Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 214
Offentligt
2319526_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 2100438
Dok. nr.: 1544137
Dato: 12-01-2021
Samlenotat
vedrørende den uformelle videokonference for
EU’s
sundhedsministre den 13. januar 2020
1.
Udrulning af COVID-19 vaccinationsplaner i medlemslande og erfaringsudveksling
om opstarten på vaccinationsprocessen (KOM-dokument foreligger ikke)
-
Udveksling af synspunkter
Kopi oversendes til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg til orientering
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: Orientering om samlenotat vedrørende den uformelle videokonference for EU’s sundhedsministre den 13. januar 2021, fra sundheds- og ældreministeren
2319526_0002.png
1. Udrulning af COVID-19 vaccinationsplaner i medlemslande og
erfaringsudveksling om opstarten på vaccinationsprocessen
Udveksling af synspunkter
NYT NOTAT
1. Resume
Det portugisiske formandskab har med kort varsel indkaldt til en uformel videokonference
for EU’s su dheds i istre de
13. januar 2021. Ved mødet skal man drøfte udrulningen af
COVID-19 vaccinationsplaner i medlemslandene og udveksle erfaringer om opstarten på
vaccinationsprocessen.
Drøftelsen kommer på baggrund af de nyligt godkendte COVID-19 vacciner i EU og
medlemslandenes påbegyndelse med vaccinationsindsatsen. Den 21. december 2020 blev
vaccinen fra BioNTech/Pfizer godkendt, og efterfølgende er vaccinen fra Moderna
godkendt den 6. januar 2021.
Fra dansk side har man pr. 11. januar 2021 er registeret 115.932 påbegyndte
vaccinationsforløb, svarende til en vaccinationstilslutning på 1,99 procent i den danske
befolkning. Regionerne kan opskalere vaccinationsindsatsen i takt med, at Danmark
modtager større mængder af vaccine og kan opskalere til at gennemføre op til 100.000
daglige vaccinationer på landsplan.
Regeringen finder det positivt, at der ved mødet bliver anledning til at dele erfaringer fra
de indledende faser af COVID-19 vaccinationsindsatsen og drøfte eventuelle udfordringer i
forbindelse med de nationale vaccinationsplaner.
2. Baggrund
Det portugisiske formandskab lægger op til en drøftelse af udrulningen af de nationale
vaccinationsplaner og en udveksling af erfaringer fra de forrige uger, hvor vaccinationerne
er startet op i medlemslandene.
Første COVID-19 vaccine fra procenten BioNTech/Pfizer blev godkendt i EU den 21.
december 2020. Kort efter blev første sending af vacciner leveret, hvorefter
medlemslandene kunne begynde de nationale vaccinationsindsatser. Den 6. januar 2021
blev den næste COVID-19 vaccine fra producenten Moderna godkendt i EU. Denne vaccine
forventes leveret i Danmark den 12. januar, men kommer indledningsvist kun i
begrænsede mængde (5.000 i første leverance).
Kommissionen fremlagde den 15. oktober 2020 en meddelelse om beredskab med hensyn
til COVID-19 vaccinationsstrategier og ibrugtagning af vacciner. Der blev oversendt grund-
og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om meddelelsen den 3. december 2020.
Dansk vaccinationsindsats
Den 26. december modtog Statens Serum Institut første sending af vaccinen fra BioNTech/
Pfizer og den 27. december begyndte vaccinationsindsatsen, hvor mere end 6.000
personer modtog den første af de to doser, der anbefales. Der er oprettet
vaccinationstilbud via udekørende funktioner på plejecentre mv., på sygehuse og på
COVID-19 vaccinationscentre landet over.
I den tidlige fase af udrulningen er vaccinationsindsatsen målrettet risikogrupperne. De
målgrupper, der først bliver tilbudt vaccination er:
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: Orientering om samlenotat vedrørende den uformelle videokonference for EU’s sundhedsministre den 13. januar 2021, fra sundheds- og ældreministeren
2319526_0003.png
-
-
Personer i øget risiko, som har sygdomme og tilstande, som øger risikoen for
alvorligt forløb ved COVID-19, blandt andet de ældste borgere, beboere på
plejehjem og ældre personer med risikofaktorer.
Sundheds- og plejepersonale samt udvalgt personale i socialsektoren med tæt
borger- eller patientkontakt, som er i øget risiko for smitte og varetager kritiske
funktioner.
På sigt er målet, at alle i Danmark, som vaccinerne er godkendt til, bliver tilbudt
vaccination. Det forventes ikke, at vaccinerne vil være godkendt til for eksempel gravide,
ammende og børn, hvorfor disse grupper ikke vil blive tilbudt vaccination.
Når de højst prioriterede målgrupper er vaccineret og Danmark forventes at modtage
meget store og lettere håndterbare vaccineleverancer, vil tilbuddet blive udvidet både ift.
målgrupper og vaccinationssteder. Det kan fx indbefatte vaccinationer foretaget i almen
praksis, på apoteker, gennem private udbydere, på arbejdspladser mv.
I forbindelse med planlægningen og iværksættelsen af vaccinationsindsatsen er det
forudsat og aftalt, at regionerne kan opskalere denne i takt med, at Danmark modtager
større mængder af vaccine. Regionerne har i første uge af vaccinationsindsatsen meddelt,
at de fra 1. februar og med to ugers varsel kan opskalere til at gennemføre 100.000
daglige vaccinationer på landsplan, når de måtte blive anmodet om det.
Statens Serum Institut oplyser, at der pr. 11. januar 2021 er registeret 115.932
påbegyndte vaccinationsforløb, svarende til en vaccinationstilslutning på 1,99 procent i
den danske befolkning.
Internationale opgørelser viser, at Danmark på nuværende tidspunkt er førende blandt EU
medlemsstaterne i udrulningen af vaccinationerne til befolkningen.
Stor efterspørgsel fra medlemslandene efter flere vaccineleverancer
Flere medlemslande har som Danmark mulighed for at opskalere vaccinationsindsatsen i
takt med, at procenterne af de godkendte vacciner kan levere flere doser.
Samtidigt indebærer de fælles vaccineaftaler, som Kommissionen har indgået på vegne af
medlemslandene, at der er købt produktionskapacitet for en række vacciner, inden de
pågældende vacciner var godkendt til brug i EU og inden det var klart, hvilke vacciner der
først ville blive godkendt. Landene har haft mulighed for at købe et antal af vacciner fra
hver producent ud fra en populationsbaseret fordelingsnøgle. Her har de enkelte
medlemslande individuelt vurderet, hvor stor en andel af deres egen kvote af vaccinerne
de vil indkøbe, og landene har således satset på forskellige vacciner. Efterfølgende har det
været muligt for andre lande at byde ind på de andele af kvoten, som et land har besluttet
ikke at købe.
På nuværende tidspunkt er der stor efterspørgsel efter de to vacciner, som netop er
godkendt i EU, blandt andet fordi der endnu ikke er fastsat tidspunkter for, hvornår de
øvrige vacciner bliver godkendt til brug i EU.
Kommissionen meddelte fredag den 8. januar, at der nu er indgået aftale med
BioNTech/Pfizer om køb af yderligere vacciner.
Dertil planlægger virksomheden BioNTech/Pfizer at åbne en ny produktionsfacilitet i
Marburg, Hessen i Tyskland, som formentlig vil stå klar i løbet af første kvartal af 2021.
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 214: Orientering om samlenotat vedrørende den uformelle videokonference for EU’s sundhedsministre den 13. januar 2021, fra sundheds- og ældreministeren
3. Formål og indhold
Formandskabet lægger op til en drøftelse af udrulningen af de nationale COVID-19
vaccinationsplaner og dertil en erfaringsudveksling om opstarten på
vaccinationsprocessen.
Formandskabet har den 8. januar udsendt en invitation til mødet, der kort opridser emnet
for drøftelsen.
Det forventes, at medlemslandene vil give en status på deres respektive
vaccinationsindsatser og berette om eventuelle udfordringer forbundet med
vaccinationerne.
Det forventes også, at flere medlemslande vil sætte fokus på at sikre hurtigst mulig
levering af de godkendte COVID-19 vacciner fra BioNTech-Pfizer og Moderna.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig i forbindelse med drøftelsen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene vil benytte anledningen til at dele foreløbige erfaringer
fra de nationale vaccinationsindsatser og i den forbindelse blandt andet sætte fokus på at
sikre hurtigst mulig levering af de godkendte COVID-19 vacciner.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det positivt, at der med mødet bliver anledning til at dele erfaringerne
fra de indledende faser af COVID-19 vaccinationsindsatsen og drøfte eventuelle
udfordringer i forbindelse med de nationale vaccinationsplaner.
Regeringen støtter op om Kommissionens indsats for at sikre yderligere indkøbsaftaler
med producenter af de EU-godkendte vacciner. Regeringen støtter også, at der arbejdes
for at udvide produktionskapaciteten i EU, herunder tiltag om produktionsforøgelse af
BioNTech-Pfizer vaccinen i Tyskland.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 4