SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Udkast til forslag til lov om ændring lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. (implementering af markedsovervågningsforordningen), fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: FOBS

Sagsbeh.: DEPSDPE

Koordineret med: SIK

Sagsnr.: 2010999

Dok. nr.: 1483226

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter

(Implementering af markedsovervågningsforordningen)

§1

I lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 965 af 26. august 2019, som ændret

ved § 2 i lov nr. XX af XX. december 2020, foretages følgende ændringer:

§ 34, stk. 1,

indsættes efter »lokaliteter«: »samt transportmidler«.

§ 35

affattes således:

»§

35.

Sikkerhedsstyrelsen kan, herunder ved brug af skjult identitet, udtage tobaksvarer

og urtebaserede rygeprodukter hos fabrikanter, importører, distributører og

detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter til brug for kontrollen efter

§ 32, stk. 1 og 2. Sikkerhedsstyrelsen kan foretage udtagelsen uden betaling og mod

kvittering, eller Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen har

nødvendiggjort en betaling.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af

tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter udtaget i medfør af stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen

kan kræve omkostninger forbundet med en ekstern teknisk undersøgelse refunderet, hvis

undersøgelsen medfører, at der træffes afgørelse i medfør af §§ 36 og 37.«

Efter § 38 indsættes:

»§

38 a.

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller

fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i

denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs

anvendelsesområde.

38 b.

Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis et forbud eller påbud efter § 38

a ikke er efterkommet eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet

salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.

Stk. 2.

Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved

kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring. Inden retten træffer afgørelse, skal den så

vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om

markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og

forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1. Ifølge artikel

288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse

bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke

forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Udkast til forslag til lov om ændring lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. (implementering af markedsovervågningsforordningen), fra sundheds- og ældreministeren

anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for

indgrebet er opfyldt.

Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå

Sikkerhedsstyrelsen ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan

pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at

gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage.

Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det

tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede. Sikkerhedsstyrelsen skal af egen drift

eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse

af blokeringen.

Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at

blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer

i indholdet af onlinegrænsefladen, skal Sikkerhedsstyrelsen, hvis blokeringen ikke ophæves

i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved

kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny

anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«

§ 45, stk. 1, nr. 9,

ændres »tobaksvarer, eller« til: »tobaksvarer,«.

§ 45, stk. 1, nr. 10,

ændres »interoperabilitet.« til: »interoperabilitet,«.

§ 45, stk. 1,

indsættes som

nr. 11

nr. 12:

»11) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 34, eller

12) undlader at udlevere et produkt til markedsovervågning efter § 35, stk. 1.«

§2

I lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske cigaretter m.v., som ændret ved § 2 i lov nr.

1558 af 18. december 2018 og § 3 i lov nr. XX af XX. december 2020, foretages følgende

ændringer:

§ 21, stk. 1,

indsættes efter »lokaliteter«: »samt transportmidler«.

§ 22

affattes således:

»§

22.

Sikkerhedsstyrelsen kan, herunder ved brug af skjult identitet, udtage elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin hos fabrikanter, importører,

distributører og detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

til brug for kontrollen efter § 19, stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan foretage udtagelsen uden

betaling og mod kvittering, eller Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet, hvis

udtagelsen har nødvendiggjort en betaling.

Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin udtaget i medfør af stk. 1.

Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger forbundet med en ekstern teknisk

undersøgelse refunderet, hvis undersøgelsen medfører, at der træffes afgørelse i medfør

af § 25, § 26 eller § 27, stk. 1.«

Efter § 27 indsættes:

Side 2

»§

27 a.

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller

fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i

denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs

anvendelsesområde.

27 b.

Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis et forbud efter § 27 a ikke er

efterkommet eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af

produkter, der udgør en alvorlig risiko.

Stk. 2.

Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved

kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring. Inden retten træffer afgørelse, skal den så

vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen

anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for

indgrebet er opfyldt.

Stk. 3. Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå

Sikkerhedsstyrelsen ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan

pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at

gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage.

Stk. 4. Sikkerhedsstyrelsen skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det

tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede. Sikkerhedsstyrelsen skal af egen drift

eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse

af blokeringen.

Stk. 5. Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at

blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer

i indholdet af onlinegrænsefladen, skal Sikkerhedsstyrelsen, hvis blokeringen ikke ophæves

i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved

kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny

anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«

§ 33, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 25 eller 27, stk. 1, eller« til: »§ 25 eller 27, stk.1,«.

§ 33, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 26.« til: »§ 26,«.

§ 33, stk. 1,

indsættes som

nr. 6

nr. 7:

»6) undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 21, eller

7) undlader at udlevere et produkt til markedsovervågning efter § 22, stk. 1.«

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Side 3

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning/baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Kontrol

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgere

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Side 4

1. Indledning

I Danmark skal vi have tillid til, at de produkter, vi køber, er sikre at bruge. Dette gælder ikke

mindst for tobak og tobaksrelaterede produkter, som omfatter både tobaksvarer,

tobakssurrogater (forstået som andre nikotinprodukter end tobaksvarer), urtebaserede

rygeprodukter og elektroniske cigaretter m.v. jf. lov nr. 965 af 26. august 2019 om

tobaksvarer m.v. med senere ændringer og lov nr. 426 af 18. maj 2016 om elektroniske

cigaretter m.v. med senere ændringer. Der lanceres løbende nye produkter til forbrugerne,

som det er nødvendigt at føre en effektiv kontrol med. Det er vigtigt, at både brugere,

fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere mv., der overholder reglerne,

kan have tillid til, at staten kontrollerer og slår ned på dem, der ikke overholder

lovgivningen. Dette er især vigtigt, for så vidt angår tobak og tobaksrelaterede produkter,

hvor det kan have alvorlige konsekvenser for brugernes sundhed og sikkerhed, hvis loven

ikke overholdes.

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med produkter reguleret i lov om tobaksvarer m.v. samt

lov om elektroniske cigaretter m.v. Hovedparten af produkterne, der er reguleret i disse

love, er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni

2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv

2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, herefter

markedsovervågningsforordningen, og forordningen finder dermed anvendelse på disse

produkter.

Markedsovervågningsforordningen overlader til medlemsstaterne at sikre et system til

effektiv markedsovervågning af de produkter, der er omfattet af forordningen, herunder

tobak og relaterede produkter jf. forordningens bilag I. Forslagets bestemmelser har således

til formål at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen har de nødvendige beføjelser til effektivt at føre

en sådan kontrol.

Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft den 15. juli 2019 og finder endelig

anvendelse fra den 16. juli 2021. Forordningen finder direkte anvendelse, men

kontrolbeføjelserne er minimumsbeføjelser, som skal implementeres i national lovgivning.

Erhvervsministeriet har med lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og

markedsovervågning, som trådte i kraft den 1. juli 2020, gennemført forordningen, for så

vidt angår de produkter, der er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Dette lovforslag implementerer således kontrolbeføjelser til Sikkerhedsstyrelsen, for så vidt

angår tobak og relaterede produkter, som ligger under Sundheds- og Ældreministeriets

ressort. Dette sker med henblik på at sikre de nødvendige beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen,

således at styrelsen kan føre en effektiv og tidssvarende kontrol på området.

Med lovforslaget får Sikkerhedsstyrelsen bl.a. mulighed for at udføre kontrol under skjult

identitet, så fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere mv., der sælger

ulovlige produkter, ikke kan omgå kontrollen, når Sikkerhedsstyrelsen tager produkter ud

til test. Desuden styrkes Sikkerhedsstyrelsen beføjelse, således at når der gentagne gange

sælges farlige eller ulovlige produkter på en webbutik eller en handelsplatform, vil det blive

muligt for domstolene at blokere adgangen til onlinegrænsefladen. Dele af disse

kontrolbeføjelser er supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen, som

modsvarer implementeringen af forordningen på Erhvervsministeriets område.

Side 5

1.1 Overordnet om den retlige

markedsovervågningsforordningen

ramme

for

lovforslaget

forholdet

til

Markedsovervågningsforordningen trådte i kraft den 15. juli 2019 og finder endelig

anvendelse fra den 16. juli 2021. Med lovforslaget lægges op til, at de foreslåede

kontrolbeføjelser til Sikkerhedsstyrelsen træder i kraft 1. juli 2021.

Markedsovervågningsforordningen afløser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i

forbindelse med markedsføring af produkter for så vidt angår de dele af forordning

765/2008/EF, der omhandler markedsovervågning. Markedsovervågningsforordningen

bygger videre på principperne i forordning 765/2008/EF, hvorefter formålet fortsat er, at

produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed inden for EU, opfylder krav om et

højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som bl.a. sundhed, sikkerhed og

forbrugerbeskyttelse. Markedsovervågningsforordningen sigter således mod at forhindre,

at produkter, der ikke overholder de gældende regler, som er farlige for brugerne og som

kan forvride konkurrencen i forhold til de erhvervsdrivende, der sælger lovlige produkter,

bringes i omsætning på EU-markedet. På den måde styrkes det indre marked for varer.

Et af markedsovervågningsforordningens hovedformål er at opdatere reglerne, så de

afspejler opbygningen af moderne forsyningskæder og forbrugsadfærd. Det vil primært

sige, det øgede udbud af produkter til salg online og stadig mere komplekse

forsyningskæder. Hertil kommer et ønske om at ensarte markedsovervågningen yderligere,

både på tværs af medlemsstaterne og på tværs af produktområderne. Markedsovervågning

er den samlede betegnelse for de kontrolaktiviteter og foranstaltninger, der gennemføres

og træffes af myndighederne for at sikre, at markedsførte produkter opfylder de gældende

regler.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter reglerne om markedsovervågning og

produktoverensstemmelse på EU-niveau for de produkter, som er nærmere afgrænset i

bilag 1 til markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen gælder

for 70 direktiver og forordninger og ensarter dele af forpligtelserne og kontrolbeføjelserne.

Forordningen gælder således også for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU

af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og

om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1). På den baggrund

implementerer dette lovforslag forordningens krav om kontrolbeføjelser til

kontrolmyndigheden, der i dette tilfælde er Sikkerhedsstyrelsen, som fører kontrol med

produkter i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. En del af de

retsakter, som forordningen finder anvendelse på, er reguleret på Erhvervsministeriets

område med lov om produkter og markedsovervågning, og derfor har Sikkerhedsstyrelsen

allerede de kontrolbeføjelser, som forordningen anvender, på mange andre

produktområder.

Markedsovervågningsforordningen finder direkte anvendelse i Danmark, men den kræver

enkelte gennemførelsesforanstaltninger vedrørende den praktiske markedsovervågning.

Forordningen forpligter EU-medlemsstaterne til at sikre, at deres markedsovervågnings-

myndigheder har en række konkrete minimumsbeføjelser. De fleste af disse beføjelser fin-

des allerede i dansk ret i dag, mens enkelte enten er helt nye eller er skærpet i forhold til

Side 6

den eksisterende regulering. Derudover forpligtes medlemsstaterne til at fastsætte sankti-

oner for overtrædelse af forordningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. fastsætter de overordnede

rammer for krav til produkterne, markedsføring, kontrol og straf m.v. for produkter

omfattet af dette lovforslag. Desuden indeholder lovene blandt andet bemyndigelser til, at

Sundhedsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler på området.

2.1.1.2.

Forholdet til markedsovervågningsforordningen

Markedsovervågningsforordningen forudsætter, at medlemsstaterne fastsætter nærmere

regler, herunder straffebestemmelser for overtrædelse af forordningen, og tillægger

myndighederne en række markedsovervågningsbeføjelser. Efter forordningens artikel 14,

stk. 3, er det muligt, at beføjelserne udøves på forskellige måder i de forskellige

medlemsstater, afhængigt af medlemsstaternes nationale kompetencefordeling og

institutionelle administrative struktur. Det betyder, at udøvelsen af beføjelser eksempelvis

kan ske direkte af markedsovervågningsmyndighederne, gennem andre offentlige

myndigheder eller ved, at sager indbringes for domstolene. Under alle omstændigheder skal

beføjelserne dog som minimum omfatte beføjelserne angivet i forordningens artikel. 14,

stk. 4.

De fleste af disse beføjelser, som påkræves efter forordningen, er allerede gældende, for så

vidt angår området for tobak og tobaksrelaterede produkter. Det gælder f.eks. muligheden

for, at kontrolmyndigheden kan pålægge fabrikanter, importører, distributører og

detailforhandlere, at afgive relevant dokumentation og at træffe passende foranstaltninger,

hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Krav til nye beføjelser omfatter bl.a. muligheden for at indhente oplysninger, herunder

tekniske aspekter i indlejret software i produkter, jf. artikel 14, stk. 4, litra a, og muligheden

for at erhverve produktprøver under skjult identitet, jf. artikel 14, stk. 4, litra j. Forordningen

giver samtidig mulighed for, at myndighederne kan viderefakturere omkostningerne

forbundet med markedsovervågningen helt eller delvist til virksomheden i tilfælde af

manglende overensstemmelse, jf. artikel 15.

Krav til nye beføjelser omfatter derudover

eføjelser e i relatio til ”o li egræ seflader”

(hjemmesider og apps m.v.), jf. forordningens artikel 14, stk. 4, litra k, hvis der er en alvorlig

risiko ved et produkt. Det betyder, at det skal kunne påbydes, at produktrelateret indhold

fjernes, eller at der tydeligt advares ved adgangen til en onlinegrænseflade indeholdende

produkter, som udgør en alvorlig risiko. Derudover er der krav om en beføjelse til at kunne

blokere adgangen til en onlinegrænseflade. Der er her tale om særlige beføjelser, som kun

vil skulle anvendes i de tilfælde, hvor ingen øvrige beføjelser har virket efter hensigten.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter reglerne om markedsovervågning og

produktoverensstemmelse på EU-niveau for en række produkter, herunder produkter, der

reguleres i Tobaksvaredirektivet. Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med tobak og

tobaksrelaterede produkter i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske

Side 7

cigaretter m.v. Dette lovforslag sikrer, at Sikkerhedsstyrelsen har de nødvendige

minimumsbeføjelser ift. kontrol, jf. artikel 14, stk. 4, som forordningen foreskriver.

Lovforslaget skal dog ikke alene gælde produkter, som er er omfattet af

tobaksvaredirektivet, og dermed markedsovervågningsforordningen, men skal gælde alle

produkter, som reguleres i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

Der bør ikke være forskel på Sikkerhedsstyrelsens kontrol og mulighed for at gribe ind

over for farlige produkter, uanset om det er harmoniserede produkter som eksempelvis e-

cigaretter eller et ikke harmoniserede produkter som eksempelvis e-væsker uden nikotin.

Dette lovforslag gennemfører således markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår

alle produkter, der er omfattet af lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske

cigaretter m.v.

Hertil kommer, at lovforslaget på enkelte punkter går videre end

markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår anvendelsesområdet. Det gør den,

fordi det er væsentligt, at Sikkerhedsstyrelsen får de nødvendige beføjelser og

sanktionsmuligheder på tværs af produktområder, som Sikkerhedsstyrelsen kontrollerer jf.

lov om produkter og markedsovervågning på Erhvervsministeriets område. Dette sker ud

fra et hensyn om dels at ensartede beføjelser for Sikkerhedsstyrelsen på tværs af

produktområder, hvilket også skal bidrage til større grad af ensartethed i

Sikkerhedsstyrelsens håndhævelse af reglerne, og dels en vurdering af, at tobaksprodukter

ikke bør underlægges mindre kontrolbeføjelser end andre produkter.

Lovforslaget udnytter desuden den mulighed, der er i forordningens artikel 15, som giver

mulighed for, at myndighederne kan viderefakturere omkostningerne forbundet med

markedsovervågningen helt eller delvist til virksomheden i tilfælde af manglende

overensstemmelse, jf. artikel 15.

2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre en effektiv kontrol af tobak og tilhørende produkter finder

Sundheds- og Ældreministeriet det hensigtsmæssigt, at Sikkerhedsstyrelsen får samme

kontrolbeføjelser som på andre produktområder, hvor forordningen er implementeret, bl.a.

fastsat i lov om produkter og markedsovervågning på Erhvervsministeriets område.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det således væsentligt, at Sikkerhedsstyrelsen får de

nødvendige og ensartede kontrolbeføjelser og sanktionsmuligheder på tværs af

produktområderne. Dette skal også ses i relation til udmøntning af den nationale

handleplan mod børn og unges rygning, som omfatter en række stramninger på området.

Disse stramninger, for blandt andet salget af e-væsker, filtre og papir til cigaretter, forventes

at betyde, at handlen for nogle produkter i stigende grad vil blive online. Med lovforslaget

får Sikkerhedsstyrelsen i endnu højere grad beføjelser til at føre en effektiv kontrol

–

også

online.

Sundheds- og Ældreministeriet vurderer således i lighed med Erhvervsministeriet, at det i

flere tilfælde er hensigtsmæssigt at fastsætte beføjelser, der går videre, end hvad der

kræves af markedsovervågningsforordningen. Eksempelvis i relation til onlinegrænseflader,

hvor beføjelsen umiddelbart kan synes vidtgående. Beføjelserne skal imidlertid bidrage til

at sikre, at brugere ikke uforvarende køber ulovlige produkter eller udsættes for alvorlige

risici, når de handler online. Online handel fylder mere og mere, og samtidig findes der

erhvervsdrivende, som skjuler deres identitet eller har oprettet onlinegrænsefladen uden

for EU. Dette nødvendiggør, at myndighederne kan bringe salget af ulovlige produkter,

Side 8

herunder særligt produkter, som udgør en alvorlig risiko, til ophør hurtigt og effektivt. Med

lovforslaget lægges der derfor op til, at beføjelsen til at påbyde fjernelse af eller advarsel

om indhold, der henviser til produkter, ikke alene skal kunne anvendes, hvor der er tale om

produkter, som udgør en alvorlig risiko, men blot, hvor der er tale om ulovlige produkter.

Derudover lægges der op til, at domstolene ved kendelse kan træffe afgørelse om blokering

af en onlinegrænseflade, hvis kontrolmyndighedens påbud om at fjerne ulovligt indhold

ikke efterkommes, eller hvis den gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter,

som udgør en alvorlig risiko. Dermed foreslås det, at adgangen til at blokere

onlinegrænseflader

bliver

bredere,

end

hvad

der

følger

markedsovervågningsforordningen, og muligheden skal ligeledes gælde i relation til

samtlige produkter, som omfattes af lovforslaget. Lovforslaget skal dog ikke alene gælde

produkter, der er omfattet af markedsovervågningsforordningen, men gælde for alle

produkter, som er omfattet af lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter

m.v., da der ikke bør være forskel på Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at gribe ind over for

farlige produkter, uanset produktet.

Det bemærkes desuden, at det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk.

4, litra a-c, at kontrolmyndigheden som minimum skal tillægges beføjelser til at pålægge

erhvervsdrivende at forelægge relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller

oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder adgang til

indlejret software i det omfang en sådan adgang er nødvendig for at vurdere produktets

overensstemmelse med lovgivningen. Samtidig skal kontrolmyndigheden have beføjelser til

at pålægge erhvervsdrivende at levere oplysninger om forsyningskæden og

distributionsnettet, om mængder af produkter på markedet og om andre produktmodeller,

der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt, og oplysninger om

ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger er nødvendige for sagen. Det er

Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at den nuværende lov om tobaksvarer m.v. og

lov om elektroniske cigaretter m.v. giver kontrolmyndigheden mulighed for at få meddelt

alle disse oplysninger.

2.2 Kontrol

2.2.1 Gældende ret

Reglerne om kontrol af tobak og tobaksrelaterede produkter fremgår af lov om

tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. Inden for lovforslagets

anvendelsesområde varetages kontrollen i dag af Sikkerhedsstyrelsen og told- og

skatteforvaltningen m.v. Told- og skatteforvaltningen fører dog udelukkende kontrol med,

at enkeltpakninger med tobaksvarer er påført sikkerhedsstempelmærker, jf. § 32 i lov om

tobaksvarer mv.

Sikkerhedsstyrelsen varetager opgaven med markedsovervågning og kontrol med

produkter reguleret i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. Den

foreslåede ordning vedrører produkter reguleret i lov om tobaksvarer m.v. og lov om

elektroniske cigaretter m.v., hvor Sikkerhedsstyrelsen er kontrolmyndighed.

I dag tilrettelægges kontrollen med tobak og tobaksrelaterede produkter hovedsageligt på

baggrund af en datadrevet risikomodel, hvor data primært indsamles ved

Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågningsindsatser, anmeldelser, indberetninger fra

virksomheder m.v. Sikkerhedsstyrelsen har i dag hjemmel til at få data fra andre

myndigheder og registersamkøre denne datamængde, hvilket er i tråd med

markedsovervågningsforordningen.

Sikkerhedsstyrelsen fører i dag kontrol med både fabrikanter, importører, distributører og

detailforhandlere af produkter omfattet af denne lov. Således skal fabrikanter

Side 9

importører af tobaksvarer for hver tobaksvare opdelt efter handelsnavn og type

indberette en række oplysninger til Sikkerhedsstyrelsen, herunder markedsanalyser og

undersøgelser udarbejdet i forbindelse med lanceringen af produktet samt oplysninger om

salgsvolumen det foregående år.

Der føres i dag flere typer kontrol. Blandt andet skal fabrikanter og importører af

tobaksvarer for hver tobaksvare opdelt efter handelsnavn og type indberette en række

oplysninger til Sikkerhedsstyrelsen, herunder markedsanalyser og undersøgelser

udarbejdet i forbindelse med lanceringen af produktet samt oplysninger om salgsvolumen

det foregående år. Der foretages ligeledes besøg i fysiske butikker og overvågning af

webbutikker, hvor der udtages produkter m.m. Derudover foretages kontrol, hvor

produkter udvælges, inspiceres visuelt og sendes til fulde eller delvise tests hos

uafhængige testlaboratorier. Endelig udføres kontrol på baggrund af anmeldelser fra

brugere, pressehistorier eller hvis der er sket en ulykke med et produkt. De

kontrolbeføjelser, der i dag kan anvendes, er ikke fuldt egnede i en i stigende grad

globaliseret verden, hvor internethandel både fra danske, europæiske og tredjelandes

webbutikker har store markedsandele for de enkelte produktområder. Herunder er det

især for så vidt angår salg af elektroniske cigaretter set en stigning i salget online. Reglerne

tager således ikke højde for, at der kan være situationer, hvor det skal påbydes at fjerne

produktet fra en webbutiks brugergrænseflade.

2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at Sikkerhedsstyrelsen gennemfører en

god og effektiv kontrol med produkter reguleret i lov om tobaksvarer m.v. og lov om

elektroniske cigaretter m.v. Dette produktområde er samtidig kendetegnet ved stor

produktinnovation, hvor mange nye produkter sendes på markedet løbende, og stigende

onlinehandel. Der er også en række eksempler på, at producenter bevæger sig på kanten

af gældende regler, hvilket stiller store krav til kontrolindsatsens effekt.

Med lovforslaget bliver det muligt at supplere kontrollen bl.a. med muligheden for at

udføre kontrol under skjult identitet. Det anser Sundheds- og Ældreministeriet som et

vigtigt skridt med henblik på, at Sikkerhedsstyrelsen fortsat kan udøve en effektiv kontrol

bl.a. m.h.p. at sikre, at der ikke findes handelsplatforme, hvor salg af farlige produkter

foregår, uden kontrolmyndigheden kan gribe ind. Samtidig er stærkere beføjelser i forhold

til onlineplatforme en naturlig og hensigtsmæssig videreudvikling af kontrollen med den

aktuelle udvikling mod et større salg på disse platforme.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske eller implementeringskonsekvenser for

det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at indebære økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Der

forventes

mindre

økonomiske

omkostninger

for

udbydere

informationssamfundstjenester, der ved domstolskendelse kan pålægges at blokere for

onlinegrænseflader.

Side 10

Samlet set forventes lovforslaget at medføre økonomiske og administrative konsekvenser

for under 4 mio. kr. årligt. Konsekvenserne vil derfor ikke blive kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår tobak og

tobaksrelaterede produkter, som er omfattet af EU-regulering angivet i forordningens bilag

1, nr. 55, og som er omfattet af lovforslagets anvendelsesområde.

Det gælder således en række minimumsbeføjelser til kontrolmyndigheden, som kræves

efter markedsovervågningsforordningens artikel 14.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. december 2020 til den 15. januar 2021

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdstilsynet, Arkitektskolen i

Århus, Astma-Allergi Forbund, Bagger-Sørensen Gruppen, Becig, Bestyrelsesforeningen for

Social-

Sundhedsskoler,

Bilfærgernes

Rederiforening,

BrancheDanmark,

Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen

for Privathospitaler og

–Klinikker,

British American Tobacco, Børnerådet, Center for

Hjerneskade, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, Dagrofa,

Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farmaceutiske Selskab, Danmarks Lungeforening,

Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Restauranter og

Cafeer (DRC), Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk

Automatbranche Forening, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk e-Damper

Forening (DADAFO), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Friskoleforening,

Dansk Industri, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for

Distriktpsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,

Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske

Erhvervsskoler, Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske

Gymnasier, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Landbrugsskoler, Danske

Patienter, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske Tandplejere,

Danske

Universiteter,

Datatilsynet,

Samvirkende

Købmænd,

Det

Informationsvidenskabelige Akademi og Designskolen i Kolding, Det Kongelige Danske

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,

Diabetesforeningen,

Efterskoleforeningen,

Efuma,

Ergoterapeutforeningen,

Erhvervsakademiernes

Rektorkollegium,

Erhvervsskolelederne

Danmark,

Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fællesforbund

–

3F,

Farmakonomforeningen, Fertin Pharma, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Døgninstitutioner for

Børn og Unge (FADD), Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), Foreningen af

forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af

Side 11

katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private

Uddannelsesudbydere i Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forstanderkredsen for

Produktionsskoler/ Produktionshøjskoler, Fredericia Maskinmesterskole, Funktionærernes

Tjenestemændenes

Fællesråd

(FTF),

Gymnasiernes

Bestyrelsesforening,

Gymnasieskolernes

Inspektorforening,

Gymnasieskolernes

Rektorforening,

Hjerteforeningen, HK - Handel, Hotel-, Restaurant - & Turisterhvervet (HORESTA), House of

Oliver Twist A/S, Industriforeningen for generiske lægemidler, Jordemoderforeningen,

KFUM’ s So iale Ar ejde, Kirke s Korshær,

Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomst ansatte (KTO), Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpelse, Københavns

Maskinmesterskole og Elinstallatørskole, Landboungdom, Landselevbestyrelsen for det

pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,

Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS),

Landsforeningen af Produktionsskoleledere, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU),

Landsforeningen Røgfrit Miljø, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,

Lederforeningen for VUC, Lilleskolerne, LO

–

Landsorganisationen i Danmark,

Lungeforeningen, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, MARTEC (Maritime

Training and Education Centre), Maskinmestrenes Forening, Medicoindustrien, Megros

(Foreningen af medicingrossister), Mødrehjælpen, Nærbutikkernes Landsforening,

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Parallelimportørforeningen af

lægemidler, Pharmadanmark, Pharmakon, Philip Morris, Praktiserende Lægers

Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Private Gymnasier og

Stude terkurser,

Produktio sskolefore i ge ,

Professio shøjskoler e,

PTU�½s

RehabiliteringsCenter, Rederiforeningen for mindre Skibe, Rederiforeningen af 1895,

Rigsrevisionen, Røgfri Fremtid, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

(REU), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), SIMAC,

Skole og Forældre, Smoke It, Smoke Solution, Socialpædagogernes Landsforbund,

SSPSamrådet, Sund By Netværket, Sundhedskartellet, Swedish Match,

Sygeforsikri ge ”

Da ark”, Søfarte s Ledere, Søfartsstyrelse , Ta dlægefore i ge , To aksi dustrie ,

Tobaksproducenterne, Ungdomsskoleforeningen, University Colleges Denmark, VUC

Bestyrelsesforening og Aarhus Maskinmesterskole.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for

stat,

regioner

kommuner

Implementering

skonsekvenser

for

stat,

regioner

kommuner

Ingen

Side 12

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-

retten

Ingen

Igen

Ingen

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produkt-

overensstemmelse.

[Er i strid med

fem

principper for

implementering

erhvervsrettet

EU-regulering] /

[Går videre en

minimumskrav i

EU-regulering]

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det følger af § 34 i lov om tobaksvarer m.v., at for at tilvejebringe oplysninger til brug for

gennemførelse af kontrollen efter § 32, stk. 1 og 2, har Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter

til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme og lokaliteter hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af

tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter. Politiet yder om nødvendigt

Sikkerhedsstyrelsen bistand hertil.

Det foreslås, at der i § 34,

stk. 1,

efter »lokaliteter« indsættes »samt transportmidler«.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra d og e, at

kontrolmyndigheden skal tillægges beføjelser til uden forudgående varsel at foretage

inspektion på stedet og fysisk kontrol af produkter, samt at få adgang til alle lokaler, arealer

eller transportmidler, som den erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin

Side 13

forretning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse og

indhente dokumentation der fremstilles eller markedsføres her i landet.

Sikkerhedsstyrelsen har allerede beføjelserne i forhold til størstedelen af det i forordningen

foreskrevne, men får med bestemmelsen således også mulighed for at kontrollere i

transportmidler, hvis det findes nødvendigt for kontrollen. Hertil bemærkes, at det kun er

muligt for Sikkerhedsstyrelsen at anvende bestemmelsen til at tilvejebringe oplysninger til

brug for kontrollen. Det betyder, at bestemmelsen kan anvendes med henblik på at

konstatere, om produkter er i overensstemmelse med reglerne eller om fabrikanter,

importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede

rygeprodukter lever op til deres forpligtelser.

Til nr. 2.

Det følger af § 35 i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen uden betaling og mod

kvittering kan udtage tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter hos fabrikanter,

importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede

rygeprodukter til brug for kontrollen efter § 32, stk. 1 og 2. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan

foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af tobaksvarer og urtebaserede

rygeprodukter udtaget i medfør af stk. 1.

§ 35 nyaffattes, således at det fremgår af

stk. 1,

at »Sikkerhedsstyrelsen kan, herunder ved

brug af skjult identitet, udtage tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter hos fabrikanter,

importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer og urtebaserede

rygeprodukter til brug for kontrollen efter § 32, stk. 1 og 2. Sikkerhedsstyrelsen kan foretage

udtagelsen uden betaling og mod kvittering, eller Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften

refunderet, hvis udtagelsen har nødvendiggjort en betaling.

Stk. 2. lyder »Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af

tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter udtaget i medfør af stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen

kan kræve omkostninger forbundet med en ekstern teknisk undersøgelse refunderet, hvis

undersøgelsen medfører, at der træffes afgørelse i medfør af §§ 36 og 37.«

Det foreslås i § 35, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen, som led i kontrollen med lovens krav, kan

gøre brug af en skjult identitet. Bestemmelsen gennemfører artikel 14, stk. 4, litra j, i

markedsovervågningsforordningen. Sikkerhedsstyrelsen har ikke tidligere haft mulighed for

at udtage produkter under skjult identitet.

Med skjult identitet menes situationer, hvor myndigheden køber et produkt uden at give

sig til kende eller identificere sig som kontrolmyndighed i forbindelse med købet.

Sikkerhedsstyrelsen kan skjule sin identitet på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske

ved at foretage køb af produkter i en medarbejders navn, ved brug af et særligt kreditkort

til formålet, ved opgivelse af en anden mailadresse end Sikkerhedsstyrelsens sædvanlige

eller ved at få sendt produktet til en anden adresse end Sikkerhedsstyrelsens officielle

postadresse. Der kan også være tale om en kombination af flere forskellige tiltag. Målet er,

at Sikkerhedsstyrelsen i købssituationen ligestilles med enhver anden aftager af det

pågældende produkt.

Ved anvendelse af skjult identitet i fysiske butikker vil den tilsynsførende kunne agere som

en almindelig kunde i butikken og vil således ikke påkalde sig særlig opmærksomhed. Dette

er især relevant i forhold til Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at opdage, hvorvidt der

eksempelvis sælges ulovlige produkter. Når en vare er udtaget til kontrol under skjult

Side 14

identitet, vil sagsbehandlingen fortsætte på samme måde som ved varer udtaget, hvor den

tilsynsførende har givet sig til kende ved udtagelsen.

Muligheden for at bruge skjult identitet har særlig relevans i nethandlen. I dag bestemmer

Sikkerhedsstyrelsen, hvilket produkt der udtages, når udtagningen foregår i en fysisk butik,

hvorimod webbutikken bestemmer, hvilket produkt der udtages i webbutikken. Med

forslaget kan Sikkerhedsstyrelsen gøre brug af skjult identitet og dermed sikre, at

Sikkerhedsstyrelsen ikke modtager særligt gode produkter, såkaldte

golden samples

eller

får besked om, at produktet er udsolgt, selvom det måske ikke er tilfældet.

Det foreslås desuden i stk. 1, 2. pkt., at udtagelsen kan foretages af Sikkerhedsstyrelsen

uden betaling og mod kvittering eller Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet,

hvis udtagelsen af produktet har nødvendiggjort en betaling.

Sikkerhedsstyrelsen har hele tiden kunne udtage produkter omfattet af lov om tobaksvarer

m.v. uden betaling og mod kvittering, men som noget nyt foreslås det, at

Sikkerhedsstyrelsen kan få udgifterne refunderet, hvis der har været tale om en betaling er

nødvendiggjort. Dette skyldes, at man med skjult identitet i nogle tilfælde vil gennemføre

et køb som led i kontrollen. Denne beføjelse svarer til de beføjelser, som

Sikkerhedsstyrelsen allerede har på en række andre produktområder ift. deres kontrol, jf.

lov om produkter og markedsovervågning.

Det foreslås, som noget nyt, i stk. 3., at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger

forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den, der, jf. §§ 36 og 37,

træffes afgørelse over for i forbindelse med undersøgelsen.

Bestemmelsen

fastsættes

overensstemmelse

med

artikel

markedsovervågningsforordningen, hvorefter markedsovervågningsmyndigheder kan

tillades at opkræve alle omkostninger ved deres aktiviteter fra den relevante

erhvervsdrivende for så vidt angår tilfælde af manglende overensstemmelse.

Bestemmelsen er desuden gennemført i lov om produkter og markedsovervågning på

Erhvervsministeriets område, hvor den skal bidrage til at sikre en højere regelefterlevelse

på tværs af produktområder. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er

hensigtsmæssigt, at det er kontrolmyndigheden, der som udgangspunkt afholder

omkostningerne til eksterne tekniske undersøgelser, der skønnes nødvendige for

vurderingen af, om der skal træffes foranstaltninger i relation til et produkt, der ikke er i

overensstemmelse med de gældende regler. Samtidig finder Erhvervsministeriet det

rimeligt, at omkostningerne kan kræves refunderet af den erhvervsdrivende i det tilfælde,

hvor et produkt ikke er i overensstemmelse med de gældende regler. Kontrolmyndighedens

omkostningsdækning kan således alene ske, når en erhvervsdrivende får meddelt et påbud

eller et forbud efter §§ 36 og 37. Dette er eksempelvis relevant for så vidt angår tyggetobak,

hvor der ligger et større testregime til grund for Sikkerhedsstyrelsens kontrol på området.

På den baggrund har Sundheds- og Ældreministeriets valgt at lægge sig op af

Erhvervsministeriets implementering af markedsovervågningsforordningens artikel 15.

Til nr. 3

Med den foreslåede § 38 a foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren af en

onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i

overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eller

forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Side 15

Bestemmelsen indebærer, at artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, i

markedsovervågningsforordningen gennemføres og svarer til § 17 i lov om produkter og

markedsovervågning. Efter bestemmelsen skal Sikkerhedsstyrelsen tillægges beføjelse til,

hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at påbyde

fjernelse af indhold fra en onlinegrænseflade, der henviser til produkter, som udgør en

alvorlig risiko, eller at påbyde, at en advarsel til brugerne udtrykkeligt vises, når de får

adgang til en onlinegrænseflade.

Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågningsforordningens præambel, at

fjernelse af indhold vedrørende produkter, der ikke overholder de gældende regler, ikke

bør berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF om

elektronisk handel. Ligeledes fremgår det bl.a. af betragtning 41 i

markedsovervågningsforordningens præambel, at i de tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig

og uoprettelig skade for brugerne på grund af manglende overensstemmelse, bør

markedsovervågningsmyndighederne kunne træffe foranstaltninger, når det er behørigt

begrundet og forholdsmæssigt, og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at

forhindre eller begrænse en sådan skade, herunder om nødvendigt ved at kræve fjernelse

af indhold fra onlinegrænsefladen eller visning af en advarsel. Derudover fremgår det, at

foranstaltningen bør træffes i overensstemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF.

På den baggrund følger det af artikel 2, stk. 4, at forordningen ikke berører anvendelsen af

artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF. Den foreslåede bestemmelse berører således ikke

anvendelsen af bestemmelserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF,

herunder bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejere af

onlinegrænseflader at ændre den måde et produkt markedsføres eller helt at fjerne et

produkt, der ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen tænkes også

anvendt af Sikkerhedsstyrelsen til at få omtale af produktet fjernet fra f.eks. blogs eller i

forbrugertests, ligesom det sikres, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejere at fjerne farlige

produkter, selv om det ikke er sælger, der ejer onlinegrænsefladen. Samtidig sikres det, at

Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde, at en advarsel skal vises til brugerne, når de benytter sig

af grænsefladen eksempelvis hvis et ulovligt produkt har været solgt fra

onlinegrænsefladen. I så fald vil kunderne modtage information om dette, når de besøger

webbutikken

eller

handelsplatformen.

Bestemmelsen

går

videre

end

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet den kan anvendes i

forbindelse med salg af produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, og således

ikke alene produkter, der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af forordningen. Dermed

tildeles Sikkerhedsstyrelsen en beføjelse, som skal gøre det lettere at håndhæve reglerne

online på samme vis, som det er tilfældet over for fysiske butikker.

Det er ikke muligt at fastslå endeligt, hvad en onlinegrænseflade er, da der hele tiden sker

udvikling inden for området. Umiddelbart er en onlinegrænseflade enhver form for

software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, der giver brugere

adgang til produkter eller indhold. I øjeblikket er det særligt hjemmesider og applikationer

til mobiltelefoner, tablets og computere, der bliver brugt i denne sammenhæng. Dette

formodes dog at ændre sig i takt med, at der kommer nye løsninger på markedet.

Sundheds- og Ældreministeriet implementerer dermed bestemmelsen, som

Erhvervsministeriet har gjort det for en række af de produkter, som ligger under

Erhvervsministeriets ressort, jf. lov om produkter og markedsovervågning.

Side 16

Med den foreslåede § 38 b foreslås det, at der kan ske blokering af en onlinegrænseflade,

hvis et påbud efter § 38 a ikke er efterkommet, eller onlinegrænsefladen gentagne gange

har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.

Bestemmelsen

gennemfører

artikel

14,

stk.

litra

nr.

markedsovervågningsforordningen. Efter bestemmelsen skal myndigheden tillægges

beføjelse til

–

hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, og

hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, ikke overholdes

–

at udbydere

af informationssamfundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænsefladen,

herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at gennemføre sådanne

foranstaltninger. Det fremgår bl.a. af betragtning 16 i markedsovervågningsforordningens

præambel, at fjernelse af indhold vedrørende produkter, der ikke overholder de gældende

regler, eller, hvis dette ikke er muligt, begrænsning af adgangen til sådanne produkter, der

tilbydes gennem deres tjenester, ikke bør berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2000/31/EF om elektronisk handel. Ligeledes fremgår det bl.a. af

betragtning 41 i markedsovervågningsforordningens præambel, at når en anmodning om

fjernelse af indhold eller visning af advarsel ikke imødekommes, bør den relevante

myndighed have beføjelse til at påbyde, at leverandører af informationssamfundstjenester

begrænser adgangen til onlinegrænsefladen, og derudover at foranstaltningen bør træffes

i overensstemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF. På den baggrund følger det af

artikel 2, stk. 4, at forordningen ikke berører anvendelsen af artikel 12-15 i direktiv

2000/31/EF. Den foreslåede bestemmelse berører således ikke anvendelsen af

bestemmelserne i e-handelsloven, som implementerer direktiv 2001/31/EF, herunder

bestemmelsen i § 16 om ansvarsfrihed for hostingtjenester.

Sikkerhedsstyrelsen skal kunne bringe manglende overensstemmelse til ophør hurtigt og

effektivt, når den erhvervsdrivende, der sælger et produkt, ikke samarbejder, skjuler sin

identitet eller flytter inden for EU eller til et tredjeland for at undgå håndhævelse. I de

tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for brugerne på grund af

manglende overensstemmelse, bør Sikkerhedsstyrelsen kunne træffe foranstaltninger, når

det er behørigt begrundet og proportionalt, og såfremt der ikke er nogen anden mulighed

for at forhindre eller begrænse faren for brugerne. Efter artikel 3, nr. 20, i

markedsovervågningsforordningen defineres et produkt, der udgør en alvorlig risiko, som

et produkt, der udgør en risiko, og for hvilket

—

på grundlag af en risikovurdering og under

hensyntagen til produktets normale og forventede anvendelse

—

en kombination af

sandsynligheden for, at en fare forårsager skade, og skadens sværhedsgrad anses for at

kræve hurtig indgriben fra markedsovervågningsmyndighederne, herunder tilfælde, hvor

virkningerne af risikoen ikke viser sig umiddelbart.

Når et påbud efter § 38 a ikke efterkommes, bør Sikkerhedsstyrelsen kunne foranledige, at

adgangen til en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor produktet udgør en alvorlig

risiko. Ydermere kan bestemmelsen anvendes, hvor en onlinegrænseflade gentagne gange

har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen kan

anvendes over for webbutikker og handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller

videreformidler kontakten mellem køber og sælger.

I relation til hjemmesider forstås der ved blokering en ordning, der er rettet mod danske

internetudbydere med henblik på direkte DNS-blokering fra udbyderens side af en

onlinegrænseflade med et produkt, der udgør en alvorlig risiko. DNS-blokering medfører, at

forsøg på at opnå adgang til blokerede onlinegrænseflader automatisk afvises af

internetudbyderen. Det forudsættes, at afvisningen vil være ledsaget af en tekst, hvoraf det

fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen har opnået rettens kendelse til at blokere den pågældende

onlinegrænseflade, og at eventuelle indsigelser kan rettes til

Side 17

Sikkerhedsstyrelsen. For danske hjemmesider, der slutter på .dk, kan blokeringen foretages

af webhostingudbyderen. Kravet om, at onlinegrænsefladen sælger eller formidler salget af

et produkt, der udgør en alvorlig risiko, indebærer, at der f.eks. sælges eller formidles et

produkt, der udgør en alvorlig risiko på eksempelvis en hjemmeside. Det afgørende er

således, at brugere kan få et fejlagtigt indtryk af, at et produkt ikke udgør en alvorlig risiko,

hvis dette er tilfældet. Omtale af et farligt produkt på en onlinegrænseflade kan ikke som

det eneste resultere i blokering af en onlinegrænseflade.

At onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg vil sige tilfælde, hvor

den erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har begået mindst to lignende forseelser

–

altså tre i alt. Der behøver ikke nødvendigvis være tale om identiske forseelser. Det

afgørende er derimod, at de er ensartede og at der er tale om produkter, der udgør en

alvorlig risiko. Det er ikke en forudsætning, at de tidligere forseelser har udløst en blokering

af onlinegrænsefladen eller har været til pådømmelse i det strafferetlige system. Der er

udelukkende tale om, at Sikkerhedsstyrelsen gentagne gange har truffet afgørelse om, at

den pågældende erhvervsdrivendes produkter har vist sig at udgøre en alvorlig risiko. I den

forbindelse går bestemmelsen videre end markedsovervågningsforordningen artikel 14, stk.

4, litra k, nr. 2.

De situationer, hvor virksomheden selv tager kontakt til Sikkerhedsstyrelsen, og således af

egen drift retter op på fejl, bør ikke indgå i vurderingen af gentagelse.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade

træffes af retten ved kendelse efter Sikkerhedsstyrelsens begæring. Imødekommes

Sikkerhedsstyrelsens anmodning om blokering, skal kendelsen indeholde oplysning om,

hvilken konkret onlinegrænseflade der kan blokeres. Kendelse om blokering træffes over

for den informationssamfundstjenesteudbyder, der er nærmest til at blokere for adgangen

til onlinegrænsefladen. For hjemmesider vil det typisk være en webhostingudbyder, hvis det

e da sk hje

eside ed et ”.dk-do æ e av ”. For e ude la dsk hje

eside

vil det

typisk være internetudbyderne, hvilket i så fald vil ske i form af en såkaldt DNS-blokering.

Retten kan træffe afgørelse om blokeringens varighed. Kendelser om blokering kan kæres

efter de almindelige betingelser i retsplejelovens kapitel 37.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give

parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig.

Den onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om blokering, har, som part, således

mulighed for at komme med sine bemærkninger, inden kendelsen om blokering træffes

over for onlinegrænsefladens udbyder.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at i kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen,

hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt. Sikkerhedsstyrelsen

forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig mod, dvs. af ejeren

(registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til at blokere.

Indeholder onlinegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan Sikkerhedsstyrelsen ikke

umiddelbart fremskaffe disse oplysninger på anden vis, kan underretning undlades.

Underretning af personer i udlandet vil ske efter de almindelige retshjælpsregler om

underretning til personer i andre lande.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at

bistå Sikkerhedsstyrelsen ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Det indebærer bl.a.,

at udbyderne skal iværksætte en blokering af adgangen til den onlinegrænseflade, som

Side 18

rettens kendelse vedrører. Sikkerhedsstyrelsen vil i praksis videreformidle rettens kendelse

til udbydere af informationssamfundstjenester, som derefter forestår den tekniske

gennemførelse af en blokering. Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås

enhver fysisk eller juridisk person, som leverer en informationssamfundstjeneste.

Definitionen omfatter alle fysiske og juridiske personer, som leverer tjenester, der er

nødvendige for, at en modtager kan få adgang til f.eks. internettet og kan søge efter og give

oplysninger på åbne netværk. Begrebet omfatter endvidere fysiske og juridiske personer,

der stiller tjenesteydelser og produkter til rådighed både gratis eller mod betaling på f.eks.

internettet. Der vil f.eks. være tale om internetleverandører, serverejere,

webhostingudbydere, applikationsudbydere og erhvervsdrivende, der udbyder

tjenesteydelser online. Det er hensigten med bestemmelsen at omfatte internetudbydere,

der udbyder internet til en bredere kreds af kunder. Det er dermed ikke hensigten at

omfatte virksomheder, der udbyder internet til en begrænset eller lukket kreds af personer,

herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutioner, boligforeninger eller lignende.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge udbydere af

informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,

som det påhviler udbydere at foretage. Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for

udbydere af informationssamfundstjenester i tilfælde, hvor den pågældende udbyder

–

på

trods af kontrolmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om blokering

–

ikke

iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside. Ved myndighedens kontrol af

produkter, kan der i de tilfælde, hvor en kendelse ikke efterkommes, være behov for, at

kontrolmyndigheden anvender tvangsbøder med henblik på, at kendelsen efterleves. Det

er en grundlæggende forudsætning for myndighedens kontrolvirksomhed, at rettens

kendelser efterkommes, og muligheden for at pålægge tvangsbøder anses som et effektivt

middel til at sikre, at dette sker. Tvangsbøderne vil skulle fastsættes som daglige bøder,

indtil den påtvungne handling efterkommes. Daglige tvangsbøder vil skulle gives for hver

kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og bøderne vil kunne forhøjes med skriftligt

varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat. Det almindelige

proportionalitetsprincip medfører bl.a., at tvangsbøden ikke må stå i misforhold til

undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af tvangsbøden skal tages hensyn til den

handlingspligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men

bødestørrelsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn. De daglige tvangsbøder vil kunne

pålægges fra en given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige tvangsbøder vil være,

at kontrolmyndigheden mindst 14 kalenderdage forinden underretter den handlingspligtige

om, at bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle indeholde oplysninger

om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold for en eventuel senere

forhøjelse af tvangsbøden. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med en uges skriftligt

varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke

opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede. Det

forudsættes i stk. 4, at såfremt Sikkerhedsstyrelsen bliver bekendt med, at grundlaget for

blokeringen ikke længere er til stede, skal Sikkerhedsstyrelsen hurtigst muligt foranledige,

at blokeringen fjernes. Ophævelsen kan ske på foranledning af den, som indgrebet retter

sig mod eller af Sikkerhedsstyrelsen. Da blokering af en hjemmeside er et vidtgående

indgreb, bør der være mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen, når grundlaget for

blokeringen ikke længere er til stede.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Sikkerhedsstyrelsen af egen drift eller på foranledning af den,

som indgrebet retter sig mod, skal træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen. For at

processen med at ophæve blokeringen kan forløbe så hurtigt som muligt og uden unødige

procestrin, foreslås det at gøre det muligt for Sikkerhedsstyrelsen at træffe

Side 19

afgørelse om, at blokeringen skal ophæves, det vil sige uden at domstolene skal træffe

kendelse om ophævelsen. Sikkerhedsstyrelsen har en forpligtelse til at følge op og vurdere,

om blokeringen skal opretholdes. Denne forpligtelse omfatter ikke en pligt til at følge op og

vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end hver sjette måned. Afgørelse om

ophævelse træffes, når det er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller den

erhvervsdrivende har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at

onlinegrænsefladen igen sælger eller formidler salg af produkter, der udgør en alvorlig

risiko.

I stk. 5, 1. pkt. foreslås det, at fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod,

anmodning om at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket

væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal Sikkerhedsstyrelsen, hvis

blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for

retten. I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant, der vil kunne fremsætte

den nævnte anmodning. Hjemlen forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indholdet på

hjemmesiden er ændret væsentligt, men hvor Sikkerhedsstyrelsen ikke anser denne

ændring for at være af en sådan art, at blokeringen skal ophæves som følge af

bestemmelsen i stk. 4. I disse situationer kan onlinegrænsefladerne få spørgsmålet indbragt

for retten. Det foreslås i 2.pkt., at retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes.

Der indsættes således en hjemmel til løbende domstolskontrol. Sagen skal indbringes for

den ret, der har truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside. Kendelsen

vil kunne kæres efter de almindelige regler herom. Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at tages en

anmodning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder

fra kendelsens afsigelse. Hvis retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke skal ophæves,

kan onlinegrænsefladen ikke forlange spørgsmålet indbragt for retten på ny, før der er

forløbet 3 måneder. Bestemmelsen i stk. 4 skal dog fortsat overholdes i disse måneder. Det

vil derfor sige, at Sikkerhedsstyrelsen har pligt til at træffe afgørelse om ophævelse af

blokeringen, hvis onlinegrænsefladen godtgør, at betingelserne for blokeringen ikke

længere er til stede.

Sundheds- og Ældreministeriet implementerer dermed bestemmelsen, som

Erhvervsministeriet har gjort det for en række af de produkter, som ligger under

Erhvervsministeriets ressort, jf. lov om produkter og markedsovervågning.

Til nr. 4

Det foreslås, at der i

§ 45, stk. 1, nr. 9,

ændres »tobaksvarer, eller« til: »tobaksvarer,«. Der

er tale om en konsekvensændring som følge af indsættelsen af nr. 11 og 12.

Til nr. 5

Det foreslås, at der i

§ 45, stk. 1, nr. 10,

ændres »interoperabilitet.« til:

»interoperabilitet,«. Der er således tale om en konsekvensændringer som følge af

indsættelsen af nr. 11 og 12.

Til nr. 6

Det følger af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10,

§ 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, § 28, stk. 2, eller

Side 20

§ 30, stk. 1, 2) undlader at efterkomme anmeldelsespligten i § 26, stk. 1, 3) undlader at

efterkomme registreringspligten i § 23, stk. 1, 4) overtræder et forbud meddelt efter §§ 36

eller 37, 5) undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i §

3, stk. 1, § 5, stk. 2, § 7, § 28, stk. 1, § 32, stk. 3-5, eller § 38, 6) overtræder bestemmelserne

om den økonomiske aktørs forpligtelser, jf. artikel 5, 10, 11 og 13, artikel 21, nr. 5 og 6, eller

artikel 22, 23 eller 32-34 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15.

december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for

tobaksvarer, 7) overtræder bestemmelserne om fabrikanters og importørers forpligtelser,

jf. artikel 6-8, artikel 12, nr. 2, artikel 18, artikel 21, nr. 1, 2 og 4, eller artikel 26, nr. 1-5, i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om

tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer, 8)

overtræder bestemmelserne om den økonomiske aktørs og operatører af første

detailsalgssteds forpligtelser, jf. artikel 14 eller artikel 16, nr. 2, i Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder for

oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer, 9) overtræder bestemmelserne

om den økonomiske aktørs bortset fra fabrikanters og importørers forpligtelser, jf. artikel

12, nr. 3, eller artikel 29, nr. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574

af 15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et

sporbarhedssystem for tobaksvarer, eller 10) overtræder bestemmelsen i artikel 36 i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om

tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer om

anvendelsen af sikre kommunikationsmidler og interoperabilitet.

Det foreslås, at der i

§ 45, stk. 1.

indsættes »11) undlader at give kontrolmyndigheden

adgang efter § 34, eller« hvorefter det gøres strafbart at undlade at give Sikkerhedsstyrelsen

adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter, hvor der kan findes produkter,

som er omfattet af den forslåede lovs anvendelsesområde. Strafbestemmelsen finder

anvendelse uanset, at kontrolmyndigheden efterfølgende rekvirerer politiets bistand, jf. §

34, stk. 1, og på den måde skaffer sig adgang. I situationer omfattet af § 10 i

retssikkerhedsloven, kan denne straffebestemmelse dog ikke bringes i anvendelse.

Hertil foreslås, at der i § 45,

stk. 1,

indsættes »12) undlader at udlevere et produkt til

markedsovervågning efter § 35, stk. 1.« hvorefter det kan straffes, hvis man undlader at

udlevere et produkt til markedsovervågning, jf. § 35. Dermed gøres det strafbart for den

erhvervsdrivende, som udgør et led i omsætningen af et produkt, hvis denne ikke

udleverer det produkt til kontrol, som Sikkerhedsstyrelsen har anmodet om udlevering af.

På samme måde som oplysningspligten, er selve produktet af betydning for, at

myndigheden kan udøve sine kontrolaktiviteter. Det er ofte meget væsentligt for

kontrolmyndighedens mulighed for hurtigt at kunne tage stilling til, om et produkt f.eks. er

farligt eller på anden måde ikke er overensstemmende med reglerne, at det ønskede

produkt stilles til rådighed uden unødig forsinkelse. Modtager kontrolmyndigheden ikke

de krævede produkter, kan det hindre myndigheden i at udøve effektiv kontrol. Det er

derfor nødvendigt, at tilsidesættelse af denne pligt kan straffes med bøde af hensyn til

den præventive effekt.

Til § 2

Til nr. 1.

Side 21

Det følger af § 21, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at for at tilvejebringe

oplysninger til brug for gennemførelse af kontrollen efter § 19, stk. 1, har

Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter til enhver tid mod behørig legitimation og uden

retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter hos fabrikanter,

importører, distributører og detailforhandlere af elektroniske cigaretter og

genopfyldningsbeholdere med nikotin. Politiet yder om nødvendigt Sikkerhedsstyrelsen

bistand hertil. Det foreslås, at i § 21, stk. 1, indsættes efter »lokaliteter«: »samt

transportmidler«.

Det følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra d og e, at

kontrolmyndigheden skal tillægges beføjelser til uden forudgående varsel at foretage

inspektion på stedet og fysisk kontrol af produkter, samt at få adgang til alle lokaler, arealer

eller transportmidler, som den erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv, sin

forretning, sit håndværk eller sit fag, for at identificere manglende overensstemmelse og

indhente dokumentation der fremstilles eller markedsføres her i landet.

Sikkerhedsstyrelsen har allerede beføjelserne i forhold til størstedelen af det forordningen

foreskriver, men får med bestemmelsen således også mulighed for at kontrollere i

transportmidler, hvis det findes nødvendigt for kontrollen.

Hertil bemærkes, at det kun er muligt for Sikkerhedsstyrelsen at anvende bestemmelsen til

at tilvejebringe oplysninger til brug for kontrollen. Det betyder, at bestemmelsen kan

anvendes med henblik på at konstatere, om produkter er i overensstemmelse med reglerne

eller en fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin lever op til deres forpligtelser.

Til nr. 2.

Det følger af § 22, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen uden

betaling og mod kvittering kan udtage elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

med nikotin hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere til brug for kontrollen efter § 19, stk. 1. Stk. 2.

Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse af elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin udtaget i medfør af stk. 1.

§ 22 nyaffattes,

således at det fremgår af stk. 1, at »Sikkerhedsstyrelsen kan, herunder ved

brug af skjult identitet, udtage elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med

nikotin hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere til brug for kontrollen efter § 19, stk. 1.

Sikkerhedsstyrelsen kan foretage udtagelsen uden betaling og mod kvittering, eller

Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen har nødvendiggjort en

betaling.«

Stk. 2. lyder »Sikkerhedsstyrelsen kan foretage eller få foretaget en teknisk undersøgelse

af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin udtaget i medfør af

stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen kan kræve omkostninger forbundet med en ekstern teknisk

undersøgelse refunderet, hvis undersøgelsen medfører, at der træffes afgørelse i medfør

af § 25, § 26 eller § 27, stk. 1.«

Det foreslås i § 22, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen son noget nyt, som led i kontrollen med

lovens krav, kan gøre brug af en skjult identitet. Bestemmelsen gennemfører artikel 14,

stk. 4, litra j, i markedsovervågningsforordningen. Sikkerhedsstyrelsen har ikke tidligere

haft mulighed for at udtage produkter under skjult identitet.

Side 22