Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 19
Offentligt
Bilag 1
Baggrund for ændringsforslag af Sundhedslovens §83
Af: Den Lille Jordemoder
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0002.png
Ændringsforslag af Sundhedslovens §83
Baggrunden for ændringsforslaget er som følgende.
I Danmark er det ved lov angivet, at en gravid har ret til at føde på det sted kvinden ønsker, og at fødslen
skal bistås af en jordemoder, ligegyldig om denne fødsel foregår på eller uden for et sygehus.
1
Ydermere
fastslås det af Sundhedsstyrelsen,
at ”ra
er e for fødsel på e fødekli ik ude for s gehus kan
fagligt
ligestilles ed hje
efødsler”
2
. I Danmark kan kvinder således vælge at føde på sygehus, hjemme eller på
fødeklinik. På nuværende tidspunkt er fødsel på en jordemoderledet fødeklinik forbundet med
brugerbetaling. Siden 2013 har det dog været muligt for gravide i Region Sjælland at føde på privat
fødeklinik betalt af regionen. Dette er ikke i harmoni med vores statsministers plan fra 2018
3
om at give
nærheden tilbage, som bekræftes i Socialdemokraten
”at Da ark er for lille til at have
store
forskelle”
4
samt, at man i Danmark antageligt har let og lige adgang til sundhed i hele landet.
5
Dette skaber en
divergens og en uligevægt i kvinders autonomi samt en skævvridning af lige ret til sundhed, særligt i
henhold til Sundhedslovens §2. Derfor er en ændring af Sundhedsloven §83 nødvendig, da dette vil
muliggøre lighed for loven for alle gravide i Danmark.
De so ialde okratiske regeri g aserer deres su dhedspolitik på ”tid til o sorg”.
6
De
”ø sker et
su dhedsvæse , der sætter e esket før s ste et, og hvor der er tid til o sorg.”
7
Dog er dette ikke
tilfældet for mange gravide, som møder rigide systemer og travle jordemødre.
8
Regeringen sætter desuden
fokus på, at et sundhedsvæsen med tid til omsorg er et sundhedsvæsen, hvor
der er ”e trøste de ar o
skulderen, et knus og en hånd at holde i. Det er at føle sig sikker på,
a er i tr gge hæ der.”
Desværre har
mange gravide langt til en fødeafdeling, de møder ikke en kendt jordemoder og oplever et sygehusvæsen,
hvor de sendes hjem tidligere, end hvad de er trygge ved.
9
Den trøstende arm om skulderen oplever de ikke
altid, og de får ikke den omsorg, som de i nogle tilfælde har brug for. Det er tid til forandring og en
tilbagevenden til de trygge rammer, som sikrede Danmark den fine topplacering indenfor for svangre-
omsorg. Netop dette emne blev taget op i Sundheds- og Ældreministeriet i 2018, hvor de fastslår, at
tryghed er Alfa og Omega samt at
”det stige de fødselstal
giver anledning til overvejelser om
orga iseri ge af o rådet.”
10
Danmarks Statistik, Sundhedsstyrelsen og Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser fastslår alle,
at vi i de kommende år vil se en stigning i antallet af fødsler
11 12
”i takt ed,
de store fødselsårgange fra
Sundhedsloven §83
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
3
Mette Frederikse ”Nærhede til age” So ialde okratiet,
, s.
4
Ni olai Wa
e ”So ialde okrate ” So ialde okrate , ju i
, s.
5
Sundhedsloven §2
6
Socialdemokratiet, https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/sundhedspolitik/, set 07.08.2020
7
Socialdemokratiet, https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/sundhedspolitik/, set 07.08.2020
8
Meyer
or ”ra t af travlhede . Beret i g fra jorde odere og de føde de”
, Frederik Ale a der Vordi g
”Pressede jorde ødre fl gter fra det offe tlige” TV Lorr
. .
, Si e Ba h Jako se ”Rød alar på
hospitaler e” BT, . .
Ha e Da ”Jorde ødre
e står af
– fødekli ikker e gør sit o e a k” Liv og Me esker, . .
Maria Jeppese ”Privat jorde oder: Jeg å afvise gravide hver dag” avise .dk, . .
Jako Herski ”Fro t eret i g fra s gehuse e: Vi går græde de hje ” Ra ders A tsavis, .
0.2017
9
Lasse Die k a ”Fart på fødega ge : Førstega gsføde de skal hje efter
-
ti er på s gehus” Tv Østj lla d,
29.01.2019
10
Sundheds-
og Ældre i isteriet ’E god og sikker start på livet’
, s.
11
LUP ’Føde de’
, s.
12
Danmarks Statistik
”Befolk i ge s Udvikli g”
, s.
2
1
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0003.png
’er e selv får ør .”
13
Det vurderes, at vi indenfor de næste ti år vil se op mod 72.000 fødsler årligt
mod 61.273 i 2018.
14
Endvidere bliver det bemærket af Sundhedsstyrelsen i høringsudkastet til
Anbefalinger til organiseringen af fødeområdet fra 2020, at der hos de gravide ses et stigende ønske om
varierede muligheder for valg af fødested,
15
hvilket bekræftes i Sundheds- og Ældreministeriets rapport fra
2018 om en god og sikker start på livet.
16
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen,
at der ”eta leres e fælles
faglig ramme for organiseringen
af fødeo rådet og de forskellige fødetil ud i Da ark. ”
17
Dette er direkte
i forlængelse af ønsket om at ensarte mulighederne for fødsel på private, jordemoderledet fødeklinikker
landet over. Det skal desuden pointeres, at der i høringsudkastet er taget højde for både faglige samt
organisatoriske indsigter i området.
I litteraturen, som danner grundlag for Sundhedsstyrelsens høringsudkast, er der inddraget en række
studier fra udlandet. Det er noteret, at alle forhold ikke kan direkte overføres til danske forhold. Dog er det
værd at bemærke, at der i Frankrig har været en lignede udvikling omkring ønsket om at føde under mere
hjemlige forhold, hvorfor der blev etableret et femårigt pilotprojekt, hvor kvinder med en ukompliceret
graviditet og forventet ukompliceret fødsel kunne føde på en privat jordemoderledet fødeklinik uden
egenbetaling landet over.
18
Efter projektets afslutning blev ordningen gjort permanent. Gennem den
franske nationale lovgivning er det desuden specificeret, at fødeklinikkerne skal være ledet af en uddannet
jordemoder,
19
de fremsatte krav om klinikkernes virke
20
er sammenlignelige med de opstillede krav mellem
Region Sjælland og private udbud
21
og i samspil med Sundhedsstyrelsens ønske om en national fælles faglig
ramme danner dette yderligere grundlag for, at et samarbejde mellem regioner og jordemoderledet
fødeklinikker uden for sygehusene i Danmark ikke bare er muligt, men også et positivt tilvalg for de gravide.
”Omkring
hver tredje førstegangsfødende og hver tiende flergangsfødende kan forvente at blive overflyttet
til fødeafdeli g ved pla lagt hje
efødsel”
22
fastslår Sundhedsstyrelsen. Litteraturen tilslutter sig
desuden, at særligt flergangsfødende med en ukompliceret graviditet og forventet ukompliceret fødsel ikke
oplever forskel i forhold til planlagt fødested og risiko ved perinatale komplikationer ved barnet.
Sundhedsstyrelsen angiver ydermere, at
”de akutte og alvorlige
hændelser, der kan opstå i forbindelse med
e fødsel, er eget sjæld e.”
23
Til sammenligning viser studierne, som ligger til grund for høringsudkastet,
”at pla lagt fødsel på e fødeafdeli g er asso ieret ed e øget foreko st af i dgre u der fødslen
sa
e lig et ed e pla lagt fødsel ude for e fødeafdeli g.”
24
, hvilket understøttes af forskning på
området.
25
Dermed er sikkerheden for mor og barn ikke kompromitteret ved et fremtidigt samarbejde
mellem regionerne og private jordmoderledet fødeklinikker. I tilfælde af at overflytning er nødvendig, vil
akutberedskabet på nærmeste hospital blive benyttet. Dog vil dette ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller
Petersen ikke lide overlast, da den procentvise andel af overflytninger er lav. Derfor kan beslutningen om at
føde uden for sygehus træffes af de kvinder, som føler det mere trygt, og som efter visitation er egnet til en
sådan fødsel. Det er derved et positivt tilvalg fra den gravides side. Ved muligheden for medbestemmelse
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
15
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
16
Sundheds-
og Ældre i isteriet ’E god og sikker start på livet’
, s.
6 + 12
17
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
18
CNSF, https://www.cnsf.asso.fr/maisons-de-naissance-lexperience-est-concluante/, set d. 30.07.2020
19
Lov af 1 August 2015
20
Dekret nr. 2015-937 af 30. juli 2015 om betingelserne for eksperimentering af fødselscentre
21
Regio Sjælla d ’Evalueri g af forsøgsord i ge af private fødekli ikker i Regio Sjælla d’
22
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
23
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
24
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
25
Jensen et.
Al ’Qualit Asses e t of Ho e Births De ark’
, s.
-5
13
14
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0004.png
og en mere individuel tilrettelæggelse af den enkeltes fødselsforløb, højnes den gode fødselsoplevelse, som
efterstræbes ved enhver fødsel.
26 27
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at de gravide skal informeres grundigt om valg af fødested, samt hvad
det betyder at føde uden for en fødeafdeling, er indiskutable. Åben og transparent information om samtlige
forhold, fordele såvel som ulemper, skaber yderligere tryghed ved det endelig valg af fødested. Valget om
at føde på jordemoderledet fødeklinik uden for sygehuset skal være et positivt tilvalg, ikke et fravalg af
sygehusene. Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden kendt jordemoderordning, da dette skaber øget tryghed
ved den gravide.
28
Kendt jordemoderordning er en af hjørnestenene for den trygge og nærværende fødsel
på en privat jordemoderledet fødeklinik, hvorfor de gravide, der vælger at føde under sådanne rammer,
naturligvis vil føde under denne ordning. Således støttes også Sundhedsstyrelsens synspunkt om, at der ved
visitation af den gravide bør tages udgangspunkt i den gravides graviditet og paritet. Trygheden er altid
første prioritet.
Det er noteret, at der tidligere har eksisteret fødeklinikker på sygehusene, hvis formål var at skabe et trygt
og naturligt fødemiljø hvor kvinden og hendes partner var i fokus.
29
Baggrunden for oprettelsen af disse
fødeklinikker var ifølge Sundhedsstyrelsen en øget viden om betydningen af tid, ro og faglig kontinuitet for
fødslens forløb, et stigende antal fødsler i perioden samt et ønske om øget rekruttering af jordemødre.
30
Alle er elementer, vi ser i dagens Danmark. Sundhedsstyrelsen påpeger, at forskelle på fødeafdeling og
fødeklinik på sygehuset med tiden blev udlignet i form af personale, udseende og virke.
31
Ved en udvidelse
af statsstøttede tilbud med private jordemoderledet fødeklinikker uden for sygehusene sikres en mere
bæredygtig løsning, da personale ikke deles med sygehuset, samt klinikkernes udseende og virke er af
anderledes karakter. Erfaringen fra perioden med jordemoderledet fødeklinikker på sygehusene skal
naturligvis inddrages i den nærmere udformning af samarbejdet mellem regioner og private
jordemoderledet fødeklinikker.
Jordemødre er specialister i den forventede ukomplicerede fødsel. Ved at etablere et samarbejde mellem
regionerne og private jordemoderledet fødeklinikker uden for sygehusene, giver det yderligere mulighed
for de studerende at få stor erfaring inden for netop dette i den første del af deres studietid. Qua de
seneste års stigning af antallet af jordemødre
32
og med forårets aftale om et øget optag på flere studier
inkl. jordemoderstudiet,
33
kommer spørgsmålet om praktikpladser endnu engang frem. Ved oprettelsen af
et samarbejde og dermed oprettelsen af flere jordemoderledet fødeklinikker, bliver der åbnet op for flere
praktikpladser landet over. Dette vil yderligere bidrage til den høje kvalitet, vi allerede ser ved danske
jordemødre.
Yderligere skal ikke bare kvaliteten, men også trygheden sikres i ændringsforslaget, noget der ifølge
regeri ge ikke ka opgøres på et reg eark. ”De se este år har der desværre været e ær est li d tro
på, at alt kan effektiviseres og centraliseres. Men nærhed har en værdi, der sjældent kan gøres op i et
reg eark.”
34
Netop effektiviseringen af fødsler kan være problematisk. Det er ikke blot umuligt at forudsige,
hvor længe en fødsel varer, men en for stor effektivisering kan have konsekvenser for mor og barn. Vi
risikerer, at de gravide ikke får den hjælp og opmærksomhed, de har brug for. Dette oven i flere udsagn
26
27
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
12-13, 20-21
Sundheds-
og Ældre i isteriet ’E god og sikker start på livet’
, s.
28
Sundheds-
og Ældre i isteriet ’E god og sikker start på livet’
, s.
29
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
30
Sundhedsstyrelse
’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
31
Su dhedsst relse ’A efali ger til orga iseri ge af fødeo rådet’
, s.
46
32
Sundheds-
og Ældre i isteriet ’E god og sikker start på livet’
, s.
33
Uddannelses-
og Forsk i gs i isteriet ”Aftale o flere udda elsespladser på de videregåe de udda
af COVID-
”
, s.
34
Socialdemokratiet, https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/sundhedspolitik/, set 07.08.2020
elser i l set
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0005.png
om, at jordemødre løber alt for stærkt
35
, og ikke når at sætte sig ind i fødselsforløbet, kan give utilsigtede
konsekvenser og i yderste nødstilfælde komplikationer. Derfor henstiller vi til, at Sundhedslovens §83
ændres, således alle gravide i Danmark kan føde på jordmoderledet fødeklinik, da dette vil give alle gravide
lige muligheder. Dette er desuden en mulighed for at opfylde regeringens ønske om,
at ”der liver
mere tid
til tr ghed og o sorg”
36
samt en aktiv deltagelse i målsætninger af 2018 om fremtidssikringen af
fødeindsatsen.
37
Ved at udspecificere at fødeklinikker skal være jordemoderledet, sikres det, at
fødeklinikker ikke oprettes/tilbydes af personer, der ikke har uddannelse indenfor graviditet og fødsler,
hvorfor kvaliteten, der i dag er kendt fra jordemoderledet fødeklinikker, kan sikres for fremtiden.
Derfor foreslås følgende ændring:
Fra ”Regio srådet der fore gge de
helbredsundersøgelser hos en jordemoder, jordemoderhjælp ved
fødsel i hje
et.” til ” Regio srådet der fore gge de hel redsu dersøgelser hos e jorde oder,
jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet og ved fødsel på jordemoderledet fødeklinik uden for sygehus.”
Ved denne ændring sikres lighed i sundhed og en ensartet autonomi for de gravide kvinder over hele
landet.
35
Sundheds-
og Ældre i isteriet ’E god og sikker start på livet’
, s.
Se derudover kilderne fra fodnote 8 og 9
36
Socialdemokratiet, https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/sundhedspolitik/, set 07.08.2020
37
Sundheds-
og Ældre i isteriet ’E god og sikker start på livet’
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Bilag 2
Støtteerklæring fra Forældre og Fødsel
Af: Birgitte Halkjær Storgaard
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0007.png
15/10 2020
Let og lige adgang til private fødeklinikker i Danmark
Forældre og Fødsel fremsender hermed en støtteerklæring til, at alle gravide kvinder i Danmark kan
sikres let og lige adgang til private fødeklinikker uden egenbetaling.
Forældre og Fødsel har gennem de mange sidste år fulgt udviklingen i svangreomsorgen – og
selvom det er sikkert at føde i Danmark, har området store udfordringer. Der er flere gravide
kvinder med medicinske grundsygdomme og flere gravide kvinder udvikler graviditetssukkersyge.
Herudover har mange fødeafdelinger kapacitetsproblemer; ikke mindst fordi fødselstallet stiger,
men også fordi fødeafdelingerne skal løfte komplekse opgaver, som fx igangsættelse af flere
komplicerede fødsler (https://www.ucviden.dk/da/publications/f%C3%B8dselsstatistik-mipac-
2020-f%C3%B8dsler-i-danmark-1997-2017).
Herudover er Forældre og Fødsel vidende om, at fødselsforberedelsen mange steder i landet er
kraftigt beskåret. Nogle steder er der tilbud om fødselsforberedelse i store auditorier til trods for, at
dansk forskning har vist, at fødselsforberedelse i små hold kan øge kvindens reproduktive sundhed
og dermed har potentiale til at øge den nye families sundhed på både kortere og længere sigt.
Forældre og Fødsel har den sidste uge modtaget over 100 vidnesbyrd fra kvinder, der har oplevet
svigt i forbindelse med deres graviditet, fødsel og barsel. Vi ser ud af disse vidnesbyrd en klar
tendens til, at mange kvinder føler sig som en ubetydelig brik i systemet. Denne oplevelse af
ligegyldighed samt mangel på basal og kærlig omsorg virker nedbrydende på nye familier.
Livsudviklingen, der sker under graviditet, fødsel og barsel er præget af en sårbarhed, der fortjener,
at man møder empatiske sundhedsprofessionelle, som man gennem graviditeten har opbygget en
stærk relation til. Værdien af omsorg for nogen, der skal give omsorg, er et centralt og bærende,
men desværre overset element i svangreomsorgen.
Let og lige adgang til private fødeklinikker kan ikke løse alle svangreomsorgens komplekse
udfordringer, men vil i kraft af sin forankring i primær sektor og hermed sit borgernære væsen være
en del af en større løsning med mulighed for:
- deltagelse fødselsforberedelse i mindre hold
- at blive fulgt under graviditet af samme jordemoder
- at føde med jordemoder, man har opbygget en relation til under graviditeten
- større sandsynlighed for en spontan og ukompliceret fødsel med mindre bristninger og
mindre blødning efter fødslen.
- støtte til at få amningen til at fungere efter behov
- opfølgning og kærlig afrunding af forløbet
Forkvinde for Forældre og Fødsel Birgitte Halkjær Storgaard
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Bilag 3
FAQta-ark om hjemmefødsel
Af: Dansk Selskab for Almen Medicin
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0009.png
FAQta-ark om hjemmefødsel
Dette FAQta-ark er beregnet til oplysning og præsentation af den viden og erfaring, der
findes om hjemmefødsler. Det er således ikke en vejledning, som skal følges af den
praktiserende læge. Der er heller ikke forventning om, at den praktiserende læge skal
overtage opgaver fra jordemødre, der fortsat er dem, som i samarbejde med
obstetrikere skal visitere og informere kvinder, der ønsker at føde hjemme.
Der er øget fokus på, at fødsler kan foregå i eget hjem, og hjemmefødselstallet i Danmark
er stigende (fra 771 i 2012 til 2.050 i 2017 inklusive klinikfødsler).
Den praktiserende læge skal ved første svangreundersøgelse informere om
sundhedsvæsnets tilbud, herunder om valg af fødested, hvilket også inkluderer
muligheden for hjemmefødsel. Det er vigtigt at være fagligt opdateret, så fordele og
ulemper kan balanceres.
Dette FAQta-ark er tænkt som støtte for den praktiserende læge i kommunikationen med
disse kvinder/par. Jordemoderen står efterfølgende for uddybende information og grundig
visitation af kvinder, som vælger at føde hjemme, hvilket primært retter sig mod lav-risiko-
gravide: raske gravide uden tidligere fødselskomplikationer, som går spontant i fødsel til
tiden med ét barn i hovedstilling.
Evidens
Evidensen fra randomiserede studier giver hverken belæg for at anbefale planlagt
hospitalsfødsel eller planlagt hjemmefødsel (2). Observationelle studier tyder dog på, at
der for lav-risiko gravide er nogle fordele ved planlagt hjemmefødsel i forhold til planlagt
hospitalsfødsel.
Disse studier viser følgende:
•
•
•
•
•
•
•
Der er ikke signifikant forskel på den neonatale mortalitet, hverken for første- eller
flergangsfødende (2-4).
Der er signifikant færre komplikationer ved planlagte hjemmefødsler, fx færre store
blødninger og alvorlige bristninger (4-5).
Der er behov for signifikant færre interventioner ved planlagte hjemmefødsler, fx ve-
stimulation, operativ forløsning og kejsersnit (4-5).
Der er signifikant mindre behov for medicinsk smertelindring ved planlagte
hjemmefødsler (4).
Der er signifikant bedre etablering af amning ved planlagt hjemmefødsel (4).
Børnene har samme eller signifikant bedre Apgar-score, og indlæggelse på
neonatalafdeling er mindre (3-4), dog med forbehold for en vis risiko for bias.
Kvinder, der vælger at føde hjemme, angiver en større tilfredshed med
fødselsforløbet end kvinder, der vælger at føde på hospital (6).
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0010.png
•
Selv ved de sjældneste og mest livstruende hændelser for moderen, som fx
placentaløsning og blodtransfusion, har det ikke været muligt at påvise, at det er en
fordel med planlagt hospitalsfødsel (7).
Som ulemper i forhold til hjemmefødsel argumenteres der i faglige kredse for, at
hjemmefødsel indebærer potentielle risici, hvis det bliver nødvendigt med et hurtigt
indgreb, fx ved for tidlig løsning af moderkagen, fremfald af navlesnoren eller meget kraftig
blødning efter fødslen.
Disse tilstande er ekstremt sjældne (færre end 1 ud af 10.000), og litteraturen om dem er
ufuldstændig og mangelfuld (2). En sikker hjemmefødsel er desuden baseret på, at
fødslen er organiseret i et velfungerende sundhedsvæsen og dertil hørende infrastruktur
og logistik samt en erfaren og veluddannet jordemoder (5,9). Store, gode studier med
langtidsopfølgning savnes (5).
Boks 1
•
•
•
•
•
•
2-3 % føder hjemme, og antallet er stigende (10,11).
Fødsel i Danmark er generelt meget sikker for både mor og barn.
Det er jordemoderen, der visiterer til hjemmefødsel.
Velvisiteret, planlagt hjemmefødsel er lige så sikker som planlagt fødsel på hospital.
Hjemmefødsel er forbundet med færre obstetriske og neonatale indgreb end fødsel
på hospital.
De fleste overflytninger er ikke-akutte.
Fakta
I områder, der længe har haft en velfungerende hjemmefødselsordning, føder 10-12 %
hjemme (12,13).
De offentlige hjemmefødselsordninger i Danmark er organiseret lidt forskelligt. Nogle
hjemmefødselsjordemødre er tilknyttet et hospital, mens andre har selvstændig kontrakt
med regionen. Nogle områder har kendt-jordemoder-ordning hele vejen gennem
graviditet, fødsel og tidlig barsel, mens andre sender den vagthavende jordemoder ud til
den fødende kvinde.
Sandsynligheden for at blive overflyttet under fødslen afhænger primært af paritet og
lokale forhold (14,15): 30-40 % af førstegangsfødende overflyttes til hospitalet under eller
efter fødslen (14,16), de fleste pga. manglende fremgang (14). Tilsvarende overflyttes kun
6-8 % af flergangsfødende. I begge tilfælde er 2/3 af overflytningerne fredelige, og fødslen
afsluttes uden indgreb (14).
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0011.png
Forslag til spørgsmål til den gravide
•
•
•
•
•
•
Hvad er vigtigt for dig i forbindelse med din kommende fødsel?
Hvad glæder du dig til ved din kommende fødsel?
Har du særlige bekymringer mht. fødslen?
Har du hørt om hjemmefødsler?
Hvad kunne fordele og ulemper for dig være ved hjemmefødsel?
Hvad kunne fordele og ulemper for dig være ved hospitalsfødsel?
Ofte stillede spørgsmål til lægen
Er det lige så sikkert at føde hjemme som på hospitalet?
Ja (for gravide i lav-risiko-gruppen), når den gravide følger jordemoderens og evt. lægens
anbefalinger. Og da med færre komplikationer og færre indgreb.
Hvad hvis noget ikke går, som det skal under fødslen?
Så bliver man overflyttet til hospitalet af jordemoderen. I de fleste tilfælde sker det stille og
roligt. Indikationen for at overflytte sker ud fra at give den sikreste og bedste behandling til
den gravide. I enkelte tilfælde sker det dog med udrykning.
Hvad med det praktiske
–
udstyret og oprydningen?
Der kræves meget lidt, fx et strygebræt til jordemoderens sterile udstyr og evt. en
arkitektlampe. Et gammelt lagen over et stort stykke plastic kan bruges som underlag og
smides ud efter fødslen
–
så er alt hurtigt rent og pænt. Nogle steder leverer regionen en
hjemmefødselspakke med afdækning, handsker m.m.
Mange kvinder, der føder hjemme, har stor gavn af at bruge et (ofte lejet) badekar, hvilket
den gravide kan tale med jordemoderen om.
Boks 2
•
•
•
•
De fleste kvinder, der føder hjemme, har en rigtig god oplevelse.
Hjemmefødsel øger chancen for at føde spontant uden indgreb.
De fleste fødsler sker der, hvor de er planlagt.
Valg af fødested er ikke bindende. Den gravide kan ændre mening senere i
graviditeten.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0012.png
Andre betragtninger
Jura:
I Danmark har alle ret til at føde hjemme. Den praktiserende læge er indgangen til
sundhedsvæsnet, og ved første lægeundersøgelse skal kvinden introduceres til
sundhedsvæsenets tilbud til gravide, herunder muligheden for hjemmefødsel (18).
Økonomi:
En systematisk sammenfatning viser konsistent, at hjemmefødsler inklusive
eventuelle overflytninger ikke er dyrere end planlagte hospitalsfødsler (19).
Internationale erfaringer:
I Holland har hjemmefødsel i mange år været normen for sunde
og raske kvinder med ukomplicerede graviditeter. Halvdelen af den hollandske befolkning
er født hjemme (20).
Afstande:
Ud fra den sparsomme evidens, der foreligger på området, kan man ikke fraråde
hjemmefødsler, selv ved lang transporttid til hospitalet (21,22). Det er en særlig
problemstilling med hjemmefødsler i de egne af landet, hvor der er lang transporttid til
nærmeste hospital. Her kan/bør regionen have lavet særlige foranstaltninger, som man
bør søge specifik information om.
1. Ole Olsen, Forskningsenheden for Almen Praksis, København.
2. Christian Wegener Jørgensen, Lægerne Kirkebjerg, Brøndby.
3. Benedicte Lind Barfoed, Forskningsenheden for Almen Praksis, Odense.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Bilag 4
Spørgsmål til Sundheds- og Ældreministeren
Af: Kristian Pihl Lorentzen (V)
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0014.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1362147
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1583 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1583:
”Kan
ministeren bekræfte en forventning om stigning af antal fødsler fra nuværende
knap 62.000 til ca. 72.000 hen over de næste 10 år?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmo-
det om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Danmarks
Statistik laver opgørelser af befolkningsfremskrivelser, herunder frem-
skrivning af antal levendefødte. Denne angiver en forventning om, at der i år 2030 vil
blive født 71.497 levende fødte. Det skal bemærkes, at dette tal ikke svarer præcist til
antallet af fødsler, da nogen af disse vil være flerfoldsfødsler. Fremskrivningen af an-
tal levendefødte kan dog bruges som et estimat for forventet antal af fremtidige
fødsler.
Sundhedsstyrelsen har d. 21.august 2020 trukket data fra Danmarks Statistik. Disse
fremgår af tabellen nedenfor.”
Nøgletal Fremskrivning af befolkningens bevægelser efter bevægelsesart og tid
2020
2021 2022
2023 2024 2025
2026 2027
2028 2029 2030
2031 2032
2033 2034
2035 2036 2037
2038 2039
2040
Leven-
61311 62129 63085 64265 65828 67739 69521 70711 71300 71504 71497 71385 71218 71015 70775 70488 70145 69738 69268 68750 68207
defødte
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0015.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1362523
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1584 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1584:
”Er
ministeren enig med Sundhedsstyrelsen i, at en hjemmefødsel ikke behøver at fo-
regå på de føde des ege adresse? Der he vises til Su dhedsstyrelse , ”A befali -
ger til organisering af fødeo
rådet”,
, Da arks Statistik ”Befolk i ge s Udvik-
li g”,
8, side
, og LUP, ”Føde de”,
8, side .
Svar:
Regeringen ønsker at forbedre vilkårene for fødende. Der skal fokus på at styrke ind-
satsen på fødselsområdet, herunder at sikre en differentieret indsats, der tager afsæt
i den enkeltes behov.
Spørgsmålet henviser til udkast til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger til organi-
seringen af fødeområdet. Anbefalingerne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med
rådgivning fra en arbejdsgruppe bestående af faglige og administrative repræsentan-
ter fra regionerne og relevante faglige selskaber. Derudover hviler arbejdet på alle-
rede eksisterende anbefalinger, retningslinjer og specialevejledninger.
Jeg vil gøre opmærksom på, at anbefalingerne er i offentlig høring frem til den 28.
september 2020, hvorefter Sundhedsstyrelsen vil færdiggøre anbefalingerne. Der er
således tale om et udkast, der er til faglig diskussion.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0016.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1363530
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1585 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1585:
”Er
ministeren enig med Sundhedsstyrelsen i, at en fødsel på en jordemoderledet fø-
deklinik fagligt er at sidestille med en hjemmefødsel?
Svar:
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål 1584.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0017.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1363550
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1586 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1586:
”Er
ministeren enig med statsminister, Mette Frederiksens, plan fra 2018 omhand-
lende at give nærheden tilbage?"
Svar:
Det er en prioritet for regeringen, at kvaliteten og forebyggelsen i sundhedsvæsenet
styrkes og at forholdene for patienter, herunder vilkårene for fødende, forbedres. Jeg
er som sundheds- og ældreminister optaget af et sundhedsvæsen med mere lighed i
sundhed, nærhed, kvalitet og sammenhæng i behandlingen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0018.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1363803
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1587 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1587:
”Er
ministeren enig i, at man i Danmark skal have let og lige adgang til sundhed i hele
landet, jf. sundhedslovens §
2”
Svar:
Ulighed i sundhed er et af de vigtigste områder for regeringen, og for mig som sund-
heds- og ældreminister. Det er afgørende, at ulighed i sundhed ikke forstærkes i mø-
det med sundhedsvæsenet.
Jeg er derfor helt enig i sundhedslovens § 2, hvorefter sundhedsloven fastsætter kra-
vene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske,
dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for 1) let og lige adgang til
sundhedsvæsenet, 2) behandling af høj kvalitet, 3) sammenhæng mellem ydelserne,
4) valgfrihed, 5) let adgang til information, 6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og
7) kort ventetid på behandling.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0019.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1363889
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1588 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1588:
”Er
ministeren enig i, at sundhedslovens § 2 om valgfrihed bør opretholdes og derved
også bør gælde ved valg af fødested?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmo-
det om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Gravide
kvinder har i Danmark lovfæstet ret til selv at vælge fødested, samt hvilke
tilbud hun vil tage imod i forbindelse med fødslen. Ønsker kvinden hjemmefødsel,
skal regionen jf. sundhedslovens § 83 yde jordemoderhjælp til den gravide i hjemmet.
Sundhedsvæsenets indsats under fødslen er overordnet at sikre et trygt fødselsforløb
uanset, hvor og hvordan fødslen finder sted, herunder særligt at sikre, at mor og barn
kommer igennem fødslen med bedst mulig sundhedstilstand, at minimere komplika-
tioner under og efter fødslen samt at bidrage til en god fødselsoplevelse. Sundheds-
styrelsen anbefalinger til organiseringen af fødeområdet har til formål at sikre natio-
nale rammer, således at ovenstående kan efterleves. I anbefalingerne beskrives mål-
gruppe og visitationsprincipper for fødsler på fødeafdeling, fødeklink på sygehus,
hjemmefødsel og fødeklink uden for sygehus. Dette er sundhedsfaglige anbefalinger.
Valg af fødested vil i sidste ende altid være den gravides kvindes eget valg, hvilket
også understreges i Sundhedsstyrelsen høringsudkast af Anbefalinger til organiserin-
gen af fødeområdet.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0020.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364009
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1589 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1589:
”Er
ministeren enig i, at Socialdemokratiet ønsker et sundhedsvæsen, hvor menne-
sket sættes før systemet? Der henvises til Socialdemokratiet, Sundhedspolitik (set
7/8-20): https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/sundhedspolitik/”
Svar:
Det fremgår af det politiske forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Radikale Ven-
stre, SF og E hedsliste ”Retfærdig ret i g for Da ark”, at det vil være e prioritet i
en sundhedsaftale, at kvaliteten og forebyggelsen i sundhedsvæsenet styrkes, og at
forholdene for patienter, herunder vilkårene for fødende, forbedres.
Det fre går derudover af Socialde okratiets su dhedsudspil ”Tid til o sorg –
men-
esket før syste et”, at
Socialdemokratiet ønsker at indføre en mulighed for to da-
ges ophold på sygehus eller barselshotel for nybagte mødre. Så alle nybagte mødre
og deres nyfødte børn kan få en tryg og god start.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0021.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364013
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1590 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1590:
”Er
ministeren enig i, at man bør imødekomme de gravides stigende ønsker om varie-
rede uligheder for valg af fødested? Der he vises til Su dhedsstyrelse , ”A befali -
ger til organiseringen af
fødeo rådet”,
, side .
Svar:
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål 1584 og 1588.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0022.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364043
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1591 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1591:
”Er
ministeren enig i, at indgrebssekvensen ved en forventet ukompliceret fødsel er
større på e sygehusafdeli g e d på e fritståe de jorde oderledet fødekli ik?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmo-
det om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
har i 2019 foretaget en systematisk litteraturgennemgang vedrø-
rende valg af fødested og fødselsrelaterede komplikationer, herunder også indgreb
ved fødslen. En konklusion fra denne er, at der ved planlagt fødsel på fødeafdeling for
gravide med en ukompliceret graviditet og forventet ukompliceret fødsel er flere ind-
greb i fødslen som f.eks. igangsættelse, smertelindring ved rygmarvsbedøvelse, gene-
rel anæstesi, kejsersnit, klip i mellemkødet, og forløsning med sugekop, sammenlig-
net med planlagte fødsler uden for sygehus (dette er både hjemmefødsler og klinik
uden for sygehus).
Det er dog væsentligt at bemærke, at de fleste studier på fødeområdet, har design-
mæssige udfordringer, da det oftest ikke er muligt at lave kontrollerede lodtræk-
ningsforsøg ift. valg af fødested. Studierne er således observationelle studier, hvilket
gør, at gruppen af kvinder, der vælger at føde uden for sygehus ikke nødvendigvis er
sammenlignelige med gruppen af kvinder, der vælger at føde på sygehus. Kvinderne
kan afvige på væsentlige parametre, der også kan have betydning for indgrebsfre-
kvensen, og resultaterne kan derfor ikke nødvendigvis tilskrives valg af fødested.
Litteraturgennemgangen fremgår af bilag 3 i Sundhedsstyrelsen høringsudkast af An-
befalinger til
orga iseri g af fødeo rådet.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0023.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364050
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1592 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1592:
”Er
ministeren enig i, at sikkerheden for mor og barn ikke kompromitteres ved et
samarbejde med jordemoderledet fødeklinik? Der henvises til Sundhedsstyrelsen,
”A befali ger til orga iseri ge af fødeo rådet”,
, side 6.”
Svar:
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1584.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0024.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364267
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1593 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1593:
”Er
ministeren enig i, at det procentvise antal overflytninger, jf. spørgsmål 1592, er
lav, og derfor ikke belaster akutberedskabet på hospitalerne?”
Svar:
Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1584, jf. svar på spørgsmål
nr. 1592.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0025.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364283
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1594 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1594:
”Er
ministeren enig i, at hvis en gravid finder mere tryghed i at føde på en privat jor-
demoderledet fødeklinik, som er lig med større medbestemmelse og mere individuel
tilrettelæggelse af det enkelte fødselsforløb, højnes den gode fødselsoplevelse, som
efterstræbes ved enhver fødsel, at dette bør være en reel valgmulighed uanset hvor i
la det, de gravide er bosat? Der he vises til Su dhedsstyrelse , ”A befali ger til or-
ga iseri ge af fødeo rådet”
, side
-13 og 20-21, og Sundheds- og Ældremini-
steriet, ”E god og sikker start på livet”,
8, side .”
Svar:
Der henvises til min samtidige besvareles af spørgsmål nr. 1584.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0026.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364309
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1595 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1595:
”Er
ministeren enig i at i takt med, at der i 2020 er etableret flere studiepladser på
bl.a. jordemoderstudiet, at man med fordel kan samarbejde med private minisjorde-
moderledet fødeklinikker om praktikpladser? Der henvises til Uddannelses- og Forsk-
i gs i isteriet, ”Aftale o
flere uddannelsespladser på de videregående uddan-
nelse i lyset af COVID-
9”,
, side 4.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmo-
det om bidrag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som oplyser følgende:
”Jorde oderudda else er u derlagt udda elsesspe ifik di e sio eri g. Det i -
debærer, at institutionerne årligt kan ansøge om at forhøje dimensioneringen. Et krav
til forhøjet dimensionering er, at kommuner og regioner kan stille egnede praktik-
pladser til rådighed for uddannelsesinstitutionerne.
De ekstra uddannelsespladser, som blev etableret på jordemoderuddannelsen for
studieåret 2020/2021 som følge af forståelsen om flere studiepladser mellem rege-
ringen, KL og Danske Regioner den 3. juli 2020, er derfor med tilhørende praktikplad-
ser.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen for uddannelsen til professionsbachelor i
jordemoderkundskab §3, stk. 6, at den kliniske uddannelse (praktik) på jordemoder-
uddannelsen kan finde sted på regionale, kommunale og private institutioner samt
andre relevante institutioner. Det fremgår desuden af uddannelsesbekendtgørelsen,
at det er en forudsætning for godkendelse af det kliniske uddannelsessted, at der er
tilknyttet kliniske vejledere, der er jordemødre, og som har pædagogiske kvalifikatio-
ner svarende til en 1/6 diplomuddannelse.
Der er således ikke noget til hinder for, at jordemoderstuderende kan komme i klinisk
uddannelse i private fødeklinikker, såfremt de private fødeklinikker kan leve op til de
krav, der
liver stillet i udda elses eke dtgørelse for jorde oderudda else .”
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Jeg kan henholde mig til Uddannelses- og Forskningsministeriets oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0028.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364333
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1596 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1596:
”Er
ministeren enig i, at nærhed har en værdi, der sjældent kan gøres op i et regne-
ark? Der henvises til Socialdemokratiet, Sundhedspolitik (set 7/8-20):
https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/sundhedspolitik
Svar:
So det fre går af ”Aftale o regio er e øko o i for
”,
ønsker regeringen en
udvikling af vores fælles velfærd med fokus på nærhed, tillid og sund fornuft. Rege-
ringen vil derfor sammen med KL og Danske Regioner drøfte rammerne for det fælles
arbejde med nærhedsreformen samt konkrete tiltag og redskaber til at finde fremti-
dens velfærdsløsninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0029.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364333
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1597 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1597:
”Er
ministeren enig i, at jordemødre i dag løber alt for stærkt, hvilket kan resultere i
utilsigtede konsekvenser? Der henvises til Sundheds-
og Ældre i isteriet, ”E god og
sikker
start på livet”,
, side .
Svar:
Der bliver løbet stærkt på hospitalerne, også på landets fødegange. Regeringen er
derfor optaget af, ar der i de kommende år skal sikres mere sundhedspersonale.
Det fremgår af det politiske forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Radikale Ven-
stre, SF og E hedsliste ”Retfærdig ret i g for Da ark”, at det vil være e prioritet i
en sundhedsaftale, at der uddannes og ansættes mere sundhedsfagligt personale, og
at arbejdsforholdene forbedres, så der bliver mere tid til omsorg i sundhedsvæsenet.
Samtidig skal sikres, at medarbejderenes kompetencer udnyttes bedst muligt.
Med finanslovsaftalen for 2020 er der prioriteret 1,1 mia. kr. til sundheds- og ældre-
området. Det ligger i forlængelse af økonomiaftalerne, som løftede regionerne med
ca. 1,5 mia. kr. og kommunerne med 2,2 mia. kr. i forhold til udgangspunktet for
2020. Det er de største aftalte løft i flere år, og det lægger en solid bund under vel-
færden.
Regeringen har dermed taget fat på de store udfordringer med et sundhedsperso-
nale, der løber alt for stærkt. En del af den økonomiske prioritering er herunder mål-
rettet at sikre finansiering til, at der kan ansættes 1000 flere sygeplejersker, så vi får
mere tid til omsorg for patienterne. En Task Force har udarbejdet en afrapporterings-
rapport, hvor der peges på en række anbefalinger, der skal understøtte rekrutterin-
gen af social- og sundhedsmedarbejdere. Det er samtidig vigtigt at sikre lægedækning
i hele landet. Vi har allerede med økonomiaftalen med regionerne taget initiativ til at
uddanne 100 ekstra læger i almen medicin, så vi får flere alment praktiserende læger
til gavn for borgerne.
./.
Herudover henvises der til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1595 om flere
studiepladser på jordemoderstudiet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0030.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364711
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1598 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1598:
”Er
ministeren enig i, at fødeafdelinger kan blive for store og derved miste noget af
den essentielle nærhed, der er med til at øge sandsynligheden for ukompliceret fød-
selsforløb?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmo-
det om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Det
er Sundhedsstyrelsen vurdering, at det er vanskeligt at fastlægge den optimale
størrelse på en fødeafdeling, og at både store og små fødeafdelinger kan have fordele
og ulemper. Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at der generelt set er en sammenhæng
mellem kvalitet, sundhedsfaglig rutine, erfaring og volumen på både individ-, enheds-
og sygehusniveau, og at tilstrækkeligt volumen derfor en vigtig faktor for at kunne
opretholde kompetencer, særligt i relation til varetagelse af specialfunktioner. Der
findes imidlertid ikke evidens, som klarlægger det mest hensigtsmæssige befolknings-
grundlag for en fødeafdeling, herunder et evt. optimalt antal af fødsler.
Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at det ikke i sig selv er størrelsen på en fødeaf-
deling, der er vigtig for fødselsforløbet, men dét, at der uanset størrelse er tilstrække-
lig normering af sundhedsfaglige personelle, herunder både jordemødre, speciallæ-
ger inden for forskellige relevante specialer, social- og sundhedsassistenter m.v. Nor-
meringen og tilstedeværelsen af kompetencer bør afstemmes i forhold til det aktuelle
fødselsvolumen, beredskabsbehov og kompleksiteten hos de gravide og fødende.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0031.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364714
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1599 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1599:
”Er
ministeren enig i, at private jordemoderklinikker skal være jordemoderledet for at
sikre høj faglig standard?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmo-
det om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
har ikke nogle sundhedsfaglige anbefalinger i forhold til, hvilken
uddannelsesbaggrund ledere af private jordemoderklinikker bør have.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0032.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364724
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1600 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1600:
”Er
ministeren enig i, at
su dhedslove s § 83 bør æ dres Fra ”Regio srådet yder fo-
rebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder og jordemoderhjælp ved fød-
sel i hje
et.” til: ”Regio srådet yder forebygge de helbredsu dersøgelser hos e
jordemoder, jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet og ved fødsel på jordemoderle-
det fødekli ik ude for sygehus.”?
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmo-
det om bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Nogle regio er, heru der Regio Sjælland,
har et regionalt finansieret tilbud om at
føde på en privat fødeklinik som en del af deres samlede fødetilbud. Det er op til den
enkelte region, om de vælger at organisere sig med private fødeklinikker uden for sy-
gehus, som en del at deres samlede fødetilbud. Vælger regionen dette, er det Sund-
hedsstyrelsens vurdering, at der er en række både faglige og organisatoriske op-
mærksomhedspunkter forbundet med private fødeklinikker uden for sygehus.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at rammerne for fødsel på en fødeklinik uden for syge-
hus fagligt skal ligestilles med hjemmefødsler i forhold til bl.a. muligheder for læge-
faglig assistance, samt muligheder for smertelindring og indgreb. Vælger regionerne
at indgå aftaler med private fødeklinikker som en del af regionens samlede fødetil-
bud, bør det sikres, at fødeklinikkerne følger de regionale retningslinjer i forhold til
visitation og overflytning, og det bør sikres, at klinikkerne har den nødvendige kvali-
tet. Der bør derfor etableres et tæt og formaliseret samarbejde med alle relevante
parter, hvilket også kan sikre sammenhængende forløb samt en sikker overflytning.
Private fødeklinikker, der ikke er en del af en regions samlede fødetilbud, bør således
anbefales at følge regionernes retningslinjer for visitation, kvalitet og overflytninger
sådan, at regionerne sikrer en ensartet kvalitet i deres fødetilbud.
Regionerne bør endvidere ved overvejelser om indførelse af regional brug af private
fødeklinikker uden for sygehus, inddrage en vurdering af fødeklinikkens geografiske
placering i forhold til nærmeste fødeafdeling, hvis der opstår behov for akut overflyt-
ning. Dertil gælder generelt set, at hvor der etableres fødetilbud, som hidtil ikke har
været en del af det regionale tilbud, bør der ske opfølgning og erfaringsopsamling for
at sikre, at tilbuddet har samme kvalitet som de allerede eksisterende fødetilbud.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Desuden bør regionerne sikre sig, at de gravide er informeret om, at fødsler på klinik-
kerne uden for sygehus kan sidestilles med hjemmefødsler i forhold til behovet for
overflytning ved behov for lægefaglig assistance, herunder smertelindring med epidu-
ralblokade, manglende fremgang og sjældne men alvorlige komplikationer. Der bør
foreligge en klar ansvarsfordeling i forhold til, hvem der har ansvaret for, at de gra-
vide i for eres og bliver beke dt ed kli ikker es uligheder.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0034.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-09-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2011208
Dok. nr.: 1364724
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 1601 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1601:
”Er
ministeren enig i, at en sådan ændring, jf. spørgsmål 1600, vil sikre lighed i sund-
heds og en ensartet autonomi for de gravide kvinder over hele landet?”
Svar:
Der henvises til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1600.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Bilag 5
Jordemødre står af
–
fødeklinikken gør comeback
Af: Hanne Dam
Offentliggjort i POV International d. 24.09.2018
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0036.png
Jordemødre står af –
fødeklinikken gør
comeback
Publiceret 24/09/2018 i Liv & Menneskeraf
Hanne Dam
FØDSLER
–
Jordemødre er trætte af at brænde inde med deres faglighed på
store, lægestyrede hospitaler og forlader i stigende grad det offentlige
sundhedssystem. Flere jordemødre i hovedstadsområdet er begyndt for sig
selv på mindre private fødeklinikker og fra næste år vil jordemødre også
kunne arbejde med klinikfødsler på de store fødesteder i hovedstadsområdet.
Jordemødrenes bevægelse sker i samklang med de fødendes behov for en
fødsel, der
ikke er ”hospitaliseret”,
skriver Hanne Dam, som har interviewet
jordemødre, læger og en tidligere formand for Etisk Råd.
Som følge af det pres stadig strammere normeringer og en voksende regelstyring på
hospitalerne rammer sundhedspersonalet med, er erfarne jordemødre i stigende grad
begyndt at vinke farvel til fødegangen. De finder nu nye veje.
De er trætte af ikke at måtte ”tænke selv” og som i gamle dage arbejde ud fra deres egen
kliniske vurdering.
De er trætte af ikke at have tid nok til at gennemføre de spontane, vaginale fødsler, de er
uddannet til, og af at få smadret deres eget familieliv som følge af aften- og natarbejde.
Jordemødrene ønsker i dobbelt forstand et mere “bæredygtigt” jordemoderliv, hvor de kan
finde tilbage til deres oprindelige kompetencer, som mange oplever at have mistet i et
lægestyret hospitalssystem. Og hvor de i højere grad menneskeligt kan støtte hinanden i et
fag, der ikke bare hviler på håndværk, men i høj grad på overskud og personlighed.
Det fremgår af en lang række samtaler med jordemødre fra flere forskellige arbejdspladser.
Vi giver normalt alt til kvinderne. Her vil vi også give til
hinanden
“Vi skal løbe hurtigere og hurtigere på hospitalerne. Mængden af mennesker, du skal have
mellem hænderne, øges hele tiden. Efter to timer fra en fødsel skal du være klar til den
næste”.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
“Tempoet i dag er simpelthen for højt til, at man kan levere det nærvær, der skal få kvinden
til at føde. Deraf de mange indgreb”, siger jordemoder Suzanne Lerche om,
hvorfor
effektivitetskrav har fået hende til at forlade det offentlige sundhedssystem til fordel for
landets første kollektivt jordemoderledede, private fødeklinik, Roskilde Fødeklinik.
“Vi giver normalt alt til kvinderne. Her vil vi også give til hinanden”, siger hun.
Den nye tendens i faget, danskerne netop for andet år i træk i en undersøgelse fra
kommunikationsbureauet Radius har dømt til at være landets mest troværdige, er at gå
privat ved bl.a. at overtage eksisterende eller selv etablere private fødeklinikker, hvor
kvinder føder på samme måde som under en hjemmefødsel: uden teknologiske og
medicinske indgreb som ve-stimulering, epiduralblokade og sugekop.
For selvom flertallet af klinikchefer vil være enige med ledende overlæge Charlotte Wilken-
Jensen fra landets største fødested, Hvidovre Hospital (med 7.000 fødsler) når hun siger,
at ”vi gør alt for at få kvinden til at føde vaginalt, normalt, så barnet kommer den rigtige vej
ud,” er det ikke sådan, jordemødre generelt oplever deres hverdag på fødegangen.
Her monterer de eksempelvis ve-drop med kunstigt hormon på hver tredje
førstegangsfødende, sætter hver fjerde fødsel i gang med medicin ofte efterfulgt af ve-
stimulation og overlader hver femte gravide til en læge, der opererer barnet ud ved
kejsersnit.
Tryghed er fundamentet
På en fødeklinik kan jordemødrene tage den nødvendige tid til at arbejde ud fra de
værdier, der for dem er fundamentet i faget, men som hospitalerne ikke har samme blik
for:
At kunne skabe en tæt relation mellem kvinde og jordemoder med den tryghed og tillid,
der får det naturlige hormonsystem op at køre. Tryghed sætter fysiologiske aftryk.
“Når kvinden er tryg, producerer hun de hormoner, der får hende til at føde”, som Suzanne
Lerche siger.
“Det frustrerer jordemødrene, at
hospitalerne ser stort på alt det, jordemødrene kan, så de
brænder inde med deres faglighed. På hospitalet skal en jordemoder bare følge
retningslinjer og procedurer og opføre sig som en fabriksarbejder, der kan få nogle
småkager hurtigt af båndet”, pointerer
privatpraktiserende jordemoder Anne Ruby, der for
længst selv har taget konsekvensen og nu er gået skridtet videre.
I disse dage åbner hun en privat fødeklinik med 440 fødsler om året på Vesterbro i
København sammen med to kolleger, Lea Toft og Rikke
Farnum. “Efter at have været på
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
kald i 10 år, vil jeg gerne have lidt mere styr på kalenderen og trænger til fagligt
fællesskab”, siger hun.
Da jeg skrev nyheden om de nye fødeklinikker på Facebook,
blev opslaget i løbet af få timer delt 60 gange og liket 150
gange af næsten udelukkende jordemødre. Begejstringen var
entydig længsel efter at “gå med”
På den ny københavnske fødeklinik får jordemødrene højere løn, indflydelse på
tilrettelæggelsen af arbejdet og mulighed for at udvikle deres egen fødekultur.
“Alt
det, hospitalerne desværre har set stort på de sidste 30 år: at jordemoderarbejde også
er et relationsarbejde, og at vi kan arbejde i de dybe psykologiske lag, der kan få kvinden
styrket ud af fødslen”, siger Anne Ruby.
Anja Bay, kendt for sin fødselsforberedelse
“Smertefri fødsel”, åbner også henholdsvis
barselshjem og fødeklinik i København.
Da jeg skrev nyheden om de nye fødeklinikker på Facebook, blev opslaget i løbet af få timer
delt 60 gange og
liket
150 gange af næsten udelukkende jordemødre. Begejstringen var
entydig længsel efter at “gå med”.
På de private klinikker i København vil der være brugerbetaling, hos Ruby og co. på afdrag,
men på fødeklinikken i Roskilde, hvor i princippet også kvinder fra Region Hovedstaden
kan føde takket være det fri sygehusvalg, vil kvinderne kunne føde gratis som følge af et
samarbejde med Region Sjælland.
Regionen køber fødslerne af klinikken og sparer ifølge sundhedsøkonomen Kjeld Møller
Petersen hver gang mindst 7800 kr. i forhold til, hvad en normal fødsel koster på
hospitalet, nemlig 27.652 kr.
Samtidig med at de erfarne jordemødre er begyndt at sive lige så stille, er
jordemoderstuderende begyndt at springe fra uddannelsen, fordi det, de oplever i Real Life
på fødegangen, ikke matcher de forestillinger, de gjorde sig om livets begyndelse.
Ifølge Jordemoderforeningen er der endnu ikke data på afgangen, så forholdet mellem
jordemodermangel og -afgang står utydeligt. Men bevægelsen bekræftes af Region
Hovedstadens Center for HR.
Læger i krig mod ny fødeafdeling
Alt i alt kommer jordemødrenes farvel på et dårligt tidspunkt, idet Region Hovedstaden i
forvejen mangler både jordemødre og speciallæger og ikke desto mindre som følge af
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
udsigten til et stigende antal fødsler har planer om at etablere en ny obstetrisk fødeafdeling
på Bispebjerg Hospital med 3500 fødsler om året og give fødeklinikken som fødested et
comeback allerede næste år.
Den sidste lukkede ellers i 2004. Ifølge Jordemoderforeningen fordi konceptet blev
udvandet på grund af placeringen på hospitalet. Personale blev trukket fra fødegangen til
klinikken, og nogle steder begyndte man at bruge indgreb på klinikken for at spare den
fødende for at blive flyttet.
I dag er bevidstheden hos de fødende om, at en naturlig fødsel ikke nødvendigvis bør
foregå på et sygehus, igen vokset, og Regionsrådet forklarer i budgetaftalen de nye
klinikker med “mange nybagte familiers ønske om en mindre hospitaliseret” fødsel.
Både dansk og international forskning viser da også, at
indgreb og alvorlige hændelser som bristninger og
blødninger falder med mellem 20 og 60 procent i
forbindelse med hjemme- og klinikfødsler, hvor kvinderne
føder uden indgreb og derfor også uden læger
Familiernes kritiske budskab har nået formanden for Region Hovedstaden, Sophie
Hæstorp Andersen (S), der i et debatindlæg i Politiken erkender, at det ikke er
“tilfredsstillende, at fødestederne er tvunget til at fokusere ressourcerne på den sikre
fødsel” og underforstået springe kvaliteten i fødslen over. Hun forklarer initiativet på
Bispebjerg Hospital med et stigende antal fødsler og mangel på jordemødre.
Regionen planlægger ifølge budgetaftalen for 2019 fødeklinikker på både Rigshospitalet og
hospitalerne i Herlev, Hillerød og Hvidovre og kan via de nye klinikker håbe på at kunne
holde på de jordemødre, der ellers ville forlade det offentlige fødesystem, samt spare på
økonomien, idet lægetomme klinikker er langt billigere end obstetriske fødeafdelinger.
Regionen har kunnet nøjes med at sætte 12 mio. kr. af til de fire klinikker, mens den årlige
drift af fødeafdelingen på Bispebjerg er sat til 50 mio.
Ideen om at åbne en ny ”rigtig” fødeafdeling kritiseres uden omsvøb af de københavnske
læger med professorerne Øjvind Lidegaard og Gorm Greisen, Rigshospitalet, i front. Af
frygt for at tynde ud i jordemødre og speciallæger, vil lægerne hellere dele pengene ud på
de fire eksisterende københavnske fødesteder.
Region Hovedstaden regner med, at befolkningen i hovedstadsområdet i 2030 er vokset
med 160.000 i forhold til i dag.
Prognoser peger på baggrund af de to millioner borgere, der til den tid vil være i
Storkøbenhavn på, at antallet af fødsler vil stige med 22 procent, så der i 2030 vil være
4.800 flere fødsler om året. Men allerede nu stiger fødselstallet. Ikke fordi hver kvinde
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
føder flere børn, men fordi der er flere kvinder i den fødedygtige alder. I et forsøg på at
skaffe dem jordemødre, har regionen besluttet fra efteråret at højne det årlige antal
jordemoderstuderende med 30.
Stod det til Venstre i Region Hovedstaden, havde man kopieret Region Sjællands
samarbejde med private fødeklinikker som Storkereden og den ny jordemoderledede og -
ejede Roskilde Fødeklinik. Genkomsten af fødeklinikken sker nemlig i en sjælden alliance
mellem idealistiske jordemødre og liberale politikere, der ønsker at give borgerne en mere
mangfoldig vifte af fødemuligheder.
Her står de to fags forskellige opgaver tydeligt i vejen for
hinanden: Fødselslægens fokus er på at redde liv og
førlighed, jordemoderens på at skabe “den gode fødsel”, så
både barn og mor gennemlever et sundt forløb
En af de politikere, der har kæmpet for, at Region Hovedstaden skulle købe fødsler af
private klinikker, som så blev gratis for de fødende, er Venstrepolitikeren Anne
Ehrenreich, der synes, at familierne selv skal have lov at bestemme, hvordan de vil føde.
“Men vi tabte afstemningen til bl.a. Socialdemokratiet, og det ærgrer mig, for jeg tror på, at
private initiativer kan være med til at inspirere det offentlige system”, siger hun.
Jordemødre kritiserer lægers frygtkultur
Baggrunden for udviklingen med flere hjemme- og klinikfødsler er et jordemoderopgør
med ikke bare den syntetiske fødsels dominans på hospitalet, men også den “frygtkultur”,
der giver sig udslag i fødselslægernes fokus på sikkerhed “for enhver pris” –
en
forsigtighed, som jordemødrene oplever amputerer arbejdet med deres speciale: den
spontane, vaginale fødsel.
Her står de to fags forskellige opgaver tydeligt i vejen for hinanden: Fødselslægens fokus er
på at redde liv og førlighed, jordemoderens på
at skabe “den gode fødsel”, så både barn og
mor gennemlever et sundt forløb, og kvinden går psykisk styrket ud af fødselsprocessen.
Jordemødrene hæfter sig bl.a. ved, at hospitalernes fødselsforberedelse lægger for megen
vægt på smertelindring og giver de fødende det indtryk, at det er den, der skal hjælpe
kvinden igennem fødslen og ikke jordemoderen i samarbejde med den fødende.
“Men fra det øjeblik, epiduralen (lokalbedøvelsen, red.) er lagt, overtager de kunstige
hormoner ofte fødslen, og det hæmmer kvinden
i at føde aktivt med i sin egen fødsel”, siger
Suzanne Lerche.
På Roskilde Fødeklinik har man tre parametre, der opfattes som afgørende for en normal,
spontan fødsel: fødsel på et mindre fødested, at jordemoder og fødende kender hinanden
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
og grundig fødselsforberedelse.
“Så det er sådan, vi gør”, siger en anden jordemoder her,
Jacqueline Vejlstrup.
“Mange tolker sikkerhed under en fødsel som at være på hospitalet tæt på lægehjælp, hvis
noget skulle gå galt. Men det er normalt ikke fødslen, der er farlig
–
det er frygten for
fødslen”, siger hun. “Komplikationerne kommer i almindelighed først, når vi af frygt kaster
os ud i indgreb
–
fx ve-stimulerer af frygt for, at fødslen ikke vil gå i gang, og det ene
indgreb efter det andet nu ruller”.
Det er en overdrivelse at sige, at jordemødrene flygter, men
jeg kan godt forstå, at jordemødrene føler sig pressede, fordi
der har manglet så mange jordemødre i lang tid
Både dansk og international forskning viser da også, at indgreb og alvorlige hændelser som
bristninger og blødninger falder med mellem 20 og 60 procent i forbindelse med hjemme-
og klinikfødsler, hvor kvinderne føder uden indgreb og derfor også uden læger. Udvikler
der sig komplikationer, eller vil kvinden smertestilles, bliver hun sammen med sin
jordemoder overført til hospitalet.
Men er det, hvad Hvidovre Hospital gør, handler på frygt, når man eksempelvis ve-
stimulerer 40 procent af alle førstegangsfødende?
Nej, siger klinikchef på Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-Jensen:
“Alle indgreb på
vores fødegang er velovervejede. Vi ve-stimulerede fx meget mere for bare et par år siden
og gør alt for at styrke den normale, vaginale fødsel”.
–
Men jordemødrene på Roskilde Fødeklinik siger, at der ikke længere på hospitalet er tid
til, at jordemødrene kan skabe den nærhed, der skal til for, at kvinden kan føde naturligt,
og at det forklarer de mange indgreb?
“Det synes jeg er lodret forkert. Langt størstedelen af vores kvinder føder med tillid og
sindsro. Et mindretal er bekymrede og føler sig svigtede af ikke i starten af graviditeten at
kunne komme til at tale med en jordemoder om, hvad de tænker og føler omkring
graviditeten.”
“Det er en overdrivelse at sige, at jordemødrene flygter, men jeg kan godt forstå, at
jordemødrene føler sig pressede, fordi der har manglet så mange jordemødre i lang tid.
Ikke desto mindre har flertallet af jordemødre den samme holdning, som jeg har: At vi
tilbyder nogle rigtig gode fødsler i det offentlige sygehusvæsen med kvinder, der klarer
fødslen, og meget få hjerneskadede og dødfødte
børn”, svarer Charlotte Wilken-Jensen.
Hvidovre Hospital har ikke desto mindre været hårdt ramt af jordemodermangel. For et år
siden manglede hospitalet en tredjedel af sine 120 jordemødre, men i dag er hullet fyldt op
af nyuddannede, som hospitalet har skabt særlige udviklingskurser til.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0042.png
Æbler og pærer
At jordemødre og læger ser forskelligt på netop behovet for indgreb er en af de
almindeligste konflikter på fødegangen. Men hvorfor ønsker jordemødre for deres
medsøstre, at de skal føde vaginalt med deres egne hormoner?
Jacob Lykke forklarer: “Den hårde måde at måle på er død.
Det er nemt at måle på, for det er enten et “ja” eller et “nej”.
Enten er jeg levende, eller også er jeg død. Og her kan vi
tydeligt gennem de sidste årtier se, at vi som læger er blevet
bedre til det, vi gør
Fordi kunstig
oxytocin
ikke kan det samme som naturlig oxytocin. Kunstige hormoner kan
stimulere veerne og drive fødslen fremad. Men ikke
–
viser forskning af bl.a. den svenske
fysiolog, professor Kerstin Uvnäs Moberg
–
som den fødendes egen hormonproduktion
stimulerer tilknytningen mellem mor og barn og fremme amningen. Kunstige hormoner er
modsat naturlig oxytocin ude af stand til at forcere hjernebarrieren, men bliver i
blodbanen og skaber veer uden at påvirke hjernen.
Den viden er ikke kendt og derfor heller ikke anerkendt på de danske fødegange, bekræfter
Jacob Alexander Lykke, dr.med. og overlæge på Rigshospitalet:
”Det er indlysende. Vi taler om æbler og
pærer: Amning og bedre kontakt mellem mor og
barn kontra et effektivt, hurtigt fødselsforløb…” Fødselslæger forholder sig
forskningsmæssigt til det, de skal bruge her og nu på fødegangen”. Hvordan skal kvinden
føde? Hvordan er barnets hjertelyd osv?”.
Som fødselslæge på Rigshospitalet er det Lykkes opgave er at opspore sygdomme og
helbrede de gravide med bl.a. forhøjet blodtryk, sukkersyge, nyresygdomme,
leversygdomme og autonome sygdomme. De alvorlige sygdomme er på Sjælland samlet på
Rigshospitalet.
Det arbejde
kan han lide: ”Jeg er jo læge,” siger han. ”Det er lægens ansvar, at barnet
kommer levende ud”. Men han medgiver, at omkostningen er, at lægerne i stadig højere
grad bryder ind i den normale graviditet for at være helt sikre på, at intet går galt.
Men at sikkerheden i den grad er blevet sagens kerne på fødegangen matcher ikke den
tryghed, jordemødrene ser som forudsætning for kvindens hormonproduktion. ”Hospitalet
tager udgangspunkt i det, der kan måles og vejes,” siger Christina Falck Gansted,
jordemoder på Rigshospitalet.
–
Hvor mange børn kommer levende til verden? Hvor mange børn dør? Hvor mange
fødes ved kejsersnit. Hvor mange børn bliver genindlagt?
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0043.png
Jacob Lykke forklarer:
“Den hårde måde at måle på er død. Det er nemt at måle på, for det er enten et “ja” eller et
“nej”. Enten er jeg levende, eller også er jeg død. Og her kan vi tydeligt gennem de sidste
årtier se, at vi som læger er blevet bedre til det, vi gør. Ethvert barn tæller for en
fødselslæge”.
For fødselslægen kommer kvaliteten i anden række.
“Min
første prioritet er raske børn. Min anden prioritet
tilfredshed”, siger Ole Kierkegaard, overlæge og klinikchef
på fødegangen i Horsens
Gansted, der har været jordemoder siden 1997, siger, at det undrer hende, at begrebet “den
gode fødsel” på Rigshospitalet ikke rummer “kvindens oplevelse”. Jordemoderen gør sig
umage med at lægge kvalitet i fødslen og støtter og hjælper kvinden igennem en proces,
som kvindens krop og psyke selv styrer.
For fødselslægen kommer kvaliteten i anden række. “Min første
prioritet er raske børn.
Min anden prioritet tilfredshed”, siger Ole Kierkegaard, overlæge og klinikchef på
fødegangen i Horsens.
Her ve-stimulerer man færre end i København, men sætter procentmæssigt lige så mange
fødsler i gang
–
hver fjerde. Men i princippet hylder han, at alle kvinder kan føde naturligt
og anerkender ligesom alle fødselslæger, jeg har interviewet, at al forskning viser, at den
naturlige fødsel er sundest.
“Og jeg kan jo se, at de kvinder, der gennemfører en helt normal fødsel uden
smertelindring eller indgreb er helt høje bagefter, så kan det lade sig gøre uden al mulig
teknologi, er det fint”, siger han, men tager ingen chancer. Ifølge Kierkegaard mangler
lægerne det lille redskab, der helt præcist kan fortælle, hvordan barnet har det inde i
maven.
Den uvished koster “alt for mange kejsersnit og kopforløsninger, som siden viser sig
unødvendige”, siger han.
Klinikchefen i Horsens frygter endnu flere indgreb fremover som følge af personalets
skræk for at lave fejl i fortolkningen af det udfordrede
CTG-system,
der viser, hvordan
barnet har det:
“Samtaler med sundhedspersonale kan give fornemmelsen af, at indgreb er det sikre.
Naturen det ukontrollable”, hedder det.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Ingen indgreb hjemme og på klink
–
hvordan?
Ifølge jordemoder Suzanne Lerche, Roskilde Fødeklinik, er der ingen hokuspokus i at få en
normal, rask kvinde til at føde, hvis der er tid nok.
Men hvordan går det til, at man hjemme og på klinik kan føde uden indgreb, når der er så
mange indgreb på hospitalerne?
I 2016 var der indgreb af en eller anden art i 66 procent af alle førstegangsfødsler på
Rigshospitalet, og kun 16 pct. af alle klinikfødsler i Region Sjælland overføres til hospitalet.
86 pct. gennemføres altså uden indgreb.
Klinikchefen på Hvidovre er mere ked af, at hospitalet siden
marts 2017 har måttet snyde de gravide for den første
jordemoderkonsultation som følge af jordemodermangel
Så tager vi da bare alle sammen en lur, og så kommer veerne som regel tilbage,” siger
privatpraktiserende jordemoder Krista Belle Hultén og forklarer, at når livmoderen ikke
trækker sig sammen, ligger barnet ”bare og hygger sig.”
–
Hospitalerne er ikke desto mindre mest tilbøjelige til at ve-stimulere. Hvorfor gør
hospitalerne ikke som hjemmefødselsjordemødrene?
“Det kunne vi også snildt gøre. Det virker fint at gøre det. Den korte forklaring er, at det er
der ikke tid til. Og fordi der ikke er plads
–
det er to sider af samme sag. Fødestuen skal
bruges af nogle andre”, siger Jacob Lykke. Indgreb er altså også økonomisk betingede. Når
der ikke er tid, skyldes det som regel mangel på jordemødre.
At jordemødre kan spare indgreb, bekræfter også tidligere klinikchef på Rigshospitalet,
Morten Hedegaard. “Det er jeg sikker på. Noget af det, der for alvor er vist er, at
tilstedeværelsen af en jordemoder har positiv indflydelse både på at undgå indgreb og på
kvindens oplevelse af fødslen”.
For at sikre, at alle fødende på Roskilde Fødeklinik kommer til at føde med en jordemoder,
de kender, er arbejdet på klinikken struktureret, så de fødende lærer alle fire jordemødre
at kende i et mix af konsultationer og fødselsforberedelse. Og for at sikre den kvalitet,
jordemødrene her mener ligger i en spontan fødsel, kræver de medansvar af de fødende,
som Roskilde-jordemødrene kalder det at skaffe sig den viden, der skal til for at mestre en
fødsel uden indgreb.
Til gengæld er fødselsforberedelsen i top sammenlignet med det offentliges
auditorieundervisning
–
ti timer til at lære hinanden at kende og forstå, hvordan man kan
bytte indgreb ud med strategier for bl.a. smertelindring. En prioritering der ikke matcher
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
det offentlige fødesystem, idet mange hospitaler har valgt at spare fødselsforberedelsen
væk.
”Der er ikke nogen som helst evidens for, at fødselsforberedelse hjælper i form af færre
indgreb eller bedre fødsler,” siger klinikchefen på Hvidovre Hospital, Charlotte Wilken-
Jensen. ”Fødselsforberedelse er et spørgsmål om ressourcer,
men jeg tror, at langt de fleste
kvinder under en fødsel erkender, at det her, det kunne de ikke forberede sig til
–
dertil er
kontroltabet for heftigt. Netop derfor er tillid så afgørende under en fødsel.”
Klinikchefen på Hvidovre er mere ked af, at hospitalet siden marts 2017 har måttet snyde
de gravide for den første jordemoderkonsultation som følge af jordemodermangel.
På fødselslægernes anbefaling sættes hvert år 14.000 fødsler
i gang, hvoraf flertallet af de fødende er raske kvinder, der
måske kunne have født af sig selv, hvis de havde fået lov at
gå lidt længere
På DR’s hjemmeside kan man se, at gravide har været helt oppe i syvende måned, før de
har mødt en jordemoder udenfor den fælles auditorieundervisning, der er indført som
erstatning. Den praksis er et brud med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og klinikchefen
er da også langtfra stolt af den, men glæder sig over, at hospitalet vendte tilbage til
normale tilstande 15. september.
Raske kvinder frarøves normal fødsel
Danmarks igangsættelsespolitik er et godt eksempel på, at fødselslægerne i dag bryder ind
i den normale graviditet af hensyn til sikkerheden. På fødselslægernes anbefaling sættes
hvert år 14.000 fødsler i gang, hvoraf flertallet af de fødende er raske kvinder, der måske
kunne have født af sig selv, hvis de havde fået lov at gå lidt længere. Danske fødselslæger
har imidlertid besluttet at pille alle børn ud, inden graviditetens uge 42 af bekymring for,
at moderkagen skal sætte ud, eller at kvinden skal ende i kejsersnit.
Beslutningen provokerer så godt som alle jordemødre. Også fordi danske hospitaler har
valgt at sætte kvinderne i gang indenfor det, der betragtes som den normale
graviditetsperiode.
Men hvorfor ikke vente, spørger bl.a. jordemoder, lektor på Professionshøjskolen Metropol
og ph.d.-studerende Eva Rydahl, hvis forskning viser, at der for hvert barn, lægerne i
princippet redder ved at sætte fødsler i gang, er 20 andre børn, der udsættes for iltmangel.
Vi ved, at indgreb avler indgreb. Når vi sætter et drop, gør
det mere ondt, og så vil kvinden gerne have en
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
epiduralblokade. Så forstyrrer epiduralen pressefasen, og
hun må have hjælp af en sugekop, når hun skal presse
barnet ud
Iltmangel kan give hjerneskade og i yderste konsekvens død. Jordemødre og forskere med
jordemoderbaggrund kritiserer, at igangsættelserne giver de raske kvinder mere langvarige
og smertefulde fødsler og Rydahl pointerer, at fødslen kompliceres yderligere i takt med,
hvor umoden graviditeten er.
”Vi ved, at indgreb avler indgreb. Når vi sætter et drop,
gør det mere ondt, og så vil kvinden
gerne have en epiduralblokade. Så forstyrrer epiduralen pressefasen, og hun må have
hjælp af en sugekop, når hun skal presse barnet ud”.
“Lige så snart vi griber ind, risikerer vi at sætte en sneboldeffekt i gang,” siger
Sanne
Lausen Wolff, jordemoder, cand.scient.san., Skejby Sygehus:
”Det er et enormt dårligt udgangspunkt for en god fødsel, for kvinderne bliver både trætte
og utålmodige allerede inden, fødslen går i gang. Endelig er der også risiko for at
igangsættelsen
slet ikke lykkes. Så er der kun en vej tilbage, kejsersnittet,” siger hun.
Men risikoen for et kompliceret forløb er højere
– ”langt højere” ved at vente, sagde
Morten Hedegaard, mens han endnu var klinikchef på Rigshospitalet. De kvinder, der siger
ja tak til at blive sat i gang, får bedre fødsler, end dem, der siger nej tak, siger han med
fokus på den restgruppe, der under alle omstændigheder skal sættes i gang.
Han vurderer igangsættelse som et blidere indgreb end det kejsersnit, der truer dem, der
får lov at gå for længe.
At der er for mange kejsersnit i fødselsverdenen er ikke kun jordemødre, men mange
fødselslæger enige i, også Bjarke Lund Sørensen, som netop har sagt sin stilling som
specialeansvarlig obstetrisk overlæge på Slagelse sygehus op efter at have måttet opgive at
”rydde op” på fødegangen:
”Indgreb kan redde
liv, og lægens opgave er at tage ansvar for, at fødslen i sidste ende er
sikker for mor og barn. Men vi skal kun have de nødvendige indgreb, og her var for mange.
Den oprydning krævede en fælles holdning i lægestaben, men den kunne jeg ikke
mobilisere,” siger
han.
Jordemoder Jacqueline Vejlstrup, Roskilde Fødeklinik:
“Hospitalsjordemoderen har masser af kundskaber, men
ingen indflydelse overhovedet i dag, hvor hun er underlagt
hospitalets procedurer og retningslinjer
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
I bestræbelsen på at få droslet bl.a. antallet af akutte kejsersnit på Slagelse sygehus ned
prøvede Bjarke Lund Sørensen at få sine lægekolleger med på en ny, fælles strategi:
”Jeg forsøgte at invitere en konfliktramt lægegruppe til dialog, men kom ingen vegne. Efter
et halvt år kunne jeg ikke
længere tage ansvaret for fødegangens praksis,” siger han og
flytter nu tilbage til Roskilde Sygehus, hvor lægerne er enige om indgrebspolitikken.
Den tidligere klinikchef siger, at han nærmest ”står på jordemødrenes side i ønsket om at
holde flere fødsler
naturlige”:
” Jeg vil meget gerne have frygten ud af fødestuen. Og mere ro ind. Det er mange
jordemødre dygtige til. Af hensyn til den fødende er det afgørende at holde angsten ude og
at håndtere eventuelle komplikationer roligt, så kvinden ikke bliver mærket for livet af de
ord, der bliver sagt eller råbt.
En forudsætning for, at det kan lykkes, er et 100 procents gnidningsfrit samarbejde mellem
jordemødre og læger”, lyder det fra Bjarke Lund Sørensen.
Jordemødrene er lavest i hierarkiet
Men kan et forbilledligt udfolde sig i et univers, hvor to faggruppers opgave er så forskellig
som lægens og jordemoderens, og i et så klart hierarki som hospitalets
–
med
jordemødrene nederst?
Jordemoder Jacqueline Vejlstrup, Roskilde Fødeklinik: “Hospitalsjordemoderen har
masser af kundskaber, men ingen indflydelse overhovedet i dag, hvor hun er underlagt
hospitalets procedurer og retningslinjer.
Jeg kan godt følge, at vi som fødselslæger æder den naturlige
fødsel op med alle vores risikofaktorer. Skal vi acceptere
denne her ve-pause? Hvor lang tid må den være? Det
presser jordemoderen i hendes arbejde
Selv på det område, der er hendes spidskompetence og selvstændige område, den normale
fødsel, er retningslinjerne langt fra altid udarbejdet i samarbejde med jordemødre.”
Vejlstrups
oplevelse er, at ”de fleste også hospitalsjordemødre er kærlige og professionelle
–
men på trods af rammerne. Ikke i kraft af dem. Det tapper dem, så alt for mange tørrer
ud og holder op efter 4-6
år”.
Nogle hospitalsjordemødre affinder sig med vilkårene, mens andre sammenligner sig med
robotter og klager over at det ”nærmest er forbudt at tænke selv.” Den højere løn,
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
jordemødre kan opnå ved at gå privat, trækker i nogle, men jordemødre taler mere om
frustrationen ved ikke at føle sig fagligt anerkendt og hørt.
”Det er fair nok, at der er et hierarki på et hospital, for vi kan ikke diskutere alting, men jeg
oplevede mig gang på gang krænket i min faglighed, når der sådan pludselig kom en ny
vejledning ind fra højre, uden at jordemødrene blev hørt, selvom den påvirkede vores
arbejdsområde,” siger jordemoder Nana Krage Lykke om dengang, hun som kun 30-årig
gik ned med stress.
Kollegaen på Rigshospitalet, Christina Falck Gansted, siger, at det også bekymrer hende,
når en instruks bliver så specifik, “at den ikke rummer jordemoderens vurdering”.
“Jeg er provokeret af grundtanken i at udarbejde procedurer for det, jeg er uddannet i.
Som om jordemødre ikke er selvstændigt tænkende mennesker”.
Det var værre i gamle dage, hvor overlægen gik stuegang
med en hale af jordemødre efter sig. Ikke desto mindre tror
jeg, at mange erfarne jordemødre oplever, at de er blevet
reduceret til en, der bare passer den fødende. I stedet for at
være en jordemoder, der giver omsorg, guider og tager
beslutninger
Charlotte Wilken-Jensen genkender ikke jordemødrenes beskrivelse, men siger, at der på
Hvidovre Hospital tværtimod er et fladt hierarki og efter de mange nyansættelser et godt
klima og et ligeværdigt samarbejde mellem læger og jordemødre. Både læger og
jordemødre på Hvidovre er fx inde over nye retningslinjer.
Lus mellem to negle
Den yngre fødselslæge Jacob Lykke, der netop har modtaget den prestigefyldte,
internationale forskningspris “The George C. Williams Prize”, siger, at han godt kan forstå,
at jordemoderen i det offentlige sundhedssystem kan opfattes som “en lus mellem to negle,
eftersom hun har den naturlige fødsel som sin kompetence”.
Lykke kan godt forstå, at det fx generer jordemødrene, at fødselslægerne griber ind i
normale graviditeter;
“Jeg kan godt følge, at vi som fødselslæger æder den naturlige fødsel op med
alle vores
risikofaktorer. Skal vi acceptere denne her ve-pause? Hvor lang tid må den være? Det
presser jordemoderen i hendes arbejde, siger hun og uddyber:
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
2263325_0049.png
“Men det var værre i gamle dage, hvor overlægen gik stuegang med en hale af jordemødre
efter sig. Ikke desto mindre tror jeg, at mange erfarne jordemødre oplever, at de er blevet
reduceret til en, der bare passer den fødende. I stedet for at være en jordemoder, der giver
omsorg, guider og tager beslutninger. De er blevet mere regelfortolkere end selvstændige”.
Udfordringen er at skelne imellem, hvad vi kan, skal og bør.
–
Vi kan
meget,
men bør kun gøre det
rigtige”
Han opfordrer dog jordemødrene til at tage kampen op, for at kunne “skabe
modreaktioner til det, der sker på lægefronten, så vi kan få trukket den løse linje op
mellem den normale og den patologiske fødsel, som hospitalerne praktiserer i dag”.
Sideløbende med fødeklinikkens comeback, stiger antallet af hjemmefødsler. På landsplan
er tallet fordoblet på to år til 3,3 pct. af alle fødsler. Men især i Region Sjælland, hvor man
har en kendt hjemmefødselsordning, er tallet visse steder over 10 pct.
–
i Nykøbing
Sjælland fx 16 procent.
Kommunerne kompenseres af staten med 17.318 kr. for en hjemmefødsel og med 20.000
for en klinikfødsel. En hjemmefødsel er takseret til 17.318 kr. og en klinikfødsel til 20.000
kr.
Nødvendig troværdighed
Det konservative medlem af Lejres kommunalbestyrelse Grethe Nørtoft Saaby er både
jordemoder og politiker, og ifølge hende skyldes danskernes tillid til jordemødrene, at en
jordemoder er nødt til at være troværdig for at kunne gøre sit arbejde godt.
Som hun forklarede Jes Dorph-Petersen
og TV2’s seere, arbejder jordemødre “i det her
helt hellige, intime rum” med forældrepar, og hvis der er “tryghed og tillid mellem mig og
familierne, glider en fødsel bare bedre”.
Ifølge filosoffen og tidligere formand for Etisk Råd,
Jacob Birkler,
handler det om, at
personligheden for en jordemoder bærer professionalismen:
“Det er præcis gennem engagement og personlig tilstedeværelse, at jordemoderen bliver
nærværende. Så hun skal netop vise “sit sande ansigt”.
Hvilket etikeren forklarer med, at jordemødre ikke fortrinsvis arbejder logisk, men etisk
–
efter hvad der er
“det gode” at gøre.
For netop den faggruppe, danskerne opfatter som mest troværdig, er det afgørende at
“gøre det rigtige”.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
“I fødselsverdenen kan vi i dag alt muligt”, siger Birkler, der som tidligere formand for
Etisk Råd kender hospitalsverdenen indefra
–
ikke mindst fødegangen, idet han underviser
jordemoderstuderende:
“Udfordringen er at skelne imellem, hvad vi kan, skal og bør. –
Vi kan
meget,
men bør kun
gøre det
rigtige”,
siger han, hvilket ifølge jordemødrene er at tro på kroppen og hjælpe
kvinden igennem en fødsel, der bygger på tillid til, at hun er i stand til at føde sit barn,
indtil det modsatte er bevist.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Bilag 6
Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for
at bringe nye børn til verden
Af: Olga Ravn
Offentliggjort i Politiken d. 02.10.2020
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Den tid er forbi, hvor vores
kroppe og psyker skal ofres
for at bringe nye børn til
verden
Olga Ravn
Politiken
2. OKTOBER 2020
De fødendes vilkår i Danmark er i dag så dårlige, at jeg tror, de færreste forstår det.
Jeg vidste, at det stod grelt til, for jeg har oplevet det på egen krop, men det var
først, efter at jeg i begyndelsen af september udgav en roman om at blive mor og få
en fødselsdepression, at jeg for alvor indså, hvor udbredt den traumatiske
fødselsoplevelse er.
Kan det virkelig være rigtigt, at i det
danske velfærdssamfund anno 2020
afhænger selve forløsningen af dit barn af
din indkomst?
Glem al snak om, at de nye forældre ikke kan løfte opgaven, er for sarte eller har
projektbørn. Lad os fortælle jer om et sundhedsvæsen, der er så beskåret, at der på
barselsgange kan være 20 indlagte mødre med 20 nyfødte børn og to
sygeplejersker på vagt til at tage sig af de 40 mennesker.
Siden min bog udkom, er jeg blevet oversvømmet af personlige vidnesbyrd fra
kvinder, der har oplevet at blive tabt eller møde et sundhedspersonale, der gerne
vil hjælpe, men enten ikke ved hvordan eller ikke har ressourcerne. Det er disse
mange beskeder, der i sidste ende har fået mig til at skrive dette indlæg.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Da jeg blev gravid anden gang i 2019, blev jeg tildelt et forløb på
Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital for sårbare gravide. Da jeg med barn
nummer to mødte ind til første jordemoderkonsultation, fik jeg at vide, at jeg ville
få særlig støtte i graviditeten, bl.a. fordi jeg havde en fødselsdepression første gang.
Min jordemoder forklarede, at denne særbehandling konkret bestod i, at jeg bl.a.
ville få den samme jordemoder gennem hele graviditeten, at jeg ikke måtte afvises
af hospitalet, hvis jeg var i aktiv fødsel, også selv om der ikke var plads, og at jeg
desuden kunne blive op til fire nætter på hospitalet efter fødslen (dog med det aber
dabei, at de ikke kunne love fire nætter i tilfælde af pladsmangel). Jeg kan huske, at
en af de ansatte på familieambulatoriet brugte udtrykket, at jeg »fik deres Rolls-
Royce«.
Men det var svært at glæde sig over, for jeg tænkte på alle dem, der ikke fik Rolls-
Roycen. Jeg forstod, at det betød, at kvinder i aktiv fødsel gerne må afvises i døren
og videresendes til et andet sygehus, som måske ligger langt væk (og en taxatur
med veer er altså no joke). At man kan risikere at møde en ny jordemoder til hver
konsultation, og at man føder såkaldt ambulant, dvs. at man sendes hjem fire til
seks timer efter fødslen.
Der er fire år mellem mine to børn. I de fire år har jeg set flere og flere private
tilbud dukke op. Det drejer sig om fødselsforberedelse, ammekurser, private
jordemoderkonsultationer og lignende. Der går en lige linje fra besparelserne på
fødselsforberedelse på hospitalerne (som nu, mind you, foregår i auditorier med
store grupper) til stigningen i private tilbud. De ressourcestærke betaler sig til den
nødvendige støtte. Jeg har selv betalt 2.400 kr. for et fødselsforberedende tilbud
under min anden graviditet, for jeg vidste, at hospitalet ikke ville kunne løfte
opgaven.
Når disse voldsomme beskæringer medfører, at selv meget ressourcestærke
kvinder ikke føler sig godt nok rustet til at få børn, så tør jeg slet ikke tænke på,
hvor ringe vilkår det giver samfundets svage.
Kan det virkelig være rigtigt, at i det danske velfærdssamfund anno 2020 afhænger
selve forløsningen af dit barn af din indkomst?
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
I Region Sjælland har man haft flere ordninger med ekstra omsorg og ressourcer
til gravide og nye forældre. Noget kan tyde på, at det resulterer i færre
komplikationer senere hen, og færre komplikationer betyder færre udgifter.
Det er jo fint, det her med, at det faktisk er billigere at sørge for, at folk har det
godt. Men den centrale pointe er, at det ikke er acceptabelt, at folk er ulykkelige. I
en kommune som Københavns, hvor man i 2015 brugte midler på en kampagne,
der i det offentlige rum frisk adspurgte kvinder: ’Har du talt dine æg i dag?’, kan
det undre, at der ikke afsættes ressourcer til rent faktisk at tage sig af dem, når de
gør, som staten ønsker.
Og der er altså ikke småting, vi taler om.
F.eks. bliver komplikationer i forbindelse med bristninger svære at holde øje med,
når man sender kvinderne tidligt hjem. Psykolog Eva fortalte mig, hvordan en
tydeligt presset jordemoder havde syet hendes bristning forkert sammen, og hun
derefter var blevet sendt hjem.
Til trods for svære smerter måtte Eva gennem flere dage kæmpe for at få syningen
undersøgt kun for i sidste ende at møde en læge, der spurgte, hvorfor hun ikke var
kommet ind tidligere, da det »måtte gøre ondt som ind i helvede«, fordi musklerne
forsøgte at hæfte skævt sammen og gav svære nervesmerter. Evas bristninger blev
sprættet op og syet sammen igen ni dage efter fødslen. En overlæge fortalte, at hun
aldrig havde set en succesfuld gensyning senere end dag ti. Hvis Eva ikke selv
havde insisteret, ville hendes underliv være skadet for evigt.
I månederne efter havde Eva stærke smerter, og det første til et mislykket
ammeforløb og en efterfødselsreaktion.
En anden kvinde fortalte mig, hvorledes man opfordrede hende til at klage efter et
frygteligt fødselsforløb. Man ønskede klagen for at kunne vise ledelsen, at
bemandingen var for lille.
Kvinder, der ellers har fået at vide, at de absolut skal igangsættes på den og den
dato, sendes pludselig hjem, fordi der alligevel ikke er plads den dag.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Vi kan ikke blot afvise disse sager som enkelte tilfælde af lægesjusk. Det er et
strukturelt problem. Barsels- og fødselsgangene er presset i knæ. Særlig i
hovedstadsområdet, hvor der er fleste fødende, er presset alt for stort. Flere og
flere jordemødre og sygeplejersker sygemeldes eller går ned med stress. Det
betyder, at folkene på gulvet er studerende og medhjælpere med gode intentioner,
men manglende færdigheder.
Når man sender de nyligt barslede tidligt hjem uden ordentlig opfølgning, fører det
desuden ofte til, at mange får problemer med amningen eller helt stopper med at
amme (som surprise, altså ikke er et instinkt, men noget, som skal læres ligesom at
spille fodbold). Der er ikke noget i vejen med ikke at amme, men følelsen af at tabe
første runde i moderskabet sidder længe i kvinderne og påvirker både selvværd og
tilknytningen til barnet.
Når man sender de nyligt barslende tidligt hjem uden ordentlig opfølgning, bliver
det sværere at spotte tegnene på efterfødselsreaktioner. Screeningtesten, der
udføres af sundhedsplejersken efter to måneder, er ikke tilstrækkelig.
Næsten alle de efterhånden 100 mødre, jeg har talt med, fortæller mig, at de lyver,
når de tager testen. Det siger mig, at det er tabu at indrømme, at det er svært at
blive mor. Når man samtidig bogstaveligt talt kastes ud på hænder og albuer med
blodet stadig sivende og hormonerne rasende, timer efter man har født, bliver det
svært at forstå det som andet end et signal om, at man står alene me barnet. At
man ikke kan forvente støtte, at der ikke er plads til at synes, det er svært.
Det samme indtryk får man under graviditeten, når man møder forskellige
jordemødre fra gang til gang, som ikke har særlig meget tid til andet end at tage
blodtryk og måle mave. På trods af min tur i Rolls-Roycen måtte jeg fortælle
detaljeret om min fødselsdepression til utallige sundhedstyper gennem min
graviditet. Det var pinefuldt hver gang. På trods af personalets gode intentioner
blev det med tiden mekanisk. Der var ikke plads til det hele menneske i systemet.
Patientliggørelsen er total. Vi fremmedgøres over for vores kroppe. Det gør det kun
endnu svære at gennemføre fødslen, som om noget er et kropsligt stykke arbejde.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Vi har så meget fokus på børns tarv, og vi
siger, at vi må støtte forældrene for
børnenes skyld. Men det her handler slet
ikke om børnene. Det handler om os, der
føder dem.
Livsvigtige og centrale informationer overleveres lige nu fra mund til mund
gennem kvinderne i stedet for at blive videreformidlet sagligt af
sundhedssystemet: at man får babyblues på tredjedagen, at mælken ikke løber til
med det samme, at det er normalt ikke at elske sit barn fra første øjeblik. Det fører
til misinformation og tvivl. Og det er mit indtryk, at kvinderne i stigende grad
undlader at bede om hjælp, da de oplever, at der ingen hjælp er at få. I stedet lider
de i ensomhed og slår sig selv i hovedet. Forveksler det, som er fællesskabets svigt,
med deres egen utilstrækkelighed.
Det er mig magtpåliggende at understrege, at komplikationer under graviditet,
fødsel og i den såkaldte postpartum-periode desværre kan være dødelige.
Efterfødselsreaktioner kan tage livet af dem, der rammes af det. Både mødre og
børn. Det er liv og død, det handler om. Og det er en hel generation af kvinders ve
og vel, der tabes på gulvet, når vi som fællesskab svigter at hjælpe dem ordentligt
ind i moderskabet.
Så hvad kan man gøre?
Man kan måske i første omgang tilbagerulle den regel, at kvinder skal sendes hjem,
fire timer efter de har født. Er det virkelig så lidt, I er villige til at give? 240
minutter til os, der står for menneskeartens videreførelse?
Eller endnu bedre. Man kan tage kvinden med på råd. Se på det hele menneske.
Lad hende komme hjem i en fart, hvis det er det, hun ønsker, men giv hende så
den passende støtte i hjemmet.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Når jeg taler med forældre, jordemødre og sundhedsplejersker, vender de alle
tilbage til det samme centrale problem. Der mangler kontinuitet. Graviditet, fødsel
og postpartum bør ses som én lang sammenhængende periode, kvinderne bør
følges af de samme mennesker hele vejen.
Det er først og fremmest to steder, hvor vi skal styrke kontinuiteten.
Den første er under graviditeten
–
her virker løsningen oplagt: Gør det til en ret at
have den samme jordemoder under hele graviditeten. Sørg for, at de, der følger
den gravide, kender hendes historie, hendes frygt og styrker. Og indret så
arbejdsmiljøet, så de ansatte ikke går ned med stress eller af andre slidsomme
grunde sygemeldes.
Det andet sted, hvor der skal være bedre kontinuitet, er i overgangen fra hospital
til hjem. Også her forekommer løsningen enkel: Spørg kvinden, hvad hun har brug
for. Inddrag hende systematisk gennem hele forløbet. Lad hende sammen med
sundhedspersonalet vurdere, om hun skal føde hjemme, sendes hjem tidligt eller
blive på sygehuset.
Min drøm er, at man efterfølgende får besøg af den samme jordemoder hver dag i
de første fem dage efter fødslen, om det er hjemme eller på hospitalet, og at
sundhedsplejersken er med til det sidste møde. At overgangen ind i forældreskabet
anses som en meget længere periode end bare den dag, barnet blev født, og måske
endda, at man, GISP!, har den samme journal alle steder, én journal, hvilket
luftkastel!
Ser man på WHO’s anbefalinger, er netop begrebet kontinuitet helt centralt.
Allerøverst på WHO’s prioriteringsliste
for omsorgs- og sundhedssektoren står:
»Kontinuitet med en primær professionel omsorgsperson«
–
dvs. en læge,
behandler, jordemoder el.lign.
At vi ikke yder denne omsorg til vores gravide
–
og faktisk til alle, der er patienter i
Danmark
–
ville svare til, at vi ikke vaskede hænder under coronapandemien. Alle
bliver sygere af det.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
I regeringen og støttepartiernes eget forståelsespapir står der på side 9, at den nye
regering vil, at »kvaliteten og forebyggelsen i sundhedsvæsenet styrkes og at
forholdene for patienter, herunder vilkårene for fødende, forbedres«.
Så lad os se, hvad I er lavet af, kære politikere. Sæt handling bag ordene.
Lav fødesteder med maksimalt 4.000 fødsler om året. Lad fokus på såkaldt
prænatal tilknytning, altså at man allerede knytter sig til sit barn under
graviditeten, indgå som fast del i svangreomsorgen.
Der er omkring 60.000 børnefødsler om året i Danmark. Af disse vurderer man, at
cirka 3.000 kvinder udvikler en efterfødselsreaktion. Lene Jørgensen beskriver i
sin bog
’Efterveerne’ fra 2015, at cirka 2-6
procent udvikler fødselsrelateret
posttraumatisk stress. Det svarer til mellem 1.200 og 3.600 om året. Og så er der
mørketallet.
At blive forældre og føde er en livsomvæltende og voldsom oplevelse. Går det galt,
bærer man traumerne med sig resten af livet. Det er alvor, det her, og vi kan ikke
lade, som om det bare er forældrene, der skal tage sig lidt mere sammen.
Den tid er forbi, hvor en mor skal tvinges til at ofre alt for sit barn. Det er ikke i
orden at få kroniske smerter efter en fødsel, fordi der ikke var tid til at tilse
bristningen ordentligt. Det er ikke i orden at blive selvmorderisk pga. en
efterfødselsreaktion, fordi der ikke er ressourcer nok til at spotte og behandle
sygdommen i tide. Det er ikke i orden, at der ikke er ressourcer til at behandle
efterfødselsreaktionerne, selv om de opdages. Det er ikke i orden, at kvinder
opfordres til at klage af dem, der skal forløse dem og deres børn, at det er de
skadede, der skal føre kampen. Rallende, blødende, med et spædbarn skrigende på
armen er man ikke parat til at starte en underskriftsindsamling. Det er ikke i
orden, at en grundig og dybdegående fødselsforberedelse kun er for de rige. Vi har
så meget fokus på børns tarv, og vi siger, at vi må støtte forældrene for børnenes
skyld. Men det her handler slet ikke om børnene.
Det handler om os, der føder dem.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 19: Henvendelse af 16/10-20 fra Silkeborg Jordemoderhus vedr. foretræde om valg af fødested
Den tid er forbi, hvor vores kroppe og psyker skal ofres for at bringe nye
samfundsborgere til verden.