Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 189
Offentligt
2314154_0001.png
København 1. januar 2020.
Til Sundheds- og Ældreudvalget.
Vaccination mod COVID-19 i Danmark går for langsomt. Vi har haft gode intentioner, men det er allerede
nu tydeligt, at det med nuværende strategi og planlagte leverancer vil tage halve til hele år at vaccinere en
kritisk del af befolkningen. Det er et problem, som forstærkes af at en mere smitsom COVID-19-
virusvariant
1
, som vi ser i England lige nu, formodentlig snart vil brede sig, også i Danmark.
I Danmark har vi sammen med EU valgt ikke at købe lige så mange hurtigt tilgængelige vacciner mod
COVID-19, som man har gjort i andre lande, vi normalt gerne vil sammenligne os med såsom USA og
Storbritannien. Vi bør derfor hurtigt bilateralt investere i indkøb af yderligere vacciner direkte fra
producenterne af de vacciner, der allerede nu er godkendt eller er ved at blive det, og er på markedet. Det
vil sige de to mRNA-vacciner fra henholdsvis Pfizer-BioNTech og Moderna.
Ved indkøb af tillægs-vacciner kan der fremføres argumenter om, at vi skal være solidariske med EU og
tredjeverdenslande og derfor ikke bør opkøbe flere vacciner. Et sådant argument om solidaritet virker
umiddelbart som et stærkt argument. I den konkrete situation vi befinder os i, er der dog en række grunde
til at dette ikke holder.
Først og fremmest kan de to mRNA vacciner, ikke anvendes uden for de mest veludviklede lande på grund
af høj pris og vanskelig logistik vedr. køling og vaccine-opblanding. Derudover er solidariteten allerede ikke-
eksisterende. Vi har allerede sprunget det meste af verden over via EU, uden dog at gøre det med
tilstrækkelig beslutsomhed, hvilke har medført at EU ikke har nok vacciner nu. Derfor ser vi tyskerne gå
enegang uden om EU og sideløbende købe 30 millioner ekstra vaccinedoser fra amerikansk-tyske Pfizer-
BioNTech
2, 3
. Samtidig ser det ud som om EU undlod at købe 500 millioner ekstradoser af Pfizer-BioNTech-
vaccinen for at tilgodese den franske vaccine-producent Sanofi Pasteur
4
.
Havde vi haft en dansk vaccine, enten i regi af SSI eller den danske medicinalindustri, så er det svært at
forestille sig andet end at forsyning til Danmark også havde fået førsteprioritet, og i så fald klinger
argumentet hult.
Endeligt kan der være argumenter for at Danmark ikke er stort nok til at agere selvstændigt når det gælder
vaccineopkøb, men jeg vil mene at en ordre på 4 mio. vacciner til en overpris på 500 kroner per styk vil
1
2
https://cmmid.github.io/topics/covid19/uk-novel-variant.html
https://www.spiegel.de/wirtschaft/soziales/corona-impfstoff-bundesregierung-kauft-millionen-dosen-
nach-a-871ba73a-4540-4e6a-9459-a70cb1f66be1?fbclid=IwAR1fa6etT6GnNO72kSMjZf9AQ-nj-
QuCXzHTUHmhZmWSsxVKoKGBFoD8Ybs
3
https://www.spiegel.de/international/europe/the-planning-disaster-germany-and-europe-could-fall-
short-on-vaccine-supplies-a-3db4702d-ae23-4e85-85b7-20145a898abd
4
https://www.spiegel.de/international/europe/the-planning-disaster-germany-and-europe-could-fall-
short-on-vaccine-supplies-a-3db4702d-ae23-4e85-85b7-20145a898abd
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 189: Henvendelse af 1/1-21 fra Thomas Birk Kristiansen om COVID-19 vaccination
2314154_0002.png
være af stor betydning for de fleste medicinalvirksomheder. Så måske er der ekstravacciner at få for
Danmark
5
. Men jo længere vi venter, desto mindre bliver sandsynligheden for at sikre flere vacciner.
Når vi har nok vacciner, og det har vi ikke nu, så bør vi overveje at gå over til at vaccine-stratificere efter
alder og ikke som nu gå efter en meget besværlig finsortering af befolkningen på baggrund af diagnoser.
Når mange millioner skal vaccineres gælder det om at gøre det så simpelt og gennemskueligt som muligt.
Finsortering ud fra diagnoser er svært og omstændeligt. Man kan sige, at det er en slags personlig medicin.
Problemet er, at diagnosedata for almene kroniske sygdomme slet ikke er præcise nok til at identificere
patienter korrekt, ligesom det ikke er realistisk at gå over til personlig medicin midt under en pandemi. Det
gælder om, at sørge for en så ukompliceret proces som muligt, så vil vaccinationen for de fleste, og det
gælder også af borgere med kroniske lidelser, gå hurtigere. At lade vaccinationen forsinke af at finsortere
befolkningen og ved at opfinde et online-bookingsystem er ikke hensigtsmæssigt, og kan kun gå galt.
Det er flere argumenter for i stedet at anvende en aldersalgoritme hvor man vaccinerer de ældste først og
med nedtælling. Når man først har vaccineret på plejehjem, er høj alder det farligste når vi snakke om risiko
for død ved COVID-19 infektion. Det fremgår når man kigger på nedenstående tabel.
6
Hvis man betragter højre søjle, kan man se hvilken risiko forskellige patientgruppe løber, hvis de bliver ramt
af COVID-19. Det fremgår her, at høj alder er farligst, lige med undtagelse af det at være plejehjemsbeboer.
Det betyder, at hvis det går godt for de ældre som gruppe, så er det fordi de ældre gemmer sig. Men de
skal ud af deres skjul, for det er ikke rimeligt at de ældre (og borgere på bosteder) skal leve i isolation, som
de har gjort siden foråret.
Desuden er forekomsten af sygdomme så som KOL, type II-diabetes og diverse andre kroniske sygdomme
også hyppigst ved høj alder. Hvis vi er dygtige nok til at købe ind og til at distribuere vaccinen, bør vi
problemfrit kunne vaccinere 50.000-100.000 om dagen, og så vil alle i risikogruppen være vaccineret
5
6
https://politiken.dk/udland/art8050748/800.000-israelere-er-allerede-vaccineret
Side 56 i Sundhedsstyrelsens ”Retningslinjer for håndtering af vaccination mod COVID-19”,
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Vaccination/Retningslinjer-for-haandtering-af-
vaccination-mod-COVID19.ashx?la=da&hash=ACB3F95B798683329EFEC5595527553B8822AFC1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 189: Henvendelse af 1/1-21 fra Thomas Birk Kristiansen om COVID-19 vaccination
indenfor få uger/måneder. Dette ville menneskeligt og økonomisk være en kæmpe gevinst, som stort set
gælder uanset prisen på vaccinerne, ligesom sygehusvæsenet ville blive aflastet betydeligt.
Hvis vi får flere vacciner, så bør vi overveje en simpel vaccinationsordning, som muliggør vaccination i et
helt andet tempo, end det vi ser lige nu. En årgang om dagen bør tilbydes vaccination i omvendt aldres-
rækkefølge med ca. 50 åbent hus-arrangementer kl. 8-22 fordelt udover hele landet. Vi kan tillige overveje
at køre med døgnåbent udvalgte steder. Så må man siden lave opsamling, med tilbud til dem der ikke er
mødt op. De ældste årgange kan nok samles 5 årgange sammen. Påmindelser skal ske hver dag i aviser, i
radio og TV - samt via jævnlige pressemøder om progression. Derudover bør alle inviteres via e-boks. Det
er helt gennemsigtigt, simpelt og til at forstå for alle - og den enkelte borger kan med det samme putte det
i kalenderen.
MVH
Læge Thomas Birk Kristiansen