Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Til alle høringsparter på vedlagte liste
Dato: 23-12-2020
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDPE
Sagsnr.: 2010999
Dok. nr.: 1514577
Høring: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.
(implementering af markedsovervågningsforordningen)
Hermed sendes vedlagte udkast til forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer
m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. (Implementering af markedsovervågnings-
forordningen) i høring.
Markedsovervågningsforordningen fastsætter reglerne om markedsovervågning og
produktoverensstemmelse på EU-niveau for en række produkter, herunder
produkter, der reguleres i Tobaksvaredirektivet. Markedsovervågningsforordningen
finder direkte anvendelse i Danmark, men den indeholder bestemmelser om
beføjelser, som de nationale myndigheder skal have, og de skal implementeres via
ændringer i national lovgivning inden 16. juli 2021.
Hovedpunkterne i lovforslaget er:
Det foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen kan udtage produkter til kontrol ved brug af
skjult identitet. Dette gælder både i fysiske butikker og online. Afledt heraf foreslås
det, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgifterne refunderet, hvis udtagelsen har
nødvendiggjort en betaling.
Hertil foreslås, at Sikkerhedsstyrelsen tillægges beføjelse til at påbyde ejeren af en
onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke
er i overensstemmelse med reglerne eller som udgør en alvorlig risiko. Der gives des-
uden mulighed for at pålægge tvangsbøder til informationssamfundstjenester med
henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage.
Det foreslås desuden, at Sikkerhedsstyrelsen kan viderefakturerer omkostninger for-
bundet med eksterne tekniske undersøgelse, hvis der træffes afgørelse over for den
undersøgte i forbindelse med undersøgelsen. Dette sker ud fra en overvejelse om, at
det er rimeligt, at omkostningerne kan kræves refunderet i det tilfælde, hvor et pro-
dukt ikke er i overensstemmelse med de gældende regler.
Afslutningsvis foreslås det, at det gøres strafbart med bøde, hvis man undlader at
give kontrolmyndigheden adgang til lokaler m.v., som der er behov for i forhold til
kontrollen, eller hvis man undlader at udlevere et produkt til markedsovervågning.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget i februar 2021.
Denne høring er sendt ud til en række relevante offentlige og private høringsparter
for at sikre en så bred dialog som muligt om lovforslagets hovedpunkter.
Da lovgivningen bl.a. retter sig mod tobaksproducenter, og der kan være elementer i