Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-01-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 2101221
Dok. nr.: 1570501
./.
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgets orientering fremsendes udkast til forslag
til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og andre
overførbare sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven (Yderligere
foranstaltninger
for at forebygge og inddæmme nye virusvarianter af covid-19 og udvidet adgang til
kommunale isolationsfaciliteter).
Lovforslaget fremsættes den 28. januar 2021.
Et udkast til lovforslag er ikke sendt i høring før fremsættelsen, da der grundet den
alvorlige risiko for smittespredning med nye og mere smitsomme virusvarianter er et
akut behov for hurtigt at sikre mulighed for, at der kan fastsættes generelle regler om
krav om undersøgelse (test), isolation m.v. for indrejsende og at udvide kredsen af per-
soner, der omfattes af tilbuddet om frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet.
Under hensyn til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, vil lovforslaget heller ikke
blive sendt i høring samtidig med fremsættelsen.
Det bemærkes, at hovedindholdet af dette lovforslag også indgår i det fremsatte for-
slag til en ny epidemilov, der er fremsat for Folketinget den 22. december 2020 (L 134),
og som udmønter den lovgivningsmæssige del af den aftale om en ny epidemilov, som
regeringen den 18. december 2020 har indgået med et bredt udsnit af Folketingets
partier. Dette lovforslag
–
og dermed også hovedindholdet af nærværende lovforslag
–
har ad flere omgange været sendt i høring.
Der tages forbehold for lovtekniske ændringer af lovudkastet frem mod fremsættelsen
af det endelige lovforslag.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Filt