Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 208
Offentligt
2317520_0001.png
Alle medlemmer af Folketinget
11. 01. 2021
Bilagsoversigt:
De her medsendte bilag er kun en meget lille del af korrespondancen mellem os og Styrelsen for
Patientklager samt også Styrelsen for Patientsikkerhed fra september 2020 til dags dato. Hvert
dokument er dog meget sigende omkring forløbet og det urimelige, offentlige magtmisbrug, vi ser,
Inge har været udsat for.
Bilag 1:
Styrelsen for Patientklager afviser Inges klage. Man konkluderer, at alle gældende normer
er fulgt i Inges behandling. Ikke ét eneste ord om, at der helt enkelt kunne være tale om, at et
menneske tager et lægeligt fejlskøn, da denne fravælger røntgenfoto hvorfor to alvorlige brud ikke
findes. Skønt fejl så følger han normer og dermed blåstemples lægefejl pr. automatik af styrelsen.
Bilag 2:
Indsigelse mod afgørelsen i Bilag 1. I denne skrivelse har vi en række citater, der også er
på lydfil fra en overlæge fra behandlende afdeling. Denne udtaler hele 7 gange på 20 minutter, at
der er begået fejl ved at udelade røntgen. Samme mening har øverste chef for håndkirurgi i
Region Nordjylland, så udtalelserne, der er helt utvetydige, kommer ikke fra hvem som helst.
Bilag 3:
Inge nægtes fuld aktindsigt i sagsbehandlingen hos Styrelsen for Patientklager med den
begrundelse, at, citat: “Det
er vores opfattelse, at din interesse i at se disse dokumenter ikke
overstiger vores interesse i ikke at give dig aktindsigt i dem”.
Skadelidt må altså ikke vide,
hvordan særligt personfølsomme data behandles og af hvem. Det krænker retssikkerheden groft.
Bilag 4:
Inges indsigelse mod nægtelse af fuld aktindsigt. Desuden stiller vi spørgsmålstegn ved
den af Styrelsen for Patientklager udnævnte person, der afviste klagen. Dette da denne i en
tidligere og rimeligt sammenlignelig sag fremkom med direkte modsat konklusion. Vi finder det
også bekymrende, at hun fra sin egen virksomhed tjener penge på at afgøre til fordel for styrelsen.
Bilag 5:
Styrelsen for Patientklager nægter at genbehandle Inges sag. Begrundelsen er, at man
ikke vil forholde sig til de fakta Inge fremlagde i Bilag 2, da de først er fremkommet efter afsluttet
behandling. Det er dybt urimeligt at tilsidesætte to højt kvalificerede fagfolks meninger, især da de
entydigt modsiger én enkelt persons dom på styrelsens vegne. Dette undergraver enhver tillid til
systemet og kan ikke have sin rigtighed. Mafiametoder for at få ret hører ikke hjemme i dansk ret.
Bilag 6:
Vi tager direkte henvendelse til direktøren for Styrelsen for Patientklager, da vi ikke kan
acceptere, at en række embedsmænd kan skalte og valte med borgernes muligheder for at blive
hørt og taget seriøst. Håbet er naivt, at man på ledelsesplan vil se på denne tydelige urimelighed.
Bilag 7:
Svar på Bilag 6 fra vicedirektøren for Styrelsen for Patientklager. Han kommer med en
tom snak om, hvor fair styrelsen arbejder, så alt er, som det skal være i sagsbehandlingen, hvorfor
han ikke kan forholde sig til vores indsigelser, Et tydeligt standardsvar for at lukke munden på os.
Bilag 8:
Konklusion overfor Styrelsen for Patientsikkerhed på en lang række af skrivelser til og fra
dem. Igen ser vi, at endnu en offentlig myndighed ikke har vilje til at varetage andet end egne
interesser. En skadelidt, fejlbehandlet person har man ingen vilje til at tage seriøst, desværre.
Bilag 9:
Efter en del skriverier med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor vi også bliver kørt ud på et
sidespor, kontakter vi styrelsens direktør med sagsfakta i håb om, at hun ser urimelighederne.
Dette sker dog ikke, og vi erkender, at vi kun løber panden mod en mur, hvor vi skal være tabere.
Bilag 10 / Bilag 11:
Begge bilag kom i samme E-Boks meddelelse fra Lægemiddelstyrelsen som
en afgørelse i sagen om, at vi ønskede at få fuld aktindsigt i Inges sagsbehandling hos Styrelsen
for Patientsikkerhed. Bilagene er en afvisning af dette ønske ud fra en meget lang opremsning af
kriterier og paragraffer, som det er helt umuligt for almindelige mennesker at gennemskue. Den
største aktindsigt, vi får, er faktisk i alle de dokumenter, vis selv har skrevet. Flere af styrelsens
dokumenter, må vi ikke se. Dybt rystende, at styrelser fra en ende af kan fralægge sig at fortælle
klagere, hvad de har gjort for at lave en sober, saglig og fyldestgørende sagsbehandling. Kun fordi
vi, som vi også har kunnet dokumentere det i denne henvendelse, ved, at styrelserne ikke er
objektive, som de skal være det for skatteyderpenge. Kun politisk kan alt dette tyranni ændres!
Inge & Thorkil Jensen, Solhøjsvej 40, 9210 Aalborg SØ. Tlf. 21755405