Ægbanker kan sikre ligestilling mellem donorsæd og donoræg
Udfordring:
Flere og flere har svært ved at få opfyldt deres drøm om børn. I dag lider ca. 15 procent af alle
heteroseksuelle par i Danmark (og Europa) af ufrivillig barnløshed. Dertil kommer et voksende
antal enlige og lesbiske par, der også efterspørger assisteret reproduktion. Mens specialiserede
vævscentre i Danmark sikrer forsyningerne af donorsæd til alle i Danmark og i store dele af EU (og
verden), er forsyningerne af donoræg mere ustabile, ligesom priserne på æg er unødvendigt høje.
Forslag:
For at forbedre patientsikkerheden, øge kvinders valgfrihed og skabe en stabil forsyningssikkerhed
af donoræg til såvel offentlige som private fertilitetsklinikker ophæves §12 i Bekendtgørelsen af lov
om assisteret reproduktion.
Begrundelse:
Der er ingen juridiske eller sundhedsfaglige hindringer for lovgivningsmæssigt at skabe ligestilling
mellem æg og sæd. Med en afskaffelse af §12 vil:
Patientsikkerheden øges:
- Da kravene er skrappere for sædbanker end for vævscentre, som i dag håndterer æg
- Da alle ægdonorer i lighed med sæddonorer udstyres med et unikt donor-ID, hvilket
sikrer, at alle recipienter/donorbørn kan opspores i tilfælde af overførbar sygdom
- Da donoræg kan gennemgå en genetisk screening inden brug
Ægbanker vil kunne nedfryse ubefrugtede æg, hvilket sikrer:
- At der altid er æg, som kan distribueres til fertilitetsklinikken, når patienten har brug for
behandling
- At kvinder/par får et frit valg blandt et større udvalg af donorer, således at de kan vælge
det rigtige match for dem
- At der med et større udbud af æg bliver bedre konkurrence på pris og kvalitet til gavn
for patienterne
- En reduktion af ventetid på behandling
Ægbanker:
- På samme måde som danske sædbanker, kunne skabe forsyningssikkerhed uden
ventetid til alle offentlige og private fertilitetsklinikker
- I lighed med danske sædbanker kunne bidrage til at styrke den danske fertilitetssektor
- Kunne placere Danmark centralt i forhold til at kunne hjælpe barnløse med donorsæd
og donoræg af høj kvalitet og med høj patientsikkerhed
Fordelene ved nedfrysning af ubefrugtede æg er som beskrevet mange, hvilket bl.a. også er
understøttes af DFS (Dansk Fertilitetsselskab) i deres guideline af 17. marts 2019, og som også
anerkendes af ESHRE (European Society of Human Reproduction and Embryology).
Sverige, Finland og nu Norge også har på det seneste med ny lovgivning skabt øget lighed mellem
donorsæd og donoræg.
1