16. december 2020
København
Cecilie Rønholt Bogh
LIGE ARBEJDE – LIGE KØN – LIGE LØN
Nogle tror fejlagtigt at sygeplejerske ikke laver meget andet end at tørre røv og servere
havregrød, hvilket er meget langt fra sandheden. Jeg har tørret røv. Og jeg har serveret
havregrød. Men jeg har også reddet menneskeliv om natten, i en weekend til 50 kr. ekstra i
timen. Jeg har givet hjertemassage, jeg har ventileret, jeg har fulgt patienter på intensiv. Jeg
har støttet mennesker i krise, når operationen ikke lykkedes, og lægen havde for travlt til at
overdrage beskeden.
Jeg pådrager mig selv og mine nærmeste en øget smitterisiko ved at møde op på en
afdeling i fuld funktion, i tider hvor resten af landet lukker ned i frygt. Det er mit erhverv, og
jeg påtager mig gerne den opgave. Men jeg vil gerne lønnes efter mit arbejde, frem for en
midlertidigt klapsalve og en hul belønning. Det er fint, at den bredere befolkning sætter pris
på det øjensynlige arbejde som sygeplejerske rundt om i verden har ydet under Corona
Krisen. Men det er også lidt paradoksalt, at der skal en pandemi til at pointere dette.
Covid-19 eller ej, så er det de samme tunge opgaver vi løfter i dagligdagen. Vi har brug for
at politikerne vågner op og handler.
Jeg arbejder som sygeplejerske på 4. år, og jeg elsker mit arbejde. Det er ikke et kald for
mig, men det er et meget meningsfyldt arbejde for mig. Som sygeplejerske står man ofte
med et enormt stort ansvar. Til tider handler det decideret om liv og død. Jeg har haft vagter,
hvor jeg jeg har reddet menneskeliv og hvor fraværet af mig selv eller en tilsvarende kollega
utvivlsomt havde kostet et liv. Sygeplejersker er uundværlige i vores sundhedssystem og jeg
ville ønske at vi blev belønnet derefter.
I mindst 50 år har de kvindedominerede fag fået for lidt i løn sammenlignet med de
mandsdominerede fag. Der er en væsentlig økonomisk ulighed baseret på kønnet, hvilket er
i direkte strid med menneskerettighederne. I Danmark skal man have lige løn for lige
arbejde. Tjenestemandsreformen som blev vedtaget af Folketinget den 18. juni 1969,
fastholder til stadighed kvindefagenes historiske lønefterslæb. Da reformen blev vedtaget,
tilkendegav politikere at modellen i lønhierakiet
ikke var objektivt begrundet og at den
ligeledes var en
midlertidig foranstaltning som havde til hensigt at følge den
samfundsmæssige udvikling dynamisk.
”
Tjenestemandsreformens lønhieraki endte med at blive vedtaget af et Folketing, der
åbent erkendte, at det ikke havde overblik over, hvorfor faggrupperne var indplaceret, som
de var, og at flere faggruppers klassificering sandsynligvis ikke var fuldt underbygget. For
de kvindedominerede faggrupper – eksempelvis sygeplejersker eller pædagoger – betød
dette, at man generelt måtte affinde sig med at være blevet placeret i de lavere
lønrammer.”
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Rapport_Tjenesteman
d_06.pdf
De tiltænkt dynamiske processer blev dog aldrig realiseret. Undersøgelsen fra Institut for
Menneskerettigheder afslører at dette lønhieraki har været statisk for majoriteten, således at
de kvindedominerede fag endnu ligger lavt i hierakiet.