Finansudvalget 2019-20
L 206 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Finansudvalg
Dato: 28-09-2020
Enhed: KOK
Sagsbeh.: DEPASTO
Sagsnr.: 2012390
Dok. nr.: 1370842
Folketingets Finansudvalg har den 4. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 3
til sundheds- og ældreministeren om L 206
(forslag om finanslov for finansåret 2021)
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvorfor
gennemfører regeringen besparelser på de ældres frie valg i
finanslovsforslaget i en tid, hvor regeringen burde arbejde for større valgfrihed og
selvbestemmelse på ældreområdet?”
Svar på spørgsmål nr. 3:
Det er meget vigtigt for regeringen, at ældre borgere modtager en værdig ældrepleje
med en høj grad af selvbestemmelse, hvilket også er afspejlet i finanslovforslaget,
hvor der er lagt op til at afsætte 400 mio. kr. over de næste to år til at løfte kvaliteten
og kompetencerne i ældreplejen.
Det er samtidig Sundheds- og Ældreministeriets intention at udmønte den samlede
besparelse på konsulenter ved nedbringelse af konsulentforbruget. Sundhedsstyrel-
sens andel af besparelsen udgør 5,8 mio. kr. i 2020, 6,9 mio. kr. i 2021, 7,1 mio. kr. i
2022, 7,3 mio. kr. i 2023 og 7,5 mio. kr. i 2024.
Sundhedsstyrelsen har som en del af den samlede konsulentreduktion udmøntet en
besparelse på 2,6 mio. kr. i 2021 på forsøgsordning med styrket frit valg på ældreom-
rådet, og besparelsen er udmøntet på aktiviteten forsøg med frit valg på ældreområ-
det, herunder forsøgsprojekter på fritvalgsbeviser på madservice.
Det betyder ikke, at regeringen afskaffer det frie valg på ældreområdet, fjerner æl-
dres rettigheder, eller at regeringen ikke ønsker at styrke borgernes selvbestem-
melse, som vel og mærke også handler om meget andet end frit valg.
Årsagen til den foreslåede besparelse er, at antallet af kommuner, som har udvist in-
teresse for at deltage i projektet, har vist sig markant lavere end forventet. Oprinde-
ligt forventede Sundhedsstyrelsen, at 10-12 kommuner ville deltage i projektet, men
kun 2 kommuner valgte at ansøge om midler fra projektet. Det har betydet, at udgif-
ten til kommunernes aktiviteter, fx frikøb af medarbejdere er blevet reduceret væ-
sentligt, ligesom der i øvrigt er sket en tilpasning af projektet, herunder at der ikke af-
sættes midler til udvikling af IT-understøttelse i forhold til tilvejebringelsen af et mere
brugervenligt fritvalgsbevis på madservice.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Gertrud Rex Baungaard