regnskab for indsatsen
indsendes årligt til Sundhedsstyrelsen.
12. Et godt liv efter kræft
Initiativet skal sikre, at kræftrehabiliteringsindsatsen følger de faglige anbefalinger på
området samt skabe en større kvalitet og ensartethed på tværs af de kommunale
rehabiliteringstilbud og mere målrettede tilbud til forskellige grupper af kræftpatienter.
Initiativ
Den kommunale rehabilite-
ringsindsats og opdatering af
forløbsprogram for rehabilite-
ring og palliation
Økonomi
135 mio. kr. i alt i 2017-
2020 og 50 mio. kr. årligt
fra 2021
Status
Følger tidsplanen
Indikator
De afsatte midler til senfølge-
indsatsen og rehabilitering,
som er tilført kommunerne,
skal ses i sammenhæng, og
det derfor ikke er hensigts-
mæssigt at følge midlerne se-
parat.
Det er på et møde den 2. februar 2018 mellem KL og Sundheds- og Ældreministeriet aftalt,
at de afsatte midler til senfølgeindsatsen og til rehabilitering, som er tilført kommunerne,
skal ses i sammenhæng, da indsatserne hænger tæt sammen, og det derfor ikke er
hensigtsmæssigt at følge midlerne separat.
De afsatte midler til at understøtte den kommunale rehabilitering og senfølgeindsats, der
tilføres kommunerne årligt fra 2021, indgår i kommunernes samlede arbejde med fortsat
at udvikle kræftrehabiliteringstilbud til borgerne, herunder udvikling af den faglige
kvalitet.
2
https://www.dmcg.dk/siteassets/om-dmcg.dk/strategi-og-handlingsplan-2020-
Side 25
2022/dmcg_strategi_2020-2022_final.pdf
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0026.png
Kommunerne er blevet orienteret om, at midlerne er afsat til den kommunale
rehabiliteringsindsats til kræftpatienter via KL's Budgetvejledning (udsendt februar 2017
samt i supplementskrivelsen i juni 2017).
Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2017 en bred sammensat arbejdsgruppe for at revidere
Forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft.
Forløbsprogrammet beskriver de generelle indsatser ved rehabilitering og palliation, som
der kan være behov for i forbindelse med kræftsygdomme. Det reviderede
forløbsprogram blev sendt i bred offentlig høring i perioden 9. februar 2018 til 16. marts
2018, og det blev offentliggjort i august 2018. Forløbsprogrammet for rehabilitering og
palliation danner grundlag for arbejdet i kommunerne.
Der følges op på kommunernes indsatser i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og
Hjerteområdet og i Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft, herunder om der er behov for
yderligere anbefalinger for kræftrehabiliteringen i kommunalt regi.
Derudover har REHPA foretaget en national kortlægning af den kommunale
kræftrehabilitering, som er offentliggjort ultimo 2017. I figuren nedenfor gengives
kortlægningen af, hvad de kommunale kræftrehabiliteringstilbud indeholder.
Tabel 4
Kommunale kræftrehabiliteringstilbud
Indgår i stan-
dard rehabili-
teringstilbud
Antal (%)
Antal besvarelser n=96
Vejledning om sygdom og senfølger
Vejledning om sygdom, sympto-
67 (70)
mer og behandling
72 (75)
Vejledning om senfølger
Genoptræning og fysisk træning
Genoptræning
Fysisk træning
Psykisk, socialt og eksistentielt
75 (78)
Psykosocial indsats, herunder
eksistentiel
Seksualitet og samliv
Arbejdsfastholdelse eller afkla-
ring af arbejdssituation
Hverdagsaktiviteter og/eller hjæl-
pemidler
Støtte til pårørende
Vejledning om rettigheder og ju-
ridiske forhold
Forebyggelse og andre indsatser
Ernæringsvejledning
Rygestop
Indsats ift. alkohol
Andre indsatser
86 (90)
88 (92)
68 (71)
13
10 (10)
8 (8)
24 (25)
2
0 (0)
0 (0)
0 (0)
1
0 (0)
0 (0)
1 (1)
1
0 (0)
0 (0)
3 (3)
14
61 (64)
65 (68)
78 (81)
56 (58)
36 (38)
20 (21)
14 (15)
11 (11)
22 (23)
30 (31)
2 (2)
1 (1)
0 (0)
2 (2)
0 (0)
8 (8)
12 (13)
4 (4)
11 (11)
18 (19)
5 (5)
4 (4)
3 (3)
5 (5)
12 (13)
8 (8)
1 (1)
7 (7)
5 (5)
84 (88)
84 (88)
4 (4)
7 (7)
2 (2)
1 (1)
4 (4)
2 (2)
2 (2)
2 (2)
11 (11)
13 (14)
3 (3)
3 (3)
11 (11)
6 (6)
4 (4)
2 (2)
Kan tilbydes i
samarbejde
med anden
kommune
Antal (%)
Tilbydes und-
tagelsesvist
Antal (%)
Kan ikke
tilbydes
Antal (%)
Ved ikke
Antal (%)
Kilde: REHPA: ”Kræftrehabilitering i Danmark” 2017:
http://www.rehpa.dk/wp-content/uplo-
ads/2017/12/Kr%C3%A6ftrehabilitering-i-Danmark_Final-171128-web.pdf
Side 26
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0027.png
På baggrund af kortlægningen konkluderer REHPA, at kommunerne langt hen ad vejen
lever op til hospitalernes forventninger til, hvad de kommunale kræftrehabiliteringstilbud
skal indeholde. Kortlægningen gentages i 2021, og det vil dermed være muligt at følge
udviklingen på området.
Området følges desuden i KL's årlige forvaltningsundersøgelse på sundheds- og
ældreområdet, som senest er indsamlet i efteråret 2020. I forbindelse med Kræftplan IV er
forvaltningsundersøgelsen i 2017 blevet udvidet med spørgsmål vedrørende
tværkommunalt samarbejde om kræftrehabilitering foruden spørgsmål vedrørende
forebyggelsestilbud målrettet særlige grupper af borgere med kronisk sygdom, fx mænd
og særligt udsatte grupper.
Data fra 2020 viser, at 97 pct. af kommunerne angiver at tilbyde specifikke
forebyggelsestilbud til borgere med kræft, mod 98 pct. i 2018. 32 pct. af kommunerne
angiver i 2020 yderligere, at de har formaliserede samarbejder med andre kommuner om
forebyggelsestilbud til kronikere
–
dette gælder for 72 pct. af hovedstadskommunerne.
Seks pct. af kommunerne angiver i 2020, at de planlægger at indgå i formaliserede
samarbejder inden for det næste halve år. På landsplan angiver 43 pct. af kommunerne i
2020, at de tilbyder forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom målrettet særligt
udsatte grupper med kronisk sygdom, mod 39 pct. i 2018.
De indsamlede data viser, at kommunerne bredt set arbejder med at udvikle den
rehabiliterende indsats for kræftpatienter, og der kan konstateres et stabilt højt niveau i
perioden 2018 til 2020.
Kommunerne arbejder løbende med at udvikle de rehabiliterende tilbud til borgere, der
har eller har haft kræft. Der er generelt stor opmærksomhed på de basale elementer i et
kræftrehabiliteringsforløb som eksempelvis træning/genoptræning, ernæring, rygning,
alkohol, psykosociale indsatser samt vejledning om senfølger.
Herudover arbejder kommunerne i høj grad med at udvikle den faglige kvalitet inden for
forskellige tilbud og med at gøre tilbuddene tilgængelige og målrettede. Der arbejdes med
at styrke tværfagligheden i tilbuddene, for at sikre størst mulig effekt for borgeren med
udvikling af formidlingsmateriale, og for mange kommuner med at udvikle differentierede
tilbud til eksempelvis mænd eller særligt sårbare patienter som vist i nedenstående cases.
I takt med at flere overlever et kræftforløb er der i kommunerne øget fokus på, hvilke
senfølgeindsatser der er brug for hvornår, herunder at sikre ensartede tilbud på tværs af
kommunerne til håndtering af senfølger. Kommunerne peger i den forbindelse på, at der
er behov for en klar afgrænsning af og indhold i opgavefordelingen mellem regioner,
kommuner og almen praksis, herunder systematisk henvisning til kommunale
kræftrehabiliteringstilbud.
Case 9. Netværk til sårbare borgere med kræft
–
Aarhus Kommune
I Aarhus Kommune har det været muligt med midlerne fra Kræftplan IV at etablere
netværksgrupper for borgere med hhv. hoved-halskræft og kræft i spiserøret i
samarbejde med Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Aarhus. Det er patientgrupper,
Side 27
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0028.png
der ofte har mange komplikationer, bivirkninger og senfølger, og som derfor er ekstra
sårbare efter et kræftforløb. Netværkene giver patientgrupperne mulighed for
netværksdannelse og skaber et forum, hvor borgerne kan udveksle erfaringer med
andre, der er eller har været i samme situation. Derudover præsenteres deltagerne i
netværket hver anden gang for et relevant fagligt emne. Netværket har fokus på at
formidle viden om udfordringer og problematikker, der kan opstå før eller efter
behandling for kræft.
Der er desuden etableret en samarbejdsgruppe omkring netværket med henblik på at
sikre overgange og styrke det tværsektorielle samarbejde om målgruppen.
Samarbejdsgruppen består af 14 medlemmer fra Aarhus Universitetshospital, Kræftens
Bekæmpelse, Folkesundhed Aarhus, Institut for Kommunikation og Handicap samt
Kommunens Neurocenter.
Case 10. Udendørstræning for mænd med kræft
–
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune har etableret et tilbud om udendørstræning for mænd med
kræft med udgangspunkt i, at mange mænd godt kan lide at deltage i
træningsfællesskaber sammen med andre mænd. Holdet ledes af to mandlige
fysioterapeuter og foregår udenfor. Træningen varierer og kan fx bestå af boldspil og
cirkeltræning og foregår ugentligt.
Case 11. Vi samler kræfterne
–
Ni kommuner
”Vi sa ler kræfter e” er et tværko
u alt sa ar ejde for orgere ed kræft elle
Rødovre, Gladsaxe, Furesø, Egedal, Herlev, Ballerup, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og
Rudersdal kommuner. Kommunerne indgår i et samarbejde om at tilbyde
kommunernes borgere med kræft rehabiliterende tilbud på tværs af kommunegrænser.
Samarbejdet har bl.a. til formål i højere grad at tilbyde specialiserede indsatser, da
antallet af borgere i målgruppen i mange kommuner er relativt lavt. På denne måde
kan kommunerne i fællesskab tilbyde borgerne sammenhængende forløb af høj kvalitet
på tværs af kommunegrænser og sektorer.
13. En værdig og god palliativ indsats
Initiativet skal styrke kvaliteten og sammenhængen i den basale palliative indsats for
patienterne og deres pårørende. Der er desuden afsat midler til etablering og drift af nye
hospicepladser.
Initiativ
Løft i den basale pallia-
tion
Økonomi
80 mio. kr. i alt i 2017-2020
og 29 mio. kr. årligt fra 2021
Status
Følger tidsplanen
Indikator
Opfølgning sker i regi af Task Force
for Patientforløb på Kræft- og Hjerte-
området og Sundhedsstyrelsens Ud-
valg for Kræft.
__
Hospicepulje
5 mio. kr. årligt fra 2017
Følger tidsplanen
De reviderede Anbefalinger for den palliative indsats blev offentliggjort på
Sundhedsstyrelsens hjemmeside i december 2017 med henblik på implementering i
kommunerne.
Kommunerne er blevet orienteret om de afsatte midler til styrkelse af den basale palliative
i dsats via KL’s Budgetvejled i g (udse dt fe ruar
9). KL og to kommunale
repræsentanter har været en del af Sundhedsstyrelsens arbejde med at
Side 28
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
revidere anbefalingerne på området, og kommunerne er blevet orienteret om
Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for den palliative indsats via KL's hjemmeside
og nyhedsbrev.
Området følges i KL's årlige forvaltningsundersøgelse på sundheds- og ældreområdet, som
senest er indsamlet i efteråret 2020. I forbindelse med Kræftplan IV er
forvaltningsundersøgelsen i 2017 blevet udvidet med spørgsmål vedrørende det palliative
område, herunder spørgsmål vedrørende videndeling med henblik på at sikre
kompetenceniveauet blandt medarbejdere i forhold til den basale palliative indsats og
kommunernes mulighed for, at personale med palliative kompetencer på basalt niveau
kan aflægge hjemmebesøg døgnet rundt.
Data fra 2020 viser, at 94 pct. af kommunerne på landsplan har ansat personale med
palliative kompetencer på basalt niveau, som har mulighed for at aflægge hjemmebesøg
døgnet rundt, mod 93 pct. i 2018. To pct. angiver, at kommunen planlægger at prioritere
dette i 2021.
Samtidig angiver 80 pct. af kommunerne, at de har nøglepersoner, som sikrer
kommunikation og videnspredning mellem det regionale palliative team og øvrigt
sundhedspersonale, og 78 pct. angiver at efteruddanne relevante medarbejdere.
Den basale palliative indsats er blevet en større opgave i kommunerne de seneste år. Det
ses fx i en opgørelse fra Dødsårsagsregisteret, der viser, at andelen af danskere der dør i
eget hjem i 2017 var 25 pct. mod 21 pct. i 2009. Andelen der dør på plejehjem, er steget
fra 20 pct. til 22 pct. i samme periode.
De afsatte midler til løft i den palliative indsats, som tilføres kommunerne årligt fra 2021,
understøtter kommunernes samlede arbejde med udvikling af den palliative indsats,
herunder at flere patienter får mulighed for at dø i eget hjem.
Med hospicepuljen er der etableret 6 nye hospicepladser, fordelt med 4 i Region
Midtjylland og 2 i Region Hovedstaden. Der er således i dag i alt 258 hospicepladser i
Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at kapaciteten på hospice ikke kan ses isoleret
fra kapaciteten på de øvrige palliative tilbud for patienter med kræftsygdomme. Den
specialiserede palliative indsats omfatter foruden hospice, også palliative teams og
palliative sygehusafdelinger, som varetager patienter med komplekse palliative behov.
Derudover foregår der også basal palliation, som varetages af øvrige sygehusafdelinger,
kommuner (fx hjemmesygeplejen, hjemmeplejen og plejecentre) og almen praksis.
14. Øget kapacitet og effektiv anvendelse af ressourcer
–
drift og anlæg
Initiativet skal sikre, at der også fremadrettet er personale nok til at håndtere en øget
aktivitet på kræftområdet (drift). Derudover skal initiativet sikre, at der fortsat kan ske en
hurtig udredning og behandling af kræftpatienterne. Dette gøres ved at afsætte midler til
indkøb af nyt apparatur til hospitalerne (anlæg).
Side 29
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0030.png
Initiativ
Driftsmidler
Økonomi
480 mio. kr. i alt i 2018-2020 og 270
mio. kr. årligt fra 2021
500 mio. kr. i alt i 2017-2019
Status
Følger tidsplanen
Anlægsmidler
Følger tidsplanen
Med finansloven for 2017 er der som en del af Kræftplan IV afsat 500 mio. kr. i 2017-2019
til indkøb af nyt apparatur til at diagnosticere og behandle kræftpatienter.
En analyse fra Boston Consulting Group og Struensee & Co om kapacitetsanvendelsen på
kræftområdet fra foråret 2017, som blev offentliggjort den 7. juni 2017 viser, at der ikke
var behov for at øge antallet af scannere og strålekanoner, men at anvendelsesgraden
kunne øges. Samtidig viser den, at speciallæger er den primære flaskehals ift. bedre
udnyttelse af apparatur, og at anvendelse af deres tid bedst muligt derfor er vigtigt. Der er
fortsat behov for udskiftning af apparatur ved udgang af levetid.
Regionerne har løbende udmøntet midlerne fra initiativet til styrkelse af kapaciteten
(drift) på kræftområdet, bl.a. med henblik på at sikre høj målopfyldelse for kræftpakkerne.
Der er bl.a. udmøntet midler til scannings- og operationskapacitet, personale og patologi,
eksempelvis investeringer i en digitalisering af arbejdsgange omkring vævsanalyse samt til
initiativer der understøtter udvikling af ny og målrettet behandlingen inden for personlig
medicin. Derudover har regionerne disponeret midler til investeringer, der kan forbedre
anvendelsen af relevante speciallæger på kræftområdet og øge kapacitetsanvendelsen på
eksisterende apparatur, herunder særligt investeringer i IT, ny teknologi og forberedelses-
rum, dels til udskiftning af nedslidt apparatur. Midlerne anvendes eksempelvis til elektro-
magnetisk navigation, der gør det muligt at færdigudrede flere patienter, således at man
kan undgå kirurgiske indgreb og dermed forbedre anvendelsen af relevante speciallæger.
Desuden bidrager teknologien til mere sikker kræftdiagnostik og behandling, fx ved udred-
ning og behandling af lungekræft og prostatakræft, som nu foregår med MR-scanning.
Derudover er der mange steder sket en styrkelse af radiologien med udvidelse af åbnings-
tid for CT-scanninger. Herudover er der disponeret midler til udskiftning af nedslidt appa-
ratur, herunder blandt andet scannere, acceleratorer, strålekanoner mv.
Den tilføjede kapacitet afspejles tydeligt i data. I 2014 blev der foretaget 812.746 CT-skan-
ninger. I 2019 steg antallet af skanninger til 1.051.042, hvilket svarer til en stigning på 22,7
%.
Endelig er midlerne i nogle regioner brugt på at forbedre indsatsen over for senfølger efter
kræft, hvor der er lagt op til at etablere senfølgeklinikker samt forbedre den palliative
indsats.
Ligeledes er der gjort en indsats for at sikre bedre forhold til borgere med handicap.
Borgere med kørestol kan i dag få foretaget en mammografi i screeningsprogrammet i alle
regioner. På nuværende tidspunkt er der 21 screeningstationer rundt omkring i Danmark,
som er egnede til mennesker med kørestol. Når man inviteres til screening i mobile
screeningssteder
–
populært kaldet mammografi-busser
–
oplyses man om, at man skal
tage kontakt, hvis man har brug for at komme til screening et kørestolsegnet sted.
15. Udvikling af ny og målrettet behandling
Der etableres et center for kræftbehandling, forskning og udvikling (Danish Comprehensive
Cancer Center). Formålet er at understøtte etableringen af et forpligtende,
Side 30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0031.png
landsdækkende samarbejde om forskning. Derudover etableres der 1-2 centre for
eksperimentel kræftkirurgi på landsplan.
Initiativ
Danish Comprehensive Cancer Center
(DCCC)
Eksperimentel kræftkirurgi
Økonomi
5 mio. kr. årligt fra 2017
10 mio. kr. i 2017-2020 og 2 mio. kr.
årligt fra 2020
Status
Følger tidsplanen
Følger delvis tidsplanen
Danish Comprehensive Cancer Center
(DCCC) blev etableret primo 2017 og er et nationalt
forpligtende samarbejde om forskning og behandling på kræftområdet, der arbejder for at
skabe optimale forhold for dansk kræftforskning og -behandling. Det gøres gennem fire
målsætninger, der driver DCCCs aktiviteter og indsatsområder.
Styrke det nationale samarbejde på kræftområdet på tværs af grund-,
translationel-, klinisk- og epidemiologisk forskning og det daglige kliniske arbejde
Hurtig omsætning af forskningsresultater til klinisk praksis, så ny viden og nye
behandlingsmetoder deles hurtigere og mere systematisk på tværs af landet
Højne og ensarte kvaliteten i behandlingen på tværs af forløb og -områder
Tiltrække eksterne forskningsmidler og ekspertise
DCCC er organiseret med en bestyrelse (regionernes sundhedsdirektørkreds), en
styregruppe og et fagligt udvalg. Endvidere er der etableret et sekretariat for DCCC i
Aarhus. I DCCC indgår også 10 nationale forskningscentre, som er etableret i et
samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, de enkelte regioner og DCCC.
Forskningscentrene dækker immunterapi, stråleterapi, senfølger, blodkræft, ulighed i
kræft, lungekræft, cirkulerende tumor DNA-guided kræftbehandling samt børnekræft. De
nationale centre skal formidle, koordinere og igangsætte videnskabelige projekter, der
involverer relevante danske forskningsmiljøer. Samtidig skal centrene også udbrede ny
viden og nye behandlingsmetoder hurtigere og mere systematisk på tværs af landet, så
patienter på alle relevante hospitaler i hele landet tilbydes den nyeste behandling og/eller
deltagelse i afprøvning af nye eller eksperimentelle behandlinger.
Som en del af arbejdet for at styrke det nationale, tværfaglige samarbejde har det siden
2017 været muligt at søge DCCC om støtte til nationale og tværfaglige aktiviteter og
netværk på kræftområdet i Danmark. Formålet er at opbygge en infrastruktur til mere
vidensdeling, styrke det nationale samarbejde samt sikre hurtig omsætning af
forskningsresultater til klinisk praksis. Dertil at forbedre kræftforskernes muligheder for at
tiltrække eksterne forskningsbevillinger. Indtil nu er i alt 67 initiativer og projekter i gang
med støttet på i alt 10,4 mio. kr.
Case 12. Initiativer og netværk støttet af DCCC
DCCC Onco‐Cardiology
Netværket har fokus på samspillet mellem kræftbehandling og hjertelidelser og vil bidrage
til, at alle patienter, der er i risiko for at udvikle en hjertesygdom, efter at de er behandlet
for kræft, får optimal opfølgning og behandling. Netværket arbejder samtidig for at
optimere den danske forskning på området ved at facilitere og igangsætte nationale
kliniske studier.
DCCC Patient Reported Outcome (DCCC PRO)
Et nationalt samarbejde for forskning i patientrapporterede følgevirkninger til
kræftbehandling. PRO dækker over oplysninger om helbred og livskvalitet, der
Side 31
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0032.png
kommer direkte fra patienterne selv. Formålet med samarbejdet er at optimere forskning i
PRO under og efter kræftbehandling ved at facilitere nationale kliniske studier.
Implementering af struktureret træningsforløb og perioperative protokoller i
forbindelse med operable ventrikelkræft
Formålet er at forberede et videnskabeligt forsøg, som vil afprøve effekten af
strukturerede træningsforløb. Kirurgisk behandling af ventrikelkræft er kompleks og
kombineres ofte med intensiv kemoterapi eller strålebehandling. Træningsforløb kan
potentielt sikre fremgang i patienternes helbredstilstand og overlevelse samt bidrage til at
mindske komplikationer fra behandlingen. Med projektet er der skabt en ny model for at
afprøve og implementere træningsforløb lokalt i patienternes nærområde ved hjælp af et
samarbejde med de kommunale sundhedscentre.
National hoved-halskræft dag
Bag initiativet til gensidig videns udveksling står patienter og fagfolk fra såvel hospital som
primærsektor. Emnerne for dagene udspringer af patienternes ønsker og formålet er at
oplyse om symptomer, behandling og rehabilitering af patienter med kræft i mund, svælg
og strube. Da hoved-halskræft er en sjælden sygdom med mange forskellige undertyper,
er der også et stort behov for at binde viden sammen på tværs af landet og sektorer samt
på tværs af patient- og faggrupper.
'Tidlig palliativ indsats’
Der er i dag ikke tilstrækkelig viden om, hvorvidt patienter sikres en god og effektiv
palliativ indsats gennem hele forløbet. Dette kan medføre utilstrækkelig støtte og
symptomlindring, unødige akutte indlæggelser og risiko for overbehandling. Formålet med
projektet er at etablere et nationalt samarbejde mellem de sygdomsspecifikke
cancergrupper og den palliative cancergruppe om at sikre den bedst mulige tidlige
palliative indsats i Danmark.
Mere info på www.dccc.dk/projekter--netvark/
DCCC har siden etableringen i 2017 arbejdet systematisk med at afdække barriererne og
mulighederne for patienters deltagelse i nationale kliniske forsøg. Ved kliniske forsøg
tilbydes kræftpatienter den nyeste diagnostik og behandling, og forsøgene er vigtige for at
udvikle og forbedre de forskellige elementer i et kræftforløb. Som et led i denne indsats
har DCCC sammen med Trial Nation undersøgt mulighederne for at etablere et fælles
nationalt overblik over kliniske forsøg
–
på tværs af sygdomsområder. Et nationalt overblik
vil skabe stor værdi for såvel patienter, pårørende samt de behandlingsansvarlige læger,
der her vil kunne finde opdaterede informationer om aktuelle kliniske forsøg i Danmark.
Der er truffet beslutning om at etablere et nationalt overblik over kliniske forsøg, som vil
medføre en styrkelse af forskningsinfrastrukturen i Danmark til gavn for både forskere og
life science-industrien. Sundhedsministeriet er formand for en fællesoffentlig styregruppe,
som i 2021 skal udvikle et nationalt overblik over kliniske forsøg.
I
afholdt DCCC for første ga g ko fere e ”Da ske Kræftforsk i gsdage” i
samarbejde med DMCG.dk. Med konferencen skabes rammerne for mere vidensdeling og
større samarbejde på tværs af faggrupper, specialer og regioner
–
til gavn for patienterne.
Danske Kræftforskningsdage er en del af en samlet indsats, hvor DCCC og DMCG.dk i
fællesskab arbejder for at forkorte vejen fra forskning til klinik på kræftområdet. Danske
Kræftforskningsdage samlede i 2019 flere end 500 forskere, klinikere, patienter,
patientforeninger og beslutningstagere inden for kræftforskning og
–behandling.
Som
følge af COVID-19 blev konferencen aflyst i 2020.
Eksperimentel kræftkirurgi
Side 32
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0033.png
Eksperimentel kræftkirurgisk behandling dækker over behandling, hvor der ikke findes
samme grad af videnskabelig dokumentation for effekten som ved en etableret kirurgisk
behandling. Ved den eksperimentelle kræftkirurgiske behandling er der en vis formodning
om og sandsynlighed for, at indgrebet vil gavne patienten.
I forbindelse med Kræftplan IV blev der på finansloven for 2017 afsat midler til
eksperimentel kræftkirurgi med det formål at styrke tilbuddet om eksperimentel
kræftkirurgi i Danmark og samtidig sikre en høj international kvalitet og en ensartet
udbredelse af nye behandlingsformer.
Puljen skal hjælpe med at udvikle viden på det kirurgiske område, hvor den
eksperimentelle kirurgi ikke har samme bevågenhed som eksperimentel medicinsk
kræftbehandling. Puljen skal blandt andet sikre, at der opbygges nationale samarbejder og
erfaringer inden for eksperimentel kræftkirurgi. Interesserede sygehusafdelinger i
regionerne kan søge om midler fra puljen til eksperimentelle kræftkirurgiske projekter.
Der var ligeledes planer om og ønsker til en centerdannelse, men det har vist sig ikke at
give faglig mening.
Ved første ansøgningsrunde i 2017 uddelte Sundhedsstyrelsen cirka 1.7 mio. kr. for 2017
og cirka 1.5 mio. kr. for 2018 til fem forskellige kræftkirurgiske funktioner. Ved
ansøgningsrunden i 2019 kunne der søges midler for cirka 3.5 mio. kr., hvor der blev
uddelt ca. 3 mio. kr. til seks forskellige projekter.
Der blev i juni 2020 opslået endnu en pulje på 4,5 mio. kr. Der er indkommet 7
ansøgninger til puljen inden fristen den 18. august 2020. Der blev herefter afholdt møde i
udvalget med henblik på at vurdere, hvilke projekter der ønskes støttet. Processen er nu
afsluttet, og der udmøntes fremadrettet 2 mio. kr. årligt til projekter på området.
16. Bedre brug af data til forskning og kvalitetsudvikling
Initiativet skal forbedre det nationale kræftdatagrundlag og mulighederne for at anvende
data til forskning og kvalitetsudvikling på kræftområdet.
Initiativ
Kræftpatientoverblik (KPO)
Økonomi
Der er ikke afsat særskilte midler til initiativet
Status
Indstillet
Som led i Kræftplan IV blev der igangsat et arbejde med fokus på at udbygge og
kvalitetsforbedre det nationale datagrundlag på kræftområdet.
Initiativet blev udmøntet som et projekt under Sundhedsdataprogrammet med titlen
Kræftpatientoverblik (KPO). Formålet med KPO var at koble og sammenstille en række
forskellige relevante data om kræftbehandlingen i Danmark fra forskellige registre,
herunder fra Landspatientregisteret og Cancerregisteret og gøre dem let tilgængelige til fx
forskning og kvalitetsudvikling. Dette med henblik på at forbedre adgangen til og
anvendelsen af sundhedsdata for såvel klinikere såvel som patienter.
Etablering af KPO i regi af Sundhedsdataprogrammet blev indstillet i 2019 i forbindelse
med tekniske udfordringer ved overgangen til Landspatientregisteret version 3 (LPR3).
KPO er udviklet på LPR2-data og ikke forberedt til LPR3-data, hvormed der alene vil være
tale om et overblik med historiske data. Sundhedsdataprogrammets
Side 33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
programledelse har på den baggrund vurderet, at fortsat udvikling af KPO ikke vil føre til
det ønskede resultat.
Ønsket om bedre brug af data for kræftområdet er bibeholdt i regi af Kontaktgruppen i
Sundhedsdatastyrelsen. Denne gruppe afholder flere møder årligt med repræsentanter fra
Sundhedsdatastyrelsen og Kræftens Bekæmpelse for at sikre et vedvarende fokus på
muligheder for bedre anvendelse af data på kræftområdet.
Side 34
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 234: Orientering om status på Kræftplan IV – 2020, fra sundhedsministeren
2325884_0035.png
Bilag 2. Oversigt over økonomi for Kræftplan IV
Af de 1,5 mia. kr. udmøntes 1,166 mia. kr. til regioner og 239 mio. kr. til kommuner til at
løfte kræftindsatsen over en fireårig periode. Derudover er der afsat 20 mio. kr. til hospi-
ce. Fra 2021 og frem udmøntes årligt 384 mio. kr. til regioner og kommuner.
Fra 2021
I alt og frem
22 -
1 -
3,4 -
17,6 -
40 10
3 -
25 -
Initiativ, mio.kr.
Patienten først og fremmest
Udbredelse af beslutningsstøtteværktøjer
Heraf identificering af værktøjer og opfølgning på
regionernes implementering i 2020
Heraf pulje til udvikling af værktøjer til beslutningsstøtte
heraf midler til implementering af værktøjer
Behandling i hjemmet
Mere individuelle pakkeforløb for kræft (servicetjek)
Målrettede tilbud på hospitalerne til unge med kræft
2017 2018 2019 2020
4
0,6
3,4
0
10
2
7
6
0
0
6
10
1
6
6
0
0
6
10
0
6
6
0,4
0
5,6
10
0
6
Forebyggelse
–
børn, unge og særlige grupper
Røgfri generation
Hjælp til rygestop til særlige grupper
Heraf hjælp til rygestop blandt særlige grupper
Heraf evaluering
HPV-vaccination
6
12
12
0
3
3
7,5
7
0,5
2
2
7,5
7,5
0
2,5
3
0
0
0
0
14 -
27 -
26,5
-
0,5
-
5 -
Øget kvalitet og forbedret overlevelse
Screening for livmoderhalskræft
Heraf engangstilbud til kvinder født før 1948
Heraf opdatering af faglige anbefalinger på området
Heraf øget deltagelse i regionerne
Høj og ensartet kvalitet
Heraf bl.a. uddannelsesinitiativer i fx kræftkirurgi
Heraf ensartede retningslinjer for behandling mv.
Et godt liv efter kræft (rehabilitering)
Heraf senfølger
Heraf kvalitetsløft i den kommunale rehabilitering
Heraf revision af forløbsprogrammet, afdækning på
senfølgeområdet og evt. anbefalinger
En værdig og god palliativ indsats
Heraf basal palliativ indsats
Heraf hospicepladser
Heraf revision af faglige anbefalinger
23
22
1
0
16
12
4
31,6
0
29,7
1,9
22
16,5
5
0,5
1
0
0
1
15
11
4
31,9
6
25,9
0
23
18
5
0
1
0
0
1
17
13
4
33,5
6
27,5
0
23
18
5
0
0
0
0
0
17
13
4
38
6
25 -
22
-
1
-
2
-
65 17
49 13
16 4
135 50
18 6
32 115,1 44
0
32
27
5
0
1,9
-
100 34
79,5 29
20 5
0,5
-
Rettidig omhu
Udvikling af nye og målrettede behandlingsformer
Heraf 1-2 centre for eksperimentel kræftkirurgi
Heraf center for kræftbehandling, forskning og udvikling
Kapacitet anlæg
Kapacitet drift
8
3
5
190
0
8
3
5
200
60
7
2
5
110
150
7
2
5
0
270
30 7
10 2
20 5
500 -
480 270
Side 35