10 udtalelser fra ME-patienter forløb på Center for Komplekse Symptomer, CKS,
(funktionelle lidelser) i 2018-2020.
Patient 1
Jeg havde været hele veje ru dt i udred i gssyste et, i de jeg hav ede på CKS. De ku e
ikke tilbyde nogen behandling, jeg kunne bruge til noget, og nu har jeg selv lukket forløbet. Jeg
fandt frem til en privat ME-klinik og fik udredt og stillet diagnosen ME. Her er jeg meget bedre
stillet i det lange løb i forhold til behandling og samarbejdet med
ko
u e so er edre.
Patient 2
Jeg var patie t hos Ce ter for Ko plekse Sy pto er i efteråret
8.
Psykologen støttede
mig i at blive udredt på privat ME-klinik, hvor jeg i februar 2019 fik diagnosticeret ME og POTS
(ortostatisk intolerance, der giver svimmelhed ved stående stilling).
CKS kunne ikke hjælpe mig, hverken med diagnosticering eller behandling for mine fysiske
symptomer. Det er et problem, at de ikke kan give medicinsk behandling på CKS, da det jo er
den behandling, der virker på mange, og som jeg får på privatklinikken, hvilket betyder, at jeg
kan meget mere.
Selve forløbet på CKS havde kommunen presset mig til at deltage i, ellers ville min
kontanthjælp blive indstillet.
I starten kørte jeg halvt liggende i taxa til CKS, hvor jeg kollapsede på gulvet, da jeg når frem.
Helt undtagelsesvis får jeg i flere omgange bevilget liggende transport til Bispebjerg for at
deltage i kognitiv gruppeterapi, liggende på en sofa. Jeg møder ingen læge på centret til trods
for, at jeg fik midlertidige lammelser af overanstrengelse og måtte fragtes på toilet på centret
liggende på en kontorstol med hjul. Forløbet på CKS har betydet, at jeg i lang tid efter var
forværret. Eksempelvis måtte dele af mine toiletbesøg i 1,5 måned efter foregå ved at tisse i
en flaske fra sengen. For mig var det spild af ressourcer at være i smerte/neurastenigruppe på
CKS.
Patient 3
Jeg var for ylig på CKS, og der er i ge tydelig adskillelse af ME og fu ktio elle lidelser. Ej heller
implementering af nyere ME-diagnosekriterier. Et andet betænkeligt punkt fra min journal er, at
de gør en del ud af at tale imod visse undersøgelser, jeg havde med mig fra tidligere, og som har
hjulpet mig meget. Det synes jeg er en meget mærkelig og alt andet end en konstruktiv tilgang,
som måske kan forklares med, at centret ikke har særligt meget fokus på den fysiske del af min
sygdom. Jeg blev som det eneste tilbudt psykologhjælp på CKS. Det takkede jeg pænt nej til. Det
slående var, at de ikke forklarede, hvorfor de foreslog denne behandling. Tværtimod havde jeg
netop talt med lægen om mine tidligere erfaringer med psykoterapi, som jeg længst havde fået
1