SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 182
Offentligt

Patientforløb og

Økonomi

Sundhedsplanlægning

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Øst

Region Nordjylland,

Niels Bohrs Vej 30,

9220 Aalborg Øst

Sundheds- og Ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

AC-Fuldmægtig

Maj-Britt Madsen

Direkte +4521169444

[email protected]

30. november 2020

Regionsrådets bemærkninger til Statsrevisorernes be-

retning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation

Rigsrevisionen har i oktober 2019 taget initiativ til at undersøge adgangen til specialiseret palliation. Formå-

let med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne sikrer, at patienter ved behov har adgang til specialise-

ret palliation. Det er patientens behov, og ikke hvilken bagvedliggende sygdom patienten har, der bør af-

gøre, om patienten har adgang. Rigsrevisionens har opstillet to revisionskriterier som danne grundlag for

undersøgelsen:

•

Arbejder regionerne systematisk med at identificere patienters behov for palliation og henviser ved be-

hov for specialiseret palliation?

•

Sikrer regionerne, at patienter, der er henvist og opfylder de fællesregionale visitationskriterier, modta-

ges til specialiseret palliation inden for regionernes egne mål?

Alle fem regioner indgår i undersøgelsen og fra hver region har repræsentanter fra specialerne kræft-,

hjerte-, lunge- og nyreafdelinger deltaget i interview. Herudover har repræsentanter fra Det Palliative Team i

Aalborg samt hospicechefen fra Hospice Vangen ligeledes deltaget. Endelig bygger undersøgelsen på en

gennemgang af dokumenter, møder og udtræk fra Dansk Palliativ Database under Regionernes Kliniske

Kvalitetsprogram (RKKP).

Ved brev af 28. august 2020 anmoder Sundheds- og Ældreministeriet om regionernes bemærkninger til

Rigsrevisionens beretning, og hermed følger Region Nordjyllands høringssvar.

Region Nordjyllands bemærkninger

Region Nordjylland bemærker, at Rigsrevisionen konkluderer, at regionerne i samarbejde med Sundheds-

og Ældreministeriet har et potentiale for sammen at sikre, at adgangen til specialiseret palliation i højere

grad bliver på patientens behov. Region Nordjylland tager dette til efterretning, og indgår gerne i drøftelser

omkring dette i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.

Side 1 af 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Region Nordjylland tager kritikken til efterretning, og vil fremadrettet arbejde endnu mere på at sikre alle pa-

tienters adgang til specialiseret palliation uanset om det drejer sig om patienter med kræft eller patienter

med andre sygdomme end kræft. Dette understreges blandt andet ved, at der i den regionale budgetaftale

for 2021 er øremærket 1,5 mio. kr. fra 2021 og frem til bl.a. efteruddannelse i palliation samt ansættelse af

yderligere personale. Herudover er det besluttet, at der i Region Nordjylland i foråret 2021 skal udarbejdes

en plan for palliationen i regionen. I planen skal der fokuseres på mulighederne for at sikre, at palliative til-

bud skal tilbydes alle patientgrupper med livstruende sygdom, ligesom der er en forventning om, at patienter

med livstruende sygdomme meget tidligt i deres forløb inddrages i beslutning om deres fremtidige ønsker

for diagnostik og behandling. Herudover forventes

det, at de gode erfaringer med såkaldt ”Advance Care

Planning” indgår i den fremtidige plan.

Der vil altså være øget fokus på patientinddragelse og på hvad pati-

enten ønsker således der kan tages mest mulig højde for dette i videre behandling.

Den regionale indsats skal ses i sammenhæng med det positionspapir for den fremtidige palliation som

Danske Regioner, i samarbejde med alle fem regioner, har udarbejdet. Papiret indeholder 15 anbefalinger,

som skal styrke den palliative indsats og sikre, at alle patienter og patientgrupper med behov får tilbudt spe-

cialiseret palliation.

Region Nordjylland bemærker, at Rigsrevisionen i beretningen konkluderer, at de afdelinger, der skal identi-

ficere behovet for specialiseret palliation samt henvise patienter hertil, ikke systematisk anvender redskaber

til at sikre, at patienters behov bliver identificeret tidligt og løbende i sygdomsforløbet. Region Nordjylland

noterer sig kritikken, og vil gerne henlede opmærksomheden på, at der i det kommende års budget er afsat

ekstra 1,5 mio. kr. til fremme af den palliative indsats for regionens patienter. I udmøntningen af disse mid-

ler, vil Regionen arbejde på at sikre en systematiseret identifikation, af hvilke patienter der har behov for en

specialiseret indsats. En indsats regionens palliative teams vil være i stand til at tilgodese.

Med venlig hilsen

Ulla Astman

Regionsrådsformand

Side 2 af 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Regionshuset Viborg

Sundhedsplanlægning

Skottenborg 26

8800 Viborg

Udtalelse fra regionsrådet vedrørende Statsrevisorernes be-

retning om adgangen til specialiseret palliation

Sundheds- og Ældreministeren har bedt om regionsrådets bemærk-

ninger til Statsrevisorernes beretning nr. 18/2019 om adgangen til

specialiseret palliation.

Regionsrådets udtalelse indledes med regionsrådets overordnede am-

bitioner for udvikling af det palliative områder. Det efterfølges af be-

mærkninger til Statsrevisorernes beretning.

Regionsrådet vil indledningsvist anerkende Rigsrevisionens grundige

og omhyggelige udredningsarbejde.

Ambitioner for det palliative område

Det fremgår af Region Midtjyllands budgetforlig for 2021, at regions-

rådet har en ambition om at sikre, at patienterne får en værdig af-

slutning på livet. Det skal ske ved at sikre, at hospitalerne tidligt op-

sporer og identificerer patienternes behov for en palliativ indsats uan-

set patienternes diagnose og ved, at hospitalerne henviser patien-

terne til en specialiseret indsats ved Enhed for Lindrende Behandling

(det palliative team) eller hospice, når patienterne har behov herfor.

Hospitalerne skal være bedre til at tage den vanskelige samtale tid-

ligt, så patienterne og de pårørende tidligt kommer til at overveje og

tage stilling til den rigtige pleje og behandling i den sidste del af livet.

Særligt i forbindelse med adgangen til palliativ behandling skal der på

alle hospitaler gøres erfaringer med bl.a. kompetenceudvikling af læ-

ger og øget fokus på den vanskelige samtale.

Ovenstående er i tråd med Region Midtjyllands sundheds- og hospi-

talsplan, hvor der er fokus på at sikre lighed i palliation samt tidlig

palliativ indsats.

Regionsrådet adresserer således statsrevisorernes overordnede kritik-

punkter om:

Dato 30.11.2020

Sebastian Cristoffanini

[email protected]

1-31-72-1197-19

Side 1

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren



At Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne

ikke har sikret, at patienter med livstruende sygdomme ved

behov har adgang til specialiseret palliation.

At Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne

ikke i tilstrækkeligt omfang har sikret en systematisk og effek-

tiv identifikation af den enkelte patients behov for specialiseret

palliation.



Bemærkninger til Statsrevisorernes beretning

Regionsrådet bemærker, at Rigsrevisionen bl.a. bygger revisionskrite-

rierne på Sundhedsstyrelsens

”Anbefalinger for den palliative indsats”

og ”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med

kræft”. I den forbindelse bør opmærksomheden henledes på, at det

er anbefalinger, der er i gang med at blive udfoldet og implementeret

i regionerne. Region Midtjyllands nye samarbejdsaftale om kræftreha-

bilitering blev politisk godkendt i efteråret 2019 og er under imple-

mentering. Region Midtjyllands reviderede samarbejdsaftale om palli-

ation er under udarbejdelse og forventes politisk godkendt i løbet af

2021.

Samarbejdsaftalen om palliation er et af de initiativer, der skal med-

virke til at indfri regionsrådets i ambitioner for det palliative område.

Det overordnede formål med samarbejdsaftalen om palliation er at

sikre en sammenhængende palliativ indsats på tværs af sektorerne

for patienterne og de pårørende og ikke mindst sikre, at patienterne

tilbydes en palliativ indsats, som tager udgangspunkt i de behov og

ønsker, den enkelte patient har.

I den forbindelse er der bl.a. fokus på at:



Skabe lighed i adgangen til de palliative indsatser for målgrup-

pen uanset diagnose eller social baggrund



Understøtte at de patienter, der har behov for en palliativ ind-

sats, løbende og systematisk får vurderet deres behov og får

en palliativ indsats svarende til deres ønsker og behov, på det

rette specialiseringsniveau



Skabe en fælles faglig ramme og indhold for området

Indfrielse af målene i aftalen skal bl.a. sikres ved anvendelse af red-

skaber som SPICT (Supportive & Palliative Care Indicators Tool) i

kommunale sundhedstilbud, i almen praksis og på hospitaler, der

bruges til tidlig identificering af palliative behov, i tråd med Sund-

hedsstyrelsens anbefalinger. Derudover anbefales brug ACP-samtaler

(Advance Care Planning) og fortsat anvendelse af symptomscree-

ningsredskabet EORTC-QLQ-C15-PAL med henblik på at klarlægge

patientens behov for palliation.

Endvidere er der i aftalen fokus på, at kommunerne og hospitalernes

sengeafsnit har ansat uddannede palliative nøglepersoner (sygeple-

jersker, læger og/eller fysioterapeuter på basalt niveau) i et antal,

der er rimeligt i forhold til kommunens/sengeafsnittets størrelse.

Side 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Nøglepersonerne er med til at sikre, at den palliative indsats forbed-

res, og at der kan gives faglig sparring til kollegerne og mellem sek-

torerne.

Statsrevisorerne bygger bl.a. deres kritik på, "at

regionerne ikke i til-

strækkelig grad har sikret, at patienter ved behov henvises til specia-

liseret palliation uanset sygdom. Målet om, at 90 % af patienterne

skal modtages inden for 10 dage, er således ikke nået i perioden

2016-2019 med risiko for, at patienterne dør eller bliver for dårlige,

inden de modtager tilbuddet."

Regionsrådet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at når man

ser på resultaterne fra Dansk Palliativ Database Årsrapport 2019 op-

fylder Region Midtjylland målet om, at 90 % af patienterne modtages

til specialiseret palliation indenfor 10 dage, når det gælder kræftpati-

enter. Region Midtjylland opfylder med 83 % også målet om, at 80 %

af kræftpatienterne ikke dør eller når at blive for dårlige, inden de får

kontakt med specialiseret palliativ indsats.

Det bemærkes også, at der igennem de seneste år i regionerne har

været et stigende antal patienter med andre sygdomme end kræft,

der henvises til specialiseret palliation. Derudover har de fleste initia-

tiver på det palliative område sit udspring i de nationale kræftplaner

1-4, hvorfor der i en periode har været et overvejende fokus på palli-

ation i forbindelse med kræft. Endelig ser man ved andre sygdomme

end kræft et mere uforudsigeligt forløb med vekslende behov for pal-

liation. Man kan således ikke nødvendigvis forvente, at en lige så stor

andel af patienter med andre sygdomme end kræft henvises til speci-

aliseret palliation.

Ser man på resultaterne fra Dansk Palliativ Database Årsrapport

2019, opfylder Region Midtjylland fire ud af fem kvalitetsindikatorer

for kræftpatienter og tre ud af fem for patienter med andre syg-

domme.

Regionsrådet følger løbende det palliative område igennem årlige rap-

porter om aktiviteten på hospice. Fremadrettet vil området blive fulgt

endnu tættere, idet der i Region Midtjyllands samarbejdsaftale om

palliation er der lagt op til, at der lokalt afholdes audit 1 gang årligt.

Den skal bl.a. afdække, om patienterne får afdækket deres behov for

palliativ indsats rettidigt på dette rette specialiseringsniveau, hvilke

diagnoser patienterne har, og om den relevante information om pati-

enterne sendes rettidigt mellem aktørerne.

Det er regionsrådets forventning, at Region Midtjylland med de be-

skrevne initiativer, som var igangsat inden Rigsrevisionens undersø-

gelse, vil understøtte udviklingen af det palliative område.

Side 3

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Venlig hilsen

Anders Kühnau

Regionsrådsformand

Side 4

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og ældreministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Dato: 1. december 2020

Regionsrådets bidrag til ministerredegørelse – beretning

18/2019 om adgangen til specialiseret palliation

På baggrund af Rigsrevisionens gennemførte undersøgelse af adgangen

til specialiseret palliation har Statsrevisorerne afgivet beretning og be-

mærkninger til Folketinget den 21. august 2020.

Sundheds- og ældreministeriet har anmodet om Regionsrådets be-

mærkninger til Statsrevisorernes beretning med frist den 1. december

2020 som grundlag for ministeriets redegørelse til Statsrevisorerne.

Som svar fremsender Region Sjælland følgende bemærkninger til Stats-

revisorernes beretning til brug for Ministerredegørelsen.



Rigsrevisionen bemærker, at det ikke kan konstateres, at patien-

ter med kræft og patienter med andre sygdomme end kræft i lige

omfang henvises til specialiseret palliation.

Region Sjælland var i 2018 den region, hvor færrest patienter

med andre sygdomme end kræft blev henvist til specialiseret

palliation.

Det forudsættes i Region Sjælland, som også anført af Rigsrevi-

sionen, at særligt patienter med andre sygdomme end kræft, får

dækket deres behov fra den basale palliative indsats.

Region Sjælland medgiver, at der ikke er nogen monitorering,

der viser, at både patienter med kræft og patienter med andre

sygdomme henvises lige ofte til specialiseret palliation ved

samme grad af behov.



Rigsrevisionen peger på, at en del patienter som henvises til

specialiseret palliation oplever, at deres henvisning tilbagevises.

Hospicer tilbageviser oftere patienter end de palliative enheder.

Hospicer i Region Sjælland tilbageviser oftere patienter end an-

dre hospicer i landet. Region Sjælland modtager mange henvis-

ninger fra patienter, hvis behandling er ophørt i en anden re-

gion. Mange af disse patienter tilbagevises til egen læge, fordi de

ikke lever op til visitationskriterierne og ikke er berettigede til

Brevid: 4427778

Ledelsessekretariatet

Region Sjælland

Alléen 15

4180 Sorø

Tlf.: 70 15 50 00

Dir.tlf.

ledelsessekretariatet@regionsjaelland

.dk

www.regionsjaelland.dk

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

tilbudet. Henvisningerne er ikke altid er på et tilstrækkeligt kvalificeret niveau. Sjæl-

lands Universitetshospital tager Rigsrevisionens rapport til efterretning og arbejder

på at minimere antallet af afviste henvendelser til den specialiserede palliation.

Hospice og Palliativ Enhed i Region Sjælland oplyser, at en tilbagevisning af en hen-

visning sker i dialog med patienten eller den praktiserende læge. Region Sjælland an-

erkender, at der i samarbejde med andre regioner er en opgave i at klarlægge patient-

forløb og visitationskriterier. Relevante sygehuse i Region Sjælland er derfor i gang

med at afdække området vedrørende tilbagevisning af henvisninger med henblik på at

minimere antallet af tilbageviste henvendelser til den specialiserede palliation.



Rigsrevisionens beretning viser, at blandt patienter i Region Sjælland, der var henvist

og visiteret til specialiseret palliation, blev en nogenlunde lige stor andel af patienter

med kræft (62 procent) og patienter med andre sygdomme end kræft (64 procent)

modtaget indenfor 10 dage. Blandt de henviste patienter i Region Sjælland med kræft

nåede 79 procent at modtage tilbud om specialiseret palliation, inden de døde eller

blev for dårlige, mens blandt henviste patienter med andre sygdomme end kræft var

det 64 procent.

Region Sjælland medgiver, at der er udfordringer med at give patienterne tilbud om

specialiseret palliation indenfor 10 dage og inden deres tilstand bliver for dårlig. En

medvirkende forklaring er, at mange patienter henvises sent i sygdomsforløbet, fordi

der i generelt sygehusvæsenet er en kultur om at behandle så længe som muligt. Des-

uden er der patienter, for hvem der tilrettelægges basal palliation, men hvor der alli-

gevel i den terminale fase opstår ønske om at konvertere til specialiseret palliation.

Muligvis fordi udfordringen med at lindre symptomerne stiger i de sidste døgn i livet.

Region Sjælland vil derfor sikre en systematisk afklaring af det palliative behov og en

mere optimal udnyttelse af den eksisterende kapacitet, som vurderes at være tilstræk-

kelig, idet Region Sjælland leverer pladser til andre regioner.



Regionsrådet anerkender, at det palliative område fortsat rummer udfordringer og

har udviklingspotentialer. Region Sjælland er derfor medunderskriver på Danske Re-

gioners positionspapir om udvikling af den palliative indsats. Med positionspapiret

har Danske Regioners Sundhedsudvalg besluttet at arbejde med en fælles regional po-

sition, som dels skal ses som et svar på Rigsrevisionens undersøgelse, dels som et

konkret eksempel på udvikling af det palliative område. Positionspapiret vedlægges.

Med venlig hilsen

Heino Knudsen

Regionsrådsformand

Per Bennetsen

Regionsdirektør

Side 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Afdeli g:

Su dhedspla læg i g

Jour al r.: 9/ 7

Dato:

. septe ber

Udarbejdet af:

E- ail: Morte .Jakobse @rsyd.dk

Telefo :

Udtalelse fra regionsrådet i Region Syddanmark vedr. beretning nr. 18/2019 om

adgangen til specialiseret palliation

Regionsrådet skal hermed kvittere for muligheden for at afgive udtalelse til Statsrevisorernes

beretning nr. 18/2019 om adgangen vil specialiseret palliation.

Generelle bemærkninger

Regionsrådet bifalder det grundige arbejde som Rigsrevisionen har lagt i udarbejdelsen af

beretningen, og noterer sig at Statsrevisorerne på baggrund af beretningen overordnet finder det

utilfredsstillende at regionerne ikke har sikret, at patienter ved behov har adgang til specialiseret

palliation. Desuden konstateres, at Rigsrevisionen i sin undersøgelse har vurderet, at der er forskel i

adgang til specialiseret palliation mellem patienter med kræft og patienter med andre sygdomme end

kræft.

Flere patienter lever længere med livstruende sygdomme, og i takt med en aldrende befolkning vil den

palliative indsats spille en stadig større rolle. Behovet for palliativ indsats må med andre ord forventes

at stige i de kommende år.

Blandt andet på den baggrund anerkender regionsrådet, at det er et område, hvor der er et behov for

at se på muligheder for at styrke indsatsen, herunder også den specialiserede indsats, hvor målet må

være at palliation i højere grad skal tilbydes til

alle

patienter med et behov for specialiseret indsats.

Regionsrådet finder, at der gøres en stor indsats på regionens specialiserede palliative enheder – på

sygehusene og hospice, som tilbyder tværfaglig og kompetent pleje og behandling til mange patienter,

der har komplekse palliative problemstillinger. Det samme gør sig gældende for de afdelinger, der har

med den basale palliative indsats at gøre.

Der arbejdes løbende med den faglige udvikling og samarbejde mellem aktørerne, herunder med nye

måder at tilrettelægge tilbuddene på, bl.a. forsøg med brug af telekonsultationer. Det vil fremadrettet

være nødvendigt i højere grad at tage innovative metoder i brug for at kunne imødekomme en øget

efterspørgsel.

Styrket indsats på dagsordenen

Regionsrådet har politisk sat en styrket palliativ indsats på dagsordenen. Det gjorde man allerede ved

indgåelse af budgetforlig for 2020, hvor regionsrådet besluttede, at igangsætte et arbejde med forslag,

der skal forbedre mulighederne for at imødekomme patientens ønsker i den sidste tid og i højere grad

kunne give de sundhedsprofessionelle de nødvendige værktøjer til at understøtte dette. Dette arbejde

har bl.a. koncentreret sig om den palliative indsats.

Som konsekvens af dette initiativ har regionsrådet i forbindelse med budgetforlig for 2021 nu afsat

midler fra 2021 og frem til at styrke den regionale indsats på området (8 mio. kr. i 2021 og 10 mio. kr.

fra 2022 og frem). Midlerne skal bl.a. forventeligt anvendes inden for følgende temaer, som efter

regionens budgetforlig nu nærmere skal beskrives/foldes ud:

Opnormering af specialiserede palliative teams på sygehusene, som skal bidrage til at den

specialiserede indsats i endnu højere grad end i dag, kan tilbydes i rette tid til alle patienter med

behov, både kræftpatienter og øvrige relevante patientgrupper.

Side 1/2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Udarbejdelse af en regional klinisk retningslinje for screening og tidlig opsporing af palliative

behov.

Etablering/udbygning af mere formelle samarbejdsstrukturer på sygehusene mellem de

specialiserede enheder og de øvrige afdelinger, som har med patientgrupper at gøre, hvor palliativ

indsats kan være relevant (nøglepersonordning, hotlinefunktion, deltagelse på tværfaglige

konferencer mv.). Et tættere samarbejde skal således bidrage til tidligere involvering af palliativ

indsats til flere patientgrupper.

Øget inddragelse af og støtte til pårørende samt involvering af frivillige. Dette kan eksempelvis

være ved hjælp af mere systematisk pårørendescreening, øget brug af video/telekommunikation,

så de pårørende kan deltage ved samtaler med patienten, inddragelse af pårørende i drøftelser

omkring den sidste tid m.m. Der er endvidere overvejelser om udvikling af tilbud om undervisning i

form af ”sidstehjælpskurser”, som kendes fra udlandet.

Regionsrådet har således understøttet, at der kan sættes nogle initiativer i gang, der skal trække i

retning af et styrket fokus på palliative behov, herunder især for ikke-kræftpatienter. Der er her i en vis

udstrækning tale om en kontinuerlig proces, hvor opmærksomhed på og tidligere dialog om patienters

palliative behov på forskellig vis, skal indarbejdes som en naturlig del af det kliniske arbejde – også på

de afdelinger, som har med ikke-kræftpatienter at gøre.

Dette vurderes på nogle områder også at handle om en kulturændring, hvor fokus skal drejes fra

udelukkende at handle om behandling med helbredende sigte til også at indbefatte inddragelse af

patienters evt. palliative behov. Regionsrådet lægger vægt på, at uhelbredeligt syge og pårørende –

med den rette beslutningsstøtte - skal have bedre mulighed for at træffe et aktivt valg om

behandlingsforløbet, som afspejler den enkeltes prioritering af livslængde i forhold til livskvalitet. Og

når der er behov for det, bør den palliative indsats tilbydes tidligt i sygdomsforløbet og ikke først, når

patienten har kort tid tilbage.

Rigsrevisionen har alene set på den specialiserede palliation. Man skal være opmærksom på, at det

er relativt få patienter, der har så komplicerede symptomer, at de har behov for et specialiseret

palliativt tilbud. Langt de fleste vil kunne få den palliative indsats, de behøver, fra deres praktiserende

læge i samarbejde med den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje eller på den

hospitalsafdeling, hvor de er indlagt eller får ambulant behandling.

I en styrket indsats kan den specialiserede palliation derfor ikke stå alene, hvorfor det også kan handle

om at understøtte sammenhæng i indsatsen - på plejehjem, i hjemmesygepleje og øvrige kommunale

tilbud, i almen praksis og på hospitalsafdelinger. Regionen har en aftale vedr. det tværsektorielle

samarbejde om ”Patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid”, som senest

er blevet revideret i 2019.

Det kan endvidere dreje sig om prioritering af kompetenceudvikling og vidensdeling mellem de

sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer. De specialiserede palliative enheder bidrager til

kompetenceudvikling af basispersonale både på sygehuse og i primærsektoren.

Muligheder for at udvikle/forbedre den tværsektorielle indsats og samarbejdet er også genstandsfelt

for det arbejde, som regionsrådet ved budgetforlig 2020 satte i gang med ”Den sidste tid” og vil blive

adresseret i en næste fase, her i 2020 og 2021.

Side 2/2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Center for Sundhed

Hospitalsplanlægning

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

NOTAT

Til:

Sundheds- og Ældreministeriet

B&D

3866 6000

3866 6024

[email protected]

Ref.: ABOE

Dato: 23. november 2020

Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets

redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr.

18/2019 om adgangen til specialiseret palliation

Indledning

Det er Region Hovedstadens vurdering, at Rigsrevisionen har foretaget en omfangsrig

undersøgelse af adgangen til specialiseret palliation.

Beretningen giver et grundlag for regionernes og ministeriets videre arbejde med at sikre, at

patienter med palliative behov rettidigt opnår den nødvendige indsats.

Udtalelse

Region Hovedstaden har stor fokus på udviklingen af den palliative indsats på både basalt

og specialiseret niveau.

Både kræftplanerne, Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats og

forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation udstikker brede og overordnede

anbefalinger, der kræver mange års implementering.

Målgruppen for den palliative indsats er udvidet markant, efter at der er kommet fokus på

alle patienter med livstruende sygdom uanset diagnose. Derfor kræver det betragtelige

ændringer for at kunne dække hele målgruppen af patienter med specialiserede palliative

behov. Region Hovedstaden er opmærksom på behovet for ændringer og arbejder

kontinuerligt på at forbedre den specialiserede palliative indsats, hvilket er beskrevet

nærmere i nedenstående punkter fra Rigsrevisionsundersøgelsens konklusion.

Systematisk identificering af palliative behov

Rigsrevisionen konkluderer i undersøgelsen, at patienter med livstruende sygdom ikke

systematisk får identificeret behovet for palliation.

Region Hovedstaden anerkender, at der er behov for tydeliggørelse af visitationskriterierne

til specialiseret palliation samt udvikling af redskaber til systematisk at screene patienter

med anden diagnose end kræft. Dette er dog ikke er ensbetydende med, at de enkelte

afdelinger ikke vurderer patienternes palliative behov.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

For at imødekomme løbende behovsvurdering og deraf mere ensartet henvisning, er der

nedsat en national klinisk koordinationsgruppe, der har til formål at udarbejde relevante

spørgeskemaer til at sikre et standardiseret grundlag for at arbejde med PRO-data

(patientrapporterede data) nationalt på det palliative område for i første omgang patienter

med hjerte-, nyre- og lungesygdom samt kræft. Formålet med spørgeskemaerne er bl.a.:

•

at patienterne skal opleve større indflydelse på egen behandling,

at sundhedsfaglige får et grundlag for en fokuseret dialog med patienten,

at patientrapporterede behov og den patientrapporterede effekt af behandlingen

dokumenteres, og

at behandlingsindsatsen kan prioriteres derhen, hvor værdien opleves som størst for

patienterne.

Der forventes at foreligge resultater i løbet af 2021.

Systematisk behovsvurdering kan medvirke til et øget pres på de specialiserede palliative

enheder.

Det skal bemærkes, at det allerede nu er en generel udfordring, at der både mangler

kvalificeret personale og ressourcer til at kunne dække hele målgruppen af patienter. Derfor

er Region Hovedstaden bekymret for, hvordan et øget pres skal kunne imødekommes.

Flere læger er ikke uddannet i palliation, og der er for få pladser på den 2-årige teoretiske

uddannelse, der udbydes til de nordiske lande til fagområdespecialist i palliativ medicin i

forhold til behovet

. Danmark råder kun over 8 pladser på uddannelsen hvert andet år. Der

er et stigende ønske om uddannelse i palliation fra læger på hospitalerne, der arbejder med

palliation på såvel basalt som specialiseret niveau, børnepalliationslæger, praktiserende

læger samt læger på hospices, og flere ansøgere bliver derfor afvist. Dansk Selskab for

Palliativ Medicin har tidligere arbejdet på et forslag til en dansk uddannelse i palliativ

medicin. Region Hovedstaden bakker op om, at der arbejdes på at etablere en uddannelse

til fagområdespecialist i palliativ medicin i Danmark.

Dansk Palliativ Databases mål om modtagelse af patienter efter henvisning

Rigsrevisionen konkluderer, at mange henviste patienter ikke når at blive modtaget, inden

de bliver for dårlige eller dør, og at mange af de patienter, der når at blive modtaget, venter

for længe på specialiseret palliation.

Region Hovedstaden skal bemærke, at der er en fejl i beretningens konklusion på side 2,

hvor det fremgår, at regionerne ikke opfylder målet på 80 % om, at patienter modtages,

inden de dør eller bliver for dårlige til at modtage tilbuddet for patienter med anden

diagnose end kræft.

Uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin i Danmark kræver 2 års klinisk uddannelse (efter speciallæge

uddannelse) samt 2 års teoretisk uddannelse. Den

teoretiske uddannelse udbydes i de nordiske lande på ”Nordic Specialist

Course in Palliative Medicin”.

Side 2

Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse til Statsrevisorerne vedr.

beretning nr. 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

I 2019 opfylder Region Hovedstaden som den eneste region målet på 80 % for både

patienter med kræft og anden diagnose end kræft

, hvilket også fremgår af

Rigsrevisionens beretning på side 18.

Andelen af henviste patienter, der ikke har kræft, er steget i Region Hovedstaden med knap

17 % fra 2018 til 2019, og målopfyldelsen for patienter med anden diagnose end kræft, der

modtages, inden de når at dø eller bliver for dårlige, er steget fra 76 % i 2018 til 84 % i

2019. Region Hovedstaden mener, at denne stigning i målopfyldelsen er positiv, og

underbygger det store fokus der er på den specialiserede palliative behandling i regionen.

Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at Region Hovedstaden er den region, hvor

færrest patienter har den første behandlingskontakt senest 10 dage efter modtagelse af

henvisningen. Det er imidlertid Rigsrevisionens vurdering, at det kan skyldes, at patienterne

henvises tidligere i forløbet, idet den mediane levetid for regionens borgere fra henvisning

er længere end i de øvrige regioner, og at regionen derfor har flere kontakter og anvender

flere ressourcer. Det fremgår samtidig, at Region Hovedstaden har oplyst, at hospitalerne

forsøger at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger om deltagelse i tværfaglige

konferencer mhp. at opprioritere den basale palliative indsats samt tidligt at identificere det

palliative behov for alle patientgrupper, hvilket medfører flere og tidligere henvisninger.

Supplerende til Rigsrevisionens forklaring af årsager, til at flest patienter venter længere

end 10 dage i Region Hovedstaden, ønsker regionen at fremhæve, at hvis patienter

henvises til specialiseret palliation tidligere i forløbet, kan det med udgangspunkt i visitation

efter kompleksitet og behov bevirke, at ventetiden kan blive en anelse længere. Det anses

dog som positivt, at patienter henvises tidligere i forløbet, og at de derfor forhåbentlig stadig

modtager behandling tidligere i deres sygdomsforløb.

Region Hovedstaden tilslutter sig imidlertid, at der er behov for fokus på tidligere

identificering af palliative behov og en tidlig indsats på såvel basal som specialiseret niveau

afhængig af den enkelte patients behov.

Forskel i adgangen til specialiseret palliation for patienter med kræft og med andre

sygdomme end kræft

Rigsrevisionen vurderer, at der er identifikationer på, at der er forskel i adgangen til

specialiseret palliation for patienter med kræft og patienter med andre sygdomme end

kræft.

Dansk Palliativ Database, Årsrapport, 2019, Alle regioner opfylder målet for patienter med kræft, hvis der tages højde for

statistisk usikkerhed, og Region Nordjylland opfylder også for patienter, der ikke har kræft, når der tages højde for statistisk

usikkerhed. Region Hovedstaden opfylder for både patienter med og uden kræft.

Side 3

Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse til Statsrevisorerne vedr.

beretning nr. 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Orientering om redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation, fra sundheds- og ældreministeren

Region Hovedstaden er opmærksom på udfordringen med forskellen i andelen af patienter

med kræft og anden diagnose end kræft, der henvises til specialiseret palliation

Region Hovedstaden arbejder på at udbrede den palliative indsats til patienter med anden

diagnose end kræft. Derfor vedtog regionsrådet med regeringens handlingsplan for den

ældremedicinske patient i 2017 at afsætte 14,5 mio. kr. til at udvikle de udgående palliative

teams til også at omfatte patienter med anden diagnose end kræft. Senest er der med

budget 2021 afsat yderligere 3 mio. kr. årligt til at udvide de udgående palliative teams til at

understøtte flere livstruende syge patienters ønske om at blive længst muligt og dø i eget

hjem. Det er regionens vurdering, at dette er en rigtig god måde at hjælpe patienter med

livstruende sygdom.

Regionen har nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra alle specialiserede palliative

afdelinger, relevante specialer på hospitalerne samt repræsentanter fra regionens

hospices, kommuner og almen praksis, der følger udviklingen af de udgående palliative

teams til også at behandle patienter med anden diagnose end kræft.

Det øgede fokus samt allokering af midler kan have medvirket til, at Region Hovedstaden

som oplyst ovenfor opfylder målet i Dansk Palliativ Database om, at mindst 80 % af

patienterne modtages, inden de dør eller bliver for dårlige til at modtage tilbuddet for

patienter med anden diagnose end kræft.

Det skal endelig nævnes, at Region Hovedstaden har igangsat arbejdet med udarbejdelse

af en ny regional kræftplan. Målet med kræftplanen er at sikre, at patienterne i Region

Hovedstaden også i fremtiden vil opleve mere sammenhængende og effektive patientforløb

med stadig bedre kvalitet. Palliation og herunder også hospice indgår som et af fire særligt

udvalgte temaer i kræftplanen. Det er vurderingen, at resultaterne fra arbejdet med

kræftplanen vedr. palliation også vil kunne bidrage positivt i udviklingen af det palliative

område for patienter med anden diagnose end kræft.

Dansk Palliativ Database, Årsrapport, 2019, Antallet af henviste patienter til specialiseret palliation i region Hovedstaden er

hhv. 3.417 kræftpatienter og 354 patienter med anden diagnose end kræft i 2019. Antallet af patienter, der ikke dør eller når

at blive for dårlige inden, de får et specialiseret palliativt tilbud, og som opfylder kriterierne for specialiseret palliation, er hhv.

2.811 kræftpatienter og 296 patienter med anden diagnose end kræft i 2019

Side 4

Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med ministeriets redegørelse til Statsrevisorerne vedr.

beretning nr. 18/2019 om adgangen til specialiseret palliation