Min specielle interesse for smerte syndromer stammer fra min tid som lægekonsulent i en række
jyske kommuner, hvor jeg havde fuld beskæftigelse som sådan fra 2001 til 2006. I den periode
var der ca. 10.000 sager over mit bord, og ca. halvdelen af disse havde diagnoser, som det
etablerede system ikke havde noget tilbud til udover mere eller mindre stærk medicin. Det måtte
kunne gøres bedre. Det førte til, at jeg dannede et udgående team, der behandlede patienter med
kroniske smerer i deres eget hjem i stedet for at tvinge dem ud på rejser, som de dårligt tåler.
Først var det RCT-Mobil, og siden Klinikken Livet, som behandlede i hjemmet hos patienterne.
Jeg og mit team opnåede at bringe 63% af vores patienter tilbage til arbejdsmarkedet, som var
mere end dobbelt så mange som tilsvarende offentlige klinikker kunne opnå. Denne erfaring blev
beskrevet i artiklen
”A
Novel and Effective Treatment Modality for Medically Unexplained
Symptoms” forfattet af undertegnede, Prof. Evelyne de Leeuw og Prof. David O. Carpenter. Den
udkom i Journal of Pain Management i Januar, 2009.
Det førte til nogle foredrag, blandt andet en konference i London i 2012, hvor jeg var hovedtaler
med et foredrag om:
”The
Hidden Cost of Chronic Pain and What We Can Do About It.”
Umiddelbart efter mit indlæg kom James Carrol, leder af Thor Laser i Storbritannien, på podiet,
og fortalte om low level laser terapi (LLLT) og hvilke resultater, man kunne opnå. Jeg var dybt
imponeret og meget forbavset over, at denne virksomme behandlingsmetode var mig ubekendt
før dette øjeblik. Jeg henvendte mig til James Carrol umiddelbart efter hans indlæg, og han
indbød mig til at komme i hans virksomhed og deltage i et kursus i LLLT. Umiddelbart efter
dette kursus bestilte jeg firmaets apparat, navnlig LX2 (figur 1) som er det bedst dokumenterede
laser apparat på markedet og som har EU godkendelse. Klinikken har haft svært ved at få
budskabet ud trods forbløffende gode resultater. Imidlertid skete det i 2015, at et populært dansk
ugeblad blev opmærksom på klinikken og bragte historien om en patient, der led af følger efter
hjernerystelse i en sådan grad, at han alvorligt havde overvejet selvmord. Artiklen gav en kraftig
forøgelse af patienttilgangen, men langt flere kan have gavn af behandlingen, hvis flere er
opmærksomme på, at metoden findes.
Whiplash syndrom er en meget dårlig defineret sygdom. Der er mange myter omkring
syndromet. I Sibirien findes den ikke, siger de. I Norge anerkendes kun muligheden for
whiplash, hvis der er en relativ fart på mindst 30 km/t ved sammenstødet. Vi ved, at langt fra
alle, der har et relevant trauma, som fører til whiplash syndromet, får det. Faktisk er det kun et
sted mellem 10% og 20% af de, der kommer ud for et whiplash udløsende trauma, der får
synptomerne. Ingen ved hvorfor. Nogen mener, psyken er afgørende, andre mener, at
barndomsoplevelser kan betinge det. Jeg mener, at det er ligegyldigt, hvad der betinger det;
–
de,
der lider af det, har alle et ret ensartet klinisk billede. De har alle en nakke med spændinger og
myoser i 4-5 af nakkens muskler, som har navne som scalenius anterior, scalenius medius,
scalenius posterior, platysma og trapezius. Sternocleidomastoideus er ikke sjældent indblandet,
men hovedsagelig er det de bagerste muskler, der er spændte. Det er ikke kun whiplash traumer,
der giver sådanne spændinger. Andre årsager er følger efter hjernerystelse, andre hovedtraumer
og ikke mindst ren stress, hvad end det er på arbejdspladsen eller det er forårsaget af personlige
problemer i privatlivet. Jeg er ikke alene om at dokumentere dette. Andre forskere har også
beskrevet indblanding af spændte nakkemuskler som årsag til et symptomkompleks, der omfatter
en varierende forekomst af hovedpine, svimmelhed, kvalme, synsforstyrrelser, forstyrret