Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPKLN
Koordineret med: LMST
Sagsnr.: 2018560
Dok. nr.: 1523396
Dato: 18-12-2020
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til gennemførselsafgørelse om kommissionsbeslutning om
udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet
COMIRNATY (COVID-19 vaccine)
KOM-dokument foreligger endnu ikke
NY NOTAT
1. Resumé
Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, hastebehandler aktuelt en ansøgning om tilla-
delse til at markedsføre lægemidlet Comirnaty (COVID-19 vaccine). Det forventes, at
EMA’s
Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler
(CHMP) vil anbefale en godkendelse af produktet
mandag den 21. december 2020.
Herefter forventes Kommissionen samme dag at fremsætte et forslag, der ved sin
vedtagelse vil indebære, at der udstedes markedsføringstilladelse til lægemidlet.
Kommissionens forslag vil blive behandlet i en skriftlig procedure, og Danmark skal
forventeligt afgive svar inden for en meget kort frist.
Forslaget forventes tidligst vedtaget den 21. december 2020. Tidsplanen kan ændre sig.
Lægemidlet skal anvendes til vaccination mod Covid-19.
Regeringen vurderer, at en vedtagelse af forslaget vil indebære behandlingsmæssige
fordele, og i den sammenhæng udgør forslaget en forbedring af
sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark. Regeringen forventer, at Danmark kan tilslutte
sig Kommissionens forslag.
Hvis sagen udvikler sig anderledes end forventet og herunder hvis det viser sig, at
regeringen ikke kan støtte et forslag om godkendelse af vaccinen, vil Folketingets
Europaudvalg blive orienteret hurtigst muligt.
2. Baggrund
Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, hastebehandler aktuelt en ansøgning om
tilladelse til at markedsføre lægemidlet Comirnaty (vaccinen). Vaccinen er udviklet af
producenterne BioNTech og Pfizer. Den løbende videnskabelige vurdering (rolling review)
af vaccinen startede den 5. oktober med indsendelse af non-kliniske studier.
Forløbet har fulgt følgende tidslinje:
6. november: Den første bølge af kvalitetsdelen (quality) af ansøgningen blev ind-
sendt. Denne vurderes af Biologics Working Party (BWP) i EMA.
30. november: EMA modtog formelt ansøgning og de kliniske data.