SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 16
Offentligt

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

Mere

selvbestemmelse

– bedre velfærd

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

1. Forord

COVID-19 har på mange måder vendt op og ned på vores samfund, på vores prioriteringer

samt vores ønsker og forventninger til fremtiden. Der er dog også mange ting, som er –

eller som bliver – som de var tidligere. Én af dem er ønsket om en højere kvalitet og en

mere personlig tilpasset velfærd.

Når velstanden på et tidspunkt stiger igen, vil borgerne forvente, at kvaliteten af den skat-

tefinansierede service følger med. Dertil kommer, at vi bliver både flere børn og flere æl-

dre, hvilket også vil bidrage til et øget pres på velfærden.

Forventningen om stadig højere kvalitet vil især komme fra den veluddannede del af be-

folkningen, der også har de højeste indkomster, pensionsformuer og forventede leveår.

Borgere med lange og mellemlange uddannelser har eksempelvis op imod dobbelt så

store pensionsformuer som borgere med erhvervsuddannelser og korte videregående ud-

dannelser. I takt med, at den skattefinansierede velfærd ikke lever op til de højtuddanne-

des forventninger, stiger efterspørgslen efter supplerende privatfinansieret velfærd.

DI ønsker ikke et A- og B-hold, hvor kun de højtuddannede kan få en velfærd, der lever

op til individuelle ønsker og behov. I et velfærdssamfund som det danske bør den skatte-

finansierede velfærd organiseres, så alle borgere får en kvalitet, der i stort omfang lever op

til forventningerne.

Frit valg medvirker til, at den enkelte borger kommer i centrum, og at der kommer fo-

kus på den enkeltes ønsker og behov. Borgerne vil med velfungerende fritvalgsordninger

kunne fravælge utilfredsstillende tilbud og søge mod de tilbud, der imødekommer deres

behov og ønsker til kvaliteten. Det er ikke afgørende om velfærdsservicen leveres af en

offentlig- eller privatejet leverandør, da konkurrencen mellem leverandørerne og særligt

borgernes fravalg af en leverandør i sig selv vil bidrage til at øge kvaliteten.

På trods af, at borgerne i en årrække har haft mere eller mindre frit valg på en række vel-

færdsområder, er der stadig udfordringer med at sikre reelt og velfungerende fritvalgsord-

ninger. DI foreslår derfor, at borgernes frie valg på centrale velfærdsområder styrkes, så

borgerne gennem mere selvbestemmelse kan opnå en bedre borgernær velfærd.foreslår,

at:

—

Borgerne skal have et lovmæssigt krav til selv at vælge leverandør, og pengene følger med.

Der skal etableres en samlet national oversigt over godkendte leverandører inden for de enkelte

velfærdsområder.

Kvaliteten og brugertilfredsheden skal kunne sammenlignes på leverandør-, kommune- og

institutionsniveau.

Der skal være fair og lige konkurrence mellem leverandørerne, herunder klar adskillelse af

myndighed og drift samt et uafhængigt tilsyn.

—

Krisen i forbindelse med COVID-19 har vist os, at vi som samfund bedst løser udfordrin-

gerne i et konstruktivt samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Og uanset om

det er produktion af værnemidler eller levering af borgernær velfærd, bør vi huske hinan-

den på det. I samarbejde kan vi klare alt det, som vi ikke kan hver for sig.

Kent Damsgaard

Direktør

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

LIGE ADGANG TIL ET NEMT, HURTIGT OG TRYGT LEVERANDØRVALG

DI foreslår,

—

at borgerne aktivt skal tage stilling til valget af leverandør, når de visiteres til en

skattefinansierede velfærdsservice.

—

at borgere på velfærdsområder med frit valg skal sikres let tilgængelig og sammenlignelig

information om de enkelte leverandørers kvalitet og brugertilfredshed.

FORSKELLIGE VALGMULIGHEDER TIL BORGERNE

DI FORESLÅR,

—

at offentlige myndigheder inviterer private til at bidrage, når kapaciteten skal udvides, eller der

skal etableres nye velfærdstilbud.

—

at driftsoverenskomsterne på dagpasnings- og plejehjemsområdet udfases, og at de i stedet

reguleres efter de normale regler for private daginstitutioner og friplejehjem.

—

at offentlige driftsenheder skal være organisatorisk adskilt fra visiterende myndigheder og

have selvstændig regnskaber.

RET TIL SELVBESTEMMELSE, NÅR PENGENE FØLGER MED

DI FORESLÅR,

—

at borgerne har et lovmæssigt krav på at kunne vælge mellem godkendte, offentlige og private

leverandører på velfærdsområder med individuelle services.

at pengene følger borgeren uafhængigt af leverandørvalget, og at afregningsprisen er ens for

offentlige, selvejende og private leverandører.

at skattefinansierede tilskud til velfærdsservices fastsættes i forbindelse med budgettet, og at

evt. reguleringer medfører efterbetaling af alle leverandører.

at såfremt, der fra politiske side er et ønske om at tilgodese borgere med særlige behov, kan

dette gøres med et ekstratilskud, der følger borgeren til den valgte leverandør.

at der igangsættes et arbejde, der skal afdække mulighederne for, at kommunerne ligesom

staten og regionerne i højere grad anvender omkostningsbaserede regnskaber uden, at det

svækker den overordnede finanspolitiske styring.

at private leverandører får mulighed for at klage over afregningsprisen og få en uafhængig

vurdering af, om den er fastsat korrekt.

—

EN FAIR KONKURRENCE MELLEM LEVERANDØRERNE

DI FORESLÅR,

—

at der etableres uafhængige tilsyn på velfærdsområder, hvor borgerne kan vælge mellem

forskellige leverandører.

at offentlige, selvejende og private leverandører af skattefinansierede velfærdsydelser skal

ligestilles og alene konkurrere om at levere den bedste kvalitet.

at alle godkendte leverandører skal have samme vilkår i forhold til adgang til relevante

it-systemer, indberetninger og dataudtræk under hensyn til anonymitet og reglerne for

persondatabeskyttelse.

—

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

2. Et velfungerende frit valg kan

øge opbakningen til velfærdssamfundet

Et stærkt velfærdssamfund med blandt andet gode børnehaver, skoler, plejehjem samt en

sundhedssektor, der kan hjælpe, hvis man bliver syg, er afgørende for både borgerne og

virksomhederne. Det er igennem disse institutioner, at velfærdssamfundet bliver til vir-

kelighed.

Velfærdssamfundet bygger på en social kontrakt: Vi betaler alle en relativ stor andel af vo-

res indkomst til fællesskabet mod, at vi til gengæld får fri og lige adgang til skole og uddan-

nelse, pleje og behandling samt andre velfærdsgoder, når vi har brug for det. Opbakningen

til velfærdssamfundet er derfor afhængig af, at velfærden i store træk lever op til borgernes

forventninger. Der er generelt bred opbakning til det danske, skattefinansierede velfærds-

system, men der ses også en klar tendens til, at de offentlige tilbud i stigende grad bliver

vurderet utilstrækkelige af borgerne.

KVALITETEN AF

KERNEVELFÆRDENE

VURDERES LAVERE I DAG END

FOR 10 ÅR SIDEN

Spørgsmålsformulering: “Hvis man sammenligner med for 10 år siden, hvordan vurderer du da

kvaliteten af ældreplejen/daginstitutionerne?”

Meget lavere end for 10 år siden

Lavere end for 10 år siden

På samme niveau som for 10 år siden

Højere end for 10 år siden

Meget højere end for 10 år siden

Ældreplejen

Pct.

Vuggestuer og børnehaver

Anm. For ældreplejen: 1.447 besvarelser. For daginstitutionsområdet: 1.262 besvarelser.

Kilde: Epinion for Kraka-Deliotte, 2019

Godt seks ud af ti borgere mener, at kvaliteten i vuggestuer, børnehaver og ældreplejen

er lavere i dag end for 10 år siden. Den lavere vurdering af kvaliteten giver sig også udslag

i befolkningens tillid til velfærdssamfundet som helhed. 63 pct. angiver, at deres tillid til,

at velfærdssamfundet er i stand til at tilbyde dem den nødvendige hjælp, er faldende. Næ-

sten halvdelen af de 18-35 årige angiver, at de ikke forventer den offentlige ældrepleje vil

være tilstrækkelig til at møde deres behov, når de får brug for hjælp.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

BORGERNES TILLID TIL VELFÆRDSSTATEN

SVÆKKES

Meget lavere tillid end for 10 år siden

Lavere tillid end for 10 år siden

Samme tillid som for 10 år siden

Højere tillid end for 10 år siden

Meget højere

tillid end for 10 år siden

Pct.

Anm..: 1.713 besvarelser. Respondenter, der svarede “Ved ikke” (322 besvarelser) er frasorteret.

Kilde: Epinion for Kraka-Deliotte, 2019

Eftervirkningerne af COVID-19, nye og bedre muligheder for sundhedsbehandling, samt

at vi i de kommende år bliver flere børn og flere ældre, vil i sig selv medføre et øget udgifts-

pres på de store velfærdsområder. Derudover vil befolkningen forvente, at en kommende

generel velstandsstigning også medfører et øget service- og kvalitetsniveau i den skattefi-

nansierede velfærd, herunder større fleksibilitet og mere individuelt tilpassede løsninger.

Forskellene i borgernes uddannelsesniveau skaber en række ulige muligheder og vilkår,

hvis den skattefinansierede velfærd ikke lever op til forventningerne om individuelt tilpas-

set velfærd. Det er derfor sandsynligt, at borgere med lange og mellemlange uddannelser,

der har de største pensionsformuer og flest friske leveår efter pensionering, som de første

vil finde de offentlige tilbud stadig mindre tilfredsstillende – relativt til eksempelvis borge-

re med erhvervs- eller korte videregående uddannelser.

DE HØJEST UDDANNEDE LEVER

LÆNGST

Restlevetid for 60-årige efter køn og uddannelse (2015)

År

Læger

Lærere

Detailhandel

Mænd

Murere

Kvinder

Tømrere

Grundskole

Anm.: I beregningerne er der anvendt uddannelsesspecifikke dødshyppigheder frem til alderstrinnet 93 år. For alderstrinnene over

93 år er der anvendt dødshyppigheder svarende til befolkningen som helhed.

Kilde: Danmarks Statistik, 2017. Tiårsoversigt.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

Borgere med lange og mellemlange uddannelser som eksempelvis læger og lærere lever

typisk mere end 2 år længere end faglærte. Og kombineret med større pensionsformuer

har denne gruppe muligheder for at supplere eller erstatte den skattefinansierede velfærd,

som borgere med korte uddannelser ikke har. Det kan forstærke tendensen til, at borgerne

som helhed bliver mindre tilfredse, og dermed reduceres opbakningen til velfærdssamfun-

det.

PENSIONSFORMUE

STIGER SYSTEMATISK

MED

UDDANNELSESNIVEAU

Pensionsformue fordelt på højest gennemførte uddannelse (median)

Grundskole

Almengymnasiale uddannelser

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte videregående uddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Lange videregående uddannelser

200

400

600

800

1.000 kr.

1000

Anm.: Median for pensionsformue viser den formue, der deler den pågældende uddannelsesgruppe op i to lige store dele. Halvdelen af

gruppen har således en formue under eller på medianværdien, mens den anden halvdel har en pensions-formue over medianværdien.

Kilde: Houlberg m.fl., 2016. Borgernes pensionsformuer. KORA

Borgerne kan ikke betragtes som en ensartet gruppe af klienter, der passivt afventer og

accepterer en one-size-fits-all service fra det offentlige. Vi er ikke alle ens, og vi har ikke

alle de samme ønsker, behov eller forudsætninger. Derfor skal velfærdssamfundet kunne

sikre borgerne individuelt, tilpassede velfærdsydelser for fortsat at have opbakning bredt

i befolkningen. Velfærd i et moderne velfærdssamfund skal udvikles i et samspil mellem

leverandør og borger i en retning, hvor vi tager mest muligt hensyn til individuelle behov

og præferencer. Ellers risikerer vi, at sammenhængskraften i vores samfund bliver min-

dre.

Frit valg medvirker til, at den enkelte borger kommer i centrum, og at der netop er fokus

på den enkeltes ønsker og behov. Borgerne vil med velfungerende fritvalgsordninger kun-

ne ”stemme med fødderne” – fravælge utilfredsstillende tilbud og i stedet søge mod de

tilbud, der imødekommer deres behov og ønsker til eksempelvis fleksibilitet.

Der vil være borgere, som vil være utilfredse med én leverandør, som andre borgere er

tilfredse med. Årsagen er, at borgerne er forskellige og lægger vægt på forskellige ting i

vurderingen af leverandøren. Når leverandørerne er forskellige – og tilpasser sig borger-

nes ønsker og behov – vil flere borgere blive tilfredse med velfærdsservicen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

ÆLDRES FRAVALG ØGER KVALITETEN AF DEN KOMMUNALE

HJEMMEHJÆLP

I 2014 konstaterede Københavns Kommune, at stadig flere borgere fravalgte den kommunale

hjemmepleje til fordel for de private alternativer.

Samtidig viste en undersøgelse, at kun 41 pct. af de borgere, der fik praktisk hjælp fra den

kommunale leverandør, var tilfredse med det antal af hjælpere, der kom i hjemmet, mens 76 pct.

af borgerne med private leverandører var tilfredse.

Undersøgelsen betød, at kommunen ændrede vagtplaner mv., så antallet af hjælpere i hjemmet

blev reduceret – og så den kommunale leverandør kunne konkurrere med de private leverandører

om borgernes tilfredshed.

Kilde: Berlingske den 28. juli 2014: Ældre på stribe vælger privat hjemmehjælp

Frit valg understøtter en decentralisering, nærhed og tillid til, at borgerne er i stand til at

vurdere, hvad der er bedst for dem selv og deres familie. Konkurrencen mellem leverandø-

rerne og borgernes til- og fravalg bidrager til at udvikle velfærden samt øge tilfredsheden

og kvaliteten udover det politisk fastsatte minimumsniveau. Det er i den forbindelse ikke

afgørende, om velfærdsservicen leveres af en offentlig- eller privatejet leverandør.

På trods af, at borgerne siden starten af 00’erne har haft mere eller mindre frit valg på

en række velfærdsområder, er der stadig udfordringer i at sikre et reelt – og velfungeren-

de – frit valg. Undersøgelser viser, at store grupper ikke kender til det frie valg, og at det

primært er de ressourcestærke og højtuddannede, der formår at bruge deres selvbestem-

melse og sikre sig en individuelt tilpasset velfærdsservice. Denne udvikling risikerer at

skabe en ulighed, der vil udfordre velfærdssamfundet og risikerer at erodere opbakningen

til velfærdssamfundet, som vi kender det.

Der er en række grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt, før der reelt er tale

om et velfungerende frit valg med lige valgmuligheder for borgerne, og vi kommer ulighe-

den i velfærden til livs:

Borgerne skal have lige adgang til et nemt, hurtigt og trygt leverandørvalg.

Borgerne skal have mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører.

Borgerne skal have ret til selvbestemmelse, og pengene skal følge med.

Der skal være ligestilling og en fair konkurrence mellem leverandørerne.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

3. Lige adgang til et nemt, hurtigt og trygt

leverandørvalg

Det er i Danmark et grundprincip, at alle skal have de samme muligheder for at benytte

sig af de skattefinansierede velfærdsservices. Uanset eksempelvis indkomst og uddannel-

sesniveau skal der være en lige afgang til at få gavn af velfærdssamfundets ordninger. En

undersøgelse fra forskningscentreret VIVE viser imidlertid, at ældre med eksempelvis

dårligt helbred, fysisk funktionsnedsættelse og kortere uddannelse har sværere ved at be-

nytte det frie valg end andre ældre .

SVAGE ÆLDRE HAR SVÆRERE VED AT BRUGE DET FRIE VALG

Gennem en spørgeskemaundersøgelse undersøger VIVE sammenhængen mellem alder og

brugerkapacitet (dvs. ens egen tro på, at man kan vælge det rette tilbud).

Undersøgelsen viser, at de ældste aldersgrupper (77 til 97 år) udviser et lavere niveau af

handlingskapacitet sammenlignet med de yngre grupper (52 til 72 år). Derudover har ældre med

helbredsmæssige udfordringer – såsom dårligt selvvurderet helbred, fysisk funktionsnedsættelse,

kognitive udfordringer eller ringe mentalt helbred – et lavere niveau af handlingskapacitet end

personer med et godt helbred.

Ydermere bekræfter undersøgelsen den positive uddannelsesgradient. Det vil sige, at personer,

som har en længerevarende uddannelse, generelt har et højere niveau af handlingskapacitet

sammenlignet med personer med en kortere uddannelse.

Kilde: Kjær, A.A. (2019). Choice and vulnerability in aging societies: Understanding the impact of age on

user capacity. Public Administration 97: page 639-653.

Denne ulighed hænger sandsynligvis sammen med, at det kan være meget udfordrende

for ressourcesvage borgere, når de skal vælge leverandør til en given visiteret service, og

i den forbindelse vurdere de forskellige leverandørers kvalitet. Derudover er de ældre ty-

pisk meget svage, når de bliver visiteret til hjemmehjælp eksempelvis i forbindelse med

udskrivningen fra sygehuset.

Det er for DI afgørende, at der ikke er ulighed i muligheden for selvbestemmelse og med-

indflydelse på leveringen af de skattefinansierede ydelser. Alle borgere uanset uddannel-

sesniveau og indkomst skal have mulighed for at vælge den leverandør, der giver dem den

bedste kvalitet.

Kendskabet til det frie valg skal øges

Den seneste undersøgelse fra Sundheds- og Ældreministeriet viser, at mere end hver tred-

je ældre, der er visiteret til praktisk hjælp, ikke ved, at de har frit valg af leverandør. Til-

svarende tal inden for personlig pleje viser, at halvdelen er uvidende om muligheden for

selvbestemmelse.

Det er snart 20 år siden, at ældre fik retten til selv at vælge, hvem der skal komme i hjem-

met og hjælpe med de praktiske opgaver eller den personlige pleje. Når der er så mange,

der stadig ikke er bekendt med det frie valg, tyder det på, at der er nogle strukturelle ud-

fordringer i den måde, der i dag kommunikeres om det frie valg.

Danskernes kommunikation med offentlige myndigheder er snart udelukkende digital.

Det gælder også ansøgning om hjemmehjælp og opskrivning til dagpasning. Det bør der-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

MANGE ÆLDRE

KENDER IKKE

TIL DERES FRIE VALG

Ældres kendskab til frit valg inden for plejebolig og hjemmehjælp

Pct.

Personlig pleje

Praktisk hjælp

Kender til frit valg

Plejehjem/plejebolig

Kender ikke til frit valg

Anm.: Data for henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp er fra 2017. Mens data for plejehjemsområdet er fra 2020. Antal besvar-

elser for personlig pleje: 964. Antal besvarelser for praktisk hjælp: 1.640. Antal besvarelser for plejehjem: 635.

Kilde: Epinion, 2017 og 2020. Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen.

med på en enkelt måde kunne sikres, at borgerne i den forbindelse præsenteres for et sam-

let overblik over de godkendte leverandører og aktivt tager stilling til valget af leverandør.

De seneste år er der kommet et samlet overblik over de tilgængelige leverandører på både

plejehjems- og dagpasningsområdet . Kommunikationen til borgerne om plejehjemsover-

sigten og dagtilbudsportalen har indtil nu været yderst begrænset. Derfor bør portalerne

fremover være direkte forbundet med borger.dk og de kommunale selvbetjeningsløsnin-

ger. Fokus bør være på at sikre en enkel brugerrejse for borgerne, så de nemt og trygt kan

vælge leverandør. Derudover bør der udarbejdes en tilsvarende løsning på eksempelvis

hjemmehjælpsområdet, hvor der i dag ikke findes et samlet overblik .

SYSTEMATISK MÅLING AF BRUGERTILFREDSHED SIKRER FAGLIG

SPARRING OG BEDRE KVALITET I DAGTILBUD

Vejle Kommune har side 2015 fået systematisk indsigt i tilfredshedsniveauet med kommunens

dagtilbud, samt hvordan tilfredsheden og kvaliteten kunne øges.

Trods en begyndende skepsis blandt personale og institutionsledere bliver brugertilfreds-

hedsundersøgelsen nu brugt aktivt til at understøtte videndeling og til at sikre et endnu højere

kvalitetsniveau i Vejles vuggestuer og børnehaver.

For både politikere, forvaltning, institutionsledere og forældre er brugertilfredsheds-

undersøgelserne en god måde at finde ud af, hvordan kvaliteten er. Undersøgelserne giver desuden

inspiration til, hvordan kvaliteten kan blive endnu bedre ved hjælp af videndeling og faglig sparring.

Kilde: DI, 2020: Brugertilfredshed sikrer faglig sparring og bedre kvalitet for børnene i Vejle.

DI FORESLÅR,

—

at borgerne aktivt skal tage stilling til valget af leverandør, når de visiteres til en

skattefinansierede velfærdsservice.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

Sammenlignelig information om kvalitet og bruger-

tilfredshed før leverandørvalg

Der findes typisk ikke uvildig og sammenlignelig information for kvaliteten af den vel-

færdsservice, som borgerne kan få hos de enkelte leverandører. Derfor er borgerne og de-

res pårørende overladt til selv at få indhentet den nødvendige information. I den proces

har ressourcestærke borgere og pårørende bedre forudsætninger for at finde og sammen-

ligne kvaliteten på tværs af leverandørerne. Dette understreger behovet for, at det skal

være nemt og enkelt for borgere og pårørende at vurdere og sammenligne kvaliteten på

tværs af de forskellige leverandører.

For at sikre, at alle borgere har en let adgang til at vurdere information om kvaliteten hos

de forskellige leverandører, herunder også de forskellige offentlige og selvejende leveran-

dører, bør der udarbejdes nationale kvalitetsindikatorer. Indikatorerne kan ikke nødven-

digvis give et fuldstændigt billede af en given leverandørs leverede kvalitet. Men indikato-

rerne kan på centrale parametre sikre borgerne en sammenlignelig information om den

leverede kvalitet med eksempelvis normeringer og personalets sygefravær. Det bør sup-

pleres med en årlig måling af brugertilfredsheden, der angiver borgerne helhedsvurdering

af leverandøren og kvaliteten, som vi kender det fra Trustpilot eller diverse hjemmesider,

hvor brugerne vurderer eksempelvis hoteller.

Kvalitetsindikatorer og systematisk brug af brugertilfredshedsundersøgelser kan desuden

bidrage til at flytte fokus fra proces til resultat for borgerne. Et stærkere fokus på den leve-

rede velfærd vil give mere tillid og bedre muligheder for at sætte medarbejdernes faglighed

i spil. Derudover bliver det muligt at afvikle en del af de proceskrav, der i dag fylder meget

for de ansatte på velfærdsområderne.

Inden for ældreområdet er arbejdet med udviklingen af kvalitetsindikatorer allerede i

gang, ligesom der er afsat penge til at udvikle sammenlignelige brugertilfredshedsunder-

søgelser på de store velfærdsområder.

ØGER FRIT VALG BUREAUKRATIET?

Et velfungerende frit valg kræver blandet andet en større gennemsigtighed i brugertilfredsheden

og den leverede kvalitet, ligesom der skal etableres en teknisk løsning, der gør det let for borgerne

at sammenligne leverandørerne.

Den øgede gennemsigtighed med måling af brugertilfredsheden og den leverede kvalitet er

nødvendigt bureaukrati, der skal bidrage til at begrænse uligheden, men vil også understøtte

kvalitetsudviklingen hos både offentlige og private leverandører. Et øget fokus på resultatet vil

også give mulighed for at afvikle en del af de proceskrav, der i dag fylder meget for de ansatte på

velfærdsområderne, og dermed kan medarbejdernes faglighed fylde mere.

Inden for flere af velfærdsområderne er der allerede afsat ressourcer til udvikling, men der vil også

være behov for videreudvikling.

DI FORESLÅR,

—

at borgere på velfærdsområder med frit valg skal sikres let tilgængelig

og sammenlignelig information om de enkelte leverandørers kvalitet og

brugertilfredshed.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

4. Forskellige valgmuligheder til borgerne

Hvis borgerne kun har mulighed for at vælge mellem forskellige nuancer af ens kommu-

nale tilbud, skaber det frie valg ikke den ønskede kvalitetskonkurrence og et mangfoldigt

udbud. Med andre ord har muligheden for selv at vælge kun værdi, hvis der er noget for-

skelligt at vælge imellem. Selv om der kun er få valgmuligheder, er selvbestemmelsen reel,

hvis borgerne har ret til at vælge til og fra.

På eksempelvis plejehjemsområdet er der i dag yderst begrænsede valgmuligheder for de

fleste ældre. Få kommuner har udbudt driften af et plejehjem til en privat leverandør, og

antallet af friplejehjem er stadig begrænset. Det betyder, at mange ældre ikke har mulig-

hed for at bo på et ikke-kommunalt plejehjem inden for kommunegrænsen. Valget står

dermed mellem forskellige nuancer af det kommunale standardplejehjem.

DI mener, at borgerne skal have forskellige valgmuligheder, når de skal vælge leverandør af

en velfærdsservice. Vi er som mennesker forskellige, og vi har ikke samme ønsker, behov

eller forudsætninger. Et moderne velfærdssamfund bør kunne sikre borgerne individuelt,

tilpassede velfærdsydelser.

Invitér private til at bidrage

Når der er behov for at udvide eksisterende kapaciteter, eller der skal etableres nye vel-

færdstilbud til borgere, bør de private inviteres til at bidrage. Er der eksempelvis behov for

en ny daginstitution eller et nyt plejehjem, bør kommunen invitere private aktører til en

markedsdialog for at få afdækket mulighederne for et privat alternativ.

På alle velfærdsområder findes private leverandører, der ønsker at bidrage til at sikre den

nødvendige kapacitet og flere valgmuligheder for borgerne. Når private bliver inviteret til at

bidrage til investeringen i den sociale infrastruktur, får borgerene flere valgmuligheder, men

der er også en økonomisk fordel for kommunerne, der kan spare pengene på ikke at bygge

nyt. Derudover vil private kunne bidrage med nye produkter, arbejdsgange og servicekon-

cepter, der i bredere forstand kan bidrage til at udvikle den skattefinansierede velfærd.

PRIVATE KAN BIDRAGE MED INVESTERINGER I DEN SOCIALE

INFRASTRUKTUR

Det stigende antal børn og ældre betyder, at mange kommuner de kommende år skal bygge flere

plejehjem og daginstitutioner, og det udfordrer økonomien flere steder.

På plejehjemsområdet er en række kommuner på tværs af landet allerede ved at invitere private

til at etablere friplejehjem for at imødekomme behovet for flere og et mere mangfoldigt udbud af

plejehjemspladser.

Også på dagpasningsområdet er kommunerne ved at få øjnene op for muligheden for at

samarbejde med private. I Kolding Kommune er der med aftalen om budgettet for 2020 enighed

om, at mulighederne for etablering af private daginstitutioner skal undersøges for at reducere

presset på den kommunale økonomi.

Kilde: Kommunernes budgetaftaler for 2020.

DI FORESLÅR,

—

at offentlige myndigheder inviterer private til at bidrage, når kapaciteten skal

udvides, eller der skal etableres nye velfærdstilbud.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

Frigørelse af selvejende institutioner fra driftsoverenskom-

sterne

På velfærdsområder som dagpasnings- og plejehjemsområdet har enkelte kommuner

stadig udliciteret driften til eksterne leverandører på driftsoverenskomster. Hensigten har

oprindeligt været, at en udlicitering af driften skulle bidrage til at øge mangfoldigheden og

variationen i de skattefinansierede tilbud. Driftsoverenskomster er imidlertid en utidssva-

rende kontraktform, der hverken bidrager til mangfoldighed for borgerne, gennemsigtig-

hed eller enkel regulering af ikke-kommunale leverandører.

En undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at mere end hver tredje af de selvejende

plejehjem oplever, at driftsoverenskomsternes snævre rammer i høj grad hæmmer mu-

lighederne for at drive plejehjem i overensstemmelse med bestyrelsernes ønsker. En del

anfører desuden, at driftsoverenskomsterne ”skaber

mere ensartethed end forskellighed”

Konklusionen på undersøgelsen er, at det ikke er muligt at give de selvejende flere hand-

lemuligheder og frirum inden for rammerne for driftsoverenskomsterne. Driftsoverens-

komster er en undtagelse til udbudsloven, der kræver, at kommunen har – og udøver –

samme kontrol med de selvejende som med de almindelige kommunale plejehjem.

En måde at understøtte et mere mangfoldigt udbud og flere valgmuligheder til borgerne

på vil være en normalisering af kontrakterne med ikke-offentlige leverandører. Konkret

bør driftsoverenskomsterne med de selvejende daginstitutioner og plejehjem udfases. De

bør i stedet overgå til at blive reguleret efter reglerne for private daginstitutioner og friple-

jehjem, som mange selvejende institutioner allerede i dag er omfattet af.

Med en udfasning vil de selvejende institutioner blive fri fra driftsoverenskomsternes

snævre rammer, kommunernes får et mere enkelt og ensartet samarbejde med de ikke-of-

fentlige leverandører, og borgerne får et mere mangfoldigt udbud af vælge imellem.

FRIPLEJEHJEM KAN HJÆLPE MED FREMTIDEN PLEJEBOLIGER

Ældre i dag lever længere, har flere ressourcer og andre forventninger til deres alderdom end

generationerne før dem. Det gælder også i forhold til valg af bolig. Derfor er det traditionelle tilbud

om en plejehjemsplads, der afløser for eget hjem, ikke nødvendigvis længere nok, hvis man skal

møde de ældres behov.

Private virksomheder og investorer, som eksempelvis pensionskasser, er villige til at investere i

friplejehjem, der kan tilfredsstille fremtidens ældres ønsker og behov.

Kilde: DI Business, 2019: Forsker: brug for private investeringer i plejeboliger.

DI FORESLÅR,

—

at driftsoverenskomsterne på dagpasnings- og plejehjemsområdet udfases, og at de i

stedet reguleres efter de normale regler for private daginstitutioner og friplejehjem.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

Selvstyrende offentlige driftsenheder

Der er de senere år sket en udbredt centralisering og ensretning af de kommunale vel-

færdstilbud. Konsekvensen er, at der typisk kun er nuancer, der adskiller en kommunens

velfærdstilbud.

En øget decentralisering og reel organisatorisk adskillelse af myndighed og drift vil skabe

grundlaget for en mere lokal tilpasning og differentiering af velfærdstilbuddene, så borger-

ne får flere reelle valgmuligheder. På den måde vil beslutningerne komme tættere på bor-

gerne, og ledere og medarbejdere kan i samarbejde med brugerbestyrelser og beboerråd

udforme og udvikle netop dét tilbud, der giver brugerne den bedste velfærd.

De offentlige driftsenheder kan udskilles som selskaber eller som selvstyrende enheder

med selvstændige regnskaber. Det betyder dog ikke, at der ikke fremover vil være samar-

bejde mellem de offentlige enheder eller krav til faglighed. Fællesfunktioner som HR, it,

indkøbsfunktion, lønudbetaling mv. kan også fortsat leveres centralt fra rådhuset, såfremt

ydelserne prissættes og afregnes korrekt.

TILSYNSMYNDIGHED

LEVERANDØR 1

LEVERANDØR 2

LEVERANDØR 3

VISITATIONSMYNDIGHED

DI FORESLÅR,

—

at offentlige driftsenheder skal være organisatorisk adskilt fra visiterende

myndigheder og have selvstændig regnskaber.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

5. Ret til selvbestemmelse, når pengene

følger med

Det frie valg har i omkring 20 år bidraget til, at borgerne er kommet i centrum. Det giver

borgerne selvbestemmelse, at pengene følger med, hvis borgerne valgte en privat leveran-

dør – og dermed også et indirekte medansvar for kvalitetsudviklingen i velfærdsservicen

på baggrund af til- og fravalg.

DI mener, at borgerne skal vises tillid og have selvbestemmelse i valget af leverandør. Det

vil bidrage til at aktivere borgerne i udviklingen af velfærden, mens de omvendt bliver

gjort til passive klienter, når de får det tilbud, som det offentlige vurderer er bedst.

Lovmæssigt krav om frit valg

For at styrke den løbende kvalitetsudvikling bør borgerne på velfærdsområder med indi-

viduelle services som fertilitetsbehandling, dagpasning, hjemmehjælp, genoptræning og

plejehjem sikres et lovmæssigt krav til selv at vælge leverandør. Inden for flere velfærds-

ydelser er det allerede sådan, men ikke inden for eksempelvis fertilitetsbehandling.

DI FORESLÅR,

—

at borgerne har et lovmæssigt krav på at kunne vælge mellem godkendte offentlige og

private leverandører på velfærdsområder med individuelle services.

Pengene følger borgeren

En væsentlig forudsætning for, at borgerne ikke kun i lovgivningen – men også reelt kan

vælge en privat leverandør – er, at pengene følger med. Der bør derfor indføres en vou-

cher-model, hvor det skattefinansierede tilskud, som borgerne modtager i forbindelse

med visitationen af en given velfærdsservice, ikke afhænger af leverandørvalget. Alle le-

verandører modtager således samme afregningspris og skal levere en velfærdsservice, der

mindst er i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder.

DI FORESLÅR,

—

at pengene følger borgeren uafhængigt af leverandørvalget, og at afregningsprisen er

ens for offentlige, selvejende og private leverandører.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

Fastsættelse af afregningspriser

Tilskuddet til en given velfærdsservice bør fastsættes af den enkelte kommune eller region

på baggrund af en markedsafdækning eller med udgangspunkt i de gennemsnitlige samle-

de omkostninger hos den offentlige leverandør. En vouchermodel forhindrer ikke løbende

effektiviseringer, da værdien kan reguleres årligt, så den eksempelvis ikke 100 pct. følger

pris- og lønudviklingen.

En vouchermodel udelukker heller ikke udbud, da disse også kan bruges til at fastsætte

voucherens værdi. Kommunerne bør dog være varsomme med at presse værdien af vou-

cherne for langt ned, da de risikerer, at leverandørerne trækker sig, går konkurs eller ikke

kan levere den forventede kvalitet. Erfaringerne fra hjemmehjælpsområdet, hvor kommu-

HVAD MED KOMMUNERNES STORDRIFTSFORDELE?

En forskningsrapport fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE) finder i 2015,

at timepriserne for praktisk hjælp under godkendelsesmodellen i perioden 2008-2013 stiger med

omkring 1 pct., når andelen af ældre, der vælger en privat leverandør, stiger med 5 procentpoint.

Der findes ingen sammenhæng inden for den personlige pleje.

Forskningsrapporten undersøger ikke årsagerne til de stigende timepriser, men angiver

tab af stordriftsfordele, udfordringer ift. effektiv planlægning, kapacitetsudnyttelse, øgede

transaktionsomkostninger, udgifter til koordination og tilsyn som mulige årsager.

Visitation og tilsyn er imidlertid myndighedsopgaver, der ikke afhænger af det frie valg eller

borgernes valg af leverandør. Denne udgift bør ikke indgå i fastsættelsen af timepriserne.

Hvis årsagen til de stigende timepriser derimod skyldes udfordringer med effektiv planlægning

og kapacitetsudnyttelse hos den kommunale leverandør, tyder det på, at kommunerne ikke har

tilpasset kapaciteten, når flere ældre har fravalgt den kommunale leverandør til fordel for en privat.

I den situation skal årsagen til de stigende timepriser ikke findes i stigende private markedsandele

men derimod manglende tilpasning hos den kommunale leverandør.

De kommunale leverandører har i flere år haft en stabil markedsandel på hjemmehjælpsområdet,

der udgør omkring 85 pct. af timerne. Kommunerne har således gode forudsætninger for at opnå

stordriftsfordele sammenlignet med de private leverandører.

Kilde: Søren Kjær Foged og Kurt Houlberg, 2015: Frit valg under godkendelsesmodellen på

hjemmehjælpsområdet 2008-2013: Effekter på de kommunale timepriser; DI, 2020: Stilstand i privat

markedsandel på hjemmehjælpsområdet.

nernes høje vægtning af pris var medvirkende til en række konkurser, viser, at det kan

være en kortsigtet strategi.

Den visiterende offentlige myndighed bør i forbindelse med vedtagelsen af budgettet fast-

sætte det skattefinansierede tilskud til en given velfærdsservice. I de tilfælde, hvor værdi-

en måtte være fastsat forkert eller for lavt til, at den offentlige leverandør kan levere den

nødvendige kvaltiet uden underskud, skal afregningsprisen reguleres, og leverandørerne

efterbetales.

DI FORESLÅR,

—

at skattefinansierede tilskud til velfærdsservices fastsættes i forbindelse med

budgettet, og at evt. reguleringer medfører efterbetaling af alle leverandører.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

Opgør med puljevældet

I dag tildeles ekstramidler som følge af eksempelvis sociale udfordringer typisk fra puljer

til en (offentlig) leverandør. Det medfører en del administration, når institutioner og kom-

muner skal søge om tilskud og dokumentere, hvad puljemidlerne er brugt til. Det er også

medvirkende til, at fokus flyttes fra borgeren til leverandøren, da tilskuddet ikke følger

med, hvis borgeren vælger en anden leverandør.

Såfremt, der fra politisk side er et ønske om særlige hensyn til eksempelvis borgere fra

et socialt udsat område eller borgere med særlige behov, bør det derfor ske ved at tildele

borgeren et ekstratilskud på objektive vilkår. Ekstratilskuddet supplerer basistilskuddet

og følger med borgeren til den valgte leverandør. Ved at sikre, at ekstratilskuddet følger

borgeren, fastholdes det borgerettede fokus og vil desuden bidrage til, at alle borgere reelt

har et frit valg .

DI FORESLÅR,

—

at såfremt, der fra politiske side er et ønske om at tilgodese borgere med særlige behov,

kan dette gøres med et ekstratilskud, der følger borgeren til den valgte leverandør.

Regnskabsreform skal gøre det nemmere at fastsætte afreg-

ningspriser korrekt

Særligt på hjemmepleje- og dagpasningsområdet er der i dag store forskelle i afregnings-

priserne på tværs af leverandører for den samme visiterede service. Det betyder, at private

leverandører ikke har samme økonomiske forudsætninger for at sikre borgerne den bedst

mulige velfærd. Og dermed også ringere forudsætninger for at indgå i kvalitetskonkurren-

cen med de kommunale leverandører.

Økonomistyringen i den offentlige sektor har historisk set været udgiftsbaseret med fokus

på, hvornår de konkrete udgifter er afholdt. Det gør det let at kontrollere sammenhæn-

gen mellem de budgetterede og de faktisk afholdte udgifter. Samtidig er den overordnede

finanspolitiske styring bygget op om den udgiftsbaserede tilgang, hvilket ikke er hensigts-

mæssigt at ændre på.

BØRN I PRIVATE DAGINSTITUTIONER FÅR IKKE GLÆDE AF PUL-

JEN TIL BEDRE NORMERINGER

Socialdemokratiet besluttede tidligere på året sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten

og Alternativet, hvordan de 500 mio. kr., der blev afsat til bedre normeringer i dagtilbud med

finansloven for 2020, skal udmøntes.

Midlerne i puljen bliver fordelt mellem kommunerne efter antallet af 0-5 årige børn. Men i aftalen

er det et specifikt krav om, at kommunerne ikke må fordelene puljemidlerne pr. barn, men at de

alene må bruges i de kommunale institutioner. Det betyder, at 22.000 børn i omkring 550 private

vuggestuer og børnehaver ikke får del i puljen til flere pædagoger.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, den 17. februar 2020: Politisk aftale om udmøntning af 500

millioner kroner til mere pædagogisk personale; Berlingske, den 27. februar 2020: Private holdes ude:

22.000 børn får ikke del i pulje til ekstra pædagoger.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

Det udgiftsbaserede budget- og regnskabssystem er imidlertid ikke egnet til at opgøre,

hvad det koster at udføre en given opgave eller aktivitet. Årsagen er, at der ikke nødven-

digvis er en sammenhæng mellem betalingen og forbruget af en given vare eller anlæg.

Eksempelvis kan plejehjemsbygninger eller et nye teknologiske løsninger benyttes i flere

år, mens de betales i ét. Det ensidige fokus på udgifter i budget- og regnskabssystemet gør

det vanskeligt for kommunerne at udlede de reelle omkostninger forbundet med en given

opgave og dermed fastsætte en korrekt afregningspris inden for fritvalgsområderne.

DI FORESLÅR,

—

at der igangsættes et arbejde, der skal afdække mulighederne for, at kommunerne

ligesom staten og regionerne i højere grad anvender omkostningsbaserede regnskaber

uden, at det svækker den overordnede finanspolitiske styring.

Mulighed for at klage over afregningsprisen

Inden for flere velfærdsområder bliver afregningspriserne – dvs. det skattefinansierede

tilskud, som borgerne kan tage med til en privat leverandør – fastsat på baggrund af kom-

munernes egne gennemsnitlige langsigtede omkostninger. En metode, der skal bidrage til

at sikre konkurrenceneutralitet, jævnfør principperne fra OECD.

En række analyser viser, at der imidlertid er en meget stor variation i afregningspriserne

inden for eksempelvis dagpasning og hjemmeplejen, der ikke kan forklares af forskelle i

eksempelvis kvalitet, socioøkonomiske faktorer eller geografi. For at sikre, at afregnings-

priserne er korrekte, bør der være mulighed for en uafhængig vurdering af, om kommu-

nerne afregner de private leverandører korrekt.

DI FORESLÅR,

—

at private leverandører får mulighed for at klage over afregningsprisen og få en

uafhængig vurdering af, om den af fastsat korrekt.

BLIVER VELFÆRDEN DYRERE, NÅR PENGENE FØLGER BORGEREN?

Grundtanken med frit valg er, at pengene skal følge borgerne. Politikerne fastsætter det

skattefinansierede tilskud, hvorefter borgerne selv vælger leverandøren. Kommunerne har siden

indførelsen af frit valg skulle følge Social- og Indenrigsministeriets vejledning for fastsættelsen

af tilskuddet, så det afspejler de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, som de offentlige

leverandører har. Fastsættelse af enhedsomkostningerne kræver administrative ressourcer og er i

dag besværliggjort af det kommunale budget- og regnskabssystem.

Hvis kommunerne i højere grad benytter et omkostningsbaseret regnskabssystem, vil det være

administrativt enklere at beregne de reelle omkostninger ved en given aktivitet, herunder på

områder med frit valg.

I de tilfælde, hvor det fastsatte tilskud afspejler de gennemsnitlige langsigtede omkostninger,

som de offentlige leverandører har, vil der i udgangspunktet ikke være ekstraomkostninger

forbundet med frit valg. Derimod vil det umiddelbart medføre ekstraomkostninger, hvis tilskuddet

er fejlberegnet, fastsat under den kommunale leverandørs egne omkostninger eller, at den

kommunale leverandørs budget ikke holder. Årsagen er, at de private leverandører i disse tilfælde

er blevet underbetalt sammenlignet med den kommunale leverandør.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

6. Fair og lige konkurrence

Når forskellige leverandører konkurrerer om borgernes gunst ved at levere den bedste

kvalitet og imødekomme ønsker og behov, er det afgørende, at det sker på fair og lige

vilkår. Udgangspunktet for at levere en skattefinansieret velfærdsservice, der som

minimum lever op til kvalitetsstandarderne, skal være ens for alle leverandører.

Det er for DI afgørende, at der er en fair og lige konkurrence mellem offentlige og private

leverandører, der leverer samme skattefinansierede velfærd.

Uafhængigt tilsyn og ligestilling af offentlige, selvejende og

private leverandører

Kommunerne er på en række velfærdsområder både visitationsmyndighed, driftsenhed

og tilsynsmyndighed, hvilket i praksis medfører en række uhensigtsmæssigheder. Om-

budsmanden har også gjort opmærksom på, at kasketforvirring i den offentlige sektor

risikerer at ramme borgerne.

På socialområdet er tilsynet gjort uafhængig netop for at undgå dette, jf. bemærkningerne

til lovforslaget (L 205 (2012-13)): Kommunerne driver ”egne

tilbud samtidig med, at de skal

føre tilsyn med både egne og private tilbud. Det kan være problematisk, da der dermed ikke er

uafhængighed i opgaveløsningen. Der er brug for en højere grad af uvildighed i forhold til såvel

private som kommunale og regionale tilbud”

Det fremgår desuden af baggrunden for lovforslaget, at ”[n]år

samfundet påtager sig et an-

svar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har de ansvarlige myndig-

heder også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og voksne får en indsats af høj kva-

litet, og at de trives”.

Det samme kan siges at være gældende på områder som dagpasning

og ældrepleje.

Tilsynet på de velfærdsområder, hvor der både er offentlige og ikke-offentlige leverandø-

rer, bør derfor gøres uafhængigt. Det kan ske ved at etablere fælleskommunale tilsyn som

på socialområdet eller ved at etablere et nationalt tilsyn, som det er tilfældet på sundheds-

området. Det afgørende er, at ingen myndighed fører tilsyn med egen drift. Det uafhængi-

ge tilsyn bør erstatte de forskellige kommunale tilsyn.

Et uafhængigt tilsyn er ikke uforenligt med det kommunale selvstyre, da tilsynet med den

enkelte driftsenhed sker på baggrund af en række faglige mindstekrav (patientsikkerhed

mv.) samt det politisk fastsatte serviceniveau.

DI FORESLÅR,

—

at der etableres uafhængige tilsyn på velfærdsområder, hvor borgerne kan vælge mellem

forskellige leverandører.

Ligestilling af offentlige, selvejende og private leverandører

Der er i dag stor forskel på leverandørernes vilkår afhængigt af, om de er offentlige, selv-

ejende eller private. Uagtet at de skal levere den samme service, mindst samme kvalitets-

niveau og at borgerne betaler samme skat.

Offentlige og selvejende leverandører på driftsoverenskomst inden for eksempelvis dagpas-

ningsområdet får finansieret en række services og ydelser som HR, husleje, renovering og

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

vedligeholdelse uden om det driftsbudget, som det tilskud borgerne kan bruge hos en privat

leverandør, beregnes ud fra. Det betyder konkret, at det reelt kun er en del af det skattefinan-

sierede tilskud til en given velfærdsservice hos en offentlig leverandør, der følger med, hvis

borgerne tilvælger et privat alternativ. Private velfærdstilbud skal selv finansiere mankoen

med en øget effektivitet eller på dagpasningsområdet muligvis en højere brugerbetaling.

Der er også skatte- og afgiftsmæssige vilkår, der er forskellige, og som påvirker leveran-

dørernes økonomiske forudsætninger for at levere velfærd af høj kvalitet. Eksempelvis

er selvejende leverandører fritaget for skattepligt, og på plejehjemsområdet kan private

leverandører ikke som kommunale leverandører få afløftet momsen ved brug af underle-

verandør af madservice.

Ligeledes er der inden for databeskyttelsesretten forskel på de vilkår som offentlige og

private aktører er underlagt. Begår en kommunal og privat daginstitution eksempelvis

samme overtrædelse, vil den private daginstitution, kunne få en større bøde end den kom-

munale daginstitution, selvom de udfører præcis samme opgave.

Ud fra almindelige ligebehandlingsprincipper og det grundlæggende rationale med frit

valg bør pengene følge borgerne og ikke afhænge af, hvilken leverandør borgeren vælger.

Leverandører af samme skattefinansierede velfærdsservice til borgere bør således have

samme grundlæggende rammer og vilkår for at sikre borgerne den bedst mulige kvalitet

og højeste tilfredshed.

DI FORESLÅR,

—

at offentlige, selvejende og private leverandører af skattefinansierede velfærdsydelser

skal ligestilles og alene konkurrere om at levere den bedste kvalitet.

Lige adgang til indberetning, dataudtræk, it-løsninger mv.

På nogle velfærdsområder har offentlige leverandører en særlig privilegeret adgang, der

bidrager til, at leverandørerne ikke er ligestillet.

Eksempelvis er det, ifølge Sundhedsloven, regionsrådet og kommunalbestyrelsen, der

modtager, registrerer og analyserer rapporteringer om utilsigtede hændelser til brug for

forbedring af patientsikkerheden. Det gælder også rapporteringer fra private leverandører,

som eksempelvis et friplejehjem. Det betyder, at kun ansatte i kommunen har tilgang til

databasen, til dokumentation og datatræk vedrørende sager og sagsbehandling.

Det medfører en udfordrende og ressourcekrævende arbejdsgang, når en kommunal med-

arbejder skal stå for indtastning og behandling af en hændelse på vegne af en privat leve-

randør. Det er både unødigt ressourcekrævende for begge parter, ligesom der er forhøjet

risiko for uhensigtsmæssig behandling af personfølsomme oplysninger.

DI FORESLÅR,

—

at alle godkendte leverandører skal have samme vilkår i forhold til adgang til relevante

it-systemer, indberetninger og dataudtræk ”under hensyn til anonymitet og reglerne for

persondatabeskyttelse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 16: Henvendelse af 15/10-20 fra Dansk Industri om nyt velfærdsudspil »Mere selvbestemmelse – bedre velfærd«

MERE SELVBESTEMMELSE – BEDRE VELFÆRD

”DI ønsker ikke et A- og B-hold, hvor kun de

højtuddannede kan få en velfærd, der lever op til

individuelle ønsker og behov. I et velfærdssamfund som

det danske bør den skattefinansierede velfærd organi-

seres, så alle borgere får en kvalitet, der i stort omfang

lever op til forventningerne.”