Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 188
Offentligt
2313918_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med:
Sagsnr.: 2012773
Dok. nr.: 1514918
Dato: 12-12-2020
Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier
Årsrapportering 2020 til
-
Finansudvalget og
-
Sundheds- og Ældreudvalget
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
Indhold
Indhold ...................................................................................................................................2
Indledning ..........................................................................................................................3
Baggrund ............................................................................................................................3
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle .........................................4
Effektiviseringskrav ............................................................................................................4
Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn ..................................................7
Fremdrift og ibrugtagning ..................................................................................................7
Fremdrift og færdiggørelsesgrad ...................................................................................7
Status på realiseret og forventet ibrugtagning ..............................................................7
Opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår ................................................................9
COVID-19 ......................................................................................................................10
Projekter med aktuelle udfordringer ...............................................................................10
Projekter under skærpet tilsyn.....................................................................................10
Øvrige projekter ...........................................................................................................11
Kapacitet ..........................................................................................................................11
Sociale klausuler ...............................................................................................................12
Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne ..........................................12
Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalen for 2021 .....................................................13
Kvalitetsfondsprojekterne i kontekst
–
akutmodtagelser og nye akutanbefalinger ........14
Status på fælles akutmodtagelser ................................................................................14
Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for den akutte sundhedsindsats ......................14
Læsevejledning til projektbeskrivelser .................................................................................15
1. Region Hovedstaden ......................................................................................................1
1.1
Nyt Hospital Bispebjerg ........................................................................................1
1.2
Nyt Hospital Herlev ...............................................................................................2
1.3
Nyt Hospital Nordsjælland ....................................................................................3
1.4
Nyt Hospital Hvidovre ...........................................................................................4
1.5
Det Nye Rigshospital .............................................................................................5
1.6
Ny Retspsykiatri Sct. Hans ....................................................................................6
2. Region Sjælland ..............................................................................................................7
2.1
Universitetshospital Køge .....................................................................................7
2.2
Psykiatri i Slagelse .................................................................................................8
2.3
Slagelse Sygehus (somatik) ...................................................................................9
3. Region Syddanmark......................................................................................................10
3.1
Kolding Sygehus ..................................................................................................10
3.2
Nyt Universitetshospital i Odense (OUH) ...........................................................11
3.3
Aabenraa Sygehus ..............................................................................................12
4. Region Midtjylland .......................................................................................................13
4.1
Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) .....................................................13
4.2
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV)............................................................14
4.3
Regionshospitalet Viborg ....................................................................................15
5. Region Nordjylland .......................................................................................................16
5.1
Nyt Aalborg Universitetshospital ........................................................................16
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0003.png
Indledning
De 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en samlet investering på ca. 50 mia.
kr. (20-pl) i nye og moderniserede sygehuse. Regionerne er bygherrer, mens staten
udbetaler støtte og fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier.
Sundheds- og Ældreministeriet skal orientere Sundheds- og Ældreudvalget (kvartalsvist) og
Finansudvalget (årligt) om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,
jf.
administrationsgrundlag vedr. Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til
sygehusinvesteringer.
Samtidig orienteres udvalget om baggrunden og rammerne for den
samlede investering i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Baggrund
Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et
tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i
nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et
ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i
forhold til en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder,
driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (det såkaldte Erik Juhl-udvalg) vurderede bl.a.
ansøgningerne ud fra en antagelse om, at der som følge af udvikling i teknologi, nye
behandlingsformer mv. i perioden 2007-2020 ville ske en vækst på ca. 50 pct. i antallet af
ambulante behandlinger og et modsvarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct.,
svarende til et årligt fald på 1,7 pct
.
1
Der var ikke tale om et krav til regionerne, men om en
beregningsforudsætning.
På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt
fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf
bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med
økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til
energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den endelige totalramme for projekterne
er dermed ca. 50 mia. kr. i 20-pl. De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt
nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for
projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af sygehusdriften, herunder den
højt specialiserede akutbehandling, på færre matrikler, hvilket er en central forudsætning i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutområdet fra 2007
2
.
I regeringens støttetilsagn til de enkelte projekter er der fastsat en økonomisk
totalramme. Inden for denne ramme er det regionens ansvar at opføre et tidssvarende og
fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som fremgår
af tilsagnet,
jf. regnskabsinstruksen for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Med
formuleringen vedr. kapacitet forstås, at kapaciteten skal svare til det af regionen
forventede behov ved ibrugtagning , idet ekspertpanelet understregede, at det var op til
den enkelte region at træffe beslutninger om den konkrete dimensionering af det enkelte
byggeri,
jf. Boks 1.
1
Ekspertpanelet anvendte hhv. ambulante besøg/ambulante behandlinger og senge/sengedage
overlappende. For redegørelse vedr. ekspertpanelets begrebsanvendelse henvises til svar på SUU
alm. del spm. 238, 239 og 736 (2019-20).
2
Sundhedsstyrelsen (2007):
Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale
sundhedsvæsen
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0004.png
Boks 1
Ekspertpanelet om generelle forudsætninger og regionernes handlerum
”Det er e tralt at u derstrege, at der ed de fastlagte øko o iske ra
er ikke er tilsigtet e detailstyri g
af regionernes projekter. De forudsætninger om behovsfremskrivning, dimensionering og
kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er ikke hver for sig forudsat bindende
for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsramme kan regionen i projekteringsfasen
fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt
–
under iagttagelse af de generelle principper om bl.a.
edre kapa itetsud yttelse.”
Kilde:
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer 2010: Regionernes investerings- og sygehusplaner - Screening og
vurdering II
Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reserveres til it,
udstyr, apparatur mv. Totalrammen er gældende i hele projektperioden. De ændringer,
der eventuelt sker i projekterne, er prioriteringer og omdisponeringer foretaget af
regionen inden for totalrammen. Den økonomiske totalramme sikrer, at der også er
midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er støttet af Kvalitetsfonden, ligesom
den fremmer omkostningseffektive og innovative løsninger.
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle
Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en
regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver de overordnede
rammer for ministeriets tilsyn samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne.
Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder
rammerne for regionernes rapportering til ministeriet.
Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at
regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan
håndtere fremtidens behandlingsbehov,
jf. også Boks 1.
Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med
projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til
regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den
økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på
regionernes rapporteringer om projekterne, der også tilgår regionsrådene. Den statslige
opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af økonomisk
karakter,
jf. administrationsgrundlaget.
Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og
realiserbarhed, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Det kan fx
indebære skærpet tilsyn med krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at
udbetaling af kvalitetsfondsmidler sættes i bero.
Effektiviseringskrav
Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye byggerier
understøtter en mere effektiv drift,
jf. Boks 2.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0005.png
Boks 2
Baggrund om effektiviseringskrav i kvalitetsfondsprojekterne
”Der vil live stillet krav o effektivitetsgevi ster ved i vesteri ger e, so skal edgå til at fi a siere
aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere
effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og moderne og
energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i
sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere
enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og vedligeholdelse af
sygehuse e.”
Kilde:
Aftale om regionernes økonomi for 2010.
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i det endelige
støttetilsagn blevet tildelt et nominelt effektiviseringskrav, dvs. et krav på et konkret
beløb. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på 2,4 mia. kr. (20-pl).
De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i
regionerne til finansiering af ny sygehusaktivitet.
Effektiviseringskravene indebærer dermed ikke en reduktion af de regionale budgetter, og
de frigjorte midler indgår ikke i opgørelser af evt. økonomiske løft i de årlige
økonomiaftaler med regionerne,
jf. svar på SUU alm. del spm. 243 (2019-20).
Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem 4 og 8 procent af driftsudgifterne for de
funktioner, der berøres af byggeriet
3
. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier
fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i kvalitetsfondsprojektet,
og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger, som forventes at kunne
tilrettelægges mere effektivt som følge af kvalitetsfondsinvesteringen.
Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to
screeningsrapporter fra 2008 og 2010
4
, der bl.a. indeholder en række generelle
overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger. Det gælder
fx følgende:
Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af enestuer
og udvidet driftstid for scannere, ambulatorier m.m.
Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk tekno-
logi og fysiske rammer, der understøtter bedre patientforløb,
Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af enestuer i
nybyggeri,
Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behandlings-
former, fx kikkertkirurgi i stedet for åben kirurgi,
Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget anven-
delse af telemedicin m.m.
3
Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller
driftsregnskab for det relevante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er
effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve investeringen. De konkrete
formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i
svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).
4
https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Screening-vurdering.aspx
og
https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Screening-vurdering-ii.aspx.
Ekspertpanelets sammensætning
og kommissorium fremgår af screeningsrapporterne.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut be-
handling på færre enheder og etablering af fælles akutmodtagelser med special-
læger i front,
jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.
Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de nye
bygninger dels afspejlede de konkrete forbedringer, der kunne opnås med nye bygninger,
dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forventes at finde sted
parallelt med byggeprojekterne.
Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om at
frigøre ressourcer ved at understøtte bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejdsgange og
bedre patientforløb
–
ikke om at løse den samme opgave på samme måde med færre
ressourcer.
Det var et krav til projekterne og et væsentligt kriterium i vurderingen af, hvilke projekter
der skulle tildeles støtte, at regionerne kunne sandsynliggøre et væsentligt
effektiviseringspotentiale i de nye bygninger.
Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for det
enkelte byggeri (fx om der er tale om en tilbygning til et eksisterende hospital eller
nybyggeri, om det er somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der er mulighed for at samle
funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpanelet en konkret vurdering
af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af regionernes egne
potentialevurderinger,
jf. også svar på SUU alm. del spm. 150 (2019-20) vedr. regionernes
vurdering af effektiviseringsmuligheder.
Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal bidrage til
finansiering af ny sygehusaktivitet. Det er med afviklingen af produktivitetskravet ikke
forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-aktivitet skal stige med et beløb svarende
til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret
forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der
frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere.
./.
Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes
arbejde med at realisere mulige effektiviseringer foregår i praksis løbende frem mod fuld
ibrugtagning. Således forventer regionerne pr. ultimo 2020 at have realiseret
effektiviseringsgevinster for i alt ca. 1,6 mia. kr., svarende til 65 pct. af det samlede
effektiviseringskrav,
jf. også bilag 1 om status på realisering af effektiviseringskrav.
Den økonomiske realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt med
regionerne i Aftale om regionernes økonomi for 2017.
Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte
region til ny sygehusaktivitet.
De resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne anvendes til ny sygehusaktivitet,
herunder demografi og kræft mv. Disse frigjorte midler fordeles mellem regionerne efter
bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem mod et niveau på 2,4 mia. kr.
(20-pl) årligt i 2025. Med denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at
de regioner, der har fået flest midler fra Kvalitetsfonden, deler gevinsterne med de øvrige
regioner. Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
(lov nr. 1735 af 27/12/2016).
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale
arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle
effektiviseringer. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,
jf. særskilt afsnit om
Rigsrevisionen nedenfor.
Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn
Alle igangværende byggerier rapporterer kvartalsvist til SUM. 14 projekter har anmodet
om og modtaget adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret
med Aftale om regionernes økonomi for 2013.
Syv projekter er fuldt ibrugtaget, og yderligere fire projekter er delvist ibrugtaget,
jf. Tabel
1Fejl!
Henvisningskilde ikke fundet.
og afsnit om fremdrift og ibrugtagning nedenfor.
Fremdrift og ibrugtagning
Fremdrift og færdiggørelsesgrad
Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret
tidsplan, dels en opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad for projektet som
helhed samt for de enkelte delprojekter. Regionerne skal redegøre for den anvendte
metode. Det fremgår af det aftalte rapporteringskoncept, at der bør være tale om en
samlet, stadebaseret vurdering. Dermed skal den anvendte metode både forholde sig til
økonomisk forbrug og fysisk færdiggørelse på byggepladsen. De enkelte projekters
realiserede færdiggørelse er illustreret i Figur 1 nedenfor.
Status på realiseret og forventet ibrugtagning
Følgende byggerier er for alle praktiske formål fuldt ibrugtaget,
jf. Tabel 1Fejl!
Henvisningskilde ikke fundet.:
- Det Nye Rigshospital
- Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) (etablering af patienthotel udestår)
- Regionshospitalet Viborg (ombygning i mindre omfang udestår)
- Psykiatri i Slagelse
- Akutmodtagelse i Slagelse
- Kolding Sygehus
- Aabenraa Sygehus (ombygning i mindre omfang udestår)
Følgende byggerier er delvist ibrugtaget:
- Nyt Hospital Bispebjerg
- Nyt Hospital Herlev
- Nyt Hospital Hvidovre
- Universitetshospital Køge (USK)
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0008.png
Tabel 1
Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for SUM's tilsyn og forventet ibrugtagningsår
Projekt
* = Delvist ibrugtaget
^ = Fuldt ibrugtaget
(FAM) = Akuthospital med fælles
akutmodtagelse
Region Hovedstaden
Nyt Hospital Bispebjerg* (FAM)
Nyt Hospital Herlev* (FAM)
Nyt Hospital Nordsjælland (FAM)
Nyt Hospital Hvidovre* (FAM)
Det Nye Rigshospital^
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i
Aarhus (DNU)^ (FAM)
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
(DNV) (FAM)
Regionshospitalet Viborg (RHV)^
(FAM)
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitetshospital
(NAU) (FAM)
Region Sjælland
Universitetshospital Køge (USK)*
(FAM)
Psykiatri i Slagelse^
Akutmodtagelse i Slagelse^ (FAM)
Region Syddanmark
Kolding Sygehus^ (FAM)
Nyt Odense Universitetshospital
(Nyt OUH) (FAM)
Aabenraa Sygehus^ (FAM)
I alt
Anm.:
Totalramme
1
Økonomisk
(mio. kr.,
(mio. kr.,
prognose,
2009-pl)
2020-pl)
pct.
2
13.092
15.572
3.004
2.290
3.907
1.470
1.855
566
10.837
6.451
3.222
1.164
4.191
4.191
5.493
4.083
1.110
300
8.621
912
6.444
1.264
42.234
3.574
2.724
4.646
1.748
2.207
673
12.890
7.673
3.832
1.384
4.985
4.985
6.533
4.856
1.320
357
10.253
1.085
7.665
1.504
50.234
0
1,5
0
0,9
Status for ministeriets tilsyn
Forventet fuld
ibrugtagning
Ved
Aktuel
endeligt
3
status
tilsagn
2025
2021
2024
2023
2020
2021
2024
2018
2020
2021
2018
2018
Kvartalsvis rapportering
4
Skærpet tilsyn
Skærpet tilsyn
Tættere opfølgning
Byggeri afsluttet, anlægs-
14-17 regnskab udestår
0 Kvartalsvis rapportering
0 Kvartalsvis rapportering
5
0 Kvartalsvis rapportering
0 Kvartalsvis rapportering
5
2019
2021
2020
2019
2020
2018
5 Skærpet tilsyn
2023
2020
0 Kvartalsvis rapportering
Anlægsregnskab og evt. tvi-
21 ster afsluttet
Anlægsregnskab og evt. tvi-
0 ster afsluttet
Anlægsregnskab afsluttet,
0 verserende tvister
0 Tættere opfølgning
0 Kvartalsvis rapportering
5
2025
2015
2013
2021
2014
2013
2017
2023
2020
2016
2020
2020
Kilde:
1: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb på 60 mio. kr. til
sikringsmæssige installationer, som er finansieret af Region Sjælland. 2: Den økonomiske prognose angiver den forventede afvigelse fra totalrammen i pct. Et
positivt tal angiver forventet merforbrug. For projekter, hvor regnskabet er afsluttet, viser kolonnen det endelige resultat. 3: De angivne årstal vedr. forventet
fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx ombygning eller
etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet. På denne baggrund
vil det ikke være retvisende at opgøre projekternes forsinkelse ved at sammenholde det forventede ibrugtagningsår ved endeligt tilsagn med den aktuelle
forventning. 4: Sagsbehandling vedr. Nyt Hospital Bispebjerg varetages af habilitetshensyn af SIM. 5: Alt væsentligt nybyggeri er ibrugtaget, og der udestår kun
mindre leverancer, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig risiko for den samlede overholdelse af budget og øvrige tilsagnsvilkår. Rapportering sker derfor
efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet i et reduceret format.
Sundheds- og Ældreministeriet og oplysninger fra regionerne.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0009.png
Figur 1
Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. ultimo 2020
Anm.:
Kilde:
For byggerier, der er vist som fuldt ibrugtaget, gælder det, at alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre
leverancer i form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres
inden for rammerne af tilsagnskravet.
Regionerne
Opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår
Der er forsinkelser på ét eller flere år på en række projekter ift. forventningen ved
regionernes ansøgninger om endeligt støttetilsagn. Det er dog ikke et tilsagnsvilkår, at
byggerierne ibrugtages i det år, der var forudsat ved endeligt tilsagn.
Det gælder samtidig for en række af projekterne, at de forskellige leverancer i tidsplanen
er forskudt ift. den oprindelige plan, så den oprindelige og den aktuelle tidsplan ikke
umiddelbart kan sammenlignes. Det gælder fx for en række projekter, at mindre
leverancer falder ét eller flere år efter at projektets væsentlige kliniske arealer er
ibrugtaget. Dermed vil det ikke være retvisende at opgøre projekternes forsinkelse som
forskellen i forventet ibrugtagningsår hhv. ved endeligt tilsagn og nu.
Den forventede ibrugtagningstakt for byggerierne fremgår af Figur 2 nedenfor.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0010.png
Figur
2
Ibrugtagning af kvalitetsfondsprojekter: Aktuel status og forventning i kommende år
Byggerier ibrugtaget
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Køge
Bispebjerg
Hvidovre
Herlev
Delvist
Aktuel status
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2021
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2022
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2023
Nordsjælland
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2024
Køge
Bispebjerg
Nordsjælland
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2025
Anm.:
Kilde:
De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre
leverancer i form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for
rammerne af tilsagnskravet.
Sundheds- og Ældreministeriet og oplysninger fra regionerne.
De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning i Tabel 1Fejl!
Henvisningskilde ikke
fundet.
og Figur 2 afspejler derfor det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er
ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx ombygning eller
etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan
realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet.
COVID-19
De gældende ibrugtagningsterminer tager højde for foreløbige forsinkelser pga. COVID-19.
Det er sandsynligt, at flere af projekterne vil blive yderligere forsinket pga. COVID-19.
Projekter med aktuelle udfordringer
Projekter under skærpet tilsyn
- Nyt Hospital Herlev er under skærpet tilsyn i SUM. SUM og Region Hovedstaden
gennemførte i 2019 i samarbejde med revisions- og konsulentfirmaet BDO en
ekstern undersøgelse af projektets udfordringer og handlemuligheder, som blev
afsluttet i september 2019. Det skyldes tiltagende udfordringer med
byggestyringen og heraf afledte konsekvenser for tid og økonomi. I forlængelse af
undersøgelsen har SUM sat projektet under skærpet tilsyn. Det skærpede tilsyn
indebærer øget rapportering og en intensiveret dialog mellem SUM og regionen
om hhv. økonomisk prognose, forbedring af byggestyringen og etablering af
konsoliderede planer for færdiggørelse og ibrugtagning. Regionen vurderer, at
Side 10
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0011.png
det mest sandsynlige resultat er en budgetoverskrivelse på 40 mio. kr., svarende
til ca. 1,5 pct. af budgettet.
-
Nyt Aalborg Universitetshospital har i en længere periode haft økonomiske
udfordringer. Regionen har hidtil vurderet, at udfordringerne kunne håndteres
inden for totalrammen, men det er hen over sommeren 2020 blevet klart, at der
er risiko for en betydelig budgetoverskridelse. Udfordringen er efter regionens
vurdering i størrelsesordenen 250 mio. kr., svarende til ca. 5 pct. af budgettet.
Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund sat projektet under skærpet
tilsyn i september 2020. Ministeriet og regionen har igangsat en ekstern
gennemgang af projektet mhp. at afdække udfordringer og handlemuligheder for
projektet.
Nyt Hospital Nordsjælland har betydelige økonomiske udfordringer, som
Sundheds- og Ældreministeriet og regionen har været i dialog om hen over
efteråret 2020. Ministeriet har på den baggrund sat projektet under skærpet
tilsyn i november 2020. Formålet med det skærpede tilsyn er at skabe overblik
over projektets aktuelle og kommende udfordringer, at identificere og
gennemføre relevante handlinger, så projektet kan realiseres inden for
tilsagnsvilkårene, og at skabe øget gennemsigtighed om projektets situation ift.
regionsrådet og ministeriet.
-
Øvrige projekter
- Odense Universitetshospital (Nyt OUH) er under tættere opfølgning i Sundheds-
og Ældreministeriet. SUM fører tæt opfølgning på projektet mhp. at skabe
betryggelse for projektets realiserbarhed, særligt risikoforhold ifm.
totalentreprise. SUM og regionen har i samarbejde med projektets DTØ
(konsulentfirmaet Deloitte) i efteråret 2019 gennemført en ekstern undersøgelse
af projektet mhp. konsolidering af projektets risiko- og reservestyring samt
bygherrens organisering og samarbejdet med totalentreprenøren. Undersøgelsen
er afsluttet i november 2019, og indeholder en række anbefalinger til regionens
styring af projektet, hvoraf størstedelen nu er indarbejdet i projektets styring.
-
Nyt Hospital Hvidovre er under tættere opfølgning i Sundheds- og
Ældreministeriet. Regionen vurderer, at det mest sandsynlige resultat er en
budgetoverskrivelse på 15 mio. kr., svarende til ca. 1 pct. af budgettet.
Ministeriet følger projektets udfordringer og risikohåndtering tæt.
Det Nye Rigshospital: Region Hovedstaden forventer en overskridelse af
totalrammen, primært som følge af en voldgiftssag med én af projektets største
entreprenører og afledte forsinkelser. Regionen estimerer den forventede
overskridelse til 14-17 pct., som finansieres af regionens anlægsbudget inden for
aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
-
Psykiatrien i Slagelse er afsluttet med en budgetoverskridelse på ca. 261 mio. kr. (21 pct.),
der hovedsageligt skyldes tabte voldgifter. Overskridelsen er finansieret af regionens
anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
Kapacitet
Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra
ekspertpanelets side forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller
andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i
Side 11
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0012.png
lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.,
jf. Boks 1.
Siden endeligt tilsagn er det samlede forventede antal ordinære nybyggede senge i
kvalitetsfondsprojekterne reduceret med ca. 7 pct.
5
Justeringerne af det planlagte antal
senge svarer generelt til regionernes forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt
færre og kortere indlæggelser end tidligere forudsat. Omlægningen til ambulant
behandling (reduktion af sengedage og stigning i ambulante kontakter) er indtil videre
gået hurtigere end forventet af ekspertpanelet,
jf. ”Baggru d” ove for.
Sociale klausuler
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for denne rapportering indhentet bidrag fra
regionerne vedr. status på sociale klausuler på kvalitetsfondsprojekterne. Regionerne er i
den forbindelse blevet bedt om at forholde sig til følgende spørgsmål:
./.
Hvilke sociale klausuler gælder på kvalitetsfondsprojekterne?
Hvordan håndhæver regionen konkret de sociale klausuler på
kvalitetsfondsprojekterne?
Lever leverandørerne efter regionens vurdering op til kravene i klausulerne?
Regionernes bidrag er gengivet i bilag 2 og 2b. Bidragene omfatter igangværende
kvalitetsfondsprojekter i de fem regioner.
Det fremgår af bidragene, at alle regioner har sociale klausuler vedr. løn- og arbejdsvilkår
samt uddannelsespladser. Alle regioner følger løbende op på, om klausulerne overholdes
af leverandørerne. Der er forskellige rammer for håndhævelse af klausulerne i de
forskellige regioner, bl.a. baseret på de enkelte projekters karakter og regionernes
hidtidige erfaringer. Regionerne vurderer generelt, at leverandørerne lever op til kravene i
klausulerne, og at der er et konstruktivt samarbejde om at rette op på evt. mangler.
Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne
Rigsrevisionen har afgivet fire beretninger om kvalitetsfondsprojekterne, hvoraf de tre
første er afsluttet:
-
Beretning I vedr. tilsagnsproces og tilsyn (afgivet 2011, afsluttet 2014)
-
Beretning II vedr. arbejdet med effektiviseringer (afgivet 2013, afsluttet 2017)
-
Beretning om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i Gødstrup og Aar-
hus (afgivet 2017, afsluttet 2020).
Rigsrevisionen har i februar 2020 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om ændringer i
sygehusbyggerierne. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne som
bygherrer og SUM som tilsynsmyndighed sikrer, at ændringer i sygehusbyggerierne er
forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.
Statsrevisorerne finder, at SUM ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i
sygehusbyggerierne,
jf.
Fejl! Henvisningskilde ikke fundet..
5
Opgjort pr. primo 2020 pba. oplysninger fra regionerne.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0013.png
Boks 3
Uddrag af Statsrevisorernes bemærkning til Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne
”Statsrevisorer e fi der det ikke tilfredsstille de, at regio er e i utilstrækkeligt o fa g har forholdt sig til,
hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse. Det indebærer risiko
for, at ændringerne kan have negative følger for sygehusenes funktionalitet og kapacitet.
Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med
ændringerne i sygehusbyggerierne.
Statsrevisorerne bemærker, at kvalitative konsekvensvurderinger af besparelser og ændringer er særligt
vigtige, når man som i sygehusbyggerierne har en fastlåst økonomisk ramme, som skal overholdes.
Statsrevisorerne anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører en samlet vurdering af
ra
evilkåre es he sigts æssighed, år sygehus yggerier e er færdige.”
Kilde:
Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerier afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes
Bemærkninger (februar 2020).
Sundheds- og Ældreministeren har 10. august 2020 afgivet ministerredegørelse til
Statsrevisorerne. Redegørelsen er oversendt til SUU til orientering. Ministerredegørelsen
lægger vægt på, at Rigsrevisionens kritik går på proces og gennemsigtighed og ikke
forholder sig til, om der er truffet substantielt uhensigtsmæssige beslutninger. I
forlængelse heraf er ministeriets krav til rapportering om ændringer og ændringsforslag i
byggerierne strammet op for at understøtte øget gennemsigtighed. SUM vurderer, at
byggerierne i alt væsentligt fortsat lever op til tilsagnskravene, herunder at der inden for
totalrammen etableres tidssvarende og fuldt funktionsdygtige sygehuse med tilstrækkelig
kapacitet.
På baggrund af ministerredegørelsen har Rigsrevisionen i august 2020 i et opfølgende
notat til Statsrevisorerne oplyst, at Rigsrevisionen finder ministeriets tiltag
tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets indsats for at forbedre tilsynet
med regionernes besparelseskataloger og gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne.
Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalen for 2021
Det fremgår af Aftale om regionernes økonomi for 2021, at
‐
”Fire
kvalitetsfondsprojekter er nu fuldt ibrugtaget, syv er delvist ibrugtaget, og
de resterende fem byggerier er i gang. Regionerne har som bygherrer ansvar for
at realisere kvalitetsfondsprojekterne inden for de udmeldte tilsagnsbetingelser,
så der opføres fuldt funktionsdygtige og tidssvarende sygehuse. Regionerne fore-
tager i den forbindelse de nødvendige prioriteringer, der sikrer styring og overhol-
delse af de fastlagte investeringsrammer og dermed klare rammer for de enkelte
projekter.
Regeringen og Danske Regioner vil fortsat understøtte en tværgående indsats for
at sikre videndeling særligt med henblik på udbredelse af viden og erfaringer fra
de mest fremskredne og ibrugtagne projekter, herunder også i forhold til indflyt-
ningen og driften i nye bygninger. Det gælder særligt i forhold til byggestyring og
realisering af potentialerne for bedre arbejdsgange og bedre teknologisk under-
støttelse af det sundhedsfaglige arbejde i de nye bygninger.
Regeringen og Danske Regioner er desuden enige om fortsat at følge regionernes
arbejde med videndeling tæt. Danske Regioner opdaterer inden udgangen af 2020
oversigten over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om viden-
deling.”
Side 13
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0014.png
Kvalitetsfondsprojekterne i kontekst
–
akutmodtagelser og nye
akutanbefalinger
Status på fælles akutmodtagelser
Som led i opfølgningen på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutberedskabet fra 2007
er det forudsat, at regionerne gennemfører en strukturel omlægning af akutstrukturen
ed eta leri g af fælles akut odtagelser FAM’er , hvoraf er pla eret i
kvalitetsfo dsprojekter. De e o læg i g er i ple e teret, og FAM’er e flytter
ind i de
nye bygninger efterhånden som de færdiggøres.
FAM’er e spiller e øglerolle åde for oder
iseringen af den danske sygehusstruktur
og for de forudsatte forbedringer af effektivitet og kvalitet i kvalitetsfondsprojekterne.
Afgørende for den nye akutstruktur er desuden placeringen af speciallæger i front i
FAM’er e, hvilket er ed til at u derstøtte e hurtig og korrekt diag ose og eha dli g af
alle patienter
–
uanset patientens evne og ressourcer til selv at opdage og analysere
symptomer. Tidligere har akutmodtagelserne primært været bemandet af yngre læger
uden specialistkompetencer.
Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for den akutte sundhedsindsats
Sundhedsstyrelsen har opdateret anbefalingerne for de akutte sundhedstilbud i oktober
2020. De nye anbefalinger består af en række konkrete anbefalinger til regioner og
kommuner til planlægning af indsatsen i de næste ti år.
6
Den akutte sundhedsindsats skal sikre, at borgerne får den rette hjælp, når de bliver ramt
af skader eller akut sygdom.
Formålet med Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for organisering af den akutte
sundhedsindsats er at sikre, at patienter også i fremtiden oplever, at de får den
nødvendige hjælp, når de har akut behov for hjælp i sundhedsvæsenet, og at de får en høj
og ensartet kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Samtidig skal arbejdet sikre, at der er
sammenhæng i de tilbud, som patienterne får.
Anbefalingerne består af en række konkrete anbefalinger til regioner og kommuner til
planlægning af indsatsen på akutområdet i de næste ti år, og de erstatter tidligere
anbefalinger på området fra 2007 og 2009.
Anbefalingerne beskriver organiseringen af den akutte sundhedsindsats inden for
følgende fire temaer:
Sammenhængende og enstrenget visitation
Kvalitet og sammenhæng i patientforløbet
Vidensdeling
Forskning og udvikling
6
https://www.sst.dk/da/Viden/Akut-sundhedsindsats/Anbefalinger-til-den-akutte-
sundhedsindsats/Gaeldende-anbefalinger
Side 14
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0015.png
Læsevejledning til projektbeskrivelser
I den følgende beskrivelse af de 16 kvalitetsfondsprojekter gælder følgende:
Opgørelsestidspunkt for nøgletal:
o
Regionerne har angivet de nyeste oplysninger, der var tilgængelige
primo december 2020.
Kilder:
o
Kapacitetstal og arealer er opgjort på baggrund af ansøgningsmateriale
til endeligt tilsagn og regionernes rapportering til Sundheds- og Ældremi-
nisteriet, herunder oplysninger indhentet særligt til nærværende status.
o
Effektiviseringskravet til projekterne er en del af regeringens endelige
tilsagn, der baserer sig på indstillinger fra ekspertpanelet.
Opgørelsesmetoder:
o
Færdiggørelsesgraden er beregnet af regionerne efter samme metode,
som regionen anvender i sin daglige styring af projektet, og som ligger til
grund for den kvartalsvise rapportering til regionsrådene.
o
For de projekter, hvor der bygges til eksisterende bygninger, inkluderer
kapacitetstal for den fremtidige drift også de eksisterende bygninger.
Dog er eventuelle psykiatriske funktioner i tilknytning til somatiske kvali-
tetsfondsprojekter ikke medtaget.
o
Det angivne ibrugtagningsår henviser til det år, hvor alle væsentlige klini-
ske arealer er ibrugtaget eller forventes ibrugtaget.
Fx betragtes DNU, Viborg og Aabenraa som fuldt ibrugtaget,
fordi der kun udestår mindre leverancer, som tidsmæssigt er
væsentligt forskudt fra projektets hovedleverancer (Forum på
DNU samt ombygninger i Aabenraa og Viborg).
Angiv i tekstafsnittet om ibrugtagning, hvad der allerede er
ibrugtaget, og hvilke mindre leverancer der evt. falder efter det
angivne år for fuld ibrugtagning.
Side 15
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0016.png
1. Region Hovedstaden
1.1 Nyt Hospital Bispebjerg
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
3.004
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
509
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
65/1.764
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
24,6
Beskrivelse af projektet
På Bispebjerg Hospitals matrikel skal der frem til 2024 nybygges et somatisk hospital (Akuthus), der skal rumme det
fusionerede Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. På Bispebjerg Hospital udføres der herudover en mindre renovering
af de eksisterende bygninger, primært ombygninger i de fredede bygninger, hvor der sker funktionsændringer.
Regionen har besluttet, at det planlagte akuthus skal rumme fælles akutmodtagelse med tilhørende diagnostiske
funktioner og operationsafsnit mv. samt 4 nybyggede ambulatorieafsnit, i alt ca. 77.300 kvm. Der var oprindelig
planlagt 19 sengeafsnit, men beslutning om etablering af fødeafdeling og kvinde-/barn-funktioner har medført, at et
sengeafsnit disponeres til føde- og operationsstuer, mens 3 sengeafsnit disponeres til kvinde-/barn-sengefunktioner.
Der etableres 15 standard sengeafsnit. Ambulatorierne var tidligere planlagt placeret i de fredede pavillonbygninger,
hvorfor ombygningsbehovet i pavillonerne er reduceret. Sideløbende med det kvalitetsfondsstøttede projekt opfører
Region Hovedstaden for egne midler et psykiatrisk hospital på Bispebjerg-matriklen.
Der er opført en fælles laboratorie -og logistikbygning på ca. 9.800 kvm., hvoraf kvalitetsfondens andel udgør ca. 7.200
kvm. Ibrugtagningen er påbegyndt i august 2018 og afsluttet primo 2020. Fælles parkeringsfaciliteter, omfattende et
p-hus samt arealer med overfladeparkering, er ibrugtaget i november 2015.
Social- og Indenrigsministeriets tilsyn
Region Hovedstadens anmodning om udbetaling af kvalitetsfondsmidler til Nyt Hospital Bispebjerg blev godkendt d.
19. december 2017. Udbetalingsanmodningen blev behandlet i Økonomi- og Indenrigsministeriet (nu: Social- og
Indenrigsministeriet) for at undgå en potentiel habilitetskonflikt i Sundheds- og Ældreministeriet. Det ordinære
kvartalsvise tilsyn varetages ligeledes af Social- og Indenrigsministeriet.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Udbuddet af Akuthuset er afsluttet og der er indgået kontrakt med italienske Rizzani de Eccher. Byggeriet opføres i 3
etaper og inkluderer nedrivning af bygning 7. Etape 1 (4 tårne mod nord) forventes færdigt ultimo 2022 med forventet
ibrugtagning medio 2023. Etape 2 (2 sydlige tårne) forventes afleveret i august 2024 med forventet ibrugtagning i 1.
kvartal 2025. 3. etape rummer parkeringskælder og landskab og afleveres i marts 2025.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
84.520 / 12.000
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
160.300
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
572*/0
Forventet ibrugtagning
2015 - 2025**
*Antal senge er reduceret med 5 i eksisterende bygninger (pavilloner), som følge af reduceret behov.
**Første etape af Akuthuset ibrugtages medio 2023, anden etape ibrugtages 1. kvartal 2025. P-kælder og forplads
afleveres marts 2025. Med forskydninger holdes den oprindelige tidsplan.
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
160
Antal ambulante behandlinger
699.100
Antal sengedage
187.400
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0017.png
1.2 Nyt Hospital Herlev
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
2.290
Ramme til it, udstyr,
apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
250
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
1.135 / 1.345
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
91,3
Beskrivelse af projektet
Kvalitetsfondsprojektet på Herlev Hospital omfatter en ny bygning, der skal bygges syd for det nuværende hospital.
Nybyggeriet indeholder en fælles akutmodtagelse med billeddiagnostisk funktion, 358 enestuer, akut operationsgang,
samt intensivafsnit.
Der etableres desuden et kvinde-barn-center, der også har en børnemodtagelse og neonatal afsnit. På matriklens
nordlige side er der desuden udført en udbygning og ombygning af servicebygningen til forbedring og udvidelse af
rammerne for bl.a. klinisk mikrobiologisk afdeling. I servicebygningen er desuden etableret en automatiseret
varemodtagelse, en ny kølecentral, vognvaskeranlæg og en udvidelse af hovedforsyningen med højspænding.
Der er desuden etableret et spildevandsrensningsanlæg i et OPI-samarbejde med kvalitetsfondsprojektet og
hospitalets kapel er udvidet. Endelig er opført et P-hus.
I tilknytning til kvalitetsfondsprojektet etablerer regionen for egne midler en sterilcentral, der sammen med en
tilsvarende sterilcentral på Rigshospitalet skal betjene alle regionens hospitaler. Kvalitetsfondsprojektet i Herlev
medfinansierer sin forholdsmæssige andel af sterilcentralen med et beløb på 23,4 mio. kr. (09-pl).
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har den 18. februar 2015 godkendt Region Hovedstadens udbetalingsanmodning til
Nyt Hospital Herlev.
Sundheds- og Ældreministeriet fører skærpet tilsyn med projektet. Det skærpede tilsyn omfatter en månedlig
rapportering samt kvartalsvise møder.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Spildevandsrensningsanlæg og kapel er ibrugtaget i 2015. P-huset er taget i brug primo 2018. Udvidelse og ombygning
af servicebygningen er ibrugtaget ultimo 2018. Akutmodtagelsen og kvinde-barn-centeret forventes taget i brug i juni
2021.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
63.445 / 5.160
Areal i samlet hospital*
(kvm, inkl. eksisterende)
248.245
Senge i samlet hospital**
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
901/0
Forventet ibrugtagning
2021
* Senge er angivet for Herlev matrikel. Eksisterende hospital udgør 184.800 kvm og KFP-nybyggeri udgør 63.445 kvm.
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
124
Antal ambulante behandlinger
517.495
Antal sengedage
255.956
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0018.png
1.3 Nyt Hospital Nordsjælland
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
3.907
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
735
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-pl)
286/2.272
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
23
Beskrivelse af projektet
Med etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland samler Region Hovedstaden de tre hospitaler i Nordsjælland
(Helsingør, Frederikssund og Hillerød) på én matrikel. Nyt Hospital Nordsjælland er det eneste helt nybyggede
kvalitetsfondsprojekt (barmarksprojekt) i Region Hovedstaden, og hospitalet vil blandt andet rumme fælles
akutmodtagelse, kvinde-/barn-funktioner samt funktionerne kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi,
onkologi og palliativ behandling.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har 22. marts 2018 godkendt Region Hovedstadens udbetalingsanmodning til Nyt
Hospital Nordsjælland.
Sundheds- og Ældreministeriet fører skærpet tilsyn med projektet.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Projektet har afsluttet udbuddet af hovedentreprisen og i juni 2019 blev det offentliggjort, at den nordiske
entreprenør NCC var vinder. Byggeriet blev igangsat i december 2019 og afsluttes i foråret 2024. Selve byggeperioden
er forlænget i forhold til den oprindelige tidsplan. Det skyldes at det i forhandlingerne med de bydende til
storentreprisen stod klart, at den oprindelige byggeperiode var for kort og dermed ikke realistisk. Den kontraktlige
byggeperiode som er indgået med NCC er derfor på 48 måneder. Ibrugtagning af det nye hospital forventes at ske
ultimo 2024.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal*
(kvm, nybyg/ombyg)
121.000 / -
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
121.000
Senge i samlet hospital**
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
570 / 0
Forventet ibrugtagning
2024
*Ændret areal siden rapportering i 2017 skyldes tilpasning af kælder
**Opgjort for den administrative enhed Nordsjællands Hospital (nybyg) pr. ultimo august 2018.
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
173
Antal ambulante behandlinger
564.812
Antal sengedage
219.264
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0019.png
1.4 Nyt Hospital Hvidovre
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
1.470
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
150
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
572 / 867
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
77
Beskrivelse af projektet
Projektet omfatter både ny- og ombygning. Med nybyggeriet samles kirurgiske modtagesenge, børnemodtagelse,
skadegang og medicinsk akutmodtagelse i en fælles akutmodtagelse. Ligeledes indeholder nybyggeriet en pædiatrisk,
obstetrisk samt kardiologisk afdeling og lægevagt. Derudover indeholder projektet en ombygning af ambulatorier og
sengestuer. Den angivne totalramme er ekskl. Energilån. Der er ansøgt om energilån på 20 mio. kr. (09-PL).
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har 26. februar 2018 godkendt Region Hovedstadens udbetalingsanmodning til Nyt
Hospital Hvidovre.
Sundheds- og Ældreministeriet fører tættere opfølgning med projektet.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Nybyggeriet forventes ibrugtaget i efteråret 2022, mens de sidste rokadeplansarbejder forventes ibrugtaget i 2023.
Ombygningen af det eksisterende hospitals ambulatorieetage er
–
af hensyn til den daglige drift
–
opdelt i flere etaper
og udføres løbende fra 2013 til 2023, idet den sidste etape først kan udføres efter udflytning til nybyggeriet.
Ombygning af sengestuer er gennemført i forskellig takt fra 2015 og frem til 2019. Planlagt ombygning af sengestuer i
etape 2D og etape 3 er aflyst for at tilvejebringe styrket reserve til at realisere nybyggeriet. Beslutningen skal ses i
lyset af, at seneste kapacitetsanalyse i regionen viser en betydelig overkapacitet på Hvidovre matriklen, når
nybyggeriet tages i brug. De ikke ombyggede sengestuer vil være fuldt funktionsdygtige. Ombygning af sengestuer i
etape 2C er færdiggjort medio 2019.
Reduktion af ombygningerne har betydning for den samlede sengekapacitet. Det oprindelige omfang af ombygningen
omfattede sammenlægning af 80 4-sengsstuer og tilhørende depotrum (i alt 320 senge), resulterende i 159
moderniserede et-seng stuer. Reduktionen af ombygningen betyder, at alene 56 4-sengsstuer og tilknyttede
depotrum er sammenlagt, hvilket har realiseret 111 ombyggede et-sengs stuer. De ikke ombyggede 4-sengsstuer
planlægges efter ibrugtagning af nybyggeriet anvendt til 2-sengsstuer, hvorved der sker en stigning i den samlede
sengekapacitet på Hvidovre matriklen. Ændringen betyder, at Hvidovre Hospital efter ibrugtagning af nybyggeriet har
en samlet kapacitet på 874 senge fordelt på 1- og 2-sengsstuer. Reduktionen svarer til en reduktion af ombygningen i
eksisterende hospital på 2.250 kvadratmeter.
I 2020 er tidspunkt for aflevering og ibrugtagning forlænget. Aflevering af byggeriet forventes at ske i efteråret 2021
og ibrugtagning forventes i efteråret 2022. Årsagen til forlængelse er blandt andet konkurs hos facadeentreprenør i
starten af 2020 samt at dele af byggeriet blev inddraget i covid-19 beredskab i foråret 2020.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal*
(kvm, nybyg/ombyg)
43.000 / 18.313
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
51.769
Senge i samlet hospital**
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
874/0
Forventet ibrugtagning
2022 (nybyg)
2023 (ombygninger)
*Areal indbefatter nu ligeledes Parkeringsareal (11.386 kvm). Det har ikke tidligere indgået.
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
83
Antal ambulante behandlinger
415.000
Antal sengedage
180.000
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0020.png
1.5 Det Nye Rigshospital
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
1.855
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
295
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
1.106 / 1.106
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
100
Beskrivelse af projektet
Byggeriet på Rigshospitalet omfatter Nordfløjen, der skal rumme størstedelen af Neurocenter (NEU) og
HovedOrtoCenteret (HOC). Til Nordfløjen flytter begge centres senge, operationsstuer, støttefunktioner som radiologi
(CT, MR mm.), dele af centrenes kontorer samt ambulatoriefunktioner for HOC. HOC er et overvejende kirurgisk
center med klinikker for blandt andet ortopædkirurgi, øre-næse-halskirurgi og plastik- og brandsårskirurgi. NEU tager
sig af medicinsk og kirurgisk behandling af patienter med sygdomme i nerve, hjerne og rygmarv. Der er desuden
opført et P-hus med 700 pladser og en bygning med patienthotel og hospitalets centraladministration.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har den 31. marts 2014 godkendt Region Hovedstadens udbetalingsanmodning til Det
Nye Rigshospital.
Sundheds- og Ældreministeriet har ført skærpet tilsyn med projektet. Det skærpede tilsyn blev afsluttet med
udgangen af 2019.
Realiseret og forventet ibrugtagning
P-hus og patienthotel/administration er ibrugtaget i 2015, og Nordfløjen er taget i brug i 2020. Siden
årsrapporteringen til Finansudvalget for 2019 er datoen for fuld ibrugtagning af Rigshospitalets Nordfløj flyttet ad to
omgange fra marts 2020 til juni 2020 og efterfølgende fra juni 2020 til september 2020. Nordfløjen er løbende
ibrugtaget til de planlagte funktioner, men forsinkelsen af den afsluttende indflytning i september 2020 skyldes bl.a.
udfordringer ifm. udbedring af mangler i byggeriet. Desuden har dele af Nordfløjen i en periode været anvendt som
isolationsafsnit for COVID 19-patienter.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
62.900 / -
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
246.300
Senge i samlet hospital*
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
1.154 / 69
Forventet ibrugtagning
2020
*Opgjort for den administrative enhed Rigshospitalet (Blegdamsvej og Glostrup) pr. primo december 2019
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
74
Antal ambulante behandlinger
765.600
Antal sengedage
339.400
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0021.png
1.6 Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
566
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
16,5
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
308 / 329
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
73
Beskrivelse af projektet
Region Hovedstadens Psykiatri varetager al psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden og er en del af Københavns
Universitetshospital. Psykiatrien er ét hospital med 11 psykiatriske centre, hvoraf 10 geografisk spredt er beliggende i
Region Hovedstaden, mens Psykiatrisk center Sct. Hans er placeret ved Roskilde.
Kvalitetsfondsprojektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans samler centrets funktioner på den østlige matrikel, der omfatter
nybyggeri med 126 sengepladser og tilgodeser regionens fremtidige behov for lukkede retspsykiatriske sengepladser.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har 6. december 2017 godkendt Region Hovedstadens anmodning om udbetaling af
kvalitetsfondsmidler til Ny Retspsykiatri Sct. Hans.
Sundheds- og Ældreministeriet fører ordinært kvartalsvist tilsyn med projektet.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Sct. Hans-projektet forventes afsluttet i april 2021 og ibrugtaget november 2021. Ved ansøgning til ekspertpanelet
blev angivet 2018. Forsinkelsen skyldes især betydelige udfordringer med lokalplansarbejderne hos Roskilde
Kommune og forsinkelsen i godkendelsen af dispositionsforslag, granskning af hovedprojekt og indarbejdelse af krav,
som kommunen har stillet til projektet. I 2020 er tidspunkt for ibrugtagning forlænget med fem måneder for at give
mere tid til færdiggørelse op til aflevering samt idriftsættelse af byggeriet.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
21.000 / -
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
93.700
Senge i samlet hospital*
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
126 / -
Forventet ibrugtagning
2021
* Forventningen er, at der samlet set vil være 1166 normerede senge i Region Hovedstadens psykiatri, hvoraf 126
senge vil være i nybyg på Sct. Hans.
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
21
Antal ambulante behandlinger
-
Antal sengedage
43.691
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0022.png
2. Region Sjælland
2.1 Universitetshospital Køge
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
4.083
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
740
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
0 / 2.614
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
19,1
Beskrivelse af projektet
Sjællands Universitetshospital Køge skal være hovedsygehuset i Region Sjælland og et af regionens fire akutsygehuse.
På det nybyggede universitetshospital samles alle regionens specialiserede funktioner. Hospitalet vil være
akuthospital med en fuldt udstyret akutmodtagelse og vil varetage såvel elektive som akutte opgaver i sine specialer.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har 9. maj 2018 godkendt Region Sjællands anmodning om udbetaling af
kvalitetsfondsmidler til Universitetshospital Køge.
Sundheds- og Ældreministeriet fører ordinært kvartalsvist tilsyn med projektet.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Første del af anlægsarbejder med etablering af infrastruktur, parkering og ledningsnet er færdiggjort i 2018. Første
bygning er ibrugtaget til kontor for projektorganisationen i december 2018. Ved det samlede byggeris afslutning bliver
bygningen overdraget til hospitalet.
Den nationale og internationale situation med Covid-19-forholdsregler påvirker på forskellig vis Projekt
Universitetshospital Køge. Regionsrådet har som konsekvens heraf den 24. juni 2020 godkendt en revideret
hovedtidsplan, der i overordnede træk betyder, at aflevering af den første del af senge- og behandlingsbygningen er
udskudt til 17. januar 2022, og den endelige aflevering af det færdige byggeri flyttes til 14. april 2025.
Der er i 2020 indgået kontrakter om udførelse laboratorier og nuklearmedicin med færdiggørelse i 4. kvartal 2022
samt varemodtagelse og apoteksenhed med færdiggørelse i 2. kvartal 2022. I takt med bygningernes færdiggørelse
sker der en løbende indflytning frem til den sidste bygning færdiggøres i begyndelsen af 2025.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
132.885 / 13.635
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
186.655
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
789*/ -
Forventet ibrugtagning
2025
*Hertil kommer 38 intensivpladser
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
213
Antal ambulante behandlinger
632.616
Antal sengedage
220.851
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0023.png
2.2 Psykiatri i Slagelse
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
1.110
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
100
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
585 / 585
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
100
Beskrivelse af projektet
Med etableringen af det nye psykiatriske sygehus i Slagelse blev de mindre psykiatriske hospitalsenheder i Nykøbing
Sjælland, Holbæk, Dianalund og Slagelse samlet i én enhed. Desuden blev den retspsykiatriske afdeling
(sikringsafdelingen) flyttet fra Nykøbing Sjælland til Slagelse.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Projektet er ibrugtaget og der er aflagt endeligt anlægsregnskab. Sundheds- og Ældreministeriet følger op på udfaldet
af den sidste uafklarede tvist i projektet.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Sygehuset er ibrugtaget i efteråret 2015.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
43.767 / -
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
43.767
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
194 / 0
Forventet ibrugtagning
2015
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
13
Antal ambulante behandlinger
13.000
Antal sengedage
62.400
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0024.png
2.3 Slagelse Sygehus (somatik)
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
300
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
0
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
0/0
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
100
Beskrivelse af projektet
Til det eksisterende Slagelse Sygehus blev tilbygget en ny fælles akutmodtagelse, som gør det muligt for sygehuset at
varetage områdets akutfunktion. Der blev etableret hjerteafsnit og intensivafsnit i den nye akutfunktion for at
optimere arbejdsgange i forhold til tungere akutpatienter.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Projektet er ibrugtaget, og der er aflagt endeligt anlægsregnskab. Projektet er gennemført inden for den økonomiske
totalramme.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Byggeriet blev ibrugtaget i 2013.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
16.509 / -
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
81.600
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
0/0
Forventet ibrugtagning
2013
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 17-PL)
0
Antal ambulante behandlinger
32.000*
Antal sengedage
21.700*
* Kun opgjort for nybyggeriet
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0025.png
3. Region Syddanmark
3.1 Kolding Sygehus
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
912
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
100
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
539 / 539
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
100
Beskrivelse af projektet
Om- og udbygningsprojektet på Kolding Sygehus vedrører opførslen af en fælles akutmodtagelse, et mor/barn center,
en ny ankomstbygning, en ny sengebygning samt ombygning af dele af det eksisterende sygehus til ambulatorier og
dialyse.
Kolding Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt, som også består af Vejle Sygehus og Middelfart Sygehus. Tidligere var
også Fredericia Sygehus en del af Sygehus Lillebælt, men som del af effektueringen af akutplanen blev Fredericia
Sygehus ultimo 2016 frasolgt. Ved beregning af effektiviseringsgevinst for Kolding Sygehus er driftsudgifter i Fredericia
forudsat at bortfalde. Den fælles akutmodtagelse, mor-barn-center og ny sengebygning er taget i brug i 2016 og
sygehuset er indviet 24. november 2016. Udflytningen fra Fredericia Sygehus er afsluttet i december 2016 og
Fredericia Sygehus er solgt til Fredericia Kommune.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Projektet er ibrugtaget, og der er aflagt endeligt anlægsregnskab. Projektet er gennemført inden for den økonomiske
totalramme.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Mor/barn centeret blev taget i brug primo 2013. Den Fælles Akut Modtagelse (FAM) blev taget endeligt i brug i juli
2016, og den nye sengebygning blev taget endeligt i brug i november 2016. De sidste Fase 4-projekter er taget i brug i
december 2017. Dermed er byggeriet fuldt ibrugtaget.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
33.560 / 27.970
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
84
Antal ambulante behandlinger
259.300
Antal sengedage
116.000
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
121.600
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
383 / 10
Realiseret ibrugtagning
2017
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0026.png
3.2 Nyt Universitetshospital i Odense (OUH)
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
6.444
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
1.200
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
186 / 3.766
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
27
Beskrivelse af projektet
Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH) er Region Syddanmarks nye universitetshospital, som skal erstatte det
eksisterende Odense Universitetshospital. Nyt OUH skal være det faglige omdrejningspunkt for højt specialiseret
behandling i Region Syddanmark. Hospitalet opbygges med videnakse, behandlings- og sengeafsnit samt 4 klynger.
Region Syddanmark opfører sideløbende med kvalitetsfondsprojektet et psykiatrisk hospital på matriklen, hvoraf
voksenpsykiatrien bliver etableret som OPP-projekt. Derudover sammenbygges hospitalet med det
sundhedsvidenskabelige fakultet ved Syddansk Universitet, som opføres samtidigt. Endvidere bygges det kommende
Steno Diabetes Center Odense (SDCO) sammen med Nyt Universitetshospital i Odense.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har 10. august 2015 godkendt Region Syddanmarks udbetalingsanmodning vedr. OUH.
Sundheds- og Ældreministeriet fører ordinært kvartalsvist tilsyn og desuden tættere opfølgning på projektet.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Byggeriet forventes afleveret 1. halvår 2023. Endelig og fuldstændig ibrugtagningstidspunkt er endnu ikke fastlagt.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
251.884 / -
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
251.884
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
694/0
Forventet ibrugtagning
Byggeriet forventes afleveret
1. halvår 2023. Endelig og
fuldstændig
ibrugtagningstidspunkt er
endnu ikke fastlagt.
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
384
Antal ambulante behandlinger
655.300
Antal sengedage
202.100
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0027.png
3.3 Aabenraa Sygehus
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
1.264
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
200
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
716 / 747
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
92,2
Beskrivelse af projektet
Om- og udbygningsprojektet i Aabenraa består af en fælles akutmodtagelse, et familiehus, modtagekøkken,
sterilcentral, sengebygning inkl. ambulatorier, laboratorium samt ombygning i en mindre del af det eksisterende
sygehus.
Region Syddanmark har for egne midler sideløbende med kvalitetsfondsprojektet opført et psykiatrisk hospital på
matriklen.
På Aabenraa Sygehus samles funktionerne for Haderslev Sygehus, der lukkede i 2014, samt dele af Sønderborg
Sygehus, som vil fortsætte som specialsygehus, når Aabenraa står færdigt.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har den 29. oktober 2012 godkendt Region Syddanmarks udbetalingsanmodning til
Aabenraa Sygehus.
Sundheds- og Ældreministeriet fører ordinært kvartalsvist tilsyn med projektet.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Kvalitetsfondsprojektet bygges i to faser, hvoraf Fase 1 blev ibrugtaget i 2014. Fase 1 indeholder bl.a. fælles
akutmodtagelse (FAM), modtagekøkken, sterilcentral samt familiehus. Fase 1 udgør 23.200 kvm af nybyggeriet på i alt
45.700 kvm. Byggeriet af Fase 2 blev igangsat i 2017 og indeholder primært en ny sengebygning, som er ibrugtaget i
2020. Den samlede Fase 2 forventes færdig og ibrugtaget i 2021. Der udestår pr. ultimo 2020 kun ombygning i
begrænset omfang, hvorfor projektet betragtes som fuldt ibrugtaget.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
42.700 / 9.700
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
114
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
80.600
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
270 / -
Forventet ibrugtagning
2020
Antal ambulante behandlinger
207.000
Antal sengedage
88.700
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0028.png
4. Region Midtjylland
4.1 Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
6.451
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
846
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
3.796 / 3.796
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
99
Beskrivelse af projektet
Kvalitetsfondsprojektet DNU samler alle somatiske specialer i Aarhus fra fire matrikler til én matrikel i Skejby. Det nye
Aarhus Universitetshospital skal være det faglige omdrejningspunkt i regionen og levere højt specialiseret
hospitalsbehandling til borgere i regionen og resten af landet.
Der er bygget et nyt akutcenter, et onkologisk center, et hoved-/neuro-center samt et abdominal/inflammatorisk
center. Desuden er det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby renoveret sideløbende inden for Region
Midtjyllands almindelige anlægsramme.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har den 10. april 2012 godkendt Region Midtjyllands udbetalingsanmodning for Det
Nye Universitetshospital i Aarhus.
Sundheds- og Ældreministeriet har siden december 2011 ført skærpet tilsyn med DNU. Det skærpede tilsyn
afsluttedes med udgangen af 2018 og blev erstattet af ordinært kvartalsvist tilsyn.
Realiseret og forventet ibrugtagning
I september 2016 blev den første af de nye bygninger taget i brug, da afdelingen for Blodprøver og Biokemi flyttede
ind i laboratoriebygningen. I 1. kvartal 2017 flyttede de første patienter ind i byggeriet. Akutcenteret flyttede ind i maj
2018, og i 3. kvartal 2018 flyttede de sidste funktioner fra matriklen på Tage-Hansens Gade, der nu er lukket. Det
samlede byggeri (ekskl. patienthotel og Forum) blev fuldt ibrugtaget i 1. kvartal 2019, hvor de sidste kliniske
funktioner fra matriklen på Nørrebrogade flyttede ind. Den endelige afslutning af projektet afventer færdiggørelsen af
Forum, som etableres i samarbejde med bl.a. Steno Diabetes Center og Aarhus Universitet. Kvalitetsfondsprojektet
indgår med en mindre andel i Forum, som forventes ibrugtaget i 2022. Projektet betragtes derfor som fuldt ibrugtaget
i 2019.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
248.358
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
408.358
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
822 / 74
Forventet ibrugtagning
2016-2019*
*ekskl. patienthotel og Forum
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
503
Antal ambulante behandlinger
832.097
Antal sengedage
255.026
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0029.png
4.2 Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV)
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
3.222
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
511,1
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
1.883 / 1.883
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
88,5
Beskrivelse af projektet
Det nye hospital i Gødstrup indeholder en fuldt udbygget akutfunktion med tilhørende specialer. I forbindelse med
det somatiske hospital opfører Region Midtjylland for egne midler et psykiatrisk hospital på 13.500 m
2
.
Det nye hospital i Gødstrup er en sammenlægning af hospitalerne i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm.
En del af sammenlægningen er allerede påbegyndt, hvorfor der på nuværende tidspunkt kun er hospitalsdrift på
matriklerne i Herning, Holstebro og Lemvig. Matriklen i Ringkøbing er blevet til sundhedshus, mens matriklen i Tarm er
blevet til sundhedscenter. Matriklen i Lemvig bliver til akuthus med både regionale og kommunale funktioner.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har den 30. juni 2014 godkendt Region Midtjyllands udbetalingsanmodning til Det Nye
Hospital i Vest, Gødstrup.
Sundheds- og Ældreministeriet fører ordinært kvartalsvist tilsyn med projektet.
Regeringens endelige tilsagn til DNV indeholder et krav om investeringer i it, udstyr og apparatur mv. for mindst 600
mio. kr. (09-pl). Sundheds- og Ældreministeriet har i løbet af 2018 været i dialog med Region Midtjylland om regionens
håndtering af økonomiske udfordringer på DNV. Sundheds- og Ældreministeriet har i den forbindelse accepteret, at
regionsrådet efter en konkret vurdering og efter drøftelser med ministeriet har besluttet at reducere budgettet til
apparatur.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Fuld ibrugtagning forventes i 2021.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
126.950/ -
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
126.950
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
409 / 0
Forventet ibrugtagning
2021
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
175
Antal ambulante behandlinger
400.000
Antal sengedage
120.000
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0030.png
4.3 Regionshospitalet Viborg
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
1.164
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
115
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
688 / 688
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
92,2
Beskrivelse af projektet
Kvalitetsfondsprojektet i Viborg består af opførelsen af et akutcenter med en ny fælles akutmodtagelse, samt en
ombygning og renovering af dele af det eksisterende hospital. Herudover er Vestdansk Center for Rygmarvsskade
blevet om- og udbygget, ligesom der er bygget et p-hus, og der er sket en flytning af Patologisk Institut fra Skive til
Viborg.
Regionshospitalet Viborg er en del af Hospitalsenhed Midt, der foruden Viborg inkluderer hospitalerne i Skive,
Silkeborg og Hammel.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har den 29. juni 2012 godkendt Region Midtjyllands udbetalingsanmodning til
Regionshospitalet Viborg.
Sundheds- og Ældreministeriet fører ordinært kvartalsvist tilsyn med projektet.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Den første ambulante patient rykkede ind i Akutcentret medio 2019, hvorefter den resterende del af akutcentret er
blevet ibrugtaget løbende. Den store indflytning af Akutafdelingen skete i november 2019. I 2020 er den sidste
ibrugtagning af Akutcentret sket ved at 10 nye OP-stuer samt laboratorium til Klinisk Fysiologi er ibrugtaget.
Tidligere er Vestdansk Center for Rygmarvsskade er blevet om- og udbygget, ligesom der er bygget et p-hus og der er
foretaget ombygninger i det eksisterende hospital. Herudover er Patologisk Institut flyttet fra Skive til Viborg.
Den resterende del af ombygningsprojektet forventes færdiggjort i 2023. Der udestår pr. ultimo 2020 dog kun
ombygning i begrænset omfang, hvorfor projektet betragtes som fuldt ibrugtaget.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
34.820 / 13.111
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
122.820
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
345
Forventet ibrugtagning
2020
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
101
Antal ambulante behandlinger
240.383
Antal sengedage
116.335
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 188: Årlig rapportering om de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundheds- og ældreministeren
2313918_0031.png
5. Region Nordjylland
5.1 Nyt Aalborg Universitetshospital
Totalramme
(mio. kr. 09-PL)
4.191
Ramme til it, udstyr, apparatur mv.
(mio. kr. 09-PL)
796
Udbetalte kvalitetsfondsmidler /
samlet tilskud fra kvalitetsfonden
(mio. kr. 09-PL)
1.237 / 2.451
Færdiggørelsesgrad
(pct.)
61,4
Beskrivelse af projektet
Nyt Aalborg Universitetshospital vil indeholde en fælles akutmodtagelse, sengefunktion, ambulatorier, laboratorier,
børne- og ungefunktion, billediagnostiske funktioner, operationsfunktion, intensiv, integration af
universitetsfaciliteter i hospitalet, rehabiliteringsfunktion, forsknings- og undervisningsarealer samt serviceby.
På det nye universitetshospital samles funktionerne fra hospitalerne Aalborg Sygehus Nord og Aalborg Sygehus Syd.
På Aalborg Sygehus Syd vedbliver de nyeste bygninger dog med at fungere som en del af Aalborgs nye
universitetshospital
–
herunder Medicinerhuset og Onkologibygningen tillige med tekniske installationer mfl.
Bygningerne vil primært blive benyttet til ambulante funktioner for de medicinske specialer samt onkologi.
Nyt Aalborg Universitetshospital bliver Region Nordjyllands højt specialiserede hospital samt akuthospital.
Sundheds- og Ældreministeriets tilsyn
Sundheds- og Ældreministeriet har 18. december 2015 godkendt Region Nordjyllands udbetalingsanmodning for Nyt
Aalborg Universitetshospital.
Sundheds- og Ældreministeriet har 31. august meddelt Region Nordjylland, at projektet overgår til skærpet tilsyn.
Realiseret og forventet ibrugtagning
Fuld ibrugtagning forventes i løbet af 2022/2023.
Nøgletal for projektet og den fremtidige drift
Projektet
–
kapacitet og ibrugtagning
Areal
(kvm, nybyg/ombyg)
162.138 / 0
*Arealet omfatter alene Øst-matriklen.
**De 27 patienthotel-senge forventes placeret på matrikel Syd i forbindelse med Medicinerhuset. Der indgår ikke midler til patienthotel i
bevillingen til Nyt Aalborg Universitetshospital
Areal i samlet hospital
(kvm, inkl. eksisterende)
162.138*
Senge i samlet hospital
(inkl. eksisterende,
ordinære/patienthotel)
564/27**
Forventet ibrugtagning
2022/2023
Forventninger til fremtidig drift
Effektiviseringskrav
(mio. kr. 20-pl)
190
Antal ambulante behandlinger
575.897***
Antal sengedage
188.559****
***Ændringen i forventet ambulant kapacitet skyldes, at antallet af ambulante besøg er steget mere end forudsat, hvorfor der ovenfor er
fremskrevet på basis af den ambulante aktivitetsudvikling i perioden 2007-2016. Der gøres dog opmærksom på, at Region Nordjylland i Budget 2018
arbejder med en ambition om at mindske antallet af ambulante besøg pr. patient med 10 %, hvilket kan mindske antallet af ambulante besøg i 2020
(inkl. eksisterende).
**** Antal sengedage er ekskl. patienthotel