SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme nye virusvarianter af covid-19 og udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter), fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 231
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: JURPEM

Sagsbeh.: DEPANBK/LFI

Koordineret med: Nærsom

Sagsnr.: 2101221

Dok. nr.: 1569985

Dato: 26-01-2021

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre

overførbare sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven

(Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme nye virusvarianter af covid-19

og udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter)

§1

I lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, foretages følgende ændringer:

§ 10

ændres ”§§ 5-9 og 12 a-12 f” til: ”§§ 5-9, 12 a-12 f og 16 a”.

Efter § 13 indsættes:

”§

13 a.

Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte

regler om, at den ansvarshavende for et transportmiddel skal registrere bestemte

oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer, og at den ansvarshavende for

transportmidlet skal udlevere disse oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed straks ved

ankomsten til landet.”

Efter § 16 indsættes:

”§

16 a.

Sundhedsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte

regler om, at personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i udlandet, skal fremvise

dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig sygdom, at de skal

lade sig undersøge for, om de pågældende har en alment farlig sygdom, at de skal lade sig

isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus. Der

kan i den forbindelse fastsættes regler om, at den pågældende selv skal afholde udgifterne

til isolation. Sundhedsministeren kan alene fastsætte regler efter 1. pkt., når det er

nødvendigt for at forebygge indførsel af alment farlige sygdomme i landet.

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler

om, at politiet kan anvende den fornødne magt for at sikre, at regler fastsat i medfør af stk.

1 overholdes.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 231: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme nye virusvarianter af covid-19 og udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter), fra sundhedsministeren

Stk. 3.

Regler i medfør af stk. 1 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger

ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere

gyldighedsperiode.”

Efter § 20 indsættes:

”§

20 a.

Sundhedsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal efter anmodning

fra den person, foranstaltningen vedrører, eller dennes repræsentant, indbringe

foranstaltninger efter § 16 a, som har karakter af frihedsberøvelse, for retten til prøvelse

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt

frihedsberøvelse.”

§ 29, stk. 2,

ændres ”udfærdiges” til: ”udstedes”.

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som ændret bl.a. ved lov

nr. 872 af 14. juni 2020 og senest ved § 1 i lov nr. 2070 af 21. december 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 8, stk. 1,

udgår: ”og efter regler fastsat i medfør af § 210 a, stk. 3”

§ 210 a, stk. 1,

indsættes efter ”smittede med covid-19,”: ”samt borgere, der er i risiko

for at være smittede, og som afventer resultat af test for covid-19,”.

§ 210 a

ophæves.

§3

I lov nr. 872 af 14. juni 2020 om ændring af sundhedsloven (Frivillige isoleringsfaciliteter)

foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

ophæves.

§4

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som ændret ved § 5

i lov nr. 1832 af 8. december 2020 og § 2 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, foretages

følgende ændring:

§ 469, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

”Sager om prøvelse af foranstaltninger efter § 16 a i lov om foranstaltninger mod

smitsomme sygdomme og andre overførbare sygdomme, som har karakter af

frihedsberøvelse, forelægges for byretten på det sted, hvor frihedsberøvelsen

har fundet sted.”

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1. marts 2021.

Stk. 3.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Side 2

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de

ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1 Indledning

1.2 Baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Krav om undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende og bedre adgang til

passagerlister som led i smitteopsporing

2.1.1 Gældende ret

2.1.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.Udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter

2.2.1 Gældende ret

2.2.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til grundlovens § 71

4. Udlændingelovgivningen

5. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klima- og miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

1.1 Indledning

Danmark har aktuelt smittespredning med nye varianter af covid-19, som vurderes at være

problematiske, da de skønnes mere smitsomme. Foruden de kendte, mere smitsomme

varianter er det sandsynligt, at der globalt eksisterer andre endnu ukendte varianter. I lyset

af sundhedsmyndighedernes vurderinger og ud fra et forsigtighedsprincip er der

midlertidigt indført skærpede restriktioner for rejser ind og ud af Danmark for at bevare

epidemikontrollen i den kommende tid.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at der er betydeligt større risiko for, at smitten igen kan

stige eksponentielt grundet udbredelsen af nye og mere smitsomme virusvarianter. Dette

på trods af et generelt fald i antal bekræftede tilfælde med covid-19.

Side 3

Med henvisning hertil besluttede Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, den

6. januar 2021 at hæve risikoniveauet i varslingssystemet for covid-19 til 5 i hele landet.

Omfanget af smitte med varianten B.1.1.7, som først blev identificeret i Storbritannien, er

i Danmark er fortsat lav, selvom forekomsten af varianten er stigende. Den særligt

smitsomme variant, der først er identificeret i Sydafrika, er efterfølgende fundet i enkelte

europæiske lande og også konstateret i Danmark den 16. januar 2021. Det er usikkert, hvor

mange lande, der har forekomster af de kendte varianter. Samtidig er det sandsynligt, at

der globalt findes andre mere smitsomme varianter. Det skyldes, at mange lande ikke har

tilstrækkelig kapacitet til at sekventere positive prøver.

I lyset af sundhedsmyndighedernes vurderinger og ud fra et forsigtighedsprincip trådte en

række skærpede rejserestriktioner i kraft den 9. januar 2021, som foreløbigt er gældende

til og med den 7. februar 2021. Transportministeren indførte den 9. januar 2021 desuden

et forbud mod flyvninger til Danmark med passagerer, der ikke er testet negativ for covid-

19 inden for 24 timer før ombordstigning på flyet.

De smitteforebyggende tiltag for indrejsende fra lande med høj smitterisiko består for

nuværende af en række anbefalinger om selvisolation og test.

Den gældende epidemilov giver mulighed for, at der kan udstedes påbud om undersøgelse

eller isolation over for enkeltpersoner. Men den nuværende lovgivning giver ikke mulighed

for, at der kan udstedes generelle regler, der fastsætter, at personer, der indrejser i landet,

bl.a. skal lade sig undersøge (teste) og/eller isolere. En lignende bestemmelse vedrørende

regler for personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i nærmere angivne lande,

indgår dog i forslaget til en ny epidemilov, der er fremsat for Folketinget den 22. december

2020, jf. den foreslåede § 40 i forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (L 134), og

som udmønter den lovgivningsmæssige del af den aftale om en ny epidemilov, som

regeringen den 18. december 2020 indgik med et bredt udsnit af Folketingets partier. Hvis

Folketinget vedtager lovforslaget, vil det dog først træde i kraft den 1. marts 2021.

Nærværende lovforslag har til formål at etablere det lovgivningsmæssige grundlag for at

udstede regler, der gør det muligt bl.a. at indføre krav om, at indrejsende lader sig teste og

går i selvisolation i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger herom.

Henset til, at en lignende bestemmelse indgår i det fremsatte forslag til en ny epidemilov,

vurderer Sundhedsministeriet det mest hensigtsmæssigt, at der indføres en bestemmelse i

den gældende epidemilov, således at der før den 1. marts bliver adgang til at udstede

generelle regler om krav om bl.a. test og isolation for indrejsende.

Lovforslaget har desuden til formål at forbedre mulighederne for smitteopsporing af

indrejsende ved at etablere en hjemmel til at fastsætte regler om, at flyselskaber skal

registrere bestemte oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer og udlevere

disse oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed straks ved ankomsten til landet.

Det gældende tilbud om frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet, som

kommunerne efter sundhedsloven har ansvar for at tilbyde, omfatter alene personer, der

er konstateret smittede med covid-19. Der kan imidlertid også være behov for hjælp til at

holde anvisninger om selvisolation i form af et frivilligt ophold på en kommunal

isolationsfacilitet, for personer, der af hensyn til nedbringelse af risiko for spredning af

smitte til andre, skal være isolerede, indtil deres resultat af test for covid-19 foreligger.

Side 4

Nærværende lovforslag har til formål at udvide kredsen af personer, der omfattes af

tilbuddet om frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet, så tilbuddet også omfatter

personer, der er i risiko for at være smittede med covid-19, og som afventer resultat af test.

1.2 Baggrund

Sundhedsministeren har den 22. december 2020 fremsat forslag til lov om epidemier m.v.

(epidemiloven) (L 134), der foreslås at træde i kraft den 1. marts 2021, hvor den gældende

epidemilov ophæves. Sundhedslovens § 210 a om etablering af kommunale

isolationsfaciliteter til borgere, der er smittede med covid-19, ophæves ligeledes den 1.

marts 2021.

Det fremsatte lovforslag til ny epidemilov udmønter den lovgivningsmæssige del af

stemmeaftale af 18. december 2020, som blev indgået mellem regeringen

(Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Susanne Zimmer (UFG).

Det fremsatte lovforslag indeholder bl.a. forslag til en bemyndigelsesbestemmelse, der –

som noget nyt – bl.a. gør det muligt at fastsætte regler om, at indrejsende fra nærmere

angivne lande skal fremvise dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt

sygdom, at de skal lade sig undersøge, og at de skal lade sig isolere, jf. lovforslagets § 40.

Der er således ikke regler i den gældende epidemilov, der giver mulighed for at fastsætte

sådanne regler.

Det fremsatte lovforslag indeholder desuden, jf. lovforslagets § 17, forslag om, at

kommunalbestyrelser og regionsråd får ansvar for efter nærmere fastsatte regler at stille

faciliteter til rådighed til isolation af personer, der lider af en alment farlig eller

samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, og som

på baggrund af kommunalbestyrelsens eller regionsrådets visitation af hensyn til andres

sundhed frivilligt vil lade sig isolere på en sådan facilitet. Med det pågældende forslag er det

hensigten at sikre, at de nuværende kommunale isolationsfaciliteter kan videreføres i

forbindelse med den aktuelle håndtering af covid-19. Forslaget udvides samtidig til at kunne

omfatte personer, der formodes at kunne være i risiko for at være smittet og afventer

resultat af test for covid-19 (f.eks. såkaldte nære kontakter til en smittet).

Regeringen finder, at der grundet den alvorlige risiko for smittespredning med nye og mere

smitsomme virusvarianter allerede før den 1. marts 2021 er behov for nogle af de nye

værktøjer, som det fremsatte lovforslag til ny epidemilov indeholder.

Det gælder muligheden for at fastsætte regler om, at indrejsende skal lade sig undersøge

og isolere, såvel som udvidelse af kredsen af personer, der omfattes af tilbuddet om frivilligt

ophold på en kommunal isolationsfacilitet, til også at omfatte personer, der er i risiko for at

være smittede med covid-19, og som afventer resultat af test.

Regeringen er samtidig opmærksom på, at der med aftalen om en ny epidemilov er enighed

blandt aftalepartierne om at indføre særlige bestemmelser, der sikrer parlamentarisk

kontrol ved at indføre krav om, at der skal ske forelæggelse for et folketingsudvalg forud for

udmøntning af en række ministerbemyndigelser, der er særligt indgribende, som f.eks. den

bemyndigelse til at fastsætte generelle krav om bl.a. test og isolation for indrejsende, som

det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat i den gældende epidemilov.

Det fremgår desuden af aftalen, at de bekendtgørelser, der omfattes af modellen for

parlamentarisk kontrol, skal forsynes med en udløbsklausul. Der er ligeledes enighed om, at

Side 5

Epidemikommissionens rolle og sammensætning ændres, herunder at kommissionen vil

varetage en central rolle, ligesom der lægges op til at indføre automatisk domstolsprøvelse

ved individuelle påbud om foranstaltninger, som har karakter af frihedsberøvelse, og

obligatorisk administrativ efterprøvelse af tvangsforanstaltninger.

På den baggrund forudsætter regeringen med dette lovforslag, at regler, der måtte blive

fastsat i henhold til de foreslåede ændringer af epidemiloven, og som indgår i den

foreslåede ordning for parlamentarisk kontrol i det fremsatte forslag til en ny epidemilov,

skal undergives en lignende særlig kontrolordning, hvorefter sådanne regler ikke må

udstedes, hvis et flertal i Sundheds- og Ældreudvalget udtaler sig imod udstedelsen af

reglerne.

Endelig bemærkes det, at regeringen desuden med forslag til lov om pligt til at sikre covid-

19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark (L 145), der er fremsat for

Folketinget den 26. januar 2021, har foreslået, at der stilles krav om, at arbejdsgivere, der

beskæftiger tilrejsende arbejdskraft, skal sørge for, at tilrejsende arbejdskraft PCR-testes

for covid-19 efter indrejse i Danmark. På samme måde ønsker regeringen at stille krav om,

at arbejdsgiveren og selvstændige uden ansatte, som er tilrejsende arbejdskraft, selv skal

sørge for at blive PCR-testet for covid-19 efter indrejse i Danmark. Det foreslås, at

Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af kravet. Beskæftigelsesministeren

bemyndiges med lovforslaget til at fastsætte nærmere regler om, hvilke lande, regioner

eller områder testkravet gælder.

Der stilles krav til arbejdsgivere om plan og dokumentation for test for covid-19 af

tilrejsende arbejdskraft. Lovforslag L 145 skal ses i sammenhæng med lov nr. 1641 af 19.

november 2020 om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for

covid-19 m.v., der indførte hjemmel til, at arbejdsgivere kan pålægge ansatte at blive testet

for covid-19 og at blive oplyst om testens resultat. Lovforslaget L 145 foreslås - i lighed med

lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodtagere at blive testet for covid-19 m.v.

– at skulle gælde i en afgrænset periode indtil den 1. juli 2021.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Krav om undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende og bedre adgang til

passagerlister som led i smitteopsporing

2.1.1. Gældende ret

Håndteringen af epidemier og andre smitsomme og overførbare sygdomme reguleres efter

gældende ret af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

(epidemiloven).

Efter epidemilovens § 1, stk. 2, kan sundhedsministeren bemyndige andre myndigheder,

herunder de epidemikommissioner, der er nævnt i kapitel 2, til at udøve de beføjelser, der

i denne lov er tillagt ministeren, og iagttage de pligter, der påhviler ministeren.

Epidemiloven omfatter efter § 2, stk. 1, de alment farlige sygdomme samt de øvrige

smitsomme og andre overførbare sygdomme, der er optaget på liste A og B som bilag til

loven. Liste A – de alment farlige sygdomme – omfatter bl.a. kopper, SARS og pest, mens

liste B bl.a. omfatter kolera, tuberkulose, salmonellainfektioner og miltbrand.

Efter § 2, stk. 2, kan sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen foretage

ændringer i de i stk. 1 nævnte lister samt opstille nye lister. Ved bekendtgørelse nr. 157 af

27. februar 2020 om ændring af liste B til lov om foranstaltninger mod smitsomme

Side 6

sygdomme og andre overførbare sygdomme blev Coronavirussygdom 2019 (covid-19)

optaget på liste B med virkning fra den 29. februar 2020.

Sondringen mellem alment farlige sygdomme og øvrige smitsomme sygdomme har

betydning for, hvilke af lovens foranstaltninger der kan bringes i anvendelse. Således vil en

række foranstaltninger i almindelighed kun kunne finde anvendelse over for de alment

farlige sygdomme, jf. dog § 10.

Efter epidemilovens § 5, stk. 1, kan sundhedsministeren påbyde enhver, der lider af en

alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at lade sig

undersøge af en sundhedsperson (nr. 1), at lade sig indlægge på et sygehus eller i anden

egnet facilitet (nr. 2) eller at lade sig isolere i en egnet facilitet (nr. 3).

Det følger af bemærkningerne til § 5, stk. 1, nr. 3, at isolation i en egnet facilitet f.eks. vil

kunne være den pågældendes eget hjem. Det følger videre, at der dog kan være forhold,

der gør, at det ikke er hensigtsmæssigt, at der sker isolation i eget hjem, herunder ved risiko

for, at andre i husstanden smittes, og at det derfor skal være muligt at isolere personer i en

anden egnet facilitet. Det fremgår desuden, at det er et krav, at faciliteten skal være egnet,

hvilket bl.a. betyder, at der skal være mulighed for overnatning og adgang til alle basale

fornødenheder, herunder mad og drikke, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 133, Forslag til

lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare

sygdomme, fremsat den 12 marts 2020, bemærkningerne til § 1, nr. 6.

Efter epidemilovens § 5, stk. 2, kan sundhedsministeren iværksætte tvangsmæssig

behandling af en person, som lider af eller formodes at være smittet med en sygdom som

nævnt i § 5, stk. 1, hvis isolation ikke er tilstrækkelig til at forebygge eller inddæmme

udbredelse af sygdommen. Efter epidemilovens § 5, stk. 3, kan sundhedsministeren efter

forhandling med justitsministeren fastsætte regler om politiets bistand ved anvendelsen af

beføjelserne i § 5, stk. 1 og 2, herunder om politiets bistand ved gennemførelse af påbud

om undersøgelse, indlæggelse eller isolation og tvangsmæssig behandling.

Efter epidemilovens § 10 kan sundhedsministeren efter rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige

sygdomme, jf. §§ 5-9 og 12 a-12 f, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme og

andre overførbare sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde eller med stor

udbredelse, eller når andre forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning.

Bestemmelsen er senest anvendt i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019

(covid-19). På baggrund af Sundhedsstyrelsens rådgivning herom bestemte

sundhedsministeren den 17. marts 2020, at epidemilovens §§ 5-7 og §§ 12 a-12 f også

omfatter Coronavirussygdom 2019 (covid-19), jf. bekendtgørelse nr. 213 af 17. marts 2020

om udvidelse af §§ 5-7 og §§ 12 a-12 f i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre

overførbare sygdomme til at omfatte Coronavirussygdom 2019 (covid-19).

Efter epidemilovens § 13, stk. 1, skal den ansvarshavende for et transportmiddel, herunder

luftfartøjer, skibe, tog og busser, eller dennes befuldmægtigede efter anmodning fra

sundhedsministeren eller den, som optræder på ministerens vegne, udlevere

passagerlisteoplysninger, i det omfang sådanne foreligger, hvis en person om bord er

smittet eller må formodes at kunne være smittet med smitsomme og andre overførbare

sygdomme omfattet af § 2.

Side 7

Ved et skibs ankomst skal føreren og en eventuel skibslæge efter epidemilovens § 13, stk.

2, 1. pkt., meddele sundhedsministeren eller den, som optræder på ministerens vegne,

oplysninger om sundhedstilstanden om bord såvel under rejsen som på

ankomsttidspunktet. Ved et luftfartøjs ankomst påhviler denne oplysningspligt efter § 13,

stk. 2, 2. pkt., luftfartøjets fører eller dennes befuldmægtigede.

Efter § 13, stk. 3, kan sundhedsministeren efter forhandling med vedkommende minister

fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i medfør af stk. 1 og 2,

samt om meddelelsens form.

Bestemmelsen er bl.a. udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1136 af 3. juli 2020 om indsamling

af passagerlisteoplysninger og oplysninger om besætningsmedlemmer i medfør af lov om

foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

Bestemmelsen er endvidere udmøntet ved bekendtgørelse nr. 220 af 17. marts 2020 om

foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme på transportområdet,

som i kapitel 3 indeholder nærmere regler om den oplysningspligt, der påhviler føreren af

et skib og en eventuel skibslæge samt den oplysningspligt, der påhviler et luftfartøjs fører

eller dennes befuldmægtigede. Det fremgår bl.a. heraf, at føreren og en eventuel skibslæge

samt luftfartøjets fører eller dennes befuldmægtigede er forpligtet til at underrette

epidemikommissionen eller den, som optræder på kommissionens vegne, såfremt der

under rejsen eller på ankomsttidspunktet er forekommet sygdomstilfælde, som kan være

af smitsom natur, eller såfremt andre forhold ombord indebærer fare for udbredelse af

sygdom.

Efter epidemilovens § 16, stk. 1, kan sundhedsministeren påbyde, at enhver, der ankommer

her til landet, skal lade sig undersøge af en læge, og at vedkommende om nødvendigt skal

lade sig indlægge til observation på et sygehus.

Efterkommes påbuddet efter stk. 1 ikke, kan den pågældende efter bestemmelsens stk. 2,

ved politiets hjælp fremstilles for en læge til undersøgelse, ligesom den pågældende om

nødvendigt ved politiets hjælp kan tvangsindlægges til observation på et sygehus.

Kompetencen til at udstede påbud efter § 16, stk. 1, er i medfør af § 1, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 366 af 4. april 2020 om bemyndigelse af sundhedsministerens beføjelser

og pligter efter lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme

til andre myndigheder tillagt Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der er ikke regler i den gældende epidemilov, der giver mulighed for, at der kan udstedes

generelle regler, der fastsætter, at personer, der ankommer fra udlandet, skal lade sig

undersøge, isolere eller lade sig indlægge til observation.

Efter epidemilovens § 20 giver sundhedsministeren ved pålæg i medfør af §§ 5, 7, 12 og 16,

som har karakter af frihedsberøvelse, og ved afslag på anmodning om ophævelse af

sådanne pålæg den pågældende vejledning om adgang til domstolsprøvelse efter reglerne

i retsplejelovens kapitel 43 a. Styrelsen for Patientsikkerhed er i medfør af § 1 i

bekendtgørelse nr. 366 af 4. april 2021 bemyndiget til at varetage forpligtelsen til at yde

vejledning efter § 20 i epidemiloven.

Det beror på en konkret vurdering, om en foranstaltning har karakter af frihedsberøvelse.

Side 8

Det følger af grundlovens § 71, stk. 6, at lovligheden af en frihedsberøvelse uden for

strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en domstol, og som ikke har hjemmel i

udlændingelovgivningen, skal indbringes for domstolene, hvis den frihedsberøvede

anmoder herom.

Lovligheden af indgreb, der indebærer frihedsberøvelse, f.eks. tvangsindlæggelse efter

epidemilovens § 5, vil efter begæring skulle forelægges domstolene. Frihedsberøvelse, der

foretages med hjemmel i epidemiloven, vil kunne indbringes for domstolene efter reglerne

i retsplejelovens kapitel 43 a, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 133 som fremsat,

side 13.

Det følger af retsplejelovens § 469, stk. 1, 1. pkt., at hvis den, der administrativt er berøvet

sin frihed, eller den, som handler på hans vegne, begærer, at frihedsberøvelsens lovlighed

prøves af retten, skal den myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller nægtet at

ophæve den, forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den frihedsberøvede har

bopæl (hjemting), jf. retsplejelovens § 235.

Efter retsplejelovens § 235, stk. 1, anlægges retssager ved sagsøgtes hjemting, medmindre

andet er bestemt ved lov. Det følger af retsplejelovens § 235, stk. 2, 1. pkt., at hjemtinget

er i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Hvis sagsøgte har bopæl i flere retskredse, er

hjemtinget i enhver af dem, jf. § 235, stk. 2, 2. pkt. Det følger endvidere af retsplejelovens

§ 235, stk. 3, at hvis sagsøgte ingen bopæl har, er hjemtinget i den retskreds, hvor han

opholder sig. Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt opholdssted, er hjemtinget i den

retskreds, hvor han sidst har haft bopæl eller opholdssted, jf. § 235, stk. 4

Efter retsplejelovens § 469, stk. 2, 1. pkt., skal forelæggelsen for retten finde sted inden 5

søgnedage efter begæringens fremsættelse og sker ved fremsendelse af sagens akter

med fornødne oplysninger om den beslutning, hvis lovlighed kræves prøvet, herunder

angivelse af den bestemmelse, i medfør af hvilken beslutningen er truffet, en kortfattet

redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes som grundlag for den, og henvisning til

de i sagen foreliggende bevisligheder, der vil kunne have betydning for rettens afgørelse.

Indbringes sagen for en domstol, der ikke er rette værneting, henviser dommeren sagen til

rette værneting, jf. § 469, stk. 2, 2. pkt.

Begæring om sagens indbringelse for retten hindrer ikke frihedsberøvelsens iværksættelse

eller opretholdelse, medmindre retten bestemmer det, jf. retsplejelovens § 469, stk. 3.

Efter retsplejelovens § 469, stk. 4, 1. pkt., skal begæring om sagens indbringelse for retten

fremsættes inden fire uger efter frihedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse af

begæringen kan undtagelsesvis tillades af retten indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens

ophør, jf. § 469, stk. 4, 2. pkt.

Efter epidemilovens § 29, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der

1) overtræder § 13, stk. 1 eller 2, eller § 21, 2) overtræder forbud eller undlader at

efterkomme påbud meddelt efter § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, og

§ 16, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

I henhold til epidemilovens § 29, stk. 2, kan der i forskrifter, der udfærdiges efter loven,

fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelserne

i forskrifterne. Det følger af § 29, stk. 3, at der ved udmåling af bøder til erhvervsdrivende

efter forskrifter, der udfærdiges i henhold til loven, skal tages hensyn til antallet af ansatte

Side 9

i virksomheden på gerningstidspunktet. Det følger af § 29, stk. 4, at der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

2.1.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Danmark har aktuelt smittespredning med nye covid-19 varianter, som vurderes at være

problematiske, da de er mere smitsomme. Foruden de kendte, mere smitsomme

virusvarianter er det sandsynligt, at der globalt eksisterer andre endnu ukendte varianter af

covid-19. Ud fra et forsigtighedsprincip er restriktionerne for rejser ind og ud af Danmark

midlertidigt blevet skærpet for at bevare epidemikontrollen i den kommende tid. De

smitteforebyggende tiltag for indrejsende fra lande med høj smitterisiko består for

nuværende bl.a. af en række anbefalinger om, at alle indrejsende opfordres til at tage en

test umiddelbart ved ankomst til Danmark ved at benytte sig af de gratis kviktestfaciliteter,

som stilles til rådighed ved indrejse, og at alle indrejsende kraftigt opfordres til at selvisolere

sig i 10 dage. Selvisolationen kan afbrydes af et negativt svar på en PCR-test, som er

foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark.

Transportministeren indførte den 9. januar 2021 et forbud mod flyvninger til Danmark med

passagerer, der ikke er testet negativ for covid-19 inden for 24 timer før ombordstigning på

flyet. Forbuddet er indført for at begrænse smitteudbredelsen af de hurtigt spredende

mutationer fra henholdsvis Storbritannien og Sydafrika, samt smitten generelt. Indtil videre

varer forbuddet til og med den 7. februar 2021.

Børn i alderen nul til og med tolv år er undtaget kravet om test.

Senest har Transportministeriet den 22. januar 2021 indført et midlertidigt forbud mod

passagerflyvninger fra De Forenede Arabiske Emirater.

Epidemiloven giver mulighed for, at der kan meddeles påbud om bl.a. undersøgelse (test)

eller isolation over for enkeltpersoner. Men den gældende lov indeholder ikke hjemmel til,

at der kan udstedes generelle regler, der fastsætter, at personer, der ankommer fra eller

har bopæl i nærmere angivne lande, skal lade sig undersøge (teste) eller isolere. Som nævnt

ovenfor i afsnit 1.2. indeholder det fremsatte epidemilovforslag (L134) et forslag til en

bemyndigelsesbestemmelse, der – såfremt lovforslaget vedtages – fremadrettet bl.a. vil

gøre det muligt at fastsætte regler om, at indrejsende skal fremvise dokumentation for, at

de ikke har en nærmere bestemt sygdom, at de skal lade sig undersøge, og at de skal lade

sig isolere, jf. lovforslagets § 40.

Nærværende lovforslag har til formål at fremrykke dette forslag fra det fremsatte

epidemilovforslag med den modifikation, at der i lovteksten anføres, at reglerne kan

fastsættes for personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i udlandet, og dermed

etablere det lovgivningsmæssige grundlag for at kunne fastsætte regler, hvor der stilles krav

om, at indrejsende bl.a. skal lade sig teste og selvisolere.

Det er således Sundhedsministeriets vurdering, at der er behov for – allerede før den 1.

marts 2021 – at kunne fastsætte generelle regler om krav for indrejsende i landet, når det

er nødvendigt for at forebygge indførsel af alment farlige sygdomme i landet.

Det foreslås, at sundhedsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan

fastsætte regler om, at personer, der ankommer til landet fra eller har bopæl i udlandet,

skal fremvise dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig sygdom,

at de skal lade sig undersøge for, om de pågældende har en alment farlig sygdom, at de skal

lade sig isolere og om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus.

Side 10

Vedkommende ministre vil være både justitsministeren og udlændinge- og

integrationsministeren, da politiet, som hører under justitsministerens ressort, varetager

opgaver forbundet med grænsekontrol, hvorimod EU-reglerne om indrejse henhører under

udlændinge- og integrationsministerens ressort.

Det vil eksempelvis være relevant at kunne fastsætte generelle regler herom i tilfælde, hvor

det på baggrund af sundhedsfaglige vurderinger af forekomst af smitte i udlandet vurderes

nødvendigt for at forebygge, at der føres smitte ind i landet, at nærmere bestemte grupper

af indrejsende eller alle indrejsende skal fremvise dokumentation for, at de ikke har en

nærmere bestemt alment farlig sygdom. Det vil f.eks. kunne være dokumentation i form af

et analyseresultat, der viser, at den pågældende ikke lider af den pågældende sygdom.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at nærmere bestemte grupper af indrejsende

eller alle indrejsende skal lade sig undersøge for, om de har en nærmere bestemt alment

farlig sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til

observation på et sygehus.

Der vil eksempelvis med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler, der indebærer

krav om, at de pågældende skal tage en test efter ankomst til Danmark, samt at de skal

selvisolere sig i en nærmere angiven periode. Der vil således både kunne fastsættes regler

om krav om, at de skal gå i selvisolation, og om den tidsmæssige udstrækning heraf, og om

betingelser for at afbryde isolationen.

Det er forudsat, at der alene vil kunne fastsættes generelle regler, hvis det er nødvendigt

for at forebygge en alment farlig sygdom, og at sådanne regler er i overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser.

Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at der i regler, der fastsætter generelle krav

for indrejsende, herunder om selvisolation, også vil blive fastsat undtagelser fra de

pågældende restriktioner. I forhold til et krav om isolation vil det bl.a. kunne vedrøre

situationer, hvor det er nødvendigt for den pågældende at bryde selvisolationen,

eksempelvis hvis den pågældende har behov for lægehjælp, undersøgelse, herunder at lade

sig teste for den pågældende sygdom, eller anden nødvendig behandling, der ikke kan

tilbydes i hjemmet. Der vil endvidere kunne fastsættes undtagelser ved f.eks. uopsætteligt

besøg, eksempelvis til en kritisk syg nærtstående, eller for lignende uopsættelige

situationer, hvor det vil være nødvendigt at bryde selvisolationen, f.eks. ved deltagelse i

begravelser og bisættelser af nærtstående.

Dette vil gælde såvel udlændinge med bopæl i udlandet som personer med dansk

statsborgerskab eller fast bopæl eller opholdstilladelse i Danmark

Der kan fastsættes undtagelser for visse grupper af personer, herunder personer der

hyppigt krydser grænsen som nødvendigt led i varetagelsen af deres arbejde. Der vil også

kunne opstilles særlige betingelser for at blive undtaget fra de fastsatte krav om bl.a. test

og selvisolation. Der vil eksempelvis kunne blive fastsat som betingelse for at blive undtaget

fra et fastsat krav, at de pågældende indrejsende skal dokumentere en negativ test,

herunder hvornår denne senest skal være taget, for ikke at blive omfattet af et krav om at

gå i isolation. Der vil herudover også kunne fastsættes undtagelser fra kravet om isolation

og test for personer, der rejser i transit igennem Sverige for at tage til eller fra Bornholm.

Side 11

For så vidt angår personer med bopæl i udlandet, kan det f.eks. blive fastsat, at de

anerkendelsesværdige formål, som begrunder indrejse, vil kunne varetages i

isolationsperioden. Det vil eksempelvis betyde, at en arbejdstager, der indrejser i Danmark

for at udføre arbejde, vil være undergivet isolationskravet, når vedkommende ikke

varetager sit arbejde, ligesom en person, der indrejser for at deltage i en begravelse, vil

kunne deltage i denne, men i øvrigt vil skulle være i isolation.

Det forudsættes, at regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 16 a, stk. 1, i

epidemiloven skal indeholde en udløbsklausul, der indebærer, at reglerne vil blive ophævet

inden for en nærmere angiven periode. I den forbindelse foreslås det, at reglerne alene vil

kunne fastsættes med en gyldighedsperiode på højst fire uger ad gangen, medmindre

særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldighedsperiode.

Det forudsættes med forslaget, at sundhedsministeren alene udsteder regler efter den

foreslåede § 16 a, stk. 1, i epidemiloven, hvis indholdet af de regler, som ministeren agter

at udstede, forinden er forelagt for Sundheds- og Ældreudvalget sammen med en indstilling

fra indsatsgruppen om, hvorvidt reglerne bør udstedes. Det forudsættes endvidere, at

ministeren ikke udsteder reglerne, hvis det som led i forelæggelsen og inden for en rimelig

frist, som ministeren har fastsat, kan konstateres, at der er et flertal imod. Det er op til

sundhedsministeren, om forelæggelsen skal ske mundtligt eller skriftligt. Endelig

forudsættes det, at ministeren ikke forelægger ophævelser, lempelser eller uvæsentlige

ændringer af allerede fastsatte regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse

vil gælde i tillæg til udlændingelovens regler, herunder udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7,

og stk. 3, hvorefter det er muligt at afvise indrejse for udlændinge, der ikke allerede har

lovligt ophold i Danmark, ved indrejse, hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at personen

ikke bør have ophold her i landet, forudsat dette er i overensstemmelse med Danmarks

internationale forpligtelser.

Det forudsættes, at Sundhedsministeriet ved fastsættelse af regler efter den foreslåede

bestemmelse i § 16 a, stk. 1, i epidemiloven så vidt muligt skal søge at informere de berørte

personer og offentligheden herom, herunder eksempelvis ved pressemeddelelse på

ministeriets hjemmeside, andre relevante hjemmesider eller via aktuel anden

kommunikationsform målrettet den flerhed af personer, reglerne vedrører.

Det bemærkes, at isolation for indrejsende som udgangspunkt vil forudsætte, at

myndighederne stiller isolationsfaciliteter til rådighed. Det fremgår dog også af forslaget, at

der vil kunne fastsættes regler om, at den indrejsende skal afholde udgifterne til

isolationsopholdet. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 og 2.2.2, som vedrører mulighed for,

at kommunalbestyrelser kan stille isolationsfaciliteter til rådighed.

Det foreslås endvidere, at der i epidemiloven indsættes en udtrykkelig bestemmelse om

adgangen til at anmode om domstolsprøvelse af foranstaltninger efter den foreslåede § 16

a, som har karakter af frihedsberøvelse. Det foreslås, at sundhedsministeren eller den,

ministeren bemyndiger hertil, efter anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører,

eller dennes repræsentant, skal indbringe foranstaltninger efter § 16 a, som har karakter af

frihedsberøvelse, for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om

prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. den med § 1, nr. 4 i lovforslaget

foreslåede § 20 a.

Side 12

Sagen vil i de tilfælde, der er nævnt i den foreslåede § 16 a, skulle indbringes for retten

inden 5 søgnedage efter begæringens fremsættelse, og dette vil ske ved fremsendelse af

sagens akter med fornødne oplysninger om den beslutning, hvis lovlighed kræves prøvet,

herunder angivelse af den bestemmelse, i medfør af hvilken beslutningen er truffet, en

kortfattet redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes som grundlag for den, og

henvisning til de i sagen foreliggende bevisligheder, der vil kunne have betydning for rettens

afgørelse, jf. retsplejelovens § 469, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 469, stk. 1, der vil

indebære, at sager om prøvelse af foranstaltninger efter den foreslåede § 16 a i

epidemiloven, som har karakter af frihedsberøvelse, forelægges for byretten på det sted,

hvor frihedsberøvelsen har fundet sted.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udgangspunktet i retsplejelovens § 469, stk. 1,

1. pkt., hvorefter den myndighed, der har truffet beslutning om frihedsberøvelsen, skal

forelægge sagen for byretten på det sted, hvor den frihedsberøvede har bopæl (hjemting),

jf. retsplejelovens § 235, fraviges for så vidt angår sager, der indbringes for retten i henhold

til den foreslåede § 16 a. Der henvises til § 4, nr. 1, i lovforslaget.

Til brug for en forbedring af mulighederne for smitteopsporing af indrejsende foreslås

desuden en bemyndigelsesbestemmelse, der giver mulighed for, at sundhedsministeren

efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om, at den

ansvarshavende for et transportmiddel skal registrere bestemte oplysninger om passagerer

og besætningsmedlemmer og udlevere disse til Styrelsen for Patientsikkerhed straks ved

ankomsten til landet. Det er hensigten at anvende denne bemyndigelsesbestemmelse til at

fastsætte regler om, at luftfartselskaber skal forpligtes til at registrere nærmere bestemte

person- og kontaktoplysninger samt oplysninger om rejseinformation om passagerer og

besætningsmedlemmer, og at luftfartselskabet skal udlevere oplysningerne straks ved

ankomsten til Styrelsen for Patientsikkerhed, dvs. at luftfartselskabet straks skal udlevere

oplysningerne af egen drift til Styrelsen for Patientsikkerhed, uden at styrelsen først skal

anmode herom.

Det bemærkes i forhold til indrejsende mv., som ankommer over lande- eller søgrænsen, at

indsamling af kontaktoplysninger til brug for smitteopsporing varetages af testcentre

(private og offentlige).

Det bemærkes, at Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med, at styrelsen foretager

smitteopsporing, tager kontakt til personer, der er smittede med covid-19 og tilbyder hjælp,

rådgivning og vejledning i forbindelse med opsporing af nære kontakter. Det er forudsat, at

Styrelsen for Patientsikkerheds indsamling af oplysninger som udgangspunkt baseres på

frivillighed. Fysiske personer har dog pligt til at afgive oplysninger til styrelsen, herunder

oplysninger om personens forudgående opholdssted i ind- eller udland, arbejdssted, samt

oplysninger om, hvem personen har været i kontakt med, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 37 af

13. januar 2021.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at denne oplysningspligt administreres i

overensstemmelse med § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), hvilket betyder, at

oplysningspligten ikke vil gælde, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende

fysiske person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan

udelukkes, at de oplysninger der søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen

af den formodede lovovertrædelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er

Side 13

forventningen, at der vil foreligge en konkret mistanke om, at den pågældende fysiske

person har begået en lovovertrædelse på det tidspunkt, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed

anmoder om oplysningerne.

2.2 Udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter

2.2.1 Gældende ret

Efter sundhedslovens § 210 a har kommunalbestyrelsen ansvaret for at stille faciliteter til

rådighed til isolation af borgere, der er konstateret smittede med covid-19, og som på

baggrund af kommunens visitation af hensyn til andres sundhed frivilligt vil lade sig isolere

på en sådan facilitet.

Bestemmelsen blev indsat i sundhedsloven ved lov nr. 872 af 14. juni 2020 om ændring af

sundhedsloven (Frivillige indkvarteringsfaciliteter) med henblik på at imødegå behovet for

tilvejebringelse af faciliteter, hvor borgere, der er smittede med covid-19, men som af

forskellige årsager ikke er i stand til at holde selvisolation i eget hjem, kan opholde sig i den

periode, hvor borgeren anbefales at være isoleret.

Ophold på en kommunal isolationsfacilitet er vederlagsfri for borgeren. Aktuelt gælder

desuden, at isolationsfaciliteten tilbyder vederlagsfri forplejning under opholdet.

Forplejning dækker tre daglige hovedmåltider, som tilbydes som en del af indkvarteringen.

Det kan imidlertid efter de gældende regler, jf. sundhedslovens § 210 a, stk. 2, fastsættes

egenbetaling for forplejning. Egenbetalingen kan maksimalt udgøre 150 kr. pr. døgn for tre

hovedmåltider.

Sundhedsministeren er efter sundhedslovens § 210 a, stk. 3 bemyndiget til at fastsætte

nærmere regler om kommunalbestyrelsens ansvar til at stille isolationsfaciliteter til

rådighed, herunder om, at tilvejebringelse af isolationsfaciliteter kan ske ved

kommunalbestyrelsen selv, i samarbejde med andre kommuner eller ved indgåelse af aftale

med private leverandører. Sundhedsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om

kriterier for visitation til isolationsfaciliteter efter stk. 1, herunder om målgruppe,

retningslinjer for isolationsfaciliteter og egenbetaling.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 873 af 14. juni 2020 om

isolationsfaciliteter til indkvartering af borgere i forbindelse med håndtering af

Coronavirussygdom (covid-19), med senere ændringer. Heri er der bl.a. fastsat et ansvar for

kommunalbestyrelsen til i forbindelse med håndtering af covid-19 at stille

isolationsfaciliteter til rådighed til indkvartering af borgere, som frivilligt vil lade sig

indkvartere på en sådan facilitet.

Tilbuddet omfatter borgere, som er konstateret smittet med covid-19, som enten ikke

udviser symptomer på smitte eller alene udviser lette symptomer, i høj grad er selvhjulpne

og derfor ikke har behov for hjælp eller behandling fra sundheds- eller socialfagligt

personale, og som deler husstand med enten mange personer på et lille areal og/eller uden

optimal rumadskillelse, eller én eller flere, som har vanskeligt ved at samarbejde med den

smittede om at følge myndighedernes anbefalinger om isolation i hjemmet, f.eks. på grund

af sociale problemer eller kognitiv funktionsnedsættelse, eller én eller flere personer i øget

risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved covid-19, som defineret af

Sundhedsstyrelsen i styrelsens anbefalinger til personer i øget risiko, som det er vanskeligt

at sikre hensigtsmæssig isolation fra.

Personer, som ikke har bopæl, men som opholder sig midlertidigt i Danmark er, jf.

sundhedslovens § 8, stk. 1, som ændret ved lov nr. 872 af 14. juni 2020, også omfattet af

Side 14

målgruppen for ophold på isolationsfaciliteter. Det betyder, at f.eks. udenlandske

statsborgere, der opholder sig midlertidigt i Danmark, herunder som turister, og som

almindeligvis alene vil have adgang akut sygehusbehandling, også vil være omfattet af

tilbuddet om at kunne blive visiteret til ophold på isolationsfaciliteten, forudsat, at

personen i øvrigt er omfattet af målgruppen for tilbuddet.

Det følger af § 2, stk. 2, i lov nr. 872 af 14. juni 2020, at ændringslovens ophæves den 1.

marts 2021. Videre følger det af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 873 af 14. juni 2020 om

isolationsfaciliteter til indkvartering af borgere i forbindelse med håndtering af

Coronavirussygdom (covid-19), at bekendtgørelsen ophæves den 1. marts 2021. Et forslag

om en ordning med frivillige isolationsfaciliteter indgår i lovforslag nr. L 134 om lov om

epidemier m.v. (Epidemiloven) som aktuelt behandles i Folketinget. Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget, at bemyndigelsen vil blive udmøntet med henblik på

fortsat håndtering af covid-19.

2.2.2 Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For yderligere at mindske risikoen for spredning af smitte med covid-19, herunder nye og

mere smitsomme virusvarianter, er der efter Sundhedsministeriets opfattelse et helt

aktuelt behov for allerede nu – og således før den 1. marts 2021, hvor den nye epidemilov

forventes at træde i kraft – at udvide kredsen af borgere, der kan visiteres til et frivilligt

ophold på en isolationsfacilitet, så tilbuddet også kommer til at omfatte personer, der er i

risiko for at være smittede, og som afventer resultat af test for covid-19, der på baggrund

af kommunens visitation af hensyn til andres sundhed frivilligt vil lade sig isolere på en sådan

facilitet.

Personer, der er nære kontakter til smittede, skal efter gældende retningslinjer gå i

selvisolation og følge et fastlagt testprogram med to test på henholdsvis dag 4 og dag 6 efter

kontakt med den smittede.

Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at borgere, der er i risiko for at være smittet med

covid-19, og som afventer resultat af test for covid-19, kan have et lige så stort behov for at

kunne blive visiteret til en kommunal isolationsfacilitet, som det er tilfældet for borgere,

der er konstateret smittede med covid-19.

Ved at udvide kredsen af borgere, der omfattes af tilbuddet om et frivilligt ophold på en

kommunal isolationsfacilitet, til også at omfatte borgere, der er i risiko for at være smittet

med covid-19, og som afventer resultat af test for covid-19, skabes der en øget mulighed

for aktivt at medvirke til at mindske risiko for spredning af covid-19 i en periode, hvor risiko

for smittespredning med bl.a. nye mere smitsomme virusvarianter er særlig høj.

På den baggrund foreslås det at etablere hjemmel til, at tilbuddet om frivilligt ophold på en

kommunal isolationsfacilitet udvides til også at omfatte borgere, der er i risiko for at være

smittet med covid-19, og som afventer resultat af test for covid-19, og som på baggrund af

kommunens visitation af hensyn til andres sundhed frivilligt vil lade sig isolere på en sådan

facilitet.

Den foreslåede udvidelse af kredsen af borgere, der omfattes af tilbuddet om et frivilligt

ophold på en kommunal isolationsfacilitet, vil f.eks. være borgere, der er i henhold til

Sundhedsstyrelsens retningslinje for opsporing og håndtering af nære kontakter anses for

at være nære kontakter til smittede, og som derfor skal holde sig isolerede i perioden fra de

bliver bekendt med at være nære kontakter til en smittet, til de er testet og har fået

resultatet af de anbefalede test for covid-19.

Side 15

Udvidelsen vil desuden kunne omfatte borgere, der indrejser fra udlandet, og som af hensyn

til risiko for smittespredning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og regler fastsat i medfør heraf, skal

testes og isolere sig, såfremt de pågældende borgere i øvrigt er omfattet af målgruppen for

tilbuddet. Det bemærkes, at tilbuddet, jf. sundhedslovens § 8, stk. 1, også vil omfatte

personer, som ikke har bopæl, men som opholder sig midlertidigt i Danmark.

Det bemærkes dog, at det også fremgår af den foreslåede § 16 a, stk. 1, 2. pkt., i

epidemiloven, at der vil kunne fastsættes regler om, at en indrejsende, der omfattes af krav

om isolation efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 16 a, stk. 1, 1. pkt., selv skal

afholde udgifterne til isolation.

Målgruppen for tilbud om frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet er borgere,

der deler husstand med enten mange personer på et lille areal og/eller uden optimal

rumadskillelse, deler husstand med én eller flere som har vanskeligt ved at samarbejde med

den person, der skal holde selvisolation i testperioden, om at følge myndighedernes

anbefalinger om isolation i hjemmet, f.eks. på grund af sociale problemer eller kognitiv

funktionsnedsættelse, eller deler husstand med én eller flere personer i øget risiko for at

udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved covid-19, som defineret af Sundhedsstyrelsen i

styrelsens anbefalinger til personer i øget risiko, som det er vanskeligt at sikre en

hensigtsmæssig isolation fra.

De gældende rammer og vilkår for opholdet på en kommunal isolationsfacilitet vil også være

gældende for personer, der som følge af forslaget omfattes af tilbuddet om ophold på en

kommunal isolationsfacilitet. Rammer og vilkår vil endvidere som udgangspunkt være de

samme som dem, der gælder for borgere, der er smittede med covid-19.

Det bemærkes dog, at en udvidelse af kredsen af borgere, der omfattes af tilbuddet, til også

at omfatte borgere, der er i risiko for at være smittede, og afventer resultat af test,

forudsætter en særskilt indretning af de kommunale isolationsfaciliteter af hensyn til at

holde smittede og ikke-smittede personer adskilt. Der kan også være behov for at tage

særlige forholdsregler i relation til indretningen af isolationsfaciliteten, for at sikre, at ikke-

smittede ikke udsættes for risiko for smitte, mens de venter på svar. For at mindske risiko

for, at smitte spredes på isolationsfaciliteterne, vil det eksempelvis være nødvendigt at

sikre, at der er adskillelse mellem arealer, hvor borgere, der er konstaterede smittede med

covid-19 indkvarteres og kan opholde sig, og arealer, hvor borgere, der er i risiko for at være

smittede og afventer resultat af test, indkvarteres og kan opholde sig.

Nærmere regler om adgangen til tilbuddet for personer, der er i risiko for at være smittede

og afventer resultat af test for covid-19, vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i

sundhedslovens § 210 a, stk. 3, skulle fastsættes i bekendtgørelse. I den forbindelse vil

sundhedsministeren kunne beslutte alene at udmønte bestemmelsen i et geografisk

afgrænset område, hvor der vurderes særligt at være behov for at nedbringe risikoen for

smittespredningen, eller at lade den udvidede adgang til isolationsfaciliteter gælde

generelt.

Det er hensigten at fastsætte, at det, som det er tilfældet efter de gældende regler, vil være

kommunen, der visiterer borgere i målgruppen, som frivilligt ønsker at opholde sig på en

isolationsfacilitet, til et sådant ophold.

I den forbindelse bemærkes, at kommuners visitation af en borger til en sådan facilitet, hvor

borgeren opholder sig frivilligt, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Visitationen vil kunne meddeles mundtligt til borgeren i forbindelse med kommunens

Side 16

kontakt til borgeren. Borgeren vil i en sådan situation kunne anmode om en skriftlig

afgørelse, som kommunen herefter vil skulle udfærdige.

Det bemærkes, at en kommunalbestyrelses afgørelser efter sundhedsloven ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed, medmindre dette fremgår udtrykkeligt af

lovgivningen. Lovforslaget indeholder ikke et forslag om at etablere mulighed for at påklage

en afgørelse om visitation til en indkvarteringsfacilitet, hvorfor der ikke

vil være adgang til at påklage en kommunalbestyrelses afgørelse om visitation til en sådan.

Kommunalbestyrelsers dispositioner efter den foreslåede bestemmelse vil være undergivet

de almindelige kommunale tilsynsmyndigheders kompetence, jf. kapitel VI og VII i lov om

kommunernes styrelse.

Det bemærkes endvidere, at en sådan indkvarteringsfacilitet ikke vil skulle betragtes som et

behandlingssted, og at en indkvarteringsfacilitet således ikke vil skulle lade sig registrere i

Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister i henhold til sundhedslovens

regler herom.

3. Forholdet til grundlovens § 71

Det følger af grundlovens § 71, stk. 2, at frihedsberøvelse kun kan finde sted med hjemmel

i loven. Det følger desuden af § 71, stk. 6, at lovligheden af en frihedsberøvelse uden for

strafferetsplejen, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har

hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den frihedsberøvede eller den, der

handler på hans vegne, skal forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende

myndighed. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Det er ikke muligt at foretage en entydig og abstrakt bestemmelse af, hvornår der foreligger

frihedsberøvelse omfattet af grundlovens § 71. Kerneområdet er fysisk indespærring, men

frihedsberøvelse kan også foreligge uden fysisk indespærring, hvis den pågældende ikke

uden tilladelse må forlade en lokalitet, således at rømning kan medføre eftersøgning med

henblik på tilbagebringelse eller pålæg af en sanktion, jf. Jens Peter Christensen m.fl.,

Grundloven med Kommentarer (2015), side 422 f. Det anføres samme sted, at det kan

diskuteres, bl.a. hvor stort et område, lokaliteten kan udgøre, uden at indgrebet mister sin

karakter af frihedsberøvelse, og hvor længe en foranstaltning skal vare for at udgøre en

frihedsberøvelse i grundlovens forstand. Det må på den baggrund antages, at spørgsmålet

i en række tilfælde vil bero på en konkret vurdering.

Den nye foreslåede bestemmelse i § 16 a i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter

der kan fastsættes regler om bl.a. test og isolation over for en gruppe af mennesker, vil

afhængig af den konkrete udmøntning kunne indebære foranstaltninger, der vil kunne have

karakter af frihedsberøvelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med den forslåede § 20 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,

er foreslået indsat en bestemmelse om, at sundhedsministeren eller den, ministeren

bemyndiger hertil, efter anmodning fra den person, foranstaltningen vedrører, eller dennes

repræsentant, skal indbringe foranstaltninger efter § 16 a, som har karakter af

frihedsberøvelse, for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om

prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.

4. Udlændingelovgivningen

Udlændingeloven indeholder bl.a. regler om, at en udlænding, der ikke har opholdstilladelse

eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort her i landet og en nordisk

Side 17

statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et land, der

ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, bl.a. hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger det, jf.

udlændingelovs § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, forudsat dette er i overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser.

Adgangen til at afvise unionsborgere og deres familiemedlemmer er reguleret i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EU-

opholdsdirektivet), hvorefter medlemsstaterne kan begrænse retten til indrejse og ophold

af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, jf. artikel 27. Det følger endvidere

af direktivet, at sygdomme, der ifølge WHO er potentielt epidemiske, eller andre

smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, kan begrunde

begrænsninger i den fri bevægelighed, for så vidt værtsmedlemsstaterne har truffet

beskyttelsesforanstaltninger mod dem for egne statsborgere, jf. artikel 29.

EU-opholdsdirektivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 om

ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-

opholdsbekendtgørelsen). Af EU-opholdsbekendtgørelsens § 38, stk. 3 fremgår, at § 38, stk.

1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved behandlingen af sager efter udlændingeloven om

afvisning, udvisning eller udsendelse af udlændinge, der er omfattet af EU-rettens regler

om fri bevægelighed. Af bekendtgørelsens § 38, stk. 1, fremgår, at hensynet til den

offentlige sundhed kan indgå i vurderingen af sager, hvis der er tale om sygdomme, der

ifølge WHO er potentielt epidemiske, eller andre smitsomme infektionssygdomme eller

parasitære sygdomme, der er truffet beskyttelsesforanstaltninger mod i forhold til danske

statsborgere. Af bekendtgørelsens § 38, stk. 2, fremgår, at sygdomme, der opstår efter de

første 3 måneder efter indrejsen, ikke kan indgå ved behandlingen af sager efter EU-

opholdsbekendtgørelsen, hvor hensynet til den offentlige sundhed indgår i vurderingen.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 3, jf. dog stk. 3, indeholder endvidere regler om, at bl.a.

udlændinge, der søger om international beskyttelse (asyl) i Danmark, og udlændinge uden

lovligt ophold, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsydelser dækket af

Udlændingestyrelsen. Det er kun de udlændinge, der er registreret af myndighederne og

tilknyttet et indkvarteringssted, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse. De

nærmere rammer for indkvarteringen er bl.a. fastlagt gennem operatørkontrakter med de

organisationer mv., der driver indkvarteringscentrene. Udlændingeloven indeholder ikke

nærmere regler om håndteringen af syge eller potentielt smittebærende asylansøgere mv.

Lovforslaget indebærer bl.a., at udlændinge, der ankommer til landet fra eller har bopæl i

nærmere angivne lande – såfremt der fastsættes regler herom – vil kunne blive pålagt at

skulle fremvise dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig

sygdom, at de skal lade sig undersøge for, om de pågældende har en alment farlig sygdom,

at de skal lade sig isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation

på et sygehus.

Hvis udlændinge i forbindelse med indrejsen tilkendegiver, at de ikke agter at efterkomme

eller faktisk ikke efterkommer reglerne, vil de pågældende efter omstændighederne kunne

afvises i overensstemmelse med reglerne i udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3,

forudsat at en sådan afvisning er i overensstemmelse med Danmarks internationale

forpligtelser. For så vidt angår udlændinge, der er omfattet af EU-rettens regler om fri

bevægelighed finder EU-opholdsbekendtgørelsen § 38, stk. 3, anvendelse i forbindelse med

spørgsmålet om afvisning.

Side 18

5. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov

nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af

personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk)

databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller

vil blive indeholdt i et register, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder dog bl.a. ikke for

behandling af personoplysninger, som foretages af en fysisk person som led i rent

personlige eller familiemæssige aktiviteter, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra c.

I databeskyttelsesforordningens kapitel II findes de relevante bestemmelser om, hvornår

personoplysninger må behandles, herunder indsamles, udveksles og viderebehandles. Det

følger af forordningens artikel 6, stk. 1, at behandling af personoplysninger kun er lovlig,

hvis og i det omfang mindst ét af de i bestemmelsen nævnte forhold gør sig gældende,

herunder hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler

den dataansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave

i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er

det desuden muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse

anvendelsen af artikel 6, stk. 1, litra c og e.

Endvidere skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid iagttages. Det

følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en

gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed, rimelighed og

gennemsigtighed), jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra a. Herudover skal

personoplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke

viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (formålsbegrænsning), jf.

forordningens artikel 5, stk. 1, litra b.

Personoplysninger skal desuden være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der

er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering), jf.

forordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Det foreslås i § 1, nr. 2, at sundhedsministeren efter forhandling med vedkommende

minister fastsætte regler om, at den ansvarshavende for et transportmiddel skal registrere

bestemte oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer, og at den ansvarshavende

for transportmidlet skal udlevere disse oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed straks

ved ankomsten til landet.

Der vil kunne behandles såkaldt ”almindelige” personoplysninger omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 6 i medfør af de regler, der fastsættes i medfør af den

foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om

behandling, herunder indsamling, af personoplysninger om navn, fødselsdato,

Side 19

telefonnummer, rejseplan

pladsoplysninger.

slutdestination,

samt

pladsnummer

andre

Behandlingen af almindelige vurderes at have hjemmel i databeskyttelsesforordningens

artikel 6, stk. 1, litra c eller e, idet behandlingen enten vil udgøre en retlig forpligtelse eller

vil være nødvendig af hensyn til opgaver i samfundets interesse.

Det vurderes, at det er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og dennes

rammer for særregler om behandling af personoplysninger at indføre den foreslåede

bestemmelse. Det er f.eks. forudsat i forordningens præambelbetragtning nr. 52, at

forebyggelse og kontrol af overførbare sygdomme og andre alvorlige trusler mod

sundheden udgør en samfundsmæssig interesse.

Vurderingen af lovforslaget har taget udgangspunkt i de kriterier, som fremgår af

betænkning nr. 1565 om databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk

lovgivning i forhold til indførelse af nye nationale særregler for behandling af ikke-følsomme

personoplysninger, jf. betænkning nr. 1565, del I – bind 1, side 168 ff.

Det bemærkes i forhold til princippet om dataminimering, jf. databeskyttelsesforordningens

artikel 5, stk. 1, litra c, at det er hensigten i forbindelse med anvendelsen af den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse i § 13 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at fastsætte regler om

opbevaringsperioder. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2,

vedrørende § 13 a.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Etablering af de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1 til fastsættelse af generelle

regler om krav om undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende, medfører ikke i sig

selv merudgifter for det offentlige. Der kan dog være økonomiske og administrative

konsekvenser forbundet med at udmønte bemyndigelserne.

Forslaget om udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter vil medføre økonomiske

konsekvenser for staten, som kompenserer for kommunernes udgifter forbundet med

isolationsfaciliteterne. Det er som for den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 210

a forudsat, at den samlede pris pr. overnatning pr. borger maksimalt må udgøre 1.000 kr.

Heri er indberegnet eventuelle udgifter forbundet med ekstra rengøring m.v. men ikke til

forplejning. Udgifter til forplejning kan afholdes op til et loft på maksimalt 350 kr. pr. døgn

pr. borger, som ligeledes kompenseres af staten.

Den samlede økonomiske ramme for udvidelse af kredsen af borgere omfattet af tilbuddet

om de frivillige isolationsfaciliteter til brug for håndtering af covid-19 håndteres i regi af

økonomiforhandlingerne med kommunerne. Kompensationen for kommunernes udgifter

vil ske med udgangspunkt i bloktilskudsnøglen.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Etablering af den foreslåede bemyndigelse i § 16 a i epidemiloven til fastsættelse af

generelle regler om krav om undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende, medfører

ikke i sig selv merudgifter. Der kan dog være økonomiske og administrative konsekvenser

forbundet med at udmønte bemyndigelserne i lovforslaget.

Etablering af den foreslåede bemyndigelse i § 13 a i epidemiloven til fastsættelse af regler

om, at den ansvarshavende for et transportmiddel skal registrere bestemte oplysninger om

passagerer og besætningsmedlemmer, og at den ansvarshavende skal udlevere disse

Side 20

oplysninger straks ved ankomsten til landet medfører ikke i sig selv konsekvenser for

erhvervslivet. En udmøntning af bestemmelsen vil dog indebære konsekvenser for

erhvervslivet. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er hensigten at fastsætte, at

luftfartsselskaber skal omfattes af en sådan påtænkt regulering, og at luftfartsselskaber i

vidt omfang allerede udarbejder sådanne lister.

Forslaget om udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter vurderes at indebære

positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med håndteringen af

covid-19, da der med lovforslaget etableres øgede muligheder for, at hoteller, feriecentre

og andre kommercielle overnatningsfaciliteter i den aktuelle situation med nedlukning af

store dele af aktiviteten i samfundet, kan byde ind på opgaven om at stille

isolationsfaciliteter til rådighed for kommunerne.

Af hensyn til den aktuelle situation med håndtering af covid-19 er der fundet behov for at

fravige princippet om faste ikrafttrædelsestidspunkter for erhvervsrettet lovgivning. Dette

skyldes behovet for i den aktuelle situation hurtigt at kunne stille isolationsfaciliteter til

rådighed for borgere i målgruppen og for hurtigt at kunne fastsætte generelle regler om

test og isolation for indrejsende.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Udmøntning af den foreslåede § 16 a i epidemiloven om fastsættelse af generelle regler om

krav om undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende kan have store konsekvenser for

den enkelte person, som vil kunne blive pålagt at isolere sig i forbindelse med indrejse. Det

bemærkes, at de foranstaltninger, der måtte blive udmøntet i medfør af den foreslåede

bestemmelse, alene vil kunne indføres og dermed have konsekvenser for personer, hvis

foranstaltningerne er nødvendige for at forebygge og bekæmpe alment farlige sygdomme.

Det bemærkes endvidere, at det følger af den foreslåede § 20 a i epidemiloven, at

sundhedsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, efter anmodning fra den

person, foranstaltningen vedrører, eller dennes repræsentant, skal indbringe

foranstaltninger efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 16 a, som har karakter af

frihedsberøvelse, for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om

prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.

Forslaget om udvidet adgang til kommunale isolationsfaciliteter vurderes at have positive

konsekvenser for borgere, der måtte være i målgruppen, og som efter kontakt til

kommunen får mulighed for at blive visiteret til et frivilligt ophold på en

indkvarteringsfacilitet. I den aktuelle situation med covid-19 sikrer lovforslaget, at borgere

i målgruppen, der er i risiko for at være smittede med covid-19, og som afventer resultat af

test for covid-19, gennem et frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet, kan støttes

i at leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer og/eller krav om isolation.

9. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

For så vidt angår personer omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed bemærkes, at det

fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på

medlemsstaternes område (EU-opholdsdirektivet), at medlemsstaterne kan begrænse

retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, jf.

Side 21

artikel 27. Det følger endvidere af direktivet, at sygdomme, der ifølge WHO er potentielt

epidemiske, eller andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme,

kan begrunde begrænsninger i den fri bevægelighed, for så vidt værtsmedlemsstaterne har

truffet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for egne statsborgere, jf. direktivets artikel

29.

Det fremgår af forarbejderne til EU-opholdsdirektivet og EU-Domstolens praksis, at

medlemsstaterne ikke generelt og uden konkret begrundelse kan begrænse retten til fri

bevægelighed og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Begrænsninger i den fri bevægelighed er således underlagt et proportionalitetsprincip.

Bestemmelsen i EU-opholdsdirektivets artikel 29 skal læses i dette lys.

Med den foreslåede affattelse af § 16 a i epidemiloven foreslås bl.a. indført en

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der kan fastsættes regler om, at personer, der

ankommer til landet fra eller har bopæl i nærmere angivne lande, skal fremvise

dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig sygdom, at de skal

lade sig undersøge for, om de pågældende har en alment farlig sygdom, at de skal lade sig

isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et sygehus. Det

er vurderingen, at det vil være i overensstemmelse med EU-retten på baggrund af regler

udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen at afvise udlændinge, der er omfattet af

EU-rettens regler om fri bevægelighed, i overensstemmelse med reglerne i

udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 38, stk. 3.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke sendt i høring før fremsættelsen, da der grundet den alvorlige

risiko for smittespredning med nye og mere smitsomme virusvarianter er et akut behov for

hurtigt at sikre mulighed for, at der kan fastsættes generelle regler om krav om

undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende og at udvide kredsen af personer, der

omfattes af tilbuddet om frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet.

Under hensyn til, at lovforslaget – som det fremgår af fremsættelsestalen – ønskes

hastebehandlet, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Det bemærkes, at hovedindholdet af dette lovforslag også indgår i det fremsatte forslag til

en ny epidemilov, der er fremsat for Folketinget den 22. december 2020 (L 134), og som

udmønter den lovgivningsmæssige del af den aftale om en ny epidemilov, som regeringen

den 18. december 2020 har indgået med et bredt udsnit af Folketingets partier. Dette

lovforslag – og dermed også hovedindholdet af nærværende lovforslag – har ad flere

omgange været sendt i høring, jf. pkt. 13 i de almindelige bemærkninger til L 134.

12. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«

Omfanget vil afhænge af

udviklingen i den konkrete

situation.

Økonomiske

konsekvenser

for stat,

regioner og

kommuner

Side 22

Implementering

skonsekvenser

for stat,

regioner og

kommuner

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

Den konkrete udmøntning af

forslaget om udvidet adgang til

kommunale isolationsfaciliteter

vil kunne have positive

konsekvenser for erhvervslivet i

lyset af håndteringen af covid-

19.

Ingen

Lovforslaget om udvidet adgang

til kommunale

isolationsfaciliteter har ikke i sig

selv økonomiske konsekvenser

for regioner og kommuner.

Lovforslaget har økonomiske

konsekvenser for staten, som

kompenserer for kommunernes

udgifter forbundet med de

frivillige isolationsfaciliteter.

Den samlede økonomiske ramme

til de frivillige isolationsfaciliteter

håndteres i regi af

økonomiforhandlingerne med

kommunerne. Omfanget vil

afhænge af den konkrete

situation.

Omfanget vil afhænge af

udviklingen i den konkrete

situation

Lovforslaget om udvidet adgang

til kommunale

isolationsfaciliteter har

implementeringsmæssige

konsekvenser for staten

kommunerne.

Ingen

Etablering af de foreslåede

hjemler i lovforslagets § 1,

medfører ikke i sig selv

merudgifter. Der kan dog være

økonomiske og administrative

konsekvenser forbundet med at

udmønte hjemlerne.

Etablering af de foreslåede

hjemler i lovforslagets § 1

medfører ikke i sig selv

merudgifter. Der kan dog være

økonomiske og administrative

konsekvenser forbundet med at

udmønte hjemlerne.

Lovforslaget om udvidet adgang

til kommunale

isolationsfaciliteter har ikke i sig

selv administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Omfanget vil afhænge af den

konkrete situation.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Side 23

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klima- og

miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Lovforslaget om udvidet adgang

til kommunale

isolationsfaciliteter vil i den

konkrete situation kunne

have positive konsekvenser for

borgere i

målgruppen.

Ingen

Lovforslaget om

bemyndigelsesbestemmelse til at

fastsætte krav til indrejsende om

test og isolation kan have store

konsekvenser for den enkelte

borger.

Ingen

[Er i strid med

de fem

principper for

implementering

erhvervsrettet

EU-regulering] /

[Går videre en

minimumskrav i

EU-regulering]

(sæt X)

Det er vurderingen, at det vil være i overensstemmelse med EU-

retten på baggrund af regler udstedt i medfør af

bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 3, at afvise

udlændinge, der er omfattet af EU-rettens regler om fri

bevægelighed, i overensstemmelse med reglerne i

udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, jf. EU-

opholdsbekendtgørelsens § 38, stk. 3.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.