Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 211
Offentligt
2318486_0001.png
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
Indholdsfortegnelse
Resumé ................................................................................................................................................................... 5
Baggrund om AkutTeam og frikommuneforsøget............................................................................ 6
Slutevaluering ............................................................................................................................................. 6
Evalueringens væsentligste resultater .................................................................................................... 7
Stærkt samarbejde med almen praksis og regionen ................................................................... 7
Stor tilfredshed og en høj grad af tryghed hos borgerne ......................................................... 7
Samarbejdet med de kommunale sygeplejersker......................................................................... 7
God effekt af lovhjemlerne .................................................................................................................... 8
Er AkutTeamets formål indfriet? ............................................................................................................... 9
Anbefalinger..................................................................................................................................................... 9
1 Indledning og baggrund ............................................................................................................................ 11
1.1 Udfordring af hjemler i forbindelse med frikommuneforsøget .......................................... 11
1.1.1 Sundhedsloven § 138 .................................................................................................................. 11
1.1.2 Lægemiddelloven § 39.1 ............................................................................................................ 12
1.1.3 Overblik over de udfordrede hjemler i frikommuneforsøget ...................................... 13
1.2 Evaluering af frikommuneforsøget ................................................................................................ 13
1.3 Afgrænsning i forhold til evalueringsdesignet .......................................................................... 15
2 Forsøgsbeskrivelse ....................................................................................................................................... 15
2.1 Målgruppen for forsøget ................................................................................................................... 15
2.2 Organiseringen af AkutTeamet ....................................................................................................... 17
2.2.1 Projektets styregruppe................................................................................................................ 18
2.2.2 Driftsledergruppe.......................................................................................................................... 18
2.3 Akutteamets opgaver .......................................................................................................................... 19
2.3.1 Forud for potentiel indlæggelse ............................................................................................. 19
2.3.2 Efter indlæggelse .......................................................................................................................... 21
2.3.3 Afgrænsede opgaver og ansvar .............................................................................................. 21
2.4 Samarbejdsaktiviteter .......................................................................................................................... 22
2.4.1 Samarbejde med den kommunale drift ............................................................................... 23
2.4.2 Samarbejde med almen praksis .............................................................................................. 23
2.4.3 Samarbejde med hospital .......................................................................................................... 23
2.4.4 Samarbejde med akuttelefonen .............................................................................................. 23
1
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2.4.5 Datadeling ....................................................................................................................................... 24
3 Hypoteser......................................................................................................................................................... 24
3.1 Justeringer i evalueringsdesignet frem mod slutevalueringen ........................................... 26
Potentielle sammenligningskommuner .......................................................................................... 27
4 Metode ............................................................................................................................................................. 28
4.1 Spørgeskemaet ...................................................................................................................................... 28
4.1.1 Deltagere ......................................................................................................................................... 29
4.2 Interviews ................................................................................................................................................. 31
4.3 Udarbejdelse af evalueringen .......................................................................................................... 31
4.4 Metodisk fremgangsmåde bag evalueringen af borgerperspektivet ............................... 32
4.4.1 Tilgang til og indholdet i interviewene................................................................................. 32
4.4.2 Rekrutteringsstrategi og udvælgelseskriterier for informanter .................................. 35
4.4.3 Den praktiske gennemførelse af interviewene .................................................................. 37
5 Evaluering af frikommuneforsøget ........................................................................................................ 38
5.1 Sammenfatning ..................................................................................................................................... 39
5.2 Aktivitet .................................................................................................................................................... 40
5.2.1 Henvendelser.................................................................................................................................. 41
5.2.2 Besøg ................................................................................................................................................. 42
5.2.3 Indsatser ........................................................................................................................................... 43
5.2.4 Medicinindsatser ........................................................................................................................... 44
5.3 Medicinhjemlen ..................................................................................................................................... 45
5.4 Visitationshjemlen ................................................................................................................................ 50
5.5 En del af det gode sundhedstilbud ................................................................................................ 52
5.6 Samarbejde ............................................................................................................................................. 54
5.6.1 Akutteamets syn på samarbejdet ........................................................................................... 54
5.6.2 Samarbejdet med AkutTeamet ................................................................................................ 55
5.6.3 Almen praksis ................................................................................................................................. 57
5.6.4 Akuttelefonen................................................................................................................................. 57
5.6.5 Herlev og Gentofte Hospital..................................................................................................... 58
5.6.6 Kommunale sygeplejersker og assistenter.......................................................................... 59
5.6.7 Kompleksitet i anvendelse......................................................................................................... 59
5.7 Barrierer for samarbejdet internt i kommunen ......................................................................... 61
Kommunikationen omkring AkutTeamet ....................................................................................... 64
Uhensigtsmæssigt narrativ .................................................................................................................. 65
2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
Opgave snitflader .................................................................................................................................... 65
5.8 Tryghed..................................................................................................................................................... 67
5.9 Værdiskabelse ........................................................................................................................................ 68
5.9.1 Driftsøkonomi ................................................................................................................................ 69
5.9.2 Samarbejdet .................................................................................................................................... 70
5.9.3 Serviceløft ........................................................................................................................................ 70
5.9.4 Forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser .............................................................. 71
5.10 AkutTeamets indsats set fra et borgerperspektiv .................................................................. 72
5.10.1 Sammenfatning: Borgerforløbet hos AkutTeamet......................................................... 72
5.10.2 Inden det første besøg ............................................................................................................. 74
5.10.3 Det første indtryk ....................................................................................................................... 79
5.10.4 Undervejs i besøget/forløbet ................................................................................................. 82
5.10.5 Ved afslutning af besøget/forløbet ..................................................................................... 89
5.11 Organisering af AkutTeam .............................................................................................................. 91
5.11.1 Størrelsen på borgergrundlaget ........................................................................................... 92
5.11.2 Alternativer til det tværkommunale AkutTeam .............................................................. 92
5.11.3 Udbredelse af kendskabet til AkutTeamet........................................................................ 93
6 Konklusion ....................................................................................................................................................... 94
6.1 Forebyggede indlæggelser og omkostningseffektivitet ........................................................ 94
6.2 Sammenhængende forløb for borgerne på det somatiske område ................................. 95
Borgernes opfattelse .............................................................................................................................. 96
Tryghed og kompetencer ..................................................................................................................... 96
6.3 Frikommunehjemlerne ........................................................................................................................ 96
6.4 Fremtidig organisering af AkutTeam............................................................................................. 97
7 Bilag ................................................................................................................................................................... 99
3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0005.png
”Nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde”
Evaluering af samarbejdet omkring det tværkommunale AkutTeam i
Gentofte-, Gladsaxe-, og Rudersdal Kommune.
Evalueringen er udarbejdet som en del af et frikommuneforsøgsprojekt og er udarbejdet af
analyseafdelingen i Rudersdal Kommune.
Evalueringen er udviklet i tæt samarbejde med nøglepersoner i de tre kommuner og med
løbende fagligsparring fra VIVE.
Analysen vedrørende brugertilfredsheden blandt de borgere, som har fået besøg af
AkutTeam, er udført af Marselisborg Consulting.
For yderligere oplysninger vedrørende evalueringen af AkutTeamet bedes der rettes
henvendelse til styregruppens medlemmer fra en af de tre kommuner.
Vicekommunaldirektør og styregruppeformand Thomas Bille (Rudersdal Kommune)
Styregruppemedlem og direktør Helene Ramussen (Gentofte Kommune)
Styregruppemedlem og direktør Ulrich Schmidt-Hansen (Gladsaxe Kommune)
4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0006.png
Resumé
Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommune har som en del af frikommuneforsøget
”Nye
samarbejdsformer på det somatiske akutområde”
udført en evaluering af deres fælles
kommunale akutfunktion, AkutTeam.
Evalueringen viser, at AkutTeam over projektperioden er blevet til en stærk forankret
enhed, som oplever stor anerkendelse for sin faglighed blandt samarbejdspartnerne.
Desuden viser analysen, at de to frikommunehjemler, der blev givet til AkutTeam, har
bidraget positivt til AkutTeams succes. Evalueringen konkluderer således, at AkutTeam er
blevet implementeret succesfuldt og at frikommuneforsøget er lykkedes.
5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0007.png
Baggrund om AkutTeam og frikommuneforsøget
Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommune har siden april 2018 drevet en fælles
kommunal akutfunktion, AkutTeam. AkutTeam lever op til Sundhedsstyrelsens
kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen (2017).
Etableringen af den tværkommunale akutfunktion er samtidig en del af et 4-årigt
frikommuneforsøg (Frikommunforsøg II) under titlen:
”Nye samarbejdsformer på det
somatiske
akutområde”,
hvor de tre kommuner med etableringen af AkutTeam afprøver
nye lovhjemler, der ligger ud over Sundhedsstyrelsens anbefalinger (kvalitetsstandarder).
Med frikommuneforsøget har kommunerne således fået frikommunestatus i forhold til at
afprøve ændringer i to lovhjemler. Det gælder forhold omkring myndighedsudøvelsen
(visitation af sygeplejeydelser) samt opbevaring af medicin:
Tabel 1 Ændringerne i lovhjemlen i forbindelse med frikommuneforsøget
Oprindelig praksis
Sygeplejeindsatser
SUL § 138
(Sundhedsloven)
Medarbejdere i en tværkommunal
akutfunktion skal indhente tilladelse i
borgerens bopælskommune med
henblik på visitation af
sygeplejeindsatser
Frikommune praksis
At enhver medarbejder i
akutfunktionen udover at yde
sygeplejeindsatser også kan visitere
(myndighedsudøvelse)
sygeplejeindsatser efter politisk
fastsatte kriterier til alle borgere i
akutfunktionen, uanset i hvilken af de
tre kommuner borgeren har bopæl.
At opbevare visse typer af receptpligtig
medicin i et aflåst medicinskab, som
tilhører akutfunktionen.
At medbringe visse typer af såvel
receptpligtig medicin som
håndkøbsmedicin, med henblik på
hurtig iværksættelse af lægeordineret
behandling, når akutfunktionen
kommer til borgerens hjem.
Medicin
LML § 39.1
(Lægemiddelloven)
I allerede etablerede akutfunktioner
(såvel monokommunale som
tværkommunale) må der ikke
opbevares medicin, som ikke er knyttet
til et specifikt cpr-nummer.
Der er en tidsmæssig forsinkelse for
iværksættelsen af den akutte
behandling af borgerne, idet medicinen
skal hentes på et apotek
Slutevaluering
For at frikommunernes gode erfaringer kan udbredes til andre kommuner og danne
grundlag for ændringer af regler, der i dag kan virke uhensigtsmæssige for kommunernes
opgaveløsning, skal kommuner med frikommunestatus udarbejde en evaluering af
forsøget og indsende denne inden udgangen af 2020 til Social- og Indenrigsministeriet.
De tre kommuner, der samarbejder om AkutTeam, har samtidig en interesse i at opnå et
stærkt grundlag for at træffe beslutning om samarbejdet fremover.
6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
Det er på den baggrund, at der er udført en evaluering af frikommuneforsøget, med
særligt fokus på de to udfordrede hjemler samt de gevinster, der har været ved at indgå i
et tværkommunalt samarbejde om en akutfunktion.
Som et led i evalueringen er der udført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt
AkutTeamets samarbejdsparter, udført en større borgertilfredshedsundersøgelse samt
gennemført en række fokusgruppeinterviews med blandt andre kommunernes
sundhedschefer. VIVE har løbende været inddraget som sparringspartnere, og
evalueringsdesignet og selve afrapporteringens opbygning har så vidt muligt fulgt VIVEs
anbefalinger.
Evalueringens væsentligste resultater
Evalueringen af AkutTeam og frikommuneforsøget har haft særligt fokus på de to
udfordrede lovhjemler, samt de gevinster, der har været ved at indgå i et tværkommunalt
samarbejde om en akutfunktion. Dertil har det været vigtigt for de tre kommuner, at der
også er et stærkt fokus på borgernes syn på AkutTeam.
Stærkt samarbejde med almen praksis og regionen
AkutTeam er lykkedes med at skabe et fælles tredje, med stor opbakning fra både almen
praksis, Herlev og Gentofte Hospital samt akuttelefonen (1813). Et forbedret samarbejde
mellem primær og sekundær sektor har stort fokus i udviklingen af den borgernære
sundhed. Evalueringen viser blandt andet:
At de praktiserende læger anvender akutsygeplejerskerne til kliniske vurderinger af
deres patienter.
At hospitalerne udlægger behandlingskrævende IV-patienter til AkutTeam
At akuttelefonen (1813) rekvirerer AkutTeam, fremfor at sende en ambulance
At de kommunale sygeplejersker tilknyttet en plejebolig har fået en tættere og
naturlig samarbejdspartner i form af AkutTeam
Stor tilfredshed og en høj grad af tryghed hos borgerne
Borgere som modtager indsatser fra AkutTeam, udtrykker stor tilfredshed med kvaliteten
af og tryghed i plejen. Borgerne italesætter i særlig grad glæden ved at kunne blive i
hjemmet. Glæden ved at være hjemme viser sig i flere tilfælde at være en væsentlig
parameter for de borgere som eksempelvis bliver udlagt fra hospitalet.
Samarbejdet med de kommunale sygeplejersker
AkutTeamet samarbejdet med alle enheder og sygeplejersker i kommunerne. Samarbejdet
mellem AkutTeam og plejecentrene har været velfungerende og sygeplejerskerne i
plejeboligerne oplever det tryghedsskabende at have adgang til akutteamet, ligesom de
oplever AkutTeam som en naturlig sparringspartner.
Evalueringen peger desuden på en række opmærksomhedspunkter i forhold til
samarbejdet mellem hjemmesygeplejen og AkutTeam. Evalueringen viser, at:
7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0009.png
Italesættelsen af AkutTeam som ekstra kompetente, har en negativ indvirkning på
hjemmesygeplejen, som føler en manglende anerkendelse af deres kompetencer.
Hjemmesygeplejen vil hellere anvende kollegaer i deres teams som
sparringspartnere, da de kender hinanden bedre
Samarbejdsfladen og opgavesnittet mellem AkutTeam og hjemmesygepleje er ikke
i alle tilfælde tydelige nok, hvilket skaber usikkerhed
Det store fokus på at udbrede kendskabet til AkutTeamet blandt de eksterne parter, kan
have medført et mindre fokus på samarbejdet med kommunens egne sygeplejersker.
Samme type udfordringer anspores dog også i Ballerup-, Herlev- og Furesø Kommunes
akutfunktion (SHS-teamet)
1
. Blandt andet i lyset af resultaterne i evalueringen er der
allerede iværksat en række initiativer for at forbedre kendskab og samarbejde mellem
AkutTeam og de tre kommuners hjemmesygepleje.
God effekt af lovhjemlerne
Evalueringen viser, at det er lykkedes at skabe en forbedret drift på baggrund af de to
frikommunehjemler.
Visitationshjemlen er ubetinget et gode, da den sparer sagsbehandlingstid for særligt
akutsygeplejerskerne, men også hjemmesygeplejen/visitationen. Den sparede tid kommer
til udtryk ved at akutsygeplejersken ikke skal have accept af en sygeplejerske fra den
respektive kommune, inden de må påbegynde en indsats overfor borgeren. Denne accept
forgår telefonisk andre steder og kan variere i tidsforbrug afhængigt af om
akutsygeplejersken lige kan få fat på en kommunal sygeplejerske.
Medicinhjemlen er der tilsvarende opbakning til på tværs af alle samarbejdsparter. Der er
stor opbakning blandt både praktiserende læger og lægerne ved 1813. Lægernes
opbakning skal ses i lyset af at de stadig har behandlingsansvaret for anvendelse af
medicinen. Og særligt for lægerne ved 1813 er der ikke nødvendigvis et forudgående
kendskab til borgeren. Enkelte praktiserende læger er dog stadig skeptiske ved
anvendelsen, dog er der kun én af de adspurgte praktiserende læger, som ikke ønsker at
anvende ordningen.
Hvis forsøgshjemlerne ikke bliver permanente, vil det betyde at AkutTeam forud for
opgaven kan påbegyndes, vil skulle ringe til en kommunal sygeplejerske og få visiteret
opgaven, og borgere vil skulle vente unødigt på påbegyndelse af medicinsk behandling.
Forsøgshjemlerne har dermed betydning for borgernes oplevelse af hurtig iværksættelses
af behandling. Hverken visitations- eller medicinhjemlen forventes dog at være en
nødvendig forudsætning for de resultater, der er opnået i forhold til samarbejdet omkring
Hverken visitations- eller medicinhjemlen forventes at være en nødvendig forudsætning
for de fine resultater, der er opnået i forhold til samarbejdet omkring AkutTeamet, dog
vurderes de især at have bidraget til borgerkvaliteten. Hvis forsøgshjemlerne ikke bliver
permanente, vil det betyde at AkutTeam forud for opgaven kan påbegyndes, vil skulle
1
Evalueringsrapport af SHS-teamet
8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0010.png
ringe til en kommunal sygeplejerske og få visiteret opgaven, og borgere vil skulle vente
unødigt på påbegyndelse af medicinsk behandling, da medicinen først skal hentes eller
leveres fra et apotek.
Er AkutTeamets formål indfriet?
AkutTeamet havde tre overordnede mål ved etableringen:
at forebygge (gen)indlæggelser
at skabe en omkostningseffektiv løsning
at skabe et mere sammenhængende forløb for borgere og patienter på det
somatiske akutområde
Evalueringens resultater viser tydeligt, at målet om at skabe mere sammenhængende
borgerforløb er lykkedes. Det understreges især af den positive opfattelse, som
samarbejdsparterne har af AkutTeam og dets faglighed, samt af borgernes oplevelse af
tryghed, når Akuteam eksempelvis iværksætter den behandlingsplan, der er udarbejdet på
hospitalet.
Et af de ønskede effektmål ved etableringen af den fælles akutfunktion på tværs af de tre
kommuner var at forebygge unødvendige (gen)indlæggelser, det vil sige indlæggelser,
hvor der reelt ikke er brug for hospitalsbehandling. Det har desværre ikke været muligt at
udføre en statistisk valid analyse af AkutTeamets evne til at forebygge indlæggelser i
forbindelse med denne evaluering på baggrund af manglende nationale data
2
.
Det skal dog nævnes, at AkutTeamet i en periode på 5 måneder i løbet af 2018 manuelt
registrerede hver gang de potentielt havde forebygget en indlæggelse. Ifølge denne
registreringsmetode blev der forebygget omkring 15 indlæggelser pr. kommune i de
registrerede fem måneder
3
. Endvidere bemærkes det, at en praktiserende læge fra
Gentofte i spørgeskemabesvarelsen citeres for at sige følgende:
”Uvurderligt stykke arbejde
de udfører. Forebygger mange indlæggelser.”
ligesom flere borgere italesætter AkutTeamet
som direkte årsag til at de ikke skulle indlægges i de udførte borgerinterviews.
Som følge af den mangelfulde opgørelse af AkutTeamets evne til at forebygge
indlæggelser, er det svært at klarlægge, hvorvidt man er lykkedes med at skabe en
omkostningseffektiv løsning. Evalueringen bidrager dog til at sandsynliggøre, at
kommunernes omkostninger til drift af et monokommunalt tilbud ikke nødvendigvis ville
være lavere. Desuden synliggør evalueringen en række gevinster i form af blandt andet et
forbedret samarbejde på tværs om borgernes behandling.
Anbefalinger
Det anbefales, at de to frikommunehjemler bliver til regulære lovhjemler
Erfaringerne fra dette frikommuneforsøg viser, at lovhjemlen omkring medicin har
bidraget til at gøre AkutTeam mere handlekraftig og værdiskabende for især almen
2
3
Vurderingen er lavet i samarbejde med VIVE
Kilde:
Midtvejsevaluering af AkutTeam i Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommune
9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
praksis og akuttelefonen. Det vurderes at have bidraget til at styrke samarbejdet generelt
mellem kommunen og regionen/almen praksis. Muligheden for hurtig iværksættelse af
behandling af borgerne har også bidraget til en værdiskabelse for borgerne. Samtidig
vurderes det, at visitationshjemlen har smidiggjort det tværkommunale AkutTeams
arbejdsgange i form af mindre sagsbehandling. Gøres forsøgshjemlerne permanente vil de
opnåede positive gevinster komme alle kommunale AkutTeams og borgerne til gavn. Det
vil samtidig understøtte Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at kommuner går sammen om
at drifte akutfunktioner.
Det anbefales, at AkutTeam fortsætter i et tværkommunalt samarbejde når
frikommuneprojektet udløber
Selv om det ikke har været muligt at synliggøre AkutTeamets evne til at forebygge
indlæggelser, vurderes det, at frikommuneforsøget er lykkedes med stor succes. Efter ca.
2�½ års drift må det konstateres, at AkutTeam er blevet et solidt driftsfællesskab mellem
tre kommuner med stærke forbindelser til både almen praksis, Herlev og Gentofte hospital
samt Akuttelefonen. Den oplevede tryghed og tilfredshed for borgerne i de tre kommuner
understøtter tilsvarende anbefalingen om at bibeholde samarbejdet omkring AkutTeam.
10
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0012.png
1 Indledning og baggrund
For at udvikle det borgernære sundhedsvæsen har kommunerne fået til opgave at
etablere akutfunktioner. Kommunerne kan vælge at have deres egen monokommunale
akutfunktion, eller vælge at sammenlægge sig med andre omegnskommuner i et
driftsfælleskab. Uanset hvilken type organisering der vælges, er der tale om et kommunalt
serviceløft overfor borgerne, idet der leveres sundhedstilbud i borgerens hjem, som
tidligere blev udført på hospitalet eller af almen praksis.
Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommune har valgt at gå sammen om at etablere en
fælles kommunal akutfunktion (AkutTeam), der lever op til Sundhedsstyrelsens
kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen (2017). Etableringen
af den tværkommunale akutfunktion er samtidig en del af et 4-årigt frikommuneforsøg,
hvor de tre kommuner med etableringen af AkutTeam afprøver nye lovhjemler, der ligger
ud over Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
AkutTeam blev implementeret og sat i drift i foråret 2018, og har nu været i drift i snart tre
år.
1.1 Udfordring af hjemler i forbindelse med frikommuneforsøget
Med frikommuneforsøget har kommunerne fået frikommunestatus i forhold til at afprøve
ændringer i to lovhjemler. Det drejer sig om sundhedslovens §138 og Lægemiddellovens §
39.1.
1.1.1 Sundhedsloven § 138
Det overordnede politiske, økonomiske og juridiske ansvar for de opgaver, der bliver løst i
den fælles akutfunktion ligger hos kommunalbestyrelserne i de tre deltagende kommuner.
Det har fra starten af været ønsket, at ansvaret skulle bibeholdes her og ikke gives til
andre instanser, for eksempel gennem oprettelse af et § 60 selskab.
For at kunne udføre sygeplejeopgaven mest effektivt indenfor rammerne, er der blevet
ansøgt om hjemmel til at etablere en fælles tværkommunal akutfunktion, som kan agere
selvvisiterende (visitationshjemlen). Det indebærer, at akutsygeplejerskerne skal kunne
visitere sygeplejeindsatser til borgere i akutfunktionen uanset bopælskommune
(myndighedsudøvelse). Visiteringen af sygeplejeindsatser sker efter politisk fastsatte
kriterier til alle borgere der tilgår akutfunktionen, uanset i hvilken af de tre kommuner
borgeren har bopæl.
Målet er smidig og handlekraftig ledelse i et tæt samarbejde med de øvrige kommunale
hjemmesygeplejeordninger. Det blev vurderet indledningsvist at netop en udfordring af
denne hjemmel, vil være den bedste løsning på visitationsudfordringen, da man herved
kan udføre en hurtig og effektiv myndighedsudøvelse uden unødig sagsbehandling og
uden at gå på kompromis med hverken sikkerhed eller kvalitet.
11
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0013.png
1.1.2 Lægemiddelloven § 39.1
Da den tværkommunale akutfunktion skal kunne agere hurtigt, og kunne udrede borgerne
og iværksætte nødvendig indsats inden for kort tid, vurderes der et behov for hurtig
adgang til relevant medicin. Det er vurderet, at ved at give akutfunktionens sygeplejersker
mulighed for at opbevare og medbringe udvalgte typer af medicin, som ikke er knyttet til
et cpr.nr vil serviceniveauet blive højnet ved at en behandling kan iværksættes og
borgeren derved kan undgå en indlæggelse. Medicinen er altid ordineret af en læge.
Under normale procedurer, vil opbevaring af medicin, som ikke er udskrevet til en konkret
borger/CPR-nr., ikke være muligt i den kommunale hjemmepleje eller på plejehjem
4
. Det
er kun sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner
5
, som må opbevare medicin,
der ikke er udskrevet til en konkret borger. Da akutfunktioner er en del af den kommunale
hjemmesygepleje, betragtes de derfor ikke for at være en behandlende institution. Det
betyder, at såfremt en behandlingsansvarlig læge, eksempelvis borgerens praktiserende
læge, ordinerer medicin til en borger i kommunen, vil det normalt betyde at medicinen vil
skulle afhentes på apoteket inden behandlingen kan påbegyndes. Det vurderes at denne
forsinkede påbegyndelse af medicinsk behandling af borgeren, kan have konsekvenser for
borgerenes helbred og i værste fald medføre unødvendige indlæggelser.
I forbindelse med etableringen af AkutTeamet, blev det vurderet at hjemlen omkring
opbevaring og muligheden for at medbringe særlig udvalgt medicin (medicinhjemlen),
ville kunne understøtte AkutTeamets overordnede formål. For at AkutTeamet kan
medbringe
medicin,
vurderes
der
derfor
behov
for
at
udfordre
Lægemiddelhåndteringsvejledningen, med henblik på at få hjemmel til:
At opbevare visse typer af receptpligtig medicin i et aflåst medicinskab, som
tilhører akutfunktionen.
At medbringe visse typer af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin, når
akutfunktionen kommer til borgerens hjem.
4
5
Lægemiddelhåndteringsvejledningen VEJ nr. 907 af 12/02/2015, afsnit 4.1.1
Jævnfør Bekendtgørelse om håndtering af lægemidler, BEK nr. 1222 af 07/12/2005
12
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0014.png
1.1.3 Overblik over de udfordrede hjemler i frikommuneforsøget
Med frikommuneforsøget har kommunerne fået frikommunestatus i forhold til at afprøve
ændringer i nedenstående lovhjemler:
Tabel 1.1 Ændringerne i lovhjemlen i forbindelse med frikommuneforsøget
Oprindelig praksis
Sygeplejeindsatser
SUL § 138
(Sundhedsloven)
Medarbejdere i en tværkommunal
akutfunktion skal indhente tilladelse i
borgerens bopælskommune med
henblik på visitation af
sygeplejeindsatser
Frikommune praksis
At enhver medarbejder i
akutfunktionen udover at yde
sygeplejeindsatser også kan visitere
(myndighedsudøvelse)
sygeplejeindsatser efter politisk
fastsatte kriterier til alle borgere i
akutfunktionen, uanset i hvilken af de
tre kommuner borgeren har bopæl.
At opbevare visse typer af receptpligtig
medicin i et aflåst medicinskab, som
tilhører akutfunktionen.
At medbringe visse typer af såvel
receptpligtig medicin som
håndkøbsmedicin, med henblik på
hurtig iværksættelse af lægeordineret
behandling, når akutfunktionen
kommer til borgerens hjem.
Medicin
LML § 39.1
(Lægemiddelloven)
I allerede etablerede akutfunktioner
(såvel monokommunale som
tværkommunale) må der ikke
opbevares medicin, som ikke er knyttet
til et specifikt cpr-nummer.
Der er en tidsmæssig forsinkelse for
iværksættelsen af den akutte
behandling af borgerne, idet medicinen
skal hentes på et apotek
1.2 Evaluering af frikommuneforsøget
Frikommuneforsøget løber til udgangen af 2021. For at frikommunernes gode erfaringer
kan udbredes til andre kommuner og danne grundlag for ændringer af regler, der i dag
kan virke uhensigtsmæssige for kommunernes opgaveløsning, skal kommuner med
frikommunestatus udarbejde en evaluering af forsøget og indsende denne inden
udgangen af 2020 til Social- og Indenrigsministeriet. Der skal afrapporteres om oplevede
resultater og konsekvenser af selve frikommuneforsøget. På basis af blandt andet denne
evaluering vil Folketinget forventeligt tage stilling til, om forsøgsaktiviteterne skal føre til
en ændring af den generelle lovgivning på området, så frikommunehjemlerne gøres
permanente.
13
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
De tre kommuner, der samarbejder om AkutTeam, har samtidig en interesse i at opnå et
stærkt grundlag for at træffe beslutning om samarbejdet fremover.
Nærværende evaluering har således til formål at evaluere:
Frikommuneforsøget,
med særligt fokus på de to udfordrede hjemler, samt de
gevinster, der har været ved at indgå i et tværkommunalt samarbejde om en
akutfunktion. Evalueringen er udformet efter de formelle krav, såvel som
retningslinjerne angivet af VIVE.
De oplevede resultater,
herunder en evaluering af brugernes erfaringer på en
række områder. Evalueringen er tiltænkt at give de politiske beslutningstagere et
fundament at stå på i forhold til at træffe beslutning om AkutTeamets videre drift.
Den samlede evaluering indeholder fire temaer:
1)
Forsøgsbeskrivelse.
En beskrivelse af den generelle læring ved forsøget og de
overvejelser der er truffet indledningsvist såvel som undervejs i forløbet.
Redegørelsen vil hovedsageligt blive beskrivende
med udgangspunkt i VIVE’s
inspirationsnotat.
2)
Aktivitet i AkutTeamet.
Indeholder en beskrivelse af aktiviteten i AkutTeam i
forhold til henvendelser, besøg, medicinadministration mv.
3)
Kommunale
medarbejdere
og
eksterne
samarbejdspartnere.
En central del af evalueringen er vurderingen af de oplevede resultater af
AkutTeamet. Der er fokus på medarbejdere og samarbejdsparters vurdering af
emner som ”det gode sundhedstilbud”, ”samarbejde mellem AkutTeam og
henvender”, ”frikommunehjemlerne” samt ”tryghed”.
Evalueringen tager
udgangspunkt i både interviews, fokusgruppeinterviews samt udsendt
spørgeskema.
4)
Borger tilfredshedsundersøgelse.
Der er udført en række borgerinterviews for at
afdække oplevelsen af AkutTeamet fra borgernes perspektiv. Der er sat fokus på
hvordan borgere, som har modtaget ydelser fra AkutTeamet, oplever
sundhedstilbuddet.
Det bemærkes, at Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommune som en del af
frikommuneforsøget også gennemførte en midtvejsevaluering i efteråret 2019. Formålet
med midtvejsevalueringen var at vurdere eventuelle behov for at justere den eksisterende
driftsmodel, med henblik på en mere effektiv drift. Efter midtvejsevalueringen blev der
igangsat et par arbejdsgrupper som skulle løse de konkrete driftsmæssige udfordringer,
alle af mindre karakter.
14
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0016.png
1.3 Afgrænsning i forhold til evalueringsdesignet
Et centralt målepunkt i slutevalueringen skulle have været Akutteamets evne til at
forebygge (gen)indlæggelser. Det har dog ikke været muligt at udføre en kvalificeret
analyse heraf. Det skal dels ses i lyset af omlægningen af Landspatientregisterdata, der har
indebåret manglende data for borgernes brug af sundhedssystemet i 2019 og 2020, dels
en manglende kontrolgruppe.
2 Forsøgsbeskrivelse
Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige om at igangsætte et nyt
frikommuneforsøg i perioden 2016-2020. De overordnede nationale mål med etableringen
af frikommuneforsøget, er at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan
bidrage til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring i kommunerne.
Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommune ansøgte om at blive en del af
frikommuneforsøget og opnå en række lovhjemler i forbindelse med etableringen af en
fælleskommunal akutfunktion. Ansøgningen blev godkendt i december 2017. De tre
kommuner indgik dermed i et tværkommunalt driftsfællesskab om en fælles akutfunktion
med forsøgstitlen ”Etablering
af rammer for tværkommunale akutfunktioner”
med
lovhjemmel til at opbevare, medbringe og udlevere medicin samt visitere egne indsatser.
Lyngby-Taarbæk Kommune var oprindelig en del af frikommunenetværket, men
besluttede at udtræde i efteråret 2017.
I april 2018 gik det tværkommunale AkutTeam i Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal
Kommune i drift, som en fælles mobil akutfunktion med base i Gladsaxe Kommunes
lokaler på Plejeboligerne Møllegården.
Som en del af frikommuneforsøget skal de deltagende kommuner senest med udgangen
af 2020 udarbejde en evaluering af forsøget. Dette er en evaluering af
frikommuneforsøget og de tilhørende lovhjemler. Evalueringen lægger sig op ad et
evalueringsdesign, der blev fastlagt i samarbejde med VIVE ved opstarten af forsøget.
Samtidig følger evalueringen så vidt det er muligt de retningslinjer, som VIVE har udviklet
til evalueringerne af frikommuneforsøgene.
2.1 Målgruppen for forsøget
De tre kommuner har i de seneste år oplevet en ændret demografi med vækst i antallet af
ældre borgere. Udviklingen i demografien vil fortsætte over de næste mange år, hvor
andelen af borgere +80 år er større end i de øvrige kommuner i Region Hovedstaden,
såvel som landsgennemsnittet,
jævnfør figur 2.1.
I takt med et stigende antal ældre
borgere vil antallet af ældre medicinske patienter samt borgere med kroniske sygdomme
alt andet lige stige tilsvarende. Netop denne udvikling var baggrunden for deltagelse i
frikommuneforsøget og etableringen af AkutTeamet.
15
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0017.png
Målgruppen for det tværkommunale samarbejde omkring akutfunktionen er primært
borgere +65 år, særligt de medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme.
Dog er målgruppen ikke så fast at borgere udenfor målgruppen ikke vil kunne modtage
hjælp fra AkutTeamet ved behov. Fælles for alle i målgruppen er, at de har akut behov for
hjælp grundet enten en kronisk eller akut opstået sygdom.
Figur 2.1 Andel af borgere + 80 år, i perioden 2020-2030
12%
10%
8%
Gentofte
Gladsaxe
6%
Rudersdal
Region H
4%
DK - landsgennemsnit
2%
0%
2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Kilde: beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, ”befolkningsfremskrivninger”
Med en målgruppe på 38.686 borgere ved projektets start og en årlig tilvækst i projektets
målgruppe på op mod 1,5 procent, er der et relativt stort borgergrundlag for det
tværkommunale AkutTeam, hvilket var en af forudsætningerne ved samarbejdet.
16
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0018.png
Figur 2.2 Udvikling i AkutTeamets målgruppe i projektperioden.
42000
40000
38.686
38000
36000
34000
32000
30000
2017
2018
2019
2020
Kilde: beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, ”folketal”
39.162
39.706
40.083
2.2 Organiseringen af AkutTeamet
Den tværgående akutfunktion er i dag bemandet af 11 specialiserede sygeplejersker som
er rekrutteret med erfaring fra både primær- og sekundær sektor. Derudover har teamet
sin egen driftsleder.
Akutteamet er i dag bemandet fra 7.00-24.00 alle årets dage, med 2-4 sygeplejersker på
vagt i dagtimerne og 1-2 i aftentimerne og weekenderne, alt afhængigt af behovet.
Akutfunktionen havde som mål ved etableringen at være døgnbemandet. Målet er dog
undervejs i forløbet tilpasset, da det blev vurderet, at der ikke var nok aktivitet om natten
til at have en specifik akutfunktion. I dag planlægges IV-behandling i ydretimerne af dags-
og aftenvagten, sådan at der ikke er behov for fælles døgnbemanding i AkutTeamet
længere. Det akut opståede i nattetimerne tager natsygeplejen i de tre respektive
kommuner sig af, sådan at borgerne i de tre kommuner stadig er dækket af en kommunal
akutfunktion.
Foruden de sygeplejefaglige opgaver består AkutTeamets opgaver også af løbende dialog
og faglig sparring med samarbejdsparterne i kommunen, såvel som uden for kommunen.
Der er kontinuerligt fokus på at udvikle kendskabet og samarbejdet mellem AkutTeamet
og de der potentielt kan henvende sig
6
.
6
Mulige henvendere til akutteamet er: Almen Praksis, akuttelefonen (1813 og 112), Herlev og
Gentofte Hospital samt de tre kommuners sygeplejersker (samt SSA’ere i Gentofte).
17
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0019.png
2.2.1 Projektets styregruppe
Der har fra projektfasen været etableret en styregruppe med det formål at følge projektet
tæt. For at opprioritere områdets relevans var det ønsket fra projekts start, at
styregruppen skulle forankres i direktionen hos de tre kommuner, og at driftslederen
skulle referere til styregruppen. Foruden forankringen i de tre kommuners direktion, har
det været ønsket at inkludere relevante eksterne parter i styregruppen for at sikre
legitimitet og understøtte at beslutningerne tages i samråd med de, der skal anvende
AkutTeamet.
Styregruppen har undervejs i projektet været tilpasset, afhængigt af hvilke kompetencer
der har været relevante i de forskellige projektfaser. Kontinuerligt under hele perioden har
der deltaget en områdedirektør fra de tre kommuner, hvoraf styregruppeformanden
udpeges. Ydermere har der under hele forløbet deltaget en repræsentant fra Herlev-
Gentofte Hospital, såvel som en kommune klyngerepræsentant
7
. Efter ansættelsen af en
leder til AkutTeamet (i forbindelse med opstarten af selve akutfunktionen) blev
vedkommende tilført styregruppen.
Foruden det tætte samarbejde i styregruppen, har øvrige eksterne fagpersoner været
tilknyttet styregruppen når der har været behov. Styregruppen har med stor succes, kunne
trække på relevante fagpersoner fra både PLO, regionen og kommunerne, når der har
været behov for deres fagspecifikke viden. Styregruppen har under hele perioden oplevet
stor og bred opbakning fra alle parter, hvilket har styrket deres mandat.
2.2.2 Driftsledergruppe
For at sikre den bedst mulige implementering og at information bliver distribueret videre
ud i den kommunale drift, bliver der jævnligt afholdt driftsledermøder. Ved
driftsledermøderne, mødes lederen af AkutTeamet med de relevante sundhedschefer,
samt andre kommunale ledere afhængigt af det aktuelle behov. Formålet med
driftsledergruppen er at understøtte implementeringen og samarbejdet mellem
AkutTeamet og de kommunale enheder.
Driftsledermøderne har til formål at:
Sparre med lederen af AkutTeamet om driftsrelaterede oplevelser i
samarbejdsfladen
Erfaringsudveksle om de gode og de udfordrende oplevelser i samarbejdet om
borgernes behandling og pleje
Udarbejde forslag til justering af samarbejdsaftalen og opfølgning på den lokale
kvalitetsstandard for den tværkommunale akutfunktion
7
Som også er sundhedschef i den ene kommune
18
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0020.png
2.3 Akutteamets opgaver
Overordnet set falder Akutteamets opgaver indenfor to kategorier, afhængigt af om
borgerhenvendelsen sker ved akut opstået sygdom eller om henvendelsen omhandler en
borger, som har været indlagt,
jævnfør nedenstående illustration.
Ved akut opstået sygdom
Efter indlæggelse
Opsporing og udredning
Delegeret
behandling
praktiserende
læger
akuttelefon
for
samt
Afslutte behandling af borgere
udskrevet fra hospital
Glidende
overgang
efter
indlæggelse til kommunal
omsorg og behandling
Måling og
værdier
opfølgning
på
Vurdering af borgere og faglig
sparring i hjemmesygeplejen
Henvendere i den fase vil være:
kommunen, 1813, 112 eller almen
praksis
Henvender vil i den fase primært være:
Herlev og Gentofte Hospital
2.3.1 Forud for potentiel indlæggelse
Kommunale sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter i Gentofte, praktiserende læger
samt akuttelefonen kan rekvirere AkutTeamet, når de har været i kontakt med en borger,
som vurderes at være indlæggelsestruet, eller af anden årsag har behov for akut sygepleje.
Kontakten til AkutTeamet foretages mundtligt. I overdragelsen af opgaven til AkutTeam,
aftales den videre behandling for borgeren mellem akutsygeplejersken og den fagperson
som henvender sig til AkutTeamet. Det er ikke muligt for borgere selv at kontakte
AkutTeamet, hvis borger føler behov for akutsygepleje.
Formålet med kontakten til AkutTeamet er i denne fase at få en klinisk vurdering af
borgeren med henblik på at kunne forebygge (gen)indlæggelser eller omvendt sikre
rettidige indlæggelser, hvor det er nødvendigt. I AkutTeamets opgaveportefølje skal de
både agere faglig sparringspartner for den kommunale sygepleje og hjemmepleje, såvel
som være i stand til at rykke hurtigt ud til den specifikke borger, som er blevet vurderet i
risiko for indlæggelse.
19
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0021.png
Et eksempel på en arbejdsgang, hvor AkutTeamet forebygger en indlæggelse.
Eksempel borgercase
Esther er 82 år og er bosat i en af de tre kommuner, som har fælles AkutTeam. Esther bor i dag for
sig selv i sin lille villa, hvor hun har boet de sidste mange år. Esther har tre børn, som besøger hende
regelmæssigt. Esthers helbred er udemærket, om end hun er gangbesværet.
Esther har igennem de sidste par dage haft problemer med vandladningen, samt svie og
blodtilblandet urin. Esther kontakter derfor egen læge som efterfølgende rekvirerer AkutTeamet.
Ved ankomst til borgers hjem lukker AkutTeamet sig ind via nøgleboks. Borger sidder i sofaen og er
forvirret over hvem sygeplejersken er og hvorfor vedkommende er kommet. Akutsygeplejersken
opdager at Esther lugter af urin og observerer skjolder på bukserne.
Efter aftale med lægen skal AkutTeamet udføre en screening med urin-stix, en CRP-måling, samt en
generel vurdering af Esther. Akutsygeplejersken hjælper Esther ud på toilettet hvor det med besvær
lykkedes at fremskaffe urin til udførelse af den ønskede urin-stix screening.
Urin-stix screeningen viser: ++ leukocytter, ++ nitrit, + blod. Urinen er grumset og der observeres
blod i testen. Dele af urinen puttes i et spidsglas og anbringes i køleskabet med henblik på videre
tests, hvis Esthers praktiserende læge ønsker dette.
Vitale parametre måles:
p. 78
BT 115/75,
TP. 37,8,
RF 18
SAT 98.
CRP måles til 78.
Der tages efterfølgende kontakt til egen læge med ovenstående observationer. AkutTeamet aftaler
med Esthers praktiserende læge at Esther opstarter et forløb med Selexid (400mg, tre gange dagligt).
Akutteamet udleverer Selexid, som er en del af den medicin de har til rådighed. Esther modtager det
fornødne medicin svarende til 1,5 døgn og lægen vil sørge for, at der lægges en recept på serveren
til den videre behandling. Efterfølgende tager akutsygeplejersken kontakt til kommunens
hjemmepleje, som vil lægge besøg ind til medicinadministration de følgende dage, så Esther med
sikkerhed kan få sine tabletter. Hjemmepleje iværksættes, da Esther ikke modtager hjælp til sin
medicin i forvejen.
Akutsygeplejen aftaler en ny CRP-måling med den praktiserende læge tre dage efter for at følge op
på forløbet. Afslutningsvis kontakter akutsygeplejersken også Esthers datter, med henblik på at få
afhentet medicinen på apoteket.
I den afsluttende dialog med Esther, giver hun udtryk for, at hun er tryg ved planen og at hun er glad
for hurtig opstart af behandling og fordi hun undgik indlæggelse på hospitalet.
Note: Eksemplet er et konkret eksempel på en typisk opgave for AkutTeamet, borgeres alder, navn med videre er
opdigtet til formålet.
20
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2.3.2 Efter indlæggelse
Når borgere fra en af de tre kommuner udlægges fra hospitalet, kan de i stigende grad
opleve at være behandlingskrævende. Akutteamet har mulighed for at varetage dele af
den afsluttende behandling i borgers eget hjem, så borgere med mulighed for udlæggelse
kan afslutte deres behandling i hjemmet. Det kan eksempelvis være borgere som er i IV-
behandling. Her kan AkutTeamet fortsætte og afslutte eller videregive den behandling
som hospitalet har igangsat til den respektive kommune. Der er her tale om en delegeret
behandling, hvor det stadig er lægerne på hospitalet der har behandlingsansvaret for den
enkelte borger.
2.3.3 Afgrænsede opgaver og ansvar
Ved etableringen af AkutTeamet har det været vigtigt at afklare hvilke opgaver
AkutTeamet skal løse og hvilke der fortsat skal løses i den kommunale hjemmesygepleje.
Ved etableringen af AkutTeamet, var det vigtigt at kunne ansætte erfarne sygeplejersker,
dels for at kunne give tryghed i anvendelsen for de eksterne parter, men også for at kunne
skabe et fagligt kompetencecenter internt i kommunerne. Som led i den strategi blev det
besluttet, at AkutTeamet som udgangspunkt ikke skulle agere buffer for
hjemmesygeplejen i forhold til eksempelvis skredne tidsplaner. Akutteamet har som
udgangspunkt et afgrænset sæt opgaver, for derved at kunne være til rådighed for
sparring til vurdering eller akut handlen på henvendelse. En væsentlig forudsætning for at
kunne agere akut på henvendelser er, at AkutTeamet har en relativ åben køreliste ved
siden af planlagte opgaver såsom IV behandling.
Som led i afdækningen af hvilke opgaver AkutTeamet skal varetage, bliver der løbende
kigget på de henvendelser, der kommer til AkutTeamet. Såfremt henvendelser til
AkutTeamet ligger uden for AkutTeamets opgaveportefølje, forsøger AkutTeamet at
vejlede og rådgive den specifikke henvender, for stadig at kunne sikre bedst mulig kvalitet
i sygeplejen for den specifikke borger.
Nedenstående tabel, viser de udførte opgaver som AkutTeamet har foretaget i det første
halvår 2020. Som en del af en hyppig kvalitetsopfølgning, bliver listen løbende vurderet af
ledere med indgående kendskab til driften i forhold til, om det er de ønskede opgaver der
udføres af sygeplejerskerne tilknyttet AkutTeamet.
21
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0023.png
Opgaver udført første halvår 2020
IV behandling
IV væske
Undersøgelse og måling af værdier
Kapillær blodprøve
Råd og vejledning
Blodprøve venøst
Anlæggelse og pleje af kateter
Sondeernæring og
–anlæggelse
Vurdering af borger
Opfølgning på borgers situation
Blodprøve arteriel
Sårbehandling
COVID-19 podninger
Medicinadministration (frikommune hjemmel)
Sekretsugning
Note: Indsatser som er løst mere end 1 gang i en af de tre kommuner
Kilde: Nexus i de tre kommuner
Som ovenstående tabel viser, så varetager AkutTeamet specialiserede sygeplejefaglige
indsatser som IV-behandling med antibiotika og væsketerapi. Der udføres forskellige typer
af blodprøvetagninger efter behov, ligesom det er muligt for læger at rekvirere forskellige
sygeplejefaglige vurderinger. Akutteamet kører selv blodprøverne til analyse på Klinisk
Mikrobiologisk Afdeling på Herlev Hospital. Det er sygeplejefaglige opgaver som i dag
ikke kan tilbydes i samme omfang og på tværs af hele døgnet af hjemmesygeplejen eller
sygeplejersker på plejeboligerne i de respektive kommuner. Ovenstående udførte
indsatser er medvirkende til at borgeren kan blive i eget hjem, eller at en borger kan
hjemtages tidligere fra hospitalet til videre behandling og kontrol i eget hjem.
Værd at bemærke i den forbindelse er at flere af ovenstående opgaver, bidrager i stor stil
til den oplevede borgerkvalitet. Opgaverne er dog nye opgaver som ikke tidligere ville
være løst på kommunalt regi. Kommunen har med andre ord overtaget en række opgaver,
uden den medfølgende økonomiske kompensation. De udførte opgaver er derfor en stor
økonomisk udgift for kommunerne tilknyttet AkutTeam.
2.4 Samarbejdsaktiviteter
I nærværende afsnit fokuseres på de løbende aktiviteter, der vedrører det organisatoriske
samarbejde omkring AkutTeamet.
22
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2.4.1 Samarbejde med den kommunale drift
Det har aldrig været hensigten at de tre kommuner skulle tilpasse hinandens
driftsforskelle. Det har fra starten været en forudsætning at AkutTeamet skulle kunne
agere i den forskel der er mellem de tre kommuner. For at optimere forudsætningerne for
at AkutTeamet kan præstere og for at skabe de bedst mulige resultater, er det nødvendigt
med et tæt samarbejde mellem de tre kommuner og en vis grad af ensartethed samt
forståelse for hinandens situation.
Ved idriftsættelsen af AkutTeamet blev det indledningsvist prioriteret at anvende meget
tid på at skabe relationer til de kommunale plejeboliger og hjemmesygepleje. Hensigten
var at akutsygeplejerskerne skulle besøge samtlige kommunale plejeboliger og have
mulighed for at deltage i hjemmesygeplejens fællesmøder indenfor relativ kort tid.
Formålet hermed var at skabe rammerne for et godt samarbejde. Ved ansættelsen af en
ny leder for AkutTeamet i sommeren 2020, er der taget initiativ til opfølgende
relationsmøder for at styrke samarbejdet og kendskabet til hinandens hverdag igen.
2.4.2 Samarbejde med almen praksis
Som et led i at skabe bedre sammenhæng med almen praksis har projektet frikøbt en
praktiserende læge fra en af de tre deltagende kommuner ca. 6 timer ugentligt til at agere
praksiskonsulent. Praksiskonsulenten er ansat på konsulentlignende vilkår og har ansvar
for at kompetenceudvikle AkutTeamets sygeplejersker og sørge for løbende tilpasning af
instrukserne. Herudover er en væsentlig del af praksiskonsulentens opgave også at skabe
og forbedre samarbejdet mellem AkutTeamet og de praktiserende læger.
Praksiskonsulenten er blandt andet også finansieret gennem et puljeprojekt fra
Sundhedsstyrelsen der netop har fokus på at styrke samarbejdet på tværs.
2.4.3 Samarbejde med hospital
De tre kommuner har et tæt samarbejde med Herlev og Gentofte Hospital. Samarbejdet er
understøttet af at alle ni kommuner i Planområde Midt, som har indgået en
samarbejdsaftale med hospitalet vedrørende udskrivning/udlæggelse af kommunens
borgere, med et forsat behandlingskrævende behov.
For at gøre overgangen fra hospitalet til kommunerne lettere, er der tilknyttet
samordningskonsulenter på hospitalerne. Samordningskonsulenterne bidrager til at sikre
koordinationen og udvikling af kvaliteten i de tværsektorielle patientforløb, i tæt
samarbejde mellem hospitalets afdelinger og kommunerne.
2.4.4 Samarbejde med akuttelefonen
Samarbejdet med akuttelefonen bygger videre på et samarbejde, som allerede var i gang
mellem kommuneklyngen og 1813, da etableringen af AkutTeamet påbegyndte.
Furesø, Herlev og Ballerup havde allerede etableret et samarbejde om en akutfunktion i
planområdet (SHS-teamet), hvilket har styrket og effektiviseret samarbejdet med 1813 og
hurtigt skabt fælles fodslag mellem akuttelefonen og AkutTeam.
I dag kontakter akuttelefonen AkutTeamet ved behov for en klinisk vurdering af en borger
i eget hjem eller på en plejebolig. Vurderingen kan bruges som supplement til de
informationer 1813 har fået og vurderingen kan efterfølgende lede til en behandlingsplan
23
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0025.png
i eget hjem eller eventuelt en indlæggelse. AkutTeamet kontakter 1813 ved behov for
faglig sparring i forbindelse med et besøg hos borger eller ved behov for lægebesøg eller
indlæggelse.
2.4.5 Datadeling
Som forudsætning for at kunne levere akutfunktionens ydelser til borgere i alle
deltagerkommuner skal sygeplejerskerne, der er ansat i AkutTeamet, til enhver tid kunne
tilgå tidstro data i den pågældende borgers bopælskommunes elektroniske
omsorgsjournal. Der er således ikke tale om at skabe et fælles elektronisk omsorgssystem
på tværs af kommunerne, men om at sygeplejerskerne ansat i AkutTeamet kan tilgå de tre
kommuners omsorgssystemer, for at indhente og dokumentere de relevante oplysninger
og handlinger om den specifikke borger.
Det er særligt væsentligt i forhold til patientsikkerheden at både bopælskommunen og
AkutTeamet efter behov kan orientere sig i borgerens aktuelle almentilstand ud fra
omsorgsjournalen. Mange borgere får ydelser både af AkutTeam og hjemmesygeplejen,
hvorfor datadeling ikke skal være en administrativ hindring.
I forhold til den efterfølgende styring af aktiviteten og den løbende ledelsesinformation
giver løsningen med tre forskellige omsorgssystemer udfordringer i forhold til at kunne
samle data til et reelt styringsmateriale.
3 Hypoteser
I den indledende projektfase vedrørende oprettelsen af AkutTeamet blev der udarbejdet
et evalueringsdesign i samarbejde med VIVE
8
, med det formål at beskrive målgruppen for
forsøget samt forventningerne til opnåede gevinster ved etablering af AkutTeamet.
Nærværende evaluering vil følge det udarbejdede evalueringsdesign så vidt muligt, i
forhold til at analysere de forventede resultater og indsatser, der er planlagt og udført i
forbindelse med projektet.
Evalueringen af AkutTeamet vil derfor begrænses til primært at omhandle de specifikke
forhold, som adskiller nærværende AkutTeam med den tilhørende frikommunestatus, fra
de krav som alle kommuner pr. 1. januar 2018 skal leve op til jævnfør Sundhedsstyrelsens
kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner
9
. Herudover vil der også blive fokuseret
på de oplevede resultater af at være tre kommuner i samarbejde omkring et AkutTeam
samt hvordan der sikres mest mulig kvalitet.
8
9
December 2017
Siden 2018 har der været et krav om at have en kommunal akutfunktion.
24
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0026.png
Figur 3.1 Programteori og virkningsmekanismer
Kilde: Indledende programteori udarbejdet i forbindelse med evalueringsdesignet
Som det fremgår af programteorien, er det helt overordnede mål i forhold til etablering af
den fælles akutfunktion en mere effektiv anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsenet,
herunder nedbringelse af unødige (gen)indlæggelser. En væsentlig del af at lykkedes med
en mere effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet er, at bidrage til et bedre
samarbejde på det somatiske akutområde både internt i kommunen, men også i
samarbejde med de øvrige akutområder.
25
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0027.png
Figur 3.2 Forventede indsatser og mål
Kilde: Indledende programteori udarbejdet i forbindelse med evalueringsdesignet
3.1 Justeringer i evalueringsdesignet frem mod slutevalueringen
En nødvendig forudsætning for at kunne sige noget om effekterne af AkutTeamets indsats
i forhold til at forebygge (gen)indlæggelser er, at man har en kontrolgruppe at
sammenligne med.
Forsøget med AkutTeamet er af praktiske årsager ikke gennemført som et randomiseret
kontrolleret forsøg, hvilket er guld-standarden i effektevalueringer. Der er altså ikke en
randomiseret kontrolgruppe at sammenligne med. I stedet kan man konstruere en
kontrolgruppe ad statistisk vej, som ligner målgruppen for AkutTeamet ud fra oplysninger,
der er tilgængelige i de nationale registre. En sådan analyse er imidlertid ikke mulig at
udføre indenfor tidsrammen af nærværende evaluering, hvis den skal dække AkutTeamets
funktionsperiode. Det skyldes, at det indtil nu ikke har været muligt at få adgang til de
nødvendige data fra Landspatientregisteret (LPR) vedrørende 2019 og 2020 (grundet en
omlægning fra den såkaldte LPR2 til LPR3-registrering). De manglende data medfører, at
effektevalueringen i forhold til forebyggelse af indlæggelser udebliver i nærværende
evaluering
Hvis AkutTeamet forebygger indlæggelser, vil det bidrage positivt til den samlede
økonomiske vurdering af AkutTeamet. Da det ikke er muligt på det foreliggende grundlag
at opgøre effekter af AkutTeamet på indlæggelser er det samtidig ikke muligt at udføre en
omkostningseffektivitetsanalyse af AkutTeamet.
26
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
Kommunerne bag AkutTeamet har indhentet et tilbud fra VIVE på en effektevaluering af
AkutTeamet i forhold til forebyggelse af indlæggelser og kan beslutte at gennemføre den
på et senere tidspunkt. Hvis der åbnes for adgang til data fra LPR3 inden udgangen af
2020, vil foreløbige resultater af effektevalueringen kunne foreligge før sommerferien
2021.
Potentielle sammenligningskommuner
Det har også været et ønske at anvende andre akutfunktioner som
sammenligningsgrundlag i evalueringen. I det indledende evalueringsdesign blev Hillerød
Kommune overvejet som sammenligningskilde i forhold til AkutTeamet grundet
kommunens geografiske størrelse. Dog vurderes deres opbygning af akutfunktion, som en
tæt integreret del af hjemmesygeplejen, at udfordre sammenligningsgrundlagt i en sådan
grad, at sammenligningen risikerer ikke at blive tilstrækkelig valid. Lyngby-Taarbæk
Kommune har også været overvejet som relevant sammenligningsgrundlag, da
kommunen har samme borgergrundlag og befolkningstæthed som de tre kommuner, der
samarbejder om AKutTeam. Lyngby-Tårbæks akutfunktion er dog også forskelligt fra
AkutTeamet
på
vitale
parametre,
hvilket
vurderes
at
give
forskellige
sammenligningsgrundlag, de steder hvor det kunne være relevant.
SHS-teamet for Ballerup-, Herlev- og Furesø Kommune er i evalueringen anvendt som
sammenligningsgrundlag for resultaterne af visitationshjemlen. SHS-teamet og
AkutTeamet er identiske på mange måder og er begge et tværkommunalt samarbejde.
SHS-teamet er ikke i besiddelse af frikommunestatus, hvilket giver mulighed for at
sammenligne anvendelsen af de særlige visitationsrettigheder.
27
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0029.png
4 Metode
Evalueringen af frikommuneforsøget indeholder flere anvendte metoder med henblik på
at kunne vurdere om AkutTeamet er lykkedes i forhold til forventningerne. Herunder også
hvorvidt de justerede lovhjemler har bidraget til bedre og mere effektive løsninger. I
evalueringen er der anvendt både kvantitative og kvalitative metoder. Metoderne er
hovedsageligt af deskriptiv karakter, dog er der enkelte steder udført statistiske
beregninger for at udlede sammenhænge og for at kunne vurdere hvorvidt eventuelle
forskelle skyldes tilfældigheder.
4.1 Spørgeskemaet
For at opnå det mest retvisende billede af AkutTeamet, har det været relevant at høre alle
involverede parter omkring deres opfattelse af AkutTeamet. Denne proces er udført
gennem et særligt udviklet spørgeskema, som er distribueret bredest muligt (se bilag 1).
Spørgeskemaet er blevet udviklet med fokus på at højne validiteten og reliabiliteten i selve
udformningen af spørgeskemaet, såvel som i den efterfølgende behandling af besvarelser.
Som et led i at sikre den højest mulige reliabilitet, har der blandt andet været udført
pilotforsøg, hvor både sundhedschefer, såvel som medarbejdere og samarbejdsparter, har
haft lejlighed til at kommentere på spørgsmål og spørgeskema.
Det har været ønsket, at flest mulige af de relevante parter skulle have mulighed for at
give deres holdning til AkutTeamet til kende ved at besvare spørgeskemaet. For at kunne
sammenligne besvarelsen har det været nødvendigt, at det er de samme spørgsmål alle
deltagere har fået, uanset faggruppe og ansættelsessted. Det har dog været nødvendigt
at tilpasse spørgeskemaerne en smule eftersom ikke alle spørgsmål har været relevante
for alle faggrupper, ligesom hospitalets læger ikke har mulighed for at ordinere medicin
gennem AkutTeamet. De spørgsmål, som ikke har været relevante for den specifikke
faggruppe, er blevet sorteret ud i forbindelse med udsendelsen.
Besvarelsen af spørgeskemaet har stået på over fem uger i juni og juli, fra uge 27-31. Den
fem uger lange svarperiode skal først og fremmest ses i lyset af, at indsamlingen er
foregået over sommerferien. Situationen omkring COVID-19 og spidsbelastningen af visse
medarbejdergrupper har også biddraget til mange overvejelser omkring hvornår
tidspunktet for udsendelse ville være optimalt. Arbejdsbelastningen i forhold til COVID-19
var i de pågældende uger tæt på normalen for de fleste medarbejdere, både internt og
eksternt, hvorfor perioden for besvarelse ikke forventes at have påvirket medarbejdernes
svar mærkbart, eller bidraget til en lavere svarprocent.
Alle spørgeskemaer til de kommunale sundhedsansatte samt praktiserende læger er
udsendt med en personlig mail, gennem SurveyXact. Dagen inden udsendelsen af
spørgeskemaet modtag alle deltagerne en personlig mail fra direktørkredsen i de tre
kommuner, med en opfordring til at besvare.
28
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
For medarbejdere i akuttelefonen blev spørgeskemaet af praktiske årsager distribueret
manuelt gennem en mail udsendt fra deres leder til medarbejderne. Medarbejdere på
Herlev og Gentofte Hospital har besvaret spørgeskemaer på udskrift og indsamlet
manuelt, da det ikke var muligt at udsende på mail. Derudover anvender Gentofte
Kommunes alment praktiserende læger Facebook til intern kommunikation og
vidensdeling. Det er fra Gentofte Kommunes side vurderet at denne metode egnede sig
bedst i forhold til at få flest mulige besvarelser. Det er vurderet at fleksibiliteten i
besvarelsesmetoderne har medvirket til at højne svarprocenten, som har været et særligt
ønske. Samtidig vurderes det ikke at metoderne har haft en nævneværdig betydning for
validiteten af besvarelserne.
4.1.1 Deltagere
Det har været ønsket at flest muligt af de relevante medarbejdere har haft mulighed for at
besvare spørgeskemaet, internt såvel som eksternt. Eneste udskillelseskriterier der har
været anvendt, er hvis medarbejderen selv vurderer, ikke at have et kendskab til
AkutTeamet. Der har vist sig at være tilfældet, hvor medarbejderen er nyansat eller i sin
funktion ikke anvender AkutTeamet.
Det har ikke været muligt at beregne en samlet svarprocent på spørgeskemaet på grund
af de mange forskellige indsamlingsmetoder der er anvendt.
29
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0031.png
Tabel 4.1 Faggrupper og ansættelsessted for deltagere i evalueringen
Antal
Antal
Deltagere ved spørgeskema indsamlingen
besvarelser
adspurgte
Kommunale sygeplejersker
Gentofte Kommune
Udkørende
Ikke udkørende
Gladsaxe Kommune
Udkørende
Ikke udkørende
Rudersdal Kommune
Udkørende
Ikke udkørende
Social- og Sundhedsassistenter /Gentofte
Udkørende
Ikke udkørende
Øvrige Gentofte Kommune**
Leder
Administrativ / andet
Almen praktiserende læger
Gentofte
Gladsaxe
Rudersdal
Herlev og Gentofte Hospital
Læger
Medicinsk afdeling
Kirurgisk afdeling
Sygeplejersker
Medicinsk afdeling
Kirurgisk afdeling
Akutmodtagelse
Akuttelefon
Læger
1813
Sygeplejersker
112
1813
Øvrige
AkutTeam
Total
201
87
53
34
52
29
23
62
34
28
108
18
90
29
20
9
52
14
22
16
26
9
4
5
17
13
2
2
50
12
12
33
7
26
5
7
n = 474
*
31
32
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
8
367
161
89
72
90
44
46
116
67
49
302
43
259
46
31
15
Note: * Grundet anden indsamlingsmetode, er det ikke muligt at vurdere hvor mange adspurgte der har været. **
”Ledere” er gruppeledere og daglige ledere. ”Administrativ” er koordinatorer og planlæggere.
30
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
4.2 Interviews
Som et led i kvalificeringen af svarene fra spørgeskemaet, samt et behov for at få belyst
udmøntningen af de særlige beføjelser der er givet gennem ændrede lovhjemler, er der
også udført en række interviews:
Fokusgruppeinterviews med sundhedscheferne i de tre kommunerne (se bilag 2)
Individuelle interviews med sygeplejersker fra de tre kommuner, både udkørende
og ikke udkørende. (se bilag 3)
Gruppeinterview med akutsygeplejersker fra AkutTeam (se bilag 3)
Fælles for interviewene har været emner vedrørende samarbejdet. Derudover er der til
sundhedscheferne stillet lidt bredere spørgsmål i forhold til organisation, drift, tilfredshed,
frikommuneforsøget og økonomi.
Alle interviews er gennemført i efteråret 2020 ud fra en semistruktureret interviewguide,
med få overordnede emner og med rig mulighed for at spørge ind til de kommentarer
som interviewpersonerne måtte have. Grundet de særlige omstændigheder i forbindelse
med COVID-19, er interviewene med kommunens sygeplejersker foregået telefonisk.
Interviewene med sundhedscheferne og akutsygeplejerskerne er foretaget ved fysisk
fremmøde.
Fordeling af interviews er sket nogenlunde ligeligt mellem de tre kommuner med en
fordeling på 8 hjemmesygeplejersker, 3 sygeplejersker tilknyttet opholdssted, og 3 fra
AkutTeamet. Sygeplejerskerne der er udvalgt til interviews, er forsøgt udvalgt tilfældigt af
en lokal leder, med et ønske om at sygeplejersken har erfaring med anvendelse af
AkutTeamet. Hvorvidt sygeplejersken er udvalgt efter andre kriterier vides ikke og det har
ikke været muligt at justere for i nærværende undersøgelse.
Det er hovedsageligt samme interview person, der har gennemført alle interviewene, dog
har enkelte interviews været udført af en leder på hjemmesygeplejeområdet. Der vurderes
ikke at de to forskellige interviewpersoner har givet udfordringer i forhold til de modtagne
svar, da svarene herfra stemmer fint overens med de øvrige interviewpersoners svar.
4.3 Udarbejdelse af evalueringen
Det er besluttet at nærværende evaluering skulle foretages internt, hvilket kan give
udfordringer i validiteten i forhold til at kommunen skal evaluere sig selv. Det er forsøgt
på bedst mulige vis at overkomme denne bias ved at placere evalueringen i en særlig
analysefunktion under økonomiforvaltningen i Rudersdal Kommune. Netop denne
analysefunktion er ikke en del af den sundhedsfaglige drift og vurderes derfor at være
minimalt påvirket heraf. Analyseafdelingen i Rudersdal Kommune har desuden tilknyttet
særlige kompetencer med erfaring fra tilsvarende evalueringer på det kommunale
sundhedsområde. Det vurderes at evalueringens resultater ikke bærer nævneværdigt
præg af at være udarbejdet internt.
31
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0033.png
I den del af evalueringen der vedrører borgerne, har det omvendt været essentielt at få en
ekstern part til at udføre evalueringen, da det blev skønnet at netop denne del af
evalueringen vil have stor gavn af en ekstern samarbejdspartner, med særlig kompetence
til at udføre den slags interviews.
4.4 Metodisk fremgangsmåde bag evalueringen af borgerperspektivet
Følgende afsnit er udarbejdet af Marselisborg Consulting
AkutTeamet har ønsket en dybdegående evaluering af borgernes oplevelse med
AkutTeamets indsats. Evalueringen bygger videre på midtvejsevalueringens
borgerinterview, som tydeliggjorde, at borgerne i høj grad er tilfredse med AkutTeamet.
Intentionen med denne evaluering har været at gå dybere i, hvad borgerne i særlig grad
lægger vægt på i vurderingen af AkutTeamets indsats.
Således er der her tale om en summativ evaluering, der bagudrettet på baggrund af en
allerede gennemført indsats vurderer styrker og udfordringer i den gennemførte indsats
10
.
Denne del af evalueringen er begrænset til alene at fokusere på borgernes oplevelser af
indsatsen og inddrager derfor alene dette perspektiv.
For at sikre dybden i evalueringen af borgernes oplevelser er den kvalitative
interviewmetode velegnet. Intentionen har været at belyse borgernes oplevelser, herunder
i særlig grad deres oplevelse af, hvordan AkutTeamet har givet dem tryghed i den sårbare
situation, som et sygdomsforløb er. Den kvalitative metode tillader gennem en række
åbne interview at gå i dybden med den enkelte borgers oplevelse ved at stille åbne
spørgsmål for dermed af afsøge oplevelser, erfaringer og sammenhænge heri
11
.
De næste afsnit uddyber de centrale metodiske valg i forhold til:
Tilgang til og indholdet i interviewene
Rekrutteringsstrategi og udvælgelseskriterier for informanterne
Den praktiske gennemførelse af interviewene
Der er gennemført 26 interview af i alt 25 borgere i perioden august-september 2020.
Interviewene og evalueringen er gennemført af Marselisborg Consulting på vegne af
Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner, der står bag frikommuneforsøget med
AkutTeamet.
4.4.1 Tilgang til og indholdet i interviewene
Interviewene er gennemført ud fra en åben, men dog struktureret tilgang for at kunne
indfange nuancer og variationerne i borgernes oplevelser, samtidig med at det sikres, at
interviewene fokuserer på de relevante tematikker og situationer, hvilket er uddybet
nedenfor.
10
11
Krogstrup, H. K., (2007):
Evalueringsmodeller.
Århus: Academica, s. 48.
Bryman, A., (2001):
Social Research Methods.
New York: Oxford University Press, s. 332.
32
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0034.png
Tilgang til interviewene
Interview af borgere, som har haft besøg af AkutTeamet, er blevet gennemført som
semistrukturerede interview. Det giver den fordel, at interviewene følger en fast struktur,
men samtidig giver mulighed for at gå i dybden med de emner, som har betydet noget
særligt for borgerne
12
i mødet med AkutTeamet.
Det semistrukturerede interview har taget udgangspunkt i borgernes kronologiske forløb
med AkutTeamet, samt hvad der er sket forud for og efter AkutTeamets besøg. Her har
der været et særligt fokus på at sikre, at det blev tydeligt, hvad der var henholdsvis
AkutTeamets indsats, og hvad der var eventuelle øvrige aktørers indsats.
Borgeren er blevet bedt om at beskrive forløbet, og intervieweren har med udgangspunkt
i interviewguiden gået i dybden med spørgsmål målrettet borgerens tryghedsoplevelse.
Denne metodik har både givet struktur til forløbet og har også medvirket til at opbygge
en tillid og forståelse hos borgeren om interviewets formål, som har betydet, at borger har
kunnet åbne sig op omkring private emner såsom sygdom, usikkerhed og utryghed.
Intervieweren har arbejdet med en trinvis interviewdybde. Det vil sige med forskellige
udfoldningsniveauer afhængigt af borgerens ressourcemæssige og/eller kognitive
overskud. De første spørgsmål har derfor indeholdt flere lukkede og udelukkende
afklarende spørgsmål, mens de opfølgende spørgsmål har lagt op til mere refleksion og
uddybning samt abstraktion og perspektiv
13
. Konkret er der i interviewguiden skelnet
mellem ”obligatoriske og konkrete spørgsmål”, som borgerne har skullet besvare” og
”støtte-,
udvide-
og hjælpespørgsmål”, som intervieweren har lænet sig op ad i
udfoldningen af besvarelserne afhængig af borgerens overskud.
Indholdet i interviewene
Interviewguiden er blevet udarbejdet med det formål at afdække borgernes
tryghedsoplevelse. Her har det været væsentligt at være tydelig på, at tryghed på intet
tidspunkt i et sygdomsforløb kan formuleres som et enten-eller spørgsmål. Den
grundlæggende utryghed ved sygdomsforløbet vil hele tiden være der, ligesom der kan
være en række forhold i rammer, rutiner og personerne omkring borgeren
–
hvad enten
de er indlagt på fx en midlertidig plads eller i eget hjem - som kan medvirke til at skabe
mere eller mindre tryghed.
12
13
Andersen et al., (2010):
Metoder i statskundskab.
København: Hans Reitzels forlag, s. 149.
Andersen et al., (2010):
Metoder i statskundskab.
København: Hans Reitzels forlag, s. 154-157.
33
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0035.png
På baggrund af eksisterende litteratur og tidligere erfaringer har interviewenes fokus
kredset om følgende emner:
Trygheden i selve sygdomsforløbet,
herunder borgerens tilegnelse af viden
om årsager, sammenhænge og forventninger, der kan ligge i et
sygdomsforløb
14
.
Oplevelse af
trygge rammer,
idet der til et sygehus som beskrevet er en
forventning om, at her er alle faciliteterne til at kurere sygdom, men omvendt er
eget hjem for mange et mere behageligt og kendt opholdssted.
Oplevelsen af
kompetent personale,
der har relevante handlemuligheder som
fx let adgang til uddybende undersøgelser og tilgang til relevant medicin, hvoraf
sidstnævnte er en del af dette frikommuneforsøg.
Oplevelsen af
kendte eller forventede rutiner
i kontekst af et sygdomsforløb.
Rutiner på et hospital med stuegang, faste måltider m.m. kan give en følelse af
tryghed, mens behandling i eget hjem alt andet lige har mere udefinerbare
rammer, da hvert besøg fra AkutTeamet planlægges under hensyntagen til
kørelister, andre borgeres behov m.m.
Oplevelsen af
kontinuitet i behandlingen,
fx om der er relevant
kommunikation mellem læge, sygehus, hjemmepleje og AkutTeamet om
yderligere behandling, pleje og omsorg. I en række undersøgelser fokuseret på
emnet ”er der styr på mig?” er det afdækket, at det ikke nødvendigvis er i
sektorskiftene, at trygheden og behovet for kontinuitet opstår, men mere på de
tidspunkter, borgeren oplever som kritiske i sygdomsforløbet
15
. Derfor bliver
netop også det smidige samspil med hjemmeplejen, som en del af dette
frikommuneforsøg, relevant.
Som beskrevet var borgerens forløb omdrejningspunktet for interviewene, og herigennem
blev en række situationer eller tidsmæssige nedslag gennem interviewet fremhævet som
særlige betydningsfulde for borgeren. Disse nedslag har derefter været vurderet, drøftet
og udfoldet gennem de mere udvidende spørgsmål.
Samlet vurdering
Den valgte metodik med semistrukturerede interview ud fra de beskrevne temaer
kombineret med den trinvise interviewdybde viste sig værdifuld i interviewene, da det
gjorde det muligt at indfange og uddybe borgernes tryghedsoplevelse i mødet med
AkutTeamet og samtidig tilpasse vægtningen af interviewene til borgerens ressourcer og
fokus.
Samtidig har de tematikker, som interviewguiden har været opbygget omkring sikret, at
tryghedsoplevelsen er blevet afdækket nuanceret i forhold til de forskellige dimensioner.
Vores vurdering er, at det har gjort det muligt at afdække, hvornår og hvorfor borgeren
har følt sig tryg samt italesætte situationer, som har skabt usikkerhed.
Se bl.a. Vive (2020): Fra hospital til hjem
–
Skrøbeligheder i ældres forløb i en landkommune
Dansk Sundhedsinstitut (2010): Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra
patientens perspektiv
14
15
34
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
4.4.2 Rekrutteringsstrategi og udvælgelseskriterier for informanter
Der er blevet gennemført i alt 26 interview med 25 borgere, som har haft besøg af
AkutTeamet. Informanterne er blevet rekrutteret og udvalgt på baggrund af nedenstående
overvejelser.
Rekrutteringsstrategi
AkutTeamet har henvendt sig til borgere, som har haft modtaget et eller flere besøg i
perioden. Det er søgt at finde borgere, som for nylig har afsluttet forløbet eller besøget, så
oplevelserne er frisk i erindringen.
Konkret har sygeplejersker eller lederen fra AkutTeamet kontaktet borgeren og hørt, om
de ønskede at deltage i et interview enten fysisk, ved at intervieweren kom på besøg i
hjemmet, eller telefonisk. Her er borgeren kort blevet informeret om formålet med
interviewet, betingelser for anvendelse af data m.m. Hvis borger har ønsket at deltage, er
et brev med bekræftelse af tidspunkt blevet udleveret, og interviewet er herefter
gennemført.
I rekrutteringen af informanter til interview er der søgt at sikre en balance i forhold til
væsentlige baggrundskarakteristika. Disse karakteristika blev drøftet indledningsvist, og
halvvejs gennem rekrutteringen af informanter blev der udtrykket en status på de
interviewedes karakteristika. Dette førte til en mere målrettet rekrutteringsstrategi for de
resterende interview, jf. nedenfor.
35
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0037.png
Udvælgelseskriterier for informanter
De karakteristika, der er søgt balanceret i informantudvælgelsen er:
Alder:
Der er søgt en balance i aldersfordelingen blandt informanterne med fokus
på, at AkutTeamets målgruppe især er ældre. Hovedparten af informanterne (21
personer) er 65 år og opefter, mens fire er under 65 år.
Køn:
20 kvinder og fem mænd er blevet interviewet. Sammenlignes denne
fordeling på køn med folketallet
16
for kvinder og mænd på 65 år og opefter, er
dette en relativt skæv fordeling. Anvendes folketallet som en indikator for
kønsfordelingen i interviewene, har 14 kvinder og 11 mænd skullet interviewes.
Efter midtvejsstatus blev der gjort en ekstraordinær indsats for at få rekrutteret
mænd til interviewene. Til trods for denne indsats takker mændene nej med
begrundelsen, at de har fået det godt igen, og at de har svært ved at afsætte tid til
interviewet, selvom det er forsøgt at sætte varigheden for interviewet ned. Som
konsekvens heraf er der i evalueringen af de gennemførte interview blevet lagt
særligt vægt på at sikre en dybdegående evaluering af de fem interviewede mænd.
Bopælskommune:
Der er gennemført interview med otte borgere fra Gentofte,
otte fra Gladsaxe og ni fra Rudersdal Kommune. Dette svarer nogenlunde overens
med den forventning, som folketallet for borgere på 65 år og op i de tre
kommuner indikerer.
Type af besøg:
For 17 interviewene gælder det, at AkutTeamet har været på et
enkeltstående besøg hos borgerne fx for at måle blodtryk, tage en urinprøve eller
lignende. For otte interview gælder det, at borgerne har været i et længere forløb
med AkutTeamt fx for at modtage intravenøs medicinbehandling. Vurderingen er,
at denne bredde svarer nogenlunde overens med den faktiske opgavefordeling i
AkutTeamet.
Endelig
–
som supplement hertil
–
er det tilstræbt at geninterviewe borgere for at
undersøge, om deres tryghedsoplevelse ændrer sig over tid. En borger er blevet
interviewet flere gange.
Samlet vurdering
Rekrutteringsstrategien har betydet, at der er sikret en rimelig balance i
baggrundskarakteristika for de interviewede på parametrene alder, bopælskommune og
type af besøg. Derimod har det været vanskeligt at rekruttere mænd på trods af en
målrettet indsats herfor. Som beskrevet er en eventuel skævhed søgt imødekommet ved
at vægte disse besvarelser yderligere, således at konsekvenserne af denne skævhed er
mindsket mest muligt.
Danmarks Statistik, 3. kvartal 2020: FOLK1A: Folketal den 1. i kvartalet efter område, køn, alder og
civilstand
16
36
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
4.4.3 Den praktiske gennemførelse af interviewene
Interviewene er gennemført i august og september 2020 som en kombination af enten
fysiske eller telefoniske interview af to interviewere, som løbende har koordineret og
drøftet spørgsmål, observationer og fortolkninger tæt.
Interviewene har varet op til en time, hvor det har været muligt at komme uddybende
omkring borgerens tryghedsoplevelse. Der har kun været enkelte interview, hvor borgerne
ikke har haft energi og ressourcer til at gennemføre interviewet på uddybende vis.
Interviewene har været gennemført på et tidspunkt, hvor COVID-19-epidemien fortsat har
floreret. Dette har haft betydning for interviewenes gennemførelse. Konkret har borgerne
fået følgende valgmuligheder:
At interviewet gennemføres i borgers hjem, hvor interviewer efterlever
AkutTeamets retningslinjer for afstand, hygiejne og værnemidler.
At interviewet gennemføres som et telefonisk interview.
Af de 26 gennemførte interview er 10 gennemført telefonisk. Der er ikke konstateret en
systematisk forskel på længden af interview i forhold til den valgte metode. Ligeledes er
det Marselisborgs vurdering, at såvel telefoniske som fysiske interview har haft så
uddybende en karakter, at der ikke har været en systematisk forskel på de to metoder.
Dermed er det lykkedes at opnå den dybdegående forståelse af borgernes oplevelse med
AkutTeamet som ønsket.
37
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0039.png
5 Evaluering af frikommuneforsøget
Dette afsnit indeholder evalueringen af AkutTeamet og er bygget op med følgende afsnit:
1. Sammenfatning.
2. Aktiviteten: Baseret på den aktivitet der har været hos AkutTeamet i den treårige
forsøgsperiode.
3. Medicinhjemlen: En analyse af de oplevede resultater af lovhjemlen, som
frikommuneforsøget har fået mulighed for at udfordre.
4. Visitationshjemlen: En analyse af betydningen af at AkutTeamet kan visitere egne
indsatser.
5. Det gode sundhedstilbud: En analyse af hvorvidt AkutTeamet
har bidraget til ”det
gode sundhedstilbud”, vurderet på baggrund af spørgeskema udsendt til alle
samarbejdsparter.
6. Samarbejde: En analyse af det samarbejde AkutTeamet har bidraget til internt imellem
kommunerne, såvel som eksternt med samarbejdsparterne.
7. Barrierer for samarbejdet internt i kommunen: En fokuseret analyse af samarbejdet
mellem kommunens plejepersonale og AkutTeamets sygeplejersker.
8. Tryghed: En analyse af den tryghed som AkutTeamet har opnået og som er en
væsentlig faktor for at formålet med AkutTeamet kan være en succes.
9. Værdiskabelse: En deskriptiv analyse af den værdi AkutTeamet har bidraget med og
en simpel økonomisk analyse af de udgifter der er forbundet herved.
10. Borgeroplevelsen: En evaluering af borgerens opfattelse af AkutTeamet og det bidrag
det har gjort for borgerens samlede oplevelse af det offentlige sundhedstilbud.
11. Erfaringer: En evaluering af de erfaringer der er gjort undervejs i projektperioden.
38
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
5.1 Sammenfatning
På tværs af evalueringen, opleves der en generel stor tilfredshed med AkutTeamet. Både
borgere, samarbejdsparter internt og eksternt udtrykker en generel tilfredshed med
samarbejdet. I nærværende afsnit vil der blive opsummeret de væsentligste konklusioner i
evalueringen.
Aktiviteten har været stødt stigende siden idriftsættelsen af AkutTeam
Lægerne føler sig generelt trygge ved at anvende AkutTeamets medbragte
medicin
Ca. 80 procent af de praktiserende læger kender til muligheden for at ordinere
medicin igennem AkutTeam.
Medicinhjemlen vurderes at være et serviceløft overfor borgerne.
For lægerne i almen praksis er det væsentligt, at de er trygge ved at anvende
AkutTeamets medicin og at de kan se en fordel i at anvende medicinen, for at de
ønsker at bruge løsningen.
Visitationshjemlen bidrager til mindre sagsbehandlingstid og en mere smidig
opgaveløsning.
Alle faggrupper anser AkutTeam for at være en del af det gode sundhedstilbud og
mener at et velfungerende samarbejde er essentielt for at optimere
sundhedstilbuddet.
Samarbejdet er yderst velfungerende med almen praksis og akuttelefonen. Herlev
og Gentofte Hospital ser også et positivt samarbejde og oplever en smidigere
sektorovergang.
Kommunens egne ansatte oplever et godt samarbejde, dog er opfattelsen præget
af hvorvidt personalet er udkørende eller fast tilknyttet en plejebolig.
Der er afdækket en række barrierer for hjemmesygeplejerskernes oplevelse af
samarbejdet som relaterer sig til:
Manglende synlighed i hverdagen
Italesættelsen af AkutTeam og deres kompetencer
Manglende opfattelse af at være en naturlig samarbejdspartner
Fordelingen af opgaver er uklar
Tryghed i samarbejdet med AkutTeam er væsentligt og kompetenceopfattelsen af
akutsygeplejerskerne er den væsentligste parameter for opfattelsen af tryghed.
Akutteamet har vist sig at bidrage til at skabe stor værdi for samarbejdet mellem
de tre kommuner såvel som et serviceløft over for borgerne.
Der er stor oplevet tilfredshed og tryghed blandt borgerne, som modtager
indsatser fra AkutTeam.
39
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0041.png
5.2 Aktivitet
Antallet af borgere der henvises til AkutTeamet, stiger når borgerne bliver 80 år,
jævnfør
figur 5.1.
Målgruppen for AkutTeamet er borgere over 65 år. Antallet af borgere indenfor
målgruppen er i 2020 ca. 40.000 borgere i de tre kommuner tilsammen. Akutteamet har i
perioden siden idriftsættelsen i 2018 fået henvist 4.018 unikke borgere bosiddende i én af
de tre kommuner. Heraf er 444 borgere uden for målgruppen grundet deres alder på
under 65 år. Dermed er 3.574 borgere henvist til AkutTeamet, som er indenfor
målgruppen +65 år. Det svarer til at ca. 9 procent af de borgere der er i målgruppen for
AkutTeamet, er blevet henvist til AkutTeamet minimum en gang indenfor den periode
AkutTeamet har eksisteret.
Figur 5.1 Aldersfordeling på borgere, med henvisninger til AkutTeam.
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
0
4
8
12
16
20
24
28
32
36
40
44
48
52
56
60
64
68
72
76
80
84
88
92
96
100
104
108
Note: Unikke borgere fra etableringen i april 2018 til juni 2020.
Kilde: ”Nexus”
i de tre kommuner
Omkring hver tiende borger der bliver henvist til AkutTeamet er yngre end AkutTeamets
målgruppe. Af de borgere som er yngre end målgruppen og som henvises til AkutTeamet,
er størstedelen i alderen 55-65 år.
Af de borgere som anvender AkutTeamet er gennemsnitsalderen 80 år, med en median
borger på 83 år. De to tal bekræfter hvad ovenstående figur indikerer, nemlig at langt
hovedparten af borgerne der henvises til AkutTeamet er over 80 år.
Som tidligere beskrevet forventes der at ske en stigning i andelen af borgere over 80 år i
de tre kommuner, hvilket alt andet lige forventes at medføre en øget aktivitet i AkutTeam
fremadrettet.
40
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0042.png
5.2.1 Henvendelser
Antallet af henvendelser til AkutTeamet er steget stødt siden etableringen
jævnfør figur
5.2.
I perioden januar-april 2020 opleves et mindre fald i antallet af henvendelser. Faldet
skyldes forventeligt primært udbruddet af COVID-19, hvilket også kan forklare at antallet
af henvendelser begyndte at stige igen i juni, hvor smittetrykket var faldet. Derudover kan
en af del af forklaringen også være at medarbejderne i kommunen bedre kan (og vil)
håndtere opgaverne selv.
Figur 5.2 Antal henvendelser til AkutTeam siden etableringen
400
350
300
250
200
169
150
126
100
50
0
apr-18
maj-18
jun-18
jul-18
aug-18
sep-18
okt-18
nov-18
dec-18
jan-19
feb-19
mar-19
apr-19
maj-19
jun-19
jul-19
aug-19
sep-19
okt-19
nov-19
dec-19
jan-20
feb-20
mar-20
apr-20
maj-20
jun-20
Kilde: ”Nexus” i de tre kommuner
284
232
154
305
320
287
287
308
335
321
291
281
47
Antallet af henvendelser fra de tre kommuner til AkutTeamet er omvendt faldet siden
oktober 2018,
jævnfør figur 5.3.
Over 50 procent færre borgere blev i juni 2020 henvist fra
kommunens personale til AkutTeamet, målt i forhold til højeste niveau (december 2018).
Umiddelbart indikerer figur 5.3 ikke at årsagen skal findes i sæsonudsving. Sæsonudsving,
kan dog ikke afvises fuldstændig, da perioden der betragtes stadig er begrænset til ca. 2
år og da effekten af at samfundet lukkede ned grundet COVID-19 ikkekendes.
41
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0043.png
Figur 5.3 Henvendelse til AkutTeamet fordelt på henvendelseskilde
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Praktiserende læge
1813
Kommune
Hospital
Kilde: ”Nexus” i de tre kommuner
5.2.2 Besøg
Henvendelser til AkutTeamet vedrørende en borger kan udløse mere end ét besøg,
hvorfor udviklingen i antallet af besøg udført af AkutTeamet også er en indikator for
aktiviteten i AkutTeamet. Efter etableringen af AkutTeamet i april 2018 har der været et
stødt stigende antal besøg frem til foråret 2019, hvor det virker til at AkutTeamet har
fundet et stabilt leje omkring de 450-500 besøg,
jævnfør figur 5.4.
Figur 5.4 Antal udførte besøg af AkutTeamet
700
600
549
500
400
300
261
200
100
0
apr-18
29
apr-19
aug-18
aug-19
sep-18
sep-19
200
472
437
383
288
627
562
504
438
430
320
467
518
478
431
mar-20
nov-19
dec-19
apr-20
okt-18
okt-19
jul-18
jul-19
maj-18
maj-19
Kilde: ”Nexus” i de tre kommuner
mar-19
42
maj-20
dec-18
nov-18
feb-19
feb-20
jun-18
jun-19
jun-20
jan-19
jan-20
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0044.png
5.2.3 Indsatser
Udviklingen i hvilke indsatser AkutTeamet leverer er relevant i forhold til at vurdere, om
det er de ønskede opgaver, som de specialiserede sygeplejersker bruger deres tid på. I
forhold til indsatser er der udfordringer med monitoreringen fra Gentofte Kommune, som
har skiftet omsorgssystem i løbet af perioden
17
, hvilket har medført et databrud for så vidt
angår indsatser registreret i Gentoftes tidligere omsorgssystem. Ikke desto mindre er der
stor ensartethed mellem de indsatser der udføres i Gladsaxe- og Rudersdal Kommune,
såvel som de indsatser der er udført i Gentofte Kommune i den periode, der er blevet
registreret indsatser. De manglende registreringer forventes ikke at ændre på de hyppigst
udførte indsatser, men kan dog have en betydning for det samlede antal udførte indsatser
jævnfør figur 5.5.
Figur 5.5 Antal udførte indsatser af AkutTeamet, de otte hyppigst udførte
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
2020
2019
2018
Kilde: ”Nexus” i de tre kommuner
Oversigten over udførte indsatser giver grundlag for at vurdere, at AkutTeamet udfører
opgaver som er relevante og tiltænkt funktionen, også set i forhold til Sundhedsstyrelsens
kvalitetsstandard.
17
Omsorgssystem skiftet maj-19
43
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0045.png
5.2.4 Medicinindsatser
Et helt centralt element i evalueringen er den udfordrede lovhjemmel, der giver
AkutTeamet mulighed for at medtage og påbegynde behandling med udvalgte
lægemidler på den behandlingsansvarlige læges ordination. Forsøgshjemlen giver
AkutTeamet mulighed for at påbegynde behandlingen af borgeren hurtigere, især i
weekender og på helligdage, hvor borgeren ellers kan have svært ved at modtage sin
medicin fra apoteket. Det konstateres at AkutTeamet har anvendt muligheden for at
påbegynde medicinering 275 gange fra implementering og frem til juni 2020.
I forbindelse med frikommuneforsøget er det blevet muligt for AkutTeamet at opbevare
og medbringe følgende medicinske præparater:
Panodil
Selexid
Adrenalin
Mikrolax
Tapin
Stesolid
Natriumklorid
Glucose
(Smertestillende og ved febernedsættelse)
(
Urinvejsinfektion)
(Ved
allergisk reaktion)
(
Forstoppelse)
(L
okalbedøvende)
(
Krampe)
(
Væskebehandling)
(
Væskebehandling)
Med udgangspunkt i anvendelsen af tilgængelige medicinske præparater, er der en klar
forskel på hyppigheden af anvendelsen. Selexid og Natriumchlorid (NaCl) anvendes oftest,
hvorimod Adrenalin, Tapin og Glucose endnu ikke blevet anvendt af AkutTeamet, på trods
af det er en del af den medbragte medicin
18
.
Figur 5.6 Antal anvendelser af AkutTeamets medbragte medicin
160
140
120
100
2020
80
60
40
20
0
Selexid
Kilde: ”Nexus” i de tre kommuner
2019
2018
NaCl
Panodil
Microlax
Stesolid
18
I forhold til den lister af medicinpræparater, som hjemlen giver lov til at medbringe
44
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0046.png
5.3 Medicinhjemlen
Formålet med at medbringe medicinen er todelt. Dels er der et ønske om at kunne
påbegynde den medicinske behandling af borgeren straks efter aftale med læge. Et andet
formål, som ligger i forlængelse af det førnævnte formål er, at borgere ikke skal på
apoteket forud for behandlingsstart. I tilfælde af at lægen ordinerer medicin til borgeren i
weekender eller på helligdage, hvor nærmeste apotek kan være lukket, kan det være
kompliceret for den ældre borger, borgers pårørende eller hjemmesygeplejen at afhente
borgerens medicin.
Formålet med at give AkutTeamet mulighed for at at have de udvalgte præparater med ud
til borgeren var at mindske risikoen for en potentiel indlæggelse som følge af en hurtig
behandlingsstart samt være i stand til at sikre en hurtigere lempelse af voldsomt ubehag,
som for eksempel ved en urinvejsinfektion.
Enhver der har prøvet af have urinvejsinfektion, ved hvor ubehageligt
det er, og hvor stor effekt behandlingen har. Så for borgeren er det
virkelig en stor fordel at kunne påbegynde behandling med den
nødvendige medicin, hurtigst muligt.
Sygeplejerske i kommunen
Der er stor enighed blandt de adspurgte sygeplejersker og læger om, at den nye hjemmel
som giver akutsygeplejerskerne mulighed for at medbringe medicin er en god ide,
jævnfør
figur 5.7.
Medicinhjemlen italesættes både som en faglig god ide, men i lige så høj grad
som en stor serviceforbedring overfor borgeren. Den store tilfredshed fra lægerne skal ses
i lyset af, at de stadig har behandlingsansvaret ved anvendelse af medicinen. Med
anvendelse af medicinhjemlen, ordinerer lægerne medicin på baggrund af en klinisk
vurdering udført af akutsygeplejersken, hvilket beror på en faglig tillid. Særligt lægerne
ved 1813 er interessante i forhold til samarbejdet med akutsygeplejersken, da en læge ved
1813 ordinerer medicin uden nødvendigvis at have et forudgående kendskab til borgeren.
45
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0047.png
Figur 5.7
”Akutteamets mulighed for at medbringe medicin er en god ide”
5,00
4,50
4,12
4,00
3,50
3,00
2,50
2,00
1,50
1,00
Læge AP
SSA
Gentofte
SPL
Rudersdal
SPL
Gentofte
Adm.
Gentofte
Leder
Gentofte
Læge 1813
SPL
Gladsaxe
4,29
4,33
4,34
4,38
4,39
4,42
4,50
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
Note: Vurdering på en skala fra 1-5,
hvor 1 betyder ”meget uenig” og 5 betyder ”meget enig”.
Den positive holdning til medicinhjemlen skal ses i lyset af, at over halvdelen af de
praktiserende læger
19
angiver, at de aldrig har anvendt muligeden for at påbegynde
behandling af borgerne med medicin som AkutTeamet medbringer,
jævnfør figur 5.8.
For
lægerne tilknyttet 1813, har langt størstedelen dog anvendt muligheden for at påbegynde
medicinsk behandling.
19
Af de der har besvaret spørgeskemaet
46
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0048.png
Figur 5.8 Antal læger der har anvendt AkutTeamets medbragte medicin
35
30
25
20
15
10
5
0
Ja, flere gange
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
Note: n=63
32
18
1813
Almen praksis
7
3
1
Ja, enkelte gange
2
Nej, aldrig
Af de læger som aldrig har anvendt muligheden for at påbegynde behandling med den
medicin AkutTeamet medbringer, viser det sig, at langt størstedelen af lægerne angiver, at
de ”ikke har haft behov” for at anvende den medbragte medicin. Omvendt
angiver knap
20 procent af de alment praktiserende læger
20
, der ikke har anvendt medicinhjemlen, at de
ikke kender til muligheden herfor. Ud af samtlige almen praksis læger, der har besvaret
spørgeskemaet, er det ca. 12 pct., der ikke kender til medicinhjemlen. Kun en enkelt af de
adspurgte læger har svaret
”ønsker ikke at anvende muligheden”
jævnfør figur 5.9.
Figur 5.9 Årsag til lægerne ikke ordinerer medicin til borgere gennem AkutTeamet”
30
25
25
20
15
10
6
5
0
Ikke haft behov
Kender ikke til muligheden Ønsker ikke at anvende
muligheden
2
0
0
1
1813
Almen praksis
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
20
Af de der har besvaret spørgeskemaet
47
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0049.png
En væsentlig forudsætning for at lægerne benytter sig af muligheden for at igangsætte
behandling med medicin medbragt af AkutTeamet er,
at lægerne synes ”det er
en god
ide”, at de ”kender tilstrækkeligt til ordningen”, men i høj grad også at de føler sig ”trygge
i at anvende ordningen”. Spørgeskemaundersøgelsen viser,
at både de alment
praktiserende læger og lægerne ved 1813 generelt er trygge ved at anvende muligheden
for at ordinere medicin gennem AkutTeamet,
jævnfør figur 5.10.
Ser man på de ti læger
der er henholdsvis ”meget uenig”, ”uenig” og ”hverken enig eller uenig”, i hvorvidt de føler
sig trygge ved at ordinere medicin gennem AkutTeamet, så er de alle alment
praktiserende læger.
Figur 5.10 Er lægerne trygge ved at ordinere medicin gennem AkutTeamet
35
30
25
20
15
10
5
0
Meget uenig
Uenig
Hverken enig eller
uenig
Enig
Meget enig
1
1
8
21
32
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
Note: n=63. ”Meget enig” angives for at være meget enig i at være tryg ved anvendelsen af medicinhjemlen
Når man ser på hvilke faktorer der har en betydning for om medicinhjemlen opfattes som
en god idé, så er der forskel på hvilken faggruppe der spørges. Ser man generelt på alle
faggrupper, så er den væsentligste årsag til en positiv holdning overfor medicinhjemlen, at
man kan se medicinen gør en forskel for den specifikke borger,
jævnfør figur 5.11.
For lægerne isoleret set, så er de væsentligste årsager til at man synes om medicinhjemlen
for det første at man er tryg ved at anvende AkutTeamets kliniske vurdering af borgerne,
men i lige så høj grad også at lægerne kan se en fordel for dem i at anvende
medicinhjemlen,
jævnfør figur
5.11.
48
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0050.png
Figur 5.11 Akutteamets medbragte
medicin er ”en god ide”
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
-0,1
-0,2
-0,03
-0,02
-0,14
Alle faggrupper
Læger
0,12
0,07
0,00
0,18
0,11** 0,13**
0,07
0,17
0,06
Null
0,27**
0,47***
0,36***
Note:
Stjernerne indikerer signifikansniveauer på henholdsvis *** p>99 pct.; ** p>95 pct.; * p>90 pct..
Koefficienterne er skrevet over figuren, hvilket indikerer størrelsen på påvirkningen af den specifikke faktor
inden for skalaen fra 1-5. Alle effekterne er kontrollerede for hinanden, såvel som for faggruppe. Se bilag 5 for
flere detaljer.
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
En af de forventninger man havde i forbindelse med udfordringen af hjemlen var, at
medicinen også kunne være en fordel i hjemmesygeplejens arbejde. De forventede fordele
ville være at kommunens personale ikke skulle bruge tid på hente borgerens medicin, eller
at behandlingen af borgeren kan påbegyndes tidligere, så borgeren ikke oplever øget
svækkelse og dermed også et øget plejebehov.
Opfattelsen af om medicinhjemlen er en fordel i det daglige arbejde for kommunernes
sygeplejefaglige personale ligger
omkring den neutrale værdi ”3”,
jævnfør figur 5.12.
Det
kan skyldes, at sygeplejersker ikke bemærker effekten af medicinhjemlen, da en sparret
opgave hos en borger ofte erstattes af en anden opgave et andet sted. Det kan dog også
skyldes, at sygeplejersken ofte ender med medicinkoordineringen alligevel, da
AkutTeamets medicin kun rækker til de første par dage. Herefter skal medicinen alligevel
hentes, dispenseres og administreres
21
.
21
Kommentarer fra kommunale sygeplejersker i forbindelse med interview
49
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0051.png
Tabel 5:12 Akutteamets medbragte medicin er en fordel i mit arbejde
5,00
4,50
4,00
3,50
3,00
2,50
2,00
1,50
1,00
Hjemmesygepleje
Sygeplejerske -
Plejebolig
SSA - Hjemmepleje
SSA - Plejebolig
2,85
3,71
3,71
3,56
Kilde: Spørgeskemaet
Note: Vurdering på en skala fra 1-5,
hvor 1 betyder ”meget uenig” og 5 betyder ”meget enig”.
Akutteamets personale udtrykker stor tilfredshed med at have alle præparaterne
tilgængelige og ser det som en faglig styrke at kunne påbegynde behandling af borgerne
hurtigere, end tilfældet ville være uden frikommuneforsøgshjemlen. Dog kan der være
behov for at gennemgå medicinlisten med udgangspunkt i den erfaring og viden der er i
dag. Herved kan man sortere den medicin der ikke anvendes fra, samt eventuelt tilføje
andre typer medicin som oftere vil blive efterspurgt
22
.
5.4 Visitationshjemlen
I forbindelse med frikommuneforsøget, blev der givet mulighed for at udfordre
sundhedsloven § 138 vedrørende visitationen. Hermed er AkutTeamets sygeplejersker i
stand til at visitere borgere upåagtet af hvilken kommune de kommer fra. Netop denne
hjemmel giver administrativ mening, da AkutTeamet er et samarbejde mellem tre
kommuner og derfor skal kunne rekvireres til og agere på borgere i alle kommuner.
I forbindelse med midtvejsevalueringen blev medarbejdere fra AkutTeamet i interviewet
om deres syn på denne lovhjemmel. Der var meget positiv opfattelse af denne
lovhjemmel, da alternativet vil medføre en masse unødig administration
23
. Der er også
blandt sundhedscheferne i de tre kommuner bred enighed om at denne
visitationsmulighed bidrager positivt, og at alternativet vil pålægge særligt
akutsygeplejerskerne en unødig administrativ opgave, som ikke vil give værdi.
Alternativet til denne visitationspraksis er kendt fra en lignende akutfunktion i Herlev-,
Ballerup- og Furesø Kommune (SHS). SHS-teamet er et tilsvarende samarbejde mellem tre
22
23
Midtvejsevalueringen af AkutTeam, 2019.
Midtvejsevalueringen
50
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0052.png
kommuner, der dog ikke har mulighed for at være selvvisiterende grundet sundhedsloven
§ 138 og deres manglende frikommunehjemmel. For at vurdere de oplevede resultater af
denne lovhjemmel, er de to akutfunktioner sammenlignet, da der er tale om to relativt ens
akutfunktioner, men med hver sin visitationspraksis.
AkutTeam
Med den justerede lovhjemmel gennem
frikommuneforsøget har AkutTeamets
sygeplejersker mulighed for at agere
selvvisiterende på vegne af alle tre kommuners
borgere.
SHS-team (Ballerup, Herlev, Furesø)
”...SHS teamet skal kontakte visitationen og
sygeplejen i de enkelte kommuner for at få en
opgave delegeret. Så når den praktiserende
læge, hospitalet, social og sundhedshjælpere
mv. kontakter teamet, vil det medføre et opkald
til visitationen eller sygeplejen for at høre om
det er en opgave hjemkommunen selv kan løse,
eller om det er en opgave man vil delegere til
SHS teamet.”
Ifølge daglig leder af SHS-teamet betyder den manglende frikommunehjemmel, at de ved
hver henvisning fra en ekstern part, skal kontakte den respektive kommune med henblik
på at opnå tilladelse til at udføre opgaven. SHS-teamet vurderer, at de i gennemsnit
bruger 3-5 min. pr. henvendelse på at kontakte den enkelte kommune. I teorien tager det
ikke så lang tid, men da der både kan være optaget eller manglende besvarelse af
telefonen, bliver virkeligheden ofte en anden. Visitationsmuligheden forbundet med
frikommuneforsøget vurderes derfor at spare tid hos både akutfunktionens sygeplejersker,
men også hos hjemmesygeplejen, da hjemmesygeplejen formelt skal give tilladelse til at
udføre opgaven hver gang SHS-teamet ringer.
Tabel 5.1 Eksempel på beregning over sparet forbrug ved frikommune hjemmel
Henvendelser
(ca. pr måned)
Tids forbrug
AkutTeam
(pr. henvendelse)
3-5 min
Tidsforbrug
kommunal
sygeplejerske
(pr. henvendelse)
1-3
Samlet tid
(timer/
måneden)
13-27
Besparede tid i
sygeplejersker
200
~1
deltidssygeplejerske
Note: Beregning foretaget på baggrund af andet kvartals anvendelse af AkutTeam, vedrørende aktivitet til
AkutTeam fra eksterne henvendere.
Kilde: Nexus for de tre kommuner
Som
tabel 5.1
indikerer, så vil udgifterne til øget administration for de tre kommuner samt
AkutTeamet løbe op i 13-27 timers administrativt arbejde hver måned, hvilket svarer til en
deltidsmedarbejder fordelt mellem de tre kommuner og AkutTeamet.
Foruden ekstra omkostninger forbundet med administrationen, vil den oprindelige
visitationslov i praksis betyde risiko for forsinket ankomst til borgeren, grundet anden
51
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0053.png
myndighedsafgørelse, samt en ekstra opgave i arbejdsgangen, som ikke er ønskværdig
eller tilføjer kvalitet, da det blot er formalia, der skal udføres.
5.5 En del af det gode sundhedstilbud
Etableringen af en akutfunktion er et forsøg på at bygge bro mellem de somatiske
sundhedstilbud og dermed skabe en mere glidende overgang for borgeren mellem
kommune, praktiserende læger og hospital/akutfunktioner
24
. Akutteamet er en udvidelse
af det kommunale sundhedstilbud med henblik på at skabe øget sammenhæng til gavn
for borgeren og dermed forbedre oplevelsen af
”det gode sundhedstilbud”.
Der er enighed blandt alle faggrupper om at AkutTeamet bidrager til
”det
gode
sundhedstilbud”
jævnfør figur 5.13.
Særligt er lægerne i almen praksis og ved
akuttelefonen meget enige i at AkutTeamet bidrager til
”det
gode sundhedstilbud” for
borgeren. Akutteamets egne ansatte, har
–
måske ikke uventet - den højeste score i
forhold til opfattelsen af at deres eget arbejde bidrager til
”det
gode sundhedstilbud.”
Figur 5.13 Akutteamet bidrager til det gode sundhedstilbud
5,00
4,50
4,00
3,50
3,00
2,50
2,00
1,50
1,00
4,86
4,83
4,73
4,36
4,29
4,26
4,13
3,93
3,40
3,17
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
Note:Vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder
”meget uenig” og 5 betyder ”meget enig”. ”Udkørende” og
”ikke udkørende” personale er kommunens ansatte. ”ikke udkørende” er betegnelsen for ansatte på plejehjem,
mildertidigepladser mv. som har deres base samme.
Mest skeptiske over for AkutTeamets
bidrag til ”det gode sundhedstilbud”
er
sundhedspersonalet i kommunerne, som giver AkutTeamet den laveste scorer i forhold til
at bidrage til
”det
gode sundhedstilbud”. De kommunalt ansattes vurdering af hvorvidt
AkutTeamet er en del af
”det
gode sundhedstilbud”, skal dog stadig ses i lyset af, at scoren
stadig er
et stykke over middeltallet ”3”.
Analysen af de kommunalt ansatte uddybes
yderligere i afsnit 5.6
24
Bekendtgørelsen om akutfunktioner
52
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0054.png
Den væsentligste faktor, for at medarbejdere opfatter, at AkutTeamet bidrager til
”det
gode sundhedstilbud”, er, at deres samarbejde med AkutTeamet fungerer,
jævnfør figur
5.14.
Uafhængigt af hvilken faggruppe man tilhører, og om man er udkørende eller ej, så
er et velfungerende samarbejde den væsentligste faktor for, om medarbejderen betragter
AkutTeamet som en del
af ”det gode sundhedstilbud”.
Foruden væsentligheden af et godt samarbejde, så bidrager holdninger som at
”AkutTeamets medicin bidrager til at forebygge indlæggelser” og ”at man er tryg ved at
anvende AkutTeamet”
også til at forbedre opfattelsen
af at AkutTeamet
bidrager til ”det
gode sundhedstilbud”,
jævnfør figur 5.14.
Figur 5.14 Akutteamet bidrager til det gode sundhedstilbud
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
-0,1
-0,2
-0,05
-0,04
-0,11**
0,05
0,11**
0,05
0,15***
0,63***
Note:
Stjernerne indikerer signifikansniveauer på henholdsvis *** p>99 pct.; ** p>95 pct. Koefficienterne er
skrevet over figuren, hvilket indikerer størrelsen på påvirkningen af den specifikke faktor inden for skalaen fra
1-5. Alle effekterne er kontrollerede for hinanden, såvel som for faggruppe. Se bilag 4 for flere detaljer.
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
Endvidere er der en svag signifikant negativ effekt af,
”at
have et bedre kendskab til
AkutTeamet” på opfattelsen af at AkutTeamet er en del af
”det gode sundhedstilbud”.
Den
svage negative effekt skyldes formentlig, at de som har størst kendskab til AkutTeamet er
de kommunale medarbejdere. Det er samtidig påvist at selvsamme gruppe har den laveste
opfattelse af AkutTeamets
bidrag til ”det gode sundhedstilbud”.
53
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0055.png
5.6 Samarbejde
En væsentlig forudsætning for et velfungerende AkutTeam er, at samarbejdet omkring
AkutTeamet fungerer efter hensigten. Det gælder både samarbejdet internt med
kommunernes medarbejdere, såvel som eksternt med hospitalet, akuttelefonen og almen
praksis
25
. Da samarbejdet skal fungere gensidigt, er det nødvendigt at fokusere på
opfattelsen af samarbejdet fra begge vinkler, altså både de som henvender sig til
AkutTeamet og selve AkutTeamet.
5.6.1 Akutteamets syn på samarbejdet
Akutteamets personale vurderer, at samarbejdet med alle områder fungerer godt,
jævnfør
tabel 5.2.
Der er dog forskel på hvor godt samarbejdet fungerer. Samarbejdet med almen
praksis og 1813 vurderes umiddelbart at fungere bedre end samarbejdet med de
kommunalt ansatte samt Herlev og Gentofte Hospital.
Tabel 5.2 Akutteamet
”oplever
generelt et godt samarbejde med ansatte i...”
Variation
Fra
1
4
4
3
Gennemsnit
De tre kommuner
Almen praksis
1813
Herlev og Gentofte
Hospital
3,62
4,57
4,57
3,86
Median
4
5
5
4
Til
5
5
5
5
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
Note: n=7. Vurdering på en skala fra 1-5,
hvor 1 betyder ”meget uenig” og 5 betyder ”meget enig”.
Samarbejdet med de tre kommuner, er vurderet i relation til de kommunale
sygeplejersker, samt SSA’er (Gentofte Kommune).
Som understående kommentarer
indikerer, er der stor forskel på hvor godt samarbejdet fungerer i kommunen, afhængigt af
hvilken fagperson der tales med, men også i forhold til ansættelsessted.
25
Jævnfør, kvalitetsstandarden for kommunale akutsygeplejer
54
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0056.png
Der er stor forskel på, hvilke fagpersoner man taler med i
kommunerne og i forhold til, hvor godt samarbejdet bliver omkring
borgeren. Det er generelt bedst, når det er sygeplejersker, men ikke
altid.
Sygeplejerske, AkutTeam
[Omkring samarbejde]
...der bør differentieres mellem, om det er
kommunal hjemmesygepleje, botilbud, institutioner, plejehjem...
Sygeplejerske, AkutTeam
Ovenstående citater indikerer, at AkutTeamet ikke altid oplever, at samarbejdet med det
kommunale sundhedspersonale fungerer optimalt. Citaterne indikerer dog også, at den
lidt lavere score på 3,62 ikke er et udtryk for en generel udfordring med samarbejdet med
kommunens sundhedspersonale, men at udfordringerne er mere specifikke. Ifølge
AkutTeamets sygeplejersker er kvaliteten i samarbejdet meget afhængig af den specifikke
person og hvor denne person er ansat.
Samarbejdet med Herlev og Gentofte Hospital scorer 3,86, hvilket må siges at udtrykke en
generel positiv opfattelse. At samarbejdet med hospitalet giver en pæn score er særligt
interessant i lyset af formålet med at bygge en stærkere relation i samarbejdet mellem
kommunen og hospitalet. I en årrække har hospitalerne ønsket et mere simpelt og
ensartet samarbejde med kommunerne, hvilket tankegangen omkring at samle flere
kommuner om et tværkommunalt AkutTeam er et udtryk for. Med en score på 3,86 er
samarbejdet ikke perfekt, men trods alt viser scoren at samarbejdet opfattes overvejende
positivt og at det er på vej i den rigtige retning, med nemmere retningslinjer og ensartede
henvendelsesveje til kommunerne.
En del af årsagen til at samarbejdet stadig er lidt kompliceret for AkutTeamet, skal
forventeligt ses i kommunikationen og det medarbejdernære samarbejde, som følgende
bemærkning også indikerer:
Samarbejdet med hospitalerne er godt på den måde, at når vi taler
sammen, fungerer det godt. Der mangler bare næsten altid elektronisk
kommunikation fra hospitalet til kommunen.
Sygeplejerske, AkutTeam
5.6.2 Samarbejdet med AkutTeamet
Der er generelt stor tilfredshed med samarbejdet med AkutTeamet blandt
samarbejdsparterne, hvor særligt de praktiserende læger og lægerne ved 1813 er meget
positive. Særligt det gode samarbejdet med de eksterne læger har været et af de store
succeskriterier i implementeringen af AkutTeamet, hvilket i alt tydelighed er lykkedes,
55
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0057.png
jævnfør tabel 5.3.
Det opfattede samarbejde med AkutTeamet blandt de tre kommuners
hjemmesygepleje er omvendt den personalegruppe, der scorer lavest. Det skal dog
bemærkes, at den gennemsnitlige opfattelse er lige
under den neutrale værdi ”3”.
Tabel 5.3
”...
oplever generelt et godt samarbejde med AkutTeamet”
Variation
Fra
3
3
5
4
4
4
2
3
1
1
2
2
1
2
2
Gennemsnit
Hospital læger
Hospital sygeplejersker
Almen praksis Gentofte
Almen praksis Gladsaxe
Almen praksis Rudersdal
1813 læger
1813 sygeplejersker
112
SSA plejebolig*
SSA hjemmepleje*
Sygeplejersker plejebolig
Sygeplejersker
midlertidigt ophold**
Sygeplejersker
hjemmesygepleje
Administration*
Ledere*
3,86
4,00
5,00
4,86
4,47
4,83
4,41
4,20
4,05
3,31
4,34
3,90
2,95
3,43
4,00
Observationer
7
17
14
22
15
12
27
10
85
13
62
20
105
7
16
Median
4
4
5
5
4
5
5
4
4
4
4
4
3
3
4
Til
5
5
5
5
5
5
5
5
5
4
5
5
5
5
5
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
Note: * Kun for Gentofte Kommune. Administrativ og ledere, er gruppeledere, koordinatorer deslige. ** Indeholder
midlertidige ophold, samt døgnrehabilitering. Vurdering på en skala fra 1-5,
hvor 1 betyder ”meget uenig” og 5
betyder ”meget enig”.
56
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0058.png
5.6.3 Almen praksis
De praktiserende læger i de tre kommuner er glade for samarbejdet og roser særligt
AkutTeamets faglighed. Enkelte praktiserende læger nævner arbejdsgangen som en
anelse tidskrævende, dog uden det er et stort problem, da alternativet havde taget endnu
længere tid for dem.
Er helt vild med samarbejdet, sygeplejerskerne er utrolig kvalificerede,
og de er så venlige, når man ringer. Patienterne føler sig også rigtig
trygge og godt behandlede
Praktiserende læge, Gentofte
Uvurderligt stykke
indlæggelser.
arbejde,
de
udfører.
Forebygger
mange
Praktiserende læge, Gentofte
De gør det rigtig godt. Særdeles kompetent service og godt samarbejde
med gensidig respekt.
Praktiserende læge, Gladsaxe
Det er tidskrævende - men man bruger mindre tid end det alternative
sygebesøg, man ellers skulle ud på.
Praktiserende læge, Rudersdal
5.6.4 Akuttelefonen
Ansatte ved akuttelefonen udtrykker, at der er opbygget et godt samarbejde med
AkutTeamet. Det er for akuttelefonen essentielt, at der ikke er lang ventetid når de ringer
til AkutTeamet, hvilket de meget sjældent oplever. Konsekvensen ved ikke at kunne få fat
på AkutTeamet når der ringes, vil i mange tilfælde være, at der sendes en ambulance ud til
borgeren også selvom dette måske ikke er nødvendigt. Akuttelefonen fremhæver at
akutsygeplejerskerne alle virker som kompetente personer, hvilket giver medarbejderne
ved akuttelefonen en stor ro og tryghed i anvendelsen.
Jeg finder det vigtigt at fremhæve den meget store imødekommenhed
og faglighed, når jeg kontakter kollegaer i akut team.
Sygeplejerske ved 1813
Helt eminente og kompetente akutsygeplejersker. Stor ros.
Læge ved 1813
57
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0059.png
5.6.5 Herlev og Gentofte Hospital
For medarbejdere tilknyttet Herlev og Gentofte Hospital er der også stor ros til
medarbejdernes faglighed i AkutTeamet. Både lægerne og sygeplejerskerne på hospitalet
er tilfredse med samarbejdet, som bidrager positivt til borgerens sundhedstilbud.
De er altid søde og hjælpsomme, når man ringer.
Sygeplejerske ved Herlev og Gentofte Hospital
Der er dog særligt fire områder som opfattes som værende en barriere for det gode
samarbejde mellem hospitalet og AkutTeamet:
1)
At anvende AkutTeamet opfattes stadig som værende en
tidskrævende proces,
hvilket i travle perioder medfører at borgeren vil forblive indlagt. Særligt ansatte
tilknyttet hospitalets akutmodtagelse nævner, at de ofte ikke får anvendt
AkutTeamet, da de prioriterer at bruge tiden anderledes. Også i de tilfælde, hvor
borgere udlægges til fortsat IV-behandling, nævnes det som værende en
tidskrævende proces.
Jeg synes, det er et rigtig godt tilbud, men det er en meget
tidskrævende proces, så jeg vil næsten hellere beholde patienten
indlagt.
Sygeplejerske, Herlev og Gentofte Hospital
2)
Der er en opfattelse af at AkutTeamet afviser at få borgere hjem
grundet generel
kapacitetsmangel
eller manglende muligheder for at udføre den nødvendige IV-
behandling.
Der opleves ofte at AkutTeamet ikke har den nødvendige kapacitet,
når behovet er der.
Sygeplejerske, Herlev og Gentofte Hospital
3)
Kommunikationen i forbindelse med overlevering af borgere
kan være nødvendig at
udføre mundtligt.
De [AkutTeam] ønsker ikke oplysninger i telefon, når det står i
udskrivningspapirerne. Selvom der kan være behov for mundlig
overlevering
Sygeplejerske, Herlev og Gentofte Hospital
4)
Der opfordres til flere fysiske
møder mellem AkutTeamet og hospitalets personale,
eventuelt ved hospitalernes tavlemøder. En større samhørighed og forståelse for
hinandens situation vil øge den relationelle koordinering og hjælpe til et bedre
samarbejde.
58
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0060.png
Vi ’savner’ AkutTeamet besøger os ved et tavlemøde
Sygeplejerske, Herlev og Gentofte Hospital
5.6.6 Kommunale sygeplejersker og assistenter
Der er stor variation på holdningen til samarbejdet internt blandt kommunens
sundhedsfaglige personale. Sygeplejersker og assistenter tilknyttet plejeboliger er mere
tilfredse med samarbejdet end personale ansat i de udkørende funktioner.
Det er ikke særlig gennemskueligt, hvornår og hvordan vi kan bruge
dem.
Hjemmesygeplejerske i kommunen
Det er trygt, når de har tid til og komme.
Sygeplejerske fra kommunal plejebolig
Bemærkelsesværdigt er det at netop de kommunale hjemmesygeplejersker, som den
eneste faggruppe lige akkurat har en negativ opfattelse af samarbejdet. Opfattelsen er
markant lavere end den opfattelse som sygeplejerskerne ved plejeboligerne har.
Der vil i afsnit 5.7 blive fokuseret mere på forskellene i opfattelsen af samarbejdet mellem
det kommunale sundhedspersonale og akutsygeplejerskerne, herunder hvilke årsager der
kan bidrage til at forklare denne forskel.
5.6.7 Kompleksitet i anvendelse
Komplekse og tidskrævende arbejdsgange samt behov for mere information/synlighed er
på tværs af faggrupper blevet nævnt som væsentlige barrierer for et forbedre
samarbejdet. Det er særligt hospitalets personale, som synes at det er en tidskrævende
proces at anvende AkutTeamet,
jævnfør figur 5.15.
Sundhedspersonalet i kommunerne er i
en middelkategori, hvorimod almenpraksis og akuttelefonen ikke føler det er en
tidskrævende proces at anvende AkutTeamet.
59
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0061.png
Figur 5.15 Kompleksitet i anvendelse
5,00
4,50
4,50
4,00
3,50
3,00
2,50
2,10
2,00
1,50
1,00
Tidskrævende proces at
anvende AkutTeam
Nemt at anvende
AkutTeam
Behov for yderligere
information om
anvendelse
2,91
2,33
3,39
3,43
3,13
2,88
2,86
3,06
2,33
3,12
Kommuner
Almen praksis
Hospitals læge
2,38
2,16
Hospitals spl
Akuttelefon læge
Akuttelefon spl
4,20
4,18
4,68
4,75
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
Note: Vurdering på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder
”meget uenig” og 5 betyder ”meget enig”.
De faggrupper som synes at anvendelse af AkutTeamet ikke er en tidskrævende proces,
synes tilsvarende også det er nemt at anvende. De faggrupper som er mest skeptiske over
for hvor nemt det er at anvende AkutTeamet er også dem som synes at rekvireringen af
AkutTeamet
er for tidskrævende. En korrelationsundersøgelse mellem ”tidskrævende
proces” og ”nemt at anvende” viser,
at der er en stærk korrelation mellem de to variable.
Netop denne stærke korrelation giver en indikation af, at det der gør anvendelse af
AkutTeamet svært er, at det tager lang tid.
Der er umiddelbart ikke en entydig opfattelse af at behovet for mere information er
gældende blandt de der anvender AkutTeamet. Der kan være et lille behov blandt
hospitalets ansatte samt 1813-sygeplejerskerne. Hvorimod lægerne ved akuttelefonen og
almen praksis ikke føler behov for yderligere information om anvendelse.
Flere kommentarer i interviewene samt kommentarer tilknyttet spørgeskemaet viser dog,
at der i kommunerne er flere der indikerer, at der kan være behov for mere viden om
hvornår AkutTeamet kan og bør anvendes.
Har forsøgt flere gange at etablere samarbejde, men er hver gang
blevet afvist, da de [læs: AkutTeam] ikke har ment, det er deres
opgave.
Sygeplejerske i kommunen
60
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0062.png
For så vidt angår personalet på Herlev og Gentofte Hospital, ønskes der mere synlighed,
og en øget forståelse for hinandens arbejdsopgaver og kapacitetsafgrænsninger, da flere
har oplevet at AkutTeamet har afvist at modtage borgere af hensyn til deres kapacitet.
De praktiserende læger mener ikke der er behov for mere information vedrørende
anvendelse af AkutTeamet. Nyeste opdatering fra Region Hovedstaden viser, at det er en
beskeden andel af de tre kommuners praktiserende læger der har anvendt AkutTeamet i
første halvår 2020
26
. Undersøgelsen af kendskabet til medicinhjemlen viser at ca. 12
procent af de praktiserende læger på tværs af de tre kommuner, ikke kender til
muligheden for anvendelse af de særlige medicinpræparater AkutTeamet medbringer,
jævnfør afsnit 5.2.
Dette kunne være et argument for, at der kan være behov for yderligere
information blandt de praktiserende læger.
5.7 Barrierer for samarbejdet internt i kommunen
Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommunernes hjemmesygepleje scorer lavest på de
parametre, der er målt på
–
dog alle omkring den neutrale værdi 3.
Det viser sig, at de kommunale medarbejderes ansættelsessted har en betydning for
opfattelsen af samarbejdet med AkutTeam,
jævnfør tabel 5.4.
Alt efter om medarbejderen
er ansat som hjemmesygeplejerske eller er tilknyttet en plejebolig har således en
signifikant forskel på holdningen til samarbejdet.
Tabel 5.4 Sammenligning af kommunalt ansattes holdning til samarbejdet med
AkutTeamet
Plejebolig
Hjemmesygepleje
Sygeplejerske
Sygeplejerske
Social- og
Sundhedsassistent
Signifikant forskellig
Signifikant forskellig
Social- og Sundhedsassistent
Kilde: Spørgeskema undersøgelsen
Note: Beregning gennemført ved t-test.
Signifikant forskellig
Ikke signifikant forskellig
Som en reaktion på forskellen i holdningerne blandt kommunens ansatte er der udført
interviews med kommunens sygeplejersker, hvor samarbejdet med AkutTeamet er drøftet.
Fælles for alle sygeplejersker er, at selve ideen omkring en akutfunktion er rigtig god, dog
er der ikke helt samme enighed omkring hvordan akutfunktionen skal organiseres og
hvordan samarbejdet fungerer.
Synlighed
Overskriften for alle interviews har stort set været manglende relationel koordinering
mellem de der skal samarbejde. Det manglende kendskab til hinanden udfordrer
samarbejdet. Når sygeplejerskerne er spurgt til hvad der skulle ændres først hvis
26
Se bilag 7
61
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0063.png
samarbejdet skulle blive bedre, har alle svaret en større forståelse for og et større
kendskab til hinanden. Det kunne være en forståelse for hvorfor hjemmesygeplejen
ringede med en opgave lidt uden for normal praksis, men det kan også være en forståelse
for hvorfor AkutTeamet stiller alle mulige spørgsmål inden de kører ud, samt hvorfor de
beder hjemmesygeplejersken kontakte en læge i stedet for.
En enkelt sygeplejerske fra Gladsaxe fortalte, at der er sket et skred i anvendelsen af
AkutTeamet, efter hjemmesygeplejen er blevet adskilt fysisk fra AkutTeamet
27
. Tidligere
havde de et godt forhold til hinanden og sparrede også gerne om opgaven. Men da
AkutTeamet fik en anden fysisk adresse ændrede det forhold sig langsomt til at de ikke
bruger dem i særlig høj grad.
Den naturlige samarbejdspartner
En barriere der er opstået grundet den manglende synlighed er opfattelsen af
AkutTeamet, som den naturlige samarbejdspartner. En væsentlig del af AkutTeamets
opgaver er at agere faglig sparing efter behov til kommunens sygeplejersker og
assistenter. Alle interviewede sygeplejersker nævner vigtigheden af den faglige sparring,
når de har komplicerede borgerforløb. Forskellen er dog at hjemmesygeplejerskerne har
mange nære kollegaer som de foretrækker at spare med i dagligdagen, hvor
sygeplejersker ansat ved plejeboliger ofte er eneste sygeplejerske på vagt.
For sygeplejersker tilknyttet plejeboligerne er AkutTeamet en uundværlig
samarbejdspartner, da de ofte er alene med akut svækkede borgere. Akutsygeplejerskerne
er klar over situationen og udtrykker også i interviewet en særlig opmærksomhed på at
sygeplejerskerne her ofte er alene om opgaven og kører derfor også gerne ud en ekstra
gang. Forståelsen mellem sygeplejerskerne tilknyttet plejeboligerne og AkutTeamet,
italesættes som værende større og dermed har samarbejdet udviklet sig henimod at
AkutTeamet er den naturlige sparringspartner for sygeplejersker ansat ved plejeboligerne.
For sygeplejersker i hjemmesygeplejen er den naturlige sparringspartner deres
hjemmesygepleje kollegaer. Hjemmesygeplejen anvender derfor AkutTeamet i mindre
grad og ofte når der er en særlig årsag eller behov. Netop det at hjemmesygeplejen kun
anvender AkutTeamet ved særlige behov, bidrager ikke til en styrket forståelse af
hinanden, da der netop i disse situationer ofte er behov for en indledende
lægehenvisning. De særlige behov kan også være opgaver som ikke direkte er tiltænkt
AkutTeamets personale. I tilfælde af opgaver som ikke er tiltænkt AkutTeamet, opstår der
en usikkerhed omkring opgavesnitfladerne, som også bidrager negativt til samarbejdet.
Hjemmesygeplejen nævner endvidere at de ikke kan se hvorfor de skal bruge AkutTeamet
når de har samme kompetencer selv eller blandt deres nærmeste kollegaer. Samtidig
kender de ikke rigtig den sygeplejersker de ringer til ved AkutTeamet og ved derfor ikke
om vedkommende har de rette faglige kompetencer, hvilket de som regel ved når de
kontakter deres egne kollegaer.
27
I starten havde Gladsaxe Kommunes hjemmesygepleje adresse samme sted som akutteamet.
62
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0064.png
Hjemmesygepleje
Grundet store teams, er det muligt at
anvende de nærmeste kollegaer i
hjemmesygeplejen som faglig
sparringspartner. Da kendskabet til
kollegerne er større, er det lettere at
kontakte dem og man ved også præcis
hvem der er god til hvad.
Hjemmesygeplejerskerne har samme
kompetencer i deres egen gruppe og
føler derfor ikke samme behov fra andre
samarbejdspartnere.
Hjemmesygeplejerskerne ser det som et
problem i forhold til at løse opgaven
hos borgeren, at de ikke kender og
møder akutsygeplejerskerne så ofte,
Plejebolig
Sygeplejersker tilknyttet
plejeboligerne er ofte alene på
arbejde som sygeplejersker og har
derfor ikke mulighed for faglig
sparring vedrørende en borger. De
ser derfor AkutTeamet som en
yderst vigtig sparringspartner.
Sygeplejerskerne ser AkutTeamets
kompetencer som et glimrende
supplement til deres egne
kompetencer.
Sygeplejerskerne vil meget gerne
møde akutsygeplejerskerne oftere,
men har stor forståelse for at de
også har andre opgaver at foretage
sig end at besøge en plejebolig.
Flere besøg forventes at gavne
samarbejdet.
Sygeplejerskerne ser en fordel i at
akutsygeplejersken ikke kender
borgeren, da de ser borgeren med
”nye øjne”. Ofte er sygeplejen og
akutsygeplejen sammen om
borgeren, hvilket giver en god
synergi i kombinationen af deres
viden og erfaring.
Mulighed for
faglig sparring
internt
Behov for
sparringspartner
Behovet for
synlighed i
dagligdagen
Kendskab til
borgeren
Hjemmesygeplejen vurderer at
kendskabet til borgeren er vigtigt og vil
derfor hellere søge faglig sparring ved
en kollega, som også kender borgeren.
De kender jo også borgerens
symptomer og kan derfor vurdere ud fra
et bedre grundlag
Kommunikation
ved
henvendelse
Der er enighed om at det er ekstremt vigtigt at akutsygeplejersken agerer med
stor ydmyghed og forståelse for at sygeplejersken kontakter AkutTeamet med
ønsket om assistance og hjælp. Det gælder både ved opkald som er relevante,
men også opkald som akutsygeplejersken vurderer ikke at være indenfor
rammerne. Alle opkald om assistance foretages af en årsag, hvorfor en
afvisning eller overfladisk sparring skader mere end det måske gavner et andet
sted.
Kilde: Interviews udført med sygeplejersker fra de tre kommuner
... opgaverne klares bedre udenom AkutTeam, dels kender vi bedre
borgerne og dels kan vi tilbyde langt bedre kvalitet i de sundhedstilbud
der måtte være...”
Hjemmesygeplejerske i kommunen
Kunne godt bruge at vide, om man kan sparre med teamet i
tvivlstilfælde.
Sygeplejersker fra kommunal plejebolig
63
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0065.png
Kommunikationen omkring AkutTeamet
En anden barriere for samarbejdet har været den bevidste fremhævelse af AkutTeamet og
dermed den ubevidste manglende anerkendelse af hjemmesygeplejen det har medført.
Flere af hjemmesygeplejerskerne nævner at fortællingen om AkutTeamet fra starten har
været: ”at der nu ansættes særligt kompetente sygeplejersker” og ”at nu kan
kommunerne
forebygge indlæggelser gennem AkutTeamet”
28
.
Kommunikationen omkring AkutTeamet opfattes som etableringen af et uformelt hierarki,
som særligt de erfarne hjemmesygeplejersker har svært ved at forenes med. De nævner at
have samme kompetencer og uddannelse samt flere års erfaring end mange af de
sygeplejersker fra AkutTeamet, som de nu skal søge råd hos. Netop denne uformelle
hierarkiske opbygning vurderes at være stærkt begrænsende for samarbejdet, da netop
samarbejdet præges af en hierarkisk opfattelse og ikke et ligeværdigt samarbejde.
I
figur 5.16,
ses der dog ikke nogen sammenhæng mellem erfaring og opfattelsen af
samarbejdet med AkutTeamet, for så vidt angår de udkørende kommunale sygeplejersker.
Tyngden af de sygeplejersker der har besvaret spørgeskemaet er hovedsageligt
sygeplejersker med anciennitet over 11 år. Meget få sygeplejersker har haft mellem 0-5 års
anciennitet, hvorfor de to søjler er meget følsomme overfor de enkelte personers
besvarelser.
28
Dette er ikke direkte citeret fra interviews
64
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0066.png
Figur 5.16 De udkørende sygeplejerskers
AkutTeamet, fordelt på års anciennitet
5
4,5
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0-2 år
3-5 år
6-10 år
opfattelse
af
samarbejdet
med
11-15 år
16+ år
Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen
Note: n=105. Vurdering på en skala fra 1-5,
hvor 1 betyder ”meget uenig” og 5 betyder ”meget enig”. Der er
kontrolleret for forskellen mellem kommunerne, der er ingen synlig forskel i tendensen.
Uhensigtsmæssigt narrativ
I den udkørende hjemmesygepleje indikerede de udførte interviews, at der hersker et
negativt selvforstærkende narrativ blandt de ansatte. Narrativet forstærkes regelmæssigt,
da alle de interviewede udkørende sygeplejersker havde historier fra enten dem selv eller
kollegaer, som de kunne referere til. Hovedparten af de fortalte historier indeholdt
negative erfaringer omkring samarbejdet med AkutTeamet, og hvordan de kunne have
løst opgaven bedre selv.
Opgave snitflader
En af de praktiske udfordringer som også udfordrer samarbejdet er overdragelsen af
opgaver til og fra AkutTeamet.
Hvornår skal jeg tage kontakt?
Der er en helt overordnet usikkerhed omkring hvornår hjemmesygeplejen skal tage
kontakt til AkutTeamet og hvornår opgaven skal sendes via praktiserende læge eller 1813.
Det er en lang proces at få en akutsygeplejerske ud, ofte skal vi tage
kontakt til 1813, ellers har de ikke tid. Tager stort set kun kontakt i
forbindelse med en CRP måling, som skal gennem 1813
Hjemmesygeplejerske i kommunen
65
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0067.png
Flere hjemmesygeplejersker nævner, at de oplever, at kontakte AkutTeamet med ønsket
om et besøg, hvorefter de bliver bedt om at kontakte læge, da der er behov for en
lægefaglig vurdering. For at spare tid og unødige opkald er flere sygeplejersker begyndt
at gå direkte til 1813 eller almen praksis, da AkutTeamet alligevel efterspørger den
lægefaglige vurdering, før de rykker ud, eller fordi det ofte er lettere at anvende 1813.
Akutteamets sygeplejersker nævner at de ofte bliver kontaktet af hjemmesygeplejen
omkring en CRP måling, som de ikke må udføre uden en lægelig ordination, hvilket
udfordrer samarbejdet og den gensidige forståelse.
Krav forud for kontakt til AkutTeam
En anden udfordring der italesættes fra hjemmesygeplejen er, at akutsygeplejerskerne
fokuserer for meget på henvendelsesreglerne og hvilke opgaver de skal varetage, fremfor
at have fokus på borgerens behov.
Det kommer særligt til udtryk i forhold til hvornår AkutTeamet kommer ud. Der er
eksempler hvor det ikke har været muligt at udføre en TOBS
29
, som ellers er det
indledende krav for at rekvirere akutsygeplejersken. Det kan også være eksempler hvor
borgeren fejler flere ting, men hvor akutsygeplejersken ikke ser hele borgeren, men kun
den opgave, som ligger inden for deres ramme af det akutte.
Ved interviewet forklarer AkutTeamet at de ofte har en del spørgsmål til sygeplejersken
omkring borgeren, for netop at kunne prioritere i opgaverne og for at vurdere hvor akut
situationen er. De anerkender dog ikke, at de ikke har borgeren i fokus, men at de mange
spørgsmål er nødvendige for at vurdere, om de skal rykke ud med det samme, om der er
brug for en ambulance eller om faglig sparring med et par gode råd kan være
tilstrækkeligt.
Enkelte af AkutTeamets sygeplejersker nævner i spørgeskemaet, at der kan være
udfordringer når kommunens personale ringer, i forhold til at der ikke er udført de
nødvendige sygeplejefaglige redegørelser, såsom TOBS og ABCDE
30
, hvilket medfører at
akutsygeplejen risikerer at køre forgæves ud til en borger, da deres tilstand ikke er akut.
Der køres tit på opgaver, hvor borger ikke fejler noget. Der opleves
ligeledes store problemer med at sygeplejersker, assistenter ikke
[udfører] TOBS borger inden kontakt til Akutteam. Dette er en fast
aftale, der er lavet, da AkutTeamet opstartede, at det skal de.
Sygeplejerske, AkutTeam
Ofte vil de krav der stilles for at få AkutTeamet ud betyde at hjemmesygeplejen skal tage
ud til borger inden de kan rekvirere AkutTeamet, for at udføre en række analyser på
borgeren. Det på trods af at opgaven, der ønskes hjælp til ifølge sygeplejen, forventes at
ligge inden for rammerne af AkutTeamets opgaver. Når hjemmesygeplejen alligevel er ude
ved borgeren, virker det som et tidsspild at bruge sin tid på at rekvirere AkutTeamet, når
29
30
”Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdomme”
Metode til nødbehandling af borgere.
66
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0068.png
de ofte ville kunne udføre opgaven selv. Største forhindring for at løse alle opgaverne selv,
nævnes at være manglende adgang til samme udstyr som akutsygeplejerskerne har,
hvorimod manglende kompetencer klares med sparring og hjælp internt i
hjemmesygeplejegruppen.
5.8 Tryghed
En forudsætning for at særligt lægerne anvender AkutTeamet er, at der er stor tillid til
medarbejderne i AkutTeamet. Når en praktiserende læge tilkalder AkutTeamet for at
foretage en klinisk vurdering af en borger, så vil den praktiserende læge stadig have
behandlingsansvaret for borgeren. Samme tilfælde gør sig gældende når akuttelefonen
kontakter AkutTeamet, eller når hospitalet vælger at udlægge en ikke-færdigbehandlet
borger i eget hjem. I alle tilfælde beror samarbejdet på at lægerne er trygge ved at
anvende AkutTeamets personale.
Netop tryghed ved anvendelse har været et af de emner som AkutTeamet har haft fokus
på fra starten af projektet. Indledningsvist satte AkutTeamet et væsentligt mål om at alle
medarbejdere skulle have minimum fem års erfaring og også erfaring fra både primær og
sekundær sektor. En væsentlig del af at opnå højst mulig tryghed i anvendelse blev
forsøgt løst ved at ansætte sygeplejersker, som både havde den fornødne erfaring og
uddannelse
31
.
En meget stærk forudsætning for at opnå tryghed ved AkutTeamet er, at medarbejderen
der skal anvende AkutTeamet, opfatter AkutTeamets
arbejde som værende ”af høj
kvalitet”,
jævnfør figur 5.17.
Et højt fagligt kompetenceniveau har ved ansættelsen af
AkutTeamets sygeplejersker været et særligt fokus punkt.
31
Anæstesi- og intensivsygepleje.
67
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0069.png
Figur 5.17 Tryg ved at anvende AkutTeamet
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
-0,1
-0,06
0,09
0,00
0,00
0,14**
0,18***
0,61***
Note:
Stjernerne indikerer signifikansniveauer på henholdsvis *** p>99 pct.; ** p>95 pct. Koefficienterne er
skrevet over figuren, hvilket indikerer størrelsen på påvirkningen af den specifikke faktor inden for skalaen fra
1-5. Alle effekterne er kontrollerede for hinanden, såvel som for faggruppe. Se bilag 6 for flere detaljer.
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
Foruden den høje faglige kvalitet har
”et godt
samarbejde omkring borgeren” og
”en
god
indledende dialog mellem henvender og AkutTeam”, en væsentlig betydning for at være
tryg ved AkutTeamet. At et velfungerende samarbejde og dialog mellem henvenderen og
AkutTeamet styrker trygheden ved at anvende AkutTeamet er ikke overraskende, særligt
ikke i lyset af den væsentlige betydning samarbejdet har for opfattelsen af AkutTeamet
jævnfør tidligere afsnit.
5.9 Værdiskabelse
I dette afsnit kigges der på den værdi som AkutTeamet har skabt i samarbejdet med de tre
kommuner. Værdiskabelse skal forstås i et bredere perspektiv end blot økonomiske
gevinster.
Afsnittet omkring værdiskabelse baseres på budgettal for AkutTeamet, en subjektiv
vurdering af den værdi som AkutTeam-samarbejdet inklusiv frikommunehjemlerne har
skabt for kommunerne i det tværkommunale samarbejde samt en vurdering af
serviceløftet set fra et borgerperspektiv. Endelig nævnes kort indikationer på AkutTeamets
evne til at forebygge indlæggelser. Som tidligere beskrevet, har det ikke været muligt at
udføre en statistisk valid opgørelse af dette forhold og dermed beregne en direkte gevinst
af AkutTeamets evne til at forebygge indlæggelser, da de relevante data ikke er
tilgængelige
68
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0070.png
5.9.1 Driftsøkonomi
Budgettet for AkutTeam ligger i 2020 på ca. 9 mio.kr. med en fordelingsnøgle beregnet på
baggrund af antallet af borgere i kommunen indenfor den givne målgruppe +65 år.
Igennem alle årene har der hvert år været et mindreforbrug, som er delvist overført til det
efterfølgende budgetår. I indeværende år (2020) estimeres der at være et mindreforbrug i
omegnen af 1. mio. kr. (ekskl. tidligere års overførte midler).
Tabel 5.5 Fordeling af AkutTeamets finansiering, 2020
Kommune
Gentofte
Gladsaxe
Rudersdal
Andel
38%
29%
33%
Pris (t.kr)
3.442
2.626
2.989
Af de 9 mio. kr. som er budgettet for AkutTeamet, er der en lønramme på ca. 8. mio. kr.
samt en driftsramme på ca. 1. mio. kr. fordelt på understående poster:
Tabel 5.6 Budget 2020
Specifikation
Kompetenceudvikling
Uddannelse
Medicinudgifter,
sygeplejeartikler og
undersøgelsesmaterialer samt
tasker og udstyr
Bilers drift, bøger, tidsskrifter og
abonnementer, inventar, it og
telefoni, kontorartikler,
mødeforplejning, uniformer,
værnemidler og øvrige udgifter
Ejendomsservice/husleje
Akutsygeplejersker og leder af
AkutTeam
Korrigeret budget 2020
35 t.kr.
Borgerrettede udgifter
372 t.kr
Driftsudgifter
622 t.kr
Ejendomsdrift
Lønramme
55 t.kr
7.943 t.kr
69
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0071.png
5.9.2 Samarbejdet
Akutteamet medfører ifølge sundhedscheferne en bedre og mere smidig overgang
mellem primær og sekundær sektor for borgerne. De normalt skarpe sektorgrænser er
blevet smidigere, da AkutTeamet er
lykkedes med at være ”et fælles tredje”, som dækker
det gab, der let opstår mellem hospitalernes behandlingsopgaver og kommunernes
plejeopgaver.
Akutteamets høje kompetenceniveau og professionalisme i det udførte arbejde har
opnået en stor respekt blandt de eksterne samarbejdsparter. Netop den store respekt
blandt de eksterne samarbejdsparter skyldes også AkutTeamets unikke konstruktion, hvor
teamets medarbejdere er fritaget fra den normale drift og dermed har mulighed for at
rykke ud til borger straks efter henvendelsen fra eksempelvis 1813.
Det at hospitalet og akuttelefonen skal forholde sig til færre samarbejdsparter og
arbejdsgange
32
er en klar fordel for dem. En sammenlægning af indgangen til tre
kommuner gennem en akutfunktion, medfører en forsimplet arbejdsgang for eksempelvis
1813. Netop det at gøre samarbejdet mere simpelt mellem primær og sekundær sektor
har været i fokus længe. Sammenlægninger af akutfunktioner fremstår derfor som et
positivt skridt på vejen til dette mål. Særligt på akutområdet giver samarbejde mellem
kommuner god mening, da der opnås én forsimplet indgang til flere kommuner samtidig
med det samlet set større borgergrundlag indebærer en bedre kapacitetsudnyttelse.
Det styrkede samarbejde mellem særligt akuttelefonen og 1813 har dog også givet
udfordringer i forhold til en opgaveglidning, som vurderes at være unik for AkutTeamet.
Det erfares at flere opgaver med tiden bliver gjort til kommunale akutfunktionsopgaver,
hvor det eksempelvis tidligere var 1813 eller hospitalet som selv kørte ud til borgerne. Det
drejer sig i særdeleshed om de opgaver, som ikke betegnes som akutte, herunder særligt
at tage blodprøver. AkutTeamet vurderer i stigende grad at blive anvendt til udførelse af
planlagte blodprøver bestilt af regionen. Dette er et opmærksomhedspunkt, da det ikke
vurderes at være en del af det kommunale AkutTeams opgaver. Nærværende udfordring,
er ikke belyst yderligere i denne evaluering, men kan med fordel behandles separat,
herunder med en opmærksomhed på de økonomiske konsekvenser af denne
opgaveglidning.
5.9.3 Serviceløft
Der er blandt sundhedscheferne i de tre kommuner enighed om, at det fælles AkutTeam
bidrager til et serviceløft over for kommunens borgere. Der hvor nærværende AkutTeam
udfører et serviceløft vurderes særligt at være på muligheden for at påbegynde medicinsk
behandling straks efter lægens ordination (medicinhjemlen) såvel som de særlige faglige
kompetencer akutsygeplejerskerne har indenfor IV-medicinsk behandling.
Flere sygeplejersker i hjemmesygeplejen kan i dag udføre IV-medicinsk behandling af
borgere, hvilket gør at opgaven i stigende grad kan løses i regi af hjemmesygeplejen. Dog
32
Ved sammenlægning af akutfunktioner, er der ikke længere 29 forskellige tilgange i regionen.
70
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0072.png
er det ikke alle hjemmesygeplejersker der har den nødvendige erfaring og rutine i at løse
opgaven
33
.
Det at flere borgerne kan få udført IV-behandling i hjemmet og at kompetencen og
erfaringen er til rådighed hele døgnet, som minimum gennem AkutTeam, giver de tre
kommuner i projektet en mulighed for at hjemtage flere IV patienter for hospitalet. Netop
det at kommunen har mulighed for at hjemtage flere borgere italesættes som et
serviceløft, jævnfør borgerundersøgelsen.
5.9.4 Forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser
Et af de ønskede effektmål ved etableringen af den fælles akutfunktion på tværs af de tre
kommuner var, at forebygge unødvendige indlæggelser, det vil sige indlæggelser, hvor
der reelt ikke er brug for hospitalsbehandling.
Det har desværre ikke været muligt at udføre en statistisk valid analyse af AkutTeamets
evne til at forebygge indlæggelser i forbindelse med denne evaluering (jf. også afsnit 1.3).
Dermed er det heller ikke muligt at beregne en eventuel værdi heraf.
Når det er sagt, så skal det nævnes, at Akutteamet som et supplement til en mere korrekt
metodisk tilgang i en periode på 5 måneder i løbet af 2018 manuelt registrerede hver
gang de potentielt havde forebygget en indlæggelse. Registreringen er foregået ved at
akutsygeplejersken og henvenderen i samråd har vurderet, hvorvidt den enkelte borger
ville være blevet indlagt såfremt akutteamet ikke havde leveret en indsats. Hvis der var
enighed om at akutteamet har forhindret en indlæggelse, er registreringen sket. Ifølge
denne registreringsmetode blev der forebygget omkring 15 indlæggelser pr. kommune i
de registrerede fem måneder
34
.
Endvidere bemærkes det, at en praktiserende læge i spørgeskemabesvarelsen citeres for
at sige følgende:
”Uvurderligt stykke arbejde de udfører. Forebygger mange indlæggelser.”
(Citat praktiserende læge i Gentofte)
ligesom temaet også fylder en del i
borgerinterviewene i næste afsnit.
33
34
AkutTeam sygeplejerskerne kan som de eneste også anlægge en venflon.
Kilde:
Midtvejsevaluering af AkutTeam i Gentofte-, Gladsaxe- og Rudersdal Kommune
71
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0073.png
5.10 AkutTeamets indsats set fra et borgerperspektiv
Følgende afsnit er udarbejdet af Marselisborg Consulting
Dette afsnit præsenterer borgernes oplevelser med AkutTeamet. Evalueringen bygger
videre på midtvejsevalueringens borgerinterviews, som tydeliggjorde, at borgerne i høj
grad er tilfredse med AkutTeamet.
Denne slutevaluering tager ”spadestikket dybere” og ser på,
hvad der i særlig grad
karakteriserer borgernes oplevelser med AkutTeamet. Evalueringen ser således på, hvad
borgerne fremhæver som betydende for deres tilfredshed med besøget. I særlig grad har
evalueringen udforsket, hvad borgeren med egne ord fremhæver som vigtigt for deres
oplevelse af tryghed i den del af deres sygdomsforløb, som AkutTeamet har været inde
over.
Oplevelsen af tryghed har været rammen for at spørge ind til borgernes oplevelser.
Dermed har analysen fokuseret på at undersøge, hvordan såvel rammerne, oplevelsen af
medarbejderne samt rutinerne i sygdomsforløbet medvirker til at understøtte
tryghedsoplevelsen. Endelig har der også været et særligt fokus på oplevelsen af
kontinuitet i behandlingsforløbet, hvilket andre undersøgelser ofte peger på har
betydning for borgeroplevelsen
35
. Dette har givet en række værdifulde indsigter til
borgerens oplevelser af emner såsom kontinuitet, sammenhæng, fagligt ansvar og
handlemuligheder, som er beskrevet i det følgende.
Evalueringen af borgernes oplevelser med AkutTeamet er gennemført af Marselisborg
Consulting, der trækker på erfaringer med en række tilsvarende analyser. Evalueringen
baserer sig på 26 borgerinterviews med 25 borgere, der enten har mødt AkutTeamet i et
enkeltstående besøg, fx på baggrund af henvendelse til læge eller 1813, eller borgere, der
har haft et længere forløb, fx med intravenøs behandling efter udskrivelse fra et sygehus.
Borgerne er udvalgt fordelt på de tre kommuner og med vægt på at sikre spredning i
forhold til køn, alder og besøgstype
36
. Den metodiske baggrund for evalueringen er
uddybet i afsnit 4.2.
5.10.1 Sammenfatning: Borgerforløbet hos AkutTeamet
På tværs af alle interviewene udtrykker borgerne stor tilfredshed med besøget fra
AkutTeamet. Det ses især som en positiv oplevelse, at det faktisk er muligt at få en
målrettet, sammenhængende sundhedsfaglig indsats i eget hjem, der arbejder med
direkte lægefaglig kontakt, og som sikrer konkret handlen i borgerens forløb. Ofte kender
borgerne ikke til muligheden for besøg fra AkutTeamet inden første besøg og fremhæver
det som en positiv overraskelse, at det er muligt at få denne type indsats i eget hjem.
Se bl.a. Vive (2020): Fra hospital til hjem
–
Skrøbeligheder i ældres forløb i en landkommune,
Dansk Sundhedsinstitut (2010): Er der styr på mig? Sammenhængende patientforløb fra patientens
perspektiv
36
Det har dog i praksis været vanskeligt at rekruttere især mænd til interviewene, hvilket er
uddybet i metodekapitlet, afsnit 4.2.
35
72
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
På tværs af interviewene beskriver borgerne en række oplevelser, hensyn og prioriteter,
der er særligt betydende for dem, især:
At kunne være i eget hjem
gør, at man kan opretholde rutiner, kontakter og
hverdagens gøremål, og det giver oplevelsen af tryghed.
At behandlingen er tilgængelig
i eget hjem med kort responstid, også i
ydertidspunkterne, mindsker bekymringer over sygdommens udvikling.
At AkutTeamet koordinerer den relevante lægekontakt
er afgørende for
borgerne, da mange oplever det vanskeligt at få en kontakt med, kommunikere
relevant med og komme til lægen eller på sygehuset.
At AkutTeamet er handlende efter en kendt plan
giver en oplevelse af en
sammenhængende indsats og handling i forhold til borgerens sygdom.
At
AkutTeamets
indsats
fremstår
kompetent,
velforberedt
og
imødekommende
giver en umiddelbar oplevelse af tryghed og kontinuitet i den
situation, som AkutTeamet er kaldt ud til.
Disse oplevelser går igen i borgernes fortællinger på forskellig vis. Betydningen af disse
dele varierer også undervejs i forløbet, da der ofte sker en udvikling i borgerens
oplevelser, fra de opdager, at det er muligt at få besøg af en sygeplejerske i eget hjem,
hen over selve besøget til besøget afsluttes. Derfor er evalueringen bygget op omkring
fire faser i et borgerforløb hos AkutTeamet, der er beskrevet og illustreret nedenfor:
Inden det første besøg
som beskriver borgerens oplevelser med at få viden om
muligheden for at få indsats fra AkutTeamet i eget hjem. Borgerne fremhæver især
det, at der er mulighed for en tilgængelig og sammenhængende sundhedsfaglig
indsats i eget hjem som afgørende. Derudover er det væsentligt, at indsatsen også
er tilgængelig i ydertiderne.
Det første indtryk
som beskriver, hvad borgeren oplever, når AkutTeamet
kommer indenfor i deres hjem første gang. Borgerne er især optaget af, at
formålet med besøget er kendt på forhånd og givet af en læge (fra sygehus eller
egen læge), og at AkutTeamet følger op på den kendte viden ved at være
velforberedte, imødekommende og have det rette udstyr. Dette giver indtryk af
sammenhæng.
Undervejs i besøget/forløbet
fokuserer på borgerens oplevelser med
AkutTeamets håndtering af besøget og den opgave, de har i besøget. Her er
borgerne optaget af, at AkutTeamet er handlende, og at de ved kommunikation
med lægen kan håndtere ændringer. Denne koordination er særligt relevant, da
flere borgere beskriver netop den relevante kontakt med lægen som vanskelig.
Ved afslutning af besøget/forløbet
sætter fokus på overgangen til det, som sker
efter AkutTeamets indsats. Borgerne fremhæver især det, at der er italesat en klar
forventning om det næste skridt. Endvidere oplever de borgere, som teamet på
eget initiativ har fulgt op på, at det er meget beroligende at vide, at de følger med.
73
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0075.png
Disse centrale fund er illustreret i figuren nedenfor, der danner rammen for den
nedenstående uddybning af de centrale borgeroplevelser.
Figur 1. Sammenfatning af borgernes oplevelser under et forløb hos AkutTeamet
Inden det første
besøg
Mulighed for indsats i eget
hjem
Tilgængelighed af relevant
behandling
Tilgængelighed i
ydertidspunkter
1234
Det første indtryk
Sammenhæng gennem
en kendt plan
En imødekommende og
velforberedt indsats
Undervejs i
besøget/forløbet
Handling og pro-aktivitet ud fra
en kendt plan
Ved afslutningen af
Direkte, relevant og fokuseret
besøget/forløbet
kommunikation med læger
Kontinuitet ved formidling
En koordineret og fagligt
af en klar plan
kompetent indsats
Opfølgning på udvalgte
borgere
5.10.2 Inden det første besøg
Borgerne oplever
grundlæggende det at få tilbudt
et besøg af eller forløb med
AkutTeamet som trygt. De er
tilfredse med og glade for at få
tilbuddet om et eller flere besøg
fra AkutTeamet.
1. Inden det første besøg
lægger borgerne især
vægt på:
Muligheden for indsats i
eget hjem
Tilgængeligheden af
relevant behandling
Tilgængeligheden i
ydertidspunkter
Borgerne har fremhævet en række elementer, som har været særligt betydende inden det
første besøg, jf. boksen. Disse er uddybet nedenfor.
Muligheden for indsats i eget hjem
På tværs af interviewene er det særligt interessant at, at ønsket om at undgå en
indlæggelse eller minimere en periode, de er indlagt, fylder meget. Samtlige borgere har
undervejs i interviewene på en eller anden vis fremhævet, at de tillægger det stor værdi at
kunne blive i eget hjem under behandling.
Særligt interessant er det, at borgere
–
uanset sygdomshistorik
–
har klare forestillinger
om, hvad det vil sige at være indlagt, og hvorfor de ikke ønsker dette. Det kan være
forestillinger, som stammer fra egne erfaringer, pårørende eller bekendtes erfaringer eller
mediedækningen m.m. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellem det forløb,
som de forventes at indgå i
–
såfremt de var blevet indlagt fremfor at modtage et besøg
74
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0076.png
fra AkutTeamet
–
og de billeder, som borgerne fremhæver. Men det er tydeligt fra
interviewene, at forestillingen om en indlæggelse fylder meget hos borgerne.
Centralt i oplevelsen er, at flere borgere ser deres eget hjem som en tryg ramme selv i en
sygdomssituation. Her fremhæver de især de vante rammer og rutiner, som de kan
opretholde i eget hjem. På spørgsmålet om betydningen af at være hjemme fremhæver en
borger eksempelvis:
...Det havde jeg det fint med. Det var mig, der gerne ville hjem. Jeg
hader at ligge på hospitalet. Jeg tænkte, alle mine blomster går ud. Jeg
tænkte, kan vi klare den derhjemme, så er det, det vi gør...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
For andre drejer de vante rammer og rutiner sig om at være i egen seng med sin egen
dyne og pude, at kunne gå en tur i de vante omgivelser og at kunne få hyppigere besøg.
Netop egen seng og maden fremhæver denne borger som betydningsfuldt i forhold til at
være hjemme:
...Så er det jo fedest at være derhjemme. Simpelthen fordi din egen
seng bare er meget bedre end hospitalssengen, og maden smager
bedre derhjemme. Det er bare meget sjovere at være derhjemme...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
Borgerne oplever, at det er trygt at vide, at nogle kommer til dem. For de enkeltstående
besøg er borgerne informeret om, at AkutTeamet kommer samme dag. Borgerne oplever
som regel, at teamet kommer hurtigt og inden for et par timer.
En borger har et sår, der efter et døgn ikke er stoppet med at bløde. Til træning vender
hun med sin fysioterapeut, hvad hun skal gøre. Sammen ringer de til 1813, som sender
AkutTeamet. Hun fremhæver især AkutTeamets hurtige responstid, men også deres evne
til at planlægge deres besøg med udgangspunkt i borgernes dagligdag:
...Jeg kunne nå at cykle hjem, og så kom hun…
Kvinde, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
Der er dog også enkelte eksempler på borgere, som ikke føler sig velinformerede om, at
AkutTeamet kommer inden besøget
–
og at dette skaber en umiddelbar utryghed.
En overvejende del af eksemplerne, hvor borger ikke oplever at være blevet informeret
inden AkutTeamets besøg, kommer fra hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen. Borgeren
kan fortælle, at hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen havde virket bekymret ved sidste
besøg, og nogle borgere fortæller, at hjemmesygeplejen/hjemmeplejen ville kontakte
75
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0077.png
borgers egen læge. For borgeren er det dog svært at se sammenhængen til, at
AkutTeamet kort tid efter står foran deres dør.
En del af de borgere, som både har besøg af hjemmeplejen og/eller hjemmesygeplejen
samt AkutTeamet oplever, at det er mange forskellige aktører omkring dem og kan let
blive forvirret over dette. Fx beskriver en borger, som er konfus i situationen, at
hjemmeplejen har tilkaldt AkutTeamet, uden at hun har været informeret. Hun bliver
overrasket over besøget, fordi hun ikke selv oplever, at hendes situation er akut:
...Det var to, der kom samtidig. Og jeg må indrømme, at jeg blev
forskrækket, da jeg lukkede op, for nu havde jeg haft forskellige, der
havde været her og kontakt med lægen, og jeg ved ikke hvad. Men jeg
tror, at det der slog hovedet på sømmet, det var, at mine blodprøver,
der blev taget ugen før, jeg skulle på hospitalet. De viste pludselig, at
jeg havde en virus. Og jeg tænkte, jeg har lige været hos egen læge og
få taget blodprøver
–
og de var ok...
Kvinde, Gentofte, der har haft besøg af AkutTeamet
Et andet eksempel kommer fra en borger, som efter kontakt med lægen får besøg af
AkutTeamet. Men borger har ikke forstået, at lægekontakten ville føre til et besøg:
...Vi var slet ikke klar over, hun kom faktisk. Du havde ringet til lægen
og fortalt, hvor dårligt du havde det, og så gik der måske en time eller
to, og så var hun der. Så kom der en sygeplejerske. Vi var slet ikke klar
over, hvordan hun egentlig kom...
Pårørende til kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
Samlet set er det væsentligt, at alle borgere er positive over muligheden for at få besøg i
eget hjem med kort responstid og især det at kunne blive i eget hjem længst muligt i
deres sygdomsforløb. De lægger særligt vægt på muligheden for at opretholde vante
rammer og rutiner. Enkelte borgere fremhæver dog, at de ikke oplevede at være
informeret om, at teamet kom, og blev derfor overraskede.
Tilgængeligheden af relevant behandling
Når borgerne får tilbuddet om et besøg af AkutTeamet, er det også væsentligt for dem, at
dette indebærer en større tilgængelighed af relevant behandling. Flere borgere
fremhæver, at lægen og vagtfunktionen i 1813 ikke i samme grad besøger borgerne i eget
hjem som tidligere. Flere borgere fremhæver, at de ser AkutTeamet som et trygt og
hurtigere alternativ til selv at skulle til lægen, hvilket for flere borgere i målgruppen er
særdeles vanskeligt.
Først og fremmest beskriver flere, at det kan virke uoverskueligt og vanskeligt faktisk at
komme igennem til lægen og få bestilt en tid, når de er svækkede.
76
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0078.png
For det andet fremhæver flere borgere
–
især borgere, der har været igennem et længere
sygdomsforløb
–
at de er afhængige af pårørende til at kommunikere med lægen og få
bestilt en tid, og de ønsker ikke at besvære deres pårørende mere end højst nødvendigt:
...Man orker det ikke. Man er så træt, så man orker det ikke. Det er jo
kun, fordi sygeplejersken fra hjemmeplejen kom. Og sagde det går ikke
mere det der. Hun kunne få fat i ham [lægen] og ringede. Fordi man
orker det ikke selv. Min datter ringer også tit. For hvis jeg har givet op...
Kvinde, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
For det tredje fremhæver flere borgere, at de rent fysisk har svært ved at komme til lægen.
Netop derfor er det væsentligt at have AkutTeamet som et alternativ til et traditionelt
hjemmebesøg fra lægen. Eksempelvis sidder en borger i kørestol og er derfor afhængig af
at bestille kørsel for at komme til lægen. Borgeren har haft flere enkeltstående besøg af
AkutTeamet, da lægen rekvirerer AkutTeamet til akutte problemstillinger:
... Der har også været nogle gange, hvor jeg har skulle have undersøgt
et eller andet udslæt. Så har jeg fået en tid deroppe [hos lægen]. Og så
har jeg bestilt en kørsel. Og så er jeg selv kommet derop. Med rimelig
meget besvær, men jeg kan godt. Så det har været til akutte ting [at
AkutTeamet er kommet]...
Kvinde, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
Borgerne ser således AkutTeamet som en markant forbedring af deres mulighed for
relevant sundhedsfaglig behandling, da netop kontakten til sundhedssystemet kan være
vanskelig og uoverskuelig i en sårbar situation og på grund af deres fysiske
begrænsninger. Det tyder i disse situationer på, at AkutTeamets funktion bidrager til at
gøre kontakten med lægen mere tilgængelig for borgere, som er svækkede og derfor ser
lægekontakten som en (for) stor opgave.
77
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0079.png
Tilgængeligheden i ydertidspunkter
Det at blive syg uden for lægernes og apotekernes åbningstid opleves for mange borgere
som en utryg situation. Dette gælder både mellem kl. 16 og 8, men også i weekender og
på helligdage. I en sådan situation udtrykker de, at muligheden for at få et besøg fra
AkutTeamet skaber tryghed.
For det første oplever borgerne, at AkutTeamet fremstår som kompetente til at udføre de
undersøgelser og observationer, som de foretager under et besøg. Teamet er således et
alternativ som fagligt er på niveau med den forventning, som borgerne har til egen læge
eller lægevagten. Netop dette fortæller en kvinde:
...Hvis jeg kunne være kommet op til lægen, som er i lægevagten. Det
havde da også været udmærket. Det havde jeg selvfølgelig gjort. Det
havde jo selvfølgelig været ligeså godt formentlig som at få en
sygeplejerske ud...
Kvinde, Gentofte, der har haft besøg af AkutTeamet
For det andet oplever borgerne det som betryggende, at AkutTeamet har adgang til
medicin, så deres behandling kan startes eller fortsættes med kort responstid. Dette giver
en ro og bliver italesat som helt naturligt og i forlængelse af tilbuddet om behandling i
eget hjem, at AkutTeamet har medicinen med.
Eksempelvis var en borger udfordret af, at apotekets IT-systemer var gået ned, og hendes
pårørende derfor ikke kunne hente den udskrevne medicin til en blærebetændelse
indenfor apotekets åbningstid. Det var utrygt at skulle vente med at opstarte en
behandling til mandag morgen, og hun fortæller derfor:
...Ja [hun havde det i tasken]. Der ligger fem i sådan en, man trykker
ud. Der havde hun taget en, det måtte være til en anden, så fik jeg de
der fire jeg kunne starte med til vi kunne komme på apoteket og hente
de andre. Og der var der slet ikke noget problem. Overhovedet...
Kvinde, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
Borgerne oplever således AkutTeamet som et kompetent alternativ til behandling fra egen
læge i ydertidspunkter. Oplevelsen bygger dels på sygeplejerskernes faglighed, men også
deres mulighed for at starte en behandling med den rette medicin, som de ser som en
naturlig forlængelse af det at kunne modtage behandling i eget hjem.
78
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0080.png
5.10.3 Det første indtryk
Borgerne beskriver det første
indtryk af AkutTeamet som trygt
og professionelt. Det handler
blandt andet om tydeligheden af
den plan, der er lagt, og om
teamets fremtoning, jf. boksen.
Disse emner er uddybet nedenfor.
2.
Ved
det første indtryk
lægger borgerne især
vægt på:
Sammenhæng gennem en
kendt plan
En imødekommende og
velforberedt indsats
Sammenhæng gennem en kendt plan
Størstedelen af de interviewede borgere oplever, at Akutteamet har en klar plan ved
ankomst. Den plan er givet enten af egen læge eller 1813, som ofte rekvirerer AkutTeamet
til enkeltstående besøg, eller af sygehuset (eller eventuelt egen læge), som står bag, når
AkutTeamet rekvireres til forløb.
Borgere i forløb italesætter tydeligt den lagte plan, som sygehuset (oftest) står bag.
Borgerne beskriver, at de oplever det som trygt, at det er den kendte læge på sygehuset,
som tilrettelægger og formidler planen, og at planen rækker ud over forløbet med
AkutTeamet. Eksempelvis oplever en borger, at der er lagt en plan for borgerens forløb
allerede inden teamets besøg:
...Man fortæller mig fra hospitalets side, da jeg tager hjem, at der vil
komme en
[…],
som vil give mig de der indsprøjtninger...
Mand, Gentofte, der har haft besøg af AkutTeamet
Borgerne oplever i den forbindelse også, at den plan, som sygehuset har lagt, i hovedtræk
bliver fulgt. Der gives i interviewene flere eksempler på, at de oplever medicingivningen på
præcis samme måde som hospitalet, og at det derfor virker som en sammenhængende
behandling.
For borgere, hvor AkutTeamet er på besøg en enkelt gang, er det ofte 1813 eller egen
læge, som har sendt AkutTeamet. Her oplever borgerne, at lægen fortæller dem om
planen i telefonen forud for AkutTeamets ankomst. De oplever yderligere, at AkutTeamet
først i besøget forklarer, hvorfor de er ankommet, og hvad det er, de skal. Borgerne
beskriver det som trygt, at der er overensstemmelse mellem det, som lægen siger, og det,
som AkutTeamet nævner i deres introduktion til besøget.
Interviewene byder dog også på tilfælde, hvor der ikke er en overensstemmelse mellem
borgerens forventning og AkutTeamets plan. Eksempelvis blev der tidligere nævnt et par
tilfælde, hvor borger ikke følte sig informeret om, at AkutTeamet ville komme.
En anden borger
–
der har stomi
–
oplever, at hans direkte efterspugte behov ikke er
blevet hørt, da han beder om hjælp. Konkret fortæller han, at han vågner midt om natten
79
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0081.png
viklet ind i ledninger og afføring. Borgeren vikler sig selv ud af ledningerne og ringer til et
nummer han har fået (antageligt 1813) for at give besked om, at der skal afsættes ekstra
tid til hjemmeplejen næste dag. Han oplever, at AkutTeamet ankommer efter kort tid for
efter at hjælpe med ledningerne, som borgeren selv har ordnet, og mærker ham på
maven, om alt er som det skal være. Han fortæller, at de overlader at fjerne afføringen til
dem, der kommer senere. Borgeren fremhæver i interviewet, at hans eneste ønske var at få
ekstra hjælp til vask den følgende dag, og at han derfor ikke føler sig set og hørt i dette
behov.
Fra et borgerperspektiv er det afgørende for oplevelsen af tryghed, at borgerne kender
planen samt er bevidst om, hvem afsenderen bag planen er, ligesom borgerne bemærker,
at AkutTeamet tydeligt kan italesætte planen. Dette gælder, uanset om der er tale om
forløb eller enkeltstående besøg. Endvidere er det tydeligt, at borgerne bemærker, at
teamet følger planen. Omvendt er der enkelte eksempler på, at borgerne oplever det som
utrygt, når der ikke er overensstemmelse mellem planen for besøget og borgernes
forventninger. Det tyder på, at borgerne i de fleste tilfælde er bevidste om og sætter pris
på, at der er koordination og sammenhæng mellem AkutTeamets indsats og den
ansvarlige læge, der har rekvireret teamet.
En imødekommende og velforberedt indsats
Borgerne fremhæver, at AkutTeamets fremtoning betyder noget særligt for dem. Det er
beskrivelser af AkutTeamet som søde, smilende, imødekommende, professionelle og
kompetente, som går igen på tværs af interviewene. Flere bemærker, at AkutTeamet
formår at virke rolige og have overskud i en ellers sårbar situation.
For det første er det tydeligt, at mange oplever, at sygeplejerskerne er imødekommende,
og de derfor intuitivt får en god relation og ”kemi” med dem. Dette kommer også af, at
flere af sygeplejerskerne er gode til at spørge lidt ”rundt om” borgeren og give dem
tryghed den vej igennem. En borger fortæller bl.a. om besøget, at:
...Det var utrolig positivt, [og at akutsygeplejersken var] meget venlig,
kompetent...
Mand, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
En anden borger fortæller lignende om sit møde med AkutTeamet:
...Jeg har intet andet at sige end positivt. Hun var empatisk og
smilende, stille og rolig. Det kunne ikke være bedre...
Kvinde, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
Enkelte borgere har en anden oplevelse af AkutTeamet. Sygeplejerskerne kan fremstå som
travle og uforstående over, hvad de skal hos borgerne. Det drejer sig om enkeltstående
besøg fra AkutTeamet, hvor borgerne ikke oplever, at der bliver spurgt ”rundt om” dem
80
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0082.png
eller hvor tiden er for knap til at opbygge en relation. En kvinde oplever, at de er ”gået
skævt
af hinanden”:
...Mit indtryk var, at jeg følte mig lettere irriteret. Hun virkede som om,
det var noget pladder. Hun sagde ingenting, som kunne misforstås
eller noget som helst. Men man har jo sine attituder...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
For det andet medvirker det også til oplevelsen af AkutTeamet, at de fremstår
kompetente. Dette gælder både det, som de spørger om, og den måde, de besvarer
spørgsmål fra borgerne. Men med til historien hører også, at de fleste borgere beskriver,
at det virker meget velforberedt
–
næsten overvældende
–
at sygeplejerskerne har meget
udstyr med sig. Der er flere historier om, hvordan deres udstyr ”fylder hele stuegulvet”, når
taskerne pakkes ud. En enkelt borger
–
med en interesse for arbejdsmiljø
–
kommenterer
på, hvor overvældende hun selv så det som borger og derfor ikke kunne lade være med at
tænke på, hvordan det påvirker sygeplejerskernes arbejdsstillinger, at de skal tage dette
udstyr med og pakke det ud i så mange forskellige hjem.
Udstyret og sygeplejerskernes italesættelse af det er således med til at få dem til at
fremstå som velforberedte. AkutTeamet udviser, at de ved, hvad de skal med udstyret,
men også hvordan de anvender det:
...Så derfor kom teamet, det vidste jeg ikke, buldrende ind med to store
rygsække. Og de sagde, nu skal du ikke være forskrækket. Nej nej det
er jeg heller ikke. Så gik de så i gang med at måle og agere. Og da de
var færdige, sagde de, du fejler ikke noget...
Kvinde, Gentofte, der har haft besøg af AkutTeamet
For det tredje oplever borgerne, der er i forløb, at AkutTeamet er gode til at forberede sig
på det næste besøg og forudse, hvad det er de kommer til at mangle, og derfor tager det
med:
...Der var en eller anden dag, hvor der manglede et eller andet. De
skulle hive noget ud med. Det var for at tage en blodprøve. Det
manglede, sommerfugle eller hvad de kalder det. Det manglede, og så
skulle den næste have det med. De taler om en derovre, og de vidste
hvad de skulle have med, så det virkede fint...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
Dermed er både fremtoning og udstyr med til at understrege, at indsatsen for borgerne
som hovedregel opleves som imødekommende og velforberedt, og at borger ser en klar
sammenhæng i indsatsen.
81
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0083.png
5.10.4 Undervejs i besøget/forløbet
Undervejs i besøget er der flere
elementer, som borgerne lægger
vægt på. Især det, at AkutTeamet
er handlede, har en direkte
kommunikation med relevante
læger og at deres indsats fremstår
som koordineret er væsentligt, jf.
boksen til højre.
Disse emner bliver uddybet i de
kommende afsnit.
3. Undervejs i besøget/forløbet
lægger
borgerne især vægt på:
Handling og pro-aktivitet
ud fra en kendt plan
Direkte,
relevant
og
fokuseret kommunikation
med læger
En koordineret og fagligt
kompetent indsats
Handling og pro-aktivitet ud fra en kendt plan
En observation, der går igen på tværs af interviewene er, at borgerne oplever, at
AkutTeamet kan handle og er pro-aktive, når de er på besøg.
For enkeltbesøgene er det den problemstilling, som teamet er blevet tilkaldt for, som er i
fokus. Det kan være, at teamet er sendt ud for en blodprøve, en urinprøve eller lignende,
hvor formålet med dette er kendt. Denne plan er oftest kendt af borgeren, og teamet
gennemfører det planlagte og giver så besked til lægen. Efterfølgende får borger svar af
lægen, hvis ikke det er noget, teamet kan give svar på under besøget. Borger er bevidst
om denne sammenhæng og italesætter, at denne aftale virker god og tryg.
Flere borgere fortæller, at de oplever, at AkutTeamet danner sig et større overblik over
borgerens situation end den pågældende problemstilling i enkeltbesøgene, de er kaldt ud
til. En kvinde fortæller, hvordan teamet spørger mere ind til hende og beroliger hendes
ægtefælle, imens undersøgelsen foregår:
... Hun kommer ind, og så skal hun lige orientere sig, hvad sker der
egentlig. Så kan jeg huske på et tidspunkt, hvor jeg var på toilettet. Det
har jeg jo været rigtig meget, fordi jeg har haft sådan noget væske i
kroppen. Så har jeg fået så meget vanddrivende, at man skal sidde
ufattelig meget på det toilet. Nu har jeg endelig fået kateter. Jeg har
ikke sovet i 3 uger. Overhovedet ikke, fordi jeg simpelthen har pisket
rundt på det toilet. Jeg er fuldstændig udmattet. Når man har
leddegigt, har man ondt. Jeg har bare haft så overanstrengt ondt i
mine arme […] Det var hun altså helt vildt deltagende i. Det var helt
utrolig. […] Hun snakkede med [borgers ægtefælle], og spurgte,
hvordan er det for dig det her. Det, synes jeg da, er en meget fin
omsorg at have. Det er ikke hver dag, de har det. Og slet ikke
lægerne...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
82
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0084.png
Borgerne udtrykker en stor forståelse for, at AkutTeamet på enkeltbesøgene er der for at
løse en specifik problemstilling. Derfor opleves det som et stort overskud, teamet udviser,
når de har bredere fokus på borgerens situation.
Med til det at være pro-aktiv er, at sygeplejerskerne kan handle, da de har en direkte
kontakt til læge, jf. næste afsnit. Dette er særligt relevant fx når teamet sendes ud til
borgere, der kan være konfuse, ustabilt dårlige eller med smerter, og det derfor er
nødvendigt at vurdere behovet for en indlæggelse.
Når det kommer til borgere, som er i forløb, så får det at være handlende og pro-aktiv ud
fra en kendt plan en anden betydning.
Et element af dette at være handlende og pro-aktiv ligger i, at sygeplejerskerne, fx ved et
forløb med intravenøs medicin, dels har til opgave at give borgeren medicin, dels at
observere, om forløbet har den forventede effekt, og dels at have en opmærksomhed på
eventuelle bivirkninger eller uforudset udvikling.
Særligt ved disse forløb er, at behandlingsansvaret fortsat er hos en læge fx på sygehuset.
En observation er, at selv i forløb, hvor borgeren har kontakt til AkutTeamet over flere
besøg, er det oftest naturligt for borgeren, at henvende sig til den ansvarlige læge, hvis
der kommer noget, som borger bliver usikker over. En kvinde fortæller, at hun ofte har
kontakt med sekretæren hos egen læge, og hun bruger denne sekretær som en god
sparringspartner, man kan ringe til om alt. Borgeren fortæller, at det giver tryghed at vide,
at der er en, der holder
”hånd i hanke” med forløbet:
...
Jeg har aldrig kendt en, der havde så meget tjek på alting. Hun
[lægens sekretær] ringede nogle gange og spurgte, hvordan det gik...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
I forløbene beskriver borgerne således ofte, at det, at planen fra lægen er kendt, gør, at
det er lægen (eller dennes sekretær m.m.) som de kontakter ved spørgsmål. AkutTeamet
rådgiver dog også i denne sammenhæng, fx omkring behovet for at indtage væske under
en behandling m.m.
83
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0085.png
Samtidig er der eksempler på, at AkutTeamet har bidraget til at håndtere bivirkninger
tidligere i forløbet. Eksempelvis fortæller en kvinde om tørhed i munden som birkvirkning
til den intravenøse medicin, hun får:
...Jeg peb lidt over, at jeg var så tør i munden. Og så siger hun, at
sådan noget antibiotika, jeg havde fået, det kunne godt være svamp.
Og så ringede hun straks til 1813 og spurgte en læge, om det ikke var
en god idé, at jeg skulle have noget imod den der med tørhed i
munden. Det blev de da enige om. Så de var meget obs på, at man
havde det godt...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
Et andet element af det at være handlende og pro-aktiv i forløbene handler om, hvordan
AkutTeamet også formår at gøre det at være i behandling i eget hjem til noget, som på
betryggende vis kan passe med borgers hverdagsliv. Dette fremhæves som helt centralt af
de borgere, som har haft et længerevarende forløb med AkutTeamet fx omkring
intravenøs medicin eller tæt opfølgning via blodprøver.
AkutTeamet viser i disse forløb stor fleksibilitet, og borgerne har medindflydelse på,
hvornår teamet kommer på besøg i løbet af dagen. Det gør det muligt at opretholde
vante rutiner:
...Jeg synes, de er professionelle og meget fleksible, fordi de siger hele
tiden, hvis jeg skal et eller andet, så kan jeg bare lave om på
tidspunkterne. Jeg ville gerne have, at de ikke kom for tidligt om
morgenen, fordi så var jeg ikke stået op, og ikke for sent om aftenen,
for så var jeg træt. Det rettede de virkelig fint ind efter. De gjorde, hvad
de kunne for at få det til at passe...
Kvinde, Gentofte, der har haft besøg af AkutTeamet
Fleksibiliteten er noget borgerne i forløb anser som positivt, og det gør det nemmere at
være syg, da borgerne fx ikke skal tidligt op om morgenen eller køre på sygehuset eller til
egen læge og modtage behandlingen i stedet for. Dette fremhæves således som meget
positivt.
Endelig er der også en særlig opmærksomhed omkring den organisatoriske koordinering
med sygehuset, som til tider kan være svær at gennemskue for borgeren og kan forstyrre
billedet af, at der er en kendt plan. Der er eksempler på, at sygehuset har sat et forløb i
gang med AkutTeamet i forhold til intravenøs medicin, men at sygehuset står for at tage
blodprøver, uden at borger oplever, at AkutTeamet er bevidst herom. Her er det
borgernes indtryk, at teamet først bliver informeret om denne arbejdsfordeling, når
borgeren ved et tilfælde fortæller, at sygehuset kommer ud for at tage blodprøver.
84
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0086.png
AkutTeamet informerer i den forbindelse borgeren om, at de kan tage blodprøverne. Det
er borgeren selv, som står for at kontakte sygehuset, så teamet kan tage blodprøverne:
...Den sidste dag skulle jeg jo have taget den her blodprøve ligesom for
at følge op på forløbet og se, hvordan tallene så ud og alt det her. Og
dagen forinden der sagde akutsygeplejersken, som var hjemme hos
mig, at det var da fjollet, at jeg skulle derop i morgen kl. 11, når hun
kom kl. 9, og hun ligeså godt kunne tage den blodprøve. Der var der
lidt kommunikationsproblemer imellem AkutTeam og hospitalet.
Akutsygeplejersken siger til mig
”ring
op til afdelingen og få dem til at
ringe til os. Og så vil vi koordinere det”. Det forsøgte jeg så. Og så
sagde sygeplejersken på hospitalet, at hverken hende eller sekretæren
på afdelingen kunne finde ud af at få ringet til AkutTeamet og få det
aftalt på den måde...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
På tilsvarende vis er det uklart for borgere, hvornår det er relevant, at AkutTeamet tager
en blodprøve, og hvornår det er relevant, at sygehuset ”sender en laborant”. Nogle
borgere har oplevet begge dele eller oplevet at få formidlet, at deres forløb overgår fra
den ene aktør til den anden, uden at de har kunnet se den logiske sammenhæng heri.
En anden organisatorisk udfordring drejer sig om borgernes medicinliste, som borgerne
oplever, at AkutTeamet skal gennemgå, for hver gang der kommer en ny
akutsygeplejerske på besøg. Da der er flere akutsygeplejersker inde over borgernes forløb,
kan den derfor være gennemtjekket flere gange indenfor kort tid. En borger oplever i den
forbindelse, at der ofte sker ændringer i hans medicinkort, og han kan ikke gennemskue,
om det er teamets gennemgange af listen, eller om det er sygehuset, der er årsagen til
det. De små ændringer betyder dels, at borger bliver bekymret for, om der er styr på hans
samlede medicin, og dels, at han er nødt til at ringe til egen læge for at få justeret sin
medicinliste.
Fra et borgerperspektiv er det derfor væsentligt, at AkutTeamet kommer med en fast plan,
som de handler på
–
men også at de kan være pro-aktive både i forhold til eventuelle
uforudsete bivirkninger, og i forhold til at borger kan fastholde en så normal tilværelse
som muligt. De organisatoriske udfordringer ift. blodprøver og medicinliste skaber på den
anden side forvirring og usikkerhed
–
og kan udfordre borgerens oplevelse af
sammenhæng i forløbet.
Direkte, relevant og fokuseret dialog med læger
I oplevelsen undervejs i besøgene eller forløbet oplever borgerne det som særligt
betydende, at AkutTeamet har en direkte, relevant og fokuseret dialog med lægerne.
Netop den relevante kontakt med læger fremhæver flere borgere som vanskelig, både
fordi det kan være svært for borger at komme igennem til lægen, men også fordi det kan
være vanskeligt at forklare lægen sin tilstand, uden at lægen bliver bekymret, og dermed
85
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0087.png
frygter borgeren en indlæggelse. Flere af de interviewede borgere beskriver, at
kombinationen af at være svækket af sygdom og samtidig skulle håndtere
kommunikationen med flere instanser, læger eller afdelinger, der ikke nødvendigvis
koordinerer, ofte gør dem endnu mere udmattede. Netop derfor fremhæver flere borgere,
at det har stor betydning, når det er sygeplejersken, der har dialogen med lægen.
For enkeltbesøgene drejer sygeplejerskens kontakt med lægen sig som oftest om de
observationer, sygeplejerskerne har foretaget. Flere borgere fortæller, at sygeplejerskerne
har ringet til lægen (enten egen læge eller 1813), mens sygeplejersken har været i
borgerens hjem. Her drøfter sygeplejerskerne med lægen, hvad der skal ske
–
og ofte
inddrages borgere direkte og kan høre samtalen. Det kan være en drøftelse af, om
borgerne skal indlægges, eller om der fx skal justeres i borgernes medicin.
Borgerne oplever, at de selv bliver inddraget i denne drøftelse. Eksempelvis fremhæver en
borger, at hun har det skidt, men gerne vil undgå en indlæggelse. Hun beskriver, at
selvom hun i drøftelsen giver udtryk for, at hun ikke ønsker indlæggelse, så har hun tillid
til, at lægen vil insistere, hvis det var nødvendigt med en indlæggelse:
...Vi snakker om indlæggelse, og så spørger de mig. Det er lidt, som om
jeg selv får valget om, om jeg vil indlægges eller ej. Det kan jo så godt
være svært at tage det valg. Især hvis man overhovedet ikke ved noget
indenfor sundhedsvæsenet. Men jeg er sådan set tryg ved, at hun
[sygeplejersken] konfererer så meget med en læge, og det er jo helt
sikkert, at hvis der havde været noget et eller andet helt galt, så var jeg
blevet indlagt, så havde lægen sagt jamen du skal altså indlægges. Jeg
tror, jeg var sådan lidt på vippen. Og så fordi jeg kun havde fået den
her behandling i relativt kort tid, for jeg havde jo faktisk kun fået den
fra fredag eftermiddag, så ville de godt se effekten af det.
[…]
Jeg
havde det dårligt, men jeg kunne godt håndtere det. Og det tror jeg
måske også de kunne mærke. Og så vurderede vi sammen, at jeg godt
kunne blive hjemme...
Kvinde, Gentofte, der har haft besøg af AkutTeamet
De borgere, der har oplevet, at sygeplejersken ringer til en læge og drøfter borgers
situation, mens de er i hjemmet, oplever denne del som meget betryggende. Dette
gælder, uanset om borgerne har været konfuse og haft svært ved at deltage, eller om
borgerne har kunnet inddrages mere i samtalen.
For forløbene foregår den direkte kontakt med lægen på en anden vis, da lægen fx
løbende følger udvikling i de vitale parametre hos borgeren på afstand (fx gennem
blodprøver, der tages som en del af intravenøs behandling), og derefter tager sygehuset
eller egen læge direkte kontakt til borgeren.
Her er der dog en særlig opmærksomhed på formidling og kommunikation omkring
eventuelle afvigelser i forhold til praksis. For nogle borgere har det fyldt meget, at der er
86
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0088.png
forskelle mellem det, som lægen angiver, og det som sygeplejerskerne gør i praksis.
Sundhedsfagligt vil der formentlig ikke være stor forskel i resultatet af forskellene i praksis,
men fra borgernes perspektiv giver dette usikkerhed og utryghed.
Eksempelvis har en kvinde besøg af AkutTeamet pga. stærke smerter. Hun oplever teamet
som handlende, og det gør hende tryg i situationen som beskrevet for andre situationer
ovenfor. Egen læge har efterfølgende fortalt borgeren, at præparaterne ikke må tages som
anbefalet af teamet:
...Det er noget meget stærk medicin. Og bagefter har min læge sagt, at
åh nej det må du ikke tage samtidig...
Kvinde, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
Dette gør, at kvinden efterfølgende føler sig utryg over, om hun faktisk blev rådgivet
korrekt af AkutTeamet.
Et andet eksempel er en mand, der har besøg af AkutTeamet i forbindelse med intravenøs
behandling. Han har haft et kompliceret forløb, og sygehuset informerer ham om, at det
er vigtigt, at medicinen gives i et bestemt interval. Han oplever, at teamets vagtplan
vanskeliggør overholdelsen af disse intervaller:
... Det er en af minusser ved AkutTeamet, at der er forskellige
intervaller på indtagelse af medicinen. Der kunne man så godt ønske,
at det var mere præcist, inden for en time i hvert fald eller to...
Mand, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
Dette er en usikkerhed, som bliver siddende i mandens hukommelse over længere tid. Det
er nemlig en bekymring, som han vender tilbage til, da han bliver geninterviewet.
Det sidste eksempel drejer sig om, at AkutTeamet har en anden praksis for, hvor ofte
borgerens instrument til intravenøs medicingivning skal renses, end anæstesilægen.
Teamet bruger faglige forklaringer i dialogen med borgeren. Og borgeren konstaterer, at
det er en diskussion, som de må blive enige om indbyrdes:
87
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0089.png
... Han [anæstesilægen] siger, husk at sig, at den skal skylles igennem.
[…]
Og det skal være tre gange både før og efter. Der var
sygeplejerskerne en del uenige om, hvor mange gange, at det skulle
være. De forklarede mig også, at der var lavet mange undersøgelser.
Der var skrevet, at der ikke behøvede at være tre gange. Der skulle de
være lidt mere enige. Sygeplejerskerne gav mig nogle gode
forklaringer på, at det var ikke sådan det var mere. De fleste af dem
gav mig tre gange. Den må de jo afgøre, hvor meget det skal være...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
Som det fremgår, fylder denne diskrepans omkring praksis for fx intervaller for
medicingivning meget i borgernes oplevelse af koordinering og sammenhæng. I særlig
grad er det dog væsentligt, at AkutTeamet kommunikerer relevant og fagligt omkring
eventuelle diskrepanser, da dette er et område, hvor borgerne naturligt oplever sig meget
usikre og let bliver forvirrede.
Set fra et borgerperspektiv er det mest afgørende, at sygeplejerskerne tager en direkte
kontakt med behandlingsansvarlig læge både i forløb og for enkeltbesøg. AkutTeamets
mulighed for at skabe tryghed bliver dog udfordret, når deres faglige praksis adskiller sig
fra det, borgerne har fået indtryk af, lægens praksis er. Det tyder på, at borgerne tillægger
behandlingsansvarlig læge stor autoritet
–
og at de oplever kontinuitet og koordination i
deres forløb, når teamet følger lægens anvisninger eller fagligt forklarer afvigelserne.
En koordineret og fagligt kompetent indsats
Flere borgere fremhæver det som vigtigt for deres oplevelse af tryghed, at indsatsen
fremstår koordineret, og at dette medvirker til, at den fremstår som fagligt kompetent.
Dette hænger således tæt sammen med, at der for besøgene er en klar plan, som er
formidlet og med et klart lægefagligt behandlingsansvar.
Særligt bemærkelsesværdigt er det at se på, hvilken betydning borgerne tillægger
koordinationen i teamet. Flere borgere, der er i et forløb med AkutTeamet, fremhæver det
som betryggende, at AkutTeamet tydeligt fortæller, at de deler viden om borgerens
situation, behov og indsats. De værdsætter koordinationen mellem sygeplejerskerne og
tillægger det stor værdi, at den sygeplejerske, som kommer, er klædt på til opgaven. En
borger fortæller netop om, hvordan hun oplever, at teamet koordinerer omkring hendes
forløb:
... Man kunne også forstå, at de talte sammen om det ovre på teamet
om morgenen. De vidste godt, at der skulle tages blodprøver. Det
havde de talt om...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
Det er særligt interessant, at borgerne ikke på eget initiativ nævner, at de har særlige
ønsker til, at det er bestemte personer, som går igen. Direkte adspurgt siger de, det er rart
88
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0090.png
at møde et ”kendt ansigt”, men det mest afgørende for borgerne er, at de oplever, at den
som kommer, er klædt på til opgaven.
Borgere i forløb med teamet fremhæver også, at der oparbejdes en relation til teamet
over tid. Teamet er gode til at bruge den ventetid, der er i besøgene til at tale med
borgerne, om hvordan de har det, og hvad der optager dem i hverdagen. Det bliver af
borgerne således oplevet som en personlig relation, som tager udgangspunkt i den
enkelte:
...Jeg synes,
de var så søde. Vi fik nogle rigtig gode snakke. […] Vi
snakkede om løst og fast og gode råd om [hverdagsemner såsom job]
og mange gode ting. […] Jeg følte mig i trygge hænder,
og de virkede
superinteresserede. Både i mig og [mit job]. Det var meget søde
damer...
Kvinde, Gladsaxe, der har haft besøg af AkutTeamet
Samlet set er det væsentligt, at borgeren tillægger det stor værdi, at indsatsen fremstår
koordineret og fagligt kompetent i AkutTeamet.
5.10.5 Ved afslutning af besøget/forløbet
Det går igen på tværs af
4. Ved afslutning af besøget/forløbet
lægger
interviewene,
at
borgerne
borgerne især vægt på:
oplever, afslutningen af de
Kontinuitet ved formidling
enkeltstående
besøg
samt
af en klar plan
forløb som tryg og med en høj
Opfølgning på udvalgte
grad af kontinuitet til det videre
borgere
forløb. Særligt formidlingen af
en plan og udvalgt opfølgning
er betydende for borgeren, jf. boksen. Dette uddybes nedenfor.
Kontinuitet ved formidling af en klar plan
Når besøget af eller forløbet med AkutTeamet slutter, italesætter flere borgere, at det har
været vigtigt for dem, at der er en klar plan.
For forløbene drejer det sig ofte om en plan, som sygehuset har udarbejdet. Her har
borger ofte været i tæt kontakt med behandlingsansvarlig læge, og det er derfor klart for
borger, hvad der sker efterfølgende, også uden at AkutTeamet er indblandet heri.
For enkeltbesøgene er billedet mere varieret. Det kan variere, hvem der udformer og
eventuelt overleverer planen. Nogle oplever, at deres egen læge udformer en plan, som
enten er videreformidlet telefonisk, inden AkutTeamets ankomst, eller bliver
videreformidlet af AkutTeamet, når de afslutter besøget. Det kan også være AkutTeamet,
der på baggrund af deres observationer vurderer og formidler, hvad der skal ske.
Eksempelvis har en kvinde et sår, som ikke vil stoppe med at bløde. AkutTeamet er så
89
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0091.png
tydelige i, hvad der skal ske efter deres besøg, at borgeren tydeligt gengiver det i
interviewet:
...
”Den skal du lade sidde mindst et døgn.” Og så fik jeg et sæt til, hvis
det var nået at bløde igennem inden...
Kvinde, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
Ved enkeltbesøgene er der enkelte episoder, hvor borger bliver usikker på, hvad det er
meningen, der skal ske, når AkutTeamet har været der. Det skaber en usikkerhed, hvis
borgeren ikke oplever en umiddelbar bedring efterfølgende, eller hvis ikke der sker det
forventede. Fx bliver AkutTeamet kaldt ud til en borger, som har stærke smerter. Borgeren
bliver rådgivet i at tage to medicinpræparater på én gang. Dette er medicin, som borgeren
normalt tager forskudt af hinanden, og som er ordineret af borgers egen læge. Inden
AkutTeamet afslutter besøget, spørger borger ind til, hvor længe der vil gå, før det virker.
Borgeren oplever ikke bedring i sine smerter og har derfor meget ondt weekenden over.
Borgeren kontakter i stedet egen læge mandag morgen, da hun er i tvivl om, hvem hun
har skullet kontakte for at få den hjælp, der virker.
Således oplever borgerne det som trygt, at der er en klar plan, som de får videreformidlet.
Det kan derimod give usikkerhed, når virkeligheden afviger fra planen, eller borger ikke
oplever at have klare aftaler, hvis der sker afvigelser. Sammenhæng og forudsigelighed i
forløbet virker derfor til at være væsentlige for borgeren i afslutningen af forløbene.
Opfølgning på udvalgte borgere
For en række borgere er opfølgning fra AkutTeamet ikke relevant, fx fordi forløbet følges
op af sygehuset eller egen læge, eller fordi borgers plan er klar og tydelig, og borgerens
udvikling følger dette som forventet. Her er opfølgning således ikke relevant.
AkutTeamet har dog valgt at følge op på udvalgte borgere, fx fordi AkutTeamet har villet
sikre sig, at borgers udvikling følger det forventede. Eksempelvis oplever en borger, som
AkutTeamet har været på besøg hos pga. komplikationer med kateter det som utrolig
værdifuldt at blive fulgt op på:
...Det der imponerede mig allermest, det var, at vedkommende ringede
en time eller halvanden senere og hørte, om det stadig gik godt
–
og
gjorde det samme igen morgenen efter. Jeg var vildt imponeret...
Mand, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
Behovet for opfølgning er naturligvis en afvejning fra gang til gang. Denne afvejning kan
blive mere vanskelig hos borgere, som oplever meget usikkerhed fx på grund af flere,
sideløbende og måske interagerende forløb, hvilket gør borgers situation kompleks. I
sådanne situationer kommer AkutTeamet ind med en specifik opgave i en kompleks
situation med mange aktører. Borgerne søger typisk en, som har ”hånd i hanke” med
forløbet og kan let miste overblikket over et sådant forløb. En borger beskriver, hvordan
90
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0092.png
hun oplever det vanskeligt at være mellem mange forskellige aktører, og at hun hos
AkutTeamet oplevede en forståelse og handlen, som hun værdsatte. Men da hun i samme
periode havde kontakt til flere andre fra sundhedssystemet
”druknede” hendes overblik
over, hvordan hun kontaktede AkutTeamet:
... Jeg havde jo ikke numre eller noget [på AkutTeamet].
[…] Havde jeg
haft det, havde jeg ringet. Det er jeg sikker på. Fordi dem kunne jeg
snakke med...
Kvinde, Rudersdal, der har haft besøg af AkutTeamet
Borgerne oplever det således som særdeles værdifuldt, når AkutTeamet på eget initiativ
følger op og sikrer den rette udvikling i forløbet. Behovet for opfølgning kan dog være
mere omfangsrigt hos borgere, som står i en for dem kompleks situation, hvor netop
kontakten og muligheden for at få en sundhedsfaglig behandling udfordres ikke bare af
en sygdom, men også af manglende overblik over handlemuligheder i situationen.
5.11 Organisering af AkutTeam
Kravet om at alle kommuner har en akutsygepleje til rådighed
37
medfører at det
borgernære sundhedstilbud skal tænkes på en ny måde. Det er muligt for hver enkelt
kommune enten at løse akutopgaven monokommunalt eller ved at gå sammen i et
driftssamarbejde. Den monokommunale akutfunktion vil af strukturelle og
kapacitetsmæssige hensyn oftest blive en integreret del af den kommunale
hjemmesygepleje, med de fordele og ulemper der er forbundet herved. En anden løsning
kan også være, som tilfældet er med AkutTeamet, at flere kommuner arbejder sammen
om at etablere en tværkommunal løsning,
jævnfør tabel 5.7.
37
Bekendtgørelsen om akutfunktioner
91
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0093.png
Tabel 5.7 to løsninger på akutfunktion
Monokommunal akutfunktion
Vil ofte være en del af hjemmesygeplejen
Vil kræve kompetenceudvikling af alle
hjemmesygeplejersker for at kunne udføre
indsatser hele døgnet
Vil kræve øget fokus på fleksibilitet i
kørelisterne
Mindre transporttid, nærhedssprincip
Tværkommunal akutfunktion
Vil være muligt at fritage fra daglig drift
Vil have samlet de væsentligste
kompetencer og erfaringer centralt, med
understøttelse af hjemmesygeplejen
Vil have mulighed for at have et team
uden faste kørelister
Udfordringer i forhold til transporttid
I næste afsnit er der fokus på at beskrive nogle af de overvejelser og erfaringer der er gjort
omkring etableringen af en tværkommunal akutfunktion. Hvordan den optimale løsning
på en akutfunktion ser ud, er ikke en del af nærværende evaluering.
5.11.1 Størrelsen på borgergrundlaget
Et af argumenterne for at samle tre kommuner omkring et samlet AkutTeam var at øge
mængden af borgere. Et øget borgergrundlag giver mulighed for at have en akutfunktion,
som er fritaget fra driftshensyn og derved muliggør man at AkutTeamet netop kan handle
mere akut. En sådan fritagelse fra driftshensyn nødvendiggør en vis volumen i
borgergrundlaget, for at sikre et fornuftigt aktivitetsniveau og dermed
kapacitetsudnyttelse.
Omvendt er der også risiko for at et samarbejde med flere kommuner omkring en
akutfunktion medvirker til øget transporttid for akutsygeplejerskerne. For AkutTeam kan
det være når en akutsygeplejerske skal ud til en borger i den nordligste del af Rudersdal
Kommune, midt i myldretiden
38
. Enkelte sygeplejersker fra AkutTeam nævner at der i
perioder kan være uforholdsvis meget transporttid.
5.11.2 Alternativer til det tværkommunale AkutTeam
Der er som udgangspunkt tre overordnede scenarier for den fremtidige organisering af
AkutTeam. Det ene scenarie er at arbejde videre med nærværende organisering og
fortsætte det succesfulde samarbejde om et driftsfælleskab mellem de tre kommuner.
En anden mulighed vil være at nedlægge AkutTeamet som et driftsfællesskab. Hver
kommune vil herefter skulle etablere egne monokommunale akutfunktion. Denne løsning
vil være en tilbagegang i forhold til ønsket om flere fælles standarder og færre
indgangsveje mellem region til kommunen. Et monokommunalt samarbejde er vurderet at
38
Den nordligste del af Rudersdal Kommune ligger kilometermæssigt længst fra AkutTeamets
”base” i Gladsaxe.
92
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0094.png
kunne lykkedes også uden nødvendigvis at skulle øge udgifterne, omend det nok vil
kræve flere ansættelser i den kommunale hjemmesygepleje i alle tre kommuner, for at
kunne opretholde samme serviceniveau. Foruden flere ansættelser vil det som beskrevet i
tabel 5.7
også kræve kompetenceudvikling af en stor del af hjemmesygeplejerskerne, for
at kunne dække de samme opgaver, som AkutTeam udfører i dag, for alle borgere i hele
døgnet.
En tredje mulighed kunne være at udvide antallet af samarbejdskommuner og dermed
bidrage til yderligere udvikling af samarbejdet med regionen omkring den borgernære
sundhed. En sådan udvidelse kan være en god løsning, vurderer de tre kommuners
sundhedschefer, dog er det væsentligt at udvidelsen sker velovervejet og med fokus på de
udfordringer der kan være, blandt andet øget transporttid. En variant ind i udvidelsen af
driftssamarbejdet med flere kommuner kunne være at invitere hospitalet/regionen med
ind som partner i driften af en fælles akutfunktion.
5.11.3 Udbredelse af kendskabet til AkutTeamet
Der har fra starten af været stor fokus på at udbrede kendskabet og arbejdsgangene til
AkutTeamet blandt de eksterne parter. Arbejdet har utvivlsomt bidraget til den positive
opfattelse blandt de eksterne parter, hvor særligt lægerne ved almen praksis og
akuttelefonens medarbejdere er meget tilfredse med samarbejdet.
Det store fokus på at udbrede kendskabet til AkutTeamet blandt de eksterne parter, kan
have medført et mindre fokus på samarbejdet med kommunens egne sygeplejersker.
Evalueringen viser, at der er udfordringer med samarbejdet med særligt de kommunale
hjemmesygeplejersker. Udfordringerne i deres samarbejde er dog ikke unikke, da samme
oplevelse gør sig gældende i evalueringer af øvrige akutfunktioner, som for eksempel
SHS-teamet i Ballerup-, Herlev- og Furesø Kommune
39
. Blandt andet i lyset af resultaterne
i evalueringen er der allerede iværksat en række initiativer for at forbedre kendskab og
samarbejde mellem AkutTeam og de tre kommunale hjemmesygeplejer.
39
Evalueringsrapport af SHS-teamet
93
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0095.png
6 Konklusion
De overordnede formål med etableringen af AkutTeamet var:
at forbedre muligheden for at forebygge (gen)indlæggelser
at skabe et mere sammenhængende forløb for borgerne på det somatiske område
at etablere en omkostningseffektiv løsning
De konkluderende bemærkninger forholder sig til, om AkutTeams formål er indfriet.
Derudover behandles de resultater som er opnået gennem de to hjemler, som er
udfordret i forbindelse med frikommuneforsøget.
Overordnet set må det konkluderes, at AkutTeamet i de 2�½ år, det har været i drift er det
lykkedes at opbygge en solid drift, med et stabilt antal besøg og henvendelser.
Akutteamet er blevet en naturlig og prioriteret samarbejdspartner blandt mange
praktiserende læger og akuttelefonen. Hospitalerne anvender også meget gerne
AkutTeamet, særligt i de tilfælde hvor det er muligt at udlægge en borger til eksempelvis
IV-behandling.
De kommunale sygeplejersker og assistenter, der anvender AkutTeamet er overordnet
tilfredse med AkutTeamet, dog har det vist sig at være mere kompliceret at få samarbejdet
med hjemmesygeplejen til at fungerer optimalt end umiddelbart forventet. Denne
kompleksitet bør ses i lyset af, at der har været fokuseret mest på samarbejdet med de
eksterne parter undervejs i implementeringen.
6.1 Forebyggede indlæggelser og omkostningseffektivitet
Ved etableringen af AkutTeamet var det forventet at mulighederne for at reducere og
forebygge unødige indlæggelser ville blive bedre og at antallet af indlæggelser for
målgruppen ville være færre i de tre kommuner, end hvis AkutTeamet ikke var blevet
etableret. Desværre udstår undersøgelsen af netop forebyggede indlæggelser, som
resultat af AkutTeamets etablering, grundet manglende data fra landspatientregistret.
En tidligere analyse har dog vist en indikation på at AkutTeamet bidrager med at
forebygge indlæggelser
40
, ligesom en praktiserende læge udtaler dette i
spørgeskemabesvarelsen.
Som følge af den mangelfulde opgørelse af AkutTeamets evne til at forebygge
indlæggelser, har det samtidig været svært, at klarlægge hvorvidt man er lykkedes med at
skabe en omkostningseffektiv løsning. Evalueringen bidrager dog til at sandsynliggøre, at
kommunernes omkostninger til drift af et monokommunalt tilbud ikke ville være lavere.
Desuden synliggør evalueringen en række gevinster i form af eksempelvis det klart
forbedrede samarbejde på tværs om borgernes behandling.
40
Midtvejsevalueringen af AkutTeam fra 2019
94
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
6.2 Sammenhængende forløb for borgerne på det somatiske område
Kommunale akutfunktioner som Akutteamet er lovgivningsmæssigt placeret under lov om
hjemmesygepleje med det formål at styrke samarbejdet og bygge bro mellem den
kommunale sygepleje og de eksterne parter på det somatiske område.
Samarbejde omkring AkutTeamet
Evalueringen viser, at samarbejdet med AkutTeamet fungerer rigtig godt med de eksterne
parter. Særligt de praktiserende læger og medarbejdere ved akuttelefonen er meget
tilfredse med samarbejdet. Medarbejdere ved hospitalet er også tilfredse med AkutTeam
og deres samarbejde. At AkutTeamet bidrager til et bedre samarbejde mellem
kommunerne og hospitalerne er et stort skridt i udviklingen af et mere borgernært
sundhedsvæsen.
Evalueringen viser samtidig, at de kommunale hjemmesygeplejersker har et mere
kompliceret samarbejde med AkutTeamets sygeplejersker, hvilket kommer til udtryk i en
tilbageholdenhed i anvendelsen. Netop det komplicerede samarbejde mellem de to
grupper af sygeplejersker er ikke unikt og gør sig også gældende i andre tilsvarende
akutfunktioner. Forskellen i tilfredsheden skyldes hovedsageligt den relationelle
koordinering, kommunikationen, mindre behov for sparringspartnere og uklare
opgavesnitflader. Evalueringen viser at et øget behov for tættere integration og
samarbejde med hjemmesygeplejen i de tre kommuner kan være relevant i den fremtidige
udvikling.
95
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
Borgernes opfattelse
På tværs af alle interviewene udtrykker borgerne stor tilfredshed med besøget fra
AkutTeamet. Det ses især som en positiv oplevelse, at det faktisk er muligt at få en
målrettet, sammenhængende sundhedsfaglig indsats i eget hjem, med direkte lægefaglig
kontakt, og som sikrer konkret handlen i borgerens forløb. Ofte kender borgerne ikke til
muligheden for besøg fra AkutTeamet inden første besøg og fremhæver det som en
positiv overraskelse, at det er muligt at få denne type indsats i eget hjem.
På tværs af interviewene beskriver borgerne en række oplevelser, hensyn og prioriteter,
der er særligt betydende for dem, især:
At kunne være i eget hjem gør, at man kan opretholde rutiner, kontakter og
hverdagens gøremål, og det giver oplevelsen af tryghed.
At behandlingen er tilgængelig i eget hjem med kort responstid, også i
ydertidspunkterne, mindsker bekymringer over sygdommens udvikling.
At AkutTeamet koordinerer den relevante lægekontakt er afgørende for borgerne,
da mange oplever det vanskeligt at få en kontakt med, kommunikere relevant med
og komme til lægen eller på sygehuset.
At AkutTeamet er handlende efter en kendt plan giver en oplevelse af en
sammenhængende indsats og handling i forhold til borgerens sygdom.
At AkutTeamets indsats fremstår kompetent, velforberedt og imødekommende
giver en umiddelbar oplevelse af tryghed og kontinuitet i den situation, som
AkutTeamet er kaldt ud til.
Tryghed og kompetencer
Evalueringen viser, at alle parter er tilfredse med kompetenceniveauet blandt
akutsygeplejerskerne. Særligt kompetenceniveauet blandt akutsygeplejersker er en stærk
faktor for hvor tryg de respektive parter er ved at anvende AkutTeamet. Evalueringen viser
derfor at prioriteringen af at skabe et stærkt fagligt AkutTeam har bidraget til at læger,
såvel som sygeplejersker er trygge ved anvendelsen af akutsygeplejerskerne. Trygheden er
særligt relevant for læger, som skal påbegynde en behandling på baggrund af en klinisk
vurdering udført af akutsygeplejerskerne og ofte uden et forudgående kendskab til
borgeren.
6.3 Frikommunehjemlerne
Evalueringen viser overordnet set en stor tilfredshed med de muligheder, som de to
frikommunehjemler giver AkutTeamet. Både medicinhjemlen og visitationshjemlen bliver
blandt de relevante parter anset som at tilføre værdi..
Aktivitetstallene for medicinanvendelsen viser, at det hovedsagligt er to præparater som
anvendes (Selexid og Natriumklorid), og at anvendelsen af medicinen ikke sker så hyppigt
som forventet. Når medicinen anvendes, har den hurtige behandling en stor betydning for
den enkelte borgers helbredssituation. På den baggrund er det den generelle opfattelse,
at udbredelsen af medicinhjemlen løfter servicen på det borgernære sundhedsområde.
96
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
Der vil dog være behov for, at medicinlisterne justeres med udgangspunkt i den seneste
nye viden på området i forhold til, hvad der med fordel kan medbringes.
Visitationshjemlen er en stor fordel for akutsygeplejerskerne, da alternativet vil være en
uønsket besværlig administrativ proces. Visitationshjemlen giver AkutTeamet mulighed for
at være selvvisiterende, på linje med hjemmesygeplejerskerne i de tre kommuner. Hvis
forsøgshjemlen ikke bliver permanent, vil løsningen betyde at AkutTeam forud for
opgaven kan påbegyndes, vil skulle ringe til en kommunal sygeplejerske og få visiteret
opgaven. Det estimeres i evalueringen at forsøgshjemlen bidrager med at fjerne en
unødig arbejdsgang, som giver større arbejdsglæde, hurtige udrykning til borger og
tilmed sparrer sagsbehandlingstid for de tre kommuner i fællesskab svarende til en deltids
sygeplejerske.
Det vurderes, at de to udfordrede lovhjemler i forbindelse med frikommuneforsøget har
bidraget til et højere serviceniveau blandt borgerne, som alt andet lige ville have været
mindre uden frikommunestatus. Hverken visitations- eller medicinhjemlen forventes at
være en nødvendig forudsætning for de fine resultater, der er opnået i forhold til
samarbejdet omkring AkutTeamet, dog vurderes de at have bidraget til kvaliteten. De to
udfordrede frikommunehjemler vurderes at have bidraget med:
Øget borgertilfredshed i form af hurtig påbegyndelse af medicinsk behandling
Øget medarbejdertilfredshed ved at skulle undgå unødig visitationskontakt
Sparet tid svarende til en kommunalt deltidsansat sygeplejerske
Ensartet praksis på tværs af kommuner
På baggrund af nærværende evaluering af AkutTeam, kan det klart anbefales, at de to
hjemler, som er blevet udfordret af AkutTeamet, gøres permanente og dermed vedbliver
en mulighed for nærværende AkutTeam og andre akutfunktioner. På baggrund af
nærværende frikommuneforsøg er det lykkedes at implementere begge love uden
nævneværdige problemer. Herunder er der også opnået en generel accept af
akutsygeplejerskernes håndtering af medicin blandt både læger i almen praksis og
lægerne tilknyttet 1813.
6.4 Fremtidig organisering af AkutTeam
Da det er et krav at samtlige kommuner har en akutfunktion, er det ikke et muligt
alternativ at nedlægge akutfunktionen. Eneste mulige alternativer til nuværende AkutTeam
ville da være enten at opgive samarbejdet mellem de tre kommuner og gennemføre et
monokommunalt AkutTeam, eller omvendt at udvide det fælles AkutTeam til at dække
flere kommuner.
Evalueringen viser at samarbejdet omkring AkutTeamet i de tre kommuner er
velfungerende. AkutTeamet udfører en høj kvalitet i den daglige drift og
samarbejdsparterne er trygge ved at anvende dem. Det er lykkedes de tre kommuner, i
samarbejdet med regionen og almen praksis, at få etableret et velfungerende og
driftssikkert AkutTeam, indenfor rammerne af frikommuneforsøget.
97
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
Der er i evalueringen tungtvejende argumenter for at AkutTeam skal fortsætte udviklingen
og bygge videre på de resultater der er opnået. De positive resultater AkutTeam har
opnået i samarbejde med de tre kommuner, almen praksis, akuttelefonen og Herlev og
Gentofte Hospital gennem forsøgsperioden danner et stærkt grundlag for en fortsat
udvikling af det positive samarbejde omkring de borgernære sundhedstilbud.
Det anbefales på baggrund af nærværende evaluering, at AkutTeam fortsætter i et
tværkommunalt samarbejde når frikommuneprojektet udløber.
98
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0100.png
7 Bilag
Bilag 1
–
eksempel spørgeskema til praktiserende læger
Hvor godt vil du betegne dit kendskab til Akutteamet i Gentofte, Gladsaxe og
Rudersdal?
(1)
(2)
(3)
Begrænset kendskab
Nogenlunde kendskab
Godt kendskab
Hvor enig, eller uenig, er du i understående udsagn?
Hverken
Meget
Uenig
uenig
uenig
Jeg er tilfreds med kvaliteten af
Akutteamets udførte arbejde?
Jeg føler mig tryg når jeg
anvender Akutteamet?
Det er en tidskrævende proces
at anvende Akutteamet?
Det er nemt at anvende
(1)
Akutteamet?
Jeg har behov for yderligere
viden omkring hvornår jeg kan
anvende Akutteamet?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
enig eller
Enig
enig
relevant
Meget
ikke/ikke
Ved
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
Er der eventuelle kommentarer eller noget du gerne vil uddybe?
__________________
99
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
De næste spørgsmål omhandler samarbejdsrelationen med Akutteamet
Hvor enig, eller uenig, er du i understående udsagn?
Hverken
Meget
Uenig
uenig
uenig
Jeg har en god kommunikation
med Akutteamet når jeg
henvender mig omkring en
borger
Når Akutteamet afslutter deres
forløb hos en borger, har vi
afslutningsvis en tilfredsstillende
dialog omkring borgeren
Jeg oplever generelt et godt
samarbejde med Akutteamet
omkring borgerne
Jeg oplever at Akutteamet
bidrager positivt til at borgeren
får et sundhedstilbud af god
kvalitet
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
enig eller
Enig
enig
relevant
Meget
ikke/ikke
Ved
Er der eventuelle kommentarer eller noget du gerne vil uddybe?
_______________
100
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
De næste spørgsmål omhandler den særlige mulighed Akutteamet har for at opbevare og
påbegynde medicinering af en borger med medbragt medicin, efter ordination af ansvarshavende
læge.
Akutteamet har følgende medicin til rådighed:
Analgetikum (Panodil)
Antibioitikum (Selexid)
Sympatomimetisk (Adenalin)
Laksantia (Microlax)
Lokalanalgetikum (Tapin)
Krampestillende (Stesolid)
Væsker (Natriumklorid & Glucose)
Har du ordineret medicin til en borger gennem Akutteamet og derved anvendt den
særlige mulighed Akutteamet har for at påbegynde tidlig medicinsk behandling af
borger?
(1)
(2)
(3)
(4)
Nej, aldrig
Ja, enkelte gange
Ja, flere gange
Ved ikke/ikke relevant
Hvorfor har du ikke anvendt muligheden for at ordinere medicin til en borger
gennem Akutteamet?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
Ikke haft behov
Relevant præparat ikke til rådighed
Kender ikke til muligheden
Ønsker ikke at anvende muligheden
Anden årsag (uddyb venligst)
_____
Hvor enig, eller uenig, er du i understående udsagn?
101
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
Hverken
Meget
Uenig
uenig
uenig
Muligheden for at kunne
ordinere særlig medicin til en
borger gennem Akutteamet er
en fordel i mit arbejde?
Muligheden for at kunne
ordinere
særlig medicin til en
borger gennem Akutteamet er
en gevinst for borgeren?
Muligheden for at kunne
ordinere særlig medicin til en
borger gennem Akutteamet
bidrager til at forebygge
indlæggelser af borgere?
Jeg er tryg ved at ordinere
medicin til en borger, gennem
akutsygeplejersken
At Akutteamet kan medbringe
(1)
medicin er en god ide
(2)
(3)
(4)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
enig eller
Enig
enig
Meget
Ved
ikke/ikke
relevant
(6)
(6)
(6)
(6)
(6)
Er der eventuelle kommentarer eller noget du gerne vil uddybe?
_____
Afslutningsvis har vi lige to baggrunds spørgsmål om dig
102
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
Hvilket køn er du?
(1)
(2)
(3)
Kvinde
Mand
Andet / vil ikke svare
Hvor mange års erfaring har du som praktiserende læge?
(1)
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
0-2
års erfaring
3-5
års erfaring
6-10
års erfaring
11-15
års erfaring
16+ års erfaring
Ved ikke
Har du yderligere kommentarer, som er relevante for evalueringen, kan du skrive
dem her?
________________________________________
103
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0105.png
Bilag 2
–
Interviewguide sundhedschefer
Emne
Samarbejde
Spørgsmål
Har det fælles AkutTeam åbnet op for et
stærkere/tættere samarbejde mellem de tre
kommuner på sundhedsområdet?
Har AkutTeam åbnet op for et
stærkere/tættere samarbejde med de
eksterne parter?
Hvorfor vurderer hjemmesygeplejen
samarbejdet med AkutTeam lavere end de
andre?
Serviceløft
Medicinhjemlen
Er AkutTeam et serviceløft over for
borgerne?
Har medicinhjemlen bidraget
positivt/negativt til borgerens
sundhedstilbud?
Har medicinhjemlen haft nogen betydning
for den kommunale hjemmesygepleje?
Visitationshjemlen
Bidrager visitationshjemlen med kvalitet?
Sparer visitationshjemlen tid, samlet set?
Giver hjemlen udfordringer andre steder?
Hvor besværligt er alternativet til hjemlen?
Hjemler
Alternativ løsning
Er fravalget af § 60 endt ud som I ønskede?
Vil der være behov for yderligere
ansættelser?
Vil der mangle relevant udstyr til
sygeplejerskerne?
Vil det kræve en anden organisering i
kommunerne?
Synergier
Hvilke positive synergier har AkutTeam
medført?
Hvilke negative synergier har overrasket jer?
Med vores nuværende viden, hvad ville vi så
gøre anderledes hvis vi skulle starte forfra?
104
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0106.png
Bilag 3
–
Interviewguide sygeplejersker
Emne
Samarbejde
Spørgsmål
Hvordan fungerer samarbejdet helt
overordnet med AkutTeam?
Hvad fungerer det godt
Hvad fungerer knap så godt
Er AkutTeam din foretrukne
samarbejdspartner?
Hvilke opgaver bruger I AkutTeam til og er
der kendskab til hvilke opgaver de kan
rekvireres til?
Hvorfor er der forskel på udkørende og ikke
udkørende?
Hvad er det første du ville tage fat på, hvis
du skulle udvikle samarbejdet med
AkutTeam?
Medicin
Mærker du at AkutTeam medbringer
medicin?
105
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0107.png
Bilag 4
– Lineær regression ”det gode sundhedstilbud”
”Akutteamet
bidrager
til det gode
sundhedstilbud”
0,47 (0,26)*
Ref.
0,09 (0,10)
-0,17 (0,09)*
-0,25 (0,27)
-0,12 (0,18)
-0,05 (0,11)
-0,04 (0,03)
-0,11 (0,05)**
0,63 (0,06)***
0,05 (0,05)
0,11 (0,05)**
0,05 (0,06)
0,15 (0,04)***
0,75
261
Konstanten
Sygeplejerske
Læge
Social- og Sundhedsassistent
Administrativ
Leder
Mand
Erfaring
Kendskab til AkutTeam
Godt samarbejde med Akutteam omkring borgeren
Tilfreds med kommunikation ved henvendelse til AkutTeam
Akutteamets medicin forebygger indlæggelser
Akutteamets medbragte medicin er en god ide
Jeg er tryg ved at anvende AkutTeam
Justeret R
2
n
Note:
*** p<0.01; ** p<0,05; * p<0,1. Analysen er baseret på en lineær regression med ustandardiserede
koefficienter, med dertilhørende standardfejl i parenteserne Ingen særlige anmærkninger i gennemført
forudsætningstest.
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
106
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0108.png
Bilag 5
– Lineær regression ”medicin er en god ide”
Alle spurgte:
”God ide” at medbringe medicin
1,64 (0,25)***
Ref.
-0,36 (0,10)***
-0,06 (0,09)
0,47 (0,32)
-0,20 (0,20)
0,07 (0,11)
-0,00 (0,03)
0,11 (0,05)**
0,13 (0,06)**
0,47 (0,06)***
-0,02 (0,05)
0,06 (0,04)
0,41
255
Konstanten
Sygeplejerske
Læge
Social- og Sundhedsassistent
Administrativ
Leder
Mand
Erfaring
Kendskab til AkutTeam
Akutteamets medicin forebygger indlæggelser
Akutteamets medicin er en fordel for borgeren
Akutteamets medicin er en fordel for mig
Jeg er tryg ved at anvende AkutTeam
Justeret R
2
n
Note:
*** p<0.01; ** p<0,05; * p<0,1. Analysen er baseret på en lineær regression med ustandardiserede
koefficienter, med dertilhørende standardfejl i parenteserne Ingen særlige anmærkninger i gennemført
forudsæstningstest.
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
107
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0109.png
Kun læger:
”God ide” at medbringe medicin
0,91 (0,50)*
0,12 (0,09)
-0,03 (0,04)
0,18 (0,11)
0,07 (0,06)
0,17 (0,14)
0,27 (0,11)**
-0,14 (0,12)
0,36 (0,11)***
Konstanten
Mand
Erfaring
Kendskab til AkutTeam
Akutteamets medicin forebygger indlæggelser
Akutteamets medicin er en fordel for borgeren
Akutteamets medicin er en fordel for mig
Jeg er tryg ved at anvende AkutTeam
Jeg er tryg ved at anvende AkutTeamets medicin
Justeret R
2
n
0,74
54
Note:
*** p<0.01; ** p<0,05; * p<0,1. Analysen er baseret på en lineær regression med ustandardiserede
koefficienter, med dertilhørende standardfejl i parenteserne Ingen særlige anmærkninger i gennemført
forudsætningstest.
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
108
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0110.png
Bilag 6
– Lineær regression ”
Tryg ved at anvende AkutTeamet”
”Tryg ved anvendelse af
AkutTeam”
0,58 (0,18)***
Ref.
0,03 (0,01)
-0,07 (0,08)
-0,12 (0,20)
0,00 (0,16)
0,09 (0,09)
-0,00 (0,02)
0,00 (0,05)
0,61 (0,04)***
0,14 (0,05)**
-0,06 (0,04)
0,18 (0,06)***
0,70
377
Konstanten
Sygeplejerske
Læge
Social- og Sundhedsassistent
Administrativ
Leder
Mand
Erfaring
Kendskab til AkutTeam
Tilfreds med kvalitet i AkutTeamets udførte arbejde
Tilfreds med kommunikation ved henvendelse til AkutTeam
Tilfredsstillende afsluttende dialog med Akutteam
Godt samarbejde med AkutTeam omkring borgeren
Justeret R
2
n
Note:
*** p<0.01; ** p<0,05; * p<0,1. Analysen er baseret på en lineær regression med ustandardiserede
koefficienter, med dertilhørende standardfejl i parenteserne Ingen særlige anmærkninger i gennemført
forudsætningstest.
Kilde: ”Spørgeskemaundersøgelsen”
109
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren
2318486_0111.png
Bilag 7
–
Lægebetjening Region Hovedstaden
110