Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2263968_0001.png
Sådan kan velfærdsloven
lægge en
fast
bund under
sundhedsområdet
På sundhedsområdet har de igang-
Et stærkt stigende antal ældre
værende ændringer i demografien
stiller nye krav til sundhedsvæsnet
kolossal betydning. I løbet af de kom-
Antallet af danskere på 80 år eller derover bliver tæt på fordoblet de
mende 20 år vil antallet af
+
80-årige
næste 20 år: fra 270.000 til knap 500.000 i 2040
næsten fordobles.
Det er vigtigt, fordi ældre borgere
500.000
– helt naturligt – i gennemsnit har et
langt større behov for sundhedsydel-
ser end resten af befolkningen. Det
afspejler sig i, at de gennemsnitlige
sundhedsudgifter for en 80-årig og
400.000
en 90-årig er henholdsvis tre og seks
gange større end for en 40-årig.11
40-årig.
Bagtæppet er derfor alvorligt, når
regeringen fremlægger en velfærds-
300.000
lov, som skal ’lægge en bund under
velfærden’ og sikre, at ’pengene føl-
ger med, når der bliver flere ældre og
Kilde:
Dansk Statistik
børn’, som regeringen selv har for-
muleret det.
Men hvis velfærdsloven skal sikre
en
fast
bund under sundhedsområ-
det, så er der to forhold, som Folke-
tinget er nødt til at forholde sig til:
• Beregningerne af demografiens betydning for sundhedsområdet, herunder såkaldt sund ald-
ring, er usikre og bør suppleres med nye oplysninger
• År for år er der stigende udgifter til nye og mere virksomme behandlinger, som ikke er om-
fattet af det demografiske træk.
Behov for nye og opdaterede regnemetoder til at fremskrive
sundhedsudgifter i lyset af den demografiske udvikling
Når der i disse år bliver især flere ældre medborgere, som er den del af befolkningen, der bruger
sundhedsvæsenet mest, så kræver det flere ressourcer. Den effekt er kendt som det demografi-
ske træk, og det er der – som noget nyt – taget højde for i de to seneste aftaler om sundhedsvæ-
senets økonomi mellem staten og henholdsvis kommuner og regioner.
2040
2030
2020
2039
2036
2038
2029
2026
2033
2028
2035
2034
2032
2023
2025
2022
2024
2037
2027
2031
2021
1.
Kjellberg, Jacob (2020) Frem-
tidens sundhedsudgifter,
En analyse af sund aldring,
”steeping” og teorien om alder
som ”red herring”, VIVE
1―3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Henvendelse af 19/10-20 fra Danske Patienter, Ældresagen, Danske Handicaporganisationer, DSR, FOA og Lægeforeningen om velfærdslov på sundhedsområdet
2263968_0002.png
Spørgsmålet er dog, om Finansministeriets beregninger giver et retvisende billede af de
sundhedsøkonomiske effekter af en aldrende befolkning? Finansministeriet anvender et begreb,
der kaldes ”sund aldring”. Det er et økonomisk begreb, der i grove træk forudsætter, at de høje
sundhedsudgifter forbundet med perioden tæt op mod en patients død (terminaludgifterne)
bliver udskudt i takt med, at vi lever længere, mens sundhedsudgifterne for de øvrige alders-
grupper ikke stiger i takt med, at danskerne bliver ældre.
Problemet er – som det beskrives i en skelsættende dansk undersøgelse – at den her beskrev-
ne udgiftsprofil, som Finansministeriet altså lægger til grund for fremskrivninger af sundheds-
udgifterne, ikke ser ud til at stemme overens med den faktiske udvikling for de patientgrupper,
som der bliver mange flere af i årene, der kommer, nemlig de ældre.2
ældre.2
Som professor og sundhedsøkonom Jacob Kjellberg formulerer det:
”Stort set hele væksten i
sundhedsudgifterne i de sidste mange år er gået til gruppen over 65 år og især til gruppen over 80 år.
Det er de selvsamme aldersgrupper, der vil vokse i de kommende år, men økonomimodellerne tager
ikke højde for, at mervæksten primært er gået til disse grupper – kun at andelen af ældre vokser”.
3
vokser”.3
Konklusionen er, at selvom Finansministeriets beregninger af det demografiske træk opere-
rer med en relativt beskeden effekt af såkaldt ’sund aldring’, så er der andre og potentielt større
effekter af demografien, som modellerne ser helt bort fra. Derfor anbefaler vi, at brugen af ’sund
aldring’ i sin nuværende form suspenderes, mens der udvikles nye og opdaterede regnemetoder
til at fremskrive sundhedsudgifterne.
Behov for at indregne merudgifter
til nye og mere virksomme behandlinger
Hvis velfærdsloven skal lægge en fast bund under velfærden, kan man ikke se bort fra udgifter
til at tage nye og bedre behandlingsmetoder i brug. Den løbende udvikling af ny og bedre be-
handling gør, at flere patienter kan leve længere eller bedre med deres sygdom. Det er indlysen-
de positivt, men betyder også, at sundhedsvæsenets udgifter presses op.4
op.4
Selvom der naturligvis er ny teknologi, som giver besparelser – fx via hurtigere diagnostice-
ring og behandling - så er det veldokumenteret, at den samlede effekt af ny teknologi er stigende
sundhedsudgifter. Et oversigtsstudie viser, at de fleste studier estimerer, at teknologifremskridt
repræsenterer mellem 25 og 50 procent af væksten i sundhedsudgifter.5
sundhedsudgifter.5
Der er flere mekanismer på spil samtidig, når teknologi fører til højere sundhedsudgifter. I
nogle tilfælde er nye og forbedrede behandlinger dyrere end den behandling, som de afløser. I
andre tilfælde er det muligt med ny teknologi at behandle lidelser, som før ikke kunne behand-
les, og endelig er der tilfælde, hvor det, at flere lever længere – fx som kræftoverlevere – gør, at
mange også lever med og modtager behandling for flere sygdomme.
Hvis velfærdsloven fremskriver sundhedsvæsenets økonomi ud fra, at sundhedsvæsenet
fremover ”kun” kan tilbyde behandling på det samme niveau som i dag, men nu blot til flere
patienter, så vil man i løbet af en kortere årrække befinde sig milevidt fra forventningen om
’god og tidssvarende behandling’. Eller sagt med andre ord: Hvis sundhedsvæsenet om 10 år
tilbyder patienterne de samme behandlinger som i dag, vil befolkningen ikke opleve det som
et uændret serviceniveau. De vil opleve det som forringet velfærd, fordi de ikke vil modtage en
tidssvarende behandling.
Alternativet til et sundhedsvæsen, hvor de økonomiske rammer ikke sikrer finansieringen af
nye og tidssvarende behandlinger, er et sundhedsvæsen, der enten må fravælge at introducere
og udbrede nogle nye behandlingsformer eller finansierer dem med besparelser og forringel-
ser andre steder i sundhedsvæsenet, fx hos personalet med ringere pleje og behandling som
resultat.
2.
Kjellberg, Jacob (2020) Frem-
tidens sundhedsudgifter,
En analyse af sund aldring,
”steeping” og teorien om alder
som ”red herring”, VIVE
3.
Jacob Kjellberg (2020) Hvor
mange penge skal sundheds-
væsenet have?, debatpanelet,
Ugeskrift for Læger
4.
Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen
m.fl. (2013) Den fremtidige
udvikling i sundhedsudgifterne
– behov for samfundsmæssige
og etiske valg i Det Etiske Råds
publicering: Etik og prioritering i
sundhedsvæsenet – hvorfor er
det så svært, 2013
2―3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Henvendelse af 19/10-20 fra Danske Patienter, Ældresagen, Danske Handicaporganisationer, DSR, FOA og Lægeforeningen om velfærdslov på sundhedsområdet
2263968_0003.png
Sundhedsvæsenets rolle i fremtidens velfærdssamfund
Samfundskontrakten, som vi kender den i dag, indebærer, at det offentligt finansierede sund-
hedsvæsen giver adgang til en god og tidssvarende behandling, så borgerne ikke behøver at
tilkøbe en privat forsikring, der giver adgang til behandling af fx sjældne sygdomme eller dyr
kræftbehandling. Det skal vi holde fast i.
I dag får de fleste patienter da også den behandling i sundhedsvæsenet, som de har brug
for, selvom der desværre stadig er områder, hvor det halter alvorligt. Det gælder fx behand-
ling til mennesker med psykiske lidelser og ældre medicinske patienter, som mange steder
er mødt med sygehusafdelinger præget af overbelægning eller manglende kapacitet.
Hvis velfærdslovens skal lægge en reel bund under kvaliteten i sundhedsvæsenet – og den
bund ikke skal vise sig som mosebund – så skal loven sigte efter, at sundhedsvæsenet også
fremadrettet har mulighed for at tilbyde patienterne en god og tidssvarende behandling i
sundhedsvæsenet.
Det betyder, at Folketinget for det første skal bede om at få opdateret de modeller, som
beskriver det demografiske træk, og for det andet bør Folketinget tage stilling til, hvordan
velfærdsloven kan afspejle behovet for, at sundhedsvæsenet løbende tager nye og mere ef-
fektive behandlinger i brug.
Klaus Lunding
Formand,
Danske Patienter
Grete Christensen
Formand,
Dansk Sygeplejeråd
Thorkild Olesen
Formand, Danske
Handicaporganisationer
Camilla Rathcke
Formand,
Lægeforeningen
Torben K. Hollmann
Formand i social- og
sundhedssektoren, FOA
Bjarne Hastrup
Adm. direktør,
Ældre Sagen
5.
Marino, Alberto og Luca, Loren-
zoni (2019), Health working pa-
per no. 113, 2019. The impact
of technological advance-
ments on health spending: A
literature review, OECD
3―3