SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 211
Offentligt

Tilkøbsydelser på ældreområdet og

på botilbud

Resultater fra et frikommuneforsøg i ni kommuner, 2018-2020

Søren Kjær Foged, Ulf Hjelmar og Emilie Hjermitslev Jonsen

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Tilkøbsydelser på ældreområdet og på botilbud – Resultater fra et

frikommuneforsøg i ni kommuner, 2018-2020

e-ISBN: 978-87-7119-863-8

Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE

Projekt: 211501

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Forord

Regeringen under Lars Løkke Rasmussen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige

om at igangsætte Frikommuneforsøg II i perioden 2016-2020. Målet med frikommuneforsøget er

at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer, der kan bidrage til effektiviseringer, forenklinger

og bedre styring i kommunerne.

Kommunerne har i Frikommuneforsøg II fundet sammen i frikommunenetværk. Inden for hvert

enkelt frikommunenetværk har kommunerne ansøgt om at afprøve nye måder at varetage de

kommunale opgaver på inden for netværkets tema. Der indgår otte frikommunenetværk i forsø-

get, og i alt 38 kommuner indgår i frikommunenetværkene.

I to af frikommunenetværkene er der blevet udført forsøg med ”Styrket valgfrihed til borgeren

gennem mulighed for tilkøbsydelser hos offentlig leverandør”. Disse to frikommunenetværk er

”Bedre styring på det specialiserede socialområde” og ”Sammenhængende indsatser på tværs

af sektorområder”. I det første frikommunenetværk er der givet en fritagelse fra dele af servicelo-

vens § 83 og § 85, mens der i det andet netværk kun er givet en fritagelse fra dele af § 83.

Fritagelsen indebærer, at kommunerne kan tilbyde hjemmeboende borgere og borgere i kom-

munernes plejeboliger og botilbud, der er visiteret til praktisk hjælp og/eller personlig pleje efter

servicelovens § 83, tilkøbsydelser hos den kommunale hjemmehjælpsleverandør. Fritagelsen fra

dele af servicelovens § 85 giver også mulighed for at tilbyde beboere på kommunernes botilbud

mulighed for tilkøb af socialpædagogisk støtte.

I denne slutrapport beskriver vi resultaterne af evalueringen af frikommuneforsøget. Formålet

med evalueringen er at belyse de samlede erfaringer med muligheden for tilkøb i kommunerne,

herunder at vise, hvad virkningerne af indsatsen har været, og hvad der i særlig grad har haft

betydning for opnåelsen af resultaterne. I evalueringen inddrages de styringsmæssige og orga-

nisatoriske forhold, som har betydning for en succesfuld implementering af de nye arbejdsgange.

Forsøgene videreføres i hovedparten af frikommunerne i 2021. I løbet af 2021 vil Folketinget tage

stilling til, om forsøgsaktiviteterne skal ophøre, eller om forsøgene bliver imødekommet ved ge-

nerel lovgivning på området.

Rapporten var været i eksternt review hos to eksperter på området, og vi takker for nyttige kom-

mentarer. Evalueringen er gennemført af projektchef Ulf Hjelmar og senioranalytiker Søren Kjær

Foged. Studerende Emilie Hjermitslev Jonsen har desuden bidraget til udarbejdelsen af rappor-

ten. Social- og Indenrigsministeriet har igangsat og finansieret denne frikommuneevaluering.

Mads Leth Jakobsen

Forsknings- og analysechef, VIVE Styring og Ledelse

2021

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Indhold

Sammenfatning ......................................................................................................... 6

Indledning ...................................................................................................... 11

Baggrund for frikommuneforsøget om tilkøbsydelser ......................................... 11

Formål med evalueringen ................................................................................... 12

Evalueringens metode ........................................................................................ 13

Læsevejledning ................................................................................................... 16

Udbud og salg af tilkøbsydelser ..................................................................... 18

Udbud af tilkøbsydelser ...................................................................................... 18

Pris på tilkøbsydelser .......................................................................................... 20

Salg af tilkøbsydelser .......................................................................................... 21

Betydningen af fleksibel hjemmehjælp og klippekort.......................................... 26

Borgernes oplevelse af forsøget med tilkøbsydelser ...................................... 28

Borgere som har gjort brug af muligheden for tilkøb .......................................... 29

Borgere som ikke har gjort brug af muligheden for tilkøb ................................... 33

Ledelsens vurdering af forsøget ..................................................................... 37

Implementering og arbejdstilrettelæggelse ......................................................... 37

Udbud og efterspørgsel ...................................................................................... 39

Øvrige forhold ..................................................................................................... 42

Medarbejdernes oplevelse af forsøget ........................................................... 43

Implementering og arbejdstilrettelæggelse ......................................................... 43

Udbud og efterspørgsel ...................................................................................... 45

Øvrige forhold ..................................................................................................... 46

De private leverandørers vurdering af forsøget .............................................. 49

Påvirkning af konkurrencevilkårene .................................................................... 50

De private leverandørers egen praksis for tilkøbsydelser .................................. 51

Prisfastsættelse og konkurrenceforvridning.................................................... 53

Kommunernes prisfastsættelse .......................................................................... 53

Pålæggelse af moms .......................................................................................... 54

Konkurrenceforvridning og krydssubsidiering ..................................................... 55

Tilkøbsydelser som erstatning for visiterede ydelser ...................................... 57

Baggrund ............................................................................................................ 57

Resultater fra forsøget ........................................................................................ 57

Tilkøbsydelser i form af socialpædagogisk støtte ........................................... 60

Baggrund for tilkøbsydelser på området ............................................................. 60

Resultater fra forsøget ........................................................................................ 61

Tilkøbsydelser på plejecentre......................................................................... 65

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Baggrund for tilkøbsydelser på området ............................................................. 65

Resultater fra forsøget ........................................................................................ 65

Konklusion ..................................................................................................... 67

Litteratur.................................................................................................................. 72

Bilag 1

Survey blandt hjemmehjælpsmodtagere i Københavns Kommune ....... 73

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Sammenfatning

Frikommuneforsøget om tilkøbsydelser har givet forsøgskommunerne i to frikommunenetværk

mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser til hjemmeboende borgere og borgere i kommunernes

plejeboliger og øvrige botilbud, der er visiteret til praktisk hjælp og/eller personlig pleje efter

§ 83 i serviceloven. Frikommuneforsøget har også givet forsøgskommunerne i det ene netværk

(”Bedre styring på det specialiserede socialområde”) mulighed for at kunne tilbyde tilkøbsydel-

ser til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer, som modtager socialpædagogisk støtte efter § 85 i serviceloven.

Frikommuneforsøget giver dermed kommunerne en mulighed, som de ellers ikke har. Som lov-

givningen er i dag, er der ikke hjemmel til, at kommunerne kan tilbyde tilkøbsydelser, der ligger

ud over de behovsbestemte ydelser, som kommunen er forpligtet til at tilbyde efter serviceloven.

Ifølge den nuværende lovgivning er det kun de private leverandører af visiterede ydelser under

§ 83 og § 85, som har mulighed for at sælge tilkøbsydelser til borgerne på hjemmehjælpsområ-

det, på plejecentre og på botilbud. Det skal dog nævnes, at det fra 2017 er blevet muligt for

kommunale botilbud at etablere en ordning med tilkøb af ledsagelse under ferie.

Formålet med evalueringen har været at belyse de samlede erfaringer med muligheden for

tilkøb i kommunerne i løbet af projektperioden 2018-2020, herunder at vise, hvad virkningerne

af indsatsen har været, og hvad der i særlig grad har haft betydning for opnåelsen af resulta-

terne. Forventningerne fra frikommunernes side har været, at forsøget ville resultere i øget

borgertilfredshed og en øget motivation blandt medarbejdere og ledere i kommunerne, da kom-

munerne med tilkøbsmuligheden får et bedre serviceprodukt.

Forsøgskommunerne omfatter Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København, Odense,

Randers, Aabenraa og Aarhus Kommuner. Forsøgsperioden er løbet fra 2018-2020. Evalue-

ringen har især haft fokus på hjemmehjælpsområdet, da salget af tilkøbsydelser til borgere i

plejebolig og modtagere af visiterede indsatser efter servicelovens § 85 har været begrænset.

Forsøgets resultater for hjemmehjælpsmodtagere

Evalueringen af frikommuneforsøget om tilkøbsydelser viser, at efterspørgslen efter tilkøbs-

ydelser generelt har været begrænset for hjemmehjælpsmodtagere. Det er således ca. 0,5 %

af det samlede antal modtagere af hjemmehjælp i de ni kommuner, som har købt tilkøbsydelser

i løbet af et år. Blandt borgerne med tilkøb fremhæves det særligt, at det skaber sammenhæng

i indsatsen, at tilkøbsordningen leveres af kendt personale fra kommunen, og at det er nemt

for borgeren at overskue at bestille ekstra hjælp fra en leverandør, som allerede kommer i

borgerens hjem.

Ser man på, hvorfor der ikke er solgt flere tilkøbsydelser, er den primære årsag, at mange

hjemmehjælpsmodtagere angiver, at de ikke har behov for tilkøbsydelser. I en survey besvaret

af et udsnit af hjemmehjælpsmodtagere over 65 år i Københavns Kommune (n=1.397), har

VIVE som en del af evalueringen stillet en række spørgsmål til borgere, som ikke har gjort brug

af muligheden for tilkøb. Hjemmehjælpsmodtagere, som har svaret ”ved ikke” til de enkelte

spørgsmål, er generelt holdt ude i afrapporteringen af procentandele for de enkelte spørgsmål.

Af de adspurgte hjemmehjælpsmodtagere angiver godt halvdelen (54 %), at fraværet af behov

er grunden til, at de ikke har købt tilkøbsydelser.

Samtidig fremgår det, at der en gruppe på ca. 19 % af hjemmehjælpsmodtagere i samme sur-

vey, som mener, at det er meget vigtigt at have muligheden for tilkøb via kommunen, selvom

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

de endnu ikke har gjort brug af muligheden. 17 % af hjemmehjælpsmodtagerne angiver, at de

har overvejet at tilkøbe kommunal hjemmehjælp, men at de endnu ikke har gjort det.

Prisen på tilkøbsydelser har også spillet en direkte rolle for salget. I samme survey angiver

således 12 % af samtlige borgere, at de synes, at prisen har været for høj.

Fra kommunernes side har man generelt været tilbageholdende med direkte at ”sælge” tilkøbs-

muligheden til borgerne. Den generelle holdning synes at have været, at man som medarbejder

ikke skal være direkte initiativtager til et salg. Dette er i overensstemmelse med loven på om-

rådet, som fastslår, at muligheden for tilkøb ikke må virke konkurrenceforvridende, og at ”tilkø-

bet skal ske på borgerens eget initiativ”.

Sammenligner man resultaterne fra denne evaluering med resultaterne fra en evaluering af et

lignende tidligere forsøg omkring tilkøbsydelser under Frikommuneforsøg I (2012-2015), så

fremgår det, at andelen af borgere, som har købt tilkøbsydelser, er på samme niveau. Priserne

for tilkøbsydelserne har generelt været lidt lavere i det nuværende forsøg, fordi der i det nye

forsøg som udgangspunkt ikke bliver pålagt moms på tilkøbsydelserne, hvilket kommunerne

skulle under det gamle forsøg. Det fremgår altså, at de lidt lavere timepriser, som kommunerne

har kunnet tilbyde i det nuværende forsøg, ikke har rykket meget ved salget af tilkøbsydelser.

Knap 90 % af de solgte tilkøbsydelser har været ekstra rengøring. Det er borgerne selv, men

også de pårørende, der navnlig efterspørger ekstra rengøring. Kommunerne oplever, at de på-

rørende prioriterer tilkøb af ekstra rengøring, da det giver de pårørende mulighed for at bruge

tiden på andet end rengøring, når de besøger borgeren. Derudover fremgår det, at knap 10 % af

tilkøbene har været en anden form for praktisk hjælp end rengøring, fx tøjvask eller ledsagelse

til indkøb. Kun ca. 3 % af tilkøbene har været personlig pleje – primært i form af ekstra/mere tid

til bad, herunder ekstra personlig pleje relateret til badesituationer.

Det ses af evalueringen, at kommunernes implementering af tilkøbsordningen har haft stor

betydning for salget af tilkøbsydelser. Blandt de kommuner, hvor der har været det største

ledelsesmæssige fokus, og hvor medarbejderne har været mest engagerede, vælger et antal

borgere, som svarer til 1,5-3,0 % af kommunens hjemmehjælpsmodtagere på ét år, at købe

tilkøbsydelser. I andre af deltagerkommunerne udgør salget af tilkøbsydelser få promiller af

hjemmehjælpsmodtagerne. Dette indikerer, at det ikke har været en enkel opgave for kommu-

nerne at implementere tilkøbsordningen på en effektiv måde, og der skal en særligt fokuseret

indsats til, for at kommunerne oplever ordningen som en succes. Det bemærkes, at tal for

andelen af hjemmehjælpsmodtagere alt andet lige vil være et overkantsskøn, da VIVE ser på

modtagere af hjemmehjælp inden for ét år, mens kommunerne typisk har indberettet tilkøb for

en ca. toårig forsøgsperiode.

I kommunerne med det største salg er medarbejderne generelt meget tilfredse med at have mu-

ligheden for at tilbyde tilkøbsydelser til borgerne. Deres oplevelse er, at tilkøbsmuligheden er

værdifuld for de borgere, som bruger ordningen, og det er meget væsentligt for medarbejderne.

Samtidig opleves det som en faglig tilfredsstillelse for medarbejderne at have mulighed for at

tilbyde tilkøbsydelser frem for ikke at kunne imødekomme borgernes behov for ekstra ydelser.

I tre af kommunerne har den overordnede vurdering af forsøget været, at de administrative

omkostninger har været for store i forhold til det realiserede salg. På den baggrund ønsker de

tre kommuner ikke at fortsætte med forsøgsordningen. Heroverfor står de andre forsøgskom-

muner, som har oplevet de administrative omkostninger forbundet med tilkøbsordningen som

overkommelige.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Forsøgets resultater for plejecenterbeboere

Der er to kommuner (Holstebro og Odense Kommuner), som aktivt har tilbudt tilkøbsydelser

på plejecentre under servicelovens § 83. Evalueringen viser her, at der har været et yderst

begrænset salg af tilkøbsydelser på dette område. Der er i alt blevet solgt otte tilkøbsydelser

til to beboere. Dette svarer til ca. 0,1 % af målgruppen.

Vurderingen fra de to forsøgskommuner er, at forsøget har meget begrænset betydning. Be-

hovet for tilkøbsydelser er, ifølge de to forsøgskommuner, meget lille på området. Derudover

har det også spillet en rolle, at der samtidigt med forsøget har været en klippekortsordning,

hvor en række lignende ydelser har kunnet fås gratis. Dette har været med til yderligere at

reducere efterspørgslen efter tilkøbsydelser.

Sammenligner man disse resultater med resultaterne fra evalueringen under Frikommunefor-

søg I (2012-2015), så fremgår det, at salget af tilkøbsydelser på plejecentre i det nuværende

forsøg er på samme niveau som i det tidligere forsøg.

Forsøgets resultater for borgere med behov for socialpædagogiske støtte

Der er to forsøgskommuner, som aktivt er gået ind i forsøget med tilkøb for borgere under § 85

i serviceloven (Herning og Holstebro Kommuner). Det fremgår af evalueringen, at der er solgt

13 tilkøbsydelser til 11 forskellige borgere i perioden fra juni 2018 til juli 2020 i Herning Kom-

mune. Dette svarer til, at ca. 2 % af borgerne i målgruppen i kommunen har købt tilkøbsydelser.

Det er udelukkende ledsagelse til begivenheder uden for bostedet, som er blevet solgt som

tilkøbsydelse.

Vurderingen fra Herning Kommune er, at tilkøbsordningen betyder meget for de borgere, der har

gjort brug af den. Samtidig giver kommunen også udtryk for, at selve muligheden for tilkøb hos

kommunen betyder meget for en række øvrige beboere/pårørende, selvom de endnu ikke har

benyttet sig af ordningen. Vurderingen fra Holstebro Kommune er, at man har søgt at italesætte

muligheden for tilkøb, men at det har vist sig, at behovet for denne type ydelse er meget begræn-

set, og at prisen også har haft en indflydelse på salget af tilkøbsydelser.

Fra et privat leverandørperspektiv peges der også på, at det kan være problematisk, at kom-

munerne får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser under § 85 i serviceloven. På dette område

er kommunen som leverandør meget tæt på borgeren, og opfattelsen fra privat leverandørside

er, at de private leverandører derfor ikke nødvendigvis stilles ligeligt i forhold til at kunne tilbyde

og sælge tilkøb. Dog skal det i den sammenhæng også bemærkes, at borgere under § 85 i

serviceloven typisk er en målgruppe, hvor støtte ved kendt personale ofte opleves som vigtigt

for borgeren og dennes pårørende.

Forudsætninger for forsøget

I forsøget indgår der en række forudsætninger for forsøgets gennemførelse, som skal være

overholdt i den enkelte kommune. Overordnet viser evalueringen, at disse forudsætninger er

blevet overholdt.

Det har været en forudsætning for forsøget, at prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gen-

nemsnitlige, langsigtede omkostninger ved at producere og levere tilkøbsydelsen, og at kom-

munerne ikke må opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser. Det fremgår af evaluerin-

gen, at kommunerne har overholdt dette og typisk fulgt den gældende vejledning på området

omkring beregning af timepriser.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Det har også været en forudsætning for forsøget, at konkurrenceforvridende effekter og kryds-

subsidiering ikke må forekomme, således at fx skattefinansierede midler ikke medvirker til at

holde prisen på tilkøbsydelser kunstigt nede. Det ses af evalueringen, at timepriserne på til-

købsydelserne generelt ikke opfattes som lave af borgerne og af private leverandører, og der-

med er sandsynligheden for konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering tilsvarende

lav. Det fremgår også, at der ikke er indsendt klager fra private leverandører omkring eventuel

konkurrenceforvridning i forsøgsperioden. De private leverandører giver gennemgående udtryk

for, at de ikke har mærket noget til en eventuel konkurrenceforvridning som følge af kommu-

nernes mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser.

En tredje forudsætning for forsøget har været, at tilkøbsydelser ikke må erstatte visiterede

ydelser. En sammenligning af udviklingen i serviceniveau mellem forsøgskommunerne og øv-

rige kommuner viser, at niveauet for antallet af visiterede timer pr. modtager ikke har udviklet

sig forskelligt i de to grupper fra før til efter forsøgets opstart, og at forudsætningen for forsøget

dermed synes at være opfyldt.

Evalueringens metode

Evalueringen er gennemført som en virkningsevaluering. Fokus har været på at undersøge,

hvilke elementer og betingelser i forsøget med tilkøbsydelser der har øget sandsynligheden for

at opnå de opstillede mål.

Evalueringen

har dermed fokuseret på, om projektet gennem mulig-

hed for tilkøb har øget borgernes tilfredshed samt lederes og medarbejderes motivation, og

hvilke elementer i indsatsen som i særlig grad har haft en betydning for salget af tilkøbsydelser

og øvrige opnåede resultater.

Følgende kvantitative og kvalitative data indgår primært i evalueringen af tilkøbsordningen un-

der servicelovens § 83:



Kommunalt indberettede opgørelser over solgte tilkøbsydelser (9 indberetninger)

Kommunalt indberettede statusnotater (9 indberetninger)

Interview med kommunale ledere (9 fokusgruppeinterview)

Interview med kommunale medarbejdere (8 fokusgruppeinterview)

Spørgeskemaundersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere i Københavns Kommune

Interview med hjemmehjælpsmodtagere med tilkøb (13 hjemmehjælpsmodtagere)

Interview med private leverandører af hjemmehjælp (8 enkeltinterview).

Følgende kvantitative og kvalitative data indgår primært i evalueringen af tilkøbsordningen un-

der servicelovens § 85:



Kommunalt indberettede opgørelser over solgte tilkøbsydelser (2 indberetninger)

Kommunalt indberettede statusnotater (2 indberetninger)

Interview med kommunale ledere (2 fokusgruppeinterview og 2 enkeltinterview)

Interview med kommunal medarbejder i Herning Kommune (1 interview)

Tilpasset og kort spørgeskemaundersøgelse blandt borgere med tilkøb (4 borgere)

Interview med privat leverandør af socialpædagogisk støtte (1 enkeltinterview).

I forhold til corona-epidemien er det VIVEs opfattelse, at den ikke har haft en markant betydning

for tilkøbsordningen og muligheden for at evaluere denne. Dette skyldes primært, at borgerne

i forvejen modtager hjemmehjælp af de medarbejdere, som i langt de fleste tilfælde leverer

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

tilkøbsydelserne, og at risikoen for øget smittespredning dermed ikke er stor ved tilkøb. I for-

hold til dataindsamlingen har corona-epidemien dog haft en negativ betydning. Eksempelvis er

der gennemført færre brugertilfredshedsundersøgelser i kommunerne i 2020 end først antaget.

Datagrundlaget i evalueringen vurderes dog at være tilstrækkeligt solidt på trods af dette.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Indledning

Baggrund for frikommuneforsøget om tilkøbsydelser

Der har gennem de seneste 10-15 år været en tilbagevendende debat om, hvorvidt det skal

være muligt for kommunerne at tilbyde tilkøbsydelser på ældreområdet (Andersen, 2007; Hjel-

mar og Mehlsen, 2016). Som lovgivningen er i dag, så er der ikke hjemmel til, at kommunerne

kan tilbyde tilkøbsydelser, der ligger ud over de behovsbestemte ydelser, som kommunen er

forpligtet til at tilbyde efter serviceloven.

De private leverandører af hjemmehjælp har – modsat kommunerne – mulighed for at sælge

tilkøbsydelser til borgerne.

Det er frivilligt for de private leverandører, om de ønsker at gøre

brug af muligheden for at sælge tilkøbsydelser. Denne mulighed har navnlig siden fritvalgsord-

ningens indførelse i 2003 fået en betydning, idet private leverandører fik en betydeligt større

markedsandel, særligt for levering af praktisk hjælp, efter indførelsen af denne ordning. Frit-

valgsordningen medførte grundlæggende, at alle brugere skulle have mulighed for at vælge

imellem en kommunal og privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp.

I 2011 blev Frikommuneforsøg I lanceret, og syv kommuner søgte om lovhjemmel til at tilbyde

tilkøbsydelser på ældreområdet. Målgruppen for forsøgene var modtagere af personlig pleje

og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven og dækkede dermed både ældre borgere og perso-

ner med handicap mv., der havde behov for hjælp. Forsøget blev gennemført i perioden 2012-

2015, og i 2016 ophørte forsøget, uden at det førte til generelle lovmæssige ændringer. Eva-

lueringen af forsøget viste dengang, at efterspørgslen efter tilkøbsydelser var begrænset, og

det blev konkluderet, at det navnlig skyldtes en høj pris for tilkøbsydelserne og en mangelfuld

implementering af forsøget i en række af kommunerne (Hjelmar & Mehlsen, 2016; Hjelmar &

Rostgaard, 2020).

Regeringen under Lars Løkke Rasmussen samt Kommunernes Landsforening blev i økonomiaf-

talen for 2016 enige om at igangsætte et nyt frikommuneforsøg (Frikommuneforsøg II) i perioden

2016-2020. Målet med frikommuneforsøget var at tilvejebringe ny viden og praktiske erfaringer,

der kunne bidrage til effektiviseringer, forenklinger og bedre styring i kommunerne.

I Frikommuneforsøg II indgår kommunerne i frikommunenetværk. Inden for hvert enkelt frikom-

munenetværk har kommunerne ansøgt om at afprøve nye måder at varetage de kommunale

opgaver på inden for netværkets tema. Der blev udvalgt otte frikommunenetværk med hver sit

overordnede tema, og heraf var der to frikommunenetværk, som gennemførte forsøg med til-

købsydelser. Disse to frikommunenetværk er ”Bedre styring på det specialiserede socialom-

råde” og ”Sammenhængende indsatser på tværs af sektorområder”. I alt 10 kommuner indgik i

disse to frikommunenetværk og søgte om lovhjemmel til at tilbyde tilkøbsydelser. Disse 10 kom-

muner er Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København, Odense, Randers, Skive, Aaben-

raa og Aarhus. Skive Kommune valgte dog ikke at implementere forsøget, så denne kommune

indgår ikke i evalueringen.

Fra 2017 har det dog via ferie tilkøbsloven været muligt for kommunale botilbud at etablere en ordning med tilkøb af

ledsagelse under ferie – se

Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 10309 af 11/12 2017.

Borgerne har siden 2003 kunnet vælge imellem en offentlig og privat leverandør af personlig og praktisk hjælp på hjem-

mehjælpsområdet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Frikommuneforsøget om tilkøbsydelser indebærer en fritagelse fra dele af § 83 i serviceloven.

Kommunerne får via denne fritagelse mulighed for at tilbyde hjemmeboende borgere og bor-

gere i kommunernes plejeboliger og øvrige botilbud, der er visiteret til praktisk hjælp og/eller

personlig pleje efter § 83 i serviceloven, tilkøbsydelser leveret af den kommunale hjemme-

hjælpsleverandør.

Frikommuneforsøget giver også kommunerne i frikommunenetværket ”Bedre styring på det spe-

cialiserede socialområde” mulighed for en fritagelse fra dele af § 85 i serviceloven.

Fritagelsen

giver kommunerne mulighed for at kunne tilbyde tilkøbsydelser, så personer med betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der er visiteret efter

§ 85 i serviceloven, har mulighed for at tilkøbe ydelser fra kendt personale i det offentlige.

Frikommunerne kunne frit beslutte, hvilke tilkøbsydelser de ville tilbyde borgerne. Tilkøbsydel-

ser kan både vedrøre merkøb og nykøb. Merkøb omfatter køb af mere af en ydelse, som bor-

geren i forvejen er visiteret til af kommunen ud fra kommunens serviceniveau og kvalitetsstan-

darder på området (fx rengøring) og ud fra en konkret og individuel vurdering.

Nykøb omfatter

køb af ydelser, der ligger ud over den ydelse, som borgeren er visiteret til af kommunen (fx

hovedrengøring eller ledsagelse).

I lovhjemlen indgår en række forudsætninger, som skal være opfyldt i forsøget



Frikommunerne kan udelukkende udføre forsøg med tilkøbsydelser til de borgere, der i

forvejen er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp og/eller madservice efter servicelo-

vens § 83. Kommunerne må altså ikke sælge tillægsydelser ifølge § 83 i serviceloven til

borgere, som ikke i forvejen modtager hjælp fra kommunen efter § 83.

Prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved

at producere og levere tilkøbsydelsen. Kommunerne må altså ikke opnå en økonomisk

fortjeneste på tilkøbsydelser eller opkræve en lavere eller højere pris, end omkostnin-

gerne til produktion og levering af tilkøbsydelserne kan begrunde.

Konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering må ikke forekomme.

Tilkøbsydelser må ikke erstatte ydelser, som borgeren ellers ville være berettiget til efter

serviceloven eller anden lovgivning, fx sundhedslovgivning.



Formål med evalueringen

Formålet med evalueringen er at belyse de samlede erfaringer med muligheden for tilkøb i

løbet af projektperioden 2018-2020, herunder at vise, hvad virkningerne af indsatsen har væ-

ret, og hvad der i særlig grad har haft betydning for opnåelsen af resultaterne.

Det var kommunernes forventning forud for forsøget, at det ville resultere i øget borgertilfreds-

hed og afværge situationer, hvor borgeren var nødt til at fravælge den kommunale leverandør

på grund af manglende muligheder for tilkøbsydelser. Det var også en forventning, at forsøget

ville føre til en øget motivation blandt medarbejdere og ledere i kommunerne, da kommunerne

med tilkøbsmuligheden kunne få et bedre serviceprodukt. Evalueringen tager således afsæt i

følgende forandringsteori for forsøgene. Forandringsteorien er opstillet af forsøgskommunerne

Lovhjemlen findes i Lov om frikommunenetværk § 28. Den lovmæssige ikrafttrædelse var pr. 1. januar 2018.

Følgende fem kommuner har haft lovhjemmel til at udføre dette forsøg: Favrskov, Herning, Holstebro, Randers og Aaben-

raa Kommuner.

Hver enkelt kommune fastsætter selv sit serviceniveau og kvalitetsstandarder inden for personlig og praktisk hjælp efter

§ 83 i serviceloven.

Lov om frikommunenetværk § 28.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

og løbende blevet kvalificeret i løbet af projektperioden, bl.a. på et midtvejsseminar i august

2019, hvor VIVE og forsøgskommunerne deltog.

Figur 1.1

Overordnet forandringsteori for forsøget

Aktiviteter

Konsekvens af

aktiviteter

Borgeren får flere

leverandørvalg og hermed

øget valgfrihed og mulighed

for større sammenhæng i

ydelserne

Forventede

virkninger

Borgeren oplever øget tilfredshed med

ydelsen fra kommunen

Mulighed for

tilkøbsydelser

ved kommunal

leverandør

Kommunen oplever, at de har et bedre og

bredere servicetilbud, og dette motiverer

ledere og medarbejdere

Kommunerne ligestilles med

private leverandører i forhold

til mulighed for tilkøb

Kilde:

VIVE og Frikommunenetværkene på området.

Ud over at efterprøve evalueringens forandringsteori vil evalueringen også vurdere, om de for-

udsætninger, som forsøget er iværksat på baggrund af (se afsnit 1.1), er blevet overholdt i

forsøgsperioden.

Evalueringens metode

Evalueringen er gennemført som en virkningsevaluering. Hermed menes en evaluering, der

ved at efterprøve projektets forandringsteori undersøger, hvad der virker i indsatsen, og hvorfor

det virker. Fokus er på, hvilke elementer og betingelser i forsøget med tilkøbsydelser, der har

øget sandsynligheden for at opnå de opstillede mål (Ravn, 2018). Konkret indebærer dette, at

evalueringen fokuserer på, om projektet har øget borgernes tilfredshed samt lederes og med-

arbejderes motivation, og hvilke elementer i indsatsen som i særlig grad har haft en betydning

for de opnåede resultater. I projektets forandringsteori (se afsnit 1.2) er disse antagelser og

forventede resultater opstillet.

Virkningsevalueringen er gennemført på grundlag af en blanding af kvantitative og kvalitative

data (et mixed methods-analysedesign), der er indhentet af VIVE, og som har haft til formål at

belyse forandringsteorien fra en række forskellige kilder og perspektiver. Den primære data,

som ligger til grund for evalueringen af tilkøbsordningen for praktisk hjælp og personlig pleje

ifølge servicelovens § 83 (dvs. både for borgere med hjemmehjælp og i plejebolig), er følgende:



Kommunalt indberettede opgørelser over solgte tilkøbsydelser i alle ni deltagerkommu-

ner fra forsøgsopstart og frem til ultimo juli 2020 (9 indberetninger)

Kommunalt indberettede statusnotater, hvor alle ni deltagerkommuner har evalueret

forsøget på en række foruddefinerede kategorier (9 indberetninger)

Interview med kommunale ledere i alle ni deltagerkommuner (9 fokusgruppeinterview)

Interview med kommunale medarbejdere i Favrskov, Herning, Holstebro, København,

Odense, Randers, Aabenraa og Aarhus Kommuner (8 fokusgruppeinterview)

Spørgeskemaundersøgelse til hjemmehjælpsmodtagere fra Københavns Kommune,

som ikke har benyttet tilkøbsordningen (1.397 hjemmehjælpsmodtagere)



SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren



Interview med hjemmehjælpsmodtagere fra Herning, Holstebro, København og Aarhus

Kommuner, som har benyttet tilkøbsordningen (13 hjemmehjælpsmodtagere)

Interview med ledere af private leverandører af hjemmehjælp i Holstebro, København,

Odense, Randers, Aabenraa og Aarhus Kommuner (8 private leverandører).



Tilsvarende er de primære data, som er anvendt til at evaluere tilkøbsordningen for socialpæ-

dagogiske støtte, jf. servicelovens § 85, følgende:



Kommunalt indberettede opgørelser fra Herning og Holstebro Kommuner over solgte

tilkøbsydelser for socialpædagogisk støtte ifølge servelovens § 85 fra forsøgsopstart og

frem til ultimo juli 2020 (2 indberetninger)

Kommunalt indberettede statusnotater fra Herning og Holstebro Kommuner, hvor del-

tagerkommuner for socialpædagogisk støtte ifølge servicelovens § 85 har evalueret for-

søget på en række foruddefinerede kategorier (2 indberetninger)

Interview med kommunale ledere i Herning og Holstebro Kommuner (2 fokusgruppein-

terview og 2 enkeltinterview)

Interview med kommunal medarbejder i Herning Kommune (1 interview)

Tilpasset og kort spørgeskemaundersøgelse til modtagere af indsatser efter servicelo-

vens § 85 i Herning Kommune, som har benyttet tilkøbsordningen (4 borgere)

Interview med leder af privat leverandør af socialpædagogisk støtte i Herning Kommune

(1 privat leverandør).



I det følgende gennemgås de vigtigste metodiske opmærksomhedspunkter i VIVEs tilgang til og

anvendelse af de forskellige datakilder. Det skal generelt bemærkes, at udbruddet af corona-

epidemien i foråret 2020 i nogle sammenhænge kan have spillet en rolle for den del af datama-

terialet, der baserer sig på den sidste del af den evaluerede periode, dvs. fra marts 2020 og

fremefter. Eksempelvis er der gennemført færre brugertilfredshedsundersøgelser i kommunerne

i 2020 end først antaget.

1.3.1

Deltagerkommunernes egne indberetninger af solgte tilkøbsydelser og

statusnotat

Alle deltagerkommuner har i efteråret 2020 indberettet en række oplysninger til VIVE, herunder

en opgørelse over deres solgte tilkøbsydelser i forsøgsperioden samt et statusnotat, hvor kom-

munen har beskrevet og evalueret indholdet af forsøget. Det er VIVEs vurdering, at deltagerkom-

munerne har indberettet retvisende opgørelser over solgte tilkøbsydelser.

Foruden opgørelser over solgte tilkøbsydelser har deltagerkommunerne også indsendt et status-

notat, hvor kommunerne har beskrevet og vurderet forsøget med tilkøbsydelser på en række

parametre. Disse parametre vedrører tilrettelæggelsen af forsøget, borgernes og pårørendes op-

levelser af forsøget, medarbejderes og lederes oplevelser af forsøget samt forsøgets økonomi-

ske og administrative konsekvenser. VIVE har ladet disse beskrivelser og vurderinger indgå i den

samlede vurdering af forsøget ved siden af evalueringens øvrige datakilder.

1.3.2

Interview med kommunale ledere og medarbejdere

Der er i efteråret 2020 gennemført i alt 17 fokusgruppeinterview med dels kommunale ledere,

dels kommunale medarbejdere. Fokusgruppeinterviewene har taget udgangspunkt i kommuner-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

nes indberetninger af solgte tilkøbsydelser og statusnotaterne. Der er gennemført fokusgruppe-

interview med kommunale ledere i alle ni deltagerkommuner og fokusgruppeinterview med med-

arbejdere i otte af kommunerne

Kommunerne indkaldte selv de relevante ledere til fokusgruppeinterviewet ud fra VIVEs anbe-

faling om, at der skulle deltage repræsentanter fra tre ledelsesniveauer i form af fagchefen på

området, lederen af hjemmehjælpen og en distriktsleder/teamleder. Tilsvarende udpegede del-

tagerkommunerne også selv informanter til medarbejderinterviewet ud fra VIVEs anbefaling

om, at der burde deltage 2-4 udførende medarbejdere med erfaring med tilkøb på ældreområ-

det. I forhold til medarbejderinterviewet valgte en del kommuner, ud fra en relevansbetragtning,

også at stille med en disponator/ruteplanlægger som en af de relevante medarbejdere.

Det er generelt VIVEs vurdering, at udvælgelsen af ledere og medarbejdere til fokusgruppeinter-

viewene gav en relevant repræsentation af informanter med viden om forsøget. I udvælgelsen af

medarbejdere med erfaring med tilkøb var VIVE dog opmærksom på en mulig skævhed i repræ-

sentativiteten i forhold til den øvrige medarbejdergruppes kendskab og holdning til tilkøbsordnin-

gen. Fokusgruppeinterviewene gennemførtes ud fra en interviewguide for henholdsvis ledere og

medarbejdere, der var struktureret ud fra temaerne: implementering, udbud og efterspørgsel,

prisens betydning, tilkøbsydelser i relation til kerneydelsen og informanternes samlede vurdering

af forsøget.

I de kommuner, som også deltog i forsøget med socialpædagogisk støtte ifølge servicelovens

§ 85, blev der desuden gennemført tre supplerende interview med henholdsvis en fagchef (Hol-

stebro Kommune), en afdelingsleder (Herning Kommune) og en medarbejder/koordinator på det

specialiserede voksenområde (Herning Kommune).

1.3.3

Spørgeskemaundersøgelse og interview med borgere

I forhold til at belyse borgerperspektivet på tilkøbsydelser benyttede VIVE dels en spørgeske-

maundersøgelse blandt borgere, som ikke havde anvendt tilkøbsordningen, samt interview

blandt borgere, som havde benyttet tilkøb i forsøgsperioden. For så vidt angår spørgeskema-

undersøgelsen for borgere, der ikke har benyttet tilkøb, har VIVE ladet en række spørgsmål

vedrørende tilkøbsydelser indgå i Københavns Kommunes løbende brugerundersøgelse

blandt kommunens hjemmehjælpsmodtagere over 65 år

. Undersøgelsen sendes månedsvist

til et tilfældigt udsnit af hjemmehjælpsmodtagere i Københavns Kommune over 65 år. Borgerne

blev først tilbudt at deltage i undersøgelsen via e-Boks, og svarede de ikke på denne henven-

delse, blev de ringet op og tilbudt at gennemføre spørgeskemaet som et telefoninterview. Be-

svarelser fra 1.397 hjemmehjælpsmodtagere uden tilkøb i perioden primo juni til ultimo august

2020 udgjorde spørgeskemaundersøgelsens endelige datagrundlag. I forhold til afrapporterin-

gen af surveyen er respondenter, som har svaret ”ved ikke” til de enkelte spørgsmål, generelt

holdt ude af opgørelsen af procentandele for de enkelte spørgsmål (for yderligere information

om surveyen se også Bilag 1).

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er afrapporteret i kapitel 3 samt i Bilag 1, hvor

der også findes oplysninger om alder og ydelsesprofil hos hjemmehjælpsmodtagerne i under-

søgelsen sammenlignet med hjemmehjælpsmodtagere i hele Danmark. Da spørgeskemaun-

dersøgelsen udelukkende er gennemført blandt ældre borgere over 65 år i Københavns Kom-

mune, er respondenterne i gennemsnit lidt ældre og har en lidt anden ydelsesprofil end den

Esbjerg Kommune valgte ikke at deltage med et medarbejderinterview.

VIVE havde oprindeligt også fået mulighed for at lade en række spørgsmål indgå i Favrskov og Esbjergs Kommunes

brugertilfredshedsundersøgelser, men disse undersøgelser blev begge udskudt på grund af corona-krisen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

typiske hjemmehjælpsmodtager i Danmark. Det er dog VIVEs vurdering, at spørgeskemaun-

dersøgelsen samlet giver et billede af hjemmehjælpsmodtagernes kendskab og holdning til

tilkøbsydelser, der formentlig på lange stræk også er gældende i de øvrige deltagerkommuner.

Foruden spørgeskemaundersøgelsen gennemførte VIVE også telefoninterview med 13 bor-

gere, som havde gjort brug af muligheden for tilkøb på hjemmehjælpsområdet i forsøgsperio-

den. Givet det beskedne antal borgere med tilkøb, som det var muligt for VIVE at kontakte,

vurderede VIVE således, at det var mere meningsfuldt at gennemføre dybdegående telefonin-

terview med en blanding af åbne og lukkede spørgsmål end en traditionel spørgeundersøgelse.

De 13 interviewede borgere er bosat i Holstebro, Herning, København eller Aarhus Kommuner.

Borgerne er udvalgt som resultatet af en proces, hvor VIVE først bad de pågældende kommu-

ner om at indhente samtykkeerklæringer fra alle nuværende modtagere af personlig pleje og/el-

ler praktisk hjælp på ældreområdet, som har anvendt tilkøbsordningen, og som ønskede at

blive kontaktet af VIVE. Dette gav i alt 17 hjemmehjælpsmodtagere, hvoraf 13 indvilligede i at

deltage i interviewet, der gennemførtes af VIVE over telefon. Alle de 13 interviewede er hjem-

mehjælpsmodtagere. De fleste af de interviewede bor alene, og gennemsnitsalderen for de

interviewede er 81 år, hvor kun to borgere er under 65 år. Kun to mænd er blevet interviewet,

resten er kvinder. VIVE stillede informanterne en blanding af åbne og lukkede spørgsmål ud

fra en interviewguide, der især vedrørte borgerens kendskab til tilkøbsydelser, vurdering af,

hvor nemt det var at bestille tilkøbsydelser, samt oplevelse og tilfredshed med sit tilkøb og

tilkøbsmuligheden generelt.

Endelig gennemførte VIVE også en tilpasset og kort spørgeskemaundersøgelse med fire bor-

gere i Herning Kommune, som havde benyttet muligheden for tilkøb af socialpædagogisk støtte

efter servicelovens § 85. Indholdet og gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen blev

aftalt i tæt dialog med den relevante leder i Herning Kommune, således at en kendt medarbej-

der hjalp borgeren med at forstå og besvare undersøgelsen. Spørgeskemaet vedrørte primært

borgerens generelle behov for tilkøb samt vedkommendes konkrete tilkøb, herunder baggrun-

den for og tilfredsheden med dette tilkøb.

1.3.4

Interview med ledere for private leverandører

Som den sidste dataaktivitet gennemførte VIVE endelig telefoninterview med otte private leve-

randører af hjemmehjælp og én privat leverandør af socialpædagogisk støtte. De otte private

leverandører af hjemmehjælp blev udvalgt, hvis de enten var den største eller blandt de største

private hjemmehjælpsleverandører i den enkelte deltagerkommune. Der blev taget kontakt til i

alt 13 private leverandører af hjemmehjælp på tværs af alle ni deltagerkommuner, hvoraf otte

private leverandører fra seks deltagerkommuner vendte tilbage og indvilligede i at deltage.

Derudover gennemførte VIVE også et telefoninterview med et privat vikarfirma for socialpæ-

dagogisk støtte i Herning Kommune.

Interviewene med de private leverandører blev struktureret efter en interviewguide med fokus

på leverandørernes holdning til kommunens nye mulighed for at sælge tilkøbsydelser og den

private leverandørs egen praksis for tilkøbsydelser.

Læsevejledning

Da langt hovedparten af de solgte tilkøbsydelser i kommunerne vedrører praktisk hjælp og/eller

personlig pleje i borgerens hjem efter servicelovens § 83, fokuserer kapitel 2-8 primært på

hjemmehjælpsområdet (kapitel 7 er dog også relevant for plejeboligområdet). Gennemgangen

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

af hjemmehjælpsområdet foretages ved først at præsentere kommunernes salg og udbud af

tilkøb (kapitel 2) samt herefter undersøge henholdsvis borgernes, ledernes, medarbejdernes

og de private leverandørers oplevelse og vurdering af forsøget (kapitel 3-6). Kapitel 7-8 vedrø-

rer henholdsvis prisfastsættelsen af tilkøbsydelser, og om der er indikationer på, at tilkøbsydel-

ser erstatter visiterede ydelser.

Resultater fra tilkøbsforsøg efter serviceloven § 85 er henlagt til kapitel 9, mens resultater fra

forsøget med levering af tilkøbsydelser efter servicelovens § 83 til borgere i plejebolig er samlet

i kapitel 10. Efter kapitel 10 konkluderes der samlet på frikommuneforsøget vedrørende tilkøbs-

ydelser i kapitel 11.

I Tabel 1.1 fremgår en oversigt over, hvilke kommuner som aktivt har tilbudt deres borgere

tilkøbsydelser på henholdsvis hjemmehjælps-, plejebolig- og § 85-området, samt i hvilke afsnit

i rapporten områderne primært er evalueret.

Tabel 1.1

Kommune

Favrskov

Esbjerg

Herning

Holstebro

København

Odense

Randers

Aabenraa

Aarhus

Kapitel i rapport

Områder, hvor deltagerkommunerne aktivt har tilbudt tilkøbsydelser

§ 83 – Hjemmehjælp

Kapitel 2-8

Kapitel 10

Kapitel 9

§ 83 – Plejebolig

§ 85

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Udbud og salg af tilkøbsydelser

Dette afsnit fokuserer på forsøgskommunernes udbud og salg af tilkøbsydelser af praktisk

hjælp og personlig pleje i borgerens eget hjem efter § 83 i serviceloven. Forsøgskommuneres

udbud og salg af tilkøb på plejecentre efter § 83 i serviceloven samt udbud og salg af ekstra

socialpædagogisk støtte efter § 85 i serviceloven findes i særskilte kapitler (kapitel 9 og 10).

I overensstemmelse med evalueringens formål bidrager dette kapitel til at dokumentere forsøgs-

kommunernes implementering og resultater af forsøget med tilkøb af hjemmehjælp. Konkret be-

skrives tidspunktet for kommunernes igangsætning af forsøget, hvilke ydelser kommunerne har

udbudt og til hvilke priser, samt omfanget af og praksis for de solgte tilkøbsydelser.

Kapitlet viser, at de ni forsøgskommuner alle har opstartet forsøget mellem april 2018 og 1. januar

2019. Den oprindeligt 10. forsøgskommune, Skive Kommune, er udtrådt af forsøget. Af de ni

forsøgskommuner har syv kommuner udbudt tilkøb af både praktisk hjælp og personlig pleje,

mens to kommuner udelukkende har udbudt tilkøbsydelser inden for praktisk hjælp (Odense og

Aarhus Kommuner). Afdækningen finder betydelig variation i kommunernes priser på de udbudte

tilkøbsydelser med en forskel i den beregnede timepris på hverdage for praktisk hjælp på mellem

288 og 399 kr. ekskl. moms og mellem 311 og 496 kr. ekskl. moms for personlig pleje.

Hvad angår omfanget af solgte tilkøbsydelser viser afdækningen, at de ni forsøgskommuner fra

forsøgsopstart til og med juli 2020 tilsammen har solgt tilkøbsydelser til 169 unikke

borgere,

svarende til ca. 0,5 % af det samlede antal modtagere af hjemmehjælp i de ni kommuner inden

for ét år. Af de solgte tilkøb vedrører 97 % praktisk hjælp, herunder primært rengøring (88 %) og

for en mindre dels vedkommende andre praktiske opgaver såsom tøjvask og ledsagelse (9 %).

Kun 3 % af tilkøbene vedrører personlig pleje, herunder først og fremmest ekstra tid eller mere

tid til bad, herunder ekstra personlig pleje relateret til badesituationer.

Forsøgskommunernes praksis for tilkøb synes at understøtte et af forsøgets formål i form af at

skabe sammenhæng i indsatsen til borgeren, idet det solgte tilkøb af hjemmehjælp i stort set

alle tilfælde er udført af kendt medarbejder (99 %) og leveres i forlængelse af borgerens øvrige

visiterede tid, såfremt borgeren ønsker dette. Endelig synes det ikke at være tilfældet, at for-

søget med tilkøbsydelser har påvirket den visiterede tid til borgerne.

Udbud af tilkøbsydelser

I Tabel 2.1 fremgår det, at de ni forsøgskommuner igangsatte forsøget med tilkøb i perioden

april 2018 til 1. januar 2019, og at forsøget formelt fortsat er i gang i alle forsøgskommuner.

Esbjerg Kommune oplyser dog, at de lukkede forsøget ned administrativt pr. 31. december

2019, således de fx ikke længere gør borgerne opmærksomme på muligheden for tilkøb. Kom-

munen vil imidlertid fortsat vil give mulighed for tilkøb, såfremt en borger skulle henvende sig,

inden forsøgsperioden formelt udløber. Derudover afslutter Københavns Kommune forsøget

med tilkøbsydelser med udgangen af 2020 ud fra en vurdering af, at efterspørgslen blandt

kommunens borgere er begrænset.

Af Tabel 2.1 fremgår det endvidere, at syv af de ni forsøgskommuner har udbudt tilkøb af både

praktisk hjælp og personlig pleje, mens de resterende to forsøgskommuner (Odense og Aarhus

Med unikke borgere forstås, at den samme borger kun tælles med én gang – også selvom vedkommende har modtaget

tilkøbsydelser af kommunen flere gange.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Kommuner) udelukkende har udbudt tilkøb af praktisk hjælp. Odense Kommune har bl.a. be-

grænset tilkøbsmuligheden til udelukkende praktisk hjælp af organisatoriske årsager, da tilkøb

er forankret hos kommunens to servicegrupper, der udelukkende leverer praktisk bistand. Til-

svarende har Aarhus Kommune valgt at begrænse tilkøbsmuligheden til praktisk hjælp efter at

have afdækket behovet blandt kommunens borgere.

Tabel 2.1

Mulighed for tilkøb af hjemmehjælp i borgerens eget hjem, jf. § 83 i serviceloven,

fordelt på forsøgskommuner, opstartsdato og ydelsestype

Esbjerg

(maj

2018-)*

Praktisk hjælp

Personlig pleje

Note:

Kilde:

Favr-

skov

(sep.

2018-)

Herning

(aug.

2018-)

Holste-

bro

(sep.

2018-)

Køben-

havn

(apr.

2018-)

Odense

(okt.

2018-)

Nej

Randers Aaben-

(jan.

raa (jun.

2019-)

2018-)

Aarhus

(okt.

2018-)

Nej

* Esbjerg Kommune har oplyst, at de lukkede forsøget ned administrativt pr. 31. december 2019.

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers, Aabenraa

og Aarhus Kommuner.

Som et led i igangsætningen af forsøget og valget af udbudte tilkøbsydelser har forsøgskom-

munerne, foruden at informere om muligheden for tilkøb på deres hjemmesider, typisk udar-

bejdet informationsmateriale til hjemmehjælpsmodtagere og/eller medarbejdere, som har be-

skrevet, hvilket tilkøbsydelser borgerne har kunnet tilkøbe. Dette informationsmateriale har for

flertallet af kommunerne indeholdt en ikke-udtømmende liste over mulige tilkøbsydelser inden

for henholdsvis praktisk hjælp/personlig pleje, og med den tilføjelse, at borgeren også kunne

efterspøge andre ydelser, såfremt disse kunne rummes inden for § 83 i serviceloven, arbejds-

miljølovgivningen og medarbejdernes kompetencer. Et mindretal af kommuner har til sammen-

ligning defineret en mere udtømmende liste over de tilkøbsydelser, som hjemmehjælpsmodta-

gerne har haft mulighed for at tilkøbe.

I Tabel 2.2 gives et samlet overblik over, hvilke tilkøbsydelser forsøgskommunerne i deres infor-

mationsmateriale har fremhævet over for borgere og/eller medarbejdere. Det fremgår heraf, at

rengøring, tøjvask, strygning, indkøb, oprydning og oppyntning typisk nævnes som mulige til-

købsydelser inden for praktisk hjælp, mens bad samt personlig hygiejne og pleje ofte fremhæves

inden for personlig pleje. Af tabellen fremgår det, at der forskel på, om forsøgskommunerne be-

handler tilkøbsydelserne ledsagelse/følgeskab uden for hjemmet, madlavning/bagning og pas-

ning af kæledyr som praktisk hjælp eller personlig pleje.

Tabel 2.2

Esbjerg

Eksempler på udbudte tilkøbsydelser i forsøgskommunerne

Praktisk hjælp

Almindelig rengøring; Tøjvask; Andre praktiske

opgaver (eksempelvis håndvask af tøj, linned-

skift, pynte op til højtider m.m.)

Personlig pleje

Samværsbesøg med henblik på at forebygge

ensomhed; Hjælp til ledsagelse til familiebe-

søg, indkøb, aktiviteter; Indkøb af tøj; Læse

post/skrive breve; Gå ture; Bad; Barbering/hår-

fjernelse; Frisering/føntørring; Fodpleje og klip-

ning af negle; Make-up og håroprulning

Trygheds- og selskabsbesøg; Hårvask og hud-

pleje; Ledsagelse til bank, frisør, apotek m.m.;

Hjælp til posthåndtering

Ekstra bad

Favrskov

Almindelig rengøring; Tøjvask og strygning;

Indkøb og madlavning; Vande planter

Rengøring; Strygning af tøj; Indkøb; Bagning;

Gåture; Følgeskab til arrangementer; Opryd-

ning i skabe, skuffer og fryser

Rengøring; Indkøb

Herning

Holstebro

Bad

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Praktisk hjælp

København

Hovedrengøring; Rengøring af køleskab; Af-

rimning fryser; Tøjvask; Oprydning i skuffer og

skabe; Blomstervanding; Pasning af altankas-

ser; Oppyntning til højtider m.m.

Pudse vinduer indvendig; Køleskab indvendig;

Vask af gardiner; Pynte til højtider; Pudse sølv-

tøj; Vask af døre/køkkenlåger; Strygning; Eks-

tra rengøring/rengøring ud over serviceniveau

og ud fra en konkret og individuel vurdering;

Ledsagelse til gøremål udenfor hjemmet

Hovedrengøring; Rengøring af køleskab; Af-

rimning af fryser; Tøjvask; Oprydning i skuffer

og skabe; Pasning af husdyr; Blomstervanding;

Pasning af altankasser; Oppyntning til højtider

m.m.

Rengøring; Ledsagelse til indkøb; Rengøring/

Hovedrengøring; Afrimning af fryser og andet;

Pudsning af sølvtøj; Indvendig Vinduespuds-

ning; Vask af gardiner; Strygning

Personlig pleje

Neglepleje og lakering af negle; Følgeskab ud

af hjemmet; Indkøb og shopping og hjælp til at

lave mad og modtage gæster m.m.

Odense

Randers

Neglepleje og lakering af negle; Følgeskab til

posthus og bank; Indkøb og shopping og hjælp

til at lave mad og modtage gæster m.m.

Aabenraa

Madlavning, bagning eller syltning; Hjælp ved

besøg op til højtider eller fødselsdage i eget

hjem; Ledsagelse til aktiviteter såsom bibliotek,

indkøbstur, sammenkomster og ferie; Individu-

elt tilbud i egen bolig såsom højtlæsning, brev-

skrivning, selskab m.m.; Pasning af kæledyr

Aarhus

Rengøring; Oprydning og sortering i skuffer og

skabe; Indkøb og shopping; Følgeskab til post-

hus eller bank; Gåtur i det fri

Anm.:

Kilde:

Eksempler på udbudte tilkøbsydelser i forsøgskommunerne. Eksemplerne er givet af forsøgskommunerne selv, fx i

informationsmateriale til borgere og/eller medarbejdere.

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers, Aabenraa

og Aarhus Kommuner.

Pris på tilkøbsydelser

Forsøgskommunerne har som en del af forsøget skulle prissætte deres udbudte tilkøbsydelser,

således at priserne afspejlede kommunens egne langsigtede omkostninger ved at levere ydel-

serne og dermed ikke var konkurrenceforvridende. Som det fremgår senere i denne evaluering,

har dette medført en del administrativt arbejde og usikkerhed for forsøgskommunerne, ikke

mindst i forhold til spørgsmålet om pålæggelse af moms (se kapitel 7). I august 2019 kom en

afgørelse fra Skatterådet, som de fleste af forsøgskommunerne tolkede således, at tilkøbs-

ydelser efter § 83 i serviceloven for modtagere visiteret til hjemmehjælp efter § 83 i servicelo-

ven ikke skulle pålægges moms.

I Tabel 2.3 er forsøgskommunernes timepriser for 2020 gengivet uden moms.

Af tabellen

fremgår det, at der er relativ stor forskel på forsøgskommunernes timepriser for både praktisk

hjælp og personlig pleje. Timeprisen på hverdage for praktisk hjælp varierede således i 2020

fra 288 kr. til 399 kr., mens den tilsvarende timepris for personlig pleje varierede fra 311 kr. til

496 kr. En del af forklaringen på disse forskelle i kommunernes timepriser er bl.a., at nogle

kommuner organisatorisk har opdelt deres hjemmehjælp i henholdsvis personlig pleje og prak-

tisk hjælp (fx Aabenraa og Odense Kommuner), mens andre kommuner i timeprisberegningen

slet ikke har skelnet mellem praktisk hjælp og personlig pleje og i stedet beregnet en samlet

pris gældende for begge ydelser (Holstebro og Randers Kommuner). Af Tabel 2.3 fremgår det

endelig, af seks af de ni forsøgskommuner har opereret med en særskilt timepris for tilkøb

På evalueringstidspunktet i efteråret 2020 var der nogle af forsøgskommunerne, der havde tilkøbspriser både med og

uden moms. For sammenlignelighedens skyld er alle priser i tabellen gengivet uden moms.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

uden for almindelig arbejdstid i hverdagene, mens de resterende tre kommuner ikke haft en

særlig pris på tilkøb i ubekvem tid.

Tabel 2.3

Oplyste timepriser i 2020 på tilkøb af hjemmehjælp, jf. § 83 i serviceloven, kr.

ekskl. moms

Esbjerg

(2019)

Praktisk

hjælp

Personlig

pleje

Praktisk

hjælp –

øvrig tid

Personlig

pleje –

øvrig tid

Noter:

Favr-

skov

339

371

Herning

348

394

Holste-

bro

399

504

Køben-

havn

344

458

Odense

288

Ran-

ders

311

418

Aaben-

raa

290

460*

Aarhus

388

441**

391

496

453

487**

504

418

Kilde:

* VIVE har beregnet timeprisen ekskl. moms, da den oplyste timepris fra kommunen var inkl. moms (575 kr.)

** Aarhus Kommune skelner for ”Praktisk hjælp – øvrig tid” mellem timepris i weekeender (441 kr.) og aften (521 kr.).

Tilsvarende sondrer Herning Kommune for ”Personlig pleje – øvrig tid” mellem timepris i weekeender (487 kr.) og

om aftenen (624 kr.).

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers, Aabenraa

og Aarhus Kommuner.

Salg af tilkøbsydelser

På baggrund af kommunernes indberetninger til VIVE for perioden fra forsøgsopstart til den

31. juli 2020 er der i de ni kommuner registeret 169 unikke borgere, som over de omtrent to år,

som forsøget på daværende tidspunkt havde været i gang, har tilkøbt ekstra praktisk hjælp/per-

sonlig pleje af kommunen én eller flere gange

. Dette svarer til ca. 0,5 % af det samlede antal

modtagere af hjemmehjælp i ét år i de ni kommuner. Da VIVE ser på modtagere af hjemme-

hjælp inden for ét år, mens kommunerne typisk har indberettet tilkøb for en ca. toårig forsøgs-

periode, skal det bemærkes, at det samlede (0,5 %) og de kommunefordelte tal for andelen af

hjemmehjælpsmodtagere med tilkøb alt andet lige vil være et overkantsskøn.

De 169 borgere med tilkøb dækker over relativt store forskelle i tilbøjeligheden til at anvende

tilkøb på tværs af kommuner, jf. Tabel 2.4. For eksempel har Favrskov Kommune solgt tilkøbs-

ydelser til 21 borgere, svarende til ca. 3 % af kommunens hjemmehjælpsmodtagere i ét år,

mens Esbjerg og Københavns Kommuner tilsvarende kun har solgt tilkøbsydelser til henholds-

vis 1 og 2 promille af kommunens hjemmehjælpsmodtagere inden for ét år.

Det kan ikke på det foreliggende datagrundlag afgøres, om nogle af de 169 borgere, som har

gjort brug af muligheden for tilkøb på hjemmehjælpsområdet, havde skiftet til en privat leve-

randør, hvis kommunen ikke havde haft denne mulighed.

Københavns Kommune har foruden praktisk hjælp og personlig pleje også tilbudt tilkøbsydelser inden for madservice

(også under § 83 i serviceloven). 11 borgere i Københavns Kommune har i forsøgsperioden tilkøbt ekstra madservice, og

ingen af disse borgere har også gjort brug af tilkøbsydelser i hjemmehjælpen. Dermed er der i alt 18 borgere i Københavns

Kommune, som har tilkøbt ydelser for praktisk hjælp og/eller personlig pleje, mens 11 andre borgere udelukkende har

tilkøbt ekstra madservice.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 2.4

Salg af hjemmehjælp, jf. § 83 i serviceloven, fra forsøgsopstart og frem til ultimo

juli 2020 fordelt på deltagerkommuner og antal unikke tilkøbsmodtagere

Esbjerg Favrskov Herning

(maj 18- (sep. 18-

(aug.

dec. 19)

juli 20)

18-juli

20)

Holste-

bro (sep.

18-juli

20)

Køben- Odense Randers Aaben- Aarhus

havn

(okt. 18- (jan. 19- raa (juni (okt. 18-

(apr. 18- juli 20)

juli 20)

18-juli

juli 20)

20)

18**

0,5 %

(0,6 %)

0,5 %

(0,6 %)

I alt

Antal unikke borgere

med tilkøb

Andel borgere med

tilkøb pr. hjemme-

hjælpsmodtagere i

et år*

169

0,1 %

3,0 %

1,0 %

0,7 %

0,2 %

0,6 %

1,6 %

0,5 %

Note:

Anm.:

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af kommunernes indberetninger til VIVE.

* Andel borgere med tilkøb pr. hjemmehjælpsmodtagere er beregnet med udgangspunkt i seneste tilgængelige tal

fra Danmarks Statistik. For Odense og Aarhus Kommuner viser tallet i parentes andelen af tilkøbsmodtagere i

forhold til den del af hjemmehjælpsmodtagerne, som er visiteret til praktisk hjælp, idet disse to kommuner kun

udbyder praktisk hjælp.

** For Københavns Kommune er der foruden de anførte 18 hjemmehjælpsmodtagere, der har tilkøbt ekstra praktisk

hjælp og personlig pleje, yderligere 11 borgere, som har tilkøbt ekstra madservice. Det bemærkes, at det samlede

og de kommunefordelte tal for andelen af hjemmehjælpsmodtagere med tilkøb alt andet lige vil være overkants-

skøn, da tallene er beregnede som ud fra modtagere af hjemmehjælp inden for ét år, mens kommunerne typisk

har indberettet tilkøb for en ca. toårig forsøgsperiode.

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers, Aabenraa

og Aarhus Kommuner samt Danmarks Statistik AED06.

Af de 169 borgere, som har benyttet sig af tilkøb, er det halvdelen (49 %), som har anvendt tilkøb

mere end én gang, fx ved at borgeren fast har tilkøbt ekstra rengøring hver anden uge (se Tabel

2.5). På den måde bliver de 169 unikke borgere til en del flere unikke salg/besøg på tværs af

kommunerne. Da kommunerne har opgjort antallet af besøg pr. borger på forskellige måder og

med forskellig detaljeringsgrad, er det ikke muligt at opgøre det eksakte antal tilkøb/salg. Baseret

på de indberettede tal fra forsøgskommunerne estimerer VIVE dog, at forsøgskommunerne sam-

let har gennemført omkring 1.200 unikke salg/besøg fordelt på de 169 borgere.

Tabel 2.5

Salg af hjemmehjælp, jf. § 83 i serviceloven, fra forsøgsopstart og frem til ultimo

juli 2020 fordelt på deltagerkommuner, tilkøbsmodtagere, samt hvorvidt borgere

har modtaget én eller flere tilkøbsydelser

Esbjerg Favrskov

(maj 18- (sep. 18-

dec. 19)

juli 20)

Antal unikke bor-

gere med tilkøb

- Heraf borgere

med kun ét tilkøb

- Heraf borgere

med flere tilkøb

(herunder fast til-

bagevendende

tilkøb)

- Heraf borgere,

hvor antal tilkøb

er uoplyst

Herning

(aug. 18-

juli 20)

Holstebro

Køben-

Odense Randers

(sep. 18- havn (apr. (okt. 18- (jan. 19-

juli 20)

18-juli 20) juli 20)

juli 20)

Aabenraa

(juni 18-

juli 20)

Aarhus

(okt. 18-

juli 20)

I alt

169

Anm.:

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af kommunernes indberetninger til VIVE.

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers, Aabenraa

og Aarhus Kommuner.

I relation til opdelingen på hjemmehjælpsmodtagere, som har anvendt tilkøb enten én eller

flere gange, indikerer Tabel 2.6, at disse to grupper typisk også har anvendt tilkøbsydelser lidt

forskelligt. For borgere, som kun har brugt tilkøb én gang, har der således ofte været tale om

en lidt større afgrænset opgave, som i gennemsnit har taget længere tid. Dette kan fx have

været en større hovedrengøring, oprydning og oppyntning i forbindelse med en højtid eller en

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

ledsagelse ud af borgerens hjem. Til sammenligning har den typiske borger, som har benyttet

tilkøbsydelser flere gange, ofte modtaget lidt kortere, men tilbagevendende besøg, fx ekstra

rengøring med fast interval eller gentagne tilkøb ved behov.

Tabel 2.6

Tid pr. tilkøbt enkelt- og flergangsydelse, median minuttal

Esbjerg

(maj 18-

dec. 19)

Enkelt-

ydelse

Flergangs-

ydelse

Favrskov

(sep. 18-

juli 20)

Herning

(aug. 18-

juli 20)

105

Holstebro

(sep. 18-

juli 20)

Køben-

havn (april

18-juli 20)

Odense

(okt. 18-

juli 20)

Randers

(jan. 19-

juli 20)

Aabenraa

(juni 18-

juli 20)

180

Aarhus

(okt. 18-

juli 20)

Kilde:

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers,

Aabenraa og Aarhus Kommuner.

Ses der på, hvilke specifikke tilkøbsydelser forsøgskommunerne har solgt, viser Figur 2.1 og

Figur 2.2, at det i altovervejende grad drejer sig om forskellige former for tilkøbt rengøring. Såle-

des har næsten 9 ud 10 borgere, der har benyttet sig for muligheden for tilkøb gennem kommu-

nen, anvendt tilkøbet på ekstra rengøring. Til sammenligning har 1 ud af 10 borgere tilkøbt en

anden form for praktisk hjælp end rengøring, fx tøjvask eller ledsagelse til indkøb, mens 3 % har

tilkøbt personlig pleje. De 3 %, som har tilkøbt ydelser inden for personlig pleje, svarer til i alt

unikke 5 borgere, hvoraf 4 borgere har tilkøbt ekstra/mere tid til bad (herunder også ekstra pleje

relateret til badesituationer), mens én borger har tilkøbt ledsagelse til en gåtur. Som nævnt er der

andre af forsøgskommunerne, der ikke kategoriserer ledsagelse til fx gåture under personlig

pleje, men derimod behandler ydelsen under praktisk hjælp.

Figur 2.1

Borgere med tilkøb fordelt på, om de har tilkøbt praktisk hjælp eller personlig

pleje (procent, n=166 borgere)

97%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Praktisk hjælp

Personlig pleje

Anm.:

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af kommunernes indberetninger til VIVE. Alle kommuners indberetninger til VIVE

over solgte tilkøb på nær tre indeholder information om, hvorvidt ydelsen vedrører praktisk hjælp eller personlig pleje.

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers, Aabenraa

og Aarhus Kommuner.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Figur 2.2

Borgere med tilkøb fordelt på registreret tilkøbt ydelse inden for henholdsvis

praktisk hjælp eller personlig pleje (procent, n=153)

Praktisk hjælp - rengøring

88%

Praktisk hjælp - ikke rengøring (tøjvask, ledsagelse

mv.)

Personlig pleje - bad

Personlig pleje - gåtur*

Anm.:

20%

40%

60%

80%

100%

Note:

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af kommunernes indberetninger til VIVE. Størsteparten af kommunernes indberet-

ninger til VIVE over solgte tilkøb indeholder information om, hvillen specifik ydelse inden for henholdsvis praktisk

hjælp og personlig pleje tilkøbet vedrører. Enkelte af de 153 borgerobservationer tæller dobbelt, såfremt de har

modtaget flere typer af tilkøbsydelser på forskellige tidspunkter, fx både rengøring og ledsagelse.

* For så vidt angår tilkøbte gåture behandler nogle kommuner denne ydelse, som her, under personlig pleje, mens

andre registrerer ydelsen under praktisk hjælp.

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers, Aabenraa

og Aarhus Kommuner.

Et af formålene med forsøget med kommunale tilkøbsydelser var at øge oplevelse af sammen-

hæng hos den enkelte hjemmehjælpsmodtager i forhold til de indsatser, som borgeren modtog,

hvad enten disse så var visiterede eller tilkøbte ydelser. Forsøgskommunerne har på den bag-

grund oplyst, i hvilket omfang kommunens håndtering af tilkøbsydelser har bidraget til en sådan

sammenhæng ved dels at være leveret af en for borgeren kendt medarbejder, dels ved at være

leveret i forlængelse af borgerens visiterede tid.

For så vidt angår, om tilkøbsydelsen er leveret af en for borgeren kendt medarbejder, viser Figur

2.3, at dette praktisk taget har været tilfældet for alle de salg, hvor denne oplysning er registreret

af kommunerne. Denne praksis kan siges at bidrage til øget sammenhæng for borgeren, da et

alternativ ville være, at borgeren, ved siden af den kommunale hjemmehjælp, tilkøbte privat ren-

gøring med medarbejdere, som ikke i forvejen kom i borgerens hjem. Det skal dog bemærkes,

at der med en kendt medarbejder forstås én blandt en gruppe/et team af medarbejdere, som

kommer fast i borgerens hjem (se også kapitel 3). Desuden skal det bemærkes, at datagrundla-

get bag Figur 2.3 er baseret på forsøgskommunernes egne indberetninger, og at kommunerne

for mange af deres salg ikke har oplyst, hvorvidt tilkøbsydelsen er leveret af en kendt medarbej-

der.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Figur 2.3

Salg af tilkøb fordelt på, om tilkøbsydelsen er leveret af kendt medarbejder, der i

forvejen kommer i borgerens bolig (procent, n=227 salg)

120%

100%

80%

60%

40%

20%

Nej

99%

Anm.:

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af kommunernes indberetninger til VIVE. Under en tredjedel af kommunernes indbe-

retninger til VIVE over solgte tilkøb indeholder information om, hvorvidt ydelsen er leveret af en kendt medarbejder.

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers, Aabenraa

og Aarhus Kommuner.

Hvorvidt forsøgskommunerne har etableret en tidsmæssig sammenhæng mellem tilkøbsydel-

serne og de visiterede ydelser, viser Figur 2.4, at 7 ud af 10 tilkøb er leveret i forlængelse af

den visiterede tid. For de resterende 3 ud af 10 modtagere er tilkøbet ikke leveret i forlængelse

af den visterede tid, hvilket dog ofte skyldes et konkret ønske hos borgeren. Eksempelvis øn-

sker flere borgere, at tilkøbt rengøring udføres i den mellemliggende uge mellem den faste

visterede rengøring hver 14. dag, således der bliver gjort rent hver uge.

Figur 2.4

Salg af tilkøb fordelt på, om ydelsen tidsmæssigt er leveret i forlængelse af den

visiterede ydelse (procent, n=779 salg)

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

71%

29%

Nej

Anm.:

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af kommunernes indberetninger til VIVE. Langt størsteparten af kommunernes indbe-

retninger til VIVE over solgte tilkøb indeholder information om, hvorvidt ydelsen er leveret i forlængelse af en visiteret

ydelse.

Esbjerg, Favrskov, Herning, Holstebro, København (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), Odense, Randers, Aabenraa

og Aarhus Kommuner.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Betydningen af fleksibel hjemmehjælp og klippekort

For at vurdere forsøgskommunernes udbud og salg af tilkøbsydelser, herunder ikke mindst om-

fanget af de solgte ydelser, er det relevant at betragte tilkøbsydelser i forhold til forsøgskommu-

nernes øvrige muligheder for at levere ”ekstra” hjemmehjælp uden brug af tilkøbsydelser. Man

kan således forestille sig, at borgernes efterspørgsel efter ydelser ud over den visiterede pakke

også kan håndteres på andre måder end ved tilkøb. I den sammenhæng er det særligt to kom-

munale ordninger, som i større eller mindre omfang har været i konkurrence med og har suppleret

forsøgskommunernes tilbud om tilkøbsydelser: fleksibel hjemmehjælp (”bytteydelser”) og klippe-

kortsordningen.

Fleksibel hjemmehjælp giver modtagere af hjemmehjælp ret til at bytte en visiteret ydelse med

en anden hjemmehjælpsydelse. Hjemmehjælpsmodtageren kan i praksis i mindre omfang bytte

ydelser inden for praktisk hjælp, hvis vedkommende er visiteret til praktisk hjælp, men også på

tværs af personlig pleje og praktisk hjælp, hvis vedkommende er visiteret til begge disse ydelser.

Eksempler på fleksibel hjemmehjælp er således, at en hjemmehjælpsmodtager enkelte gange

vælger at bytte fast visiteret rengøring af badeværelse med rengøring af køleskab, eller at en

borger, der er visiteret til både praktisk hjælp og personlig pleje, bytter rengøring med lidt ekstra

tid til bad. Den fleksible hjemmehjælp skal fortsat udføres inden for den visiterede tid, men kan

målrettes borgerens ønsker ved i enkelte tilfælde at bytte rundt på ydelser.

Klippekortsordningen er også en mulig erstatning for eller supplement til tilkøbsydelser. Klip-

pekortsordningen til modtagere af hjemmehjælp er siden 2017 udmøntet som en del af kom-

munernes generelle bloktilskud, mens klippekort til borgere i plejebolig i 2017 og 2018 blev

givet som en pulje og siden 2019 blev en del af bloktilskuddet. Klippekortsordningen indebærer

”ekstra” hjemmehjælp ud over den normale visiterede tid i form af klip af fx en halv times varighed.

Det er muligt for borgerne at spare klip op, således at flere visiterede klip kan udmøntes ad færre

gange, men med mere tid pr. gang. Forsøgskommunerne har haft forskellig praksis for udmønt-

ning af klippekortsordningen, men for størstedelen af forsøgskommunerne er klippekortsordnin-

gen tildelt til en mindre andel af kommunens hjemmehjælpsmodtagere, typisk mere plejekræ-

vende hjemmehjælpsmodtagere, som fx har haft begrænsede muligheder for at deltage i aktivi-

teter uden for hjemmet. Det har således flere steder været hensigten, at klippekortsordningen

har givet disse borgere mulighed for eksempelvis at deltage i socialt samvær og aktiviteter uden

for hjemmet.

Flere forsøgskommuner oplyser i den sammenhæng, at klippekortsordningen ikke har haft næv-

neværdig betydning for salget af tilkøbsydelser, da ekstra rengøring typisk er blevet efterspurgt

af de relativt mindre plejekrævende hjemmehjælpsmodtagere, som ikke er visiteret til klippekort.

Dertil nævner flere informanter i forsøgskommunerne, at klippekorts- og tilkøbsordningen i prak-

sis er blevet opfattet og anvendt som to ret forskellige ordninger, hvor førstnævnte især vedrører

ledsagelse, socialt samvær og aktiviteter, mens sidstnævnte primært drejer sig om rengøring.

Der er dog også undtagelser, idet enkelte forsøgskommuner synes at have haft en praksis, hvor

klippekort er blevet tildelt bredt til kommunens hjemmehjælpsmodtagere, hvorved klippekort i

højere grad kan være givet i stedet for tilkøb. En af forsøgskommunerne oplyser i den sammen-

hæng, at klippekortsordningen medførte, at flere aktører på kommunens ældreområde mente, at

der ikke længere var det samme grundlag for forsøget med tilkøbsydelser, mens en anden for-

søgskommune gav udtryk for, at det havde været svært at formidle de to ordninger (klippekorts-

ordningen og tilkøbsordningen) til kommunens medarbejdere og hjemmehjælpsmodtagere.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Samlet et er det VIVEs vurdering, at forsøgskommunernes udmøntning af klippekortsordningen

ikke har haft meget stor indflydelse på omfanget af kommunernes salg af tilkøbsydelser, idet de

borgere, som særligt har efterspurgt ekstra rengøring, ofte ikke har været visiteret til klippekort.

Dette gælder dog ikke i alle forsøgskommuner. Dertil kommer, at forsøgskommunerne oplyser,

at klippekortsordningen generelt er brugt på andet end rengøring, der ellers er den suverænt

mest solgte tilkøbsydelse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Borgernes oplevelse af forsøget med

tilkøbsydelser

Borgernes oplevelse af forsøget med tilkøb er undersøgt på to måder: For det første har VIVE

gennemført interview med 13 af de 169 hjemmehjælpsmodtagere, der har benyttet sig af tilkøb,

og som undervejs i interviewet har skullet forholde sig til en blanding af lukkede og åbne spørgs-

mål vedrørende den kommunale tilkøbsordning. For det andet har VIVE afrapporteret resulta-

terne fra en spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af et udsnit af hjemmehjælpsmodta-

gere i Københavns Kommune, der ikke har benyttet sig af tilkøb (se i øvrigt afsnit 1.3).

De gennemførte interview med de 13 hjemmehjælpsmodtagere med tilkøb viser, at de konkrete

tilkøb ikke overraskende primært vedrører forskellige typer af ekstra rengøring, herunder hoved-

rengøring, ekstra almindelig rengøring eller rengøring af specifikke genstande eller områder. De

angivne årsager bag ønsket og behovet for tilkøb varierer dog relativt meget på tværs af de 13

hjemmehjælpsmodtagere givet deres generelle livssituation. Hvor nogle eksempelvis har tilkøbt

ekstra rengøring med et fast interval, har andre benyttet tilkøbsydelser én eller flere gange ud fra

konkret opståede behov. Hovedparten af de 13 hjemmehjælpsmodtagere er blevet opmærk-

somme på tilkøbsordningen via kommunen, enten ved at have modtaget informationsmateriale

fra kommunen eller ved dialog med de kommunale hjemmehjælpere, som er kommet i borgerens

hjem. Langt størstedelen af de 13 interviewede borgere er enten tilfredse eller meget tilfredse

med deres tilkøb. Informanterne udtrykker typisk, at det trygt og bekvemt, at tilkøbsordningen

leveres af kendt personale, samt at det er nemt for borgeren at overskue at bestille ekstra hjælp

fra en leverandør, som allerede kommer i borgerens hjem. Omtrent halvdelen af de 13 interview-

ede borgere synes samtidig, at prisen på tilkøb er lidt høj.

Blandt det store flertal af hjemmehjælpsmodtagere, som ikke har benyttet sig af tilkøb og har

besvaret en spørgeskemaundersøgelse, er den hyppigste årsag, at disse borgerne enten ikke

oplever et behov for tilkøb (54 %) eller ikke har været bekendt med ordningen (31 %). 12 %

angiver, at de ikke har anvendt tilkøbsordningen, fordi de synes, at prisen har været for høj.

Selvom de adspurgte hjemmehjælpsmodtagere (1.395 hjemmehjælpsmodtagere) ikke har an-

vendt tilkøbsordningen, angiver 1 ud af 5 borgere (19 %) alligevel, at de anser det at have mulig-

heden for tilkøb som meget vigtig. 17 % indikerer i den forbindelse, at de har overvejet at tilkøbe

kommunal hjemmehjælp, herunder i langt overvejende grad forskellige typer af rengøring samt i

mindre omfang andre hjemmehjælpsydelser som hjælp til tøjvask og strygning, ledsagelse til

gåture og oprydning. 4 ud af 5 (81 %) af de adspurgte hjemmehjælpsmodtagere mener omvendt,

at den kommunale tilkøbsordning enten kun er lidt eller slet ikke vigtig for dem.

Det samlede billede er således, at de 13 hjemmehjælpsmodtagere, som er interviewet om til-

købsordningen, overordnet er tilfredse eller meget tilfredse med deres tilkøb og med muligheden

for generelt at kunne tilkøbe ekstra hjemmehjælp gennem kommunen. Dertil kommer, at en fem-

tedel af det store flertal af hjemmehjælpsmodtagere, som ikke har benyttet tilkøbsordningen, fin-

der det meget vigtigt at have muligheden for tilkøb på trods af, at de endnu ikke har gjort brug af

tilkøbsmuligheden. Omvendt mener 4 ud af 5 af de hjemmehjælpsmodtagere, som ikke har be-

nyttet tilkøb, at den kommunale tilkøbsordning kun er lidt eller slet ikke vigtig, hvilket bl.a. kan

skyldes, at nogle af disse borgere ikke oplever et behov for ekstra hjemmehjælp.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Borgere som har gjort brug af muligheden for tilkøb

3.1.1

Hvad har de interviewede tilkøbt og hvorfor?

Næsten alle de 13 interviewede borgere, som har svaret på en række åbne og lukkede spørgs-

mål, tilkendegiver, at de har tilkøbt en form for rengøring: hovedrengøring, almindelig rengøring

eller rengøring af specifikke genstande eller områder såsom rengøring af køleskab, pudsning af

sølvtøj etc.

Af de interviewede borgere, som tilkøber ekstra almindelig rengøring eller hovedrengøring, for-

tæller de fleste, at årsagen til tilkøbet er, at de fra kommunen er bevilliget rengøring hver 14. dag,

men ønsker, at der gøres rent oftere end det bevilligede. En borger fortæller, at hun ønskede, at

hjemmet var lidt ekstra pænt i forbindelse med en højtid, hvorfor hun tilkøbte ekstra rengøring. Af

de borgere, som har tilkøbt ekstra rengøring af specifikke områder eller ting, udtrykker en borger,

at hun ønskede ekstra rengøring af køkkenet, fordi det trængte. En anden borger fortæller, at

hun tilkøbte ekstra rengøring af sin kørestol.

4 af de 13 interviewede borgere har købt hjælp til tøjvask, oprydning, gåture og hjælp til ophæng

af gardiner. En borger udtrykker, at hun i så høj grad som muligt vil gennemføre de huslige pligter

i hjemmet selv. Hun har både vaskemaskine og tørretumbler og sætter pris på at vaske sit eget

tøj. Hun har derfor tilkøbt hjælp fra kommunen til at tømme vaskemaskinen, da hun ikke selv er i

stand til det. En anden borger beretter, at hendes mand var meget syg, hvorfor hun ikke kom ud

at gå i naturen. Derfor tilkøbte hun en gåtur i det fri gennem kommunen.

Blandt de 13 interviewede borgere var den typiske årsag til tilkøbet, at borgerne ønskede ekstra

rengøring ud over det bevilligede. Tre borgere havde lidt særlige fortællinger for tilkøbet: En bor-

ger fortalte, at vedkommende ikke har et netværk, som kan hjælpe ved behov. Borgeren havde

fået nye vinduer i lejligheden og kendte ingen, som kunne hjælpe med at hænge gardiner op.

Derfor tilkøbte hun hjælp til ophæng af gardiner gennem kommunen. En anden særlig fortælling

omhandler en borger med en psykisk lidelse. Borgeren fortæller, at vedkommende elsker at

samle ting, hvorfor der hurtigt kan opstå rod i hjemmet i en sådan grad, at hjemmehjælperne ikke

i tilstrækkeligt omfang kan gennemføre den bevilligede rengøring. Derfor tilkøbte borgeren hjælp

til oprydning i hjemmet. Den tredje særlige fortælling omhandler en borger, som oplevede mange

komplikationer efter et langt sygdomsforløb. Partneren havde nattearbejde og passede ellers

borgeren i løbet af dagen. Derudover havde de to små børn, som også tog det meste af tiden.

De besluttede derfor at tilkøbe rengøring i hjemmet, da partneren ikke kunne nå dette.

De interviewede borgere, som har tilkøbt almindelig rengøring, har typisk en ordning, hvor ydel-

sen tilkøbes i et fast interval, typisk hver 14. dag eller hver måned. De borgere, som har tilkøbt,

hvad de selv betegner som hovedrengøring eller rengøring af specifikke ting eller rum i hjemmet,

tilkøber oftest ydelsen en eller flere gange efter behov. Dette kan eksempelvis være rengøring af

gardiner, badeværelse, køkken og køleskab. Et par borgere beretter, at tilkøbet startede som en

fast ordning, men nu er erstattet af, at de ringer til kommunen og aftaler tilkøbet ved behov.

Hovedparten af de 13 interviewede borgere er meget tilfredse med intervallet af tilkøbene, hvorfor

kun få borgere overvejer at tilkøbe ydelsen oftere. Én borger fortæller, at hun ikke længere selv

kan klare at holde boligen ren og derfor fremover ønsker at tilkøbe endnu mere rengøring. En

anden borger beretter, at det var dejligt at få gjort ekstra rent, men at vedkommende ikke var

tilfreds med indsatsen og derfor nu overvejer, om hun skal forsøge sig med tilkøb igen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

For omtrent halvdelen af de 13 interviewede borgere udføres tilkøbet altid eller næsten altid i

forbindelse med andre visiterede ydelser. Det vil sige, at når den visiterede rengøring er gen-

nemført af personalet, bliver medarbejder og udfører den tilkøbte ydelse. For de interviewede

borgere, hvor ydelsen ikke udføres i forlængelse af et besøg, er det oftest, fordi den tilkøbte

ydelse er planlagt forskudt af eksempelvis den visiterede rengøring. Disse borgere ønsker ikke

grundigere, men hyppigere rengøring. En borger fortæller, at vedkommende modtager visiteret

rengøring hver 14. dag, men ønsker at få gjort rent hver uge. Derfor har borgeren tilkøbt rengøring

i de uger, hvor personalet ikke leverer visteret rengøring.

Hovedparten af de 13 interviewede borgere fortæller, at det er en medarbejder, de kender, som

kommer og udfører den ydelse, borgerne har tilkøbt. Hovedparten af de interviewede borgere

fortæller også, at medarbejderen, der udfører tilkøbet, sjældent er den samme fra gang til gang,

men en blandt mange fra et fast team, som borgeren næsten altid kender. De fleste af borgerne

udtrykker, at det er rigtig godt og trygt, at de kender det personale, som de lukker ind i deres

hjem. Det er også en fordel, at personalet er kendt i huset, så de lettere ved, hvordan de kommer

i gang med tilkøbsydelsen. Kun enkelte af de 13 informanter beretter, at det ikke er fast perso-

nale, som kommer og udfører tilkøbsydelsen, og ingen af disse borgere udtrykker stor utilfreds-

hed med dette, blot at det kan være en udfordring, at personalet ikke kender huset.

3.1.2

Hvordan kom tilkøbet i stand?

De fleste af de 13 interviewede borgere fortæller, at det er kommunen, som har gjort dem op-

mærksomme på, at muligheden for tilkøb eksisterer. De fleste af borgerne har fået tilsendt en

pjece eller et brev med posten og var derigennem blevet opmærksomme på muligheden for til-

køb. Fire borgere fortæller, at det var hjemmehjælperne, som gjorde dem opmærksomme på

tilkøbsordningen. En borger fortæller, at hun fortalte hjemmehjælperen, der var der for at levere

den visiterede rengøring, at hun ønskede at få gjort sine gardiner rene. Borgeren havde ikke

kræfterne til selv at gøre det og var træt af, at gardinerne var beskidte. Hjemmehjælperen fortalte,

at borgeren uden problemer kunne tilkøbe dette gennem kommunen.

Kun to af de 13 interviewede borgere fortæller, at de er blevet opmærksomme på muligheden

for tilkøb gennem andre end kommunen. Den ene af disse to borgere fortæller, at vedkom-

mende – i forbindelse med, at hun startede med at få visiteret hjælp gennem kommunen – fik

oplyst af borgerens datter, at der var mulighed for at tilkøbe ekstra hjælp.

Alle de 13 interviewede borgere fortæller, at det var nemt at bestille tilkøbsydelsen. Seks bor-

gere beretter, at de under et besøg fra en hjemmehjælper udtrykte ønske om at tilkøbe en

ydelse, hvorefter hjemmehjælperne typisk ringede og bestilte tilkøbsydelsen. Fem borgere for-

tæller, at de selv har ringet og bestilt tilkøbet, mens to borgere fortæller, at de i forbindelse med

et visitationsmøde har aftalt igangsættelse af tilkøbsydelsen.

3.1.3

Borgerens vurdering

Fem ud af de 13 interviewede borgere fortæller, at de synes, at prisen på tilkøb er rimelig, mens

omtrent halvdelen af de 13 borgere synes, at prisen er lidt høj. En borger fortæller i den sam-

menhæng, at set i lyset af, at borgeren kun anvender tilkøbsydelser halvårligt, så er det til at

håndtere økonomisk. Den samme borger tilføjer derudover, at såfremt prisen var lavere, ville

vedkommende nok stadig ikke være interesseret i at købe ydelsen oftere. En anden borger for-

tæller, at selvom vedkommende synes, at den kommunale pris er lidt høj, har det ikke fået ved-

kommende til at overveje at købe ydelsen gennem en privat leverandør. Dette er i modsætning

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

til en tredje borger, som på grund af den lidt høje kommunale pris har overvejet at tilkøbe rengø-

ring gennem en privat virksomhed. Årsagen til, at borgeren dog ikke har erstattet sit kommunale

tilkøb med en privat leverandør, er, at vedkommende derved ikke kan være sikker på, hvem som

kommer i borgerens hjem. En fjerde borger fortæller, at en af hendes bekendte har en dame,

som kommer og gør rent til en væsentlig billigere pris. Borgeren fortæller dog, at hun synes, at

man skal gøre brug af de muligheder, kommunen tilbyder, og dertil oplyser borgeren, at vedkom-

mende også synes, hun har pengene til at tilkøbe ydelser af kommunen. En enkelt borger fortæl-

ler, at vedkommende synes, at prisen er meget høj. Borgerens datter er selv hjemmehjælper,

som får 200 kr. i timen, hvorfor borgeren ikke forstår, at tilkøbsydelser skal koste borgeren det

dobbelte.

10 af de 13 interviewede borgere er generelt rigtig godt tilfredse med tilkøbet. Disse borgere

beretter, at man kan regne med, at tilkøbsydelsen leveres som aftalt, at det er nemt, og at der

bliver gjort ordentlig rent. To af de 13 interviewede borgere var utilfredse med købet af ekstra

hjemmehjælp gennem kommunen, mens en tredje borger tilkendegiver hverken at være tilfreds

eller utilfreds med tilkøbet. Beskrivelser af oplevelserne hos de tre borgere, som ikke var entydigt

tilfredse med deres tilkøb gennem kommunen, fremgår af Boks 3.1.

Boks 3.1

Beskrivelser fra borgere, der ikke var tilfredse med deres tilkøbsydelse

En borger

fortæller, at vedkommende var utilfreds med tilkøbet, hvor niveauet af rengøring var util-

fredsstillende. Borgeren havde tilkøbt 2 timers rengøring og syntes, at rengøringen var dårlig og ud-

ført af én, vedkommende ikke kendte.

En anden borger

fortæller, at vedkommende var utilfreds, fordi der aldrig dukkede en medarbejder

op til det aftalte tidspunkt. Dagen efter ringede borgeren til hjemmehjælpskontoret for at spørge til,

hvorfor ingen var dukket op. Personalet på kontoret havde fortalt, at de ikke havde haft tid, og bor-

geren var meget utilfreds over, at de hverken ringede eller sendte en sms for at aflyse. Der blev ef-

terfølgende aftalt en ny dag for levering af tilkøbsydelsen, og den oplevelse var god. Da borgeren

efterfølgende ringede for at tilkøbe en ny gåtur, var svaret fra kontoret, at de ikke havde tid. Borge-

ren syntes derfor, at den kommunale tilkøbsordning var for besværlig, hvorfor borgeren i dag beta-

ler en veninde for at komme og gå en tur med vedkommende samt ordne ting i hjemmet.

En tredje borger

tilkendegiver, at vedkommende hverken er tilfreds eller utilfreds med tilkøbet. År-

sagen hertil er, at borgeren er lidt utilfreds med, at det er en ny medarbejder, som kommer hver

gang. Borgeren føler ikke, at de kender huset tilstrækkeligt, hvilket borgeren synes er meget vigtigt,

således at personalet på forhånd ved, hvor i hjemmet de skal gå i gang, når de kommer. Samtidig

ønsker borgeren, at vedkommende sammen med medarbejderen kan planlægge, hvad der skal gø-

res rent næste gang, de kommer. Når dette ikke er en mulighed grundet skiftende medarbejdere,

udtrykker borgeren, at vedkommende ligeså vel kunne gøre brug af et privat firma.

Mere end halvdelen af de 13 interviewede borgere fortæller derudover, at de ikke overvejer at

tilkøbe flere ydelser, end de tilkøber på nuværende tidspunkt. De fleste af denne gruppe bor-

gere fortæller, at de ikke har brug for mere hjælp på nuværende tidspunkt. En borger fortæller,

at hun på nuværende tidspunkt kan klare resten selv, og at det er meget vigtigt for vedkom-

mende at fortsætte med at gøre så meget som muligt selv, så længe dette er muligt. Borgeren

tilføjer, at hvis behovet for ekstra hjælp opstår i fremtiden, og det ikke bevilliges gennem kom-

munen, vil vedkommende være tilbøjelig til at tilkøbe det gennem kommunen. En anden borger

fortæller, at vedkommende ud over tilkøbet får bevilliget alt det, vedkommende har behov for.

En tredje borger fortæller, at vedkommendes datter hjælper med de gøremål, som vedkom-

mende ikke selv kan, hvorfor borgeren ikke har behov for at tilkøbe ekstra gennem kommunen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Fem af de 13 borgere tilkendegiver, at de har overvejet at tilkøbe mere rengøring, mens en

enkelt borger overvejer at tilkøbe følgeskab til fx bank eller posthus. En borger fortæller, at

årsagen til, at vedkommende ikke har tilkøbt det ønskede endnu, er, at hendes første tilkøb

ikke var en god oplevelse. To borgere fortæller, at en bekendt kommer i huset og gør ekstra

rent, men at de, såfremt dette ikke var en mulighed, begge ville tilkøbe ekstra rengøring gen-

nem kommunen. En borger fortæller derudover, at vedkommende ikke har fået gjort noget ved

ønsket om at tilkøbe af kommunen igen, men snart vil handle på det.

Kun to borgere af de 13 interviewede fortæller, at de ønsker at tilkøbe noget andet via kommu-

nen end det, som der på nuværende tidspunkt er mulighed for. En af disse borgere fortæller,

at vedkommende godt kunne tænke sig at få hjælp til lidt grovere opgaver i lejligheden såsom

at få malet køkkenlåger, få hængt et maleri op på en væg etc. Borgeren oplyser at have et

begrænset netværk, og at sådanne ting er svære at få gjort selv, idet vedkommende ikke har

kræfter til det. Den anden borger fortæller, at vedkommende ønskede at få skrubbet gulvene

samt få gjort fugerne på badeværelset ordentlig rent. Borgeren udtrykker, at vedkommende

har forståelse for, at dette ikke er noget personalet må udføre i hjemmehjælpsregi, men pro-

blematiserede, hvem som ellers kunne hjælpe til med den slags.

3.1.4

Kommunens rolle

Til spørgsmålet om, hvorfor borgerne har valgt at købe tilkøbsydelser gennem kommunen og

ikke fra en privat leverandør, svarer langt hovedparten af de 13 interviewede borgere, at de

købte tilkøbsydelsen gennem kommunen, fordi de i forvejen bruger den kommunale hjemme-

hjælp, og fordi det var nemt. De valgte at tilkøbe gennem kommunen, fordi det er den kommu-

nale hjemmehjælp, som de kender og føler sig trygge ved, der leverer ydelsen. En borger

fortæller, at hovedårsagen til at vælge kommunen var, at det var nemt, og at hjemmehjælperen

i den forbindelse hjalp med at bestille tilkøbet. Borgeren fortalte, at det sparede vedkommende

for at skulle i gang med at undersøge alt muligt, hvilket virkede uoverskueligt. Borgeren oplyste,

at det at være tryg ved personalet selvfølgelig betød noget for beslutningen om at tilkøbe gen-

nem kommunen, men at det vigtigste var, at det var nemt og overskueligt at købe ydelsen

gennem kommunen.

Omtrent halvdelen af de 13 interviewede borgere fortæller, at de valgte kommunen, fordi de ved,

at kommunen leverer en høj kvalitet. En enkelt borger fortalte, at årsagen til, at vedkommende

havde valgt kommunen, var, at vedkommende havde dårlig erfaring med private leverandører.

En anden borger fortalte, at det var vigtigt for vedkommende, at det var én, som kendte hjemmet,

der leverede ydelsen. Ikke nødvendigvis fordi borgeren oplevede det som mere trygt, men fordi

vedkommende i forvejen fik hjemmehjælp gennem kommunen og medarbejderne derved kendte

alle kroge i huset.

Samtlige af de 13 interviewede borgere tilkendegiver, at muligheden for at tilkøbe ydelser af kom-

munen er vigtigt eller meget vigtigt. Mange af borgerne fortæller, at det er rart, at det er nemt at

bestille: Man skal blot ringe til kommunen og bestille tilkøbet, og så kommer medarbejderne og

leverer ydelsen. Borgeren modtager efterfølgende en regning, som så betales. En borger fortæl-

ler, at da de gjorde brug af tilkøbsydelser, kom der i forvejen mange forskellige medarbejdere i

huset i løbet af dagene. Borgeren fortæller, at havde det ikke været muligt at tilkøbe ekstra ren-

gøring fra kommunen, hvor det var kendt personale, som kom, havde de nøjedes med rengøring

hver 14. dag, som var bevilliget gennem kommunen. De ønskede ikke flere ikke-kendte menne-

sker i deres hjem. Mange af borgerne udtrykker, at de kender personalet som kommer, og derved

er sikret, at det generelt er en god kvalitet som leveres. En borger fortæller, at vedkommende

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

synes, det er meget vigtigt, at man kan købe ekstra hjælp gennem kommunen, men problemati-

serer, at det ikke er alle borgere, der har råd til at betale for det.

Flere af de 13 borgere tilføjer afslutningsvis i interviewene, at de alt i alt er rigtig godt tilfredse

med tilkøbsordningen og synes, det er en god ordning.

Borgere som ikke har gjort brug af muligheden for tilkøb

Foruden de relativt få borgere, som har benyttet sig af muligheden for tilkøb gennem kommunen,

findes der naturligvis også den langt største gruppe af hjemmehjælpsmodtagere, som ikke har

benyttet sig af denne mulighed. Dette afsnit omhandler dels, hvilke begrundelser disse hjemme-

hjælpsmodtagere giver for, hvorfor de ikke har benyttet sig af den kommunale tilkøbsmulighed,

dels om de overvejer eller har overvejet at tilkøbe ydelser gennem kommunen. De præsenterede

data stammer fra en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til et tilfældigt udsnit af hjemme-

hjælpsmodtagere over 65 år i Københavns Kommune. Surveyen er besvaret af 1.397 køben-

havnske hjemmehjælpsmodtagere, som ikke har gjort brug af tilkøb, og som har besvaret en

række spørgsmål om tilkøb i perioden juni til august 2020. Hjemmehjælpsmodtagere, som har

svaret ”ved ikke” til de enkelte spørgsmål, er generelt holdt ude i afrapporteringen af procentan-

dele for de enkelte spørgsmål. Øvrige oplysninger om spørgeskemaundersøgelsen, herunder

forhold vedrørende repræsentativitet, fremgår af metodeafsnit 1.3 og Bilag 1.

For så vidt angår de angivne årsager til, at hjemmehjælpsmodtagerne ikke har benyttet sig af

kommunalt tilkøb, viser Figur 3.1, hvordan respondenternes svar fordeler sig på de foruddefine-

rede svarkategorier. Figuren baserer sig på 1.395 besvarelser. Af figuren fremgår det, at lidt over

halvdelen (54 %) oplyser, at de ikke har behov for ekstra hjælp, mens ca. en tredjedel (31 %)

indikerer, at de ikke er bekendte med muligheden for tilkøb, eksempelvis ved at de har glemt, at

ordningen eksisterer. Den tredjehyppigste årsag til at fravælge tilkøb er, at hjemmehjælpsmod-

tageren finder tilkøbsydelserne for dyre, hvilket gør sig gældende for 12 %. Antages det i den

sammenhæng, at den tredjedel af borgerne (31 %), der angiver ikke at have været bekendt med

tilkøbsmuligheden, heller ikke har kendt til og haft en holdning til prisen, kan det estimeres, at

17 % af de hjemmehjælpsmodtagere, som er bekendt med tilkøbsordningen, har fravalgt kom-

munalt tilkøb grundet en før høj pris. Dette svarer til lidt mindre end én ud af fem hjemmehjælps-

modtagere. Foruden faktorer vedrørende behov, kendskab og pris oplyser 4 % af responden-

terne, at de har fravalgt kommunalt tilkøb, fordi de i stedet tilkøber ekstra hjælp hos private fir-

maer. Endelig indikerer 6 % af hjemmehjælpsmodtagerne, at de påtænker at tilkøbe ekstra hjem-

mehjælp af kommunen inden for den nærmeste fremtid.

11 % af respondenterne oplyser, at der er andre grunde end de nævnte til, at de ikke har købt

ekstra hjemmehjælp af kommunen. Respondenterne har haft mulighed for at udfolde disse andre

grunde i et åbent tekstfelt i spørgeskemaet. Ser man på respondenternes kommentarer, synes

de hyppigste andre grunde til, at respondenterne ikke har købt ekstra hjemmehjælp, at være

manglende information og netværk. Nogle respondenter udtrykker, at de ikke har kendt til mulig-

heden for tilkøb. Andre kommenterer, at de manglede mere information om muligheden, eksem-

pelvis prisen, før de kunne overveje, hvorvidt de ønsker at tilkøbe ekstra hjemmehjælp. Hvad

angår netværk oplyser respondenterne, at familie, børn, børnebørn, venner og naboer hjælper

borgerne ved behov. Derfor har disse respondenter ikke behov for at tilkøbe ekstra hjælp gennem

hjemmeplejen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Figur 3.1

Hvorfor har du ikke købt ekstra hjemmehjælp af kommunen (procent, n=1.395)?

Jeg har ikke haft behov for det

54%

Jeg kendte ikke til muligheden for at købe ekstra

hjemmepleje af kommunen

Jeg synes at det er for dyrt

12%

31%

Andre grunde

Jeg påtænker i nærmeste fremtid at købe ekstra

hjemmepleje af kommunen

Jeg køber ekstra hjælp hos private firmaer (fx ekstra

rengøring)

Anm.:

Kilde:

11%

20%

40%

60%

Medtaget 1.395 besvarelser fra hjemmehjælpsmodtagere i Københavns Kommune i perioden primo juni til ultimo

august 2020 (3 måneder). For den fulde afrapportering af survey, se Bilag 1.

Københavns Kommune (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen).

Hvor det er 6 % af hjemmehjælpsmodtagerne, som ikke tidligere har anvendt tilkøb, der påtænker

at benytte sig af tilkøb inden for den nærmeste fremtid, er det imidlertid én ud af fem (19 %), som

angiver, at det er meget vigtigt at have muligheden for tilkøb via kommunen, uanset om vedkom-

mende så forventer at gøre brug af ordningen lige nu. Dette fremgår af Figur 3.2, der omvendt

viser, at de resterende 8 ud af 10 hjemmehjælpsmodtagere enten kun finder muligheden for tilkøb

lidt vigtig (27 %) eller slet ikke vigtig (54 %). Figur 3.2 baserer sig på 997 besvarelser, når ”ved

ikke”-besvarelser er holdt ude.

Figur 3.2

Hvor vigtig er muligheden for at kunne købe ekstra hjemmehjælp af kommunen

for dig (procent, n=997 uden ”ved ikke”-besvarelser)?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

19%

27%

54%

Meget vigtig

Kun lidt vigtig

Slet ikke vigtig

Anm.:

Kilde:

Medtaget 997 besvarelser fra hjemmehjælpsmodtagere i Københavns Kommune i perioden primo juni til ultimo au-

gust 2020 (3 måneder). ”Ved ikke”-besvarelser er fjernet (n=398). For den fulde afrapportering af survey, se Bilag 1.

Københavns Kommune (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Indholdet af Figur 3.2 flugter også godt med Figur 3.3, der viser, at en lille femtedel af respon-

denterne (17 %) på et tidspunkt har overvejet at benytte sig af kommunalt tilkøb, mens dette

endnu ikke har været tilfældet for de resterende 83 %. Figur 3.3 baserer sig på 1.259 besva-

relser, når ”ved ikke”-besvarelser er holdt ude.

Figur 3.3

Har du på noget tidspunkt overvejet at tilkøbe ekstra hjemmehjælp (procent,

n=1.259 uden ”ved ikke”-besvarelser)?

83%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

17%

Nej

Anm.:

Kilde:

Medtaget 1.259 besvarelser fra hjemmehjælpsmodtagere i Københavns Kommune i perioden primo juni til ultimo august

2020 (3 måneder). ”Ved ikke”-besvarelser er fjernet (n=136). For den fulde afrapportering af survey, se Bilag 1.

Københavns Kommune (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen).

De specifikke tilkøbsydelser, som de 17 % af hjemmehjælpsmodtagerne har overvejet at til-

købe af kommunen, fremgår af Figur 3.4. Figuren baserer sig på 203 besvarelser, når ”ved

ikke”-besvarelser er holdt ude. Ikke overraskende er forskellige typer af ekstra rengøring den

helt dominerende tilkøbsydelse, som disse borgere har overvejet, herunder hovedrengøring,

ekstra almindelig rengøring og rengøring af specifikke genstande såsom køleskab. Dertil angi-

ver 10 % af de adspurgte hjemmehjælpsmodtagere, som overvejer at tilkøbe ydelser af kom-

mune, at dette ville vedrøre tøjvask og strygning, mens henholdsvis 7 % og 6 % nævner tilkøb

af gåture og oprydning som tilkøbsydelser, de har overvejet. Cirka 2 % indikerer, at de ydelser,

som de overvejer at tilkøbe af kommunen, vedrører hjælp til make-up og hår samt oppyntning,

mens 1 % svarer, at de overvejer at tilkøbe følgeskab/ledsagelse til fx bank og posthus.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Figur 3.4

Hvilke tilkøbsydelser har du overvejet at købe (procent, n=203)?

Hovedrengøring

Almindelig rengøring

Rengøring af fx køleskab

Tøjvask, strygning

Gåture

Oprydning

Hjælp til make-up og hår

Oppyntning til fx jul

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

10%

27%

37%

58%

Følgeskab til fx bank eller posthus

Anm.:

Kilde:

Medtaget 203 besvarelser fra hjemmehjælpsmodtagere i Københavns Kommune i perioden primo juni til ultimo au-

gust 2020 (3 måneder). ”Ved ikke”-besvarelser er fjernet (n=11). ”Andet”-besvarelser fremgår ikke af figuren (n=43,

21 %). For den fulde afrapportering af survey, se i øvrigt Bilagstabel 1.3.

Københavns Kommune (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Ledelsens vurdering af forsøget

Dette kapitel fokuserer på, hvordan lederne i forsøgskommunerne vurderer forsøget omkring til-

købsydelser. Kapitlet bygger på ni fokusgrupper med ledere i forsøgskommunerne.

I den første del af kapitlet ser vi på, hvordan de enkelte kommuner har implementeret forsøget,

og hvordan det har påvirket arbejdstilrettelæggelsen i hjemmeplejen. I forlængelse af dette

belyses det, om lederne oplever, at kommunen har et bedre og bredere servicetilbud, og om

dette motiverer ledere og medarbejdere. I den næste del af kapitlet fokuseres på, hvordan

ledelsen vurderer salget af tilkøbsydelser, og hvad der har influeret på dette salg. Derudover

inddrages ledernes vurdering af, om tilkøbsydelserne har ført til en øget tilfredshed hos bor-

gerne. Endelig ses der i det sidste afsnit på øvrige relevante forhold, som lederne har været

inde på i interviewene, herunder betydningen af corona-epidemien og klippekortsordningen i

forhold til forsøget.

Afsnittet viser, at ledernes vurdering i flertallet af kommunerne er, at tilkøbsordningen er et vær-

difuldt supplement til de øvrige ydelser, som kommunen kan tilbyde borgerne. Det fremhæves

særligt, at kommunerne med ordningen bliver mere ligestillede i konkurrencen med private leve-

randører. Det fremhæves også, at tilkøbsordningen er en form for fremtidssikring af kommu-

nerne, idet behovet for tilkøbsydelser forventeligt vil stige i fremtiden, og det vil gøre det stadig

mere vigtigt for kommunerne at have tilkøbsmuligheden. Salget af tilkøbsydelser har været min-

dre, end mange af kommunerne havde forventet, men i flertallet af kommunerne påvirker dette

ikke i stor udstrækning den overordnede positive holdning til forsøgsordningen. I tre af kommu-

nerne gives der dog udtryk for, at de administrative omkostninger har været uforholdsmæssigt

store i forhold til det realiserede salg, og de tre kommuner ønsker derfor ikke at fortsætte med

forsøgsordningen.

Implementering og arbejdstilrettelæggelse

4.1.1

Motivation og forventning til forsøget

Generelt var forsøgskommunerne i starten af frikommuneforsøget meget motiverede for at

igangsætte forsøget med tilkøbsydelser. En væsentlig del af baggrunden for dette var, at kom-

munerne ikke mente, at de var ligestillet med de private leverandører af hjemmehjælp, fordi de

ikke havde mulighed for at tilbyde tilkøb, og at denne manglende mulighed bidrog til kommu-

nernes udfordringer:

Vi kunne, før opstart af forsøget, se en stigende markedsandel for det private mar-

ked. Den private andel nærmede sig 20 procent, hvilket var en slags administrativ-

økonomisk smertegrænse for kommunen. Kommunen satte derfor en række initia-

tiver i gang for at modvirke dette, herunder deltagelse i frikommuneforsøget.

(Leder i forsøgskommune 8)

Vi er ikke et fald-tilbage-tilbud, hvis borgerne bliver utilfredse med de private leve-

randører. Vi skal som kommune være attraktive for borgerne.

(Leder i forsøgskommune 7)

Der fokuseres i kapitlet på tilkøbsydelser af praktisk hjælp og personlig pleje i borgerens eget hjem efter § 83 i servicelo-

ven. Tilkøb på plejecentre efter § 83 i serviceloven samt tilkøb af socialpædagogisk støtte efter § 85 i serviceloven findes

i særskilte kapitler (kapitel 9 og 10).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Flere kommuner oplevede før forsøgets igangsættelse at blive valgt fra som hjemmehjælpsle-

verandør, fordi kommunen ikke kunne tilbyde tilkøbsydelser ligesom de private leverandører.

Kommunerne oplevede altså i flere tilfælde, at der var en efterspørgsel fra borgerne, som de

ikke havde mulighed for at honorere.

Danske kommuner opererer på hjemmehjælpsområdet under reglerne for frit valg, der inde-

bærer, at borgerne har et frit valg af leverandør mellem principielt ligestillede leverandører.

Forsøget omkring tilkøbsydelser kan med ses i forlængelse af denne måde at opfatte levering

af service på. Der bør principielt og på alle væsentlige områder være lige vilkår mellem offent-

lige og private leverandører, ifølge flere ledere.

Samtidig blev det også fremhævet af flere ledere, at tilkøbsmuligheden giver mulighed for en

mere kontinuerlig pleje:

Formålet med forsøget var i høj grad at sikre en kontinuitet i borgernes pleje. Det

skulle være de samme mennesker, som kom hos borgeren – i stedet for at borgeren

blev nødt til at anskaffe privat rengøring.

(Leder i forsøgskommune 1)

4.1.2

Forskellige typer af organisering

Et væsentligt forhold i vurderingen af forsøget er, at implementeringen og arbejdstilrettelæg-

gelsen har været anderledes i tre af forsøgskommunerne. I Odense, Esbjerg og Aabenraa

Kommuner har man således adskilt plejeteams og rengøringsteams, og man har i forlængelse

af dette kunnet overlade administrationen af tilkøbsordningen til rengøringsteamet, da det helt

overvejende er rengøring, der bliver solgt som tilkøb. Det har bl.a. betydet, at man har kunnet

beregne en relativ lav timepris i to af disse forsøgskommuner, da timeprisen for rengørings-

medarbejdere er lavere end for uddannet plejepersonale. I Odense Kommune er timeprisen

288 kr., mens den er 290 kr. i Aabenraa Kommune (se afsnit 2.2.). Denne form for organisering

har været en prismæssig fordel i forhold til implementeringen af forsøget:

Vi har kunnet beregne en konkurrencedygtig timepris. Samtidig bidrager mulighe-

den for at tilbyde tilkøb faktisk til at motivere rengøringsmedarbejderne. De føler sig

mere som en del af hjemmehjælpsteamet bag borgeren, når de har muligheden for

tilkøb og taler med hjemmehjælpsteamet om borgerens behov.

(Leder i forsøgskommune 8)

4.1.3

Vurdering af administration af ordningen

I forhold til, om tilkøbsydelser blev oplevet som administrativt enkelt eller besværligt, var der

divergerende oplevelser blandt lederne i de forskellige kommuner. I flertallet af kommunerne

gav lederne udtryk for, at ordningen omkring tilkøbsydelser ikke adskilte sig væsentligt i forhold

til arbejdsgangen omkring visiterede ydelser, og at tilkøbsordningen administrativt var meget

overkommelig:

Arbejdsgangen omkring tilkøbsydelser er ikke så forskellig fra visiterede ydelser.

Når visitator får en bestilling ind på en ydelse, så lægges den ind i arbejdsplanen.

I fritvalgsordningerne skal kommunerne, hvis de anvender en godkendelsesordning, fastlægge timepriser på hjemme-

hjælpsområdet, så private leverandører, der bliver godkendt som leverandører, kan modtage en tilsvarende betaling for

deres ydelser. Dermed bliver vilkårene som udgangspunkt ens for kommunale og private leverandører – se i øvrigt

www.fritvalgsdatabasen.dk.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Når det er en tilkøbsydelse, så sendes der en regning, men det foregår automatisk

gennem vores planlægningssystem.

(Leder i forsøgskommune 2)

I disse kommuner gives der typisk udtryk for, at hvis efterspørgslen på tilkøbsydelser stiger i

fremtiden, så vil det heller ikke være administrativt problematisk.

Der var dog også eksempler på kommuner, hvor tilkøbsordningen blev oplevet som en besværlig

administrativ opgave. I disse tilfælde blev der lagt vægt på, at de administrative omkostninger i

forbindelse med opstarten af tilkøbsforsøget har været uforholdsmæssigt store i forhold til det

meget begrænsede salg af tilkøbsydelser:

Det har været lidt af en fiasko, et stort ståhej for ingenting. Vi har ikke rigtig solgt noget,

og det har været administrativt bøvlet. Vi er en stor organisation med lidt stive arbejds-

gange – meget forskelligt fra de små private firmaer, der meget hurtigt kan tilpasse

deres arbejdsplaner og fakturere, som de plejer.

(Leder i forsøgskommune 4)

For de få kommuner, som har denne negative oplevelse af tilkøbsordningen, har forsøget ledt til

en opfattelse af, at kommunen leverer visiterede ydelser, som grundlæggende opfylder borger-

nes behov, og at der dermed hos mange borgere reelt ikke er behov for tilkøbsydelser. I Køben-

havns Kommunes survey fremgår det således, at 54 % af borgerne ikke oplever et behov for

tilkøbsydelser (se Bilag 1).

En enkelt kommune fremhæver, at kommunen ikke på samme måde er egnet til at sælge tilkøbs-

ydelser, som tilfældet er for private leverandører, og kommunen derfor bør fokusere på at levere

kerneydelser og overlade tilkøbsydelser til de private leverandører.

Udbud og efterspørgsel

4.2.1

Udbud af tilkøbsydelser

I forhold til udbuddet af tilkøbsydelser giver lederne i kommunerne typisk udtryk for, at man har

forsøgt at lytte til borgernes behov og udbudt de ydelser, der potentielt ville være interesse for

blandt borgerne. Samtidig fremgår det dog også af interviewene, at forventningen helt overve-

jende var, at det ville være rengøring, der først og fremmest ville blive efterspurgt:

Udbuddet af tilkøbsydelser var bestemt af, hvad vi hørte, at man efterspurgte hos

borgerne, og hvad vi kunne levere i kommunerne. Forventningen var dog, at det først

og fremmest ville være rengøring, der ville være interesse for, for eksempel ekstra

rengøring ud over de kvadratmeter, som servicestandarden indeholder, og som man

er visiteret til.

(Leder i forsøgskommune 6)

4.2.2

Efterspørgsel efter tilkøbsydelser

Salget af tilkøbsydelser har i kommunerne generelt været meget begrænset, og det skyldes ifølge

lederne i flertallet af kommunerne bl.a. reglerne omkring prisfastsættelsen af tilkøbsydelserne,

som har resulteret i priser, der opfattes som forholdsvis høje. Disse regler betyder, at man ikke

må ”opkræve en lavere pris, end omkostningerne til tilrettelæggelse og levering af tilkøbsydel-

serne kan begrunde” (se afsnit 7.1).

Lov om frikommunenetværk, § 15, stk. 2.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Kommunerne tager typisk udgangspunkt i fritvalgspriserne, og disse priser er beregnet på bag-

grund af omkostningsstrukturen i de gennemsnitlige hjemmehjælpsydelser (med en væsentlig

andel af faglært plejepersonale) og på baggrund af særskilt transport. Dette resulterer typisk i

timepriser, som anses for forholdsvis høje i de tilfælde, hvor der eksempelvis leveres tilkøbt ren-

gøring i forlængelse af en visiteret ydelse (hvor der altså ikke indgår særskilt transport). Ifølge

flere ledere i kommunerne er man opmærksomme på dette forhold, men man har valgt at se bort

fra det og har anvendt et forsigtighedsprincip for ikke at bryde reglerne omkring prisfastsættelsen:

Vi har valgt at prisfastsætte tilkøbsydelserne på samme måde som fritvalgspriserne.

Vi vil ikke være konkurrenceforvridende, og vi synes, at det er svært at argumentere

for, at marginalomkostninger ved tilkøbsydelser generelt skal sættes lavere ved til-

købsydelser.

(Leder i forsøgskommune 4)

Som det fremgik af afsnit 4.1., så har organiseringen på området, herunder navnlig den organi-

satorske adskillelse mellem rengørings- og plejeteams, dog vist sig at kunne have en markant

betydning for prisfastsættelsen. I to af kommunerne med denne organisatoriske adskillelse har

man kunnet tilbyde tilkøbsydelser til en pris på under 300 kr. i timen, og det har ifølge disse

kommuner været fremmende for salget af tilkøbsydelser.

Samtidig giver flere ledere også udtryk for, at de endnu ikke har udtømt mulighederne i tilkøbs-

ordningen. Det kræver tid at tilvænne den kommunale organisation og borgerne til, at tilkøbsmu-

ligheden er der:

Vi ser helt klart nogle muligheder i det. Men kommunen og borgerne skal blive mere

fortrolige med det. Der er mange borgere, der ikke kender til muligheden; vi skal in-

formere mere. Det skal implementeres fuldt ud, der har vi stadig en opgave. Vi skal

blive mere skarpe på det.

(Leder i forsøgskommune 6)

Der har i flere kommuner været et manglende fokus på tilkøbsydelser, hvilket hænger sammen

med det forholdsvise begrænsede salg i nogle af kommunerne. Oplevelsen i disse kommuner

var, at behovet for tilkøbsydelser var lille blandt borgerne, og det betød, at ledelsens fokus i

løbet af forsøget blev mindre. Mulighederne for at udnytte ordningen fuldt ud er dermed ikke

blevet fuldt realiseret i alle forsøgskommuner:

Det går lidt i glemmebogen, og vi glemmer at gøre opmærksom på, at tilkøbsmulig-

heden findes. Man burde snakke om det oftere; tage flyers frem, når der er nye bor-

gere, og i det hele taget gøre medarbejdere og borgere mere opmærksomme på det.

(Leder i forsøgskommune 5)

Samtidig ses det, at der i andre af forsøgskommunerne (særligt Favrskov og Aabenraa Kom-

muner) har været et klarere fokus på tilkøbsordningen, og at det har resulteret i et større salg

af tilkøbsydelser (se også afsnit 2.3).

4.2.3

Information omkring tilkøbsydelser

Et andet forhold, som har betydning for det begrænsede salg, er, at man i kommunerne har været

særlig opmærksomme på ikke at være for offensive i sine bestræbelser på at sælge tilkøbsydel-

ser. Det fremgår af loven på området, at muligheden for tilkøb ikke må virke konkurrenceforvri-

dende, og at ”tilkøbet skal ske på borgerens eget initiativ”.

Konkret har dette for flere af kom-

munerne betydet, at der har udviklet sig en praksis, hvor muligheden for tilkøb godt nok fremgår

Lov om frikommunenetværk, § 15, stk. 2.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

af fx kommunernes hjemmesider og af oplysningsmateriale (flyers), men hvor muligheden ikke

aktivt promoveres fra kommunens side – kun i de tilfælde, hvor borgeren selv giver udtryk for et

behov for ekstra hjælp.

En udfordring i denne forbindelse er ifølge flere ledere, at borgerne i mange tilfælde ikke ved,

at muligheden for tilkøb eksisterer, hvorfor de ikke nødvendigvis giver udtryk for et behov om

at få mere hjælp. Dette gælder især de mindre ressourcestærke ældre borgere, som typisk

ikke har et stort overblik over de forskellige muligheder for ekstra hjælp.

De private leverandører har mulighed for mere offensivt at markedsføre tilkøbsydelser, og det

betyder ifølge flere ledere, at selvom kommunerne har mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser,

så er man alligevel ikke helt ligestillet med de private leverandører. De private leverandører

kører eksempelvis kampagner i nogle kommuner, hvor de markedsfører sig selv på muligheden

for tilkøb og skræddersyede løsninger til borgerne. Flere ledere i kommunerne giver udtryk for,

at det stadig er nyt for dem med tilkøbsordningen:

Tilkøbsydelser ligger langt væk fra vores almindelige måde at arbejde på. Det kræ-

ver noget overskud også at overskue dette tilbud. Generelt er vi jo meget fokuseret

på, at kernedriften skal køre. Det ligger i vores kultur: Vi leverer det, der er visiteret.

(Leder i forsøgskommune 7)

Forhåbningen blandt kommunerne er, at de fremadrettet ville kunne tilrettelægge ordningen om-

kring tilkøb på en bedre og mere systematisk måde, som i højere grad modsvarer borgernes

behov – og uden at bryde med princippet om ikke at være for offensiv i sine salg af tilkøbsydelser.

Eksempelvis nævnes det, at man kunne sælge et ”10-tilkøbs-kort”, som især pårørende kunne

være interesserede i at købe (fx som julegave), og at det også ville være nemmere at admini-

strere for kommunerne end salg af enkeltydelser.

Det fremgik af interviewene med lederne, at prisen for tilkøbsydelser i mindre grad virkede af-

skrækkende på de pårørende sammenlignet med hjemmehjælpsmodtagerne, og at det ofte var

de pårørende, som tog initiativ til at købe tilkøbsydelser. Det har ikke været muligt at opgøre

systematisk i undersøgelsen, præcis hvor stor en andel af tilkøbsydelserne, som de pårørende

har taget initiativ til at købe, men et skøn fra flere kommuner er, at det udgør mellem en fjerdedel

og en tredjedel af de solgte ydelser.

Lederne giver udtryk for, at de pårørende navnlig efterspørger ekstra rengøring. De pårørende

prioriterer, at der skal være rent i hjemmet, og samtidig giver det også de pårørende mulighed

for at bruge tiden på andet end rengøring, når de besøger borgeren.

4.2.4

Samlet vurdering af ordningen

På trods af det begrænsede salg af tilkøbsydelser gav lederne i flere kommuner udtryk for, at

muligheden for at sælge tilkøbsydelser alligevel var værdifuld og værd at bevare:

Det er fint at have på hylden, og vi er som ledere glade for at kunne tilbyde borgerne

det, hvis de efterspørger det. Vi vil gerne have, at ordningen fortsætter, da den ikke

er tung at administrere.

(Leder i forsøgskommune 9)

Lederne gav også i en række tilfælde udtryk for, at tilkøbsordningen er en slags fremtidssikring

af kommunerne, da behovet for ordningen blandt hjemmehjælpsmodtagerne forventes at stige.

Forventningen er, at fremtidens ældre i mindre grad vil efterspørge standardpakker og i højere

grad vil efterspørge mere individualiserede ydelser:

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Behovet vil nok stige i takt med, at de ældre får flere penge, og at de samtidig har

en anden mentalitet end de ældre i dag. Derudover kan man sagtens forestille sig,

at serviceniveauet reduceres yderligere, og at behovet også af den grund forvente-

ligt vil stige.

(Leder i forsøgskommune 9)

Øvrige forhold

Flere ledere i kommunerne giver udtryk for, at corona-epidemien ikke har haft den store betyd-

ning i forhold til muligheden for tilkøb:

Vi er kommet i de fleste af hjemmene fortsat. Vi har ikke lukket ned for vores service-

niveau på grund af corona.

(Leder i forsøgskommune 6)

Der er dog også ledere fra andre kommuner, som mener, at corona-epidemien har haft en

betydning for salget af tilkøbsydelser:

Corona-epidemien har betydet, at vi reelt har mistet et halvt år i projektet. Borgeren

skruede ned for aktiviteten, og de pårørende trådte i højere grad til. Og det har gjort,

at vi har solgt færre tilkøbsydelser i den periode.

(Leder i forsøgskommune 3)

I forhold til klippekortsordningen er det generelt ledernes vurdering, at ordningen har haft en

begrænset betydning i forhold til salget af tilkøbsydelser:

Vi sikrer os først, om borgernes ekstra behov kan blive dækket af klippekortsord-

ningen. Hvis ikke, så har vi muligheden for tilkøb. Men det betyder nok, at der bliver

solgt færre tilkøbsydelser. Hvis klippekortet ophører, så vil salget blive lidt større.

(Leder i forsøgskommune 3)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Medarbejdernes oplevelse af forsøget

Dette kapitel bygger på otte fokusgruppeinterview med medarbejdere i deltagerkommunernes

hjemmehjælp, som har erfaring med tilkøbsydelser. Det fremgår af kapitlet, at hovedparten af

de interviewede medarbejdere og deres kolleger synes at have været opmærksomme på hjem-

mehjælpsmodtagernes tilkøbsmulighed. Medarbejderne vurderer dog også, at der nok er en

vis andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der ikke har haft kendskab til tilkøbsmuligheden. Med-

arbejderne oplyser endelig, at tilkøbsordningen ikke har påvirket arbejdstilrettelæggelsen i

nævneværdig grad, hverken i forhold til den overordnede planlægning af arbejdet eller i den

individuelle medarbejders daglige arbejde.

Angående deltagerkommunernes udbud af tilkøbsydelser tilkendegiver medarbejderne, at kom-

munernes udbud af tilkøbsydelser i store træk har været dækkende for borgernes behov og den

efterspørgsel, de har oplevet. Det har imidlertid overrasket flere af de interviewede medarbejdere,

at de ikke har solgt flere tilkøbsydelser. Medarbejderne forklarer dette med, at behovet måske

har været mindre, end de havde regnet med ved forsøgets opstart, samt at en del borgere og

pårørende nok ikke har været bekendte med eller har glemt tilkøbsordningen. Flere af medarbej-

derne nævner også, at den kommunale pris på tilkøbsydelserne kan være blevet opfattet som

høj af borgerne og derved afholdt visse borgere fra tilkøb.

Samlet er de interviewede medarbejdere generelt meget tilfredse med at have muligheden for

at tilbyde tilkøbsydelser til borgerne, på trods af at de generelt oplever en begrænset efter-

spørgsel fra borgerne, og til trods for at tilkøbsordningen generelt fylder meget lidt i deres hver-

dag. Årsagen hertil er, at de interviewede medarbejderne oplever, at tilkøbsmuligheden er vær-

difuld for de borgere, som rent faktisk bruger ordningen, hvilket igen opleves som fagligt til-

fredsstillende for medarbejdere.

Implementering og arbejdstilrettelæggelse

5.1.1

Kendskabet til og implementering af tilkøbsordningen

De interviewede medarbejdere fra deltagerkommuner kender, i deres egenskab af udpegede

informanter, alle forsøgsordningen med tilkøb og giver generelt udtryk for, at dette kendskab til

ordningen også gør sig gældende for deres kollegaer. Medarbejderne understreger dog, at tilkøb

typisk fylder ganske lidt i deres hverdag og bevidsthed, og at der nok kan være kolleger, som

ikke er bekendte med eller har glemt tilkøbsordningen. Medarbejderne er som led i forsøgets

implementering typisk blevet orienteret om tilkøbsmuligheden via deres ledere samt via kommu-

nalt udarbejdet informationsmateriale til borgerne og i nogle tilfælde også materiale udarbejdet

specifikt til medarbejderne.

I forhold til medarbejdernes rolle i implementeringen af forsøget har kommunerne haft varierende

praksis. I forbindelse med forsøget opstart har nogle kommuner eksempelvis ladet hjemmehjæl-

pens medarbejdere omdele informationsmateriale til alle eksisterende hjemmehjælpsmodtagere,

mens andre kommuner har sendt brochurer direkte ud til borgerne. Herefter har det i flere af

deltagerkommunerne været kommunens centrale visitation, som har informeret nyvisiterede bor-

gere om muligheden for tilkøb. En enkelt kommune har dog årligt ladet hjemmehjælpens medar-

bejdere genomdele informationsmateriale, der bl.a. har indeholdt de opdaterede tilkøbspriser.

Omvendt synes andre kommuner – efter den første informationsindsats i forbindelse med forsø-

get opstart – at have haft en mindre systematisk tilgang til at udbrede og fastholde borgernes

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

kendskab til tilkøbsordningen. Denne mindre systematiske tilgang kan fx bestå i, at de udførende

medarbejdere har adgang til foldere på kontoret eller i deres biler, og at de så uddeler dette

materiale til borgere, der specifikt har efterspurgt tilkøb eller et behov. De interviewede medar-

bejdere vurderer generelt, at der nok er en del hjemmehjælpsmodtagere, som ikke kender til eller

har glemt tilkøbsmuligheden. To medarbejdere fra et hjemmehjælpsdistrikt, hvor der er solgt flere

tilkøbsydelser end i kommunens øvrige distrikter, siger fx:

Sidst, jeg talte med en borger om tilkøb, spurgte hun, om man egentlig stadig kunne

tilkøbe ydelser. Jeg svarede, at det troede jeg da bestemt godt, man kan kunne – det

undersøger vi lige. […]. Vi skal nok blive bedre til at fortælle borgerne om muligheden.

Det kunne vi godt øve os i. Det bedste ville være, hvis vi havde en brochure med ud

igen til borgerne og ligesom tog en runde to. Jeg tror, mange af borgerne kender

muligheden, men den er nok væk [kendskabet til ordningen] for mange borgere igen.

Det var en kort præsentation [første gang de fik tilsendt en brochure om muligheden].

Jeg tror måske, den er gået lidt i glemmebogen for mange borgere.

(Medarbejdere i forsøgskommune 7).

De interviewede medarbejdere mener også, at der nok er forskel på informationsindsatsen og

kendskabet til tilkøbsordningen på tværs af den enkelte kommunes distrikter og teams. Eksem-

pelvis nævner en deltagerkommune, at det især er kommunens rengøringsteam, som har solgt

tilkøb, hvilket informanterne (ud over at der givetvis er en større efterspørgsel efter at tilkøbe

rengøring) bl.a. tilskriver en større opmærksomhed på tilkøb fra ledere og medarbejdere i dette

rengøringsteam.

5.1.2

Tilkøbsordningens betydning for arbejdstilrettelæggelsen

Hvad angår arbejdstilrettelæggelsen vurderer de interviewede medarbejdere, at tilkøbsordningen

ikke har haft nævneværdig betydning. Fra både et planlægnings- og udførerperspektiv indgår

tilkøbsydelser således på linje med øvrige visiterede ydelser, hvilket vil sige, at de placeres på

de udekørende medarbejderes kørelister ligesom de visiterede ydelser. Nogle disponatorer/plan-

læggere nævner, at de ud fra en betragtning om god ressourceudnyttelse ser visse fordele ved

tilkøbsydelser, fordi de kan anvendes til at

”lukke huller”,

hvis der fx meldes afbud til en fast

visiteret ydelse. I det tilfælde kan disponatoren således tage kontakt til borgeren, som har bestilt

et tilkøb, og spørge om det kunne passe vedkommende at få tilkøbet udført hurtigere end oprin-

delig planlagt. Dette oplever borgeren typisk som god service, oplyser informanterne. Omvendt

nævner enkelte disponatorer, at tilkøbsordningen potentielt kan blive en planlægningsudfordring,

hvis mængden af solgte tilkøb skulle stige markant, og hvis borgerne samtidig har en forventning

om, at tilkøbet skal leveres hurtigt efter bestillingen. Ingen af disponatorerne udtrykker dog be-

kymring for reelt at komme til at opleve et sådan scenarie.

Fra de udførende medarbejderes perspektiv opleves der heller ikke nævneværdige udfordringer

med arbejdstilrettelæggelsen vedrørende tilkøbsydelser. Rammen om at levere tilkøbsydelser er

således den samme som for de visiterede ydelser, mens det er ydelsens indhold, der kan variere

fra den normale visiterede tid. Hovedparten af de interviewede medarbejdere lægger i den sam-

menhæng stor vægt på, at det ofte er fagligt tilfredsstillende at udføre tilkøbsydelser, fordi med-

arbejderne har mulighed for at reagere på et behov hos borgeren, og fordi de kan komme

”mere

i bund”

med hjemmehjælpen end normalt. En informant beskriver fx tilkøbsydelser som lidt mere

”hyggetid”

med borgeren sammenlignet med de normale visiterede ydelser. Samtidig oplever

medarbejderne dog også, at borgerne ofte har større forventninger og flere holdninger til indhol-

det af tilkøbsydelser, fordi det er borgerens egen tilkøbte tid, hvilket dog ifølge medarbejderne

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

relativt nemt kan håndteres ved dialog og forventningsafstemning. Et par medarbejdere nævner

endelig, at tilkøbsydelser kan være fysisk hårde, hvis der fx er tale om tilkøbt rengøring, som

ligger i forlængelse af den allerede visiterede rengøring.

Udbud og efterspørgsel

5.2.1

Udbud af tilkøbsydelser

For så vidt angår de udbudte tilkøbsydelser er de interviewede medarbejdere generelt af den

opfattelse, at deltagerkommunernes udbud af tilkøbsydelser har været dækkende for modta-

gernes behov. Nogle medarbejdere nævner dog enkelte relevante tilkøbsydelser, som enten

ikke har været en tilkøbsmulighed i den enkelte deltagerkommune eller som burde være blevet

fremhævet i kommunens informationsmateriale. Dette drejer sig bl.a. om

ledsagelse

til sygehus

og nedvaskning af køkken.

5.2.2

Efterspørgsel efter tilkøbsydelser

Angående efterspørgslen efter tilkøbsydelser tilkendegiver medarbejderne, at de generelt har

oplevet en ret begrænset efterspørgsel hos hjemmehjælpsmodtagerne, og at den lave efter-

spørgsel og lave mængde af salg har overrasket en del af medarbejderne. Den begrænsede

efterspørgsel, som de dog har oplevet, har helt overvejende udmøntet sig i tilkøbt rengøring. Det

er ikke, fordi de interviewede medarbejdere oplever, at de ældre ikke er interesserede i andre

tilkøbsydelser end rengøring, blot at rengøring er det, som helt overvejende sælges, når det kom-

mer til stykket. En deltagerkommune opdeler i den forbindelse kommunens primære tilkøbsydel-

ser i rengøring, ledsagelse og pleje og nævner, at de faktisk også ser en efterspørgsel efter

ledsagelse og pleje, selvom de helt overvejende har solgt rengøring. En medarbejder siger om

en mulig årsag til, at rengøring er den helt dominerende tilkøbsydelse på hjemmehjælpsområdet:

Jeg har kun kendskab til, at vi i vores område har solgt rengøring som tilkøbsydelse

[…]. Nu har jeg været rigtig mange år i faget, og det har altid været sådan, at hvis

borgeren efterspurgte mere hjælp, og man gik dem på klingen i forhold til, hvad de

ønskede mere hjælp til, så sagde de mere rengøring. Og sådan har det været altid,

synes jeg. Det er ikke, fordi de mangler et bad mere om ugen, eller hvad det nu kan

være. Vi trænger til, der bliver gjort mere rent, lyder det.

(Medarbejder i forsøgskommune 2)

Adspurgt om, hvorfor det helt overvejende er ekstra rengøring, som er solgt som tilkøbsydelse,

svarer flere medarbejdere, at det nok er mere naturligt for hjemmehjælpsmodtagere og pårø-

rende at tilkøbe rengøring frem for fx en gåtur. Tilsvarende oplever en anden informant, at tilkøb

især efterspørges af de relativt mere ressourcestærke hjemmehjælpsmodtagere, der fx kun mod-

tager praktisk hjælp og som stadig godt kan varetage egen personlige pleje og deltage i aktiviteter

uden for hjemmet, hvorfor rengøring bliver en naturlig tilkøbsydelse for disse borgere.

Ifølge medarbejderne er der betydelige forskelle på livssituationen hos de hjemmehjælpsmodta-

gere, som har benyttet sig af tilkøb, hvorfor det er svært at sige noget meget generelt om den

typiske hjemmehjælpsmodtager med tilkøb. Overordnet nævner flere medarbejdere dog, at de

oplever en overrepræsentation af borgere med tilkøb i byerne samt hos mindre plejekrævende

og mere økonomisk velstillede hjemmehjælpsmodtagere. Samtidig er det dog også en pointe

hos flere af deltagerkommunerne, at de faktisk ikke har solgt flest tilkøbsydelser i de distrikter i

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

kommunen, hvor socioøkonomien ellers skulle tilsige det, hvilket informanterne ofte forklarer med

forskelle i distrikternes ledelses- og medarbejdermæssige fokus på tilkøbsydelser.

I forhold til efterspørgslen fremover giver de fleste interviewede medarbejdere udtrykt for, at

der nok vil ske en stigning i efterspørgslen efter tilkøbsydelser i takt med, at de næste genera-

tioner får flere penge mellem hænderne og har højere forventninger til levestandarden.

5.2.3

Angivne årsager til den oplevede efterspørgsel og mængden af solgte

tilkøb

Som årsag til, at der i forsøgsperioden er solgt en relativt begrænset mængde af tilkøbsydelser,

nævner en del af de interviewede medarbejdere indledningsvist, at de faktisk er lidt overraskede

over dette. En medarbejder fortæller:

Der er måske en tredjedel af vores borgere, som egentlig har behov for noget mere

[hjemmehjælp, end de er visiteret til]. Det kan jo godt være, at det så er os, der mener,

det er cirka en tredjedel af borgerne [som har et ekstra behov], men der er mange.

Og der er faktisk også mange, hvor familien er langt væk.

(Medarbejder i forsøgskommune 7)

Som forklaring på, at der til trods for dette er solgt relativt lidt, fremhæver medarbejderne for det

første, at borgernes behov har været mindre, end de havde troet på forhånd. For det andet næv-

ner flere medarbejdere, at en del hjemmehjælpsmodtagere og deres pårørende nok ikke kender

til eller har glemt den kommunale tilkøbsordning, hvilket de igen forklarer med, at kommunen og

medarbejderne nok ikke har været meget vedholdende i deres oplysningsarbejde.

Adspurgt til prisens betydning for salget af tilkøb er tilbagemeldingerne lidt forskellige, hvilket nok

også hænger sammen med forskelle i niveauet for den konkrete deltagerkommunes tilkøbspriser.

Nogle interviewede medarbejdere giver således udtryk for, at prisen sjældent har været en bar-

riere for de borgere, som har efterspurgt tilkøb, mens andre medarbejdere har oplevet, at hjem-

mehjælpsmodtagere først har efterspurgt tilkøb, men senere fravalgt det grundet prisen. I den

forbindelse nævner enkelte af de interviewede medarbejdere, at de har hørt om kolleger, som

ikke har villet foreslå deres borgere kommunalt tilkøb grundet prisen, ligesom enkelte af de inter-

viewede medarbejdere også selv synes, prisen er høj. Endelig rapporterer enkelte medarbejdere,

at de vurderer, at der er en lille del af kommunens hjemmehjælpsmodtagere, der af hensyn til

prisen har valgt at tilkøbe rengøring hos et private firma.

Øvrige forhold

5.3.1

Medarbejdernes tilfredshed med tilkøbsordningen

Samlet set fylder den kommunale tilkøbsordning meget lidt i de interviewede medarbejderes

hverdag, bl.a. grundet den begrænsede mængde af salg. Til trods for dette er de interviewede

medarbejdere meget tilfredse med at have muligheden for at kunne honorere en efterspørgsel

samt foreslå tilkøbsydelser til borgerne. Dette hænger sammen med, at medarbejderne ople-

ver, at der generelt er stor tilfredshed med tilkøbsmuligheden hos de – ganske vist få – borgere,

som benytter sig af ordningen. Borgere med tilkøb tilkendegiver således over for medarbej-

derne, at de finder tilkøbsmuligheden værdifuld i deres konkrete livssituation. For eksempel i

situationer, hvor borgere ikke har pårørende, som kan hjælpe til, viser tilkøb sig som en mulig-

hed for borgeren, jf. Boks 5.1.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Boks 5.1

Eksempel på borger uden pårørende, der har gjort brug af tilkøbsydelse

En medarbejder fortæller, at hun har solgt en hel del ledsagelse til en borger i forbindelse med, at

borgeren skulle flytte på plejecenter. Borgeren havde ingen pårørende, som kunne hjælpe, hvorfor

borgeren tilkøbte hjælp til at komme ud at se plejecenteret før indflytning samt til at købe nye møb-

ler og nyt tøj i forbindelse med indflytningen. Medarbejderen vurderer, at hvis ikke borgeren havde

haft mulighed for tilkøb, ville borgeren ikke have set plejecenteret før indflytningen. Borgeren ville

derfor have været nødsaget til at flytte ind i den nye bolig uden at have set den forinden. Medarbej-

deren fortæller, at tilkøb i denne situation var en værdifuld mulighed, og det i flytteprocessen havde

betydet meget for borgeren, at det var kendt personale, som var med hele vejen.

5.3.2

Medarbejdernes oplevelse af egen rolle som sælger af tilkøbsydelser

De interviewede medarbejderne oplever typisk ikke udfordringer i rollen som ”sælger”, da delta-

gerkommunerne synes at have en praksis, hvor det i de fleste tilfælde er borgeren selv, som

henvender sig med et behov. Dog giver enkelte medarbejdere udtryk for, at de finder prisen høj,

hvilket kan påvirke deres lyst til at foreslå borgeren tilkøb. Endelig oplever de interviewede med-

arbejdere ikke, at tilkøbsydelser er i konkurrence med eller går ind og erstatter de visterede ydel-

ser for den enkelte borger.

I Boks 5.2. illustreres disse pointer – og andre pointer i kapitlet – gennem en deltagerkommunes

oplevelse af tilkøbsydelser fra et medarbejderperspektiv.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Boks 5.2

Medarbejdernes oplevelse af tilkøbsydelser i en af deltagerkommunerne

I en deltagerkommune fortæller medarbejderne, at de ved forsøgets start omdelte foldere om tilkøb

til alle relevante borgere. Da borgere og pårørende først fik nys om muligheden for tilkøbsydelser,

var de ret hurtige til at slå til. En medarbejder tilføjer, at hun personligt havde forventet et kæmpe

boom i antallet at tilkøb, men at det aldrig rigtig er sket. Det påpeges, at medarbejderne kunne blive

bedre til at præsentere muligheden for tilkøb for borgerne og de pårørende over hele forsøgsperio-

den, og dette anses som en forklaring på den relativt begrænsede mængde af salg.

Medarbejderne synes generelt, at muligheden for tilkøb er en rigtig god ide. De oplever, at de ældre

synes, det er rart ikke altid at skulle bede børnene om hjælp: ”Børnene har jo så meget andet”, si-

ger de ældre typisk. Medarbejderne vurderer også, at mange borgere har et behov for tilkøbsydel-

ser. De borgere, hvor tilkøb vurderes at være særlig relevant, er for de borgere, som ikke har en

ægtefælle eller pårørende, som kan hjælpe til, eller som ikke kan gøre det selv. Medarbejderne vur-

derer, at det ca. er en tredjedel af borgerne i deres distrikt, som kunne have behov for mere hjælp i

hverdagen end det, de er visiteret til.

Tilkøbene kommer i stand på initiativ fra de ældre selv, pårørende og medarbejdere. Medarbejdere

fortæller, at borgerne under besøg fortæller, at de ønsker at tilkøbe noget ekstra, eller pårørende

kan ringe ind til kontoret og iværksætte den ekstra hjælp. Medarbejderne fortæller også, at bor-

gerne somme tider ender i situationer, hvor de har brug for ekstra hjælp, men hvor de ældre hver-

ken har pårørende, som kan hjælpe, og heller ikke har klippekort, hvor de kan få hjælp fra perso-

nale i kommunen. Her forelægger medarbejderne muligheden for at tilkøbe hjælp. Det kan eksem-

pelvis være i forbindelse med hospitalsbesøg eller besøg hos tandlægen, hvor borgerne har brug

for ledsagelse.

Det er oftest rengøring, som borgerne tilkøber. Med tilkøb kan borgerne eksempelvis få støvsuget

deres persiske tæpper eller gjort køleskabet rent, hvor standardpakken under de visiterede ydelser

oftest er rengøring af gulve, badeværelse, skift af sengetøj etc. Medarbejderne synes, at det er hyg-

geligt at lave en tilkøbsydelse hos borgerne, idet medarbejderne oplever, at de er sammen med

borgerne på en anden måde. De almindelige visiterede ydelser er ”bestilt arbejde”, hvor tilkøb ople-

ves som lidt sjovere, idet tilkøbet gennemføres på borgerens præmisser. Medarbejderne oplever, at

borgerne bliver meget glade, når de får leveret et tilkøb, hvilket er meget tilfredsstillende.

Medarbejderne vil finde det meget ærgerligt, hvis muligheden for tilkøb ikke fortsætter, og de vurde-

rer, at borgerne også vil finde det ærgerligt, hvis tilkøbsordningen stopper. Det at kunne arbejde lidt

uden for stregerne og kunne gøre lidt ekstra, får borgerne til at live op, fortæller medarbejderne. For

medarbejderne selv bidrager det til en faglig tilfredsstillelse. Medarbejderne fortæller, at de selvføl-

gelig skal have en faglig tilfredshed i alt, hvad de gør, men med tilkøb er den faglige tilfredsstillelse

ekstra stor.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

De private leverandørers vurdering af forsøget

Dette afsnit vedrører det evalueringstema, som retter sig mod, hvordan forsøget med tilkøbsydel-

ser har påvirket oplevelsen af lige konkurrencevilkår mellem den kommunale leverandør af hjem-

mehjælp og de private leverandører. Temaet kan overordnet anskues ud fra både kommunens

og fra de private leverandørers perspektiv. I dette afsnit undersøges de private leverandørers

opfattelse af og holdning til kommunale tilkøbsydelser samt de private leverandørers egen prak-

sis for tilkøbsydelser. I dag er det således muligt, men ikke et krav, at private leverandører af

hjemmehjælp tilbyder tilkøbsydelser.

I alt er otte ledere fra private leverandører af hjemmehjælp fra seks af forsøgskommunerne blevet

interviewet (for yderligere om udvælgelse af de private leverandører henvises til afsnit 1.3). I

afdækningen er tilbagemeldingerne fra de otte private leverandører sammenfattet på to overord-

nede parametre: For det første hvordan de private leverandører af hjemmehjælp ud fra en be-

tragtning om lige konkurrencevilkår har opfattet og eventuelt er blevet påvirket af forsøgskommu-

nernes mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser. For det andet hvordan de private leverandører selv

arbejder med tilkøbsydelser, hvorved der opnås et sammenligningsgrundlag for, hvorvidt for-

søgskommunernes praksis for eksempelvis udbud, salg, markedsføring og levering af tilkøb lig-

ner eller adskiller sig fra de private leverandørers.

For så vidt angår de private leverandørers opfattelse af og holdning til, hvordan forsøget med

tilkøbsydelser påvirker og har påvirket konkurrencevilkårene, giver de otte leverandører alle ud-

tryk for, at de ikke har oplevet ændringer i konkurrencesituationen med kommunen som følge af

den kommunale tilkøbsmulighed. Fire af de otte private leverandører har i den sammenhæng

slet ikke været opmærksomme på, at kommunen har haft mulighed for at sælge tilkøbsydelser.

Derudover giver næsten alle otte leverandører udtryk for, at de isoleret set finder det i orden, at

forsøgskommunerne har fået mulighed for at sælge tilkøb ud fra en betragtning om lige konkur-

rence, og at det derved er den samme medarbejder, der kommer i borgerens hjem. Flere af

leverandørerne tilføjer dog i den forbindelse, at de godt kunne tænke sig, at de lige konkurrence-

vilkår med kommunen også i højere grad gjaldt andre områder, fx i forhold til, hvor godt forsøgs-

kommunernes visitation oplyser borgerne om de private leverandøralternativer til kommunal

hjemmehjælp.

Angående de private leverandørers egen praksis for tilkøbsydelser viser interviewene, at der er

relativ stor forskel på, hvor stor en rolle tilkøbsydelser spiller for de otte leverandører. For tre af

de otte private leverandør er tilbagemeldingen således, at der, ligesom i forsøgskommunerne,

kun sælges tilkøb til en meget begrænset andel af hjemmehjælpsmodtagerne. For de øvrige fem

private leverandører synes tilkøb omvendt at fylde mere, da disse leverandører anslår, at mellem

10-30 % af deres hjemmehjælpsmodtagere har tilkøb oveni i deres visiterede ydelser. For en

interviewet private leverandør, hvor tilkøb sammenlignet med flere af de øvrige leverandører sy-

nes at spille en relativ stor rolle for forretningsmodellen, anslår vedkommende, at tilkøb udgør

10-15 % af omsætningen. Ligesom for forsøgskommunerne er det overvejende forskellige typer

af rengøring, som sælges som tilkøb af de private leverandører, men enkelte af de private leve-

randører giver dog udtryk for en noget større satsning på og salg af andre typer af tilkøbsydelser.

Dette kan fx være ledsagelse ved gåture, indkøb, hjælp til make-up, wellness-tilbud, gavekorts-

pakker, havearbejde, tøjindkøb, køb af julegaver og vågetjeneste om natten

I lyset af de gennemførte interview med de otte private leverandører samt evalueringens øvrige

datakilder og fund er det VIVEs vurdering, at forsøgskommunernes mulighed for at sælge tilkøbs-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

ydelser til kommunens hjemmehjælpsmodtagere ikke har ændret konkurrencesituationen mel-

lem den kommunale hjemmehjælp og de private leverandører. Dette kan hænge sammen med

det meget begrænsede kommunale salg af tilkøb i forsøgsperioden, men det er ikke givet, at et

større kommunalt salg ville ændre konkurrencesituationen mellem den kommunale hjemmehjælp

og de private leverandører. Flertallet af de interviewede otte private leverandører finder det ud

fra en betragtning om lige konkurrenceforhold generelt i orden, at forsøgskommunerne har fået

mulighed for at sælge tilkøb, da de også selv har denne mulighed.

Påvirkning af konkurrencevilkårene

De otte private leverandører er i forbindelse med interviewene blevet spurgt til deres opfattelse

af og holdning til, at deres hjemmekommune gennem det seneste ca. halvandet år (på interview-

tidspunktet) har haft mulighed for at sælge tilkøbsydelser til kommunens hjemmehjælpsmodta-

gere. Fire ud af de otte private leverandører nævner hertil, at de slet ikke har været klar over

dette forsøg i kommunen. De øvrige fire leverandører er enten blevet orienteret om forsøget af

kommunen (tre leverandører) eller er blevet opmærksomme på den kommunale tilkøbsmulighed

på anden vis (én leverandører). For de tre private leverandører, som er blevet orienteret om

forsøget af kommunen, er dette i to tilfælde sket via inddragelse og dialog i forhold til at hjælpe

kommunen med pege på mulige tilkøbsydelser og i ét tilfælde via et orienteringsbrev.

Syv af de otte private leverandører giver derudover udtryk for, at de isoleret set finder det i orden,

at deres hjemmekommune har fået mulighed for at sælge tilkøb ligesom dem selv. De otte leve-

randører begrunder i hovedparten af tilfældene dette med, at den kommunale tilkøbsmulighed

isoleret set bidrager til lige konkurrence mellem dem og kommunen. Flere af de interviewede

leverandører nævner i den sammenhæng, at de tit får skudt i skoene, at de har en konkurrence-

fordel grundet muligheden for at sælge tilkøbsydelser. Dette opfatter de typisk som meget over-

drevent, da tilkøb i mange tilfælde fylder ganske lidt i deres forretning. Ved også at give kommu-

nerne mulighed for at sælge tilkøbsydelser og erfare, hvor lidt det fylder, bliver der aflivet nogle

myter og argumenter, fremhæver flere af de interviewede leverandører. Enkelte af de otte private

leverandører tilføjer dog også, at de godt kunne tænke sig, at den lige konkurrence også blev

udmøntet bedre på andre områder i forhold til borgernes frie valg af hjemmehjælp. Enkelte inter-

viewede leverandører peger i den sammenhæng på, at kommunernes visitation godt kunne være

bedre til at orientere nye borgere om det private leverandøralternativ til kommunen, mens én

enkelt privat leverandør fremhæver det som et ulige konkurrencevilkår, at kommunen ved udbud

af hjemmehjælp kan stå uden for udbuddet.

Foruden hensynet til lige konkurrencevilkår angiver en privat leverandør, at den kommunale til-

købsmulighed også er i orden ud fra den betragtning, at det er en fordel for borgeren, at det er

de samme medarbejdere, som kommer i vedkommendes hjem både ved de visiterede og tilkøbte

ydelser. En enkelt privat leverandør fremhæver omvendt, at kommunen ikke burde have mulig-

hed for at sælge tilkøb, da dette kan være en måde at reducere serviceniveauet på, såfremt det,

som før blev visiteret, nu skal tilkøbes af borgeren. Ingen af de otte private leverandører oplever

dog, at den kommunale tilkøbsmulighed overordnet set har medført ændret/øget konkurrence fra

kommunen.

At konkurrencesituationen mellem forsøgskommunernes hjemmehjælp og de private leverandø-

rer generelt har været upåvirket af den kommunale tilkøbsmulighed, indikeres også af Figur 6.1.

Figuren viser, at den private markedsandel for praktisk hjælp, hvor tilkøbsydelser fylder klar mest,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

ikke har udviklet sig anderledes i forsøgskommunerne sammenlignet med de øvrige danske kom-

muner (med over 20.000 indbyggere). Forskellen i den private markedsandel i forsøgskommu-

nerne sammenlignet med de øvrige kommuner har med andre ord ikke ændret sig nævneværdigt

fra før (2016-2017) til efter (2019) forsøgets implementering. Som nævnt tidligere er det ikke på

det foreliggende datagrundlag muligt at afgøre, om nogle af de 169 borgere, som har gjort brug

af muligheden for tilkøb på hjemmehjælpsområdet, havde skiftet til en privat leverandør, hvis

forsøgskommunen ikke havde haft denne mulighed.

Figur 6.1

Andel modtagere af udelukkende praktisk hjælp, der anvender privat leverandør.

Procent, 2016-2019

2016

2017

2018

2019

Frikommuner (Eksl. Esbjerg, i alt 8 kommuner)

Øvrige kommuner (Over 20.000 indb., i alt 81 kommuner)

Anm.:

Kilde:

Sammenligning af rene gennemsnit i henholdsvis frikommunerne og de øvrige kommuner med over 20.000 indbyg-

gere. Esbjerg Kommune holdes uden for, da Danmarks Statstik ikke indeholder tal for 2019.

Danmarks Statistik, 2020 (AED12).

De private leverandørers egen praksis for tilkøbsydelser

Ud over de private leverandørers opfattelse af og holdning til den kommunale tilkøbsmulighed,

er de otte leverandører også blevet spurgt til deres egen praksis for tilkøb. Formålet hermed har

bl.a. været at kunne sammenligne de private leverandørers praksis for tilkøb med forsøgskom-

munerne, således at fx omfanget af forsøgskommunernes salg af tilkøb kunne vurderes i relation

til salgsomfanget hos de private leverandører. Derudover kan en afdækning af de private leve-

randører, som satser mest på og sælger/omsætter mest i tilkøbsydelser, også tjene som en slags

overligger for hjemmehjælpsmodtagernes efterspørgsel.

For så vidt angår, hvor meget tilkøbsydelser fylder for de otte private leverandører, indikerer in-

terviewene ret stor variation på tværs af leverandører. Tre af de otte private leverandør indikerer

således, at de kun sælger tilkøb til en meget begrænset andel af hjemmehjælpsmodtagerne, og

at tilkøbsydelser udgør en meget beskeden del af deres omsætning. Som årsager hertil angiver

disse bl.a., at de oplever begrænset efterspørgsel, at de ikke selv gør meget ud af at markedsføre

tilkøbsmuligheden (fx ved at de ikke har en fysisk folder), og at tilkøb normalt kommer i stand

ved, at borgeren eller vedkommendes pårørende selv efterspørger det, og leverandøren herefter

gør opmærksom på tilkøbsmuligheden. Denne praksis synes på nogle stræk at minde om den

observerede tilgang til tilkøbsydelser i forsøgskommunerne. Samtidig er det dog også de otte

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

private leverandørers oplevelse, at leverandørernes hjemmehjælpsmodtagere generelt er op-

mærksomme på muligheden for tilkøb.

For de øvrige fem interviewede private leverandører synes tilkøb omvendt at være en noget

større del af deres forretningsmodel, om end det generelt fremhæves, at andelen af virksomhe-

dernes omsætning, der stammer herfra, er på et begrænset niveau. De pågældende fem leve-

randører anslår, at alt mellem 10-30 % af deres hjemmehjælpsmodtagere har tilkøb oveni de

visiterede ydelser. For en af de otte private leverandør, hvor tilkøbsydelser synes at udgøre en

relativ stor del af forretningsmodellen, anslås det, at tilkøbsydelser udgør 10-15 % af omsætnin-

gen.

Vedrørende de tilkøbsydelser, som de otte private leverandører sælger mest af, er det overve-

jende billede, ligesom for forsøgskommunerne, forskellige typer af ekstra rengøring. Også her

kan der imidlertid observeres forskelle mellem de interviewede leverandører, idet nogle leveran-

dører udelukkende eller i altovervejende grad har solgt ekstra rengøring, mens andre ud over

rengøring også angiver at sælge en del andre ydelser, herunder fx ledsagelse ved gåture, indkøb,

hjælp til make-up, wellness-tilbud, gavekortspakker, havearbejde, tøjindkøb, køb af julegaver og

vågetjeneste om natten. De interviewede leverandører, som sælger flere forskellige typer af til-

købsydelser end rengøring, er typisk også dem, hvor tilkøb spiller en større rolle i virksomhedens

markedsføring og forretningsmodel, samt hvor omfanget af solgte tilkøbsydelser er større end for

de øvrige leverandører. En gennemgående tilbagemelding fra gruppen af interviewede leveran-

dører, som sælger relativt meget tilkøb, er, at de naturligvis sælger mest rengøring, men at der i

princippet ikke er noget, som de ikke gør inden for lovgivningen, og at de stort set aldrig har

oplevet at måtte sig nej til en forespørgsel om tilkøb fra en borger.

I forhold til timeprisen på tilkøbsydelser angiver de fem private leverandører, som enten har

svaret direkte på dette spørgsmål, eller hvor priser på tilkøbsydelser fremgår af deres hjemme-

side, at deres timepris på praktisk hjælp enten er 10-13 % lavere (tre leverandører) eller på

stort set samme niveau som hjemmekommunens timepris på tilkøb (to kommuner).

Alle otte private leverandører fremhæver derudover, at det i forhold til tilkøb er en fordel og

vigtigt, at det er hjemmehjælpsmodtagerens kendte personale, som udfører tilkøbsydelsen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Prisfastsættelse og konkurrenceforvridning

Kommunernes prisfastsættelse

Det fremgår af dette kapitel, at prisfastsættelsen overordnet har fulgt gældende retningslinjer.

Kommunerne har sikret sig, at prisen på tilkøbsydelsen afspejler de gennemsnitlige, langsigtede

omkostninger ved at producere og levere tilkøbsydelsen, hvorved kommunerne ikke opnår en

økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser.

Kommunerne har typisk fulgt den gældende vejled-

ning omkring beregning af timepriser på ældreområdet udgivet af Kommunernes Landsfor-

ening.

De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger inkluderer både de direkte omkostninger og de

indirekte omkostninger. De direkte omkostninger kan henføres direkte til det pågældende tilbud

– fx løn, køb af materialer mv. De indirekte omkostninger kan henføres til fællesomkostninger til

lokaler, administration mv. samt afskrivning og forrentning af kapitalapparatet.

Som udgangspunkt fastsætter kommunerne allerede årligt deres timepriser på området for hjem-

mehjælp (§ 83-ydelser efter serviceloven) som et led i bestiller-udfører-modeller (BUM-modeller)

og fritvalgsordningerne,

så på dette område har man en rutine i forhold til prisfastsættelsen.

Konkret tager prisfastsættelsen typisk udgangspunkt i, hvor meget tid man typisk forventer, at

medarbejderne bruger hos beboerne – dette udregnes som en brugertidsprocent, også kaldet

BTP.

Kommunerne har her eksempelvis regnet med en BTP på ca. 65 %, og man regner der-

med med, at der går ca. 35 % af tiden på øvrige aktiviteter (ferie, sygdom, pauser, dokumentation

m.m.). De gennemsnitlige timepriser for henholdsvis faglært og ufaglært personale divideres der-

efter med BTP (ca. 65 %) for at finde udgiften pr. leveret time (til tilkøbsydelser).

Faglært personale (fx social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere) tager

sig typisk af personlig pleje, mens ufaglært personale (fx rengøringsassistenter) tager sig af prak-

tisk hjælp, som fx rengøring. Timeprisen for de to medarbejdergrupper er også afhængig af, om

ydelsen udføres inden for almindelig arbejdstid på hverdage eller i weekenden.

Herefter tillægges overhead. Overhead beregnes ud fra de drifts- og fællesudgifter, som pleje-

centrene har i form af driftsudgifter (fx uddannelse, forsikringer, varme, el, vand og fællesudgifter

til administration) og udgifter til forrentning og afskrivning på lokaler m.m.

Som det fremgik af Tabel 2.1, er der store forskelle i timepriserne mellem de enkelte kommuner.

Dette kan bl.a. skyldes, at BTP varierer mellem kommunerne, og at kommunerne har forskellig

praksis for, hvilke faggrupper der udfører hvilke opgaver, herunder forskelle på organisering og

arbejdstilrettelæggelse.

Lov om frikommunenetværk, § 28, stk. 2.

https://www.kl.dk/media/9360/f7ewr1mabwbrcae83osg.pdf

I BUM-modeller er der en model til ydelsesafregning til driften, hvori timepriser for forskellige ydelser på hjemmehjælps-

området indgår. I forhold til fritvalgsordningerne skal kommunerne, hvis de anvender en godkendelsesordning, fastlægge

timepriser på hjemmehjælpsområdet, så private leverandører, der bliver godkendt som leverandører, kan modtage en

tilsvarende betaling for deres ydelser – se i øvrigt www.fritvalgsdatabasen.dk.

For retningslinjer omkring udregning af BTP se https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/model-til-opgorelse-af-brugertidspro-

center-btp-i-aeldreplejen

Der er i kommunerne taget udgangspunkt i aftaler omkring overheadsatser, fx i form af rammeaftaler med angivne pro-

centsatser for overhead.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Timepriserne for tilkøbsydelserne har typisk i kommunerne været på niveau med fritvalgstimepri-

serne for § 83-området.

Der er dog også eksempler på frikommuner, som har lavet en særskilt

beregning af timepriserne for tilkøbsydelser, hvilket har resulteret i andre timepriser, end der gæl-

der for fritvalgsområdet.

Priserne skal genberegnes én gang årligt for at sikre, at der ikke opstår misforhold mellem time-

priserne og de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger. Dette er sket i flere af kommunerne i

forbindelse med den årlige justering af fritvalgspriserne.

I prisberegningen har flere af kommunerne haft som forudsætning, at tilkøbsydelsen ikke leveres

i direkte forlængelse af en visiteret ydelse, men leveres separat. Baggrunden for dette har været

en forventning om, at borgerne fx vil efterspørge en hyppigere levering af en ydelse (fx rengøring

hver uge), og dette vil kræve transport, som derfor skal prisfastsættes som en del af tilkøbsydel-

sen. I kommuner, hvor man har fulgt fritvalgspriserne, er dette også blevet lagt til grund for time-

prisen, da særskilt transport indgår i fritvalgspriserne.

Det fremgår af interviewene med lederne i flere af kommunerne, at det administrative ressource-

forbrug har været forholdsvis højt i forhold til de indtægter, som kommunen har fra salget af til-

købsydelser. På den baggrund har det været økonomisk fornuftigt, at kommunerne ikke har væ-

ret for optimistiske i forhold til efterspørgslen – og fx indregnet en eventuel stordriftsfordel i pri-

serne.

Endelig skal det bemærkes, at frikommunerne generelt ikke har oplevet, at servicefradraget har

haft væsentlig betydning for oplevelsen af prisen. Servicefradraget er en ordning, som gør det

muligt, at borgerne kan få et skattefradrag for de købte tilkøbsydelser, så timeprisen reelt bliver

noget lavere end den umiddelbare pris.

En leder fra en kommune udtrykker det på følgende

måde i et af de gennemførte interview:

Servicefradraget betyder jo, at det bliver billigere. Men det spiller reelt ikke en større

rolle. Mange er alene, og de mangler overskud til at gøre, hvad der kræves. Der er

nok nogle, der har overskud og familie og får det gjort.

(Leder i forsøgskommune 5)

Pålæggelse af moms

Moms har tidligere været anset som en indirekte omkostning, som skal medtages i prisfastsæt-

telsen. Kommunerne har tidligere skullet svare moms af indtægterne fra salget af tilkøbsydelser

på lige fod med private leverandører.

I forbindelse med opstart af frikommuneforsøget i 2018 anmodede Københavns Kommune om

et vejledende svar fra SKAT om, hvorvidt tilkøbsydelser skulle pålægges moms. SKAT’s svar

blev af kommunerne tolket således, at tilkøbsydelser var momspligtige, hvorfor en række af kom-

munerne i forsøgsperiodens første periode har opkrævet moms på tilkøbsydelser.

Se fx https://politik.herning.dk/dagsorden/Social-_og_Sundhedsu/19-06-2018/Dagsorden(ID1658)/Bilag/Punkt_60_Bi-

lag_3_Redegoerelse_for_takstfastsaettelse_af_tilkoebsydelser__83_Herning_Kommune.pdf

Se https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2234759

Tilkøbsydelser er undtaget fra momsrefusionsordningen for kommuner og regioner for at undgå en konkurrenceforvridning

(Bekendtgørelse nr. 1193 af 13. december 2011).

Se https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/24469862-34515068-1.pdf

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

En af forsøgskommunerne (Aarhus Kommune) anmodede imidlertid SKAT om en afklaring om,

hvordan tilkøbsordningen skal administreres i forhold til gældende lovgivning. Skatterådets af-

gørelse fra august 2019 er blevet tolket af de fleste kommuner sådan, at tilkøbsydelser ikke er

momspligtige, hvis en borger i forvejen er visiteret til en ydelse omfattet af servicelovens § 83.

Dette medførte en ændring i prisfastsættelsen i en række af forsøgskommunerne. Timepriser

indeholdende moms blev i forsøgskommunerne typisk ændret til timepriser uden moms.

Der er dog stadig en praksis i nogle af forsøgskommunerne, som indebærer, at kommunen ikke

tillægger moms ved merkøb (ekstra køb af ydelse, som borgeren i forvejen er visiteret til), men

tillægger moms ved nykøb (ydelse, som borgeren ikke er visiteret til).

Dette viser, at der fortsat

ikke er en fuld afklaring/implementering af momsspørgsmålet, herunder fortolkningen/implemen-

teringen af Skatterådets afgørelse.

En yderligere konsekvens af det opfølgende og bindende svar fra SKAT i august 2019 er, at

borgere i nogle af forsøgskommunerne, der før dette tidspunkt har købt tilkøbsydelser indehol-

dende moms, er blevet refunderet det for meget opkrævede beløb.

Konkurrenceforvridning og krydssubsidiering

Samlet set tyder evalueringen ikke på, at der er forekommet konkurrenceforvridende effekter

og krydssubsidiering i forbindelse med forsøget omkring tilkøbsydelser.

Dette bygger på en vurdering af de beregningsmæssige principper, der har ligget til grund for

prisfastsættelsen (se afsnit 7.1), de faktisk opgivne timepriser samt interview med de involve-

rede parter. Samtidig er der også gennemført interview med private leverandører, hvor der er

blevet spurgt ind til, hvordan de oplever prisfastsættelsen, herunder om de oplever priserne

som konkurrenceforvridende. Dette har ikke været tilfældet.

7.3.1

Baggrund

En betingelse for at indgå i forsøget omkring tilkøbsydelser er, at ”konkurrenceforvridende ef-

fekter og krydssubsidiering ikke må forekomme”.

Forbuddet mod krydssubsidiering betyder,

at skattefinansierede midler ikke må medvirke til at holde prisen på tilkøbsydelser kunstigt

nede, således at der kan opstå konkurrenceforvridende effekter.

Konkurrenceforvridende effekter kan især opstå i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke

løbende sikrer sig, at der er fuld omkostningsdækning for de tilkøbsydelser, som den kommu-

nale virksomhed tilbyder, eller hvis den kommunale virksomhed har en fortrinsstilling frem for

private virksomheder, eksempelvis med hensyn til oplysninger om og adgang til de borgere,

som er potentielle købere af tilkøbsydelserne.

I vurderingen af, om der er forekommet konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering,

indgår det også, om kommunerne har en fortrinsstilling frem for private virksomheder, som kan

Et centralt element i afgørelsen er, hvorvidt tilbudte ydelser træder i stedet for de ydelser, som den enkelte borger er

berettiget til/visiteret til efter serviceloven, hvilket som udgangspunkt medfører afgiftspligt (momslovens § 13). Skatterå-

dets afgørelse peger på, at dette ikke gælder tilkøbsydelser, og de dermed ikke skal tillægges moms.

Se bl.a. https://hjemmehjælp.herning.dk/tilkoebsydelser

Se bl.a. https://www.odense.dk/politik/dagsordner-og-referater/aldre-og-handicapudvalget?agendauid=4f453cdc-6612-

468a-b7b5-809c8fee01df&presentationuid=2fe6b2a5-5ff0-4988-9764-4809a753024a

Lov om frikommunenetværk, § 28, stk. 2.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

forvride konkurrencen på markedet omkring tilkøbsydelser. Eksempelvis kan det være tilfæl-

det, at kommunerne har en særlig adgang til borgere og adgang til privilegerede oplysninger

om borgere, som de bruger til at sælge tilkøbsydelser, og det ville i givet fald være konkurren-

ceforvridende.

7.3.2

Resultater fra forsøget

Generelt gælder det, at timepriserne på tilkøbsydelserne er forholdsvis høje i kommunerne.

Dette betyder, at sandsynligheden for konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering er

tilsvarende lave.

Flere kommuner har fremhævet, at hensynet til at undgå eventuelle konkurrenceforvridende

effekter og krydssubsidiering har betydet, at priserne er blevet forholdsmæssigt høje, og dette

er et hensyn, som har påvirket forsøgets intention om at få en mere fair konkurrence mellem

offentlige og private leverandører af hjemmehjælp. Dette fremgår bl.a. af følgende udsagn:

Med de bindinger, der pålægges kommunen i forhold til prisfastsættelse, anses det

for svært urealistisk at kunne opnå en nogenlunde lige og fair konkurrence de kom-

munale og private leverandører imellem.

(Forsøgskoordinator i kommune)

Manglende medregning af transportomkostninger i forbindelse med udførelsen af tilkøbsydelsen

kan være konkurrenceforvridende i det omfang, at tilkøbsydelsen rent faktisk indebærer trans-

port. Der er der dog ikke fundet eksempler på en sådan praksis i kommunerne, hvor tilkøbsydel-

ser er prissat uden transportomkostninger.

Set fra de private leverandørers synspunkt har de ikke mærket noget til en eventuel konkurren-

ceforvridning som følge af kommunernes mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser. Dette skyldes

først og fremmest, at kommunerne typisk har solgt forholdsvis få tilkøbsydelser, og at det lave

salg ikke har påvirket markedet i en markant grad. Samtidig skyldes det også ifølge de private

leverandører, at priserne for tilkøbsydelserne i kommunerne i gennemsnit er lidt højere end de

interviewede private leverandørers egne priser, og at der derfor fra de private leverandørers side

ikke umiddelbart er grund til at mistænke krydssubsidiering.

Der har i forsøgsperioden ikke været indsendt klager fra fx private leverandører omkring eventuel

konkurrenceforvridende offentlig støtte i forbindelse med kommunernes prisfastsættelse af til-

købsydelser.

Enhver kan indgive klage til konkurrencerådet. Konkurrencerådet påser, at konkurrenceloven overholdes for at undgå

misbrug af en dominerende stilling på markedet, herunder regler om konkurrenceforvridende offentlig støtte (konkurren-

celovens § 11).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Tilkøbsydelser som erstatning for visiterede

ydelser

I dette kapitel fremgår det, at der ikke er indikationer på, at tilkøbsydelser er trådt i stedet for

de ydelser, som borgeren er berettiget til efter serviceloven eller anden lovgivning.

Denne vurdering bygger på dokumentation omkring udvikling af visiterede ydelser i forsøgs-

kommunerne og kontrolkommuner i løbet af forsøgsperioden samt interview med ledere og

medarbejdere i de ni forsøgskommuner.

Baggrund

Hvis tilkøbsydelser erstatter ydelser, som visiterede borgere er berettiget til efter serviceloven

eller anden lovgivning, så udhules eller minimeres de lovpligtige (kerne)ydelser, og det er ikke

hensigten med forsøget. Det fremgår således af lovteksten på området, at ”tilkøbsydelser må

ikke træde i stedet for de ydelser, som borgeren er berettiget til efter lov om social service eller

anden lovgivning”.

Baggrunden for dette er en principiel bekymring om, ”at indførelsen af tilkøbsydelser i den of-

fentlige hjemmehjælp kan blive en glidebane hen imod dårligere service i hjemmehjælpen”,

som bl.a. blev fremført fra politisk side i forbindelse med lovgivningsarbejdet omkring frikom-

muneforsøget i 2017.

En eventuel udhuling af kerneydelsen vil typisk være forekommende i forbindelse med merkøb.

I dette tilfælde ydes via visiteret offentlig betalt hjælp en bestemt ydelse (fx rengøring), og tilkøbs-

ydelsen supplerer i et eller andet omfang denne ydelse (mere rengøring). Her er der i særlig grad

grund til i udgangspunktet at være opmærksom på, hvorvidt der er indikationer på en udhuling af

kerneydelsen.

Resultater fra forsøget

I evalueringen har vi set på, om muligheden for at sælge tilkøbsydelser har fungeret som en form

for løftestang for, at forsøgskommunerne reducerede serviceniveauet og i stedet tog betaling for

ydelser, som tidligere var indeholdt i kvalitetsstandarden.

På baggrund af de gennemførte evalueringsaktiviteter er det VIVEs opfattelse, at forsøget med

tilkøbsydelser ikke har påvirket forsøgskommunernes serviceniveau. Således har alle ni forsøgs-

kommuner oplyst, at kommunens servicestandard enten har været helt uændret, eller at eventu-

elle ændringer i kvalitetsstandarden i forsøgsperioden ikke har haft sammenhæng til tilkøbsfor-

søget.

For yderligere at validere kommunernes egen vurdering har VIVE sammenlignet antallet af visi-

terede timer pr. modtager af udelukkende praktisk hjælp i forsøgskommunerne og de øvrige dan-

ske kommuner (med over 20.000 indbyggere). Formålet hermed har været at undersøge, om det

visiterede antal timer pr. modtager er faldet relativt mere i forsøgskommunerne end i de øvrige

Lov om frikommunenetværk, § 28, stk. 2.

Se https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/s750/svar/1384685/1725781/index.htm

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

kommuner, når årene lige før forsøget – 2016-2017 – sammenlignes med 2019, hvor alle for-

søgskommunerne havde implementeret tilkøbsordningen. Sammenligningen er foretaget for

modtagere af udelukkende praktisk hjælp, da disse borgere kun er visiteret til praktisk hjælp, som

er den ydelse, som langt de fleste borgere har valgt at tilkøbe (i form af rengøring). Sammenlig-

ningen er præsenteret i Figur 8.1.

Figur 8.1

Gennemsnitligt antal visiterede timer pr. uge til modtagere af udelukkende prak-

tisk hjælp, 2016-2019

0,60

0,55

0,50

0,45

0,40

0,35

0,30

0,45

0,43

2016

2017

2018

2019

Frikommuner (Eksl. Esbjerg, i alt 8 kommuner)

Øvrige kommuner (Over 20.000 indb., i alt 81 kommuner)

Anm.:

Kilde:

Sammenligning af rene gennemsnit i henholdsvis frikommunerne og de øvrige kommuner med over 20.000 indbyg-

gere. Antal visiterede timer for praktisk hjælp er i 2016 ikke opgjort for Aarhus kommune. Esbjerg Kommune holdes

uden for, da Danmarks Statstik ikke indeholder tal for 2019.

Danmarks Statistik, 2020 (AED021).

Sammenligningen i Figur 8.1 viser, at niveauet for antallet af visiterede timer pr. modtager ikke

synes at have udviklet sig forskelligt i de to grupper fra før forsøgets opstart til efter dets opstart.

Dette støtter VIVEs vurdering af, at forsøget med tilkøbsydelser ikke har påvirket kommunernes

serviceniveau, og der dermed ikke er direkte tegn på en udhuling af kerneydelsen i forbindelse

med forsøget omkring tilkøbsydelser. I lyset af, at der er solgt forholdsvis få ydelser i forsøgs-

kommunerne, er dette ikke et overraskende resultat.

Kommunerne har gennem den organisatoriske tilrettelæggelse af forsøget søgt at sikre, at der

ikke sker en udhuling af kerneydelsen i forbindelse med forsøget omkring tilkøbsydelser. Bestiller

og leverandør er således organisatorisk adskilt i hjemmehjælpen: Bestilleren er ansvarlig for de

visiterede ydelser (visiterer efter kvalitetsstandarder), mens aftaler om tilkøbsydelser indgås di-

rekte mellem leverandør og borger.

Et væsentligt forhold, som trækkes frem af flertallet af kommuner, er, at bestiller og udfører/leve-

randør er organisatorisk adskilt, og at dette modvirker en sammenblanding af visiterede ydelser

og tilkøbsydelser. Bestilleren er myndighedsafdelingen i kommunen, som visiterer borgeren til

den relevante støtte efter § 83 i serviceloven. Når den tildelte støtte er bevilget af myndighedsaf-

delingen, overgår den til leverandøren, som har ansvaret for at udføre den tildelte støtte.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

I forhold til tilkøbsydelser er dette et anliggende mellem borgeren og leverandøren, og myndig-

hedsafdelingen bliver i princippet ikke inddraget i tilkøbsydelserne. Aftaler om tilkøbsydelser ind-

gås direkte mellem leverandør og borger, og kommunerne argumenterer dermed for, at man

organisatorisk har adskilt visiterede ydelser og tilkøbsydelser, og at der dermed som udgangs-

punkt ikke kan forekomme en uheldig påvirkning mellem de to typer af ydelser, fx i form af en

udhuling af kerneydelsen.

I princippet er visitationen kun involveret i forhold til tilkøbsydelser, når nye borgere visiteres til

hjemmehjælp, og i visitationen i den forbindelse oplyses borgeren om det frie valg af leverandør

og muligheden for tilkøbsydelser – typisk ved uddeling af pjecer. I den praktiske dagligdag er

der dog ikke altid vandtætte skodder i den løbende drift mellem bestiller og udfører, som det

bl.a. fremgår af følgende udsagn:

Vi er løbende i kontakt med visitationen, fx i forbindelse med klippekortet, eller hvis

borgeren får det værre. Nogle gange, når det er hjemmehjælpen, der indstiller, gør

visitationen opmærksom på et behov hos borgeren, som visitationen så kan tage

stilling til.

(Leder i forsøgskommune 3)

Dermed kunne man i princippet forestille sig, at muligheden for tilkøbsydelser og eventuelt køb

af tilkøbsydelser kunne påvirke behovet for og tildelingen af visiterede ydelser. Der er imidlertid

ingen tegn i undersøgelsen på, at dette er forekommet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Tilkøbsydelser i form af socialpædagogisk

støtte

Evalueringen viser, at der kun i begrænset omfang er solgt tilkøbsydelser i form af socialpæ-

dagogisk støtte. Alt i alt er der solgt 13 tilkøbsydelser til 11 unikke

borgere i perioden fra juni

2018 til juli 2020. Disse salg er alle sket i en af de to forsøgskommuner, som aktivt er gået ind

i forsøget med tilkøb for borgere under § 85 i serviceloven (Herning og Holstebro Kommuner).

Det begrænsede salg skal dog ses i forhold til, at den samlede målgruppe for tilkøbsydelser er

begrænset i forsøgskommunerne. Vurderingen fra en af forsøgskommunerne er, at der er et

behov for denne type ydelse hos mange af beboerne, og at muligheden for tilkøb betyder me-

get for disse beboere. Vurderingen fra den anden forsøgskommune er, at behovet for denne

type ydelse er meget begrænset. Det er udelukkende ledsagelse til begivenheder uden for

bostedet, som er blevet solgt som tilkøbsydelse.

Set fra et privat leverandør-synspunkt kan det være problematisk, at kommunerne får mulighed

for at tilbyde tilkøbsydelser, da kommunen som leverandør er tættere på borgeren, og de pri-

vate leverandører derfor ikke nødvendigvis stilles ligeligt i konkurrencen på området.

Dette kapitel bygger på dokumentation omkring salg i de to forsøgskommuner samt interview

med ledere og medarbejdere i de to kommuner og et interview med en privat leverandør på

området.

Baggrund for tilkøbsydelser på området

Med frikommuneforsøget er det muligt for borgere at tilkøbe efter servicelovens § 85, hvis bor-

gerne i forvejen er visiteret til § 85-støtte ud over det, som er muligt ved botilbuds- eventuelt

tilkøbsordninger for ledsagelse under ferie. § 85 omfatter hjælp, omsorg eller støtte til personer,

der har behov for dette på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer. Det er med frikommuneforsøget muligt at tilkøbe yderligere af alle-

rede visiterede ydelser eller andre ydelser end de visiterede.

I Herning og Holstebro Kommuner vurderede man ved frikommuneordningens start, at der var

et behov for at kunne tilbyde tilkøbsydelser til borgere omfattet af § 85. Det er muligt for alle

borgere omfattet af § 85 at købe tilkøbsydelser hos en privat leverandør. Ifølge frikommunerne

forekommer dette dog sjældent, idet der er forholdsvis få private leverandører, som tilbyder

tilkøbsydelser til denne målgruppe. Dertil kommer, at borgere i målgruppen typisk på grund af

deres funktionsnedsættelser har behov for en kendt person til at udføre tilkøbsydelsen (fx led-

sagelse til en begivenhed), og dette kan private leverandører, som ikke har borgeren normalt,

have vanskeligt ved at tilbyde.

Fra forsøgskommunernes side var det en central begrundelse for at indgå i forsøget, at der

skulle være mulighed for, at borgeren kunne få en kendt person til at udføre tilkøbsydelsen, og

borgerne dermed ville få yderligere muligheder for aktiviteter.

Med unikke borgere forstås, at den samme borger kun tælles med én gang – også selvom vedkommende har modtaget

tilkøbsydelser af kommunen flere gange.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Resultater fra forsøget

Det fremgår af evalueringen, at der er sket et begrænset salg af tilkøbsydelser i forsøgskom-

munerne.

Tabel 9.1

Tilkøb af socialpædagogisk støtte (SEL § 85) fra forsøgsopstart og frem til ultimo

juli 2020 fordelt på deltagerkommuner, tilkøbsmodtagere og antal salg

Herning (aug. 2018-

juli 2020)

Antal unikke borgere med tilkøb

Antal unikke salg af tilkøb

Tid pr. unikt salg (median minuttal)

Kilde:

Herning og Holstebro Kommuner.

Holstebro (sept.

2018-juli 2020)

I alt

240

Det ses af Tabel 9.1, at der er solgt i alt 13 tilkøbsydelser til 11 unikke borgere. Alle disse salg er

sket i Herning Kommune. Holstebro Kommune har ikke gennemført nogle salg af tilkøbsydelser

i form af socialpædagogisk støtte. Kommunen har indgået i forsøget og har udarbejdet en pjece

om muligheden for tilkøb, som er blevet gjort tilgængelig for relevante borgere og pårørende. Der

er ligeledes blevet informeret om forsøget på kommunens hjemmeside i henhold til de overord-

nede krav til frikommuneforsøget. Dette har dog ikke resulteret i salg i Holstebro Kommune.

Selvom salget af tilkøbsydelser har været begrænset i forsøgskommunerne, så er den over-

ordnede vurdering i Herning Kommune, at ordningen alligevel er værdifuld. Dette illustreres

bl.a. af følgende udsagn:

Der er kun få borgere, som har købt, men det betyder slet ikke, at ordningen ikke

har været vigtig. Muligheden for tilkøb er, efter min bedste overbevisning, ret vær-

difuldt for en del af borgerne i målgruppen. Det er en forudsætning for, at de kan

realisere de ønsker, som de har.

(Leder i forsøgskommune 3)

Det med, at borgeren kan få lov til at lave aktiviteter på egen hånd – og ikke ”blot”

er en del af flokken, når vi laver aktiviteter sammen – er meget værdifuldt for bor-

gerne. Det giver selvtillid og status. Vi skal huske på, at de borgere, vi her taler om,

i gennemsnit er som en femårig kognitivt.

(Leder i forsøgskommune 3)

Ser man på antallet af unikke borgere med tilkøb i Herning Kommune i forhold til det samlede

antal borgere, der modtager støtte efter servicelovens § 85 (helårsborgere) i Herning Kom-

mune, så udgør disse borgere ca. 2 %. Ser man på antallet af unikke borgere i forhold til det

samlede antal borgere i begge forsøgskommuner, så udgør disse borgere ca. 1 %. I forhold til

salget af tilkøbsydelser på hjemmehjælpsområdet efter servicelovens § 83 udgør salget af til-

købsydelser på § 85-området altså et salg, der relativt set er på niveau med de kommuner, der

har solgt mest på § 83-området.

I Figur 9.1 fremgår det, hvilken type af tilkøbsydelse der er blevet solgt. Det ses af figuren, at

det udelukkende er ledsagelse uden for bostedet, som er blevet solgt som tilkøbsydelse. Led-

sagelse er typisk sket til aktiviteter såsom familiebesøg, vennebesøg, koncerter og lignende.

De kommuner, som har solgt mest på § 83-området, er Favrskov Kommune (3 %), Aabenraa Kommune (1,6 %) og Herning

Kommune (1 %) – se også Tabel 2.4.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Figur 9.1

Unikke salg fordelt på indholdet af den tilkøbte ydelse, jf. SEL § 85 (antal, n=13

salg)

Ledsagelse (til aktiviteter såsom familiebesøg,

vennebesøg, koncerter mv.)

Herning Kommune.

Andet

Kilde:

Som det er fremgået af afsnit 9.1, så giver frikommuneforsøget mulighed for at tilkøbe yderligere

af allerede visiterede ydelser eller andre ydelser end de visiterede. I Figur 9.2 ses, om de solgte

tilkøbsydelser er en i forvejen visiteret ydelse, eller om der er tale om andre typer af ydelser end

de visiterede.

Figur 9.2

Unikke salg fordelt på, om tilkøbsydelsen er en i forvejen visiteret ydelse, jf. SEL

§ 85 (antal, n=13 salg)

Anm.:

Kilde:

For et enkelt tilkøb er der ikke oplyst et svar.

Herning Kommune.

Nej

Det ses af figuren, at alle de solgte tilkøbsydelser er sket i form af mersalg af en ydelse, som

borgeren i forvejen er visiteret til. De solgte tilkøbsydelser er i alle tilfælde ledsagelse, så det

betyder, at de borgere, der har tilkøbt ledsagelse, i forvejen var visiteret til socialpædagogisk

støtte. Disse borgere kan dog have et yderligere behov for socialpædagogisk større, eksem-

pelvis i form af ledsagelse, der ikke er dækket af den visiterede hjælp, fx til en koncert om

aftenen. Generelt gælder det, at kommunernes serviceniveau for § 85-borgere har ændret sig

over tid, hvilket nok også har påvirket behovet for tilkøbsydelser, hvilket følgende udsagn illu-

strerer:

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

De ældre borgere (ca. 40+-årige) er ofte visiteret til ledsagelse, fordi de oprindelig

er visiteret på et tidspunkt, hvor kommunens serviceniveau var højere. Havde disse

borgere ikke haft denne mulighed, havde vi nok solgt væsentligt mere tilkøb til disse

borgere også.

(Leder i forsøgskommune 3)

Som det er fremgået af afsnit 9.1, var en central begrundelse for at indgå i forsøget, at der skulle

være mulighed for, at borgeren kunne få en kendt person til at udføre tilkøbsydelsen. I Figur 9.3

er opgjort, om dette reelt har været tilfældet.

Figur 9.3

Herning Kommune.

Unikke salg fordelt på, om tilkøbsydelsen er leveret af kendt medarbejder, der i

forvejen kommer i borgerens bolig (antal, n=13 salg)

Nej

Kilde:

Det ses af figuren, at tilkøbsydelsen (socialpædagogisk ledsagelse) i alle tilfælde er leveret af en

kendt person, som det også var hensigten med forsøget. Dette er et vigtigt forhold, som bl.a.

følgende udsagn illustrerer:

Det er vigtigt for borgerne, at de kender personalet godt i forvejen. Det er også vigtigt,

at personalet løbende kan være med til at gøre dem opmærksom på, at de rent faktisk

har mulighed for at lave nogle af de aktiviteter, som de drømmer om.

(Leder i forsøgskommune 3)

En central parameter for salget af tilkøbsydelser efter § 85 er prisen for ydelserne. Tabel 9.2

viser timepriserne i de to forsøgskommuner.

Tabel 9.2

Timepriser for socialpædagogisk støtte (SEL § 85) i deltagerkommunerne

Herning

Timepris (kr., 2020)

Kilde:

Holstebro

399

504

Gennemsnit

465

536

Hverdag

Øvrig tid

531

568

Herning og Holstebro Kommuner.

Det ses af tabellen, at timepriserne varierer lidt mellem kommunerne. Timepriserne varierer så-

ledes mellem 399 kr. i timen og 531 kr. i timen for socialpædagogisk støtte på hverdage. Det ses

også, at timeprisen har været lavest i Holstebro Kommune, og at det samtidig er den kommune,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

hvor salget af tilkøbsydelser har været mindst (ingen solgte tilkøbsydelser). Dette er en klar indi-

kation af, at det ikke udelukkende er prisen for tilkøbsydelsen, som har betydning for salget. Dette

bekræftes også i et interview med Herning Kommune, som følgende udsagn er en illustration af:

Vi hører oftest fra de pårørende, at de synes, prisen er rimelig. Borgerne har i det

store og hele en fornuftig økonomi og har råd til tilkøb.

(Leder i forsøgskommune 3)

Det fremgår også af interviewene, at muligheden for at gøre tilkøbsydelserne billigere for bor-

gerne ved, at flere borgere på en gang tilkøber ledsagelse til fx banko og koncerter, er blevet

diskuteret. Dette er dog endnu ikke blevet benyttet i forsøgskommunerne.

Evalueringen viser også, at der har været en række barrierer i forhold til salg af tilkøbsydelser.

Forsøget omkring tilkøbsydelser udgør en ny måde at tænke på for medarbejderne i bostederne,

og dette har betydet, at man i flere tilfælde har været tilbageholdende i forhold til at foreslå bor-

gerne og pårørende at købe tilkøbsydelser. Følgende udsagn illustrerer dette forhold:

Vi har løbende gjort opmærksom på muligheden for tilkøb, når snakken er faldet

naturligt på dette, fx hvis borgeren har talt om en aktivitet eller et arrangement, som

vedkommende godt kunne tænke sig. På den anden side har vi dog også været

meget opmærksomme på ikke at være for proaktive og sælge det her til borgeren.

Det er en balancegang, og jeg tænker her på bagkant, at vi nok godt kunne have

markedsført det lidt bedre.

(Leder i forsøgskommune 3)

Samtidig har det også været en opfattelse blandt flere ledere og medarbejdere på bostederne,

at ordningen omkring tilkøbsydelser har været administrativt bøvlet, og det kan have været endnu

en årsag til det begrænsede salg. Salg af tilkøbsydelser indebærer således en uvant arbejdsgang

i form af indgåelse af kontrakt, opkrævning og vikardækning på bostedet i forbindelse med gen-

nemførelsen af tilkøbsydelsen (fx ledsagelse til en begivenhed uden for bostedet). I forhold til

vikardækning bemærkes følgende af en leder i en af forsøgskommunerne:

Vi står med det dilemma, at såfremt vi skal ledsage en af vores borgere til en akti-

vitet, så skal vi typisk indkalde vikar til de resterende beboere. Det er jo lidt para-

doksalt i forhold til et af formålene med ordningen, som jo er, at borgerne skal være

sammen med kendt personale.

(Leder i forsøgskommune 3)

Endelig fremgår det også af evalueringen, at der blandt private leverandører er kritik af forsøgs-

ordningen. I et interview med en privat leverandør på området giver leverandøren udtryk for, at

kommunens mulighed for tilkøb er konkurrenceforvridende, da kommunen er tættest på borgeren

i dagligdagen. Det indebærer, ifølge den private leverandør, at offentlige og private leverandører

ikke stilles ligeligt i forhold til borgerens valg af leverandør til tilkøbsydelser.

Den private leverandør giver også udtryk for, at det ikke nødvendigvis er en fordel, at kommunen

leverer tilkøbsydelser ud fra hensynet til en sammenhængende indsats med kendt personale.

Den private leverandør kan også, ifølge interviewet, tilbyde faste vikarer, som kender borgeren.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

10 Tilkøbsydelser på plejecentre

Der har været et meget begrænset salg af tilkøbsydelser under servicelovens § 83 på pleje-

centre i de to forsøgskommuner, som aktivt har tilbudt tilkøbsydelser på dette område. I alt er

blevet solgt otte tilkøbsydelser til to borgere.

Vurderingen i de to forsøgskommuner er, at forsøget har en meget begrænset betydning. Det

begrænsede salg hænger tæt sammen med, at behovet for tilkøbsydelser er meget lille, og at

der samtidig med forsøget har været en klippekortsordning, hvor en række lignende ydelser

har kunnet fås gratis, og det har yderligere mindsket salget af tilkøbsydelser.

Baggrund for tilkøbsydelser på området

Kommunerne har gennem de lovmæssige undtagelser i frikommuneforsøget fået mulighed for at

tilbyde tilkøbsydelser til borgere i kommunernes plejeboliger, der er visiteret til praktisk hjælp

og/eller personlig pleje efter § 83 i serviceloven.

Kommunerne har dermed fået mulighed for at tilbyde borgere på plejecentre tilkøbsydelser i form

af eksempelvis ekstra rengøring, ekstra bad, ledsagelse til indkøb og aktiviteter m.m. Tilkøbs-

ydelserne er blevet organiseret i forsøgskommunerne på en sådan måde, at det er hjemmehjæl-

pen, der leverer tilkøbsydelserne, uanset om borgerne er hjemmeboende eller på et plejecenter.

Forsøgskommunerne har med forsøgets start udarbejdet foldere, som er blevet uddelt til kom-

munernes plejecentre.

Resultater fra forsøget

I Tabel 10.1 fremgår det, hvor mange tilkøbsydelser der er blevet solgt på plejecentrene.

Tabel 10.1

Tilkøb af praktisk hjælp i form af rengøring i plejebolig (jf. SEL § 83) fra forsøgs-

opstart og frem til ultimo juli 2020 fordelt på deltagerkommuner, tilkøbsmodta-

gere og antal salg

Holstebro (sep.

2018-juli 2020)

Antal unikke borgere med tilkøb

Antal unikke salg af tilkøb

Tid pr. unikt salg (median minuttal)

Kilde:

Holstebro og Odense Kommuner.

Odense (okt.

2018-juli 2020)

120

I alt

120

480

Af tabellen fremgår det, at der er blevet solgt otte tilkøbsydelser til to forskellige borgere. I det

ene tilfælde udgjordes salget af en slutrengøring af en plejebolig; i det andet tilfælde af ekstra

månedlig rengøring.

I Tabel 10.2 fremgår det, at den første solgte ydelse ikke var en i forvejen visiteret ydelse (slut-

rengøring), mens den anden ydelse var en i forvejen visiteret ydelse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Tabel 10.2

Unikke borgere fordelt på, om tilkøbsydelsen er en i forvejen visiteret ydelse, jf.

SEL § 83 (antal, n=2 borgere)

Er tilkøbsydelsen en i forvejen visiteret ydelse?

Nej

I alt

Kilde:

Holstebro og Odense Kommuner.

Det er hjemmehjælpen, der i de to forsøgskommuner varetager tilkøbsordningen, uanset hvor

borgeren bor. Når der er tale om en tilkøbsydelse til en borger i plejebolig, kommer medarbejde-

ren også fra hjemmehjælpen og er således forskellig fra de medarbejdere, beboeren får hjælp af

på plejecenteret. Dette afspejler sig i Tabel 10.3, hvor det ses, at det helt typisk ikke er kendte

medarbejdere, der leverer tilkøbsydelsen. Dette vurderer medarbejderne ikke er et meget stort

problem, da borgeren typisk har demens, og det derfor ikke er af meget central betydning, at det

er en kendt medarbejder.

Tabel 10.3

Unikke salg fordelt på, om tilkøbsydelsen er leveret af kendt medarbejder, der i

forvejen kommer i borgerens bolig (antal, n=8 salg)

Er tilkøbsydelsen leveret af kendt medarbejder,

der i forvejen kommer i borgerens bolig?

Nej

I alt

Anm.:

Kilde:

De 7 salg for Odense Kommune er ikke leveret af kendt medarbejder, da det er kommunens hjemmehjælp, som har

leveret det gentagne tilkøb til beboeren i plejebolig.

Holstebro og Odense Kommuner.

Vurderingen i de to forsøgskommuner er, at behovet for tilkøbsydelser er meget lille. Ifølge le-

derne i forsøgskommunerne er det begrænsede salg af tilkøbsydelser et udtryk for, at der er et

tilstrækkeligt serviceniveau på plejecentrene. Mange beboere på plejecentrene har desuden

svært ved at give udtryk for deres behov for eventuelle tilkøbsydelser, primært på grund af de-

mens, og det kan yderligere begrænse efterspørgslen efter tilkøbsydelser. I de tilfælde, hvor der

kan være et behov for tilkøb, er det typisk de pårørende, der kontakter kommunen, efter at per-

sonalet på plejecentrene har videregivet information om muligheden for tilkøb. Dette er dog sjæl-

dent forekommende.

Samtidig vurderer kommunerne, at klippekortsordningen også har haft en betydning i forhold

til salget af tilkøbsydelser til borgere i plejebolig. Gennem klippekortsordningen er det således

muligt for beboerne gratis fx at få ekstra rengøring og oprydning eller socialt samvær og akti-

viteter. I Odense Kommune har beboerne eksempelvis en halv time hver 14. dag til en selvvalgt

aktivitet betalt af klippekortsordningen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

11 Konklusion

Frikommuneforsøget om tilkøbsydelser har givet forsøgskommunerne mulighed for at tilbyde

tilkøbsydelser til hjemmeboende borgere og borgere i kommunernes plejeboliger og øvrige

botilbud, der i forvejen var visiteret til praktisk hjælp og/eller personlig pleje efter servicelovens

§ 83. Frikommuneforsøget har også givet forsøgskommunerne mulighed for at kunne tilbyde

tilkøbsydelser til borgere, som i forvejen var visiteret til socialpædagogisk støtte efter § 85 i

serviceloven.

Formålet med evalueringen har været at belyse de samlede erfaringer med muligheden for

tilkøb i løbet af projektperioden 2018-2020, herunder at vise, hvad virkningerne af indsatsen

har været, og hvad der i særlig grad har haft betydning for opnåelsen af resultaterne. Forvent-

ningerne fra frikommunernes side har været, at forsøget ville resultere i øget borgertilfredshed

og en øget motivation blandt medarbejdere og ledere i kommunerne, da kommunerne med

tilkøbsmuligheden får et bedre serviceprodukt.

Evalueringen har set på, om disse forventninger er blevet indfriet, og hvilke elementer i indsat-

sen som har været af central betydning for dette. Endelig har evalueringen også set på, om

forudsætningerne for gennemførelsen af forsøget er blevet overholdt. I det følgende fokuseres

først på hjemmehjælpsområdet (§ 83), og derefter ses der særskilt på § 85-området og øvrige

borgere på § 83-området (borgere i plejebolig). Evalueringen har haft særlig fokus på hjemme-

hjælpsområdet, da salget af tilkøbsydelser til borgere i plejebolig og modtagere af visiterede

indsatser efter servicelovens § 85 har været begrænset.

Til sidst i konklusionen drages en kort sammenligning med resultaterne fra evalueringen af det

foregående frikommuneforsøg med tilkøbsydelser (2012-2015).

Borgernes tilfredshed med forsøget

Evalueringen viser overordnet, at de borgere på hjemmehjælpsområdet, som har købt tilkøbs-

ydelser, er tilfredse eller meget tilfredse med deres tilkøb. Borgerne fremhæver særligt, at det

er trygt og bekvemt, at tilkøbsordningen leveres af kendt personale, og at det er nemt for bor-

geren at overskue at bestille ekstra hjælp fra en leverandør, som allerede kommer i borgerens

hjem.

Det er dog en meget lille del af hjemmehjælpsmodtagerne, som har købt tilkøbsydelser. Det er

således ca. 0,5 % af det samlede antal modtagere af hjemmehjælp i de ni kommuner, som har

købt tilkøbsydelser. Hertil skal det bemærkes, at dette tal for andelen af hjemmehjælpsmodta-

gere er et overkantsskøn, da VIVE ser på modtagere af hjemmehjælp inden for ét år, mens

kommunerne typisk har indberettet tilkøb for en ca. toårig forsøgsperiode.

Der er altså et meget stort flertal af hjemmehjælpsmodtagere, som ikke har benyttet sig af

tilkøb. I en survey besvaret af et udsnit af hjemmehjælpsmodtagere over 65 år i Københavns

Kommune (n=1.397) har VIVE som en del af evalueringen stillet en række spørgsmål til bor-

gere, som ikke har gjort brug af muligheden for tilkøb (”ved ikke”-besvarelser er generelt holdt

ude af beregningen af procentandele for de enkelte spørgsmål). I denne survey angiver godt

halvdelen af hjemmehjælpsmodtagerne (54 %), at grunden til, at de ikke har benyttet tilkøbs-

ordningen, er, at de ikke oplever et behov for tilkøb. Samtidig viser surveyen, at der en gruppe

på ca. 19 % af hjemmehjælpsmodtagerne, som mener, at det er meget vigtigt at have mulig-

heden for tilkøb via kommunen, selvom de endnu ikke har gjort brug af muligheden. 17 %

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

angiver, at de har overvejet at tilkøbe kommunal hjemmehjælp, men at de endnu ikke har gjort

det.

Det er langt overvejende forskellige typer af rengøring, som er blevet tilkøbt, og som hjemme-

hjælpsmodtagerne overvejer at tilkøbe. Knap 90 % af tilkøbene har været ekstra rengøring.

Derudover har knap 10 % af tilkøbene været en anden form for praktisk hjælp end rengøring,

fx tøjvask eller ledsagelse til indkøb. Kun ca. 3 % af tilkøbene har været personlig pleje, primært

i form af ekstra/mere tid til bad, herunder ekstra personlig pleje relateret til badesituationer.

Kommunernes vurdering af forsøget

Det fremgår af evalueringen, at det i flertallet af kommunerne vurderes, at tilkøbsordningen er

et ikke særligt anvendt, men dog et værdifuldt supplement til de øvrige ydelser, som kommunen

kan tilbyde borgerne. I denne vurdering spiller det en væsentlig rolle, at kommunerne med

ordningen bliver mere ligestillede i konkurrencen med private leverandører, for hvem det er

muligt, men ikke et krav, at tilbyde tilkøbsydelser. Det fremhæves også, at det på længere sigt

er strategisk vigtigt for kommunerne at fastholde tilkøbsmuligheden, da vurderingen er, at be-

hovet for tilkøbsydelser formentlig vil stige i fremtiden. Flere af kommunerne vurderer, at til-

købsordningen er en form for fremtidssikring af kommunerne, idet behovet for tilkøbsydelser

forventeligt vil stige i fremtiden som konsekvens af, at fremtidens ældre i mindre grad vil efter-

spørge standardpakker og i højere grad vil efterspørge mere individualiserede ydelser. Selvom

salget af tilkøbsydelser i forsøgsperioden har været meget begrænset, påvirker dette altså ikke

den overordnede positive holdning til forsøgsordningen i flertallet af kommunerne.

Medarbejderne i disse kommuner er generelt meget tilfredse med at have muligheden for at

tilbyde tilkøbsydelser til borgerne. Deres oplevelse er, at tilkøbsmuligheden er værdifuld for de

borgere, som bruger ordningen, og at medarbejderne samtidig oplever tilkøbsordningen som

en mulighed, der er rar at kunne tilbyde borgerne. Medarbejderne oplever det også som en

faglig tilfredsstillelse at have mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser frem for ikke at kunne imø-

dekomme borgernes behov for ekstra ydelser.

I tre af kommunerne har lederne dog en anden vurdering af tilkøbsordningen. Vurderingen er

her, at de administrative omkostninger har været for store i forhold til det realiserede salg. På

den baggrund ønsker de tre kommuner ikke at fortsætte med forsøgsordningen.

Implementering af indsatsen

Der har været betydelige forskelle i implementeringen af tilkøbsordningen og i salget af tilkøbs-

ydelser i de enkelte forsøgskommuner. I nogle kommuner synes der at have været et mere

vedvarende fokus på tilkøbsordningen, særligt hos medarbejderne, hvilket har resulteret i et

større salg af tilkøbsydelser, end tilfældet har været i en række af de andre forsøgskommuner.

Omvendt er der nogle kommuner, som synes at have haft et mindre fokus på tilkøbsordningen,

og det har typisk resulteret i et forholdsvis lille salg af tilkøbsydelser. Alle kommuner har ind-

ledningsvis i forsøget oplyst om tilkøbsordningen via hjemmeside, flyers m.m., men ikke alle

kommuner har vedvarende beholdt fokus på forsøget.

Salget af tilkøbsydelser varierer mellem forsøgskommunerne fra en andel på ca. 0,1 % af hjem-

mehjælpsmodtagerne (Esbjerg Kommune) til en andel på ca. 3 % af hjemmehjælpsmodta-

gerne (Favrskov Kommune).

Fra kommunernes side har man i mange tilfælde været tilbageholdende med direkte at promo-

vere tilkøbsmuligheden over for borgerne. Den generelle holdning synes at have været, at man

som medarbejder ikke skal være direkte initiativtager til et salg. Fra kommunernes side har

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

man været meget opmærksomme på ikke at være konkurrenceforvridende og udnytte sin po-

sition som leverandør af hjemmehjælp til at fremme et salg af tilkøbsydelser.

Kommunerne har generelt oplyst om muligheden for tilkøb via pjecer og hjemmeside, men det

har som udgangspunkt været op til borgeren selv i den konkrete situation at efterspørge et

tilkøb. Denne måde at administrere tilkøbsordningen på har dog betydet, at der er mange bor-

gere, som ikke er bekendte med ordningen. I en survey fra Københavns Kommune fremgår

det eksempelvis, at dette gælder 31 % af de 1.395 adspurgte hjemmehjælpsmodtagere. Disse

borgere er blevet oplyst om ordningen fra kommunens side ved forsøgets start i 2018, men de

kan have glemt, at tilkøbsordningen eksisterer, da surveyen blev gennemført i 2020.

I nogle af kommunerne har der været et større og mere vedvarende fokus på tilkøbsmulighe-

den, og det har også resulteret i et større salg af tilkøbsydelser. Medarbejderne giver her udtryk

for, at man er i løbende dialog med borgerne omkring deres behov, og at muligheden for tilkøb

også kan indgå i den løbende dialog og i sådanne tilfælde kan føre til et salg af tilkøbsydelser.

Prisen for tilkøbsydelser varierer også meget mellem forsøgskommunerne. Timeprisen på hver-

dage for praktisk hjælp varierede således fra 288 kr. til 399 kr., mens den tilsvarende timepris for

personlig pleje varierede fra 311 kr. til 496 kr. (2020-priser). Der er ikke en direkte sammenhæng

mellem, hvor høj timeprisen er i den enkelte kommune, og hvor stort salget har været. Prisen for

tilkøbsydelserne betyder, ifølge ledere og medarbejdere i kommunerne, en del for salget. Bor-

gerne giver generelt også udtryk for, at de synes, at prisen for tilkøbsydelser er høj. I en survey

fra Københavns Kommune angiver 12 % af hjemmehjælpsmodtagerne, at grunden til, at de ikke

har anvendt tilkøbsordningen, er, at de synes, prisen har været for høj.

Fleksibel hjemmehjælp og klippekortsordningen er to ”gratis” kommunale ordninger, som kan

have dæmpet salget af tilkøbsydelser. Den fleksible hjemmehjælp imødekommer således en del

af borgernes efterspørgsel efter tilkøbsydelser, idet ordningen giver mulighed for at få leveret en

ønsket hjemmehjælpsydelse, som borgeren i udgangspunktet ikke er visiteret tid, men som ved

ombytning af ydelser kan leveres inden for den visiterede tid. Administrationen af denne praksis

varierer imidlertid fra kommune til kommune.

Brugen af klippekortsordningen er også forskellig fra kommune til kommune. Til forskel for flek-

sibel hjemmehjælp, som er en rettighed for hjemmehjælpsmodtageren, har klippekortsordningen

siden 2019 været frivillig for kommunerne. Klippekortsordningen giver en mulighed for ”ekstra”

hjemmehjælp ud over den normale visiterede tid i form af klip af fx en halv times varighed. Kom-

munerne har generelt været opmærksomme på, hvis det var muligt, at tilbyde denne (gratis)

mulighed til borgerne frem for tilkøbsydelser. Klippekortsordningen er imidlertid typisk blevet mål-

rettet en mindre del af kommunernes hjemmehjælpsmodtagere og brugt på andet end rengøring,

som udgør den suverænt mest solgte tilkøbsydelse.

Forudsætninger for forsøget

I forsøget indgår der en række forudsætninger, som skal være overholdt i den enkelte kommune.

Evalueringen viser, at disse forudsætninger er blevet overholdt.

Det har været en forudsætning for forsøget, at prisen på tilkøbsydelsen skal afspejle de gennem-

snitlige, langsigtede omkostninger ved at producere og levere tilkøbsydelsen, og at kommunerne

ikke må opnå en økonomisk fortjeneste på tilkøbsydelser. Det fremgår af evalueringen, at kom-

munerne har sikret dette. Kommunerne har typisk fulgt den gældende vejledning omkring bereg-

ning af timepriser på ældreområdet udgivet af Kommunernes Landsforening, som også anven-

des i forbindelse med beregning af fritvalgstimepriserne for § 83-området.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Det har også været en forudsætning for forsøget, at konkurrenceforvridende effekter og kryds-

subsidiering ikke må forekomme. Det fremgår af evalueringen, at denne forudsætning generelt

er opfyldt. Timepriserne på tilkøbsydelserne er forholdsvis høje i kommunerne, og dermed er

sandsynligheden for konkurrenceforvridende effekter og krydssubsidiering tilsvarende lave. De

private leverandører har ikke indsendt klager vedrørende eventuel konkurrenceforvridning i for-

søgsperioden, og leverandørerne giver generelt udtryk for, at de ikke har mærket noget til en

eventuel konkurrenceforvridning som følge af kommunernes mulighed for at tilbyde tilkøbsydel-

ser. En primær grund til dette er formentlig, at det lave salg ikke har påvirket markedet i markant

grad.

Endelig har det været en forudsætning, at tilkøbsydelser ikke må erstatte ydelser, som borgeren

ellers ville være berettiget til efter serviceloven eller anden lovgivning, fx sundhedslovgivningen.

Evalueringen viser her, at der ikke er indikationer på, at dette har fundet sted. En sammenligning

af udviklingen i serviceniveau for visiterede hjemmehjælpsmodtagere mellem forsøgskommu-

nerne og øvrige kommuner viser, at niveauet for antallet af visiterede timer pr. modtager ikke har

udviklet sig forskelligt i de to grupper fra før forsøgets opstart til efter forsøgets opstart.

Resultater på § 85-området

Det fremgår af evalueringen, at der under § 85 i serviceloven er solgt 13 tilkøbsydelser til 11

unikke borgere i perioden fra juni 2018 til juli 2020 i Herning Kommune, mens der ikke er solgt

tilkøbsydelser i Holstebro Kommune. Salget af tilkøbsydelser i Herning Kommune svarer til, at

ca. 2 % af borgerne i målgruppen i kommunen har købt tilkøbsydelser. Det er udelukkende

ledsagelse til begivenheder uden for bostedet, som er blevet solgt som tilkøbsydelse.

Vurderingen fra Herning Kommune er, at tilkøbsordningen betyder meget for de borgere, der har

gjort brug af den. Samtidig giver kommunen også udtryk for, at det at have mulighed for tilkøb

hos kommunen også betyder meget for en række af de beboere, som endnu ikke har benyttet

sig af ordningen. Vurderingen fra Holstebro Kommune er, at behovet for denne type ydelse er

meget begrænset.

Et interview med en privat leverandør på området peger på, at det kan være problematisk, at

kommunerne får mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser, da kommunen som leverandør er tæt-

tere på borgeren, og de private leverandører derfor ikke nødvendigvis stilles lige i konkurrencen

på området.

Resultater på plejeboligområdet

Evalueringen viser, at der har været et meget begrænset salg af tilkøbsydelser under service-

lovens § 83 på plejecentre i de to forsøgskommuner, som aktivt har tilbudt tilkøbsydelser på

dette område. Der er i alt blevet solgt otte tilkøbsydelser til to borgere. Dette svarer til ca. 0,1 %

af målgruppen.

Det begrænsede salg af tilkøbsydelser på området hænger ifølge forsøgskommunerne sam-

men med, at behovet for tilkøbsydelser er meget lille. Dertil kommer, at der samtidig med for-

søget har været en klippekortsordning, hvor en række lignende ydelser har kunnet fås gratis,

og det har yderligere reduceret efterspørgslen efter tilkøbsydelser.

Den tidligere evaluering af forsøg omkring tilkøbsydelser

Evalueringens resultater af forsøget omkring tilkøbsydelser (2018-2020) minder overordnet om

resultaterne fra forsøget omkring tilkøbsydelser i det tidligere frikommuneforsøg (2012-2015).

I den tidligere evaluering indgik kun forsøg rettet mod borgere under servicelovens § 83 (Hjel-

mar & Mehlsen, 2016; Hjelmar & Rostgaard, 2020).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

I den tidligere evaluering fremgik det ligeledes, at der havde været et begrænset salg af til-

købsydelser. Overordnet set svarer andelen af borgere, som har købt tilkøbsydelser i det nye

forsøg (2018-2020) til andelen af borgere, som købte tilkøbsydelser under det gamle forsøg,

og det gælder både på hjemmehjælpsområdet og på plejecenterområdet.

I den tidligere evaluering blev det konkluderet, at det navnlig var prisen, som var en central faktor

i forhold til det begrænsede salg af tilkøbsydelser. Dette forhold peges der også på i denne eva-

luering, om end det ikke tilskrives helt den samme betydning som i den tidligere evaluering. I det

nye forsøg (2018-2020) har priserne for tilkøbsydelserne generelt været lidt lavere, hvilket først

og fremmest hænger sammen med, at der ikke skal pålægges moms i det nye forsøg, hvilket

kommunerne skulle under det gamle forsøg. Det fremgår altså, at de lidt lavere timepriser, som

kommunerne har kunnet tilbyde i det nuværende forsøg, ikke har rykket markant ved salget af

tilkøbsydelser.

Der er først og fremmest to læringspunkter, som kan uddrages af dette forsøg med tilkøbsydel-

ser.

Det første læringspunkt er, at efterspørgslen efter tilkøbsydelser, givet den udbudte pris på tilkøb,

generelt er begrænset for hjemmehjælpsmodtagere, borgere med behov for socialpædagogisk

støtte og i særdeleshed blandt borgere på plejecentre. Evalueringen peger på, at den relativt

begrænsede efterspørgsel især skyldes, at borgerne enten ikke oplever, at de har et behov, ikke

kender tilkøbsordningen og/eller mener, at prisen for tilkøb er for høj. Samtidig viser evalueringen

dog også, at muligheden for tilkøb hos kommunen betyder meget for de borgere, som har gjort

brug af muligheden, ligesom der er ca. en femtedel af hjemmehjælpsmodtagerne, som finder

muligheden for tilkøb meget vigtig, selvom de endnu ikke har benyttet sig af ordningen. Derud-

over fremgår det, at kommunerne vurderer, at behovet for tilkøbsydelser formentlig vil vokse in-

den for de næste ti år, særligt blandt hjemmehjælpsmodtagere. Denne generelle vurdering af

voksende krav til hjemmehjælpen blandt den kommende generation af hjemmehjælpsmodtagere

genfindes også i en nylig publikation på området (Kjær et al., 2020).

Det andet læringspunkt er, at kommunernes implementering af tilkøbsordningen synes at have

betydning for, hvor stort salget af tilkøbsydelser er. Blandt de kommuner, hvor der har været et

mere vedvarende ledelsesfokus, og hvor medarbejderne synes at have været mest positive, in-

volverede og aktive i forhold til at drive forsøget med tilkøbsydelser, udgør det samlede salg af

tilkøbsydelser på hjemmehjælpsområdet 1,5-3 % af antallet af kommunens hjemmehjælpsmod-

tagere i et år. Tilsvarende ses det, at salget af tilkøbsydelser i andre deltagerkommuner udgør få

promiller af kommunernes hjemmehjælpsmodtagere. Dette indikerer, at det ikke har været en

enkel opgave for kommunerne at implementere tilkøbsordningen på en effektiv måde, og der skal

en særlig fokuseret indsats og opfølgning til, for at kommunerne oplever ordningen som en suc-

ces.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Litteratur

Andersen, Torben K. (7. juni, 2007). Danskerne vil have tilkøbsydelser.

Mandag Morgen.

https://www.mm.dk/danskerne-vil-have-tilk %C3 %B8bsydelser

Hjelmar, U. & Mehlsen, A. (2016).

Tilkøbsydelser på ældreområdet – en ny mulighed for

kommunerne? En evaluering af erfaringerne fra frikommunerne.

København: KORA.

Hjelmar, U. & Rostgaard, T. (2020): Supplemental home care and topping up: A shift from

service universalism towards a new and privatized public service model?

International

Journal of Social Welfare,

29 (2): 118-128.

Kjær, A. Aslaug; Amilon, A., Siren, A. & Ladenburg, J. (2020).

Præferencer for fremtidens

ældrepleje. Resultater fra et valghandlingseksperiment.

København: VIVE.

Ravn, R. (2018). Realistisk evaluering: Et supplement eller et alternativ til effektevaluering?

Metode & Forskningsdesign,

3: 1-22.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Bilag 1

Bilagstabel 1.1

Under 70 år

70-79 år

Over 80 år

I alt

Anm.:

Survey blandt hjemmehjælpsmodtagere i

Københavns Kommune

Sammenligning af alder i survey og befolkning, procent

Survey (2020, n=1.397)

37 %

57 %

100 %

Alle (2019)

20 %

25 %

55 %

100 %

Kilde:

Surveydata stillet til rådighed af Københavns Kommune og dækker over månedsvise besvarelser fra hjemmehjælps-

modtagere (der ikke har gjort brug af muligheden for tilkøb) i Københavns Kommune i perioden primo juni til ultimo

august 2020 (3 måneder). Undersøgelsen sendes månedsvist til et tilfældigt udsnit af hjemmehjælpsmodtagere i

Københavns Kommune. Borgerne tilbydes først at deltage i undersøgelsen via e-Boks som en survey, og svarer de

ikke herpå, ringes de herefter op af Epinion, der så gennemfører undersøgelsen som et telefoninterview. Register-

data for hele landet kommer fra Danmarks Statistik og vedrører alle modtagere af leveret hjemmehjælp omfattet af

frit valg i 2019.

Københavns Kommune (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen) og Danmarks Statistik (AED023).

Bilagstabel 1.2

Personlig pleje

Praktisk hjælp

Sammenligning af ydelsesprofil i survey og befolkning, procent

Survey (2020, n=1.397)

69 %

27 %

100 %

Alle (2019)

13 %

47 %

40 %

100 %

Praktisk hjælp og personlig pleje

I alt

Anm.:

Kilde:

Surveydata stillet til rådighed af Københavns Kommune.

Københavns Kommune (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen) og Danmarks Statistik (AED023).

Bilagstabel 1.3

Fuld afrapportering af survey til hjemmehjælpsmodtagere, der ikke har

gjort brug af muligheden for tilkøb i Københavns Kommune i perioden

primo juni til ultimo august 2020 (3 måneder)

Fuld afrapportering af lukkede spørgsmål i survey

Hvor vigtig er muligheden for at kunne købe ekstra

hjemmehjælp af kommunen for dig?

Meget vigtig

Kun lidt vigtig

Slet ikke vigtig

Ved ikke

I alt

Har du på noget tidspunkt overvejet at tilkøbe ekstra

hjemmehjælp?

Nej

Ved ikke

I alt

Hvilke tilkøbsydelser har du overvejet? (sæt gerne

flere krydser)

Hovedrengøring

Almindelig rengøring

Antal

189

272

536

398

1.395

Antal

214

1.045

136

1.395

Antal

117

Andel

14 %

19 %

38 %

29 %

100 %

Andel

15 %

75 %

10 %

100 %

Andel

55 %

36 %

100 % (n=1259)

Andel, uden "ved ikke"

58 %

37 %

100 %

(n=997)

Andel, uden "ved ikke"

19 %

27 %

54 %

Andel, uden "ved ikke"

17 %

83 %

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren

Fuld afrapportering af lukkede spørgsmål i survey

Rengøring af fx køleskab

Tøjvask, strygning

Oprydning

Oppyntning til fx jul

Gåture

Følgeskab til fx bank eller posthus

Hjælp til make-up og hår

Andet

Ved ikke

I alt

Hvorfor har du ikke købt ekstra hjemmehjælp af

kommunen? (sæt gerne flere krydser)

Jeg kendte ikke til muligheden for at købe ekstra hjem-

mehjælp af kommunen

Jeg har ikke haft behov for det

Jeg påtænker i nærmeste fremtid at købe ekstra hjem-

mehjælp af kommunen

Jeg køber ekstra hjælp hos private firmaer (fx ekstra

rengøring)

Jeg synes at det er for dyrt

Andre grunde

I alt

Baggrundskarakteristika på hjemmehjælpsmodta-

gere, der har besvaret survey

Civilstand

Enke

Fraskilt

Gift

Længstlevende af 2 partnere

Ophævet registreret partnerskab

I alt

Alder

Under 70 år

70-79 år

80-85 år

86-90 år

Over 90 år

I alt

Ydelsesprofil

Personlig pleje

Praktisk hjælp

Praktisk hjælp og personlig pleje

I alt

Anm.:

214

Antal

434

750

164

152

1.395

26 %

10 %

20 %

27 %

10 %

21 %

100 %

(n=203)

Andel

31 %

54 %

12 %

11 %

Antal

605

432

353

1.397

Antal

523

377

266

148

1.397

Antal

966

371

1.397

Andel

43 %

31 %

25 %

100 %

Andel

37 %

27 %

19 %

11 %

100 %

Andel

69 %

27 %

100 %

Kilde:

Surveydata stillet til rådighed af Københavns Kommune og dækker over månedsvise besvarelser fra hjemmehjælps-

modtagere (der ikke har gjort brug af muligheden for tilkøb) i Københavns Kommune i perioden primo juni til ultimo

august 2020 (3 måneder). Undersøgelsen sendes månedsvist til et tilfældigt udsnit af hjemmehjælpsmodtagere i

Københavns Kommune. Borgerne tilbydes først at deltage i undersøgelsen via e-Boks som en survey, og svarer de

ikke herpå, ringes de herefter op af Epinion, der så gennemfører undersøgelsen som et telefoninterview.

Københavns Kommune (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen) og Danmarks Statistik (AED023).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Evalueringer af de afsluttede forsøg i Frikommuneforsøg II, fra social- og indenrigsministeren