Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 216
Offentligt
2320236_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og ældreministeren
Til Formanden for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-01-2021
Enhed: MINSEKR
Sagsbeh.: SUMSMJ
Sagsnr.: 2018112
Dok. nr.: 1540841
Prioritering af sager i Sundheds- og Ældreministeriet
Kære Jane
Som opfølgning på statsministerens brev af 5. januar 2021 til Folketingets formand
kan jeg bekræfte, at den stigende smitteudvikling til stadighed betyder, at Sundheds-
og Ældreministeriet prioriterer ressourcerne til håndteringen af covid-19. Det gælder
såvel personaleressourcer i departementet, som i ministeriets underliggende
styrelser.
Ministeriet vil fortsat have fokus på
i videst muligt opfang
svare rettidigt på
folketingsspørgsmål og jeg stiller naturligvis op til samråd og andre møder i
Folketinget, som jeg bliver indkaldt til.
Ministeriets prioritering af ressourcer til håndtering af covid-19 vil betyde, at der er
politiske tiltag og initiativer, som jeg fx på samråd, i forbindelse med
beslutningsforslag eller i folketingssvar mv., har tilkendegivet er i gangsat eller
snarest vil blive igangsat, som enten er eller vil blive udskudt og forsinket. Ligesom
der vil være lovgivning på sundheds- og ældreområdet, som ligeledes vil blive
udskudt, jf. også statsministerens breve af såvel 5. og 8. januar 2021 til Folketingets
formand.
Jeg håber på Folketingets forståelse for, at hovedprioriteten i den kommende tid er
at håndtere covid-19, og at der derfor vil være tiltag og initiativer, som vil blive
forsinket som følge af den sundhedskrise hele Danmark står i.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke