SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 157
Offentligt

EN RAPPORT FRA

VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

KRISTIANIAGADE 12

2100 KØBENHAVN Ø

[email protected]

WWW.VIDENSRAAD.DK

MENTAL SUNDHED

OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I

ALDEREN 10-24 ÅR

FOREKOMST,

UDVIKLING OG

FOREBYGGELSES

MULIGHEDER

PIA JEPPESEN

CARSTEN OBEL

LISBETH LUND

KATHRINE BANG MADSEN

LINE NIELSEN

MERETE NORDENTOFT

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

EN RAPPORT FRA

VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE

KRISTIANIAGADE 12

2100 KØBENHAVN Ø

[email protected]

WWW.VIDENSRAAD.DK

MENTAL SUNDHED

OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I

ALDEREN 10-24 ÅR

FOREKOMST,

UDVIKLING OG

FOREBYGGELSES

MULIGHEDER

PIA JEPPESEN

CARSTEN OBEL

LISBETH LUND

KATHRINE BANG MADSEN

LINE NIELSEN

MERETE NORDENTOFT

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS BØRN OG

UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR – FOREKOMST, UDVIK-

LING OG FOREBYGGELSESMULIGHEDER

Udarbejdet af

Pia Jeppesen (formand)

Carsten Obel (næstformand)

Lisbeth Lund

Kathrine Bang Madsen

Line Nielsen

Merete Nordentoft

Fagredaktion

ISBN

Design

Publikationsår

1. udgave

Rapporten refereres

Jeppesen P, Obel C, Lund L, Madsen KB, Nielsen L, Norden-

toft M. Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen

10-24 år – forekomst, fordeling og forebyggelsesmuligheder.

København: Vidensråd for Forebyggelse, 2020: 1-359.

Rapporten kan frit downloades på

www.vidensraad.dk

Kirstine Struntze Krogholm

978-87-971490-1-0

B14

2020

Vidensråd For Forebyggelse, Kristianiagade 12, 2100 København Ø

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

FORORD

KOMMISSORIUM

ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING

ANDRE BIDRAGSYDERE TIL RAPPORTEN

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN

INDLEDNING

1.1

BAGGRUND

1.2

FORMÅL

1.3

DERFOR ER DET VIGTIGT MED MERE FOKUS PÅ BØRN OG UNGES MENTALE

SUNDHED OG MENTALE HELBREDSPROBLEMER

1.4

AFGRÆNSNINGER

1.5

MÅLGRUPPE

1.6

METODE

1.7

LITTERATUR

BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

2.1

MENTAL SUNDHED

2.2

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK SYGDOM

2.3

DEN SOCIALE KONTEKST OG RESILIENS

2.4

MENTAL SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE

2.5

LITTERATUR

MENTAL SUNDHED

3.1

LIVSTILFREDSHED

3.2

SELVVURDERET HELBRED

3.3

MÅL FOR FORSKELLIGE ASPEKTER AF MENTAL SUNDHED

3.4

LITTERATUR

MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.1

ENSOMHED

4.2

MOBNING

4.3

SKOLEFRAVÆR

4.4

USPECIFIKKE FYSISKE SYMPTOMER (MAVEPINE OG HOVEDPINE)

4.5

FORBRUG AF MEDICIN MOD SMERTER

4.6

SØVNPROBLEMER

4.7

STRESS

4.8

ANDRE PSYKISKE SYMPTOMER

4.9

LITTERATUR

100

109

121

125

135

142

152

157

166

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG

UDVALGTE RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PSYKISKE SYGDOMME

5.1

OPMÆRKSOMHEDS- OG HYPERAKTIVITETSFORSTYRRELSER

5.2

AUTISMESPEKTRUMFORSTYRRELSER

5.3

ANGST

5.4

DEPRESSION

5.5

OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND

5.6

TOURETTE SYNDROM

5.7

ADFÆRDSFORSTYRRELSER

5.8

SPISEFORSTYRRELSER

5.9

PSYKOSER I SKIZOFRENISPEKTRET

5.10

SELVSKADENDE ADFÆRD

5.11

SELVMORDSADFÆRD OG SELVMORDSTANKER

5.12

OPVÆKST I FAMILIE MED EN FORÆLDER MED PSYKISK SYGDOM, ALKOHOL-

ELLER RUSMIDDELMISBRUG ELLER ALKOHOLPROBLEMER

5.13

LITTERATUR

181

185

192

198

207

214

219

223

228

234

238

242

249

252

SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

6.1

SAMMENFATNING

6.2

INDLEDNING

6.3

UNIVERSELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

6.4

SELEKTIVE OG INDIKEREDE FOREBYGGENDE INDSATSER

6.5

LITTERATUR

273

274

275

278

288

304

FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

7.1

LITTERATUR

319

335

APPENDIKS 1 DATAGRUNDLAG I KAPITEL 3-4

ORDLISTE

SUMMARY OF THE REPORT

336

344

352

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

FORORD

Det mentale helbred er afgørende for den enkeltes

daglige funktion, personlige udvikling, livskvalitet

og sociale relationer. Dertil kommer, at mentale

helbredsproblemer tidligt i livet er forbundet med

en øget risiko for psykiske og somatiske sygdomme

og negative sociale konsekvenser senere i livet.

Derfor bekymrer det, at psykiske sygdomme og

selvrapporterede mentale helbredsproblemer er

vidt udbredte blandt danske børn og unge og

samlet set har været stigende de seneste år.

Udviklingen er særligt bekymrende, fordi der er en

stor social ulighed, når det kommer til det mentale

helbred blandt børn og unge, og der er et stort po-

tentiale for forbedring på området. Derfor er det

også glædeligt, at feltet i øjeblikket er genstand for

stor politisk bevågenhed.

Vidensråd for Forebyggelse nedsatte en arbejds-

gruppe bestående af førende danske forskere på

feltet, som fik til opgave at skabe et overblik over

forekomst og udvikling i en række indikatorer for

mental sundhed og mentale helbredsproblemer

samt psykisk sygdom blandt danske børn og unge

samt tilhørende forebyggelsesmuligheder.

Resultatet er denne rapport, som både præ-

senterer den eksisterende viden om forekomst,

fordeling og udvikling af mental sundhed, mentale

helbredsproblemer og psykiske sygdomme blandt

børn og unge i Danmark og bidrager med et

overblik over de vidensbaserede sundhedsfrem-

mende og forebyggende tiltag, der er tilgængelige

i Danmark, eller som vurderes relevante at overføre

til en dansk kontekst.

Det er håbet, at rapporten ved at fremlægge et

samlet overblik over udvikling og indsatser på

området kan fungere som inspiration og arbejds-

redskab for sundheds- og fagprofessionelle, og i

særdeleshed at rapportens sidste kapitel med råd

kan danne grundlag for, at politikere og beslut-

ningstagere formulerer og vedtager en samlet

national strategi for det mentale helbred blandt

børn og unge i Danmark.

Morten Grønbæk

Formand, Vidensråd for Forebyggelse

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

KOMMISSORIUM

Igennem livet er det mentale helbred afgørende

for individets daglige funktion, personlige udvik-

ling, livskvalitet og sociale relationer. En række

undersøgelser har vist, at børn og unge i tiltagende

grad beretter om mentale helbredsproblemer og

diagnosticeres med psykiske sygdomme. Udover

kønsforskelle er der en social skævhed i forekom-

sten af de mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme. Udviklingen i Danmark ser ud til at

følge den globale udvikling – også når det gælder

den store og stigende psykiske sygdomsbyrde.

I 2014 udgav Vidensråd for Forebyggelse rap-

porten ‘Børn og unges mentale helbred – fore-

komst af psykiske symptomer og lidelser og

mulige forebyggelsesindsatser’. Siden rapportens

udgivelse er der kommet meget ny viden samt

større og mere dækkende undersøgelser. Det

gælder både i forhold til forekomsten af mentale

helbredsproblemer og psykiske sygdomme blandt

børn og unge, og i forhold til sundhedsfremmende

og forebyggende indsatsmuligheder. Området

oplever samtidig en stigende politisk bevågenhed.

Med støtte fra Sundheds- og Ældreministeriet

samt Helsefonden har Vidensråd for Forebyggelse

fået mulighed for at opdatere og udvide rapporten

fra 2014. Denne nye rapport kortlægger forekom-

sten, fordelingen (køn, alder og socioøkonomisk

gruppe) og udviklingen (tidstrend) i en række indi-

katorer for mental sundhed og mentale helbreds-

problemer samt psykisk sygdom blandt 10-24-årige

børn og unge i Danmark. Kortlægningen bygger

på de seneste cirka 30 års danske spørgeskemaun-

dersøgelser og registerdata. Rapporten giver også

et udvidet overblik over udvalgte vidensbaserede

sundhedsfremmende og -forebyggende tiltag.

Her er der fokus på de programmer og principper

for universelle, målrettede og indikerede indsatser,

der er tilgængelige i Danmark, eller som vurderes

at være relevante at overføre til en dansk kontekst

for at fremme den mentale sundhed og redu-

cere forekomsten af mentale helbredsproblemer

og psykiske sygdomme blandt børn og unge.

Arbejdsgruppen giver samtidig deres bud på en

række råd til politikere og beslutningstagere om

indsatser og organisatoriske forandringer, der har

potentiale til at forbedre den mentale sundhed

og mindske forekomsten af psykiske sygdomme

blandt børn og unge i alderen 10-24 år i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING

Arbejdsgruppens formand er udpeget af for-

mandskabet for Vidensråd for Forebyggelse,

mens arbejdsgruppens medlemmer er udpeget i

fællesskab af formanden for arbejdsgruppen og

formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse.

Arbejdsgruppens medlemmer er valgt på bag-

grund af deres faglige kompetencer og for at sikre

tilstrækkelig faglig bredde inden for de emner, som

rapporten indeholder. Alle medlemmer i arbejds-

gruppen har udfyldt habilitetserklæringer.

Arbejdsgruppen, som har fungeret som hoved-

forfattere og redaktion for rapporten, består af

følgende personer (angivet i alfabetisk rækkefølge

med undtagelse af formand og næstformand):

Kirstine Struntze Krogholm,

specialkonsulent,

ph.d., fra Vidensråd for Forebyggelses sekretariat,

har fungeret som projektleder og fagredaktør for

arbejdsgruppen.

Signe Herbers Poulsen,

ph.d.

cand.mag., kommunikationsansvarlig, Forsk-

ningsenhed for Mental Folkesundhed, Institut for

Folkesundhed, Aarhus Universitet, har bidraget til

redigeringen af rapporten.

›

Pia Jeppesen

(formand), seniorforsker, klinisk

lektor, overlæge, ph.d., Børne- og Ung-

domspsykiatrisk Center, Region Hovedstadens

Psykiatri.

Carsten Obel

(næstformand), professor

i børn og unges mentale sundhed, ph.d.,

speciallæge i almen medicin, Forskningsenhed

for Mental Folkesundhed, Institut for Folke-

sundhed, Aarhus Universitet, overlæge hos

Komiteen for Sundhedsoplysning.

Lisbeth Lund,

videnskabelig assistent, Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Kathrine Bang Madsen,

postdoc, ph.d., Center

for Registerforskning, Aarhus Universitet.

Line Nielsen,

postdoc, ph.d., Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Merete Nordentoft,

professor, dr.med., ph.d.,

MPH, Københavns Universitet, Copenhagen

Research Center for Mental Health (CORE),

Psykiatrisk Center København, Region Hoved-

stadens Psykiatri.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

ANDRE BIDRAGSYDERE TIL RAPPORTEN

Vidensråd for Forebyggelse vil gerne takke alle

nedenstående enkeltpersoner og organisationer

for deres engagerede og kvalificerede bidrag til

rapporten i form af enten tekstbidrag, illustrationer,

dataudtræk og -analyser, input til kortlægningen af

lovende danske indsatser i forhold at forbedre børn

og unges mentale helbred samt faglig kommente-

ring på hele eller dele af rapporten.

Tekstbidrag

Anette Andersen,

læge, ph.d., klinisk specia-

list, Steno Diabetes Center, Aarhus Universi-

tetshospital, for bidrag til afsnit om forbrug af

medicin mod smerter (afsnit 4.5).

Camilla Thørring Bonnesen,

postdoc, ph.d.,

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet, for bidrag til afsnit om stress

(afsnit 4.7).

Anna Kongsted,

ph.d., cand.scient., fagkonsu-

lent, Vidensråd for Forebyggelse, for bidrag til

fagkorrektur (kapitel 4).

Bjørn Holstein,

professor emeritus, Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet, for bidrag til kapitel om sammensatte

mål for forskellige aspekter af social og mental

sundhed (afsnit 3.3) og til afsnit om søvnpro-

blemer (afsnit 4.6).

Vibeke Jenny Koushede,

institutleder,

professor, jordemoder, MPH, Ph.d., Institut for

Psykologi, Københavns Universitet, for bidrag

til afsnit om indikatorer for mental sundhed

(afsnit 3.3)

Magnus Krusell,

cand.scient.san., Forsknings-

enhed for Mental Folkesundhed, Institut for

Folkesundhed, Aarhus Universitet, for udarbej-

delse af afsnit om mobning (se afsnit 4.2).

›

Katrine Rich Madsen,

postdoc, ph.d., Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for bidrag til afsnit om ensomhed (afsnit 4.1).

Kristina Schwenn Madsen,

stud.scient.san.

publ., studentermedhjælper, Vidensråd for

Forebyggelse, for bidrag til referencehåndtering

og optegning af rapportens figurer og tabeller.

Charlotte Meilstrup,

postdoc, ph.d., Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for bidrag til afsnit om indikatorer for mental

sundhed (afsnit 3.3).

Britt Morthorst,

postdoc, ph.d., Forsknings-

enheden ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center samt Danish Research Institute for

Suicide Prevention – DRISP, Region Hoved-

stadens Psykiatri, for udarbejdelse af afsnit om

selvskadende adfærd (afsnit 5.10 og 6.4.9).

Else-Marie Olsen,

ekstern lektor, ph.d., spe-

ciallæge, Afdeling for Epidemiologi, Institut for

Folkesundhedsvidenskab, Københavns Univer-

sitet, for udarbejdelse af afsnit om spiseforstyr-

relser (afsnit 5.8 og 6.4.7).

Anja Pinborg,

klinisk professor, overlæge,

Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet, for

bidrag til tekst om mentale helbredskonse-

kvenser af undfangelse ved reagensglasme-

toden (indledningen til kapitel 5).

Anne Ranning,

psykolog, Psykiatrisk Center

København, Region Hovedstadens Psykiatri, for

udarbejdelsen af afsnit om betydningen af op-

vækst i familie med en forælder med misbrug

(afsnit 5.12).

Charlotte Ulrikka Rask,

klinisk professor, over-

læge, ph.d., Team 1 for Funktionelle Lidelser &

Forskningsafsnit ved Børne- og Ungdomspsy-

kiatrisk Afdeling (BUA), Aarhus Universitets-

hospital, for bidrag til afsnit om selvvurderet

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

›

helbred (3.1), uspecifikke fysiske symptomer

(mavepine og hovedpine) (afsnit 4.4) samt

andre psykiske symptomer (afsnit 4.8).

Lotte Rubæk,

psykolog, specialist i psykote-

rapi, leder af Team for selvskade, Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hoved-

stadens Psykiatri, for udarbejdelse af afsnit om

selvskadende adfærd (afsnit 5.10 og 6.4.9).

Liselotte Skov,

overlæge, dr.med., Børn- og

Unge Klinik 2, Herlev Hospital, for udarbejdelse

af afsnit om Tourette syndrom (afsnit 5.6).

Katrine Svendsen,

akademisk medarbejder,

cand.scient.san., kommunikationsansvarlig,

Forskningsenhed for Mental Folkesundhed,

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet,

for bidrag kapitel 3-4.

Mikael Thastum,

professor, ph.d., Psykologisk

Institut, Center for Psykologisk Behandling til

Børn og Unge, for udarbejdelse af afsnit om

skolefravær (afsnit 4.3 og 6.4.12).

Anne Amalie Elgaard Thorup,

professor

MSO, overlæge, ph.d., Børne- og Ung-

domspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden,

Region Hovedstadens Psykiatri, for udar-

bejdelse af afsnit om betydningen af psykisk

sygdom ved forældre ift. børn og unges

mentale helbred (afsnit 6.3.1 og 5.14).

Janne Tolstrup,

professor, ph.d., Statens In-

stitut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for udarbejdelse af afsnit om betydningen

af alkoholmisbrug og alkoholproblemer ved

forældre ift. børn og unges mentale helbred

(afsnit 5.12).

Rikke Thaarup Wesselhöft,

ph.d., cand.med.,

postdoc, Klinisk Farmakologi og Farmaci,

Syddansk Universitet, for udarbejdelse af afsnit

om depression (afsnit 5.4).

strationer til kapitel om fem råd til forbedring

af børn og unges mentale helbred (kapitel 7).

Dataudtræk- og analyser

Anette Andersen,

læge, ph.d., klinisk specia-

list, Steno Diabetes Center, Aarhus Universi-

tetshospital, for bidrag til afsnit om forbrug af

medicin mod smerter (afsnit 4.5).

Mogens Trab Damsgaard,

Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for

bidrag til afsnit om livstilfredshed (afsnit 3.1),

afsnit om selvvurderet helbred (afsnit 3.2) og

afsnit om Warwick Edinburgh Mental Well-

Being Scale (WEMWBS) (afsnit 3.3.5).

Annette Erlangsen, seniorforsker,

MA,

ph.d., Danish Research Center for Suicide

Prevention (DRISP), Copenhagen Research

Center for Mental Health, Psykiatrisk Center

København (CORE), for bidrag til afsnit om

selvmordsadfærd og selvmordstanker (afsnit

5.11).

Carsten Hjorthøj,

seniorforsker, lektor, ph.d.,

Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk

Center København, for bidrag til afsnit om

psykoser i skizofrenispektret (afsnit 5.10).

Bjørn Holstein,

professor emeritus, Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet, for bidrag til afsnit om søvnproblemer

(afsnit 4.6).

Thomas Munk Laursen,

professor, Center

for Registerforskning, Aarhus Universitet, for

bidrag til afsnit om psykoser i skizofrenispek-

tret (afsnit 5.10).

Veronica Pisinger,

videnskabelig assistent,

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet, for bidrag til afsnit om sammen-

satte mål for forskellige aspekter af social og

mental sundhed (afsnit 3.3).

Katrine Svendsen,

cand.scient.san., dataan-

svarlig, Forskningsenhed for Mental Folke-

sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus

›

Illustrationer

Thomas Møller Larsen,

Explain Agency,

www.explainagency.dk, for udarbejdelse af illu-

›

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

›

Universitet, for bidrag til afsnit om indikatorer

for mental sundhed (afsnit 3.3), afsnit om

ensomhed, mobning, skolefravær og uspeci-

fikke fysiske symptomer (afsnit 4.1-4.4) samt

afsnit om ADHD, ASF, angst, depression,

OCD, Tourette syndrom, adfærdsforstyrrelser,

spiseforstyrrelser og psykoser i skizofrenispek-

tret (afsnit 5.1-5.9).

Ziggi Ivan Santini,

ph.d., postdoc, Statens In-

stitut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for bidrag til afsnit om indikatorer for mental

sundhed (afsnit 3.3).

Jin Liang Zhu,

læge, lektor, ph.d., Forsknings-

enhed for Mental Folkesundhed, Institut for

Folkesundhed, Aarhus Universitet, for analyser

under afsnit om ADHD, ASF, angst, depres-

sion, OCD, Tourette syndrom, adfærdsforstyr-

relser, spiseforstyrrelser og psykoser i skizo-

frenispektret (afsnit 5.1-5.9).

›

Input til kortlægningen af danske, lovende

indsatser

Følgende danske organisationer, institutioner og

fonde har givet input til effektive og lovende uni-

verselle, indikerede og selektive danske indsatser i

forhold at forbedre børn og unges mentale helbred:

Dansk Center for Mindfulness, Det Sociale Net-

værk/Head Space, Egmont Fonden, Komiteen for

Sundhedsoplysning, Red Barnet, Statens Institut for

Folkesundhed ved Syddansk Universitet, TrygFon-

dens Børneforskningscenter og Unicef Danmark.

Faglig kommentering af rapport

Følgende enkeltpersoner har kommenteret på

det faglige indhold i et eller flere kapitler i rap-

porten. Kommentarerne har givet anledning til

værdifulde faglige diskussioner i arbejdsgruppen

og har bidraget til at give indholdet i rapporten et

væsentligt løft:

Niels Bilenberg,

professor, forskningsleder,

ph.d., Børne og Ungdomspsykiatri Odense,

Syddansk Universitet.

Barbara Hoff Esbjørn,

leder af Center for

Psykiatrisk Simulation, Region Hovedstadens

Psykiatri.

Liv Lyngå Von Folsach,

overlæge, Sundheds-

styrelsen.

Bjørn Holstein,

professor emeritus, Statens In-

stitut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Lisbeth Holm Olsen,

specialkonsulent,

Center for Forebyggelse i Praksis, Kommu-

nernes Landsforening.

Susse Kolster,

konsulent i Center for Sund-

heds- og Socialpolitik, Kommunernes Lands-

forening.

Sara Korngut,

specialkonsulent, Sundheds-

styrelsen.

Jens Kristoffersen,

specialkonsulent, Sund-

hedsstyrelsen.

Tina Levysohn,

chefkonsulent i Center for

Sundheds- og Socialpolitik, Kommunernes

Landsforening.

Charlotte Ulrikka Rask,

klinisk professor,

overlæge, ph.d., Institut for Klinisk Medicin

– Børne- og Ungdomspsykiatri, Aarhus

Universitet.

Per Hove Thomsen,

lærestolsprofessor,

Institut for Klinisk Medicin, Børne- og Ung-

domspsykiatri, Aarhus Universitet.

Anne Amalie Elgaard Thorup,

professor

MSO, overlæge, ph.d., Institut for Klinisk

Medicin, Region Hovedstadens Psykiatri,

Københavns Universitet.

Ditte Lammers Vernal,

specialpsykolog,

ph.d., Institut for Klinisk Medicin, Psykiatrien -

Aalborg Universitetshospital.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

SAMMENFATNING AF RAPPORTEN

Psykiske sygdomme er blandt de mest udbredte

hos børn og unge, og psykiske sygdomme har ofte

stor indflydelse på børn og unges liv og mange

negative konsekvenser for dem selv og deres

omgivelser. Forekomsten af psykiske sygdomme

og en række selvrapporterede mål (indikatorer) for

mentale helbredsproblemer har samlet set været

stigende gennem de seneste år, og en stigende

andel af børn og unge scorer lavt på forskellige

selvrapporterede indikatorer for mental sundhed.

Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

har dokumenterede gavnlige effekter i videnska-

belige forsøg, men deres omsætning til praksis

har hidtil været usystematisk og utilstrækkelig.

Med udgangspunkt i de særlige muligheder, vi

har i Danmark for at forebygge, identificere og

behandle problemerne på en systematisk måde,

råder vi derfor beslutningstagere og politikere til

at etablere en samlet national strategi for børn og

unges mentale helbred.

BAGGRUND (KAPITEL 1)

METODE (KAPITEL 1)

Der er brug for at sætte større fokus på børn og

unges mentale helbred. Mentale helbredspro-

blemer tidligt i livet øger risikoen for psykiske

og somatiske sygdomme samt negative sociale

konsekvenser senere i livet, og der er betydelig

social ulighed i forekomsten. Ifølge FN’s børnekon-

vention har børn og unge ret til de bedste forhold

for udvikling af mental sundhed. Både europæiske

og internationale sundhedsøkonomiske analyser

viser, at mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme udgør en stor del af sygdomsbyrden

blandt børn og unge i dag, og der er stigende

efterspørgsel på hjælp.

Vi har tilstræbt at beskrive forekomsten, forde-

lingen og udviklingen i en så bred vifte af indika-

torer for mental sundhed og mentale helbredspro-

blemer samt psykisk sygdom som muligt baseret

på data indsamlet fra danske registre og repræsen-

tative spørgeskemaundersøgelser. Udenlandske

undersøgelser er også inddraget som supplement

til de danske undersøgelser. Vi har prioriteret at

medtage kilder, som omfatter så stor en del af

populationen som muligt, og som kan bidrage til et

samlet billede af udviklingen over de seneste to-tre

årtier, samt alders-, køns- og sociale forskelle. Til

vores overblik over sundhedsfremmende og fore-

FORMÅL (KAPITEL 1)

Denne rapport har til formål at samle den nyeste

viden om forekomsten, fordelingen og udviklingen

over tid i indikatorer for mental sundhed, mentale

helbredsproblemer og psykiske sygdomme hos

danske børn og unge i alderen 10-24 år. Rapporten

har også til formål at levere en oversigt over

udvalgte vidensbaserede sundhedsfremmende

og forebyggende indsatser til 10-24-årige børn og

unge med fokus på programmer, interventioner og

principper, der er målrettet mental sundhed, men-

tale helbredsproblemer og psykiske sygdomme.

Endelig er formålet på baggrund af den viden, der

er opsamlet i rapporten, at udarbejde en række

råd til politikere og beslutningstagere. Der er fokus

på implementering af indsatser og organisatoriske

forandringer som tilsammen kan forbedre den

mentale sundhed og mindske forekomsten af

mentale helbredsproblemer og psykiske syg-

domme i Danmark.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

byggende indsatser er der, i det omfang det har

været muligt, benyttet internationale, systematiske

litteraturgennemgange og metaanalyser, og større

rapporter samt nyere og særligt vigtige enkelt-

studier fra ind- og udland. Danske enkeltstudier,

der ikke er publiceret internationalt, er beskrevet

særskilt under ‘danske erfaringer’.

DEFINITION (KAPITEL 2)

Mental sundhed defineres som en tilstand af

velbefindende, hvor individet udfolder sit poten-

tiale, kan klare dagligdagens og livets udfordringer,

kan bidrage med arbejde som skaber værdi og kan

bidrage til de fællesskaber, det indgår i. Psykiske

sygdomme klassificeres ud fra tilstedeværelsen

af væsentlige symptomer samt belastning og

funktionspåvirkning i dagligdagen. Der er ikke

nogen skarp adskillelse mellem ‘normalitet’ og

psykisk sygdom, og mental sundhed kan være til

stede i større eller mindre grad - med eller uden

tilstedeværelsen af psykisk sygdom. I kapitel 2

præsenteres centrale begreber og definitioner som

et bud på et fælles grundlag for forståelse på tværs

af de fagfolk, som arbejder med mental sundhed

og sygdom. Vi præsenterer endvidere en række

teoretiske modeller, der samler forskellige faglige

forståelser og tilgange til arbejdet med børn og

unges mentale helbred - herunder sundheds-

fremme og forebyggelse.

KORTLÆGNING AF MENTAL SUND-

HED, MENTALE HELBREDSPROBLEMER

OG PSYKISK SYGDOM (KAPITEL 3, 4

OG 5)

Nedenfor følger en opsummering af rapportens

resultater vedrørende forekomsten, fordelingen

og udviklingen i indikatorer for mental sundhed

og mentale helbredsproblemer samt psykisk

sygdom med fokus på udviklingen i forekomster og

fordelinger over de seneste to-tre årtier. For nogle

af indikatorerne er det svært at sammenligne resul-

taterne på tværs af de forskellige undersøgelser på

grund af forskelle i de anvendte målemetoder og

forskelle i alder, køn og socioøkonomisk gruppe. For

et mere nuanceret billede henvises til de enkelte

kapitler i rapporten. Der er stor variation i kvaliteten

af datagrundlaget for de forskellige indikatorer,

og selv om resultaterne er oplyst som absolutte

tal uden sikkerhedsintervaller, vil der altid være en

større eller mindre usikkerhed om resultatet.

FOREKOMST OG UDVIKLING I MENTAL

SUNDHED (KAPITEL 3)

En del børn og unge scorer lavt på forskellige indi-

katorer for mental sundhed, og overordnet synes

udviklingen at være negativ med et stigende antal

børn og unge med lav mental sundhed.

Eksempler:

6-11% af børn og unge rapporterer lav livstil-

fredshed, og andelen med høj livstilfredshed

blandt 11-15-årige er faldet over de seneste

årtier.

Andelen, der oplever at have et meget godt

helbred, er faldet betydeligt over de seneste

tre årtier. I 1984 rapporterede 48% af de 13-

årige drenge og 47% af de 13-årige piger et

virkelig godt selvvurderet helbred, mens det i

2018 var 32% af de 13-årige drenge og 24% af

de 13-årige piger, der oplevede deres helbred

som virkelig godt.

Over de seneste fem år er en række andre

mål for mental sundhed (bl.a. self-efficacy,

selvværd, social kompetence og social

trivsel) samt nye spørgeskemaer (WHO-5,

Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale

(WEMWBS) og Strengths and Difficulties

Questionnaire (SDQ)) blevet tilføjet flere af

de store danske befolkningsundersøgelser.

›

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

Disse mål er for nye til at indgå i den overord-

nede vurdering af udviklingen over tid. Ne-

denfor fremhæves en række fund vedrørende

de vigtigste indikatorer for mental sundhed.

•

16% af 4-9.-klasses elever rapporterer

lav self-efficacy, og omkring 18-20%

af de unge på gymnasier og erhvervs-

skoler rapporterer, at de aldrig, næsten

aldrig eller en gang imellem ikke kan

klare det, de sætter sig for.

•

5% af 4.-9.-klasses elever rapporterer

meget lav social kompetence og 18%

lav social kompetence.

•

10-11% af 13-15-årige drenge og

omkring 20% af 13-15-årige piger

rapporterer et lavt niveau af mental

sundhed målt med et spørgeskema,

der fokuserer på positive aspekter af

mental sundhed (WEMWBS).

•

Op mod 10% af 4.-9.-klasses elever

scorer lavt på social trivsel.

•

SDQ-scoren for sociale styrkesider

og problemer med jævnaldrende har

været ret konstant fra 2014 til 2018 hos

begge køn.

FOREKOMST OG UDVIKLING I MENTA-

LE HELBREDSPROBLEMER (KAPITEL 4)

De fleste indikatorer for mentale helbredspro-

blemer blandt børn og unge viser forekomster,

der enten har været stigende eller har stabiliseret

sig på et relativt højt niveau over de seneste årtier

(se nedenfor). Den eneste positive undtagelse fra

denne negative udvikling er, at omfanget af mob-

ning er faldet, måske i takt med en øget forebyg-

gelsesrettet indsats på området.

›

Eksempler:

5-12% af børn og unge føler sig tit eller ofte

ensomme, og der ses en samlet tendens til,

at forekomsten er steget blandt unge over de

seneste årtier.

3-6% af folkeskoleelever rapporterer at være

blevet mobbet tit inden for det seneste sko-

leår, mens 5-16% har været udsat for mobning

på internettet. Forekomsten af mobning i

skolen er samlet set faldet markant over de

seneste par årtier. Der har især været et fald

i andelen af 11-årige drenge, som er blevet

mobbet mindst et par gange om måneden, fra

33% til 5%.

Skolefraværet ligger samlet for folkeskole-

elever på 5,8% (3% grundet sygdom, 1,8%

grundet ekstraordinær frihed og 1% grundet

ulovligt fravær). Det gennemsnitlige niveau af

ulovligt fravær og fravær grundet sygdom har

været stabilt gennem de seneste fem år, men

14% af eleverne har et bekymrende skole-

fravær på mere end 10% af skoletiden.

Forekomsten af hovedpine og mavepine

har over de seneste tre årtier overordnet

ligget stabilt med en lille stigning blandt de

ældste piger. Den nyeste undersøgelse blandt

folkeskoleelever viser, at ca. 8% har mavepine,

og ca. 17% har hovedpine tit eller meget tid.

Der er sket en markant stigning i forbruget af

smertestillende medicin blandt 11-15-årige over

de seneste årtier. Eksempelvis brugte 17% af

de 15-årige drenge medicin mod hovedpine

mindst én gang om måneden i 1988, mens

andelen var 40% i 2014.

Omkring halvdelen af 11-15-årige sover mindre

end anbefalet. Andelen af børn og unge, der

sover for lidt, er fordoblet over de seneste

tre årtier. Ligeledes er andelen af 11-15-årige,

der føler sig trætte mindst en gang om ugen,

steget markant over de seneste årtier.

2-8% af 11-15-årige folkeskoleelever og 8-15%

af unge på gymnasierne og de erhvervsrettede

uddannelser føler sig stressede dagligt. Udvik-

lingen over tid er kun målt blandt 16-24-årige,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

›

hvor forekomsten gennem de seneste tre årtier

er steget for begge køn, tydeligst blandt unge

kvinder (fx fra 22% i 2005 til 40,5% i 2017).

En stor andel af 11-15-årige er kede af det

(12-40%), irritable/i dårligt humør (32-52%)

eller nervøse (26-43%) mindst én gang om

ugen (forekomsterne er lavere for drenge

end for piger (se kønsforskelle), og stiger

med alderen – især for piger). Blandt unge på

gymnasierne og de erhvervsrettede uddan-

nelser rapporterer 3-11% at være kede af det,

irritable/i dårligt humør eller nervøse næsten

dagligt. Der ses ingen entydig udvikling over

kalendertid i forekomsten af disse indikatorer.

Dog ses en markant stigning over det seneste

årti i andelen af piger, der har angivet at være

nervøse (fra 23% i 2010 til 43% i 2018), og en

stigning hos 15-årige piger i oplevet irritabilitet

og dårligt humør mindst ugentligt (fra 41% i

2010 til 58% i 2018).

i kommunalt regi. Forekomsten af spiseforstyrrelser

er fordoblet, mens forekomsten af ADHD og

autisme er steget svarende til en hyppighed, der er

øget mere end ti gange i perioden fra 1996 til 2016.

Stigningerne i antallet af børn og unge, der bliver

diagnosticeret med en given psykisk sygdom, kan

være udtryk for en ændret praksis for henvisning

og diagnostik på baggrund af ændret sociokulturel

og politisk praksis, og er således ikke nødvendigvis

udtryk for en stigning i den reelle sygelighed.

Forekomsten af selvskade og selvmordsforsøg

er ligeledes steget over de seneste årtier, mens

forekomsten af selvmord er faldet.

Eksempler:

Omkring en femtedel af unge har skadet sig

selv mindst en gang i løbet af deres liv, og der

er sket en tydelig stigning i forekomsten af

selvskade over de seneste to til tre årtier.

Antallet af selvmord er faldet med ca. 70% fra

1980 til 2007, men herefter har selvmordstallet

ligget ret stabilt, og de seneste år har der i

aldersgruppen 10-24 år været 30-40 selvmord

årligt.

Forekomsten af selvmordsforsøg har i løbet

af de seneste årtier været stigende for begge

køn, men mest udtalt blandt piger/unge

kvinder, hvor antallet af selvmordsforsøg er

tredoblet i perioden.

›

FOREKOMSTEN OG UDVIKLINGEN

I PSYKISKE SYGDOMME OG UDVIK-

LINGSFORSTYRRELSER (KAPITEL 5)

Omkring 15% af børn og unge får på et tidspunkt

inden de fylder 18 år diagnosticeret en psykisk

sygdom eller udviklingsforstyrrelse i børne- og

ungdomspsykiatrien. I forbindelse med denne

rapport har vi haft adgang til dataudtræk fra tre

danske nationale registre for perioden fra 1996

til 2016 for aldersgruppen 10-24 år. Et udpluk af

resultaterne fra registrene ses nedenfor.

Samlet set er der registreret store stigninger i Dan-

mark i perioden fra 1996 til 2016 af børn og unge,

som får stillet en eller flere psykiatriske diagnoser.

Dog har andelen af børn og unge med diagno-

sticerede adfærdsforstyrrelser ligget på samme

niveau, formentlig fordi børn og unge med ad-

færdsforstyrrelser oftere behandles uden diagnose

›

KØNSFORSKELLE I MENTAL SUNDHED,

MENTALE HELBREDSPROBLEMER OG

PSYKISK SYGDOM (KAPITEL 3, 4 OG 5)

Drenge/unge mænd scorer højere end piger/

unge kvinder på de fleste mål for mental sundhed

(livstilfredshed, selvvurderet helbred, self-efficacy,

selvværd, WEMWBS og social trivsel). Samme

kønsfordeling findes for størstedelen af indikato-

rerne for mentale helbredsproblemer (ensomhed,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

→ OVERSIGT OVER DATAUDTRÆK FRA TRE DANSKE NATIONALE REGISTRE, DET

PSYKIATRISKE CENTRALREGISTER, LANDSPATIENTREGISTRET OG LÆGEMID-

DELSTATISTIKREGISTRET, FOR PERIODEN FRA 1996 TIL 2016 FOR ALDERS-

GRUPPEN 10-24 ÅR.

FOREKOMST

(PRÆVALENSRATE, %)

ÅRLIGT ANTAL NYE TILFÆLDE (INCIDENSRATE, %)

ÅRSTAL

2016

1996

2016

KØN

SAMLET

DRENGE

PIGER

SAMLET

DRENGE

PIGER

SAMLET

DRENGE

PIGER

DIAGNOSE

ADHD

›

4,50

›

6,03

›

2,95

›

0,02

›

0,03

›

0,00

›

0,32

›

0,35

›

0,30

AUTISME

2,17

3,14

1,19

0,02

0,03

0,01

0,21

0,25

0,17

ANGST

1,77

1,43

2,16

0,05

0,04

0,07

0,31

0,20

0,43

DEPRESSION

1,67

1,01

2,38

0,04

0,03

0,05

0,30

0,19

0,43

OBSSESSIV-KOM-

PULSIV TILSTAND

0,65

0,54

0,78

0,01

0,08

0,06

0,11

TOURETTE

SYNDROM OG

TICS-LIDELSER

›

0,70

›

1,08

›

0,31

›

0,01

›

0,01

›

0,00

›

0,03

›

0,05

›

0,02

ADFÆRDSFOR-

STYRRELSER

0,81

1,04

0,57

0,03

0,04

0,02

0,04

0,05

0,04

SPISEFORSTYR-

RELSER

0,83

0,22

1,47

0,05

0,00

0,10

0,1

0,02

0,18

PSYKOSE

0,75

0,8

0,05

0,06

0,04

0,14

0,15

hovedpine og mavepine, medicinforbrug mod

hovedpine og mavepine, søvnkvalitet og stress),

hvor markant flere piger/unge kvinder end drenge/

unge mænd rapporterer problemer. Der er ikke ty-

delige kønsforskelle i niveauet af selvoplevet social

kompetence og problemer med jævnaldrende eller

i andelen af børn og unge, der føler sig mobbet i

skolen, har bekymrende skolefravær eller sover for

lidt. Endelig er der en tendens til, at piger vurderer

deres sociale styrke lidt højere end drenge.

For diagnosticerede psykiatriske sygdomme ses

en tydelig overvægt af drenge/unge mænd med

hjerneudviklingsforstyrrelser (ADHD og autisme),

adfærdsforstyrrelser, Tourette syndrom samt

selvmord, der har en 2-5 gange højere forekomst

blandt drenge/unge mænd. Forekomsten af

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

psykose i skizofrenispektret er ændret fra en

tidligere overvægt af drenge/unge mænd til en

lille overvægt af piger/unge kvinder under 18 år.

For selvmordsforsøg og diagnosticerede psykiske

sygdomme som angst, depression og obsses-

siv-kompulsiv tilstand er forekomsterne ca. 1,5-2,5

gange højere blandt piger/unge kvinder end blandt

drenge/unge mænd. Når det gælder spisefor-

styrrelser, er kønsforskellen markant, idet anoreksi

og bulimi har en væsentligt lavere forekomst hos

drenge end hos piger (ca. i forholdet 1:10), mens

tvangsoverspisning ses hos ca. en dreng for hver

tre piger. Der er ikke entydige fund for fordelingen

af selvskade blandt kønnene. Der ses dog en

tendens til, at de to køn anvender forskellige selv-

skademetoder; de fleste piger skærer sig, mens de

fleste drenge slår eller brænder sig, og forskellen i

typen af læsioner kan betyde, at selvskade oftere

overses hos drenge end hos piger.

SOCIOØKONOMISKE FORSKELLE I

MENTAL SUNDHED, MENTALE HEL-

BREDSPROBLEMER OG PSYKISK SYG-

DOM (KAPITEL 3, 4 OG 5)

Rapporten bekræfter, at der er øget forekomst

af problemer i de lave socioøkonomiske grupper

for langt de fleste indikatorer for mental sundhed

(livstilfredshed, selvvurderet helbred, self-efficacy,

selvværd og social trivsel) og mentale helbredspro-

blemer (ensomhed, mobning, skolefravær, hoved-

pine og mavepine, medicinforbrug mod hovedpine

og mavepine samt stress). Kun søvnproblemer

(søvnkvantitet og kvalitet) og kun de hyppigt fore-

kommende psykiske symptomer som at være ked

af det og nervøs adskiller sig fra dette mønster.

Tilsvarende ses der for ADHD, angst, adfærdsfor-

styrrelser, selvskade, psykose i skizofrenispektret,

selvmord og selvmordsforsøg en hyppigere fore-

komst i de lave socioøkonomiske grupper. Anoreksi

og bulimi ses hyppigere i familier, hvor forældrene

har høj uddannelse, men det vides ikke, i hvor høj

grad dette skyldes eventuelle sociale forskelle i

henvendelses- og henvisningsmønstre. Danske

studier finder ikke nogen konsistent sammenhæng

mellem familiens socioøkonomiske status og

forekomsten af autisme blandt børn og unge. Der

er ikke nok evidens til at drage konklusioner om

socioøkonomiske forskelle i forekomsten af obsses-

siv-kompulsiv tilstand og Tourette syndrom.

RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF

PSYKISKE SYGDOMME (KAPITEL 5)

Samspillet mellem de genetiske og de miljø-

mæssige faktorer er afgørende i udviklingen af

de psykiske sygdomme, og mange af de kendte

påvirkninger finder sted tidligt i livet og påvirker

den videre psykiske udvikling og sårbarhed.

Det er veldokumenteret, at børn født af forældre

med alvorlige psykiske sygdomme selv er i forhøjet

risiko for at blive syge, både mens de er børn, og

når de bliver voksne. Ligeledes er det veldoku-

menteret, at forældres alkohol- eller stofmisbrug

samt alkoholproblemer er en risikofaktor for senere

dårligt mentalt helbred eller psykisk sygdom hos

barnet eller den unge.

SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE-

BYGGENDE INDSATSER (KAPITEL 6)

Der er i de senere år udviklet en række pro-

grammer og metoder til forebyggelse og be-

handling af psykiske sygdomme på alle niveauer

(universelt, selektivt og indikeret niveau). Vi præ-

senterer i denne rapport et overblik over udvalgte

vidensbaserede, sundhedsfremmende og forebyg-

gende indsatser, der vurderes at være relevante i

en dansk sammenhæng.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

Universelle sundhedsfremmende indsatser:

Kortlægningen af sundhedsfremmende og fore-

byggende indsatser viser, at der er dokumentation

for små, men alligevel betydende, gavnlige effekter

af universelle sundhedsfremmende indsatser (fx

indsatser der sigter på at styrke elevernes relati-

oner, selvværd og handlekompetence), særligt i

skoler og på videregående uddannelser i form af

helskoleindsatser. Der er desuden dokumentation

for, at indsatser, der sigter på at reducere mobning

og afbøde de negative konsekvenser af mobning,

har haft en tydelig effekt. Nogle af indsatserne har

også vist sig at være omkostningseffektive.

Universelle forebyggelse indsatser:

Når det kommer til universel forebyggelse med

indsatser, der fokuserer mere snævert på at redu-

cere forekomsten af mentale helbredsproblemer

(fx symptomer på angst og depression samt selv-

skade) i skolen og på videregående uddannelser, er

dokumentationen for positive effekter samlet set

mere usikker og blandet.

Indikerede og sekundære forebyggelsesindsatser:

På det indikerede og sekundære forebyggelses-

niveau er der samlet set relativt god evidens for

gavnlige effekter af en række pædagogiske og

psykologiske behandlingsprogrammer til børn og

unge med mentale helbredsproblemer af mere al-

mindelig karakter (fx angst, depressive symptomer,

tvangstanker/handlinger, urolig eller forstyrrende

adfærd, forstyrrelser vedrørende vægt og spisning

og selvskade). Selv om langtidseffekterne fortsat

er uafklarede, er der gode grunde til at antage, at

de gavnlige effekter både på kort og længere sigt

vil øge barnet/den unges muligheder for en sund

psykisk udvikling og dermed bidrage til at fore-

bygge udviklingen af sværere psykiske sygdomme.

Rapporten peger samtidig på et stort behov for at

øge tilgængeligheden af effektive indsatser mod

de mest almindelige psykiske sygdomme som

angst, depression og adfærdsforstyrrelser samt

forstyrret spisning og selvskade.

Der er evidens for, at begrænsning af adgangen

til selvmordsmetoder (herunder begrænsning af

adgangen til receptfri medicin, der kan benyttes

til selvforgiftning) nedsætter risikoen for selvmord

og selvmordsforsøg blandt unge. Desuden kan

forskellige former for psykoterapi mindske risikoen

for at gentage selvmordsforsøg. Mulighederne

for primær forebyggelse af psykose inden for

skizofrenispektret er fortsat begrænsede, men der

er et godt grundlag for at antage, at indsatser, der

nedbringer brug af cannabis og andre rusmidler,

kan bidrage til at nedsætte risikoen for udvikling af

psykose. Derudover er der gode muligheder for at

forbedre prognosen gennem tidlig og forstærket

intervention ved første episode af psykose.

Selektive forebyggelsesindsatser:

På det selektive forebyggelsesniveau mangler der

evidens for effekt af indsatser til børn og unge af

forældre med psykisk sygdom, fordi der mangler

forskning på området. Der er brug for at udvikle

og implementere systematiske tilbud, som på en

helhedsorienteret måde kan styrke børnenes resi-

liens og trivsel, blandt andet ved at sikre at familien

fungerer bedst muligt, både i de perioder, hvor

forælderens psykiske sygdom er aktiv, og når den

er i remission. Der er nogen evidens for effekt af

indsatser mod bekymrende skolefravær rettet mod

børn og unge med skolevægring og/eller børn og

unge, der pjækker, omend effektstørrelserne ikke

er store.

FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN

OG UNGES MENTALE HELBRED (KAPI-

TEL 7)

Der er brug for en samlet national strategi for børn

og unges mentale helbred i Danmark. Strategien

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

skal styrke rettidige og sammenhængende forløb

med effektiv støtte og behandling for de børn,

unge og familier, som har nedsat livskvalitet og

reduceret funktion som følge af mentale helbreds-

problemer og psykisk sygdom.

På baggrund af resultater fra kortlægningen

i denne rapport foreslår vi fem overordnede

initiativer, der kan styrke børn og unges mentale

helbred. Vores råd er målrettet beslutningstagere

og politikere og fokuserer på en overordnet nati-

onal organisering og koordinering af indsatser på

tværs af uddannelsesinstitutioner, kommunale og

regionale aktører og forskningsmiljøer. Rationalet

bag vores fem råd forklares i kapitel 7.

→ FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

Indfør evidensbaserede indsatser over hele landet med fokus på:

mental sundhedsfremme de steder, hvor børn og unge har deres dagligdag

bedre tilbud til familier, hvor en eller flere forældre har psykisk sygdom eller misbrug

lettilgængelig adgang til sammenhængende behandlingsforløb for børn og unge med følel-

sesmæssige og adfærdsmæssige problemer

Skab koordinering på nationalt niveau

Evaluer indsatserne løbende

Opkvalificer fagprofessionelle på alle niveauer

Invester i forskning og udvikling

INDLEDNING

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

I DETTE KAPITEL BESKRIVES FORMÅLET MED RAP-

PORTEN SAMT FEM GODE GRUNDE TIL AT SÆT-

TE ØGET FOKUS PÅ BØRN OG UNGES MENTALE

SUNDHED OG HELBREDSPROBLEMER. ENDVIDERE

UDDYBES RAPPORTENS AFGRÆNSNINGER SAMT

METODE TIL AT ANALYSERE, BESKRIVE OG SAM-

MENFATTE DEN VIDENSKABELIGE VIDEN OM DET-

TE FELT.

1.1

BAGGRUND

Afgrænsningen mellem mental sundhed og

psykisk sygdom volder ofte vanskeligheder. Der er

ofte meget forskellige forståelser af problemernes

årsagsmekanismer og løsninger blandt forældre og

de mange forskellige faggrupper, der er involveret

i børn og unges uddannelse, udvikling og behand-

ling. Den aktuelle debat kan give det indtryk, at

forekomsten af mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom er ny i vores tid. Der er ligeledes

naturligt overvejelser om nye årsager til psykiske

sygdomme blandt børn og unge, såsom stress i

forbindelse med øget digitalisering, konkurrence,

præstationskrav og perfektionisme. Dette har vi

aktuelt begrænset viden om, men der er solid

dokumentation for, at psykisk sygdom allerede

debuterer i barne- og ungealderen, idet halvdelen

har debut før 14-årsalderen og tre fjerdedele før

24-årsalderen (1). Det er derimod ikke afklaret,

om der er sket en reel stigning i forekomsten af

mentale helbredsproblemer og psykiske syg-

domme blandt børn og unge, eller om vi blot er

blevet mere opmærksomme på mentale helbreds-

problemer. Der er undersøgelser, der tyder på, at

emotionelle problemer, fx angst og depression, har

været stigende blandt unge, i hvert fald indtil 2006

(2). Betydningen af nye risikofaktorer kan derfor

ikke udelukkes. En ny stor kortlægning af børn og

unge i England har imidlertid kun fundet en svag

stigning i forekomsten af mentale problemer hos

5-15-årige børn og unge i befolkningen. Forekom-

sten af problemer over tærsklen for en diagnose

steg fra 9,7% i 1999 og 10,1% i 2004 til 11,2% i

2017 (3). Desuden er der på trods af en markant

stigning i forekomsten af børn og unge i længe-

revarende psykiatrisk behandling i England kun

fundet små ændringer i forekomsterne af selv-

rapporteret psykisk belastning og velbefindende i

befolkningen (4). Da mentale helbredsproblemer

er en vigtig markør for psykisk sygdom, er den

meget beskedne stigning i forekomsten af mentale

helbredsproblemer ikke forenelig med betydelige

stigninger i sygeligheden. Øget opmærksomhed

på mentale helbredsproblemer, øget efterspørgsel

på hjælp, ændret klinisk praksis og en lavere klinisk

tærskel for at få en diagnose kan være en del af

forklaringen på, at flere børn og unge er blevet

udredt for og diagnosticeret med psykisk sygdom

i Danmark og i andre vestlige lande de seneste

årtier end i tidligere tider (5).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

Overordnet ved vi derfor ikke i hvilken grad, de

stigninger, vi ser over tid, skyldes en øget sår-

barhed blandt de unge på grund af ændrede

forhold under opvæksten eller en ændret opmærk-

somhed eller rapportering af psykiske fænomener

(se afsnit 1.6).

1.2

FORMÅL

De tre overordnede formål med denne rapport er:

at samle den nyeste viden om forekomst,

fordeling (køn, alder og socioøkonomisk

gruppe) og udvikling (tidstrend) af indikatorer

for mental sundhed og mentale helbreds-

problemer samt psykiske sygdomme blandt

10-24-årige børn og unge i Danmark. Kort-

lægningen vil så vidt muligt dække de seneste

20-30 år med baggrund i danske repræsenta-

tive undersøgelser og registerinformation.

at udarbejde en oversigt over udvalgte videns-

baserede sundhedsfremmende og forebyg-

gende indsatser til 10-24-årige børn og unge

med fokus på programmer, interventioner og

principper, der er målrettet mental sundhed,

mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme. Udvælgelsen har fokus på særligt

lovende indsatser, som er tilgængelige i Dan-

mark, eller som vurderes at være relevante at

overføre til en dansk kontekst.

at oversætte den viden, der er opsamlet i rap-

porten til en række råd til politikere og beslut-

ningstagere om indsatser og organisatoriske

forandringer, der potentielt kan forbedre den

mentale sundhed og mindske forekomsten

af mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme i Danmark.

1.3

DERFOR ER DET VIGTIGT MED

MERE FOKUS PÅ BØRN OG UNGES

MENTALE SUNDHED OG MENTALE

HELBREDSPROBLEMER

Der er fem væsentlige grunde til, at det er vigtigt

at fokusere på børn og unges mentale sundhed og

mentale helbredsproblemer og sygdomme:

Alle børn og unge har ret til de bedste forhold

for udvikling af mental sundhed.

Mentale helbredsproblemer og psykiske syg-

domme udgør en betydelig del af sygdoms-

byrden blandt børn og unge.

Der er en stigende efterspørgsel på hjælp

til børn og unge med mentale helbredspro-

blemer og psykiske sygdomme.

Der er en betydelig social ulighed i fore-

komsten af mentale helbredsproblemer og

psykiske sygdomme hos børn og unge.

Mentale helbredsproblemer tidligt i livet øger

risikoen for psykiske og fysiske sygdomme samt

negative sociale konsekvenser senere i livet.

De følgende afsnit uddyber hver af de fem argu-

menter (se afsnit 1.3.1-1.3.5) for at fokusere på børn

og unges mentale sundhed og mentale helbreds-

problemer og sygdomme.

1.3.1

Alle børn og unge har ret til de bedste

forhold for udvikling af mental sundhed

FN’s Børnekonvention fra 1989 markerer et

vendepunkt i forhold til børn og unges rettigheder.

Konventionen tager udgangspunkt i, at alle børn

og unge har en række grundlæggende rettig-

heder, og at staten er forpligtet til at sikre børns

overlevelse og udvikling (6). Heri ligger således

en forpligtelse til at sikre børns sundhed, herunder

deres mentale sundhed. Mental sundhed er afgø-

rende for, at individet trives og oplever at kunne

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

mestre dagligdagens udfordringer, udfolde sig

produktivt i uddannelse og arbejdsliv og deltage

i meningsfulde fællesskaber (7). Mental sundhed

i barne- og ungeårene har stor betydning for det

generelle helbred både på kort og længere sigt (8,

9), idet en god social og følelsesmæssig udvikling

i barndommen skaber gode forudsætninger for

en sund overgang fra barndom til ungdoms- og

voksenalderen (10). God mental sundhed i

barndommen forudsiger et bedre selvvurderet

helbred og en lavere grad af risikoadfærd i den

tidlige voksenalder (11) samt et højere akademisk

præstationsniveau (12-14).

1.3.2

Mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme udgør en stor del af

sygdomsbyrden blandt børn og unge

De samfundsmæssige omkostninger, der er for-

bundet med psykiske sygdomme, er i Danmark esti-

meret til 5% af vores bruttonationalprodukt, hvilket

er på højde med udgifterne til alle kræftsygdomme.

Omkostningerne dækker de direkte udgifter til

sundhedsvæsen og sociale ydelser samt de indirekte

udgifter, der er forbundet med tabt arbejdsevne hos

voksne (15). Det vurderes, at omkostningerne er un-

derestimerede, dels fordi de mentale helbredspro-

blemer, der ligger under tærsklen for diagnose og

behandling, er langt hyppigere og ikke medregnet,

og dels fordi konsekvenserne af et dårligt mentalt

helbred griber ind i mange andre områder af livet

for individet, de pårørende og for samfundet som

helhed, hvilket betyder at de samlede omkostninger

er vanskelige at opgøre.

De psykiske sygdomme udgør en stor og sti-

gende del af sygdomsbyrden globalt set (16). Når

sygdomsbyrden opgøres som Disability Adjusted

Life Years (DALYs), dvs. mistede år levet med

godt helbred uden funktionsnedsættelse, udgør

de psykiske sygdomme ca. 10% af den globale

sygdomsbyrde for alle aldre og mindst 15% af

sygdomsbyrden for unge og yngre voksne (16).

De nationale fordelinger af sygdomsbyrden

kan studeres på Global Burden of Disease’

hjemmeside (17), hvor man selv kan vælge at

se eller sammenligne data for forskellige lande,

sygdomsgrupper og aldersgrupper (17). Her er

bl.a. sygdomsbyrden af de psykiske sygdomme i

aldersgrupperne 5-14 år og 15-49 år i Danmark i

perioden 1990-2019 opgjort i procent af den sam-

lede sygdomsbyrde for aldersgruppen. For børn

i alderen 5-14 år ligger de psykiske sygdomme

på en kedelig førsteplads, idet de tegner sig for

over 22,15% af den samlede sygdomsbyrde målt i

DALYs. De psykiske sygdomme bidrager til om-

kring 15,49% af den samlede sygdomsbyrde blandt

unge/voksne i alderen 15-49 år i Danmark, hvilket

er på niveau med resten af verden.

1.3.3

Stigende efterspørgsel på hjælp til børn

og unge med mentale helbredsproblemer

og psykiske sygdomme

De seneste 30 års globale undersøgelser har vist, at

mentale helbredsproblemer og psykiske sygdomme

er almindelige blandt børn og unge. Omkring 13%

af alle børn og unge har mindst en diagnosticerbar

psykisk sygdom, når de undersøges på et vilkårligt

tidspunkt (18). De psykiske sygdomme i barneal-

deren er ofte vedvarende eller tilbagevendende, og

antallet af nye tilfælde stiger blandt unge.

Det er anslået, at mindst 20% af alle børn og unge

i Europa oplever psykiske symptomer i en sådan

grad, at der er tale om egentlig psykisk sygdom

inden voksenalderen (også kaldet for kumuleret

forekomst eller incidensrate) (19). Det at have en

psykisk sygdom er ikke ensbetydende med at opnå

kontakt til den hospitalsbaserede psykiatri. Derfor er

de estimerede forekomster af psykiske sygdomme

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

ofte højere i epidemiologiske undersøgelser af

befolkningen end i registerbaserede undersøgelser

af psykiatriske patienter.

Der er over de seneste 20 år registreret store

stigninger i Danmark af børn og unge, som får

stillet én eller flere psykiske diagnoser. Tal fra

Sundhedsdatastyrelsen viser fx, at antallet af børn

og unge med de mest almindelige diagnoser

(ADHD, spiseforstyrrelse, angst og depression)

steg fra år til år i perioden fra 2006 til 2016, med

stigninger i antallet af nye (incidente) tilfælde i

størrelsesordenen 1,5 til 2,5 gange udgangspunktet

i 2006 (20). I et nyt dansk studie er de børn, der

er født i Danmark i 1995, fulgt indtil 2013 (21), og

her har man fundet en kumuleret incidensrate på

11% for at få mindst én psykiatrisk diagnose inden

18-årsalderen. Den kumulerede incidensrate er

antallet af nye sygdomstilfælde i en befolknings-

gruppe i løbet af en given tidsperiode (se også

rapportens ordliste). Det vil sige, at 11% af den

pågældende fødselsårgang har fået stillet en eller

flere af følgende diagnoser i den hospitalsbaserede

eller på anden måde offentligt finansierede børne-

og ungdomspsykiatri.

Et nyere og større dansk registerbaseret studie har

kortlagt de køns- og aldersspecifikke forekomster

(incidensrater og kumuleret incidens) af diagnosti-

ceret psykiatrisk sygdom ved at følge alle individer,

som blev født i Danmark mellem 1. januar 1995 og

31. december 2016 (1.3 million individer). Indivi-

derne blev fulgt indtil deres 18-årsfødselsdag eller

så længe som muligt (22). Undersøgelsen inklude-

rede diagnoser fra de hospitalsbaserede børne- og

ungdomspsykiatriske afdelinger, børneafdelinger og

fra andre speciallæger, der indberettede psykia-

triske diagnoser i forbindelse med indlæggelser,

ambulante kontakter og skadestuebesøg i perioden.

Den hyppigst diagnosticerede sygdom i denne un-

dersøgelse var angst (7,9%) hos pigerne og ADHD

(5,9%) hos drengene. Tallene indikerer, at børne-

og ungdomspsykiatrien i Danmark bevæger sig i

retning af at udrede og diagnosticere nogenlunde

det antal børn og unge, der må forventes at have

behov for hjælp i psykiatrien, vurderet på baggrund

af resultaterne fra de store europæiske og interna-

tionale befolkningsundersøgelser (18). Diagnose er

dog ikke ensbetydende med, at der følger behand-

ling med. Desværre findes der ingen systematiske

opgørelser af den behandlingsaktivitet, der ydes i

forbindelse med psykiatrisk udredning og diagno-

stik til børn og unge.

Stigningerne i det samlede antal danske børn og

unge, der søger professionel hjælp, og som får

stillet psykiatriske diagnoser, afspejler en øget

hjælpsøgende adfærd, en ændret klinisk praksis

og en lavere klinisk tærskel for at få en diagnose

kombineret med en politisk prioritering af udred-

nings- og behandlingsgarantien. Stigningerne

kan også afspejle reelle stigninger i forekomsten

af visse mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme, hvilket vil blive beskrevet nærmere i

kapitel 3-5.

1.3.4

Betydelig social ulighed i forekomsten af

mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme hos børn og unge

I en del danske undersøgelser af børn og unge

finder man, at børn og unge med ringere sociale

eller økonomiske vilkår har en højere forekomst af

mentale helbredsproblemer (23-29).

Den sociale ulighed i forekomsten af mentale

helbredsproblemer hos børn og unge er veldoku-

menteret (30). Lav indkomst og lav uddannelse

hos forældrene er forbundet med en øget risiko for

mentale helbredsproblemer hos børn og unge (31-

33). Meget tyder på, at forskellige indikatorer, fx

økonomisk råderum, forældres uddannelsesniveau

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

og modtagelse af velfærdsydelser, har indvirkning

på omfanget af mentale helbredsproblemer hos

børn og unge. Mens økonomiske vanskeligheder

i familien er fundet at være stærkt forbundet

med tidlig debut af mentale helbredsproblemer,

men ikke med forløbet eller alvorligheden af

problemerne, har forældrenes uddannelsesniveau

betydning for varigheden og alvorligheden af pro-

blemerne samt for brugen af sundhedsydelser (34).

Der eksisterer en række teoretiske forklaringer på

den sociale ulighed i mentalt helbred. Den sociale

årsagshypotese indebærer, at et længerevarende

eller højt niveau af stress forbundet med lav social

status bidrager til udviklingen af psykiske syg-

domme. Den sociale selektionshypotese inde-

bærer, at genetisk sårbare individer vil miste social

status som følge af de psykiske problemer (35).

Forklaringerne udelukker dog ikke hinanden, og der

er sandsynligvis tale om en cyklus af deprivation og

psykiske problemer på tværs af generationer (31).

Sammenhængen mellem fattigdom og barnets

mentale helbredsproblemer er stærkest tidligt i

barndommen (31), men påvirkningen fra fattigdom

kan også øges med stigende alder (36), det ses fx

for de udadrettede adfærdsproblemer, der øges i

ungealderen ved opvækst under ringe sociale vilkår.

Enkelte undersøgelser tyder på, at en ændring,

hvor familien hjælpes ud af fattigdom, fører til

færre mentale helbredsproblemer hos barnet (37).

På befolkningsniveau er der tegn på, at øget

ulighed i indkomst fremfor selve indkomstens

størrelse er forbundet med dårligere trivsel hos

børn i de vestlige lande (38). Den negative effekt

af social ulighed på børns mentale helbred er stær-

kere for de udadrettede adfærdsproblemer end

for de indadrettede følelsesmæssige problemer

såsom angst, bekymringer og tristhed hos barnet

(31). Sammenhængen mellem fattigdom og

adfærdsproblemer hos barnet er til dels forbundet

med (medieret via) forældrenes egne psykiske

vanskeligheder og sygdomme (særligt depression

hos moderen) og en uhensigtsmæssig opdragel-

sespraksis (39). Dette er i overensstemmelse med

litteraturen, hvor adfærdsforstyrrelser konsistent er

forbundet med en negativ opdragelsespraksis, fx

en hård og kritisk holdning hos forældrene og/eller

manglende involvering i barnet (40). Sammen-

hængen mellem fattigdom og følelsesmæssige

problemer hos barnet er mere direkte forbundet

med stress og bekymringer og synes i mindre grad

at være forklaret af forældreadfærd.

Hvordan kan vi forklare, at et stigende antal børn

og unge udtrykker følelsesmæssige problemer

samtidig med, at levestandarden generelt er øget i

den vestlige verden? En forklaring kan være, at for-

skellen mellem lav- og højindkomstgrupper er øget

(41), og at den øgede sociale ulighed har mere

negative konsekvenser for børn og unges mentale

helbred i dag end tidligere (42, 43).

1.3.5

Mentale helbredsproblemer tidligt i livet

øger risikoen for psykiske og fysiske

sygdomme samt for negative sociale

konsekvenser senere i livet

Særligt har studier, der har fulgt hele fødselsår-

gange under deres opvækst og udvikling (lon-

gitudinelle fødselskohorteundersøgelser), vist, at

mange af de psykiske sygdomme i barndommen,

som man tidligere mente ville gå over med

alderen, ofte har et vedvarende eller tilbageven-

dende forløb med samme type problemer, fx angst

(homotype forløb) eller med skift i problemer, fx

fra angst til depression (heterotype forløb) (44).

Forud for psykisk sygdom hos et barn har der

typisk været uspecifikke psykiske og udviklingsrela-

terede vanskeligheder tidligt i barnets liv (45). Når

psykisk sygdom hos et barn fortsætter ind i vok-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

senlivet, kan det bl.a. skyldes, at genetisk betingede

sårbarheder i barnet og miljømæssige påvirkninger

udefra forstærker hinanden i kritiske perioder af in-

dividets liv. Derved skabes en vedvarende psykisk

belastning, som med tiden kan udløse en egentlig

psykiatrisk lidelse (46).

Epidemiologiske undersøgelser fra USA har vist, at

ca. halvdelen af de psykiske sygdomme har debu-

teret inden 14-årsalderen, og at 75% har debuteret

ved 24-årsalderen (1). Depressioner i ungdoms-

årene øger risikoen for depressioner senere i livet

med en faktor 2-3, og depressioner i voksenlivet,

som følger efter depressioner i ungealderen, er

oftere alvorlige og længerevarende (47). Også

blandt de sjældnere, men mere alvorlige psykiske

sygdomme som skizofreni, er ungdomsårene

centrale, idet langt de fleste mennesker med skizo-

freni oplever en gradvis forværring med stigende

problemer og faldende funktionsniveau i årene

forud for deres sygdomsdebut (48-50).

Mentale helbredsproblemer tidligt i livet mind-

sker børns evne til at klare kravene i skolen og på

arbejdsmarkedet senere hen, hvilket har betydning

både for helbredet og for den sociale ulighed i

helbredet, som er til stede senere i livet. Undersø-

gelser viser (51), at der er en stærk kobling mellem

mentale helbredsproblemer og indlæringen i

skolen. Sammenhængen forstærkes af, at den går

begge veje – dels kan børn og unge med mentale

helbredsproblemer have svært ved at lære, fordi

de har det skidt – og dels får børn og unge det

skidt, hvis de har svært ved at lære. Meget taler

også for, at begge faktorer påvirker social position,

sundhedsadfærd og helbred senere i voksenal-

deren og dermed er med til at skabe den stærke

relation, der findes mellem socioøkonomisk gruppe

og sundhed allerede i 30-40-årsalderen. Hvis man

kan bryde den onde cirkel i skolealderen, tyder

meget på, at det vil være muligt at forebygge

noget af den sociale ulighed i sundhed.

For unge i uddannelsesalderen øger mentale

helbredsproblemer risikoen for, at de enten ikke

påbegynder uddannelsen, eller at de stopper på

uddannelsen (52). I 2017 var omkring 86% af alle

18-årige i gang med en ungdomsuddannelse, mens

dette blot gjorde sig gældende for omkring 60% af

unge med psykiske sygdomme som angst, OCD,

ADHD og autisme. Blandt unge med ADHD eller

autisme har mindre end 40% fuldført en ungdoms-

uddannelse som 25-årig, sammenlignet med 80%

af alle unge (53).

De mentale helbredsproblemer, der rapporteres

i dag, har muligvis større negativ indflydelse på

børnenes sociale udvikling end tidligere. Dette

støttes af en ny stor undersøgelse (54), som viste,

at mentale helbredsproblemer var stærke prædik-

torer for senere sociale, uddannelsesmæssige og

mentale problemer i de seneste generationer end

i en kohorte af 7-årige børn fra 1965. Studiet tyder

på en betydelig alvorsgrad og kontinuitet af men-

tale helbredsproblemer hos børn og unge i dag.

Mentale helbredsproblemer og sygdomme er

også fundet at være stærkt forbundet med fysiske

helbredsproblemer. Et nyligt dansk registerstudie

har fundet, at psykiske sygdomme øger risikoen

for en lang række fysiske sygdomme. Eksempelvis

er risikoen for kredsløbssygdomme 15 år efter en

diagnose for angst, depression eller bipolar lidelse

på omkring 40%, mens den i baggrundsbefolk-

ningen er omkring 30% (55).

Gennemgangen i afsnit 1.3.1-1.3.5 dokumenterer

samlet set, at de mentale helbredsproblemer og

psykiske sygdomme hos børn og unge er et folke-

sundhedsproblem, der har konsekvenser langt ud

over barndom og ungdom.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

1.4

AFGRÆNSNINGER

Denne rapport fokuserer på børn og unge i

alderen 10-24 år og sætter således fokus på en

helt afgørende livsperiode, hvor psykisk sårbarhed

kan blive til psykisk sygdom, og hvor forløbet er

afgørende for helbredet og den sociale funktion

langt op i voksenlivet. Denne livsperiode omfatter

udviklingen fra barn til voksen, hvor familien og

skolen har en afgørende betydning for børn og

unges mentale sundhed og udvikling. Forældrene

(eller andre omsorgspersoner) spiller en altaf-

gørende rolle for barnet og den unges psykiske

udvikling, herunder for udviklingen af tilknytning

og mentalisering, dvs. evnen til at forstå egne og

andres tanker, følelser og intentioner og evnen til

at handle hensigtsmæssigt ud fra denne forståelse i

sociale situationer.

De sundhedsfremmende og forebyggende ind-

satser, der retter sig mod forældre og børns tidlige

udvikling, er ikke omtalt i denne rapport, selvom

forældrenes samspil med hinanden og med barnet

er helt centralt for samtlige aspekter af barnets liv,

særligt udviklingen af barnets mentale sundhed.

Indsatser i sundhedsplejen, familien og daginsti-

tutioner målrettet fremme af mental sundhed og

forebyggelse af mentale helbredsproblemer blandt

børn i Danmark vil blive behandlet i en særskilt

rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om mental

sundhed og mentalt helbred blandt 0-9-årige børn.

Denne rapport forventes udgivet i 2021. Der er

mere information om denne rapport på Vidensrå-

dets hjemmeside

www.vidensraad.dk.

Forandringerne i ungdomsårene omfatter alle livets

aspekter. Der sker store biologiske, herunder hor-

monelle, kropslige og hjernemæssige forandringer,

samt store psykologiske og sociale forandringer i

takt med, at den unge møder nye, udviklingsrela-

terede opgaver. Den unge vil orientere sig mere

mod gruppen af jævnaldrende og være optaget af

at udforske sin identitet, kønsidentitet og seksuelle

orientering, etablere parforhold og venskaber og

samtidigt søge at løsrive og selvstændiggøre sig

i forholdet til forældrene (56). Ungdomsårene

omfatter de afgørende sidste skoleår, tiden med

ungdomsuddannelse og – for mange – de år, hvor

man færdiggør sin uddannelse, flytter hjemmefra

og etablerer sig på arbejdsmarkedet. Udviklingen

vil uundgåeligt byde på mange overgange, her-

under overgangen fra den kommunale folkeskole

(eller et andet skoletilbud) til en ungdomsuddan-

nelse, eventuelle overgange mellem forskellige

ungdomsuddannelser og til en videregående

uddannelse, arbejde eller arbejdsløshed. De mange

transitioner særligt i ungdomsårene betyder, at de

unge har berøring med et meget stort antal aktører

og organisationer (se kapitel 7).

Samspillet mellem de genetiske, biologiske og

psykiske risikofaktorer har en afgørende rolle i

udviklingen af psykiske sygdomme. Der kan fx

være tale om samspil mellem dårlig ernæring,

infektioner eller toksiske påvirkninger før fødslen,

lav fødselsvægt og fødselskomplikationer, udsæt-

telse for fysisk/kemiske påvirkninger (fx industrielle

kemikalier), belastende sociale forhold (fx fat-

tigdom, marginalisering), manglende omsorg eller

begrænset stimulation af den kognitive udvikling.

Mange af påvirkningerne fra disse risikofaktorer

udspiller sig tidligt i livet og medfører sårbarheder

under opvæksten. Sårbarhederne kan, i kom-

bination med psykologiske og sociale faktorer,

bidrage til udviklingen af psykisk sygdom langt

senere i livet. Denne forståelse er væsentlig i et

sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv.

Hvis psykisk sygdom udvikles i et samspil mellem

genetiske og miljømæssige sårbarheder i løbet af

opvæksten, betyder det, at der er et potentiale

for forebyggelse på alle niveauer i udviklingen fra

mental sundhed til psykisk sygdom.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

Ungealderen og den tidlige voksenalder udgør de

hyppigste debutaldre for de svære psykiske syg-

domme (depression, psykose, skizofreni, mani), og

de psykologiske og sociale udfordringer, der ses i

disse perioder, kan som sagt have deres afsæt i tid-

ligere udviklingsmæssige vanskeligheder. Samtidigt

kan tidlige problemer såsom angst og depressive

symptomer virke som udløsende eller vedlige-

holdende faktorer i en fortsat sygdomsudvikling.

Vi ved, at der forud for det tidspunkt, hvor en

svær psykisk sygdom erkendes, ofte har været en

længere periode med belastning og nedsat funk-

tionsniveau (50). Derfor har vi en forventning om,

at tidlig behandling af de lettere mentale helbreds-

problemer af mere almindelig karakter (fx fysiske

klager, ængstelse, ensomhed, stress eller adfærds-

problemer) i mange tilfælde kan forebygge eller

udskyde udviklingen af en sværere psykisk sygdom.

Mange af de indikerede forbyggende indsatser

består netop i behandling af følelsesmæssige og

adfærdsmæssige helbredsproblemer.

Det er velkendt, at nogle børn og unge er i særlig

risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer

eller psykisk sygdom. I denne gruppe er børn og

unge, som er udsat for vold og/eller seksuelt mis-

brug, anbragte børn og unge samt børn og unge

med flygtninge- og indvandrerstatus i særlig risiko.

Det ligger uden for denne rapports kommissorium

at kortlægge omfanget af eller udpege indsatser til

disse særlige grupper af børn og unge.

1.5

MÅLGRUPPE

Rapporten henvender sig til alle personer, der

arbejder med børn og unge, fx fag- og sundheds-

professionelle såsom pædagoger, psykologer og

læger, kommunale sundhedsplanlæggere, skolelæ-

rere, skoleledere og rektorer på landets ungdoms-

uddannelser samt politikere og beslutningstagere

på alle niveauer.

1.6

METODE

I denne rapport kortlægges i kapitel 3-5 udvik-

lingen i danske børn og unges mentale helbred på

baggrund af tilgængelige skole- og befolkningsun-

dersøgelser af repræsentative grupper af børn og

unge samt registerbaserede undersøgelser af børn

og unge, der diagnosticeres i psykiatrien.

For at få et fyldestgørende billede af det mentale

helbred blandt børn og unge er det centralt både

at måle og følge udviklingen i positive aspekter af

mental sundhed (fx individets egen oplevelse af

velbefindende og dets livsmuligheder) (kapitel 3)

og at belyse mentale helbredssymptomer (kapitel

4) og egentlig psykisk sygdom (kapitel 5). At ind-

drage såkaldt positive aspekter af mental sundhed

som en del af grundlaget for vurdering af børn og

unges mentale helbred ligger i tråd med definiti-

onen af mental sundhed som mere og andet end

blot fravær af symptomer og sygdom (kapitel 2).

Hvor der findes landsrepræsentative undersø-

gelser med anerkendte valide mål for mental

sundhed (kapitel 3) og mentale helbredsproblemer

(kapitel 4) benyttes kun disse i kortlægningen.

Hvis der ikke findes sådanne undersøgelser,

benyttes andre, mindre repræsentative, danske

undersøgelser med angivelse af datagrundlaget

(årstal, antal deltagere, alder osv.). Internationale

data inkluderes kun i begrænset omfang, når det

vurderes relevant. Kortlægningen er baseret på

flere undersøgelser, hvor børn og unge selv har

svaret på en række spørgsmål. Der er således tale

om data, der bygger på selvrapporteringer. Derfor

er det ikke muligt at vurdere i hvilken grad, der er

tale om vedvarende eller betydende indikatorer for

en påvirkning af funktionen hos de pågældende

børn og unge i dagligdagen, samt i hvilket omfang

de optræder sammen med andre indikatorer.

Derfor er resultaterne i kapitel 3-4 udelukkende

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

en redegørelse for forekomsten af de enkelte indi-

katorer, og det kan ikke entydigt konkluderes, om

deres forekomst er et udtryk for et tegn på mental

sundhed eller mistrivsel. Samtidigt giver denne

form for undersøgelser kun øjebliksbilleder af,

hvordan børn og unge har det netop på det tids-

punkt, hvor de deltog i undersøgelsen. Derfor kan

mindre problemer fylde meget, men der er også

er en risiko for at overse alvorlige udfordringer.

Enkeltstående dårlige oplevelser på legepladsen

i et forudgående frikvarter eller aktuelle konflikter

med venner eller familie kan blive styrende for

respondenternes besvarelse af spørgsmålene (57).

Af denne grund har vi, så vidt det har været muligt,

valgt at koncentrere os om resultater, hvor børn

og unges angiver, at de oplever den pågældende

indikator hver uge eller oftere. Det er dog ikke i alle

undersøgelser muligt at bevare dette skærings-

punkt, da der er mange forskellige måder at måle

og opgøre mental sundhed og mentale helbreds-

symptomer på. Desuden anvendes for nogle af de

inkluderede indikatorer forskellige afgrænsninger

af samme overordnede begreb, hvilket der også

må tages forbehold for i sammenligninger af re-

sultaterne. I flere tilfælde spørges der desuden ind

til flere indikatorer og/eller symptomer på samme

tid, og det er derfor ikke til at vide, hvilken indikator

eller hvilket symptom, den enkelte informant har

tænkt på, da han/hun svarede.

Alle disse forhold medfører udfordringer og

begrænsninger i kortlægningen af forekomsten

og fordelingen i forhold til alder, køn, socioøko-

nomiske forhold og udvikling over tid, idet det

er vanskeligt at sammenligne resultaterne på

tværs af forskellige undersøgelser. Endelig er

det afgørende, hvor mange i målgruppen det

lykkes at få til at medvirke i undersøgelserne, dvs.

undersøgelsens svarprocent. Det er ikke ualmin-

deligt, at der mangler oplysninger vedrørende en

tredjedel eller flere, og at forekomsten af mentale

helbredsproblemer, psykiske sygdomme og social

belastning er større i frafaldsgruppen (58, 59). I

rapportens appendiks 1 er der mere information

om de forskellige danske undersøgelser, herunder

om antal deltagere, aldersgrupper, svarprocenter

og repræsentativitet m.m., der danner baggrund

for kapitel 3-4.

Til kortlægningen af forekomsten, fordelingen og

udviklingen over tid for de psykiske sygdomme

og neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser (se

kapitel 5) har vi valgt at inkludere både kliniske og

epidemiologiske undersøgelser. Vi har desuden

haft adgang til dataudtræk fra tre danske nationale

registre, det Psykiatriske Centralregister (PCR),

Landspatientregistret (LPR) og Lægemiddelsta-

tistikregistret (LSR) i perioden fra 1996 til 2016 for

aldersgruppen fra 10 til 24 år for piger/unge kvinder

og drenge/unge mænd. Her findes oplysninger

om indlæggelser på psykiatriske afdelinger siden

1969, og siden 1995 også om ambulante kontakter

og skadestuekontakter samt alle recepter indløst

i Danmark på medicin, der anvendes til ADHD

og depression/angst fra samme periode. Vi har i

Danmark siden midt i 1990’erne registreret både

ambulante diagnoser og indlæggelsesdiagnoser

med WHO’s internationale diagnosesystem (på

engelsk kaldet International Classification of

Diseases (ICD)) (60). På baggrund af disse data

har vi analyseret prævalensen i 2016 samt årlige in-

cidensrater fra 1996 til 2016. Herudover har vi sup-

pleret med nationale og internationale befolknings-

undersøgelser, som har anvendt standardiserede

spørgeskemaer/interviews til forældre, lærere eller

de unge selv samt registerbaserede undersøgelser.

Endelig har vi anvendt selvrapporterede data fra

skoler i en række danske kommuner, som anvender

platformen BørnUngeLiv (61) til understøttelse

af deres arbejde med sundhed i skolerne. Knap

12.000 børn fra Favrskov, Holstebro, Ikast, Brande,

Kolding, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen og Vordingborg

har bidraget med data SDQ scorer til dette kapitel.

De psykiske sygdomme, der kortlægges i kapitel 5,

er ligesom indikatorerne i kapitel 3-4 et øjebliksbil-

lede, der kan ændre sig over tid, fx kan antallet af

diagnoser stige eller falde over tid.

Ændringer over tid i indikatorerne for metal

sundhed og sygdom kan skyldes øget sygelighed,

ændret rapportering af psykiske fænomener og/eller

andre kulturelle og epidemiologiske forandringer.

Det vil kort forklaret sige, at ændringer i vores måde

at tale om mental sundhed på, opmærksomheden

på mental sundhed og tærsklen for, hvornår vi

mener, der er et problem, kan spille en rolle. Det

samme kan være tilfældet med den måde, vi

håndterer og forstår negative følelser på, og hvornår,

vi mener, de kræver behandling samt tilgænge-

ligheden til behandlingstilbud. Endelig er der den

mulighed, at udviklingen skyldes en reel reduktion i

den mentale helbredstilstand i befolkningen.

Denne rapport har som hovedformål at samle

oplysninger fra forskellige kilder, som via forskel-

lige indikatorer kan give os et bedre overblik over

udviklingen i det mentale helbred i Danmark.

Rapporten vil imidlertid ikke kunne bidrage

væsentligt til afklaring af, hvad der ligger til grund

for udviklingen. Rapporten har dels ikke fokus på

undersøgelser, som fokuserer på årsagssammen-

hænge, dels mangler vi et generisk mål for mental

sundhed og mentale helbredsproblemer, som på

tværs af symptomer og diagnoser måler påvirkning

af dagligdagen for barnet, den unge og familien i

forhold til velbefindende og social funktion, som

beskrevet i kapitel 2.

I kapitel 6 om sundhedsfremmende og fore-

byggende indsatser er der, i det omfang det har

været muligt, benyttet internationale, systematiske

litteraturgennemgange og metaanalyser, og større

rapporter samt nyere og særligt vigtige enkelt-

studier fra ind- og udland. Danske enkeltstudier,

der ikke er publiceret internationalt, er beskrevet

særskilt under ‘danske erfaringer’ i de enkelte

underafsnit om henholdsvis universelle, selektive

og indikerede indsatser i kapitel 6.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

1.7

LITTERATUR

Kessler RC, Berglund P, Demler O, Jin R,

Merikangas KR, Walters EE. Lifetime pre-

valence and age-of-onset distributions of

DSM-IV disorders in the National Comorbi-

dity Survey Replication. Arch Gen Psychiatry

2005;62(6):593–602.

Arango C, Díaz-Caneja CM, McGorry PD,

Rapoport J, Sommer IE, Vorstman JA, et al.

Preventive strategies for mental health. The

Lancet Psychiatry 2018;5(7):591–604.

Skogen JC, Smith ORF, Aarø LE, Siqveland

J, Øverland S. Barn og unges psykiske helse:

Forebyggende og helsefremmende folkehel-

setiltak. En kunnskapsoversikt. Oslo, Norway.

Folkehelseinstituttet 2018. p. 1–184.

10.

Viner RM, Ozer EM, Denny S, Marmot M,

Resnick M, Fatusi A, et al. Adolescence and

the social determinants of health. Lancet

2012;379(9826):1641–52.

11.

Hoyt LT, Chase-Lansdale PL, McDade TW,

Adam EK. Positive youth, healthy adults: does

positive well-being in adolescence predict

better perceived health and fewer risky health

behaviors in young adulthood? J Adolesc

Health 2012;50(1):66–73.

12.

F. B. The link between pupil health and

wellbeing and attainment. Public Heal

2014;(Nov):1–14.

13.

Kirkwood TBJ, May C MI et al. Foresight

Mental Capital and Wellbeing Project. Mental

capital through life: Future challenges. London

2008.

14.

Stewart-Brown S. Promoting health in children

and young people: Identifying priorities. J R

Soc Promot Health 2005;125(2):61–2.

15.

Health at a Glance: Europe 2018: State of

Health in the EU Cycle, OECD Publishing,

Paris. Available from: https://doi.org/10.1787/

health_glance_eur-2018-en

Collishaw S, Maughan B, Natarajan L, Pickles

A. Trends in adolescent emotional problems

in England: a comparison of two national

cohorts twenty years apart. J Child Psychol

Psychiatry 2010;51(8):885–94.

Sadler K, Vizard T, Ford T, Goodman A,

Goodman R, McManus S. Mental health of

children and young people in England, 2017:

trends and characteristics. 2018.

Pitchforth J, Fahy K, Ford T, Wolpert M,

Viner RM, Hargreaves DS. Mental health and

well-being trends among children and young

people in the UK, 1995-2014: Analysis of re-

peated cross-sectional national health surveys.

Psychol Med 2019;49(8):1275–85.

Wiens K, Bhattarai A, Pedram P, Dores A,

Williams J, Bulloch A, et al. A growing need

for youth mental health services in Canada:

Examining trends in youth mental health from

2011 to 2018. Epidemiol Psychiatr Sci 2020.

Børnerådet. FN’s Børnekonvention: Alle børn

har rettigheder. Børnerådet.

World Health Organization. The world health

report 2001 — Mental health: new understan-

ding, new hope. Vol. 79, Bulletin of the World

Health Organization. Geneva 2001.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

16.

Patel V, Saxena S, Lund C, Thornicroft

G, Baingana F, Bolton P, et al. The Lancet

Commission on global mental health

and sustainable development. Lancet

2018;392(10157):1553–98.

17.

IHME. Global Burden of Disease (GBD).

Available from: https://vizhub.healthdata.org/

gbd-compare/

18.

Polanczyk G V, Salum GA, Sugaya LS, Caye

A, Rohde LA. Annual research review: A

meta-analysis of the worldwide prevalence of

mental disorders in children and adolescents. J

Child Psychol Psychiatry 2015;56(3):345–65.

19.

Alemán-Díaz AY, Backhaus S, Siebers LL,

Chukwujama O, Fenski F, Henking CN, et

al. Child and adolescent health in Europe:

monitoring implementation of policies and

provision of services. Lancet Child Adolesc

Heal. 2018;2(12):891–904. Available from:

https://www.sciencedirect.com/science/article/

abs/pii/S2352464218302864?via%3Dihub

20.

Sundhedsstyrelsen. Prævalens, incidens og

aktivitet i sundhedsvæsenet for børn og

unge med angst eller depression, ADHD og

spiseforstyrrelser. København 2017. Available

from: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/

media/930B6F0B2829492A8CB5BC-

434CA5DE4A.ashx

21.

Steinhausen H-C, Jakobsen H. Incidence

Rates of Treated Mental Disorders in Child-

hood and Adolescence in a Complete

Nationwide Birth Cohort. J Clin Psychiatry

2019;80(3). Available from: https://www.

psychiatrist.com/JCP/article/Pages/2019/

v80/17m12012.aspx

22.

Dalsgaard S, Thorsteinsson E, Trabjerg BB,

Schullehner J, Plana-Ripoll O, Brikell I, et al.

Incidence Rates and Cumulative Incidences of

the Full Spectrum of Diagnosetd Mental Dis-

orders in Childhood and Adolescence. JAMA

psychiatry 2019.

23.

Holstein BE, Currie C, Boyce W, Damsgaard

MT, Gobina I, Kokonyei G, et al. Socio-eco-

nomic inequality in multiple health complaints

among adolescents: international compara-

tive study in 37 countries. Int J Public Health

2009;54 Suppl 2:260–70.

24.

Berntsson LT, Kohler L, Gustafsson JE.

Psychosomatic complaints in schoolchildren:

a Nordic comparison. Scand J Public Health

2001;29(1):44–54.

25.

Reinhardt Pedersen C, Madsen M. Parents’

labour market participation as a predictor of

children’s health and wellbeing: A comparative

study in five Nordic countries. J Epidemiol

Community Health 2002;56(11):861–7.

26.

Pedersen CR, Holstein BE, Köhler L. Parents’

labour market participation as predictor of chil-

dren’s well-being: Changes from 1984 to 1996

in the Nordic countries. Eur J Public Health

2005;15(4):431–6.

27.

Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel

K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og

udviklingen siden 1987. København. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet 2012. p. 1–260.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

28.

Holstein BE, Andersen A, Denbæk AM,

Johansen A, Michelsen SI, Due P. Short

communication: Persistent socio-economic

inequality in frequent headache among Danish

adolescents from 1991 to 2014. Eur J Pain

2018;22(5):935–40.

29.

Madsen KR, Holstein BE, Damsgaard MT,

Rayce SB, Jespersen LN, Due P. Trends in so-

cial inequality in loneliness among adolescents

1991–2014. J Public Health 2019;41(2):e133–40.

30.

Van Oort FVA, Van Der Ende J, Wadsworth

ME, Verhulst FC, Achenbach TM. Cross-nati-

onal comparison of the link between socioe-

conomic status and emotional and behavioral

problems in youths. Soc Psychiatry Psychiatr

Epidemiol 2011;46(2):167–72.

31.

Reiss F. Socioeconomic inequalities and

mental health problems in children and

adolescents: A systematic review. Soc Sci Med

2013;90:24–31.

32.

H. L, S. H, A. P. Socioeconomic inequalities

in parent-reported and teacher-reported

psychological well-being. Arch Dis Child

2015;100:38–41.

33.

Wickham S, Whitehead M, Taylor-Robinson D,

Barr B. The effect of a transition into poverty

on child and maternal mental health: a longitu-

dinal analysis of the UK Millennium Cohort

Study. Lancet Public Heal 2017;2(3):141–8.

34.

McLaughlin KA, Breslau J, Green JG, Lakoma

MD, Sampson NA, Zaslavsky AM, et al.

Childhood socio-economic status and the

onset, persistence, and severity of DSM-IV

mental disorders in a US national sample. Soc

Sci Med 2011;73(7):1088–96.

35.

Murali V, Oyebode F. Poverty, social inequ-

ality and mental health. Adv Psychiatr Treat

2004;10:216–24.

36.

Wadsworth ME, Achenbach TM. Explaining

the link between low socioeconomic status and

psychopathology: Testing two mechanisms of

the social causation hypothesis. J Consult Clin

Psychol 2005;73(6):1146–53.

37.

Strohschein L. Household income histories

and child mental health trajectories. J Health

Soc Behav 2005;46(4):359–75.

38.

Pickett KE, Wilkinson RG. Child wellbeing

and income inequality in rich societies:

Ecological cross sectional study. Br Med J

2007;335(7629):1080–5.

39.

Rijlaarsdam J, Stevens GWJM, van der Ende

J, Hofman A, Jaddoe VW V, Mackenbach

JP, et al. Economic disadvantage and young

children’s emotional and behavioral problems:

mechanisms of risk. J Abnorm Child Psychol

2013;41(1):125–37.

40.

Boe T, Sivertsen B, Heiervang E, Goodman

R, Lundervold AJ, Hysing M. Socioeco-

nomic status and child mental health: the

role of parental emotional well-being and

parenting practices. J Abnorm Child Psychol

2014;42(5):705–15.

41.

Musterd S, Marcińczak S, van Ham M,

Tammaru T. Socioeconomic segregation in

European capital cities. Increasing separa-

tion between poor and rich. Urban Geogr

2017;38(7):1062–83.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

42.

Collishaw S. Annual research review: Secular

trends in child and adolescent mental health.

J Child Psychol Psychiatry Allied Discip

2015;370–93.

43.

Langton EG, Collishaw S, Goodman R, Pickles

A, Maughan B. An emerging income differen-

tial for adolescent emotional problems. J Child

Psychol Psychiatry 2011;10:1081–8.

44.

Rutter M, Kim-Cohen J, Maughan B. Continui-

ties and discontinuities in psychopathology bet-

ween childhood and adult life. J Child Psychol

Psychiatry Allied Discip 2006;47(3–4):276–95.

45.

Maughan B, Kim-Cohen J. Continuities

between childhood and adult life. Vol. 187,

The British journal of psychiatry: the journal of

mental science. England 2005. p. 301–3.

46.

McGorry PD, Hartmann JA, Spooner R,

Nelson B. Beyond the “at risk mental state”

concept: transitioning to transdiagnostic psy-

chiatry. World Psychiatry 2018;17(2):133–42.

47.

Zisook S, Lesser I, Stewart JW, Wisniewski SR,

Balasubramani GK, Fava M, et al. Effect of age

at onset on the course of major depressive dis-

order. Am J Psychiatry 2007;164(10):1539–46.

48.

Mueser KT, McGurk SR. Schizo-

phrenia. London, England. Lancet

2004;363(9426):2063–72.

49.

Thorup A, Waltoft BL, Pedersen CB, Mor-

tensen PB, Nordentoft M. Young males have

a higher risk of developing schizophrenia:

a Danish register study. Psychol Med

2007;37(4):479–84.

50.

Agerbo E, Byrne M, Eaton WW, Mortensen

PB. Marital and Labor Market Status in the

Long Run in Schizophrenia. Arch Gen Psychi-

atry 2004;61(1):28–33.

51.

Wolf RT, Jeppesen P, Gyrd-Hansen D,

Oxholm AS. Evaluation of a screening

algorithm using the Strengths and Difficulties

Questionnaire to identify children with mental

health problems: A five-year register-based

follow-up on school performance and health-

care use. PLoS One 2019;14(10).

52.

Newman L, Wagner M, Cameto R, Knokey

A-M, Buckley JA, Malouf D, et al. The Post-

High School Outcomes of Youth With Disabi-

lities up to 4 Years After High School A Report

From the National Longitudinal Transition

Study-2 ( NLTS2 ). Natl Cent Spec Educ Res

2009.

53.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere

unge med handicap består ikke folkeskolens

afgangsprøve. København 2019.

54.

Sellers R, Warne N, Pickles A, Maughan B,

Thapar A, Collishaw S. Cross-cohort change

in adolescent outcomes for children with

mental health problems. J Child Psychol

Psychiatry Allied Discip 2019;60(7):813–21.

55.

Momen NC, Plana-Ripoll O, Agerbo E,

Benros ME, Børglum AD, Christensen MK,

et al. Association between Mental Disorders

and Subsequent Medical Conditions. N Engl J

Med 2020;382(18):1721–31.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

1 INDLEDNING

56.

Thapar A, Pine DS, Leckman JF, Scott S,

Snowling MJ, Taylor E. Rutter’s Child and

Adolescent Psychiatry: Sixth Edition (6th ed.).

Rutter’s Child and Adolescent Psychiatry 2015.

p. 1–1077.

57.

Obel C, Madsen K, Poulsen S, Svendsen K.

Hvordan har vi det i dag? Tidsskr Forsk i Sygd

og Samf 2018;15(29 SE-Essays). Available

from: https://tidsskrift.dk/sygdomogsamfund/

article/view/111308

58.

Petersen D, Bilenberg N, Hoerder K, Gill-

berg C. The population prevalence of child

psychiatric disorders in Danish 8- to 9-year-old

children. Eur Child Adolesc Psychiatry

2006;15(2):71–8.

59.

Goodman A, Gatward R. Who are we mis-

sing? Area deprivation and survey participa-

tion. Eur J Epidemiol 2008;23(6):379–87.

60.

WHO. The ICD-10 classification of mental

and behavioural disorders: clinical descriptions

and diagnostic guidelines. Geneva. World

Health Organisation 1993.

61.

BørnUngeLiv. Hvad er BørnUngeLiv. 2020.

Available from: https://www.boernungeliv.dk/

Public/Om/HvadErBoernUngeLiv.aspx

62.

Organisation for Economic Co-operation

and Development (OECD). European Union

2018.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

BEGREBSDEFINITIONER

OG -FORKLARINGER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

DETTE KAPITEL PRÆSENTERER EN RÆKKE AF

RAPPORTENS CENTRALE BEGREBER. UDGANGS-

PUNKTET ER WORLD HEALTH ORGANISATIONS

(WHO’S) DEFINITION AF MENTAL SUNDHED SAMT

EN RÆKKE TEORETISKE MODELLER, DER SAMLER

RELEVANTE FAGLIGE TILGANGE I ARBEJDET MED

BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED - HERUNDER

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE.

Børns mentale sundhed, trivsel og resiliens er om-

drejningspunktet for mange fagmiljøers arbejde.

Derfor findes der også en række forskellige måder

at definere og arbejde med mental sundhed hos

børn og unge på. I denne rapport har vi valgt at

tage udgangspunkt i WHO’s definition af mental

sundhed. Definitionen præsenteres sammen med

en række teoretiske modeller, der samler relevante

faglige tilgange i arbejdet med børn og unges

mentale helbred. Her tager vi udgangspunkt i de

opfattelser som bygger på, at mental sundhed og

psykisk sygdom er to relaterede men forskellige

dimensioner (1), at børn og unges udvikling altid

sker i forhold til og under påvirkning af den sociale

kontekst (2), og at resiliens beror på egenskaber

både hos individet og omgivelserne og udvikles

igennem barndommen i et dynamiske samspil

mellem individet og omgivelserne (3). I forlæn-

gelse heraf præsenteres tilgange til arbejdet med

mental sundhed i form af ‘mental sundheds-

fremme’ og ‘forebyggelse’. De nævnte modeller

og tilgange peger alle på vigtigheden af, at mental

sundhed altid bør forstås ud fra barnets og den

unges interaktion med det sociale miljø, det er en

del af. Dette gælder for alle børn og unge, uanset

hvor sårbare de måtte være på grund af svagere

sociale, kognitive eller emotionelle kompetencer.

2.1

MENTAL SUNDHED

Mental sundhed og trivsel er begreber, der ofte

går hånd i hånd, men de defineres ofte forskelligt

afhængigt af forskningsdisciplin og profession.

Mange danske fagmiljøer opfatter trivsel som et

dynamisk begreb, der omfatter udvikling og frem-

gang. Der vil naturligt være mere fokus på mistrivsel

og psykopatologi på det sociale og psykiatriske

område, og mere fokus på trivsel og de positive

aspekter af mental sundhed blandt fagprofessio-

nelle, som primært beskæftiger sig med læring og

udvikling, fx skolelærere og pædagoger. Psyko-

patologi betyder beskrivelse og karakteristik af de

symptomer, der kendetegner og definerer psykiske

sygdomme. Der er derfor forskel på, hvad de for-

skellige fagmiljøer forbinder med begrebet trivsel.

Da der ikke findes en klar og fælles definition,

bruger vi i denne rapport alene mental sundhed,

som WHO har udviklet en definition for. WHO’s

definition er anerkendt på tværs af fagdiscipliner

og er udbredt internationalt. Sundhedsstyrelsen i

Danmark henviser også til denne definition, der er

udviklet af WHO i 2002 og senest revideret i 2014:

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

Engelsk: ‘Mental health is defined as 1) a state of

well-being in which 2) every individual realizes his

or her own potential, 3) can cope with the normal

stresses of life, 4) can work productively and fruit-

fully, and 5) is able to make a contribution to her or

his community’ (4).

Denne definition kan oversættes nogenlunde

direkte til dansk som: ‘Mental sundhed er defineret

som 1) en tilstand af velbefindende, 2) hvor indi-

videt udfolder sit potentiale, 3) kan klare daglig-

dagens og livets udfordringer, 4) kan bidrage med

arbejde, som skaber værdi, og 5) kan bidrage til de

fællesskaber, det indgår i‘.

Den danske sundhedsstyrelse har lavet sin egen

oversættelse hvor punkt 4 er udeladt og punkt 5

ændret fra ‘bidrage til’ til ’indgå i’: ‘Mental sundhed

er en tilstand af trivsel, hvor det enkelte menneske

kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfor-

dringer og stress og indgå i fællesskaber med andre

mennesker’ (5). Hvor WHO lægger særlig vægt

på det bidragende (eudaimoniske) perspektiv, er

dette nedtonet i Sundhedsstyrelsens fortolkning.

Sundhedsstyrelsens og WHO’s definitioner har

det til fælles, at mental sundhed skal forstås som

en kombination af individets oplevelse af velbefin-

dende og et funktionelt velbefindende knyttet til

dagligdagen (se

boks 2.1).

Især WHO’s definition af mental sundhed er et

godt udgangspunkt for et fælles mål for enhver

borger, og for børn og unge er udviklingsperspek-

tivet særlig centralt. I forhold til børn og unges

mentale sundhed lægger WHO særlig vægt

på udviklingsmæssige aspekter såsom positivt

selvværd, evnen til at håndtere følelser og tanker,

evnen til at opbygge positive sociale relationer og

evnen til at lære og gennemføre en uddannelse (7).

Vi har i det følgende valgt at beskrive de teore-

tiske modeller, som vi erfaringsmæssigt har fundet

brugbare til at forstå mental sundhed for at nå til

en vis fælles forståelse, der kan understøtte tvær-

fagligt samarbejde. Det er vigtigt at understrege,

at disse modeller blot er enkelte eksempler blandt

mange på et område med mange faglige tilgange.

→ BOKS 2.1

Sundhedsstyrelsens og WHO’s definitioner af mental sundhed har en del til fælles, som kan sammenfattes i to dimensioner (6).

En oplevelsesdimension

At man oplever velbefindende, at man overvejdende har det godt, er glad, i godt humør og tilfreds

med livet.

En funktionsdimension

At man kan klare dagligdags gøremål og almindelige udfordringer som fx at købe ind, lave mad,

gå på arbejde eller i skole, indgår i og gerne bidrager til de fællesskaber, man er del af og løbende

udvikler sit potentiale.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

→ FIGUR 2.1

Figuren illustrerer en skelnen mellem psykisk sygdom og mental sundhed (9).

ET OPTIMALT NIVEAU AF MENTAL SUNDHED

“FLOURISHING”

SVÆR PSYKISK SYGDOM

FRAVÆRET AF PSYKISK SYGDOM

ET MINIMUM AF MENTAL SUNDHED

“LANGUISHING”

2.2

MENTAL SUNDHED OG PSYKISK

SYGDOM

WHO’s definition understøtter tanken om, at

mental sundhed er mere end blot fravær af

psykiske symptomer og sygdomme. Ifølge den

amerikanske psykolog og sociolog Corey Keyes

må mental sundhed og psykisk sygdom forstås

som relaterede men forskellige dimensioner (se

figur 2.1)

(8). Den ene dimension, psykisk sygdom,

spænder fra fraværet af psykisk sygdom til tilste-

deværelsen af svær psykisk sygdom. Den anden

dimension, mental sundhed, går fra et minimum af

mental sundhed (på engelsk kaldet languishing) til

et optimalt niveau af mental sundhed (på engelsk

kaldet flourishing). Languishing henviser til, at

individet er ‘psykisk udtrættet’. Det omfatter et lavt

niveau af mentalt velbefindende, en tilstand der

er præget af lavt selvværd, en følelse af tomhed,

social isolation og på anden vis et lavt socialt funk-

tionsniveau. Flourishing henviser til, at individet har

et højt niveau af subjektivt mentalt velbefindende,

er optimistisk, har energi, er målrettet, har et

positivt selvbillede og højt socialt funktionsniveau

(1). Modellen understreger, at der er behov for,

at begge dimensioner har en væsentlig rolle i

arbejdet med mental sundhed og psykisk sygdom.

Har man begrænset mental sundhed, er man ikke

nødvendigvis på vej til at udvikle psykisk sygdom.

Ikke desto mindre skal signalerne tages alvorligt,

og man skal hjælpe disse børn og unge til at kunne

håndtere hverdagens udfordringer.

Psykiske symptomer blandt børn og unge er,

som det vil fremgå af denne rapport, almindeligt

forekommende, og alvorsgraden afhænger af, om

problemerne belaster barnet og påvirker dets dag-

lige funktion. For at kunne tale om psykisk sygdom

kræves altid tilstedeværelse af både 1) væsentlige

symptomer og 2) en væsentlig grad af belastning

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

og funktionspåvirkning i dagligdagen. Da dette

beror på en vurdering (diagnostiske kriterier skal

være opfyldt) og afhænger af barnet eller den

unges kontekst, er der ikke nogen skarp adskillelse

mellem ‘normalitet’ og psykisk sygdom. Der er tale

om et kontinuum af symptomer, belastning og

funktionspåvirkning, der typisk udvikler sig over tid

og er afhængig af livssituation og udviklingsniveau.

Psykiske sygdomme diagnosticeres kun, når der er

tale om en tydelig belastning og påvirkning af de

daglige og sociale funktioner gennem længere tid,

og målet med behandling er at forbedre barnets

eller den unges evne til at mestre dagligdagen

og leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv på

trods af psykiske sårbarheder og symptomer. Øget

trivsel og social funktion og dermed øget mental

sundhed er principielt målet for diagnostik og

behandling af psykiske sygdomme, dvs. at målet

er bredere end et snævert fokus på at reducere

psykiske symptomer.

2.3

DEN SOCIALE KONTEKST OG RES-

ILIENS

I WHO’s definition af mental sundhed frem-

hæves de sociale relationer og fællesskaber som

centrale. Det understreges, at mental sundhed

ikke kun er et intrapersonelt forhold, men også

involverer individets relationer til andre mennesker

og tilhørsforhold til fællesskaber. Mennesket er et

socialt væsen, der trives og udvikler sig i kraft af de

krav og udfordringer, som det møder i samværet

med andre mennesker under opvæksten og videre

gennem livet. Både for svært psykisk syge og for

meget velfungerende børn og unge synes der at

være et særligt interval, hvor det enkelte individ

kan udfordres svarende til sine evner/sårbarhed.

Denne form for udfordring virker udviklende,

mens udfordringer, som overstiger barnets eller

den unges muligheder og handleevne, har den

modsatte effekt og kan medføre psykiske symp-

tomer og funktionsnedsættelse. Også forskningen

i resiliens har de senere år skiftet fokus fra det

enkelte individ hen mod betydningen af interakti-

onen mellem individet og miljøet inspireret af Urie

Bronfenbrenners ‘økologiske udviklingsmodel’ (3,

10). Som psykologisk mål betegner begrebet res-

iliens individets evne til at komme godt igennem

negative oplevelser (11). I den social-økologiske

tilgang til resiliens understreges betydningen af

systemiske faktorer. Når mennesket udvikler sig,

sker det altid i forhold til og under påvirkning af

den sociale kontekst, som det enkelte menneske

er en del af. Resiliens hos et individ er en dynamisk

proces, som udvikles igennem opvæksten, hvor

individuelle faktorer løbende interagerer med

de sociale netværk, individet indgår i, og former

individets modstandskraft gennem livet. Denne

forståelse bygger på en kombination af en social

resiliens-model (12), Bronfenbrenners økologiske

udviklingsmodel (10, 12) og livsforløbsforståelse,

som vi har forsøgt at visualisere i

figur 2.2.

›

Familie og nære relationer:

I kernen af mo-

dellen (se

figur 2.2)

finder vi familie, nære

relationer og skole/uddannelse. Familien giver

tryghed, og det er her barnet, især tidligt i

livet, lærer at knytte tætte emotionelle bånd

til primære omsorgspersoner både via fysisk

og psykisk interaktion. Det er i kontakten med

forældre og jævnaldrende, at identiteten som

selvstændigt individ udvikles. Interaktionen

mellem familie, skole og andre fællesskaber har

væsentlig betydning for barnets og den unges

trivsel. Eksempelvis fungerer børn og unge

med udadreagerende adfærd bedre, hvis skole

og forældre er i jævnlig kontakt og har god

kommunikation. Relationer med jævnaldrende,

følelsen af tilhørsforhold til fx skole, samt

accept og respekt fra lærere er væsentlige

faktorer for resiliens. Skolen udgør barnets eller

den unges fællesskaber i dagligdagen, og re-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

›

lationer til lærere og pædagoger kan inspirere

individet til at klare nye udfordringer i livet og

være en væsentlig, alternativ støtte eller rol-

lemodel. Som det fremgår senere i rapporten,

er skolen en oplagt arena for sundhedsfrem-

mende og forebyggende indsatser, da man

her har kontakt med børnene og de unge i det

daglige og derfor har mulighed for at påvirke

og styrke deres medvirken til fællesskabet.

Samfund:

Fællesskaber, ressourcer i netværket,

sociale tilbud samt støttende tilbud, der kan

gives et individ eller en familie, hvis de har

særlige behov for hjælp, har væsentlig betyd-

ning for børn og unges muligheder for mental

sundhed og resiliens. Mere perifert i modellen

findes aktører som politikere og myndigheder,

der har indflydelse på grundvilkårene for børn

og unges liv. Eksempelvis i form af de rammer

og krav, som sættes for børnehaver og skoler i

form af tests, læringsmål, normeringer og res-

sourcer. Ligeledes er også holdninger, værdier,

normer og kultur i samfundet væsentlige.

Digitale teknologier:

Den teknologiske ud-

vikling har medført, at digitale teknologier er

blevet en integreret del af de allerfleste børn

og unges hverdag (14). I en senere udbygning

af Bronfenbrenners økologiske udviklings-

model har digitale teknologier fået en central

rolle (13). Smartphones, tablets, computerspil,

spillekonsoller og sociale medier som YouTube,

Snapchat, TikTok, Instagram og Facebook

anvendes til underholdning, læring, undervis-

ning, informationssøgning og som en naturlig

måde at kommunikere med familie, venner

og bekendte på. Undersøgelser peger på, at

skærmtid er forbundet med en række fysio-

logiske og psykologiske effekter (15, 16), men

sammenhængen mellem digital teknologi og

børn og unges mentale sundhed er sparsomt

belyst, og resultaterne er ikke entydige (17, 18).

Livstidsperspektiv:

Den sidste dimension i

modellen, der går på tværs af lagene, er det

tidslige aspekt. Det er vigtigt at se på mental

sundhed i et livstidsperspektiv. Hermed

henvises til, at begivenheder tidligt i livet kan

påvirke den mentale sundhed senere i livet.

Samtidig spiller den historiske tid en rolle

for den kontekst, som barnet eller den unge

vokser op i.

2.4

MENTAL SUNDHEDSFREMME OG

FOREBYGGELSE

I det konkrete arbejde med børn og unges mentale

sundhed og i forbindelse med anvendelsen af

indsatser tales der ofte om forskellige tilgange som

‘sundhedsfremme’ og ‘forebyggelse’. Begreberne

anvendes med henblik på at udtrykke forskellige

fokusområder, men samtidig er det ikke muligt

at skelne skarpt mellem de to, da de indeholder

elementer af hinanden (se boks 2.2) (19).

Mental sundhedsfremme

Mental sundhedsfremme har fokus på at fremme

mental sundhed ved at øge psykologisk velvære,

kompetencer og resiliens samt skabe støttende

miljøer. Mental sundhedsfremme kan forstås som

en tilgang til at fremme og vedligeholde mental

sundhed ud fra en salutogen tilgang (dvs. fokus

på årsager til og udvikling af sundhed) frem for en

patogen tilgang (dvs. fokus på årsager til og udvik-

ling af sygdom) (20, 21). Ved en salutogen tilgang

er der således fokus på ressourcer og på, hvad der

skaber og vedligeholder sundhed (22).

Med udgangspunkt i WHO’s definition kan mental

sundhedsfremme defineres som: Indsatser, der

fremmer menneskers trivsel og evne til at håndtere

dagligdagens udfordringer og bidrage i sociale

fællesskaber (23). Mental sundhedsfremme har

fokus på at fremme beskyttende faktorer ved

at være rettet mod at styrke og vedligeholde

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

→ FIGUR 2.2

Udviklings- og social resiliens. Denne enkle model tager udgangspunkt i Bronfenbrenners økologiske modeller (13) tilføjet livsforløbs- og

det sociale resilensperspektiv (optegnet og gengivet med tilladelse fra Forskningsenhed for Mental Folkesundhed, Aarhus Universitet).

FAMILIE

DIGITALE

TEKNOLOGIER

SAMFUND

RELATION TIL JÆVNALDRENDE

SKOLE

LIVSTIDSSPERSPEKTIV

ressourcer (6, 20, 24). Ressourcer findes både som

personlige ressourcer og i vores omgivelser. Det

primære fokus skal således ikke være på individet

alene, men derimod på at skabe rammer og omgi-

velser, der er mentalt sundhedsfremmende – det

kan fx være i skolen, gennem forældreforberedelse

eller sundhedsplejen, eller gennem forenings- og

kulturlivet. Personlige ressourcer kan fx være viden,

optimisme, tro på egen formåen, sociale, kognitive

og emotionelle kompetencer osv. I omgivelserne

kan ressourcer på gruppeniveau fx dække over et

socialt netværk og støtte fra de mennesker, man

omgiver sig med i sin dagligdag. På samfunds-

mæssigt niveau kan ressourcer for mental sundhed

fx dække over adgang til uddannelse, arbejde,

gode boligforhold, et velfungerende sundheds-

væsen, natur og kultur.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

→ BOKS 2.2

Definition af sundhedsfremme og forebyggelse (19).

Sundhedsfremme

Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at

skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handle-

kompetence.

Forebyggelse

Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale pro-

blemer eller ulykker og dermed forbedre den enkeltes sundhed og folkesundheden.

Mental sundhedsfremme retter sig mod alle børn

og unge, uanset om de har mentale helbredspro-

blemer eller ej, og fokus vil således være på hele

befolkningen i hverdagslivets kontekst.

Forebyggelse af mentale helbredsproblemer og

psykiske sygdomme

Forebyggende tiltag søger at reducere forekom-

sten af psykiske sygdomme, og de virker efter

hensigten, hvis de bidrager til at reducere antallet

af nye sygdomstilfælde (incidens). Forebyggende

tiltag kan dog også have som formål at reducere

forekomsten af mentale helbredsproblemer, fx

psykiske symptomer så som nedtrykthed, stress og

ensomhed (se kapitel 4).

I denne rapport anvender vi den såkaldte USI-

model for forebyggelse: universel, selektiv og

indikeret forebyggelse (25) (se desuden

tabel 6.1

figur 6.1).

›

Selektiv forebyggelse

omfatter tiltag, som

henvender sig til en særlig målgruppe, som ud

fra sociale og helbredsmæssige kriterier eller

af andre grunde har en dokumenteret højere

gennemsnitlig risiko for at udvikle mentale

helbredsproblemer og psykisk sygdom.

Indikeret forebyggelse

omfatter tiltag, som kun

henvender sig til de børn og unge, som udviser

tegn på at være i risikozonen for at udvikle

mentale helbredsproblemer eller egentlig psy-

kisk sygdom, fx fordi de har milde symptomer

eller tegn på sygdom. Indikeret forebyggelse

kan også omfatte elementer af egentlig

behandling eller være i efterforløbet af en

behandling for at forhindre tilbagefald eller nye

sygdomsudbrud med alvorligere diagnoser.

›

Universel forebyggelse

omhandler tiltag,

der er rettet mod alle eller brede grupper i

befolkningen, uden at man på forhånd har

identificeret individer eller grupper med øget

risiko for mentale helbredsproblemer.

Der har de seneste årtier været en del faglige

diskussioner, om hvilke terminologier og klassifice-

ringer der er mest hensigtsmæssige i forbindelse

med forebyggelse. Særligt udbredt er anvendelse

af primær, sekundær og tertiær forebyggelse.

Denne terminologi er traditionelt blevet forbundet

med et sygdomsfokus i klassisk biologisk forstand,

og begrebet ‘primær forebyggelse’ har ofte været

brugt i forbindelse med strukturel forebyggelse

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

af specifikke årsager og sygdomme som fx

vaccinationer, folkeskolens seksualundervisning

og tandplejens undervisning i god tandhygiejne.

USI-modellen fokuserer derimod i udgangs-

punktet på målgruppen og målgruppens risi-

kostatus. Den bygger på en cost-benefit-analyse af

passende indsatser til den pågældende målgruppe.

Modellen opfattes af mange forskere og fagfolk

som en bredere tilgang, der er mere velegnet i

forbindelse med mental sundhed og komplekse

tilstande, som ikke kan forbindes med en specifik

ætiologi eller en velafgrænset sygdom. Dermed

kan modellen fremstå som mere anvendelig i det

praktiske og tværfaglige arbejde med mental

sundhed og i forebyggelsen af mentale helbreds-

problemer og psykiske sygdomme (19, 25).

Ifølge Felicia A Huppert er det ikke tilstrække-

ligt, at forebyggende tiltag intervenerer over for

børn og unge i mistrivsel eller børn og unge med

psykisk sygdom (se

figur 2.3)

(26). Forebyggelse

og sundhedsfremme må fokusere på at forskyde

fordelingen af børn og unge mod højre (i retning

mod høj mental sundhed), hvilket gør tiltag blandt

alle grupper af børn og unge, og dermed alle

niveauer af sundhedsfremme og forebyggelse,

relevante. En forskydning af hele kurven mod

højre vil reducere det generelle niveau af psykiske

→ FIGUR 2.3

Det mentale sundhedsspektrum (26).

AF BEFOLKNINGEN

HYPPIGT FOREKOMMENDE

PSYKISKE SYGDOMME

MISTRIVSEL

MODERAT MENTAL SUNDHED

HØJ MENTAL SUNDHED

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

sygdomme i befolkningen af to grunde. For det

første vil en forskydning reducere antallet af børn

og unge med mentale helbredsproblemer, som er

i øget risiko for at udvikle psykiske sygdomme. For

det andet vil forskydningen øge gruppen af børn

og unge med moderat og høj mental sundhed,

som har en lavere risiko for at udvikle psykiske

sygdomme (26) (se

figur 2.3).

Forebyggelse og

sundhedsfremme er således mest effektive, når det

lykkes at flytte alle børn og unge i retning af høj

mental sundhed.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

2.5

LITTERATUR

Keyes CLM. The mental health continuum:

from languishing to flourishing in life. J Health

Soc Behav 2002;43(2):207–22.

Keyes CLM. Mental Health as a Complete

State: How the Salutogenic Perspective

Completes the Picture. In: Bauer GF, Hämmig

O, editors. Bridging Occupational, Organiza-

tional and Public Health: A Transdisciplinary

Approach. Springer 2014. p. 182.

10.

Bronfenbrenner U, Ceci SJ. Nature-nurture

reconceptualized in developmental perspe-

ctive: a bioecological model. Psychol Rev

1994;101(4):568–86.

11.

Fonagy P, Steele M, Steele H, Higgitt A,

Target M. The Emanuel Miller Memorial

Lecture 1992 The Theory and Practice of

Resilience. J Child Psychol Psychiatry 1994

1;35(2):231–57.

12.

Ungar M, Ghazinour M, Richter J. Annual

research review: What is resilience within the

social ecology of human development? Vol.

54, Journal of Child Psychology and Psychi-

atry. Wiley-Blackwell Publishing Ltd. 2013. p.

348–66.

13.

Johnson G, Puplampu K. Internet use during

childhood and the ecological techno-sub-

system. Can J Learn Technol / La Rev Can

l’apprentissage la Technol. 2008;34.

14.

Johansen SL. Everyday Media Play: Children’s

playful media practices. Conjunctions Transdi-

scipl J Cult Particip 2018;4(1).

15.

Stiglic N, Viner RM. Effects of screentime

on the health and well-being of children and

adolescents: a systematic review of reviews.

BMJ Open 2019;9(1):e023191.

Bronfenbrenner U. The Ecology of Human

Development: Experiments by nature and de-

sign. Cambridge, Massachusetts, and London,

England. Harvard University Press 1979.

Ungar M. The social ecology of resilience:

Addressing contextual and cultural ambiguity

of a nascent construct. Am J Orthopsychiatry

2011;81(1):1–17.

World Health Organization. Mental Health:

A state of well-being.. 2014. Available from:

http://www.who.int/features/factfiles/mental_

health/en/

Sundhedsstyrelsen. Mental sundhed. Available

from: https://www.sst.dk/da/viden/men-

tal-sundhed

Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke:

Mental Sundhed. København 2018.

World Health Organization. Mental Health:

Action plan 2013-2020. Geneva. WHO 2013.

Westerhof GJ, Keyes CLM. Mental Illness

and Mental Health: The Two Continua

Model Across the Lifespan. J Adult Dev

2010;17(2):110–9.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

2 BEGREBSDEFINITIONER OG -FORKLARINGER

16.

Københavns Universitet. SmartSleep: Et

forskningsprojekt om søvn og mobiltelefoner .

2020. Available from: https://www.smartsleep.

ku.dk/

17.

Orben A, Przybylski AK. The association bet-

ween adolescent well-being and digital techno-

logy use. Nat Hum Behav 2019;3(2):173–82.

18.

Kardefelt-Winther D. How does the time

children spend using digital technology impact

their mental well-being, social relationships

and physical activity? An evidence-focused

literature review Florence, Italy 2017. Available

from: www.unicef-irc.org

19.

Sundhedsstyrelsen. Terminologi: Forebyggelse,

sundhedsfremme og folkesundhed. Køben-

havn 2005. Available from: http://www.sst.dk

20.

Kalra G, Christodoulou G, Jenkins R, Tsipas

V, Christodoulou N, Lecic-Tosevski D, et al.

Mental health promotion: guidance and strate-

gies. Eur Psychiatry 2012;27(2):81–6.

21.

Tamminen N, Solin P, Barry MM, Kannas L,

Stengård E, Kettunen T. A systematic concept

analysis of mental health promotion. Int J

Ment Health Promot 2016;18(4):177–98.

22.

Antonovsky A. Unraveling the mystery of he-

alth: How people manage stress and stay well.

Unraveling the mystery of health: How people

manage stress and stay well. San Francisco,

CA, US. Jossey-Bass 1987. p. 218.

23.

Koushede V, Koushede V, Nielsen L. For

mental sundhed – et nyt perspektiv. Kø-

benhavn: Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet 2015. p. 189.

24.

World Health Organization. Mental Health

Action Plan for Europe - Facing the Chal-

lenges, Building Solutions. Geneva 2005.

25.

Gordon Jr RS. An operational classification

of disease prevention. Public Health Rep

1983;98(2):107–9.

26.

Huppert FA. Psychological Well-being:

Evidence Regarding its Causes and Con-

sequences. Appl Psychol Heal Well-Being

2009;1(2):137–64.

MENTAL SUNDHED

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

I DETTE KAPITEL PRÆSENTERES FOREKOMST OG

UDVIKLING I EN RÆKKE INDIKATORER FOR MEN-

TAL SUNDHED, SOM RELEATERER SIG TIL DEN DE-

FINITION AF MENTAL SUNDHED, DER ER OMTALT I

KAPITEL 2.

Som første del af kortlægningen præsenterer

vi her i kapitel 3 en række indikatorer for mental

sundhed, som relaterer sig til den definition af

mental sundhed, der er omtalt i kapitel 2. De efter-

følgende kapitler har fokus på mentale helbreds-

problemer (kapitel 4) og egentlig psykisk sygdom

(kapitel 5). Mental sundhed er, som pointeret i

kapitel 2, mere og andet end fravær af psykiske

symptomer og sygdomme. Når det handler om

børn og unges mentale sundhed, fremhæves ud-

viklingsmæssige aspekter såsom positivt selvværd,

evnen til at opbygge positive sociale relationer og

evnen til at lære og gennemføre en uddannelse

(1). Det er udgangspunktet for dette kapitel,

som sammenfatter viden om mål for forskellige

aspekter af mental sundhed, der gennem de se-

neste år er blevet anvendt i større befolkningsun-

dersøgelser blandt børn og unge i Danmark. Mere

konkret fokuserer vi på indikatorer for positive og

beskyttende dimensioner af mental sundhed som

fx livstilfredshed og selvvurderet helbred, self-effi-

cacy og social kompetence samt på mere sam-

mensatte mål, hvor der typisk indgår overvejende

positivt formulerede spørgsmål (se

tabel 3.1

for

en oversigt over de mål for mental sundhed, der

gennemgås i dette kapitel). Metodiske overve-

jelser omkring anvendelsen af disse indikatorer for

mental sundhed fremgår af afsnit 1.6.

Der er sammenhæng mellem forekomsten af en

række indikatorer for mental sundhed og børn og

unges sundhed og helbred både på kort og lang

sigt (2, 3). Denne sammenhæng understøtter

tanken om, at en god social og følelsesmæssig

udvikling i løbet af barndommen giver bedre forud-

sætninger for en sund overgang fra barndommen

til voksenalderen (4). En tidlig tryg tilknytning er

en særlig afgørende faktor for individets udvikling

i et livslangt perspektiv – både som en udviklings-

fremmende faktor og som en beskyttende faktor

i de perioder, hvor individet oplever modstand og

vanskeligheder (5). Der er er i dag omfattende

evidens for, at kvaliteten af den tilknytningsrelation,

som barnet udvikler til sine forældre, varierer, og at

netop disse forskelle i kvalitet har stor betydning

for barnets fremtidige udvikling (6). En omfattende

metaanalyse har vist, at tryg tilknytning er forbundet

med bedre selvfølelse og følelsesregulering, færre

følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer og

større social kompetence i den senere barndom (7).

Ligeledes ses det, at trygt tilknyttede børn i førsko-

lealderen er bedre sprogligt udviklet end utrygge/

desorganiserede børn (8). Forskning har desuden

vist, at høje niveauer af social og følelsesmæssig

kompetence er relateret til skolepræstation, læring

og et lavere niveau af tidlig problemadfærd (9-11).

Et højt niveau af mental sundhed i barndommen er

ligeledes relateret til et bedre selvvurderet helbred,

en lavere grad af risikoadfærd i den tidlige vok-

senalder (12) og til højere akademisk præstation

(13, 14). Børn, der af deres lærere vurderes at have

en positiv indstilling, er ikke overraskende mere

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

tilbøjelige til at være tilfredse med deres arbejde, at

have kontakt med venner og familie og at enga-

gere sig i sociale aktiviteter senere i livet (15). Der

ser også ud til at være en beskyttende effekt af

positive aspekter af mental sundhed på udviklingen

af psykiske sygdomme i barndommen. Et britisk

forløbsstudie fra 2015 blandt børn i alderen 5-16 år

har vist, at børn med prosocial adfærd (fx at være

en god ven, hjælpsom derhjemme og høflig) havde

en lavere risiko for at opleve psykiske symptomer

og psykiske sygdomme tre år senere end børn, som

i mindre grad havde denne adfærd (16).

I dette kapitel præsenteres en række af de indika-

torer for mental sundhed, der i den seneste tid er

blevet anvendt i danske befolkningsundersøgelser

og i initiativer, som udgår fra styrelser, ministerier

og forskningsinstitutioner (se

tabel 3.1).

Under-

søgelserne er præsenteret i detaljer i rapportens

appendiks 1.

→ TABEL 3.1

Mål for forskellige aspekter af mental sundhed beskrevet i kapitel 3.

MÅL FOR MENTAL SUNDHED

SPØRGSMÅLSFORMULERING

UNDERSØGELSE

›

LIVSTILFREDSHED

Her er et billede af en stige. Trin 10 betyder ‘det

bedst mulige liv’ for dig, og trin 0 betyder ‘det værst

mulige liv’ for dig. Hvor på stigen synes du selv, du

er for tiden?

›

Skolebørnsundersøgelsen 2018

Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2018

Forløbsundersøgelsen af danske børn født i 1995

Ungdomsprofilen 2014

UNG19

UNG19 EUD

Skolebørnsundersøgelsen 2018

Forløbsundersøgelsen af danske børn født i 1995

Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2018

Ungdomsprofilen 2014

UNG19

UNG19 EUD

Den Nationale Sundhedsprofil 2017

›

SELVVURDERET HELBRED

‘Synes du, dit helbred er…’ med svarmulighederne

‘Virkelig godt’, ‘Godt’, ‘Nogenlunde’ og ‘Dårligt’

Skolebørnsundersøgelsen 2018

Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmåling

Børn og Unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2018

Ungdomsprofilen 2014

UNG19

UNG19 EUD

›

SELF-EFFICACY

Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare

du prøver hårdt nok?

Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?

›

SELVVÆRD

›

Skolebørnsundersøgelsen 2018

Ungdomsprofilen 2014

UNG19

UNG19 EUD

Jeg synes godt om mig selv

Jeg er god nok, som jeg er

Andre på min alder kan godt lide mig

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ TABEL 3.1 (FORTSAT)

Mål for forskellige aspekter af mental sundhed beskrevet i kapitel 3.

MÅL FOR MENTAL SUNDHED

SPØRGSMÅLSFORMULERING

UNDERSØGELSE

›

SOCIAL KOMPETENCE

Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste

eller sure

Jeg er god til at arbejde sammen med andre i en

gruppe

Jeg siger min mening, når jeg synes, noget er

uretfærdigt

›

Skolebørnsundersøgelsen 2014

Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmåling

›

WHO-5

Har jeg været glad og i godt humør?

Har jeg følt mig rolig og afslappet?

Har jeg følt mig aktiv og energisk?

Er jeg vågnet frisk og udhvilet?

Har dagligdagen været fyldt med ting, der interes

serer mig?

›

Danskernes Trivsel 2016

WARWICK-EDINBURGH

MENTAL WELL-BEING SCALE

(WEMWBS)

›

Hvor tit føler du, at det vil gå dig godt i fremtiden?

Hvor tit føler du dig nyttig?

Hvor tit føler du dig afslappet?

Hvor tit klarer du problemer godt?

Hvor tit tænker du klart?

Hvor tit føler du dig tæt med andre mennesker?

Hvor tit har du din egen mening om tingene?

›

Skolebørnsundersøgelsen 2018

Ungdomsprofilen 2014

Danskernes Trivsel 2016

›

Om skolen

Er du glad for din skole?

Hvor ofte føler du dig tryg i skolen?

Jeg føler, at jeg hører til på min skole

Jeg kan godt lide pauserne i skolen

Om klassen

Er du glad for din klasse?

De fleste af eleverne i min klasse er venlige og

hjælpsomme

Andre elever accepterer mig, som jeg er

Social mistrivsel

Føler du dig ensom?

Er du blevet mobbet i dette skoleår?

Er du bange for at blive til grin?

SOCIAL TRIVSEL

›

Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmåling

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ TABEL 3.1 (FORTSAT)

Mål for forskellige aspekter af mental sundhed beskrevet i kapitel 3.

MÅL FOR MENTAL SUNDHED

SPØRGSMÅLSFORMULERING

UNDERSØGELSE

Sociale styrkesider

›

Er hensynsfuld og betænksom over for andre

Deler gerne med andre børn (slik, legetøj, spil og lign.)

Prøver at hjælpe, hvis nogen slår sig, er kede af det eller skidt tilpas

Er god mod yngre børn

Tilbyder ofte at hjælpe andre (forældre, lærere, andre børn)

Følelsesmæssige symptomer

Klager ofte over hovedpine, ondt i maven eller kvalme

Bekymrer sig om mange ting eller virker ofte bekymret

Er ofte ked af det, trist eller har let til gråd

Er utryg eller klæbende i nye situationer, bliver nemt usikker

Er bange for mange ting, bliver nemt skræmt

Adfærdsproblemer

Har ofte raserianfald eller bliver let hidsig

Gør for det meste, hvad der bliver sagt

Slås ofte eller mobber andre børn

Lyver eller snyder ofte

Stjæler fra hjemmet, i børnehaven eller andre steder

Hyperaktivitet

Er rastløs, overaktiv, har svært ved at holde sig i ro i længere tid

Kan ikke sidde stille på stolen, har svært ved at holde hænder og fødder i ro

Bliver nemt distraheret, mister let koncentrationen

Tænker sig om, før han/hun handler

Færdiggør opgaver, er god til at fastholde opmærksomheden

Problemer med jævnaldrende

Er lidt af en enspænder, holder sig mest for sig selv

Har mindst én god ven

Er generelt vellidt af andre børn

Bliver mobbet eller drillet af andre børn

Kommer bedre ud af det med voksne end med andre børn

Belastning og påvirkning af funktionen

Synes du samlet set, at barnet har vanskeligheder på et eller flere af følgende

områder: følelser, koncentration, adfærd eller samspil med andre mennesker?

Påvirker vanskelighederne hans/hendes dagligdag i forhold til:

•

familieliv

venskaber

læring

leg og fritidsaktiviteter

helbred

›

STRENGTHS AND DIFFICUL-

TIES QUESTIONNAIRE (SDQ)

•

›

BørnUngeLiv

DEN PRÆCISE SPØRGSMÅLSFORMULERING OG SVARKATEGORIERNE VARIERER FRA UNDERSØGELSE TIL UNDERSØGELSE (SE

TABEL 3.2).

BESKRIVES I AFSNIT 3.3.7.

BESKRIVES I AFSNIT 5.1 OG 5.7.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

3.1

LIVSTILFREDSHED

Dette afsnit beskriver forekomsten af livstilfredshed

blandt børn og unge på grundlag af deres egne

besvarelser samt fordeling på køn, alder, socioøko-

nomiske vilkår og udvikling over tid.

3.1.1

Sammenfatning

Livstilfredshed kan defineres som: ‘en evaluerings-

proces, i hvilken individer vurderer kvaliteten af

deres liv ud fra deres egne unikke kriterier’.

Fore-

komst:

Danske undersøgelser finder, at mellem

32% og 42% af børn og unge rapporterer en høj

livstilfredshed. Forekomsten af høj livstilfredshed er

dog lavere blandt elever på erhvervsuddannelser

og gymnasier (15-28%). Mellem 6-11% af børn og

unge rapporterer lav livstilfredshed. Mere end

halvdelen af børn og unge i Danmark har hverken

høj eller lav livstilfredshed, men ligger et sted midt

imellem med middel livstilfredshed.

Køn og alder:

Det er særligt drenge og yngre børn, som oplever

en høj livstilfredshed. Flere piger end drenge

har en lav livstilfredshed, og forekomsten af lav

livstilfredshed stiger med alderen.

Socioøkonomi:

Flere børn og unge fra lave socioøkonomiske

grupper har en lav livstilfredshed end blandt børn

og unge fra højere socioøkonomiske grupper.

Udvikling over tid:

Udviklingen i livstilfredshed

over tid er kun blevet undersøgt i en enkelt dansk

undersøgelse, Skolebørnsundersøgelsen, som viser,

at der i perioden fra 2002 til 2018 er sket et fald i

andelen af 11-15-årige, der oplever en høj livstil-

fredshed. Andelen af 11-15-årige, som oplever en

lav listilfredshed, har været stort set den samme i

perioden fra 2002 til 2018.

3.1.2

Indledning

Livstilfredshed kan defineres som: ‘en evaluerings-

proces, i hvilken individer vurderer kvaliteten af

deres liv ud fra deres egne unikke kriterier’ (17). For

børn og unge er tilfredshed med livet vigtigt for at

trives i hverdagen. Livstilfredshed anvendes ofte

som en overordnet indikator for mental sundhed.

Lav livstilfredshed hos børn og unge ser ud til at

hænge sammen med sundheds- og risikoadfærd

såsom høj skærmtid og lav fysisk aktivitet. For-

hold som dårlige sociale relationer, mobning og

belastninger i familien også har betydning for livstil-

fredshed hos børn og unge (18-20).

Livstilfredshed måles ofte med den såkaldte Can-

tril-stige (på engelsk kaldet ‘Cantril ladder’), hvor

børn og unge bliver bedt om at vurdere, hvor på

stigen, de er for tiden (21). Cantril-stigen har 11 trin

(0-10). Toppen af stigen indikerer det bedst tænke-

lige liv og bunden af stigen det værst tænkelige liv.

Livstilfredshed angives ofte som en tredeling, hvor

trin 0-5 på stigen defineres som lav livstilfredshed,

trin 6-8 som middel livstilfredshed og trin 9-10 som

høj livstilfredshed (21-23). Andre opdelinger fore-

kommer i enkelte undersøgelser (se

tabel 3.2).

3.1.3

Forekomst

Tabel 3.2

viser resultaterne fra større danske

undersøgelser, som inden for de seneste år har

spurgt børn og unge om deres livstilfredshed. Re-

sultaterne fra de sammenlignelige danske under-

søgelser (analysemetode angivet i fodnote) viser,

at mellem 32% og 40% af danske børn og unge

har en høj livstilfredshed, og at ca. 6-11% af børn

og unge har lav livstilfredshed. Ifølge den nyeste

Skolebørnsundersøgelse (se appendiks 1) fra 2018,

angav 32% af de 11-15-årige elever, at de havde

en høj livstilfredshed og 11%, at de havde en lav

livstilfredshed. Resten lå midt imellem.

Figur 3.1.1

viser den procentvise fordeling af livstilfredshed på

den fulde skala fra 0 til 10 blandt 11-15-årige drenge

og piger i Skolebørnsundersøgelsen 2018.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ TABEL 3.2

Oversigt over forekomst af livstilfredshed fra undersøgelser af danske børn og unge.

LIVSTILFREDSHED (%)

UNDERSØGELSE, INSTITUTION OG

ÅRSTAL FOR DATAINDSAMLING

ALDERSGRUPPE

LAV

MIDDEL

HØJ

BØRN OG UNGE I DANMARK. VEL-

FÆRD

OG TRIVSEL 2018

(24)

›

11, 15 og 19 år

›

SKOLEBØRNSUNDERSØGELSEN 2018

(25)

›

11, 13 og 15 år

›

15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFOR-

DRINGER (26)

›

15 år

›

UNGDOMSPROFILEN 2014 (27)

UNGE PÅ GYMNASIER

UNGE PÅ ERHVERVSUDDANNELSER

15-25 år

›

UNG19 (28)

PIGER

DRENGE

›

15-30 år

›

UNG19 EUD (29)

PIGER

DRENGE

›

15-30 år

›

TRIN 0-5 PÅ STIGEN DEFINERES SOM LAV LIVSTILFREDSHED, TRIN 6-8 SOM MIDDEL LIVSTILFREDSHED OG TRIN 9-10 SOM HØJ LIVSTILFREDSHED.

MEGET LAV LIVSTILFREDSHED KATEGORISERES I UNGDOMSPROFILEN 2014, UNG19 OG UNG19 EUD SOM TRIN 0-2, LAV LIVSTILFREDSHED SOM TRIN 3-4,

MIDDEL LIVSTILFREDSHED SOM TRIN 5-6, HØJ LIVSTILFREDSHED SOM 7-8 OG MEGET HØJ LIVSTILFREDSHED SOM TRIN 9-10. HER PRÆSENTERES TALLENE

PÅ FØLGENDE VIS: LAV LIVSTILFREDSHED (TRIN 0-4), MIDDEL LIVSTILFREDSHED (TRIN 5-8) OG HØJ LIVSTILFREDSHED (9-10).

TALLENE ER GENGIVET DIREKTE FRA DE PÅGÆLDENDE UNDERSØGELSER/RAPPORTER. FOREKOMSTEN SUMMERER IKKE TIL 100% ALLE STEDER.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.1.1

Procentvis fordeling af livstilfredshed på en skala fra 0-10 blandt drenge og piger i 5.-9. klasse (30).

DRENGE

PIGER

SCORE PÅ CANTRIL STIGEN

Ungdomsprofilen 2014 og UNG19-undersøgelsen

på gymnasier og erhvervsskoler (se appendiks 1)

opgør livstilfredshed anderledes, og tallene kan

derfor ikke sammenlignes direkte med de øvrige

undersøgelser i

tabel 3.2.

Ungdomsprofilen

fandt, at 20% af de unge på gymnasier og 28%

af de unge på erhvervsskoler oplevede en høj

livstilfredshed (defineret som trin 9-10 på Can-

tril-stigen), mens 8% af de unge på både gymna-

sier og erhvervsskoler havde en lav livstilfredshed

(trin 0-4 på Cantril-stigen) (31). I UNG19-un-

dersøgelsen blandt 15-30-årige gymnasieelever

blev forekomsten af livstilfredshed opgjort efter

køn, og her fandt man, at 15% af pigerne og 23%

af drengene havde en høj livstilfredshed (trin 9-10

på Cantril-stigen), og at 9% af pigerne og 7% af

drengene havde en lav livstilfredshed (trin 0-4 på

Cantril-stigen) (28). Blandt 15-30-årige erhvervs-

skoleelever fandt UNG19 EUD-undersøgelsen,

at 18% af pigerne og 25% af drengene havde en

høj livstilfredshed (trin 9-10 på Cantril-stigen), og

at 8% af pigerne og 6% af drengene havde en lav

livstilfredshed (trin 0-4 på Cantril-stigen) (29).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.1.2

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge med en høj livstilfredshed (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (25).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

3.1.4

Køn og alder

Der er generelt flere piger end drenge, som har en

lav livstilfredshed, og der er flere drenge end piger,

som oplever en høj livstilfredshed. For eksempel

var der blandt 15-årige skoleelever i Skolebørn-

sundersøgelsen fra 2018 20% af pigerne og 27% af

drengene, som rapporterede en høj livstilfredshed

(25) (se

figur 3.1.2).

Andelen af børn og unge med en høj livstil-

fredshed falder med alderen og mest blandt piger.

For eksempel var der blandt de 11-årige drenge i

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 42%, som havde

en høj livstilfredshed, mens der blandt 13-årige

og 15-årige drenge var henholdsvis 32% og 27%.

For pigernes vedkommende var havde 39% af de

11-årige og henholdsvis 26% og 20% af de 13-årige

og 15-årige en høj livstilfredshed (se

figur 3.1.2).

Undersøgelsen Børn og unge i Danmark - Velfærd

og trivsel 2018 (se appendiks 1) fandt tilsvarende,

at andelen med høj livstilfredshed falder med al-

deren, og at andelen med lav livstilfredshed stiger

med alderen blandt 11-, 15- og 19-årige (24).

3.1.5

Socioøkonomi

Livstilfredshed hos børn og unge ser ud til at

hænge sammen med, hvilken socioøkonomisk

gruppe familien tilhører, således at lav livstilfredshed

forekommer hyppigere hos børn og unge fra lavere

socioøkonomiske grupper end hos børn og unge

fra højere socioøkonomiske grupper (32-34). Når

vi ser på danske sammenhænge, er den sociale

forskel mellem grupperne fremtrædende i Skole-

børnsundersøgelsen fra 2018, hvor der var 15% i lav

socialgruppe, 12% i middel socialgruppe og 9% i høj

socialgruppe, der rapporterede lav livstilfredshed

(25). Et studie af udviklingen over tid baseret på

den danske skolebørnsundersøgelse fandt, at den

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.1.3

Andel med høj livstilfredshed blandt 11-, 13- og 15-årige drenge og piger (%), Skolebørnsundersøgelsen 1984-2018 (25).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

sociale ulighed i lav livstilfredshed var konstant i pe-

rioden fra 2002 til 2018 (34). Undersøgelsen Børn

og unge i Danmark - Velfærd og Trivsel 2018 fandt

en tilsvarende sammenhæng mellem socioøkono-

misk gruppe og livstilfredshed (24).

3.1.6

Udvikling over tid

diske lande (Finland, Sverige og Island) undtagen

Norge i perioden fra 2002 til 2014 (35). Andelen af

11-15-årige med en lav livstilfredshed i den danske

Skolebørnsundersøgelse har i perioden fra 2002 til

2018 været nogenlunde konstant (mellem 10% og

13%) (36).

3.2

SELVVURDERET HELBRED

Skolebørnsundersøgelsen har haft fokus på

forekomsten af høj livstilfredshed og har fulgt

udviklingen i perioden fra 2002 til 2018 (25). Mens

der har været en lidt svingende forekomst af høj

livstilfredhed på omkring 40-45% hos de 11-årige

elever og omkring 30% hos de 13-årige elever, har

der fra 2002 været en faldende andel af 15-årige

elever, der angiver at have en høj livstilfredshed.

Eksempelvis har der blandt 15-årige drenge været

et fald fra 38% med høj livstilfredshed i 2002 til

27% i 2018, mens de tilsvarende tal for 15-årige

piger var 30% i 2002 og 20% i 2018 (se

figur

3.1.3)

(25). Tilsvarende fald i andelen med en høj

livstilfredshed er blevet observeret i de øvrige nor-

Dette afsnit beskriver børn og unges vurdering af

deres eget helbred fordelt på køn, alder og socio-

økonomiske vilkår samt udviklingen over tid.

3.2.1

Sammenfatning

Selvvurderet helbred er et menneskes egen vurde-

ring af dets helbred.

Forekomst:

Langt de fleste

børn og unge i Danmark vurderer, at deres eget

helbred er godt eller meget godt (77-94%), og kun

meget få oplever at have et dårligt helbred (<3%).

Køn og alder:

Generelt oplever flere drenge end

piger, at de har et godt eller meget godt helbred.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

Socioøkonomi:

Der er flere børn og unge med

bedre sociale vilkår end børn og unge fra lavere

socioøkonomiske grupper, som vurderer deres

helbred positivt.

Udvikling over tid:

På trods

af den meget høje andel af børn og unge, som

vurderer, at deres helbred er godt, er der gennem

de seneste tre årtier observeret et betydeligt

fald i andelen af skolebørn, som angiver, at deres

helbred er meget godt. I 1984 rapporterede 48%

af de 13-årige drenge og 47% af de 13-årige piger

et virkelig godt selvvurderet helbred, mens det i

2018 var 32% af de 13-årige drenge og 24% af de

13-årige piger, der oplevede deres helbred som

virkelig godt. Andelen med et godt, vældigt godt

eller fremragende selvvurderet helbred blandt

unge i alderen 16-24 år har været nogenlunde

stabilt siden 2010 (96% for unge mænd og 93% for

unge kvinder) med et lille fald i 2017 (94% af unge

mænd og 90% af unge kvinder).

3.2.2

Indledning

Selvvurderet helbred er et menneskes vurdering af

sit eget helbred, og det bruges ofte som mål til at

karakterisere børn og unges overordnede fysiske

og psykiske helbred. Dårligt selvvurderet helbred

blandt voksne har vist sig at hænge sammen med

et øget forbrug af sundhedsydelser og med en

øget sygelighed og dødelighed (37-40). Flere

undersøgelser blandt børn og unge har også

vist sammenhænge mellem dårligt selvvurderet

helbred og en række forhold såsom utilstrækkelig

søvn, fysisk inaktivitet, øget forbrug af sundheds-

ydelser, lavere livstilfredshed, skrive- og læsevan-

skeligheder samt fysisk og psykisk sygdom (40-46)

. Det ser ligeledes ud til, at lavt selvvurderet

helbred blandt børn og unge kan have betydning

for helbredet senere i livet (47). Et norsk studie

(n=23.679) fandt således, at unge i alderen 13-35 år

med lavt selvvurderet helbred havde næsten dob-

belt så stor risiko for at dø i den tidlige voksenalder

(inden de blev 54 år) end unge, der oplevede at

have et godt selvvurderet helbred (47). I under-

søgelsen blev der taget højde for underliggende

forklarende faktorer (confoundere) som fx psykisk

og fysisk sygdom, rygning og fysisk aktivitet ved

undersøgelsens start.

Selvvurderet helbred bliver ofte målt ved at stille et

enkelt spørgsmål: ‘Synes du, dit helbred er…’ med

svarmulighederne ‘Virkelig godt’, ‘Godt’, ‘Nogen-

lunde’ og ‘Dårligt’ (eksempel fra Skolebørnsunder-

søgelsen (se

tabel 3.1)

(25)). Den præcise spørgs-

målsformulering og svarkategorierne varierer dog

fra undersøgelse til undersøgelse. Når børn og

unge bliver bedt om at vurdere deres overordnede

helbred, er deres svar formentlig baseret på andet

og mere end deres helbred i ren medicinsk for-

stand. Fx vil opfattelsen af eget helbred sandsyn-

ligvis også være påvirket af den mentale sundheds-

tilstand. Det enkelte barns forståelsesramme har

også betydning, og den kan variere afhængigt af

faktorer på overordnet kulturelt niveau, men også

på familie- og individniveau (48, 49).

En lang række undersøgelser har beskrevet børn

og unges selvvurderede helbred. Som tidligere

nævnt har vi i denne rapport valgt de undersø-

gelser, hvor barnet eller den unge er blevet bedt

om at give en overordnet vurdering af deres eget

helbred. Den præcise formulering af spørgsmå-

lene og svarmulighederne varierer i de forskellige

undersøgelser, og direkte sammenligninger af fore-

komster, fordeling og udvikling over tid skal derfor

fortolkes varsomt.

3.2.3

Forekomst

Størstedelen af børn og unge vurderer, at de har

et godt eller meget godt helbred. Skolebørnsun-

dersøgelsen (se appendiks 1) fra 2018 fandt, at 87%

af 11-15-årige børn vurderede deres helbred som

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

godt eller virkelig godt (30). Yderligere fandt en

undersøgelse blandt 15-årige unge i 2012, at ca.

ni ud af ti vurderede deres helbred som godt eller

virkelig godt (26). I tråd med dette fandt under-

søgelsen Børn og unge i Danmark - Velfærd og

trivsel 2018 (se appendiks 1), at der i 2018 var 87%

af de 11-19-årige, der vurderede deres helbred som

godt eller virkelig godt (24).

Blandt de lidt ældre unge kan Den Nationale

Sundhedsprofil, Ungdomsprofilen 2014 og

UNG19 blandt henholdsvis gymnasieelever og er-

hvervsskoleelever fortælle os noget om forekom-

sten af selvvurderet helbred (se appendiks 1). Den

Nationale Sundhedsprofil blandt 16-24-årige fandt,

at ca. ni ud af ti vurderede deres helbred som godt,

vældig godt eller fremragende (50). Ungdomspro-

filen 2014 fandt, at 91% af de unge på gymnasierne

og 88% af de unge på erhvervsuddannelserne op-

levede deres helbred som godt, vældig godt eller

fremragende (31). UNG19-undersøgelsen blandt

unge på gymnasiale uddannelser fra 2019 viste, at

80-94% af de unge på HHX, STX, HTX og HF

vurderede deres eget helbred som godt, vældig

godt eller fremragende (28). UNG19 EUD-under-

søgelsen blandt erhvervsskoleelever fandt, at 86%

af erhvervsskoleeleverne rapporterede at have et

godt, vældig godt eller fremragende selvvurderet

helbred (29).

På tværs af undersøgelserne viser det sig, at

ganske få børn og unge – under 3% – oplever, at

deres helbred er decideret dårligt (24, 29, 50, 51).

Forløbsundersøgelsen af danske børn født i 1995

(se appendiks 1) fandt, at som 11-årige vurderede

1%, at deres helbred var meget dårligt (51). Som

15-årige vurderede 1,4%, at deres helbred var

meget dårligt, mens den tilsvarende andel var

2,8%, da de unge var blevet 18 år. Det kan skyldes,

at de unge oplever flere helbredsproblemer, og

at sygdomsforekomsten stiger, jo ældre de bliver,

men det kan også skyldes, at ældre unge generelt

svarer mindre positivt end yngre unge på en række

forskellige spørgsmål (51). I Den Nationale Sund-

hedsprofil fra 2017 rapporterede omkring 1% af de

16-24-årige mænd og kvinder, at deres helbred var

dårligt (50).

3.2.4

Køn og alder

I Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 var der en ten-

dens til, at flere 13- og 15-årige drenge end piger

oplevede at have et virkelig godt helbred (25) (se

figur 3.2.1).

Ungdomsprofilen 2014 havde ligeledes fokus

på forekomsten af et højt niveau af selvvurderet

helbred og fandt også kønsforskelle. På gymna-

sier var det 52% af pigerne og 63% af drengene,

der oplevede deres helbred som fremragende

eller vældig godt. De tilsvarende tal for unge på

erhvervsuddannelser var 36% for pigerne og 56%

for drengene (31). UNG19 undersøgelsen fra 2019

blandt gymnasieelever viste også kønsforskelle.

Andelen, der vurderede eget helbred til at være

fremragende eller vældig godt, var 67% blandt

drenge og 51% blandt piger på HHX, mens de til-

svarende andele var 63% og 50% på STX, 56% og

47% på HTX og 47% og 35% på HF (28). UNG19

EUD blandt erhvervsskoleeleverne viste, at 50% af

drengene og 35% af pigerne rapporterede at have

et fremragende eller vældig godt selvvurderet

helbred (29).

3.2.5

Socioøkonomi

Skolebørnsundersøgelsen har gennem tiden

fundet, at børn og unge fra familier i de højeste

socioøkonomiske grupper i højere grad rapporterer

et bedre selvvurderet helbred end børn og unge

fra familier i de laveste socioøkonomiske grupper

(52, 53). Denne sociale ulighed i selvvurderet hel-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.2.1

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge med virkelig godt selvvurderet helbred (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (25).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

→ FIGUR 3.2.2

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge med virkelig godt selvvurderet helbred (%), Skolebørnsundersøgelsen 1984-2018 (25).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

bred blandt danske skolebørn ser ud at have været

nogenlunde konstant i perioden fra 1991 til 2014

(54). Der er også fundet sociale forskelle i selvvur-

deret helbred i Den Nationale Sundhedsprofil fra

2017, som rapporterede en sammenhæng mellem

uddannelseslængde og selvvurderet helbred hos

16-24-årige unge. Således var der ca. 69% af de

unge med grundskole uden erhvervsuddannelse,

der vurderede deres helbred som godt, vældig

godt eller fremragende, mens det gjorde sig

gældende for 90% eller derover blandt unge, der

havde gennemført en kort, mellemlang eller lang

videregående uddannelse (55). Størstedelen af

unge i alderen 16-24 år er stadig under uddannelse,

og i denne gruppe fandt undersøgelsen, at ca. 93%

vurderede, at deres helbred var godt, vældigt godt

eller fremragende (55).

3.2.6

Udvikling over tid

Der ser ud til at være sket et fald i andelen af børn

og unge, der oplever deres helbred som virkelig

godt over de seneste årtier. Ifølge Skolebørn-

sundersøgelsen har der været et fald i andelen

med virkelig godt selvvurderet helbred blandt de

13-årige piger og de 15-årige elever med en vis

stagnering over de seneste 10-15 år. Blandt de 13-

årige drenge har der over hele perioden fra 1984

til 2018 været en tendens til et fald i andelen, som

har et virkelig godt selvvurderet helbred. Andelen

af 11-årige drenge og piger, der angiver at have et

virkelig godt helbred, har været ret stabil fra 1984

til 2014. De nyeste tal fra 2018 viste et fald blandt

de 11-årige drenge fra 45% i 2014 til 36% i 2018.

Spørgsmålet om selvvurderet helbred har været

næsten uændret siden 1984. I undersøgelserne i

1994 og 1998 var der kun tre svarkategorier, da den

fjerde svarkategori ‘Dårligt’ var udeladt, men det

er blevet vurderet, at ændringen i svarkategorier

ikke kan være den eneste grund til de observerede

mønstre i udviklingen (se

figur 3.2.2)

(25).

Selvvurderet helbred blev målt blandt 16-24-årige

i Den Nationale Sundhedsprofil i både 2005, 2010,

2013 og 2017 og kan derfor også bruges til at sige

noget om udvikling over tid i dette mål (50, 56-

58). Både spørgsmål og svarkategorier er blevet

ændret fra første til anden undersøgelse, og det

er derfor ikke muligt at sige noget om udviklingen

over tid blandt unge over 16 år fra 2005 til 2010.

Fra 2010 til 2013 var andelen af 16-24-årige, som

anså deres selvvurderede helbred for godt, vældig

godt eller fremragende, uændret: omkring 96% for

unge mænd og ca. 93% for unge kvinder (58). I

2017 rapporterede 94% af de unge mænd og 90%

af de unge kvinder at have et godt, vældig godt

eller fremragende selvvurderet helbred (50).

3.3

MÅL FOR FORSKELLIGE ASPEKTER

AF MENTAL SUNDHED

Dette afsnit præsenterer forskellige mål for såkaldt

positive aspekter af mental sundhed (self-effi-

cacy, selvværd, social kompetence, WHO-5 og

Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale

(WEMWBS), samt mål som tilstræber at afdække

mental sundhed med både styrker og udfordringer

(Social trivsel fra Den Nationale Trivselsmåling

samt Strengths and Difficullities Querstionnaire

(SDQ)). Afsnittet adskiller sig fra de andre afsnit

i kapitel 3-5 ved, at det i mindre grad præsenterer

udviklingen over tid. Det skyldes, at mange af

målene er forholdsvis nye i forbindelse med danske

befolkningsundersøgelser.

3.3.1

Sammenfatning

Forekomst:

De fleste børn og unge har et godt

selvværd, en høj grad af self-efficacy, gode sociale

kompetencer, god mental sundhed (målt med

WEMWBS) samt gode sociale styrkesider og få

problemer med jævnaldrende (målt med SDQ),

men en relativ stor gruppe af børn og unge

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

oplever ikke dette. Kun én dansk undersøgelse

har målt WHO-5 for rapportens aldersgruppe.

Her ligger de unge i 16-24-årsalderen lavere end

befolkningen som helhed.

Køn og alder:

Dren-

gene scorer højere end pigerne på de fleste mål

for mental sundhed.

Self-efficacy:

Nogle under-

søgelser finder, at flere drenge end piger oplever

høj self-efficacy. Samtlige undersøgelser finder,

at høj self-efficacy stiger med alderen.

Selvværd:

Flere drenge end piger oplever at have et godt

selvværd. Blandt pigerne falder andelen med godt

selvværd med alderen.

Social kompetence:

Der

er ikke et entydigt billede af kønsforskelle i social

kompetence. Høj social kompetence stiger med

alderen.

WHO-5:

Den eneste danske under-

søgelse af WHO-5 viser, at unge mænd har en

højere score end unge kvinder.

WEMWBS:

Der er

kønsforskelle, hvor drenge og unge mænd scorer

højere end piger og unge kvinder.

Social trivsel:

Der er en tendens til, at pigerne har en lidt lavere

score på den sociale trivsel end drengene

SDQ:

Der er en tendens til, at piger vurderer deres so-

ciale styrker højere end drenge, mens kønsforskel-

lene var mindre markante for scoren for problemer

med jævnaldrende.

Socioøkonomi:

Der ser ud

til at være en højere forekomst af højt selvværd,

høj self-efficacy og høj social trivsel blandt børn

og unge fra højere socioøkonomiske grupper end

blandt børn og unge fra lavere socioøkonomiske

grupper. Der kan ikke findes et tydeligt mønster

i fordelingen af indikatorer for mental sundhed

målt med den korte version af WEMWBS

(SWEMWBS) blandt 11-15-årige skoleelever.

Udvikling over tid:

Der er endnu kun ganske få

gentagne målinger af positive aspekter af mental

sundhed blandt børn og unge i Danmark, og der

kan derfor ikke konkluderes noget overordnet om

udviklingen over tid i disse mål, dog har SDQ-

scoren for henholdsvis sociale styrkesider og

problemer med jævnaldrende været ret konstant

fra 2014 til 2018 blandt begge køn.

3.3.2

Indledning

I en dansk sammenhæng er det relativt nyt at

inddrage mål for mental sundhed i repræsentative

befolkningsundersøgelser blandt børn og unge,

og der er derfor kun få undersøgelser, der kan sige

noget om forekomsten og fordelingen heraf. Af-

snittet adskiller sig fra de foregående afsnit ved, at

det samler viden om flere forskellige mål herunder:

selvværd, self-efficacy og social kompetence samt

sammenhængende spørgsmål (spørgsmålsbatte-

rier) fra Den Nationale Trivselsmåling (trivselsindi-

katorer), WEMWBS, WHO-5 og SDQ. Da flere

af disse mål for mental sundhed er relativt nye i en

dansk sammenhæng, kommer vi også kort ind på,

hvad målene indeholder, og hvordan de anvendes.

3.3.3

Forekomst, fordeling og udvikling over tid

Self-efficacy

Self-efficacy er et begreb, som stammer fra den

sociale kognitive teori udviklet af Bandura i 1995

(59). Mens Bandura refererede til self-efficacy i

forhold til noget specifikt, for eksempel akademisk

self-efficacy, introducerede Schwarzer begrebet

generel self-efficacy (60). Det dækker over

overbevisningen om, at man kan sætte sig et mål

og nå det. De danske undersøgelser bygger på

Schwarzers teoretiske tilgang til generel self-ef-

ficacy. Der findes ikke noget præcist dansk ord

for begrebet, men self-efficacy kan oversættes til

‘mestringsevne’ eller ‘tro på egen formåen’, hvilket

er væsentligt, særligt for funktionsdimensionen af

mental sundhed (61).

I den seneste Skolebørnsundersøgelse (se appen-

diks 1) fra 2018 har man forsøgt at få et indtryk

af elevernes generelle self-efficacy ved at stille

to spørgsmål: 1) ‘Hvor tit kan du finde en løsning

på problemer, bare du prøver hårdt nok?’ og 2)

‘Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?’ med

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.1

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som angiver at have høj self-efficacy (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (25).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

svarkategorierne: ‘Altid’, ‘For det meste’, ‘Nogle

gange’, ‘Sjældent’ og ‘Aldrig’ (25). Spørgsmålene er

udviklet i Danmark til skolebørn i alderen 11-15 år.

Høj self-efficacy defineres i rapporten for Skole-

børnsundersøgelsen 2018 ved positive svar (‘Altid’

eller ‘For det meste’) på begge spørgsmål.

figur 3.3.1

ses den procentdel af eleverne, der

rapporterede høj self-efficacy i Skolebørnsunder-

søgelsen 2018. Der var kønsforskelle i forekomsten

af høj self-efficacy blandt 13- og 15-årige, hvor flere

drenge end piger oplevede høj self-efficacy. Blandt

pigerne var andelen, der havde høj self-efficacy,

stort set den samme i alle tre aldersgrupper. I Sko-

lebørnsundersøgelsen 2018 var andelen af elever

med høj self-efficacy højere blandt elever fra høje

end fra lave socialgrupper (79% vs. 67%) (25). Der

var ikke tydelige forskelle i andelen af elever med

høj self-efficacy i Skolebørnsundersøgelsen i hen-

holdsvis 2014 og 2018. Den eneste tydelige forskel

var, at andelen af 11-årige piger med høj self-effi-

cacy var steget fra 65% i 2014 til 70% i 2018.

Elever i 4.-9- klasse i alle landets almindelige

folkeskoler er i Undervisningsministeriets Nationale

Trivselsmåling (se appendiks 1) fra 2017 blevet

spurgt om self-efficacy ud fra de samme spørgsmål

som i Skolebørnsundersøgelsen, hvilket beskrives

i en rapport fra Dansk Center for Undervisnings-

miljø (36). I denne rapport blev 16% af eleverne

kategoriseret med lav self-efficacy, dvs. de havde

ikke svaret positivt på nogen af de to spørgsmål;

29% havde middel og 56% havde høj self-efficacy,

dvs. de havde svaret positivt på henholdsvis ét

og to af spørgsmålene. Der var næsten samme

fordeling af lav, middel og høj self-efficacy blandt

drenge og piger. Der var aldersforskelle i self-effi-

cacy i Den Nationale Trivselsmåling: Andelen med

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ TABEL 3.3.1

Procentvis fordeling af svar på spørgsmålet ‘Hvor ofte kan du klare, det du sætter dig for?’ blandt gymnasie- og erhvervsskoleelever

opdelt på køn (%) (62).

GYMNASIER

ERHVERVSSKOLER

SVARMULIGHEDER

(LODRET)

DRENGE

(n=26.429)

PIGER

(n=41.295)

TOTALT

(n=67.724)

DRENGE

(n=3.301)

PIGER

(n=999)

TOTALT

(n=4.300)

ALDRIG

›

1,2

›

2,4

›

2,0

›

1,2

›

1,3

›

3,5

›

1,1

›

1,8

›

NÆSTEN ALDRIG

EN GANG IMELLEM

OFTE

MEGET OFTE

lav self-efficacy faldt fra 21% i fjerde klasse til 12%

i niende klasse, og andelen med høj self-efficacy

steg fra 43% i fjerde til 67% i niende klasse (36).

Undersøgelsen Børn og Unge i Danmark - Vel-

færd og trivsel 2018 (se appendiks 1) (24) brugte

de samme to spørgsmål for self-efficacy, som blev

anvendt i Skolebørnsundersøgelsen fra 2018. Et

stort flertal af undersøgelsens 11-19-årige rapporte-

rede høj self-efficacy (89%), som her blev defineret

ved at have svaret ‘meget tit’ eller ‘tit’ på begge

spørgsmål, mens 6% havde lav self-efficacy (ingen

positive svar på de to spørgsmål). Andelen med

høj self-efficacy steg med alderen, og der sås ikke

kønsforskelle i høj self-efficacy blandt 11-årige, men

blandt 15-19-årige var der flere drenge end piger,

der oplevede høj self-efficacy. I undersøgelsen sås

en høj forekomst af høj self-efficacy i alle soci-

oøkonomiske grupper, men forekomsten af høj

self-efficacy var højest blandt børn og unge fra

højere socialgrupper end blandt børn og unge fra

lavere socialgrupper (24).

Self-efficacy er også blevet målt blandt unge på

gymnasier og erhvervsskoler i Ungdomsprofilen

2014 (se appendiks 1) (31). Her blev der spurgt til

self-efficacy med et enkelt spørgsmål: ‘Hvor ofte

kan du klare, det du sætter dig for?’ med svarmu-

lighederne ‘meget ofte’, ‘ofte’, ‘en gang imellem’,

‘næsten aldrig’ og ‘aldrig’. Elever, der svarede

‘meget ofte’ eller ‘ofte’ på spørgsmålet om, hvor

ofte de kan klare ting, de sætter sig for, bliver

karakteriseret som gruppen med høj self-efficacy.

I Ungdomsprofilen 2014 var det 87% af dren-

gene og 80% af pigerne på gymnasierne, og på

erhvervsuddannelserne var det 83% af drengene

og 72% af pigerne, der havde høj self-efficacy (se

tabel 3.3.1).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.2

Andel af gymnasie- og erhvervsskoleelever med høj self-efficacy fordelt på køn og forældres uddannelsesniveau (%), Ungdomspro-

filen 2014 (62).

DRENGE

PIGER

GYMNASIER

ERHVERVSSKOLER

LAV

MIDDEL

HØJ

LAV

MIDDEL

HØJ

FORÆLDRES UDDANNELSESNIVEAU

Endelig er self-efficacy blevet målt i UNG19-un-

dersøgelsen blandt gymnasieelever (se appendiks

1). Her fandt man, at 85% af de unge mænd ofte

eller meget ofte følte, at de kunne klare det, de

satte sig for, mens det samme gjaldt for 78% af

de unge kvinder (28). Der var en større andel

blandt HF-elever (24% af unge mænd og 33%

af unge kvinder), der følte, at de aldrig eller kun

en gang imellem kunne klare det, de satte sig for,

end blandt elever fra STX (13% af unge mænd og

22% af unge kvinder), HHX (12% af unge mænd

og 20% af unge kvinder) og HTX (17% af unge

mænd og 22% af unge kvinder). UNG19 EUD-un-

dersøgelsen blandt erhvervsskoleelever viste også

kønsforskelle i målet for self-efficacy. Undersø-

gelsen fandt, at 86% af de unge mænd ofte eller

meget ofte følte, at de kunne klare det, de satte

sig for, mens det samme gjaldt for 78% af de unge

kvinder (29). Der var en større andel blandt de

unge kvinder (22%) end blandt de unge mænd

(15%), der følte, at de aldrig eller næsten aldrig

kunne klare det, de satte sig for.

figur 3.3.2

ses andelen af unge på gymnasier og

erhvervsuddannelser med høj self-efficacy i forhold

til forældrenes uddannelsesniveau fra Ungdoms-

profilen 2014. Oplysninger om forældrenes uddan-

nelsesniveau blev hentet fra registre og inddelt i

lav, middel og høj, hvor lav er grundskole, middel er

gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, og høj

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

er videregående uddannelser (62). Forekomsten af

høj self-efficacy var konsistent, men kun lidt større

blandt elever, hvis forældre har et højt uddannel-

sesniveau end blandt elever, hvis forældre har et

lavere uddannelsesniveau.

Selvværd

Selvværd er et menneskes vurdering af sit eget

værd (63). Det hører til den oplevelsesmæssige

dimension af mental sundhed (se kapitel 2). Et

godt selvværd er en betydningsfuld ressource for

et menneske, og selvværd kan have afgørende

betydning for en sund udvikling fra barn til voksen

(1). I Skolebørnsundersøgelsen (se appendiks 1)

måles selvværd med tre spørgsmål: 1) Jeg synes

‘

godt om mig selv’, 2) Jeg er god nok, som jeg er’,

‘

og 3) ‘Andre på min alder kan godt lide mig’ med

svarmulighederne: ‘Helt enig’, ‘Enig’, ‘Hverken

enig eller uenig’, ‘Uenig’ og ‘Helt uenig’ (25). Et

godt selvværd er defineret ved, at skolebørnene

svarer positivt (‘Helt enig’ eller ‘Enig’) på alle tre

spørgsmål.

Figur 3.3.3

viser andelen af elever i Skolebørnsun-

dersøgelsen fra 2018, der angav at have et godt

selvværd efter alder og køn. Der var flere drenge

end piger, der rapporterede at have et godt selv-

værd. Blandt pigerne faldt andelen med et godt

selvværd desuden med alderen, mens andelen

af drenge med godt selvværd var uændret med

alderen. Andelen af elever med godt selvværd var

større blandt elever fra høje end lave socialgrupper

(67% vs. 60%).

Selvværd blev også målt i Skolebørnsundersø-

gelsen i 2014, hvor andelen af elever med godt

→ FIGUR 3.3.3

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge med godt selvværd (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (25).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

selvværd var nogenlunde den samme. Den eneste

tydelige forskel mellem de to undersøgelser var, at

andelen af 11-årige drenge med godt selvværd var

faldet fra 80% i 2014 til 74% i 2018.

I Ungdomsprofilen 2014 (se appendiks 1) vur-

derede eleverne deres selvværd ud fra et enkelt

spørgsmål Jeg er god nok, som jeg er’ med

‘

svarmuligheder fra ‘helt enig’ til ‘helt uenig’ (31).

Blandt elever på gymnasier var der 65% af pigerne

og 83% af drengene, der mente, at de var gode

nok, som de var. På erhvervsuddannelserne gjaldt

det for 61% af pigerne og 82% af drengene. Blandt

gymnasieeleverne var 12% af pigerne og 5% af

drengene uenige eller helt uenige i udsagnet om,

at de er gode nok, som de er. De tilsvarende tal for

elever på erhvervsuddannelser var 15% for pigerne

og 5% for drengene.

I UNG19-undersøgelsen blandt gymnasieelever

(se appendiks 1) svarede eleverne også på, hvor

enige eller uenige de var i udsagnet Jeg er god

‘

nok, som jeg er’ (28). Blandt HF-elever angav 16%

unge kvinder og 12% unge mænd, at de var helt

uenige eller uenige i udsagnet. De tilsvarende

andele var 15% og 10% blandt HTX-elever, 11%

og 6% blandt STX-elever og 10% og 4% blandt

HHX-elever. Overordnet set mente 62% af de

unge kvinder, at de var gode nok, som de er, mens

dette gjaldt for 79% af de unge mænd. I UNG19

EUD-undersøgelsen blandt erhvervsskoleelever

(se appendiks 1) var 64% af de unge kvinder og

78% af de unge mænd enige i udsagnet om, at de

er gode nok, som de er (29).

Social kompetence

Børn og unges egen vurdering af social kompe-

tence er tæt knyttet til self-efficacy. Social kompe-

tence kan defineres som et individs kompetencer

i forhold til at fungere i samspillet med andre

mennesker og håndtere social kontakt (64). Social

kompetence er en vigtig side af et menneskes

funktion, og for børn og unge kan social kom-

petence have afgørende indflydelse på mentale

helbredsproblemer, dannelse og generel udvikling

(11, 65).

I Skolebørnsundersøgelsen (se appendiks 1) fra

2014 blev data om social kompetence indhentet

blandt elever i alderen 11, 13 og 15 år baseret på tre

spørgsmål: 1) Jeg prøver at forstå mine venner, når

‘

de er triste eller sure’, 2) Jeg er god til at arbejde

‘

sammen med andre i en gruppe’ og 3) Jeg siger

‘

min mening, når jeg synes, noget er uretfærdigt’

med svarmulighederne: ‘Næsten aldrig’, ‘Nogle

gange’, ‘Ofte’ og ‘Næsten altid’ (66). Spørgsmå-

lene om social kompetence er udviklet i Danmark

til skolebørn i alderen 11-15 år og har vist sig at

fungere tilfredsstillende, da skolebørnene forstår

dem og gerne vil svare på dem, og da indledende

valideringsarbejde viser, at de er pålidelige (65, 67).

I Skolebørnsundersøgelsen blev høj social kompe-

tence defineret ved, at eleverne svarede positivt

(‘Næsten altid’ eller ‘Ofte’) på alle tre spørgsmål.

Andelen af elever, som med denne definition

havde høj social kompetence, vises i

figur 3.3.4.

Blandt de 11-årige var der flere drenge end piger,

som havde høj social kompetence, mens der

blandt de 13- og 15-årige ikke var stor forskel

mellem de to køn. For både drenge og piger steg

andelen med høj social kompetence med alderen

(se

figur 3.3.4).

Elever i 4.-9- klasse i alle landets almindelige

folkeskoler er også i Undervisningsministeriets

Nationale Trivselsmåling fra 2017 (se appendiks

1) blevet spurgt om social kompetence ud fra

de samme spørgsmål som i Skolebørnsundersø-

gelsen (36). Dog anvendes andre svarkategorier,

nemlig ‘Aldrig’, ‘Sjældent’, ‘En gang imellem’, ‘Tit’

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.4

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, der angiver at have høj social kompetence (%), Skolebørnsundersøgelsen 2014 (66).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

og ‘Meget tit’ samt Jeg ønsker ikke at svare’. I en

‘

undersøgelse af social kompetence fra Dansk

Center for Undervisningsmiljø, der er baseret

på tal fra Undervisningsministeriets Nationale

Trivselsmåling fra 2017, blev der brugt en anden

kategorisering af graden af social kompetence end

i Skolebørnsundersøgelsen: her blev svarkategori-

erne ‘tit’ og ‘meget tit’ kategoriseret som positive,

og eleverne kunne svare positivt på nul, et, to eller

tre af spørgsmålene (værdierne 0, 1, 2 eller 3). Hvis

eleverne ikke havde svaret positivt på nogle af de

tre spørgsmål (værdi 0), blev de kategoriseret med

‘meget lav social kompetence’. Havde eleverne

svaret positivt på et, to eller tre af spørgsmålene,

havde de henholdsvis ‘lav’, ‘middel’ og ‘høj’ social

kompetence. I undersøgelsen havde 5% af ele-

verne med denne kategorisering fået betegnelsen

‘meget lav social kompetence’, 18% havde fået

betegnelsen ‘lav’ social kompetence, 38% havde

fået betegnelsen ‘middel’ og 39% ‘høj’ social kom-

petence. Der var flere piger end drenge med høj

social kompetence (42% vs. 37%), og der var flere

drenge end piger med ‘meget lav’ og ‘lav’ social

kompetence (27% vs. 19%). Andelen med ‘meget

lav’ og ‘lav’ social kompetence faldt med alderen,

fra 30% blandt elever i 4. klasse til 17% blandt elever

i 9. klasse. Tilsvarende steg andelen med ‘høj’ social

kompetence fra 31% i 4. klasse til 44% i 8. klasse

med et lille fald i 9. klasse til 40% (36).

WHO-5

WHO-5 er en skala med fem spørgsmål, som

er positive formuleringer af de spørgsmål, som

definerer kernesymptomerne på depression, og

derfor anvendes WHO-5 også som et screenings-

instrument for depression (68). WHO-5 dækker

primært den følelsesmæssige dimension af positiv

mental sundhed og måler ikke direkte dagligdags-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

funktionen (67). WHO-5 er udviklet og valideret

i en dansk sammenhæng og anvendes i både

danske og internationale studier (69). WHO-5 er

udviklet til voksne, men er blevet anvendt til børn

fra ni år (70). Pointtallet beregnes ved at summere

en samlet score, som ganges med fire, hvorved

der fås et tal mellem 0 og 100. Jo højere score, des

højere trivsel.

WHO-5 er medtaget i denne rapport ,fordi den

anbefales af Sundhedsstyrelsen som et centralt

mål for mental sundhed, og Sundhedsstyrelsen

angiver, at gennemsnittet for befolkningen som

helhed er en score på 68 (69).

I undersøgelsen Danskernes Trivsel 2016 (se

appendiks 1) har deltagerne svaret på WHO-5.

Til trods for at undersøgelsen kun har få deltagere

i alderen 16-24 år (n=299), har vi valgt at med-

tage den her, da det, så vidt vi ved, er den eneste

danske undersøgelse, der måler WHO-5 i denne

aldersgruppe. Gennemsnitsscoren for unge i al-

dersgruppen 16-24 år var lavere end i befolkningen

som helhed, nemlig 59 (71). Unge mænd havde en

score på 64, hvilket er højere end de unge kvinder,

der i gennemsnit scorede 55.

Warwick Edinburgh Mental Well-Being Scale

(WEMWBS)

Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale

(WEMWBS) en skala, der fokuserer på de positive

aspekter af mental sundhed (72). Udviklingen af

skalaen har været omfattende, og ambitionen er

at dække både den følelses- og funktionsmæssige

dimension af mental sundhed. Der findes to versi-

oner af WEMWBS-skalaen (73); den oprindelige

version, der består af 14 spørgsmål (WEMWBS)

og en forkortet version med syv af de 14 spørgsmål

(SWEMWBS – S for short), som er blevet udskilt

på baggrund af Rasch analyser på skotske data fra

779 voksne personer (74).

Skalaen er siden blevet ret udbredt og oversat til

en række sprog. Der foreligger en dansk oversæt-

telse af de 14 spørgsmål (67). Brugen af skalaen

er undersøgt blandt 3.508 unge og voksne over

16 år i Danmark med den konklusion, at begge

versioner (WEMWBS og SWEMWBS) er

velegnede til at måle positive aspekter af mental

sundhed i en dansk sammenhæng (75). Forskerne

bag den danske undersøgelse anbefaler brugen

af WEMWBS og SWEMWBS i epidemiologiske

studier samt i interventions- og evalueringsstu-

dier (75). Selvom skalaen ikke er udviklet til brug

blandt børn og unge, er validiteten af WEMWBS

undersøgt med psykometriske test og fokusgrup-

peinterviews blandt 1.650 engelske og skotske

teenagere. Undersøgelsen konkluderede, at ska-

laen var psykometrisk velfungerende samt forstået

og accepteret af unge (76). Forskerne bag den

danske Skolebørnsundersøgelse har oversat og

tilpasset den korte 7-items-version (SWEWMBS)

til brug blandt børn fra 13 år og opefter – den

tilpassede version kaldes HBSC-DK SWEMWBS

(66, 77, 78). Oprindeligt er skalaen udviklet til at

spørge til de forudgående to uger, men i Skole-

børnsundersøgelsen anvendes i stedet følgende

fem svarkategorier: ‘Altid’, ‘For det meste’, ‘Nogle

gange’, ‘Sjældent’ og ‘Aldrig’. Formuleringen af de

syv spørgsmål i HBSC-DK SWEMWBS fremgår

figur 3.3.5.

Præliminære valideringsanalyser

tyder på, at HBSC-DK SWEMWBS har gode

psykometriske egenskaber (78).

I Skolebørnsundersøgelsen (se appendiks 1) fra

2018 blev spørgsmålene i HBSC-DK SWEMWBS

stillet til elever i 7. og 9. klasse (se

figur 3.3.5).

Figur 3.3.5

viser, at der var et flertal af elever, som

benyttede de to positive svarkategorier (‘Altid’ og

‘For det meste’), og at der var få, der brugte de

negative svarkategorier (‘Sjældent’ og ‘Aldrig’).

Der var flere drenge end piger, der benyttede den

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.5

Procentvis fordeling af svar på de syv spørgsmål i HBSC-DK SWEMWBS blandt 13- og 15-årige drenge og piger (%), Skolebørnsun-

dersøgelsen 2018 (25).

DRENGE

PIGER

FØLER AT DET VIL GÅ GODT I FREMTIDEN

FØLER SIG NYTTIG

ALTID

FOR DET

MESTE

NOGLE

GANGE

SJÆLDENT

ALDRIG

ALTID

FOR DET

MESTE

NOGLE

GANGE

SJÆLDENT

ALDRIG

FØLER SIG AFSLAPPET

KLARER PROBLEMER GODT

ALTID

FOR DET

MESTE

NOGLE

GANGE

SJÆLDENT

ALDRIG

ALTID

FOR DET

MESTE

NOGLE

GANGE

SJÆLDENT

ALDRIG

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.5 (FORTSAT)

Procentvis fordeling af svar på de syv spørgsmål i HBSC-DK SWEMWBS blandt 13- og 15-årige drenge og piger (%), Skolebørnsun-

dersøgelsen 2018 (25).

DRENGE

PIGER

TÆNKER KLART

FØLER SIG TÆT PÅ ANDRE MENNESKER

ALTID

FOR DET

MESTE

NOGLE

GANGE

SJÆLDENT

ALDRIG

ALTID

FOR DET

MESTE

NOGLE

GANGE

SJÆLDENT

ALDRIG

HAR EGEN MENING OM TINGENE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

mest positive svarkategori, og der var færre drenge

end piger, der anvendte svarkategorierne ‘Nogle

gange’ og ‘Sjældent’. Samlet set gav drengene

således mere positive svar på spørgsmålene i

HBSC-DK SWEWMBS i Skolebørnsundersø-

gelsen fra 2018 (25).

Med udgangspunkt i Skolebørnsundersøgelsen

2018 er HBSC-DK SWEMWBS blevet inddelt i

kategorier (høj, middel og lav) i et nyt notat om

monitorering af børns mentale sundhed (78).

Svarene på SWEMWBS blev kodet fra et (Aldrig)

til fem (Altid) og lagt sammen til en sumscore,

som går fra syv til 35, hvorefter svarene på de syv

spørgsmål blev inddelt i tre grupper. Med ud-

gangspunkt i middelværdi og standardafvigelser

i Skolebørnsundersøgelsen 2018 blev følgende

inddeling benyttet: Lav: score 7-23, Middel: score

24-30, Høj: score 31-35 (78) for herefter at rappor-

tere andele af børn i hver kategori.

Figur 3.3.6

viser fordelingen af de tre HBSC-DK

SWEMWBS-grupper på køn og alder (13- og

15-årige). Der var forskelle mellem køn. Andelen

med en høj score på SWEWMBS var omkring

30% blandt drengene, mens den var 15% blandt de

13-årige piger og 11% blandt de 15-årige piger. Sam-

tidig lå kun 10-11% af drengene i den lave gruppe,

mens det gjaldt for omkring 20% af pigerne. Der var

ikke større forskelle mellem aldersgrupperne (78).

Når HBSC-DK SWEMWBS blev fordelt på fami-

liesocialgruppe (baseret på elevernes oplysninger

om forældrenes stilling inddelt i høj, mellem og lav

familiesocialgruppe), sås der ikke gradienter hen

over socialgrupperne i andelene, som scorede højt

→ FIGUR 3.3.6

HBSC-DK SWEMWBS blandt 13- og 15-årige drenge og piger (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (78).

HBSC DK SWEMWBS SCORE:

HØJ

MIDDEL

LAV

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.7

HBSC-DK SWEMWBS blandt drenge og piger (aldersstandardiseret) fordelt på familiesocialgruppe (%), Skolebørnsundersøgelsen

2018 (78)

HBSC DK SWEMWBS SCORE:

HØJ

MIDDEL

LAV

DRENGE

PIGER

HØJ

MELLEM

LAV

HØJ

MELLEM

LAV

FAMILIESOCIALGRUPPE

på SWEWMBS (se

figur 3.3.7)

(78). Derimod var

der kun 14% blandt pigerne i den høje familieso-

cialgruppe, der scorede lavt på SWEMWBS mod

godt 23% i de to andre socialgrupper.

HBSC-DK SWEMWBS har været med i to

runder af Skolebørnsundersøgelsen, nemlig i 2014

og 2018.

Figur 3.3.8

viser fordelingen af de tre

SWEMWBS-grupper på køn og alder (13- og

15-årige) i Skolebørnsundersøgelsen 2014 og 2018

(79). Der var nærmest ikke forskel mellem 2014 og

2018 for drengenes vedkommende. For pigerne

sås et mindre fald i andelen, som scorede højt og

en tilsvarende stigning i andelen, som scorede lavt

fra 2014 til 2018. Udviklingen over tid bør ses i et

længere tidsperspektiv end disse to målinger kan

give, og resultaterne fra de to stikprøver skal tolkes

med forsigtighed.

I Ungdomsprofilen 2014 (se appendiks 1) blev

gymnasieelever spurgt om de syv spørgsmål

i SWEMWBS. Spørgsmålsformuleringer og

fordelingen af svar på de syv spørgsmål kan ses

tabel 3.3.2.

Her fremgår, at de unge mænd og

kvinder i de fleste tilfælde svarede ‘Meget ofte’ og

‘Ofte’ til de syv spørgsmål. Generelt var de unge

mænd mere tilbøjelige til at svare positivt på de

syv spørgsmål end de unge kvinder. Eksempelvis

var der 19% af de unge mænd og 12% af de unge

kvinder, der svarede ‘Meget ofte’ på spørgsmålet

Jeg har følt mig optimistisk i forhold til fremtiden’.

‘

I Ungdomsprofilen 2014 blev der også beregnet

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.8

HBSC-DK SWEMWBS blandt 13- og 15-årige drenge og piger (%), Skolebørnsundersøgelsen 2014-2018 (79).

HBSC DK SWEMWBS SCORE:

HØJ

MIDDEL

LAV

DRENGE

PIGER

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

SKOLEBØRNSUNDERSØGELSEN

en gennemsnitsscore for de syv spørgsmål i SWE-

BWMS, som går fra syv til 35, hvor en højere score

er positivt (73). Gennemsnittet var 24,5 for unge

mænd og 22,8 for unge kvinder (62). Gennem-

snitsscoren for SWEMWBS var en smule højere

blandt unge kvinder og mænd med forældre med

højt uddannelsesniveau (unge mænd: 24,7 og

unge kvinder: 23,0) end blandt unge med forældre

med middel uddannelsesniveau (unge mænd: 24,3

og unge kvinder: 22,6) eller lavt uddannelsesniveau

(unge mænd: 23,7 og unge kvinder: 22,2).

Danskernes Trivsel 2016 er en spørgeskemaunder-

søgelse, som bl.a. havde til formål at afprøve

anerkendte mål for positive aspekter af mental

sundhed i en dansk kontekst, og her blev begge

versioner af skalaen (WEMWBS og SWEMWBS)

afprøvet (67) (se appendiks 1). Der blev udregnet

en score for både WEMWBS, som går fra 14

til 70, og for SWEWMBS, som går fra syv til 35

(73). For begge versioner af skalaen gælder, at

jo højere score des højere mental sundhed (75). I

Danskernes Trivsel 2016 var den gennemsnitlige

score 50,9 for WEMWBS og 23,3 for SWEWMBS

blandt 16-24-årige. De unge mænd scorede højere

(WEMWBS: 53,0 og SWEMWBS: 24,2) end de

unge kvinder (WEMWBS: 49,3 og SWEMWBS:

22,6) (71).

Social trivsel

Undervisningsministeriet har defineret ‘Social

trivsel’ ud fra 10 spørgsmål (se

tabel 3.1),

som

omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsfor-

hold til skolen, klassen og fællesskabet samt deres

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ TABEL 3.3.2

Procentvis fordeling af svar på de syv spørgsmål i SWEMWBS blandt unge mænd (n=26.326) og unge kvinder (n=41.564) i gymnasiet,

Ungdomsprofilen 2014 (62).

SVARKATEGORI (PROCENTVIS FORDELING AF SVARERNE VANDRET)

SPØRGSMÅL

KØN

ALDRIG

NÆSTEN

ALDRIG

EN GANG

IMELLEM

OFTE

MEGET

OFTE

JEG HAR FØLT MIG

OPTIMISTISK I FOR-

HOLD TIL FREMTIDEN

UNGE MÆND

UNGE KVINDER

›

JEG HAR FØLT MIG

NYTTIG

UNGE MÆND

UNGE KVINDER

JEG HAR FØLT MIG

AFSLAPPET

UNGE MÆND

UNGE KVINDER

JEG HAR KLARET

PROBLEMER GODT

UNGE MÆND

UNGE KVINDER

JEG HAR TÆNKT

KLART

UNGE MÆND

UNGE KVINDER

JEG HAR FØLT MIG

TÆT PÅ ANDRE

MENNESKER

UNGE MÆND

UNGE KVINDER

JEG HAR VÆRET I

STAND TIL AT DANNE

MIN EGEN MENING

OM TING

UNGE MÆND

UNGE KVINDER

oplevelse af tryghed og mobning (80). Dette er

en blandt fem skalaer fra Undervisningsministe-

riets Nationale Trivselsmåling blandt 4.-9.-klasses

folkeskoleelever, som består af 40 spørgsmål, der

danner baggrund for en overordnet trivselsindi-

kator, der betegnes ‘Generel trivsel’, samt fire spe-

cifikke trivselsindikatorer, der alle fremstilles som

et gennemsnit af barnets besvarelse med scorerne

1-5, hvor fem angiver den bedst mulig trivsel. De

fire specifikke trivselsindikatorer betegnes ‘Social

trivsel’, ‘Faglig trivsel’, ‘Støtte og inspiration’ samt

‘Ro og orden’. Undervisningsministeriet fremstiller

kun udviklingen i disse fem trivselsindikatorer på

gennemsnitsniveau (se

figur 3.3.9).

Som det

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

fremgår af

figur 3.3.9

har gennemsnittet for de

fem indikatorer været ret stabilt fra 2014 til 2019,

men lidt højere for den specifikke trivselsindikator

‘social trivsel’. I 2019 var der ikke stor forskel på

drenge og pigers trivsel; dog havde pigerne (score

= 4,0) en lidt lavere score på social trivsel end dren-

gene (score = 4,2) (se

figur 3.3.10).

Et gennemsnit på sammensatte scorer kan

imidlertid skjule væsentlige forskelle, og derfor

præsenterer vi i dette afsnit yderligere en række

mindre summariske analyser, som er mere veleg-

nede, hvis man er interesseret i at detektere sociale

og kønsforskelle samt udvikling over tid.

Vi fokuserer ligeledes alene på den specifikke

trivselsindikator social trivsel og spørgsmålene,

som indgår i denne indikator (se

tabel 3.1).

af spørgsmålene (‘Føler du dig ensom?’ og ‘Er

du blevet mobbet i dette skoleår?’) behandles

nærmere i kapitel 4. Som det fremgår af

tabel 3.1,

rummer de ti spørgsmål ret forskellige aspekter af

social trivsel. Social trivsel udtrykkes som en score

mellem 0 og 50, hvor 50 udtrykker højeste trivsel

på alle 10 parametre. Enkelte studier har set på

denne underscore og fundet et lavere niveau af

social trivsel blandt brudte familier (82).

figur 3.3.11

vises den gennemsnitlige udvikling i

social trivsel blandt de samme børn, men opdelt

efter den forælder, som har det højeste uddan-

nelsesniveau. Som det fremgår, angav elever med

forældre med kort uddannelse en lidt lavere social

trivsel, svarende til mellem 0,15-0,2 point, end

elever med forældre med lang uddannelse, og for-

skellen blev ikke mindre over de fire år, målingerne

blev foretaget. Fra 2014 til 2015 var der en tendens

til, at den generelle trivsel var let stigende, hvor-

efter den var let faldende frem til 2018; især blandt

børn med forældre med kort uddannelse (83).

→ FIGUR 3.3.9

Trivsel hos 4.-9.-klasses folkeskoleelever fordelt på fem forskellige indikatorer, Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmåling

2014-2019 (81).

GENEREL TRIVSEL

FAGLIG TRIVSEL

SOCIAL TRIVSEL

STØTTE OG INSPIRATION

RO OG ORDEN

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.10

Gennemsnitlige trivselsscorer for 4.-9. klasse fordelt på køn og indikator, Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmåling

2018/20919 (81).

DRENGE

PIGER

FAGLIG TRIVSEL

SOCIAL TRIVSEL

STØTTE OG INSPIRATION

RO OG ORDEN

GENEREL TRIVSEL

figur 3.3.12

vises samme udvikling baseret på

fordelingen af de faktiske besvarelser af de ti

spørgsmål i indikatoren for social trivsel. Langt

de fleste børn og unge, over 90%, scorede højt

på scoren for social trivsel, men der var tydeligvis

færre børn og unge med forældre med kortere

uddannelse, som scorede i den helt høje ende

(dvs. over 45); disse børn og unge scorede oftere

omkring 35. Af figuren er det ikke muligt at se,

om der var sociale forskelle blandt børn og unge,

som scorede i den lave ende af skalaen. I

figur

3.3.13

3.3.14

har vi derfor fokuseret på andelen

af børn og unge, der havde det laveste trivselsni-

veau og set på de sociale forskelle over tid og på

klassetrin. Vi har defineret børn og unge med ‘lav

social trivsel’ som dem, der på mere end halvdelen

af spørgsmålene i indikatoren svarede en af de to

laveste svarkategorier. Andelen, som havde en

lav score for social trivsel, var næsten konstant i

perioden fra skoleåret 2014/2015 til 2017/2018, men

det så ud til, at den sociale forskel var mindre i de

større klasser. Dette kunne optimistisk set tolkes

positivt i forhold til folkeskolens indsats for at

støtte de børn og unge, hvor uddannelsesniveauet

i hjemmet er lavest (se

figur 3.3.13

3.3.14).

Hvorvidt dette er en kvalificeret tolkning, vil imid-

lertid kræve analyser, som ligger uden for denne

rapports muligheder. Som nævnt ovenfor, og som

vist i

tabel 3.1,

bygger scoren for social trivsel

på et heterogent udvalg af spørgsmål på mange

niveauer, men som vægtes ens, hvilket typisk vil

gøre det vanskeligere at identificere væsentlige

ændringer over tid eller årsagsfaktorer.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.11

Fordeling af total score for social trivsel blandt 4.-9.-klasses folkeskoleelever fordelt på forældres uddannelsesniveau og skoleår. Under-

visningsministeriets Nationale Trivselsmåling 2015-18 (83).

LANG UDDANNELSE INKL. PH.D.

MELLEMLANG UDD. INKL. BACHELOR

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDD. EKSKL. ERHVERVSUDDANNELSE

GENNEMSNITLIG SCORE

SKOLEÅR

→ FIGUR 3.3.12

Fordeling af scoren baseret på besvarelser af spørgsmål under ‘social trivsel’ i forhold til forældrenes uddannelsesniveau, Undervis-

ningsministeriets Nationale Trivselsmåling 2014/2015-2017/2018 (83).

LANG UDDANNELSE INKL. PH.D.

MELLEMLANG UDD. INKL. BACHELOR

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDD. EKSKL. ERHVERVSUDDANNELSE

TOTAL SCORE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.13

Andel af 4.-9.-klasses elever, der scorer lavt på ‘social trivsel’, fordelt på skoleår og forældres uddannelsesniveau (%), Undervisningsmi-

nisteriets Nationale Trivselsmåling 2014/2015-2017/2018 (83). ningsministeriets Nationale Trivselsmåling 2014/2015-2017/2018 (83).

LANG UDDANNELSE INKL. PH.D.

MELLEMLANG UDD. INKL. BACHELOR

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDD. EKSKL. ERHVERVSUDDANNELSE

SKOLEÅR

→ FIGUR 3.3.14

Andel af 4.-9.-klasses elever, der socrer ‘lav social trivsel’, fordelt på klassetrin og forældres uddannelsesniveau (%), Undervisningsmini-

steriets Nationale Trivselsmåling 2014/2015-2017/2018 (83).

LANG UDDANNELSE INKL. PH.D.

MELLEMLANG UDD. INKL. BACHELOR

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDD. EKSKL. ERHVERVSUDDANNELSE

KLASSETRIN

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ)

Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) er

et spørgeskema, der primært har fokus på at afklare

mistrivsel, men som også belyser barnets sociale

styrker og funktion i dagligdagen. SDQ er interna-

tionalt set et af de mest anvendte spørgeskemaer

i den videnskabelige litteratur på området med

næsten 5.000 publikationer fra mere end 100 lande.

SDQ belyser børn og unges psykiske udfordringer

og styrker samt funktion i dagligdagen, dækker

aldersintervallet fra to til 17 år og adskiller sig fra de

fleste andre spørgeskemaer ved at kunne besvares

af både forældre, lærere/pædagoger og af barnet

selv fra 11-årsalderen og opefter. SDQ-symp-

tomdelen består af 25 spørgsmål (hvoraf ni er

formuleret positivt), som definerer fem områder:

følelsesmæssige symptomer, adfærdsproblemer,

hyperaktivitet, problemer med jævnaldrende og

sociale styrkesider. Hver af skalaerne består af fem

spørgsmål, som har tre svarmuligheder (‘Passer

ikke’, ‘Passer delvist’, ‘Passer godt’). Vi har i dette

afsnit, hvis fokus er positive mål for mental sundhed,

fokuseret på at beskrive udviklingen i to under-

scorer, som beskriver henholdsvis sociale styrkesider

og problemer med jævnaldrende. Begge scorer går

fra nul til ti, og en score på ti på sociale styrkesider

er positivt, mens en score på 10 på problemer med

jævnaldrende er den mest negative. Vi viser resul-

tater af udviklingen i nogle af de andre scorer i ka-

pitel 4 (belastning af symptomer på daglig funktion)

og kapitel 5 (adfærdsproblemer og hyperaktivitet).

Formålet med SDQ er at arbejde aktivt med børn

og unges mentale sundhed, og SDQ fungerer

mest effektivt, når man sammenligner svar på

samme spørgsmål på tværs af informanter og kan

kvalificere et tværsektorielt samarbejde (84). I

Danmark bliver SDQ i stigende grad også anvendt

ved evaluering af indsatser, som skal reducere

mental og social mistrivsel. Den danske version er

undersøgt i forhold til psykometriske egenskaber,

hvor den eksisterende faktorstruktur er blevet ud-

fordret (85, 86). Som det eneste redskab på dansk

er dets prædikative egenskab evalueret i forhold til

attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) og

den generelle identifikation af mentale helbreds-

problemer (87-89). Herudover er de foreløbige

erfaringer med at bruge redskabet i at kvalificere

arbejdet med at forebygge mistrivsel lovende og

har dannet grundlag for udformningen af danske

normer i forbindelse med brugen af SDQ (90).

SDQ er klinisk mest anvendeligt, når flere infor-

manter inddrages, og årlig gentagelse af SDQ-be-

svarelsen kombineret med en klinisk vurdering

anbefales (89).

BørnUngeLiv (91) indeholder en elektronisk

udgave af SDQ, som også kan anvendes af fagfolk

i forbindelse med deres arbejde med børn og unge.

SDQ som en integreret del af BørnUngeLiv har i

mange kommuner været omdrejningspunktet for

kommunernes arbejde med børn og unges mentale

sundhed i de forløbne år. SDQ udfyldes af en

forælder ved 0. klasse og af børnene/de unge selv

på de andre klassetrin.

I forhold til dette afsnits fokus har vi valgt primært

at illustrere hele fordelingen og at fokusere på

begge ender af fordelingen, som det fremgår af

figur 3.3.15-3.3.19,

der viser kønsforskelle og udvik-

lingen i de to udvalgte underscorer. Vi har ikke haft

mulighed for at analysere SDQ i forhold til sociale

forskelle. Når figurerne læses, er det vigtigt at

være opmærksom på, at en høj score (over tre) for

problemer i relationen til jævnaldrende betegner

vanskeligheder, mens scoren for sociale styrke-

sider vender modsat; her er en lav score (under 6)

betegnende for vanskeligheder. Figurerne illustrerer

data fra 2015 til 2018 på forskellige klassetrin i fem

deltagerkommuner fra BørnUngeliv.dk (n=3.542 i

2015/2016, n=7.098 i 2016/2017, n=6.970 i 207/2018

og n=7.104 i 2018/2019).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

figur 3.3.15

kan man se, at piger generelt

vurderer deres sociale styrkesider højere end

drenge; en forskel som i det sidste af de fire skoleår

tenderer til at blive mere udtalt i forhold til de lave

scorer, hvor færre piger scorer sig selv lavt.

Figur 3.3.16

viser, at andelen af børn med en

lav score for sociale styrkesider stiger fra 5. til 8.

klasse, mest for piger, men ligger konstant resten af

skoletiden.

Kønsforskellene i sociale styrkesider var mindre

markante end for scoren for problemer med

jævnaldrende, som det fremgår af

figur 3.3.17

figur 3.3.18 A

3.3.18 B

har udviklingen over

tid været ret konstant for begge køn. Desuden ses

figur 3.3.19,

at andelen af børn, der scorer højt for

problemer med jævnaldrende, falder ca. 5% fra 5.

til 8. klasse (92).

→ FIGUR 3.3.15

Fordelingen af scorer (fra nul til ti, hvor en score på ti er mest positiv) for selvrapporterede sociale styrkesider blandt 5., 8. og 9.-klasses

elever under ét, fordelt på køn, BørnUngeLiv 2015-2018 (92).

DRENGE

PIGER

SCORE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.16

Andelen af børn, der scorer lavt på scoren for sociale styrkesider, i 5., 8. og 9. klasse, fordelt på køn, BørnUngeLiv 2019 (92).

DRENGE

PIGER

KLASSETRIN

→ FIGUR 3.3.17

Fordelingen af scorer (fra nul til ti, hvor ti er den mest negative) for problemer i forhold til jævnaldrende blandt elever i 5., 8. og 9.

klasse samlet fordelt på køn, BørnUngeLiv 2015-2019 (92).

DRENGE

PIGER

SCORE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.18

Udvikling i andelen af elever i 5., 8. og 9. klasse samlet, der scorer henholdsvis lavt (under fire) (figur

3.3.18 A)

og højt (over tre) (figur

3.3.18 B)

for problemer i forhold til jævnaldrende, fordelt på køn (%). BørnUngeLiv 2015-2019 (92).

DRENGE

PIGER

FIGUR A

SKOLEÅR

DRENGE

PIGER

FIGUR B

SKOLEÅR

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

→ FIGUR 3.3.19

Andel af børn, der scorer højt på scoren for problemer med jævnaldrende, i 5., 8. og 9. klasse, fordelt på køn. BørnUngeLiv 2019 (92).

DRENGE

PIGER

KLASSETRIN

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

3.4

LITTERATUR

World Health Organization. Mental Health:

Action plan 2013-2020. Geneva. WHO 2013.

What_Works_in_Developing_Childrens_

Emotional_and_Social_Competence_and_

Wellbeing_publication.pdf

Cole DA, Martin JM, Powers B, Truglio R.

Modeling causal relations between academic

and social competence and depression: A

multitrait-multimethod longitudinal study of

children. J Abnorm Psychol 1996;105(2):258–

70.

10.

Hoyt LT, Chase-Lansdale PL, McDade TW,

Adam EK. Positive youth, healthy adults: does

positive well-being in adolescence predict

better perceived health and fewer risky health

behaviors in young adulthood? J Adolesc

Health 2012;50(1):66–73.

11.

Kirkwood TBJ, May C MI et al. Foresight

Mental Capital and Wellbeing Project. Mental

capital through life: Future challenges. London

2008.

12.

Stewart-Brown S. Promoting health in children

and young people: Identifying priorities. J R

Soc Promot Health 2005;125(2):61–2.

13.

Richards M, Huppert FA. Do positive children

become positive adults? Evidence from a

longitudinal birth cohort study. J Posit Psychol

2011;6(1):75–87.

14.

Vidal-Ribas P, Goodman R, Stringaris A.

Positive attributes in children and reduced risk

of future psychopathology. Br J Psychiatry

2015;206(1):17–25.

15.

Pavot W, Diener E. Review of the Satisfaction

With Life Scale. Psychol Assess 1993;5(2):164–

72.

Arango C, Díaz-Caneja CM, McGorry PD,

Rapoport J, Sommer IE, Vorstman JA, et al.

Preventive strategies for mental health. The

Lancet Psychiatry 2018;5:591–604.

Skogen JC, Smith ORF, Aarø LE, Siqveland

J, Øverland S. Barn og unges psykiske helse:

Forebyggende og helsefremmende folkehel-

setiltak. En kunnskapsoversikt. Oslo, Norway.

Folkehelseinstituttet 2018. p. 1–184

Viner RM, Ozer EM, Denny S, Marmot M,

Resnick M, Fatusi A, et al. Adolescence and

the social determinants of health. Lancet

2012;379(9826):1641–52.

Masten AS. Resilience from a developmental

systems perspective. World Psychiatry

2019;18(1):101–2.

van IJzendoorn MH, Dijkstra J, Bus AG.

Attachment, Intelligence, and Language: A

meta-analysis. Soc Dev 1995;4(2).

Durlak JA, Weissberg RP, Dymnicki AB, Taylor

RD, Schellinger KB. The Impact of Enhancing

Students’ Social and Emotional Learning: A

Meta-Analysis of School-Based Universal

Interventions. Child Dev 2011;82(1):405–32.

Weare K, Gray G. What Works in Developing

Children’s Emotional and Social Competence

and Wellbeing? London. Department for

Education and Skills 2003. Available from:

http://www.playfieldinstitute.co.uk/information/

pdfs/publications/Flourishing_Wellbeing/

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

16.

Hrafnkelsdottir SM, Brychta RJ, Rognvalds-

dottir V, Gestsdottir S, Chen KY, Johannsson

E, et al. Less screen time and more frequent

vigorous physical activity is associated with

lower risk of reporting negative mental health

symptoms among Icelandic adolescents. PLoS

One 2018;13(4).

17.

Lim MSC, Cappa C, Patton GC. Subjec-

tive well-being among young people in five

Eastern European countries. Glob Ment Heal

2017;4.

18.

Przybylski AK, Bowes L. Cyberbullying and

adolescent well-being in England: a populati-

on-based cross-sectional study. Lancet Child

Adolesc Heal 2017;1(1):19–26.

19.

Zubaida SD, Cantril H. The Pattern of Human

Concerns. Br J Sociol 1967;18:212.

20.

Bradshaw J, Hoelscher P, Richardson D. Com-

paring Child Well-Being in OECD Countries:

Concepts and Methods. Innocenti Work Pap

2006;1–5.

21.

Currie C, Zanotti C, Morgan A, Currie D, de

Looze M, Roberts C et al. Social determinants

of health and well-being among young people:

health behaviour in school-aged children

(HBSC) study : international report from the

2009/2010 survey. Geneva. World Health Or-

ganization, Regional Office for Europe 2012.

22.

Særkørsler fra Skolebørnsundersøgelsen 2018.

www.hbsc.dk.

23.

Bendtsen P, Mikkelsen SS, Tolstrup JS. Ung-

domsprofilen 2014. Sundhedsadfærd, helbred

og trivsel blandt elever på ungdomsuddan-

nelser. København 2015.

24.

Pisinger V, Thorsted A, Jezek A, Jørgensen

A, Christensen A, Thygesen L. UNG19 -

Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser

2019. København 2019.

25.

Ringgaard LW, Heinze C, Andersen NBS,

Hansen GIL, Hjort AV, Klinker CD. UNG19

- Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser

2019. 2020. Available from: www.sdcc.dk

26.

Rasmussen M, Kierkegaard L, Rosenwein SV,

Holstein BE, Damsgaard MT, Due P. Skole-

børnsundersøgelsen 2018. Helbred, trivsel og

sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige

skoleelever i Danmark. København. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univser-

sitet 2019.

27.

Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM,

Hestbæk A-D, Lausten M, Rayce SB. Børn

og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2018.

København. VIVE - Det nationale forsk-

nings- og analysecenter for Velfærd 2018.

p. 7-247. Available from: http://www.sfi.dk/

rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&New-

sId=4537&PID=9267

28.

Ravens-Sieberer U, Torsheim T, Hetland J,

Vollebergh W, Cavallo F, Jericek H, et al.

Subjective health, symptom load and quality

of life of children and adolescents in Europe.

Int J Public Health 2009;54.

29.

Levin KA, Torsheim T, Vollebergh W, Richter

M, Davies CA, Schnohr CW, et al. Nati-

onal Income and Income Inequality, Family

Affluence and Life Satisfaction Among 13 year

Old Boys and Girls: A Multilevel Study in 35

Countries. Soc Indic Res 2011;104(2):179–94.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

30.

Holstein BE, Trab Damsgaard M, Rich Madsen

K, Rasmussen M. Persistent social inequality

in low life satisfaction among adolescents in

Denmark 2002–2018. Child Youth Serv Rev

2020;116:105097.

31.

Eriksson C, Damsgaard M, Due P. Trends in

life satisfaction. Under review. Nordic Welfare

Research 2019.

32.

Holstein BE, Knoop HH, Laflor M, Viskum H.

Social kompetence og skoletrivsel: Analyser fra

Den Nationale Trivselsmåling 2020. Available

from: dcum.dk

33.

Idler EL, Benyamini Y. Self-Rated Health

and Mortality: A Review of Twenty-Seven

Community Studies. J Health Soc Behav

1997;38(1):21–37.

34.

DeSalvo KB, Bloser N, Reynolds K, He J,

Muntner P. Mortality prediction with a single

general self-rated health question: A me-

ta-analysis. J Gen Intern Med 2006;21(3):267–

75.

35.

Ganna A, Ingelsson E. 5 year mortality pre-

dictors in 498 103 UK Biobank participants: A

prospective population-based study. Lancet

2015;386(9993):533–40.

36.

Hetlevik Ø, Vie TL, Meland E, Breidablik HJ,

Jahanlu D. Adolescent self-rated health pre-

dicts general practice attendance in adulthood:

Results from the Young-HUNT1 survey. Scand

J Public Health 2019;47(1):37–44.

37.

Yeo SC, Jos AM, Erwin C, Lee SM, Lee XK,

Lo JC, et al. Associations of sleep duration on

school nights with self-rated health, over-

weight, and depression symptoms in adole-

scents: problems and possible solutions. Sleep

Med 2019;60:96–108.

38.

Marques A, Mota J, Gaspar T, de Matos MG.

Associations between self-reported fitness and

self-rated health, life-satisfaction and he-

alth-related quality of life among adolescents.

J Exerc Sci Fit 2017;15(1):8–11.

39.

Kjeldsen MMZ, Stapelfeldt CM, Lindholdt

L, Lund T, Labriola M. Reading and writing

difficulties and self-rated health among

Danish adolescents: Cross-sectional study

from the FOCA cohort. BMC Public Health

2019;19(1):1–9.

40.

Sokol R, Ennett S, Gottfredson N, Halpern C.

Variability in self-rated health trajectories from

adolescence to young adulthood by demo-

graphic factors. Prev Med 2017;49(4):73–6.

41.

Breidablik HJ, Meland E, Lydersen S. Self-

rated health during adolescence: Stability and

predictors of change (Young-HUNT study,

Norway). Eur J Public Health 2009;19(1):73–8.

42.

Vie TL, Hufthammer KO, Meland E, Breidablik

HJ. Self-rated health (SRH) in young people

and causes of death and mortality in young

adulthood. A prospective registry-based

Norwegian HUNT-study. SSM - Popul Heal

2019;7.

43.

Tissue T. Another look at self-rated health

among the elderly. J Gerontol 1972;27(1):91–4.

44.

Joffer J, Jerdén L, Öhman A, Flacking R.

Exploring self-rated health among adolescents:

A think-aloud study. BMC Public Health

2016;16(1):1–10.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

45.

Ottosen MH. 15-åriges hverdagsliv og udfor-

dringer. Rapport fra femte dataindsamling af

forløbsundersøgelsen af børn født i 1995. Kø-

benhavn. SFI - Det nationale forskningscenter

for velfærd 2012. p. 1–346.

46.

Jensen H, Davidsen M, Ekholm O, Chri-

stensen A. Danskernes Sundhed. Den Natio-

nale Sundhedsprofil 2017. København. Sund-

hedsstyrelsen 2018. p. 3–121. Available from:

https://www.sst.dk/~/media/EAB50E1A9D-

D84D1D822308CE397AD19D.ashx

47.

Thomsen J-P. Unge i Danmark - 18 år og på

vej til voksenlivet : årgang 95 - forløbsunder-

søgelsen af børn født i 1995. København. SFI

- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

2016. p. 1–279..

48.

Torsheim T, Currie C, Boyce W, Kalnins I,

Overpeck M, Haugland S. Material depri-

vation and self-rated health: A multilevel

study of adolescents from 22 European and

North American countries. Soc Sci Med

2004;59(1):1–12.

49.

Torsheim T, Nygren JM, Rasmussen M,

Arnarsson AM, Bendtsen P, Schnohr CW,

et al. Social inequalities in self-rated health:

A comparative cross-national study among

32,560 Nordic adolescents. Scand J Public

Health 2018;46(1):150–6.

50.

Holstein BE, Jørgensen SE, Due P, Damsgaard

MT, Rasmussen M. Short report: Persistent

social inequality in poor self-rated health

among adolescents in Denmark 1991–2014.

Eur J Public Health 2018;28(6):1114–6.

51.

Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed. Tal

fra Den Nationale Sundhedsprofil. danskernes-

sundhed.dk 2019.

52.

Christensen AI, Davidsen M, Kjøller M, Juel K.

Mental sundhed blandt voksne danskere: ana-

lyser baseret på Sundheds- og sygelighedsun-

dersøgelsen 2005. København. Sundhedssty-

relsen 2010.

53.

Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel

K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og

udviklingen siden 1987. København. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet 2012. p. 1-260.

54.

Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O,

Pedersen PV, Juel K, Statens Institut for Folke-

sundhed. Danskernes sundhed. Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. København. Sundheds-

styrelsen 2014. p. 1-125.

55.

Bandura A. Self-Efficacy in Changing Socie-

ties. Cambridge University Press 1995.

56.

Schwarzer R, Jerusalem M. General Self-Ef-

ficacy Scale (GSE). In: Measures in health

psychology: A user’s portfolio. Causal and

control beliefs. Gen self-efficacy scale, 1st ed, J

Weinman, S Wright, M Johnston. Nfer-Nelson

1995;35–7.

57.

Koushede V, Koushede V, Nielsen L. For

mental sundhed – et nyt perspektiv. Kø-

benhavn. Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet 2015. p. 189.

58.

Upublicerede dataudtræk fra Ungdomspro-

filen 2014, analyseret af Veronica Pisinger,

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet 2020.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

59.

Rosenberg M. Society and the Adolescent

Self-Image. Princeton: Princeton Legacy

Library; 1965.

60.

Elias M, Zins J, Weissberg R, Frey K, Green-

berg M, Haynes N, et al. Promoting Social and

Emotional Learning. Guidelines for Educators.

ASCD, Alexandria, VA 1997.

61.

Meilstrup C, Holstein BE, Nielsen L, Due P,

Koushede V. Self-efficacy and social com-

petence reduce socioeconomic inequality in

emotional symptoms among schoolchildren.

European Journal of Public Health. Oxford

University Press (OUP) 2019.

62.

Rasmussen M, Pedersen TP, Due P. Skole-

børnsundersøgelsen 2014. København. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet 2015.

63.

Nielsen L, Hinrichsen C, Santini ZI, Koushede

V. Måling af mental sundhed. En baggrunds-

rapport for spørgeskemaundersøgelsen

Danskernes Trivsel 2016. København. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet 2017. Available from: https://www.sdu.

dk/da/sif/rapporter/2017/maaling+af+men-

tal+sundhed

64.

Topp CW, Østergaard SD, Søndergaard S,

Bech P. The WHO-5 well-being index: A

systematic review of the literature. Psychother

Psychosom 2015.

65.

Sundhedsstyrelsen. Guide til trivselsindekset:

WHO-5. København. Sundhedsstyrelsen 2017.

66.

Socialstyrelsen. WHO-5. Vidensportalen på

det sociale område. Available from: https://vi-

densportal.dk/dokumentation/udsatte-voksne/

WHO-5

67.

Upublicerede dataudtræk fra Danskernes

Trivsel 2016, analyseret af Ziggi Ivan Santini,

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet 2019.

68.

Tennant R, Hiller L, Fishwick R, Platt S, Joseph

S, Weich S, et al. The Warwick-Edinburgh

mental well-being scale (WEMWBS): Devel-

opment and UK validation. Health Qual Life

Outcomes 2007;5(63):1–13.

69.

Stewart-Brown S. Warwick-Edinburgh Mental

Wellbeing Scale (WEMWBS). Warwick

Medical School 2020. Available from: https://

warwick.ac.uk/fac/sci/med/research/platform/

wemwbs/using/howto/

70.

Stewart-Brown S, Tennant A, Tennant R, Platt

S, Parkinson J, Weich S. Internal construct

validity of the Warwick-Edinburgh Mental

Well-being Scale (WEMWBS): a Rasch

analysis using data from the Scottish Health

Education Population Survey. Health Qual

Life Outcomes 2009;7(1):15. Available from:

https://doi.org/10.1186/1477-7525-7-15

71.

Koushede V, Lasgaard M, Hinrichsen C,

Meilstrup C, Nielsen L, Rayce SB, et al.

Measuring mental well-being in Denmark:

Validation of the original and short version

of the Warwick-Edinburgh mental well-being

scale (WEMWBS and SWEMWBS) and

cross-cultural comparison across four Euro-

pean settings. Psychiatry Res 2019;271:502–9.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

72.

Clarke A, Friede T, Putz R, Ashdown J, Martin

S, Blake A, et al. Warwick-Edinburgh Mental

Well-being Scale (WEMWBS): Validated

for teenage school students in England and

Scotland. A mixed methods assessment. BMC

Public Health 2011;11.

73.

Nelausen MK. Bidrag til udvikling af items

omhandlende positive dimensioner af psykisk

trivsel. Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet 2013.

74.

Damsgaard M, Madsen K. Monitorering af

børns mentale sundhed. HBSC studiets nye

indikatorer for positiv mental sundhed 2018

samt nordiske sammenligninger af indikatorer

for mental sundhed 2002-2018. Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2020.

75.

Upublicerede dataudtræk fra Skolebørn-

sundersøgelsen 2014 og 2018, analyseret af

Mogens Trab Damsgaard, Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet 2020.

76.

Undervisningsministeriet. Trivselsmålingen:

Information og vejledning til skolens ledelse og

pædagogiske personale. 2019. Available from:

emu.dk

77.

Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen

for IT og Læring. Trivslen hos elever i folke-

skolen 2018/2019. 2019.

78.

Laursen LL, Madsen KB, Obel C, Hohwu L.

Family dissolution and children’s social well-

being at school: a historic cohort study. BMC

Pediatr 2019;19(1):449.

79.

Upublicerede dataudtræk fra Styrelsen for It

og Læring, analyseret af Katrine Svendsen og

Carsten Obel, Forskningsenhed for Mental

Folkesundhed, Institut for Folkesundhed,

Aarhus Universitet 2020.

80.

Obel C, Arnfred J, Svendsen K, Breinholm

N, Langkilde L, Poulsen SH. Måling af mental

sundhed med spørgeskemaet SDQ: An-

vendelse af SDQ i Skolesundhed.dk 2016.

Available from: susa.au.dk

81.

Niclasen J, Teasdale TW, Andersen A-MN,

Skovgaard AM, Elberling H, Obel C. Psycho-

metric properties of the Danish Strength and

Difficulties Questionnaire: the SDQ assessed

for more than 70,000 raters in four different

cohorts. PLoS One 2012;7(2):e32025.

82.

Niclasen J, Skovgaard AM, Andersen A-MN,

Sømhovd MJ, Obel C. A confirmatory

approach to examining the factor structure of

the Strengths and Difficulties Questionnaire

(SDQ): a large scale cohort study. J Abnorm

Child Psychol 2013;41(3):355–65.

83.

Overgaard KR, Madsen KB, Oerbeck B,

Friis S, Obel C. The predictive validity of the

Strengths and Difficulties Questionnaire for

child attention-deficit/hyperactivity disorder.

Eur Child Adolesc Psychiatry 2019;28(5):625–

33.

84.

Wolf RT, Jeppesen P, Gyrd-Hansen D,

Oxholm AS. Evaluation of a screening

algorithm using the Strengths and Difficulties

Questionnaire to identify children with mental

health problems: A five-year register-based

follow-up on school performance and health-

care use. PLoS One 2019;14(10).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

3 MENTAL SUNDHED

85.

Nielsen LG, Rimvall MK, Clemmensen L,

Munkholm A, Elberling H, Olsen EM, et al.

The predictive validity of the Strengths and

Difficulties Questionnaire in preschool age to

identify mental disorders in preadolescence.

PLoS One 2019;14(6):e0217707.

86.

Arnfred J, Svendsen K, Rask C, Jeppesen P,

Fensbo L, Houmann T, et al. Danish norms for

the Strengths and Difficulties Questionnaire.

Dan Med J 2019;66(6).

87.

BørnUngeLiv. Hvad er BørnUngeLiv. Boer-

nungeliv.dk 2020. Available from: https://www.

boernungeliv.dk/Public/Om/HvadErBoer-

nUngeLiv.aspx

88.

Upublicerede dataudtræk fra BørnUngeLiv,

analyseret af Katrine Svendsen og Carsten

Obel, Forskningsenhed for Mental Folke-

sundhed, Institut for Folkesundhed, Aarhus

Universitet 2020.

MENTALE

HELBREDSPROBLEMER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

DETTE KAPITEL GENNEMGÅR EN RÆKKE ENKELT-

STÅENDE INDIKATORER FOR MENTALE HELBREDS-

PROBLEMER FORDELT PÅ FOREKOMST, FORDE-

LING OG UDVIKLING OVER TID.

Psykiske og fysiske symptomer er hyppigt

forekommende hos børn og unge. De mest

almindelige symptomer er uspecifikke og ofte

forbigående. Når symptomerne er tilbageven-

dende eller vedvarende, kan de være tegn på

mentale helbredsproblemer, der kan udvikle sig

til egentlig psykisk sygdom (se kapitel 2). Det kan

være selvrapporterede symptomer som at opleve

ensomhed, træthed, mavepine, hovedpine, at føle

sig stresset, ked af det eller nervøs. Påvirker de

barnet/den unge i en sådan grad, at hverdagen

ikke fungerer normalt, bør de tages alvorligt.

Grænsen for, hvornår der er tale om henholdsvis

mistrivsel og psykisk sygdom, er derfor glidende

og afhængig af en faglig vurdering og af, i hvilken

grad barnets daglige funktion er påvirket. Det er

en vurdering, der i praksis altid vil kræve grundige

undersøgelser, hvor relevante omsorgspersoner

og fagfolk inddrages. Som det fremgår i kapitel

2, kan mental sundhed forstås via sygdoms- og

sundhedsdimensioner, hvor den mentale tilstand

ligger på et spektrum fra normale reaktioner over

begyndende eller tilbagevendende symptomer til

egentlig psykisk sygdom.

Der kan for nogle børn/unge være en ophobning

af symptomer over tid, således at de børn/unge,

som oplever at være meget nervøse, siden oplever

andre fysiske og psykiske symptomer så som

hoved- og mavepine, søvnproblemer og tristhed,

og derefter oplever at være ensomme og alene og

stressede samt ender med at føle sig deprimerede

(1). Derfor kan det både i befolkningsundersø-

gelser og i det daglige arbejde med børn og unge

være relevant at følge udviklingen i flere former for

symptomer som indikator for mulig mistrivsel (1-4).

Kapitel 4 gennemgår en række enkeltstående indi-

katorer for mentale helbredsproblemer blandt børn/

unge: ensomhed (4.1), mobning (4.2), skolefravær

(4.3), uspecifikke fysiske symptomer (hovedpine og

mavepine) (4.4), forbrug af smertestillende medicin

(4.5), søvnproblemer (4.6), stress (4.7) og andre

psykiske symptomer (4.8). Metodiske overvejelser

i forhold til anvendelsen af disse selvrapporterede

mentale helbredsproblemer fremgår af rapportens

afsnit 1.6. I rapportens appendiks 1 kan der læses

mere om de forskellige danske undersøgelser, der

er anvendt til belysning af forekomst, fordeling og

udvikling over tid i de mentale helbredsproblemer,

der er gennemgået i dette kapitel. I selve kapitlet

er disse undersøgelser kun nævnt med navn og få

detaljer for at lette læsbarheden.

4.1

ENSOMHED

I dette afsnit beskrives børn og unges egne

rapporteringer af ensomhed. Afsnittet giver et

indblik i forekomsten af ensomhedsfølelsen samt

fordelingen i forhold til køn og alder, socioøkono-

miske forhold samt udviklingen over tid.

4.1.1

Sammenfatning

Ensomhed kan defineres som en subjektiv, ubeha-

gelig følelse, der opstår ved en iagttaget diskre-

100

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

pans mellem individets vurdering af egne sociale

relationer og individets ønsker til disse relationers

kvantitet og kvalitet. Ensomhed kan opstå mere

eller mindre kortvarigt ved særlige begivenheder

eller opleves som en varig følelse.

Forekomst:

5-12% af børn og unge i alderen 10-24 år føler sig

ensomme tit/ofte.

Køn og alder:

Forekomsten

er højere blandt piger/unge kvinder end blandt

drenge/unge mænd, uanset hvordan undersøgel-

serne har valgt at spørge til ensomheden. Nogle,

men ikke alle undersøgelser finder, at forekomsten

af ensomhed stiger med alderen blandt begge

køn.

Socioøkonomi:

Følelsen af ensomhed er

oftere forekommende blandt børn og unge i de

laveste socioøkonomiske grupper end i de højeste

socioøkonomiske grupper.

Udvikling over tid:

Samlet set er der en tendens til, at forekomsten af

ensomhed i mindre grad er steget over tid blandt

børn og unge, dog ikke blandt de yngre skolebørn.

4.1.2

Indledning

Nære og tilfredsstillende relationer og følelsen af

at høre til blandt andre er fundamentale for en god

mental sundhed, særligt gennem barndommen

og ungdomsårene, hvor de sociale relationer og

behovet for relationer ændres, men vægtes meget

højt (5-7). Mulighederne for at omgås mange

jævnaldrende er i dag udbredt i en grad, som langt

overgår tidligere generationers muligheder. For-

uden de relationer, som skabes i skolen, når barnet

går til fritidsaktiviteter, og i hjemmet, øger de

sociale medier mulighederne for at skabe og fast-

holde relationer. Alligevel peger flere både danske

og internationale undersøgelser på, at ensomhed

er et alvorligt problem blandt 10-24-årige børn

og unge, og at det netop er i denne livsfase, at

ensomheden er mest udtalt (8-10). Flere forskere

peger endvidere på, at det er særligt alvorligt at

føle sig ensom i denne livsfase (7).

Ensomhed kan defineres som en subjektiv, ubeha-

gelig følelse, der opstår ved en iagttaget diskre-

pans mellem individets vurdering af egne sociale

relationer og individets ønsker til disse relationers

kvantitet og kvalitet (11). Ensomhed er en følelse,

langt de fleste børn og unge på et tidspunkt vil

opleve, men på tværs af lande, køn og kulturer (12,

13) er ensomhed også identificeret som en væ-

sentlig mental sundhedsudfordring hos en mindre

gruppe børn og unge, hvor ensomheden kan blive

en fast og smertefuld del af hverdagen. Følelsen

af ensomhed kan altså opstå mere eller mindre

kortvarigt ved særlige begivenheder eller opleves

som langvarig (7, 12, 14). Denne skelnen mellem

kortvarig, momentvis ensomhed og langvarig en-

somhed er central, da unge, der oplever langvarig

ensomhed, er i højere risiko for at opleve trivsels-

og helbredsproblemer og have uhensigtsmæssig

risikoadfærd (15).

Der findes i litteraturen mange bud på definitioner

af ensomhed, som hviler på forskellige teoretiske

indgangsvinkler. Men på trods af forskellene, er

der enighed om at skelne mellem at være ensom

og alene (16). Der er børn og unge, som på trods

af at de er meget alene, ikke føler sig ensomme,

og andre børn og unge, der oplever en høj grad af

ensomhed, selvom de er omgivet af mennesker.

Trods denne skelnen er de to fænomener for-

bundet, og børn og unge, der er meget alene, vil

være i større risiko for at føle sig ensomme (17).

Qualter og kollegaer fulgte i et kohortestudie

syvårige børn til de var 17 år og karakteriserede

dem i fire grupper i relation til udviklingen af deres

ensomhed gennem tidsperioden (18). Forfatterne

fandt, at 22% af de børn, som følte sig meget en-

somme som syvårige, stadig var det som 17-årige.

Et tilsvarende longitudinelt studie, der fulgte børn

fra de var 12 til 18 år, viste, at ca. 14% af disse børn

og unge følte sig meget ensomme gennem hele

101

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

tidsperioden (19). Følelsen af ensomhed i barn-

dommen kan således fortsætte ind i ungdommen.

Et stigende antal internationale forløbsstudier, der

følger børn og unge over en længere tidsperiode,

har således vist, at længerevarende, intense følelser

af ensomhed øger risikoen for senere depressive

symptomer og diagnosticeret depression (18,

20, 21), dårligt selvvurderet helbred (18, 20, 21),

selvskadende adfærd og selvmordstanker (22, 23),

søvnproblemer (20, 24), somatiske symptomer

som fx hovedpine, mavesmerter og kvalme (25),

stigning i risikofaktorer, der er relateret til kardi-

ovaskulær sygdom (21, 26), samt forhøjet skole-

fravær og ringere karakterer i skolen (27, 28). En

del af disse sammenhænge er også blevet fundet i

danske undersøgelser. Fx har Ottosen og kollegaer

fundet, at der blandt de 11-19-årige ensomme børn

og unge er en langt højere andel, der ikke kan lide

skolen (30%) end blandt børn og unge, der ikke

føler sig ensomme (5%). Samtidigt fandt samme

undersøgelse, at børn og unge, der ofte eller meget

ofte føler sig ensomme, havde en markant større

risiko for at angive et dårligt selvvurderet helbred

og en lav livstilfredshed end de, der ikke føler sig

ensomme (29). At svær ensomhed går hånd i hånd

med mange andre symptomer på forringet mental

sundhed og mentale helbredsproblemer er også

blevet bekræftet i en anden dansk undersøgelse

blandt 16-24-årige af Lasgaard et al. (30).

Ensomhed måles på mange måder. I befolknings-

undersøgelser anvendes ofte enkeltspørgsmål om

ensomhed, hvor der spørges direkte til, om og

hvor ofte individet føler sig ensom. Hvor nogle

forskere hævder, at denne metode er den mest

korrekte til at få information om ensomhed (31),

hævder andre, at dette giver for simple svar på et

kompliceret fænomen (32). Inden for rammen af

denne rapport har vi valgt at fokusere på data om

børn og unges ensomhed, som er indsamlet ved

at spørge enten direkte til, om barnet/den unge

føler sig ensom, eller som anvender etablerede og

validerede mål for ensomhed, som fx the UCLA

Loneliness Scale eller den korte version af the

UCLA Loneliness Scale (Three-Item Loneliness

Scale, T-ILS) (33). Børn og unge blev spurgt, i

hvilken grad de har følt sig ensomme, men har dog

ikke haft denne definition at forholde sig til.

4.1.3

Forekomst

En række danske undersøgelser har spurgt ind til

forekomsten af ensomhed blandt børn og unge.

I Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmå-

ling (se appendiks 1) blev alle elever på landets

folkeskoler, herunder også specialskoler, spurgt,

hvor ofte de følte sig ensomme. De seneste tal fra

2018 viste, at ca. 5-7% af eleverne i 4.-9. klasse tit

eller meget tit følte sig ensomme (se

figur 4.1.1).

I Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 (se appendiks

1) følte 6% af de 11-, 13- og 15-årige skolebørn sig

ofte eller meget ofte ensomme (35).

Undersøgelsen Børn og unge i Danmark – Velfærd

og trivsel fra 2017 (se appendiks 1) blandt 3-19-

årige fra hele landet viste, at 3,5% af de 11-årige,

9% af de 15-årige og 11,5% af de 19-årige ofte eller

meget ofte følte sig ensomme (29).

I undersøgelsen UNG19 (se appendiks 1) var an-

delen af elever, der ofte eller meget ofte følte sig

ensomme, 6% blandt drenge og 11% blandt piger

(36). I UNG19 EUD-undersøgelsen blandt elever

på erhvervsuddannelser svarede i alt 10%, at de

ofte eller meget ofte følte sig ensomme (37).

I undersøgelsen Ensom i gymnasieskolen (se

appendiks 1) var andelen af ensomme unge på

de gymnasiale ungdomsuddannelser under-

søgt mere detaljeret blandt førsteårselever med

102

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.1.1

Andel af elever i 4.-9. klasse, der følte sig ensomme meget tit eller tit fordelt på klassetrin og skoleår (%). Undervisningsministeriets

Nationale Trivselsmåling 2014-2018 (34).

KLASSETRIN

udgangspunkt i tre forskellige målemetoder;

enkeltspørgsmål om selvoplevet ensomhed og to

ensomhedsskalaer (UCLA Loneliness Scale og

Social and Emotional Loneliness Scale for Adult

(SELSA-S)). I alt 5,5% angav, at de tit eller altid

følte sig ensomme (38).

Undersøgelsen Ensomhed blandt unge, som

omfattede 3.790 16-24-årige i Region Midtjylland,

fandt, at 12% af denne aldersgruppe oplevede

svær ensomhed (30). Undersøgelsen var baseret

på data fra Region Midtjyllands sundhedsprofil fra

2017 og anvendte T-ILS til at måle svær en-

somhed.

4.1.4

Alder og køn

I Undervisningsministeriets Nationale Trivsels-

måling fra 2018 følte en større andel af piger end

drenge sig ensomme (se

figur 4.1.2

4.1.3).

Igennem skoletiden udviklede forekomsten af

ensomhed sig lidt forskelligt mellem de to køn.

Hos pigerne var ca. 8% i 4. klasse tit eller meget tit

ensomme, og denne andel faldt en smule til 6% i

6. klasse og steg så igen frem mod slutningen af

skoletiden, hvor ca. 8% af pigerne i 9. klasse var

ensomme. For drengene skete der et fald fra 6%

i 4. klasse til 4% i 6. klasse, der tit eller meget tit

var ensomme. Fra 6. klasse og frem lå andelen af

ensomme drenge stort set stabilt på ca. 4% med

undtagelse af skoleåret 2017/2018, hvor andelen

var knap 6% i 9. klasse.

103

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.1.2

Andel af drenge i 4.-9. klasse, der følte sig ensomme meget tit eller tit fordelt på klassetrin og skoleår (%), Undervisningsministeriets

Nationale Trivselsmåling 2018 (34).

KLASSETRIN

→ FIGUR 4.1.3

Andel af piger i 4.-9. klasse, der følte sig ensomme meget tit eller tit fordelt på klassetrin og skoleårgang (%), Undervisningsministeriets

Nationale Trivselsmåling 2018 (34).

KLASSETRIN

104

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.1.4

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som ofte eller meget ofte følte sig ensomme (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

I Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 forekom

ensomhed ligeledes hyppigere hos piger end hos

drenge (se

figur 4.1.4).

Den største kønsforskel sås

her blandt de 13-årige, hvor 10% af pigerne følte

sig ensomme, mens dette gjaldt for 3% af dren-

gene (35).

I undersøgelsen Børn og unge i Danmark – Vel-

færd og trivsel fra 2017 steg forekomsten af

ensomhed med alderen således, at henholdsvis

3,5% af de 11-årige, 9% af de 15-årige og 11,5% af

de 19-årige rapporterede, at de ofte eller meget

ofte følte sig ensomme. Der var ingen kønsforskel

blandt de 11-årige, men blandt de to ældste alders-

grupper i undersøgelsen var der igen en højere

andel af ensomme piger/unge kvinder (11% blandt

de 15- årige og 14% blandt de 19-årige) end blandt

drenge/unge mænd (7% blandt de 15-årige og 9%

blandt de 19-årige) (29).

I Ungdomsprofilen 2014 var andelen, der ofte

følte sig ensomme, 9% blandt gymnasieelever og

8% blandt erhvervsskoler. Igen var kønsforskellen

udtalt med flere unge kvinder end unge mænd,

der følte sig ensomme. Blandt gymnasieeleverne

angav således 11% af de unge kvinder og 5,9% af

de unge mænd, at de følte sig ensomme, og for

erhvervsskoleleverne var billedet det samme (12%

af unge kvinder og 6,9% af unge mænd føler sig

ensomme) (n≈70.000) (39).

UNG19-undersøgelsen blandt gymnasieelever og

elever på erhvervsuddannelser viste også køns-

forskelle i ensomhed (36, 37). Eksempelvis var der

en større andel blandt kvindelige (12%) end blandt

mandlige elever (9%) på erhvervsuddannelserne,

som ofte eller meget ofte følte sig ensomme (37).

I undersøgelsen Ensom i gymnasieskolen, der

omfattede 1.009 førsteårselever, svarede 7% af de

unge kvinder og 4% af de unge mænd, at de tit

eller altid følte sig ensomme. Der var således også i

denne undersøgelse flere unge kvinder end mænd,

der følte sig ensomme. Til gengæld var der i un-

dersøgelsen ingen kønsforskelle i undergrupper af

såkaldt social ensomhed og emotionel ensomhed,

105

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

men drengene følte sig mere ensomme i relation

til kæresteforhold end pigerne (38). Emotionel

ensomhed er forbundet med mangel på nærhed

og intimitet, for eksempel savn af en kæreste, nær

ven eller en tæt forældrerelation, mens social en-

somhed er forbundet med manglende integration

og et svagt netværk, såsom savn af en kammerat-

skabsgruppe eller kollegaer.

Region Midtjyllands undersøgelse Ensomhed

blandt unge fandt i overensstemmelse med oven-

stående danske undersøgelser, at en større andel

af unge kvinder (15%) end unge mænd (10%) følte

sig svært ensomme (målt med T-ILS – en kort

version af UCLA-skalaen). Der var ingen forskel

i forekomsten af svær ensomhed mellem de to

aldersgrupper (16-19 år og 20-24 år) (30).

Som ovenstående danske undersøgelser indi-

kerer, stiger andelen, der føler sig ensomme, fra

barndommen til ungdommen, hvilket er helt i tråd

med den eksisterende internationale litteratur

om ensomhed (16). Ligeledes viser størstedelen

af ovenstående undersøgelser et andet generelt

mønster; nemlig at en større andel af piger/unge

kvinder end drenge/unge mænd ofte/meget

ofte føler sig ensomme. Den konsistente danske

kønsforskel er dog ikke et gennemgående fund

i den internationale litteratur, hvor resultater, der

måler kønsforskelle i ensomhed, er mere blandede

og indbyrdes modstridende (40, 41).

4.1.5

Socioøkonomi

De undersøgelser, som har studeret sammen-

hængen mellem socioøkonomiske vilkår og

ensomhed, har samstemmende fundet, at fore-

komsten af ensomhed er højest blandt børn og

unge fra lavere socioøkonomiske grupper (1, 30,

→ FIGUR 4.1.5

Andel af drenge i 4.-9. klasse, der følte sig ensomme meget tit eller tit fordelt på klassetrin og forældres uddannelsesniveau (%),

Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmåling 2018 (34).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

KLASSETRIN

106

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.1.6

Andel af piger i 4.-9. klasse, der følte sig ensomme meget tit eller tit fordelt på klassetrin og forældres uddannelsesniveau (%), Under-

visningsministeriets Nationale Trivselsmåling (34).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

KLASSETRIN

42, 43). Et studie har undersøgt udviklingen i den

sociale ulighed i ensomhed over tid med udgangs-

punkt i data fra Skolebørnsundersøgelsen i årene

1991-2014 (n = 19.096). Forskerne fandt, at der i alle

årene havde været social ulighed i ensomhed, men

at den sociale ulighed i ensomhed fald i perioden

1991-2014, hvilket skyldtes en stigende forekomst

af ensomhed blandt børn fra højere socialgrupper

(43). I Undervisningsministeriets Nationale Triv-

selsmåling fra 2018 sås tilsvarende, at følelsen af

ensomhed oftere forekom blandt unge i de laveste

socioøkonomiske grupper, men at den sociale

forskel blev lidt mindre i løbet af skoletiden både

blandt piger og drenge (se

figur 4.1.5

4.1.6).

4.1.6

Udvikling over tid

Skolebørnsundersøgelsen har fulgt udviklingen

i forekomsten af ensomhed blandt børn og

unge siden 1988 og fundet, at der har været en

del mindre udsving i forekomsten af ensomhed

mellem 1988 og 2018. Af

figur 4.1.7

ses, at med

undtagelse af nogle enkelte udsving, har forekom-

sten af ensomhed været ret stabil blandt drengene

og særligt blandt de 11-årige. For de 13- og 15-årige

piger er der over den samlede periode sket en

stigning, men i perioden fra 1998 til 2018 er andelen

stagneret blandt de 13- og 15-årige piger (35).

I Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmå-

ling, som måler på en langt kortere tidsperiode

end Skolebørnsundersøgelsen, var forekomsten

af elever, der følte sig ensomme, ret konstant fra

skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2017/2018. For

9.-klasserne var der dog en lille stigning på et par

procent fra 5% i 2014/2015 til 7% i 2017/2018 i an-

delen af elever, der angav, at de følte sig ensomme

tit eller meget tit (se

figur 4.1.1).

107

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.1.7

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som ofte føler sig ensomme (%), Skolebørnsundersøgelsen 1984-1998 og 2006-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

→ FIGUR 4.1.8

Andel af 11-, 15- og 19-årige, der føler sig ensomme (%), Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2009-2017 (29).

ÅRIGE

ÅRSTAL

108

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

Ligeledes fandt Programme for international

student assessment (PISA)-undersøgelsen blandt

15-16-årige danske skolebørn, at der i 2003 var

93,7%, som var uenige eller stærkt uenige i, at de

følte sig ensomme i skolen, mens denne andel var

faldet til 87,1% i 2015. Denne tendens var gældende

på tværs af de deltagende OECD-lande (44).

Også VIVE’s undersøgelse Børn og unge i Dan-

mark – Velfærd og trivsel har fulgt forekomsten af

ensomhed over tid, og her har andelen, der ofte

eller meget ofte føler sig ensom, været stigende

blandt de 15- og 19-årige siden 2009. I 2009

svarede eksempelvis 7% af de 19-årige, at de følte

sig ensomme, mens tallet var 12% i 2017. Blandt de

11-årige fandt undersøgelsen modsat et lille fald i

forekomsten (29) (se

figur 4.1.8).

4.2

MOBNING

I dette afsnit beskrives den selvrapporterede

forekomst af henholdsvis mobning i skolen (direkte

mobning) og indirekte digital mobning blandt

jævnaldrende samt fordelingen på køn og alder,

socioøkonomiske forhold og udviklingen over tid.

4.2.1

Sammenfatning

Mobning er, når en person gentagne gange og

over en vis tid bliver udsat for negative handlinger

fra én eller flere andre personer. Digital mobning

henviser til indirekte mobning, som foregår via

mobiltelefoner, computere eller andre elektroniske

enheder.

Forekomst:

3-6% af folkeskoleelever

angiver, at de inden for det seneste skoleår tit er

blevet mobbet, og 1-5% angiver, at de har mobbet

andre. 5-16% folkeskoleelever angiver, at de har

været udsat for mobning på internettet, og 4-15%

angiver, at de har mobbet andre på internettet. I

undersøgelser blandt unge, der er gået ud af fol-

keskolen, angiver op til 50%, at de på et eller andet

tidspunkt er blevet mobbet i løbet af deres sko-

letid. Variationsbredden i disse tal afspejler formo-

dentligt både forskelle i målemetode, definitioner

og populationer på tværs af undersøgelserne.

Køn

og alder:

Der er ikke store kønsforskelle i forekom-

sten af at være blevet mobbet, men flere drenge

end piger angiver at have mobbet andre. Enkelte

undersøgelser peger desuden på, at de yngste

elever angiver at være blevet mobbet mere end de

ældste elever. Angående mobning på internettet

peger to undersøgelser på, at flere piger end

drenge har været udsat for internetmobning.

So-

cioøkonomi:

Børn og unge med forældre i lavere

socialgrupper eller med kort uddannelse bliver i

højere grad udsat for både traditionel og digital

mobning end børn og unge med forældre i højere

socialgrupper og med højt uddannelsesniveau.

Udvikling over tid:

Der er over de seneste 20

år sket et tydeligt fald i andelen af børn og unge,

som er blevet mobbet. I 1998 var det omkring hver

tredje 11-årige skoleelev og hver femte 15-årige

skoleelev, som oplevede at blive mobbet, mens det

i 2018 var ca. hver tyvende skoleelev. I den seneste

periode fra 2014 til 2018 ses et fald i andelen af

11-årige drenge, som er blevet mobbet fra 11% til

5%, hvor de 13- og 15-årige lå stabilt på 4-5%. For

pigerne var der et fald fra 9% til 6% for de 11-årige,

og for de 13- og 15-årige lå det stabilt på 4%.

4.2.2

Indledning

Mobning kan defineres som: ‘Når en person

gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for

negative handlinger fra én eller flere personer’ (45,

46). Mobning kan være direkte og indirekte samt

verbal og fysisk, hvorfor mobning kan finde sted

både på traditionel vis i virkeligheden, fx på skolen,

samt på internettet via sociale medier i form af

digital mobning (47). Konsekvenserne er knyttet

til lavt selvværd, ensomhed og psykiske problemer

såsom depression og angst. Disse problematikker

109

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

synes at kunne følge individet fra barndommen til

voksenlivet. Eksempelvis viste et studie, at finske

mænd, der var blevet mobbet som 8-årige (n=

2.348), havde større risiko for at udvikle depres-

sion som 18-årige (48). Ligeledes fandt en anden

longitudinal undersøgelse fra Norge, at 12-16-årige,

som blev udsat for mobning, hyppigere havde

emotionelle problemer som 26-28-årige (49).

Undersøgelsen fra Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd (VIVE): Børn og

unge i Danmark – Velfærd og trivsel fra 2014 (se

appendiks 1), fandt, at børn og unge, der var blevet

mobbet, havde større sandsynlighed for at trives

dårligt end børn, der ikke var blevet mobbet (50).

Endvidere har adskillige tværsnitsundersøgelser

dokumenteret sammenhænge mellem udsættelse

for traditionel eller digital mobning og depressive

symptomer, sociale problemer, opmærksomheds-

problemer, aggressiv adfærd, mentale helbreds-

problemer som nervøsitet, tristhed, følelsen af at

være værdiløs samt generel negativ indflydelse på

mental sundhed (49, 51-54).

4.2.3

Forekomst

Direkte mobning i skolen

Forekomsten af mobning blandt skolebørn er

blevet undersøgt i fem større danske undersø-

gelser i nyere tid.

I Undervisningsministeriets Nationale Trivsels-

måling (se appendiks 1) blev eleverne spurgt om

mobning i to spørgsmål: ‘Er du blevet mobbet i

dette skoleår?’ og ‘Har du selv mobbet nogen i

skolen i dette skoleår?’ I skoleåret 2017/2018 op-

levede 3% af eleverne i 4.-9. klasse at være blevet

mobbet ‘tit’ eller ‘meget tit’. Yderligere angav lidt

over 1% af eleverne i 4.-9. klasse at have mobbet

andre i det pågældende skoleår (55).

I Skolebørnsundersøgelsen (se appendiks 1) blev

mobning i skolen opdelt i to kategorier; at være

offer for mobning og at deltage i mobning af

andre (35). Rapporten fra 2018 opsummerede, at

4-6%, afhængigt af køn og alder, oplevede at være

blevet mobbet mindst et par gange om måneden

(se

figur 4.2.4).

Samtidigt viste besvarelserne, at

1-5% af de 11-, 13- og 15-årige havde mobbet andre

mindst et par gange om måneden (35).

En undersøgelse fra Børnerådet i 2012/2013 blandt

børn og unge i Roskilde Kommune om folkeskole-

oplevelsers betydning for valg af ungdomsuddan-

nelse, viste, at unge, der ofte var blevet mobbet i

folkeskolen, i højere grad fortsatte deres skolegang

på produktionsskoler (24%) og erhvervsuddan-

nelser (18%) end på gymnasiale uddannelser (7%)

(n= 4.477) (56).

Undersøgelsen: Når det er svært at være ung i

DK - Unges trivsel og mistrivsel i tal (se appendiks

1) fandt, at halvdelen af de unge havde erfaringer

med at blive mobbet i løbet af deres skoletid. 32%

af de unge angav, at de af og til var blevet mobbet,

mens 18,8% svarede, at de ofte havde været udsat

for mobning under deres skoletid (57).

Digital mobning

Tre større danske undersøgelser har spurgt ind til

forekomsten af digital mobning blandt børn og

unge.

I Skolebørnsundersøgelsen var mobning på inter-

nettet opdelt i to kategorier; om de selv var blevet

mobbet på internettet, og om de havde mobbet

andre på internettet inden for de seneste par

måneder. Et eksempel på mobning på internettet

kunne være at få ubehagelige beskeder eller få delt

pinlige billeder på internettet uden tilladelse. Resul-

taterne fra den seneste undersøgelse fra 2018 viste,

at hver tiende 11-årige skoleelev og lidt mindre end

hver tiende 15-årige skoleelev var blevet mobbet

110

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

på internettet inden for de seneste par måneder.

4-11% af eleverne havde mobbet andre på inter-

nettet, og forekomsten var størst hos de 13- og

15-årige drenge, hvor hver tiende angav at have

mobbet andre inden for den seneste måned (35).

Ifølge panelundersøgelsen Børn og Unge i Dan-

mark – Velfærd og trivsel fra 2017 (se appendiks 1)

blandt 3-19-årige (n=7.697) oplevede henholdsvis

5% af de 11-årige og 13-14% af 15- og 19-årige at

være blevet mobbet på de sociale medier eller via

mobiltelefon mindst en gang (29).

Endelig har en undersøgelse blandt elever i 9.

klasse i Børnerådets Børne- ungepanel fra 2017

(n=1.390) vist, at 16% af unge i 9. klasse var blevet

mobbet på internettet inden for det seneste år.

Ydermere havde 15% mobbet andre på internettet

inden for det seneste år (58).

4.2.4

Alder og køn

Direkte mobning i skolen

Ifølge Undervisningsministeriets Nationale Triv-

selsmåling var der ikke nævneværdige forskelle

mellem drenge og piger, der oplevede at være

blevet mobbet tit eller meget tit i 2018 (se

figur

4.2.1).

Der var dog små forskelle for 9. klasserne,

hvor 3% af drengene og ca. 1,5% af pigerne angav,

at de var blevet mobbet tit eller meget tit. Der

var et fald i forekomsten af mobningen fra 4. til 9.

klasse fra omkring 5% til ca. 2%. For drengene sås

dog en lille stigning igen fra 8. til 9. klasse.

I forhold til udøvelse af mobning var der i Under-

visningsministeriets Nationale Trivselsmåling fra

2018 flere drenge end piger, der havde mobbet

andre inden for det seneste skoleår: Knap 2% for

drengene og 0,5% for pigerne (se

figur 4.2.2).

Der

var desuden en stigning i andelen, der udøvede

mobning blandt drengene fra 5. klasse til 9. klasse

fra lidt over 1% til 3,5% (se

figur 4.2.3).

→ FIGUR 4.2.1

Andel af elever i 4.-9. klasse, der tit eller meget tit er blevet mobbet fordelt på klassetrin og køn (%), Undervisningsministeriets Natio-

nale Trivselsmåling 2018 (34).

DRENGE

PIGER

KLASSETRIN

111

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.2.2

Andel af elever i 4-9.-klasse, der tit eller meget tit har mobbet andre fordelt på skoleår og køn (%), Undervisningsministeriets Nationale

Trivselsmåling 2018 (34).

DRENGE

PIGER

SKOLEÅR

Af den seneste Skolebørnsundersøgelse fra 2018

fremgik det, at 5% af 11-årige drenge, 4% af 13-

årige drenge og 5% af 15-årige drenge var blevet

mobbet mindst et par gange om måneden. Blandt

pigerne var det 6% af 11-årige, 6% af 13-årige og

4% af 15-årige, der var blevet mobbet mindst et

par gange om måneden (se

figur 4.2.4)

(35).

Skolebørnsundersøgelsen fandt dermed ligesom

Undervisningsministeriets Nationale trivselsmå-

ling ingen væsentlige kønsforskelle i andelen af

skoleelever, der oplever at blive mobbet. Yderli-

gere fremgår det af

figur 4.2.5,

at 3% af de 11- og

13-årige drenge og 5% af de 15-årige drenge havde

mobbet andre mindst et par gange om måneden.

For pigerne gjaldt dette for 1% i alle tre alders-

grupper. Dette viser, at flere drenge end piger har

deltaget i mobning af andre (35) (se

figur 4.2.2).

Forekomsten af mobning fordelt på alder er også

blevet undersøgt i undersøgelsen Børn og Unge i

Danmark – Velfærd og trivsel 2018 (se appendiks 1).

Her fandt man, at andelen, der havde oplevet mob-

ning i det sidste halvår af 2017, var markant større

i starten af skoletiden, altså som 7-årig (19%), end

blandt 11- og 15-årige (9-10%) (29) (se

figur 4.2.6).

Undersøgelsen: Når det er svært at være ung i DK

- Unges trivsel og mistrivsel i tal fandt, at lidt flere

unge kvinder (19,8%) end unge mænd (17,9%) ofte

var blevet mobbet. Samtidig angav lidt flere unge

kvinder (50,6%) end unge mænd (47,9%), at de

aldrig var blevet mobbet (57).

Digital mobning

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 havde lidt

flere piger end drenge oplevet at blive mobbet på

internettet inden for de seneste par måneder (35)

(se

figur 4.2.7).

Ydermere sås af Skolebørnsundersøgelsen fra

2018, at en større andel af drenge end piger angav

at have mobbet andre på internettet (se

figur

112

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.2.3

Andel af elever i 4.-9. klasse, der tit eller meget tit har mobbet andre fordelt på klassetrin og køn (%), Undervisningsministeriets Natio-

nale Trivselsmåling 2018 (34).

DRENGE

PIGER

KLASSETRIN

4.2.8).

Blandt drengene blev andelen større med

stigende alder, og det var således hver tiende 13-

og 15-årige dreng, som i 2018 havde mobbet andre

på internettet inden for de seneste par måneder

(se

figur 4.2.8)

(35).

Panelundersøgelsen Børn og Unge i Danmark

– Velfærd og trivsel 2018 fandt i lighed med Sko-

lebørnsundersøgelsen fra 2018, at digital mobning

hyppigere rammer pigerne end drengene. Blandt

hele gruppen af de 11-19-årige udtrykte dobbelt

så mange piger/unge kvinder (14%) som drenge/

unge mænd (7%), at de var blevet mobbet på de

sociale medier. Blandt 19-årige unge kvinder angav

21%, at de mindst én gang havde oplevet mobning

på de sociale medier mod 8% af 19-årige unge

mænd. Hos 15-årige var det 18% af pigerne og 8%

af drengene, der var blevet mobbet på de sociale

medier. Aldersmæssigt var der også en forskel,

og mobning på de sociale medier forekom mere

hyppigt hos de ældre unge. I alt 5% af de 11-årige,

13% af de 15-årige og 15% af de 19-årige angav, at

de havde oplevet at blive mobbet på de sociale

medier (29).

113

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.2.4

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som er blevet mobbet mindst et par gange om måneden (%), Skolebørnsundersøgelsen

2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

→ FIGUR 4.2.5

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som har mobbet andre mindst et par gange om måneden (%), Skolebørnsundersøgelsen

2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

114

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.2.6

Andel af 11- og 15-årige, som er blevet mobbet i det sidste halvår af 2017 (%), Børn og unge i Danmark -Velfærd og trivsel 2018 (29).

ÅRIGE

→ FIGUR 4.2.7

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som har oplevet at blive mobbet på internettet inden for de seneste par måneder (%),

Skolebørnsundersøgelsen 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

115

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.2.8

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, der havde mobbet andre på internettet inden for de seneste par måneder (%), Skole-

børnsundersøgelsen 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

→ FIGUR 4.2.9

Andel af 4.-9.-klasses elever, der tit eller meget tit har oplevet at blive mobbet fordelt på forældrenes uddannelsesniveau og klassetrin

(%), Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmåling 2018 (34).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

KLASSETRIN

116

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.2.5

Socioøkonomi

Direkte mobning i skolen

Af Undervisningsministeriets Nationale Trivsels-

måling fra 2018 fremgik det, at børn og unge

med højtuddannede forældre i mindre grad blev

mobbet end børn og unge med forældre med en

kortere uddannelse. Dette var mest tydeligt blandt

børn i 4.-5. klasse i folkeskolen. I udskolingen var

tendensen mindre tydelig (se

figur 4.2.9).

Børn

og unge med forældre med en kort uddannelse

udgjorde samtidigt en højere andel af de børn

og unge, der mobbede, end børn og unge med

forældre med en længerevarende uddannelse.

Af den seneste Skolebørnsundersøgelse fra 2018

fremgik det, at en større andel af børn og unge

med forældre i den lave socialgruppe (7%) blev

mobbet sammenlignet med børn og unge med

forældre i den høje socialgruppe (4%) (35) (se

figur 4.2.10).

I undersøgelsen Børn og Unge i Danmark –

Velfærd og trivsel 2018 fremgik også forskelle i

forældres uddannelse, beskæftigelse og mobning

blandt 3-15-årige. Undersøgelsen viste, at børn og

unge med forældre, som kun havde en grundsko-

leuddannelse, blev mobbet mere (22%) end de

børn og unge, hvis forældre havde en erhvervs-

faglig uddannelse (14%) eller en lang videregående

uddannelse (8%). Ligeledes sås, at børn og unge

med forældre, hvor kun den ene forælder var i

beskæftigelse (17%) eller, hvor ingen af forældrene

var i beskæftigelse (19%), blev mobbet mere

end de børn og unge, hvor begge forældre var i

beskæftigelse (10%) (29) (se

figur 4.2.11).

→ FIGUR 4.2.10

Andel af 11-15-årige folkeskoleelever, som er blevet mobbet mindst et par gange om måneden fordelt på familiens socialgruppe (%),

Skolebørnsundersøgelsen 2018 (35).

HØJ

MELLEM

LAV

FAMILIENS

SOCIALGRUPPE

117

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.2.11

Andel af 3-15-årige, der bliver mobbet opdelt efter forældres uddannelse og beskæftigelse (%), Børn og unge i Danmark – Velfærd og

trivsel 2018 (29).

FORÆLDRES UDDANNELSE

FORÆLDRES BESKÆFTIGELSE

ÈN

Digital mobning

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 var der

flere børn og unge med forældre i den lave social-

gruppe (12%) end i den høje socialgruppe (8%),

der blev mobbet digitalt inden for de seneste par

måneder (35) (se

figur 4.2.12).

I forhold til de børn og unge, som mobber andre

på internettet inden for de seneste par måneder,

var der i seneste Skolebørnsundersøgelse til gen-

gæld ingen sociale forskelle (35).

4.2.6

Udvikling over tid

Direkte mobning i skolen

Ifølge Undervisningsministeriets Nationale

Trivselsmåling har der været et lille fald i andelen

af børn og unge, der er blevet mobbet over de se-

neste fire skoleår; fra ca. 3,8% i skoleåret 2014/2015

til ca. 3% i skoleåret 2017/2018 (se

figur 4.2.13).

I samme periode var der ikke store forskelle i

andelen af børn og unge i 4.-9. klasse, der havde

mobbet andre (34).

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen er der fra 1998

og frem til i dag sket et tydeligt fald i andelen af

118

KÆ

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.2.12

Andel af 11-15-årige folkeskoleelever, som er blevet mobbet på internettet inden for de seneste par måneder, fordelt på familiens

socialgruppe (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (35).

HØJ

MELLEM

LAV

FAMILIENS

SOCIALGRUPPE

→ FIGUR 4.2.13

Andel af 4.-9.-klasses elever, der er blevet mobbet fordelt på skoleår (%), Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmåling

2014-2018 (34).

SKOLEÅR

119

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

11-15-årige skoleelever, som er blevet mobbet. Der

har især været et fald i andelen af 11-årige drenge,

som var blevet mobbet, fra 33% til 5% (35) (se

figur 4.2.14).

I Skolebørnsundersøgelsen blev der også fra 1998

til 2002 registreret et markant fald i andelen af

børn og unge, som havde mobbet andre (se

figur

4.2.14).

Som det fremgår, var det i 1990’erne næ-

sten hver anden af de 13- og 15-årige drenge, der

deltog i mobning, mens det i 2018 gjaldt for 1-5%.

Siden 2010 er udviklingen dog stagneret blandt de

15-årige drenge (se

figur 4.2.15)

(35).

Digital mobning

Der findes indtil videre ingen opgørelser af,

hvordan forekomsten af digital mobning har ud-

viklet sig over tid blandt danske børn og unge.

→ FIGUR 4.2.14

Andel af 11-, 13- og 15-årige folkeskoleelever, som er blevet mobbet mindst et par gange om måneden (%) fordelt på køn og årstal,

Skolebørnsundersøgelsen 1984 til 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

120

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.2.15

Andel af 11-, 13- og 15-årige folkeskoleelever, som har mobbet andre mindst et par gange om måneden (%) fordelt på køn og årstal,

Skolebørnsundersøgelsen 1984-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

4.3

SKOLEFRAVÆR

Dette afsnit omhandler udbredelsen i skolefravær

fordelt på køn og alder, socioøkonomiske forhold

samt udviklingen over tid.

4.3.1

Sammenfatning

Skolefravær henviser til det, at et barn ikke møder

frem til skole og deltager i undervisningen. Et højt

fravær kan være bekymrende, da det kan skyldes

trivselsproblemer eller være med til at skabe

dem.

Forekomst:

Skolefraværet ligger samlet for

folkeskoleelever på 5,8% (3% grundet sygdom,

1,8% grundet ekstraordinær frihed og 1% grundet

ulovligt fravær). Det gennemsnitlige skolefravær

dækker over en stor spredning, således at 25,6% af

eleverne med fravær har et lavt fravær på under

2%, men ca. 14,2% af eleverne har et fravær på

mere end 10%. Det er op til de enkelte skoler at

definere disse fraværskategorier nærmere, og

der er store lokale variationer i, hvordan fraværet

registreres og kategoriseres.

Køn og alder:

Fra-

været øges med stigende alder, mens der ikke ses

kønsforskelle af betydning.

Socioøkonomi:

Der er

sammenhæng mellem forældrenes uddannelses-

niveau og fraværet, således at fraværet er lavere

jo højere uddannelsesniveauet er hos forældrene.

Udvikling over tid:

Fraværsprocenten har ligget

stabilt gennem de seneste fem år for ulovligt

fravær og sygefravær. I perioden 2011-2015 sås et

mindre fald i fraværsprocenten svarende til 1-2%.

4.3.2

Indledning

Fravær i folkeskolen har betydning for, hvor meget

børn og unge lærer, og om de får en ungdomsud-

dannelse. Analyser fra Undervisningsministeriet

121

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

viser, at jo mere fravær eleven har, jo lavere er

elevens karaktergennemsnit (59). Blandt de elever,

der forlod folkeskolen i skoleåret 2011/2012, fik

elever med under 2% fravær i 9. klasse 7,3 i gen-

nemsnit ved de bundne prøver, mens elever med

10% eller mere fravær fik en gennemsnitskarakter

på 4,8. Fraværet hænger også sammen med, om

eleven starter på en ungdomsuddannelse, og om

eleven dropper ud af denne. 90-97% af de elever,

der havde mindre end 10% fravær i 9. klasse i

2011/2012, startede på en ungdomsuddannelse,

mens det kun var tilfældet for 69% af de elever,

der havde mere end 10% fravær. Og blandt elever

med mere end 10% fravær i 9. klasse, som alligevel

startede på en ungdomsuddannelse, droppede

16% ud af ungdomsuddannelsen inden for det

første år. Det tilsvarende tal for elever med mindre

end 10% fravær i 9. klasse lå på 4-7%. En anden

analyse fra 2016 af sammenhængen mellem fravær

og målingen af trivsel i Undervisningsministeriets

Nationale Trivselsmåling i folkeskolen viste, at jo la-

vere faglig og social trivsel eleverne angav at have,

jo mere fravær havde de (60). International forsk-

ning viser, at skolefravær er en risikofaktor i forhold

til øget frafald senere i uddannelsessystemet, som

igen er en risikofaktor for sociale, økonomiske og

psykiatriske problematikker i voksenlivet (61).

Skolefravær kan opdeles i to kategorier; lovligt

fravær (sygefravær og fravær med skolelederens

tilladelse (ekstraordinær frihed)) og ulovligt fravær.

Ifølge Bekendtgørelse om elevers fravær fra

undervisningen i folkeskolen (62), som for nylig er

blevet revideret, skal skolelederen sikre, at elevers

fravær registreres dagligt ved skoledagens begyn-

delse. Som noget nyt skal fraværet for elever i 7.-10.

klasse desuden registreres dagligt ved skoledagens

afslutning. Den enkelte elevs fravær skal registreres

elektronisk, og fraværsregistreringerne skal være

tilgængelige for kommunalbestyrelsen. Der skal

angives én af følgende tre grunde til fraværet:

fravær grundet sygdom, funktionsnedsættelse

eller lignende, dvs. når en elev på grund af smit-

tefare eller af hensyn til elevens sundhed eller

velfærd ikke kan møde frem til undervisningen,

fravær i form af ekstraordinær frihed (fravær

med skolelederens tilladelse på grund af rejser

og lignende) og

ulovligt fravær (fravær uden skolelederens

tilladelse).

Det er op til de enkelte skoler at definere disse

fraværskategorier nærmere, og der er store lokale

variationer i, hvordan fraværet registreres og

kategoriseres. Om fravær registreres som syge-

fravær, bestemmes hovedsageligt af, om foræl-

drene har sygemeldt barnet. En sygemelding kan

imidlertid dække over mange andre forhold end

egentlig sygdom, som fx angst- eller stressrelateret

hovedpine eller mavepine, at barnet eller den unge

af forskellige grunde modsætter sig at komme i

skole, eller at der er forhold på skolen, som gør,

at barnet eller den unge ikke trives og derfor ikke

kommer afsted. Fravær registreres som ulovligt,

hvis forældrene ikke har meldt barnet eller den

unge fraværende på grund af sygdom eller fået

skolelederens tilladelse til fraværet. En manglende

sygemelding kan således skyldes en forglemmelse

fra forældrenes side. Hvis forældrenes sygemel-

ding af barnet er forsinket, og fraværet allerede er

registreret som ulovligt, kan der blive tale om, at

fraværet skal omregistreres, hvilket muligvis ikke

sker. De nye regler for bortfald af børnechecken,

hvis børn har mere end 15% ulovligt fravær i et

kvartal, vil muligvis også have indflydelse på,

hvorledes fraværet registreres, da typen af registre-

ring har alvorlige konsekvenser for forældrene og

dermed for samarbejdsrelationen til skolen.

Hvilke typer fravær, der registreres som lovligt

fravær, varierer meget fra skole til skole. På nogle

skoler er det sædvane at tillade fravær, for ek-

122

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

sempel ved skiferier i skoletiden, mens andre skoler

ikke tillader denne type fravær. Det varierer også, i

hvilken udstrækning og på hvilken måde fraværet

bliver registreret. Det er et krav, at skolerne dagligt

registrerer fravær elektronisk, mens det vedtages

lokalt, hvornår registreringen skal finde sted, her-

under om der registreres på dags- eller timebasis.

En undersøgelse fra 2018 bekræfter, at der både

på tværs af kommuner og skoler er stor forskel på,

hvordan lovligt og ulovligt fravær defineres, og at

alt fravær ikke nødvendigvis registreres (63).

I dette afsnit har vi valgt at fokusere på registre-

ringer af ulovligt fravær og sygefravær, da begge

er forbundet med forskellige mål for mentale hel-

bredsproblemer. Børn og unge med fravær med

skolelederens tilladelse ligner børn og unge uden

eller med meget lidt fravær.

4.3.3

Forekomst

I skoleåret 2018/2019 lå det samlede fravær for

folkeskolens elever på 5,8% ifølge Undervisnings-

ministeriets statistik om elevfravær i Folkeskolen.

Det svarer til ca. én dag om måneden eller 11,5

dages fravær i løbet af skoleåret. Det gennem-

snitlige skolefravær dækker over en stor spredning

mellem eleverne. Således havde 25,6% af eleverne

et lavt fravær på 0-2% i 2018/2019, mens 14,2% af

eleverne havde et fravær på mere end 10%. For

elever på specialskoler var det gennemsnitlige

fravær noget højere, nemlig 8,9%, svarende til ca.

18 fraværsdage i løbet af et skoleår (64). Fordelt

på fraværskategorier udgjorde sygefraværet 3,1%,

lovligt fravær 1,8% og ulovligt fravær 1%.

4.3.4

Alder og køn

Fraværet er jævnt stigende med stigende alder.

Således har elever i indskolingen 5,1% fravær, på

mellemtrinet 5,8%, i udskolingen 6,8% og i 10.

klasse 7,8% fravær. Stigningen skyldes i høj grad,

at ældre børn har mere ulovligt fravær, fra 0,5% i

indskolingen til 2,5% i 10. klasse. Drenge og piger

har i gennemsnit lige meget fravær.

4.3.5

Socioøkonomi

En sammenholdning af data fra fraværsregisteret

med data om forældres højeste uddannelsesniveau

har vist, at forældres uddannelsesniveau har stor

betydning for forekomsten af ulovligt fravær og sy-

gefravær blandt børn og unge. Således havde børn

og unge med forældre med lang videregående

uddannelse og mellemlang uddannelse i 2019

samlet henholdsvis 4% og 6% ulovligt fravær og sy-

gefravær, mens børn og unge med forældre med

kort uddannelse og erhvervsuddannelse havde

henholdsvis 9% og 12%. Denne tendens fremgår

tydeligt fra 2011 til 2019 (se

figur 4.3.1).

figur

4.3.2

ses det desuden, at forekomsten af ulovligt

fravær og sygefravær samlet blandt 0.-9.-klasses

elever i 2019 steg med stigende alder for alle fire

kategorier af forældres uddannelsesniveau, men

igen var fraværet højest i den laveste uddannelses-

kategori på alle klassetrin (34).

4.3.6

Udvikling over tid

Ifølge analyser af skoleelevers fravær og forældres

uddannelse har forekomsten af ulovligt fravær og

sygefravær været nogenlunde stabil i perioden

2015-2018 uanset forældrenes uddannelse. I

perioden 2011-2014 sås et mindre fald for alle fire

uddannelseskategorier blandt forældrene (se

figur

4.3.1).

Eksempelvis havde børn og unge med for-

ældre med en lang videregående uddannelse en

fraværsprocent på ca. 5% i 2011, mens den i 2019

var ca. 4%. Samme tendens sås for mellemlang ud-

dannelse, erhvervsuddannelse og kort uddannelse,

som henholdsvis havde et procentdelsfald fra ca.

7% til 6%, 11% til 9% og 14% til 12% (se

figur 4.3.1).

123

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.3.1

Andel med ulovligt fravær og sygefravær samlet fordelt på skoleår og højest uddannede forældres uddannelsesniveau (%), Fraværsre-

gisteret 2011-2019 (34).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

ÅR

→ FIGUR 4.3.2

Andel med ulovligt fravær og sygefravær samlet fordelt på 0.-9. klassetrin og højest uddannede forældres uddannelsesniveau (%),

Fraværsregisteret 2011-2019 (34).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

KLASSETRIN

124

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.4

USPECIFIKKE FYSISKE SYMPTO-

MER (MAVEPINE OG HOVEDPINE)

Dette afsnit beskriver forekomsten af uspecifikke

fysiske symptomer som mavepine og hovedpine

hos børn og unge. Afsnittet omfatter børn og

unges selvrapportering af mavepine og hovedpine

fordelt på køn og alder, socioøkonomiske forhold

samt udviklingen over tid.

4.4.1

Sammenfatning

Uspecifikke fysiske symptomer henviser til fysiske

symptomer, som ikke kan forklares ved en veldefi-

neret fysisk sygdom. I dette afsnit sætter vi fokus på

to sådanne symptomer: mavepine og hovedpine.

Forekomst:

Der er stor forskel på forekomsten

af mavepine og hovedpine hos børn og unge i de

forskellige undersøgelser, og der kan derfor ikke

konkluderes noget samlet om forekomsten af disse

to symptomer. Den nyeste undersøgelse blandt fol-

keskoleelever viser fx, at ca. 8% har mavepine og ca.

17% har hovedpine tit eller meget tid. Blandt elever

på ungdomsuddannelser har man senest fundet, at

afhængigt af køn og uddannelsesretning har 1-5%

næsten dagligt mavepine og 2-14% har næsten

dagligt hovedpine.

Køn og alder:

Forekomsten af

hovedpine er næsten dobbelt så høj hos pigerne

som hos drengene i alle undersøgelser og lidt hø-

jere blandt de ældste aldersgrupper. Forekomsten

af mavepine er også næsten dobbelt så udbredt

blandt piger som blandt drenge, men her er der

er ingen tydelige aldersforskelle.

Socioøkonomi:

Både mavepine og hovedpine er hyppigere hos

børn og unge med forældre, som har kort uddan-

nelse og er fra lavere socialgrupper end blandt børn

og unge med forældre, der har en lang uddannelse

og høj socialgruppe.

Udvikling over tid:

Siden

1980’erne har forekomsten af mavepine ligget ret

stabilt med undtagelse af enkelte udsving, dog

med en stigning blandt 15-årige piger siden 2010.

Forekomsten af hovedpine har ligeledes, trods visse

udsving, ligget ret stabilt siden 1980’erne, dog med

en stigning blandt pigerne siden 2010.

4.4.2

Indledning

Hos børn og unge såvel som hos voksne kan

belastninger og udfordringer være knyttet til

fysiske symptomer eller klager, ofte i form af

smerter, som ikke kan forklares ved en veldefineret

fysisk sygdom, men i stedet betragtes som udtryk

for kropsligt stress. Eksempler på disse er hoved-

pine og mavepine. Hovedpine og mavepine er

relevante symptomer at inddrage, fordi sådanne

smerter er forbundet med eller er prædiktive for

mentale helbredsproblemer. Man har således

fundet, at hyppig forekomst af hovedpine blandt

børn og unge er forbundet med en række mentale

helbredsproblemer såsom angst, depressive

symptomer, adfærdsproblemer, nedsat psykologisk

funktion, søvnproblemer og stress (65-70) , mens

gentagen mavepine er prædiktiv for søvnpro-

blemer, depressive symptomer, ringe livstilfredshed

og psykiatrisk sygdom (71-75) .

Det er normalt for børn og unge at have hoved-

pine eller mavepine i perioder, men optræder de

hyppigt og i en sådan grad, at de påvirker barnets

daglige aktiviteter, kan de påvirke barnets trivsel.

Der kan være tale om symptomer, som ikke kan

forklares tilstrækkeligt med en veldefineret fysisk

sygdom (på engelsk kaldet ‘medically unexplained

symptoms’), og i denne rapport omtaler vi dem

derfor som ‘uspecifikke fysiske symptomer’ (76-78).

Inden for sundhedsvæsenet anvendes forskellige

begreber for disse. Tidligere var udtrykket psyko-

somatiske symptomer særligt udbredt, men det

erstattes i stigende grad af betegnelsen funktio-

nelle symptomer. I alvorlige tilfælde kan sympto-

merne fylde meget i hverdagen, føre til bekymring

hos forældrene og til gentagne lægebesøg og

125

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

undersøgelser for diverse medicinske sygdomme

og dermed påvirke et barns fysiske, psykiske og

sociale udvikling (79). Symptomerne kan i yderste

tilfælde føre til, at man taler om egentlige funktio-

nelle lidelser, hvor personen er bekymret og bela-

stet som følge af uforklarede fysiske symptomer i

en grad og over så lang tid, at han/hun vanskeligt

kan fungere i dagligdagen. Sundhedsstyrelsen de-

finerer funktionelle lidelser som en samlet beteg-

nelse for en række lidelser, der alle er kendetegnet

ved, at personen har et eller flere fysiske symp-

tomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet,

og som ofte har et karakteristisk mønster. Et fælles

kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan

påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller

andre medicinske tests (80).

Internationale opgørelser viser, at børn/unge med

bl.a. funktionelle mavelidelser udgør mere end

50% af patienterne i børne- og ungeklinikker med

speciale i undersøgelse og behandling af mavepro-

blemer og mellem 5% og 10% i almene børne- og

ungeklinikker (81). En nylig dansk undersøgelse har

desuden vist en stigning blandt 11-17-årige unge,

som henvises til og undersøges i det sekundære

sundhedsvæsen grundet uspecifikke symptomer

(n=1.456.049) (82).

Det er vigtigt at fremhæve, at de tal, vi præsenterer

i dette afsnit, ikke kan sige noget om udviklingen i

funktionelle lidelser, men alene vedrører besvarelser

fra børn og unge på spørgsmål om, hvorvidt de op-

lever henholdsvis mavepine og hovedpine. Svarene

kan heller ikke give os noget indtryk af årsagen til

disse fysiske symptomer eller af, i hvilket omfang

der er tale om funktionelle lidelser. Der er samtidigt

heller ingen mulighed for at vurdere, om der er tale

om vedvarende symptomer, der påvirker funktionen

hos de pågældende børn og unge i dagligdagen.

4.4.3

Forekomst

Mavepine

I Undervisningsministeriets Nationale Trivsels-

måling (se appendiks 1) fra 2018 havde ca. 8% af

eleverne i 4.-6. klasse samt 7.-9. klasse tit eller meget

tit ondt i maven (55).

Skolebørnsundersøgelsen (se appendiks 1) fra 2018

viste, at 18-20% af de 11-15-årige piger havde haft

mavepine mindst en gang om ugen inden for de

seneste seks måneder, mens tallet for drengene var

9-10% (35).

Blandt de lidt ældre unge kan vi finde oplysninger

om forekomsten af mavepine i Ungdomsprofilen

2014 samt i UNG19-undersøgelsen for henholdsvis

gymnasie- og erhvervsskoleelever (se appendiks

1). Der er ikke spurgt ind til forekomsten af mave-

pine i Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen. I

Ungdomsprofilen 2014 havde ca. 2% på gymnasier

og ca. 3% på erhvervsuddannelser mavepine næ-

sten dagligt (39). I UNG 19 undersøgelsen blandt

gymnasieelever havde ca. 3% unge kvinder og 1%

unge mænd haft mavepine næsten dagligt inden

for de seneste seks måneder (36). Blandt erhvervs-

skoleelever i UNG19 EUD-undersøgelsen var

forekomsten højere blandt begge køn. Her havde

ca. 5% unge kvinder og 3% unge mænd mavepine

næsten hver dag (37).

I Region Midtjyllands Sundhedsprofil fra 2010

blandt 16-24-årige (n>7.000) svarede 6% af de

unge, at de inden for de seneste 14 dage havde

været generet af ondt i maven eller haft oppustet

mave (83).

Hovedpine

Analyser af data fra Folkeskolens Trivselsundersø-

gelse viser, at ca. 17% af eleverne tit eller meget tit

havde ondt i hovedet. Fordelingen var på 15% hos

126

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.4.1

Andel af elever i 4.-9. klasse, der tit eller meget tit havde ondt i hovedet fordelt på klassetrin og skoleår, Den Nationale Trivselsmåling

2015-2018 (34).

KLASSETRIN

eleverne i 4.-6. klasse, mens tallet for elever i 7.-9.

var omkring 20% (se

figur 4.4.1)

(55).

I Ungdomsprofilen 2014 blev der spurgt ind til

forekomsten af næsten daglig hovedpine inden

for de seneste seks måneder, hvilket knap 7% af

gymnasieeleverne og 6% af erhvervsskoleeleverne

svarede ja til (39). I UNG19-undersøgelsen blandt

gymnasieelever havde ca. 9% pigerne og 2%

drengene haft hovedpine næsten dagligt inden for

de seneste seks måneder (36). Blandt erhvervssko-

leelever i UNG19 EUD-undersøgelsen var der ca.

14% unge kvinder og 4% unge mænd, der havde

haft hovedpine næsten hver dag inden for de

seneste seks måneder (37).

I Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra 2018

blandt 16-24-årige blev forekomsten af hovedpine

også registreret. Her havde henholdsvis 58% kvinder

og 33% mænd været meget eller lidt generede af

hovedpine inden for de seneste 14 dage (84).

4.4.4

Køn og alder

Mavepine

I Undervisningsministeriets Nationale Trivsels-

måling fra 2018 var der flere piger end drenge i

7.-9. klasse, der angav at have haft ondt i maven

(tit eller meget tit); 10% piger og 6% drenge (34).

Blandt drenge faldt forekomsten af mavepine fra 4.

klasse (8%) til 6. klasse (6%), hvorefter den forblev

konstant på ca. 6% til og med det 9. klassetrin. For

127

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

pigerne faldt forekomsten ligeledes fra 4. klasse

(11%) til 6. klasse (9%), men endte på 10-12% i de

ældre klasser.

I Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 var der

ligesom i Undervisningsministeriet Nationale

Trivselsmåling flere piger end drenge, der havde

mavepine. 18-20% af de 11-, 13- og 15-årige piger

angav at have mavepine mindst en gang om ugen,

mens tallet var 10% blandt de 11-årige og 13-årige

drenge og 9% for de 15-årige (35).

Blandt 16-24-årige var der 2% unge mænd og 10%

unge kvinder i Den Nationale Sundhedsprofil Re-

gion Midtjylland, der havde været meget generet

af ondt i maven eller oppustet mave inden for de

seneste 14 dage, og 37% af de unge kvinder og

32% af de unge mænd havde været lidt generet af

disse symptomer (83).

var højere blandt piger end drenge. Drengene lå

konstant på omkring 15% fra 4. klasse til 9. klasse,

mens pigerne konstant lå på 19% fra 4-6. klasse,

og derefter steg udbredelsen blandt pigerne til

omkring 30% i 9. klasse.

Den seneste Skolebørnsundersøgelse fra 2018

viste i overensstemmelse med Undervisningsmini-

steriets Nationale Trivselsmåling, at der generelt er

en større andel af piger end af drenge, som angiver

at have hovedpine mindst én gang ugentligt

(35). Skolebørnsundersøgelsen har også vist, at

forekomsten af hovedpine blandt piger stiger med

stigende alder. Således var det i 2018 omkring hver

fjerde 11-årige pige, der havde hovedpine ugentligt,

mens dette gjaldt for næste hver anden 15-årige

pige. Blandt drengene i de tre aldersgrupper i Sko-

lebørnsundersøgelsen sås ingen betydende forskel

i andelen, som angav at have hovedpine mindst én

gang ugentligt. Dette gjaldt for omkring hver sjette

11-årige dreng og hver femte 15-årige dreng.

Hos de 16-24-årige i den National Sundhedsprofil

fra 2017 kunne denne tendens til højere forekomst

af hovedpine blandt den ældste del af de unge

også ses, men da undersøgelserne anvender andre

spørgsmålsformuleringer, er tallene ikke umid-

delbart sammenlignelige. Andelen af 16-24-årige

med meget eller lidt generende smerter i form af

hovedpine de seneste 14 dage var i Den Nationale

Sundhedsprofil fra 2017 henholdsvis 57,5% blandt

unge kvinder og 33,2% blandt unge mænd (84).

I Ungdomsprofilen 2014 havde mere end tre gange

så mange unge kvinder (10% blandt gymnasie-

elever og 12% på erhvervsskoleelever) som unge

mænd (2% blandt gymnasieelever og 4% blandt er-

hvervsskoleelever) hovedpine næsten dagligt (39).

I UNG19 undersøgelsen blandt gymnasieelever

havde 2% af de unge mænd og 9% af de unge

kvinder oplevet hovedpine næsten dagligt inden

Også i Ungdomsprofilen 2014 var forekomsten

af mavepine dagligt mere end dobbelt så høj

hos unge kvinder (3% blandt gymnasieelever og

7% på erhvervsskoleelever) som hos de unge

mænd (<1% blandt gymnasieelever og 2% blandt

erhvervsskoleelever) (39). Og det samme var til-

fældet i UNG19-undersøgelsen på de gymnasiale

uddannelser, hvor henholdsvis 1% af unge mænd

og 3% af unge kvinder havde oplevet mavepine

dagligt inden for de seneste seks måneder. Højest

var forekomsten for HF-elever, hvor 3% af unge

mænd og 6% af unge kvinder oplevede mavepine

dagligt (36). Også i UNG19 på erhvervsskolerne

havde en væsentlig større andel af de kvindelige

elever end af de mandlige elever næsten dagligt

mavepine (37).

Hovedpine

Undervisningsministeriets Nationale Trivselsmå-

ling fandt i 2018, at forekomsten af hovedpine

128

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

for de seneste seks måneder. Her var udbredelsen

størst hos HF-elever, hvor 5% af de unge mænd

og 14% af de unge kvinder oplevede hovedpine

næsten dagligt, og lavest for STX, hvor 2% af de

unge mænd og 8% af de unge kvinder oplevede

hovedpine hver dag (36). UNG19 EUD-under-

søgelsen viste, at 4% af de unge mænd og 14% af

de unge kvinder rapporterede at have hovedpine

næsten hver dag (37).

4.4.5

Socioøkonomi

Mavepine

Af Undervisningsministeriets Nationale Trivsels-

måling fremgår det, at flere børn med forældre,

der har kort uddannelse, tit eller meget tit har

haft ondt i maven sammenlignet med børn og

unge med forældre, der har en lang uddannelse

(se

figur 4.4.2

4.4.3).

Den relative fordeling

af symptomet (ondt i maven) på tværs af social-

grupperne (defineret ved forældres uddannelse)

var nogenlunde den samme hos drenge og piger,

mens de absolutte forskelle mellem socialgrupper

var noget større hos pigerne, se

figurerne 4.4.2

4.4.3

for begge køn (34).

Figur 4.4.4

viser andelen af skoleelever, som

rapporterede at have mavepine mindst én gang

ugentligt, efter familiens socialgruppe. Som det

fremgår, var der en større forekomst af mavepine i

den lave socialgruppe (19%) end i den mellemste

(14%) og højeste socialgruppe (13%) (35).

→ FIGUR 4.4.2

Andel af drenge med mavepine tit eller meget tit fordelt på klassetrin og forældres uddannelsesniveau (%), Undervisningsministeriets

Nationale Trivselsmåling 2015-2018 (34).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

KLASSETRIN

129

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.4.3

Andel af piger med mavepine tit eller meget tit fordelt på klassetrin og forældres uddannelsesniveau (%), Undervisningsministeriets

Nationale Trivselsmåling 2015-2018 (34).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

KLASSETRIN

→ FIGUR 4.4.4

Andel af 11-15-årige skoleelever med mavepine mindst en gang ugentligt fordelt på socialgruppe (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (35).

HØJ

MELLEM

LAV

FAMILIENS

SOCIALGRUPPE

130

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.4.5

Andel af drenge med hovedpine tit eller meget tit fordelt på klassetrin og forældres uddannelsesniveau (%), Undervisningsministeriets

Trivselsmåling 2015-2018 (34).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

KLASSETRIN

→ FIGUR 4.4.6

Andel af piger med hovedpine tit eller meget tit fordelt på klassetrin og forældres uddannelsesniveau (%), Undervisningsministeriets

Nationale Trivselsmåling 2015-2018 (34).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

KLASSETRIN

131

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

Hovedpine

Af Undervisningsministeriets Nationale Trivsels-

måling fremgår det, at forekomsten af hyppig

hovedpine er højest blandt børn og unge med

forældre med kort uddannelse sammenlignet med

børn og unge med forældre, der har mellemlang

og lang uddannelse. De absolutte forskelle mellem

højeste og laveste uddannelsesniveau var no-

genlunde den samme for piger og drenge uanset

klassetrin (se

figur 4.4.5

4.4.6).

Også Skolebørnsundersøgelsen har vist, at der

i de yngre aldersgrupper er en sammenhæng

mellem socioøkonomisk gruppe og hovedpine, så

forekomsten af hovedpine dagligt eller mere end

ugentligt er højere blandt børn i familier i lavere

socioøkonomiske grupper end blandt børn fra

familier i højere socioøkonomiske grupper (35, 85).

Man har også i Den Nationale Sundhedsprofil

fundet, at forekomsten af hovedpine blandt 16-

24-årige er højere for lavere socialgrupper end

for højere socialgrupper. I Region Midtjyllands

Sundhedsprofil fra 2010 for unge fandt man fx, at

andelen, der havde være generet af hovedpine

inden for de seneste 14 dage, var 18% blandt

unge med lavt uddannelsesniveau, mens den var

henholdsvis 14% og 12% blandt unge med middel

og højt uddannelsesniveau (83).

4.4.6

Udvikling over tid

Mavepine

Mavepine har været målt i Undervisningsministe-

riets Nationale Trivselsmåling siden 2014. Udvik-

lingen i forekomsten fra 2014 til 2018 viser kun små

ændringer og en marginal positiv udvikling blandt

både drenge og piger (se

figur 4.4.7

4.4.8).

I Skolebørnsundersøgelsen har mavepine været

målt ved børnenes selvrapportering hvert 3.-4. år

siden 1984 (35). I denne periode har forekomsten

af ugentlig mavepine overvejende ligget mellem

5% og 15% hos drengene og mellem 13% og 20%

hos pigerne, uden sikre ændringer over skoleårene

for nogen af de tre aldersgrupper (se

figur 4.4.9).

Blandt de 15-årige piger har der dog været en

mindre stigning i perioden 2010-2018 fra 13% til

19%. Udviklingen har ligget mere stabilt for 11- og

13-årige over de seneste otte år.

Hovedpine

Figur 4.4.10

fra seneste Skolebørnsundersøgelse

viser, at der blandt 11-årige er sket et stort fald

i forekomsten af hovedpine siden 1984; blandt

drenge fra 29% til 16%, og blandt piger fra 36% til

26% (35).

Forekomsten af hovedpine er også blevet målt

gentagende gange i Undervisningsministeriets

Nationale Trivselsmåling, og her fandt man ikke

den store ændring i forekomsten af hovedpine

rapporteret tit eller meget tit fra 2014 til 2018 (se

figur 4.4.1)

(55).

Blandt de 16-24-årige har forekomsten af hoved-

pine på ca. 40% ikke ændret sig fra 2010 (39.8%) til

2013 (40,2%), hvor målingerne har været foretaget

med sammenlignelige data, men i 2017 sås en

mindre stigning i forekomsten af hovedpine til

45,3% (86).

132

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.4.7

Andel af drenge med ondt i maven tit eller meget tit fordelt på klassetrin og skoleår (%), Undervisningsministeriets Trivselsmåling

2015-2018 (34).

KLASSETRIN

→ FIGUR 4.4.8

Andel af piger med mavepine tit eller meget tit fordelt på klassetrin og skoleår (%), Undervisningsministeriets Trivselsmåling 2015-

2018 (34).

KLASSETRIN

133

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.4.9

Udvikling i andelen af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som har mavepine mindst én gang om ugen (%), Skolebørnsundersøgelsen

1984-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

→ FIGUR 4.4.10

Udvikling i andelen af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som har hovedpine mindst én gang om ugen (%), Skolebørnsundersøgelsen

1984-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

134

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.5

FORBRUG AF MEDICIN MOD

SMERTER

Dette afsnit omhandler selvrapporteret forbrug af

medicin mod smerter blandt børn og unge. Der er

typisk tale om håndkøbsmedicin, som de unge eller

deres forældre selv anskaffer. I afsnittet redegøres

for udbredelse af forbrug af medicin mod smerter

fordelt på køn og alder, socioøkonomiske forhold

samt udviklingen over tid.

4.5.1

Sammenfatning

Forbruget af medicin mod smerter blandt børn

og unge er generelt et underbelyst område. Dette

afsnit handler om brugen af medicin mod almin-

delige symptomer som fx hovedpine og mavepine,

som ofte vil være medicin, der kan købes uden

recept fra lægen.

Forekomst:

De få undersøgelser,

der findes, peger på, at børn og unges forbrug af

medicin mod almindelige symptomer (fx hoved-

pine og mavepine) er udbredt. 42% af 11-15-årige

angiver eksempelvis, at de har brugt medicin mod

hovedpine den seneste måned.

Køn og alder:

Piger/unge kvinder har et højere forbrug af me-

dicin mod hovedpine og mavepine end drenge/

unge mænd, og piger/unge kvinders forbrug øges

med alderen.

Socioøkonomi:

Børn i lavere socio-

økonomiske grupper har et højere medicinforbrug

end børn fra højere socioøkonomiske grupper.

Blandt unge ses denne sociale forskel i medicin-

forbrug ikke.

Udvikling over tid:

Der er sket en

stigning i forbruget af medicin fra 1988 til 2014

ifølge Skolebørnsundersøgelsen. I 1988 brugte fx

17% af de 15-årige drenge medicin mod hovedpine

mindst én gang om måneden, mens tallet i 2014

var 40%. I samme periode steg forbruget blandt

15- årige piger fra 37% til 60%.

4.5.2

Indledning

Børn og unges forbrug af medicin mod almindelige

symptomer er udbredt (87, 88). Medicinforbrug for

smerter og uspecifikke fysiske symptomer blandt

børn og unge udgør et vigtigt folkesundhedsaspekt

(89). Forbruget er hyppigt (90-95) og har været

stigende over tid (89, 96-102), uden at der er sket

en tilsvarende stigning i de symptomer, medicinen

angives at blive taget for (87, 103). En undersøgelse

har vist, at brug af smertestillende medicin øges

med stigende stress og mindskes med stigende

oplevelse af sammenhæng, og medicinforbrug er

derfor en indikator for mentale helbredsproblemer

og relevant at inddrage i denne rapport (104).

Selvom brug af smertestillende håndkøbsmedicin

i mange tilfælde kan betragtes som en fornuftig

adfærd mod generende smerter, er et stort forbrug

og/eller et overforbrug ikke ufarligt. Håndkøbsme-

dicin, som indeholder paracetamol eller acetylsali-

cylsyre, kan fx i større doser give bivirkninger i form

af leverskader, blødninger i mave/tarm-kanalen

(105) og overforbrugshovedpine (106-108).

En del børn og unge bruger medicin, uden at de

samtidig har det symptom, som medicinen angives

at være taget for at dulme (87). Undersøgelser

peger bl.a. på, at nogle børn og unge benytter

smertestillende medicin mod andet end smerter

(109, 110) og således ses fx en sammenhæng

mellem øget brug af medicin og generelt ubehag,

tidspres i familien, stress og udsættelse for mob-

ning (111-115). Dette er både en uhensigtsmæssig

brug af medicin og en uhensigtsmæssig måde at

håndtere stress, belastninger og ubehag på. Der

ses en stærk sammenhæng mellem børn og unges

tidlige forbrug af medicin og deres forbrug senere

i livet (116). Eksempelvis har en undersøgelse

vist, at brug af smertestillende håndkøbsmedicin i

15-årsalderen øgede risikoen for medicinforbrug i

19-årsalderen, og at medicinforbrug i 19-årsalderen

135

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

bidrog til at forudsige medicinforbrug i 27-årsal-

deren (110). Blandt drenge var risikoen for at bruge

medicin i 19-årsalderen tre gange større, hvis de

brugte medicin i 15-årsalderen, end hvis de ikke

anvendte medicin som 15-årige. Den tilsvarende

risiko var dobbelt så stor for piger.

Unge har en tendens til at opfatte håndkøbsme-

dicin som mere sikker og stort set uden bivirk-

ninger sammenlignet med receptpligtig medicin,

fordi præparaterne er billige, ofte benyttes af

voksne, er lette at få fat i og er lovlige (117, 118).

Desuden har forskningen vist, at unge mangler

viden om risikoen ved brug af håndkøbsmedicin

og dens bivirkninger (119). Det er således vigtigt

fremadrettet at få et bedre indblik i baggrunden

for børn og unges medicinforbrug, ligesom det er

vigtigt at undersøge betydningen af forbrug og

tilgængelighed i børn og unges omgivelser.

Forskning i medicinforbrug blandt børn og unge

har ofte været baseret på forældres besvarelser

om deres børns og unges brug af medicin.

Forældrene ved sandsynligvis, hvilke lægemidler

deres små børn har fået, men de ved ikke nødven-

digvis, hvilken medicin og hvor meget de større

børn og unge har fået, da de kan få medicin fra

andre end deres forældre (120). Undersøgelser

har vist, at børn og unge forstår spørgsmål om

medicin, og der er generelt en høj overensstem-

melse mellem forældres og 11- og 13-årige børns

besvarelser på spørgsmål om medicin, når det

drejer sig om medicin for fx nervøsitet og astma.

Børnene rapporterer imidlertid, at de har et højere

forbrug af medicin for hovedpine, end det deres

forældre rapporterer (121). I Skolebørnsundersø-

gelsen spørges til brug af medicin mod bestemte

symptomer. Derfor ved man ikke præcist, hvilken

medicin eleverne tager. Kvalitative interviews

gennemført som led i validering af spørgsmålene

viste, at de lægemidler, eleverne nævnte mod

smerter, næsten udelukkende var almindelige

håndkøbsmidler (122). Desuden har analyser vist

en meget stærk sammenhæng mellem hyppighed

af symptomer som hovedpine og mavepine og

brug af medicin mod disse symptomer (115, 123).

Redskabet til at måle børn og unges medicinfor-

brug virker således validt og frembringer andreog

mere relevante data end dem, man ville være i

stand til at få via lægemiddelstatistikker og foræl-

drebesvarelser. I

tabel 4.5.1

ses en oversigt over

de anvendte spørgsmålsformuleringer i de danske

undersøgelser, som dette afsnit er baseret på.

4.5.3

Forekomst

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 (se appendiks

1) indeholder ikke spørgsmål om børn og unges

brug af medicin, men undersøgelsen fra 2014 viste,

at 42% af skolebørnene havde brugt medicin mod

hovedpine den seneste måned (47).

I undersøgelsen Trivsel på Trods 2016 (n=10.792)

(se appendiks 1) blev der spurgt til medicinforbrug

mod en række symptomer blandt unge i grundsko-

lens 7.-10. klasse, på efterskoler og på ungdomsud-

dannelser.

Tabel 4.5.2

viser elever, der flere gange

i løbet af den seneste måned har taget medicin

mod de pågældende symptomer. Medicinfor-

bruget mod hovedpine var det hyppigst fore-

kommende. Fx angav 20,1% af pigerne og 11,7% af

drengene i 7.-10. klasse at have taget medicin mod

hovedpine flere gange den seneste måned. På de

erhvervsfaglige uddannelser var det 31,6% af de

unge kvinder og 12,2% af de unge mænd, og på de

gymnasiale uddannelser var det 24,8% af de unge

kvinder og 11,2% af de unge mænd. Andelene, der

har svaret, at de har brugt medicin mod mavepine

(ikke menstruationssmerter) og smerter i bevægel-

sesapparatet, er lavere end for hovedpine (125).

136

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ TABEL 4.5.1

Udvalgte resultater fra undersøgelser af børn og unges medicinforbrug og de anvendte spørgsmålsformuleringer.

UNDERSØGELSENS NAVN

SPØRGSMÅL

Medicinforbrug: Inden for den sidste måned, har du taget

piller eller medicin for…(herefter nævnes hovedpine,

mavepine)?

Svar: Nej, Ja, en gang, Ja, flere gange

Symptomer: Tænk på de sidste 6 måneder: Hvor ofte har

du haft/været ...(herefter nævnes hovedpine, mavepine)?

Svar: Næsten hver dag, Mere end én gang om ugen, Næ-

sten hver uge, Næsten hver måned, Sjældent eller aldrig.

Med de to spørgsmål kan medicinforbrugsadfærden

beregnes i relation til symptomets hyppighed. Der spørges

ikke til, hvilken specifik medicin eleverne har taget, eller til

brug af medicin for andet end de symptomer, der er fokus

på i undersøgelserne.

SKOLEBØRNSUNDERSØGELSEN

2014

(47)

Har du inden for de sidste 14 dage taget piller mod

hovedpine?

THE DANISH LONGITUDINAL HEALTH BEHAVIOUR STUDY

(110)

Svar: Nej, En eller nogle få gange, dagligt.

HEALTH AND WELFARE AMONG CHILDREN AND ADOLESCENTS IN

THE NORDIC COUNTRIES

1996

(124)

Her svarer forældrene på barnets brug af håndkøbsmedicin

for hovedpine, led- eller muskelsmerter, forkølelse, hoste,

feber, søvnløshed eller nervøsitet, træthed, mavepine eller

forstoppelse inden for de seneste fire uger. Derudover

svarer forældrene på, hvorvidt barnet har haft disse symp-

tomer, og om det har været i mild, middel eller svær grad.

Inden for den sidste måned, har du taget piller eller

medicin for… (herefter nævnes hovedpine, mavepine (ikke

menstruationssmerter), ondt i ryg/nakke/arme/ben/led)?

TRIVSEL PÅ TRODS 2016

(125)

Svar: Nej, Ja, en enkelt gang, Ja, flere gange

FOR FLERE DETALJER OM DE OMTALTE UNDERSØGELSER SE RAPPORTENS APPENDIKS 1.

137

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.5.4

Køn og alder

Af Skolebørnsundersøgelsen fra 2014 fremgik

det, at andelen af skoleelever, der brugte medicin

mod hovedpine, steg med alderen, og det største

forbrug sås blandt de 15-årige piger, hvor 55%

brugte medicin mod hovedpine mindst en gang

om måneden (47) (se

figur 4.5.1).

En stor andel, særligt blandt pigerne, har brugt me-

dicin mod mavepine mindst én gang den seneste

måned (47). Blandt de 15-årige piger gjaldt dette

for mere end hver tredje i Skolebørnsundersø-

gelsen fra 2014, og også for medicinforbrug mod

mavesmerter sås, at forbruget blandt piger steg

med alderen. Blandt drengene faldt forbruget en

smule med alderen, og generelt brugte langt færre

drenge end piger medicin mod mavepine i Skole-

børnsundersøgelsen fra 2014 (se

figur 4.5.2)

(47).

I undersøgelsen Trivsel på Trods 2016 sås ligeledes

store forskelle mellem drenge og piger for brug af

medicin mod hovedpine og mavepine (se

tabel

4.5.2).

Eksempelvis steg forbruget af medicin mod

hovedpine hos pigerne fra 20,1% i grundskolen til

henholdsvis 24,8% blandt unge kvinder på gymna-

sial uddannelse og 31,6% blandt unge kvinder på

erhvervsfaglig uddannelse. Hos de unge mænd

steg forbruget ikke med alderen. Blandt begge

køn var det næsthyppigste symptom, der blev

taget medicin mod, smerter i bevægeapparatet

(125). For unge mænd gjaldt, at omkring 6-9%

tog medicin mod smerter i bevægeapparatet i alle

aldersgrupper. Blandt unge kvinder var tallet lidt

højere svarende til 8-19% (se

tabel 4.5.2)

(125).

En opfølgningsundersøgelse (n= 996) fulgte for-

bruget af medicin mod hovedpine hos unge fra de

var 15 år (i 1990) til 19 år (1994) og til 27-årsalderen

(2002). Her fandt man, at forbruget blandt unge

mænd steg fra 15- til 19-årsalderen fra 18% til 22%

→ TABEL 4.5.2

Andel af elever, der har brugt medicin mod symptomer flere gange i løbet af den seneste måned fordelt på køn og skoletype (%),

Trivsel på Trods 2016 (126).

LÆGEMIDDELBRUG

MOD:

GRUNDSKOLENS

7.-10. KLASSE

EFTERSKOLE

GYMNASIAL

UDDANNELSE

ERHVERVSFAGLIG

UDDANNELSE

UNGE

DRENGE

PIGER

DRENGE

PIGER

MÆND

UNGE

KVINDER

UNGE

MÆND

UNGE

KVINDER

..HOVEDPINE

›

11,7

›

4,9

›

8,6

›

20,1

›

5,9

›

7,9

›

10,6

›

2,2

›

5,7

›

22,1

›

6,1

›

11,1

›

11,2

›

3,1

›

5,7

›

24,8

›

6,4

›

8,5

›

12,2

›

2,2

›

8,0

›

31,6

›

10,3

›

19,1

..MAVEPINE (IKKE

MENSTRUATIONSS-

MERTER)

..SMERTER I BEVÆGE-

APPARAT

138

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.5.1

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som inden for den seneste måned, har brugt medicin mod hovedpine (%), Skolebørn-

sundersøgelsen 2014 (47)

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

→ FIGUR 4.5.2

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som inden for den seneste måned, har brugt medicin mod mavepine (%), Skolebørnsun-

dersøgelsen 2014 (47).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

139

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

og yderligere til knapt 30%, frem til 27-årsalderen.

Blandt de unge kvinder steg forbruget fra ca. 35%

til 45% fra 15- til 19-årsalderen, hvorefter forbruget

stagnerede indtil 27-årsalderen (110).

4.5.5

Socioøkonomi

Der er fundet sammenhæng mellem lav socio-

økonomisk gruppe og brug af håndkøbsmedicin.

Eksempelvis var der 35% større risiko for at bruge

medicin mod hovedpine blandt børn fra lav

socioøkonomisk gruppe end blandt børn fra høj

socioøkonomisk gruppe (127). Den sociale ulighed

i skolebørns forbrug af medicin mod hovedpine

har været konstant i perioden 1991-2014 i Danmark

(88).

I undersøgelsen Trivsel på Trods 2016 sås, modsat

Skolebørnsundersøgelsen, ikke en tydelig social

forskel i medicinforbrug blandt unge i grundsko-

lens 7.-10. klasse, på efterskoler og på ungdoms-

uddannelser.

Figur 4.5.3

viser medicinbrug mod

fysiske symptomer (hovedpine, mavepine, smerter

i bevægeapparatet) fordelt på køn og forældrenes

socialgruppe (125).

Figur 4.5.3

Andel af elever i 7.-10. klasse, på efter-

skoler og på ungdomsuddannelser, der har brugt

medicin mod fysiske symptomer (hovedpine, ma-

vepine og smerter i bevægeapparatet) flere gange

den seneste måned fordelt på køn og forældrenes

socialgruppe (%), Trivsel og Trods 2016 (126).

4.5.6

Udvikling over tid

Skolebørnsundersøgelsen har fulgt udviklingen

i brug af medicin blandt skolebørn frem til 2014

(47). Fra 1988 til 2010 steg forbruget af medicin

mod hovedpine samlet set den seneste måned

hos begge køn og i alle de tre aldersgrupper, som

indgår i Skolebørnsundersøgelsen, fx fra 17% til

40% blandt de 15-årige drenge og fra 37% til 60%

blandt de jævnaldrende piger (87) (se

figur 4.5.4).

Fra 2010 til 2014 sås ingen signifikante ændringer

i forbruget af medicin (47). Forbruget af medicin

mod mavepine den seneste måned steg også i

perioden 1988-2010, fx fra 2% til 7% blandt 15-årige

drenge og fra 18% til 25% blandt 15-årige piger. En

fortsat stigning i brugen af medicin mod mavepine

fra 2010 til 2014 er kun observeret blandt de 11-

årige piger (47).

140

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.5.3

Andel af elever i 7.-10. klasse, på efterskoler og på ungdomsuddannelser, der har brugt medicin mod fysiske symptomer (hovedpine,

mavepine og smerter i bevægeapparatet) flere gange den seneste måned fordelt på køn og forældrenes socialgruppe (%), Trivsel og

Trods 2016 (126).

HØJ SOCIALGRUPPE

MELLEM SOCIALGRUPPE

LAV SOCIALGRUPPE

IKKE KLASSIFICERBART ARBEJDE

DRENGE

PIGER

FORÆLDRENES SOCIALGRUPPE

→ FIGUR 4.5.4

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som har brugt lægemidler mod hovedpine den seneste måned (%), Skolebørnsundersø-

gelsen 1988-2014 (47).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

141

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.6

SØVNPROBLEMER

Dette afsnit omhandler udbredelsen af søvn-

problemer hos børn og unge. Der redegøres for

søvnproblemer fordelt på køn og alder, socioøko-

nomiske forhold samt udviklingen over tid.

4.6.1

Sammenfatning

Søvnproblemer omfatter symptomer og gener,

der er forbundet med søvn. De dækker over dårlig

søvnkvalitet og for kort eller for lang søvnlængde.

Forekomst:

Søvnkvantitet:

Undersøgelser af hvor

meget børn og unge sover, eller om de sover

mindre end anbefalet, er svære at sammenligne

pga. forskellige målemetoder, men der tegner

sig alligevel et tydeligt billede af, at en stor del af

danske børn og unge sover mindre end det anbe-

falede. Den nyeste undersøgelse blandt folkesko-

leelever viser fx, at omkring halvdelen af 11-15-årige

sover mindre end anbefalet.

Søvnkvalitet:

Mere

end hvert tiende skolebarn sover dårligt eller uroligt

om natten mindst én gang om ugen, og op mod

hver fjerde angiver, at de ofte føler sig trætte.

Køn

og alder:

Søvnkvantitet:

Undersøgelserne peger

på forskellige tendenser i forhold til antallet af timer,

som drenge og piger sover. En stigende andel af

børn og unge sover mindre end anbefalet med

stigende alder.

Søvnkvalitet:

Flere piger end drenge

sover dårligt eller uroligt om natten flere gange

om ugen, og flere piger/unge kvinder er generet af

træthed og søvnproblemer. Det ser samtidigt ud

til, at børn og unge sover dårligere og mere uroligt

med stigende alder.

Socioøkonomi:

Søvnkvan-

titet:

Tre undersøgelser har set på socioøkonomisk

fordeling i forhold til søvnkvantitet. Den ene

undersøgelse fandt ingen sociale forskelle i søvnk-

vantitet blandt 10-17-årige, men de to andre viste

sociale forskelle, fx at 11-15-årige skoleelever fra lav

socialgruppe i højere grad (32%) sov mindre end

otte timer pr. nat end skoleelever fra højere social-

grupper (39%).

Søvnkvalitet:

Søvnkvalitet og socio-

økonomi er kun undersøgt i en enkelt undersøgelse,

der peger på, at lidt flere 11-15-årige skoleelever fra

lavere socialgrupper (19%) sover dårligt eller uroligt

om natten end elever fra højere socialgrupper

(14%).

Udvikling over tid:

Søvnkvantitet:

Fra 1984

til 2010 var der en markant stigning i andelen af

11-15-årige skoleelever, som sover mindre end otte

timer om natten; en fordobling for de 15-årige og

en endnu større stigning for de 11-13-årige. Siden

2010 er udviklingen vendt, men der er også sket

ændringer i måden, hvorpå søvnlængden måles, og

resultaterne er derfor ikke direkte sammenlignelige.

Søvnkvalitet:

Der har været en markant stigning

i forekomsten af træthed om morgenen fra 2010

til 2018 blandt 11-årige, men en stagnering blandt

13- og 15-årige, som dog ligger på et højt niveau

(>79%). Andelen af 11-15-årige, der har svært ved

at falde i søvn om aftenen, er samtidigt steget over

de seneste tredive år. Blandt 16-24-årige er der

fra 2013 til 2017 sket en stigning i andelen, der har

været meget generet af søvnbesvær og søvnpro-

blemer inden for de seneste 14 dage.

4.6.2

Indledning

Problemer med at falde i søvn og dårlig søvnkva-

litet kan være udtryk for fx mistrivselsproblemer og

bekymringer, fordi det kan medføre nedsat søvn-

mængde og efterfølgende træthed i dagtimerne,

og fordi utilstrækkelig søvn i sig selv er en risiko-

faktor for mistrivsel og psykiske vanskeligheder. En

omfattende forskningsoversigt konkluderede, at der

har været en jævn nedgang i søvnmængden blandt

børn og unge i de seneste 100 år i Europa, USA og

flere andre lande (128) men med store variationer

fra land til land (129). Utilstrækkelig søvn blandt

børn og unge øger risikoen for ringe selvvurderet

helbred, usund livsstil, læringsproblemer og nedsat

livstilfredshed (130-136).

142

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

Problemer med at falde i søvn, dårlig søvnkvalitet,

utilstrækkelig søvn og træthed i løbet af dagen er

ofte forekommende blandt børn og unge i interna-

tionale undersøgelser (137-140). Problemerne kan

både skyldes fysiologiske ændringer, som opstår i

puberteten, og udefrakommende forhold (141-

143). Både blandt børn, unge og voksne er der en

stigende tendens til at ‘være på’ i mange af døgnets

timer, hvilket bl.a. hænger sammen med de elek-

troniske medier såsom mobiltelefoner, computere

og TV. Mange mennesker har en fornemmelse

af, at man skal kunne komme i kontakt med dem,

uanset hvor de befinder sig. Hermed nærmer man

sig en tilstand af konstant aktivering, hvilket påvirker

både søvnkvalitet og søvnlængde. I de seneste

10-15 år har der været en massiv stigning i brugen

af smartphones, som er lette at tage med i seng, og

som tilbyder mange faciliteter (fx opkald, sms, spil,

film og internet), der kan forstyrre søvnen, og som

kan aktivere en egentlig stressreaktion (144). I den

danske undersøgelse SmartSleep blev det således

vist, at 30% af de unge danskere i aldersgruppen

16-25 år tjekkede deres mobiltelefon om natten,

efter at de havde lagt sig til at sove, og hver fjerde

dansker følte, at de i høj eller meget høj grad var

afhængige af mobiltelefonen (145).

Det er uklart, hvorvidt søvnproblemer i barn-

dommen og ungdommen følger med ind i voksen-

livet, men konsekvenserne af utilstrækkelig søvn og

træthed kan være både alvorlige og mangfoldige.

Kroppen bruger natten på at restituere og reprodu-

cere sig selv, og søvn er derfor fundamental for en

sund udvikling og vækst. Derudover er søvn central

for at forebygge sygdom og skader, øge koncentra-

tionen, forbedre indlæringen og sikre den daglige

trivsel (142, 146, 147). En del studier har fundet,

at dårlig søvnkvalitet og nedsat søvnmængde er

forbundet med ringere skolepræstationer, koncen-

trationsbesvær og indlæringsvanskeligheder blandt

unge (138, 139, 143).

I denne rapport skelner vi mellem søvnkvantitet

og -kvalitet, og læner os på den måde op ad en

skelnen, som bruges andre steder i litteraturen, hvor

søvn er omtalt (147-149). Søvnkvantiteten defineres

normalt som antal timer nattesøvn. Behovet for

søvn nedsættes med alderen (150), og Sund-

hedsstyrelsen (2011) anbefaler 9-11 timers søvn

pr. nat for de 7-12-årige, og 8-10 times søvn til de

13-18-årige unge, hvilket er i tråd med internationale

anbefalinger (151). Der er ikke officielle søvnan-

befalinger for unge og voksne over 18 år. Nogle

undersøgelser opgør søvnkvantiteten i et præcist

antal timer på baggrund af information omkring,

hvornår den unge går i seng og står op (152, 153).

Andre undersøgelser spørger direkte til, hvor

mange timer børn og unge i gennemsnit sover (83).

Derudover findes der undersøgelser, som forholder

sig til søvnkvantitet, såsom andelen af børn og

unge, der sover henholdsvis mere eller mindre end

den anbefalede mængde (153, 154). Der anvendes

også forskellige indikatorer for søvnkvaliteten, fx om

den unge føler sig udhvilet om morgenen, følelsen

af at have sovet dårligt eller uroligt om natten,

følelse af træthed igennem dagen eller at have

svært ved at falde i søvn om aftenen. Derudover

er der forskel på, hvorvidt undersøgelserne skelner

mellem hverdag og weekend. Da der særligt

igennem ungdommen kan være store variationer

mellem hverdags- og weekendvaner, kan det være

et vigtigt aspekt at tage højde for (141).

Anbefalet søvn

Sundhedsstyrelsen anbefaler (149):

9-11 timers søvn pr. nat for de 7-12-årige

8-10 times søvn pr. nat for de 13-18-årige

Hos voksne er det gennemsnitligesøvn-

behov 7,5 timer, og for langt de fleste

ligger søvnbehovet på 6-9 timer pr. nat

(147).

›

143

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.6.3

Forekomst

Søvnkvantitet

I Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 (se appendiks

1) blev søvnkvantiteten undersøgt ud fra spørgsmål

om, hvornår eleverne plejer at falde i søvn om af-

tenen og stå op om morgenen (35). Blandt de 11-

årige var det 46% af drengene og 48% af pigerne,

som sov for lidt defineret som højest ni timer eller

mindre i gennemsnit pr. nat. Blandt de 13-årige var

det 45% af drengene og 56% af pigerne, som sov

for lidt defineret som højest 8,5 timer eller mindre i

gennemsnit pr. nat. Blandt de 15-årige var det 54%

af drengene og 56% af pigerne, som sov for lidt

defineret som højest otte timer pr. nat (155).

Undersøgelsen Børn og Unge i Danmark – Vel-

færd og trivsel 2018 (se appendiks 1) opgjorde

11-19-åriges søvnlængde på to måder, nemlig ud

fra 1) hvornår de går i seng, dvs. ligger i deres seng

(sengetid), og 2) hvornår de sover (sovetid), og

finder, at det at gå i seng ikke nødvendigvis er det

samme som at lægge sig til at sove (153). Om-

kring hver femte 11-årig sov i denne undersøgelse

mindre end de anbefalede 9-11 timer pr. nat, og

næsten halvdelen af de 15-årige sov mindre end

otte timer pr. nat. Blandt de 19-årige sov 22% af

de unge kvinder og 32% af de unge mænd mindre

end syv timer og fik dermed ikke nok søvn (153).

I Ungdomsprofilen 2014 (se appendiks 1) blev

søvnkvantiteten beregnet ud fra, hvornår de unge

typisk gik i seng og stod op (156). Andelen, der sov

mindre end syv timer om natten, var 21% blandt

gymnasieelever og 34% blandt erhvervsskoleelever

(156).

I undersøgelsen Bruger skolebørn tiden hensigts-

mæssigt? (se appendiks 1) fra Rockwoolfonden

blandt 10-17-årige fandt man bl.a., at mere end

halvdelen af 15-17-årige skolebørn sov mindre

end anbefalet på en skoledag, mens dette gjaldt

for omkring en tredjedel af 10-11-årige og 12-14-

årige drenge samt halvdelen af 12-14-årige piger.

Bortset fra de 10-11-årige, hvor det ‘kun’ var hver

syvende, der sover meget mindre end anbefalet

(dvs. mindst én time mindre end anbefalet), var

det mere end hver femte for de 12-14-årige og for

de 15-17-årige hver tredje, der fik så lidt søvn på en

skoledag (154).

I UNG19-undersøgelsen (se appendiks 1) blandt

elever på de gymnasiale uddannelser blev ele-

vernes gennemsnitlige nattesøvn også beregnet;

her på baggrund af følgende to spørgsmål: 1)

‘Hvornår plejer du at falde i søvn, hvis du skal i

skole næste dag?’, og 2) ‘Hvornår plejer du at

vågne om morgenen, når du skal i skole?’. I un-

dersøgelsen havde STX-elever en gennemsnitlig

nattesøvn på 7,4 timer, mens de tilsvarende tal

var 7,2 timer blandt HTX-elever, 7,2 timer blandt

HHX-elever og 7,1 timer blandt HF-elever (36). I

UNG19 EUD (se appendiks 1) blandt erhvervs-

skoleelever blev søvnkvantiteten opgjort på lidt

en anden måde end i UNG19; nemlig med svar

på spørgsmålet ‘Hvor mange timer sover du, når

du skal op i skole næste dag?’ Til dette spørgsmål

svarede 27% af eleverne, at de sov mindre end syv

timer, når de skulle op i skole næste dag (37).

De nævnte undersøgelserne er således ikke direkte

sammenlignelige pga. forskellige opgørelsesmeto-

dikker og aldersgrupper mv., men der tegner sig et

tydeligt billede af, at en stor del af danske børn og

unge sover mindre end det anbefalede.

Søvnkvalitet

I Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 blev der

spurgt til to dimensioner af søvnkvalitet, hen-

holdsvis hvor ofte eleven sover dårligt eller uroligt

om natten, samt hvor ofte eleven føler sig træt om

morgenen inden skolestart. Opgørelserne viste, at

144

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.6.1

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som havde svært ved at falde i søvn mindst én gang ugentligt (%), Skolebørnsundersø-

gelsen 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

mere end hver tiende elev sov dårligt eller uroligt

om natten mindst én gang om ugen. Både for de

11-, 13-, og 15-årige gjaldt det, at en stor del andel

af eleverne var trætte om morgenen. Den største

andel sås blandt de 15-årige elever, hvor 88% af

pigerne og 80% af drengene svarede, at de var

trætte mindst én morgen om ugen på skoledage

(35). Hertil kom, at omkring 40% af eleverne

angav, at de havde svært ved at falde i søvn mindst

én gang om ugen, lidt flere piger end drenge (35)

(se

figur 4.6.1).

I Ungdomsprofilen 2014 blev eleverne spurgt om,

hvorvidt de oplevede søvnproblemer, som dog

ikke blev defineret yderligere (156). Andelen, der

oplever søvnproblemer mindst ugentligt, var 20%

blandt gymnasieelever og 22% blandt erhvervssko-

leelever. 30% af gymnasieeleverne angav hertil, at

de havde været meget generede af træthed inden

for de seneste 14 dage (156). I UNG19-undersø-

gelsen blandt gymnasieelever blev eleverne spurgt,

om de fik nok søvn til at føle sig udhvilede, samt

hvor generede de havde været af træthed inden

for de seneste 14 dage. Andelen af elever, der

svarede ‘Nej, aldrig (næsten aldrig)’, til spørgsmålet

om, hvorvidt de fik nok søvn til at føle sig udhvi-

lede, var 34% blandt unge mænd og 41% blandt

unge kvinder. Med hensyn til træthed angav 29%

af de unge kvinder samtidig, at de havde været

meget generet af træthed, mens 61% havde været

145

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.6.2

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, der sov otte timer eller mindre om natten (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

lidt generet af træthed inden for de seneste 14

dage. De tilsvarende andele var 18% og 62% blandt

de unge mænd. Generelt var andelen af elever,

der var meget generet af træthed, større blandt

elever på HF end på STX, HHX og HTX (36). I

UNG19 EUD blandt erhvervsskoleelever svarede

hver fjerde elev, at de inden for de seneste 14 dage

havde været meget generet af træthed (37).

4.6.4

Alder og køn

Søvnkvantitet

I Skolebørnsundersøgelsen fremgår, at antallet af

elever, der sover otte timer eller mindre om natten,

stiger markant med alderen. 6% af de 11-årige

piger og 9% af de 11-årige drenge sov otte timer

eller mindre om natten i 2018. Hos de 13-årige

gjaldt det for hver tredje pige og hver fjerde dreng

(se

figur 4.6.2).

Også Rockwoolfondens under-

søgelse Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt

fandt, at andelen af børn og unge, der sover for

lidt, stiger med stigende alder (154).

Man kan også opgøre tallene fra Skolebørnsunder-

søgelsen 2018 således, at man i hver aldersgruppe

opgør procentandelen, som sover mindre end

anbefalet. Blandt de 11-årige var det med denne

opgørelsesmetodik 46% af drengene og 48% af pi-

gerne, der sov for lidt defineret som højest ni timer

pr. nat. Blandt de 13-årige var det 45% af drengene

og 56% af pigerne, som sov for lidt defineret som

højest 8,5 timer per nat. Blandt de 15-årige var det

146

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.6.3

Andel af børn og unge, der fik mindre end de anbefalede timers søvn i forhold til anbefalinger for den pågældende aldersgruppe (%),

Børn og Unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018 (153).

SØVNLÆNGDE BASERET PÅ SENGETID

SØVNLÆNGDE BASERET PÅ SOVETID

DRENGE

ÅRIGE

PIGER

DRENGE

ÅRIGE

PIGER

DRENGE

ÅRIGE

PIGER

I ALT

ÅRIGE

54% af drengene og 56% af pigerne, som sov for

lidt defineret som højest otte timer per nat (155).

I Undersøgelsen Børn og Unge i Danmark – Vel-

færd og trivsel 2018 sås ikke væsentlige forskelle

mellem kønnene blandt de 11- og 15-årige, men

der var en statistisk signifikant kønsforskel blandt

de 19-årige. Mens mindst 22% af de unge kvinder

sov mindre end syv timer, var det tilsvarende tal

32% for unge mænd (se

figur 4.6.3)

(153).

I Ungdomsprofilen 2014 var det også i højere grad

de unge mænd end unge kvinder, der sov mindre

end syv timer. På gymnasierne sov 18% af de unge

kvinder og 26% af de unge mænd mindre end syv

timer pr. nat, og på erhvervsskolerne var det 28% af

de unge kvinder og 36% af unge mænd (156).

UNG19-undersøgelsen blandt gymnasieelever

fandt, at piger havde en gennemsnitlig nattesøvn

på 7,5 timer, mens drenge havde en gennemsnitlig

nattesøvn på 7,2 timer (36).

I UNG19 EUD blandt erhvervsskoleeleverne var

der flere unge mænd (30%) end unge kvinder

(22%), der sov mindre end syv timer, når de skulle

op i skole næste dag (37).

147

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.6.4

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som flere gange om ugen sov dårligt eller uroligt om natten (%), Skolebørnsundersø-

gelsen 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

Søvnkvalitet

Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 steg an-

delen af børn og unge, der sover dårligt og uroligt

om natten flere gange om ugen med alderen.

Samtidigt sås, at der blandt de 13-15-årige var flere

piger end drenge, der rapporterede, at de sov

dårligt eller uroligt om natten flere gange om ugen

(se

figur 4.6.4)

(35).

Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 viste tyde-

lige kønsforskelle i træthed blandt de 16-24-årige.

Ca. 16% af de unge mænd og 32% af de unge

kvinder havde været meget generet af træthed

inden for de seneste 14 dage. Derudover sås det,

at ca. 12% af de unge mænd og 18% af de unge

kvinder havde været meget generet af søvnbesvær

og søvnproblemer inden for de seneste 14 dage

(84).

I Ungdomsprofilen 2014 observeredes den samme

tendens i forhold til træthed hos gymnasieelever,

hvor unge kvinder (34%) end unge mænd (24%)

havde været generet af træthed inden for de

seneste 14 dage (156).

I UNG19 EUD blandt erhvervsskoleelever var der

ligeledes betydeligt flere unge kvinder (34%) end

unge mænd (18%), der inden for de seneste 14

dage, havde været meget generet af træthed (37).

4.6.5

Socioøkonomi

Søvnkvantitet

I undersøgelsen Bruger skolebørn tiden hensigts-

mæssigt? fandt man ingen sammenhæng mellem

de unges socioøkonomiske gruppe, målt ved for-

ældrenes uddannelse og indkomst, og søvnlængde

(154). Modsat viste Skolebørnsundersøgelsen fra

2018, at der var flere elever i 11-15-årsalderen fra lav

socialgruppe (39%), der sov gennemsnitligt otte

timer eller mindre om natten, end elever fra høj

(32%) og mellem socialgruppe (32%) (35).

148

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.6.5

Køns- og aldersstandardiseret procent blandt 11-15-årige skoleelever, som har svært ved at falde i søvn hver dag, efter år og social-

gruppe (157).

HØJ

MELLEM

LAV

ÅR

Der er også set på sociale forskelle i søvnkvantitet

i undersøgelsen Børn og unge i Danmark – Vel-

færd og trivsel 2018. Her blev det vist, at en lidt

højere andel af børn og unge fra arbejderklassen

(37%), eller hvor ingen i husstanden var i arbejde

(34%), ikke sov tilstrækkeligt sammenlignet med

socialklasserne højere service (29%), lavere service

(29%) og selvstændige (30%) (153).

Søvnkvalitet

I Skolebørnsundersøgelse fra 2018 fandt man, at

andelen, som sov dårligt eller uroligt om natten,

var højere blandt elever fra lavere (19%) end fra

højere socialgrupper (14%). Dog sås der ikke

sociale forskelle i andelen af elever, som var trætte

om morgenen (35).

Et nyligt studie så på forekomsten af ‘at have svært

ved at falde i søvn’ blandt 11-15-årige i forhold til

socialklasse og over tid (n=30.002) (157). Under-

søgelsen fandt en ret stor stigning i andelen, som

havde svært ved at falde i søvn hver dag, og man

så, at forekomsten var højest i lavere socialgruppe i

hele perioden fra 1991 til 2019 (se

figur 4.6.5).

4.6.6

Udvikling over tid

Søvnkvantitet

Skolebørnsundersøgelsen har fulgt udviklingen i

søvnkvantitet siden 1984 og fundet, at andelen af

11-15-årige elever, som sover mindre end otte timer

om natten var markant større i 2010 end i 1984 (se

figur 4.6.6).

Fra 2010 vendte udviklingen, således

at der fra dette tidspunkt sås et generelt fald i an-

delen af elever, som sov mindre end otte timer om

natten. Fra 2014 til 2018 fortsatte dette fald, særligt

blandt de 13-årige elever. Det skal nævnes, at der

er sket ændringer i formuleringen af spørgsmålene,

149

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.6.6

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som sov/lå i deres seng otte timer eller mindre (%), Skolebørnsundersøgelsen 1984-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

der gør, at resultaterne ikke er direkte sammenlig-

nelige. Før 2010 blev eleverne spurgt til, hvornår

de plejede at gå i seng, samt hvornår de plejede at

stå op. Derfor inkluderer det også tid anvendt til at

ligge og læse i sengen. Efter 2010 blev de spurgt

direkte om det tidspunkt, de plejede at falde i søvn.

Dette mål afspejler derfor i højere grad elevernes

egentlige søvnkvantitet (35).

Søvnkvalitet

Siden 1988 er eleverne i Skolebørnsundersøgelsen

blevet spurgt, hvor ofte de var trætte, når de skulle

i skole om morgenen (35). For begge køn på alle

klassetrin har der været en markant stigning over

tid i andelen af elever, der var trætte, når de skulle

i skole, mindst én morgen hver uge frem til 2010

(se

figur 4.6.7).

Stigningen sås fortsat frem til 2018

blandt de 11-årige drenge, hvor andelen steg fra

67% i 2014 til 77% i 2018. I de øvrige aldersgrupper

sås en stagnering på et højt niveau af træthed

relateret til dårlig søvnkvalitet fra 2010 til 2018.

Forekomsten af problemer med at falde i søvn har

været stigende siden 1984 for de 15-årige, se

figur

4.6.8,

som viser procentandele, der har svært ved

at falde i søvn mindst én gang ugentligt.

Udviklingen i de 16-24-åriges søvnkvalitet kan

findes i Den Nationale Sundhedsprofil for peri-

oden 1987-2005. For problemer med både træthed

og søvnbesvær sås i denne undersøgelse en

markant stigning hos begge køn med 3-6 gange

øget forekomst frem til 2005 og mindre stigninger

herefter. Fra at ca. 9% af de unge mænd svarede

ja til at have været generet af træthed inden for

de seneste 14 dage i 1987, steg andelen til ca. 28%

i 2005. Hos de unge kvinder svarede ca. 9% ja til

spørgsmålet om træthed i 1987 og 36% i 2005.

150

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.6.7

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, der var trætte, når de skulle i skole mindst én morgen hver uge (%), Skolebørnsundersø-

gelsen 1988-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

→ FIGUR 4.6.8

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som havde problemer med at falde i søvn mindst én gange ugentligt (%), Skolebørnsunder-

søgelsen 1984-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

151

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

Udviklingen i søvnbesvær ser tilsvarende ud, og

fra at ca. 2% af de unge mænd i 1987 svarede ja

til at have været generet af søvnbesvær inden for

de seneste 14 dage, var andelen steget til ca. 12%

i 2005. Blandt de unge kvinder steg andelen, der

var generet af søvnbesvær inden for de seneste 14

dage, fra ca. 6% i 1987 til 19% i 2005 (158). Endvi-

dere har Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013

vist, at andelen af unge mænd mellem 16 og 24 år,

der var meget generet af søvnbesvær/søvnpro-

blemer, var konstant fra 2010 til 2013, mens der hos

de 16-24-årige kvinder sås en mindre stigning fra

ca. 11% i 2010 til ca. 14% i 2013 (159). Den nyeste

Nationale Sundhedsprofil fra 2017 har vist, at an-

delen af 16-24-årige, der har været meget generet

af søvnproblemer, er fortsat med at stige, da 12%

af de unge mænd og 18% af de unge kvinder i 2017

var meget generet af søvnbesvær/søvnproblemer

inden for de seneste 14 dage (84).

4.7

STRESS

I dette afsnit beskrives udbredelse af stress blandt

børn og unge i Danmark. Afsnittet giver et indblik

i forekomsten af stress målt som selvoplevet stress

fordelt på køn og alder, socioøkonomiske forhold

samt udviklingen over tid.

4.7.1

Sammenfatning

Stressbegrebet anvendes hyppigt i mange

sammenhænge, men der er en vis uklarhed om

definitionen af begrebet.

Forekomst:

Det er svært

at sammenligne resultaterne for forekomst af stress

hos børn og unge på tværs af undersøgelser, da

der anvendes mange forskellige mål, og da der ikke

er målt på forekomsten af stress blandt 11-15-år i

mere end ti år. De nyeste tal peger på, at 8% unge

mænd og 13-15% unge kvinder på gymnasiale og

erhvervsrettede uddannelser føler sig stresset dag-

ligt, og at henholdsvis 31-40% unge kvinder og 21-

27% unge mænd føler stress ugentligt. Blandt de

16-24-årige har 32% et højt stressniveau målt med

Percieved Stress Scale (PSS) (fordelt på 23,4%

unge mænd og 40,5% unge kvinder).

Køn og

alder:

Der er flere piger/unge kvinder end drenge/

unge mænd, som føler sig stressede. Der er også

en tendens til, at forekomsten af stress stiger med

stigende alder.

Socioøkonomi:

Flere børn og unge

fra familier fra lav socioøkonomisk gruppe end fra

familier fra højere socioøkonomiske grupper føler

sig stressede.

Udvikling over tid:

Udviklingen i

forekomsten af stress over tid er kun undersøgt

blandt 16-24-årige, hvor forekomsten gennem de

seneste 30 år er steget for begge køn; tydeligst

blandt de unge kvinder, hvor 22% i 2005 og 41% i

2017 angav et højt stressniveau målt med PSS.

4.7.2

Indledning

Langvarig stress kan påvirke risikoen for store

folkesygdomme som hjerte-kar-sygdomme og

depression samt påvirke livskvaliteten og det gene-

relle velbefindende i negativ retning. Desuden kan

stress øge risikoen for smertetilstande og forværre

kroniske lidelser såsom astma og allergi. Langvarig

stress kan ses som en ubalance mellem aktivering

(arousal) og hvile (restitution), og det er derfor

heller ikke overraskende, at der er klare sammen-

hænge mellem langvarig stress, udbrændthed og

dårlig søvnkvalitet (144). To danske undersøgelser

har desuden vist, at unge, der oplevede stress, vur-

derede deres helbred dårligere end unge, der ikke

oplevede stress (160, 161). Ligeledes blev det i den

ene af disse danske undersøgelser fundet, at unge,

som oplevede stress, var mere tilbøjelige til at op-

leve meningsløshed end unge, der ikke oplevede

stress (161). Stress blandt unge er også fundet

at være relateret til alvorlige mentale problemer

som fx depression og angst (162, 163), og unges

sundheds- og risikoadfærd idet unge, der føler sig

stressede, oftere sover mindre og mere uroligt, of-

152

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

tere har et højere indtag af alkohol, stoffer, fastfood

og medicin, oftere er fysisk inaktive og oftere er

rygere end unge, som ikke føler sig stressede (160,

162, 164-170). En systematisk forskningsoversigt

har desuden fundet, at unge med kronisk stress er

mere overvægtige (171).

Det vides ikke, om oplevelsen af at være stresset

i ungdomsårene øger risikoen for stress i voksen-

livet. Studier har imidlertid vist, at et højt stress-

niveau hos unge er relateret til en række faktorer,

som på kort sigt kan have alvorlige konsekvenser

for deres livskvalitet og trivsel, og som på længere

sigt kan have en negativ betydning for deres

helbred og sygelighed (172).

En norsk forskningsoversigt fra 2017, som under-

søgte årsager til stress blandt unge, fandt, at de

seks mest udbredte årsager til stress blandt unge

var: for lidt tid til sociale aktiviteter, konflikter i

hjemmet, konkurrence med andre studerende,

manglende støtte fra lærere, forventningspres fra

en selv og forventningspres fra skolen (173).

I den videnskabelige litteratur arbejder man gene-

relt ud fra tre forskellige definitioner på stress, der

ikke skal eller kan forstås uafhængigt af hinanden

(144):

Stress defineres som faktorer i omgivelserne,

der påvirker individet (stressorer).

Stress defineres som det interaktionelle

forhold mellem belastninger i omgivelserne

og individets forventning til at kunne håndtere

disse belastninger (oplevet stress).

Stress defineres som den fysiologiske, psy-

kologiske eller adfærdsmæssige reaktion på

eksterne belastninger (stressreaktion).

Disse tre teoretiske tilgange vil naturligt føre til for-

skellige måder at operationalisere stressbegrebet

på. Stressbegrebet har derfor også været anvendt

til at dække en eller flere af disse definitioner i

forskellige sammenhænge, hvilket har medført en

del uklarhed om udbredelsen og konsekvenserne

af stress.

I dette afsnit beskæftiger vi os med selvoplevet

stress blandt børn og unge og dermed med

spørgsmål, der spørger direkte til stress eller til,

hvordan individet håndterer stress. Der findes ikke

tal på, i hvilket omfang denne oplevelse af stress

påvirker funktionen i dagligdagen, og om der er

tale om decideret mistrivsel. Der anvendes mange

forskellige mål og spørgsmål for stress, og derfor

kan resultaterne på tværs af undersøgelserne i

dette afsnit være svære at sammenligne. En del

undersøgelser anvender indirekte mål, som søger

at indfange stress ved at spørge til oplevelsen af

tidspres eller ved at spørge de unge, om de føler,

at de har for meget at se til. Disse undersøgelser

er ikke medtaget i denne rapport, ligesom vi heller

ikke har medtaget biologiske målinger af stress.

4.7.3

Forekomst

Det er svært at sammenligne resultaterne af stress

hos børn og unge på tværs af undersøgelser, da

der anvendes mange forskellige mål. Desuden

findes der ikke nyere undersøgelser af forekomsten

af stress blandt 11-15-årige. En række undersø-

gelser er samlet i

tabel 4.7.1

og heraf fremgår bl.a.,

at 2-8% af de 11-15-årige og henholdsvis 8-15% af

de unge på gymnasiale og erhvervsrettede uddan-

nelser følte sig stresset dagligt, mens henholdsvis

31-40% unge kvinder og 21-27% unge mænd

oplevede stress ugentligt.

4.7.4

Køn og alder

Der er kønsforskelle, således at en større andel

af piger end drenge oplever at være stressede

153

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ TABEL 4.7.1

Udvalgte resultater fra danske undersøgelser af stress blandt 11-25-årige.

ALDERSGRUPPE/

UNDERSØGELSENS NAVN

KLASSETRIN

OPLEVER OFTE STRESS

OPLEVER NÆSTEN ALTID

STRESS

MENTAL

SUNDHED 2009

– AT FØLE MAN ER NOGET

VÆRD (4)

›

7. klasse

›

8. klasse

›

23% oplever stress en gang

om ugen eller mere

›

2% oplever stress stort set

hver dag

›

42% medium stress

›

4% høj stress

›

8% høj stress

UNGESHVERDAG.DK (174)

›

9. klasse

›

46% medium stress

UNDERSØGELSE AF

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG

SUNDHEDSVANER 1997-

2008 (175)

›

11-15-årige

›

38% lidt stressede i hver-

dagen

›

4% meget stressede i

hverdagen

›

27,2% føler sig ofte nervøs

DEN NATIONALE SUND-

HEDSPROFIL 2017 (86)

›

16-24-årige

›

16-24-årige

›

15-25-årige

›

De gymnasiale

uddannelser (STX,

HHX og HTX)

eller stresset (fordelt på 18,2%

af unge mænd og 36,3% af

unge kvinder

DEN NATIONALE SUND-

HEDSPROFIL 2017 (86)

›

32% har et højt stressniveau

›

(fordelt på 23,4% unge mænd

og 40,5% unge kvinder)

›

39% på gymnasier og 22% på

UNGDOMSPROFILEN 2014

(156)

›

12% på gymnasier og 8% på

erhvervsuddannelser føler

stress dagligt

erhvervsuddannelser føler

stress ugentligt

UNG19 (36)

›

40% unge kvinder og 27%

unge mænd føler sig stresset

ugentligt

›

15% unge kvinder og 8%

unge mænd føler sig stresset

dagligt

›

31% unge kvinder og 21%

UNG19 EUD (37)

›

10% føler sig stresset dagligt

(fordelt på 13% unge kvinder

og 8% unge mænd)

›

Erhvervsskolerne

unge mænd føler sig stresset

ugentligt

FOR FLERE DETALJER OM DE OMTALTE UNDERSØGELSER, SE RAPPORTENS APPENDIKS 1.

STRESS MÅLT MED EN SAMLET SCORE (0-5 POINTS) KOMBINERET AF STRESSINTENSITET OG STRESSHYPPIGHED: LAV STRESS (0-1 POINTS), MEDIUM STRESS

(2-3 POINTS) OG HØJ STRESS (4-5 POINTS).

STRESSNIVEAUET MÅLT VED COHENS THE PERCEIVED STRESS SCALE (PSS). PSS ER EN VALIDERET STRESSSKALA, SOM ANVENDES I FLERE DANSKE UNDER-

SØGELSER, OG SOM SØGER AT MÅLE INDIVIDETS OPLEVELSE AF STRESS OG EVNE TIL AT HÅNDTERE STRESS (176, 177). HER ER DEFINITIONEN AF HØJT

STRESSNIVEAU DEFINERET PÅ FORHÅND, SOM DE 20%, DER SCORER HØJEST PÅ SKALAEN (84, 178).

154

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

(4, 84, 158, 159, 161, 174, 175). Eksempelvis fandt

UNG19-undersøgelsen blandt gymnasieelever, at

8% af de unge mænd og 15% af de unge kvinder

følte sig stressede dagligt (fordelt på 15% af unge

mænd og 19% af unge kvinder på HF, 9% af de

unge mænd og 16% af de unge kvinder blandt

HTX-elever, 8% af de unge mænd og 15% af de

unge kvinder blandt STX-elever og 7% af de unge

mænd og 13% af de unge kvinder blandt HHX-

elever) (36). Forekomsten af stress i UNG19-un-

dersøgelen var ikke opgjort i forhold til alder, men

kun uddannelsesretning og køn.

Også i UNG19 EUD var der flere kvindelige (13%)

end mandlige (8%) erhvervsskoleelever, der dagligt

følte sig stressede (37), og andelen med dagligt

stress steg med stigende alder (15-18 år (8%), 19-25

år (11%) og 26+ år (13%)) (37).

I Ungdomsprofilen 2014 blev det også vist, at flere

kvindelige (15%) end mandlige gymnasieelever (7%)

følte sig stresset dagligt (156) (se

figur 4.7.1).

Ung-

domsprofilen 2014 viste desuden, at forekomsten af

stress var forskellig på tværs af uddannelsesretning,

12% af gymnasieeleverne og knap 8% af erhvervs-

skoleeleverne følte sig stresset dagligt (156).

Region Midtjyllands Sundhedsprofil for unge målte

16-24-åriges oplevelse af stress og evne til at hånd-

tere stress med PSS (83). Undersøgelsen viste, at

der var flere unge kvinder end mænd i den gruppe

på 20%, som scorede højest på stressskalaen. De

nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viste,

at 40,5% af de unge kvinder og 23,4% af de unge

mænd havde et højt stressniveau (84).

→ FIGUR 4.7.1

Hyppighed af stress blandt elever på gymnasier og erhvervsuddannelser fordelt på køn (%), Ungdomsprofilen 2014 (156).

DRENGE

PIGER

TOTALT

GYMNASIER

ERHVERVSUDDANNELSER

AL N A

D LD

RI R

G IG

AL N A

D LD

RI R

G IG

ÅN

155

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.7.5

Socioøkonomi

Undersøgelsen Stress blandt unge fra 2006-2007

viste, at stress var forbundet med familiens socio-

økonomiske gruppe således, at unge (n=8.000 i 8.

klasse og n=5.000 i 9. klasse) fra familier med lav

materiel velstand var mere tilbøjelige til at opleve

stress end unge fra familier med højere materiel

velstand (160).

Region Midtjyllands Sundhedsprofil for unge

bekræftede dette fund (83). I undersøgelsen

var der en større andel med et højt stressniveau

blandt unge med et lavt uddannelsesniveau (38%)

og blandt unge uden for arbejdsmarkedet (45%)

sammenlignet med den gennemsnitlige forekomst

på 20% (83).

Det samme sociale mønster i højt stressniveau

blandt 16-24-årige sås også i Den Nationale Sund-

hedsprofil fra 2017 (84).

4.7.6

Udvikling over tid

Den Nationale Sundhedsprofil (kaldet for Sund-

heds- og Sygelighedsundersøgelsen til og med

2005, se appendiks 1) har målt udviklingen af stress

blandt 16-24-årige siden 1987 (159). Gennem tiden

er der sket ændringer i måden, hvorpå stress måles.

Frem til 2005 blev deltagerne spurgt, om de følte

sig stressede i dagligdagen (se

figur 4.7.2).

I 2005

blev spørgsmålet om stress ændret til at omhandle

oplevelsen af nervøsitet eller stress. Af

figur 4.7.2

ses, at andelen af unge, som ofte føler sig stressede

i dagligdagen, er steget i perioden fra 1987 til 2005.

→ FIGUR 4.7.2

Andel af 16-24-årige kvinder og mænd, der ofte føler sig stresset i dagligdagen (%), Den Nationale Sundhedsprofil 1987-2005 (179).

MÆND

KVINDER

ÅR

156

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

I 1987 var der 3% af de unge mænd, som ofte følte

sig stressede i dagligdagen, mens tallet i 2005 var

6%. Blandt de unge kvinder var der i 1987 4%, som

ofte følte sig stressede i dagligdagen, mens tallet i

2005 var 10% (159).

Fra 2005 til 2017 sås en markant stigning i andelen

af 16-24-årige unge kvinder og mænd, der ofte

følte sig nervøse og stressede. I 2005 følte 8% af

de unge mænd og ca. 14% af de unge kvinder sig

ofte eller meget ofte nervøse eller stressede. I 2017

var det 18% af de unge mænd og 36% af de unge

kvinder, der ofte eller meget ofte følte sig nervøse

eller stressede (86). Fra 2005 til 2017 sås også en

stigning i forekomsten af stress målt med Perceived

Stress Scale (PSS) i Den Nationale Sundhedsprofil.

Et højt stressniveau blev her defineret ved at tage

de 20% blandt mænd og kvinder, der oplevede det

højeste stressniveau (PSS>15 for mænd og PSS>17

for kvinder). I 2005 var det 12% af de unge mænd

og 22% af de unge kvinder, som havde et højt stres-

sniveau målt med PSS. Dette var i 2010 steget til

18% blandt de unge mænd og 32% blandt de unge

kvinder (158). Målingen i 2013 viste et mindre fald

i andelen af unge mænd med højt stressniveau og

en mindre stigning blandt de unge kvinder, da der

her var 16% unge mænd og 33% unge kvinder med

højt stressniveau (159). De nyeste tal fra 2017 viste

igen en stigning, idet 23,4% af de unge mænd og

40,5% af de unge kvinder oplevede et højt stres-

sniveau målt med PSS. Samlet set er der således

sket en markant stigning svarende til næsten en

fordobling fra 2005 til 2017 i stressforekomsten

målt ved PSS for begge køn (86).

4.8

ANDRE PSYKISKE SYMPTOMER

I dette afsnit beskrives forekomsten af psykiske

symptomer blandt børn og unge baseret på selv-

rapportering om, hvorvidt de har været kede af det,

irritable/i dårligt humør, nervøse og/eller nedtrykte.

Afsnittet omfatter forekomsten af selvrapporterede

psykiske symptomer fordelt på alder, køn, socio-

økonomiske forhold samt udviklingen over tid.

4.8.1

Sammenfatning

Dette afsnit omfatter psykiske symptomer, som det

at være ked af det, irritabel/i dårligt humør, at føle

sig nervøs eller nedtrykt.

Forekomst:

En stor andel

af 11-15-årige skoleelever er kede af det (12-40%),

irritable/i dårligt humør (32-58%), eller nervøse (26-

43%) mindst én gang om ugen – og forskellene i

frekvens afhænger af alder og køn. Blandt de lidt

ældre unge har 3-11% været kede af det, irritable/i

dårligt humør eller nervøs næsten dagligt inden for

de seneste seks måneder, og 8-14% angiver, at de

har været nedtrykte inden for de seneste 14 dage.

Køn og alder:

Forekomsten af psykiske symptomer

er højere blandt piger/unge kvinder end blandt

drenge/unge mænd. Forekomsten af irritabilitet/

dårligt humør øges med alderen. Følelsen af at

være ked af det falder med alderen hos 11-15-

årige drenge, mens den stiger hos piger i samme

aldersgruppe.

Socioøkonomi:

Der ses ikke klare

sammenhænge mellem psykiske symptomer og

socioøkonomiske forhold.

Udvikling over tid:

Der

er ingen entydig udvikling i forekomsten af de psy-

kiske symptomer over tid fra 1984 til 2018, hvilket

er interessant, da symptomerne kan være forløbere

for psykiske sygdomme. I perioden 2010-2018 ses

der udsving over kortere tidsintervaller og særligt

en markant stigning i andelen af 15-årige piger

med emotionelle symptomer, herunder særligt en

stigning i andelen, der angiver at være nervøse i

løbet af en uge (fra 23% i 2010 til 43% i 2018). Det

ses også en stigning i andelen af 15-årige piger, der

oplever irritabilitet/dårligt humør mindst ugentligt

(fra 41% i 2010 til 58% i 2018).

157

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.8.2

Indledning

At føle sig ked af det, irritabel eller i dårligt humør

en gang imellem er en naturlig del af børne- og

ungdomslivet. Hvis symptomerne er hyppige og

vedvarende kan de ikke desto mindre være udtryk

for mistrivsel, som kan have konsekvenser for

læring og social funktion (180). Mange undersø-

gelser har gennem de seneste årtier har spurgt

børn og unge om disse symptomer. I

tabel 4.8.1

ses en oversigt over udvalgte nyere undersøgelser,

som vi inddrager i dette afsnit, samt de spørgs-

målsformuleringer, som undersøgelserne anvender.

Spørgsmålsformuleringerne i fire af undersøgelser

er ens og direkte sammenlignelige (Skolebørnsun-

dersøgelsen 2018, Ungdomsprofilen 2014, UNG19

og UNG19 EUD (se appendiks 1)). Målene i Den

Nationale Sundhedsprofil er anderledes, fordi hvert

enkelt spørgsmål omhandler flere symptomer.

4.8.3

Forekomst

Ked af det

I Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 angav 12-40%

af 11-15-årige elever, afhængig af alder og køn, at

de var kede af det mindst én gang ugentligt (35)

(se

figur 4.8.1).

Ungdomsprofilen 2014 rappor-

terede, at 5% på gymnasier og 4% på erhvervsud-

dannelser havde været kede af det næsten dagligt

inden for de seneste seks måneder (156). I UNG19

EUD rapporterede i alt 5% af erhvervsskoleele-

verne at have været ked af det næsten hver dag

inden for de seneste seks måneder (37), mens tallet

i UNG19-undersøgelsen blandt gymnasieelever var

3% i alt (STX 2%, HF 5%, HHX 2%, HTX 3%) (36).

Irritabel/dårligt humør

I Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 svarede ca.

hvert tredje eller mere (32-58%, afhængigt af alder

og køn, se

figur 4.8.2)

11-15-årig, at de var irritab-

le/i dårligt humør mindst én gang om ugen.

I Ungdomsprofilen 2014 blandt unge på gymnasier

og erhvervsuddannelser blev det vist, at der på

begge typer af uddannelser var knap 6%, som op-

levede, at de havde været irritable/i dårligt humør

dagligt inden for de seneste seks måneder (156).

I UNG19 EUD rapporterede i alt 8% af erhvervs-

skoleeleverne, at de havde været irritable/i dårligt

humør næsten hver dag inden for de seneste seks

måneder (unge kvinder 11%, unge mænd 6%) (37).

I UNG19 blandt gymnasieelever rapporterede i alt

4% at være irritabel/dårligt humør (STX 4%, HF

7%, HHX 4%, HTX 5%) (36).

Nervøs

Ungdomsprofilen 2014 viste, at 4% af både gym-

nasie- og erhvervsskoleelever havde oplevet at

være nervøse næsten dagligt inden for de seneste

seks måneder (156).

I UNG19 EUD rapporterede i alt 6% af erhvervs-

skoleeleverne at have været nervøse næsten hver

dag inden for de seneste seks måneder (unge

kvinder 9%, unge mænd 5%) (37), mens tallet i

UNG19-undersøgelsen blandt gymnasieelever var

4% i alt (STX 3%, HF 7%, HHX 3%, HTX 5% (36).

Nedtrykt

I Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017 blandt

16-24-årige angav 8% unge mænd og 14% unge

kvinder, at de oplevede at have være meget

generede af at være nedtrykte, deprimerede eller

ulykkelige inden for de seneste 14 dage (84).

4.8.4

Køn og alder

Ked af det

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viste, at flere

piger end drenge har været kede af det mindst én

gang om ugen (35).

Figur 4.8.1

viser, at der blandt

158

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ TABEL 4.8.1

Oversigt over undersøgelser og spørgsmålsformuleringer anvendt i dette afsnit til belysning af forekomst, fordeling og udvikling over tid i

psykiske symptomer.

UNDERSØGELSENS NAVN

ALDERSGRUPPE

SPØRGSMÅLSFORMULERING

SKOLEBØRNSUNDERSØGELSEN

2018

(35)

›

11, 13 og 15 år

›

været ked af det

›

været irritabel/i dårligt humør

›

været nervøs

oplevet at:

være ked af det

være irritabel/ i dårligt humør

være nervøs

Tænk på de sidste 6 måneder. Hvor ofte har du:

Hvor ofte inden for de seneste 6 måneder har du

UNGDOMSPROFILEN

2014

(156)

›

15-25 år

›

UNG19 (36)

›

De gymnasiale uddannelser

›

Hvor ofte har du oplevet følgende psykiske

symptomer næsten dagligt inden for de seneste 6

måneder:

Ked af det

Irritabel/dårligt humør

Nervøs

Mindst én af de ovenstående symptomer

UNG19 EUD (37)

›

Erhvervsskolerne

Hvor tit har du inden for de sidste 6 måneder været:

Ked af det

Irritabel/i dårligt humør

Nervøs

I hvilket omfang har du inden for de seneste fire

uger oplevet dit liv som uforudsigeligt, ukontroller-

bart eller belastende, og føler du dig nervøs eller

stresset (målt med PSS).

Har du inden for de seneste 14 dage været generet

af nogle af de 8 nævnte former for smerter og

ubehag: Ja, meget generet, ja lidt, nej.

DANSKERNES SUNDHED – DEN

NATIONALE SUNDHEDSPROFIL

2017 (84)

›

16-24 år

FOR FLERE DETALJER OM DE OMTALTE UNDERSØGELSER SE RAPPORTENS APPENDIKS 1.

159

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

de 11-årige drenge var 22%, som svarede, at de

havde været kede af det mindst en gang om ugen,

men at andelen faldt med alderen. For pigernes

vedkommende steg andelen, som oplevede at

være kede af det mindst en gang om ugen, med

stigende alder; fra 32% blandt 11-årige til 40%

blandt 15-årige.

Undersøgelsen UNG19 blandt elever på de

gymnasiale uddannelser viste også, at en større

andel af unge kvinder (8%) end unge mænd (3%)

oplevede at være kede af det næsten dagligt inden

for de seneste seks måneder. Andelen var højst

hos HF-eleverne, hvor 5% unge mænd og 11%

unge kvinder angav, at de havde været kede af det

næsten dagligt. Lavest lå forekomsten for elever

på HHX, hvor 2% af de unge mænd og 5% af de

unge kvinder oplevede at være kede af det (36).

Også i UNG19 EUD rapporterede flere unge

kvinder (9%) end unge mænd (3%) at have været

kede af det inden for de seneste seks måneder (37).

Irritabel/dårligt humør

Af Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 (se

figur

4.8.2)

fremgår på alle klassetrin en højere fore-

komst af irritabilitet blandt piger end blandt

drenge. Blandt begge køn var der færrest blandt

de 11-årige, som oplevede at være irritable eller i

dårligt humør, og der var flere blandt de 15-årige,

der oplevede dette symptom.

Ungdomsprofilen 2014 og UNG19 EUD viste

ligeledes kønsforskelle i forekomsten af dette

symptom. I Ungdomsprofilen 2014 var der mere

end dobbelt så stor forekomst af irritabilitet/dårligt

humør blandt pigerne som blandt drengene (7,4%

unge kvinder vs. 2,9% unge mænd på gymnasi-

erne og 11% unge kvinder vs. 4,2% unge mænd

på erhvervsskolerne) (156), og i UNG19 EUD

→ FIGUR 4.8.1

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som er kede af det mindst én gang om ugen (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

160

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

blandt erhvervsskoleelever var tallet henholdsvis

11% blandt de unge kvinder og 6% blandt de unge

mænd (37).

Af UNG19-undersøgelsen fremgik det, at 8% af

unge kvinder og 4% af unge mænd på de gym-

nasiale uddannelser havde været irritable/i dårligt

humør næsten dagligt inden for de seneste seks

måneder (36). Forekomsten var størst på HF-ud-

dannelserne, hvor 12% af de unge kvinder og 7% af

de unge mænd angav irritabilitet/dårligt humør og

lavest for HHX-elever, hvor 7% af unge kvinder og

4% af unge mænd angav irritabilitet/dårligt humør

(36).

Nervøs

figur 4.8.3

ses fordelingen af nervøsitet mindst

en gang om ugen fordelt på køn og alder i Skole-

børnsundersøgelsen fra 2018. Der var generelt flest

piger, der rapporterede at være nervøse mindst en

gang om ugen. Særligt blandt piger sås desuden,

at forekomsten steg med stigende alder, hvor fx

31% 11-årige og 42% 13-årige piger var nervøse

mindst en gang ugentligt (35).

I den seneste Nationale Sundhedsprofil fra 2017

var der også kønsforskelle i forekomsten af nervø-

sitet. Knap 13% af de 16-24-årige unge kvinder og

6% af de 16-24-årige unge mænd angav at have

været meget generede af ubehag fra ængstelse,

nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14

dage (84).

I Ungdomsprofilen 2014 var der også en større

andel af unge kvinder end unge mænd, der var

nervøse næsten dagligt (5,5% unge kvinder vs. 2,0%

unge mænd på gymnasierne og 7,3% unge kvinder

vs. 3,0% unge mænd på erhvervsskolerne) (156).

I UNG19-undersøgelsen angav ligeledes flere

→ FIGUR 4.8.2

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som mindst ugentligt er irritable (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

161

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.8.3

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som er nervøse mindst én gang om ugen (%), Skolebørnsundersøgelsen 2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

unge kvinder end unge mænd nervøsitet næsten

dagligt inden for de seneste seks måneder, 8% af

de unge kvinder og 4% af de unge mænd havde

været nervøse næsten dagligt inden for de seneste

seks måneder (36). Dette var også tilfældet i

UNG19 EUD-undersøgelsen, hvor henholdsvis

9% unge kvinder og 5% unge mænd på erhvervs-

skolerne angav at have været nervøse næsten hver

dag inden for de seneste seks måneder (37).

Nedtrykt

Den Nationale Sundhedsprofil blandt 16-24-

årige fra 2017 viste, at flere unge kvinder (14,1%)

end unge mænd (7,5%) havde følt sig nedtrykte,

deprimerede eller ulykkelige inden for de seneste

14 dage (84).

4.8.5

Socioøkonomi

Ked af det

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viste ingen so-

ciale forskelle hos de børn, der angav at være kede

af det mindst én gang ugentligt (børn og unge

med forældre i henholdsvis høj socialgruppe: 27%,

middel socialgruppe: 25% og lav socialgruppe:

27%) (35).

Irritabel/dårligt humør

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viste ingen

sociale forskelle i forekomsten af irritabilitet/dårligt

humør mindst ugentligt blandt 11-15-årige skole-

børn (børn og unge med forældre i henholdsvis

høj socialgruppe: 42%, middel socialgruppe: 40%

og lav socialgruppe: 40%) (35).

Nervøs

I forhold til socioøkonomisk gruppe var der en

svagt stigende forekomst af nervøsitet med

faldende socioøkonomisk gruppe, men forskellene

var ikke signifikante (børn og unge med forældre i

henholdsvis høj socialgruppe: 32%, middel social-

gruppe: 32% og lav socialgruppe: 39%) (35).

162

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

Nedtrykt

Der er ikke gennemført undersøgelser, der sam-

menholder nedtrykthed hos børn og unge med

forældrenes uddannelsesniveau, og dette aspekt

kan derfor ikke belyses i denne rapport.

Emotionelle symptomer samlet

I Skolebørnsundersøgelsen har man blandt

11-15-årige i perioden 1991-2014 (n=31.169) bl.a.

undersøgt sammenhængen mellem emotionelle

symptomer (fx at være ked af det, være irritabel

eller være nervøs) og forældrenes socioøkono-

miske status. Her fandt man, at der i dag ikke er

klare sammenhænge mellem emotionelle symp-

tomer og socioøkonomiske forhold. Det har der

været tidligere, men uligheden er i forekomsten

er mindsket de seneste år, fordi forekomsten har

været stigende især i højere socialgrupper (181).

4.8.6

Udvikling over tid

Ked af det

I Skolebørnsundersøgelsen ses ikke nogen klar

tendens over de seneste godt 30 år i antallet af

børn og unge, som er kede af det. Af

figur 4.8.4

fremgår, at der i perioder har været både stigende

og faldende forekomster.

Irritabel/dårligt humør

Udviklingen over tid i andelen af børn og unge,

som svarer, at de føler sig irritable eller i dårligt

humør mindst én gang om ugen går lidt op og

ned (se

figur 4.8.5).

Af Skolebørnsundersøgelsen

fremgår det, at blandt de 11-årige var der fx 42%

af drengene og 41% af pigerne, der oplevede

dette symptom mindst ugentligt i 1988, mens det

gjaldt for 25% af drengene og 27% af pigerne i

2010 (182). Siden 2010 er der igen sket en stigning

i andelen af børn og unge, som føler sig irritable

eller i dårligt humør mindst en gang om ugen. I

2018 angav 32% af de 11-årige drenge og 36% af

de 11-årige piger, at de mindst en gang om ugen

følte sig irritable eller i dårligt humør. Den største

stigning ses blandt de 15-årige piger, hvor der i

2010 var 41%, der oplevede irritabilitet og dårligt

humør mindst ugentligt sammenlignet med 58% i

2018 (35).

Nervøs

Vedrørende nervøsitet har Skolebørnsundersø-

gelsen vist, at forekomsten af nervøsitet ugentligt

har været nogenlunde stabil blandt store skolebørn

fra 1988 til 2010 (182). Herefter sås frem til 2018

en stigning i forekomsten af ugentlig nervøsitet, fx

fra 23% i 2010 til 43% i 2018 blandt 15-årige piger,

som oplevede at være nervøse mindst en gang

ugentligt (se

figur 4.8.6)

(35).

Nedtrykt

Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne og

afløseren, Den Nationale Sundhedsprofil, viste en

svag stigning i andelen af 16-24-årige med meget

generende ubehag fra nedtrykthed i perioden fra

1987 til 2005. Dette gjaldt både for unge mænd

og kvinder. Når der fokuseres på udviklingen i

perioden 2010-2017, har forekomsten af ned-

trykthed været stigende, især i perioden 2013-2017.

I 2013 var det 5% af de unge mænd og 10% af de

unge kvinder, der var meget generede af at være

nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige, mens tallet

i 2018 var 8% af de unge mænd og 14% af de unge

kvinder (84). I Sundheds- og Sygelighedsunder-

søgelsen og Den Nationale Sundhedsprofil blev

dataindsamlingsmetoden ændret fra personlige

interview i perioden 1987-2005 til selvadministre-

rede spørgeskemaer i 2010 og 2013 (159, 179). Det

er således ikke muligt at sige noget om udviklingen

over hele perioden.

163

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.8.4

Udvikling over tid i andelen af 11-15-årige piger og drenge, som svarer, at de er kede af det mindst én gang om ugen (%), Skolebørn-

sundersøgelsen 1984-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

→ FIGUR 4.8.5

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som svarer, at de er irritable eller i dårligt humør mindst én gang om ugen (%), Skole-

børnsundersøgelsen 1984-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

164

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

→ FIGUR 4.8.6

Andel af 11-, 13- og 15-årige piger og drenge, som svarer, at de er nervøse mindst én gang om ugen (%), Skolebørnsundersøgelsen

1984-2018 (35).

DRENGE

PIGER

ÅRIGE

165

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

4.9

LITTERATUR

Holstein BE, Damsgaard MT, Henriksen PW,

Kjær C, Meilstrup C, Melausen MK, et al.

Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige: Bidrag

til belysning af skolebørns mentale sundhed.

København. Sundhedsstyrelsen 2011. p. 1–78.

Pyle E, Evans D. Loneliness - What characte-

ristics and circumstances are associated with

feeling lonely? Off Natl Stat 2018;1–19.

10.

Qualter P, Vanhalst J, Harris R, Van Roekel

E, Lodder G, Bangee M, et al. Loneliness

Across the Life Span. Perspect Psychol Sci

2015;10(2):250–64.

11.

Russel D. The Measurement of Loneliness:

Loneliness. In: Peplau L, Perlman D, editors. A

Sourcebook of Current Theory, Research and

Therapy. New York. John Wiley & Sons 1982. p.

81–104.

12.

Rotenberg KJ. Introduction: Childhood and

Adolescent Loneliness. In: Loneliness in

Childhood and Adolescence. Cambridge.

Cambridge University Press 1999. p. 409.

13.

Van Staden W, Coetzee K. Conceptual

relations between loneliness and culture. Curr

Opin Psychiatry 2010;23(6):524–9.

14.

Højlund H. Ældre og ensomhed: En oversigt

over teori og forskning. Hellerup: Skriftserien

nr. 6, Gerontologisk Institut 2001. p. 36.

15.

van Dulmen MHM, Goossens L. Lone-

liness trajectories. England. J of adolesc

2013;36:1247–9.

16.

Brennan T. Loneliness at adolescence. In:

Peplau L, Perlman D, editors. A Sourcebook of

Current Theory, Research and Therapy. New

York. John Wiley & Sons 1982. p. 269–90.

Haugland S, Wold B. Subjective health com-

plaints in adolescence - Reliability and validity

of survey methods. J Adolesc 2001;24(5):611–

24.

Ravens-Sieberer U, Erhart M, Torsheim T,

Hetland J, Freeman J, Danielson M, et al. An

international scoring system for self-reported

health complaints in adolescents. Eur J Public

Health 2008;18(3):294–9.

Hansen SG (red.). Mental sundhed 2009: at

føle man er noget værd. 1. oplag. København:

Børnerådet 2009. p. 1–48.

West DA, Kellner R, Moore-West M. The

effects of loneliness: A review of the literature.

Compr Psychiatry 1986;27(4):351–63.

Arango C, Díaz-Caneja CM, McGorry PD,

Rapoport J, Sommer IE, Vorstman JA, et al.

Preventive strategies for mental health. The

Lancet Psychiatry 2018;5(7):591–604.

Heinrich LM, Gullone E. The clinical signifi-

cance of loneliness: A literature review. Clin

Psychol Rev 2006;26(6):695–718.

Lasgaard M, Friis K. Ensomhed i befolkningen:

Forekomst og metodiske overvejelser. Tema-

analyse, vol. 3, Hvordan har du det? Aarhus.

CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

2015.

166

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

17.

Fischer C, Philips S. Who is alone? Social cha-

racteristics of people with small networks. In:

Peplau L, Perlman D, editors. A Sourcebook of

Current Theory, Research and Therapy. New

York. John Wiley & Sons 1982.

18.

Qualter P, Brown SL, Rotenberg KJ, Vanhalst

J, Harris RA, Goossens L, et al. Trajectories of

loneliness during childhood and adolescence:

Predictors and health outcomes. J Adolesc

2013;36(6):1283–93.

19.

Ladd GW, Ettekal I. Peer-related loneliness

across early to late adolescence: Norma-

tive trends, intra-individual trajectories, and

links with depressive symptoms. J Adolesc

2013;36(6):1269–82.

20.

Harris RA, Qualter P, Robinson SJ. Loneliness

trajectories from middle childhood to pre-ado-

lescence: Impact on perceived health and sleep

disturbance. J Adolesc 2013;36(6):1295–304.

21.

Goosby BJ, Bellatorre A, Walsemann KM,

Cheadle JE. Adolescent loneliness and health

in early adulthood. Sociol Inq 2013;83(4):505–

36.

22.

Jones AC, Schinka KC, van Dulmen MHM,

Bossarte RM, Swahn MH. Changes in Lone-

liness during Middle Childhood Predict Risk

for Adolescent Suicidality Indirectly through

Mental Health Problems. J Clin Child Adolesc

Psychol 2011;40(6):818–24.

23.

Schinka KC, Van Dulmen MHM, Mata AD,

Bossarte R, Swahn M. Psychosocial predictors

and outcomes of loneliness trajectories from

childhood to early adolescence. J Adolesc

2013;36(6):1251–60.

24.

Matthews T, Danese A, Gregory AM, Caspi

A, Moffitt TE, Arseneault L. Sleeping with

one eye open: Loneliness and sleep quality in

young adults. Psychol Med 2017;47(12):2177–

86.

25.

Stickley A, Koyanagi A, Koposov R, Blatn�½ M,

Hrdlička M, Schwab-Stone M, et al. Lone-

liness and its association with psychological

and somatic health problems among Czech,

Russian and U.S. adolescents. BMC Psychiatry

2016;16(1):128.

26.

Caspi A, Harrington HL, Moffitt TE, Milne

BJ, Poulton R. Socially isolated children 20

years later: Risk of cardiovascular disease. Arch

Pediatr Adolesc Med 2006;160(8):805–11.

27.

Juvonen J, Nishina A, Graham S. Peer haras-

sment, psychological adjustment, and school

functioning in early adolescence. J Educ

Psychol 2000;92(2):349–59.

28.

Benner AD. Latino Adolescents’ Loneliness,

Academic Performance, and the Buffering

Nature of Friendships. J Youth Adolesc

2011;40(5):556–67.

29.

Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM,

Hestbæk A-D, Lausten M, Rayce SB. Børn

og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2018.

København. VIVE - Det nationale forsk-

nings- og analysecenter for Velfærd 2018.

p. 7–247. Available from: http://www.sfi.dk/

rapportoplysninger-4681.aspx?Action=1&New-

sId=4537&PID=9267

30.

Lasgaard M, Christiansen J, Friis K. Ensomhed

blandt unge. Temaanalyse, vol. 7, Hvordan har

du det? Aarhus. DEFACTUM 2019.

167

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

31.

Asher SR, Paquette JA. Loneliness and peer

relations in childhood. Curr Dir Psychol Sci

2003;12(3):75–8.

32.

Ekmann A, Eriksen L, Flensborg-Madsen

T, Hansen K, Nielsen S, Willadsen S. En-

somhed – et kvantitativt og kvalitativt studie

af ensomheds effekt på helbred blandt danske

skoleelever. Institut for Folkesundhedsviden-

skab, Københavns Universitet 2002.

33.

Hughes ME, Waite LJ, Hawkley LC, Cacioppo

JT. A short scale for measuring loneliness

in large surveys: Results from two populati-

on-based studies. Res Aging 2004;26(6):655–

72.

34.

Upublicerede dataudtræk fra Styrelsen for It

og Læring, analyseret af Katrine Svendsen og

Carsten Obel, Forskningsenhed for Mental

Folkesundhed, Institut for Folkesundhed,

Aarhus Universitet 2020.

35.

Rasmussen M, Kierkegaard L, Rosenwein SV,

Holstein BE, Damsgaard MT, Due P. Skole-

børnsundersøgelsen 2018. Helbred, trivsel og

sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige

skoleelever i Danmark. København: Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univser-

sitet; 2019.

36.

Pisinger V, Thorsted A, Jezek A, Jørgensen

A, Christensen A, Thygesen L. UNG19 -

Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser

2019. København. Statens Institut for Folke-

sundhed, Syddansk Universitet 2019.

37.

Ringgaard LW, Heinze C, Andersen NBS,

Hansen GIL, Hjort AV, Klinker CD. UNG19

- Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser

2019. Steno Diabetes Center Copenhagen

2020. Available from: www.sdcc.dk

38.

Lasgaard M, Kristensen N. Ensom i gymna-

sieskolen: En landsdækkende undersøgelse

af ensomhed hos unge på de almen- og

erhvervsgymnasiale uddannelser. København.

Ventilen 2009.

39.

Bendtsen P, Mikkelsen SS, Tolstrup JS.

Ungdomsprofilen 2014. Sundhedsadfærd,

helbred og trivsel blandt elever på ungdoms-

uddannelser. København. Statens Institut for

Folksundhed, Syddansk Universitet 2015. p.

1–62.

40.

Mahon NE, Yarcheski A, Yarcheski TJ, Can-

nella BL, Hanks MM. A meta-analytic study of

predictors for loneliness during adolescence.

Nurs Res 2006;55(5):308–15.

41.

Lasgaard M. Ensomhed blandt andre: En psy-

kologisk undersøgelse af ensomhed hos unge i

Danmark. Aarhus. Ventilen 2010.

42.

Aaen S, Nielsen GA. Trivsel, sundhed og

sundhedsvaner blandt 16-20 årige i Danmark.

København. Kræftens Bekæmpelse og Sund-

hedsstyrelsen 2006.

43.

Madsen KR, Holstein BE, Damsgaard MT,

Rayce SB, Jespersen LN, Due P. Trends in so-

cial inequality in loneliness among adolescents

1991–2014. J Public Health 2019;41(2):e133–40.

168

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

44.

OECD. PISA 2015 Results (Volume III):

Students’ Well-Being. Paris. OECD Pub-

lishing 2017. Available from: http://dx.doi.

org/10.1787/9789264273856-en%0Ahttp://

www.bioone.org/perlserv/?request=get-ab-

stract&doi=10.1662%2F0002-7685(2006)6

8%5B197%3ATIOTTN%5D2.0.CO%3B2

45.

Undervisningsministeriet. Fakta om mobning:

Hvad er mobning?. 1999. Available from:

http://static.uvm.dk/Publikationer/1999/mob-

ning/3.htm

46.

Mårtensson BD, Pedersen T. AKT-håndbogen.

2009.

47.

Rasmussen M, Pedersen TP, Due P. Skole-

børnsundersøgelsen 2014. København. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet 2015.

48.

Klomek AB, Sourander A, Kumpulainen K,

Piha J, Tamminen T, Moilanen I, et al. Child-

hood bullying as a risk for later depression

and suicidal ideation among Finnish males. J

Affect Disord 2008;109(1–2):47–55.

49.

Sigurdson JF, Undheim AM, Wallander JL,

Lydersen S, Sund AM. The long-term effects

of being bullied or a bully in adolescence on

externalizing and internalizing mental health

problems in adulthood. Child Adolesc Psychi-

atry Ment Health 2015;9:42.

50.

Ottosen MH, Andersen D, Dahl KM, Hansen

AT, Lausten M, Østergaard SV. Børn og unge

i Danmark : Velfærd og trivsel 2014. Køben-

havn. SFI - Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd; 2014. p. 1–247.

51.

Landstedt E, Persson S. Bullying, cyberbul-

lying, and mental health in young people.

Scand J Public Health 2014;42(4):393–9.

52.

Tsitsika A, Janikian M, Wójcik S, Makaruk K,

Tzavela E, Tzavara C, et al. Cyberbullying

victimization prevalence and associations

with internalizing and externalizing problems

among adolescents in six European countries.

Comput Human Behav 2015;51.

53.

Lien L, Green K, Welander-Vatn A, Bjertness

E. Mental and somatic health complaints

associated with school bullying between 10th

and 12th grade students; results from cross

sectional studies in Oslo, Norway. Clin Pract

Epidemiol Ment Health 2009;5:6.

54.

Krusell MK, Hohwü L, Bjereld Y, Madsen KB,

Obel C. The impact of childhood bullying on

the daily lives of Nordic children and young

adolescents. Acta Paediatr 2019;108(6):1096–

102.

55.

Aarhus Universitet. Analyser baseret på ud-

træk fra Styrelsen for It og Læring (STIL) 2019.

Analyseret af Forskningsenhed for Mental

Folkesundhed, Institut for Folkesundhed ved

Aarhus Universitet (Katrine Svendsen og

Carsten Obel). 2020.

56.

Børnerådet. Folkeskoleoplevelser og

valg af ungdomsuddannelse. 2013. Avai-

lable from: https://www.boerneraadet.dk/

media/5266/Analyse_Folkeskoleoplevel-

ser-og-valg-af-ungdomsuddannelser-09-2013.

pdf

169

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

57.

Nielsen JC, Sørensen NU ON. Når det er

svært at være ung i Danmark – unges trivsel

og mistrivsel. København. Center for Ung-

domsforskning 2010.

58.

Børnerådet. Børneindblik: Unges erfaringer

med digital modning. 2017.

59.

Undervisningsministeriet. Elevfravær, karak-

terer og overgang til/status på ungdomsud-

dannelsen. 2014. Available from: https://www.

uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/folke/pdf14/

dec/141208-elevfravaer-karakter-og-over-

gang-til-status-paa-ungdomsudd.pdf

60.

Børne- og Undervisningsministeriet. Trivsel og

fravær i folkeskolen. 2016.

61.

Kearney CA. An Interdisciplinary Model

of School Absenteeism in Youth to Inform

Professional Practice and Public Policy. Educ

Psychol Rev 2008;20(3):257–82.

62.

Retsinformation.dk. Bekendtgørelse om

elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen

. 2019. p. BEK nr 1063. Available from: https://

www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1063

63.

Børne- og Undervisningsministeriet. Undersø-

gelse af hjemmeundervisning, fravær og børn

uden for undervisningstilbud. 2018. Available

from: https://uvm.dk/publikationer/folkesko-

len/2018-undersoegelse-af-hjemmeundervis-

ning--fravaer-og-boern-uden-for-undervis-

ningstilbud

64.

Børne- og Undervisningsministeriet. Elev-

fravær for folkeskolens elever. 2019. Available

from: https://www.uvm.dk/statistik/grund-

skolen/elever/elevfravaer

65.

Blaauw BA, Dyb G, Hagen K, Holmen TL,

Linde M, Wentzel-Larsen T, et al. Anxiety,

depression and behavioral problems among

adolescents with recurrent headache: the

Young-HUNT study. J Headache Pain

2014;15(1):38.

66.

Gilman DK, Palermo TM, Kabbouche MA,

Hershey AD, Powers SW. Primary headache

and sleep disturbances in adolescents.

Headache 2007;47(8):1189–94.

67.

Kröner-Herwig B, Gassmann J. Headache

disorders in children and adolescents: their

association with psychological, behavioral,

and socio-environmental factors. Headache

2012;52(9):1387–401.

68.

Milde-Busch A, Boneberger A, Heinrich S,

Thomas S, Kühnlein A, Radon K, et al. Higher

prevalence of psychopathological symptoms

in adolescents with headache. A populati-

on-based cross-sectional study. Headache

2010;50(5):738–48.

69.

Powers SW, Gilman DK, Hershey AD.

Headache and psychological functioning

in children and adolescents. Headache

2006;46(9):1404–15.

70.

Stensland SØ, Dyb G, Thoresen S, Went-

zel-Larsen T, Zwart J-A. Potentially traumatic

interpersonal events, psychological distress

and recurrent headache in a population-based

cohort of adolescents: the HUNT study. BMJ

Open 2013;3(7).

170

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

71.

Ayonrinde OT, Ayonrinde OA, Adams LA,

Sanfilippo FM, O’ Sullivan TA, Robinson M,

et al. The relationship between abdominal

pain and emotional wellbeing in children

and adolescents in the Raine Study. Sci Rep

2020;10(1):1646.

72.

Campo J V, Di Lorenzo C, Chiappetta L,

Bridge J, Colborn DK, Gartner JCJ, et

al. Adult outcomes of pediatric recurrent

abdominal pain: do they just grow out of it?

Pediatrics 2001;108(1):E1.

73.

Chitkara DK, Rawat DJ, Talley NJ. The epi-

demiology of childhood recurrent abdominal

pain in Western countries: a systematic review.

Am J Gastroenterol 2005;100(8):1868–75.

74.

Hotopf M, Carr S, Mayou R, Wadsworth M,

Wessely S. Why do children have chronic ab-

dominal pain, and what happens to them when

they grow up? Population based cohort study.

BMJ 1998;316(7139):1196–201.

75.

Huntley ED, Campo J V, Dahl RE, Lewin DS.

Sleep characteristics of youth with functional

abdominal pain and a healthy comparison

group. J Pediatr Psychol 2007;32(8):938–49.

76.

Rajindrajith S, Zeevenhooven J, Devanarayana

NM, Perera BJC, Benninga MA. Functional

abdominal pain disorders in children. Expert

Rev Gastroenterol Hepatol 2018;12(4):369–90.

77.

Korterink JJ, Diederen K, Benninga MA, Tab-

bers MM. Epidemiology of pediatric functional

abdominal pain disorders: A meta-analysis.

PLoS One 2015;10(5):1–17.

78.

Boronat AC, Ferreira-Maia AP, Matijasevich

A, Wang YP. Epidemiology of functional

gastrointestinal disorders in children and

adolescents: A systematic review. World J

Gastroenterol 2017;23(21):3915–27.

79.

Rask C, Bonvanie I, Garralda E. Risk and

Protective Factors and Course of Functional

Somatic Symptoms in Young People. In: Un-

derstanding Uniqueness and Diversity in Child

and Adolescent Mental Health. Academic

Press 2018.

80.

Sundhedsstyrelsen. Fakta om funktionelle

lidelser. 2020. Available from: https://www.

sst.dk/da/viden/funktionelle-lidelser/fak-

ta-om-funktionelle-lidelser

81.

Nurko S, Di Lorenzo C. Functional abdominal

pain: Time to get together and move forward.

J Pediatr Gastroenterol Nutr 2008;47(5):679–

80.

82.

Thomsen RW, Öztürk B, Pedersen L, Nico-

laisen SK, Petersen I, Olsen J, et al. Hospital

Records of Pain, Fatigue, or Circulatory Symp-

toms in Girls Exposed to Human Papillo-

mavirus Vaccination: Cohort, Self-Controlled

Case Series, and Population Time Trend

Studies. Am J Epidemiol 2020;189(4):277–85.

83.

Ankersen PV, Poulsen S, Schnohr C, Nielsen

AL, Hjortbak MR, Larsen FB. Hvordan har

du det? 2010: Sundhedsprofil fore region og

kommuner - unge. Aarhus. Folkesundhed og

Kvalitetsudvikling 2011.

171

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

84.

Jensen H, Davidsen M, Ekholm O, Chri-

stensen A. Danskernes Sundhed. Den Natio-

nale Sundhedsprofil 2017. København. Sund-

hedsstyrelsen 2018. p. 3–121. Available from:

https://www.sst.dk/~/media/EAB50E1A9D-

D84D1D822308CE397AD19D.ashx

85.

Holstein BE, Andersen A, Denbæk AM,

Johansen A, Michelsen SI, Due P. Short

communication: Persistent socio-economic

inequality in frequent headache among Danish

adolescents from 1991 to 2014. Eur J Pain

2018;22(5):935–40.

86.

Sundhedsstyrelsen. Danskernes sundhed. Tal

fra Den Nationale Sundhedsprofil. danskernes-

sundhed.dk. 2017.

87.

Andersen A, Christensen A, Holstein B.

Lægemiddelforbrug i kapitlet Sundheds-

adfærd. In: Skolebørnsundersøgelsen 2010.

København. Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet 2011.

88.

Holstein BE, Denbæk AM, Andersen A,

Due P. Persistent social inequality in medi-

cine use for headache among adolescents in

Denmark 1991–2014. Res Soc Adm Pharm

2018;15(4):465–8.

89.

Thomas CP, Conrad P, Casler R, Goodman E.

Trends in the use of psychotropic medications

among adolescents, 1994 to 2001. Psychiatr

Serv 2006;57(1):63–9.

90.

Rauch E, Lagler FB, Herkner H, Gall W, Sau-

ermann R, Hetz S, et al. A survey of medicine

use in children and adolescents in Austria. Eur

J Pediatr 2018;177(10):1479–87.

91.

Gobina I, Välimaa R, Tynjälä J, Villberg J,

Villerusa A, Iannotti RJ, et al. The medicine

use and corresponding subjective health

complaints among adolescents, a cross-na-

tional survey. Pharmacoepidemiol Drug Saf

2011;20(4):424–31.

92.

Hansen EH, Holstein BE, Due P, Currie CE,

Yahni CZ, Laplante S. International survey

of self-reported medicine use among adole-

scents. Ann Pharmacother 2003;37(3):361–6.

93.

Furu K, Skurtveit S, Rosvold EO. Self-reported

medical drug use among 15-16 year-old ado-

lescents in Norway. Tidsskr Nor Laegeforen

2005;125(20):2759–61.

94.

Okkels N, Vernal DL, Jensen SOW, McGrath

JJ, Nielsen RE. Changes in the diagnosed in-

cidence of early onset schizophrenia over four

decades. Acta Psychiatr Scand 2013;127(1):62–

95.

Vernacchio L, Kelly J, Kaufman D, Mitchell

A. Medication use among children <12 years

of age in the United States: Results from the

Slone Survey. Pediatr 2009;(124):446–54.

96.

Holstein BE, Andersen A, Fotiou A, Gobina

I, Godeau E, Hansen EH, et al. Adolescents’

medicine use for headache: Secular trends in

20 countries from 1986 to 2010. Eur J Public

Health 2015;25:76–9.

97.

Hartz I, Furu K, Bratlid T, Handal M, Skurtveit

S. Hypnotic drug use among 0–17 year olds

during 2004–2011: A nationwide prescrip-

tion database study. Scand J Public Health

2012;40(8):704–11.

172

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

98.

Carrasco-Garrido P, Jiménez-García R,

Barrera VH, De Andrés AL, De Miguel ÁG.

Medication consumption in the Spanish

paediatric population: Related factors and

time trend, 1993-2003. Br J Clin Pharmacol

2009;68(3):455–61.

99.

Holstein BE, Andersen A, Due P, Hansen EH.

Children’s and adolescents’ use of medicine

for aches and psychological problems: secular

trends from 1988 to 2006. Ugeskrift for Laeger

2009;171(1–2):24–8.

100.Du

Y, Knopf H. Self-medication among

children and adolescents in Germany: Results

of the national health survey for children and

adolescents (KiGGS). Br J Clin Pharmacol

2009;68(4):599–608.

101.

Wu LT, Pilowsky DJ, Patkar AA. Non-pre-

scribed use of pain relievers among adole-

scents in the United States. Drug Alcohol

Depend 2008;94(1–3):1–11.

102.

Högberg L, Oke T, Geli P, Lundborg

CS, Cars O, Ekdahl K. Reduction in outpatient

antibiotic sales for pre-school children: Inter-

rupted time series analysis of weekly antibiotic

sales data in Sweden 1992-2002. J Antimicrob

Chemother 2005;56(1):208–15.

105.

Brayfield A. The complete drug reference

(39th ed.). Brayfield A, editor. London. Phar-

maceutical Press 2017.

106

Diener HC, Limmroth V. Medication-overuse

headache: A worldwide problem. Lancet

Neurol 2004;3(8):475–83.

107.

Wiendels NJ, van der Geest MC, Neven AK,

Ferrari MD, Laan LA. Chronic daily headache

in children and adolescents. Headache

2005;45(1):678–83.

108.

Townsend E, Hawton K, Harriss L, Bale

E, Bond A. Substances used in deliberate

self-poisoning 1985-1997: Trends and associa-

tions with age, gender, repetition and suicide

intent. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol

2001;36(5):228–34.

109.

Hansen DL, Hansen EH, Holstein BE.

Using analgesics as tools: Young women’s

treatment for headache. Qual Health Res

2008;18(2):234–43.

110.

Andersen A, Holstein BE, Due P, Hansen EH.

Medicine use for headache in adolescence

predicts medicine use for headache in young

adulthood. Pharmacoepidemiol Drug Saf

2009;18(7):619–23.

111.

Allotey P, Reidpath DD, Elisha D. “Social

medication” and the control of children: A

qualitative study of over-the-counter medi-

cation among australian children. Pediatrics

2004;114(3).

112.

Lee DH, Holstein BE, Hansen HE. "I’d

rather not take it, but...": Young women’s

perceptions of medicines. Qual Health Res

2009;19(6):829–39.

103.

Albers L, von Kries R, Heinen F, Straube A.

Headache in School Children: Is the Preva-

lence Increasing? Curr Pain Headache Rep

2015;19(4).

104.Koushede

V, Holstein BE, Andersen A,

Hansen EH. Stress and medicine use for

headache: does sense of coherence mo-

dify the association? Eur J Public Health

2011;21(5):656–61.

173

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

113.

Vuckovic N. Fast Relief: Buying Time with Me-

dications. Med Anthropol Q 1999;13(1):51–68.

114.

Borup IK, Andersen A, Holstein BE. Re-visit

to the school nurse and adolescents’ medicine

use. Health Educ J 2011;70(3):274–84.

115.

Due P, Hansen EH, Merlo J, Andersen A, Hol-

stein BE. Is victimization from bullying associ-

ated with medicine use among adolescents? A

nationally representative cross-sectional survey

in Denmark. Pediatrics 2007;120(1):110–7.

116.

Italia S, Brüske I, Heinrich J, Berdel D, von Berg

A, Lehmann I, et al. A longitudinal comparison

of drug use among 10-year-old children and

15-year-old adolescents from the German

GINIplus and LISAplus birth cohorts. Eur J

Clin Pharmacol 2016;72(3):301–10.

117.

Hansen DL, Hansen EH, Holstein BE. Young

women’s use of medicines: Autonomy and po-

sitioning in relation to family and peer norms.

Health 2009;13(4):467–85.

118.

Crouch BI, Caravati EM, Booth J. Trends in

child and teen nonprescription drug abuse

reported to a regional poison control center.

Am J Heal Pharm 2004;61(12):1252–7.

119.

Wilson KM, Singh P, Blumkin AK, Dallas

L, Klein JD. Knowledge gaps and miscon-

ceptions about over-the-counter analgesics

among adolescents attending a hospital-based

clinic. Acad Pediatr 2010;10(4):228–32.

120.

Holstein BE, Andersen A, Krølner R, Due

P, Hansen EH. Young adolescents’ use of

medicine for headache: Sources of supply,

availability and accessibility at home. Pharma-

coepidemiol Drug Saf 2008;17(4):406–10.

121.

Andersen A, Krølner R, Holstein BE, Due P,

Hansen EH. Medicine use among 11- and

13-year-olds: Agreement between parents’

reports and children’s self-reports. Ann Phar-

macother 2007;41(4):581–6.

122.

Tulinius D. Skolebørns symptomrelaterede

lægemiddelanvendelse (speciale). København

2004.

123.

Gobina I, Villberg J, Villerusa A, Välimaa R,

Tynjälä J, Ottova-Jordan V, et al. Self-reported

recurrent pain and medicine use behaviours

among 15-year olds: results from the internati-

onal study. Eur J Pain 2015;19(1):77–84.

124.

Andersen A, Holstein BE, Berntsson L,

Hansen EH. Parental symptoms and children’s

use of medicine for headache: Data reported

by parents from five Nordic countries. Int J

Public Health 2012;57(1):217–23.

125.

Lund L, Michelsen SI, Andersen A, Lund L,

Michelsen SI, Andersen A. Trivsel og hver-

dagsliv blandt børn og unge med kronisk

sygdom. København. Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet 2019.

126.

Upublicerede dataudtræk fra Trivsel på Trods

2016, analyseret af Anette Andersen, Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet 2019.

127.

Holstein BE, Hansen EH, Due P. Social class

variation in medicine use among adolescents.

Eur J Public Health 2004;14(1):49–52.

128.

Matricciani L, Olds T, Petkov J. In search of

lost sleep: secular trends in the sleep time of

school-aged children and adolescents. Sleep

Med Rev 2012;16(3):203–11.

174

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

129.

Olds T, Blunden S, Petkov J, Forchino F. The

relationships between sex, age, geography and

time in bed in adolescents: A meta-analysis

of data from 23 countries. Sleep Med Rev

2010;14(6):371–8.

130.

Smaldone A, Honig JC, Byrne MW. Sleepless

in America: Inadequate sleep and relations-

hips to health and well-being of our nation’s

children. Pediatrics 2007;119(suppl. 1):29–37.

131.

Stein MA, Mendelsohn J, Obermeyer WH,

Amromin J, Benca R. Sleep and behavior

problems in school-aged children. Pediatrics

2001;107(4):1–11.

132.

Paiva T, Gaspar T, Matos MG. Sleep depriva-

tion in adolescents: Correlations with health

complaints and health-related quality of life.

Sleep Med 2015;16(4):521–7.

133.

Nuutinen T, Lehto E, Ray C, Roos E, Villberg

J, Tynjälä J. Clustering of energy balan-

ce-related behaviours, sleep, and overweight

among Finnish adolescents. Int J Public Health

2017;62(8):929–38.

134.

Kuo I-CS, Kimberly AU, Katharine HZ, Susan

MM, Adriana JU-T, Sue AR de J. Mexican

American Adolescents’ Sleep Patterns: Con-

textual Correlates and Implications for Health

and Adjustment in Young Adulthood. J Youth

Adolesc 2015;44(2):346–61.

135.

McHale SM, Kim JY, Kan M, Updegraff KA.

Sleep in Mexican-American Adolescents:

Social Ecological and Well-Being Correlates. J

Youth Adolesc 2011;40(6):666–79.

136.

Liu X, Liu L, Owen JA, Kaplan DL. Sleep pat-

terns and sleep problems among schoolchil-

dren in the United States and China. Pediatrics

2005;115(1):241–9.

137.

Ohayon MM, Roberts RE, Zulley J, Smirne

S, Priest RG. Prevalence and patterns of

problematic sleep among older adolescents.

J Am Acad Child Adolesc Psychiatry

2000;29(12):1549–56.

138.

Roberts RE, Roberts CR, Duong HT. Sleepless

in adolescence: Prospective data on sleep

deprivation, health and functioning. J Adolesc

2009;32(5):1045–57.

139.

Wolfson AR, Richards M. Young Adolescents

Struggles with Insufficient Sleep. In: Sleep and

Development: Familial and Socio-Cultural

Considerations. Oxford University Press 2011.

140.Bruce

ES, Lunt L, McDonagh JE. Sleep in

adolescents and young adults. Clin Med J R

Coll Physicians London 2017;17(5):424–8.

141.

Millman RP. Working Group on Sleepiness in

Adolescents/Young Adults, AAP Committee

on Adolescence. Excessive sleepiness in

adolescents and young adults: Causes, conse-

quences, and treatment strategies. J Pediatr

2005;115(6):1774–86.

142.

Vallido T, Peters K, O’Brien L, Jackson D.

Sleep in adolescence: A review of issues for

nursing practice. J Clin Nurs 2009;18(13):1819–

26.

175

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

143.

Dewald JF, Meijer AM, Oort FJ, Kerkhof GA,

Bögels SM. The influence of sleep quality,

sleep duration and sleepiness on school

performance in children and adolescents:

A meta-analytic review. Sleep Med Rev

2010;14(3):179–89.

144.

Lund R, Nilsson CJ, Christensen U, Schmidt

L. Medicinsk sociologi - sociale faktorers be-

tydning for befolkningens helbred. 3. udgave.

Hammen LN, editor. Gyldendal 2020.

145.

Københavns Universitet. SmartSleep: Et

forskningsprojekt om søvn og mobiltelefoner.

2020. Available from: https://www.smartsleep.

ku.dk/

146.

Kelman BB. The sleep needs of adolescents. J

Sch Nurs 1999;15(3):14–9.

147.

Jennum P, Bonke J, Clark AJ, Flyvbjerg A,

Garde AH, Hermansen K, et al. Søvn og

sundhed. 1. udgave. København. Vidensråd for

Forebyggelse 2015. p. 1-225

148.

Pilcher JJ, Ginter DR, Sadowsky B. Sleep

quality versus sleep quantity: Relationships

between sleep and measures of health, well-

being and sleepiness in college students. J

Psychosom Res 1997;42(6):583–96.

149.

Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyg-

gende sundhedsydelser til børn og unge.

Poulsen A, Brot C, Dansgaard B, editors.

København. Sundhedsstyrelsen 2011.

150.

Danker-Hopfe H. Growth and development

of children with a special focus on sleep. Prog

Biophys Mol Biol 2011;107(3):333–8.

151.

Hirshkowitz M, Whiton K, Albert SM, Alessi

C, Bruni O, DonCarlos L, et al. National sleep

foundation’s sleep time duration recommen-

dations: Methodology and results summary.

Sleep Heal 2015;1(1):40–3.

152.

Rasmussen M, Due P, Sundhed F for B og U.

Skolebørnsundersøgelsen 2010. København.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet 2011. p. 1–122.

153.

Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM,

Hestbæk A-D, Lausten M, Rayce SB. Børn

og unge i Danmark: Velfærd og Trivsel 2018.

København 2018.

154.

Bonke J, Greve J. Bruger skolebørn tiden

hensigtsmæssigt? - om søvn, spisning, motion,

samvær og trivsel. Odense: Rockwool Fon-

dens Forskningsenhed og Syddansk Universi-

tetsforlag 2013. p. 1-163.

155.

Upublicerede dataudtræk fra Skolebørnsun-

dersøgelsen 2018, analyseret af Bjørn Holstein,

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet 2020.

156.

Bendtsen P, Mikkelsen SS, Tolstrup JS. Ung-

domsprofilen 2014. Sundhedsadfærd, helbred

og trivsel blandt elever på ungdomsuddan-

nelser. København 2015.

157.

Holstein BE, Ammitzbøll J, Damsgaard MT,

Pant SW, Pedersen TP, Skovgaard AM.

Difficulties falling asleep among adolescents:

Social inequality and time trends 1991-2018. J

Sleep Res 2020;29(1):e12941.

176

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

158.

Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel

K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og

udviklingen siden 1987. København. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet 2012. p. 1–260.

159.

Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O,

Pedersen PV, Juel K, Statens Institut for Folke-

sundhed. Danskernes sundhed. Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. København. Sundheds-

styrelsen 2014. p. 1–125.

160.Nielsen

L, Vinther-Larsen M, Curtis T,

Grønbæk M. Stress blandt unge. København.

Sundhedsstyrelsen 2007.

161.

Nielsen, Jens Christian; Sørensen, Niels

Ulrik; Osmec MN. Når det er svært at være

ung i Danmark - unges trivsel og mistrivsel

i tal. Aarhus. Center for Ungdomsforsk-

ning 2010. p. 1-294. Available from: https://

www.forskningsdatabasen.dk/en/cata-

log/2389302129%0Ahttp://www.cefu.dk/

emner/forskning-publikationer/alle-publika-

tioner/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung-i-dk.

aspx

162.

Byrne DG, Davenport SC, Mazanov J. Profiles

of adolescent stress: The development of

the adolescent stress questionnaire (ASQ). J

Adolesc 2007;30(3):393–416.

163.

Sheth C, McGlade E, Yurgelun-Todd D.

Chronic Stress in Adolescents and Its Neu-

robiological and Psychopathological Con-

sequences: An RDoC Perspective. Chronic

Stress 2017;1:1–22.

164.

Neumark-Sztainer D, Story M, French SA,

Resnick MD. Psychosocial correlates of health

compromising behaviors among adolescents.

Health Educ Res 1997;12(1):37–52.

165.

Brooks TL, Harris SK, Thrall JS, Woods ER.

Association of adolescent risk behaviors

with mental health symptoms in high school

students. J Adolesc Heal 2002;31(3):240–6.

166.

Anderson NB, Belar CD, Breckler SJ, Nordal

KC, Ballard DW, Bufka LF, et al. Stress in

America: Are Teens Adopting Adults’ Stress

Habits ? Am Psychol Assoc 2014;1–47.

167.

Leonard NR, Gwadz M V., Ritchie A, Linick

JL, Cleland CM, Elliott L, et al. A mul-

ti-method exploratory study of stress, coping,

and substance use among high school youth in

private schools. Front Psychol 2015;6.

168.

Dewald JF, Meijer AM, Oort FJ, Kerkhof GA,

Bögels SM. Adolescents’ sleep in low-stress

and high-stress (exam) times: a prospec-

tive quasi-experiment. Behav Sleep Med

2014;12(6):493–506.

169.

Koushede V, Holstein BE. Sense of Coherence

and Medicine Use for Headache Among

Adolescents. J Adolesc Heal 2009;45(2):149–

55.

170.

Deasy C, Coughlan B, Pironom J, Jourdan

D, Mcnamara PM. Psychological distress and

lifestyle of students: Implications for health

promotion. Health Promot Int 2015;30(1):77–

87.

177

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

4 MENTALE HELBREDSPROBLEMER

171.

De Vriendt T, Moreno LA, De Henauw S.

Chronic stress and obesity in adolescents:

Scientific evidence and methodological issues

for epidemiological research. Nutrition, Meta-

bolism and Cardiovascular Diseases 2009.

172.

Roemmich JN, Lambiase MJ, Balantekin KN,

Feda DM, Dorn J. Stress, behavior, and bio-

logy: Risk factors for cardiovascular diseases in

youth. Exerc Sport Sci Rev 2014;42(4):145–52.

173.

Lillejord S, Børte K, Ruud E, Konrad OG.

Stress i skolen – en systematisk kunnskap-

soversikt. Oslo, Norway. Kunnskapssenter for

utdanning 2017.

174.

Hansson LN, Vinther-Larsen M. Unges

hverdag. Ungeshverdag.dk-undersøgelsen.

København. Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet 2008.

175.

Sundhedsstyrelsen, Diderichsen F. Undersø-

gelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

1997 - 2008. Medicinsk Sociologi. København.

Sundhedsstyrelsen 2010. p. 83.

176.

Cohen S, Kamarck T, Mermelstein R. A global

measure of perceived stress. J Health Soc

Behav 1983;24(4):385–96.

177.

Eskildsen A, Dalgaard VL, Nielsen KJ,

Andersen JH, Zachariae R, Olsen LR, et al.

Cross-cultural adaptation and validation of

the danish consensus version of the 10-item

perceived stress scale. Scand J Work Environ

Heal 2015.

178.

Rod NH. Stress og Helbred: Årsager, hel-

bredskonsekvenser og social ulighed. 1. ud-

gave. . København. Munksgaard 2017. p. 1-152.

179.

Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U,

Eriksen L, Christensen AI, et al. Sundhed og

sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen

siden 1987. København. Statens Institut for Fol-

kesundhed, Syddansk Universitet 2006. Avai-

lable from: https://www.sdu.dk/sif/-/media/

images/sif/sidste_chance/sif/udgivelser/2007/

sundhed_og_sygelighed_2005.pdf

180.

Saab H, Klinger D. School differences in

adolescent health and wellbeing: Findings

from the Canadian Health Behaviour in

School-aged Children Study. Soc Sci Med

2010;70(6):850–8.

181.

Due P, Damsgaard MT, Madsen KR, Nielsen

L, Rayce SB, Holstein BE. Increasing pre-

valence of emotional symptoms in higher

socioeconomic strata: Trend study among Da-

nish schoolchildren 1991-2014. Scand J Public

Health 2019;47(7):690–4.

182.

Due P, Krølner R, Rasmussen M, Andersen

A, Trab Damsgaard M, Graham H, et al.

Pathways and mechanisms in adolescence

contribute to adult health inequalities. Scand J

Public Health 2011;39(1):62–78.

178

PSYKISKE SYGDOMME,

UDVIKLINGSFORSTYR-

RELSER OG UDVALGTE

RISIKOFAKTORER FOR

UDVIKLING AF PSYKISKE

SYGDOMME

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

I DETTE KAPITEL, DER OMHANDLER EN RÆKKE

HYPPIGT FOREKOMMENDE PSYKISKE SYGDOM-

ME, PSYKISKE PROBLEMSTILLINGER OG NEU-

ROPSYKIATRISKE UDVIKLINGSFORSTYRRELSER,

BESKRIVES FOREKOMST, FORDELING OG UDVIK-

LING OVER TID HOS BØRN OG UNGE. I KAPITLET

VIL VI OGSÅ BERØRE DE PSYKISKE SYGDOMMES

KOMORBIDITET, FORLØB OG BEHANDLING. FORE-

BYGGELSESMULIGHEDER OMTALES I KAPITEL 6.4.

Hvor de foregående to kapitler har beskrevet

enkeltstående symptomer og andre aspekter af

mentalt helbred, er dette kapitels formål være at

beskrive en række egentlige psykiske sygdomme

og udviklingsforstyrrelser samt tilstande, der er

defineret ved en social eller familiær risikofaktor

(opvækst i familie med en forælder med psykisk

sygdom, alkohol- eller rusmiddelmisbrug eller

alkoholproblemer) eller en risikoadfærd (selvskade,

selvmordsadfærd og selvmordstanker).

Psykiske sygdomme karakteriseres traditionelt

på baggrund af tilstedeværelsen af kombinati-

oner af symptomer, herunder flere af de tidligere

beskrevne. Det, at barnet eller den unge oplever

at have forskellige symptomer, er imidlertid ikke

ensbetydende med, at der foreligger en psykisk

sygdom. Det afgørende er, om der også er tale om

en væsentlig påvirkning af den daglige funktion.

Unge orienterer sig i høj grad imod jævnaldrende

og mod de værdier og normer, der dominerer

blandt dem. Oplevelser af utilstrækkelighed er nok

så almindelige i teenageårene, at det må regnes

som en del af den normale opvækst. Det samme

gælder en vis grad af udfordrende adfærd, der kan

ses som én blandt flere normale måder at udvikle

sociale erfaringer på. For at det giver mening at

tale om en psykisk sygdom, skal symptomerne

herpå derfor optræde sammen med længereva-

rende og alvorlige vanskeligheder i forhold til at

magte dagligdagens almindelige udfordringer (1,

2). Angst og depression (se afsnit 5.3-5.4) har en

nogenlunde lige kønsfordeling i barnealderen, men

optræder hyppigere i ungealderen særligt hos

piger og kvinder, mens diagnoser som adfærdsfor-

styrrelse (se afsnit 5.7) og misbrug modsat oftere

forekommer hos drenge og mænd (3). Kombina-

tionen af genetisk medieret sårbarhed, personlig-

hedstræk og opvækstbetingelser med negative

livsbegivenheder kan påvirke det mentale helbred

og resultere i egentlig psykisk sygdom (4).

Omkring 15% af børn og unge får på et tidspunkt,

inden de fylder 18 år, diagnosticeret en psykisk

sygdom eller udviklingsforstyrrelse (3) i børne- og

ungdomspsykiatrien. Samlet set er der registreret

store stigninger i Danmark over de seneste 20

år (1996 til 2016) af børn og unge, som får stillet

én eller flere psykiatriske diagnoser. En stigning i

antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret

182

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

med en given psykisk sygdom, kan være udtryk

for en ændret faglig, sociokulturel eller politisk

praksis, og er således ikke nødvendigvis udtryk for

en stigning i den reelle sygelighed. For ti år siden

kunne ventetiden på en undersøgelse i børne- ung-

domspsykiatrisk regi være op til et år nogle steder

i landet. I dag er der udrednings- og behandlings-

garanti, og der er derfor maksimalt en måneds

ventetid. Dette har betydet, at børne- og ung-

domspsykiatrien undersøger og behandler langt

flere børn og unge i dag end for ti år siden (5, 6).

Det er fortsat kun de børn og unge, der er hårdest

ramt, som bliver henvist til udredning og behand-

ling i børne- og ungdomspsykiatrien, og den reelle

forekomst af flere af sygdommene er sandsynligvis

højere. Eksempelvis er forekomsten langt højere

(omkring 5-10 gange så høj), når forældre/lærere/

de unge selv rapporterer om angst og adfærds-

forstyrrelser, end når de registrerede diagnoser

lægges til grund. Dette skyldes, at børn og unge

med angst og adfærdsforstyrrelser ofte ikke

sendes videre i psykiatrisk udredning og behand-

ling, men i stedet modtager tilbud i kommunalt

regi. Et andet eksempel er forskellen i forekom-

sten af Attention Deficit Hyperactivity Disorder

(ADHD) hos piger og drenge. Forskellen er højest

i undersøgelser, der anvender kliniske data fx

registerstudier, mens forskellen mellem kønnene er

mindst i undersøgelser, hvor der anvendes lærer/

forældre/selv-rapporterede informationer om

symptomer. Forklaringen er, at tærsklen for at blive

henvist og visiteret til psykiatrien varierer på tværs

af sygdom, køn, alder, geografi og over tid (7).

Herudover registreres i Danmark kun de diagnoser,

der stilles på hospitalsafdelinger og ikke dem, der

fx stilles af praktiserende speciallæger. Ved nogle

psykiske sygdomme er medicinsk behandling, som

også registreres centralt, en bedre indikator for

forekomsten (se afsnit 1.6 for flere metodeoverve-

jelser for dette kapitel).

Neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser omfatter

en gruppe af forstyrrelser, som er karakteriseret

ved, at den psykiske udvikling er forsinket og/

eller afvigende på særlige områder eller dimen-

sioner af den psykiske udvikling, fx begavelse,

social interaktion og kommunikation eller evnen til

koncentration og impulshæmning. Forstyrrelserne

er ofte tidligt indsættende og vedvarende, selvom

symptomerne kan variere over tid, og de vil ofte

være forbundet med nedsat personlig og social

funktionsevne samt vanskeligheder ved at klare sig

i skolen og senere hen i uddannelse og erhverv. I

denne rapport behandles ADHD og autismespek-

trumforstyrrelser (ASF), mens vi har fravalgt

intellektuel funktionsnedsættelse og specifikke

udviklings- og indlæringsforstyrrelser.

I kapitel 5 gennemgås først ADHD (afsnit 5.1) og

ASF (afsnit 5.2), der er de to hyppigst forekom-

mende grupper af neuropsykiatriske udviklings-

forstyrrelser (3). Dernæst gennemgås de øvrige

psykiske sygdomme i barne- og ungealderen:

Angst (afsnit 5.3), depression (afsnit 5.4), obses-

sive-kompulsive tilstande (OCD) (afsnit 5.5),

Tourette syndrom (5.6), adfærdsforstyrrelser

(afsnit 5.7), spiseforstyrrelser (afsnit 5.8) og psy-

koser i skizofrenispektret (afsnit 5.9). Til forskel fra

ADHD og ASF er disse sygdomme karakterise-

rede ved en debut, hvor symptomerne indtræffer

over kortere eller længere tid (akut eller snigende

debut) således, at tilstanden forandres i forhold til

det normale for individet. Denne forandring, der

signalerer debut af sygdom, kan være vanskelig

at skelne fra underliggende udviklingsrelaterede

vanskeligheder og forstyrrelser.

Den tredje gruppe af psykiske problemstillinger,

som vi inddrager i denne rapport, er selvskadende

adfærd (afsnit 5.10) samt selvmordsadfærd og

selvmordstanker (afsnit 5.11), der ikke i sig selv er

klassificerede som psykiske sygdomme, men som

183

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

deler mange træk med disse. Ofte vil kriterierne

for en eller flere psykiske sygdomme være opfyldt

hos mennesker med selvmordsadfærd.

Endelig beskrives i afsnit 5.12 kort betydningen af

de to væsentligste risikofaktorer for udvikling af

psykisk sygdom, nemlig opvækst i familier med

en forældre med psykisk sygdom, alkohol- eller

rusmiddelmisbrug eller alkoholproblemer.

Samspillet mellem de genetiske og de miljø-

mæssige faktorer er afgørende i udviklingen af

de psykiske sygdomme, og mange af de kendte

påvirkninger finder sted tidligt i livet og påvirker

den videre psykiske udvikling og sårbarhed.

Nogle gange udmøntes påvirkningen først langt

senere i livet i takt med, at flere sårbarheder og

belastninger interagerer og akkumuleres over tid.

Det forhold, at forskellige årsager spiller sammen,

kan ses ved, at en årsag øger sårbarheden for

effekten af andre årsager. En sådan sårbarhed kan

være genetisk. Tvillingestudier taler således for, at

genetiske faktorer forklarer 90% for AFS (8), mens

andelen for ADHD er 70-80% og for skizofreni ca.

67% (9). For emotionelle forstyrrelser er resulta-

terne mere usikre, på omkring 20-65% (10), for-

mentlig fordi der her er en særlig stærk interaktion

mellem gener og miljø.

Et stigende antal børn undfanges efter assisteret

reproduktion (ART), hvor ART er fællesbeteg-

nelsen for in-vitro fertilisation (IVF) med eller uden

befrugtning med mikroinsemination (ICSI) og/eller

opsætning af frosne/optøede embryoner (FER)

eller med brug af andre og nyere teknikker. Om-

kring 10% af den danske fødselskohorte kommer

til verden efter fertilitetsbehandling, herunder er

6% født efter IVF, hvor ægget er befrugtet uden

for livmoderen (11). Tidligere var 25-30% af alle

IVF-børn tvillinger, men i dag er tallet under 4%, og

dermed er risikoen for tidlig fødsel blandt IVF-børn

væsentligt reduceret, og risikoen for udviklingsfor-

styrrelser er dermed også meget mindre. I en ny

oversigtsartikel om IVF-børn gennemgås risikoen

for neurologiske udviklingsforstyrrelser, og en

øget risiko kunne ikke findes blandt singletonbørn

(12). Denne oversigtsartikel understreger samti-

digt behovet for fortsat forskning, herunder store

og repræsentative studier, der følger børnenes

vækst og udvikling før og efter fødslen, også efter

udviklingen af nye ART-metoder. Det er bero-

ligende, at forskningen ikke finder uafhængige

effekter af ART på forekomsten af hjerneudvik-

lingsforstyrrelser, når der justeres for tvillingefødsler

og for tidlige fødsler. Men set fra et forælder- og

samfundsperspektiv er det ikke uden betydning, at

ART er forbundet med en lille øget risiko for fler-

foldsgraviditeter og dertil relaterede fødselskom-

plikationer med øget risiko for hjerneudviklingsfor-

styrrelser hos børnene, når der sammenlignes med

børn, der er undfanget uden ART.

Infektioner under graviditeten kan i sjældne

tilfælde medføre misdannelser, inklusive døvhed

og mentale forstyrrelser. I Danmark har det især

været infektioner med røde hunde (rubella), som

har været aktuelt, men denne sygdom forekommer

nu yderst sjældent takket være vaccinations-

programmet mod mæslinger, fåresyge og røde

hunde (MFR). Udsættelse for alkohol eller andre

rusmidler, for visse lægemidler, tobak og fejlernæ-

ring i graviditeten kan også grundlægge en mental

sårbarhed (13). Lav fødselsvægt og fødselskompli-

kationer kan skabe alvorlige udviklingsforstyrrelser

af meget varierende grader (14).

Industrielle kemikalier som fx bly har i talrige epide-

miologiske undersøgelser vist sig gennem påvirk-

ning af hjernen at øge risikoen for udviklings- og

adfærdsforstyrrelser, som viser sig i bl.a. kriminalitet

og uafsluttet skolegang (15). I en dansk rapport fra

2017 beregnedes børns og gravides udsættelse

184

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

for problematiske stoffer fra fødevarer, drikkevand,

indeklima (støv, dampe), udemiljø (jord) og for-

brugerprodukter (kosmetiske produkter, legetøj og

andre forbrugerprodukter), og risikoen ved sam-

tidig udsættelse for stoffer med samme virkemåde

blev også vurderet (den såkaldte cocktaileffekt).

I alt blev 37 stoffer med hormonforstyrrende og

mistænkt hormonforstyrrende effekter udpeget,

mens 39 stoffer blev vurderet at kunne skade

hjernens udvikling (neurotoksiske stoffer). Bly med-

fører den største risiko for neurotoksiske effekter.

Bly kan komme fra fødevarer, drikkevand, jord og

støv. Afsmitning fra blyholdige artikler og gen-

stande, som børn kommer i berøring med, og som

de kan komme i munden og sutte på, udgør kun

en mindre del, da anvendelse af bly i denne type

forbrugerprodukter generelt er strengt reguleret.

Bly er en miljøforurening, som gennem årene er

faldet og fortsat forventes at aftage fx som følge af

forbuddet mod anvendelse som tilsætning i benzin.

Rapporten peger også på bisphenol A, polyklorede

bifenyler og dioxiner, som stoffer der kan bidrage til

øget risiko for neurotoksiske effekter (16).

5.1

OPMÆRKSOMHEDS- OG HYPERAK-

TIVITETSFORSTYRRELSER

ADHD eller Attention Deficit Hyperactivity

Disorder består af en kombination af hyperakti-

vitet, impulsivitet og manglende opmærksomhed.

ADHD-forekomsten fordelt på køn, alder og

socioøkonomisk gruppe og udviklingen over de

seneste 20 år gennemgås i det følgende. Afsnittet

beskriver også kort sygdommens komorbiditet,

forløb og behandling. Forebyggelsesmuligheder

omtales i kapitel 6.4.1.

5.1.1

Sammenfatning

ADHD er den hyppigst forekommende neurops-

ykiatriske udviklingsforstyrrelse og den hyppigste

diagnose i børne- og ungdomspsykiatrien hos

drenge.

Forekomst:

I 2016 var forekomsten af

ADHD-diagnosen blandt 10-24-årige 4,5%, hvilket

svarer til den internationalt bedst estimerede

gennemsnitlige forekomst af ADHD hos børn og

unge.

Udvikling over tid:

Vi har i Danmark set

mindst en tidobling i medicinering for ADHD fra

2000 og frem til 2011, hvor 3,6% blandt drenge og

1,1% blandt piger i alderen 10-24 år var i medi-

cinsk behandling. Siden 2012 har antallet af nye

medicinsk behandlede samlet set ligget stabilt,

og kønsforskellen er mindsket, idet andelen af

drenge i aldersgruppen 10-24 år er faldet en smule,

mens andelen af piger er steget.

Køn og alder:

Diagnosen ADHD er tre gange hyppigere blandt

drenge end blandt piger, men ADHD-symp-

tomer rapporteres i teenagealderen lige hyppigt

af drenge og piger. Der er en udtalt geografisk

variation i andelen af diagnosticerede både på

regionalt og kommunalt niveau, hvilket tyder på,

at der er forskellige tilgange til identificeringen af

børn med vanskeligheder i de enkelte regioner og

kommuner.

Familiære og sociale faktorer:

Der er

en høj arvelighed af ADHD og samtidig en højere

forekomst af ADHD i lavere socioøkonomiske

grupper.

Komorbiditet, forløb og behandling:

De sværeste tilfælde af ADHD er forbundet

med en meget markant overhyppighed af andre

psykiatriske sygdomme, sociale vanskeligheder,

misbrug, lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed og

kriminalitet i voksenalderen. ADHD kan behandles

pædagogisk og psykologisk med supplerende me-

dicin, som har god effekt på kernesymptomerne,

hvilket er påvist i placebo-kontrollerede studier

med kort opfølgningstid. Der er som regel behov

for vedvarende behandling, og det er anbefalet,

at medicin kun anvendes som del af et behand-

lingsprogram, der også inkluderer psykologiske,

pædagogiske og sociale tiltag.

185

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

5.1.2

Indledning

Relativt mange børn kan virke impulsive, uop-

mærksomme og rastløse og kan have denne

adfærd i mange år. Børn, som har disse problemer i

svær grad, vil opfylde kriterierne for DSM-V-diag-

nosen ADHD (2). I Danmark, hvor vi anvender

klassifikationssystemet ICD-10, er pendanten til

ADHD-diagnosen ‘hyperkinetisk forstyrrelse’ (1).

I begge klassifikationssystemer indgår samme

symptomer, men der er forskelle i måden, hvorpå

disse vægtes. Således er det et krav i ICD-10, at

alle kernesymptomer (uopmærksomhed, hype-

raktivitet og impulsivitet) er til stede, mens der

i DSM-5 skelnes mellem tre typer; overvejende

uopmærksom, overvejende hyperaktiv/impulsiv og

kombineret. Denne opdeling er nu også valgt i den

nyeste udgave af ICD (ICD-11), hvor diagnosen

tilmed har skiftet navn til ADHD. Diagnosen

bygger ikke på direkte målinger af funktioner,

men på oplysninger om, hvordan almindelige

udfordringer i hverdagen magtes. Der skal således

optræde karakteristiske vanskeligheder svarende

til enten impulsivitet/hyperaktivitet eller udtalte

koncentrationsproblemer i mindst to sammen-

hænge, fx både hjemme og i skolen. Diagnosen

har endvidere indtil nu kun kunnet stilles, hvis van-

skelighederne samlet set har en betydelig negativ

effekt på skole- eller arbejdspræstationer eller på

relationer til andre (1, 2).

5.1.3

Forekomst, fordeling og udvikling over tid

I Danmark vil indberettede diagnoser fra sygehuse

undervurdere forekomsten af børn og unge, der

opfylder de diagnostiske kriterier. Dette skyldes,

at diagnoser stillet af praktiserende speciallæger

ikke registreres. Har man ADHD-problemer i svær

grad, er medicin en effektiv behandling af kerne-

vanskelighederne (17, 18). Medicinsk behandling

bør dog ikke stå alene. Der er tale om behandling

med medikamenter, der stort set kun anvendes til

behandling af denne type problemer. Derfor kan

oplysninger om udskrivning af disse typer medicin

give et ret præcist indtryk af, hvor mange der i for-

skellige aldersklasser diagnosticeres og behandles

på speciallægeniveau. Der er en del børn og unge,

som får medicin uden at have en diagnose, hvilket

formodentlig alene er udtryk for, at disse børn ikke

er diagnosticerede i hospitalsregi men derimod

af en speciallæge. I 2016 havde samlet set 4,5% af

de 10-24-årige en ADHD-diagnose og/eller fik

ADHD-medicin. Blandt drenge var andelen 6% og

blandt piger knap 3% (19).

Vi har i Danmark set mindst en tidobling i medici-

nering for ADHD fra 2000 og frem til 2011, hvor

3,6% drenge og 1,1% piger i alderen 10-24 år var i

medicinsk behandling. I

figur 5.1.1A

5.1.1B

udviklingen i antallet af nye medicinbrugere vist for

perioden fra 2011 til 2015. Siden 2012 har antallet

af nye medicinsk behandlede samlet set ligget

stabilt, men mens andelen af medicinerede drenge

i aldersgruppen 10-24 år faldt en smule, så steg

andelen af medicinerede piger (20).

Den samme tendens kan vi se i incidensen af regi-

strerede diagnoser (se

figur 5.1.2).

Mens antallet

af nye tilfælde for drenge ser ud til at stagnere

omkring 2010, er der en fortsat stigning i antallet af

nye tilfælde for piger frem til 2016.

Attention Deficit Hyperactivity Disor-

der (ADHD)

= Forstyrrelse af aktivitet og

opmærksomhed. Diagnosen gradueres med

DSM-5 i let, middelsvær og svær ADHD.

I Danmark bruges en anden klassifikation

(ICD-10) i forbindelse med indberetning af

diagnoser til statistiske formål.

186

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.1.1A OG 5.1.1B

Udvikling i antal personer pr. 1.000 indbyggere pr. år der bruger ADHD-medicin, fordelt på kønsspecifikke aldersgrupper (20).

ÅR

FIGUR A

FIGUR B

KVINDER

MÆND

Da vi ikke har nogen systematisk viden om

udviklingen i ADHD-adfærd i Danmark, er det

vanskeligt at sige noget om årsagerne til stig-

ningen i diagnoser og brug af medicin frem til 2011

og den fortsatte stigning i diagnoser for pigerne

frem til 2016 (se

figur 5.1.2).

I samme periode

har der dog været en generel stigning i antallet

af patienter med psykiatriske diagnoser (5). Det

er desuden væsentligt at bemærke, at stigningen

i forhold til ADHD ikke har været den samme i

hele landet. Der er stor geografisk variation i, hvor

mange børn der diagnosticeres med ADHD helt

ned på kommunalt plan. Hyppigheden af diag-

nosticeret ADHD blandt børn født i perioden

1990-2000 og fulgt til de var 11 år, var langt under

1% i Vestjylland, mens den var mere end tre gange

så høj i Syddanmark og dele af Nordsjælland. De

store forskelle foreligger ikke blot på regionalt ni-

veau. Variationen er også betydelig på kommunalt

niveau inden for de samme regioner og sågar for

kommuner, der grænser op til hinanden. Varia-

tionen i ADHD-diagnoser kan således ikke kun

tilskrives forskelligheder i befolkningens sammen-

sætning, men skyldes sandsynligvis også forskelle

i psykiatrisk diagnostisk praksis, lokale kulturelle

forskelle i forhold til forventninger til børns adfærd

og økonomisk prioritering i regionerne, herunder

forskellige tilgange til identificeringen af børn og

unge med vanskeligheder i de enkelte kommuner

(7) (se

figur 5.1.3).

187

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.1.2

Procentvis forekomst af nye tilfælde af ADHD (ICD-10 F90, F98,8) (incidens) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og drenge/

unge mænd i 1996-2016 (21).

DRENGE UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

Når vi ser på forekomsten af ADHD internatio-

nalt, er det væsentligt at bemærke, at der er stor

variation i de rapporterede estimater afhængigt

af hvilke metoder, herunder hvilke diagnostiske

kriterier (Diagnostic and Statistical Manual of

Mental Disorders (DSM) eller ICD) og informa-

tionskilder (forældre, unge selv eller lærere), der

er anvendt. Det er kun få lande der som Danmark

registrerer diagnoser og medicinforbrug på befolk-

ningsniveau. I en metaanalyse af 135 studier med

repræsentative grupper fra lande i hele verden

estimerede man en ADHD-prævalens på omkring

5%, men estimaterne var højere, hvis DSM-IV-kri-

terier fremfor ICD-10-kriterier var anvendt og hø-

jere, hvis rapporteringen kom fra lærere (22). I en

nyere metaanalyse af 42 studier blev prævalensen

estimeret til 3,4% (2,6-4,5%) hos børn og unge op

til 18-årsalderen (23).

Som det ses af

figur 5.1.1A, 5.1.1B

5.1.2,

der store forskelle i behandlingshyppigheden

mellem de to køn. Her synes der at være flere

faktorer i spil. Ved at samle data fra en lang række

undersøgelser har man estimeret, at de opstil-

lede ADHD-diagnosekriterier vurderet ud fra

oplysninger fra forældre og lærere er opfyldt ca.

188

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.1.3

Forekomsten (%) hos børn på 5-11 år og født fra 1990 til 2000 af ADHD-diagnose og eller -medicin (7).

2,5 gange hyppigere hos drenge end hos piger

(24, 25). Ser man på medicinsk behandling, er

kønsratioen imidlertid 4:1 for de 6-12-årige drenge

og piger, men den falder til 3:1 for de 13-17-årige

og 1,15:1 for de 18-24-årige (26). Der er således

en del, der tyder på, at forskellen i andelen af

drenge i forhold til andelen af piger, der henvises

til udredning og behandling for ADHD, er større

end den reelle forskel mellem de to køn. En dansk

undersøgelse har sandsynliggjort, at der er tale

om en vis underdiagnosticering af piger i forhold

til drenge (27). Dette ses bl.a. ved, at piger har en

dårligere prognose end drenge ved udredning og

behandling for ADHD, hvilket kunne afspejle, at

man som pige skal have ADHD i sværere grad

for at komme i behandling (3). En årsag kan også

være, at udadreagerende adfærd (evt. oppositi-

onel adfærdsforstyrrelse) optræder hyppigere som

komorbidt til ADHD hos drenge end hos piger.

Dette vil automatisk lede flere til henvisning. End-

videre tyder flere undersøgelser på, at flere piger

end drenge, som i øvrigt opfylder kriterierne for

ADHD, har rene opmærksomhedsvanskeligheder

uden synlig hyperaktivitet.

Når forskellen i behandlingshyppighed udjævner

sig med alderen, kan det hænge sammen med,

at der ved diagnosticering hos unge og voksne i

højere grad end hos børn tages udgangspunkt i

egne oplevelser af vanskeligheder. Her er for-

189

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.1.4

Fordeling af svar fra danske skoleelever (24.714 besvarelser fra elever i alderen 5-17 år) på den del af SDQ-spørgeskemaet, som om-

fatter fem spørgsmål om hyperaktivitet og uopmærksomhed, og som er karakteristisk for ADHD (%). Jo højere score (0-10), jo mere

genkender eleven disse træk fra sig selv (31).

DRENGE

PIGER

SCORE

skellen mellem kønnene langt mindre, end når der

bygges på andres observationer. Som det fremgår

figur 5.1.4,

der er baseret på data fra Børn og

Unge Liv (se appendiks 1), findes der en meget

ensartet profil for danske skoleelever, når de hos

sig selv skal vurdere forekomsten af fem karakte-

ristiske adfærdstræk, der er tæt forbundet med

ADHD (28). Eleverne har besvaret spørgeskemaet

‘Styrker og svagheder (SDQ)’, og de nævnte fem

spørgsmål kan scores fra nul til to, hvilket giver en

maksimal mulig score på ti (se

figur 5.1.4).

Dette

er i overensstemmelse med lignende undersø-

gelser blandt norske og svenske drenge og piger,

som ligeledes rapporterer nogenlunde lige mange

ADHD-symptomer i denne alder, især for symp-

tomer relateret til uopmærksomhed (29,30).

Der er stor variation i rapporteringen af, hvor

stor en andel af børn og unge, der op gennem

voksenalderen fortsætter med at have vanskelig-

heder, som er relateret til ADHD. I kliniske studier

har man fundet, at omkring 15% fortsætter med at

opfylde kriterierne for en ADHD-diagnose, mens

omkring 65% fortsat vil have symptomer (32).

Der vil ofte forekomme karakteristiske ændringer

i ADHD-symptomer fra barndom til ungdom og

190

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.1.5

Prævalens i procent af ADHD (ICD-10 F90, F98,8) pr. år for 10-24-årige i perioden 1996-2016 og opdelt på forældres uddannelsesni-

veau (21).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

ÅR

voksenalder. Meget små børn er mere tilbøjelige

til at udvise eksternaliserende symptomer såsom

hyperaktiv-impulsiv adfærd, mens uopmærksom-

heds-symptomer bliver mere tydelige i midten af

barndommen, og ved sen ungdom og i vokse-

nalderen er det uopmærksomhed, der har en

tendens til at være vedvarende, mens der er et fald

i mere objektive (fx motoriske) tegn på hyperak-

tivitet (33). Forekomsten af ADHD hos voksne

er estimeret til omkring 2,5% (34). Når tallet er

mindre hos voksne end hos børn og unge, kan det

hænge sammen med, at de hidtil brugte kriterier

har fokuseret meget på, hvordan vanskelighederne

fremtræder hos især drenge i skolealderen, men

også at en del som voksne finder måder at kom-

pensere for ADHD-problemerne på. Der er nyere

studier, der tyder på, at ADHD også kan opstå

i voksenalderen, uden at der har været tegn på

dette i barndommen, men hvorvidt der kan være

tale om en særlig sent debuterende ADHD, er der

stadig uenighed om i faglige kredse (35).

5.1.4

Familiære og sociale faktorer

I Danmark er ADHD hyppigere forekommende

blandt lavere socioøkonomiske grupper, således at

flere børn med ADHD er fra hjem, hvor forældrene

har en lav indkomst, lav uddannelse og højere grad

af arbejdsløshed (36). Som det ses af

figur 5.1.5,

har der været en stigning i prævalensen af diagno-

sticerede tilfælde af ADHD i perioden 1996-2016

for alle børn uagtet forældrenes uddannelsesniveau

i Danmark. Men prævalensen af diagnosticeret

ADHD er højere blandt børn, hvis forældre har en

kort eller erhvervsfaglig uddannelse.

191

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

Det samme er rapporteret i den internationale

litteratur. I en systematisk forskningsoversigt af 42

studier fra 22 lande fandt man, at børn af mødre

eller fædre uden uddannelse havde dobbelt så

stor sandsynlighed for at have ADHD som børn af

mødre eller fædre med høj uddannelse. Samtidig

tyder det også på, at forekomsten af ADHD er hø-

jere hos børn i familier med kun én forælder (37).

5.1.5

Komorbiditet, forløb og behandling

De sværeste tilfælde af ADHD er forbundet med

en meget markant overhyppighed af andre psy-

kiske sygdomme, sociale vanskeligheder, misbrug,

lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed og krimina-

litet i voksenalderen (32, 38-40). Herudover er der

en markant overdødelighed blandt ADHD-diag-

nosticerede som følge af dødsfald ved ulykker.

Overdødeligheden er størst, hvis ADHD-diag-

nosen er givet i voksenalderen (41).

I hvilket omfang iværksættelse og vedligeholdelse

af medicinsk behandling kan forbedre prognosen

er endnu sparsomt belyst. Randomiserede kontrol-

lerede studier af virkningerne af ADHD-medicin

har kun kort opfølgningstid, og langtidseffekterne

er kun sparsomt undersøgt (42, 43). Dog tyder

nyere danske og svenske langvarige kohortestudier

på, at medicinsk behandling er forbundet med

lavere risiko for henholdsvis ulykker (41) og krimi-

nalitet (44). Samtidig har både danske og svenske

undersøgelser vist, at ADHD-medicin er asso-

cieret med en forbedret akademisk præstation hos

ADHD-diagnosticerede børn og unge (45, 46).

Det er mere reglen end undtagelsen, at unge med

ADHD i løbet af opvæksten udvikler symptomer

svarende til en eller flere andre psykiske syg-

domme. Denne tendens er for så vidt forventelig,

idet ADHD på linje med de andre udviklings-

forstyrrelser forringer den enkeltes kapacitet i

forhold til at magte livets udfordringer. Det er dog

forskelligt, hvilke komorbide vanskeligheder, der er

hyppige hos hvert af de to køn. Hvor drenge typisk

reagerer med adfærdsforstyrrelser og misbrug, er

det hos piger mere almindeligt at udvikle angstli-

delser og depression. Men alle kombinationer af

såvel disse vanskeligheder som andre kan fore-

komme (47-49). ADHD kan i sjældnere tilfælde

også være det første tegn på mere alvorlig psykisk

lidelse som skizofreni (50, 51).

Medicinsk behandling og adfærdsmæssige (pæ-

dagogiske og psykosociale) indsatser har længe

været anvendt til børn og unge med ADHD.

Medicin har vist god effekt på kernesymptomerne

i placebokontrollerede studier med kort opfølg-

ningstid, men behandlingen er ikke kurativ og har

således kun virkning, så længe medicinen tages.

Der vil derfor være tale om vedvarende behand-

ling, og det er anbefalet kun at anvende medicin

som del af et helhedsorienteret og kontinuerligt

behandlingsprogram, som bør inkludere psykolo-

giske, pædagogiske og sociale tiltag (52).

5.2

AUTISMESPEKTRUMFORSTYRREL-

SER

I det følgende afsnit, der omhandler autis-

mespektrumforstyrrelser (ASF), introduceres en

beskrivelse af diagnose, forekomst, fordeling og

udvikling over tid hos børn og unge, ligesom for-

styrrelsens komorbiditet, forløb og behandling vil

blive beskrevet. Mulighederne for tidlig behandling

med henblik på at forberede barnets udvikling og

prognosen beskrives i afsnit 6.4.2.

5.2.1

Sammenfatning

ASF er en kompleks neuropsykiatrisk udviklings-

forstyrrelse, som er karakteriseret ved forstyrrelser

af socialt samspil og kommunikation samt et

192

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

begrænset og stereotypt repertoire af interesser

og aktiviteter og nedsat forestillings- og mentali-

seringsevne.

Forekomst:

I 2016 var forekomsten

af ASF-diagnosen blandt 10-24-årige 2,17% (3,14%

blandt drenge/unge mænd og 1,19% blandt piger/

unge kvinder). Internationalt er der ingen direkte

sammenlignelige tal for forekomsten af ASF, men

prævalensen i vestlige lande er i epidemiologiske

studier estimeret til omkring 1,5% for børn i otteår-

salderen.

Udvikling over tid:

I Danmark er antallet

af børn og unge, der har fået diagnosticeret ASF i

hospitalsregi, steget markant. Således var den årlige

incidens af AFS blandt de 10-24-årige under én

promille i 1996, og den var steget til 0,21% i 2016

(0,25% blandt drenge/unge mænd og 0,17% blandt

piger/unge kvinder). Forskning viser, at der i de

senere år er blevet diagnosticeret flere både tidligt i

barnealderen og senere i ungdomsårene i Danmark

og i andre vestlige lande. Stigningen i forekomsten

skyldes formodentlig primært udvikling i diagnostisk

praksis kombineret med stigende krav til sociale

færdigheder og fleksibilitet.

Køn og alder:

ASF

kan findes i forskellige grader og er to til fire gange

hyppigere hos drenge end hos piger. Svære grader

af ASF erkendes oftest allerede i småbarnsalderen,

mens lettere vanskeligheder ofte diagnosticeres se-

nere i skolealderen eller i ungdommen.

Familiære

og sociale faktorer:

Udenlandske studier har vist

en højere forekomst af ASF hos familier med en høj

socioøkonomisk status, men det er uvist, om denne

sammenhæng blot er udtryk for en ulige adgang

til sundhedssystemet. Dette er sparsomt belyst i

danske studier, hvor der ikke ses nogen konsistent

sammenhæng mellem familiens socioøkonomiske

status og forekomsten af ASF blandt børnene.

Komorbiditet, forløb og behandling:

Op mod

75% af unge med ASF har mindst én komorbid

psykiatrisk lidelse, og her ses mental retardering,

angst, depression og ADHD hyppigt. Der findes

ingen medicinsk behandling for autisme, men en

tidlig erkendelse af problemerne og efterfølgende

pædagogisk støtte, psykoedukation og vejledning

til forældre kan formodentlig forbedre livsforløbet.

5.2.2

Indledning

ASF betegner en gruppe af udviklingsforstyrrelser,

der kan have meget forskellige sværhedsgrader,

men som har det tilfælles, at der er gennemgri-

bende vanskeligheder med gensidigt socialt samspil

og kommunikation. Desuden har børn og unge

med ASF ofte meget snævre interesser, og de har

tendens til gentagne eller rutineprægede, såkaldt

stereotype og repetitive aktiviteter. De kan også

have særlige bevægelser, som kaldes mannerismer.

Autismespektret er således karakteriseret ved

symptomer inden for følgende tre kerneområder:

socialt samspil, verbal og non-verbal kommuni-

kation samt adfærd og interesser. Symptomerne

spænder fra milde til alvorlige og optræder fra

tidligt i barndommen (53). Kernevanskelighederne

centrerer sig om grundlæggende mangler og

afvigelser i udviklingen af social interaktion og kom-

munikation samt en repetitiv adfærd og begrænset

fantasi og forestillingsevne. Dette inkluderer en

begrænset evne til at danne sig forestillinger om

andres tanker, følelser og intentioner (mentali-

sering). Det er en forudsætning for en diagnose

inden for autismespektret, at der er afvigelser i det

sociale samspil, som er gennemgribende og præger

barnets eller den unges udvikling og funktion (1).

Der er ofte et overlap med de øvrige udviklingsfor-

styrrelser, og kriterierne for såvel mental retardering,

ADHD og ASF kan være opfyldt hos den samme

person.

Den præcise afgrænsning af diagnoserne på dette

område har længe givet anledning til debat (54).

Senest har man ved udgivelsen af det amerikanske

diagnosesystem DSM-5 (2) valgt at fokusere på to

områder: Der skal være tale om klart nedsat evne

193

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

til at interagere og kommunikere meningsfuldt

med andre, og samtidig skal der være en tendens

til at udvise repetitiv og stereotyp adfærd. Disse

vanskeligheder skal endvidere have et omfang, så

det i væsentlig grad påvirker dagligdagen. Denne

afgrænsning vil på sigt komme til at påvirke den

diagnostiske praksis i Danmark, da tilsvarende

ændringer nu er gennemført i ICD-systemet

(ICD-11). Indtil for nylig har man i dansk diagno-

stisk praksis skelnet mellem infantil autisme, atypisk

autisme, Aspergers syndrom og anden eller uspe-

cificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse

(1). Denne terminologi er dog gledet ud med den

nye ICD-11, og i stedet taler man nu om forskellige

grader af autisme på et kontinuum, der spænder

fra de sværeste og mest gennemgribende

udviklingsforstyrrelser til lettere grader af autisme

kombineret med høj begavelse og normal formel

sprogudvikling. Forsinket og afvigende sprogud-

vikling er ikke længere del af diagnosen (hverken i

DSM-5 eller ICD-11) men kan udløse en tillægs-

kode. Noget tilsvarende gælder for generel mental

retardering (intellektuel funktionsnedsættelse), der

beskrives i tillæg til autismen. Den alvorligste form

for ASF (i ICD-10 Infantil autisme) udgør omkring

30% af de registrerede diagnoser inden for ASF

og dækker over tilstande med forskellige grader af

vanskeligheder i forhold til kognitiv funktionsevne

og sprogfærdigheder (55). Variationen i de sociale

symptomer spænder fra fuldstændig mangel på in-

teresse i andres tilstedeværelse til en påtrængende

social adfærd, som er uhensigtsmæssig i den givne

kontekst, fordi gensidigheden mangler. Ligeledes

kan de kommunikative vanskeligheder variere fra

stumhed til forsinkelse af sprogudviklingen eller

et meget korrekt og formelt sprogbrug med et

stort ordforråd. Fælles er en manglende forståelse

af sprogets sociale muligheder, som hænger tæt

sammen med en grundlæggende manglende evne

til at forstå andres tanker og følelser. Mange unge

med autisme er desuden præget af faste rutiner og

ritualer, og de kan have såkaldte særinteresser, som

er indsnævrede og detaljeorienterede interesser,

som de bruger usædvanligt meget tid på. Af-

hængigt af begavelsen vil nogle unge med ASF

udvikle en usædvanlig viden og kunnen inden for

det område, som har deres interesse (56).

5.2.3

Forekomst, fordeling og udvikling over tid

Svære grader af ASF erkendes oftest allerede i

småbarnsalderen, mens lettere vanskeligheder

diagnosticeres senere eller slet ikke. Symptomer

på ASF opstår normalt i tre-årsalderen, selvom

symptomerne ikke fuldt ud manifesterer sig før

skolealderen eller senere (57). Som det gælder for

de øvrige udviklingsforstyrrelser, synes vanske-

lighederne at afspejle nogle evner, der nok kan

udvikle sig, men sjældent til et niveau, som svarer

til de jævnaldrendes. Derfor vil man i lettere til-

fælde erkende problemerne gradvist og i takt med

stigende krav om socialt samspil.

Prævalensen af erkendte lidelser i autismespek-

tret var i Danmark for to årtier siden på under én

promille hos børn og unge i alderen 10-24 år og

var i 2016 på 2,17%, med fordelingen 3,14% hos

drenge og 1,19% hos piger (58). I

figur 5.2.1

ses

en markant stigning i andelen af nye årlige tilfælde

af ASF for aldersgruppen 10-24-årige fra 1996 til

2016 både for piger og drenge.

Et registerstudie fra 2018 har undersøgt tidstrends

af autismespektrumforstyrrelser hos børn og unge

født i perioden 1980-2012 i Danmark. Studiet

viser, at flere børn og unge bliver diagnosticeret

med ASF jo senere de er født i tidsperioden. Der

diagnosticeres flere med ASF i alle aldre (med for-

behold for at fødselskohorterne fra 2000 og frem

kun er fulgt til 2016), og den øgede incidensrate

tidligt i livet har endnu ikke resulteret i aftagende

incidensrater senere i livet. Der er med andre ord

194

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.2.1

Procentvis forekomst af ASF (ICD-10 koderne F84.0, F84.1, F84.5, F84.8 og F84.9) (incidens) pr. år for 10-24-årige piger/unge

kvinder og drenge/unge mænd i 1996-2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

endnu ikke tegn på, at kurverne over incidensrater

vil stagnere (59).

Diagnosticeringen af ASF er således steget over

de seneste to årtier, og fortsætter måske med at

stige. Stigningen kan til dels forklares ud fra en æn-

dret fortolkning af diagnosekriterierne og dermed

en ændret diagnostisk praksis. I Sverige har et

studie vist, at meget af stigningen hang sammen

med bedre dokumentation af diagnosen samt

identificering af mildere tilfælde af ASF uden sam-

tidige kognitive vanskeligheder, hvilket tilsvarende

er rapporteret i USA (57, 60). Her er det dog vig-

tigt at pointere, at stigningen ikke er et fænomen,

der begrænser sig til autisme. De seneste 20 år har

der været en stigning i antallet af børn og familier,

der er i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af

en række neuropsykiatriske lidelser (6).

Internationalt har World Health Organization

(WHO) estimeret, at 0,76% af verdens børn havde

ASF i 2010 (61). I de seneste epidemiologiske

befolkningsundersøgelser er der estimeret en

prævalens på omkring 1,5% for børn i otteårsal-

deren i vestlige lande i 2014 (57, 62). ASF er en

heterogen gruppe af udviklingsforstyrrelser, og

195

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.2.2

Forekomsten af autismespektrum-diagnose (%) hos børn i alderen 5-11 år og født fra 1990 til 2000 (63).

ligesom for ADHD findes der for ASF stor varia-

tion i forekomsten af diagnosticeret ASF mellem

lande og inden for hvert land (57).

Figur 5.2.2

viser den geografiske variation i ASF-diagnosen i

Danmark blandt børn født i perioden 1990-2000

og fulgt til de var 11 år. Forekomsten af ASF er

noget lavere end forekomsten af ADHD, men

det er den samme tendens i forhold til variation,

som gør sig gældende. Den kommunale variation

spænder således fra 0% til 2%, hvor hyppigheden

er lavest i Vestjylland og mere end tre gange så høj

i Syddanmark og dele af Hovedstadsområdet.

Der er betydelige kønsforskelle i forekomsten

af ASF, således bliver drenge to til fire gange så

hyppigt som piger diagnosticeret med ASF, dog

ser forskellen ud til at blive mindre med stigende

alder (57, 64). Selvom alle udviklingsforstyrrelser

ser ud til at forekomme hyppigere hos drenge

end hos piger, så kan det, ligesom for ADHD,

ikke udelukkes, at kønsforskellene også er udtryk

for, at ASF hyppigere overses hos piger end hos

drenge. Piger med ASF kan have sociale mønstre

som særinteresse, så deres reducerede empatiske

evner ikke fremstår som et åbenlyst problem.

Dette synes bekræftet i et svensk studie, hvor

der blev foretaget omhyggelige undersøgelser af

piger henvist til udredning for en række forskellige

psykiske symptomer (65). Her fandt man, at de

piger, som blev henvist til psykiatrisk udredning, og

som viste sig at opfylde de diagnostiske kriterier

for ASF, havde mere alvorlige komorbide tilstande

196

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.2.3

Prævalens i procent af ASF (ICD-10 F84) pr. år for 10-24-årige mellem 1996 og 2016, opdelt på forældres uddannelsesniveau (21).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

ÅR

og funktionshæmning end drengene med ASF,

hvilket kunne tyde på, at tærsklen for henvisning af

piger er højere end for drenge (65).

5.2.4

Familiære og sociale forhold

Studier fra USA har gennem de seneste 20 år

rapporteret en positiv sammenhæng mellem høj

socioøkonomisk status i familien og øget risiko for

diagnosticering af ASF (66-68). Det diskuteres,

om denne sammenhæng blot er udtryk for en

ulige adgang til sundhedssystemet, hvilket under-

bygges af et studie, som viste, at børn med ASF af

højtuddannede forældre blev diagnosticeret mar-

kant tidligere end børn af lavtuddannede forældre

(68). Det modsatte er imidlertid også observeret

i andre lande med et andet sundhedssystem. I et

svensk studie fandt man, at lav socioøkonomisk

status var forbundet med en øget risiko for ASF

(69), og i et dansk studie fandt man, at der ingen

signifikant sammenhæng var med moderens ud-

dannelse, mens der dog var en sammenhæng med

lav indkomst hos forældrene (70). At der ingen

sammenhæng synes at være, bekræftes i

figur

5.2.3,

som er data fra et udtræk fra det Psykiatriske

Centralregister og Landspatientregistret af præva-

lensen af diagnosticerede tilfælde af ASF opdelt

på forældrenes uddannelsesniveau. Prævalensen

er stort set den samme i alle grupper og følger den

samme udvikling fra 1996 til 2016.

5.2.5

Komorbiditet, forløb og behandling

Op mod 75% af unge med ASF har mindst én

komorbid psykiatrisk lidelse, og heraf ses mental

retardering, angst, depression og ADHD hyppigt.

Især angst, der forekommer hos omkring 40%

af personer med autisme, er fremtrædende, og

197

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

forekomsten af angst øges i takt med personens

stigende modenhed og erkendelse af sine kom-

munikative vanskeligheder (71, 72). I nogle tilfælde

vil komorbide tilstande sløre den bagvedliggende

ASF, hvorfor komorbiditet kan føre til senere

diagnostik, hvilket vil have betydning for behand-

lingsindsats, -effekt og prognose. Prognosen for

ASF varierer med alvoren af forstyrrelsen og

de komorbide tilstande, men fælles for de fleste

mennesker med ASF er, at de generelt har et

dårligere fysisk og mentalt helbred livet igennem

(57, 73). Studier har desuden især blandt kvinder

og i tilfælde med komorbid mental retardering vist

en højere dødelighed (74).

ASF kan være et alvorligt handicap, og der er langt

overvejende tale om en livslang funktionshæm-

ning. Det kliniske billede og funktionsniveauet kan

ændre sig over tid. Bedre prognose ses ved tidlig

identifikation, støtte og behandling, herunder in-

klusion i passende pædagogisk tilbud (75). Lettere

tilfælde med normal IQ og talefærdigheder ved

femårsalderen har langt bedre muligheder i forhold

til at opnå et socialt liv som voksen (76). Her er det

desuden vigtigt at vide, at graden af handicap også

bestemmes af omgivelsernes evne til at tilpasse

kravene til den enkelte person med autisme på

en sådan måde, at personen stimuleres til at have

fælles opmærksomhed med andre og bruge

sproget kommunikativt i leg og samvær.

Ifølge analyser udarbejdet af Arbejderbevæ-

gelsens Erhvervsråd klarer unge med ASF sig

dårligere både i Folkeskolen og senere på ung-

domsuddannelserne. Eksempelvis var der færre

unge med ASF (45%), som bestod afgangsprø-

verne i dansk og matematik sammenlignet med

alle unge (86%), som afsluttede 9. klasse i 2016. I

gennemsnit var ca. 86% af alle 18-årige i gang med

en ungdomsuddannelse i 2017. Til sammenligning

var kun ca. 60% af de 18-årige med ASF i gang

med en ungdomsuddannelse (77).

Der findes ikke medicinsk behandling for ASF.

Psykoedukation og vejledning til forældre er en

afgørende del af behandlingen for autisme, således

at forældrene lærer om barnets vanskeligheder

og klædes på til at kunne håndtere relaterede ud-

fordringer. Desuden anbefales træning af barnets

sociale og kommunikative færdigheder, hvor træ-

ningen er medieret (går via) træning af forælder,

lærer eller anden omsorgsperson (78).

5.3

ANGST

Dette afsnit beskriver de forskellige former for

angstsygdomme hos børn og unge, deres fore-

komst og fordeling i forhold til køn, alder og so-

ciale/familiære forhold samt udviklingen i forekom-

sten af angst hos børn og unge i Danmark over de

seneste årtier. Endelig belyses komorbiditet, forløb

og behandling af angst med debut i barne- og

ungealderen. Forebyggelsesmuligheder omtales i

afsnit 6.4.3.

5.3.1

Sammenfatning

Angst er en helt almindelig og nyttig reaktion, når

der er fare på færde. Men når angsten bliver over-

dreven, vedvarende og belastende i en sådan grad,

at den påvirker funktionen hos den angste, er der

tale om sygdom. De mest almindelige angstsyg-

domme i barndommen er separationsangst, social

angst/fobi, generaliseret angst og simple fobier,

mens panikangst og agorafobi typisk begynder

senere i overgangen til voksenalderen.

Forekomst:

Undersøgelser af børnebefolkningen tyder på, at

op mod hvert femte barn og ung rammes af angst

inden de fylder 26 år. Angst er den hyppigste

psykiske sygdom i befolkningen, men ikke den

hyppigste diagnose i børne- og ungdomspsykia-

trien. Det skyldes, at de fleste børn og unge med

198

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

en primær angstsygdom ikke bliver udredt eller

behandlet i psykiatrien. Således var forekomsten af

diagnosticerede angstlidelser blandt 10-24-årige

1,77% i 2016 (1,43% blandt drenge/unge mænd og

2,16% blandt piger/unge kvinder).

Udvikling over

tid:

I Danmark er antallet af børn og unge, der har

fået diagnosticeret angst i hospitalsregi, steget

markant. Således var den årlige incidens af angst

blandt de 10-24-årige 0,05% i 1996 og 0,31% i 2016.

Det svarer til en stigning i antallet af nye tilfælde

på 600% over en periode på 20 år.

Køn og alder:

Forekomsten af diagnosticeret angst er samlet set

højst blandt piger/kvinder. De aldersspecifikke inci-

densrater stiger markant efter 13-årsalderen, særligt

for de unge piger/kvinder, men indtil 13-årsalderen

er der flere drenge end piger med angst.

Familiære

og sociale faktorer:

De få foreliggende studier,

der er på området, finder en øget risiko for angst

i barndommen i familier med lavere social status,

negative livsbegivenheder og andre familiære

belastninger.

Komorbiditet, forløb og behand-

ling:

En angstsygdom kan udvikle sig til en anden

angstsygdom, og der kan ses flere angstsygdomme

på samme tid. Desuden er angsten ofte ‘gateway’

til andre sygdomme så som depression, misbrug,

spiseforstyrrelse eller personlighedsforstyrrelse, eller

den opstår sekundært til en psykisk udviklingsfor-

styrrelse, fx ADHD og ASF. Behandlingen af angst

bør inkludere kognitiv adfærdsterapi med fokus på

eksponering, hvilket på nuværende tidspunkt er den

bedst dokumenterede form for psykoterapi med

effekt på angst hos børn og unge.

5.3.2

Indledning

Angst er som sagt en naturlig og nyttig følelse, som

signalerer fare. Dermed mobiliseres et mentalt og

fysiologisk ‘kamp/flugt-respons’, der øger sandsyn-

ligheden for, at individet kan overvinde den konkrete

fare. De fleste mennesker ængstes i vanskelige

situationer, eller når de står over for nye opgaver og

udfordringer i livet, og oplevelsen af angst er således

en del af den normale psykiske udvikling. Der er

en glidende overgang fra normal ængstelse til de

forskellige angstsygdomme, hvor angsten er over-

dreven og ude af proportion med det forventede,

psykisk belastende og vedvarende eller tilbage-

vendende på en sådan måde, at angsten bliver en

hindring for evnen til at fungere i dagligdagen.

Angstsymptomerne er grundlæggende ens hos

børn, unge og voksne, men angstens genstand, dvs.

den frygtede genstand eller situation, afspejler ofte

den udviklingsrelaterede opgave eller udfordring,

som barnet eller den unge står over for på det

tidspunkt, hvor angsten debuterer.

Fx kan angst hos skolebørn vise sig ved, at de har

svært ved at blive afleveret i skolen, fordi de er

bekymrede for adskillelsen fra deres forældre eller

en anden primær omsorgs- og tilknytningsperson

(separationsangst), eller de er bange for at møde

hunde eller uvejr med torden og lyn (specifik fobi).

Barnet kan også være overdrevent genert og bange

for at tale med nogen, som det ikke kender godt

(social angst i barndommen). I ungealderen ses ofte

overdreven angst for sociale situationer, hvor den

unge frygter at gøre sig pinligt bemærket, fx ved

at svare forkert på spørgsmål i klassen, eller ved at

rødme, kaste op eller tisse i bukserne (social angst/

fobi). Generaliseret angst kan debutere i alle aldre

og viser sig ved en mere fritflydende ængstelse

og bekymring på mange og skiftende områder,

ledsaget af nervøsitet og anspændthed. Det er

karakteristisk for angst i barndommen, at barnet

kan frembyde fysiske symptomer, fx mavepine,

hovedpine og andre fysiske ikke-forklarede symp-

tomer, hvilket kan være forbundet med, at barnet

er bange for sit helbred og søger læge for at få en

forklaring på det fysiske ubehag (se afsnit 4.4). Pa-

nikangst debuterer typisk senere ved overgangen

til voksenalderen og er karakteriseret ved anfald af

199

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

panikangst, der kommer ud af det blå. Anfald, der

ligner panikangstsygdom, ses også ved de andre

angstsygdomme, hvor angsten kommer pludseligt

og hurtigt (over minutter) bliver stærkt ubeha-

gelig med fysiske symptomer som hjertebanken,

åndenød, sveden, rysten og mundtørhed (se

tabel

5.3.1).

For alle diagnoser gælder, at angsten skal

medføre betydelig funktionspåvirkning for barnet/

den unge og ikke kan forklares bedre af andre psy-

kiske sygdomme, og de fysiske ledsagesymptomer

er ikke symptomer på en fysisk sygdom. For de

specifikke angstdiagnoser gælder endvidere, at de

skal have en varighed på over fire uger, og at kriteri-

erne for generaliseret angst ikke må være opfyldt.

5.3.3

Forekomst, fordeling og udvikling over tid

Forekomsten af angst hos danske børn og unge

varierer mellem køn og aldersgrupper og over tid.

Tallene afhænger desuden af måleredskabet og

den undersøgte population.

Forekomst og fordeling af angstsygdomme i

den generelle befolkning

Forekomsten af angst er generelt højere i epide-

miologiske studier af den generelle befolkning af

børn og unge end i kliniske studier af forekomsten

af diagnosticeret angst i psykiatrien. En systematisk

oversigt og metaanalyse af 41 epidemiologiske

studier af den generelle population af børn og unge

fra 27 lande foretaget over flere årtier fandt en

gennemsnitlig forekomst (punktprævalens målt på

et bestemt tidspunkt over en eller få måneder) af

angstsygdomme på omkring 6,5% i barndommen

(23).

Angst kan debutere i alle aldre, og livstidsforekom-

sten er derfor langt højere og måles typisk som

kumuleret incidens i prospektive longitudinelle

studier. Et sådant stort amerikansk studie ved navn

‘Great Smoky Mountains Study’ har undersøgt

1.420 individer op mod 11 gange i deres udvikling

fra ni- til 26-årsalderen (80). Dette studie har

dokumenteret, at mere end hvert femte barn og

ung opfylder kriterierne for en angstsygdom inden

26-årsalderen. Undersøgelsen udmærker sig ved

at måle forekomsten og forløbet af de specifikke

angstsygdomme inklusive separationsangst, social

angst, specifik fobisk angst, generaliseret angst,

panikangst og agorafobi samt en mere diffus

kategori af angst og bekymringer med belastning

men uden frygt for specifikke situationer og uden

at opfylde kriterierne for generaliseret angst. De

forskellige angstsygdomme havde forskellige

køns- og aldersspecifikke forekomster og forløb

samt varierende komorbiditet med andre angstsyg-

domme, depression, ADHD og adfærdsforstyr-

relser. Disse køns- og aldersspecifikke mønstre taler

for, at det fortsat er meningsfuldt at opretholde de

specifikke angstdiagnoser i stedet for at samle dem

i en kategori af angst.

I det amerikanske studie udgjorde separationsangst

hovedparten af alle angstsygdomme i 9-10-årsal-

deren, hvorefter forekomsten af separationsangst

faldt brat for næsten at forsvinde efter 13-14-år-

salderen. Forekomsten af social angst/fobi steg i

ungealderen, særligt for piger. Generaliseret angst

var den hyppigste angsttilstand med markante stig-

ninger i ungealderen og i den tidlige voksenalder,

særligt for piger/kvinder. Panikangst og agorafobi

debuterede sædvanligvis efter 15-16-årsalderen, og

forekomsten steg markant ved overgangen til vok-

senalderen (80). Der var ingen kønsforskelle i den

samlede forekomst af angstsygdomme i børne- og

ungepopulationen. Disse køns- og aldersspeci-

fikke forekomster af de forskellige angsttilstande

bekræftes i en systematisk oversigt og metaanalyse

af studier fra flere lande (81), heriblandt en stor

befolkningsundersøgelse fra Tyskland der fandt

angsttilstande helt ned i den tidlige barndom (i

alderen 0-9 år), med en prævalens under 0,3%.

200

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ TABEL 5.3.1

Oversigt over angsttilstande hos børn og unge med forenklet fremstilling af de diagnostiske kriterier (79).

GENNEMSNITLIGT DE-

HOVEDSYMPTOMER

ICD-10-KODE

DIAGNOSTISKE KRITERIER

BUTTIDSPUNKT

›

Vedvarende urealistisk frygt for, at noget

slemt vil ske med barnet selv eller tilknyt-

ningspersonen (typisk en forælder), når

de er adskilt

Op til adskillelse ses fysiske symptomer

(mavepine, hovedpine, opkast)

›

Abnorm separations-

BEKYMRING FOR

ADSKILLELSE FRA TIL-

KNYTNINGSPERSON

›

Ingen pendant blandt

voksendiagnoser

angst F93.0

›

Overdreven følelsesmæssig reaktion som

raseriudbrud og gråd ses før, under og

efter adskillelse

›

ca. 7-8 år

›

Hyppige genstande for frygt er: højder,

dyr som hunde og fugle, insekter eller

edderkopper, mørke, lukkede rum som

elevatorer, uvejr med torden og lyn,

vand, klovne eller usædvanligt udseende

mennesker, læger/tandlæger, blod, nåle,

sygdom

Barnet erkender, at frygten er overdreven/

urimelig

›

Fobisk angsttilstand i

FOBI FOR BESTEMTE

OBJEKTER ELLER

SITUATIONER

›

barndommen

F93.1

Voksendiagnose:

enkeltfobi F40.2

›

ca. 6-7 år

›

Social angst i barndommen viser sig ved

›

overdreven generthed over for fremmede

og nedsat evne til at fungere socialt med

begrænset social udfoldelse

Social fobi karakteriseres ved en erkendt

urimelig angst for sociale situationer af

frygt for andres kritik eller for at skulle

opføre sig pinligt, specielt ved at rødme,

kaste op eller få vandladnings- og/eller

afføringstrang

Hyppige bekymringer hos børn og unge

er at skulle præsentere foran klassen, at

møde nye børn, at tale til en autoritet som

en lærer og at date andre (unge).

Der er normale sociale relationer til

velkendte personer

›

Social angsttilstand

ANGST FOR FREMME-

DE OG/ELLER SOCIA-

LE SITUATIONER

›

For social angsttil-

›

stand i barndommen

skal debut være før

seks-årsalderen.

For social fobi er det

de tidlige unge år, dvs.

ca. 11-13 år

›

F93.2

Voksen diagnose:

social fobi F40.1

›

201

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ TABEL 5.3.1 (FORTSAT)

Oversigt over angsttilstande hos børn og unge med forenklet fremstilling af de diagnostiske kriterier (79).

GENNEMSNITLIGT

HOVEDSYMPTOMER

ICD-10-KODE

DIAGNOSTISKE KRITERIER

DEBUTTIDSPUNKT

›

Ængstelse og bekymring på flere områder

og over almindelige gøremål de fleste dage i

›

For børnediagnosen kræves mindst tre

›

Generaliset angst i

BEKYMRING OG

ANGST INDEN FOR

MANGE OMRÅDER

min. seks måneder

ledsagende angst-/spændingssymptomer og

debut før 18-årsalderen. Autonome symp-

tomer er mindre fremtrædende.

›

Voksendiagnose:

barndommen F93.80

generaliseret angst

F41.1

›

For voksendiagnosen kræves mindst fire

ledsagende angst/spændingssymptomer,

heraf mindst et autonomt.

›

ca. 10-12 år

›

Oplevelse af og frygt for uventede panikanfald

›

Involverer som regel flere somatiske

›

Ingen børnespecifik

›

PANIKANFALD

diagnose

Voksendiagnose:

panikangst F41.0

›

symptomer som hjertebanken, åndenød,

svimmelhed, rysten og brystsmerter

Ledsages ofte af frygt for at dø eller at blive

sindssyg

Mindst fire panikanfald over fire uger

Mindst fire angstsymptomer, heraf et auto-

nomt symptom

Ikke situationsafhængige eller forudsigelige

›

ca. 22-24 år

›

Erkendt urimelig angst eller undgåelse af

›

Ingen børnespecifik

ANGST FOR ‘AGORA-

FOBISKE’ SITUATI-

ONER

›

diagnose

Voksendiagnose:

agorafobi F40.0

mindst to af følgende: menneskemængder,

offentlige steder, færden alene eller uden for

hjemmet

Undgåelsen hænger ofte sammen med frygt

for at få panikanfald i de situationer og ikke

kunne slippe væk eller kunne få hjælp

Hyppige angstudløsende situationer kan være

åbne pladser med mange mennesker, steder

med meget trafik, transportmidler, lukkede

rum, biografer, supermarkeder

›

Som for panikanfald

202

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ TABEL 5.3.1 (FORTSAT)

Oversigt over angsttilstande hos børn og unge med forenklet fremstilling af de diagnostiske kriterier (79).

GENNEMSNITLIGT

HOVEDSYMPTOMER

ICD-10-KODE

DIAGNOSTISKE KRITERIER

DEBUTTIDSPUNKT

›

Manglende tale i bestemte sociale situationer,

›

Barnet har tilstrækkeligt kendskab til det talte

›

Selektiv mutisme F94.0

›

Ingen pendant blandt

voksendiagnoser

selvom sprogfunktionen er intakt

sprog

Nedsat social og faglig funktion

›

Fravær af fysisk tilstand eller andre psykiske

lidelser, herunder autisme, som kan forklare

mutismen

SITUATIONSSPECIFIK

STUMHED

›

Ca. 3-6 år

ALLE SYGDOMME KAN STARTE TIDLIGERE I INDIVIDUELLE TILFÆLDE.

IFØLGE DE NUVÆRENDE ICD-10-KRITERIER SKAL BEGYNDELSESALDEREN VÆRE FØR SEKSÅRSALDEREN. I KLINISK PRAKSIS SES IMIDLERTID, AT SEPARATIONS-

ANGST KAN DEBUTERE HELT FREM I VOKSENALDEREN, OG DSM-5 KLASSIFIKATIONEN TILLADER DEBUT I VOKSENALDEREN.

ANDRE KRITERIER FOR BØRN END FOR VOKSNE (ENKELFOBI OG SOCIALFOBI). DET ER UKLART, PRÆCIST HVILKEN ALDERSGRUPPE DE BØRNESPECIFIKKE

ANGSTDIAGNOSER I ICD-10 GÆLDER FOR.

MINDRE BØRN KAN PGA. KOGNITIV UMODENHED HAVE SVÆRT VED AT ERKENDE, AT FRYGTEN ER OVERDREVEN/ URIMELIG.

DEBUTTIDSPUNKTET FOR BÅDE PANIKANGST OG AGORAFOBI ER OFTE I DEN TIDLIGE VOKSENALDER, OG LIDELSERNE SES DERFOR SJÆLDNERE I BARN-

OG UNGDOMMEN END DE ØVRIGE ANGSTDIAGNOSER.

SELEKTIV MUTISME BETRAGTES SOM EN ANGSTRELATERET LIDELSE, MEN PLACERINGEN I DET DIAGNOSTISKE KLASSIFIKATIONSSYSTEM DISKUTERES

FORTSAT.

203

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.3.1

Procentvise forekomster af angstdiagnoser (F40-41, F93) (incidens) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og drenge/unge mænd i

1996-2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

Der er meget få epidemiologiske studier af fore-

komsten af angst blandt børn og unge i Danmark,

hvor der er anvendt diagnostisk undersøgelse face-

to-face. Der findes dog et studie, der fokuserede

på et tilfældigt udsnit af børn af forældre med

skizofreni eller bipolar lidelse samt en kontrol-

gruppe af børn uden forældre med svær psykiatrisk

sygdom. Disse grupper blev grundigt psykiatrisk

og psykologisk undersøgt for psykiske sygdomme

ved hjælp af standardiserede diagnostiske inter-

views da de var syv år gamle. Blandt de 197 børn fra

den generelle population (kontrolgruppen) fandt

forskerne ni børn (4,6%), som opfyldte kriterierne

for en angstdiagnose allerede ved syvårsalderen.

Til sammenligning havde godt 11% af børnene med

en eller to psykisk syge forældre en diagnosticerbar

angstsygdom i samme alder (82). Angst og ADHD

var de to hyppigste psykiatriske sygdomme, som

kunne diagnosticeres i denne aldersgruppe.

Forekomst og fordeling af diagnosticeret angst

Et stort dansk registerbaseret studie har kortlagt de

køns- og aldersspecifikke forekomster (incidens-

rater og kumulerede incidens) af diagnosticeret

psykiatrisk sygdom ved at følge alle individer, som

blev født i Danmark mellem 1. januar 1995 og 31.

204

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

december 2016 (1.3 million individer). De blev

fulgt indtil deres 18-årsfødselsdag (eller anden

slutdato i registeret) (3). Undersøgelsen inklu-

derede diagnoser fra indlæggelser, ambulante

kontakter og skadestuebesøg i perioden. Gruppen

af angstsygdomme og belastningsreaktioner var

den hyppigste sygdomsgruppe hos piger. Den

kumulerede incidens for en diagnose i gruppen af

angstsygdomme og belastningsreaktioner var indtil

13-årsalderen lidt højere for drenge (2,17%) end for

piger (1,88%). Herefter sås omvendt en markant

øget risiko for diagnose af angst og belastnings-

reaktioner blandt piger/unge kvinder end blandt

drenge/unge mænd, med en kumuleret incidens

på henholdsvis 7,85% og 4,58% ved 18-årsalderen.

De høje incidensrater i dette studie (3) skyldes

formentlig, at studiet har inkluderet de mange

belastnings- og tilpasningsreaktioner, der ses ved

kortvarige skadestuekontakter. Desuden er med-

regnet de dissociative tilstande og somatisering.

Der er således tale om en langt bredere gruppe af

børn og unge end dem, der er udredt og diagno-

sticeret med en egentlig angstsygdom.

Et andet registerbaseret studie, som inkluderede et

smallere spektrum af angsttilstande (83), fandt en

betydeligt lavere kumuleret incidens af diagno-

sticeret angst, estimeret til 1,06% for piger/unge

kvinder og 0,63% for drenge/unge mænd, født i

1995 og fulgt indtil 18-årsalderen (senest ved ud-

gangen af 2013). Her var som sagt kun medregnet

de egentlige angstsygdomme (ICD-10 koder F40,

F41, F93.0 - F93.2) hos børn og unge.

Ifølge vores dataudtræk fra det Psykiatriske

Centralregister (PCR) og Landspatientregisteret

(LPR), var prævalensen af angstlidelser (ICD-10

koder F40, F41, F93) for aldersgruppen 10-24-

årige i Danmark (lidt over 1 mio. individer) 1,77%,

fordelt på 1,43% drenge/unge mænd og 2,16%

piger/unge kvinder i 2016 (21).

Udviklingen i forekomsten af diagnosticeret

angst

De årlige incidensrater for angstdiagnoser var

0,05% i 1996 og 0,31% i 2016, hvilket svarer til en

stigning på 600% over to årtier. Stigningen var

på 200% frem til år 2006, hvorefter stigningerne

accelererede i 2006-2016, særligt for piger/unge

kvinder (se

figur 5.3.1).

Sammenholdt med de internationale populations-

baserede studier, hvor en ud af hver femte ung

rammes af angst inden 26-årsalderen, så er inci-

densen af angst i de danske registerbaserede stu-

dier fortsat meget lav. Det tyder på, at det fortsat

kun er en mindre andel af alle børn og unge med

angstsygdomme, som bliver diagnosticeret med

angst. Stigningerne i de registrerede angstdiag-

noser er derfor sandsynligvis et udtryk for, at flere

børn og unge udredes og får stillet en diagnose,

mens de tidligere gik ‘under radaren’ for psykia-

trisk diagnose og behandling. Men det kan ikke

udelukkes, at der samtidig er sket en reel stigning i

antallet af børn og unge med angstsygdomme.

5.3.4

Familiære og sociale faktorer

Der er få studier af sammenhængen mellem

sociale forhold og forekomsten af angstsygdomme

i barndommen, og der savnes i særlig grad nyere

danske studier. De få foreliggende studier finder

en øget risiko for angst i barndommen i familier

med lavere social status, negative livsbegiven-

heder og andre familiære belastninger (84). Disse

risikofaktorer er forbundet med de fleste følel-

sesmæssige og adfærdsmæssige problemer i barn-

dommen og er således ikke specifikke for angst.

Angstsygdomme har tendens til at ophobe sig i

familier, hvilket skyldes et samspil mellem genetiske,

biologiske og miljømæssige forhold, herunder

social indlæring. Den genetiske komponent kan

205

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

forstås som en medfødt sårbarhed for at reagere

med ængstelighed. Det kan vise sig ved et særligt

hæmmet temperament, der er karakteriseret ved

skyhed, tilbageholdenhed eller generthed (79). For-

ældre til børn med angst adskiller sig fra forældre til

ikke-angste børn ved at være mere kontrollerende

og overbeskyttende i forhold til barnet. De er også

mere tilbøjelige til selv at lide af angst. Årsagssam-

menhængen kan gå begge veje, idet forældrenes

adfærd kan være påvirket af barnets ængstelse, så

de reagerer på barnets hæmning ved at beskytte

barnet mere, hvilket kan forstærke barnets usik-

kerhed og medvirke til at udvikle eller fastholde

angsttilstanden. Desuden er der fundet tegn på,

at børn med angst har en selektiv opmærksomhed

rettet mod ydre og indre stimuli, der kan signalere

fare – eller som selektivt udvælges og fortolkes som

noget farligt (84). Denne selektive opmærksomhed

kan forstærkes af forældre, der selv har angst, og

man taler derfor om social indlæring af frygt og

undgåelse. Undgåelsesadfærden er en helt central

mekanisme ved angst, og barnets forældre bliver

ofte trukket ind i en negativ spiral, hvor de ufrivilligt

kommer til at hjælpe barnet med dets undgåel-

sesadfærd, fx ved at tale eller handle på vegne af

barnet. Det kan bekræfte barnet i, at situationen er

farlig, og at det ikke kan klare sig uden hjælp. Det

er vigtigt at bemærke, at barnets angst fremkalder

undgåelsesadfærd og beskyttelse hos forældrene,

hvorfor forældrenes adfærd bedst kan forstås som

en normal reaktion i den konkrete situation.

5.3.5

Komorbiditet, forløb og behandling

Angstsygdommene er ofte vedvarende eller tilba-

gevendende. Dertil kommer, at angst er forbundet

med en markant øget risiko for at udvikle andre

psykiatriske sygdomme. Den relative risiko for

anden psykisk sygdom er 3-6 højere for alle angst-

sygdomme i barndommen sammenlignet med ikke

at have en angstsygdom, og de mest almindelige

komorbide sygdomme er en anden angstsygdom

og depression (81), men der ses også misbrug,

spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelse i

det senere forløb (80). Generaliseret angst er

forbundet med en særligt høj risiko for udvikling

af depression. Mange børn og unge med ADHD,

adfærdsforstyrrelse eller ASF udvikler angst.

Det skal bemærkes at separationsangst i barn-

dommen ofte fortsætter i form af andre følel-

sesmæssige sygdomme i ungealderen, særligt

panikangstsygdom, agorafobi, generaliseret angst

og depression. Der kan være en tendens til at

overse eller bagatellisere angst hos børn, måske

fordi symptomerne ligger i umiddelbar forlængelse

af almindelige udviklingsrelaterede vanskeligheder

og forbigående mistrivsel, men alle forløbsstudier

bekræfter, at angstsygdommene i barndommen

er forbundet med en markant øget risiko både for

anden psykisk sygdom og nedsat funktionsniveau i

voksenalderen (80).

Der er gode behandlingsmuligheder over for angst

hos børn. Behandlingen bør være helhedsorien-

teret og inkludere psykoterapi med fokus på de

udløsende og vedligeholdende faktorer samt eks-

ponering af barnet for de frygtede genstande og

situationer. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er den

bedst undersøgte terapiform og anbefales af sund-

hedsstyrelsen som den på nuværende tidspunkt

eneste form for psykoterapi med dokumenteret

effekt på angst hos børn og unge (85).

206

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

5.4

DEPRESSION

Dette afsnit beskriver, hvordan forekomsten af

depression hos børn og unge har ændret sig

igennem de seneste årtier. Desuden belyses køns-

og aldersfordelingen og forbruget af antidepressiv

medicinsk behandling, samt komorbiditet, forløb

og behandling af sygdommen. Forebyggelsesmu-

ligheder omtales i afsnit 6.4.3.

5.4.1

Sammenfatning

Depression er en alvorlig sygdom, der rammer

både børn, unge og voksne. Den er karakteriseret

ved tre kernesymptomer; nedtrykthed, nedsat lyst

eller interesse og nedsat energi eller øget træt-

barhed. Nedsat lyst eller interesse og øget skyld-

følelse ser ud til at være de depressive symptomer,

der bedst kendetegner svær depression i en tidlig

alder.

Forekomst:

I 2016 havde 1,67% af 10-24-

årige danske piger/unge kvinder og drenge/unge

mænd en depressionsdiagnose (1,01% for drenge/

unge mænd og 2,38% for piger/unge kvinder).

Udvikling over tid:

I Danmark er antallet af børn

og unge, der har fået diagnosticeret depression i

hospitalsregi steget markant over de seneste årtier.

Således var de årlige incidensrater for depression

blandt 10-24-årige 0,04% i 1996 og 0,30% i 2016.

Det svarer til en stigning i antallet af nye tilfælde

på 750% over to årtier. Samtidig er der observeret

en stigning i forbruget af antidepressiv medicin til

børn og unge frem til 2010 i Danmark, hvorefter

der har været et fald.

Køn og alder:

Risikoen for

at udvikle depression stiger fra 12-årsalderen, hvor

piger har større risiko for at udvikle depression

end drenge.

Familiære og sociale faktorer:

Arvelighed og miljømæssige belastninger har

betydning for udviklingen af depression hos børn

og unge. Børn af forældre med depression har en

tre-fire gange højere risiko for at udvikle depres-

sion. Dette skyldes både en genetisk sårbarhed og

en øget forekomst af psykosociale belastninger.

De psykosociale forhold spiller en større rolle for

udviklingen af depression i barndommen end i

ungeårene.

Komorbiditet, forløb og behandling:

Prognosen for depression er ringere, hvis den

debuterer i barndommen end i voksenalderen, og

tidlig debut er forbundet med flere indlæggelser

og selvmordsforsøg. Behandlingen af depres-

sion retter sig mod psykosociale belastninger og

indebærer aflastning, oplysning om sygdommen

(psykoedukation) samt terapeutisk behandling og/

eller medicin.

5.4.2

Indledning

Tilbage i 1960’erne havde man den opfattelse, at

børn ikke kunne udvikle depression (86). Dette

er gentagne gange blevet tilbagevist, og studier

peger på, at børn helt ned til førskolealderen kan

rammes af depression (87).

Det diagnostiske klassifikationssystem Internati-

onal Classification of Diseases (ICD)-10 inddeler

depressive tilstande i enkeltepisode (F32.X) og

tilbagevendende (periodisk) depression (F33.X).

De diagnostiske kriterier for depression er ens for

børn, unge og voksne. Symptomerne (se

boks

5.4.1)

er dog påvirkelige af individets udviklings-

trin, og det kliniske billede kan derfor variere mere

hos børn og unge, end det typisk er tilfældet hos

voksne. Desuden er irritabilitet almindeligt fore-

kommende hos børn og unge med depression, og

det kan indimellem overskygge andre symptomer.

Børn og unge med depression kan opmuntres

kortvarigt, og nedtryktheden kan således være lidt

sværere at få øje på end hos deprimerede voksne.

Nedsat lyst eller interesse og øget skyldfølelse

ser ud til at være de depressive symptomer, der

bedst kendetegner svær depression i en tidlig alder

(88-90).

207

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ BOKS 5.4.1

Depressive symptomer, ICD-10 (91).

Nedtrykthed

DEPRESSIVE KERNESYMPTOMER

Nedsat lyst eller interesse

Nedsat energi eller øget trætbarhed

Nedsat selvtillid eller selvfølelse

Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

Tanker om død eller selvmord

Tænke- eller koncentrationsbesvær

Psykomotorisk agitation eller hæmning

DEPRESSIVE LEDSAGESYMPTOMER

Søvnforstyrrelser

Appetit- og vægtændring

→ FIGUR 5.4.1

Procentvise forekomster af depressionsdiagnoser (ICD-10-koderne F32-33) (incidens) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og

drenge/unge mænd i 1996-2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

208

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

Det er helt centralt for det kliniske billede af

depression, at der samtidig med den depressive

tilstand er observeret en reduktion i barnets funkti-

onsniveau i forhold til tidligere.

Depression hos børn og unge opstår oftest

sekundært til andre psykiatriske problemstillinger,

som eksempelvis angst, ADHD eller autisme

(92). Derfor er det vigtigt også at screene for

depression, når børn og unge henvises til udred-

ning på mistanke om andre psykiske sygdomme.

Danske børn og unge rapporterer flere depressive

symptomer, end deres forældre gør på deres

vegne (93). Det kan der være flere grunde til. Børn

og unge vil ofte forsøge at skåne deres forældre,

og deprimerede børn og unge kan derfor være

tilbageholdende med at fortælle om tristhed og

eventuelle selvmordstanker. Desuden kræver det

kognitive kompetencer og modenhed at sætte

ord på følelsesmæssige tilstande. Børn og unge

kan derfor have sværere ved at give udtryk for

ændringer i deres indre følelsesmæssige tilstand

end voksne, og den depressive tilstand i sig selv

kan mindske evnen til at tænke og koncentrere sig.

5.4.3

Forekomst, fordeling og udvikling over tid

Forekomsten af depression hos danske børn og

unge varierer over tid og mellem køn og alders-

grupper (94). I 2016 fik 18.156 (1,67%) danske

10-24-årige en depressionsdiagnose (ICD-10-

koderne F32-33), heraf var 5.581 (1,01%) drenge/

mænd og 12.574 (2,38%) piger/kvinder ud af i alt

1.089.788 individer (21). Antallet af 10-24-årige

med nye tilfælde af depression (incidens) var

0,04% i 1996 og 0,3% i 2016, hvilket svarer til en

stigning på 750% over to årtier. Stigningen var

størst for piger/kvinder (se

figur 5.4.1)

(21).

Unge piger har større risiko for at udvikle depres-

sion end drenge. Når de fylder 18 år, har ca. 2,5% af

alle piger haft en klinisk depression (kumulativ inci-

dens), mens det kun er ca. 1% af drengene (3, 83).

Dette er i overensstemmelse med registerdata

præsenteret i

figur 5.4.2

for de 0-18-årige. Den

markante kønsforskel opstår først ved 12-årsal-

deren, og kvindelige kønshormoner, livsbelast-

ninger og forskelle i hjælpsøgende adfærd kan

spille ind (95, 96).

Det har været diskuteret meget, hvorvidt forekom-

sten af depression hos børn og unge har været

stigende over tid (97, 98). En ting er dog sikkert,

der er en stigning i antallet af danske børn og

unge, der får en depressionsdiagnose på de børne-

og ungdomspsykiatriske afdelinger (se

figur 5.4.3)

(99). Dette kan dog lige så vel skyldes, at vi i højere

grad undersøger og diagnosticerer de individer,

der har depression.

Antidepressiv medicin er i Danmark godkendt til

behandling af børn og unge med depression. Det

anvendes dog også til andre formål som behand-

ling af migræne, smerte, angst og OCD, hvorfor

ordinationsmønsteret ikke direkte kan relateres til

behandling af depression. Forbruget af antide-

pressiv medicin til 5-19-årige har i Danmark været

stigende i en længere periode, hvorefter det i 2010

begyndte at falde (se

figur 5.4.4).

Den faldende

tendens er formentlig udtryk for en mere restriktiv

holdning til brug af medicinsk behandling til børn

og unge, som bl.a. er baseret på advarsler om risiko

for alvorlige bivirkninger. Desuden blev det i ‘Vej-

ledning om medikamentel behandling af børn og

unge med psykiske lidelser’ i 2007 præciseret, at

det kun er speciallæger i børne- og ungdomspsy-

kiatri, der må varetage behandlingen af depression

hos børn og unge (100). Det er dog under alle

omstændigheder overraskende, at forbruget af

antidepressiva i Danmark falder så markant, fordi

det tidsmæssigt falder sammen med en stigning i

antallet af børn og unge, der diagnosticeres med

209

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

depression. Fremtidige studier må vise, om der

er en ændring i retning af flere psykosociale og

psykoterapeutiske behandlingstilbud, eller om der

er tale om underbehandling af depression hos børn

og unge.

5.4.4

Familiære og sociale faktorer

Arvelighed og miljømæssige belastninger har

betydning for udvikling af depression hos børn og

unge. Børn af forældre med depression har en tre-

fire gange højere risiko for at udvikle depression

(102). Dette skyldes både en genetisk sårbarhed

og en øget forekomst af psykosociale belastninger,

der spiller en større rolle for udvikling af depres-

sion i barndommen end i ungeårene. Belastende

livsbegivenheder (stressful life events) har også

betydning for udvikling af depression hos børn og

unge. Studier viser, at børn og unge til forældre

med depression hyppigere rammes af belastende

livsbegivenheder, og at de er mere følsomme

overfor disse.

Psykisk sygdom er ofte forbundet med sociale og

økonomiske belastninger, og dette gælder også

for børn og unge med depression.

Figur 5.4.5

viser udviklingen i prævalente tilfælde af diagnosti-

ceret depression i aldersgruppen 10-24 år opdelt i

forhold til deres forældres uddannelsesniveau. Her

er forekomsten af depression højest blandt børn

og unge af forældre med en kort eller erhvervs-

rettet uddannelse. Vi kan dog ikke sige noget om

årsagssammenhænge ud fra figuren. Nogle studier

peger på, at den sammenhæng, der er observeret

mellem familiære socioøkonomiske problemer

og depression hos børn og unge, er medieret via

forældrenes psykiske problemer. Et amerikansk

studie viste i tråd hermed, at en markant bedring

af økonomiske forhold for en amerikansk-indiansk

befolkningsgruppe mindskede forekomsten af ad-

færdsforstyrrelser, men ikke af depression, hos bør-

nene i familierne (103). Det samme var gældende

ved en senere opfølgning i voksenalderen (104).

5.4.5

Komorbiditet, forløb og behandling

Prognosen for depression er ringere, hvis den

debuterer i barndommen end i voksenalderen.

Tidlig debut af depression er forbundet med

flere indlæggelser og selvmordsforsøg (105).

Det er der flere årsager til. Børn og unge har en

længere risikotid (på grund af deres unge alder),

men den samme tilbagefaldsrate som voksne,

og de oplever derfor flere tilbagefald samlet set.

Tilbagefald forekommer hos op til 50-75% af børn,

der er blevet diagnosticeret med depression før

puberteten (106). Desuden går der længere tid,

før behandling af depression iværksættes hos børn

end hos voksne (105). Endelig udvikler depression

med tidlig debut sig oftere til bipolar lidelse end

depression, der debuterer i voksenlivet (107).

Depression er den sygdom, der har den største

sygdomsbyrde, når det opgøres som antal

sygdoms-justerede leveår for 10-19-årige (108).

Desuden er depression i denne aldersgruppe for-

bundet med en stagnation i den kognitive, psykiske

og sociale udvikling. Desværre er stagnationen

ofte længerevarende pga. sen iværksættelse af

behandling. Derfor kan det have stor betydning for

danske børns mentale sundhed, at der etableres

mere målrettet forebyggelse også på dette om-

råde (109) (se afsnit 6.4.3).

210

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.4.2

Kønsspecifikke incidensrater samt kumulativ incidens for depression op til 18-årsalderen (3), (licens-nr. for gengivelsestilladelse:

4897240475693).

INCIDENSRATER

PIGER

DRENGE

INCIDENSRATE PR.

PERSONÅR

KUMULATIV INCIDENS

PIGER

DRENGE

KUMMULATIV INCIDENSRATE PR.

PERSONER

ALDER ÅR

→ FIGUR 5.4.3

Forekomst af depressionsdiagnoser (incidens) i Danmark i 2000-2013 for 10-14-årige drenge og piger (99).

ÅRIGE PIGER

ÅRIGE DRENGE

ÅRIGE PIGER

ÅRIGE DRENGE

ÅR

211

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.4.4

Årligt antal børn og unge som begynder behandling med antidepressiva (pr 1.000) i alderen 5-19 år, i Danmark, Sverige og Norge i

perioden 2007-2017 (101).

DANMARK

NORGE

SVERIGE

ÅRLIGT ANTAL BØRN OG UNGE SOM BEGYNDER

BEHANDLING MED ANTIDEPRESSIVA PR. .

ALLE ANTIDEPRESSIVER

SELEKTIVE SEROTENINGENOPTAGSHÆMMERE SSRI

ÅR

ÅRLIGT ANTAL BØRN OG UNGE SOM BEGYNDER

BEHANDLING MED ANTIDEPRESSIVA PR. .

ANDRE ANTIDEPRESSIVER

TRICYKLISK ANTIDEPRESSIVUM TCA

ÅR

212

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.4.5

Prævalens i procent af depressionsdiagnoser (ICD-10 F32-33) pr. år for 10-24-årige i perioden 1996-2016 og opdelt på forældres

uddannelsesniveau (21).

LANG UDDANNELSE

MELLEMLANG UDDANNELSE

ERHVERVSUDDANNELSE

KORT UDDANNELSE

ÅR

213

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

5.5

OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND

Obssessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er karakteri-

seret ved gentagne, påtrængende og ubehagelige

tanker (obsessioner) og/eller handlinger (kompul-

sioner). I det følgende gennemgås OCD-fore-

komst og fordeling på køn, alder og socioøko-

nomisk gruppe, og udviklingen over de seneste

20 år beskrives. Afsnittet beskriver også kort

sygdommens komorbiditet, forløb og behandling.

Forebyggelsesmuligheder omtales i afsnit 6.4.4.

5.5.1

Sammenfatning

OCD er en arvelig sygdom, og omkring 50%

af forekomsten skyldes genetiske faktorer, mens

andre mulige årsagsforklaringer skal findes blandt

miljøpåvirkninger som ikke deles med søskende

eller andre i familien. Der er ikke påvist kausale

miljømæssige faktorer, der kan sættes i forbindelse

med stigningen i incidensen af OCD.

Forekomst:

OCD debuterer ofte i barne- og ungealderen

og har en livstidsprævalens på 1-3% i befolk-

ningen. I 2016 havde 0,65% af de 10-24-årige i

Danmark en OCD-diagnose (0,54% for drenge/

unge mænd og 0,78% for piger/unge kvinder).

Udvikling over tid:

Forekomsten af diagnosti-

ceret OCD (incidens) blandt de 10-24-årige i

Danmark er steget med ca. 500-600% over de

seneste 20 år (fra 0,01% i 1996 til 0,08% i 2016).

Alder og køn:

OCD kan debutere hele livet,

men sygdommen begynder ofte i barndommen,

hvorimod diagnosen ofte først stilles i ungealderen

(10-23 år). Der er lidt forskellige fund vedrørende

kønsfordelingen af OCD. Tidligere studier fandt

flere drenge end piger med OCD indtil tiårsal-

deren, mens nye danske studier har fundet en lige

kønsfordeling indtil 10-13-årsalderen. Incidensen af

OCD stiger i ungealderen, især for piger, og den

kumulerede incidens af OCD er højere for kvinder

end for mænd.

Familiære og sociale faktorer:

Der er få studier med divergerende fund hvad

angår sociale, familiære og andre miljømæssige

risikofaktorer for OCD.

Komorbiditet, forløb

og behandling:

OCD er en alvorlig sygdom,

der ubehandlet er forbundet med stor risiko for

et kronisk forløb. Sygdommen ses ofte sammen

med andre psykiske sygdomme, og det samlede

sygdomsbillede er ofte ledsaget af dårlig livskva-

litet og nedsat social funktion. ‘Nordic Long-term

OCD Treatment Study (NordLOTS)’ har vist et

godt forløb tre år efter behandling med kognitiv

adfærdsterapi (KAT) med intensiveret behandling

ved manglende respons. Det positive resultat af

NordLOTS-studiet understreger betydningen af

tidlig og effektiv behandling af OCD.

5.5.2

Indledning

Tvangstanker (obsessioner) er tanker, forestillinger

eller billeder, der er gentagne, påtrængende

og uønskede, og som ofte ledsages af stærkt

ubehag eller angst. Det indgår i definitionen af

tvangstanker, at individet oplever indholdet som

fremmed, overdrevent og urimeligt (‘ego-dystont’)

i modsætning til vrangforestillinger, hvor personen

er overbevist om, at det usædvanlige tankeindhold

er sandt. Det ubehag eller den angst, der sædvan-

ligvis ledsager tvangstankerne, søges ‘neutraliseret’

ved tvangshandlinger (110). Tvangshandlingerne

kan have en logisk sammenhæng med tvangs-

tankerne; fx kan barnet forsøge at neutralisere sin

frygt for smitte ved gentagen håndvask. I andre

tilfælde er tanker og handlinger uden nogen sam-

menhæng, eller sammenhængen har en magisk

karakter; fx når barnet er nødt til at tælle ting eller

at røre ved alle lygtepælene på skolevejen, fordi

der ellers vil ske en ulykke. Tilstanden kan bestå

af lige dele tvangstanker og tvangshandlinger,

eller en af delene kan være dominerende. Sær-

ligt mindre børn har ofte tvangshandlinger uden

nogen bagvedliggende tvangstanke. Nogle børn

214

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

og unge har tvangshandlinger der går ud på at

‘neutralisere’ en vag følelse af ubehag, der først går

over, når handlingen udføres ‘just right’.

De mest almindelige tvangstanker hos børn og

unge med OCD omhandler frygt for snavs og

smitte, at der sker noget frygteligt, sygdom og

død, eller at ting skal være symmetriske. Der

ses også tvangstanker, der omhandler seksuelle,

moralske eller religiøse emner, eller tanker om at

komme til at gøre skade på sig selv eller andre.

De mest almindelige tvangshandlinger hos børn

og unge med OCD er vaskeritualer, tjekken og

gentagne handlinger, eller det at ordne eller ar-

rangere ting symmetrisk, at tælle, eller at bede om

forsikringer om eller forklaringer på bestemte ting,

fx at barnet ikke har gjort en fejl. Nogle handlinger

udføres inde i hovedet som at tælle eller at fore-

stille sig tingene symmetrisk, hvilket kaldes mentale

tvangshandlinger.

Nogle børn med OCD kan have svært ved at

erkende, at tankeindholdet er urealistisk, eller at

handlingerne er overdrevene eller urimelige, måske

fordi barnet oplever stærk lettelse fra ubehaget,

når tvangen udføres. Det betyder, at sygdomsind-

sigten kan være begrænset, selvom barnet kan føle

sig ‘forkert’ eller måske ligefrem skammer sig over

symptomerne. Den unges erkendelse af, at symp-

tomerne i andres øjne kan forekomme absurde

og bizarre, kan betyde, at mange hemmeligholder

symptomerne til trods for stærkt ubehag og

påvirkning af symptomerne. Der kan gå flere år, før

problemet erkendes af forældrene, og diagnostik

og behandling er ofte forsinkede (111) og gennem-

føres måske først i forbindelse med udredning for

andre psykiske eller somatiske sygdomme.

Der kan ske det, at forældrene ufrivilligt kommer

til at hjælpe barnet med at gennemføre ritualer

eller undgå situationer, der udløser symptomer.

Ligesom ved angst virker både ritualer og undgåel-

sesadfærd kun som en kortvarig lindring. Ubehaget

kommer hurtigt igen, men den kortvarige lettelse

forstærker trangen til at gentage tvangshandlingen

for atter at opnå lindring. Hvis barnet eller den

unge er umodent og har begrænset indsigt, vil

det hurtigt opgive ‘modstanden’ og give efter for

trangen til at udføre den ritualiserede adfærd.

OCD ses ophobet i familier. Et stort svensk

registerbaseret, familie- og tvillingestudie fandt, at

omkring 50% af forekomsten af OCD er bestemt

af genetiske faktorer (112). Der er påvist over

100 mulige kandidatgener, og de sygdomsfrem-

kaldende mekanismer er langt fra kortlagt (113).

Risikoen for OCD er signifikant øget, hvis der

er slægtninge med OCD i familien (112) med

stigende risiko for tættere slægtskab. De gene-

tisk informerede studier indikerer samtidigt, at

sygdomsforekomsten også hænger sammen med

miljøpåvirkninger, som ikke deles med søskende

eller andre i familien (112, 113), men en nyere

systematisk oversigt har ikke fundet nogle stærke

kandidater til kausale miljømæssige faktorer (114).

Et dansk registerbaseret studie (115) har fundet,

at førstegradsslægtninge til individer med OCD

har en signifikant øget forekomst af tics, angst og

affektiv sygdom foruden OCD (se afsnittet om

komorbiditet, forløb og behandling).

OCD ligger i den svære ende af et kontinuum, der

også rummer vaner, ritualer og magisk tænkning.

Der er formentlig en glidende overgang fra de

vaner og ritualer, som indgår i den normale psykiske

udvikling, til mere vedvarende og fremtrædende

OCD-lignende træk. De epidemiologiske studier

af den generelle population har fundet et større

antal individer, som har milde OCD-lignende træk

under tærsklen for diagnose, end antal individer,

der har symptomer over tærsklen for OCD-diag-

nosen (116), og grænsen er formentlig flydende.

215

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

OCD antages at ligge på det samme spektrum

af sygdomme som andre tilstande med rituali-

seret adfærd så som ‘Body Dysmorphic Disorder’

(dysmorfofobi, BDD), ‘Trichotillomani’ (hvor håret

trækkes eller plukkes af fra hovedet eller øjenbry-

nene) og ‘Hoarding’ (samlemani, hvor affald eller

ting samles uden formål). BDD er en diagnose i

det amerikanske diagnosesystem, DSM 5 (117), der

er kendetegnet ved en overdreven og hæmmende

optagethed af indbildte fejl eller små fysiske

skavanker ved ens udseende, som ikke bemærkes

af andre. Optagetheden af de opfattede ‘fejl’ ved

udseendet medfører tidskrævende ritualer og ofte

undgåelse af bestemte situationer. Til forskel fra

OCD er indholdet i disse symptomer mere i over-

ensstemmelse med individets vilje (ego-syntont).

Akut debut af OCD er sat i forbindelse med

infektion med en bestemt gruppe af streptokokker

(tilhørende Gruppe A). Infektionen udløser et

autoimmunt respons, hvor antistoffer krydsreager

med specifikke områder af hjernen (basalgang-

lierne). Sygdommen tilhører gruppen af PANDAS

(pediatric autoimmune neuropsychiatric disorders

associated with streptococcal infections), der kan

vise sig ved OCD, typisk med svære anfaldvise

symptomer. PANDAS understreger betydningen

af ændret hjernebiologi ved OCD (118).

5.5.3

Forekomst, fordeling og udvikling over tid

Køns- og aldersfordelingen af OCD

Forekomsten af OCD i den generelle population

af børn og unge er dårligt undersøgt, og der er

uenighed om, hvor mange af alle OCD-tilfælde,

der begynder i barnealderen. De fleste studier

skønner, at livstidsprævalensen af OCD er 1-3%

(113, 116), hvoraf mindst halvdelen begynder i

barne- og ungealderen. Dette støttes ikke af alle

studier, og et stort svensk populationsbaseret

familie- og tvillingestudie af OCD fandt, at under

hver femte fik den første OCD-diagnose før

18-årsalderen (112). Der er ligeledes modstridende

resultater vedrørende kønsfordelingen fra barn

til ung afhængigt af undersøgelsespopulation og

metode. Et amerikansk studie af den generelle

population af voksne (116) fandt flere kvinder end

mænd med OCD blandt voksne. Et finsk regi-

sterbaseret studie fandt overvægt af drenge med

OCD før 10-årsalderen (119). Andre har beskrevet

en lige kønsfordeling for OCD (113).

Et dansk registerbaseret studie (3) har målt de

køns- og aldersspecifikke incidensrater samt kumu-

lative incidensrater af OCD før 18-årsalderen og

fundet, at under 1% af alle i Danmark bliver diag-

nosticeret med OCD før 18-årsalderen. I Danmark

var OCD hyppigere blandt piger (0,96%) end

drenge (0,63%) inden 18-årsalderen, men kønsfor-

delingen var nogenlunde lige indtil 13-årsalderen

(0,32% for piger og 0,31% for drenge). Herefter

steg risikoen særligt for pigerne (3). Peak-debu-

talder var tidligt i ungdommen i modsætning til

det finske studie (119), hvor peak-debutalderen

var sent i ungdommen. Det vides ikke, om den sti-

gende incidens (se

figur 5.5.1)

og tidligere debut

i Danmark er udtryk for en tidligere diagnostik og

dermed en kortere varighed af ubehandlet OCD

blandt børn og unge i dagens Danmark sammen-

lignet med tidligere tider og andre lande.

Et dansk registerbaseret studie af børn født i 1995

og fulgt indtil de var 18 år (indtil udgangen af 2013)

fandt lavere kumulerede incidensrater for OCD

(0,58% for piger/unge kvinder og 0,43% for drenge/

unge mænd) ved 18-årsalderen end i det større og

nyere studie af Dalsgaard et al. (83). Begge studier

fandt en signifikant højere forekomst af OCD hos

kvinder end hos mænd ved 18-årsalderen.

Prævalensen af OCD blandt 10-24-årige i Dan-

mark (lidt over 1 mio. individer) var 0,65% i år 2016,

216

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.5.1

Procentvis forekomst af OCD (ICD-10 kode F42) (incidens) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og drenge/unge mænd i 1996-

2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

fordelt på 0,54% drenge/unge mænd og 0,78%

piger/unge kvinder i 2016 (21).

Udviklingen i forekomsten af diagnosticeret

OCD

De årlige incidensrater for OCD var 0,01% i 1996

og 0,08% i 2016 for begge køn, hvilket svarer til

en samlet stigning på ca. 800% over to årtier (21).

Stigningen er højst for piger, der nåede en årlig

incidensrate på 0.11% i 2016, sammenlignet med en

årlig incidensrate på 0.06% for drenge i 2016 (se

figur 5.5.1).

Der er registret tilsvarende stigninger i incidensen

af OCD inden for den samme periode i Finland

(119), og stigningen følger den overordnede

udvikling, hvor vi ser et stigende antal henvisninger

til børne- og ungdomspsykiatrien både i Danmark

(5) og i andre europæiske lande (120). Stignin-

gerne må også ses i lyset af, at forekomsten af

diagnosticeret OCD var særdeles lav i 1996, og at

prævalensen af OCD blandt de 10-24-årige stadig

var under 1% (0,53% for drenge/unge mænd og

0,78% for piger/unge kvinder) i år 2016. Disse tal

ligger under det forventede baseret på studier af

den generelle population, der har fundet en 12-må-

217

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

neders prævalens af OCD på 1,2% (116). Tallene

indikerer samlet set, at der fortsat findes en del

børn og unge med OCD, som ikke bliver opdaget

og behandlet i Danmark. Der er formentlig også

en del børn og unge med OCD, som behandles

i privat psykiatrisk regi eller hos psykolog, og som

derfor ikke optræder i det centrale register.

5.5.4

Familiære og sociale faktorer

Der er få studier med divergerende fund af sociale,

familiære og andre miljømæssige risikofaktorer for

OCD. I et registerbaseret studie fra Finland var

OCD hyppigere hos børn af mødre med højere

uddannelse og indkomst end hos børn af mødre

med lavere socioøkonomisk status (119). Forskellen

kan tolkes som udtryk for geografisk og socialt

betingede forskelle i adgangen til behandling (119).

En række perinatale risikofaktorer er forbundet

med en højere risiko for OCD uafhængigt af

justering for sociale og familiære faktorer, hvilket

antyder, at perinatale risikofaktorer kan være invol-

verede i sygdomsmekanismerne ved OCD (113).

Betydningen af mors og fars alder ved fødslen af

barnet er også usikker (115), idet få studier finder

en sammenhæng mellem en ældre mor eller far og

en øget risiko for OCD hos afkommet. Arvelig-

heden af OCD var (non-signifikant) højere for

individer med debut af OCD før 18-årsalderen

end for individer med senere debut af OCD,

baseret på data bl.a. fra Sverige (112), men dette

kunne ikke påvises med danske data (115).

5.5.5

Komorbiditet, forløb og behandling

OCD er en alvorlig sygdom, der ubehandlet er

forbundet med stor risiko for et kronisk forløb.

Sygdommen ses ofte sammen med andre psykiske

sygdomme, hvilket muligvis bidrager til, at det

samlede sygdomsbillede ofte er karakteriseret af

dårlig livskvalitet og nedsat social funktion.

Der findes en meget høj forekomst (komorbiditet)

af andre psykiske sygdomme hos individer, der

diagnosticeres med OCD. Det største studie af

den psykiatriske komorbiditet til OCD i alderen

10-23 år fandt, at 73% af alle børn og unge med

OCD havde mindst en komorbid psykisk sygdom

eller udviklingsforstyrrelse. Der var signifikante

kønsforskelle i typen af komorbiditet, idet der var

signifikant flere piger end drenge med OCD,

der havde angst, depression og spiseforstyrrelse,

mens der var signifikant flere drenge end piger

med OCD, der havde ADHD, ASF eller psykotisk

sygdom. Den høje forekomst af komorbiditet kan

skyldes fælles underliggende genetiske faktorer,

men den kan også skyldes, at OCD fortrinsvist

bliver opdaget og diagnosticeret, når den manife-

sterer sig sammen med andre psykiske sygdomme.

Et dansk registerbaseret studie (115) fandt, at

angst, affektiv sygdom og tics optræder særligt

hyppigt i familier med OCD før 20-årsalderen. I

DSM-5 er det muligt at klassificere subtypen af

OCD med samtidige tics, og denne subtype er

særlig hyppig hos drenge.

‘Nordic Long-term OCD Treatment Study (Nord-

LOTS)’ (121) har vist et godt sygdomsforløb efter

behandling med kognitiv adfærdsterapi (KAT)

efterfulgt af tilbud om intensiveret behandling ved

manglende initialt respons. Deltagerne med mang-

lende respons efter den første behandlingsperiode

med KAT blev randomiseret til yderligere behand-

ling med KAT eller tilbud om medicin (selektive

serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI)).

Opfølgning på hele gruppen tre år efter behand-

lingsopstart viste, at 90% havde responderet på

behandlingen, og 73% havde opnået remission

af OCD. Dette positive resultat understreger

betydningen af en tidlig og effektiv behandling,

hvor selv dem, der ikke responderede på den

akutte behandling, har mulighed for at komme sig

218

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

efter længere tids behandling med tillæg af KAT

eller SSRI (121). Det at være ung (12-17 år), pige, at

have begrænset sygdomsindsigt, tvangstanker om

frygt for smitte og vaskeritualer, svær undgåelses-

adfærd og/eller tics var forbundet med et dårligere

forløb (122).

5.6

TOURETTE SYNDROM

I følgende afsnit, der omhandler Tourette syndrom,

introduceres en definition, og desuden beskrives

forekomst, fordeling og udvikling over tid hos børn

og unge, ligesom sygdommens komorbiditet,

forløb og behandling vil blive behandlet. Forebyg-

gelsesmuligheder omtales i afsnit 6.4.5.

5.6.1

Sammenfatning

Tourette syndrom er en sygdom med ufrivillige

bevægelser og lyde, såkaldte motoriske og vokale

tics.

Forekomst:

Ticslidelser er fra 1996 til 2016

steget fra en prævalens på 0,02% til 0,7%, og

disse data stammer kun fra dem, der har fået en

diagnose i hospitalsregi og således er registreret i

de danske sundhedsregistre.

Udvikling over tid:

Danmark er antallet af børn og unge, der har fået

diagnosticeret Tourette i hospitalsregi steget mar-

kant. Således var den årlige incidens af Tourette

og ticslidelser blandt de 10-24-årige 0,01% i

1996 og 0,03% i 2016. Det svarer til en stigning i

antallet af nye tilfælde på 300% over en periode

på 20 år. Stigningen i Danmark skyldes utvivlsomt

en stigning i kendskabet til syndromet samt en

stigning i antallet af behandlingssteder, men en

reel stigning i prævalensen kan ikke udelukkes. Den

reelle forekomst i Danmark er imidlertid usikker, da

diagnoser stillet hos privatpraktiserende læger ikke

registreres, og da patienterne i de lette tilfælde

ikke søger læge.

Alder og køn:

Drenge rammes

3-5 gange hyppigere end piger.

Familiære og

sociale faktorer:

Der er meget få data til sikkert at

beskrive socialøkonomisk status hos Tourette-pa-

tienter. Et studie viser, at voksne Tourette-patienter

har lavere socioøkonomisk status, formentlig som

resultat af deres lidelse. Et andet studie har vist

forskel i socioøkonomisk status fra fødslen. Der er

ikke nok evidens til at drage en konklusion på dette

punkt.

Komorbiditet, forløb og behandling:

Tourette syndrom er ofte ledsaget af komorbide

sygdomme som ADHD og OCD, men alle slags

mentale helbredsproblemer og sygdomme kan

forekomme samtidigt. De komorbide tilstande kan

være mere forstyrrende end tics, og på længere

sigt kan det være de komorbide tilstande, der giver

størst udfordringer for den unge. Behandlingen

kan inddeles i tre niveauer: Psykoedukation kan

være tilstrækkelig i lette tilfælde. Videre behand-

ling med først ticsundertrykkende behandling og

endelig medicinsk behandling kan anvendes ved

svære tilfælde.

5.6.2

Indledning

Tourette syndrom er en medfødt, kronisk, neu-

robiologisk sygdom, der er karakteriseret ved

tilstedeværelse af både ufrivillige bevægelser

(motoriske tics) og ufrivillige lyde eller ord (vokale

tics). Tics kan være simple eller mere komplekse

og kan have varierende intensitet. Tics skal have

været til stede i et år på diagnosetidspunktet. De

diagnostiske kriterier er beskrevet i

boks 5.6.1.

Ud over tics har mange patienter en høj frekvens

af ledsagetilstande. De hyppigste er ADHD og

OCD. Desuden ses depression, angst og adfærds-

forstyrrelser, og alle slags mentale helbredspro-

blemer og sygdomme kan forekomme i forløbet af

Tourette syndrom.

Prævalensen af Tourette syndrom vurderes

internationalt at være omkring 1% (123). Den reelle

prævalens er svær at vurdere, fordi mange med tics

ikke søger læge. Forholdet mellem drenge og piger

219

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ BOKS 5.6.1

DSM V-kriterier for Tourette Syndrom (2).

›

Flere motoriske og mindst én vokal tics, der har

›

Sygdommen opstår før det 18. år

›

Forstyrrelsen skyldes ikke direkte fysiologisk effekt fra

en stimulans eller en almindelig medicinsk tilstand

været tilstede over et år (dog ikke nødvendigvis

samtidig)

er ca. 4:1 (124). Patienterne diagnosticeres ofte

flere år efter symptomdebut (125), og på grund af

ledsagetilstandene vil de ofte blive stigmatiserede

som adfærdsafvigende og have betydelige pro-

blemer i forhold til familie, venner og skole.

Tics kan være både simple og komplekse. Simple

motoriske tics består af bevægelser af en enkelt

muskelgruppe og er typisk øjenblinken, næ-

serynken, gaben, grimasseren eller drejen hals. Der

indgår flere muskelgrupper i komplekse motoriske

tics, som kan være hovedryst, hop, spark o.l. Simple

vokale tics er typisk hosten, rømmen, smasken eller

skrigen. Komplekse vokale tics er ord og sætnings-

brokker, ekkolali eller sjældent koprolali (obskøne

ord). Personer med tics har ofte en fornemmelse

i kroppen, før de udfører et tic (engelsk ‘premo-

nitory urge’) (126). Disse prætic-fornemmelser er

ubehagelige sanseoplevelser, som kan føles som

en kløen eller kriblen, og som medfører en trang

til at bevæge sig eller ‘ticse’. En udførelse af ticet

vil lindre trangen og vil umiddelbart medføre et

velvære, indtil fornemmelsen vender tilbage, og

et nyt tic skal udføres. Hermed er der etableret en

negativ forstærkning.

Ætiologi og patofysiologi ved Tourette syndrom er

ikke klarlagt. Der er ingen tvivl om, at sygdommen

har en genetisk baggrund, men miljømæssige

påvirkninger spiller også en rolle. Tourette syndrom

antages at være udtryk for en dysfunktion i de

dybtliggende basale kerner og forbundne kredsløb i

hjernen (127). Flere neurotransmittere er involveret

i Tourette syndrom, og der er en høj arvelighed

(128). I store familieundersøgelser har man påvist, at

førstegradsslægtninge (forældre og helsøskende)

til personer med Tourette syndrom har 10-15%

risiko for også at have syndromet, og 15-20% har

risiko for at have en anden kronisk ticslidelse (129).

Disse risici er langt over baggrundsbefolkningens

prævalens for de samme tilstande, nemlig 0,7% for

Tourette syndrom, 6,6% for kronisk ticslidelse.

5.6.3

Forekomst, fordeling og udvikling over tid

Tourette syndrom er tidligere blevet betragtet som

en sjælden sygdom, men i de senere år er man

blevet opmærksom på, at forekomsten er betyde-

ligt højere end tidligere antaget.

De registerbaserede tal for prævalensen af

ticslidelser (F95) blandt de 10-24-årige børn og

unge i Danmark i 2016 viser, at der i den målte

population på lidt over 1 mio. individer (1.089.788)

var registreret 7.645 (0,7%) med ticslidelser, heraf

6.007 (1,08%) drenge/unge mænd og 1.638

(0,31%) piger/unge kvinder (21). Således rammes

drenge ca. tre gange hyppigere end piger i alderen

10-24 år. Forbigående tics ses hos 15-25% af alle

børn, mens Tourette syndrom ses hos 0,3 -1% af

børnebefolkningen (130). I den internationale

litteratur er det hyppigste bud på prævalensen af

Tourette syndrom 1% i alderen 4-18 år (123). Ticsli-

delser inkluderer her: forbigående tics, kroniske tics,

Tourette syndrom, andre ticslidelser og tic uden

specifikation (ICD-10 kode F95), og disse data

stammer alene fra dem, der har fået en diagnose

og således er registeret i de danske sundhedsregi-

stre. De årlige incidensrater for ticslidelser blandt

drenge/unge mænd var 0,01% i 1996 og 0,03% i

220

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.6.1

Procentvis forekomst af ticslidelser (ICD-10-kode F95) (incidens) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og drenge/unge mænd i

1996-2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

2016, hvilket svarer til en stigning på 300% over to

årtier (se

figur 5.6.1)

(21).

Stigningen i Danmark skyldes utvivlsomt en

stigning i kendskabet til syndromet samt flere be-

handlingssteder, men en reel stigning i prævalens

kan ikke udelukkes. Et andet problem i forhold til

at finde det reelle tal for forekomsten af ticssyg-

domme er manglende kendskab til diagnosen hos

professionelle. I et dansk studie fra 2008, hvor den

diagnostiske proces blev undersøgt, viste det sig,

at kun i 40% af tilfældene var tics det symptom,

som børnene debuterede med i sundhedsvæsenet,

mens det i de resterende tilfælde var ADHD,

OCD eller adfærdsmæssige problemer, der fik

dem til at gå til læge. Den gennemsnitlige alder

for debut af tics var 5,5 år, og den gennemsnit-

lige alder, hvor diagnosen blev stillet, var 8,9 år.

Børnene var forinden blevet undersøgt hos øre/

næse/hals-læger, astmalæger, praktiserende læger,

psykologer mv. (125). Der er derudover sandsyn-

ligvis børn og voksne, der ikke søger læge, fordi de

ikke er generet af deres tics.

I den internationale litteratur er det hyppigste bud

på forekomsten af Tourette syndrom som nævnt

1% i alderen 4-18 år. I 2015 blev der offentliggjort

en metaanalyse med 26 studier fra USA omkring

221

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

prævalensen af Tourette syndrom hos 4-18-årige

børn og unge. De inkluderede studier var fra Nord-

amerika, Europa, samt Fjern- og Mellemøsten. Der

var seks studier fra kliniske serier, der blev udeladt

fra den videre analyse på grund af stor diskrepans

i deres resultater. Blandt de resterende studier

blev der estimeret en prævalens på mellem 0,3%

og 0,9%. Forfatterne konkluderede, at de højeste

estimater var mest sandsynlige, dog var der store

metodologiske begrænsninger i de inkluderede

studier (123). Disse fund støttes af en oversigt fra

2017, som beskriver, at Tourette syndrom-præva-

lensen internationalt er steget fra 0,02% i 1980, til

knap 1% i 2017, og denne tendens er internationalt

set robust (131).

I et svensk epidemiologisk studie fra 2003 blev

forekomsten af tics og Tourette syndrom under-

søgt hos skolebørn i alderen 7-15 år. Den totale po-

pulation var på 4.479 børn og unge, og forældrene

blev bedt om at udfylde skemaer om, hvorvidt

deres børn havde motoriske og/eller vokale tics. I

alt 297 (6,6%) børn havde ifølge undersøgelsen tics

(190 drenge og 107 piger), hvoraf kun 6% havde

Tourette syndrom, i løbet af det seneste år (132).

5.6.4

Familiære og sociale forhold

Der er meget få data om socioøkonomisk status

og Tourette syndrom såvel i dansk som i internati-

onal litteratur. I 2015 blev der publiceret et studie,

hvor 137 voksne patienter med Tourette syndrom

blev undersøgt for sværhedsgraden af deres tics,

ledsagesymptomer og socioøkonomisk status.

Sværhedsgraden af tics var signifikant højere

hos arbejdsløse patienter end hos patienter i den

højeste socialgruppe. Der var ikke forskel på soci-

oøkonomisk status med hensyn til, om patienterne

have Tourette syndrom med eller uden ledsage-

fænomener. Ifølge forfatterne kunne en mulig

forklaring være, at forskellen i socioøkonomisk

status kunne være en følge af deres lidelse, og at

lidelsen i sig selv ikke var årsagen (133). I et andet

studie fra 2014 blev det konkluderet, at lavere soci-

oøkonomisk status var forbundet med højere risiko

for at få Tourette syndrom eller kroniske tics. Her

pegede forfatterne på, at det kunne være foræl-

drenes eventuelle psykopatologi, der indvirkede på

resultaterne (134).

5.6.5

Komorbiditet, forløb og behandling

Som tidligere nævnt er Tourette syndrom ofte

ledsaget af komorbide sygdomme, særligt ADHD

og OCD, men angst, depression, adfærdsforstyr-

relse og andre mentale helbredsproblemer eller

sygdomme er også almindeligt forekommende hos

børn og unge med Tourette syndrom. De komor-

bide tilstande kan være mere forstyrrende end tics,

eller de kan forværre ticsene. På længere sigt kan

det også være disse komorbide tilstande, der giver

de største udfordringer for den unge og voksne.

I et dansk prospektivt longitudinelt studie blev 314

patienter undersøgt ved studiestart (gennemsnitlig

alder 12,4 år), og 227 patienter blev fulgt op seks

år senere (gennemsnitlig alder 18,5 år) (135). Der

blev fundet flere faktorer, der kunne forudsige

det kliniske forløb af Tourette syndrom tidligt i

voksenalderen. Sværhedsgraden af tics, OCD og

ADHD var de mest betydende faktorer for en

dårlig prognose i form af udvikling af svære tics,

OCD og ADHD senere i ungdommen, men de

psykosociale faktorer og familiær historie med

Tourette syndrom, ADHD og OCD spillede også

ind. I samme studie blev der foretaget en tværsni-

tundersøgelse af de unge. Her fandt man, at 24%

havde angst, fobier eller depression, 12% havde

autismespektrumforstyrrelser, 11% havde adfærds-

forstyrrelse, og 2% havde spiseforstyrrelse. Samlet

set havde 63% komorbide psykiske sygdomme, og

37% havde kun Tourette syndrom (135).

222

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

Et engelsk studie fra 2012 undersøgte livskvali-

teten hos en gruppe Tourette-patienter i alderen

6-16 år og igen, da de var 16 år eller ældre med

en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 13 år

(tre til 25 år). Der blev anvendt et livskvalitets-

skema (GTS-QOL), der er specielt udviklet til at

bedømme livskvaliteten hos Tourette-patienter.

Studiet fandt, at jo sværere ticsene og tictrangen

var i barnealderen, jo dårligere var livskvaliteten hos

unge og voksne. Det samme var gældende for de

unge, der havde familiemedlemmer med Tourette

syndrom (136).

Behandlingen af tics foretages ofte i specialklinikker

for Tourette syndrom, mens behandlingen af svære

følgetilstande varetages af børnepsykiatrien. Over-

ordnet kan behandlingen indledes i tre niveauer.

Tværfaglig behandling med psykoedukation er

førstevalg ved lettere tilfælde. Videre behandling

igangsættes, hvis ticene giver smerter, sociale

problemer eller funktionsnedsættelse i hverdagen.

Her er førstevalg for behandling af tics kognitiv ad-

færdsterapi i form af Exposure Response Preven-

tion (ERP) (at undertrykke tics) eller Habit Reversal

training (HRT) (at lave en modbevægelse) (137,

138). ERP-terapi tager udgangspunkt i, at barnet

skal lære at undertrykke sine tics. Dette sker ved, at

barnet/den unge først lærer sin tictrang at kende,

en såkaldt ‘urge’. Urge beskrives som en ubehagelig

sensorisk oplevelse forud for en tic, der forsvinder,

når den givne tics er udført (138). Når barnet først

lærer sine urges at kende, arbejdes der på at lære

barnet at vænne sig til det. Når barnet lærer at

modstå tictrangen, vil trangen ikke længere udløse

et tic. At lære teknikken kræver normalt ca. 12 be-

handlingstimer fordelt over 12 uger med en erfaren

sygeplejerske. Nogle af sessionerne kan foregå via

Skype. HRT-terapi fokuserer på, at barnet lærer at

lave en modbevægelse til et tic. Der arbejdes med

et tic af gangen, og metoden henvender sig til de

børn og unge, der har få men voldsomme tics.

Det blev i en metaundersøgelse fra 2014 vist,

at tic-undertrykkende behandling (ERP) som

intervention havde en moderat til stor effekt

(effektstørrelse 0,67-0,94) sammenlignet med kon-

trolgruppen, der ikke fik denne behandling (139).

Flere studier har undersøgt effekten på tics efter

den egentlige behandling er afsluttet. Eksempelvis

har O’Connor et al. 2001 fundet stabile behand-

lingsresultater efter to måneder, og ved en toårig

telefonopfølgning havde 52% af patienterne stadig

75-80% kontrol over deres tics (140).

En dansk randomiseret kontrolleret undersøgelse

har vist, at manualiseret behandling med HRT og

ERP er lige effektfuld, uafhængigt om den foregår

som gruppebaseret eller individuel behandling

(110, 141).

Det sidste trin er medicinsk behandling af tics, der

skal varetages af speciallæger med erfaring på

området.

5.7

ADFÆRDSFORSTYRRELSER

Dette afsnit beskriver forekomst, fordeling og

udvikling i adfærdsforstyrrelser, samt komorbiditet,

forløb og behandling heraf. Ved adfærdsforstyrrelse

forstås forskellige former for udadreagerende og

grænseoverskridende adfærd, der ofte hænger

sammen med manglende evne til at mestre sociale

udfordringer på en passende måde. Forebyggelses-

muligheder omtales i afsnit 6.4.6.

5.7.1

Sammenfatning

Begrebet adfærdsforstyrrelser dækker over et bredt

spektrum af forstyrrende adfærd og er karakteri-

seret ved et gentaget og vedvarende mønster af

antisocial, aggressiv eller trodsig adfærd.

Fore-

komst:

Prævalensen af adfærdsforstyrrelser var i

2016 på 0,81%; 1,04% for drenge og 0,57% for piger i

223

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

aldersgruppen 10-24-årige, baseret på forekomsten

i det centrale register. Der er kun få befolkningsun-

dersøgelser, hvor forekomsten af adfærdsforstyr-

relser er undersøgt. En dansk epidemiologisk under-

søgelse estimerede forekomsten hos 11- og 15-årige

til 4% hos drengene og 3% hos pigerne. Internatio-

nalt er forekomsten estimeret til 5% for begge køn.

Udvikling over tid:

Andelen af nydiagnosticerede

har ligget på samme niveau de seneste 20 år. Disse

tal er formentlig en underestimering, da mange

børn med disse vanskeligheder aldrig bliver henvist

til børne- og ungdomspsykiatrien, fordi deres

vanskeligheder søges afhjulpet gennem kommunale

tilbud. Der er ikke danske tal på befolkningsniveau,

som dokumenterer udviklingen i forekomsten over

tid, men internationale undersøgelser peger på en

nogenlunde konstant forekomst af adfærdsforstyr-

relser igennem de seneste par årtier.

Køn og alder:

Der angives generelt væsentlig højere hyppigheder

af problematisk adfærd hos drenge end hos piger.

Her kan det dog spille ind, at drenges forstyrrende

adfærd generelt er mere synlig end pigernes.

Fa-

miliære og sociale faktorer:

Adfærdsforstyrrelser

forekommer oftere i de laveste socioøkonomiske

grupper og er fundet at være forbundet med en

lang række sociale risikofaktorer (fx en streng og

inkonsistent opdragelse, kriminalitet og alkoho-

lisme hos forældrene samt lav indkomst og bolig

i kriminalitetsprægede områder).

Komorbiditet,

forløb og behandling:

Der er en særlig høj grad af

komorbiditet med ADHD og generelt gælder det,

at især svære og vedvarende adfærdsproblemer har

dårlig prognose og synes at hænge sammen med

grundlæggende udviklingsmæssige vanskeligheder.

Familiebehandling i kommunalt regi benyttes ofte.

Denne behandling skal hjælpe forældrene til at

mestre deres egne problemer samtidigt med at de

får hjælp til at ændre deres opdragelsespraksis fx

gennem forældretræningsprogrammer med fokus

på en positiv og tydelig kontakt til og kommunika-

tion med barnet/den unge.

5.7.2

Indledning

Adfærdsforstyrrelser er mere alvorlige end typiske

‘skarnsstreger’, og der er tale om et mønster af

tilbagevendende handlinger, der er uforenelige

med gældende normer, og som enten direkte eller

indirekte går ud over andre. For at opfylde kravene

til en diagnose skal symptomerne have varet i

mere end seks måneder, og der skal desuden være

formodning om en sammenhæng mellem den

nævnte adfærd og manglende trivsel. Hvordan

denne manglende trivsel viser sig, er forskelligt.

Men der vil i reglen være tale om belastede

relationer til i hvert fald nogle af de centrale per-

soner i barnets eller den unges liv. Symptomer på

adfærdsforstyrrelser kan ses ved andre psykia-

triske tilstande og udviklingsforstyrrelser, som i så

tilfælde har diagnostisk forrang. Studier tyder på,

at op imod halvdelen af unge med adfærdsfor-

styrrelse også har en anden psykiatrisk diagnose,

herunder er der en særlig høj grad af komorbiditet

med ADHD (142).

Adfærdsforstyrrelserne inddeles overordnet i to

grupper svarende til den opdeling, der findes i

begge diagnosesystemer, DSM-5 og ICD-10.

Gruppen af mildere, såkaldt ‘oppositionelle’

adfærdsforstyrrelser, samler børn og unge med en

ulydig, trodsig og udadreagerende adfærd, mens

gruppen af sværere adfærdsforstyrrelser er karak-

teriseret ved grovere regelbrud og overgreb, kaldet

‘conduct disorders’ i DSM-5 og blot adfærdsfor-

styrrelser i ICD-10 (1, 2).

5.7.3

Forekomst, fordeling og udvikling over tid

Der findes ikke præcise tal på, hvor mange der

efter egentlig udredning ville opfylde de diagno-

stiske kriterier for en adfærdsforstyrrelse. Også

indbyrdes sammenligning af undersøgelser kan

være vanskelig pga. uensartet metodik. Disse for-

224

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

hold afspejler sig i den forholdsvis store variation,

der er imellem forskellige estimater af hyppighed. I

befolkningsundersøgelser afhænger den rappor-

terede forekomst desuden af, om det er forældre,

lærere eller ældre børn selv, der svarer. Anvendes

lærere alene som informanter, finder man oftest

den højeste forekomst af adfærdsforstyrrelser.

I Statens Institut for Folkesundheds forløbsunder-

søgelse af børn født i 1995 fandt man, at fore-

komsten ved 11 og 15 år var 4% hos drenge og 3%

hos piger. Undersøgelsen var forældrerapporteret

adfærd ud fra det standardiserede spørgeskema

SDQ (143). Undersøgelser i andre vestlige sam-

fund har fundet estimerede hyppigheder for egent-

lige adfærdsforstyrrelser på 1-5% for piger og 4-14%

for drenge, når fokus er på aldersintervallet 10-24

år (144), mens andre undersøgelser har fundet en

hyppighed på omkring 5% for begge køn, når der

tages højde for funktionsnedsættelse (145).

Når det gælder adfærdsforstyrrelser, kræver

det ret omfattende studier med indhentning af

oplysninger fra flere informanter for at estimere

forekomsten pålideligt. Som tidligere nævnt er

sådanne undersøgelser ikke foretaget i Danmark i

forhold til børn og unge. I Danmark har vi derimod

de registrerede diagnoser, men disse tal er en

underestimering, da mange børn med adfærds-

forstyrrelser aldrig bliver henvist til børne- og ung-

domspsykiatrien. Forekomsten af diagnosticerede

adfærdsforstyrrelser (ICD-10-koder F91-92) for

aldersgruppen 10-24 år var i 2016 på 0,81%, mar-

kant højere for drenge end piger (se

tabel 5.7.1).

Udviklingen i antallet af nye tilfælde af diagnosti-

cerede adfærdsforstyrrelser har ligget ret stabilt på

under 0,06% mellem 1996 og 2016, og fra 2012 har

diagnosticeringen af piger ligget på samme niveau

som for drenge (se

figur 5.7.1).

Skal man kunne vurdere udviklingen over tid, er

det derfor afgørende, at der har været anvendt

ensartede metoder til indsamling og vurdering af

oplysninger på forskellige tidspunkter og i forhold

til sammenlignelige befolkningsgrupper. Når disse

krav er opfyldt, har der i internationale undersø-

gelser været tale om en nogenlunde konstant fore-

komst af adfærdsforstyrrelser igennem de seneste

par årtier (146-149). Det er det samme billede, vi

ser i forhold til forekomst af diagnosen i Danmark.

Der findes ikke danske tal, som dokumenterer

udviklingen i forekomsten på befolkningsniveau

over tid.

→ TABEL 5.7.1

Forekomst af diagnosticeret adfærdsforstyrrelse (ICD-10-koder F91-92) i aldersgruppen 10-24 år i 2016 (21).

ADFÆRDSFORSTYRRELSER

POPULATION

DIAGNOSTICEREDE

PRÆVALENS (%)

ALLE

›

1.089.788

›

544.601

›

528.026

›

8.809

›

5.786

›

3.023

›

0,81

›

1,04

›

0,57

DRENGE/UNGE MÆND

PIGER/UNGE KVINDER

225

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.7.1

Procentvise forekomst af adfærdsforstyrrelse (IDC-10-koder F91-92) (incidens) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og drenge/

unge mænd i 1996-2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

→ FIGUR 5.7.2

Fordeling af svar fra danske skoleelever (24.714 elever i alderen 5-17 år) på fem nøglespørgsmål om problematisk adfærd. Jo højere

score, jo mere genkender eleven disse træk fra sig selv (31).

DRENGE

PIGER

SCORE

226

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

Ser man på forskellen i hyppighed blandt piger

og drenge i befolkningsundersøgelser, finder man

oftest en 2-3 gange så stor forekomst hos drenge

som hos piger, når lærere og forældre rapporterer

(145). Det er dog værd at notere sig, at der ikke er

nogen markant forskel på drenge og pigers egne

svar, når danske elever i de ældste klasser spørges

om, hvor godt en række udsagn om problematisk

adfærd passer på dem (se

figur 5.7.2)

(150).

figur 5.7.2

er følgende spørgsmål besvaret med

‘Passer ikke’, ‘Passer delvist’ eller ‘Passer godt’:

Jeg kan blive meget vred og bliver tit hidsig. Jeg

gør som regel det, jeg får besked på. Jeg starter

tit slagsmål. Jeg kan få andre til at gøre det, jeg

siger, de skal. Jeg bliver tit beskyldt for at lyve

eller snyde. Jeg tager ting, som ikke er mine

(derhjemme, i skolen eller andre steder). De tre

svarmuligheder tildeles en talværdi på henholdsvis

nul, et eller to, hvor det højeste tal svarer til den

mest problematiske adfærd. Herefter udregnes en

samlet score (151). Dette understreger værdien af

at have flere informanter, når adfærd skal beskrives.

Her er det dog væsentlig at bemærke, at der ikke

er taget højde for, hvordan adfærden påvirker

børnene i deres hverdag.

5.7.4

Familiære og sociale faktorer

Adfærdsforstyrrelser optræder med betydelig

overhyppighed i lavindkomstfamilier og er statistisk

forbundet med en lang række sociale risikofak-

torer hos forældrene; en hård og inkonsistent

opdragelse, manglende varme, tilstedeværelse

af kriminalitet og alkoholisme, og i omgivelserne;

dårlig skolegang og bolig i kriminalitetsprægede

områder (145, 152).

5.7.5

Komorbiditet, forløb og behandling

Tilbagevendende asocial adfærd er et af de alvor-

ligste varsler om dårligt mentalt helbred senere i

livet. International forskning tyder på, at tidspunktet

for debut af adfærdsforstyrrelse har betydning for

følgevanskeligheder. Således er risikoen for senere

depression, alkoholmisbrug og kriminel adfærd

størst blandt unge med debut i barndommen og

vedvarende adfærdsforstyrrelse i ungdommen,

mens den er lavest, hvis adfærdsforstyrrelse kun

optræder i barndommen (153). Omkring halvdelen

af dem, som debuterer med adfærdsforstyrrelse

i barndommen, vil have vedvarende alvorlige

problemer i voksenalderen, og der er en høj risiko

for udvikling af dyssocial personlighedsforstyrrelse,

som har en særlig dårlig prognose (145, 154).

Adfærdsproblemer optræder hyppigt hos børn og

unge med kognitive vanskeligheder eller dårligt

udviklet impulskontrol, uden at alle kriterierne for

en udviklingsforstyrrelse nødvendigvis er opfyldt.

Den hyppige senere optræden af bl.a. depressive

symptomer skal ses i lyset af, at vedvarende ad-

færdsproblemer ofte optræder sideløbende med

en tiltagende social isolation og meget negativ

feedback fra almindeligt fungerende jævnaldrende

(155-157).

Med den viden og de undersøgelsesmetoder, vi har

til rådighed, er det vanskeligt at afgøre, i hvilket om-

fang det er adfærdsforstyrrelserne, der medfører so-

cial isolation, eller om det omvendt er magtesløshed

i forhold til de sociale forventninger, der udløser

utilpasset og grænseoverskridende adfærd og på

sigt social isolation. Når mønstret først er etableret,

er det nærliggende at tænke, at der er tale om en

ond cirkel. De tidligt indsættende og omfattende

adfærdsforstyrrelser kan ses som tegn på et alvorligt

misforhold imellem krav og ressourcer, der kalder

på en målrettet udredning og specialiseret og

individuelt tilpasset indsats. Behandlingen kan bl.a.

bestå i forældretræningsprogrammer og anden

familiebehandling, som tilbydes i kommunalt regi.

227

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

Denne behandling skal hjælpe forældrene til at

mestre deres egne problemer, så de bliver bedre

i stand til at tage sig af barnet. Forældretræning

er evidensbaserede behandlingsprogrammer, der

tager afsæt i social læringsteori og metoder til

adfærdsmodifikation. Udgangspunktet er, at relati-

onen mellem barn og forældre (eller anden primær

omsorgsperson) er den/de vigtigste relation(er) i

barnets liv. Disse omsorgspersoner er de vigtigste

‘agenter’ til socialisering af barnet. Forældre-

træning har derfor til formål at give forældrene

relevante værktøjer til at ændre familiens negative

adfærdsmønstre og i stedet hjælpe børnene til en

mere prosocial adfærd. Det gøres bl.a. ved at stille

tydelige krav og skabe en positiv og anerkendende

kommunikation med barnet. Desuden benyttes

adfærdsterapeutiske metoder som fx systematisk

brug af belønninger og konsekvenser.

5.8

SPISEFORSTYRRELSER

Dette afsnit beskriver spiseforstyrrelserne anor-

eksia nervosa (anoreksi), bulimia nervosa (bulimi)

og ‘binge eating disorder’ (tvangsoverspisning).

Indledningsvis beskrives de primære symptomer,

der optræder i forbindelse med spiseforstyrrelser,

og herefter beskrives hvad vi ved om forekomst og

udvikling i sygdommen over tid, ligesom komorbi-

ditet, forløb og behandling kort beskrives. Fore-

byggelsesmuligheder omtales i afsnit 6.4.7.

5.8.1

Sammenfatning

Spiseforstyrrelser er en fællesbetegnelse for en

række psykiske sygdomme, som er karakteriseret

ved forstyrret spisning og kropsopfattelse. Årsags-

mekanismerne til udvikling af spiseforstyrrelser er

komplekse og involverer et samspil mellem ge-

netiske, biologiske og psykologiske faktorer, samt

sociokulturelle forhold.

Forekomst:

I alt bliver 3%

af alle piger/kvinder i Danmark diagnosticeret med

en spiseforstyrrelse i løbet af deres liv, og største-

delen af disse diagnosticeres første gang i 10-24

årsalderen. I 2016 var forekomsten 0,83 % (0,22%

for drenge og 1,47% for piger) i aldersgruppen

10-24 år. Befolkningsundersøgelser tyder på, at der

er ca. dobbelt så mange med spiseforstyrrelser, og

således mange som ikke diagnosticeres. Anoreksi

er den spiseforstyrrelse, der hyppigst ses i sund-

hedsvæsenet. Bulimi og tvangsoverspisning er for-

mentlig hyppigere, men fører sjældnere til kontakt

med sundhedsvæsnet, da symptomerne kan være

mere skjulte.

Udvikling over tid:

Både danske og

internationale tal viser en stigende forekomst af

diagnosticerede spiseforstyrrelser siden 1990’erne

og især over de seneste to årtier. Selvrapporterede

symptomer på spiseforstyrrelser er dog ikke fundet

at være øget fra 2000 til 2017.

Køn og alder:

Forekomsten af anoreksi og bulimi er væsentligt

lavere hos drenge end hos piger (ca. i forholdet

1:10), mens tvangsoverspisning, som formentlig

er den hyppigste spiseforstyrrelse i befolkningen

uden for sundhedssystemet, ses hos ca. en dreng

for hver tre piger.

Familiære og sociale faktorer:

Anoreksi og bulimi ses hyppigere i familier, hvor

forældrene har høj uddannelse, men det vides ikke,

i hvor høj grad dette skyldes eventuelle sociale

forskelle i henvendelses- og henvisningsmønstre.

Komorbiditet, forløb og behandling:

Alle spise-

forstyrrelser er forbundet med en høj forekomst af

andre psykiske sygdomme og med alvorlige fysiske

og psykiske komplikationer. Spiseforstyrrelser hos

børn og unge behandles primært med familieba-

seret terapi, normalisering af ernæringsindtag og

måltidsstruktur, og en tidlig indsats synes at være

afgørende for prognosen.

5.8.2

Indledning

Spiseforstyrrelser er en fællesbetegnelse for en

række psykiske sygdomme, som er karakteriseret

ved forstyrret spisning og kropsopfattelse. De

228

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

omfatter ifølge den aktuelt gældende diagnostiske

klassifikation i Danmark, ICD-10 (1): anorexia

nervosa (F50.0, F50.1), bulimia nervosa (F50.2,

F50.3), samt andre (F50.8) og uspecificerede

spiseforstyrrelser (F50.9).

Anoreksi blev beskrevet allerede i slutningen af

1800-tallet, mens bulimi først blev beskrevet som

en selvstændig diagnose i 1979 (158). Tvangsover-

spisning indgår ikke i ICD-10, og inkluderes her ty-

pisk under ‘andre’ og ‘uspecifikke’ spiseforstyrrelser,

men er inkluderet som en selvstændig diagnose

i det amerikanske diagnosesystem DSM-5 fra

2013 og er også inkluderet i den næste version af

ICD-klassifikationen (ICD-11), som forventes at

træde i kraft i 2022.

De primære symptomer ved de tre typer af spise-

forstyrrelser er beskrevet i

tabel 5.8.1

(159).

5.8.3

Forekomst, udvikling og fordeling over tid

Spiseforstyrrelser kan forekomme i alle alders-

grupper, men både anoreksi og bulimi kræver et

vist niveau af selvbevidsthed i forhold til at kunne

udvikle et forvrænget kropsbillede, og danske tal

fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at de stort set

aldrig diagnosticeres før otteårsalderen og også

sjældent før 12 år (160). Dog har internationale

forskningsstudier påvist, at både tyndhedsidealet

og restriktiv spiseadfærd kan forekomme hos piger

helt ned i femårsalderen (161). En omfattende

dansk register-undersøgelse fra 2014 viser en

samlet livstidsforekomst (0-100 år) af diagnostice-

rede spiseforstyrrelser i Danmark på 3% for piger/

kvinder og 0,17% for drenge/mænd; hvoraf de

fleste diagnoser gives inden 50-årsalderen, og ca.

halvdelen inden det fyldte 18. år (162). Et dansk

registerstudie fra 2019, som har fulgt alle børn født

i Danmark i år 1995, fandt, at 1,46% af pigerne og

0,27% af drengene blev diagnosticeret med en

spiseforstyrrelse mellem 0 og 18 år (83). Anoreksi

diagnosticeres hyppigst i alderen 12-19 år, med

15-19-årsalderen som en særlig højrisiko-periode,

mens bulimi typisk diagnosticeres lidt senere, i

alderen 16-24 år (3, 163, 164).

Både danske og internationale befolkningsunder-

søgelser tyder dog på, at mange ikke diagnosti-

ceres for deres spiseforstyrrelse, og at den reelle

forekomst er ca. dobbelt så høj (165, 166). I den

Danske Nationale Fødselskohorte angav næsten

5% af mødrene, at de havde/havde haft anoreksi

eller bulimi (166), mens to nylige rapporter om

unges trivsel viser, at 3-7% af 15- og 19-årige i Dan-

mark (4-9% af pigerne, 1-2% af drengene) angiver,

at de har/har haft en af disse to spiseforstyrrelser

(167, 168); altså væsentligt højere end antallet af

diagnosticerede tilfælde i registrene. En litteratur-

gennemgang af europæiske undersøgelser under-

støtter dette og anslår, at forekomsten af anoreksi

er 1-4%, bulimi 1-2% og tvangsoverspisning 1-4%

hos piger/kvinder. Forekomsten hos drenge/mænd

er væsentligt lavere for anoreksi og bulimi (ca. en

tiendedel), mens kønsfordelingen ved tvangsover-

spisning er mere ligelig (165).

Både i Danmark og internationalt har der været

en stigning i diagnosticerede tilfælde af spise-

forstyrrelser siden 1990’erne (165). Nye tal fra

Sundhedsdatastyrelsen viser således en fordob-

ling af ny-diagnosticerede tilfælde pr. år fra 471

(0,05%) i 1996 til 1.047 (0,10%) i 2016 for begge

køn i alderen 10-24-år fordelt på en stigning fra 21

(< 0,01%) i 1996 til 96 (0,02%) i 2016 for drenge/

unge mænd og fra 450 (0,1%) i 1996 til 951 (0,18%)

i 2016 for piger/unge kvinder (21) (se

figur 5.8.1).

Stigningen ses især blandt piger med anoreksi (se

figur 5.8.2)

og andre/uspecificerede spiseforstyr-

relser (se

figur 5.8.3),

mens der ikke er set stigning

i antallet af diagnosticerede tilfælde af bulimi (se

figur 5.8.4)

i denne aldersgruppe (21).

229

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ TABEL 5.8.1

Kernesymptomerne ved de forskellige spiseforstyrrelser (ICD-10) (159).

ANOREKSI

BULIMI

TVANGSOVERSPISNING

›

Hyppige, tilbagevendende episoder

af tvangsmæssig overspisning,

karakteriseret af, at man inden for et

afgrænset tidsrum spiser markant

mere og anderledes end normalt

›

Vægttab (eller hos børn mangelfuld

›

vægtøgning) svarende til mindst 15%

af forventet normalvægt

Lav vægt er primært forårsaget af

nedsat og kontrolleret fødeindtag

og undgåelse af mad, som personen

opfatter som fedende

Forvrænget kropsbillede med ople-

velsen af at være overvægtig trods

undervægt, og voldsom angst for

vægtøgning

Evt. ophør af menstruation (eller for

drenge: nedsat seksuallyst) med deraf

følgende forsinket pubertetsudvikling

Evt. anden vægtregulerende adfærd

(som beskrevet under bulimi)

Ingen objektive overspisningsanfald

eller overdreven spisetrang

Overoptagethed af vægt, mad og

motion fremfor alt andet.

›

(både i forhold til sig selv og andre)

Overdreven spisetrang og følelse

af tab af kontrol i forbindelse med

overspisningen

Der beskrives betydeligt ubehag i

forbindelse med overspisningerne,

som ofte efterfølges af negative

følelser som skyld og væmmelse

Hyppigt uhensigtsmæssig

vægtregulerende adfærd i form

af fx: overdrevne slankekure, faste,

selv-fremkaldt opkastning, brug af

afføringsmidler/ appetithæmmende

stoffer/ vanddrivende piller, over-

dreven træning

Forvrænget kropsbillede med

oplevelsen af at være overvægtig,

og voldsom angst for vægtøgning

– som evt., men ikke nødvendigvis,

fører til undervægt

›

Gentagne episoder af tvangs-

›

mæssig overspisning som beskrevet

under bulimi

Overdreven spisetrang og følelse

af tab af kontrol i forbindelse med

overspisninger

Der beskrives betydeligt ubehag i

forbindelse med overspisningerne,

som ofte efterfølges af negative

følelser som skyld og væmmelse

Ingen eller sjældent uhensigts-

mæssig kompenserende vægtregu-

lerende adfærd (til forskel fra ved

bulimi)

Der ses ofte, men ikke nødven-

digvis, overvægt i forbindelse med

tvangsoverspisning

I ICD-11 (DEN NYESTE VERSION AF ICD, SOM ENDNU IKKE ER IMPLEMENTERET) ER DET SPECIFICERET, AT UNDERVÆGT IKKE MÅ VÆRE TIL STEDE VED

DIAGNOSTICERING AF BULIMI.

Dette mønster understøttes af internationale

undersøgelser (165). Det vides ikke, om stigningen

i diagnosticerede tilfælde af spiseforstyrrelser

skyldes en reel stigning i forekomsten af sygdom-

mene, idet stigningen også kunne afspejle, at

flere evt. bliver alvorligere ramt og derfor opsøger

psykiatrisk behandling, og/eller at flere bliver

henvist og behandlet i sundhedssektoren uanset

sværhedsgrad. En dansk registerundersøgelse af

den tidsmæssige udvikling fra 1995 til 2010 viser,

at stigningen i diagnosticerede spiseforstyrrelser

svarer fuldstændig til den generelle stigning i diag-

nosticering af alle psykiske sygdomme i perioden;

og at stigningen i bulimi faktisk har været lavere

end denne generelle stigning (83). Dette tyder på,

at stigningen primært skyldes en øget opmærk-

somhed på, henvisning til og behandling af psykiske

sygdomme generelt fremfor en stigning i fore-

230

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.8.1

Antal nye spiseforstyrrelsesdiagnoser i % (F50) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og drenge/unge mænd i 1996-2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

komsten af spiseforstyrrelser. Dette understøttes

af resultater fra et finsk befolkningsstudie (169)

og nylige danske data (167), som samlet viser, at

forekomsten af selvrapporterede spiseforstyrrelser

blandt unge ikke har ændret sig i perioden fra 2000

til 2017. Dog steg antallet af danske drenge/mænd,

som blev diagnosticeret med anoreksi, markant

mere end den generelle tendens for psykiske syg-

domme i perioden 1995-2010 (83), men det vides

ikke, om baggrunden herfor er en øget sårbarhed

for udvikling af spiseforstyrrelser hos drenge/

mænd eller en øget bevidsthed i samfundet om, at

drenge/mænd også kan have spiseforstyrrelser.

5.8.4

Familiære og sociale faktorer

Andelen af spiseforstyrrelser synes at være markant

lavere blandt unge af anden etnisk herkomst end

dansk (167), men årsagen hertil kendes ikke. Store

registerstudier fra Sverige og Danmark har endvi-

dere fundet, at diagnosticerede spiseforstyrrelser

(anoreksi og bulimi) ses hyppigere i familier, hvor

forældrene har en højere uddannelse; for anoreksi

er denne sammenhæng primært fundet for piger

(170, 171). En lignende sammenhæng med foræl-

dres uddannelsesniveau genfindes ikke i en dansk

rapport om unges trivsel fra 2018 med selvrapporte-

ring af spiseforstyrrelser (anoreksi/bulimi), hvor der

tværtimod findes en øget forekomst ved lavere so-

cialklasse (167). Dette tyder på, at de fundne sociale

sammenhænge i registerstudierne (diagnosticerede

spiseforstyrrelser) i hvert fald til dels kunne skyldes

sociale forskelle i henvendelses- og henvisnings-

mønstre. Nogle undersøgelser har dog fundet, at

risikofaktorer som fx overvægt ser ud til at have en

større betydning for udvikling af spiseforstyrrelser i

højere socioøkonomiske grupper (172).

231

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.8.2

Antal nye anoreksidiagnoser (%) (F50.0-F50.1) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og drenge/unge mænd i 1996-2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

→ FIGUR 5.8.3

Antal nye ‘andre/uspecificerede’ spiseforstyrrelsesdiagnoser (%) (F50.4-F50.9) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og drenge/

unge mænd i 1996-2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

232

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.8.4

Antal nye bulimidiagnoser (%) (F50.2-F50.3) pr. år for 10-24-årige piger/unge kvinder og drenge/unge mænd i 1996-2016 (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

5.8.5

Komorbiditet, forløb og behandling

Spiseforstyrrelse er en indgribende og belastende

sygdom; ikke kun for patienten, men oftest også

for de pårørende. Især anoreksi, men også bulimi

og tvangsoverspisning, er forbundet med en øget

dødelighed; således viser forløbsstudier, at 6-10%

af patienter med anoreksi dør inden for de første

15 år med sygdommen (173, 174). Af de resterende

patienter er ca. 50% af dem, som diagnosticeres

med anoreksi, raske efter 4-10 år og godt 70%

efter ti år, ca. 10-15% forbedres herefter, men uden

at blive symptomfrie, mens ca. 15% får et kronisk

forløb. Ved bulimi er 65-75% ligeledes helt eller

delvist raske efter ti år. Forløbet af anoreksi er

bedst ved sygdomsdebut i ungdomsårene, mens

debut før puberteten eller i voksenalderen synes at

være forbundet med en dårligere prognose (173).

Omvendt er der en øget risiko for vedvarende

bulimi, hvis denne debuterer i ungeårene (fremfor

senere). En del patienter ‘skifter’ med tiden symp-

tomer fra én spiseforstyrrelse til en anden, fx fra

anoreksi til bulimi (173). Nye tal fra Landspatientre-

gistret viser, at 5,3% af de 10-24-årige patienter

med spiseforstyrrelse i 2016 var registreret med

både anoreksi og bulimi (21)

Mange patienter med spiseforstyrrelser har på et

eller andet tidspunkt (før, under eller efter spise-

forstyrrelsen) også anden psykisk sygdom; dette

drejer sig især om angstlidelser, depression, OCD,

personlighedsforstyrrelser, misbrugsproblematikker

og selvskade (163, 165, 174). Ved mistanke om

underliggende ADHD eller AFS bør der ske en ud-

redning, når spiseforstyrrelsen er tydeligt i bedring.

Der er også en højere forekomst af fysiske syg-

domme som sukkersyge, cøliaki og andre tarmli-

delser blandt patienter med spiseforstyrrelse; og

især blandt patienter med bulimi og tvangsover-

233

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

spisning er der en overhyppighed af overvægt/

fedme (165). Desuden kan der være fysiske kompli-

kationer som følge af selve spiseforstyrrelsen. Ved

svær anoreksi forekommer der fysiske symptomer

som direkte følge af underernæring; hvoraf de

vigtigste er påvirkning af kredsløbet med nedsat

puls og blodtryk, dårligt blodomløb og risiko for

hjertestop samt påvirkning af stofskifte og hormon-

niveauer med evt. begyndende knogleskørhed.

Derudover er der ofte udtalte kognitive problemer

som fx træthed, koncentrationsbesvær, nedsat evne

til at fungere i selskab med andre mennesker, og

humørsvingninger; symptomer som alle kan ligne

symptomerne ved andre psykiske sygdomme. Ved

bulimi kan der, som følge af hyppige opkastninger,

forekomme syreskader på tænder og slimhinde i

mave-tarm-systemet; men opkastninger og anden

udrensende adfærd kan også bevirke farlige sving-

ninger i blodsaltene med risiko for hjertestop. Ved

bulimi kan der også være sociale og adfærdsmæs-

sige problemer; men disse skyldes ofte symptomer

på andre psykiske sygdomme fx angst, depression

eller personlighedsforstyrrelse (175). Tilsvarende

psykiske problemstillinger synes også at være hyp-

pigere hos personer med tvangsoverspisning, men

dette er endnu kun sparsomt undersøgt hos børn

og unge, som dog kan have fysiske symptomer

relateret til overvægt/fedme (176).

De langsigtede komplikationer til spiseforstyrrelser

er hyppigst ved anoreksi, og her er det især en ska-

delig påvirkning af en række organer som knogle-,

hjertemuskel-, nyre- og hjernevævet samt generel

væksthæmning, der skaber problemer på længere

sigt. Derudover ses en øget forekomst af barn-

løshed, aborter, og/eller for tidlig fødsel og børn

med lavere fødselsvægt hos kvinder med alle typer

af aktiv spiseforstyrrelse (176, 177). De langvarige

og alvorlige spiseforstyrrelser kan forhindre den

unge i at være sammen med kammerater, feste,

have et arbejde eller passe sin skole, hvilket kan

have negative konsekvenser for den følelsesmæs-

sige og sociale udvikling, der normalt finder sted i

ungealderen.

Den samlede byrde for de unge, som rammes af

en spiseforstyrrelse, og deres familier, er således

høj, og prognosen for sygdommen afhænger

bl.a. af, om der er andre tilstødende psykiatriske

problemstillinger, samt af varigheden af symp-

tomer inden behandling, og ressourcer i familie og

netværk (173).

5.9

PSYKOSER I SKIZOFRENISPEKTRET

Dette afsnit indeholder en kort gennemgang af,

hvilke symptomer der hyppigst optræder ved

psykose, samt en gennemgang af hvad vi ved om

forekomst, fordeling, udvikling i sygdommen over

tid, og socialt mønster i forekomsten, ligesom dens

komorbiditet, forløb og behandling beskrives. Fore-

byggelsesmuligheder omtales i afsnit 6.4.8.

5.9.1

Sammenfatning

Psykose hos børn og unge er en alvorlig tilstand,

som har betydelige konsekvenser for den enkelte

og vedkommendes omgivelser.

Forekomst:

Prævalensen af psykose i skizofrenispektret blandt

10-24-årige i Danmark var 0,75% i 2016, fordelt på

0,71% drenge/unge mænd og 0,8% piger/unge

kvinder.

Udvikling over tid:

I 2016 var der 1.564

børn og unge i alderen 10-24 år, svarende til 0,14%

af befolkningen i aldersgruppen, som blev indlagt

eller kom i kontakt med psykiatriske ambulante

enheder for første gang pga. udvikling af psykose.

Incidensen er blevet tredoblet det seneste årti.

Køn og alder:

Der er sket en stigning i antallet af

diagnosticerede inden for alle aldersgrupper, men

mest hos dem, der er under 18 år.

Familiære og

sociale faktorer:

Blandt børn med forældre i lave

socioøkonomiske grupper er der flere, som kommer

234

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

i behandling for lidelser i skizofrenispektret end

blandt børn og unge med forældre i højere soci-

oøkonomiske grupper.

Komorbiditet, forløb og

behandling:

Patienter med akutte og forbigående

psykoser har den bedste prognose, mens patienter

med skizofreni har den dårligste prognose. For fler-

tallet af patienterne er langtidsforløbet kendetegnet

ved, at de kan klare sig i egen bolig uden eller kun

med enkelte kortvarige hospitalsindlæggelser. Der

er evidens for, at unge voksne med første-episode

psykose i skizofrenispektret bedst behandles i multi-

disciplinære teams (OPUS-teams), som tilbyder

opsøgende og vedholdende indsats bl.a. med

hyppig kontakt med en fast primærbehandler, pårø-

rendeinddragelse, psykoedukation, recovery-orien-

teret gruppebehandling og medicinsk behandling

med antipsykotisk medicin. Evidensen er foreløbigt

begrænset til unge, der er fyldt 18 år, idet der ikke er

gennemført undersøgelser med unge under 18 år

endnu, og kun få regioner tilbyder OPUS-behand-

ling til denne gruppe. I Region Hovedstaden påbe-

gyndes i 2020 et randomiseret kontrolleret studie,

der skal evaluere effekten af OPUS-behandling

hos børn og unge (OPUS-YOUNG).

5.9.2

Indledning

Psykose kan optræde ved en lang række tilstande

(demens, delirium, stofpsykose, svær depression

og svær mani), men langt de hyppigst forekom-

mende tilfælde blandt børn og unge skyldes

skizofreni og skizofrenilignende psykoser (i ICD-10

defineret som kapitel F20-29). Det er disse

tilstande, der omtales i dette afsnit (se

boks 5.9.1).

Diagnosticering kan være vanskelig, særligt hos de

helt unge.

→ BOKS 5.9.1

Definition af skizofreni (178).

›

Skizofreni =

er oftest kendetegnet ved periodiske eller længerevarende hallucinationer (oftest hørelseshallucinationer) eller

›

vrangforestillinger (oftest forfølgelsesforestillinger) samt forekomst af såkaldte negative symptomer, hvor social tilbagetræk-

ning, nedsat aktivitet og engagement er de mest dominerende. Sygdommen debuterer i ungdomsårene og forekommer

hyppigere og i alvorligere grad hos mænd end hos kvinder.

Tankeforstyrrelser =

kommer til udtryk i patientens sproglige formuleringer og afspejler forstyrrelser i tænkningens form. I de

mildeste former er tankeforstyrrelser meget diskrete, og det kan være svært sikkert at afgøre, om de er til stede. Det kan dreje

sig om tendens til at fortabe sig i detaljer, eller lade tankerne køre ud ad et sidespor eller om en diskret anderledes brug af

almindelige ord. Tankeforstyrrelser kan også vise sig ved vaghed i det sagte, omstændelighed og springende associationer. I

svære tilfælde kan grammatikken være brudt op, og sproget kan være fuldt af nydannede ord og utraditionel anvendelse af

kendte ord.

Vrangforestillinger =

usandsynlige og ukonventionelle forestillinger, som ikke deles af andre. Der kan for eksempel være tale om

forestillinger om forfølgelse, forestillinger om at have særlige, usædvanlige evner eller at være en berømt person, forestillinger

om skyld, om sygdom, om kropslige ændringer, om at kunne læse tanker, om at være genstand for beundring eller forelskelse.

Hallucinationer =

sanseoplevelser, der optræder uden stimulus. Hallucinationer kan optræde for alle sansemodaliteter: ikke

kun høre-, syns-, lugte-, smags- og berøringssansen, men også smerte og proprioception, ligesom der kan optræde somatiske

hallucinationer fra stumme organer (hjerne, hjerte). Hørelseshallucinationer er de hyppigst forekommende.

Negative symptomer =

en række forskellige symptomer, som er udtryk for svækket initiativ, motivation, viljesudfoldelse, lyst

eller evne til kontakt eller kommunikation samt afsvækket emotionalitet og motorik. Symptomerne kaldes for negative, fordi de

er udtryk for fravær af evner til initiativ, kontakt, kommunikation etc.

›

235

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

En psykose er en mental tilstand, hvor den unge

enten har sanseoplevelser uden ydre påvirkning

(hallucinationer) eller på afgørende måde fortolker

omverdenen anderledes end andre (vrangforestil-

linger). Begge dele kan være til stede samtidigt.

Det er forskelligt, hvor meget psykosen påvirker

den enkelte. I nogle tilfælde præger psykosen i

perioder alle aspekter af opførsel og tænkning.

I andre tilfælde er psykosens indflydelse mere

begrænset, og den unge kan måske godt gennem-

føre aktiviteter som at gå i skole, starte ungdoms-

uddannelse, få et fritidsjob og fastholde et socialt

ungdomsliv. Adfærdsforstyrrelser kan også være

til stede ved psykose og omfatte uforudsigelig,

aggressiv og bizar adfærd. Adfærdsforstyrrelser

er dog relativt sjældne og kan ved velbehandlet

psykose i de fleste tilfælde undgås. De såkaldte

negative symptomer er ofte de mest invaliderende

og stigmatiserende, bl.a. fordi de fejlagtigt bliver

tolket som udtryk for slaphed, uopdragenhed

eller dovenskab. En del studier har fundet, at børn

og unge med psykose er mere ramt af negative

symptomer end voksne med debut af psykose

(179). De negative symptomer omfatter nedsat

energi, nedsat initiativ, manglende engagement,

affladning af følelseslivet, social tilbagetrækning,

kontaktfattigdom og indsynken i sig selv. De

negative symptomer er svære at behandle, og

tilstedeværelsen er ofte forbundet med en dårlig

prognose. Kognitive dysfunktioner (dvs. problemer

med opmærksomhed, hukommelse, indlærings-

evne og evne til at planlægge og problemløse)

forekommer hos de fleste patienter med psykoser

i skizofrenispektret, formentlig >90%. I mange til-

fælde har de kognitive forstyrrelser været til stede,

længe før sygdommens øvrige symptomer viser

sig, og de er ofte blivende. De kognitive forstyr-

relser har afgørende indflydelse på den unges evne

til at klare sit daglige liv (178).

5.9.3

Forekomst, fordeling og udvikling over tid

Psykotiske lidelser kan optræde helt ned til 6-7-år-

salderen, men der er flest, der kommer i kontakt

med hospitalsvæsenet for første gang i de sene

teenageår og i begyndelsen af tyverne. Livstidsri-

sikoen for skizofreni er ca. 2% (162). Et dataudtræk

fra de to danske nationale registre, det Psykiatriske

Centralregister (PCR) og Landspationsregistret

(LPR), fandt, at prævalensen af psykose i skizo-

frenispektret blandt 10-24-årige i Danmark (lidt

over en 1 mio. individer) var 0,75% i 2016, fordelt

på 0,71% drenge/unge mænd og 0,8% piger/unge

kvinder. Heraf havde halvdelen fået en skizo-

frenidiagnose, og den anden halvdel var blevet

diagnosticeret med andre, mildere tilstande i

skizofrenispektret.

De årlige incidensrater for psykose i skizofrenispek-

tret (ICD-10-koder F20-F29) i aldersgruppen 10-24

år var 0,05% (506 individer) i 1996 og 0,14% (1.564

individer) i 2016. Antallet af børn og unge i alderen

10-24 år, som for første gang kommer i kontakt med

de psykiatriske sengeafdelinger og de ambulante

tilbud i psykiatrien pga. skizofreni og andre tilstande

i skizofrenispektret, er således tredoblet i perioden

fra 1996 til 2016 (21) (se

figur 5.9.1).

Generelt optræder skizofreni med ca. 40% større

hyppighed hos mænd end hos kvinder, og forløbet

er mere alvorligt for mænd (180). Dette afspejles

dog ikke i de data, vi præsenterer i

figur 5.9.1,

hvilket skyldes, at vi har analyseret forekomsten af

psykoser i hele skizofrenispektret (ikke kun ‘snæver

skizofreni’, ICD10-kode F20.0) hos 10-24-årige.

Flere danske registerbaserede undersøgelser har

belyst stigningen i incidens af psykose over de se-

neste årtier (181-183). I alle tre undersøgelser ses en

stærk stigning efter år 2000 og en ens forekomst

blandt drenge/unge mænd og piger/unge kvinder

(aldersgruppen under 18-19 år). I Kühls undersø-

236

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.9.1

Procentvis forekomst af nye tilfælde af psykose i skizofrenispektret (ICD-10-koder F20-F29) pr. år (incidens) for 10-24-årige piger/

unge kvinde og drenge/unge mænd (21).

DRENG UNGE MÆND

PIGER UNGE KVINDER

ÅRLIG INCIDENSRATE

ÅR

gelse vises, at denne stigning først og fremmest

er et resultat af en stigning i antallet af patienter,

der kommer i ambulant behandling. Det nyeste

og hidtil største studie af forekomsten af skizofreni

hos børn og unge under 18 år fandt en ligelig

kønsfordeling af børn og unge diagnosticeret med

skizofreni siden 1996 i Danmark (183).

Skizofreni diagnosticeres oftere i lave socioøko-

nomiske grupper. Det er sandsynligt, at den større

forekomst af skizofreni hos børn og unge med

forældre i lave socioøkonomiske grupper skyldes

både genetiske og miljømæssige forhold (184).

5.9.4

Komorbiditet, forløb og behandling

Skizofreni og skizofrenilignende psykoser er blandt

de mest belastende og invaliderende af de psykiske

sygdomme. Skizofreniens symptomer og følger er

ofte pinefulde for både den syge, familien og de

øvrige omgivelser. For en mindre gruppe patienter

har sygdommen et meget alvorligt forløb med

kroniske, invaliderende og behandlingskrævende

symptomer og stort behov for hjælp fra professi-

onelle (185). Sygdomsforløbet for denne mindre

gruppe er imidlertid helt præget af offentlighedens

opfattelse af sygdommen, som i mange år for læg-

mand har stået som arketypen på det uforståelige,

det farlige og det uhelbredelige. Det er kun et lille

mindretal på 10-13%, der langvarigt bliver afhæn-

gige af intensiv behandling og pleje, mens flertallet

kan klare sig det meste af tiden uden for institution,

og ca. en tredjedel er i stand til at opretholde

arbejds- og studiemæssige aktiviteter (186).

Udvikling af skizofreni og skizofrenilignende

psykose er ofte forbundet med forstyrret social og

emotionel modning, og i nogle tilfælde kompli-

237

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

ceres forløbet af misbrug af alkohol eller stoffer,

depression, selvmordsadfærd og kriminalitet.

Alkohol- og stofmisbrug registreres med selvstæn-

dige diagnoser i Landspatientregisteret og Mis-

brugsregisteret, der bl.a. indeholder oplysninger

om kontakt til kommunale misbrugstilbud. Tal,

der fremkommer ved registeranalyser, er mini-

mumstal, da der er en del, der har misbrug, som

ikke er diagnosticeret. Dette gælder også blandt

personer, der er i behandling for psykose. I den

generelle befolkning blandt individer født mellem

1993 og 2007 er 0,7% ved 24-årsalderen diagno-

sticeret med et alkoholmisbrug. Ved samme alder

har 15,9% fået mindst en psykiatrisk diagnose (inkl.

skizofreni, men ekskl. misbrug af alkohol eller andre

stoffer). Blandt de, der har fået diagnosticeret en

psykose i skizofrenispektret inden 24-årsalderen,

har 9% tillige et alkoholmisbrug. For den gruppe,

der har fået mindst en psykiatrisk diagnose inden

det fyldte 24. år, har 4% et alkoholmisbrug (187).

Der er således stor forekomst af samtidig misbrug

og psykose.

Forløbet af de forskellige sygdomme inden for det

skizofrene spektrum varierer meget såvel mellem

de enkelte sygdomsgrupper som internt i samme

gruppe. Patienter med samme diagnose kan så-

ledes have meget forskelligt sygdomsforløb (185).

Som gruppe har patienter med akutte og forbi-

gående psykoser den bedste prognose. Skizofreni

er derimod gruppen med den dårligste prognose,

men trods det, er langtidsforløbet for flertallet

kendetegnet ved, at de kan klare sig i egen bolig

uden eller kun med enkelte kortvarige hospitalsind-

læggelser.

Opfølgningsundersøgelser af unge voksne tyder

på, at langtidsprognosen ved længerevarende

psykoser i det skizofrene spektrum kan illustreres

med følgende fordeling (185, 188, 189):

›

20% klarer sig selv i egen bolig, går på arbejde,

har ikke symptomer og klarer sig uden

hospitalsindlæggelser.

35% har ikke psykosesymptomer, men kan

have problemer enten med negative

symptomer, et lavt socialt funktionsniveau eller

er ude af stand til at klare et arbejde.

30% har psykosesymptomer, men klarer sig

uden at være langvarigt indlagt eller på

institution.

15% har vedvarende behov for enten hospital-

sindlæggelser eller ophold på institution, hvor

der er god personaledækning.

Drenge/mænd har en dårligere prognose end

piger/kvinder (190). Lang varighed af ubehandlet

psykose, misbrug af alkohol og stoffer og lavt

socialt funktionsniveau er forbundet med større

risiko for en dårlig prognose (186). Tidligere

undersøgelser har vist, at tidlig debut af psykose er

forbundet med dårligere prognose, men et omfat-

tende dansk registerstudie har ikke påvist forskel i

prognosen for tidlig og sen debut af psykose (183).

Der findes en række effektive behandlingsmulig-

heder for psykose, herunder medicinsk og psyko-

social intervention (191). Randomiserede forsøg og

meta-analyser har vist, at specialiseret behandling

af unge med psykose har en positiv effekt på

symptomer, funktionsniveau, risiko for tilbagefald

og sengedagsforbrug (192, 193)

5.10

SELVSKADENDE ADFÆRD

I dette afsnit gennemgås forekomsten, forde-

lingen og udviklingen over tid af selvskadende

adfærd hos børn og unge. Afsnittet giver desuden

indblik i komorbiditet samt forløb og behandling

af adfærden. Forebyggelsesmuligheder omtales i

afsnit 6.4.9.

238

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

5.10.1

Sammenfatning

Ikke-suicidal selvskade er en bevidst, direkte

og selvforskyldt ødelæggelse af kropsvæv, der

resulterer i umiddelbare vævsskader udført med

et formål, der ikke er socialt accepteret og uden

suicidale hensigter.

Forekomst:

Undersøgelser af

ikke-kliniske populationer i Danmark viser, at ca.

en femtedel af unge har haft mindst én episode af

selvskade i løbet af deres liv.

Køn og alder:

Der

er ikke entydige fund for fordelingen af forekomst

blandt kønnene. Nogle undersøgelser finder en

ligelig kønsfordeling, mens andre finder større

forekomst blandt piger. Drengene er overrepræ-

senterede blandt de unge, der har skadet sig selv

over 20 gange det seneste år.

Socioøkonomi:

Der

ses en sammenhæng mellem selvskade og fami-

liære forhold, således at unge fra brudte familier

og med lavere socioøkonomisk stabilitet er mere

udsatte for at gøre skade på sig selv.

Udvikling

over tid:

Der er sket en tydelig stigning i fore-

komsten af selvskade over de seneste 20-30 år, og

en stor engelsk undersøgelse viser, at selvskade i

den brede befolkning (16-74 år) er steget fra 2,4%

i 2000 til 6,4% i 2014. I Danmark har vi endnu ikke

tilstrækkelig dokumentation for denne stigning.

Komorbiditet, forløb og behandling:

Selvskade

kan have alvorlige følgevirkninger som udviklingen

af psykiatriske sygdomme og selvmord.

5.10.2

Indledning

At skade sig selv, ved for eksempel at skære,

brænde, slå, bide eller kradse sig selv til blods, kan

være et symptom, men er i sig selv ikke defineret

som en psykisk sygdom, og selvskade indgår

således ikke som en psykiatrisk diagnose i WHO’s

diagnosefortegnelse, ICD-10. I den seneste

udgave af den amerikanske diagnosefortegnelse,

DSM-5, blev Non-Suicidal Self-Injury Disorder

(NSSI-D) imidlertid indført som forsknings-

diagnose, fordi forekomsten af selvskade er stor

specielt blandt yngre mennesker (117). Selvskade

er blevet et problem, vi er nødt til at forholde os til

og opnå større viden om. Internationalt er selvska-

dende adfærd ikke entydigt defineret, og området

har været præget af manglende konsensus om,

hvorvidt selvmordsadfærd skal inkluderes i defini-

tionen. I det følgende vil vi anvende en definition

på ikke-suicidal selvskade, som er udformet af

International Society for the Study of Self-injury

(ISSS), 2018, som også ligger til grund for forsk-

ningsdiagnosen i DSM-5: Ikke-suicidal selvskade er

en ‘bevidst direkte og selvforskyldt ødelæggelse af

kropsvæv, der resulterer i umiddelbare vævsskader

udført med et formål, der ikke er socialt accep-

teret og uden suicidale hensigter’(194). I denne

definition udelukkes indirekte selvskade som for

eksempel spiseforstyrrelser og alkoholmisbrug,

som er kendetegnet ved, at skaden ikke er direkte

påført, og at skadevirkningerne er mere diffuse

samt uafgrænsede i tid. Heller ikke selvskade, der

er socialt accepteret, som for eksempel selvpåførte

piercinger, indgår i definitionen. Væsentligst er det

imidlertid, at definitionen udelukker selvskade, der

er udført i suicidalt øjemed. Ovenstående defini-

tion bruges internationalt bl.a. i USA og Canada,

og den adskiller sig fra eksempelvis den britiske

tradition, som med begrebet deliberate self-harm

ikke skelner mellem selvskade, der er udført med

suicidal intention, og selvskade, der er udført

uden suicidal intention (195). Selvmordsforsøg

indgår således i den britiske definition af deliberate

self-harm, og denne definition bruges i mange

europæiske forskningsprojekter på området.

Når ISSS påpeger, at det er vigtigt definitorisk at

skelne mellem suicidal og ikke-suicidal selvskade,

så skyldes det, at der er tale om to kvalitativt

forskellige adfærdsformer: Hvor selvmordsadfærd

udføres med et ønske om at gøre en ende på livet,

så udføres selvskadende adfærd med et ønske om

239

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

at overleve og som et forsøg på at mestre livet.

Flere studier peger på, at selvskadende adfærd i en

vis periode ligefrem kan forhindre selvmord, da det

indledningsvist fungerer som en effektiv omend

uhensigtsmæssig strategi til affektregulering (196).

På længere sigt øger selvskade imidlertid risikoen

for selvmordsforsøg, hvilket beskrives senere i

dette afsnit. Distinktionen mellem selvskade og

selvmordsforsøg kan under alle omstændigheder

være vanskelig, og der er en række tilfælde, hvor

der er en flydende overgang mellem ikke-suicidal

selvskade og selvmordsforsøg (197). En oplagt

vanskelighed er, at mange handlinger, der ifølge

WHO’s definition på selvmordsforsøg (se afsnit

5.11) klassificeres som selvmordsforsøg, ikke er

forbundet med et egentligt dødsønske, men blot

et ønske om at slippe væk fra det hele.

Ud over tilknytningsforstyrrelser hører omsorgs-

svigt og overgreb i barndommen til blandt de

dokumenterede tidlige risikofaktorer for udvikling af

selvskade (198-200). I ungdomsårene er mobning,

misbrug, spiseforstyrrelser, perfektionisme, lavt selv-

værd, stress og usikker kønsidentitet risikofaktorer i

forhold til selvskade (201-204). Personer, der skader

sig selv, har påvist højere niveau af negative følelser

så som angst, depression og aggressivitet (205).

At skade sig selv fysisk kan umiddelbart virke

som en paradoksal reaktion på følelsesmæssig

smerte, men flere studier peger på, at selvskade

virker nedregulerende og afledende på negative

følelser (206, 207), ligesom enkelte studier peger

på, at selvskade kan skabe fysisk afhængighed hos

personen (208, 209). Foruden disse intrapsykiske

(psykologiske) funktioner kan selvskaden også for

nogle have en interpsykisk (social) funktion, hvilket

gør sig gældende, når personen skader sig selv i et

forsøg på at påvirke eller opnå omsorg fra andre,

eller at få andre til at nedjustere krav og forvent-

ninger til én (210). Det fremgik af et systematisk

review baseret på 152 undersøgelser af selvska-

dende personers eget motiv for at skade sig selv,

at mere end 90% af studierne angav følelsesregu-

lering som motiv for selvskade (211).

5.10.3

Forekomst, fordeling og udvikling over

tid

Selvskade er i de seneste år blevet mere udbredt

specielt blandt unge. Undersøgelser af ikke-kliniske

populationer i Danmark viser, at ca. en femtedel af

unge mellem 18 og 25 år har haft mindst én episode

af selvskade i løbet af deres liv (204, 212). I den

seneste danske landsrepræsentative undersøgelse

foretaget af Børnerådet i 2016 af 1.400 elever i

niende klasse fordelt over hele landet havde mere

end hver femte ung (22%) skadet sig selv med vilje

uden at ville tage livet af sig selv (204). Undersø-

gelsen skriver sig ind i en række af undersøgelser,

der dokumenterer, at selvskade er et stort problem

blandt danske unge: Statens Institut for Folke-

sundhed kortlagde med rapporten ‘Sundhed og

trivsel på gymnasiale uddannelser 2019’ et tvær-

snitsstudie af 29.122 elevers sundhedsadfærd, fysiske

og mentale helbred, sociale relationer, skoleliv

og digitale adfærd. Eleverne blev spurgt, om de

nogensinde med vilje havde gjort skade på sig

selv (for eksempel skåret, brændt, revet eller slået

sig selv). På HF var andelen af elever, der nogen-

sinde havde gjort skade på sig selv, 42% blandt

unge kvinder og 21% blandt unge mænd, mens de

tilsvarende andele var 31% og 13% blandt HTX-

elever, 22% og 9% blandt STX-elever og 21% og 8%

blandt HHX-elever (168). Tilsvarende fandt man i

en undersøgelse af 2.864 københavnske gymnasie-

elever, når man spurgte ‘Har du nogensinde prøvet

at skade dig selv med vilje (ved fx at skære, brænde,

rive eller slå dig selv)?’, at 21,5% havde prøvet

at skade sig selv (212). I Sverige i 2013 viste en

repræsentativ undersøgelse af 3.060 svenske unge i

alderen 15-17 år (svarprocent 78,2%) vha. the Func-

240

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

tional Assessment of Self-Mutilation (FASM) (213)

samt The Self-Injurious Thoughts and Behaviors

Interview-Short Form-Self-Report (SITBI-SF-SR)

(198), at 35,6% havde skadet sig selv inden for det

seneste år, mens 41,6% havde prøvet at skade sig

selv i løbet af deres liv (214). I undersøgelsen blev

de unge spurgt ind til 11 specifikke selvskademe-

toder, hvilket kan forklare den høje forekomst. Sy-

stematiske reviews viser, at studier, der spørger ind

til specifikke metoder, finder en højere forekomst af

selvskade end studier, hvor der spørges mere over-

ordnet ind (fx ‘Har du på noget tidspunkt skadet dig

selv?’), og hvor det overlades til informanten selv at

afgøre, hvad selvskade dækker over (215, 216).

En nylig international metaanalyse af 119 studier

fordelt på seks geografiske regioner (Asien,

Australien/New Zealand, Canada, Europa, UK og

USA) viste, at forekomsten af selvskade i perioden

fra 2006 til 2012 var på 17,7% blandt unge i ikke-kli-

niske populationer (217). Resultaterne stemmer

overens med et andet systematisk review, som

fandt, at ca. 18% af unge mennesker mellem 11 og

18 år havde skadet sig selv med vilje (215).

Der er god international dokumentation for, at

selvskadende adfærd er stigende, specielt blandt

unge. En amerikansk undersøgelse, hvor tre

årgange af nye universitetsstuderende (n=949) fra

henholdsvis 2008, 2011 og 2015 er blevet under-

søgt med det samme spørgeskema, viser en stor

stigning: i 2008 havde 16% af de studerende på et

tidspunkt i løbet af deres liv skadet sig selv med

vilje uden intentioner om selvmord, mens det

samme gjaldt for 28% i 2011 og for hele 45% i 2015

(218). En stor engelsk tværsnitsundersøgelse fra år

2000 (n=7.243) blev gentaget i år 2007 (n=6.444)

og år 2014 (n=6.477), og her fandt man en stigning

i forekomsten i den generelle befolkning (16-74 år)

fra 2,4% i år 2000 til 6,4% i år 2014 (219).

I Danmark har vi ikke gentagne undersøgelser over

tid, der er direkte sammenlignelige og dermed

kan dokumentere en lignende stigning i selvskade

blandt unge her i landet.

Der findes ingen valide danske undersøgelser, der

har målt forekomsten af selvskade blandt psykia-

triske patienter. Opgøres forekomsten på bag-

grund af diagnosekoder i Landspatientregisteret

(ICD-10-kode Z91.5), som fx Statens Institut for

Folkesundhed gjorde i en rapport udarbejdet til

Sundhedsstyrelsen (220), vil omfanget være stærkt

underrapporteret, idet der i sundhedsvæsenet ikke

er konsensus om anvendelse af diagnosekoder,

når man behandler en patient med selvskade. En

svensk undersøgelse fra 2014 af 1.717 psykiatriske

patienter viste, at der blandt unge patienter under

18 år var 74% af pigerne og 44% af drengene, der

havde skadet sig selv inden for det seneste halve

år (221). Både blandt patienter under indlæggelse

og i ambulant psykiatrisk behandling forekommer

selvskade langt hyppigere end i ikke-kliniske po-

pulationer. Dette afspejler muligvis en yderligere

nedsat evne til affektregulering, et større lidelses-

pres og belastende psykosociale omstændigheder

(222). Specielt hos patienter med en emotionel

ustabil personlighedsstruktur af borderline type,

hvor selvskade indgår som et af de diagnostiske

kriterier, ses en stærkt øget forekomst af selvskade

både hos unge og voksne (223, 224).

Nogle undersøgelser finder en ligelig kønsforde-

ling af selvskade (212), mens andre finder en højere

forekomst blandt piger (204). Der ses en tendens

til, at de to køn anvender forskellige selvskademe-

toder; de fleste piger skærer sig, mens de fleste

drenge slår eller brænder sig. Drenges selvskade

bliver ofte overset, bl.a. fordi drenge lettere kan

bortforklare den type skader, de pådrager sig (fx

blå mærker og brandsår), som uheld eller sports-

skader. De ar som efterlades, når man skærer sig

241

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

selv, er derimod utvetydige tegn på selvskade.

Gennemsnitsalderen for selvskadedebut er 12-16

år (225). I forhold til hyppighed viser Børnerådets

rapport, at 43% af de selvskadende unge har gjort

det én gang i løbet af det seneste år, mens 31% har

gjort det 2-5 gange, 17% 6-20 gange og 9% over

20 gange (204). Drengene er overrepræsenterede

blandt de unge, der har skadet sig selv mere end 20

gange det seneste år, hvilket stemmer overens med

fund for hyppighed i et andet dansk studie (226).

5.10.4

Familiære og sociale faktorer

Børnerådets rapport viser, at familiebaggrund har

en betydning i forhold til unges selvskade (204).

Unge fra skilsmissefamilier har oftere skadet sig

selv (29%) end unge fra kernefamilier (19%). Den

samme tendens viser sig, når det gælder familiens

økonomi, hvor det ses, at 34% af de unge, der

kommer fra en lavere socioøkonomisk gruppe, har

skadet sig selv, mens det samme gælder for ca.

20% af de unge, der kommer fra en middelklasse-

familie eller en økonomisk velstillet familie (204).

5.10.5

Komorbiditet, forløb og behandling

Følgevirkningerne ved selvskade er alvorlige og

i værste fald fatale. To prospektive studier har

fundet en sammenhæng mellem selv få episoder

af selvskade i ungdomsårene og senere udvikling

af psykiske sygdomme (227, 228). En dansk under-

søgelse af sammenhængen mellem selvskade- og

selvmordsadfærd fandt, at mens 2% af de unge,

der aldrig har skadet sig selv, har forsøgt at begå

selvmord, så har tæt på 26% af de unge, der har

skadet sig selv, senere forsøgt at begå selvmord.

Selvmordsforsøg er således mere end tolv gange

så hyppigt blandt unge, der har skadet sig selv

som blandt dem, der ikke har denne adfærd (229).

Selvskade er således en af de væsentligste prædik-

torer for selvmordsforsøg, og er endda en stærkere

prædiktor end depression, borderline personlig-

hedsforstyrrelse og tidligere selvmordsforsøg (227,

230). Risikoen er specielt udtalt, når selvskaden

ikke længere kan nedregulere negative følelser.

Den amerikanske psykolog Thomas Joiner har en

teoretisk forståelse af selvskade, som et fænomen

der øger selvmordsrisikoen ved at fungere som

en ‘optræning’ i at påføre kroppen smerte, hvilket

normalt forhindrer individet i at handle på selv-

mordsimpulser (231).

5.11

SELVMORDSADFÆRD OG SELV-

MORDSTANKER

Dette afsnit omhandler forekomst, fordeling og

udvikling i selvmordsadfærd og selvmordstanker

blandt børn og unge. Afsnittet præsenterer

opdaterede danske tal fra Dødsårsagsregisteret og

Landspatientregisteret samt fra nationale undersø-

gelser af børn i 9. klasse. Forebyggelsesmuligheder

omtales i afsnit 6.4.10.

5.11.1

Sammenfatning

Selvmord er sjældent blandt børn og unge. I 2017

var der 12 piger/unge kvinder i alderen 10-24 år

og 29 drenge/unge mænd i samme aldersgruppe,

som døde ved selvmord. Der er mere end dobbelt

så mange selvmord blandt drenge og unge mænd

som blandt piger og unge kvinder, og forekom-

sten er stigende med stigende alder. Antallet af

selvmord er faldet med ca. 70% fra 1980 til 2007,

men herefter har selvmordstallet ligget ret stabilt,

og de seneste år har der i aldersgruppen 10-24

år været 30-40 selvmord årligt. Med selvmords-

forsøg forholder det sig omvendt. Forekomsten

af selvmordsforsøg er større blandt piger og

unge kvinder end blandt drenge og unge mænd,

og i løbet af de seneste årtier har forekomsten

været stigende for begge køn, men mest udtalt

blandt piger og unge kvinder, hvor antallet af

242

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

selvmordsforsøg er tredoblet. Blandt årsagerne til

selvmordsadfærd er psykisk sygdom og mistrivsel

de vigtigste. Blandt de umiddelbart udløsende fak-

torer er konflikter med de nærmeste ofte forekom-

mende, og ønsket om at slippe væk fra en utålelig

situation er det dominerende motiv. Selvmord og

selvmordsforsøg er mest udbredte i de dårligst

stillede socioøkonomiske grupper. Langtidsopfølg-

ningsundersøgelser af personer, der har forsøgt

selvmord, viser, at op til 10% ender med at dø ved

selvmord. De første år efter selvmordsforsøget er

forbundet med den største risiko.

5.11.2

Indledning

Det er en udbredt forestilling i befolkningen, at

selvmordsadfærd i mange tilfælde kan betragtes

som et råb om hjælp. Denne opfattelse har haft

den uheldige konsekvens, at de personer, der

har selvmordsadfærd, i nogle tilfælde er blevet

betragtet som udspekulerede og manipulerende.

Undersøgelser viser, at det dominerende motiv

for selvmordsadfærd er et ønske om at undslippe

en ubærlig situation. Frem for at betragte selv-

mordsadfærd som et råb om hjælp, skal det snarere

ses som et uartikuleret skrig i desperation (232).

Selvmordsadfærd blandt unge er et alarmerende

symptom, som kan optræde i forbindelse med

belastende livsomstændigheder og som en

komplikation til en række psykiske sygdomme. I

selvmordsadfærd indgår flere dimensioner. Ønsket

om at dø er en dimension, der kan variere fra en

fast beslutning om at dø til et ønske om at slippe

væk fra en utålelig situation. Den fysiske skade ved

selvmordsforsøg kan variere fra livstruende forgift-

ning eller læsioner til tilstande, der ikke er for-

bundet med fysisk fare. Også afbrudte selvmords-

forsøg (fx at gå op i en høj bygning, men fortryde

planen om at springe ud, eller at planlægge

selvmord foran tog, men fortryde når man er på

banelegemet) medregnes til selvmordsadfærd.

Der er dermed ikke en helt skarp skelnen mellem

selvmordsplaner og selvmordsforsøg. I statistik fra

hospitaler vil selvmordsforsøg, der har ført til fysisk

skade, udgøre langt de fleste.

Selvmordsforsøg defineres af WHO som: ‘En

handling uden dødelig udgang, hvor en person

med vilje indtager en overdosis af medicin eller

lignende eller udviser anden ikke vanemæssig

adfærd, der vil være skadevoldende for personen,

hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten

har været at fremme vedkommendes ønskede

forandringer via handlingens forventede fysiske

konsekvenser.’ (233).

Dødsønske er ikke en obligatorisk del af WHO’s

definition; der kan også være tale om, at man for

eksempel håber at blive bevidstløs og slippe væk

fra det hele. Der er lagt vægt på, at handlingen

skal være ikke-vanemæssig, og det betyder, at

fx regelmæssig svær beruselse ikke falder ind

under definitionen. En international forskergruppe

har stillet et alternativt forslag til klassifikation af

selvmordsadfærd, hvor der tages højde for, at

selvmordsintention og fysisk skade indgår som

selvstændige dimensioner (234).

5.11.3

Forekomst, fordeling og udvikling over

tid

Vores viden om udviklingen i forekomsten af

selvmordsadfærd i Danmark stammer fra Døds-

årsagsregisteret, Landspatientregisteret og fra

spørgeskemaundersøgelser.

Selvmord

Fra Dødsårsagsregisteret kan man få oplysninger

om udviklingen i antallet af selvmord pr. 100.000

(selvmordsrater) i forskellige aldersgrupper. I 2017

var der 12 piger/unge kvinder i alderen 10-24 år

243

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

og 29 drenge/unge mænd i samme aldersgruppe,

som døde ved selvmord. Der er således mere end

dobbelt så mange selvmord blandt drenge og unge

mænd end blandt piger og unge kvinder, og fore-

komsten er stigende med stigende alder. Antallet af

selvmord i Danmark er faldet med ca. 70% fra 1980

til 2007, men siden 2007 har tallet været nogen-

lunde stabilt, og de seneste år har der i alders-

gruppen 10-24 år været mellem 30-40 selvmord

årligt. Den tidsmæssige udvikling fordelt på køn

og tre aldersgrupper er vist i

figur 5.11.1.

Som det

fremgår af figuren, har selvmordsforekomsten været

stabilt lav blandt de 10-14-årige piger og drenge.

I aldersgruppen 15-19 år har der for unge mænd

været en svagt faldende tendens. Både blandt unge

mænd og kvinder i 20-24-årsalderen har der været

en klart faldende tendens i selvmordsforekomsten,

mest udtalt blandt mændene, hvor antallet af selv-

mord er mindsket til en tredjedel siden 1980. Tallene

figur 5.11.1

stammer fra statistikbanken.dk, som er

en platform stillet til rådighed af Danmarks Statistik.

Statistikbanken indeholder i detaljeret form officiel

statistik, som beskriver det danske samfund.

Selvmordsforsøg

Antallet af selvmordsforsøg opgøres i Landspa-

tientregisteret, men desværre er der en markant

underrapportering, idet de officielle retningslinjer

for indrapportering kun efterleves i ca. 40% af

tilfældene (236). Der er derfor udviklet et sæt

søgekriterier, baseret på de hyppigst anvendte

metoder for selvmordsforsøg (fx forgiftning med

svage smertestillende midler eller beroligende

medicin), der har vist sig at identificere sandsyn-

lige selvmordsforsøg nogenlunde præcist. Disse

søgekriterier er anvendt i mange forskningsunder-

søgelser og er også lagt til grund for de tabeller,

der præsenteres i det følgende (237).

figur 5.11.2

5.11.3

fremgår udviklingen i

antal 12-27-årige drenge/mænd og piger/kvinder

(per 100.000 personår), der har været i kontakt

med hospitalsvæsenet efter sandsynligt selv-

mordsforsøg i perioden fra 2000 til 2016. Der er

ca. tre gange så mange selvmordsforsøg blandt

12-27-årigepiger/unge kvinder end blandt drenge/

unge mænd. For drenge og unge mænd har selv-

mordsforsøgsraterne ligget ret stabilt i perioden,

men der har dog været en stigende tendens frem

til ca. 2007, hvorefter der har været et mindre fald

(se

figur 5.11.2).

For unge kvinder har der været

en stærk stigning frem til ca. år 2010, hvorefter der

har været et tydeligt fald frem til 2016, dog har der

for de 15-20-årige unge kvinder igen været en stig-

ning fra 2014 til 2016. I

figur 5.11.2

5.11.3

kan

samme person indgå flere gange, hvis vedkom-

mende har været på hospital flere gange i løbet af

samme år pga. forskellige selvmordsforsøg.

I det følgende præsenteres udviklingen i anven-

delsen af metoder til selvmordsforsøg for unge

mænd og kvinder. Selvmordsforsøg med skærende

og stikkende redskaber adskilles fra det fænomen,

der kaldes selvskade (på engelsk kaldet cutting),

idet selvskade ofte er ofte vanemæssig adfærd,

hvis primære formål er at lette en følelsesmæssig

spænding (se

afsnit 5.10).

Der er dog betydeligt

overlap mellem de to fænomener. Selvmords-

forsøg er, som nævnt, ca. tre gange hyppigere

blandt unge kvinder end blandt unge mænd.

For unge mænd har der været en stigning på ca.

25% i antallet af selvmordsforsøg fra år 2000 til år

2006, hvorefter antallet gradvist er halveret frem til

2016. Forgiftning er langt den mest dominerende

metode (se

figur 5.11.4).

For unge kvinder var der fra 2000 frem til 2010

næsten en fordobling i antallet, der kom i kontakt

med hospitalsvæsenet pga. forgiftning og andre

selvmordsforsøgsmetoder (se

figur 5.11.5).

Efter

2013 er der sket et brat fald i antallet af unge

kvinder, der kommer i kontakt med hospitalsvæ-

244

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

senet, formentligt først og fremmest på grund af

et klart fald i antallet af forgiftninger med svage

smertestillende midler. Dette fald må tilskrives den

18-års aldersbegrænsning på udlevering i håndkøb,

som trådte i kraft i 2011, samt loven om begræns-

ning i pakningsstørrelser, som kan udleveres i

håndkøb, der trådte i kraft i september 2013. Svage

smertestillende midler har været langt den hyp-

pigste metode ved selvmordsforsøg blandt både

unge mænd og kvinder, og er det fortsat.

5.11.4

Familiære og sociale faktorer

Den sociale ulighed i selvmordstanker og selv-

mordsforsøg er beskrevet i Ungdomsprofilen

udgivet af Statens Institut for Folkesundhed i 2014

(240). I denne undersøgelse fandt man, at 1,8% af

drengene og 3,4% af pigerne på gymnasieskolerne

rapporterede at have forsøgt selvmord, og på

erhvervsskolerne var de tilsvarende tal 5,2% blandt

drengene og 14% blandt pigerne. Tilsvarende

forskelle mellem elever i gymnasiet og elever i

erhvervsskolen blev fundet for antal elever, som

rapporterede at have haft selvmordstanker. Blandt

gymnasieelever havde 13% af drengene og 20% af

pigerne haft tanker om selvmord, mens de tilsva-

rende tal i erhvervsskolerne var 20% blandt drenge

og 38% blandt pigerne. Forskellene kan tolkes

som udtryk for en social ulighed i forekomsten af

selvmordstanker og selvmordsforsøg.

Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk

Universitet offentliggjorde i 2019 undersøgelsen

UNG19 - Sundhed og trivsel på gymnasiale

uddannelser 2019 (168). Undersøgelsen viste, at

flere elever på HF havde overvejet selvmord (34%

unge mænd og 40% unge kvinder) end på HTX

(23% unge mænd og 32% unge kvinder), STX

(15% unge mænd og 20% unge kvinder) og HHX

(11% unge mænd og 20% unge kvinder). Begge

undersøgelser tyder på, at selvmordstanker er al-

mindelige i ungdomsårene og hyppigere forekom-

mende hos piger end hos drenge. Desuden ser

det ud til, at der en social gradient i forekomsten af

selvmordsforsøg og selvmordstanker.

Dette er i overensstemmelse med en undersøgelse

fra Sundhedsstyrelsen, hvor både selvmord, selv-

mordsforsøg og selvmordstanker blev fundet mest

udbredt i de dårligst stillede socioøkonomiske

grupper (233).

5.11.5

Komorbiditet, forløb og behandling

Selvmordsadfærd er ikke en afgrænset sygdom,

men en komplikation, der kan støde til forskellige

sygdomme og tilstande. Prognosen er dermed

også meget forskellig. I en del tilfælde er selv-

mordsforsøg det første tegn på alvorlig langvarig

sindslidelse, og i andre tilfælde optræder selv-

mordsforsøg som led i en midlertidig belastnings-

tilstand med god prognose.

Langtidsopfølgningsundersøgelser af personer, der

har forsøgt selvmord viser, at op til 10% ender med

at dø ved selvmord. De første år efter selvmords-

forsøget er forbundet med den største risiko for

nye selvmordshandlinger, formentligt fordi den

belastende tilstand endnu er til stede (241).

Langt størstedelen kommer dog igennem den

krise, som selvmordsadfærden repræsenterer. I

Center for Selvmordsforebyggelse i København

har man gennemført en undersøgelse af selvmord-

stanker et år efter selvmordsforsøg hos personer,

der ikke havde alvorlig psykisk sygdom. Undersø-

gelsen viste, at mange var kommet igennem krisen

og ikke længere tænkte på selvmord (236).

For unge med psykisk sygdom vil behandlingen

af selvmordsproblematikken indgå i behandlingen

af den psykiske sygdom. Der eksisterer gode

behandlingsmuligheder for selvmordstanker og

245

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

selvmordsforsøg i Danmark. I alle fem regioner

findes selvmordsforebyggende klinikker, som er

åbne for henvisning eller selvhenvendelse. Der er

ansat psykologer og i flere regioner også sygeple-

jersker og socialrådgivere. Der er læger knyttet til

klinikkerne. Man kan blive tilbudt et samtaleforløb

og hjælp til viderehenvisning til relevant behand-

ling. Der er påvist en positiv effekt af behandlingen

i de selvmordsforebyggende klinikker på risikoen

for gentaget selvmordsforsøg og selvmord (242).

→ FIGUR 5.11.1

Antal selvmord pr. 100.000 blandt danske 10-24-årige i perioden 1980-2016 (235).

ÅRIGE PIGER

ÅRIGE UNGE KVINDER

ÅRIGE KVINDER

RATE

PER

PERSONER

ÅRIGE DRENGE

ÅRIGE UNGE MÆND

ÅRIGE MÆND

ÅR

246

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.11.2

Sandsynlige selvmordsforsøg per 100.000 personår blandt unge mænd i Danmark i forskellige aldersgrupper 2000-2016 (238).

ÅR

RATE PER

PERSONÅR

ÅR

→ FIGUR 5.11.3

Sandsynlige selvmordsforsøg per 100.000 personår blandt unge kvinder i Danmark i forskellige aldersgrupper 2000-2016 (238).

ÅR

RATE PER

PERSONÅR

ÅR

247

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

→ FIGUR 5.11.4

Selvmordsforsøg blandt 15-24-årige mænd i 2000-2016 opdelt på metode (239).

FORGIFTNING

HÆNGNING

RATE PER

PERSONÅR

SKÆRE

ANDRE METODER

ÅR

→ FIGUR 5.11.5

Selvmordsforsøg blandt 15-24-årige kvinder i 2000-2016 opdelt på metode (239).

FORGIFTNING

HÆNGNING

RATE PER

PERSONÅR

SKÆRE

ANDRE METODER

ÅR

248

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

5.12

OPVÆKST I FAMILIE MED EN FOR-

ÆLDER MED PSYKISK SYGDOM,

ALKOHOL- ELLER RUSMIDDELMIS-

BRUG ELLER ALKOHOLPROBLE-

MER

Samspillet mellem de genetiske og de miljø-

mæssige faktorer er afgørende i udviklingen af

de psykiske sygdomme, og mange af de kendte

påvirkninger finder sted tidligt i livet og påvirker

den videre psykiske udvikling og sårbarhed.

Psykisk sygdom hos forældre

Hvis psykiske problemer fylder meget hos den ene

eller hos begge forældre, kan det forhindre dem

i at være tilgængelige for barnet på afgørende om-

råder og tidspunkter i livet. Det anslås, at 20-25%

af alle psykiatriske patienter har helt eller delvist

ansvar for et barn under 18 år, og flere studier,

heriblandt et stort amerikansk studie, fandt, at ca.

20% af alle børn og unge har en forælder, som har

eller har haft en psykiatrisk lidelse (243, 244). Det,

at have en forælder med en psykisk sygdom er

den stærkeste enkelte risikofaktor for, om et individ

udvikler en psykisk sygdom.

Begrebet familiær risiko indeholder både gene-

tiske faktorer, altså de gener barnet arver fra sine

forældre, og tidlige biologiske faktorer, som kan

påvirke barnets udvikling allerede i fostertilstanden

og i tiden lige efter fødslen. Begrebet familiær

risiko indeholder også betydningen af de mange

psykologiske og sociale risikofaktorer, som kan

være til stede i en familie, hvor den ene forælder

har en psykisk sygdom. Dette er bl.a. perioder

med utilstrækkelig forældreomsorg, kontakt og

stimulation (pga. den psykiske sygdoms indflydelse

på forælderens funktion og velbefindende), risiko

for at barnet udvikler en utryg tilknytning, at barnet

oplever traumer og øget grad af belastninger fx

i form af vold eller følelsesmæssige eller fysiske

svigt, eller at barnet bliver udsat for mobning

(245). Barnet kan også blive overansvarligt og

påtage sig voksenopgaver, hvilket går ud over mu-

lighederne for at leve et almindeligt børneliv (243).

Talrige studier har vist, at børn født af forældre

med alvorlige psykiske sygdomme som skizofreni,

bipolar sygdom og tilbagevendende depressioner

selv er i forhøjet risiko for at blive syge, både som

børn og som voksne (246-248), og at de allerede i

barndommen i højere grad har følelsesmæssige og

adfærdsmæssige problemer, større vanskeligheder

med opmærksomhed, tænkning og koncentration

og besvær med at fungere socialt end børn uden

familiære dispositioner (82, 249-251).

Danske registerstudier har dokumenteret, at

gruppen af børn, som er født med familiær dispo-

sition for alvorlig psykisk sygdom, er i forhøjet risiko

for at vokse op med en enlig forælder og for at

blive anbragt uden for hjemmet. Børn født af for-

ældre med skizofreni er i øget risiko for at få lavere

karakterer og for ikke at gennemføre grundskolen

(252, 253), alt sammen faktorer som bidrager til

øget risiko for mistrivsel, psykiske problemer og

dårligere livsforløb. Børnenes risiko for selv at få en

diagnose inden de er fyldt 18 år er mindst dobbelt

så høj som i baggrundsbefolkningen (247).

I rapportens afsnit 6.4.11 kan læses mere om, hvilke

forebyggelsestiltag der findes til børn og unge

med forældre med psykisk sygdom i Danmark.

Alkohol- eller stofmisbrug hos forældre

Forældres misbrug er en anden veldokumenteret

risikofaktor for senere dårligt mentalt helbred eller

psykisk sygdom hos barnet eller den unge. Langt

flere børn med forældre med misbrug vokser

op med en enlig forælder, end det er tilfældet

i baggrundsbefolkningen. Hvor 88% af børn i

baggrundsbefolkningen bor med begge forældre

249

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

ved fødslen, er dette tilfældet for blot halvdelen

af børn med forældre med misbrug. Blandt de

samboende forældre er der langt flere skilsmisser,

og ved 17-årsalderen bor blot 20% af de unge med

begge forældre. Forældres misbrug påvirker bar-

nets skolegang, og misbrug er forbundet med en

2,5 gange højere risiko for at barnet ikke gennem-

fører grundskolen, og børnene får markant lavere

karakterer end andre børn. Misbruget har desuden

konsekvenser for børnenes trivsel langt ind i

voksenalderen, hvor der observeres en 50% øget

risiko for selvmordsforsøg. Der ses høj komorbi-

ditet mellem psykiatriske sygdomme og misbrug,

idet 4-19% af forældre med psykiatriske lidelser

har et misbrug. Deres børn er særligt belastede,

og risikoen for at opvækstforholdene er så dårlige,

at de sociale myndigheder anbringer barnet uden

for hjemmet, er 58 gange højere end for andre

børn. For børn med forældre med både psykiatrisk

lidelse og misbrug ses en 60% større mortalitet og

en 25% større forekomst af fysiske sygdomme end

hos andre børn (252-255).

I et dansk registerbaseret studie fra 2003 blev ca.

85.000 børn, der var født i 1966, og deres forældre

fulgt i en række danske registre fra 1979 til 1993,

hvor børnene var 13-27 år gamle (256). I studiet

blev kun alvorlige tilfælde af alkoholproblemer

inkluderet (eksempelvis alkoholisk skrumpelever

og alkoholisk kronisk betændelse i bugspytkirtlen),

som var blevet identificeret i sundhedsvæsnet.

Oplysninger om belastende opvækstvilkår og

sociale konsekvenser blev ligeledes indhentet

fra registre. Forfatterne til studiet fandt, at 4,5%

af fødselsårgangen havde en forælder med et

alvorligt alkoholproblem, og at det oftere var

faderen (2,9%) end moderen (2,9%), som havde

problemet. Forfatterne fandt yderligere, at de

unge, der voksede op med forældre med alvorlige

alkoholproblemer, oftere var udsat for belastende

opvækstvilkår og oplevede flere negative sociale

konsekvenser end børn, der levede i familier uden

alvorlige alkoholproblemer. Således blev unge, der

voksede op med forældre med alvorlige alko-

holproblemer, 1,8 gang oftere anbragt uden for

hjemmet, var 3,9 gange oftere udsat for forældre-

vold og oplevede 2,6 gange oftere familieopløs-

ning, sammenlignet med unge med forældre uden

alvorlige alkoholproblemer. De unge, der voksede

op med forældre med alvorlige alkoholproblemer,

havde samtidig større sandsynlighed for at opleve

sociale konsekvenser i ungdomsårene. Eksem-

pelvis var drenge med forældre med alvorlige

alkoholproblemer 1,4 gange oftere blevet anklaget

for vold, og piger med forældre med alvorlige

alkoholproblemer havde 1,3 gange oftere fået

børn i teenageårene end unge med forældre uden

alkoholproblemer.

Alkoholproblemer hos forældre

Meget af den tilgængelige viden på rusmiddel-

området består af undersøgelser, som er baseret

på forældre i behandling eller på voksne børn, der

henvender sig i terapeutisk behandling efter en

opvækst i en familie med rusmiddelproblemer.

Især for alkoholproblemer vil sådanne under-

søgelser kun dække en lille del af de personer,

som reelt har alkoholproblemer. Det anslås, at

omkring 122.000 børn og unge under 18 år vokser

op med en mor og/eller far, der har alkoholpro-

blemer. Mange forældre med alkoholproblemer

er ressourcestærke socioøkonomisk set og er helt

almindelige danskere med gode jobs osv. og har

tilsyneladende ‘styr på det’ - i hvert fald på over-

fladen. Alkoholproblemer er belagt med tabu og

vil derfor blive hemmeligholdt og kan foregå mere

eller mindre i det skjulte i mange år. Resultater fra

dansk forskning foretaget blandt flere end 70.000

unge, som går på en ungdomsuddannelse, viser, at

cirka 8% angiver, at deres forældre har alkoholpro-

blemer. Sammenlignet med unge med forældre

uden alkoholproblemer har de et dårligere forhold

250

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

til deres forældre, lavere selvværd, føler sig oftere

ensomme, selvskader mere, har oftere selvmords-

tanker, flere emotionelle symptomer og har oftere

et mere risikofyldt drikkemønster karakteriseret,

ved at en større andel har drukket over Sundheds-

styrelsens højrisikogrænser, har haft fuldskabs-

debut inden de fyldte 14 år samt drikker mere

ad gangen (257-259). Alt i alt viser forskningen,

at forældres alkoholproblemer kan skade børns

mentale sundhed, også selvom alkoholproblemet

ikke følges med andre sociale problemer eller

psykiatrisk sygdom.

251

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

5.13

LITTERATUR

World Health Organization. The ICD-10 clas-

sification of mental and behavioural disorders:

Diagnostic criteria for research. ICD-10 Classif

Ment Behav Disord Diagnostic criteria Res

1993.

Madsen KB, Ersbøll AK, Olsen J, Parner E,

Obel C. Geographic analysis of the variation

in the incidence of ADHD in a country with

free access to healthcare: A Danish cohort

study. Int J Health Geogr 2015;14(1).

American Psychiatric Association (APA).

Diagnostic and statistical manual of mental

Disorders (5. ed.) (DSM-5) 2013.

Dalsgaard S, Thorsteinsson E, Trabjerg BB,

Schullehner J, Plana-Ripoll O, Brikell I, et al.

Incidence Rates and Cumulative Incidences of

the Full Spectrum of Diagnosed Mental Dis-

orders in Childhood and Adolescence. JAMA

psychiatry 2020;77(2):155-64.

Caspi A, Houts RM, Belsky DW, Gold-

man-Mellor SJ, Harrington H, Israel S, et al.

The p Factor: One General Psychopathology

Factor in the Structure of Psychiatric Disor-

ders? Clin Psychol Sci a J Assoc Psychol Sci

2014;2(2):119–37.

Mohr Jensen C, Steinhausen H-C. Time

trends in incidence rates of diagnosed atten-

tion-deficit/hyperactivity disorder across 16

years in a nationwide Danish registry study. J

Clin Psychiatry 2015;76(3):e334-41.

Atladottir HO, Gyllenberg D, Langridge A,

Sandin S, Hansen SN, Leonard H, et al. The

increasing prevalence of reported diagnoses of

childhood psychiatric disorders: a descriptive

multinational comparison. Eur Child Adolesc

Psychiatry 2015;24(2):173–83.

Nordenbæk C, Jørgensen M, Kyvik KO,

Bilenberg N. A Danish population-based twin

study on autism spectrum disorders. Eur Child

Adolesc Psychiatry 2014;23(1):35–43.

Hilker R, Helenius D, Fagerlund B, Skytthe A,

Christensen K, Werge TM, et al. Heritability

of Schizophrenia and Schizophrenia Spectrum

Based on the Nationwide Danish Twin Regi-

ster. Biol Psychiatry 2018;83(6):492–8.

10.

Silberg J, Rutter M, Neale M, Eaves L.

Genetic moderation of environmental risk for

depression and anxiety in adolescent girls. Br J

Psychiatry 2001;179:116-21.

11.

Dansk Fertilitetsselskab. Available from: www.

fertilitetsselskab.dk

12.

Berntsen S, Söderström-Anttila V, Wenner-

holm UB, Laivuori H, Loft A, Oldereid NB, et

al. The health of children conceived by ART:

“The chicken or the egg?”. Human Reproduc-

tion Update 2019;25:137-58.

13.

Thompson M, Hooper C, LaverBradbury C,

Gale C. Child and Adolescent Mental Health:

Theory and Practice, 2nd Edition. Child and

Adolescent Mental Health: Theory and Prac-

tice, 2nd Edition 2012.

14.

Lindström K, Lindblad F, Hjern A. Preterm

birth and attention-deficit/hyperacti-

vity disorder in schoolchildren. Pediatrics

2011;127(5):858–65.

252

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

15.

Grandjean P. Only One Chance: How

environmental pollution impairs brain develop-

ment. Only One Chance 2013.

16.

Larsen PB, Boberg J, Poulsen PB, Mørk TA,

Boyd HB, Andersen DN, et al. Børn og ufødte

børns samlede udsættelse for udvalgte ke-

miske stoffer. København 2017. Available from:

isbn: 978-87-93529-85-4

17.

Daughton JM, Kratochvil CJ. Review of

ADHD pharmacotherapies: advantages,

disadvantages, and clinical pearls. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry 2009;48(3):240–8.

18.

Sonuga-Barke EJS, Brandeis D, Cortese

S, Daley D, Ferrin M, Holtmann M, et al.

Nonpharmacological interventions for ADHD:

systematic review and meta-analyses of

randomized controlled trials of dietary and

psychological treatments. Am J Psychiatry

2013;170(3):275–89.

19.

Upublicerede dataudtræk fra den Nationale

Receptdatabase, Landspatientregistret og det

Psykiatriske Centralregister (PCR), analyseret

af Jin Liang Zhu, Forskningsenhed for Mental

Folkesundhed, Institut for Folkesundhed,

Aarhus Universitet 2019.

20.

Sundhedsdatastyrelsen. Indblik: Medicinfor-

brug - Tal fra Lægemiddelstatistikregistret.

2016.

21.

Upublicerede dataudtræk fra Landspatientre-

gistret og det Psykiatriske Centralregister, ana-

lyseret af Jin Liang Zhu og Katrine Svendsen,

Forskningsenhed for Mental Folkesundhed,

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

2019.

22.

Polanczyk G V, Willcutt EG, Salum GA,

Kieling C, Rohde LA. ADHD prevalence

estimates across three decades: an updated

systematic review and meta-regression ana-

lysis. Int J Epidemiol 2014;43(2):434–42.

23.

Polanczyk G V, Salum GA, Sugaya LS, Caye

A, Rohde LA. Annual research review: A

meta-analysis of the worldwide prevalence of

mental disorders in children and adolescents. J

Child Psychol Psychiatry 2015;56(3):345–65.

24.

Polanczyk G, Rohde LA. Epidemiology

of attention-deficit/hyperactivity disorder

across the lifespan. Curr Opin Psychiatry

2007;20(4):386–92.

25.

Polanczyk G, de Lima MS, Horta BL, Bie-

derman J, Rohde LA. The worldwide pre-

valence of ADHD: a systematic review and

metaregression analysis. Am J Psychiatry

2007;164(6):942–8.

26.

Pottegard A, Bjerregaard BK, Glintborg D,

Hallas J, Moreno SI. The use of medication

against attention deficit hyperactivity dis-

order in Denmark: a drug use study from a

national perspective. Eur J Clin Pharmacol

2012;68(10):1443–50.

27.

Madsen KB, Ravn MH, Arnfred J, Olsen J,

Rask CU, Obel C. Characteristics of undiag-

nosed children with parent-reported ADHD

behaviour. Eur Child Adolesc Psychiatry

2018;27(2).

28.

Herner EB, Coolidge J, Obel C. Municipal he-

alth services web-based tools. Ugeskr Laeger.

2012;174(12):800.

253

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

29.

Van Roy B, Groholt B, Heyerdahl S,

Clench-Aas J. Self-reported strengths and

difficulties in a large Norwegian population

10-19 years : age and gender specific results of

the extended SDQ-questionnaire. Eur Child

Adolesc Psychiatry 2006;15(4):189–98.

30.

Lundh L-G, Wangby-Lundh M, Bjarehed

J. Self-reported emotional and behavioral

problems in Swedish 14 to 15-year-old adole-

scents: a study with the self-report version of

the Strengths and Difficulties Questionnaire.

Scand J Psychol 2008;49(6):523–32.

31.

Upublicerede dataudtræk fra Styrelsen for It

og Læring, analyseret af Katrine Svendsen og

Carsten Obel, Forskningsenhed for Mental

Folkesundhed, Institut for Folkesundhed,

Aarhus Universitet 2020.

32.

Agnew-Blais JC, Polanczyk G V, Danese A,

Wertz J, Moffitt TE, Arseneault L. Evaluation

of the Persistence, Remission, and Emergence

of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder

in Young Adulthood. JAMA psychiatry

2016;73(7):713–20.

33.

Franke B, Michelini G, Asherson P, Banas-

chewski T, Bilbow A, Buitelaar JK, et al.

Live fast, die young? A review on the de-

velopmental trajectories of ADHD across

the lifespan. Eur Neuropsychopharmacol

2018;28(10):1059–88.

34.

Faraone S V, Asherson P, Banaschewski T, Bi-

ederman J, Buitelaar JK, Ramos-Quiroga JA,

et al. Attention-deficit/hyperactivity disorder.

Nat Rev Dis Prim 2015;1:15020.

35.

Agnew-Blais J, Arseneault L. Late-Onset

ADHD: Case Closed or Open Question?

Vol. 175, The American journal of psychiatry.

United States 2018. p. 481–2.

36.

Dalsgaard S, Humlum MK, Nielsen HS,

Simonsen M. Common Danish standards

in prescribing medication for children and

adolescents with ADHD. Eur Child Adolesc

Psychiatry 2014;23(9):841–4.

37.

Russell AE, Ford T, Williams R, Russell G.

The Association Between Socioeconomic

Disadvantage and Attention Deficit/Hyperac-

tivity Disorder (ADHD): A Systematic Review.

Child Psychiatry Hum Dev 2016;47(3):440–58.

38.

Eyre O. Clinical and functional outcomes

worse in adults diagnosed with ADHD as chil-

dren. Evid Based Ment Health 2013;16(3):66.

39.

Charach A, Yeung E, Climans T, Lillie E.

Childhood attention-deficit/hyperactivity

disorder and future substance use disorders:

comparative meta-analyses. J Am Acad Child

Adolesc Psychiatry 2011;50(1):9–21.

40.

Dalsgaard S, Mortensen PB, Frydenberg M,

Thomsen PH. Conduct problems, gender

and adult psychiatric outcome of children with

attention-deficit hyperactivity disorder. Br J

Psychiatry 2002;181:416–21.

41.

Dalsgaard S, Leckman JF, Mortensen PB,

Nielsen HS, Simonsen M. Effect of drugs on

the risk of injuries in children with attention

deficit hyperactivity disorder: a prospec-

tive cohort study. The lancet Psychiatry

2015;2(8):702–9.

254

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

42.

Storebo OJ, Ramstad E, Krogh HB, Ni-

lausen TD, Skoog M, Holmskov M, et al.

Methylphenidate for children and adolescents

with attention deficit hyperactivity disorder

(ADHD). Cochrane database Syst Rev

2015;(11):CD009885.

43.

Storebo OJ, Pedersen N, Ramstad E,

Kielsholm ML, Nielsen SS, Krogh HB, et al.

Methylphenidate for attention deficit hype-

ractivity disorder (ADHD) in children and

adolescents - assessment of adverse events in

non-randomised studies. Cochrane database

Syst Rev 2018;5:CD012069.

44.

Lichtenstein P, Halldner L, Zetterqvist J,

Sjolander A, Serlachius E, Fazel S, et al.

Medication for attention deficit-hyperacti-

vity disorder and criminality. N Engl J Med

2012;367(21):2006–14.

45.

Lu Y, Sjolander A, Cederlof M, D’Onofrio

BM, Almqvist C, Larsson H, et al. Association

Between Medication Use and Performance on

Higher Education Entrance Tests in Indivi-

duals With Attention-Deficit/Hyperactivity

Disorder. JAMA psychiatry 2017;74(8):815–22.

46.

Keilow M, Holm A, Fallesen P. Medical tre-

atment of Attention Deficit/Hyperactivity Dis-

order (ADHD) and children’s academic per-

formance. PLoS One 2018;13(11):e0207905.

47.

Spencer TJ, Biederman J, Mick E. Attenti-

on-deficit/hyperactivity disorder: diagnosis,

lifespan, comorbidities, and neurobiology.

Ambul Pediatr 2007;7(1 Suppl):73–81.

48.

Taylor E. Children with ADHD at increased

risk of adolescent ADHD, ODD, anxiety or

depression and functional impairment. Evid

Based Ment Health 2010;13(4):110.

49.

Booster GD, Dupaul GJ, Eiraldi R, Power

TJ. Functional impairments in children with

ADHD: unique effects of age and comorbid

status. J Atten Disord 2012;16(3):179–89.

50.

Dalsgaard S, Mortensen PB, Frydenberg

M, Maibing CM, Nordentoft M, Thomsen

PH. Association between Attention-Deficit

Hyperactivity Disorder in childhood and schi-

zophrenia later in adulthood. Eur Psychiatry

2014;29(4):259–63.

51.

Maibing CF, Pedersen CB, Benros ME, Mor-

tensen PB, Dalsgaard S, Nordentoft M. Risk

of Schizophrenia Increases After All Child and

Adolescent Psychiatric Disorders: A Nati-

onwide Study. Schizophr Bull 2015;41(4):963–

70.

52.

Wolraich ML, Chan E, Froehlich T, Lynch RL,

Bax A, Redwine ST, et al. ADHD Diagnosis

and Treatment Guidelines: A Historical Per-

spective. Pediatrics 2019;144(4).

53.

Lauritsen MB. Autism spectrum disorders. Eur

Child Adolesc Psychiatry 2013;22 Suppl 1:S37-

42.

54.

Wing L, Gould J, Gillberg C. Autism spe-

ctrum disorders in the DSM-V: better or

worse than the DSM-IV? Res Dev Disabil

2011;32(2):768–73.

55.

Thomsen PH SA. Børne- og ungdomspsy-

kiatri. 2. udgave. København. FADL’s Forlag

2007.

255

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

56.

Thapar A, Pine DS, Leckman JF, Scott S,

Snowling MJ, Taylor E. Rutter’s Child and

Adolescent Psychiatry: Sixth Edition. 6th ed.

Rutter’s Child and Adolescent Psychiatry:

Sixth Edition 2015. p. 1–1077.

57.

Lyall K, Croen L, Daniels J, Fallin MD, Ladd-

Acosta C, Lee BK, et al. The Changing

Epidemiology of Autism Spectrum Disorders.

Annu Rev Public Health 2017;38:81–102.

58.

Upublicerede dataudtræk fra det Psykiatriske

Centralregister og Landspatientregistret for

ICD-10 diagnosekoderne F84.0, F84.1, F84.5,

F84.8, F84.9, analyseret af Jin Liang Zhu,

Forskningsenhed for Mental Folkesundhed,

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

2019.

59.

Schendel DE, Thorsteinsson E. Cumulative

Incidence of Autism Into Adulthood for Birth

Cohorts in Denmark, 1980-2012. JAMA

2018;320(17):1811–3.

60.

Idring S, Lundberg M, Sturm H, Dalman

C, Gumpert C, Rai D, et al. Changes in

prevalence of autism spectrum disorders in

2001-2011: findings from the Stockholm youth

cohort. J Autism Dev Disord 2015;45(6):1766–

73.

61.

Baxter AJ, Brugha TS, Erskine HE, Scheurer

RW, Vos T, Scott JG. The epidemiology and

global burden of autism spectrum disorders.

Psychol Med 2015;45(3):601–13.

62.

Baio J, Wiggins L, Christensen DL, Maenner

MJ, Daniels J, Warren Z, et al. Prevalence of

Autism Spectrum Disorder Among Children

Aged 8 Years - Autism and Developmental

Disabilities Monitoring Network, 11 Sites,

United States, 2014. MMWR Surveill Summ

2018;67(6):1–23.

63.

Upublicerede dataudtræk fra det Psykiatriske

Centralregister og Landspatientregistret

analyseret af Kathrine Bang Madsen, Institut

for Økonomi, Aarhus Universitet 2017.

64.

Kogan MD, Blumberg SJ, Schieve LA, Boyle

CA, Perrin JM, Ghandour RM, et al. Preva-

lence of parent-reported diagnosis of autism

spectrum disorder among children in the US,

2007. Pediatrics 2009;124(5):1395–403.

65.

Kopp S, Kelly KB, Gillberg C. Girls with

social and/or attention deficits: a descriptive

study of 100 clinic attenders. J Atten Disord

2010;14(2):167–81.

66.

Williams E, Thomas K, Sidebotham H, Emond

A. Prevalence and characteristics of autistic

spectrum disorders in the ALSPAC cohort.

Dev Med Child Neurol 2008;50(9):672–7.

67.

Durkin MS, Maenner MJ, Meaney FJ, Levy

SE, DiGuiseppi C, Nicholas JS, et al. Soci-

oeconomic inequality in the prevalence of

autism spectrum disorder: evidence from

a U.S. cross-sectional study. PLoS One

2010;5(7):e11551.

68.

Fountain C, King MD, Bearman PS. Age of

diagnosis for autism: individual and community

factors across 10 birth cohorts. J Epidemiol

Community Health 2011;65(6):503–10.

256

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

69.

Rai D, Lewis G, Lundberg M, Araya R,

Svensson A, Dalman C, et al. Parental socio-

economic status and risk of offspring autism

spectrum disorders in a Swedish populati-

on-based study. J Am Acad Child Adolesc

Psychiatry 2012;51(5):467-476.e6.

70.

Larsson HJ, Eaton WW, Madsen KM, Ve-

stergaard M, Olesen AV, Agerbo E, et al. Risk

factors for autism: perinatal factors, parental

psychiatric history, and socioeconomic status.

Am J Epidemiol 2005;161(10):916–8.

71.

Rosen TE, Mazefsky CA, Vasa RA, Lerner

MD. Co-occurring psychiatric conditions in

autism spectrum disorder. Int Rev Psychiatry

2018;30(1):40–61.

72.

Mannion A, Leader G. Comorbidity in autism

spectrum disorder: A literature review. Res

Autism Spectr Disord 2013;7(12):1595–616.

73.

Duchan E, Patel DR. Epidemiology of autism

spectrum disorders. Pediatr Clin North Am

2012;59(1):27–43.

74.

Mouridsen SE, Bronnum-Hansen H, Rich

B, Isager T. Mortality and causes of death in

autism spectrum disorders: an update. Autism

2008;12(4):403–14.

75.

Szatmari P, Bryson SE, Boyle MH, Streiner

DL, Duku E. Predictors of outcome among

high functioning children with autism and

Asperger syndrome. J Child Psychol Psychi-

atry 2003;44(4):520–8.

76.

Goodman R, Scott S. Child and Adolescent

Psychiatry. 3rd ed. Oxford. Blackwell 2005.

77.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere

unge med handicap består ikke folkeskolens

afgangsprøve. København 2019.

78.

NICE. Autism spectrum disorder in under

19s: support and management | Guidance

and guidelines | NICE 2013. Available from:

https://www.nice.org.uk/guidance/CG170

79.

Thomsen PH, Bilenberg N, Rask CU. Angst-

tilstande. In: Børne- og Ungdomspsykiatri. 4.

udgave. FADL’s Forlag; 2019.

80.

Copeland WE, Wolke D, Shanahan L,

Costello J. Adult functional outcomes of

common childhood psychiatric problems a

prospective, longitudinal study. JAMA Psychi-

atry 2015;72(9):892–9.

81.

Beesdo K, Knappe S, Pine DS. Anxiety and

Anxiety Disorders in Children and Adole-

scents: Developmental Issues and Implica-

tions for DSM-V. Psychiatr Clin North Am

2009;32(3):483–524.

82.

Ellersgaard D, Jessica Plessen K, Richardt

Jepsen J, Soeborg Spang K, Hemager N, Klee

Burton B, et al. Psychopathology in 7-year-old

children with familial high risk of developing

schizophrenia spectrum psychosis or bipolar

disorder – The Danish High Risk and Resili-

ence Study - VIA 7, a population-based cohort

study. World Psychiatry 2018;17(2):210–9.

83.

Steinhausen H-C, Jakobsen H. Incidence

Rates of Treated Mental Disorders in Child-

hood and Adolescence in a Complete

Nationwide Birth Cohort. J Clin Psychiatry

2019;80(3).

257

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

84.

Per Hove Thomsen, Niels Bilenberg CUR.

Børne- og ungdomspsykiatri. 4th ed., Fadl

Forlag 2019. kap. 22.

85.

Sundhedsstyrelsen. National klinisk retnings-

linje for behandling af angst hos børn og unge.

København 2016.

86.

Kessler RC, Avenevoli S, Ries Merikangas K.

Mood disorders in children and adolescents:

an epidemiologic perspective. Biol Psychiatry

2001;49(12):1002–14.

87.

Luby JL, Heffelfinger AK, Mrakotsky C,

Brown KM, Hessler MJ, Wallis JM, et al. The

clinical picture of depression in preschool

children. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry

2003;42(3):340–8.

88.

Luby JL, Mrakotsky C, Heffelfinger A, Brown

K, Spitznagel E. Characteristics of depressed

preschoolers with and without anhedonia:

evidence for a melancholic depressive

subtype in young children. Am J Psychiatry

2004;161(11):1998–2004.

89.

McMakin DL, Olino TM, Porta G, Dietz LJ,

Emslie G, Clarke G, et al. Anhedonia predicts

poorer recovery among youth with selective

serotonin reuptake inhibitor treatment-re-

sistant depression. J Am Acad Child Adolesc

Psychiatry 2012;51(4):404–11.

90.

Luby JL, Belden AC, Pautsch J, Si X,

Spitznagel E. The clinical significance of pre-

school depression: impairment in functioning

and clinical markers of the disorder. J Affect

Disord 2009;112(1–3):111–9.

91.

WHO. The ICD-10 classification of mental

and behavioural disorders: clinical descriptions

and diagnostic guidelines. Geneva. World

Health Organisation 1993.

92.

Sørensen MJ, Nissen JB, Mors O, Thomsen

PH. Age and gender differences in depressive

symptomatology and comorbidity: an incident

sample of psychiatrically admitted children. J

Affect Disord 2005;84(1):85–91.

93.

Eg J, Bilenberg N, Costello EJ, Wesselhoeft R.

Self- and parent-reported depressive symp-

toms rated by the mood and feelings questi-

onnaire. Psychiatry Res 2018;268:419–25.

94.

Wesselhoeft R, Pedersen CB, Mortensen PB,

Mors O, Bilenberg N. Gender-age interaction

in incidence rates of childhood emotional

disorders. Psychol Med 2015;45(4):829–39.

95.

Hammarstrom A, Lehti A, Danielsson U,

Bengs C, Johansson EE. Gender-related

explanatory models of depression: a critical

evaluation of medical articles. Public Health

2009;123(10):689–93.

96.

Oldehinkel AJ, Bouma EMC. Sensitivity

to the depressogenic effect of stress and

HPA-axis reactivity in adolescence: a review

of gender differences. Neurosci Biobehav Rev

2011;35(8):1757–70.

97.

Jane Costello E, Erkanli A, Angold A. Is there

an epidemic of child or adolescent depression?

J Child Psychol Psychiatry 2006;47(12):1263–71.

98.

Collishaw S. Annual research review: Secular

trends in child and adolescent mental health.

J Child Psychol Psychiatry Allied Discip

2015;370–93.

258

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

99.

Skovlund CW, Kessing LV, Morch LS, Lide-

gaard O. Increase in depression diagnoses and

prescribed antidepressants among young girls.

A national cohort study 2000-2013. Nord J

Psychiatry 2017;71(5):378–85.

100.Sundhedsstyrelsen.

Vejledning om medi-

kamentel behandling af børn og unge med

psykiske lidelser j.nr. 7-207-21-23/1. 2007.

101.

Wesselhoeft R, Jensen PB, Talati A, Reutfors

J, Furu K, Strandberg-Larsen K, et al. Trends

in antidepressant use among children and

adolescents: a Scandinavian drug utilization

study. Acta Psychiatr Scand 2020;141(1):34–42.

102.

Thapar A, Collishaw S, Pine DS, Thapar AK.

Depression in adolescence. London, England.

Lancet 2012;379(9820):1056–67.

103.

Costello EJ, Compton SN, Keeler G, Angold

A. Relationships between poverty and psy-

chopathology: a natural experiment. JAMA

2003;290(15):2023–9.

104.Costello

EJ, Erkanli A, Copeland W, Angold

A. Association of family income supplements

in adolescence with development of psychia-

tric and substance use disorders in adulthood

among an American Indian population. JAMA

2010;303(19):1954–60.

105.

Korczak DJ, Goldstein BI. Childhood onset

major depressive disorder: course of illness

and psychiatric comorbidity in a community

sample. J Pediatr 2009;155(1):118–23.

106.

Kovacs M, Obrosky S, George C. The course

of major depressive disorder from childhood

to young adulthood: Recovery and recurrence

in a longitudinal observational study. J Affect

Disord 2016;203:374–81.

107.

Kovacs M. Presentation and course of major

depressive disorder during childhood and

later years of the life span. J Am Acad Child

Adolesc Psychiatry 1996;35(6):705–15.

108.

World Health Organization. Health for the

world’s adolescents: a second chance in the

second decade: summary. 2014.

109.

O’Connell ME, Boat T, Warner KE, editors.

Preventing Mental, Emotional, and Behavioral

Disorders Among Young People: Progress and

Possibilities. Washington DC2009. p. 1–562.

110.

Nissen J, Thomsen P. Obsessiv-kompulsiv

tilstand. In: Børne- og Ungdomspsykiatri. 4.

udgave. FADL’s Forlag 2019.

111.

Krebs G, Heyman I. Obsessive-compulsive

disorder in children and adolescents. Vol. 100,

Archives of Disease in Childhood 2015. p.

495–9.

112.

Mataix-Cols D, Boman M, Monzani B, Rück

C, Serlachius E, Längström N, et al. Populati-

on-based, multigenerational family clustering

study of obsessive-compulsive disorder.

JAMA Psychiatry 2013;70(7):709–17.

113.

Mataix-Cols D, Hansen B, Mattheisen M,

Karlsson EK, Addington AM, Boberg J, et al.

Nordic OCD & Related Disorders Consor-

tium: Rationale, design, and methods. Am J

Med Genet Part B Neuropsychiatr Genet

2020;183(1):38–50.

259

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

114.

Brander G, Pérez-Vigil A, Larsson H, Ma-

taix-Cols D. Systematic review of environ-

mental risk factors for Obsessive-Compulsive

Disorder: A proposed roadmap from associ-

ation to causation. Vol. 65, Neuroscience and

Biobehavioral Reviews 2016. p. 36–62.

115.

Steinhausen HC, Bisgaard C, Munk-Jør-

gensen P, Helenius D. Family aggregation and

risk factors of obsessive-compulsive disorders

in a nationwide three-generation study. De-

press Anxiety 2013;30(12):1177–84.

116.

Ruscio AM, Stein DJ, Chiu WT, Kessler RC.

The epidemiology of obsessive-compulsive

disorder in the National Comorbidity Survey

Replication. Mol Psychiatry 2010;15(1):53–63.

117.

American Psychiatric Association D-5

TF. Diagnostic and Statistical Manual of

Mental Disorders: DSM-5. 5th ed. Ame-

rican Psychiatric Publishing. Washington

DC. American Psychiatric Association 2013.

Available from: https://doi.org/10.5555/appi.

books.9780890425596.x00pre

118.

Sørensen CB, Skov L, Lundby L, Grejsen J,

Aaslet L, Debes NM. PANDAS and PANS in

children and adolescents are still controversial

diagnoses. Ugeskr Laeger 2018;180(48).

119.

Rintala H, Chudal R, Leppämäki S, Leivonen S,

Hinkka-Yli-Salomäki S, Sourander A. Regi-

ster-based study of the incidence, comorbi-

dities and demographics of obsessive-com-

pulsive disorder in specialist healthcare. BMC

Psychiatry 2017;17(1).

120.

Tick NT, Van Der Ende J, Verhulst FC.

Ten-year increase in service use in the Dutch

population. Eur Child Adolesc Psychiatry

2008;17(6):373–80.

121.

Melin K, Skarphedinsson G, Thomsen PH,

Weidle B, Torp NC, Valderhaug R, et al.

Treatment Gains Are Sustainable in Pediatric

Obsessive-Compulsive Disorder: Three-Year

Follow-Up From the NordLOTS. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry 2020;59(2):244–53.

122.

Jensen S, Højgaard DRMA, Hybel KA,

Mortensen EL, Skarphedinsson G, Melin K, et

al. Distinct trajectories of long-term symptom

severity in pediatric obsessive–compulsive

disorder during and after stepped-care treat-

ment. J Child Psychol Psychiatry Allied Discip

2019;61(9):969-78.

123.

Scharf JM, Miller LL, Gauvin CA, Alabiso

J, Mathews CA, Ben-Shlomo Y. Population

prevalence of Tourette syndrome: a syste-

matic review and meta-analysis. Mov Disord

2015;30(2):221–8.

124.

Robertson MM, Eapen V, Singer HS, Mar-

tino D, Scharf JM, Paschou P, et al. Gilles

de la Tourette syndrome. Nat Rev Dis Prim

2017;3:16097.

125.

Mol Debes N, Hjalgrim H, Skov L. Limited

knowledge of Tourette syndrome causes delay

in diagnosis. Neuropediatrics 2008;39(2):101–

126.

Cohen AJ, Leckman JF. Sensory phenomena

associated with Gilles de la Tourette’s syn-

drome. J Clin Psychiatry 1992;53(9):319–23.

260

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

127.

Plessen KJ, Bansal R, Peterson BS. Ima-

ging evidence for anatomical disturbances

and neuroplastic compensation in persons

with Tourette syndrome. J Psychosom Res

2009;67(6):559–73.

128.

Pauls DL. An update on the genetics of Gilles

de la Tourette syndrome. J Psychosom Res

2003;55(1):7–12.

129.

Price RA, Kidd KK, Cohen DJ, Pauls DL,

Leckman JF. A twin study of Tourette syn-

drome. Arch Gen Psychiatry 1985;42(8):815–

20.

130.

Lægehåndbogen. Available from: www.

sundhed.dk.

131.

Stern JS. Tourette’s syndrome and its border-

land. Pract Neurol 2018;18(4):262–70.

132.

Khalifa N, von Knorring A-L. Prevalence of tic

disorders and Tourette syndrome in a Swedish

school population. Dev Med Child Neurol

2003;45(5):315–9.

133.

Aldred M, Cavanna AE. Tourette syndrome

and socioeconomic status. Neurol Sci Off J

Ital Neurol Soc Ital Soc Clin Neurophysiol

2015;36(9):1643–9.

134.

Miller LL, Scharf JM, Mathews CA, Ben-Sh-

lomo Y. Tourette syndrome and chronic tic

disorder are associated with lower socio-eco-

nomic status: findings from the Avon Longitu-

dinal Study of Parents and Children cohort.

Dev Med Child Neurol 2014;56(2):157–63.

135.

Groth C, Mol Debes N, Rask CU, Lange T,

Skov L. Course of Tourette Syndrome and

Comorbidities in a Large Prospective Clinical

Study. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry

2017;56(4):304–12.

136.

Cavanna AE, David K, Orth M, Robertson

MM. Predictors during childhood of future

health-related quality of life in adults with

Gilles de la Tourette syndrome. Eur J Paediatr

Neurol 2012;16(6):605–12.

137.

Leckman JF, Walker DE, Cohen DJ. Premo-

nitory urges in Tourette’s syndrome. Am J

Psychiatry 1993;150(1):98–102.

138.

Verdellen C, Van De Griendt J, Hartmann

A, Murphy T, Androutsos C, Aschauer H, et

al. European clinical guidelines for Tourette

syndrome and other tic disorders. Part III: Be-

havioural and psychosocial interventions. Eur

Child Adolesc Psychiatry 2011;20(4):197–207.

139.

McGuire JF, Piacentini J, Brennan EA, Lewin

AB, Murphy TK, Small BJ, et al. A meta-ana-

lysis of behavior therapy for Tourette Syn-

drome. J Psychiatr Res 2014;50:106–12.

140.O’Connor

KP, Brault M, Robillard S, Loiselle

J, Borgeat F, Stip E. Evaluation of a cogniti-

ve-behavioural program for the management

of chronic tic and habit disorders. Behav Res

Ther 2001;39(6):667–81.

141.

Nissen JB, Kaergaard M, Laursen L, Parner

E, Thomsen PH. Combined habit reversal

training and exposure response prevention in a

group setting compared to individual training:

a randomized controlled clinical trial. Eur Child

Adolesc Psychiatry 2018;28(1):57–68.

261

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

142.

Maughan B, Rowe R, Messer J, Goodman

R, Meltzer H. Conduct disorder and oppo-

sitional defiant disorder in a national sample:

developmental epidemiology. J Child Psychol

Psychiatry 2004;45(3):609–21.

143.

Ottosen MH. 15-åriges hverdagsliv og udfor-

dringer. Rapport fra femte dataindsamling af

forløbsundersøgelsen af børn født i 1995. Kø-

benhavn. SFI - Det nationale forskningscenter

for velfærd; 2012. p. 1–346.

144.

Olsson M. DSM diagnosis of conduct

disorder (CD)- a review. Nord J Psychiatry

2009;63(2):102–12.

145.

NICE. Antisocial behaviour and conduct

disorders in children and young people.

recognition, intervention and management.

NICE guidelines [CG158]. 2013. Available

from: https://www.nice.org.uk/Guidance/

Cg158/Evidence/Conduct-Disorders-in-Chil-

dren-and-Young-People-Fulle-Guideline-1898

146.

Sourander A, Santalahti P, Haavisto A, Piha

J, IkAheimo K, Helenius H. Have there been

changes in children’s psychiatric symptoms and

mental health service use? A 10-year compa-

rison from Finland. J Am Acad Child Adolesc

Psychiatry 2004;43(9):1134–45.

147.

Maughan B, Collishaw S, Meltzer H,

Goodman R. Recent trends in UK child and

adolescent mental health. Soc Psychiatry

Psychiatr Epidemiol 2008;43(4):305–10.

148.

Sourander A, Niemela S, Santalahti P, Helenius

H, Piha J. Changes in psychiatric problems

and service use among 8-year-old children:

a 16-year population-based time-trend

study. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry

2008;47(3):317–27.

149.

Eimecke S, Pauschardt J, Remschmidt H,

Walter R, Mattejat F. Time Trends in Psycho-

pathology. A 21-year comparison from Ger-

many. Z Kinder Jugendpsychiatr Psychother

2011;39(3):185–7.

150.

BørnUngeLiv. Hvad er BørnUngeLiv. 2020.

Available from: https://www.boernungeliv.dk/

Public/Om/HvadErBoernUngeLiv.aspx

151.

Goodman R. The Strengths and Difficulties

Questionnaire: a research note. J Child Psy-

chol Psychiatry 1997;38(5):581–6.

152.

Murray J, Farrington DP. Risk factors for con-

duct disorder and delinquency: key findings

from longitudinal studies. Can J Psychiatry

2010;55(10):633–42.

153.

Bevilacqua L, Hale D, Barker ED, Viner R.

Conduct problems trajectories and psycho-

social outcomes: a systematic review and

meta-analysis. Eur Child Adolesc Psychiatry

2018;27(10):1239–60.

154.

Silberg J, Moore AA, Rutter M. Age of

onset and the subclassification of conduct/

dissocial disorder. J Child Psychol Psychiatry

2015;56(7):826–33.

262

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

155.

Copeland WE, Adair CE, Smetanin P, Stiff

D, Briante C, Colman I, et al. Diagnostic

transitions from childhood to adolescence to

early adulthood. J Child Psychol Psychiatry

2013;54(7):791–9.

156.

Frick PJ, Viding E. Antisocial behavior from a

developmental psychopathology perspective.

Dev Psychopathol 2009;21(4):1111–31.

157.

Frick PJ, Nigg JT. Current issues in the diag-

nosis of attention deficit hyperactivity disorder,

oppositional defiant disorder, and conduct

disorder. Annu Rev Clin Psychol 2012;8:77–107.

158.

Skarderud F, Rosenvinge JH, Gotestam KG.

Eating disorders--an overview. Tidsskr Nor

Laegeforen 2004;124(15):1938–42.

159.

World Health Organization. The ICD-10 clas-

sification of mental and behavioural disorders:

clinical descriptions and diagnostic guidelines.

Geneva 1992.

160.Sundhedsdatastyrelsen.

Prævalens, incidens

og aktivitet i sundhedsvæsnet - for børn og

unge med angst eller depression, ADHD og

spiseforstyrrelser. København 2017.

161.

Brown FL, Slaughter V. Normal body, beautiful

body: discrepant perceptions reveal a perva-

sive “thin ideal” from childhood to adulthood.

Body Image 2011;8(2):119–25.

162.

Pedersen CB, Mors O, Bertelsen A, Lin-

dumWaltoft B, Agerbo E, McGrath JJ, et al.

A comprehensive nationwide study of the inci-

dence rate and lifetime risk for treated mental

disorders. JAMA Psychiatry 2014;71(5):573–81.

163.

Herpertz-Dahlmann B. Adolescent eating

disorders: update on definitions, symptoma-

tology, epidemiology, and comorbidity. Child

Adolesc Psychiatr Clin N Am 2015;24(1):177–

96.

164.

Smink FRE, van Hoeken D, Hoek HW.

Epidemiology of eating disorders: incidence,

prevalence and mortality rates. Curr Psychiatry

Rep 2012;14(4):406–14.

165.

Keski-Rahkonen A, Mustelin L. Epidemiology

of eating disorders in Europe: prevalence,

incidence, comorbidity, course, consequences,

and risk factors. Curr Opin Psychiatry

2016;29(6):340–5.

166.

Larsen PS, Nybo Andersen A-M, Olsen EM,

Micali N, Strandberg-Larsen K. What’s in

a Self-report? A Comparison of Pregnant

Women with Self-reported and Hospital

Diagnosed Eating Disorder. Eur Eat Disord

Rev 2016;24(6):460–5.

167.

Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM,

Hestbæk A-D, Lausten M, Rayce SB. Børn

og unge i Danmark: Velfærd og Trivsel 2018.

København 2018.

168.

Pisinger V, Thorsted A, Jezek A, Jørgensen

A, Christensen A, Thygesen L. UNG19 -

Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser

2019. København 2019.

169.

Litmanen J, Frojd S, Marttunen M, Isomaa

R, Kaltiala-Heino R. Are eating disorders

and their symptoms increasing in prevalence

among adolescent population? Nord J Psychi-

atry 2017;71(1):61–6.

263

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

170.

Ahren JC, Chiesa F, Koupil I, Magnusson C,

Dalman C, Goodman A. We are family--pa-

rents, siblings, and eating disorders in a

prospective total-population study of 250,000

Swedish males and females. Int J Eat Disord

2013;46(7):693–700.

171.

Elberling H, Linneberg A, Olsen EM, Hou-

mann T, Rask CU, Goodman R, et al. Infancy

predictors of hyperkinetic and pervasive

developmental disorders at ages 5-7 years:

results from the Copenhagen Child Cohort

CCC2000. J Child Psychol Psychiatry

2014;55(12):1328–35.

172.

West CE, Goldschmidt AB, Mason SM,

Neumark-Sztainer D. Differences in risk factors

for binge eating by socioeconomic status in

a community-based sample of adolescents:

Findings from Project EAT. Int J Eat Disord

2019;52(6):659–68.

173.

Steinhausen H-C. Outcome of eating dis-

orders. Child Adolesc Psychiatr Clin N Am

2009;18(1):225–42.

174.

Demmler JC, Brophy ST, Marchant A, John

A, Tan JOA. Shining the light on eating disor-

ders, incidence, prognosis and profiling of pa-

tients in primary and secondary care: national

data linkage study. Br J Psychiatry 2019;1–8.

175.

Mitchell JE, Crow S. Medical complications

of anorexia nervosa and bulimia nervosa. Curr

Opin Psychiatry 2006;19(4):438–43.

176.

Olguin P, Fuentes M, Gabler G, Guerdjikova

AI, Keck PEJ, McElroy SL. Medical comor-

bidity of binge eating disorder. Eat Weight

Disord 2017;22(1):13–26.

177.

Wolfe BE. Reproductive health in women with

eating disorders. J Obstet Gynecol neonatal

Nurs JOGNN. 2005;34(2):255–63.

178.

Mors, O, Nordentoft, M, Hageman, I, (red.).

Klinisk psykiatri. København. Munksgaard 2016.

179.

Stentebjerg-Olesen M, Pagsberg A, Fink-

Jensen A, Correll C, Jeppesen P. Clinical

Characteristics and Predictors of Outcome

of Schizophrenia-Spectrum Psychosis in

Children and Adolescents: A Systematic

Review. J Child Adolesc Psychopharmacol

2016;26(5):410–27.

180.

Thorup A, Waltoft BL, Pedersen CB, Mor-

tensen PB, Nordentoft M. Young males have

a higher risk of developing schizophrenia:

a Danish register study. Psychol Med

2007;37(4):479–84.

181.

Okkels N, Vernal DL, Jensen SOW, McGrath

JJ, Nielsen RE. Changes in the diagnosed

incidence of early onset schizophrenia over four

decades. Acta Psychiatr Scand 2013;127(1):62–8.

182.

Kühl JOG, Laursen TM, Thorup A, Norden-

toft M. The incidence of schizophrenia and

schizophrenia spectrum disorders in Denmark

in the period 2000-2012. A register-based

study. Schizophr Res 2016;176(2–3):533–9.

183.

Vernal DL, Boldsen SK, Lauritsen MB, Correll

CU, Nielsen RE. Long-term outcome of

early-onset compared to adult-onset schizo-

phrenia: A nationwide Danish register study.

Schizophr Res 2020;220:123–9.

264

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

184.

Nordentoft M, Larsen JT, Pedersen CB,

Sørensen HJ, Hollegaard MV, Hougaard DM,

et al. Delay in blood sampling for routine new-

born screening is associated with increased risk

of schizophrenia. Schizophr Res 2015;162(1–

3):90–6.

185.

Albert N, Bertelsen M, Thorup A, Petersen L,

Jeppesen P, Le Quack P, et al. Predictors of re-

covery from psychosis Analyses of clinical and

social factors associated with recovery among

patients with first-episode psychosis after 5

years. Schizophr Res 2011;125(2–3):257–66.

186.

Austin SF, Mors O, Budtz-Jorgensen E,

Secher RG, Hjorthoj CR, Bertelsen M, et al.

Long-term trajectories of positive and nega-

tive symptoms in first episode psychosis: A

10 year follow-up study in the OPUS cohort.

Schizophr Res 2015;168(1–2):84–91.

187.

Upublicerede dataudtræk fra Landspatientre-

gistret og Misbrugsregistret, analyseret af

Carsten Hjorthøj, Psykiatrisk Center Køben-

havn, Institut for Folkesundhed, Københavns

Universitet 2019.

188.

Nordentoft M, Melau M, Iversen T, Kjær S.

Psykose hos unge - symptomer, behandling

og fremtid. Erfaringer fra OPUS. 1. udgave.

København. Psykiatrifondens Forlag 2009.

189.

Morgan C, Lappin J, Heslin M, Donoghue K,

Lomas B, Reininghaus U, et al. Reappraising

the long-term course and outcome of psy-

chotic disorders: the AESOP-10 study. Psychol

Med 2014;44(13):2713–26.

190.Wils

RS, Gotfredsen DR, Hjorthøj C, Austin

SF, Albert N, Secher RG, et al. Antipsychotic

medication and remission of psychotic symp-

toms 10 years after a first-episode psychosis.

Schizophr Res 2017;182:42–8.

191.

van der Gaag M, Smit F, Bechdolf A, French

P, Linszen DH, Yung AR, et al. Preventing a

first episode of psychosis: Meta-analysis of

randomized controlled prevention trials of 12

month and longer-term follow-ups. Schizophr

Res 2013;149(1–3):56–62.

192.

Petersen L, Jeppesen P, Thorup A, Abel M-B,

Ohlenschlaeger J, Christensen TO, et al. A

randomised multicentre trial of integrated

versus standard treatment for patients with

a first episode of psychotic illness. BMJ

2005;331(7517):602.

193.

Correll CU, Galling B, Pawar A, Krivko A,

Bonetto C, Ruggeri M, et al. Comparison of

Early Intervention Services vs Treatment as

Usual for Early-Phase Psychosis: A Systematic

Review, Meta-analysis, and Meta-regression.

JAMA psychiatry 2018;75(6):555–65.

194.

ISSS - International Society for the study of

self-injury. What is nonsuicidal self-injury?

https://itriples.org/about-self-injury/what-is-

self-injury/. 2018.

195.

Hawton K, Hall S, Simkin S, Bale L, Bond A,

Codd S, et al. Deliberate self-harm in adole-

scents: A study of characteristics and trends in

Oxford, 1990-2000. J Child Psychol Psychiatry

Allied Discip 2003;44(8):1191–8.

265

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

196.

Hamza CA, Willoughby T. Nonsuicidal

Self-Injury and Affect Regulation: Recent

Findings From Experimental and Ecological

Momentary Assessment Studies and Future

Directions. J Clin Psychol 2015;71(6):561–74.

197.

Geulayov G, Casey D, McDonald KC, Foster

P, Pritchard K, Wells C, et al. Incidence of sui-

cide, hospital-presenting non-fatal self-harm,

and community-occurring non-fatal self-harm

in adolescents in England (the iceberg model

of self-harm): a retrospective study. The

Lancet Psychiatry 2018;5(2):167–74.

198.

Nock MK, Kessler RC. Prevalence of and risk

factors for suicide attempts versus suicide ge-

stures: Analysis of the National Comorbidity

Survey. J Abnorm Psychol 2006;115(3):616–23.

199.

Glassman LH, Weierich MR, Hooley JM,

Deliberto TL, Nock MK. Child maltreat-

ment, non-suicidal self-injury, and the medi-

ating role of self-criticism. Behav Res Ther

2007;45(10):2483–90.

200.Gratz

KL, Conrad SD, Roemer L. Risk factors

for deliberate self-harm among college stu-

dents. Am J Orthopsychiatry 2002;72(1):128–

40.

201.

Gratz KL. Risk factors for and functions

of deliberate self-harm: An empirical and

conceptual review. Clin Psychol Sci Pract

2003;10(2):192–205.

202.Klonsky

ED, Glenn CR. Psychosocial Risk and

Protective Factors. In: Self-Injury in Youth: The

Essential Guide to Assessment and Interven-

tion (1st ed.). New York. Routledge 2009. p.

368.

203.Brunstein

Klomek A, Snir A, Apter A, Carli V,

Wasserman C, Hadlaczky G, et al. Association

between victimization by bullying and direct

self injurious behavior among adolescence in

Europe: a ten-country study. Eur Child Ado-

lesc Psychiatry 2016;25(11):1183–93.

204.Børnerådet.

Børneindblik: Unge og selskade.

2016. Available from: https://www.boernera-

adet.dk/media/183430/BRD_Boerneindblik_

Nr416_Selvskade_Rev-26-08-16-002-.pdf

205.Fliege

H, Lee JR, Grimm A, Klapp BF. Risk

factors and correlates of deliberate self-harm

behavior: A systematic review. J Psychosom

Res 2009;66(6):477–93.

206.Nock

MK. Why do people hurt themselves?:

New insights into the nature and functions of

self-injury. Curr Dir Psychol Sci 2009;18(2):78–

83.

207.

Franklin JC, Hessel ET, Aaron R V., Arthur

MS, Heilbron N, Prinstein MJ. The func-

tions of nonsuicidal self-injury: Support for

cognitive-affective regulation and opponent

processes from a novel psychophysiological

paradigm. J Abnorm Psychol 2010;119(4):850–

62.

208.Rubæk

L, Møhl B. Ikke Suicidal Selvskade -

et afhængighedssyndrom? Psyke & Logos

2016;37(2).

209.Nixon

MK, Cloutier PF, Aggarwal S. Affect

Regulation and Addictive Aspects of Re-

petitive Self-Injury in Hospitalized Adole-

scents. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry

2002;41(11):1333–41.

266

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

210.

Nock MK, Prinstein MJ. A functional approach

to the assessment of self-mutilative behavior. J

Consult Clin Psychol 2004;72(5):885–90.

211.

Edmondson AJ, Brennan CA, House AO.

Non-suicidal reasons for self-harm: A syste-

matic review of self-reported accounts. Journal

of Affective Disorders 2016;191:109–17.

212.

Møhl B, Skandsen A. The prevalence and

distribution of self-harm among Danish

high school students. Personal Ment Health

2012;6(2):147–55.

213.

Lloyd EE, Kelley ML, Hope T. Self-mutilation in

a community sample of adolescents: Descrip-

tive characteristics and provisional prevalence

rates. 1997. Available from: https://digital-

commons.lsu.edu/cgi/viewcontent.cgi?ar-

ticle=7545&context=gradschool_disstheses

214.

Zetterqvist M, Lundh LG, Dahlström Ö,

Svedin CG. Prevalence and function of

non-suicidal self-injury (NSSI) in a commu-

nity sample of adolescents, using suggested

DSM-5 criteria for a potential NSSI disorder. J

Abnorm Child Psychol 2013;41(5):759–73.

215.

Muehlenkamp JJ, Claes L, Havertape L,

Plener PL. International prevalence of adole-

scent non-suicidal self-injury and deliberate

self-harm. Child Adolesc Psychiatry Ment

Health 2012;6(10).

216.

Cipriano A, Cella S, Cotrufo P. Nonsuicidal

Self-injury: A Systematic Review. Front Psy-

chol 2017;8:1946.

217.

Swannell S V., Martin GE, Page A, Hasking P,

St John NJ. Prevalence of nonsuicidal self-in-

jury in nonclinical samples: Systematic review,

meta-analysis and meta-regression. Suicide

Life-Threatening Behav 2014;44(3):273–303.

218.

Wester K, Trepal H, King K. Nonsuicidal

Self-Injury: Increased Prevalence in Enga-

gement. Suicide Life-Threatening Behav

2018;48(6):690–8.

219.

McManus S, Gunnell D, Cooper C, Beb-

bington PE, Howard LM, Brugha T, et al.

Prevalence of non-suicidal self-harm and

service contact in England, 2000–14: repeated

cross-sectional surveys of the general popula-

tion. The Lancet Psychiatry 2019;6(7):573–81.

220.Strøbæk

L, Flachs EM, Ryd JT, Davidsen M,

Eriksen L, Jensen HAR, White ED, Juel K.

Sygdomsbyrden i Danmark – ulykker, selv-

skade og selvmord. 2016.

221.

Odelius C, Ramklint M. En nationell kart-

läggning av förekomsten av självskadande

beteende hos patienter inom barn & ung-

doms- och vuxenpsykiatrin. Uppsala, Sweden.

Uppsala Universitet 2014. p. 30.

222.

Møhl B, Rubæk L. Selvskade hos psykiatriske

patienter. Psyke & Logos 2016;37(2):137–58.

223.

Andover MS, Pepper CM, Ryabchenko KA,

Orrico EG, Gibb BE. Self-Mutilation and

Symptoms of Depression, Anxiety, and Bor-

derline Personality Disorder. Suicide Life-Thre-

atening Behav 2005;35(5):581–91.

267

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

224.Brickman

LJ, Ammerman BA, Look AE,

Berman ME, McCloskey MS. The relationship

between non-suicidal self-injury and borderline

personality disorder symptoms in a college

sample. Borderline Personal Disord Emot

dysregulation 2014;1:14.

225.

Klonsky, E.D., Muehlenkamp, J.J., Lewis, S.P.,

Walsh BW. Nonsuicidal Self-Injury. Hogrefe

Publishing 2011.

226.Møhl

B, la Cour P, Skandsen A. Non-Suicidal

Self-Injury and Indirect Self-Harm Among

Danish High School Students. Scand J Child

Adolesc Psychiatry Psychol 2014;2(1):11–8.

227.

Wilkinson PO, Qiu T, Neufeld S, Jones PB,

Goodyer IM. Sporadic and recurrent non-sui-

cidal self-injury before age 14 and incident

onset of psychiatric disorders by 17 years:

Prospective cohort study. Br J Psychiatry

2018;212(4):222–6.

228.Mars

B, Heron J, Crane C, Hawton K, Lewis

G, Macleod J, et al. Clinical and social out-

comes of adolescent self harm: Population

based birth cohort study. BMJ 2014;349.

229.

Nielsen JC, Sørensen NU ON. Når det er

svært at være ung i Danmark – unges trivsel

og mistrivsel. København. Center for Ung-

domsforskning 2010.

230.Hawton

K, Bergen H, Cooper J, Turnbull

P, Waters K, Ness J, et al. Suicide following

self-harm: findings from the Multicentre Study

of self-harm in England, 2000-2012. J Affect

Disord 2015;175:147–51.

231.

Joiner T. Why People Die by Suicide. Cam-

bridge. Harvard University Press 2005. p. 288.

232.

Scoliers G, Portzky G, Madge N, Hewitt A,

Hawton K, de Wilde EJ, et al. Reasons for

adolescent deliberate self-harm: a cry of pain

and/or a cry for help? Findings from the child

and adolescent self-harm in Europe (CASE)

study. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol

2009;44(8):601–7.

233.

Sundhedsstyrelsen. Forslag til handlingsplan til

forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i

Danmark. København 1998.

234.Silverman

MM, Berman AL, Sanddal ND,

O’carroll PW, Joiner TE. Rebuilding the tower

of Babel: a revised nomenclature for the study

of suicide and suicidal behaviors. Part 1: Back-

ground, rationale, and methodology. Suicide

Life Threat Behav 2007;37(3):248–63.

235.

Særkørsler fra Statistikbanken, analyseret af

Annette Erlangsen, Danish Research Institute

for Suicide Prevention (DRISP), Psykiatrisk

Center København 2019.

236.Nordentoft

M, Sogaard M. Registration, psy-

chiatric evaluation and adherence to psychi-

atric treatment after suicide attempt. Nord J

Psychiatry 2005;59(3):213–6.

237.

Helweg-Larsen, K; Kjøller, M; Juel, K; Sun-

daram, V; Laursen, B; Kruse, M et al. Selvmord

i Danmark : Markant fald, men stigende antal

selvmordsforsøg - hvorfor? 2006.

238.

Upublicerede dataudtræk fra Landspa-

tientregistret og CPR-registeret, analyseret af

Annette Erlangsen, Danish Research Institute

for Suicide Prevention (DRISP), Psykiatrisk

Center København 2019.

268

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

239.

Upublicerede dataudtræk fra Landspatientre-

gistret, analyseret af Annette Erlangsen, Da-

nish Research Institute for Suicide Prevention

(DRISP), Psykiatrisk Center København 2019.

240.Bendtsen

P, Mikkelsen SS, Tolstrup JS. Ung-

domsprofilen 2014. Sundhedsadfærd, helbred

og trivsel blandt elever på ungdomsuddan-

nelser. København 2015. p. 1–62.

241.

Fedyszyn IE, Erlangsen A, Hjorthoj C, Madsen

T, Nordentoft M. Repeated Suicide Attempts

and Suicide Among Individuals With a First

Emergency Department Contact for At-

tempted Suicide: A Prospective, Nationwide,

Danish Register-Based Study. J Clin Psychi-

atry 2016;77(6):832–40.

242.Erlangsen

A, Lind BD, Stuart EA, Qin P,

Stenager E, Larsen KJ, et al. Short-term and

long-term effects of psychosocial therapy

for people after deliberate self-harm: A

using propensity score matching. The Lancet

Psychiatry 2015;2(1):49–58.

243.

Reupert A, Maybery D. What do we know

about families where parents have a mental

illness? A systematic review. Child Youth Serv

2016;37(2):98–111.

244.Stambaugh

LF, Forman-Hoffman V, Williams

J, Pemberton MR, Ringeisen H, Hedden SL, et

al. Prevalence of serious mental illness among

parents in the United States: results from the

National Survey of Drug Use and Health,

2008–2014. Ann Epidemiol 2017;27(3):222-4.

245.Apter

G, Bobin A, Genet MC, Gratier M, De-

vouche E. Update on Mental Health of Infants

and Children of Parents Affected With Mental

Health Issues. Curr Psychiatry Rep 2017;19(10).

246.Rasic

D, Hajek T, Alda M, Uher R. Risk of

mental illness in offspring of parents with schi-

zophrenia, bipolar disorder, and major depres-

sive disorder: A meta-analysis of family high-risk

studies. Schizophr Bull 2014;40(1):28–38.

247.

Thorup AAE, Laursen TM, Munk-Olsen T,

Ranning A, Mortensen PB, Plessen KJ, et al.

Incidence of child and adolescent mental dis-

orders in children aged 0-17 with familial high

risk for severe mental illness - A Danish regi-

ster study. Schizophr Res 2018;197:298–304.

248.Leijdesdorff

S, Van Doesum K, Popma A,

Klaassen R, Van Amelsvoort T. Prevalence of

psychopathology in children of parents with

mental illness and/or addiction: An up to date

narrative review. Current Opinion in Psychiatry

2017;30:312–7.

249.

Hemager N, Plessen KJ, Thorup A, Christiani

C, Ellersgaard D, Spang KS, et al. Assessment

of neurocognitive functions in 7-year-old

children at familial high risk for schizophrenia

or bipolar disorder the danish high risk and

resilience study VIA 7. JAMA Psychiatry

2018;75(8):844–52.

250.Birmaher

B, Axelson D, Goldstein B, Monk

K, Kalas C, Obreja M, et al. Psychiatric

disorders in preschool offspring of parents

with bipolar disorder: The Pittsburgh Bipolar

Offspring Study (BIOS). Am J Psychiatry

2010;167(3):321–30.

269

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

5 PSYKISKE SYGDOMME, UDVIKLINGSFORSTYRRELSER OG UDVALGTE...

251.

Liu CH, Keshavan MS, Tronick E, Seidman

LJ. Perinatal Risks and Childhood Premorbid

Indicators of Later Psychosis: Next Steps for

Early Psychosocial Interventions. Schizophr

Bull 2015;41(4):801–16.

252.Ranning

A, Laursen T, Agerbo E, Thorup

A, Hjorthoj C, Jepsen JRM, et al. School

performance from primary education in

the adolescent offspring of parents with

schizophrenia and bipolar disorder- A

national, register-based study. Psychol Med

2018;48(12):1993–2000.

253.

Ranning A, Munk Laursen T, Thorup A,

Hjorthøj C, Nordentoft M. Children of Parents

With Serious Mental Illness: With Whom Do

They Grow Up? A Prospective, Populati-

on-Based Study. J Am Acad Child Adolesc

Psychiatry 2016;55(11):953–61.

254.Ranning

A, Munk Laursen T, Thorup A,

Hjorthoj C, Nordentoft M. Serious mental

illness and disrupted caregiving for children: a

nationwide, register-based cohort study. J Clin

Psychiatry 2015 Aug;76(8):e1006-14.

255.

Ranning A, Benros ME, Thorup AAE, Da-

vidsen KA, Hjorthøj C, Nordentoft M, et al.

Morbidity and Mortality in the Children and

Young Adult Offspring of Parents With Schi-

zophrenia or Affective Disorders-A Nationwide

Individuals. Schizophr Bull 2020;46(1):130-9.

256.Christoffersen

MN, Soothill K. The long-term

consequences of parental alcohol abuse: a

cohort study of children in Denmark. J Subst

Abuse Treat 2003;25(2):107–16.

257.

Pisinger VSC, Bloomfield K, Tolstrup JS.

Perceived parental alcohol problems, interna-

lizing problems and impaired parent - child

relationships among 71 988 young people in

Denmark. Addiction 2016;111(11):1966–74.

258.Pisinger

VSC, Holst CA, Bendtsen P, Becker

U, Tolstrup JS. Perceived parental alcohol

problems and drinking patterns in youth: A

cross-sectional study of 69,030 secondary

education students in Denmark. Prev Med

(Baltim) 2017;105:389–96.

259.

Pisinger VSC, Hawton K, Tolstrup JS. Self-in-

jury and suicide behavior among young people

with perceived parental alcohol problems in

Denmark: a school-based survey. Eur Child

Adolesc Psychiatry 2018;27(2):201–8.

270

SUNDHEDSFREMMENDE

OG FOREBYGGENDE IND-

SATSER

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

I DETTE KAPITEL GIVES EN OVERSIGT OVER UD-

VALGTE VIDENSBASEREDE SUNDHEDSFREM-

MENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER TIL

10-24-ÅRIGE BØRN OG UNGE MED FOKUS PÅ PRO-

GRAMMER, INTERVENTIONER OG PRINCIPPER,

DER ER MÅLRETTET MENTAL SUNDHED, MENTALE

HELBREDSPROBLEMER OG PSYKISKE SYGDOMME.

I dette kapitel gives en oversigt over udvalgte

vidensbaserede sundhedsfremmende og forebyg-

gende indsatser til 10-24-årige børn og unge med

fokus på programmer, interventioner og principper,

der er målrettet mental sundhed, mentale hel-

bredsproblemer og psykiske sygdomme. Udvæl-

gelsen har fokus på særligt lovende indsatser, som

er tilgængelige i Danmark, eller som vurderes

relevante at overføre til en dansk kontekst. Indsat-

serne vedrører forebyggelse eller lettere behand-

ling af mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme blandt børn og unge. Målet er at give

et overblik over vores viden om effekterne af disse

indsatser vurderet ud fra systematiske forsk-

ningsoversigter eller kontrollerede enkeltstudier.

6.1

SAMMENFATNING

Kortlægningen af sundhedsfremmende og fore-

byggende indsatser viser, at der er dokumentation

for små, men alligevel betydende, gavnlige effekter

af universelle sundhedsfremmende indsatser, der

sigter på at styrke elevernes relationer, selvværd og

handlekompetence, særligt i skoler og på videregå-

ende uddannelser. Der er desuden dokumentation

for, at lignende pædagogiske indsatser, der sigter

på at reducere mobning og afbøde de negative

konsekvenser af mobning, har en tydelig effekt. De

få sundhedsøkonomiske evalueringer på området

tyder på, at indsatserne er omkostningseffektive.

Det ser ud til, at de såkaldte helskoleindsatser, der

er mere krævende at indføre, fordi de involverer

børn, unge, forældre og voksne i alle situationer

på skolen, også er de mest effektive til fremme af

mental sundhed.

Når det kommer til universel forebyggelse af

mentale helbredsproblemer (fx symptomer på

angst og depression samt selvskade) i skolen og på

videregående uddannelser, er dokumentationen

for positive effekter usikre og blandede.

På det selektive forebyggelsesniveau mangler der

evidens for effekten af indsatser til børn og unge

af forældre med psykisk sygdom, fordi der mangler

forskning på området. Der er brug for at udvikle og

implementere systematiske tilbud, som på en hel-

hedsorienteret måde kan styrke børnenes resiliens

og trivsel, bl.a. ved at sikre at familien fungerer

bedst muligt, både i de perioder hvor forælderens

psykiske sygdom er aktiv, og når den er i remission.

Der er nogen evidens for effekt af indsatser mod

bekymrende skolefravær rettet mod børn og unge

med skolevægring og/eller mod børn og unge, der

pjækker, om end effektstørrelserne ikke er store.

274

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

På det indikerede og sekundære forebyggelses-

niveau er der samlet set relativt god evidens for

gavnlige effekter af en række forskellige pædago-

giske og psykologiske behandlingsprogrammer til

børn og unge med mentale helbredsproblemer

af mere almindelig karakter (fx angst, depressive

symptomer, tvangstanker/handlinger, urolig eller

forstyrrende adfærd, forstyrrelser vedrørende vægt

og spisning og selvskade). Selvom langtidseffek-

terne fortsat er uafklarede, er der gode grunde til

at antage, at de gavnlige effekter både på kort og

længere sigt vil øge barnet/den unges muligheder

for en sund psykisk udvikling og dermed bidrage

til at forebygge udviklingen af sværere psykiske

sygdomme. Rapporten peger samtidig på et stort

behov for at øge tilgængeligheden af effektive

indsatser over for de mest almindelige psykiske

sygdomme såsom angst, depression og adfærds-

forstyrrelser samt forstyrret spisning og selvskade.

Der er evidens for, at begrænsning af adgangen

til selvmordsmetoder (herunder begrænsning af

adgang til receptfri medicin, der kan benyttes til

selvforgiftning) nedsætter risikoen for selvmord

og selvmordsforsøg blandt unge. Desuden kan

forskellige former for psykoterapi mindske risikoen

for at gentage selvmordsforsøg. Mulighederne

for primær forebyggelse af psykose inden for

skizofrenispektret er fortsat begrænsede, men der

er et godt grundlag for at antage, at indsatser, der

nedbringer brug af cannabis og andre rusmidler/

stoffer, kan bidrage til at nedsætte risikoen for

udvikling af psykose. Derudover er der gode

muligheder for at forbedre prognosen gennem

tidlig og forstærket intervention ved første episode

af psykose.

6.2

INDLEDNING

Grænserne mellem universel, selektiv og indikeret

forebyggelse (defineret i kapitel 2) er flydende, og

derfor kan det i nogle tilfælde være svært at afgøre,

om en indsats bør høre under den ene eller anden

form for sundhedsfremme eller forebyggelse.

tabel 6.1

nedenfor ses en oversigt over de forskel-

lige niveauer for sundhedsfremme- og forebyggelse

med angivelse af, hvem indsatsen er målrettet, og

hvad de anbefalede mål for indsatsen er (1).

Vi fokuserer i dette kapitel på både sundhedsfrem-

mende og forebyggende indsatser og præsenterer

en oversigt over den videnskabelige evidens for

gavnlige effekter på udvalgte områder.

Universelle, selektive og indikerede primære fore-

byggende indsatser er ofte målrettet forandring af

adfærd, tankemønstre samt sociale kompetencer

og relationer. Målgrupperne for forebyggelse er:

a) alle individer i befolkningen, fx i kommunen eller

på skolen (universelle indsatser), eller b) individer,

der er i risiko, defineret ved en eller flere målbare

risikofaktorer (selektive, også kaldet målgrupperet-

tede indsatser), eller c) individer med begyndende

symptomer eller tegn på sygdom (indikerede også

kaldet individrettede indsatser). Endelig betegnes

forebyggende indsatser som sekundære eller

tertiære, når de har karakter af egentlig behandling

(se

tabel 6.1

figur 6.1).

Første del af kapitlet (se afsnit 6.3) omhandler

evidensen for universelle indsatser i skolen (grund-

skole og ungdomsuddannelse) og på videregå-

ende uddannelser. Herefter følger en gennemgang

af evidensen for selektive og indikerede indsatser

rettet mod forebyggelse af de psykiske syg-

domme, som er behandlet i nærværende rapport,

samt over for børn og unge med bekymrende

skolefravær eller som bliver mobbet, børn og unge

med selvskadende adfærd, selvmordsadfærd og

selvmordstanker, samt børn og unge af forældre

med psykisk sygdom (se afsnit 6.4).

275

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

→ TABEL 6.1

Oversigt over hele den sundhedsfremmende og forebyggende indsatsværdikæde, inspireret af (1).

INDSATSTYPE

MÅLPOPULATION

MÅL

›

Fremme af psykologisk velbefindende og opnåelse af udvik-

UNIVERSELLE SUND-

HEDSFREMMENDE

INDSATSER

›

Hele befolkningen

›

Hele befolkningen, dvs.

›

Styrkelse af evnen til at tilpasse sig forskellige forhold

›

Eksempel:

Opbygning af resiliens, sociale relationer, selvværd

og handlekompetencer

lingsmæssige milepæle

›

Fokus på risikofaktorer i hele befolkningen for at forebygge en

›

Indsatserne bør være effektive, sikre og ikke unødigt indgri-

›

bende

Eksempel:

svangreomsorg, programmer mod mobning i

skolerne

eller flere psykiske sygdomme

UNIVERSELLE PRIMÆ-

RE FOREBYGGELSES-

INDSATSER

uafhængigt af tilstedeværelsen

af risikofaktorer hos de enkelte

individer

›

Individer eller subgrupper af

SELEKTIVE PRIMÆRE

FOREBYGGELSESIND-

SATSER (MÅLGRUPPE-

RETTEDE)

befolkningen med en signifikant

højere gennemsnitlig risiko for at

udvikle psykisk sygdom. Identifi-

kationen af disse subgrupper kan

baseres på biologiske, psykolo-

giske eller sociale risikofaktorer

›

Fokus på risikofaktorer samt individets eller befolk-

›

nings-subgruppers sårbarheder for udvikling af en eller flere

psykiske sygdomme

Indsatser bør være effektive, forbundet med få negative

effekter og billige

Eksempel:

Børn af forælde med svær psykisk sygdom

›

Behandling af subkliniske manifestationer af sygdom, dvs. ind-

›

Individer i høj risiko med mindre,

INDIKEREDE PRIMÆRE

FOREBYGGELSESIND-

SATSER (INDIVIDRET-

TEDE).

men målbare, kliniske manifesta-

tioner, der ikke aktuelt opfylder

de diagnostiske kriterier for en

psykisk sygdom

›

satser rettet mod tidlige symptomer med det formål at mindske

risikoen for transition til egentlig psykisk sygdom

Fokus på risikotilstande og styrkelse af individets robusthed og

mestring af sårbarheder

Eksempel:

Behandling af følelsesmæssige og adfærdsmæssige

problemer, fordi de kan være ‘gateway’ til psykisk sygdom

›

Tidlig opsporing og indsatser til patienter, der allerede opfylder

SEKUNDÆRE

FOREBYGGELSESIND-

SATSER

›

Individer der opfylder de diag-

nostiske kriterier i tidlige stadier

af en psykisk sygdom

›

de diagnostiske kriterier for en specifik psykisk sygdom

Hurtig adgang til effektiv behandling med det formål at for-

bedre udsigten til afgørende bedring, styrke tilfredsheden med

behandlingen, samt mindske risikoen for tilbagefald og negative

følger af sygdommen

›

Behandling af etableret psykisk sygdom målrettet forebyg-

TERTIÆRE FOREBYG-

GELSESINDSATSER

›

Individer med etableret sygdom

gelse af forringet livskvalitet og funktion i dagligdagen, samt

handicap, sekundære sygdomme og negative følger

276

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

Der er en meget omfattende litteratur om de

mange forskellige sundhedsfremmende og fore-

byggende indsatser, men begrænser man sig til

kontrollerede undersøgelser, er der ret få studier.

Til gengæld findes der en del internationale

oversigter over disse (1-3). På nogle områder er

der desuden gennemført omkostningseffektana-

lyser, blandt hvilke de, der er foretaget i Storbri-

tannien, har mest relevans for Danmark (4, 5)).

En dansk litteraturgennemgang fra 2016 viste, at

hovedparten af de forebyggende indsatser, der

anvendes i Danmark, er baseret på programmer

og principper, der er udviklet og evalueret i andre

lande, hvorefter de er importeret til Danmark, hvor

de er tilpasset og afprøvet i en naturalistisk dansk

kontekst. Det gælder fx Triple P, De Utrolige År

og Positiv Adfærd i læring og Samspil (PALS)

(6). Programmerne Cool Kids til børn med angst

(7) og forældretræning til forældre til børn med

opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelser

(på engelsk Attention Deficit Hyperactivity Dis-

order (ADHD)) (8) er evalueret i randomiserede

kontrollerede forsøg i Danmark med påvisning af

gavnlige effekter. Programmet Få styr på angsten

er et forældrebaseret selvhjælpsprogram, hvor for-

ældre lærer, hvad de selv kan gøre for at behandle

deres barns angst i hjemmet. Dette lav-intensive

selvhjælpsprogram er afprøvet i to små, ikke-kon-

trollerede pilotforsøg med lovende resultater (9).

Desuden er der igangværende danske studier af

→ FIGUR 6.1

Illustration af de forskellige niveauer af forebyggende indsatser og målgrupper (udarbejdet af Merete Nordentoft og Pia Jeppesen).

TERTIÆRE

FOREBYGGELSESINDSATSER

VED ETABLERET SYGDOM

SEKUNDÆRE FOREBYGGELSESINDSATSER

VED TIDLIGE SYGDOMSSTADIER

INDIKEREDE PRIMÆRE FOREBYGGELSESINDSATSER

TIL GRUPPER MED MINDRE PROBLEMER

SELEKTIVE PRIMÆRE FOREBYGGELSESINDSATSER

TIL GRUPPER I RISIKO

UNIVERSELLE PRIMÆRE FOREBYGGELSESINDSATSER

TIL HELE BEFOLKNINGEN

UNIVERSELLE SUNDHEDSFREMMENDE INDSATSER

TIL HELE BEFOLKNINGEN

277

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

tidlige og forebyggende indsatser, fx Mind My

Mind og Back2School, som evalueres i randomise-

rede kontrollerede forsøg. En systematisk og kritisk

vurdering af evidensen for effektive forebyggelses-

tiltag ligger uden for formålet med denne rapport.

Vores mål med dette kapitel er at indkredse de

programmer og principper for intervention, som

kan være egnede til evaluering og eventuel udbre-

delse i stor skala i Danmark.

6.3

UNIVERSELLE SUNDHEDSFREM-

MENDE OG FOREBYGGENDE

INDSATSER

I dette afsnit fokuserer vi på en række universelle

indsatser, der har direkte fokus på fremme af

mental sundhed og primær forebyggelse af men-

tale helbredsproblemer (se

tabel 6.1).

Dette afsnit giver et overblik over evidensen for

effekter af de indsatser, der er undersøgt ved

randomiserede studier eller ikke-randomiserede

studier med sammenligningsgrupper, hvor der er

foretaget en før- og eftermåling, og hvor indsatsen

vurderes at være relevant i Danmark. Der er

således tale om et udvalg af evidensbaserede ind-

satser, der er udviklet eller implementeret i skoler

(dvs. grundskole og ungdomsuddannelser) og på

videregående uddannelser, og som har til formål

at fremme almen mental sundhed eller forebygge

mentale helbredsproblemer blandt børn og unge i

alderen 10-24 år. For sundhedsfremmende og fore-

byggende familie- og forældreindsatser henvises

til Vidensråd for Forebyggelses igangværende

arbejde om dette, som forventes offentliggjort i

medio 2021.

6.3.1

Universelle indsatser i skolen

Skolen udgør en væsentlig ramme for initiativer til

fremme af børn og unges mentale sundhed. Læ-

rerne har tæt kontakt til børn, unge og forældre og

har ofte indgående kendskab til barnets eller den

unges ressourcer. Skolens indsatser kan bidrage

positivt eller negativt til børn og unges identitets-

udvikling og til deres sociale og faglige udvikling.

Skolen og uddannelsesinstitutionerne danner

ramme for så godt som alle børn og unge under

deres opvækst og udvikling, hvorfor den udgør

en oplagt arena for tiltag med fokus på at fremme

børn og unges mentale sundhed og trivsel.

Det findes skolebaserede programmer med

fokus på at opbygge elevernes kognitive, sociale

og mentale ressourcer. Programmerne er typisk

målrettet alle elever ved at sikre sunde og inklu-

derende skoleomgivelser uden diskrimination og

mobning. Nogle af disse programmer har desuden

indbygget en form for screening med mulighed

for at udpege og viderehenvise de elever, som

har brug for yderligere indsatser, evt. fra andre

instanser.

Mange universelle indsatser bygger på tanken om,

at miljøet i skolen kan udformes, så det giver børn

og unge optimale udviklingsbetingelser til fx at op-

bygge positive sociale relationer og kompetencer.

På den måde kan indsatserne bidrage både sund-

hedsfremmende og kompensere for manglende

forudsætninger hos de enkelte børn og unge.

Universelle skolebaserede indsatser er rettet mod

alle børn og unge i en klasse eller på en skole uaf-

hængigt af deres mentale sundhedstilstand. Disse

indsatser er afprøvet i mange lande, og inden for

de seneste år er der i stigende grad opnået doku-

mentation for, at børn og unges mentale sundhed

kan fremmes gennem sådanne indsatser (2, 10-16)

(se næste afsnit). Dette har bl.a. være medvir-

kende til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at skoler

arbejder med mental sundhedsfremme (17).

278

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

De sundhedsfremmende og forebyggende

indsatser, der retter sig mod forældre og børns

tidlige udvikling, vil blive behandlet i en særskilt

rapport fra Vidensråd for Forebyggelse om mental

sundhed og mentalt helbred blandt 0-9-årige

børn. Denne rapport forventes udgivet medio

2021 og vil bl.a. beskrive evidensbaserede indsatser

i sundhedsplejen, familien og daginstitutioner,

der er målrettet fremme af mental sundhed og

forebyggelse af mentale helbredsproblemer blandt

børn i Danmark. Der er mere information om

denne rapport på Vidensrådets hjemmeside www.

vidensraad.dk.

Indsatser der fremmer mental sundhed i skolen

En del skolebaserede indsatser har målrettet søgt

at styrke elevernes selvværd og tro på egne evner

(på engelsk kaldet self-efficacy), deres evne til at

håndtere daglige stressorer, til at indgå i positive

sociale relationer og deres oplevelse af at høre til i

gruppen. Tanken er at forbedre elevernes mentale

sundhed og resiliens ved at fremme sociale og

emotionelle kompetencer på forskellig vis (11, 12,

18-20). Der arbejders typisk med at styrke positive

aspekter af børn og unges personlige og sociale

kompetencer i fællesskabet frem for at fokusere på

deres individuelle problemer.

Det er vanskeligt at pege på konkrete skoleba-

serede indsatser, der ser ud til at virke bedre end

andre. Samlet set viser litteraturen, at de skoleba-

serede indsatser, som virker bedst i forhold til at

fremme mental sundhed hos eleverne (2, 6, 12, 13,

15, 20), har følgende karakteristika:

involverer lærere med tilstrækkelig viden,

kompetencer og motivation

har en sundhedsfremmende tilgang, hvor der

fokuseres på sundhed frem for problemer

starter tidligt og fortsætter, når eleverne bliver

ældre

strækker sig over en længere årrække

indarbejder mental sundhed i det fag-faglige

omfatter mange sider af skolens liv, såkaldt

helskoleindsats (på engelsk kaldet en Whole

School Approach).

Der eksisterer forskellige internationale anbefa-

linger i forhold til at implementere sociale og emo-

tionelle kompetenceopbyggende indsatser i skoler

og på ungdomsuddannelser. En af disse anbefa-

linger går under akronymet SAFE. Det anbefales,

at indsatserne skal være 1) sekvenserede, 2) aktive,

3) fokuserede og 4) eksplicitte. Flere studier viser,

at indsatser har potentiale til at være effektive, hvis

de anvender sammenhængende og koordinerede

aktiviteter (er sekvenserede), bruger en aktiv form

for læring til at fremme elevernes kompetenceud-

vikling fx rollespil (er aktive), indeholder kompo-

nenter til udvikling af personlige og sociale kom-

petencer (er fokuserede) og er målrettet specifikke

personlige og sociale kompetencer (er eksplicitte)

(11, 20). En anden generel international anbefaling

til implementeringen af sundhedsfremmende

skolebaserede indsatser er, at indsatserne ikke kan

ses adskilt fra den kontekst, de skal implementeres

i. En succesfuld implementering af indsatserne

beror altså ikke på tankegangen om at ‘one size fits

all’, men snarere at indsatserne skal tilpasses til hver

enkelt skole for at skabe positive resultater (21).

Der peges dog samtidig på, at der fortsat er behov

for yderligere evalueringsstudier, der kan styrke

evidensen samt guide den praktiske implemen-

tering af mentalt sundhedsfremmende indsatser i

skoleregi (13, 15, 18). I Danmark er Positiv Adfærd

i Læring og Samspil (PALS) implementeret i

udvalgte skoler med støtte fra Socialstyrelsen.

PALS har til hensigt at udvikle en positiv, inklude-

rende og proaktiv skolekultur. Målet er at etablere

et støttende læringsmiljø, som styrker elevernes

sociale kompetencer og relationer for dermed at

forebygge adfærds- og trivselsproblematikker.

279

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

En generel erfaring fra evalueringen af de sko-

lebaserede indsatser er, at effekten målt som et

gennemsnitligt resultat for alle børn er ret be-

grænset, men at effekten er lidt større for de børn

og unge, som i udgangspunktet har den største

risiko. De skolebaserede indsatser, som har fokus

på at fremme robusthed samt styrke elevernes so-

ciale og emotionelle kompetencer, ser ud til både

at være gavnlige for børnene og for skolesystemet

og at være omkostningsbesparende set fra et

samfundsperspektiv (4). De indsatser, som sigter

specifikt på at reducere mobning, ser også ud til at

være omkostningsbesparende (4, 22).

I en systematisk forskningsoversigt over 11 skole-

baserede mentalt sundhedsfremmende indsatser

blandt skolebørn, konkluderede forfatterne, at

indsatserne så ud til at have en positiv effekt på

elevernes evne til at håndtere daglige stressorer

(12). De undersøgte skolebaserede indsatser

havde fokus på at fremme mental sundhed og

styrke resiliens hos eleverne på forskellig vis, fx ved

at udvikle elevernes self-efficacy, sociale kompe-

tencer og deres evne til at søge hjælp. Indsatserne

varierede i indhold, varighed og implementering,

og der var metodiske udfordringer, fx grundet

en lille studiepopulation, problemer med imple-

menteringen og manglende randomisering, og

indsatserne var dermed svære at sammenligne og

havde forskellige resultater. Alligevel var den over-

ordnede konklusion, at indsatserne skabte gavnlige

effekter (12). Dette fund understøttes også af

andre systematiske oversigter af skolebaserede

mentalt sundhedsfremmende indsatser rettet mod

børn og unge, som overordnet har demonstreret

positive resultater i forhold til at fremme sociale og

emotionelle kompetencer og styrke resiliens (11, 13,

19, 20, 23).

En systematisk forskningsoversigt af skolebaserede

universelle indsatser målrettet børn og unge op til

17 år, der alle anvendte en ‘whole-school’ tilgang

fandt, at indsatser, der har fokus på at fremme

emotionelle og sociale kompetencer, havde posi-

tive effekter på netop disse kompetencer i samtlige

undersøgte skoletyper, dvs. fra folkeskolen til gym-

nasiet (20). En såkaldt ‘whole-school approach’ er

en helskoleindsats, som arbejder med skolens etos

eller overordnede klima og involverer både lærerne

og andre medarbejdere på skolen. De bygger på

antagelsen om, at indsatser til fremme af mental

sundhed på skolen bør inkludere alle skolens

børn og ansatte for at opnå en positiv effekt (24).

Der er få studier med opfølgninger, men enkelte

studier har vist positive effekter af indsatserne på

elevernes sociale og emotionelle kompetencer og

på trivslen generelt efter 6-18 måneder (19). Flere

studier understreger dog, at der stadig mangler

dokumenterede langtidseffekter af indsatserne (2,

15), og at studierne metodisk set overvejende er af

moderat eller lav kvalitet (18).

Danske erfaringer

Af hensyn til overblikket beskrives alle typer skole-

baserede programmer, som anvendes i Danmark

til fremme af mental sundhed. Nogle af program-

merne er kun evaluerede i forskning med yngre

børn (fx Zippys venner og De Utrolige År). Den

tidlige indsats antages at bidrage til øget mental

sundhed og trivsel senere i barne- og ungealderen.

Et vigtigt universelt tilbud i Danmark, som med-

virker til tidlig opsporing af mentale helbredspro-

blemer og sygdomme i ungealderen, er sundheds-

plejerskernes udskolingsundersøgelser, som typisk

gennemføres, når eleverne er 14-15 år. Der er ud-

arbejdet flere sundhedsprofiler for børn og unge,

hvoraf den seneste dækker skoleåret 2018/19.

Formålet med disse sundhedsprofiler er at få mere

viden bl.a. om det sundhedsfremmende arbejde,

der er målrettet børn og unge (25). Sundhedspro-

filen fra 2018/2019 indeholder bl.a. data om 7.255

280

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

unge, der blev udskolingsundersøgt. Ved udsko-

lingsundersøgelsen registrerer sundhedsplejersken,

om der er bemærkninger til den unges mentale

sundhed. Sundhedsplejersken noterer bemærk-

ninger til den unges mentale sundhed, hvis den

unge har psykiske vanskeligheder (fx stress, angst,

diagnosticeret psykisk sygdom, ensomhed, ikke

kan overkomme sit liv, har selvskadende adfærd,

psykisk sårbarhed, depressive tanker, mobning og/

eller adfærdsvanskeligheder). Undersøgelsen viste

fx, at 15,9% af unge ved udskolingsundersøgelsen

havde mindst én bemærkning til mental sundhed.

Andelen varierede fra 11,5% til 22,4% kommunerne

imellem. Tallene indikerer, at sundhedsplejerskerne

er i stand til at identificere en væsentlig andel af de

unge, som har mentale helbredsproblemer.

Zippy’s Friends (Mishara and Ystgaard, 2006) og

Optur (26) er afprøvet og evalueret i danske skoler

med lovende resultater, dog kun blandt yngre

børn. Zippy’s Friends eller Zippys venner, som det

hedder på dansk, er et anerkendt internationalt

undervisningsmateriale inden for Social Emoti-

onel Learning, som bruges i mere end 29 lande.

Materialet er udformet til børn i alderen 5-7 år, og

er et af de mest veldokumenterede undervisnings-

systemer til brug i skole og daginstitution, og det

anbefales af WHO. Programmet har bl.a. til formål

at forebygge mentale problemer hos eleverne,

herunder både emotionelle og adfærdsmæssige

vanskeligheder, ved at fremme deres mestrings-

evner. Zippy er en vandrende pind, og hans venner

er en lille gruppe drenge og piger, som i historierne

havner i forskellige situationer, der er hentet fra

børns egen virkelighed. Her behandles bl.a. de

følgende temaer grundigt: venskaber, hvordan det

er at miste og få venner, mobning, forandringer og

tab og det at starte på en frisk. Zippys venner har

bl.a. vist positive effekter på elevernes mestrings-

evne (på engelsk kaldet coping), når de føler sig

stressede, nervøse eller bekymrede. Effekterne er

bl.a. målt ved evnen til at søge hjælp ved behov

samt forbedrede sociale kompetencer. Zippys

venner har også vist sig at kunne reducere graden

af adfærdsproblemer (27).

Optur er er et projekt, der er udviklet i partnerskab

mellem Psykiatrifonden og Sundhedsministeriet

i perioden 2014-2017. Programmet har til formål

at fremme mental sundhed blandt elever på

produktions- og erhvervsskoler. Optur har en

helskoletilgang, hvor fremme af mental sundhed

hos eleverne er tænkt ind på alle niveauer i skolen,

herunder i undervisningen og i aktiviteterne for

eleverne, i styrkelsen af lærernes kompetencer, i

involveringen af en række aktører (fx sundheds-

plejerske, pædagoger og socialrådgivere) og i

forbedringen af skolens fysiske og sociale miljø.

Resultaterne af evalueringen viste, at der var tegn

på, at eleverne styrkede deres sociale og emoti-

onelle kompetencer (26), bl.a. fik de lettere ved

at håndtere følelser og tanker, og de var blevet

bedre til at bede om hjælp som følge af Optur.

Evalueringen viste samtidig, at Optur i praksis blev

gennemført i et mindre omfang end tiltænkt (26).

Et andet eksempel på en helskoleindsats, der

har vist sig at være effektiv, er det amerikanske

program School-Wide Positive Behavior Support

(SWPBS), som i Danmark er implementeret under

betegnelsen Positiv Adfærd i Læring og Samspil

(PALS). PALS er en manualbaseret model, der

bygger på fælles principper og retningslinjer, der

skal forstærke positiv adfærd, anerkendelse og

kollektiv belønning. PALS har til formål at styrke

elevernes evner i forhold til at kunne håndtere pro-

blemer samt at fremme sociale og læringsmæssige

kompetencer. Bedømt ud fra spørgeskemaer til

pædagoger og lærere har modellen vist positive

resultater, også i Danmark, på henholdsvis skole-

og klassemiljøet, herunder i forhold til elevernes

adfærd over for hinanden samt på læringsmiljøet

281

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

samlet set. Der blev dog ikke fundet nogen effekt

målt på registerbaserede oplysninger om antallet

af børn i specialklasser, ulovligt fravær og skoleka-

rakterer (28).

Indsatsen De Utrolige År® Børnehave og Skole

(på engelsk kaldet The Incredible Years Teacher

Classroom Management Programme) (29, 30) har

også vist sig at være effektivt på tværs af lande og

studier, men er heller ikke evalueret til brug blandt

større børn og unge. Indsatsen er målrettet lærere,

pædagoger og andre professionelle, som dagligt

arbejder med børn i alderen 3-8 år. De Utrolige

År® Børnehave og Skole er en kort gruppebaseret

indsats, som har fokus på at styrke de fagprofessi-

onelles pædagogiske strategier til at fremme social

adfærd blandt børn. Gruppediskussioner, rollespil

og videomodellering anvendes til at hjælpe de

fagprofessionelle med at tilegne sig strategier,

metoder og andre kompetencer, der kan fremme

positiv adfærd hos eleverne og reducere proble-

matisk adfærd i klasseværelset. En række littera-

turgennemgange af De Utrolige År® Børnehave

og Skole har overvejende fundet positive effekter,

herunder på adfærd og emotionelle mål såsom

selvkontrol samt sociale kompetencer blandt børn i

3-8-årsalderen (29, 30). Indsatsen er også imple-

menteret i Danmark, men er endnu ikke evalueret i

en dansk kontekst.

Af andre danske universelle skolebaserede

indsatser, der har til formål at fremme mental

sundhed, kan bl.a. nævnes Reach Out/Triv nu fra

Psykiatrifonden (31), Perspekt fra ROCKWOLL-

FONDEN (32), ABC for mental sundhed (33) fra

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk

Universitet samt Stærke sammen fra Red Barnet

(34). Indsatserne er typisk afprøvet i lokale og

tidsbegrænsede projekter, og det har vist sig van-

skeligt at få overblik over de erfaringer, der måtte

være opsamlet. Det er ligeledes svært at vurdere,

om projekterne har ført til varige ændringer af

praksis på skolerne.

I tillæg hertil foregår der mange andre tiltag rundt

omkring i landet. Fx har Adfærd, Kontakt og

Trivsels-lærere (AKT-lærere) og kontaktlærere til

Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP-kontaktlæ-

rere) på skoler gennem mange år arbejdet med

fx flertalsmisforståelser og social pejling, brug af

digitale medier, hvordan er man en god kammerat,

det gode frikvarter osv. Dette foregår uden stan-

dardisering og monitorering.

Indsatser der forebygger mobning i skolen

Som beskrevet i afsnit 4.2, er mobning fortsat et

problem på danske folkeskoler, selvom der er sket

en markant forbedring over de seneste par årtier.

Det er derfor centralt at undersøge, hvilke ind-

satser, der har været og fortsat vil være effektive i

forhold til at reducere mobning på skoler.

En række antimobbeindsatser er inden for de

seneste årtier blevet udviklet og evalueret (35-38).

I deres metaanalyse konkluderede Farrington og

Ttofi (2009), at antimobbeindsatser ofte er effek-

tive og kan resultere i en gennemsnitlig reduktion i

udøvelsen af mobning på 20-23% og en reduktion

i andelen af ofre for mobning (på engelsk kaldet

bullying victimization) på 17-20% (39). Effekterne

varierede imidlertid betydeligt på tværs af ind-

satstyperne, og 30-45% af undersøgelserne kunne

ikke dokumentere nogen programeffekter (40).

Samtidig sås det, at effekterne var svagere, når

indsatserne blev evalueret med et mere stringent

design, såsom randomiserede kontrollerede forsøg

(41, 42), og at effekten af indsatserne blev mind-

sket eller forsvandt helt ved opfølgning efter 12-24

måneder (37). Nogle af studierne undersøgte ikke

varigheden af effekterne.

Overordnet finder de forskellige systematiske

282

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

litteraturgennemgange, at de multimodale og

helskolebaserede indsatser opnåede bedre effekter

end andre indsatstyper (35-38). Disse former

for indsatser indebærer typisk brug af en manual

til implementering af de forskellige aktiviteter,

implementeringen foretages oftest af lærerne selv,

og aktiviteterne er på forskellige indsatsniveauer

fx til hele klassen, til forældrene, til lærerne og til

eleverne – både individuelt og i grupper. Derud-

over omfatter de ofte skolepolitikker og samar-

bejde med lokalsamfundet (37, 38). At det særligt

er helskolebaserede og multimodale indsatser,

der opnår de bedste effekter, forklares ved, at

netop disse indsatser søger at håndtere mobnin-

gens kompleksitet. Mobning kan anses som et

gruppefænomen, der både involverer ofrene for

mobningen, tilskuerne til mobningen, udøverne

af mobningen, lærerne og forældrene. Mobning

påvirkes også af den kontekst, hvor den foregår, fx i

klasseværelset eller andre steder i skolen. Helskole-

indsatser og multimodale indsatser omfatter typisk

aktiviteter, der rammer netop disse aspekter (36).

I modsætning til helskoleindsatser og multimodale

indsatser er andre antimobbeindsatser mere

fokuserede på enten aktiviteter i klasseværelset

eller rettet mod at støtte og hjælpe eleverne med

at udvikle sociale færdigheder og konfliktløsnings-

evner alene. Disse indsatser viser ikke tydelige

positive effekter på mobningen (36).

De effektive ingredienser i indsatserne til fore-

byggelse af mobning er undersøgt i flere studier.

Ttofi and Farrington (2011) konkluderede, at

indsatsernes intensitet (såsom antal timer) og

varigheden af indsatsen (antal dage/måneder) er

relateret til deres effektivitet (42). En litteraturgen-

nemgang af da Silva et al. (2017) fandt ligeledes,

at omfanget af programmet, herunder antallet

af komponenter, har betydning for de positive

effekter på mobning (36). Dette indikerer, at

indsatserne skal være langvarige og intensive for

at have de ønskede effekter. Andre studier peger

på, at de vigtigste indsatskomponenter i forhold til

at reducere mobning (andelen af udøvere og ofre)

er ændringer i skolemiljøet (fx forbedret tilsyn på

legepladser og antimobbe-politikker) samt foræl-

dreinddragelse (38, 42).

Særligt to finske helskolebaserede og multimodale

indsatser er fundet at være effektive i forhold til at

kunne reducere mobning - KiVa og Olweus Bul-

lying Prevention Program (36, 37). I særdeleshed

KiVa (se nedenfor) fremhæves som effektiv, og

indsatsen har vist positive effekter på mobning i

skoler på samtlige klassetrin dvs. fra 1. klasse til 9.

klasse (4, 35-37). Det er samtidig vist, KiVa kunne

reducere de emotionelle symptomer som angst og

depressive symptomer og fremme trivslen gene-

relt (37). Desuden ser KiVa-programmet ud til at

have betydning for cybermobning, særligt blandt

de yngre børn (37). Cost-effectiveness-studier har

ligeledes fundet, at Kiva er omkostningseffektiv

(4, 22) sammenlignet med de ikke-manualiserede

initiativer i forhold til at forbedre livskvaliteten hos

børn og unge (4).

KiVa er et antimobbeprogram, der er udviklet

i Finland. KiVa er baseret på tankegangen om,

at mobning er et gruppefænomen, og derfor er

det vigtigt at fokusere på gruppens normer. Det

antages, at en positiv ændring i adfærden hos

tilskuerne til mobningen (dvs. elever der ikke selv

er direkte involveret i mobbehændelserne) kan

have en direkte effekt på mobberens adfærd.

Den universelle del af indsatsen består derfor af

et tilrettelagt pensum med lektioner og onlinespil,

der særligt er rettet mod at fremme tilskuernes

self-efficacy i forhold til at kunne stoppe en

mobbehændelse og samtidig fremme tilskuernes

empati over for mobbeofrene. Derudover består

programmet af målrettede aktiviteter i de tilfælde,

hvor mobningen allerede har fundet sted. Disse

283

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

aktiviteter omfatter én-til-én samtaler og gruppe-

samtaler mellem et KiVa-team på skolen (bestå-

ende af forskelligt personale på skolen, fx lærere

og skolepsykolog) og de berørte elever samt støtte

fra den mobbede elevs kammerater (43).

Danske erfaringer

I Danmark er antimobbeindsatsen Fri for Mob-

beri et godt eksempel på en nyere indsats, der

er inspireret af KiVa. Fri for Mobberi, der er

målrettet børn i alderen nul til 9 år og udviklet af

Mary Fonden og Red Barnet, har bl.a. fokus på at

skabe inkluderende fællesskaber og på at aktivere

tilskuerne til mobningen. Foreløbige evalueringer

af Fri for Mobberi har fundet indikationer på,

at indsatsen kan medføre positive effekter. Det

blev fundet, at Fri for Mobberi kan fremme børns

kompetencer til bedre at kunne håndtere drillerier.

Kvalitative evalueringer har også vist, at skoler,

som har implementeret indsatsen, oplever mere

omsorgsfulde børn, som er mere inkluderende i

deres sociale handlinger (44, 45). Desuden er per-

sonalet selv mere opmærksomme på håndteringen

af børnenes relationer (45). Ifølge Mary Fondens

hjemmeside er Fri for Mobberi udbredt til cirka

60% af de danske børnehaver og omkring 45% af

skolerne/SFO’erne (46). Fri for Mobberi er ikke

evalueret blandt de 10-24-årige.

Universelle indsatser med sigte på at fore-

bygge mentale helbredsproblemer i skolen

Nogle universelle skolebaserede indsatser har

fokus på at forebygge symptomer på mentale

helbredsproblemer, såsom symptomer på angst og

depression. Eksempler på universelle indsatser, der

har til formål at forebygge symptomer på mentale

helbredsproblemer, er the FRIENDS program, the

Aussie Optimism Program og the Penn Preven-

tion Program (47, 48). Indsatserne baseres ofte på

principper fra kognitiv adfærdsterapi og har fokus

på at lære børn og unge i skolealderen (5-18 år)

strategier til fx at kunne identificere og håndtere

problematiske og negative tanker og følelser, der

kan være symptomer på angst og depression.

Indsatserne varierer i omfang og varighed fra otte

sessioner til op mod 20 sessioner. Lærergruppen er

ofte involveret i leveringen af programmet, enten

alene eller i samarbejde med sundhedsprofessi-

onelle og/eller forskere. The FRIENDS program

omfatter også fire sessioner målrettet forældrene,

hvor de introduceres til indsatsen og får mulighed

for at diskutere forskellige opdragelsesteknikker

(47). Disse indsatser har vist varierende effekter

(47-51). En metaanalyse fandt positive effekter på

symptomer på angst og depression efter indsat-

sernes afslutning (49, 50) samt positive effekter

på depressive symptomer ved opfølgning (tre

til 48 måneder) (49). Andre indsatser fandt små,

men signifikante, effekter på depressive symp-

tomer, men ikke på symptomer på angst (47),

og omvendt, små, men signifikante, effekter på

angstsymptomer (dog kun blandt unge i alderen

12-18 år), men ikke på depressive symptomer (51)

og ingen effekter på hverken symptomer på angst

eller depression (48). Faktorer, der kan påvirke

effekten af indsatserne, var heller ikke entydige.

En systematisk forskningsoversigt fandt, at antallet

af sessioner i indsatsen kan have betydning for

effekten, hvor flere sessioner øger de positive

effekter i forhold til symptomer på både angst og

depression (47). En anden forskningsoversigt fandt

dog, at længden af indsatsen ikke påvirker effekten

på symptomer på depression og angst (49).

Mindfulnessbaserede indsatser i skolen anvendes

ligeledes til at forebygge symptomer på mentale

helbredsproblemer, herunder stress, angst og

depression. International forskning har vist, at sam-

menlignet med andre sundhedsfremmende ind-

satser reducerer mindfulnesstræning stress, angst

og depression hos unge og unge voksne (52, 53).

Den hidtil største systematiske oversigt og meta-

284

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

analyse af randomiserede kontrollerede forsøg med

mindfulnessbaserede interventioner (MBI) til børn

og unge i alderen 18 år eller yngre er Dunning et

al. 2019 (52). Metaanalysen inkluderede 33 studier

med i alt 3.666 unge. Udfaldsmålene blev inddelt

i kognitive, adfærdsmæssige og følelsesmæssige

faktorer. Der blev gennemført særskilte analyser

af de 17 forsøg med i alt 1.762 unge, hvor MBI blev

sammenlignet med en anden aktiv behandling.

Resultaterne viste signifikante positive effekter af

MBI versus kontrolgruppe (aktiv, passiv, venteliste-

kontrol etc.) inden for alle kategorier af udfaldsmål

(mindfulness, eksekutive kognitive funktioner, op-

mærksomhed, depression, angst/stress og negativ

adfærd) med overvejende små effektstørrelser. De

17 studier, der sammenlignede MBI med en anden

aktiv behandling, viste signifikante fordele ved MBI

på mål for mindfulness, depression og angst/stress,

hvor effekterne var moderate eller små, men der

var ingen gruppeforskelle i udfaldene af de kogni-

tive og adfærdsmæssige mål. De metodologiske

begrænsninger omfattede stor variation af data

samt risiko for publikationsbias, dvs. en tendens til,

at kun positive fund bliver publiceret. Det var ikke

muligt at udpege bestemte MBI-programmer som

værende bedre dokumenteret end andre, idet 22

af studierne testede nye programmer frem for at

gentage velkendte programmer. Således var kun

syv af de undersøgte MBI-programmer evalueret

i mere end et forsøg. For over 40% af MBI-pro-

grammerne gjaldt desuden, at de var udviklet,

implementeret og evalueret af programudviklerne

selv. Det indebærer en risiko for bias. Omvendt er

det bemærkelsesværdigt, at MBI har dokumente-

rede positive effekter i sammenligning med anden

aktiv behandling. Forfatterne (52) konkluderede, at

MBI har potentiale til at kunne forbedre den men-

tale sundhed og trivsel hos unge, selvom der fortsat

er behov for store og metodologisk gode studier

for yderligere at evaluere robustheden af MBI og

forstå de aktive virkningsmekanismer.

En nyere systematisk oversigt og metaanalyse (54)

undersøgte effekten af MBI til behandling af angst

hos børn og unge. Studiet inkluderede 20 rando-

miserede kontrollerede studier med i alt 1.582 børn

og unge og fandt en lille gavnlig effekt af MBI på

angst efter endt behandling, men med store varia-

tioner i effektstørrelse der bl.a. afhang af, hvor MBI

var evalueret. Randomiserede kontrollerede studier

fra vestlige lande viste mindre effekter, der ikke

blev fastholdt ved opfølgning. Der var signifikante,

positive effekter efter endt behandling for MBI til

børn og for MBI sammenlignet med passive kon-

trolgrupper, men ikke-signifikante effekter for MBI

til unge, for MBI i skoler og i klinikker, og når MBI

blev sammenlignet med aktive kontroller. Resulta-

terne tydede på, at MBI sandsynligvis kun vil give

en mindre og midlertidig effekt målt på reduktion

af angstsymptomer hos børn. Resultaterne støtter

ikke ideen om implementering af skolebaserede

MBI-programmer med det specifikke formål at

reducere angst hos unge.

Danske erfaringer

Der er tilsyneladende få/ingen erfaringer i Dan-

mark med universelle skolebaserede indsatser

målrettet forebyggelse af angst og depression, og

vores evidensgennemgang peger også på, at de

universelle programmer har begrænsede effekter,

når de har et snævert sigte på symptomer.

Mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR) til

unge voksne i Danmark har vist en effekt, der er

sammenlignelig med resultater af de systematiske

oversigtsartikler og metaanalyser (55).

Der findes onlineprogrammer til MBSR på dansk

til både unge og voksne (56), og programmerne

er under evaluering i flere studier, der følger

henholdsvis unge og voksne, som træner MBSR i

Danmark.

285

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

6.3.2

Universelle indsatser på videregående

uddannelser

Ungdomsårene kan være en vanskelig periode, der

kan indeholde mange overgange, udfordringer og

stressfaktorer, og som kan være medvirkende til at

øge risikoen for mentale helbredsproblemer blandt

de unge. Forskning viser, at en række mentale hel-

bredsproblemer ofte debuterer i ungdomsårene (57,

58), herunder emotionelle lidelser som depression,

angst og stress, og det er derfor særlig relevant at

se på indsatser på de videregående uddannelser.

Der findes kun få systematiske litteraturgennem-

gange af effekten af indsatser til at fremme mental

sundhed blandt unge voksne på de videregående

uddannelser (59, 60).

To metaanalyser baseret på internationale studier

undersøgte universelle mentalt sundhedsfrem-

mende indsatser blandt elever på videregående

uddannelser (59, 60). Studierne fandt overordnet

positive effekter på symptomer på depression,

angst og stress samt sociale og emotionelle kom-

petencer (59, 60), også ved opfølgning (60). Ind-

satser, hvor superviserede kompetenceøvelser var

inkorporeret, dvs. hvor eleverne kunne praktisere

nogle af de lærte kompetencer med feedback fra

instruktørerne eller lederne af programmet, havde

særligt positive effekter (59).

Mindfulnessindsatser har vist positive effekter på

fremme af mental sundhed og forebyggelse af

mentale helbredsproblemer blandt unge voksne.

Et randomiseret studie fandt, at en gruppebaseret

mindfulnessindsats, som bestod af kompetence-

træning over en otteugers periode, og som blev le-

veret af erfarne mindfulnesstrænere, havde positive

effekter på mental mistrivsel og generel trivsel (61).

Et andet randomiseret studie, der blev foretaget

blandt universitetsstuderende i Norge, undersøgte

et syvugers forløb af MBSR (62). Studiet fandt

positive effekter af MBSR-indsatsen på mental

mistrivsel og trivsel generelt efter indsatsens afslut-

ning og ved opfølgningstidspunktet blandt kvinder,

men ikke blandt mænd. Desuden fandt studiet, at

omfanget at deltagelse og hjemmeøvelser havde

betydning for effekten, således at jo større delta-

gelse og jo mere deltagerne praktiserede øvelserne

hjemme, desto større var effekten på mental

mistrivsel (62). MBSR er også hyppigt anvendt

i Danmark, omend der endnu ikke forelægger

evidens for en universel version af MBSR i en dansk

kontekst. Ligeledes har online-mindfulnessindsatser

vist positive effekter for unge og unge voksne. Et

randomiseret kontrolleret studie fandt, at et tougers

online mindfulness-kursus havde positive effekter

på de deltagendes opfattede stressniveau samt

deres symptomer på angst og depression (63).

Webbaserede indsatser er blevet mere udbredte

inden for de seneste år (64-66) og har en række

fordele. Fx kan de nå ud til en bredere og større

gruppe unge, reducere stigma, tilgås fleksibelt og

anonymt og være omkostningseffektive (59, 66,

67). En metaanalyse har undersøgt effekten af

universelle webbaserede indsatser målrettet elever

på videregående uddannelser, der har til formål at

forebygge mentale helbredsproblemer og fremme

den mentale sundhed. Studiet fandt indikationer

på, at denne type indsats kan være effektiv i forhold

til at reducere symptomer på depression, angst

og stress i sammenligning med kontrolgrupper

uden aktiv behandling. Der er større effekter af de

indikerede webbaserede indsatser, hvis de led-

sages af personlig kontakt med en terapeut enten

direkte eller online via e-mail eller en chatfunktion.

Samtidig kunne webbaserede indsatser fremme

elevernes interpersonelle forhold, herunder

tilfredsheden med deres sociale relationer, kvali-

teten af disse og opfattet social støtte (66), men

der mangler fortsat forskning, før vi kan sige, om

286

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

effekterne er robuste i forskellige målgrupper og

over tid. Effekten af de webbaserede indsatser var

mindre en effekten af indsatser, som blev leveret

ansigt-til-ansigt (66).

Danske erfaringer

www.mindhelper.dk er et website om mental

sundhed målrettet unge i alderen 13-20 år. På

Mindhelper får unge viden om risikofaktorer og

beskyttende faktorer for mental sundhed. De unge

kan selv finde digitale redskaber, som de kan bruge

til at træne robusthed, selvværd, problemløsning

og sociale relationer. Desuden er der tilbud om

mere personlige råd via en brevkasse, og der er

information om at søge hjælp på alle niveauer i

den enkelte kommune. Et vigtigt element i denne

indsats er således en betydelig grad af bruger-

inddragelse. Sitet dækker emner lige fra mobning

og søvnproblemer til obsessiv-kompulsiv tilstand

(OCD) og depression (68). Indsatsen er blevet

eksternt effektevalueret i 2017, hvor det bl.a. blev

konkluderet, at sitet har mange besøgende, og at

indsatsen er brugbar for den brede målgruppe (69).

6.3.3

Andre eksempler på danske universelle

indsatser

Vi har spurgt en række interessenter, aktører

og fonde om deres vigtigste universelle indsats

målrettet børn og unges mental sundhed. Nogle

er i gang med at blive evalueret i randomiserede

kontrollerede forsøg (fx Back2School), mens andre

indsatser undergår anden evaluering.

Dansk Center for Mindfulness er i øjeblikket ved

at afprøve indsatsen Stress-fri hverdag for børn

og unge, hvor 200 grundskolelærere, 50 gym-

nasielærere og 50 SOSU-uddannere fra hele

landet uddannes til at undervise 12-18-årige elever

i mindfulness (mindfulnessbaseret stressreduk-

tion). Studiet er designet med ventelistekontrol.

Formålet er overordnet at fremme mental sundhed

og forebygge stress, angst og depression for både

lærerne og eleverne (70)

En go’ Bgym har til formål at udvikle, implementere

og evaluere en indsats i gymnasiet, der skal fremme

trivsel blandt elever i 1. g. Projektet inddrager

de unge, lærere, rektorer og lokale foreninger i

forsøget på at skabe de bedst mulige vilkår for at

styrke trivslen blandt gymnasieelever (71).

UNICEF Rettighedsskoler målrettet skolebørn i al-

deren 6-15 år har til formål at udbrede kendskabet

til og anvendelsen af Børnekonventionen blandt

børn og voksne i Danmark. Ved begyndelsen af

2019/2020 var der 48 rettighedsskoler i Danmark.

Projektet er internt evalueret (72).

Det Sociale Netværk en sundhedsfremmende

indsats kaldet MindU, der har til formål at bruge

Folkekirkens konfirmandundervisning i forebyggel-

sesøjemed til at fremme mental trivsel hos unge,

uanset om man er i risiko for at udvikle psykisk

sårbarhed eller ej. MindU er til stede i alle landets

stifter på nær Haderslev og har sammenlagt

været i kontakt med 5.600 unge i alderen 13-15 år

i perioden 2016-2019. Der foretages årlige interne

evalueringer (73).

På hjemmesiderne fra Socialstyrelsen (74), Børns

Vilkår (75), MaryFonden (76) og Psykiatrifonden

(77) kan ses flere eksempler på forebyggende

indsatser. Disse indsatser har varierende kvalitet

med hensyn til studiedesign og grad af forsknings-

evaluering.

287

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

6.4

SELEKTIVE OG INDIKEREDE FORE-

BYGGENDE INDSATSER

For børn og unge, som har udviklet begyndende

symptomer på mentale helbredsproblemer og syg-

domme, er der indikation for tidlig indsats i form af

lettere behandling, når symptomerne er forbundet

med mistrivsel og påvirkning af den daglige funk-

tion i skole og hjem. Den tidlige indsats skal være

rettet mod at bedre barnet eller den unges trivsel

og funktionsevne, herunder fx deltagelse i skole-

og fritidsaktiviteter, og derved mindske risikoen for,

at de psykiske problemer persisterer. Følelsesmæs-

sige og adfærdsmæssige problemer i barne- og

ungealderen er forbundet med en tre gange øget

risiko for senere udvikling af sværere psykiske

sygdomme samt fysiske og sociale problemer (78-

82) og med øget risiko for selvmordsadfærd (83).

En dansk repræsentativ longitudinal undersøgelse

af godt 2.000 børn fandt frem til de ca. 10% af

børnene, som viste flest tegn på psykisk mistrivsel

og funktionspåvirkning ved 11-12-årsalderen ifølge

forældrenes svar på spørgeskemaet Strengths and

difficulties Questionnaire (SDQ). Opfølgningen

i nationale registre viste, at kun 25% af børnene

med mistrivsel modtog hjælp i det offentlige

sundhedsvæsen inden 16-17 årsalderen, og der gik

gennemsnitligt 2,5 år fra forældrene svarede på

spørgeskemaet til børnene modtog hjælpen (84).

Blandt de børn, som modtog hjælp, opnåede hele

20% ikke nogen 9.-klasses afgangseksamen. De

resterende 75% af børnene i mistrivsel modtog

ingen hjælp i det offentlige sundhedsvæsen i tiden

frem til 16-17-årsalderen. Disse børn opnåede et

karaktergennemsnit, der var ét point lavere end

de klassekammerater, som ikke udviste psykisk

mistrivsel i 11-12-årsalderen, også efter justering

for en lang række sociale og familiære forhold.

Resultaterne viste således, at 75% af børn med

følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer

og funktionspåvirkning ikke fik nogen behandling i

skolealderen til trods for, at problemerne viste sig

at være forbundet med et dårligere resultat ved

afgangseksamen fra folkeskolen.

Der er et stærkt rationale for at tilbyde tidlige og

forebyggende indsatser, der er målrettet mentale

helbredsproblemer i barne- og ungealderen. De

mest almindelige begyndende mentale helbreds-

problemer og sygdomme hos børn og unge er

angst, depressive symptomer, tvangstanker/hand-

linger, urolig eller forstyrrende adfærd, forstyrrelser

vedrørende vægt og spisning, skadelig brug af

alkohol og stoffer og selvskade. Der er samlet set

evidens for gavnlige effekter af en række forskel-

lige pædagogiske og psykologiske behandlings-

programmer til børn og unge med disse mentale

helbredsproblemer. Selvom langtidseffekterne

fortsat er uafklarede, er der gode grunde til at

antage, at de gavnlige effekter på både kort og

længere sigt vil øge barnets eller den unges mu-

ligheder for en sund psykisk udvikling og dermed

bidrage til at forebygge udviklingen af sværere

psykiske sygdomme (1).

Grænsen mellem forebyggelse og behandling er

flydende. De fleste børn og unge, der identificeres,

eller selv henvender sig med behov for hjælp,

har allerede symptomer og funktionspåvirkning

i en grad, der opfylder de diagnostiske kriterier

for en eller flere psykiske sygdomme. De indike-

rede (også kaldet individrettede) forebyggende

indsatser har derfor karakter af lettere behandling

af psykiske sygdomme (sekundær forebyggelse, se

tabel 6.1).

Det skyldes, at den anbefalede tærskel

for henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien

er relativt høj for den type problemer set i forhold

til de diagnostiske kriterier i ICD-10 og DSM-5.

Derfor er evidensen for indikerede forebyggende

tiltag overlappende med evidensen for de psykolo-

giske behandlinger af de mest almindelige psykiske

sygdomme såsom angst, depression, adfærdsfor-

288

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

styrrelser, ADHD, spiseforstyrrelser og misbrug/

selvskade hos børn og unge.

I de følgende afsnit (6.4.1-6.4.12) vil vi komme ind

på forebyggelse og behandling af tilstande, der er

belastende, og som påvirker individet (se

figur 6.1

tabel 6.1).

6.4.1

Opmærksomheds-og

hyperaktivitetsforstyrrelser (ADHD)

Mulighederne for primær forebyggelse af ADHD

er begrænsede, men der er gode muligheder for at

forbedre prognosen gennem tidlige og forstær-

kede indsatser. Generelt anbefales adfærdsba-

serede indsatser til forebyggelse og behandling

af ADHD-symptomer og -tilstande hos børn og

unge. De adfærdsbaserede indsatser er defineret

som indsatser, der er rettet mod at forbedre den

enkelte eller forældrenes adfærd ved hjælp af

strategier, der er baseret på bl.a. sociale lærings-

principper og andre kognitive teorier (85).

Der findes en række indikerede adfærdsbaserede

indsatser over for ADHD, hvor de bedst under-

søgte indsatser er forældretræningsprogrammer.

De undersøgte forældretræningsprogrammer har

fokus på at reducere forstyrrende adfærd, herunder

ADHD-symptomer, ved at fremme forældre-

kompetencer. Forældrene lærer at bruge positive,

klare, konsistente og anerkendende former for

kommunikation og opdragelse, herunder systema-

tisk belønning af ønsket adfærd. Når forældrene

har etableret en positiv kontakt og kommunikation

med barnet, kan de gå videre med brug af grænse-

sætning og negative konsekvenser overfor uønsket

adfærd. Disse forældretræningsprogrammer er

enten målrettet adfærdsforstyrrelser generelt eller

udviklet særligt til forældre til børn, der har symp-

tomer på ADHD eller har en ADHD-diagnose.

Flere systematiske forskningsoversigter og meta-

analyser har undersøgt evidensen af forældretræ-

ningsprogrammer til børn og unge med ADHD

(subtærskel-symptomer eller fuldt udviklede

ADHD-tilstande) med varierende resultater (85-

89). En systematisk forskningsoversigt af Coates

et al. fra 2015 viste, at de undersøgte forældretræ-

ningsprogrammer overordnet set var forbundet

med en reduktion i børnenes ADHD-symptomer

(88). En anden forskningsoversigt fandt, at der

var inkonsistente resultater af forældretrænings-

programmerne på ADHD-symptomer (85). De

positive effekter, som forældrene rapporterer, kan

ikke genfindes ved brug af data fra uafhængige

objektive kilder, såsom ved lærerapporterede data.

Dette kan indikere, at de positive resultater snarere

afspejler en ændring i forældrenes holdninger og

opfattelser omkring deres barn med ADHD end

en faktisk ændring i barnets adfærd (85). Det er

også muligt, at forældrene er de nærmeste til at

vurdere positive ændringer i barnets adfærd, eller

at deres mere positive opfattelse af barnets adfærd

afspejler gavnlige effekter af interventionen på

forældre-barn-samspillet.

Forældretræningsprogrammer har vist mere

konsistente gavnlige effekter på de ADHD-rela-

terede adfærdsproblemer (85, 88) og forældrenes

selvværd (88). Der er desuden fundet evidens for,

at forældretræningsindsatserne forbedrer foræl-

drenes adfærd over for deres børn i retning af en

mere positiv opdragelsespraksis og mindre brug af

negativ praksis som skældud, kritik og straf. Dette

kan i bedste tilfælde have positive effekter på

barnets adfærd på længere sigt (85).

De bedst undersøgte forældretræningspro-

grammer er de generiske programmer The

Incredible Years (På dansk kaldet De utrolige år

(DUÅ)), Parent Management Training - Oregon

model (PMTO) og Triple P samt det specifikke

289

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

program New Forest Parenting Program (NFPP),

som er specifikt målrettet til børn med ADHD.

Som beskrevet i afsnit 6.4.6 er DUÅ, PMTO og

Triple P fundet at være effektive over for adfærds-

forstyrrelser generelt. Målrettet børn med ADHD

har DUÅ, PMTO og Triple P også vist sig at være

effektive (85, 87, 89-92). En systematisk litteratur-

gennemgang af effekten af DUÅ-programmet,

specifikt målrettet børn med ADHD i alderen

tre til otte år, fandt overvejende positive effekter

på ADHD-symptomer, særligt ved de forældre-

rapporterede data, og der blev ligeledes fundet

positive effekter på børnenes sociale færdigheder.

Mindre og mere varierende effekter blev fundet

for de objektive mål og for lærerrapporterede

data. Forfatterne bag studiet konkluderede derfor,

at programmet ‘sandsynligvis’ er effektivt hos børn

med ADHD (89).

En anden systematisk forskningsoversigt sammen-

lignede effekten og omkostningseffektiviteten af

New Forrest Parenting Programme (NFPP), der

er en individuel forældretræning, med DUÅ, givet

som et gruppebaseret tilbud til forældre til førsko-

lebørn med ADHD. Det blev fundet, at NFPP ikke

var mere effektivt hos førskolebørnene end DUÅ.

Dette var i strid med forventningerne, da NFPP

er designet specifikt til behandling af ADHD hos

børn i førskolealderen, mens DUÅ er et mere

generisk program til forældre til børn med forstyr-

rende adfærd. Det individuelle NFPP var billigere

at implementere end det gruppebaserede DUÅ

beregnet pr. deltagende forælder (87), hvilket

modsiger forventningen om, at gruppebehandling

er billigere end individuel behandling.

NFPP er desuden blevet testet i et klinisk rando-

miseret kontrolleret forsøg blandt børn i alderen

3-7 år og deres forældre på tre børnepsykiatriske

afdelinger i Danmark. Resultaterne af dette forsøg

viste, at NFPP var mere effektivt end den sædvan-

lige behandling uden tilbud om forældretræning.

NFPP reducerede børnenes ADHD-symptomer

og havde positive effekter på forældrenes kompe-

tencer samt reducerede stressniveauet i familien.

Endvidere havde programmet en positiv effekt på

børnenes livskvalitet (rapporteret af forældrene)

(93). Effekterne viste sig desuden at være vedlige-

holdt 36 uger efter behandlingen. Ligesom andre

studier af forældretræning målrettet børn med

ADHD viste dette studie ikke effekt i forhold til de

lærerrapporterede ADHD-symptomer (8, 94).

Baseret på litteraturgennemgangene og det

danske forsøg synes de ADHD-specifikke

forældre-træningsprogrammer såsom NFPP at

være bedre end standardbehandling, men det er

usikkert, om de også er bedre end de generiske

forældretræningsprogrammer som PMTO og

DUÅ. Forældretræningsprogrammerne er om-

kostningseffektive både til behandling af ADHD

og adfærdsforstyrrelser (87, 88).

Danske erfaringer

I Danmark er der en vis erfaring med anvendelsen

af de evidensbaserede forældretræningspro-

grammer til forebyggelse og behandling af forstyr-

rende adfærd hos børn, idet forskellige kommuner

har anvendt et eller flere af programmerne i

varierende omfang. NFPP målrettet børn med

ADHD er desuden blevet evalueret i et stort dansk

randomiseret kontrolleret forsøg, der blev gennem-

ført i tre børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.

Det danskudviklede forældretræningsprogram

Kærlighed i Kaos (KiK) tilbydes også til forældre

med børn i alderen tre til ni år, der har ADHD eller

ADHD-lignende vanskeligheder. Programmet

gives i et gruppeforløb med fem til syv foræl-

drepar, og forløbene varer 12 uger. Forældrene

bliver præsenteret for redskaber med det formål

at klæde dem på til at kunne ændre deres barns

290

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

adfærd. Fokus er på undervisning i årsagerne

til barnets adfærd, positiv kommunikation samt

håndtering af konflikter mellem forældre og børn.

Undervisningen varetages af trænere, der har

gennemgået en træneruddannelse, der er udviklet

af ADHD-foreningen (90).

En dansk undersøgelse foretaget af VIVE har

evalueret KiK og PMTO. Evalueringen bygger på

forskellige evalueringsdesigns og -metoder, her-

under interviews og spørgeskemaer, der besvares

af forældrene selv. Forældrene blev rekrutteret

via ADHD-foreningen og PMTO-terapeuterne

i de deltagende kommuner. Overordnet set viste

evalueringen, at implementeringen af indsatserne

så ud til at være lykkedes. Forældrene gav udtryk

for, at de havde fundet redskaberne relevante og

anvendelige i hverdagen. Forældrene oplevede,

at træningen påvirkede barnet positivt og førte til

færre konflikter og frustrationer i familien, og at

de selv skældte mindre ud og roste barnet mere.

De kvantitative analyser viste også signifikante

reduktioner i adfærdsproblemer hos børnene, både

i KiK og PMTO. Vurderingen af børnenes adfærd

havde nærmet sig grænsen til normalområdet for

børn i KiK-gruppen, men børn i PMTO-gruppen

gik fra at ligge uden for normalområdet til at ligge

inden for normalområdet. Der var samtidig opnået

en signifikant stigning i forældrenes mestringsevne

i forhold til forældrerollen efter afslutningen af

kurserne (90).

6.4.2

Autismespektrumforstyrrelser

Tidlig diagnostik og individuelt tilpasset pædago-

gisk og psykologisk behandling er afgørende for

et godt forløb af de alvorlige og gennemgribende

udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret.

Standardbehandlingen fokuserer på at strukturere

dagligdagen og miljøet for at skabe gode rammer

for barnet og den unge og dermed kompensere

for dets vanskeligheder. Rationalet for en tidlig

behandling er antagelsen om, at mulighederne

for at påvirke udviklingen af social kommunikation

og sprog i retning af en bedre adaptiv funktion og

trivsel er større, jo tidligere den specifikke støtte

og behandling sættes ind. Det er lettere at bremse

kaskaden af sekundære vanskeligheder, når barnet

er veltilpas og velkompenseret i sin dagligdag.

Herudover viser nyere oversigter og metaanalyser

(95, 96), at de forældermedierede interventioner

til småbørn og førskolebørn med autisme kan

forbedre en række aspekter af børnenes sociale og

kommunikative udvikling, herunder deres evne til

fælles opmærksomhed samt deres sprog, initiering

og respons på interaktion, adfærd, leg og adaptiv

funktion. Disse fund tyder på, at selve udviklings-

forløbet for kernesymptomerne kan påvirkes ved

tidlig behandling, dvs. at der er et potentiale for

sekundær forebyggelse i form af tidlig indsat i form

af forældermedieret behandling rettet mod de

social-kommunikative vanskeligheder, der udgør

kernesymptomerne ved autisme.

Danske erfaringer

I Danmark findes enkelte private udbydere af

forældermedieret træning til børn med autisme og

af anden træning af barnet.

I børne- og ungdomspsykiatrien ydes psykoe-

dukation, pædagogik og vejledning til forældre.

Desuden forberedes et randomiseret kontrolleret

studie, der skal evaluere Parent-mediated com-

munication-focused treatment (PACT) sammen-

lignet med standardbehandling til forældre til børn

med autisme (97). PACT er en forældermedieret

og videounderstøttet behandling, der sigter på

at udvikle barnets sociale kommunikation og

sprog via leg i vante omgivelser. De virksomme

elementer består i at øge mængden af fælles

opmærksomhed mellem barn og forældre og

herunder forældrenes sensitive og synkrone svar

291

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

på barnets kommunikation. Indsatsen har vist sig at

forbedre barnets kernesymptomer ved autisme op

til seks år efter behandling.

6.4.3

Angst og depressive symptomer

De bedst dokumenterede psykologiske pro-

grammer til forebyggelse og behandling af

emotionelle problemer hos børn og unge er

overordnet set de programmer, der bygger på

principper og metoder, der kendes fra kognitiv

adfærdsterapi til voksne med angst og depression,

men med tilpasninger til alderen og ofte også med

inddragelse af forældrene som en støtte for barnet.

Der er evidens fra systematiske forskningsover-

sigter og metaanalyser for gavnlige effekter af

sådanne programmer med kognitiv adfærdste-

rapi til behandling af angst hos børn og unge.

De systematiske oversigter og metaanalyser har

rapporteret gavnlige effekter målt som reduktion

af forældre-reporterede angstsymptomer og/eller

reduktion af andelen af børn, for hvem symptomer

og funktionspåvirkning gik fra at ligge over den

diagnostiske tærskel for en angstsygdom til at

ligge under denne tærskel. Der er påvist markante

effekter af kognitiv adfærdsterapi sammenlignet

med en ventelistekontrolgruppe (98) med et

iøjnefaldende lavt number needed to treat (NNT)

på tre. Effekterne er robuste og uafhængige af

barnets køn, alder, sværhedsgraden af angst og

komorbiditet. Få studier har sammenlignet kognitiv

adfærdsterapi med anden aktiv behandling af angst

hos børn og unge, og der mangler således direkte

sammenligninger af forskellige aktive behand-

linger. En nyere netværksmetaanalyse (99) fandt,

at gruppebaseret kognitiv adfærdsterapi måske er

mere effektiv end de andre former for aktiv terapi,

der har været undersøgt. En forklaring kan være, at

børnene interagerer og træner sociale færdigheder

under behandlingen, når den sker i grupper.

Kognitiv adfærdsterapi til børn og unge med

angst har desuden vist små, men dog signifikante,

gavnlige effekter på depressive symptomer, ad-

færdsproblemer og generel funktionsevne (100).

Kognitiv adfærdsterapi kan tilbydes i forskellige

formater til børn og unge: individuel terapi,

gruppebaseret terapi, forældremedieret terapi,

hvor terapeuten guider forældrene, eller anden

hjælp til selvhjælp. De lavintensive indsatser med

internetbaseret eller forældremedieret hjælp til

selvhjælp har mindre effekt (99). Selvom effek-

terne er mindre, og flere falder fra undervejs i de

lavintensive tilbud, så har disse formater et stort

forebyggelsespotentiale, fordi indsatsen er mindre

ressourcekrævende og dermed lettere at gøre til-

gængelig for mange børn og unge end sædvanlig

psykoterapi, hvor barnet eller den unge skal mødes

regelmæssigt med psykologen.

Resultaterne har været mere blandede, når det

gælder effekten af psykoterapi, herunder kognitiv

adfærdsterapi, til forebyggelse og behandling af

depressive symptomer hos børn og unge, og de

rapporterede effekter har generelt været mindre

end effekten af kognitiv adfærdsterapi til behand-

ling af angst hos børn og unge (101). I den syste-

matiske oversigt og meta-analyse af kognitiv ad-

færdsterapi til forebyggelse af depression hos børn

og unge faldt risikoen for depression i det første

år efter intervention kun få procent i gennemsnit i

forhold til effekten af ingen intervention, og NNT

var 33. De selektive og indikerede indsatser til

skolebørn har vist små effekter, mens de universelle

indsatser ikke har vist signifikante effekter overfor

en placebokontrol (101). Nogle studier fandt

små effekter af skolebaserede interventioner til

forebyggelse af angst og depressions-sygdomme

hos børn og unge med indikerede problemer, der

endnu lå under den diagnostiske tærskel; men

studierne var forbundet med stor risiko for bias, og

effekterne kan være overvurderede (51).

292

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

Kognitiv adfærdsterapi til behandling af depression

hos børn og unge har vist positive effekter på de

depressive symptomer, herunder på selvmords-

tanker og problemadfærd (102), sammenlignet

med placebokontrol og andre ikke-aktive be-

handlinger. Få studier har sammenlignet kognitiv

adfærdsterapi med anden aktiv behandling af

depression hos børn og unge, og der mangler

således viden om, hvilke typer af behandlinger

der virker bedst – og for hvilke børn og unge. Der

er ligeledes begrænset viden om de virksomme

mekanismer i behandlingen. En nyere sammenlig-

ning af korttidspsykodynamisk psykoterapi, kognitiv

adfærdsterapi og god case-management viste, at

de to aktive psykoterapier ikke havde nogen klinisk

betydende, gavnlige effekter ud over effekten af

god case-management med fokus på psykoeduka-

tion, krisehåndtering og adfærdsaktivering (103) til

unge med depression.

Danske erfaringer

Der er danske programmer for kognitiv adfærdste-

rapi til børn og unge med angst: Cool Kids (7,104),

Få styr på angsten (9) og Hjælp dit ængstelige

barn (105). Der er ingen danske programmer til

forebyggelse og tidlig behandling af depression

hos børn og unge. I Norge har små forsøg vist

positive effekter af både individuel og gruppe-

baseret kognitiv adfærdsterapi til behandling

(106) hos børn, som er henvist med angst. Der er

desuden vist lovende effekter af et transdiagno-

stisk, gruppebaseret program kaldet ‘EMOTION’

til indikeret forebyggelse af angst og depression

(107), svarende til de udenlandske evalueringer

af lignende programmer som Coping Cat (108)

og ACTION (109). I Danmark er et nyt stort

transdiagnostisk program, Mind My Mind, under

afprøvning i et randomiseret, kontrolleret design.

Mind My Mind-programmet er gennemført i

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i fire

danske kommuner i et tæt samarbejde med børne-

og ungdomspsykiatrien i tre regioner. Projektet

evaluerer effekter og omkostninger af kognitiv ad-

færdsterapi og forældretræning til skolebørn med

angst, depressive symptomer og/eller adfærdsvan-

skeligheder. Programmet understøttes af en central

organisering af uddannelse og kvalitetssikring.

LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge

– er baseret på det evidensbaserede peer-kursus

for voksne, der hedder LÆR AT TACKLE angst

og depression. Indsatsen er udviklet til den unge

målgruppe af Komiteen for Sundhedsoplysning

efter opfordring fra en række af landets kommuner,

der udtrykte behov for et kursus særligt for unge.

Effekten af ungeindsatsen evalueres i 2018-2020.

Alle LÆR AT TACKLE-programmerne er selv-

hjælpskurser til mennesker med langvarig sygdom

- og til pårørende. Kurserne bygger på viden om,

at ens egen indsats og håndtering af sygdommen

er af stor betydning for effekten af den behandling,

man modtager (110). Sideløbende med de igang-

værende forskningsprojekter har hver af de fem re-

gioner indgået samarbejde med et antal kommuner

om en række meget forskellige satspuljeprojekter

med hver deres model for en ‘fremskudt regional

funktion i børne- og ungdomspsykiatrien’.

Samlet kan det konkluderes, at der er evidensbase-

rede programmer til forebyggelse og behandling

af angst og depressive symptomer hos børn og

unge, herunder programmer for lettere behand-

ling, der med tilstrækkelig organisatorisk og ledel-

sesmæssig støtte og økonomi kan gennemføres

i kommunerne i overensstemmelse med anbefa-

lingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for

børn og unge med angst og/eller depression (111).

6.4.4

Obsessive-kompulsive tilstande (OCD)

Der er kun meget begrænset forskning (112) i

tidlige og forebyggende indsatser til børn og

293

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

unge med OCD. Over halvdelen af alle tilfælde

af OCD begynder i barndommen, ofte allerede

i 9-10-årsalderen, og de første tvangstanker og

-handlinger holdes ofte skjult, nogle gange i

flere år. Det er bekymrende, fordi en længere

varighed af ubehandlet OCD er forbundet med

en øget risiko for et kronisk forløb. Tvangstanker

og -handlinger er forbundet med et stort ubehag,

hvor tvangshandlingerne neutraliserer ubehaget

for en tid, hvorefter angsten vender tilbage, og

ritualet må gentages. Det er helt normalt, at

forældre forsøger at lindre barnets ubehag ved at

lade barnet gennemføre tvangshandlingerne og

hjælpe det fx ved at give gentagne forsikringer om,

at det frygtede ikke vil ske. Dette respons kaldes

akkommodation (113). Responset kan bidrage til

at vedligeholde en ond cirkel via forstærkning af

tvangshandlingerne, og en svær grad af OCD

er netop forbundet med høje niveauer af akkom-

modation (114).

Lovende indsatser til forebyggelse af OCD er

forslag om at uddanne fagprofessionelle samt børn

og unge i skoler og uddannelsesinstitutioner, så

de bliver i stand til at genkende symptomerne og

opsøge hjælp. Tidlig behandling inkluderer psykoe-

dukation til familien. Her lærer forældre, søskende

og andre pårørende at forstå de vedligeholdende

mekanismer og at erstatte akkommodation med

anden støtte til barnet (115).

Kognitiv adfærdsterapi med eksponering og

responshindring (på engelsk kaldet exposure

and reponse prevention (ERP)) anbefales som

førstevalgsbehandling (116, 117). Dette støttes af

systematiske forskningsoversigter og metaanalyser

af randomiserede forsøg med kognitiv adfærdste-

rapi til børn og unge med OCD. Studierne har do-

kumenteret positive effekter af kognitiv adfærds-

terapi målt på symptomer og funktionspåvirkning

sammenlignet med ingen aktiv behandling. Dog

er studierne kritiseret for manglende kvalitet (118),

og der mangler fortsat studier, der sammenligner

kognitiv adfærdsterapi med anden aktiv psykolo-

gisk behandling (118). Ved kognitiv adfærdsterapi

med ERP træner barnet eller den unge at blive

udsat (eksponeret) for de specifikke situationer,

som normalt fremkalder tvangshandlinger. Samti-

digt skal barnet eller den unge undgå at udføre de

tvangshandlinger (responshindring), der normalt

neutraliserer angsten. Derved lærer barnet/den

unge, at angsten kan aftage uden ritualer. Et ek-

sempel kan være, at barnet/den unge skal røre ved

dørhåndtaget og undlade at vaske hænder.

Danske erfaringer

Forskningsprojektet NordLOTS har undersøgt

effekterne af kognitiv adfærdsterapi med ERP til

OCD i børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark,

Norge og Sverige (119). Studiet fandt, at knap

halvdelen af børnene blev helt fri for OCD efter

første behandling med kognitiv adfærdsterapi. De

deltagere, der ikke opnåede effekt, blev efter-

følgende fordelt i to grupper i et randomiseret,

kontrolleret design, hvor den ene gruppe fortsatte

behandling med kognitiv adfærdsterapi, mens den

anden gruppe fik medicin. Begge grupper fik det

markant bedre i anden runde af behandlingen. Tre

år efter behandlingen havde i alt 90% af delta-

gerne opnået respons, og 73% var i remission uden

forskel set i forhold behandlingsvarighed eller type

af behandling i den anden runde (120, 121).

Det nordiske forsøg styrker evidensen for, at

kognitiv adfærdsterapi er en virksom behandling til

OCD hos børn og unge, der behandles i psyki-

atrien. Kognitiv adfærdsterapi kunne reducere

symptomerne og føre til forbedringer af samme

størrelse som medicin, endda ved svær OCD.

Børn og unge med OCD har ofte separations-

angst, helbredsangst eller andre emotionelle

vanskeligheder forud for debut af OCD, hvilket

har inspireret til forslag om, at tidlig behandling

294

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

med kognitiv adfærdsterapi rettet mod angst kan

bidrage til at forebygge OCD.

Der mangler studier med langvarig opfølgning

til vurdering af effektiviteten af tidlig intervention

overfor OCD, men der er stærke grunde til at

antage, at tidlig intervention giver mulighed for at

reducere symptomerne og deres indflydelse på

den videre udvikling (122).

6.4.5

Tourette syndrom

Forløbet af Tourette syndrom er meget varierende,

og tidlig opsporing og støtte samt eventuel be-

handling menes at kunne mildne forløbet, ligesom

ved andre hjerneudviklingsforstyrrelser.

Det er vigtigt at udbrede kendskabet til syg-

dommen, både blandt sundhedsfagligt personale

og ude i skoler, daginstitutioner og i sundheds-

plejen for at kunne give oplysning om behand-

lingsmulighederne så tidligt som muligt. Der findes

ikke evidensbaserede undersøgelser, der har set på,

hvad tidlig kontra sen behandling betyder for for-

løbet, men fra danske undersøgelser vides det, at

sen erkendelse og forståelse af problemet ofte har

ført til store frustrationer og skyldfølelse (fx dårlig

opdragelse) hos både forældre og børn (123). Det

er derfor vigtigt, at professionelle, der arbejder

med Tourette syndrom, hjælper med at udbrede

kendskabet til syndromet. Dette kan gøres ved at

undervise pædagoger, skolelærere, PPR-personale

med flere. Derudover er det vigtigt at hjælpe unge

med Tourette syndrom med at fuldføre uddan-

nelse, håndtere det sociale liv, undgå selvmedici-

nering samt håndtere forandringen fra ungdom til

voksenliv på en sund måde.

Danske erfaringer

I Danmark er der både i børne-unge-psykiatrien, i

pædiatrien og hos privatpraktiserende børnelæger,

børnepsykiatere og psykologer mulighed for

psykoedukation, herunder pædagogisk og anden

vejledning til forældre og børn med tics.

Psykoedukation bør tilbydes alle. Ved behand-

lingskrævende tics, dvs. tics, der giver smerter,

sociale problemer eller forstyrrelser i hverdagen,

og som ønskes behandlet, har tic-undertrykkende

behandling i de senere år vist sig at være meget

succesfuld til reduktion af tics. I dag anbefales

tic-undertrykkende behandling som førstevalg

til børn og unge, der ønsker behandling af tics

(124). Et dansk randomiseret, kontrolleret forsøg af

gruppe- og individuel behandling med Exposure

Response Prevention (ERP) (at undertrykke tics)

og Habit Reversal Training (HRT) (at lave en

modbevægelse) har vist signifikant effekt (125).

På trods af dette er der kun få steder i Danmark

(Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus

Universitetshospital Psykiatrien, Tourette klinikken

ved Herlev Hospital samt enkelte steder i privat

regi), der kan tilbyde denne behandling. Det

skyldes formentlig, at det er en ressourcekrævende

behandling, nemlig 12 undervisningstimer på 12

uger med en erfaren sygeplejerske/behandler, og

børnene skal være omkring ti år eller ældre. Dels

skyldes det mangel på uddannet personale til at

varetage behandlingen. Farmakologisk behandling

har tidligere været førstevalg og kan stadig være

en mulighed. Den udføres af speciallæger med

erfaring inden for dette område.

6.4.6

Adfærdsvanskeligheder

De evidensbaserede programmer til behandling af

adfærdsproblemer, inklusive aggression og forstyr-

rende adfærd hos børn og unge, kan inddeles i: 1)

forældretræningsprogrammer, der sigter mod at

bedre forældrenes kompetencer og opdragelses-

praksis, kommunikation med og kontakt til barnet,

og herunder lære forældrene at anerkende barnet

og belønne det for en mere positiv adfærd; og 2)

295

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

skolebaserede forebyggende programmer til børn

og unge, individuelt eller i gruppe, med og uden

involvering af forældre.

Gruppebaserede forældretræningsprogrammer til

børn i alderen 3-12 år med problemadfærd er bedst

undersøgt. En Cochrane-forskningsoversigt og

metaanalyse (126) fandt gavnlige effekter på bar-

nets adfærdsproblemer, rapporteret af forældrene

selv, samt bedring i forældrenes opdragelsespraksis

observeret af en uafhængig og blindet forsker.

Desuden fandtes små, men signifikante effekter

målt på forældrenes eget psykiske helbred, når

forældretræningen blev sammenlignet med en ven-

telistekontrolgruppe. Der fandtes ingen signifikante

effekter målt på eventuelle følelsesmæssige eller

indlæringsmæssige problemer hos barnet (få data).

Gavnlige effekter af skolebaserede programmer

til børn og unge, individuelt eller i gruppe, med og

uden involvering af forældre, er ligeledes veldoku-

menterede i flere forskningsoversigter og meta-

analyser (127-129). Studierne har vist signifikante,

positive effekter målt både på problemadfærd,

sociale færdigheder og tilpasning i skolen (127,

128). Der findes næsten ingen studier med direkte

sammenligninger af forskellige programmer, men

metaanalyser har rapporteret bedre effekter af

programmer, der inkluderer træning af prosociale

færdigheder end programmer, der kun har fokus

på håndtering af vrede. Samtidigt har de kortere

programmer vist større effekter end de meget

langvarige og komplekse programmer (127).

En nyere systematisk oversigt har dokumenteret

effekter af psykosociale programmer for både

forebyggelse og behandling af adfærdsforstyr-

relser (130) med gavnlige effekter, der kan måles

op til 35 år efter interventionen.

Danske erfaringer

De mest udbredte evidensbaserede programmer

i kommuner i Danmark er De utrolige år (The in-

credible years (131)); Parent Management Training

- Oregon model (PMTO) (132)) og Triple-P (133).

Se også afsnittet om forældretræning til forældre

til børn med ADHD (afsnit 6.4.1) samt socialsty-

relsens oversigt over dokumenterede metoder på

deres hjemmeside (134).

6.4.7

Spiseforstyrrelser

Tidlig opsporing og støtte til børn og unge med

risikoadfærd eller subkliniske symptomer på en

spiseforstyrrelse kunne være en mulig strategi

for sekundær forebyggelse. Der er evidens for

kontinuiteten af problematiske spisemønstre op

gennem barndommen og ungdommen og ind i

voksenalderen (135). Desuden ved vi, at forstyrret

spiseadfærd som restriktiv spisning, faste, diæt,

overspisning og/eller et overdrevent fokus på

(utilfredshed med) vægten eller udseendet er for-

bundet med en markant øget risiko for alle typer af

spiseforstyrrelser, mens tyndhed er den stærkeste

enkeltstående markør for debut af anoreksi; og alle

disse tegn bør opfattes som faresignaler (136).

Inden for de seneste 10-15 år er der publiceret en

del internationale randomiserede kontrollerede

forsøg med psykoedukative og adfærdsterapeu-

tiske programmer målrettet risikofaktorer for udvik-

ling af spiseforstyrrelser både i universelle, selektive

og for højrisikogrupper. Disse har bl.a. omhandlet

vægt- og kropsopfattelse og spiseadfærd. Pro-

grammerne har fokuseret på at styrke tilfredsheden

med egen krop og evnen til at acceptere og værd-

sætte forskelligheder (136, 137). De mest lovende

interventioner har omfattet undervisning i mediers

fremstilling af kropsidealer, herunder træning i at

gennemskue fotomanipulation (på engelsk kaldet

media literacy) samt kognitive og adfærdsterapeu-

296

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

tiske indsatser for at fremme fleksibel tænkning

og sund adfærd. De mest effektive programmer

for reduktion af risikoadfærd har været målrettet

højrisikogruppen ‘piger/kvinder over 15 år’ ved

professionelle, der har gennemført interaktive

elementer over flere sessioner (136). Der mangler

interventionsstudier blandt børn under 15 år.

Desuden mangler der viden om langtidseffekten

af de forebyggende programmer, og kun ganske

få studier har undersøgt, om interventionerne

rent faktisk mindsker risikoen for udvikling af en

egentlig spiseforstyrrelse, eller om de kun redu-

cerer risikoadfærd. Der mangler også studier om,

hvorvidt de forskellige interventioner har negative

effekter, hvilket især er vigtigt, hvis man overvejer

at anvende interventionen i mere universelt fore-

byggende programmer (136).

Ambulant familie-baseret terapi (FBT) er den

primære behandling af børn og unge med en

spiseforstyrrelse, og der er evidens for vægtnor-

malisering og symptomreduktion hos 70-80% af

patienterne (138). Mange får dog tilbagefald efter

endt behandling, og kun 30-50% af patienterne

synes at opretholde en sund vægt (anoreksi) efter

fire år (139). Der er evidens for, at hurtigt indsæt-

tende behandling og særligt et tidligt respons i

form af vægtøgning (ved anoreksi) er forbundet

med en bedre prognosen, men det er uvist, om

dette primært skyldes forskelligheder i sygdom-

mens sværhedsgrad fra starten (138). Andre typer

af behandling til børn og unge er fortsat kun

sparsomt undersøgt, og der mangler viden om,

hvordan behandlingsresultaterne opretholdes på

den lange bane (139).

Danske erfaringer

Behandling af børn og unge med spiseforstyrrelse

er i Danmark defineret som en speciallæge-op-

gave inden for børne- og ungdomspsykiatrien.

En del behandling foregår ambulant hos egen

læge, privatpraktiserende psykiater og psyko-

loger, mens behandlingen af de mest syge børn

og unge overvejende foregår i det offentlige

behandlingssystem. Social rehabilitering foregår

i kommunalt regi. Der er fra Sundhedsstyrelsen

udarbejdet anbefalinger vedrørende tværsektorielt

samarbejde i forløbsprogram for børn og unge

med spiseforstyrrelse (140). Det er dog i Danmark

sparsomt med forebyggende programmer, der

specifikt er målrettet udvikling af spiseforstyrrelser

hos børn og unge.

Patientforeningen Landsforeningen mod Spisefor-

styrrelser og Selvskade kører i perioden 2018-2021

(med midler fra Sundhedsstyrelsen) et projekt om

tidlig opsporing af spiseforstyrrelser og selvskade,

der er målrettet kommunerne (141). Foreningen

tilbyder desuden et forløb om selvværd, kaldet

MindTalk, målrettet 4-10.-klasse, ungdomsuddan-

nelser og produktionsskoler. Dette forløb inde-

holder bl.a. oplysninger og forebyggende drøf-

telser om kropsidealer og kropsligt selvværd (142).

6.4.8

Psykoser i skizofrenispektret

Mulighederne for at forebygge psykose har hidtil

været begrænset til at nedsætte brugen af can-

nabis og amfetamin, der kan forårsage psykotiske

tilstande. Forskning i traumer og belastninger

gennem de seneste årtier peger i retning af, at

nogle psykoser helt kunne være undgået uden det

foregående traume. Der er derved et godt ratio-

nale for interventioner, der sigter mod at mindske

belastninger i barndommen, men der er ikke

studier, hvor en sådan tilgang er belyst forsknings-

mæssigt. Der er håb om, at forskning i fremtiden

kan udpege andre specifikke forebyggelsesmu-

ligheder. Der forskes intensivt i muligheder for at

gribe ind i forstadier til psykose, og der er en del

lovende resultater (143). Denne tilgang kan dog

kun identificere en begrænset andel af den gruppe,

297

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

der senere udvikler psykose, og det bør samtidig

bemærkes, at vi blandt hjælpsøgende unge med

risikotegn for psykose ikke kan forudsige, hvem der

senere udvikler en lidelse i psykosespektret, hvem

der kommer sig helt, og hvem der evt. udvikler

anden psykopatologi. Tilgangens mål bør derfor

være bredere end blot at forhindre psykose og i

højere grad fokusere på øget trivsel. Tidlig indsats

og opmærksomhed på komplicerede misbrug er

afgørende i forhold til forebyggelse af, at sygdoms-

forløbet bliver kronisk. Der findes en række forhold,

der har vist sig at være forbundet med større risiko

for at udvikle et kronisk sygdomsforløb (144):

Danske erfaringer

I Danmark tilbyder OPUS specialiseret behand-

ling til unge i alderen 18-35 år med førsteepiso-

de-psykose eller -skizofreni. OPUS er et intensivt,

ambulant behandlingstilbud, der integrerer de psy-

kologiske, sociale og medikamentelle dele af be-

handlingen. Det er implementeret til unge over 18

år (145). De positive resultater af OPUS-forsøget

afspejles i Danske Regioners forløbsbeskrivelse

vedrørende behandling af førsteepisode-skizofreni,

som er en retningslinje, der gælder alle regioner

(146). OPUS er nu landsdækkende, omend dæk-

ningsgraden ikke er 100% i alle regioner.

Børn af forældre med skizofreni har en øget risiko

for selv at få skizofreni eller andre psykiske syg-

domme. Flere store danske undersøgelser har vist,

at disse børn allerede tidligt i livet er i større risiko

for at få en børnepsykiatrisk sygdom, og de har

en øget forekomst af symptomer, som kan være

tidlige tegn på senere alvorlig psykisk sygdom og

funktionsvanskeligheder. Tidlig indsats i forhold

til denne gruppe kan måske forebygge senere

udvikling af psykose (147).

6.4.9

Selvskadende adfærd

Indsatsen til personer med selvskade bygger bl.a.

på terapeutisk viden fra behandling af person-

lighedsforstyrrelser, og behandlingsmetoderne

tager udgangspunkt i såvel kognitiv adfærdsterapi

som psykodynamisk terapi. Inden for en kognitiv

adfærdsterapeutisk referenceramme har dialektisk

adfærdsterapi (DAT) (148) det største evidens-

grundlag, mens der inden for en psykodynamisk

referenceramme er mest evidens for mentali-

seringsbaseret terapi (MBT) (149). Oprindeligt

er både DAT og MBT udviklet til behandling af

voksne over 18 år med personlighedsforstyrrelser,

men terapiformerne er efterfølgende udviklet i

særudgaver rettet mod børn og unge under 18

›

Mænd har større risiko end kvinder.

Patienter med skizofreni har større risiko end

patienter med andre psykoser.

Risikoen er større, jo værre de psykotiske og

negative symptomer og kognitive dysfunkti-

oner var fra start.

Risikoen er større, jo mindre det sociale net-

værk var fra start.

Risikoen er større blandt dem, der havde et

dårligt socialt funktionsniveau ved og før

sygdomsdebut.

Lang varighed af ubehandlet psykose for-

værrer prognosen.

Misbrug forværrer forløbet.

Denne viden kan udnyttes til forebyggelse af, at

sygdomsforløbet bliver kronisk. Dette kan ske

gennem tidlig intervention, opmærksomhed på

komplicerende misbrug og særligt fokus på de,

der allerede fra første kontakt med psykiatrien har

dårlige prognostiske faktorer.

Mulighederne for primær forebyggelse af skizofreni

og skizofrenilignende psykoser er fortsat begræn-

sede af vores ringe viden om årsagsforholdene,

men der er gode muligheder for at forbedre pro-

gnosen gennem tidlig og forstærket intervention.

298

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

år med selvskadende adfærd. DAT i en tilpasset

version til unge er vist at kunne reducere hyp-

pigheden af selvskade efter 20 ugers behandling

for unge med hyppig selvskade og affektregule-

ringsvanskeligheder (150). Man har tillige blandt

voksne fundet effekt på hyppigheden af selvskade

af en 14-ugers behandling, der er rette direkte

mod nedsat evne til følelsesregulering, Emotion

Regulation Group Therapy (ERGT), men effekten

er endnu ikke påvist blandt børn og unge (151). I

Sverige, hvor man er langt fremme med internet-

baseret terapi, har man med afsæt i ERGT udviklet

et 12-ugers internetbaseret program til unge, der

kaldes Emotion Regulation Individual Therapy

for Adolescents (ERITA). Dette program skal

afhjælpe selvskade ved at øge accept af negative

følelser samt optræne nye affektreguleringsfær-

digheder (152). Dette initiativ, der giver mulighed

for udbredelse af målrettet, evidensbaseret

behandling til ikke-kliniske grupper af unge, er nu

ved at blive afprøvet i et klinisk interventionsstudie

i Sverige og et pilotstudie med efterfølgende lod-

trækningsstudie i Region Hovedstaden i Danmark.

Der mangler fortsat viden om effektive, lavin-

tensive behandlingsmetoder til behandling af

selvskade i tidlige stadier.

Danske erfaringer

De evidensbaserede behandlingstilbud til personer

med selvskade (fx DAT og MBT) er ofte intensive

og langvarige og bliver kun tilbudt et fåtal af per-

soner med selvskade, der er tilknyttet det psykia-

triske system. Lovende lavintensive terapiformer

til voksne (ERGT) og unge (ERITA) er under

afprøvning bl.a. i Sverige og Danmark.

6.4.10

Selvmordsadfærd og selvmordstanker

Der er evidens for, at begrænsning af adgangen til

selvmordsmetoder (specielt i forhold til selv-

forgiftning) nedsætter risikoen for selvmord og

selvmordsforsøg blandt unge. Skolen kan fungere

som en god arena for forebyggelse af selvmord.

En række skolebaserede universelle indsatser har

haft fokus på at forebygge selvmordsrelateret ad-

færd, herunder selvmordstanker, selvmordsforsøg

og selvskadende adfærd (153, 154). Der er påvist

lovende effekter af disse indsatser i forhold til at

forebygge selvmordsrelateret adfærd (153, 154).

Særligt er der fundet lovende effekter af indsatsen

‘The Youth Aware of Mental Health Programme

(YAM)’, som bl.a. er afprøvet i Sverige, Frankrig

og Tyskland. YAM er en universel, manualbaseret

indsats, der er rettet mod alle elever på skoler. Ind-

satsen har til formål at øge opmærksomheden på

mental sundhed. Programmet sigter mod at øge

viden om både beskyttende faktorer og risikofak-

torer for selvmord, herunder viden om depression

og angst, samt at fremme kompetencer, der er

nødvendige for at kunne håndtere negative livsbe-

givenheder, stress og selvmordstanker. Indsatsen

består bl.a. af rollespilsessioner med interaktive

workshops kombineret med en 32-siders bog, som

eleverne kan tage med hjem og læse, posters,

som er synlige i hvert klasselokale, samt én times

interaktiv undervisning om mental sundhed i

starten af indsatsen og ved indsatsens afslutning.

YAM er fundet at have en signifikant positiv effekt

på selvmordstanker og forekomsten af selvmords-

forsøg 12 måneder efter dens afslutning. Forfat-

terne konkluderede, at den positive effekt af YAM

kunne tilskrives, at YAM havde fokus på at ændre

elevernes negative forestillinger og forbedrede

deres evner til at håndtere negative livsbegiven-

heder og stressfaktorer. Også elevernes aktive

deltagelse i indsatsen, hvor de havde mulighed for

at tænke, sætte ord på og diskutere forskellige pro-

blemstillinger, som er relateret til mental sundhed,

blev fremhævet som en medvirkende forklaring

på YAM’s positive effekt. Særligt blandt elever

med selvmordstanker er dette vigtigt, da denne

299

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

gruppe elever ofte undertrykker og har svært ved

at definere deres følelser (155). YAM er endnu ikke

afprøvet i Danmark.

Herudover er behandling af psykisk sygdom og

muligheder for at søge hjælp i belastede situa-

tioner indlysende forebyggelsesmuligheder. For

unge der, har en psykisk sygdom, vil behandlingen

af selvmordsproblematikken indgå i behandlingen

af den psykiske sygdom.

Danske erfaringer

Der er endnu ingen danske erfaringer med

universelle skolebaserede indsatser med fokus på

at forebygge selvmordsadfærd og selvmord, men

skolelærere, sundhedsplejerske og pædagogisk

psykologisk rådgivning er til rådighed for børn og

unge med mistrivsel, og de har fokus på at opdage

og gribe ind over for selvskadende adfærd.

I alle fem danske regioner findes selvmordsfore-

byggende klinikker, som er åbne for henvisning

eller selvhenvendelse. Her kan der være ansat

psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere, og

der er endvidere læger knyttet til klinikkerne. Man

kan blive tilbudt et samtaleforløb og hjælp til vide-

rehenvisning til relevant behandling. Der er påvist

en positiv effekt af behandlingen i de selvmords-

forebyggende klinikker på risikoen for gentagne

selvmordsforsøg og selvmord (156). Derudover

har alle mulighed for at ringe til fx Livslinien (157)

eller andre telefonlinjer, herunder Ung på Linje

(158), Børnetelefonen (159) og Psykiatrifondens

rådgivning (160), som er gratis og etableret på

frivillig basis.

6.4.11

Børn og unge med forældre der har

psykisk sygdom

Til trods for at forældres psykiske sygdom er

den stærkeste risikofaktor for udvikling af psykisk

sygdom hos barnet, og tilmed udgør en risiko

som let kan erkendes hos den enkelte familie, så

er denne gruppe af sårbare børn og unge fortsat

ofte overset i de etablerede systemer (se afsnit 5.12

og kapitel 7). Det er en særligt sårbar gruppe, bl.a.

fordi indsatserne i dag ikke er specialiserede, koor-

dinerede eller helhedsorienterede, men derimod

ofte fragmenterede og usammenhængende over

tid og på tværs af sektorer, idet de primært styres

af kommuners og regioners forskellige prioriteter.

Der er brug for at udvikle og implementere syste-

matiske tilbud, som på en helhedsorienteret måde

kan styrke børnene modstandskraft og trivsel, bl.a.

ved at sikre at familien fungerer bedst muligt, både

i de perioder, hvor forælderens psykiske sygdom

er aktiv, og når den er i remission. Stigmatisering

(herunder selvstigmatisering), tabuisering og

manglende viden medvirker til at feltet er følsomt,

og mange forældre har svært ved at tale om syg-

dommen med omverdenen og ikke mindst med

børnene.

Forskellige brugerorganisationer og NGO’er og

også et par af regionerne tilbyder børnegrupper

for børn, hvis forældre har en psykisk sygdom. I

Region Nord har man i psykiatrien gennem flere år

haft Center for Pårørende, og tilbagemeldingerne

er overordnet meget positive, om end der mangler

evidens for effekten både på kort og langt sigt.

Et struktureret og manualbaseret tilbud kaldet

SAFIR-projektet, hvor interventionen Beardslee’s

Family Talk (161) står for at skulle afprøves i Region

Hovedstadens Psykiatri, hvor også VIA Family-in-

terventionen afprøves. VIA Family-interventionen

er en intensiv, tværsektoriel og helhedsorienteret

indsats, som tilbyder både kontaktpersonordning,

psykoedukation og børnegrupper som tidlig hjælp

til barnets vanskeligheder og partnerstøtte og et

integreret og koordineret forløb over 18 måneder.

Resultaterne forventes at foreligge i starten af

2021. I 2020 er et nationalt kompetencecenter for

300

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

børn som pårørende, KOMBU, blevet oprettet

under Psykiatrifonden i samarbejde med Region

Hovedstadens Psykiatri og Center for Pårørende

i Region Nord. Centeret vil primært forestå

vejledning, undervisning og vidensdeling nationalt

for alle, som professionelt arbejder med børn og

dermed tidligt kan identificere børn, som er i risiko.

På trods af disse tiltag, mangler der fortsat mere

systematisk støtte og tidlig intervention til denne

gruppe af sårbare børn, som ud over at være i

forhøjet risiko for selv at blive syge ofte vokser

op under forhold som øger risikoen for mistrivsel

under opvæksten. Tidlige interventionstiltag kunne

fx være psykoedukation for hele familien, foræl-

dretræning, forskellige former for familieterapi,

kognitiv terapi (evt. i grupper) eller børnegrupper.

To systematiske forskningsoversiger (162, 163) har

dokumenteret, at det er muligt at påvirke disse

børns niveau af psykopatologi, også i tiden efter

interventionen er afsluttet. Indsatser med ét enkelt

fokusområde (fx moderens psykiske tilstand) giver

små til moderate effekter, mens der opnås større

effekter, når interventionen er bredere og retter sig

mod hele familien eller mod både børn og forældre.

Forskningen peger ikke entydigt på én specifik

metode til at støtte disse sårbare børn, men un-

derstreger at en tidlig, forebyggende indsats, som

afhjælper familiens aktuelle problemstilling, også

kan have langvarige positive effekter for børnene.

6.4.12

Børn og unge med bekymrende

skolefravær

Problematisk fravær bliver oftest forsøgt opdelt i

fire overordnede typer: 1. skolevægring (på engelsk

kaldet ‘school refusal’), 2. pjækkeri (på engelsk

kaldet truancy), 3. tilbageholdelse fra skolen (på

engelsk kaldet ‘school withdrawal’) og 4. eksklusion

fra skolen (på engelsk kaldet school exclusion) (164)

(se afsnit 4.3).

Evidensbaserede indsatser mod bekymrende

skolefravær har typisk fokus rettet mod enten børn

og unge med skolevægring eller børn og unge, der

pjækker.

De fleste indsatser anvender således metoder, der

er udviklet til at hjælpe kun en ud af flere forskel-

lige grupper af børn og unge med bekymrende

skolefravær. De samlede effekter af interventioner

rettet med henholdsvis skolevægring og pjækkeri

er opgjort i to systematiske forskningsoversigter

(165, 166), som viste, at interventionerne virkede,

om end effektstørrelsen ikke var stor. Effekten var

desuden mindre for børn og unge med pjækkeri

end for børn og unge med skolevægring.

Interventionerne i forhold til pjækkeri er typisk fra

USA og meget forskelligartede, og en del inklu-

derede involvering af retslige instanser. I forhold til

skolevægring var interventionen i alle undersøgel-

serne på nær en baseret på kognitivt adfærdstera-

peutiske principper. De to mest velbeskrevne inter-

ventioner for børn med bekymrende skolefravær

er henholdsvis When Children Refuse School

programmet (167, 168) og @SCHOOL-pro-

grammet (169). Programmerne har været afprøvet

med lovende effekter i meget små populationer af

skolebørn med og uden kontrolgruppe.

Der er endnu for lidt viden om, hvad der kan

forudsige, om et givent barn med problematisk

skolefravær kan have gavn af en indsats, og hvilke

elementer i indsatsen der virker. Foreløbige studier

tyder dog på, at jo mere omfattende og kronisk

skolefraværet er, jo sværere er det at hjælpe barnet

eller den unge tilbage i skole. Det ser også ud

til, at børn og unge med social fobi er en særlig

vanskelig gruppe at hjælpe. Endelig tyder det på,

at børn med skolevægring er lettere at hjælpe end

børn med pjækkeri (170). Kognitiv adfærdsterapi

kan hjælpe mange (men ikke alle) børn og unge

301

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

med bekymrende skolefravær, og erfaringerne

tyder på, at hjælpen fungerer bedst, hvis den

inkluderer både barnet/den unge, forældrene og

skolen, samt er baseret på betydelig forståelse af

barnets/den unges situation og skolefravær.

Danske erfaringer

En ny dansk intervention for børn med bekym-

rende skolefravær, Back2School (B2S), er fra

2017-2019 afprøvet i et randomiseret kontrolleret

design på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

B2S-programmet er afprøvet sammen med den

transdiagnostiske Mind My Mind manual, der

indeholder moduler med evidensbaserede cogni-

tive behavioural therapy-metoder og teknikker til

behandling af angst, depression, adfærdsforstyr-

relse og traumerelaterede problemer. B2S-ma-

nualen tilføjer elementer, der er specielt udviklet

til behandling af bekymrende skolefravær (både

skolevægring og pjækkeri). Udgangspunktet

er en analyse af den funktionelle betydning af

skolefraværet (via School Refusal Assessment

Scale) sammen med en samlet caseformulering.

Funktionsanalysen afdækker barnets motivation

for ikke at gå i skole, der kan inddeles i følgende

kategorier 1) undgåelse af skolebaserede situa-

tioner, der fremprovokerer negative følelser, 2)

undgåelse af ubehagelige sociale/evaluerende

situationer, 3) forfølgelse af opmærksomhed fra

vigtige andre uden for skolen og 4) forstærkelse af

adfærd uden for skolen (171). En pilotafprøvning af

interventionen er endvidere publiceret (172). Data

fra den randomiserede kontrollerede undersøgelse

er aktuelt i gang med at blive analyseret. Aarhus

Kommune implementerer fra efteråret 2020

Back2School-interventionen som en del af deres

tilbud til elever med bekymrende fravær.

6.4.13

Andre eksempler på selektive og

indikerede danske indsatser

Vi har spurgt en række interessenter, aktører og

fonde om deres vigtigste indikerede og selektive

indsats målrettet børn og unges mentale sundhed.

Nogle er er forskningsevalueret, mens andre er

evalueret på anden vis eller slet ikke:

Headspace er et åbent og gratis rådgivningstilbud

til alle børn og unge i alderen 12-25 år. Tilbuddet

er hovedsageligt baseret på indsats fra frivillige

ungerådgivere. Brugerne kan være anonyme.

Brobygning til andre og mere specialiserede tilbud

(fx hjælp til kommunale tilbud og andre civilsam-

fundstilbud, mv.) er et centralt element i den hjælp,

som Headspace tilbyder de unge. Siden efteråret

2013 er der åbnet 18 headspaces fordelt over hele

landet (173). Den seneste evaluering af Headspace

kan ses her: (174). Livslinjen, Børnetelefonen, Ung

på Linie og Psykiatrifonden er andre eksempler på

gratis og anonym rådgivning (157, 158, 160, 175).

SletDet er Red Barnets anonyme og gratis

rådgivning specifikt målrettet børn og unge, som

er blevet udsat for digitale sexkrænkelser eller har

haft andre ubehagelige oplevelser på nettet (176).

SletDet er et landsdækkende tilbud til børn, unge,

forældre og fagpersoner. Siden opstarten i 2016

har der været ca. 1.200 henvendelser. SletDet skal

gennemgå en brugerevaluering foretaget af et

eksternt evalueringsbureau i løbet af 2019-2020.

Den Obelske Familiefond er ved at afprøve

et program kaldet MindSpring børnegrupper.

Programmet er primært målrettet 9-14-årige

nyankomne flygtningebørn for at sikre en forebyg-

gelse af eventuelle psykosociale udfordringer, som

eksiltilværelsen på sigt kan medføre for flygtnin-

gebørn (177). MindSpring er i følge den Obelske

Familiefond under evaluering i øjeblikket.

302

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

NEST er en indsat målrettet børn med autis-

mespektrumforstyrrelse (AFS), der har været

under afprøvning i Danmark i perioden 2016-2019

i fire børnehaveklasser i Århus, hvorefter det skal

udbredes til 30 andre kommuner i Danmark. På

sigt er det forventningen, at andre børn i vanske-

ligheder kan blive inddraget i NEST-programmet

fx børn i udsatte situationer og børn i læringsvan-

skeligheder, som har ADHD eller andre faglige

vanskeligheder. Det overordnede formål med

indsatsen er at afprøve en model, der sikrer, at

alle børn (med og uden ASF) bliver så dygtige,

som de kan; er glade, sunde, robuste og har højt

selvværd. Samt at de oplever og bruger med-

borgerskab og deltager i og inkluderer hinanden

i fællesskaber. Samtidig er målet at skabe en

samfundsøkonomisk bæredygtig inklusionsmodel.

Der er gennemført en evaluering af NEST-pro-

grammet (178).

Børn, Unge og Sorg (BUS) er gratis psykologisk

behandling eller telefonrådgivning til børn og unge

under 28 år, der lever med alvorligt fysisk syge for-

ældre eller søskende, eller har mistet en forælder

eller søskende efter alvorlig sygdom, selvmord

eller ulykke inden for de seneste år. BUS har tre

afdelinger i København, Aarhus og Odense, som

er bemandet med psykologer, der alle er specia-

lister i børn og unge, der oplever sygdom og død

i familien. BUS har også et korps af unge frivillige

tilknyttet. De frivillige er alle unge, der har mistet,

men er kommet godt videre i livet. De frivillige be-

mander Linjen og Chatten og besvarer alle indlæg

til organisationens brevkasser. Der er udarbejdet

en række evalueringer og undersøgelser om alt fra

børnenes oplevelser af indsatsen og deres progres-

sion ift. trivsel til cost-benefit-analyser (179, 180).

Traumebehandlingen i Københavns Kommuner er

målrettet børn i alderen 2-16 år, som har oplevet

traumer, men som endnu ikke er diagnosticeret.

Afsættet for indsatsen er, at mange børn oplever

at blive misforstået som havende indlæringsvan-

skeligheder, fordi de har svært ved at koncentrere

sig, fordi de har et uopdaget og dermed ube-

handlet traume. Indsatsen sigter på at øge op-

sporing af traumer via nye kortlægningsværktøjer

samt øget indsigt blandt de fagprofessionelle til

at spotte traumer og ny behandling af traumerne.

Indsatsen er inspireret af Sleeping Dog Method,

som har vist gode resultater i Nederlandene og

Australien, hvor metoden er udviklet og anvendt.

Målet er at nå 1.000-1.200 børn i indsatsperioden

fra 2017-2021. Indsatsen afprøves og udrulles i hele

Københavns Kommune og i Gladsaxe Kommune.

Der foreligger endnu ikke dokumentation for

indsatsens resultater, men den er ved at blive

udarbejdet (181).

NEXT STEP er et dansk program, der kombi-

nerer en beskæftigelses- og sundhedsfremmende

indsats og afprøver fysisk aktivitet som et skridt

på vejen mod uddannelse og job blandt aktivi-

tets- og uddannelsesparate kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år. NEXT

STEP afprøves som et randomiseret pilotprojekt i

Slagelse Kommune i 2018-2020 (182).

Derudover kan også nævnes Er du ok på nettet?,

som er et undervisningsmateriale fra Red Barnet,

der tager udgangspunkt i børn og unges egne op-

levelser af at være online - både udfordringerne og

de gode ting. Der findes, så vidt vi ved, ikke opgø-

relser over materialets udbredelse, og programmet

er heller ikke forskningsevalueret (183). deSHAME

er endnu et undervisningsmateriale til udskolingen

fra Red Barnet om digitale sexkrænkelser (184).

Så vidt vi ved, findes der ikke opgørelser over

materialets udbredelse, og programmet er ikke

forskningsevalueret (183).

303

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

6.5

LITTERATUR

Arango C, Díaz-Caneja CM, McGorry PD,

Rapoport J, Sommer IE, Vorstman JA, et al.

Preventive strategies for mental health. The

Lancet Psychiatry 2018;5(7):591–604.

Arendt K, Thastum M, Hougaard E. Efficacy

of a Danish version of the Cool Kids program:

A randomized wait-list controlled trial. Acta

Psychiatr Scand 2016;133(2):109–21.

Weare K, Nind M. Mental health promotion

and problem prevention in schools: What

does the evidence say? Health Promot Int

2011;26(SUPPL. 1):29–69.

Skogen JC, Smith ORF, Aarø LE, Siqveland

J, Øverland S. Barn og unges psykiske helse:

Forebyggende og helsefremmende folkehel-

setiltak. En kunnskapsoversikt. Oslo, Norway.

Folkehelseinstituttet 2018. p. 1–184.

McDaid D, Park A-L, Knapp M, Ali N,

Appleby L, Belsman L, et al. Commissioning

Cost-Effective Services for Promotion of

Mental Health and Wellbeing and Preven-

tion of Mental Ill-Health. LSE Pers Soc Serv

Res Unit 2017. Available from: www.gov.uk/

phe%250Awww.facebook.com/PublicHealth-

England

Bauer A, Knapp M, McDaid D. Assessing the

Economic Pay-off of Low-level Interventions

in Reducing Postnatal Depression. London.

University of Kent & London School of Econo-

mics 2011.

Niclasen J, Lund L, Obel C. Indsatser der

fremmer mental sundhed hos børn og unge -

Et systematisk litteraturstudie af internationale

undersøgelser. Center for Sundhedssamar-

bejde ved Aarhus Universitet 2016.

Lange AM, Daley D, Frydenberg M, Hou-

mann T, Kristensen LJ, Rask C, et al. Parent

Training for Preschool ADHD in Routine,

Specialist Care: A Randomized Controlled

Trial. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry

2018;57(8):593–602.

Esbjørn BH. Can Parents Treat their

Anxious Child using CBT? A Brief Report

of a Self-Help Program. Acta Psychopathol

2016;02(01).

10.

Barry MM. Addressing the Determinants of

Positive Mental Health: Concepts, Evidence

and Practice. Int J Ment Health Promot

2009;11(3):4–17.

11.

Durlak JA, Weissberg RP, Dymnicki AB, Taylor

RD, Schellinger KB. The Impact of Enhancing

Students’ Social and Emotional Learning: A

Meta-Analysis of School-Based Universal

Interventions. Child Dev 2011;82(1):405–32.

12.

Fenwick-Smith A, Dahlberg EE, Thompson

SC. Systematic review of resilience-enhancing,

universal, primary school-based mental health

promotion programs. BMC Psychol 2018;6(1).

13.

O’Connor CA, Dyson J, Cowdell F, Watson

R. Do universal school-based mental health

promotion programmes improve the mental

health and emotional wellbeing of young

people? A literature review. J Clin Nurs

2018;27(3–4):e412–26.

304

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

14.

O’Mara L, Lind C. What do we know about

school mental health promotion programmes

for children and youth? Adv Sch Ment Health

Promot 2013;12(3–4):118–22.

15.

O’Reilly M, Svirydzenka N, Adams S, Dogra

N. Review of mental health promotion inter-

ventions in schools. Soc Psychiatry Psychiatr

Epidemiol 2018;53(7):647–62.

16.

Barry MM. Advancing Evidence-Based Action

for Mental Health Promotion. In: Barry MM,

Clarke AM, Petersen I, Jenkins R, editors. Im-

plementing Mental Health Promotion . 2nd ed.

Switzerland. Springer International Publishing

2019. p. 59–97.

17.

Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke:

Mental Sundhed. København 2018.

18.

Mackenzie K, Williams C. Universal, school-

based interventions to promote mental and

emotional well-being: what is being done in

the UK and does it work? A systematic review.

BMJ Open 2018;8(9):e022560.

19.

Taylor RD, Oberle E, Durlak JA, Weissberg

RP. Promoting Positive Youth Development

Through School-Based Social and Emotional

Learning Interventions: A Meta-Analysis of

Follow-Up Effects. Child Dev 2017;88(4):1156–

71.

20.

Sancassiani F, Pintus E, Holte A, Paulus P,

Moro MF, Cossu G, et al. Enhancing the Emo-

tional and Social Skills of the Youth to Promote

their Wellbeing and Positive Development: A

Systematic Review of Universal School-based

Randomized Controlled Trials. Clin Pract

Epidemiol Ment Heal 2015;11(1):21–40.

21.

Bartelink N, Bessems K. Health promoting

schools in Europe: State of art. Maastricht, The

Netherlands 2019. Available from: isbn: 978-

87-971891-6-0

22.

Schmidt M, Werbrouck A, Verhaeghe N,

Putman K, Simoens S, Annemans L. Universal

Mental Health Interventions for Children and

Adolescents: A Systematic Review of Health

Economic Evaluations. Applied Health Econo-

mics and Health Policy 2019.

23.

Sklad M, Diekstra R, Ritter M De, Ben J,

Gravesteijn C. Effectiveness of school-based

universal social, emotional, and behavi-

oral programs: Do they enhance students’

development in the area of skill, behavior, and

adjustment? Psychol Sch 2012;49(9):892–909.

24.

Weare K. Promoting mental, emotional and

social health: A whole school approach. Pro-

moting Mental, Emotional and Social Health:

A Whole School Approach 2013.

25.

Databasen Børns Sundhed. Sundhedsprofil for

børn og unge ind- og udskolingsundersøgt i

skoleåret 2018/19. Databasen Børns Sundhed.

2020. p. 1-42. Available from: https://www.sdu.

dk/sif/-/media/images/sif/udgivelser/2020/

sundhedsprofil_skoleaaret_2018_til_2019.pdf/

26.

Nielsen L, Meilstrup C, Nelausen MK, Kous-

hede V, Holstein BE. Promotion of social and

emotional competence: Experiences from a

mental health intervention applying a whole

school approach. Health Educ 2015;115(3–

4):339–56.

305

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

27.

Mishara BL, Ystgaard M. Effectiveness of a

mental health promotion program to improve

coping skills in young children: Zippy’s Friends.

Early Child Res Q 2006.

28.

Rasmussen PS, Olsen PS. Positiv adfærd i

læring og samspil (PALS): En evaluering af en

skoleomfattende intervention på 11 pilotskoler.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd; 2012. p. 158. Available from: isb-

n:%0A978-87-7119-087-8

29.

Møller MØ, Iversen K. Systematisk review af

effektviden om” De Utrolige År”(DUÅ): Et

forskningsnotat om DUÅ børne-, forældre-og

lærerprogrammer. København. KORA - Det

Nationale Institut for Kommuners og Regio-

ners Analyse og Forskning 2016.

30.

Nye E, Melendez-Torres GJ, Gardner F. Mixed

methods systematic review on effectiveness

and experiences of the Incredible Years

Teacher Classroom Management programme.

Rev Educ 2018;7(3):631–69.

31.

Psykiatrifonden. Triv Nu. www.trivnu.dk.

32.

Thomsen JA, Følner B, Sterndorff IB, Ryan T.

Evaluering af Perspekt interventioner i Høje

Taastrup Kommune og kortlægning af relate-

rede undervisningsprogrammer. København

2013.

33.

Koushede V, Meilstrup C, Knudsen C. ABC

for mental sundhed. Available from: www.

abcmentalsundhed.dk/%0D

34.

Red Barnet. Stærke Sammen. Available from:

https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/

staerke-sammen/#86x8v6pj

35.

Menesini E, Salmivalli C. Bullying in schools:

the state of knowledge and effective interven-

tions. Psychol Heal Med 2017;22:240–53.

36.

Silva JL da, Oliveira WA de, Mello FCM

de, Andrade LS de, Bazon MR, Silva MAI.

Anti-bullying interventions in schools: A

systematic literature review. Cienc e Saude

Coletiva 2017;22(7):2329–40.

37.

Cantone E, Piras AP, Vellante M, Preti A,

Daníelsdóttir S, D’Aloja E, et al. Interventions

on Bullying and Cyberbullying in Schools: A

Systematic Review. Clin Pract Epidemiol Ment

Heal 2015;11(1):58–76.

38.

Shackleton N, Jamal F, Viner RM, Dickson K,

Patton G, Bonell C. School-Based Interven-

tions Going beyond Health Education to Pro-

mote Adolescent Health: Systematic Review

of Reviews. J Adolesc Heal 2016;58(4):382–96.

39.

Farrington DP, Ttofi MM. School-Based Pro-

grams to Reduce Bullying and Victimization.

Campbell Syst Rev 2009;7(1).

40.

Evans CBR, Fraser MW, Cotter KL. The

effectiveness of school-based bullying preven-

tion programs: A systematic review. Aggress

Violent Behav 2014;19(5):532–44.

41.

Langford R, Bonell C, Jones H, Pouliou T,

Murphy S, Waters E, et al. The World Health

Organization’s Health Promoting Schools

framework: A Cochrane systematic review and

meta-analysis. BMC Public Health 2015;15(1).

42.

Ttofi MM, Farrington DP. Effectiveness of

school-based programs to reduce bullying: A

systematic and meta-analytic review. J Exp

Criminol 2011;7(1):27–56.

306

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

43.

Salmivalli C, Poskiparta E. Making bullying

prevention a priority in Finnish schools: the

KiVa antibullying program. New Dir Youth

Dev 2012;2012(133):41–53.

44.

Wilke. Evaluering af Fri for Mobberi 2011. Ud-

arbejdet for Mary Fonden og Red Barnet. 2011.

45.

Oxford Research. Evaluering af Fri for Mob-

beri 2013. København. Udarbejdet for Mary

Fonden og Red Barnet. 2013.

46.

MaryFonden. Fri for Mobberi. Available from:

https://www.maryfonden.dk/da/fri-for-mobberi

47.

Johnstone KM, Kemps E, Chen J. A Me-

ta-Analysis of Universal School-Based Pre-

vention Programs for Anxiety and Depression

in Children. Clin Child Fam Psychol Rev

2018;21(4):466–81.

48.

Bastounis A, Callaghan P, Banerjee A, Michail

M. The effectiveness of the Penn Resiliency

Programme (PRP) and its adapted versions in

reducing depression and anxiety and impro-

ving explanatory style: A systematic review

and meta-analysis. J Adolesc 2016;52:37–48.

49.

Ahlen J, Lenhard F, Ghaderi A. Universal Pre-

vention for Anxiety and Depressive Symptoms

in Children: A Meta-analysis of Randomized

and Cluster-Randomized Trials. J Prim Prev

2015;36(6):387–403.

50.

Dray J, Bowman J, Campbell E, Freund M,

Wolfenden L, Hodder RK, et al. Systematic

Review of Universal Resilience-Focused

Interventions Targeting Child and Adole-

scent Mental Health in the School Setting.

J Am Acad Child Adolesc Psychiatry

2017;56(10):813–24.

51.

Caldwell DM, Davies SR, Hetrick SE, Palmer

JC, Caro P, López-lópez JA, et al. School-

based interventions to prevent anxiety and

depression in children and young people: a

systematic review and network meta-analysis.

The Lancet Psychiatry 2019;0366(19):1–10.

52.

Dunning DL, Griffiths K, Kuyken W, Crane

C, Foulkes L, Parker J, et al. Research Review:

The effects of mindfulness-based inter-

ventions on cognition and mental health in

children and adolescents - a meta-analysis of

randomized controlled trials. J Child Psychol

Psychiatry 2019;60(3):244–58.

53.

Chi X, Bo A, Liu T, Zhang P, Chi I. Effects of

Mindfulness-Based Stress Reduction on De-

pression in Adolescents and Young Adults: A

Systematic Review and Meta-Analysis. Front

Psychol 2018;9(1034):1–11.

54.

Odgers K, Dargue N, Creswell C, Jones MP,

Hudson JL. The Limited Effect of Mindful-

ness-Based Interventions on Anxiety in Chil-

dren and Adolescents: A Meta-Analysis. Clin

Child Fam Psychol Rev 2020;23(3):407–26.

Available from: https://doi.org/10.1007/s10567-

020-00319-z

55.

Juul L, Pallesen KJ, Piet J, Parsons C, Fjorback

LO. Effectiveness of Mindfulness-Based

Stress Reduction in a Self-Selecting and

Self-Paying Community Setting. Mindfulness

2018;9(4):1288–98.

56.

Mind Online. Kursusportal til fremme af

mental sundhed og trivsel. mind-online.dk.

57.

Castillo LG, Schwartz SJ. Introduction to the

special issue on college student mental health.

J Clin Psychol 2013;69(4):291–7.

307

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

58.

Hunt J, Eisenberg D. Mental Health Problems

and Help-Seeking Behavior Among College

Students. J Adolesc Heal 2010;46(1):3–10.

59.

Conley CS, Durlak JA, Kirsch AC. A Me-

ta-analysis of Universal Mental Health Preven-

tion Programs for Higher Education Students.

Prev Sci 2015;16(4):487–507.

60.

Winzer R, Lindberg L, Guldbrandsson K,

Sidorchuk A. Effects of mental health inter-

ventions for students in higher education are

sustainable over time: A systematic review and

meta-analysis of randomized controlled trials.

PeerJ 2018;2018(4).

61.

Galante J, Dufour G, Vainre M, Wagner AP,

Stochl J, Benton A, et al. A mindfulness-based

intervention to increase resilience to stress

in university students (the Mindful Student

Study): a pragmatic randomised controlled

trial. Lancet Public Heal 2018;3(2):e72-281.

62.

De Vibe M, Solhaug I, Tyssen R, Friborg O,

Rosenvinge JH, Sørlie T, et al. Mindfulness

training for stress management: A randomised

controlled study of medical and psychology

students. BMC Med Educ 2013;13(1).

63.

Cavanagh K, Strauss C, Cicconi F, Griffiths N,

Wyper A, Jones F. A randomised controlled

trial of a brief online mindfulness-based inter-

vention. Behav Res Ther 2013;51(9):573–8.

64.

Davies EB, Morriss R, Glazebrook C. Compu-

ter-delivered and web-based interventions to

improve depression, anxiety, and psychological

well-being of university students: A systematic

review and meta-analysis. J Med Internet Res

2014;16(5).

65.

Farrer L, Gulliver A, Chan JKY, Batterham PJ,

Reynolds J, Calear A, et al. Technology-based

interventions for mental health in tertiary stu-

dents: Systematic review. J Med Internet Res

2013;15(5).

66.

Conley CS, Durlak JA, Shapiro JB, Kirsch AC,

Zahniser E. A Meta-Analysis of the Impact of

Universal and Indicated Preventive Techno-

logy-Delivered Interventions for Higher

Education Students. Prev Sci 2016;17(6):659–

78.

67.

Ryan ML, Shochet IM, Stallman HM. Uni-

versal online interventions might engage

psychologically distressed university students

who are unlikely to seek formal help. Adv Ment

Heal 2010;9(1):73–83.

68.

Mindhelper. Om Mindhelper. mindhelper.

dk. Available from: https://mindhelper.dk/

om-mindhelper/

69.

Dinesen MS, Agerbæk A, Hansen MFH,

Dinesen L. Effektevaluering af Mindhelper

. Aarhus 2017. Available from: https://mind-

helper.dk/wp-content/uploads/2017/11/Effek-

tevalueringsrapport.pdf

70.

Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Univer-

sitet. Skolefolder: Stressfri hverdag for børn og

unge. Aarhus.

71.

Krølner R. En go’ Bgym’. 2020. Available from:

https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/

en_go_bgym_cfi

72.

UNICEF. UNICEF Rettighedsskoler. 2020.

Available from: https://www.unicef.dk/bo-

ern-skole/rettighedsskoler/

308

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

73.

Det Sociale Netværk. mindU - tro, tanker

og trivsel. 2019. Available from: https://www.

psykisksaarbar.dk/cgi-bin/uploads/media/

mindU_materiale og opslag/Projekt mindU

evaluering juni 2019.pdf

74.

Socialstyrelsen.Socialstyrelsen - viden til gavn.

socialstyrelsen.dk.

75.

Børns Vilkår. Børns Vilkår - sammen stopper vi

svigt. bornsvilkar.dk.

76.

Maryfonden. Mary Fonden. maryfonden.dk.

77.

Psykiatrifonden. Psykiatrifonden - sammen

bekæmper vi psykisk sygdom. psykiatrifonden.

dk.

78.

Reef J, van Meurs I, Verhulst FC, van der Ende

J. Children’s problems predict adults’ DSM-IV

disorders across 24 years. J Am Acad Child

Adolesc Psychiatry 2010;49(11):1117–24.

79.

Patton GC, Coffey C, Romaniuk H,

Mackinnon A, Carlin JB, Degenhardt L,

et al. The prognosis of common mental

disorders in adolescents: a 14-year prospec-

tive cohort study. London, England. Lancet

2014;383(9926):1404–11.

80.

Copeland WE, Wolke D, Shanahan L,

Costello J. Adult functional outcomes of

common childhood psychiatric problems a

prospective, longitudinal study. JAMA Psychi-

atry 2015;72(9):892–9.

81.

Hill RM, Pettit JW, Lewinsohn PM, Seeley

JR, Klein DN. Escalation to Major Depressive

Disorder among adolescents with subthres-

hold depressive symptoms: evidence of

distinct subgroups at risk. J Affect Disord

2014;158:133–8.

82.

Shankman SA, Lewinsohn PM, Klein DN,

Small JW, Seeley JR, Altman SE. Subthres-

hold conditions as precursors for full syndrome

disorders: a 15-year longitudinal study of

multiple diagnostic classes. J Child Psychol

Psychiatry 2009;50(12):1485–94.

83.

Balazs J, Miklosi M, Halasz J, Horváth LO,

Szentiványi D, Vida P. Suicidal risk, psycho-

pathology, and quality of life in a clinical

population of adolescents. Front Psychiatry

2018;9(FEB):1–8.

84.

Wolf RT, Jeppesen P, Gyrd-Hansen D,

Oxholm AS. Evaluation of a screening

algorithm using the Strengths and Difficulties

Questionnaire to identify children with mental

health problems: A five-year register-based

follow-up on school performance and health-

care use. PLoS One 2019;14(10).

85.

Daley D, Van Der Oord S, Ferrin M, Cortese

S, Danckaerts M, Doepfner M, et al. Prac-

titioner review: Current best practice in the

use of parent training and other behavioural

interventions in the treatment of children and

adolescents with attention deficit hyperactivity

disorder. J Child Psychol Psychiatry Allied

Discip 2018;59(9):932–47.

309

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

86.

Daley D, van der Oord S, Ferrin M, Danckaerts

M, Doepfner M, Cortese S, et al. Behavioral

interventions in attention-deficit/hyperacti-

vity disorder: a meta-analysis of randomized

controlled trials across multiple outcome do-

mains. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry

2014;53(8):835–47.

87.

Sonuga-Barke EJS, Barton J, Daley D,

Hutchings J, Maishman T, Raftery J, et al. A

comparison of the clinical effectiveness and

cost of specialised individually delivered parent

training for preschool attention-deficit/hype-

ractivity disorder and a generic, group-based

programme: a multi-centre, randomised con-

trolled trial of the New F. Eur Child Adolesc

Psychiatry 2018;27(6):797–809.

88.

Coates J, Taylor JA, Sayal K. Parenting Inter-

ventions for ADHD: A Systematic Literature

Review and Meta-Analysis. J Atten Disord

2015;19(10):831–43.

89.

Murray DW, Lawrence JR, LaForett DR.

The Incredible Years® Programs for ADHD

in Young Children: A Critical Review of the

Evidence. J Emot Behav Disord 2017.

90.

Scavenius C, Andersen LK, Frøslev-Thomsen

K, Henze-Pedersen S, Lindberg MR. Evalue-

ring af tre projekter i Socialstyrelsens Foræl-

dreprogram. Socialstyrelsen 2018.

91.

Öztürk Y, Özyurt G, Peckanlar AA. The

effects of the triple P-positive parenting pro-

gramme on parenting, family functioning and

symptoms of attention-deficit/hyperactivity

disorder. A randomized controlled trial. J Psy-

chiatry Clin Psychopharmacol 2019;29(4):665–

73.

92.

Franke N, Keown LJ, Sanders MR. An RCT

of an Online Parenting Program for Parents

of Preschool-Aged Children With ADHD

Symptoms. J Atten Disord 2016.

93.

Larsen LB, Daley D, Lange A-M, Sonu-

ga-Barke E, Thomsen PH, Rask CU. Effect

of Parent Training on Health-Related Quality

of Life in Preschool Children With Attenti-

on-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Secon-

dary Analysis of Data From a Randomized

Controlled Trial. J Am Acad Child Adolesc

Psychiatry 2020.

94.

Polanczyk G V. Building the Evidence to

Treat Preschoolers With ADHD in Real-Life

Settings. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry

2018;57(8):544–6.

95.

Nevill RE, Lecavalier L, Stratis EA. Meta-ana-

lysis of parent-mediated interventions for

young children with autism spectrum disorder.

Vol. 22, Autism. 2018. p. 84–98.

96.

Althoff CE, Dammann CP, Hope SJ, Aus-

derau KK. Parent-mediated interventions for

children with autism spectrum disorder: A sy-

stematic review. Am J Occup Ther 2019;73(3).

97.

Green J, Charman T, McConachie H, Aldred

C, Slonims V, Howlin P, et al. Parent-mediated

communication-focused treatment in children

with autism (PACT): a randomised controlled

trial. Lancet 2010;375(9732):2152–60.

98.

James A, James G, Cowdrey F, Soler A,

Choke A. Cognitive behavioural therapy for

anxiety disorders in children and adolescents

(Review). Cochrane Database Syst Rev

2018;(2).

310

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

99.

Zhou X, Zhang Y, Furukawa TA, Cuijpers

P, Pu J, Weisz JR, et al. Different Types and

Acceptability of Psychotherapies for Acute

Anxiety Disorders in Children and Adole-

scents: A Network Meta-analysis. JAMA

Psychiatry 2019;76(1):41–50.

100.Kreuze

LJ, Pijnenborg GHM, de Jonge YB,

Nauta MH. Cognitive-behavior therapy for

children and adolescents with anxiety disor-

ders: A meta-analysis of secondary outcomes.

J Anxiety Disord 2018;60:43–57.

101.

Hetrick SE, Cox GR, Witt KG, Bir JJ, Merry

SN. Cognitive behavioural therapy (CBT),

third-wave CBT and interpersonal therapy

(IPT) based interventions for preventing de-

pression in children and adolescents. Cochrane

Database Syst Rev 2016;(8). Available from:

www.cochranelibrary.com

102.

Cox GR, Callahan P, Churchill R, Hunot V,

Merry SN, Parker AG, et al. Psychological the-

rapies versus antidepressant medication, alone

and in combination for depression in children

and adolescents. Cochrane Database Syst Rev

2014;2014(11. Art. No.: CD008324). Available

from: http://search.ebscohost.com/login.

aspx?direct=true&AuthType=ip,shib&db=jl-

h&AN=2012044801&site=ehost-live&scope=-

site

103.

Goodyer IM, Reynolds S, Barrett B, Byford S,

Dubicka B, Hill J, et al. Cognitive behavioural

therapy and short-term psychoanalytical

psychotherapy versus a brief psychosocial

intervention in adolescents with unipolar major

depressive disorder (IMPACT): a multi-

centre, pragmatic, observer-blind, randomised

controlled superiori. The Lancet Psychiatry

2017;4(2):109–19.

104.Kilburn

TR, Sørensen MJ, Thastum M, Rapee

RM, Rask CU, Arendt KB, et al. Rationale

and design for cognitive behavioral therapy

for anxiety disorders in children with autism

spectrum disorder: A study protocol of a ran-

domized controlled trial. Trials 2018;19(1):1–11.

105.

Rapee RM, Wignall A, Spence SH, Cobham

V, Lyneham H. Hjælp dit ængstelige barn: En

trin for trin-guide til forældre. 1. udgave. Dansk

Psykologisk Forlag A/S; 2012.p. 282.

106.

Villabø MA, Narayanan M, Compton SN,

Kendall PC, Neumer SP. Cognitive-behavioral

therapy for youth anxiety: An effectiveness

evaluation in community practice. J Consult

Clin Psychol 2018;86(9):751–64.

107.

Loevaas MES, Sund AM, Lydersen S, Neumer

SP, Martinsen K, Holen S, et al. Does the

Transdiagnostic EMOTION Intervention Im-

prove Emotion Regulation Skills in Children? J

Child Fam Stud 2019;28(3):805–13.

108.

Kendall P, Hedtke K. Cognitive-behavioral

therapy for anxious children: Therapist manual

(3rd ed.). Child and Adolescent Anxiety

Disorders Clinic Temple University 2006.

109.

Stark K, Streusand W, Krumholz L, Patel P.

Cognitive-behavioral therapy for depression:

The ACTION treatment program for girls.

In: J. R. Weisz & A. E. Kazdin, editor. Eviden-

ce-based psychotherapies for children and

adolescents. New York. The Guilford Press

2010. p. 93–109.

110.

LÆR AT TACKLE. LÆR AT TACKLE angst

og depression - for unge. Available from:

https://laerattackle.dk/angst-og-depression/

unge-med-angst-og-depression/.

311

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

111.

Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for

børn og unge med angst og/eller depres-

sion. Available from: https://www.sst.dk/da/

udgivelser/2017/forloebsprogram-for-bo-

ern-og-unge-med-angst-og-eller-depression.

2017.

112.

Brakoulias V, Perkes IE, Tsalamanios E. A call

for prevention and early intervention in obses-

sive-compulsive disorder. Early Intervention in

Psychiatry 2018.

113.

Lebowitz ER, Panza KE, Su J, Bloch MH. Fa-

mily accommodation in obsessive-compulsive

disorder. Expert Review of Neurotherapeutics

2012.

114.

Stewart SE, Geller DA, Jenike M, Pauls D,

Shaw D, Mullin B, et al. Long-term outcome

of pediatric obsessive-compulsive disorder:

A meta-analysis and qualitative review of the

literature. Vol. 110, Acta Psychiatrica Scandina-

vica 2004. p. 4–13.

115.

Thompson-Hollands J, Abramovitch A,

Tompson MC, Barlow DH. A randomized

clinical trial of a brief family intervention to

reduce accommodation in obsessive-compul-

sive disorder: a preliminary study. Behav Ther.

2015 Mar;46(2):218–29.

116.

Geller DA, March J. Practice Parameter for

the Assessment and Treatment of Children

and Adolescents With Obsessive-Compulsive

Disorder. J Am Acad Child Adolesc Psychi-

atry 2012;51(1):98–113. Available from: http://

www.sciencedirect.com/science/article/pii/

S0890856711008823

117.

Højgaard DRMA, Nissen JB, Hybel KA,

Thomsen PH. Behandling af obsessiv kom-

pulsiv lidelse hos børn og unge. Ugeskriftet

2019;181(23). Available from: https://uge-

skriftet.dk/files/scientific_article_files/2019-05/

v10180746.pdf

118.

Uhre CF, Uhre VF, Lønfeldt NN, Pretzmann

L, Vangkilde S, Plessen KJ, et al. Systematic

Review and Meta-Analysis: Cognitive-Be-

havioral Therapy for Obsessive-Compulsive

Disorder in Children and Adolescents. Vol. 59,

Journal of the American Academy of Child

and Adolescent Psychiatry 2020. p. 64–77.

119.

Thomsen PH, Torp NC, Dahl K, Christensen

K, Englyst I, Melin KH, et al. The Nordic long-

term OCD treatment study (NordLOTS):

Rationale, design, and methods. Child Adolesc

Psychiatry Ment Health 2013;7(1):1–13.

120.

Melin K, Skarphedinsson G, Thomsen

PH, Weidle B, Torp NC, Valderhaug R, et al.

Treatment Gains Are Sustainable in Pediatric

Obsessive-Compulsive Disorder: Three-Year

Follow-Up From the NordLOTS. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry 2020;59(2):244–53.

121.

Jensen S, Højgaard DRMA, Hybel KA,

Mortensen EL, Skarphedinsson G, Melin K, et

al. Distinct trajectories of long-term symptom

severity in pediatric obsessive–compulsive

disorder during and after stepped-care treat-

ment. J Child Psychol Psychiatry Allied Discip

2019.

122.

Freeman JB, Choate-Summers ML, Moore

PS, Garcia AM, Sapyta JJ, Leonard HL, et

al. Cognitive behavioral treatment for young

children with obsessive-compulsive disorder.

Biol Psychiatry 2007;61(3):337–43.

312

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

123.

Mol Debes NMM, Hjalgrim H, Skov L.

Limited knowledge of Tourette syndrome

causes delay in diagnosis. Neuropediatrics

2008;39(2):101–5.

124.

Verdellen C, van de Griendt J, Hartmann

A, Murphy T. European clinical guidelines

for Tourette syndrome and other tic disor-

ders. Part III: behavioural and psychosocial

interventions. Eur Child Adolesc Psychiatry

2011;20(4):197–207.

125.

Nissen JB, Kaergaard M, Laursen L, Parner

E, Thomsen PH. Combined habit reversal

training and exposure response prevention in a

group setting compared to individual training:

a randomized controlled clinical trial. Eur Child

Adolesc Psychiatry 2018;28(1):57–68. Available

from: https://doi.org/10.1007/s00787-018-

1187-z

126.

Furlong M, McGilloway S, Bywater T,

Hutchings J, Smith SM, Donnelly M. Be-

havioural and cognitive-behavioural group-

based parenting programmes for early-onset

conduct problems in children aged 3 to 12

years (Review). Evidence-Based Child Heal A

Cochrane Rev J 2013;8(2):318–692.

127.

Mytton JA, DiGuiseppi C, Gough D, Taylor

RS, Logan S. School-based secondary preven-

tion programmes for preventing violence. Co-

chrane Database Syst Rev 2006;2(2):814–91.

128.

Stoltz S, Van Londen M, Deković M, De

Castro BO, Prinzie P, Lochman JE. Effective-

ness of an individual school-based interven-

tion for children with aggressive Behaviour:

A randomized controlled trial. Behav Cogn

Psychother 2013;41(5):525–48.

129.

Wilson SJ, Lipsey MW. School-Based

Interventions for Aggressive and Disruptive

Behavior. Update of a Meta-Analysis. Am J

Prev Med 2007;33(2 SUPPL.):130–43.

130.

Waddell C, Schwartz C, Andres C, Barican

J Lou, Yung D. Fifty years of preventing and

treating childhood behaviour disorders: A sy-

stematic review to inform policy and practice.

Evid Based Ment Health 2018;21(2):45–52.

131.

Webster-Stratton C, Rinaldi J, Reid JM.

Long-Term Outcomes of Incredible Years

Parenting Program: Predictors of Adolescent

Adjustment. Child Adolesc Ment Health

2011;16(1):38–46.

132.

Forgatch MS, DeGarmo DS. Sustaining

Fidelity Following the Nationwide PMTOTM

Implementation in Norway. Prev Sci

2011;12(3):235–46.

133.

Wilson P, Rush R, Hussey S, Puckering C,

Sim F, Allely CS, et al. How evidence-based

is an “evidence-based parenting program”? A

PRISMA systematic review and meta-analysis

of Triple P. BMC Med 2012;10(1):130.

134.

Socialstyrelsen. Om dokumenterede metoder.

Available from: https://socialstyrelsen.dk/

tvaergaende-omrader/dokumenterede-meto-

der-born-og-unge/om-dokumenterede-me-

toder.

135.

Neumark-Sztainer D, Wall MM, Chen C,

Larson N, Christoph MJ, Sherwood, Nancy E.

Eating, Activity, and Weight-related Problems

From Adolescence to Adulthood. Am J Prev

Med 2018;55(2):133–41.

313

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

136.

Le LKD, Barendregt JJ, Hay P, Mihalo-

poulos C. Prevention of eating disorders: A

systematic review and meta-analysis. Vol.

53, Clinical Psychology Review. Pergamon

2017. p. 46–58. Available from: https://www.

sciencedirect.com/science/article/abs/pii/

S0272735816300150?via%3Dihub

137.

Levine M. Prevention of eating disorders: 2018

in review. Eat Disord 2019;27(1):18–33.

138.

Nazar B, Gregor L, Albano G, Marchica A,

Coco G, Cardi V, et al. Early Response to

treatment in Eating Disorders: A Systematic

Review and a Diagnostic Test Accuracy Me-

ta-Analysis. Eur Eat Disord Rev 2017;25(2):67–

79.

139.

Herpertz-Dahlmann B. Treatment of eating

disorders in child and adolescent psychiatry.

Curr Opin 2017;30(6):438–45.

140.Sundhedsstyrelsen.

Forløbsprogram

for børn og unge med spiseforstyrrelse.

2017;54. Available from: https://www.sst.dk/

da/udgivelser/2017/~/media/8B634768E-

B7C4EE29A9D5CDA29A89260.ashx

141.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og

selvskade. Tidlig opsporing af spiseforstyrrelser

og selvskade 2018. Available from: https://

lmsos.dk/viden/forskning-undersoegelser/

vioss/tidlig-opsporing-spiseforstyrrelser-selv-

skade

142.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og

selvskade. MindTalk - Selvværdsworkshop for

børn og unge. lmsos.dk/mindtalk.

143.

Fusar-Poli P, Bonoldi I, Yung AR, Borgwardt S,

Kempton MJ, Valmaggia L, et al. Predicting

Psychosis - Meta-analysis of Transition Out-

comes in Individuals at High Clinical Risk. Arch

Gen Psychiatry 2012;69(3):220–9.

144.

Albert N, Bertelsen M, Thorup A, Petersen L,

Jeppesen P, Le Quack P, et al. Predictors of re-

covery from psychosis Analyses of clinical and

social factors associated with recovery among

patients with first-episode psychosis after 5

years. Schizophr Res 2011;125(2–3):257–66.

145.

Nordentoft M, Melau M, Iversen T, Petersen

L, Jeppesen P, Thorup A, et al. From research

to practice: how OPUS treatment was ac-

cepted and implemented throughout Den-

mark. Early Interv Psychiatry 2015;9(2):156–62.

146.

Danske Regioner. Pakkeforløb for Incident

Skizofreni. 2016. Available from: https://www.

regioner.dk/media/3355/behandlingspak-

ke-voksne-incident-skizofreni-2016-maj-2.pdf

147.

Correll CU, Galling B, Pawar A, Krivko A,

Bonetto C, Ruggeri M, et al. Comparison of

Early Intervention Services vs Treatment as

Usual for Early-Phase Psychosis: A Systematic

Review, Meta-analysis, and Meta-regression.

JAMA psychiatry 2018;75(6):555–65.

148.

Linehan M. Manual til dialektisk adfærdsterapi:

færdighedstræning. Dansk Psykologisk Forlag

A/S 2004.

149.

Bateman AW, Fonagy P. Mentalizati-

on-based treatment of BPD. J Pers Disord

2004;18(1):36–51.

314

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

150.

Mehlum L, Ramberg M, Tørmoen AJ, Haga

E, Diep LM, Stanley BH, et al. Dialectical

Behavior Therapy Compared with Enhanced

Usual Care for Adolescents with Repeated

Suicidal and Self-Harming Behavior: Out-

comes over a One-Year Follow-Up. J Am

Acad Child Adolesc Psychiatry 2016.

151.

Gratz KL, Tull MT, Levy R. Randomized

controlled trial and uncontrolled 9-month

follow-up of an adjunctive emotion regulation

group therapy for deliberate self-harm among

women with borderline personality disorder.

Psychol Med 2014;44(10):2099–112.

152.

Bjureberg J, Sahlin H, Hedman-Lagerlöf E,

Gratz KL, Tull MT, Jokinen J, et al. Extending

research on Emotion Regulation Individual

Therapy for Adolescents (ERITA) with

nonsuicidal self-injury disorder: open pilot

trial and mediation analysis of a novel online

version. BMC Psychiatry 2018;18(1):326.

153.

Calear AL, Christensen H, Freeman A, Fenton

K, Busby Grant J, van Spijker B, et al. A syste-

matic review of psychosocial suicide preven-

tion interventions for youth. Eur Child Adolesc

Psychiatry 2016;25(5):467–82.

154.

Robinson J, Calear AL. Suicide prevention

in educational settings: a review. Australas

Psychiatry 2018;26(2):132–40.

155.

Wasserman D, Hoven CW, Wasserman C,

Wall M, Eisenberg R, Hadlaczky G, et al.

School-based suicide prevention programmes:

The SEYLE cluster-randomised, controlled

trial. Lancet 2015;385(9977):1536–44.

156.

Erlangsen A, Lind BD, Stuart EA, Qin P,

Stenager E, Larsen KJ, et al. Short-term and

long-term effects of psychosocial therapy

for people after deliberate self-harm: A

using propensity score matching. The Lancet

Psychiatry 2015;2(1):49–58.

157.

Livslinjen. Livslinjen - rådgivning. livslinjen.dk/

raadgivning.

158.

Ungdommens Røde Kors. Ung på Linje og

Ung Online. urk.dk/ung-pa-linje-og-ung-on-

line.

159.

Børnetelefonen. Børnetelefonen. bornetele-

fonen.dk.

160.

Psykiatrifonden. Telefonrådgivning. psykiatri-

fonden.dk/faa-hjaelp/ring.aspx.

161.

Beardslee WR, Gladstone TRG, Wright EJ,

Cooper AB. A family-based approach to the

prevention of depressive symptoms in children

at risk: evidence of parental and child change.

Pediatrics 2003;112(2).

162.

Thanhäuser M, Lemmer G, De Girolamo G,

Christiansen H. Do preventive interventions

for children of mentally ill parents work? Re-

sults of a systematic review and meta-analysis.

Vol. 30, Current Opinion in Psychiatry 2017. p.

283–99.

163.

Siegenthaler E, Munder T, Egger M. Effect of

preventive interventions in mentally ill parents

on the mental health of the offspring: Syste-

matic review and meta-analysis. J Am Acad

Child Adolesc Psychiatry 2012;51(1):8–17.

315

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

164.

Heyne D, Gren-Landell M, Melvin G, Gent-

le-Genitty C. Differentiation Between School

Attendance Problems: Why and How? Cogn

Behav Pract 2019;26(1):8–34. Available from:

https://doi.org/10.1016/j.cbpra.2018.03.006

165.

Maynard BR, Heyne D, Brendel KE, Bulanda

JJ, Thompson AM, Pigott TD. Treatment for

School Refusal Among Children and Adole-

scents: A Systematic Review and Meta-Ana-

lysis. Res Soc Work Pract 2015;28(1):56–67.

166.

Maynard BR, McCrea KT, Pigott TD,

Kelly MS. Indicated Truancy Interventions

for Chronic Truant Students: A Campbell

Systematic Review. Res Soc Work Pract

2012;23(1):5–21. Available from: https://doi.

org/10.1177/1049731512457207

167.

Kearney CA, Albano AM. When Children

Refuse School: A Cognitive-Behavioral The-

rapy Approach. Parent Workbook (2nd ed.).

Oxford. Oxford University Press 2007.

168.

Kearney CA, Albano AM. When Children Re-

fuse School: A Cognitive-Behavioral Therapy

Apprach. Therapist Guide (2nd ed.). Oxford.

Oxford University Press 2007.

169.

Heyne D, Sauter F, Ollendick T, Van Widenfelt

B, Westenberg P. Developmentally sensitive

cognitive behvaioral therapy for adolescent

school refusal: Rationale and case illustration.

Clin Child Fam Psychol Rev 2014;17(2):191–215.

170.

Heyne D, Sauter F, Maynard B. Moderators

and mediators of treatments for youth with

school refusal or truancy. In: Maric M, Prins PJ,

Ollendick TH, editors. Moderators and Medi-

ators of Youth Treatment Outcomes. Oxford

University Press 2015. p. 230–66.

171.

Thastum M, Johnsen D, Silverman W, Jep-

pesen P, Heyne D, Lomholt J. The Back2S-

chool modular cognitive behavioral inter-

vention for youths with problematic school

absenteeism: study protocol for a randomized

controlled trial. Trials 2019;20(1):29.

172.

Lomholt JJ, Johnsen DB, Silverman WK,

Heyne D, Jeppesen P, Thastum M. Feasibility

Study of Back2School, a Modular Cogni-

tive Behavioral Intervention for Youth With

School Attendance Problems. Front Psychol

2020;11(April):1–15.

173.

Det Sociale Netværk. headspace - nogen at

tale med. headspace.dk.

174.

Rambøll Management Consulting. Evaluering

af Headspace. København 2019. Available

from: https://www.sum.dk/~/media/Filer -

Publikationer_i_pdf/2019/Evaluering-af-head-

space-juli-2019/evaluering-af-headspace.pdf

175.

Børnetelefonen. Børnetelefonen - få hjælp.

bornetelefonen.dk/faa-hjaelp/.

176.

Red Barnet. SletDet. redbarnet.dk/sletdet/.

177.

Dansk Flygtningehjælp. Om MindSpring.

https://mindspring-grupper.dk/om-mindspring.

178.

Aarhus Kommune. Evaluering af Nest i Aarhus

2015-2019. 2019. Available from: https://folke-

sundhed.aarhus.dk/media/30498/evaluering-

af-nest-i-aarhus-2015-2019.pdf

179.

Videnscenter for Det Nationale Sorgcenter.

Fra international til dansk kontekst. Available

from: https://sorgcenter.dk/videnscen-

ter-for-det-nationale-sorgcenter/

316

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

6 SUNDHEDSFREMMENDE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

180.

Haahr NH. Effektevalueringsrapport 2015:

Effekt og udbytte af tilbud i Børn, Unge &

Sorg . 2015. Available from: https://sorgcenter.

dk/wp-content/uploads/2020/07/Evaluerings-

rapport-2015.pdf

181.

Egmont Fonden. Børn skal have hjælp til at

håndtere traumer. 2016. Available from: https://

www.egmontfonden.dk/born-skal-have-hjaelp-

til-handtere-traumer.

182.

Holmberg T. Next Step. Available from:

https://www.sdu.dk/da/sif/forskning/projekter/

next_step_cfi

183.

Red Barnet. Sikkerchat - sikker adfærd på

nettet. Available from: https://redbarnet.dk/

skole/sikkerchat-sikker-adfaerd-paa-nettet/.

184.

Red Barnet. deSHAME. Available from:

https://redbarnet.dk/skole/sikkerchat-sik-

ker-adfaerd-paa-nettet/deshame-et-undervis-

ningsmateriale-om-digitale-sexkraenkelser/.

317

FEM RÅD TIL FORBEDRING

AF BØRN OG UNGES MEN-

TALE HELBRED

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

I DETTE KAPITEL PRÆSENTERER VI EN RÆKKE

RÅD TIL BESLUTNINGSTAGERE OG POLITIKERE

MED HENBLIK PÅ AT FORBEDRE BØRN OG UNGES

MENTALE HELBRED.

På baggrund af rapportens kortlægning af om-

fanget af mentale helbredsproblemer og psykiske

sygdomme samt de udfordringer, der er knyttet

til at identificere, forebygge og behandle proble-

merne, foreslår vi en national strategi på området,

som kan imødegå de udfordringer, der er knyttet

til at identificere, forebygge og behandle proble-

merne.

Udvikling af mentale helbredsproblemer og

psykisk sygdom

Udvikling af mental sundhed bør ses i et udvik-

lings- og socialt perspektiv, og det er centralt at

sikre, at alle børns mentale sundhed understøttes

af de voksne, som er del af deres hverdag under

opvæksten. Psykisk sygdom opstår sjældent fra

den ene dag til den anden, men udvikles over tid.

Der indtræffer i alle børn og unges liv situationer

eller udviklingsperioder, hvor de reagerer med

psykiske symptomer på de udfordringer, de møder.

Det er helt normalt. Men hvis der opstår mange

symptomer, som påvirker barnets eller den unges

livsfunktion, så taler man om mentale helbredspro-

blemer. Det kan være symptomer som fx angst og

depressive symptomer, problemer med adfærd,

spisning eller selvskade. Der er tale om psykisk

sygdom, når de mentale helbredsproblemer bliver

vedvarende og belastende og påvirker barnets

eller den unges livsudfoldelse og funktion. Der er

således en glidende overgang fra at have mentale

helbredsproblemer til at få behandlingskrævende

psykisk sygdom (se

figur 7.1).

Denne udvikling fra

mentale helbredsproblemer til psykisk sygdom kan

i mange tilfælde forhindres eller mildnes med den

rette indsats (se

figur 7.2).

Mentale helbredsproblemer hos et barn eller en ung

kan, hvis barnet eller den unge ikke får hjælp, med-

føre, at den psykiske udvikling forstyrres. Jo tidligere

der bliver rettet op på en psykisk udvikling, der er

skæv, jo bedre sikrer man, at situationen ikke for-

værres på grund af tilstødende vanskeligheder, og

at barnet eller den unge kommer tilbage på et spor,

der giver en god udvikling og et godt livsforløb.

Hvis et barn eller en ung fx udviser symptomer på

en angsttilstand, så får det svært ved at deltage i

skolen, får skolefravær og falder derved ud af det

sociale fællesskab. Barnet/den ugen begynder

måske at selvmedicinere med enten alkohol eller

stoffer og kan i sidste ende potentielt ende med

at udvikle en psykose. Der er megen evidens for,

at hvis man retter op på de første symptomer, så

giver det et bedre forløb. Det er vigtigt at sætte

ind med rette indsats til rette barn/ung på rette

tidspunkt (se

figur 7.2).

Mentale helbredsproblemer er i forværring

blandt børn og unge

Der er over de seneste 20-30 år registreret store

stigninger i andelen af børn og unge, som er

blevet diagnosticeret med psykiske sygdomme og

udviklingsforstyrrelser. Samtidig er forekomsten af

en række selvrapporterede indikatorer for mentale

helbredsproblemer blandt børn og unge enten

steget eller stabiliseret på et relativt højt niveau,

320

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

→ FIGUR 7.1

Udvikling af psykisk sygdom.

og en del børn og unge scorer lavt på selvrappor-

terede positive aspekter af mental sundhed (se

kapitel 3-5). Den eneste positive undtagelse fra

denne negative udvikling er, at omfanget af mob-

ning faldet, måske i takt med en øget forebyggel-

sesrettet indsats på området.

Psykisk sygdom har historisk været underrap-

porteret, særligt for børn og unge. Der er dog

kommet en større åbenhed på området, og når

antallet af diagnoser og omfanget af mentale hel-

bredsproblemer stiger, skyldes det til dels, at børn

og unge med mentale helbredsproblemer i højere

grad bliver identificeret og diagnosticeret, end at

flere børn og unge har flere psykiske sygdomme

nu end tidligere. Uanset hvad stigningerne er ud-

tryk for, dokumenterer denne rapport forekomster

af mentale helbredsproblemer i en grad, der peger

på et stort behov for en markant stærkere indsats

på området.

Psykiske sygdomme er blandt de mest udbredte

sygdomme hos børn og unge, og psykiske syg-

domme har ofte stor indflydelse på de unges liv

samt konsekvenser for deres omgivelser. Stig-

ningen i antallet af børn og unge med diagnosti-

ceret psykisk sygdom skyldes bl.a. lovændringen

i 2015 om udrednings- og behandlingsgaranti

321

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

→ FIGUR 7.2

Tidlige og forebyggende indsatser er vejen frem, inspireret af (1).

i psykiatrien. Den skabte nemmere adgang til

udredning og behandling af psykisk sygdom og

dermed også en øget opmærksomhed og efter-

spørgsel på hjælp til børn og unge med mentale

helbredsproblemer på alle niveauer. Udred-

nings- og behandlingsgarantierne har dog langt

fra løst alle problemer og udfordringer. En hurtig

sammenligning af de høje forekomster af mentale

helbredsproblemer med de spredte forebyggelses-

rettede initiativer tyder på, at mange børn og unge

med begyndende psykisk sygdom ikke modtager

en hurtig og effektiv indsats af tilstrækkelig kvalitet.

Der er med andre ord et stort og uudnyttet poten-

tiale for bedre forebyggelse og tidlig behandling

af mentale helbredsproblemer og sygdomme hos

børn og unge i Danmark.

Der er i de senere år udviklet en række programmer

og metoder til forebyggelse og behandling af psy-

kiske sygdomme på alle niveauer. Vi præsenterer i

denne rapport et overblik over udvalgte indsatser,

der vurderes at være relevante i en dansk sammen-

hæng, og som bygger på viden om at indsatserne

er vist at være effektive (se kapitel 6).

322

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

Der er brug for en samlet national strategi for

børn og unges mentale helbred

Der er helt overordnet brug for en

samlet national

strategi

for børn og unges mentale helbred i Dan-

mark. Denne strategi skal opsamle og koordinere

de mange initiativer fra skoler, kommuner, regioner,

interesseorganisationer og faglige selskaber, der er

udviklet og afprøvet gennem årene. Der er viden

om effektive sundhedsfremmende og forebyg-

gende indsatser, men det går for langsomt med

at omsætte viden til handling. De projekter, der

gennemføres, er ofte ukoordinerede og spredte, og

ofte lukker de ned efter lokal afprøvning. Kommu-

nerne arbejder ud fra Sundhedsstyrelsens forebyg-

gelsespakke om mental sundhed, som er et forsøg

på en mere koordineret indsats på området, men

mange kommunerne efterspørger selv mere velde-

signende og bedre evaluerede projekter sat i værk

fra statslig side med afprøvning i kommunerne, og

de stiller sig til rådighed for dette. Der er således

brug for en langt mere systematisk udvikling, imple-

mentering, monitorering og evaluering af indsatser

på alle niveauer lige fra sundhedsfremme til støtte

af sårbare familier og hurtig og effektiv behandling

af børn og unge med mentale helbredsproblemer.

Et vigtigt formål for en samlet national strategi

for børn og unges mentale helbred i Danmark er

således at styrke rettidige og sammenhængende

forløb med effektiv støtte og behandling for de

børn, unge og familier, som har nedsat livskva-

litet og reduceret funktion som følge af mentale

helbredsproblemer. For at kunne gøre det, må

samfundet investere i innovativ IT-teknologi, der

kan understøtte en fælles organisering af de tidlige

og forebyggende indsatser på tværs af kommuner

323

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

og organisationer, sikre vidensopsamling og eva-

luering af de eksisterende indsatser samt opkvali-

ficere fagprofessionelle. Sidst men ikke mindst er

der brug for forskning med henblik på at udvikle

nye og forbedrede indsatser.

På baggrund af resultater fra kortlægningen i

denne rapport foreslår vi herunder fem overord-

nede initiativer, der kan styrke børn og unges men-

tale helbred. Vores råd er målrettet beslutningsta-

gere og politikere og fokuserer på en overordnet

national organisering og koordinering af indsatser

på tværs af uddannelsesinstitutioner, kommunale

og regionale aktører og forskningsmiljøer.

Fem råd

Vidensråd for Forebyggelse har afdækket et stort

potentiale for at fremme den mentale sundhed og

forebygge psykisk sygdom blandt børn og unge i

Danmark. Her er fem råd til, hvad vi mener, en na-

tional strategi bør hvile på og baggrunden for dem:

INDFØR EVIDENSBASEREDE IND-

SATSER OVER HELE LANDET

Rapporten peger på, at der findes en voksende

dokumentation for gavnlige effekter af en lang

række psykologiske og pædagogiske indsatser,

der kan forebygge mentale helbredsproblemer.

Samtidig viser gennemgangen, at de evidensbase-

rede indsatser kun anvendes sporadisk i Danmark.

Det betyder, at børn og unge i Danmark ikke har

systematisk og ensartet adgang til forebyggelse

og behandling af god kvalitet, fordi vi ikke udnytter

den eksisterende viden til at skabe en evidensba-

seret praksis.

Rapportens gennemgang af evidensbaserede

sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

(se kapitel 6) peger på tre områder, hvor det er

særligt oplagt at intensivere forebyggelsesind-

satsen, fordi problemerne er lette at identificere,

almindeligt forekommende og forbundet med

negative følger, og/eller fordi der allerede findes

viden om effektive indsatser og fremgangsmåder.

Mental sundhedsfremme bør integreres

de steder, hvor børn og unge har deres

dagligdag

Kortlægningen af den relativt høje og på nogle

områder stigende forekomst af mentale helbreds-

problemer blandt børn og unge i Danmark (se

kapitel 3-4) peger på, at der fortsat er behov for

initiativer, der kan forbedre den mentale sundhed

og trivsel. Samtidig viser kortlægningen af sund-

hedsfremmende og forebyggende indsatser (se

kapitel 6), at der er dokumentation for små, men

betydende gavnlige effekter af universelle ind-

satser, særligt de skolebaserede. Der er desuden

dokumentation for at indsatser, der sigter på at

reducere mobning og afbøde de negative konse-

kvenser af mobning, er virksomme. På det univer-

Indfør evidensbaserede indsatser over

hele landet med fokus på:

mental sundhedsfremme de steder,

hvor børn og unge har deres dag-

ligdag

bedre tilbud til familier, hvor en eller

flere forældre har psykisk sygdom

eller misbrug

lettilgængelig adgang til sammen-

hængende behandlingsforløb for

børn og unge med følelsesmæssige

og adfærdsmæssige problemer

Skab koordinering på nationalt niveau

Evaluer indsatserne løbende

Opkvalificer fagprofessionelle på alle

niveauer

Invester i forskning og udvikling

324

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

selle niveau anbefaler vi at fokusere på indsatser

og programmer, der fremmer mental sundhed og

trivsel. Mental sundhedsfremme kan ses som en

kollektiv opgave, der ligger i forlængelse af den

almindelige opdragelse, pædagogik og dannelse af

børn og unge. Den danske skolesundhedspleje er

oplagt at tænke ind i en helhedsorienteret indsats

på skolerne. Det er desuden vigtigt fremadrettet

at opnå øget viden om sundhedsfremmende

indsatser blandt unge på fx gymnasier, erhvervsud-

dannelser og videregående uddannelser. Mental

sundhedsfremme er en lovende tilgang, men også

et relativt nyt område, hvor der fortsat er behov for

udvikling og forskning.

Bedre tilbud til familier hvor en eller flere

forældre har psykisk sygdom eller misbrug

Børn og unge, der vokser op med en eller to

forældre med psykisk sygdom, udgør en særlig

sårbar gruppe med en stærkt forøget risiko for

selv at udvikle psykisk sygdom. Til trods for at

psykisk sygdom eller misbrug hos forældre er den

stærkeste risikofaktor, vi kender, for udvikling af

psykisk sygdom hos barnet/den unge (og tilmed er

let at erkende), så er denne gruppe af sårbare børn

og unge fortsat overset i de etablerede systemer.

Der er behov for let tilgængelige, specialiserede

og helhedsorienterede indsatser, der kan tilpasses

familiernes behov over tid og på tværs af sektorer.

Det kræver et vedvarende og velkoordineret

samarbejde mellem de forskellige aktører, der er

involveret i familien og i de enkelte familiemedlem-

mers forhold. De mange aktører kommer typisk

fra forskellige afdelinger i kommunen og i den

regionale psykiatri, og det er ofte uklart, hvem der

har ansvaret for at koordinere indsatsen. Stigmati-

sering, tabuisering og manglende viden medvirker

til, at feltet er skrøbeligt og usammenhængende,

og mange forældre har svært ved at tale om syg-

dommen med omverdenen og ikke mindst med

barnet/den unge.

325

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

Vi anbefaler, at der udvikles og implementeres sy-

stematiske indsatser, som på en helhedsorienteret

måde kan styrke børnenes resiliens og trivsel bl.a.

ved at sikre, at familien fungerer bedst muligt både

i de perioder, hvor forælderens psykiske sygdom er

aktiv, og når det går bedre for den syge forælder.

Let tilgængelig adgang til

sammenhængende behandlingsforløb for

børn og unge med følelsesmæssige og

adfærdsmæssige problemer

Denne rapport viser, at der er evidens for gavnlige

effekter af psykologiske indsatser til behandling

af de hyppigste emotionelle og adfærdsmæssige

vanskeligheder såsom angst, depression og ad-

færdsmæssige vanskeligheder hos børn og unge,

hvor de kognitive og adfærdsterapeutiske tilgange

er bedst undersøgt. Rapporten peger samlet set

på, at der er et stort behov for indsatser over for

disse mentale helbredsproblemer, eftersom de

er belastende for barnet/den unge her og nu og

desuden er forbundet med øget skolefravær og

dårligere skolepræstationer, nedsat social funktion

og risiko for at udvikle mere alvorlige psykiske

sygdomme. De negative konsekvenser kan spores

over flere år, hvilket styrker rationalet for tidlige og

forebyggende indsatser.

Vi anbefaler derfor, at vi som samfund udvikler

mere kvalificerede, sammenhængende og ensar-

tede udrednings-, visitations- og behandlingstilbud

til børn og unge med almindelige emotionelle og

adfærdsmæssige problemer. Målet er, at alle børn

og unge sikres adgang til behandling af tilstræk-

kelig kvalitet, der matcher deres behov. Tilbud-

dene bør være vidensbaserede og ensartede fra

kommune til kommune, så familierne ved, hvad de

kan forvente, og der bør indføres standarder, sådan

som vi kender det fra hospitalssystemet, herunder

servicemål for ventetid og krav til certificering af

behandlere. En ensartet høj kvalitet vil kræve en

326

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

fælles organisering af uddannelse, opkvalifice-

ring af personale, supervision og IT-løsninger, fx

web-baserede udredningsredskaber og feedback

fra brugerne (se råd nr. 2).

Konkrete forslag til mål for udviklingen af lettere

behandling:

›

Kommunen bør sikre en dokumentations-

praksis, som kan beskrive omfanget af aktivi-

teter og evaluere effekten af indsatserne for

relevante grupper af deltagende børn, unge

og familier.

›

Hjælpsøgende børn/unge og familier bør have

en hurtig og ensartet adgang til behandling,

der er baseret på en systematisk og faglig vur-

dering, og som er afstemt efter barnets/den

unges behov (visitation af en specialuddannet

og kvalificeret medarbejder).

Der bør opstilles klare mål for behandlingsind-

satsen i samarbejde med barnet/den unge og

familien.

Der bør være en systematisk og løbende mo-

nitorering og opfølgning i forhold til barnet/

den unge for at kunne vurdere og tilpasse

behandlingsindsatsen.

Hovedparten af de evidensbaserede psykosociale

indsatser (se kapitel 6) er evalueret i Nordamerika,

England og andre vestlige lande ved at sammen-

ligne den aktive indsats med ingen indsats eller – i

bedste fald – med den sædvanlige ikke-manualise-

rede indsats. Det betyder, at vi ved meget lidt om,

hvorvidt den ene indsats er bedre end den anden

til en given målgruppe, men vi ved, at indsatserne

har betydelige gavnlige virkninger sammenlignet

med ikke at gøre noget. De fleste – hvis ikke alle

– evidensbaserede psykosociale indsatser består

af en række elementer (aktiviteter, metoder og

teknikker). Mange af disse elementer er ret ens (fx

psykoedukation, målsætning, problemløsning og

monitorering) på tværs af de forskellige pro-

327

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

grammer og problemområder, og disse fællesfak-

torer og processer kan kaldes ‘fælles elementer’

(på engelsk ‘common elements’). Det betyder,

at to forskellige evidensbaserede indsatser ofte

har overlappende indhold i form af disse ‘fælles

elementer’, og at kendskab til disse elementer kan

guide vores valg af program, så programmer med

flest og bedst dokumenterede ‘fælles elementer’

foretrækkes. Fokus på ‘fælles elementer’ kan

således guide implementeringen og udbredelsen

af en evidensbaseret praksis.

SKAB KOORDINERING PÅ NATIO-

NALT NIVEAU

Arbejdet med forebyggelse af psykiske sygdomme

og forbedring af mental sundhed hos børn og

unge bør i betydeligt omfang forankres i de

eksisterende strukturer og i sammenhæng med de

tilbud, som allerede er tilgængelige.

Børn, unge og familier har i løbet af livet kontakt

med en lang række aktører i det nære sundheds-

væsen. Det er oplagt at involvere disse aktører i

en styrkelse af arbejdet med at fremme mental

sundhed og forebygge psykiske sygdomme blandt

børn og unge på alle niveauer fra universelle og

strukturelle til selektive og indikerede indsatser:

›

Sundhedsplejen for spæd- og småbørn:

Der er

et stort potentiale for at sætte tidligt ind med

støtte til sårbare børn og familier i sundheds-

plejen. Der er fortsat en stor variation i, hvad

den enkelte sundhedsplejerske tilbyder både

inden for kommunen og på tværs af alle 98

danske kommuner. En opgradering af kom-

petencer og en større grad af systematik vil

kunne sikre, at evidensbaserede tiltag i højere

grad bliver implementeret.

Skolesundhedsplejen:

Der er mulighed for at

identificere tidlige tegn på mistrivsel i skolen

gennem en systematisk monitorering af bar-

nets/den unges mentale helbred, fx med spør-

geskemaet ‘Strengths and Difficulties Ques-

tionnaire’ (SDQ). Skolesundhedsplejen bør

opnormeres og opkvalificeres, så skolesund-

hedsplejersken har mulighed for at støtte børn,

der viser tegn på mentale helbredsproblemer

og begyndende sygdom. Skolesundhedsple-

jersken bør kunne tilbyde kontakt på skolen

samt hjemmebesøg flere gange i løbet af

328

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

›

opvæksten. Der skal desuden være mulighed

for, at skolesundhedsplejersken kan inddrages

i skole-hjem-samtaler, støtte forældrene i

samarbejdet med skolen samt hjælpe med at

identificere behov og iværksætte og koor-

dinere indsatser i samarbejde med forældre,

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og

egen læge. Desuden bør undersøgelserne ved

udskoling udnyttes til tidlig opsporing af unge

i mistrivsel. Skolesundhedsplejen bør kunne

initiere støtte til børn og unge med tegn på

selvskade, problemer med vægt og spisning,

skolefravær, misbrug eller andre tegn på men-

tale helbredsproblemer og sygdomme.

Pædagoger og lærere:

Ved at inkludere

et fokus på mental sundhed i læreres og

pædagogers curriculum og gennem efter-

uddannelse kan lærere og pædagoger opnå

kompetencer, der bedre sætter dem i stand

til at fremme mental sundhed, identificere

mistrivsel og forbedre miljøet omkring børn

og unge. Pædagoger og lærere kan tildeles

centrale roller i forbindelse med tidlig iden-

tifikation af børn og unge med begyndende

mentale helbredsproblemer.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning:

Danmark

har en veludbygget børne- og ungdomspsy-

kiatri med et relativt højt antal speciallæger pr.

indbygger sammenlignet med andre vestlige

lande. Samtidig har alle danske kommuner en

PPR-enhed, hvor stillingerne er besat med en

høj andel af psykologer, der er i tæt, daglig

kontakt med skoler og daginstitutioner. Disse

to systemer samarbejder allerede om det

enkelte barns/unges ‘overgang’ mellem kom-

mune og region. Det er oplagt at styrke sam-

arbejdet om overgangene og koordineringen

af forløbene. Der ligger et stort og uudnyttet

potentiale i at udvikle evidensbaserede ind-

satser i regi af PPR med supervision og spar-

ring fra den regionale børne- og ungdomspsy-

›

kiatri. De mange psykologer i PPR udgør en

stor ressource af akademisk arbejdskraft, der er

tæt på børnene og de unge i deres hverdagsliv.

Der er brug for at løfte deres kompetencer,

så de kan tilbyde evidensbaseret psykologisk

behandling, både individuelt og i grupper, til

børn og unge med lettere følelsesmæssige og

adfærdsmæssige problemer.

Børnetandplejen:

Der er muligheder for

at identificere tidlige tegn på mistrivsel i

børnetandplejen. Dette perspektiv bør ind-

tænkes i børnetandplejens systematiske tilbud

til alle børn og unge. Desuden bør overgangen

til privat tandpleje sikres og eventuelt ud-

skydes for sårbare unge ved 18-årsalderen.

Praktiserende læger:

Styrk de systematiske

indkaldelser og påmindelser om at møde til

børneundersøgelserne og vaccinationspro-

grammerne efter samme model som i tand-

plejen. Børneundersøgelserne bør suppleres

med en ‘teenager’-undersøgelse, fordi mange

af de mentale helbredsproblemer problemer

(fx selvskade og misbrug) begynder i ungeal-

deren. Den systematiske indkaldelse skal sikre

hjælpen til de mest sårbare børn og unge, der

har sværest ved selv at søge hjælp. Det kan

afprøves at supplere ovenstående med en ud-

gående indsats i forhold til belastede familier.

Samtidig anbefales det at etablere effektive

kommunikationsveje mellem egen læge og

PPR med henblik på at koordinere indsatserne

til børn og unge.

Selvom der er mange ressourcer at bygge på i det

eksisterende system i Danmark, er der også mange

udfordringer særligt af organisatorisk karakter. De

kommunale tilbud til børn og unge er præget af en

høj grad af organisatorisk kompleksitet. Indsatserne

er ofte fordelt på en række forskellige administra-

tive og lovgivningsmæssige områder:

329

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

›

Sundhedsområdet, der administrerer tilbud

efter sundhedsloven

Børne-familie-området, der administrerer

tilbud efter serviceloven

Undervisningsområdet, herunder PPR, der pri-

mært administrerer tilbud efter folkeskoleloven

Dagtilbudsområdet, der administrerer tilbud

efter både folkeskoleloven og serviceloven.

Misbrugsområdet, der ofte er organiseret under

voksensocialområdet og administrerer tilbud

efter både serviceloven og sundhedsloven

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU),

der administrerer tilbud efter lov om vejled-

ning om uddannelse og erhverv samt pligt til

uddannelse, beskæftigelse mv.

Der er mange velfungerende og kompetente ak-

tører, og de fungerer i et vist samspil med hinanden,

men der er også i det aktuelle system en risiko

for mangelfuld kommunikation. I værste fald har

kommunikationen nærmest karakter af flaskepost,

hvor der ikke er nogen modtager eller sikring af,

at en bekymring i ét system bliver kommunikeret

effektivt til det sted, der skal hjælpe, og hvor der

ikke lægges en samlet plan med inddragelse af

relevante parter i tilfælde af bekymring for et barn

eller et ungt menneskes udvikling. Det kan føre til,

at der ikke sættes ind med relevante initiativer, og

det kan også medføre, at barnet bliver kastebold

mellem forskellige systemer, der er dårligt koordine-

rede. ‘Flaskeposten’ bør afløses af en standard for

at lægge en samlet plan i samarbejde mellem de

relevante parter og med konkrete mål og fastlagte

tidspunkter for opfølgning og justering af planen.

Overgangen fra barn til voksen er særligt udfor-

drende, fordi ansvaret for den enkelte unge skifter

‘hænder’ på alle de administrative områder. Her

er der et særligt behov for at skabe mere sam-

menhængende og velkoordinerede indsatser, som

sætter den unge i centrum og sikrer kontinuitet i

støtte og behandling uanset alder og problemom-

råde. Dertil kommer, at der findes en lang række

tilbud til børn og unge og til unge voksne, der kun

er etableret i kraft af NGO’ers og private orga-

nisationers aktivitet, og disse aktiviteter er oftest

kun midlertidigt finansieret fx gennem midlertidige

puljemidler. Det gælder for eksempel mange af

de tilbud, der udbydes i samarbejde med kommu-

nerne. Herudover er der en lang række frivillige

organisationer, som tilbyder telefon- og chatråd-

givning og gruppebehandling af mistrivsel. Der er

fortsat en meget stor variation i den konkrete ud-

møntning og organisering af indsatserne på tværs

af de 98 kommuner i Danmark, og opbygningen af

sammenhængende tilbud af høj kvalitet vil kræve

en ny og betydeligt højere grad af organisering

både på tværs af kommunerne og på tværs af de

administrative og lovgivningsmæssige områder.

EVALUER INDSATSERNE LØBENDE

›

Indsatserne bør løbende monitoreres og

evalueres

Det kan bl.a. gøres med spørgeskemaer, som

børn og unge udfylder før og efter behand-

lingsforløb. Svarene indsamles og evalueres på

nationalt niveau

Målet er at skabe et lærende system, hvor

indsatserne løbende forbedres.

Vi skal i langt højere grad sikre, at vi evaluerer de

indsatser, vi anvender. Det skal sikre, at vi hele tiden

bliver klogere på, hvad der virker over for hvilke

børn og unge, og hvad der ikke virker. Dermed kan

vi dynamisk og konstant forbedre indsatsen for

børn og unge med mentale helbredsproblemer og

mindske ‘kløften’ mellem viden og praksis. Dyna-

misk vidensdeling kræver en fælles organisering,

som er dedikeret til læring og udvikling. En sådan

organisering må have en fagligt kompetent ledelse,

der inddrager fagfolk, forskere, brugerrepræsen-

330

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

tanter og driftsorganisationer i et ligeværdigt

samarbejde.

Vi anbefaler, at man indfører en ensartet monitore-

rings- og evalueringspraksis, der sikrer indsamling

af data om, hvorvidt en given indsats er gavnlig

for den enkelte og for samfundet, bl.a. ved at

måle på, om indsatsen har forbedret barnets/

den unges trivsel og funktion i hverdagslivet. I det

omfang kommuner og regioner bliver enige om

fælles monitorerings- og evalueringsredskaber, kan

disse bruges til løbende feedback og regulering af

indsatserne.

For den enkelte modtager af indsatsen (barnet, den

unge og/eller familien) kan en monitorering af ef-

fekten med standardiserede spørgeskemaer bruges

til løbende at justere og tilpasse indsatsen, så den

matcher det aktuelle behov og gavner brugeren. En

standardiseret monitorering med spørgeskemaer

giver desuden mulighed for at opsamle data på det

administrative niveau og til forskning. Dataindsam-

lingen for store grupper kan således gøre os klogere

på, hvilke indsatser der virker for hvem, og hvornår

det lykkes at skabe en god sammenhæng mellem

indsatserne. Vi kan på den måde skabe et lærende

system, der kan understøtte udviklingen af indsatser

af høj kvalitet på alle niveauer (stepped care) og på

tværs af kommuner og regioner (shared care).

Konkrete forslag til indholdet i et lærende system:

›

Fælles standarder for evidensbaserede ind-

satser

Fælles katalog af indsatsmuligheder med

tilhørende krav om at vælge metoder inden for

331

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

›

dette katalog. Hvis en offentlig aktør ønsker

at afprøve nye metoder med uklar evidens,

bør der fremlægges en argumentation for de

forventede gavnlige effekter og en plan for at

evaluere de samlede omkostninger og effekter

af den nye indsats

Standardiserede og valide evalueringsred-

skaber, der inkluderer spørgeskemaer til alle

relevante informanter (barnet/den unge,

forældre, skolelærer/pædagog).

Anvendelse af et fælles generisk redskab til

måling af de mentale helbredsproblemer og

funktionspåvirkningen, fx SDQ

Hjælp til at udføre evalueringen som et forsk-

ningsforsøg, hvis der er behov for det.

på mentale helbredsproblemer blandt børn og

unge og til at undervise i mental sundhed.

Der er behov for at styrke kompetenceudviklingen

på alle niveauer. I Danmark peger Sundhedssty-

relsen og kommunale aktører (bl.a. sundhedschefer

og -konsulenter samt skolelærerne) på, at der er

behov for at øge frontmedarbejderes viden og

kompetencer inden for mental sundhedsfremme

og forebyggelsen af og tidlige tegn på psykisk

sygdom. Der er behov for opkvalificering af alle

pædagoger og lærere i folkeskolen og på privat-

skoler, dels fordi de udgør en vigtig ressource, der

kan medvirke aktivt i sundhedsfremme og forebyg-

gelse, og dels fordi de varetager undervisningen af

mange børn og unge med mentale helbredspro-

blemer og sygdomme, enten i almindelige skole-

klasser eller i forskellige former for specialklasser.

Børne- og undervisningsministeriet, Socialstyrelsen

og Sundhedsstyrelsen har peget på behovet for at

styrke indsatsen i PPR til børn og unge i mistrivsel.

I den forbindelse har bl.a. universitetsprofessorer

i faget psykologi påpeget behovet for at ændre

psykologiuddannelsen på de danske universiteter

med en markant udvidelse af den kliniske uddan-

nelse og træning, så kravene til psykologernes

kliniske autorisation sidestilles med andre sund-

hedsprofessioner. De nyuddannede psykologer er

højt kvalificerede kandidater, men deres kliniske

træning bør forbedres og gøres mere systematisk.

Det bør i den sammenhæng overvejes at flytte

autorisation og tilsyn til sundhedsmyndighederne

på linje med andre sundhedsuddannelser. En mere

målrettet og sammenhængende indsats på tværs

af alle sektorer vil desuden kræve opkvalificering af

skolesundhedsplejen, praktiserende læger og den

hospitalsbaserede psykiatri. Det er brug for en op-

kvalificering af behandlingstilbud på alle niveauer.

Vi anbefaler, at der udarbejdes en samlet strategi

for at styrke uddannelserne af alle grupper af

En teknologisk understøttet model bør anvende

validerede redskaber til screening af målgrup-

perne og evaluering af effekterne af indsatserne,

samt fastholde brugen af redskaberne over tid og

sted, så erfaringer fra hele landet kan opsamles i

et lærende system. Dataopsamlingen skal ske re-

præsentativt og have et tilstrækkeligt volumen til,

at erfaringerne kan omsættes til anbefalinger om,

hvad der virker for hvem, og hvad de forventede

omkostninger og effekter er. En sådan model vil

kunne levere data og infrastruktur til nationale og

internationale forskningsmiljøer, som kan bidrage

til yderligere udvikling, meget lig den registerbase-

rede forskning i Danmark.

OPKVALIFICER FAGPROFESSIONEL-

LE PÅ ALLE NIVEAUER

›

Psykologuddannelsen bør udvides med mere

klinisk træning

Sundhedsplejersker og alment praktiserende

læger bør have bedre kompetencer og mulig-

heder for at udføre koordinerende funktioner

Lærere, pædagoger og andre fagprofessio-

nelle bør klædes på til at opdage og reagere

332

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

fagprofessionelle, herunder skolelærere, pæda-

goger, skolesundhedsplejersker, psykologer, læger

og tandlæger, der arbejder med børn og unge

på sundhedsområdet, børne- og familieområdet,

samt skole- og undervisningsområdet. Det bør

sikres, at de fagprofessionelle bliver bedre klædt

på til at vurdere børn og unges psykiske udvik-

ling, støtte deres mentale sundhedsdannelse og

robusthed samt opdage og reagere kvalificeret

på begyndende mistrivsel. Desuden anbefaler vi,

at alle, der omgås børn og unge professionelt, har

grundlæggende kompetencer, viden og værktøjer,

der sætter dem i stand til at yde psykologisk støtte

(‘førstehjælp’) til psykisk sårbare børn og unge, og

at henvisningsvejen til mere intensive tiltag er lettil-

gængelig og kendt.

INVESTER I FORSKNING OG

UDVIKLING

›

Der mangler evidens på en række område.

Der er især behov for forsøg, der sammen-

ligner forskellige indsatser

Mere forskning vil føre til bedre forebyggelse

og behandling.

I takt med at der etableres systematiske tilbud om

forebyggelse med afsæt i den eksisterende viden,

som anbefalet ovenfor, og vi samtidig sikrer en

fælles organisering af indsatser og en dynamisk

vidensdeling, vil vi kunne opsamle brugbar viden

om, hvad der virker for hvem. Samtidig vil vi identi-

ficere ‘hullerne’ i vores viden. Danmark har med sin

kombination af registre og systematiske målinger

af det mentale helbred blandt børn og unge en – i

333

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

international sammenhæng – unik mulighed for at

følge et individ gennem hele livet og undersøge

effekten af indsatser på tværs af områder som

sundhed, uddannelse, velfærd, arbejdsmarked mv.

Dermed har vi i Danmark særligt gode forud-

sætninger for at evaluere de lovende indsatser i

videnskabelige undersøgelser og beskrive, hvordan

indsatserne påvirker helbredet og den psykiske og

sociale udvikling i et livsperspektiv.

Rapportens kortlægning af lovende indsatser

(se kapitel 6) viser, at der er et akut behov for at

investere i videnskabelige forsøg, der sammen-

ligner forskellige typer af forebyggelsesindsatser,

så vi kan få mere viden om, hvilke indsatser der er

effektive til hvilke målgrupper målt på livskvalitet,

socialt funktionsniveau og omkostninger.

334

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

7 FEM RÅD TIL FORBEDRING AF BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED

7.1

LITTERATUR

Veenstra-VanderWeele, J. and Warren, Z.

Intervention in the context of development:

Pathways toward new treatments. Nature

Publishing Group. Neuropsychopharmacology

2015;40:225-237.

335

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

APPENDIKS 1 DATAGRUNDLAG I KAPITEL 3-4

I dette appendiks kan der læses mere om de forskellige danske undersøgelser, der danner baggrund for rap-

portens kortlægning af forekomst, fordeling og udvikling i mental sundhed (kapitel 3) og mentale helbreds-

problemer (kapitel 4) (se

tabel 1).

→ TABEL 1

Oversigt over danske undersøgelser, der er anvendt i kapitel 3-4 til belysning af forekomst, fordeling og udvikling over tid i mental

sundhed og mentale helbredsproblemer.

UNDERSØGELSEN NAVN

UNDERSØGELSESDESIGN

BRUGER SKOLEBØRN TIDEN HENSIGTS-

MÆSSIGT?

- OM SØVN, SPISNING, MOTION,

SAMVÆR OG TRIVSEL (1)

Undersøgelsen anvender hovedsageligt oplysninger fra den danske tidsanvendel-

sesundersøgelse 2008/09. Denne undersøgelse var baseret på et tilfældigt udsnit

på ca. 6.000 personer af den danske befolkning i alderen 18-74 år. Der var en

svarprocent på 67%. Data blev indsamlet gennem spørgeskemaer og interviews.

BØRNEUNGLIV.DK

(2)

BørnUngeLiv er et dialog- og monitoreringsværktøj omkring trivsel og

sundhed. Forældre, børn og unges spørgeskemabesvarelser omsættes til

rapporter, der giver fagfolk i kommunerne et fælles sprog i arbejdet med børn

og unge, samtidig med at besvarelserne bruges i direkte dialog med borgerne.

Værktøjet bruges i ca. 60 kommuner, og består af følgende moduler: Førskole

(2-6 år), Grundskole (0-9.klasse) og Ungeprofilen (15-30 år). Det er den

enkelte kommune, der afgør hvilke moduler, der skal bruges i kommunen og i

hvilken udstrækning, ligesom det er kommunerne, der er dataejere.

BØRN OG UNGE I DANMARK - VELFÆRD

OG TRIVSEL 2010

(3)

BØRN OG UNGE I DANMARK - VELFÆRD

OG TRIVSEL 2014

(4)

BØRN OG UNGE I DANMARK - VELFÆRD

OG TRIVSEL 2018

(5)

Undersøgelsen er en panelundersøgelse, så de samme børn kan følges ved

gentagne undersøgelser hvert fjerde år. Den omhandler den danske børne-

befolknings velfærd og trivsel og er designet som en indikatorundersøgelse.

Den anvender både registerbaserede data fra Danmarks Statistik og data fra

omfattende spørgeskemaundersøgelser. Data blev indsamlet første gang i

2009 blandt 6.267 børn og unge i alderen 3-19 år med en samlet svarprocent på

64,5%. I den seneste spørgeskemaundersøgelse, som fandt sted i 2017, deltog

7.697 børn i alderen 3-19 år med en samlet svarprocent på 64,7%. For de tre- og

syvårige deltog børnenes mødre som interviewpersoner, mens de 11-, 15- og

19-årige selv besvarede undersøgelsens spørgsmål.

TEKST MARKERET MED FED ER MÅDEN HVORPÅ UNDERSØGELSEN OMTALES I RAPPORTEN.

336

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

APPENDIKS 1 DATAGRUNDLAG I KAPITEL 3-4

UNDERSØGELSEN NAVN

UNDERSØGELSESDESIGN

Danskernes Trivsel 2016 er en spørgeskemaundersøgelse, som bl.a. havde til

formål at afprøve anerkendte mål for positive aspekter af mental sundhed i en

dansk kontekst. Statens Institut for Folkesundhed (projektet ABC for mental

sundhed) var initiativtager til undersøgelsen, og Danmarks Statistik stod for

DANSKERNES TRIVSEL 2016

(6)

dataindsamlingen. Den samlede studiepopulation (personer over 16 år bosat i

Danmark) var 3.508, og undersøgelsen havde en svarprocent på 35,0%.

Undersøgelserne er et spørgeskemabaseret studie blandt et repræsentativt

udsnit af 16-årige og opefter i Danmark. Undersøgelsen har bl.a. til formål at

beskrive forekomst og fordeling af sundhed og sygelighed i befolkningen. Den

første dataindsamling blev foretaget i 1987, og data er siden indsamlet i 1994,

2000, 2005, 2010 og 2013. I år 2010 og 2013 har Sundheds- og sygeligheds-

undersøgelserne været indlejret i Den Nationale sundhedsprofil. I 2013 indgik

data om 162.283 danskere, hvilket svarede til 54% af de adspurgte. I 2017

omfattede Den Nationale Sundhedsprofil 183.372 personer, hvilket gav en

svarprocent på 58,7%.

I Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen og Den Nationale Sundhedsprofil

blev dataindsamlingsmetoden ændret fra personlige interview i perioden 1987-

2005 til selvadministrerede spørgeskemaer i 2010 og 2013. Det er således ikke

muligt at sige noget om udviklingen over hele perioden.

DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL

SUNDHEDS- OG SYGELIGHEDSUNDERSØ-

GELSEN (7-10)

ENSOM I GYMNASIESKOLEN

– EN LANDS-

DÆKKENDE UNDERSØGELSE AF ENSOMHED

HOS UNGE PÅ DE ALMEN- OG ERHVERVS-

GYMNASIALE UDDANNELSER (11)

Undersøgelsen bygger på landsdækkende spørgeskemadata blandt 1.009

førsteårselever på almengymnasiale og erhvervsgymnasiale ungdomsuddan-

nelser. Svarprocenten var på 85%. Undersøgelsens hovedformål var at belyse

ensomhed hos unge på gymnasiale uddannelser, og spørgeskemaet indeholdt

bl.a. oplysninger om de unges sociodemografiske forhold, ensomhed og

mistrivsel.

FORLØBSUNDERSØGELSEN AF DANSKE

BØRN FØDT I 1995

15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRIN-

GER. RAPPORT FRA FEMTE DATAINDSAM-

LING AF FORLØBSUNDERSØGELSEN AF

BØRN FØDT I 1995 (12)

UNGE I DANMARK – 18 ÅR OG PÅ VEJ TIL

VOKSENLIVET. ÅRGANG 1995 – FORLØBSUN-

DERSØGELSEN AF BØRN FØDT I 1995. (13)

Børneforløbsundersøgelsen er en forløbsundersøgelse, hvor et repræsentativt

udsnit af børn født i 1995 blev udvalgt til at deltage. Data er indsamlet gennem

interviews. Undersøgelsen omfatter oplysninger om børnenes generelle

trivsel, udvikling og hverdagsliv. Der har fundet dataindsamlinger sted i 1996,

1999, 2003, 2007, 2011 og 2014. Frem til 2007 er det mødrene, der har givet

oplysninger om forhold ved børnene, mens børnene selv er blevet spurgt i de

indsamlinger, der fandt sted i 2007, 2011 og 2014, da børnene var henholdsvis

11, 15 og 18 år gamle. Undersøgelsen i 2011 omfattede 4.321 børn, hvilket gav en

svarprocent på 76,4% af den aktuelle stikprøve. I 2014 omfattede undersøgelsen

4.296 unge, og den havde en svarprocent på 72,4%.

TEKST MARKERET MED FED ER MÅDEN HVORPÅ UNDERSØGELSEN OMTALES I RAPPORTEN.

337

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

APPENDIKS 1 DATAGRUNDLAG I KAPITEL 3-4

UNDERSØGELSEN NAVN

UNDERSØGELSESDESIGN

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaoplysninger fra Børnerådets Børne-

og Ungepanel. Disse paneler har eksisteret siden 1998. Panelet til denne

undersøgelse bestod på dataindsamlingstidspunktet af 1.156 børn i 7. klasse,

svarprocenten var 72%. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole udtrækker

MENTAL SUNDHED 2009 – AT FØLE MAN

ER NOGET VÆRD

(14)

panelklasserne ved en randomiseret stikprøve. Panelet udgør et repræsentativt

udsnit af børn i 7. klasse.

Undersøgelsen præsenterer resultaterne fra en stor spørgeskemaundersøgelse

om trivsel og mistrivsel blandt 15-24-årige unge i Danmark. Undersøgelsen

bygger på telefoninterviews med 3.481 unge, der udgør et repræsentativt

NÅR DET ER SVÆRT AT VÆRE UNG I DK -

UNGES TRIVSEL OG MISTRIVSEL I TAL

(15)

udsnit af alle 15-24-årige unge i Danmark. Data blev indsamlet i 2008/2009 og

svarprocenten var 43,5%.

Undersøgelsen er en repræsentativ spørgeskemabaseret undersøgelse af 11-,

13- og 15-årige danske skolebørn. Data omhandler de unges sundhed, trivsel og

sundhedsadfærd. Skolebørnsundersøgelsen gennemføres som en spørgeske-

maundersøgelse, hvor landsrepræsentative tværsnitsdata indsamles kontinuerligt

hvert fjerde år og omfatter mere end 4.000 skolebørn ved hver dataindsamling.

Svarprocenten ligger mellem 96% og 98% af de elever, som er til stede den dag,

undersøgelsen gennemføres. Den første dataindsamling blev foretaget i 1984,

og data kan derfor beskrive udviklingen i unges sundhed og adfærd de seneste

35 år. Desuden er Skolebørnsundersøgelsen den danske del af den internati-

onale undersøgelse ‘Health Behaviour in School-aged Children’, og data er

derfor sammenlignelige med data fra 42 europæiske og nordamerikanske lande.

Yderligere information om det internationale netværk kan ses på www.hbsc.org.

Den nyeste dataindsamling i Skolebørnsundersøgelsen foregik i 2018. Skoler blev

tilfældigt udtrukket proportionalt med regionens andel af landets samlede antal

skoler. Der blev rettet henvendelse til 200 skoler, hvoraf 45 ønskede at deltage,

hvilket gav en svarprocent på skoleniveau på 23%. Svarprocenten på elevniveau

var i 2018 85% af alle elever (n=3.660) indskrevet i de deltagende klasser.

I nærværende rapport refereres denne undersøgelsen som ‘Skolebørnsundersø-

gelsen’ evt. efterfulgt af en angivelse konkret undersøgelsesår.

SKOLEBØRNSUNDERSØGELSEN

(16)

TEKST MARKERET MED FED ER MÅDEN HVORPÅ UNDERSØGELSEN OMTALES I RAPPORTEN.

338

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

APPENDIKS 1 DATAGRUNDLAG I KAPITEL 3-4

UNDERSØGELSEN NAVN

UNDERSØGELSESDESIGN

Trivsel på Trods er et forskningsprojekt, der havde til formål at skabe bedre trivsel

blandt børn og unge, som er udsat for sygdom og død. Data blev indsamlet i

2016. Projektet fokuserede på børn og unge i Danmark, der har alvorlig/kronisk

sygdom eller handicap, som har søskende eller forældre med alvorlig/kronisk

sygdom eller handicap, eller som har mistet en søskende eller en forælder.

Den samlede studiepopulation af elever i 5.-10. klasse samt på ungdomsuddan-

TRIVSEL PÅ TRODS 2016

(17)

nelserne var på 10.792 med en svarprocent på elevniveau på 66,6%.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemaoplysninger fra et repræsentativt udsnit

af skoleelever på 5.-10. klassetrin (siden 2006 skoleelever på 5.-9. klassetrin).

Undersøgelsen blev gennemført af Sundhedsstyrelsen hvert år fra 1997 til

2006, men derefter først igen i 2008. I 2008 deltog 2.821 elever, hvilket gav en

svarprocent på 96%.

UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL

OG SUNDHEDSVANER 1997-2008

(18)

UNG19

- SUNDHED OG TRIVSEL PÅ GYMNA-

SIALE UDDANNELSER

2019

(19)

UNG19 var en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om sundhedsadfærd,

trivsel og helbred blandt unge på gymnasiale uddannelser i Danmark, der blev

gennemført i 2019. I alt blev 287 skoler, der tilbyder de gymnasiale uddannelser

STX, 2-årig HF, HHX og HTX, inviteret til at deltage i UNG19, hvoraf 88 skoler

ønskede at deltage (31%). Blandt de 45.035 elever i alderen 15-30 år på de 88

deltagende skoler besvarede 29.122 elever spørgeskemaet (65%). De 29.122

elever bestod af 20.317 (70%) STX-elever, 2.113 (7%) HF-elever, 4.032 (14%)

HHX-elever og 2.660 (9%) HTX-elever.

UNG19 EUD

– SUNDHED OG TRIVSEL PÅ

ERHVERVSUDDANNELSER

2019

(20)

UNG19 EUD var en landsdækkende tværsnitsundersøgelse blandt 6.119

erhvervsskoleelever. UNG19 EUD-stikprøven svarede til en stikprøvestørrelse

på 5,9% af alle erhvervsskoleelever i Danmark. Stikprøven til UNG19 EUD blev

udtrukket på matrikelniveau. I hver region blev matriklerne tilfældigt udtrukket

til at deltage i UNG19 EUD ved lodtrækning. I alt var ca. 31.000 elever

tilknyttet de udtrukne UNG19 EUD-hovedområder og matrikler, hvoraf i alt

6.119 (20%) deltog i UNG19 EUD. Manglende deltagelse af hold/klasser på de

udtrukne matrikler skyldtes primært, at holdene var i praktik, optaget af sven-

deprøver og/eller eksaminer, var på ekskursioner eller lignende. Formålet med

UNG19 EUD var at opnå ny viden og indsigt i erhvervsskoleelevers sundhed,

trivsel og hverdag for herigennem at kunne målrette og planlægge fremtidige

sundhedsfremmende tiltag på erhvervsuddannelserne.

TEKST MARKERET MED FED ER MÅDEN HVORPÅ UNDERSØGELSEN OMTALES I RAPPORTEN.

339

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

APPENDIKS 1 DATAGRUNDLAG I KAPITEL 3-4

UNDERSØGELSEN NAVN

UNDERSØGELSESDESIGN

Den Nationale Trivselsmåling er Undervisningsministeriets obligatoriske spør-

geskemaundersøgelse til elever i 0.-9. klasse på landets folkeskoler, specialskoler

og dagbehandlingstilbud. Undersøgelsen giver mulighed for systematisk at

undersøge, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folke-

UNDERVISNINGSMINISTERIETS NATIONALE

TRIVSELSMÅLING

(21)

skoler, således kommunen kan kvalificere det fremtidige arbejde med området.

Folkeskolens trivselsmåling er blevet gennemført siden skoleåret 2014/2015, og

omfatter besvarelser fra ca. 0,5 mio. skoleelever om året.

Ungdomsprofilen 2014 var en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der

blev gennemført i 2014 blandt elever i alderen 15-25 år på erhvervsskoler og

almene gymnasier. Undersøgelsen havde til formål at skabe viden om unges

sundhedsadfærd, trivsel og helbred. Undersøgelsen omfattede 70.682 elever

og havde en svarprocent på 82%.

UNGDOMSPROFILEN 2014

(22)

UNGESHVERDAG.DK

(23)

Ungeshverdag.dk er et landsdækkende forløbsstudie, i hvilket alle landets

7.-klasses elever i 2005 blev inviteret til at deltage. Undersøgelsen handler om

livet i skolen, i familien og i fritiden og har særligt fokus på de unges sundheds-

adfærd. Undersøgelsen gennemføres som et internetbaseret spørgeskema, som

eleverne besvarer én gang om året i 7., 8. og 9. klasse. I 2005 deltog 12.498 elever

fra 7. klasse, i 2006 deltog 7.965 elever i 8. klasse og i 2007 deltog 5.279 elever fra

9. klasse. I alt er 3.118 unge fulgt over alle tre år. Svarprocenten er ikke oplyst.

TEKST MARKERET MED FED ER MÅDEN HVORPÅ UNDERSØGELSEN OMTALES I RAPPORTEN.

340

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

APPENDIKS 1 DATAGRUNDLAG I KAPITEL 3-4

LITTERATUR

Bonke J, Greve J. Bruger skolebørn tiden

hensigtsmæssigt? - om søvn, spisning, motion,

samvær og trivsel. Odense. Rockwool Fon-

dens Forskningsenhed og Syddansk Universi-

tetsforlag 2013.

Christensen AI, Davidsen M, Kjøller M, Juel K.

Mental sundhed blandt voksne danskere: ana-

lyser baseret på Sundheds- og sygelighedsun-

dersøgelsen 2005. København. Sundhedssty-

relsen 2010.

BørnUngeLiv. Hvad er BørnUngeLiv. 2020

Available from: https://www.boernungeliv.dk/

Public/Om/HvadErBoernUngeLiv.aspx

Ottosen M, Andersen D, Lausten M, Nielsen

L, Stage S. Børn og unge i Danmark: Vel-

færd og trivsel 2010. København. SFI - Det

nationale forskningscenter for velfærd 2010. p.

1–258.

Ottosen MH, Andersen D, Dahl KM, Hansen

AT, Lausten M, Østergaard SV. Børn og unge

i Danmark: Velfærd og trivsel 2014. Køben-

havn. SFI - Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd 2014.

Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM,

Hestbæk A-D, Lausten M, Rayce SB. Børn

og unge i Danmark: Velfærd og Trivsel 2018.

København 2018.

Nielsen L, Hinrichsen C, Santini ZI, Koushede

V. Måling af mental sundhed. En baggrunds-

rapport for spørgeskemaundersøgelsen

Danskernes Trivsel 2016. København. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universite

2017. p. 1–39. Available from: https://www.sdu.

dk/da/sif/rapporter/2017/maaling+af+men-

tal+sundhed

Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel

K. Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 og

udviklingen siden 1987. København. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Univer-

sitet 2012.

Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O,

Pedersen PV, Juel K, Statens Institut for Folke-

sundhed. Danskernes sundhed. Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. København. Sundheds-

styrelsen 2014.

10.

Jensen H, Davidsen M, Ekholm O, Chri-

stensen A. Danskernes Sundhed. Den

Nationale Sundhedsprofil 2017. København.

Sundhedsstyrelsen 2018. Available from:

https://www.sst.dk/~/media/EAB50E1A9D-

D84D1D822308CE397AD19D.ashx

11.

Lasgaard M, Kristensen N. Ensom i gymna-

sieskolen: En landsdækkende undersøgelse

af ensomhed hos unge på de almen- og

erhvervsgymnasiale uddannelser. København.

Ventilen 2009.

12.

Ottosen MH. 15-åriges hverdagsliv og udfor-

dringer. Rapport fra femte dataindsamling af

forløbsundersøgelsen af børn født i 1995. Kø-

benhavn. SFI - Det nationale forskningscenter

for velfærd 2012.

341

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

APPENDIKS 1 DATAGRUNDLAG I KAPITEL 3-4

13.

Thomsen J-P. Unge i Danmark - 18 år og på

vej til voksenlivet : årgang 95 - forløbsunder-

søgelsen af børn født i 1995. København. SFI

- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

2016.

14.

Hansen SG (red.). Mental sundhed 2009: at

føle man er noget værd. 1. oplag. København.

Børnerådet 2009.

15.

Nielsen, Jens Christian; Sørensen, Niels Ulrik;

Osmec MN. Når det er svært at være ung

i Danmark - unges trivsel og mistrivsel i tal.

Aarhus. Center for Ungdomsforskning 2010. p.

294. Available from: https://www.forskningsda-

tabasen.dk/en/catalog/2389302129%0Ahttp://

www.cefu.dk/emner/forskning-publikationer/

alle-publikationer/naar-det-er-svaert-at-vaere-

ung-i-dk.aspx

16.

Rasmussen M, Kierkegaard, L, Rosenwein SV,

Holstein BE, Damsgaard MT, Due P. Skole-

børnsundersøgelsen 2018 - Helbred, tvivsel

og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15 årige

skoleelever i Danmark. 2019.

17.

Lund L, Michelsen SI, Andersen A, Lund L,

Michelsen SI, Andersen A. Trivsel og hver-

dagsliv blandt børn og unge med kronisk

sygdom. København. Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet 2019.

18.

Sundhedsstyrelsen, Diderichsen F. Undersø-

gelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

1997 - 2008. Medicinsk Sociologi. København.

Sundhedsstyrelsen 2010.

19.

Pisinger V, Thorsted A, Jezek A, Jørgensen

A, Christensen A, Thygesen L. UNG19 -

Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser

2019. København 2019.

20.

Ringgaard LW, Heinze C, Andersen NBS,

Hansen GIL, Hjort AV, Klinker CD. UNG19

- Sundhed og trivsel på erhvervsuddannelser

2019. 2020. Available from: www.sdcc.dk

21.

Børne- og Undervisningsministeriet. Trivsels-

måling: Elevernes trivsel måles hvert år på

alle landets folkeskoler. 2020. Available from:

https://www.uvm.dk/folkeskolen/elevpla-

ner-nationale-test--trivselsmaaling-og-sprog-

proever/trivselsmaaling

22.

Bendtsen P, Mikkelsen SS, Tolstrup JS. Ung-

domsprofilen 2014. Sundhedsadfærd, helbred

og trivsel blandt elever på ungdomsuddan-

nelser. København 2015.

23.

Hansson LN, Vinther-Larsen M. Unges

hverdag. Ungeshverdag.dk-undersøgelsen.

København. Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk universitet 2008.

342

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

ORDLISTE

Befolkningsundersøgelse

= en undersøgelse

hvor der indsamles informationer om fx en

sygdomsforekomst i en befolkningsgruppe på et

bestemt tidspunkt. Nogle af disse studier kaldes

også prævalensstudier eller surveyundersøgelser.

Informationerne indsamles via fx telefoninterview,

postomdelte eller online spørgeskemaer eller

registre. Deltagerne i en befolkningsundersøgelse

skal være repræsentativt udvalgt i forhold til den

befolkningsgruppe, man ønsker at kunne sige

noget om.

Borderline type

= er en emotionelt ustabil person-

lighedsstruktur, dvs. en personlighedsforstyrrelse,

der er kendetegnet ved et ustabilt følelsesliv. Der

findes to former for emotionelt ustabil person-

lighedsforstyrrelse: impulsiv type og borderline

type. Ved den impulsive type ser man problemer

med at kontrollere sine impulser og følelser. Ved

borderlinetypen ser man desuden problemer

med at bevare et nært og stabilt forhold til andre

mennesker.

Cochrane-litteraturgennemgang

= en syste-

matisk litteraturgennemgang af fx indsatseffekter.

Cochrane er et internationalt netværk, der bl.a. har

til formål at udarbejde systematiske litteraturgen-

nemgange af diverse indsats- og behandlingsef-

fekter med henblik på at kvalificere beslutningsta-

gere og klinikere. Se evt. www.cochrane.dk.

Effekt

= resultatet af en indsats.

Evidens

= selvom ordet evidens er nært beslægtet

med bevis, er evidens i forskningssammenhæng

ikke ensbetydende med en definitiv sandhed

eller et afgørende bevis. At der er evidens for

noget, er udelukkende et udtryk for, at flere solide

forskningsresultater peger i samme retning. Hvis

det modsatte er tilfældet, altså at forskningsresul-

taterne peger i forskellige retninger, eller der ikke

findes flere undersøgelser af samme problemstil-

ling, taler man derimod om, at der er manglende

eller utilstrækkelig evidens.

Epidemiologiske undersøgelser

= undersøgelser

på grupper af personer der kan være observerende

(hvor undersøgeren blot observerer sammen-

hænge) eller interventionsstudier (hvor designet

indebærer en eller anden form for påvirkning af

deltagerne). De observerende undersøgelser

opdeles på baggrund af, hvorledes de personer,

der indgår, adskiller sig i relation til en bestemt

eksponering (i eksempelvis kohortestudier) eller på

baggrund af et bestemt udfald fx tyktarmskræft.

I case-kontrolstudier tages der således udgangs-

punkt i en gruppe syge, hvis eksponeringsforhold

sammenholdes med eksponeringsforholdene i en

stikprøve fra den befolkning, hvor de syge kom fra.

I alle observerende undersøgelser, såvel i opfølg-

nings(kohorte)-undersøgelserne som i case-kon-

trol-studier, er der mulighed for, at de grupper, der

selv har valgt en given eksponering, også adskiller

sig på andre områder. Dette vil man forsøge at

tage højde for i analyserne.

Forebyggelse

= sundhedsrelaterede aktiviteter

der søger at forhindre udviklingen af sygdomme,

psykosociale problemer eller ulykker og dermed

forbedre den enkeltes sundhed og folkesund-

heden.

Forskningsoversigt (review)

= opsummering af

resultaterne af enkeltstudier.

344

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

ORDLISTE

Funktionel lidelse

= en samlebetegnelse for en

gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af eller

bekymret over fysiske symptomer, som gør det

svært at fungere i dagligdagen. Det er endvidere

en betingelse, at symptomerne ikke kan tilskrives

en anden kendt og veldefineret diagnose. Man

kan forstå en funktionel lidelse som en tilstand,

hvor hjernen og kroppen er overbelastede og ikke

fungerer normalt.

Helskoleindsats (whole-school approach)

= en

indsats som arbejder med skolens etos eller over-

ordnede klima og involverer både lærerne og andre

medarbejdere på skolen. Helskoleindsatser bygger

på antagelsen om, at indsatser til fremme af mental

sundhed på skolen bør inkludere alle skolens børn

og ansatte for at opnå en positiv effekt.

Incidens

= hyppighed af nye sygdomstilfælde (fx

overbelastningsskader) eller dødsfald. Incidens

udtrykkes oftest som andelen af en undersøgt be-

folkningsgruppe, der er blevet syge eller er døde i

løbet af den periode, gennem hvilken de blev fulgt.

Det korrekte udtryk vil her være kumuleret inci-

densproportion, der beskriver antal nye sygdomstil-

fælde, der er opsamlet (kumuleret) gennem en

periode. Dette kan også udtrykkes som incidens-

rate, der beskriver den hastighed, med hvilken nye

sygdomstilfælde eller dødsfald opstår i perioden i

hvilken en befolkningsgruppe er blevet fulgt.

Indikeret forebyggelse

= tiltag som kun hen-

vender sig til de børn og unge, som udviser tegn

på at være i risikozonen for at udvikle mentale

helbredsproblemer eller egentlig psykisk sygdom,

fx fordi de har milde symptomer eller tegn på

sygdom. Indikeret forebyggelse kan også om-

fatte elementer af egentlig behandling eller være

placeret i efterforløbet af en behandling for at

forhindre tilbagefald eller nye sygdomsudbrud med

alvorligere diagnoser.

International Classification of Diseases (ICD)

det mest omfattende af de internationalt anvendte

diagnosesystemer. ICD beskriver ud over psy-

kiske lidelser også fysiske sygdomme og skader.

Klassifikationen er udgivet af Verdenssundheds-

organisationen og anvendes bl.a. i Danmark til

sygehusstatistik. Hertil er det velegnet, netop fordi

den indeholder koder for hele spektret af fysiske

og psykiske problemstillinger. Den nyeste udgave,

ICD-10, kom i 1992. Fra 1995 har diagnoser stillet

på sygehuse i Danmark skullet registreres efter

denne klassifikation.

Intervention

= indsats og anvendes fx om

indsatser, hvor forskere styrer og studerer, hvad

deltagerne udsættes for. Det kunne fx være et

rygestopkursus, og udfaldet kunne i så fald være,

om man stadig ryger et år efter, man har deltaget i

kurset. En intervention kan også være en medi-

cinsk behandling, som skal afprøves.

Interview

= interview mellem forskere og en

enkeltpersoner eller en gruppe af mennesker.

Man taler om strukturerede, semistrukturerede

eller fokuserede interview, alt efter hvor fastlagt

intervieweren har valgt, at interviewet skal være.

Interview med en gruppe bliver oftest omtalt som

et fokusgruppeinterview, hvor en del af formålet er

at benytte sig af den dynamik, som opstår, når flere

mennesker er sammen og taler om det samme

emne.

Kognitiv terapi

= en psykoterapeutisk retning

inden for hvilken tænkningen er det centrale mål

for den terapeutiske indsats. I den kognitive terapi

er der udviklet specialiserede behandlingsme-

toder og teoretiske modeller, der er rettet mod de

enkelte former for psykiske lidelser. Behandlingen

kan både foregå individuelt og i grupper og kan

omhandle en række problemstillinger, herunder

ændring af uhensigtsmæssig adfærd.

345

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

ORDLISTE

Kohorte

= en gruppe af mennesker, der i en

undersøgelse følges over tid.

Kohortestudie = studier hvor man ønsker at se

fremad i tiden. Derfor tager man udgangspunkt i

informationer om eksponeringer i den undersøgte

befolkningsgruppe, og derefter ser man syg-

domstilfælde eller dødsfald (udfald). Kohortestu-

dier kaldes også followup-studier, da man følger en

gruppe mennesker (en kohorte) over et tidsrum.

Ved periodens afslutning sammenlignes forskellige

faktorer for de personer, der fik en sygdom eller

døde, med de personer, som ikke havde dette

udfald.

Kvalitativ undersøgelse

= en betegnelse for

videnskabelige metoder (fx interviews, observati-

oner og fokusgruppediskussioner), der kan tages

i anvendelse, når formålet er at få viden om per-

soners oplevelser, motiver og handlinger og den

betydning, som det enkelte menneske tillægger

disse forhold. Kvalitative metoder kan generere

en dybere indsigt bag målbare enheder som fx

frafaldsraten til en given aktivitet.

Longitudinelt studie

= studie i hvilket der af flere

omgange indsamles den samme form for data

for den samme gruppe deltagere over en given

tidsperiode.

Mentale helbredsproblemer

= omfatter en bred

vifte af symptomer eller tegn på følelsesmæssige

eller adfærdsmæssige vanskeligheder, fx en-

somhed, træthed, mavepine, hovedpine, at føle

sig stresset, ked af det og nervøs, selvskade eller

anden uhensigtsmæssig adfærd. Når sympto-

merne er tilbagevendende eller vedvarende, kan

de være tegn på mentale helbredsproblemer eller

egentlig psykisk sygdom.

Mental sundhed

= en tilstand af velbefindende,

hvor individet udfolder sit potentiale, kan klare

dagligdagens og livets udfordringer, kan bidrage

med arbejde, som skaber værdi, og kan bidrage til

de fællesskaber, det indgår i.

Mental sundhedsfremme

= indsatser der har

fokus på at fremme mental sundhed ved at øge

psykologisk velvære, kompetencer og resiliens

samt skabe støttende miljøer.

Metaanalyse

= en samlet systematisk og stati-

stisk analyse af tidligere empiriske undersøgelser

(randomiserede kliniske forsøg) udført om samme

emne.

Opfølgningsundersøgelse

= et undersøgel-

sesdesign, hvor oplysninger om eksponering er

indsamlet uden kendskab til udfaldet.

Perceived stress scale (PSS)

= en valideret skala

til måling af stress og håndtering af stress. Skalaen

måler oplevelsen af stress inden for den seneste

måned ved hjælp af ti spørgsmål, der handler om,

i hvilket omfang svarpersonen oplever sit liv som

uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastende, og

om han eller hun føler sig nervøs eller stresset.

Skalaen går fra 0 til 40. Jo højere score, desto

højere grad af stress. Andelen med et højt stres-

sniveau bliver fundet ved at tage de 20% mænd

og kvinder, som oplever det højeste stressniveau,

hvilket er PSS≥15 for mænd og PSS≥17 for kvinder,

da kvinder scorer højere på skalaen end mænd.

Forekomsten af stress målt ved PSS er således

defineret på forhånd, som de 20%, der oplever høj

stress. Skalaen kan derfor ikke anvendes til bestem-

melse af forekomster.

Pjækkeri

= kræver at følgende kriterier er opfyldt:

1) barnet er fraværende fra skolen en hel dag eller

noget af dagen eller befinder sig på skolens grund,

men ikke hvor det burde være (for eksempel i sko-

346

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

ORDLISTE

legården i stedet for i klasselokalet), 2) barnet er

fraværende uden tilladelse fra skolen og 3) barnet

forsøger typisk at skjule fraværet fra forældrene.

Barnet kan skjule dets fravær fra forældrene,

selvom det opholder sig hjemme i skoletiden – for

eksempel kan det være hjemme, mens forældrene

er på arbejde. Mange børn/unge, der pjækker,

opholder sig dog andre steder end i hjemmet i

skoletiden.

Prævalens

= antallet af personer med en given

sygdom (fx overbelastningsskade) på et givet tids-

punkt i en befolkningsgruppe. Oftest vil prævalens

være udtrykt som andelen af en undersøgt befolk-

ningsgruppe, der har en sygdom på et bestemt

tidspunkt. Kaldes også prævalensproportion.

Psykisk sygdom

= karakteriseres traditionelt

fænomenologisk dvs. på baggrund af tilstedevæ-

relsen af kombinationer af symptomer (se mentale

helbredsproblemer), samt lidelse og funktions-

nedsættelse. Det, at en person oplever at have

forskellige symptomer, er således ikke altid ensbe-

tydende med, at der foreligger en psykisk sygdom.

Det afgørende er som regel, at symptomerne

medfører en væsentlig belastning og påvirkning af

det daglige liv.

Psykodynamisk terapi

= en terapiform hvor man

primært intervenerer gennem bevidstgørelse af

ubevidste fortrængninger.

Randomisering

= lodtrækning. Man fordeler

undersøgelsesdeltagerne helt tilfældigt i forskel-

lige grupper for at sikre, at grupperne er så ens

som muligt med hensyn til alle kendte og ukendte

faktorer. Herved undgår man konfounding.

Repræsentativ

= bruges om en undersøgelse

hvis deltagere repræsenterer den bagvedliggende

befolkning. Eksempelvis svarer fordelingen af

køn, alder og socialgruppe i en repræsentativ

undersøgelse til fordelingen i den befolknings-

gruppe, hvorfra deltagerne blev udvalgt. Således

kan resultater fra en repræsentativ undersøgelse

forventes at være udtryk for sammenhænge i den

bagvedliggende befolkning.

Risikoadfærd

= fx brug af alkohol, cigaretter,

cannabis og andre stoffer, risikabel seksuel adfærd,

kørselsrelateret risikoadfærd (uansvarlig kørsel og/

eller rusmiddelpåvirket kørsel) og kriminalitet.

Risikofaktor

= en faktor der årsagsmæssigt er for-

bundet med helbredsforhold. De enkelte faktorer,

som er relateret til sygdom, funktionsnedsættelse

eller død, kan optræde på forskellige niveauer i et

samlet årsagsnet, der kan omfatte alt fra biolo-

giske faktorer som fx blodtryk og livsstilsfaktorer

som rygning eller alkohol til sociale faktorer som

uddannelse.

Resiliens

= kan defineres på forskellige måder.

Det blev oprindelig udviklet som betegnelse for

at komme godt igennem særligt svære livssituati-

oner, men er efterhånden også brugt til at betegne

evnen til at klare livets almindelige og hverdags-

udfordringer. Det er individuelt, hvor resiliente

vi er, og denne evne udvikles dynamisk gennem

opvæksten, eftersom individuelle faktorer sammen

med de sociale netværk former individets resiliens

gennem livet.

Sammenhæng (association)

= en sammenhæng

kan beskrives ved at undersøge, hvor stor risikoen

er, for at en eksponering giver et bestemt udfald i

en gruppe og sammenligne det med risikoen for

det samme udfald i en anden gruppe, som ikke

har været udsat for eksponeringen. At der er en

association mellem en eksponering og et udfald

er ikke det samme som, at der også er en årsags-

sammenhæng mellem dem. I nogle tilfælde vil det

347

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

ORDLISTE

endvidere være vanskeligt at afgøre, hvornår de

hændelser, man måler på, er indtruffet, hvilket kan

komplicere adskillelse af årsag og virkning.

Self-efficacy

= der findes ikke noget præcist dansk

ord for begrebet, men self-efficacy kan oversættes

til ‘mestringsevne’ eller ‘tro på egen formåen’.

Selvværd

= er et menneskes vurdering af sit eget

værd.

Selektiv forebyggelse

= tiltag som henvender

sig til en særlig målgruppe, der ud fra sociale,

helbredsmæssige kriterier eller af andre grunde har

en dokumenteret højere gennemsnitlig risiko for

at udvikle mentale helbredsproblemer og psykisk

sygdom.

Signifikans

= ved hjælp af beregninger kan man

vurdere, om et resultat er statistisk signifikant. Det

betyder, at den observation eller sammenhæng,

som har været undersøgt, ikke er tilfældig. Stati-

stisk signifikans betyder med andre ord, at man

kan være mere sikker på, at resultatet sandsynligvis

afspejler virkeligheden. Denne sandsynlighed

angives som regel ved en p-værdi.

Skoleeksklusion

= når barnets fravær er forårsaget

af, at skolen: 1) anvender disciplinær eksklusion

på en upassende måde (fx udelader et barn fra

undervisningen uden lovgrundlag), 2) ikke kan eller

vil tage vare på barnets fysiske, socioemotionelle,

adfærdsmæssige eller faglige behov eller 3) und-

lader at opfordre barnet til at deltage i undervis-

ningen (fx opfordrer et fagligt svagt barn til at blive

hjemme på dagen for den nationale test).

Skoletilbageholdelse

= forældremotiveret fravær,

altså hvor barnets fravær primært er begrundet

i forældrenes ambivalens eller modvilje mod, at

barnet kommer i skole.

Skolevægring

= 1) barnet har modvilje mod eller

nægter at gå i skole. Desuden reagerer barnet

enten negativt på at skulle i skole, for eksempel

ved angst, raseriudbrud, tristhed eller fysiske symp-

tomer, eller det har mere kroniske symptomer, som

forhindrer, at det kommer i skole, for eksempel de-

pressive symptomer eller søvnproblemer. 2) Barnet

skjuler ikke fraværet fra forældrene, fx opholder det

sig hjemme i skoletiden med forældrenes vidende.

3) Barnet udviser ikke alvorlig antisocial adfærd ud

over modstanden mod forældrenes forsøg på at få

det i skole. 4) Forældrene forsøger aktuelt eller har

på et tidligere tidspunkt, efter problemet opstod,

forsøgt at få barnet i skole, og/eller forældrene

udtrykker ønske om, at barnet har en normal

skolegang.

Social kompetence

= kan defineres som et

individs evne til at fungere konstruktivt med andre

mennesker herunder at håndtere social kontakt

med forskellige relationer på tværs af sociale

kontekster.

Social trivsel

= henviser i denne rapport til Un-

dervisningsministeriets mål for social trivsel, der

bygger på ti spørgsmål, der omhandler elevernes

opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, af

klassen og af fællesskabet samt tryghed og mob-

ning.

Socialklasse (socialgrupper, socioøkonomisk

position)

= gruppering af individer i kategorier ud

fra forskelle i alment eftertragtede sociale kende-

tegn, herunder den erhvervsmæssige position i

bestemte kombinationer med uddannelsesniveau

og antal underordnede eller ansatte. Inddelingen

afgrænser fem socialgrupper: 1) akademikere, store

selvstændige og topfunktionærer, 2) personer

med mellemlang videregående uddannelse, større

selvstændige og højere funktionærer, 3) mindre

selvstændige og mellemfunktionærer, 4) under-

348

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

ORDLISTE

ordnede funktionærer og faglærte arbejdere og 5)

ikke-faglærte arbejdere.

Spørgeskemaundersøgelse

= undersøgelse i

hvilken en befolkningsgruppe besvarer et spørge-

skema.

Stikprøveundersøgelse

= en stikprøve udtages fra

den gruppe, man ønsker at sige noget om for at

undgå at spørge alle. En stikprøve vil altid inde-

bære en usikkerhed i forhold til at kunne udtale sig

om hele gruppen. Usikkerheden formindskes, hvis

stikprøven udvides.

Strengths and Difficulties Questionnaire

(SDQ)

= er et spørgeskema, der primært har fokus

på at afklare mistrivsel, men som også belyser

barnets sociale styrker og funktion i dagligdagen.

SDQ dækker aldersintervallet 2-17 år og adskiller

sig fra de fleste andre spørgeskemaer ved at

kunne besvares af både forældre, lærere/pæda-

goger og af barnet selv fra 11-årsalderen og op.

SDQ fokuserer på fem områder: følelsesmæssige

symptomer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet, pro-

blemer med jævnaldrende og sociale styrkesider.

Sundhedsfremme

= aktivitet der søger at fremme

den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at

skabe rammer og muligheder for at mobilisere

patienters og andre borgeres ressourcer og hand-

lekompetence.

Systematisk litteraturgennemgang (forsk-

ningsoversigt, oversigtsartikel, review)

= en

opsummering af forskningsresultater fra enkeltun-

dersøgelser. Under udarbejdelsen af en syste-

matisk forskningsoversigt gennemfører forskerne

systematiske databasesøgninger for at finde

enkeltundersøgelser inden for samme emne og

vurderer kritisk kvaliteten af dem. Ofte ser man,

at der er lavet en såkaldt metaanalyse, hvor man

har udført statistiske beregninger på resultaterne

fra flere enkeltundersøgelser, så man får et samlet

gennemsnit af de sammenlignede undersøgelsers

resultater. Sidst i forskningsoversigten vurderer

forskerne dokumentationsgrundlaget for, at en

bestemt eksponering, behandling eller indsats har

en effekt på fx risikoen for et problematisk alkohol-

forbrug, sygdom eller død.

Transdiagnostisk terapi

= terapi der fokuserer på

den røde tråd, der løber gennem forskellige psy-

kiske sygdomme. For eksempel deler panik, fobi

og generel angst en række træk. Dette kan være

ubehag, negative tanker, psykologisk hyperakti-

vitet, fortrængning eller sikkerhedsadfærd.

Tværsnitsundersøgelse

= undersøgelse hvor

man måler eksponering (fx mobning) og udfald

(fx forekomsten af lavt selvværd eller ensomhed)

på det samme tidspunkt. Formålet er at belyse

sammenhængen mellem forskellige risikofaktorer

og udfald.

The Diagnostic and Statistical Manual of

Mental Disorders (DSM)

= internationalt

anvendt diagnosesystem der er udgivet af det

amerikanske faglige selskab for psykiatri (American

Psychiatric Association). Det omhandler alene

psykiske lidelser, men har til gengæld mere præcise

beskrivelser af, hvad de enkelte diagnoser omfatter.

Blandt andet derfor er det næsten altid dette

system, der bruges i forskningsmæssige sammen-

hænge. Det betyder også, at vores viden om først

og fremmest behandlingsindsatser i høj grad er

knyttet til de diagnostiske afgrænsninger, der her er

angivet. Den seneste udgave, DSM-5, kom i 2013.

349

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

ORDLISTE

The Social and Emotional Loneliness Scale for

Adults (SELSA-S)

= en skala der belyser graden

af oplevet ensomhed i forhold til tre forskellige

typer domæner; de nære familierelationer, intime

kæresteforhold og social ensomhed, som fx er

savnet af venner.

Universel forebyggelse

= tiltag der er rettet mod

alle eller brede grupper i befolkningen, uden at

man på forhånd har identificeret individer eller

grupper med øget risiko for mentale helbredspro-

blemer.

Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale

(WEMWBS)

= et spørgeskema der fokuserer

på de positive aspekter af mental sundhed.

WEMWBS består af spørgsmål om optimisme,

følelsen af at bidrage, afslappethed, oplevelse af

egen formåen, følelsen af at være oven på, følelsen

af at høre til og følelsen af at kunne danne sig sin

egen mening, dvs. at hvile i sig selv.

WHO-5

= er en skala med fem spørgsmål som er

positive formuleringer af de spørgsmål, som defi-

nerer kernesymptomerne på depression, og derfor

anvendes WHO-5 også som et screeningsinstru-

ment for depression. WHO-5 dækker primært

den følelsesmæssige dimension af positiv mental

sundhed og måler ikke direkte dagligdagsfunktion.

Pointtallet beregnes ved at summere en samlet

score, som ganges med fire, hvorved der fås et

tal mellem 0 og 100. Jo højere score, des højere

trivsel.

Årsagssammenhæng

= ved hjælp af epidemiolo-

giske undersøgelser forsøger man at belyse mulige

sammenhænge mellem noget, som man er blevet

udsat for, fx mobning eller alkohol (= eksponering),

og en sygdom, som senere er opstået, eller even-

tuelt død (= udfald). Altså hvad der er årsagen til,

at man bliver syg eller dør som følge af noget, man

er blevet udsat for – eller med modsat fortegn:

om man er blevet rask af en behandling, som

man har modtaget. Det er imidlertid ikke muligt

ved hjælp af epidemiologiske undersøgelser med

sikkerhed at bestemme, om der er sammenhæng

mellem en bestemt eksponering og et udfald. Man

konstaterer i stedet en statistisk sammenhæng ved

at angive mål for associationen mellem disse (se

sammenhæng (association)). Herved giver man

en vurdering af sandsynligheden for, at der er en

årsagssammenhæng.

350

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

SUMMARY OF THE REPORT

Mental illnesses are some of the most frequently

observed conditions in children and young people,

and mental illness often affects the lives of children

and young people substantially causing a multitude

of negative consequences for the affected persons

and people close to them. Overall, the preva-

lence of mental illnesses and various self-reported

measures (indicators) for mental health issues have

followed an increasing trend in recent years, and

an increasing share of children and young people

achieve low scores on various self-reported mental

health indicators. Health-promoting and preventive

interventions have shown documented beneficial

effects in scientific studies, but the translation of

these effects into practice has so far been unsy-

stematic and insufficient. Based on the special

opportunities we have in Denmark to prevent,

identify and treat these problems systematically, we

therefore recommend that decision-makers and

politicians establish a joint national strategy for the

mental well-being of children and young people.

Background (Chapter 1)

We need to bring more attention to the mental

health of children and young people. Mental health

issues in early life increase the risk of mental and

somatic illness and of having negative social con-

sequences later in life; in addition, the prevalence is

socially skewed. According to the United Nations

Convention on the Rights of the Child (UNCRC),

children and young people are entitled to the best

possible conditions facilitating the development of

mental health. European as well as international he-

althcare financial analyses show that mental health

issues and mental diseases comprise a large share

of the disease burden among children and young

people today, and the demand for help is rising.

Objective (Chapter 1)

This report aims to collect recent knowledge about

the prevalence, distribution and developments

over time of mental health indicators, mental

health issues and mental illness among Danish

children and young people aged 10-24 years of

age. Another aim of the report is to provide an

overview of selected knowledge-based health

promotion and preventive interventions addres-

sing 10-24-year-old children and young people

focusing on programmes, interventions and

principles targeting mental health, mental health

issues and mental illness. Finally, we aim to prepare

various recommendations for politicians and deci-

sion-makers based on the knowledge gathered in

the report. The report focuses on implementation

of interventions and organisational change which

may jointly improve the mental health and reduce

the prevalence of mental health issues and mental

illness in Denmark.

Methods (Chapter 1)

We have strived to describe the prevalence,

distribution and development in the widest pos-

sible range of indicators of mental health, mental

health issues and mental illness based on data

collected from Danish registers and representative

questionnaire studies. International studies have

also been included to supplement the Danish

studies. We have prioritized inclusion of sources

that comprise as large a part of the population as

possible, and that may contribute to producing a

full picture of the developments occurring over

the past two-three decades, and of any age, sex or

social differences observed. Whenever possible, in

the preparation of the overview of health-promo-

ting and preventive interventions, we have used

352

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

SUMMARY OF THE REPORT

international systematic literature reviews and

meta-analyses, and major reports along with recent

and particularly important individual studies from

Denmark and abroad. Individual Danish studies

that have not been published internationally are

described separately in the sections on Danish

experiences (In Danish language: ‘danske erfa-

ringer’).

Definition (Chapter 2)

Mental health is defined as a state of well-being

in which every individual realizes his or her own

potential, can cope with the normal stresses of life,

can work productively and fruitfully, and is able

to make a contribution to his or her community.

Mental illnesses are classified based the presence

of substantial symptoms and strain and affection

of functions of daily living. No clear distinction can

be made between ‘normality’ and mental illness,

and mental health may be present to a higher or

lower degree, in conjunction with mental illness or

independently hereof. Chapter 2 presents central

concepts that may serve as a common ground of

understanding for all of the professionals working

with mental health and illness. Furthermore, we pre-

sent several theoretical models that bring together

various understandings and approaches to the work

with the mental health of children and young pe-

ople - including health promotion and prevention.

Mapping mental health, mental health issues

and mental illness (Chapters 3, 4 and 5)

Below you will find a summary of the findings

made in the report concerning the prevalence,

distribution and time trends in mental health indi-

cators, mental health issues and mental diseases.

The summary focuses on trends in prevalences

and distributions occurring in the past two-three

decades. For some of the indicators, it is difficult to

compare results across different studies due to dif-

ferences in the methods of measurement used and

differences with respect to age, sex and socioeco-

nomic group. For a more detailed picture, please

refer to the individual chapters of the report. The

data basis for the various indicators used varies

considerably, and even where the results are stated

as absolute numbers with no confidence intervals,

the findings carry some measure of uncertainty.

Prevalence and trends in mental health

(Chapter 3)

Some children and young people score low on

mental health indicators and, overall, the trend

seems to be negative with a rising number of chil-

dren and young people with a low level of mental

health.

Examples:

6-11% of children and young people report a

low life satisfaction; and among 11-15-year-

olds, the share with a high life satisfaction has

followed a decreasing trend in recent decades.

The share who report having being in very

good health has declined considerably in the

course of the past three decades. In 1984, 48%

of 13-year-old boys and 47% of 13-year-old

girls reported very good self-assessed health,

whereas in 2018 the corresponding percenta-

ges were 32% for 13-year-old boys and 24% of

13-year-old girls.

In the past five years, various other mental

health indicators (among others self-efficacy,

self-esteem, social competence and social

well-being) and new questionnaires (WHO-5,

Warwick-Edinburgh Mental Well-Being Scale

(WEMWBS) and Strengths and Difficulties

Questionnaire (SDQ)) have been added to

the large Danish population-based studies.

These measures are too recent to form part

of overall assessments of time trends. Below,

we present various findings relating to these

leading mental health indicators.

›

353

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

SUMMARY OF THE REPORT

•

16% of 4th-9th graders report a low

self-efficacy, and around 18-20% of

young people at high schools and vo-

cational schools report that they never,

practically never or occasionally cannot

reach the objectives they establish for

themselves.

5% of 4th-9th graders report a very

low social competence and 18% a low

social competence.

10-11% of 13-15-year-old boys and

approx. 20% of 13-15-year-old girls

report a low level of mental health as

measured by a questionnaire focusing

on positive aspects of mental health

(the WEMWBS).

Nearly 10% of 4th-9th graders score

low on social well-being.

The SDQ score on social strengths

and issues with peers has remained

largely constant in both sexes from

2014 to 2018.

›

Prevalence and trends in mental health issues

(Chapter 4)

Most indicators of mental health issues among

children and young people show prevalences that

have either been increasing or have stabilised at a

relatively high level in recent decades (see below).

The only positive exception from this negative

trend is that the amount of bullying has declined,

maybe in step with increased prevention efforts

ind the area.

›

Examples:

5-12% of children and young people often or

frequently feel lonesome, and a general trend

exists towards a prevalence increase among

young people in recent decades.

3-6% of pupils from the Danish primary and

lower secondary school services (Danish

›

language: folkeskoleelever) report having fre-

quently been exposed to bullying in the past

school year, whereas 5-16% have been exposed

to cyberbullying. Overall, the prevalence of

bullying in school has decreased markedly in

the past few decades. In particular, a decli-

ne from 33% to 5% was seen in the share of

11-year-old boys who were exposed to bullying

at least a few times a month.

Overall, school absence for Danish primary

and lower secondary school pupils is 5.8% (3%

due to illness, 1.8% due to absence granted

because of special circumstances and 1% due

to illegal absence). The average level of illegal

absence and absence due to illness has remai-

ned stable in the past five years, but 14% of the

pupils record a worrying school absence level

exceeding 10% of their school time.

In the past three decades, the prevalence

of headache and stomach pain has overall

remained stable, but a slight increase has been

observed among the oldest girls. The most

recent study among Danish primary and lower

secondary school pupils shows that approx.

8% have stomach ache and approx. 17% have

headache often or very often. A substantial

increase in the consumption of analgesics

among 11-15-year-olds has been observed

in recent decades. For example, 17% of the

15-year-old boys took medicine against heada-

ches at least once a month in 1998, whereas

the corresponding share was 40% in 2014.

Around half of 11-15-year-olds sleep less than

recommended. The share of children and

young people who sleep less than they should

has doubled in the course of the past three

decades. Furthermore, the share of 11-15-year-

olds who feel tired at least once a week has

increased substantially in recent decades.

2-8% of the 11-15-year-old Danish primary and

lower secondary school pupils and 8-15% of

354

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

SUMMARY OF THE REPORT

›

young people in high schools and vocational

training programmes feel stressed daily. The

trend over time has been measured among

16-24-year-olds only. In this group, the preva-

lence has increased for both sexes, more so

among young women (e.g. from 22% in 2005

to 40.5% in 2017).

A considerable share of 11-15-year-olds

feel sad (12-40%), irritable/in a poor mood

(32-52%) or nervous (26-43%) at least once

a week (prevalences are lower among boys

than among girls (see gender differences), and

differences increase with increasing age - par-

ticularly among girls). Among young people

attending high school and vocational training

programmes, 3-11% report feeling sad, irritable/

in a poor mood or nervous almost daily. No

clear trend over calendar time can be discer-

ned in the prevalence of these indicators. Even

so, a substantial increase was seen in the past

decade in the share of girls who stated being

nervous (from 23% in 2010 to 43% in 2018, and

the share of 15-year-old girls who experienced

irritability and poor mood at least once weekly

(from 41% in 2010 to 58% in 2018).

mental illnesses in Denmark. Even so, the share

of children and young people with diagnosed

behavioural disturbances has remained constant,

probably because children and young people with

behavioural disturbances are typically treated

in their municipality without being diagnosed.

The prevalence of eating disorders has doubled,

whereas the prevalence of ADHD and autism

has increased more than ten fold from 1996 to

2016. The increases in the number of children and

young people diagnosed with any given mental

illness may reflect changed referral and diagnostic

practices based on changed socio-cultural and

political practices and may therefore not reflect a

real increase in morbidity.

The prevalence of self-harm and suicide attempts

has also increased over recent decades, but the

prevalence of suicide has declined.

Examples:

Around one fifth of young people have hurt

themselves at least once in course of their

lifetime, and a clear increase was seen in the

prevalence of self-harm over the past 2-3

decades.

The number of suicides has declined by

approx. 70% from 1980 to 2007, but since

then the suicide figure has remained relatively

stable, and in recent years a total of 30-40

annual suicides have been recorded in the 10-

24-year age group.

In recent decades, the prevalence of suicide

attempts has followed an increasing trend for

both sexes but more so among girls/women

where the number of suicide attempts has

tripled in the period.

›

Prevalence and trends in mental illness and

developmental disorders (Chapter 5)

Approximately 15% of children and young people

are diagnosed with some form of mental illness in

the Paediatric and Adolescent Psychiatric Health

Services at some point before they turn 18 years

old. While preparing this report, we have had ac-

cess to data extracted from three Danish registers

for the 1996-2016 period for the 10-24-year age

group. A sample of the results from the registers is

presented below.

Overall, the period 1996 to 2016 saw considerable

increases in the number of children and young

people who were diagnosed with one or more

›

355

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

SUMMARY OF THE REPORT

→ OVERVIEW OF DATA EXTRACTION FROM THREE NATIONAL DANISH REGI-

STERS: THE CENTRAL PSYCHIATRIC REGISTER, THE NATIONAL PATIENT REGI-

STER AND DANISH NATIONAL PRESCRIPTION REGISTRY FROM 1996 TO 2016

FOR 10-24-YEAR-OLDS.

PREVALENCE

(PREVALENCE RATE, %)

ANNUAL NUMBER OF NEW CASES

(INCIDENCE RATE, %)

YEAR

2016

1996

2016

SEX

TOTAL

BOYS

GIRLS

TOTAL

BOYS

GIRLS

TOTAL

BOYS

GIRLS

DIAGNOSIS

ADHD

›

4.50

›

2.17

›

1.77

›

1.67

›

0.65

›

0.70

›

0.81

›

0.83

›

0.75

›

6.03

›

3.14

›

1.43

›

1.01

›

0.54

›

1.08

›

1.04

›

0.22

›

0.75

›

2.95

›

1.19

›

2.16

›

2.38

›

0.78

›

0.31

›

0.57

›

1.47

›

0.8

›

0.02

›

0.02

›

0.05

›

0.04

›

0.01

›

0.01

›

0.03

›

0.05

›

0.05

›

0.03

›

0.03

›

0.04

›

0.03

›

0.01

›

0.01

›

0.04

›

0.00

›

0.06

›

0.00

›

0.01

›

0.07

›

0.05

›

0.01

›

0.00

›

0.02

›

0.10

›

0.04

›

0.32

›

0.21

›

0.31

›

0.30

›

0.08

›

0.03

›

0.04

›

0.1

›

0.14

›

0.35

›

0.25

›

0.20

›

0.19

›

0.06

›

0.05

›

0.05

›

0.02

›

0.14

›

0.30

›

0.17

›

0.43

›

0.43

›

0.11

›

0.02

›

0.04

›

0.18

›

0.15

AUTISM

ANXIETY

DEPRESSION

OBSESSIVE-COMPUL-

SIVE DISORDERS

TOURETTE SYN-

DROME AND TIC

DISORDERS

BEHAVIOURAL DIS-

TURBANCES

EATING DISORDERS

PSYCHOSIS

356

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

SUMMARY OF THE REPORT

Gender differences in mental health, mental

health issues and mental illness (Chapters 3, 4

and 5)

Boys/young men score higher than girls/young

women on most mental health indicators (satisfac-

tion with life, self-assessed health, self efficacy, self

esteem, WEMWBS and social well-being). The

same gender distribution is seen for the majority of

the indicators of mental health issues (loneliness,

headache and stomach ache, consumption of

medication against headache and stomach ache,

sleep quality and stress), where substantially more

girls/young women than boys/young men report

issues. No clear gender differences were observed

in the level of self-experienced social competence

and problems with peers or the share of children

and young people who feel bullied at school, have

worrying school absence or insufficient sleep. Fi-

nally, a trend was seen towards girls assessing their

social strength slightly higher than boys.

For diagnosed mental illnesses, we see a clear

predominance of boys/young men with neural

developmental disturbances (ADHD and autism),

behavioural disturbances, Tourette syndrome and

suicide; a predominance that shows in a 2-5 times

higher prevalence among boys/young men than

among girls/young women. The prevalence of

psychosis in the schizophrenia spectrum shifted

from a previous predominance of boys/young men

to a slight predominance of girls/young women

under 18 years of age. For suicide attempts and

diagnosed mental illnesses like anxiety, depression

and obsessive-compulsive disorder, the preva-

lences are approx. 1.5-2.5 times higher among girls/

young women than among boys/young men. With

respect to eating disorders, the gender difference

is substantial as anorexia and bulimia occur much

less frequently in boys than girls (approx. in a 1:10

ratio), whereas compulsive overeating is seen in

approx. one boy for every three girls. Findings con-

cerning the distribution of self-harm between the

sexes are inconclusive. Even so, a trend is observed

towards the two sexes using different self-harm

methods: most girls cut themselves, whereas most

boys hit or burn themselves, and the difference

in the type of lesions caused may mean that self-

harm is more frequently overlooked in boys than

in girls.

Socio-economic differences in mental health,

mental health issues and mental illness (Chap-

ters 3, 4 and 5)

The report confirms that the prevalence of pro-

blems is higher in the lower socioeconomic groups

for the overwhelming number of mental health

indicators (life satisfaction, self-assessed health,

self efficacy, self esteem and social well-being) and

mental health issues (loneliness, bullying, school

absence, headache and stomach ache, consump-

tion of medicines against headache and stomach

ache, and stress). Only sleep-related problems

(sleep quality and quantity) and only the fre-

quently occurring psychiatric symptoms like being

unhappy and nervous break this pattern.

In line herewith, ADHD, anxiety, behavioural

disturbances, self-harm, psychosis of the schizo-

phrenia spectrum, suicide and suicide attempts are

seen more frequently in the lower socio-economic

groups. Anorexia and bulimia are seen more

frequently in families where parents have a high

education, but it remains unknown if this is related

to any social differences in referral and enquiry

patterns. Danish studies have found no consistent

association between the family’s socio-economic

status and the prevalence of autism among

children and young people. Current evidence

is insufficient to draw any conclusions about

socio-economic differences in the prevalence

of obsessive-compulsive disorder and Tourette

syndrome.

357

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

SUMMARY OF THE REPORT

Risk factors for the development of mental

illnesses (Chapter 5)

Interaction between genetic and environmental

factors is decisive in the development of mental

illnesses, and many of the known effects occur early

in life and affect the subsequent psychological

development and vulnerability.

It is well-documented that children of parents with

serious mental illness are themselves at an increased

risk of such illness in childhood and when they grow

up. Furthermore, it is well-documented that alcohol

or drug abuse and alcohol problems on the part of

the parents constitute a risk factor for subsequent

poor mental health or mental illness in the child or

young person.

Health promoting and preventive interventions

(Chapter 6)

Recent years have witnessed the development of a

number of programmes and methods for prevention

and treatment of mental illness at all levels (universal,

selective and indicated levels). In this report, we

present an overview of selected knowledge-based,

health-promoting and preventive interventions

assessed to be relevant in a Danish context.

Universal health-promoting interventions:

Mapping of health-promoting and preventive

interventions shows that documentation exists for

slight but important beneficial effects of universal

health-promoting interventions (e.g., interventions

aiming to improve relations between pupils or

improve their self-esteem and competence to act),

particularly in schools and at higher-level education

in the form of whole-school interventions. Further-

more, there is documentation that interventions

aiming to reduce bullying and alleviate the negative

consequences of bullying have had a clear effect.

Some of the interventions have also proven cost-ef-

fective.

Universal preventive interventions:

With respect to universal preventive interventions

focusing more narrowly on reducing the preva-

lence of mental health problems (e.g., symptoms

of anxiety, depression and self-harm) at school and

in higher education, documentation for any posi-

tive effects is generally more uncertain and mixed.

Indicated and secondary preventive interventions:

On the indicated and secondary preventive levels,

we generally have relatively good evidence for be-

neficial effects of a range of paedagogical and psy-

chological treatment programmes of a more ge-

neral character (e.g., anxiety, depressive symptoms,

obsessive thoughts/actions, restless or disturbing

behaviour, disturbances relating to body weight,

eating and self-harm). Even though the long-term

effects have yet to be documented, there are good

reasons to assume that the beneficial effects in the

short and long term will increase the opportunities

of the child/young person to experience a healthy

psychological development, thereby contributing

to the prevention of development of more severe

mental illnesses. Concurrently, the report under-

pins a considerable need to increase the availa-

bility of effective interventions against the most

common mental illnesses like anxiety, depression,

behavioural disturbances, disturbed eating and

self-harm.

Evidence is available to support that limiting ac-

cess to suicide methods (including limiting access

to over-the-counter medicines which may be used

for self-poisoning) reduces the risk of suicide and

suicide attempts among young people. Further-

more, various forms of psychotherapy may reduce

the risk of repeated suicide attempts. Options

for primary prevention of psychosis within the

schizophrenic spectrum remain limited, but there

are good reasons to assume that interventions

reducing the use of cannabis and other drugs may

358

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

MENTAL SUNDHED OG SYGDOM HOS

BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-24 ÅR

SUMMARY OF THE REPORT

help reduce the risk of developing psychosis. Ad-

ditionally, the possibility to enhance the prognosis

through early and strengthened intervention at the

initial psychosis episode is good.

Selective preventive interventions:

With respect to selective preventive interventions,

evidence is lacking for the effect of interventions

for children and young people with mental illness,

because research in the field is lacking. We need

to develop and implement systematic offers that

take a comprehensive approach to strengthening

the children’s resilience and well-being. This may,

among others, be done by ensuring that the

families function as well as possible both when

the parent’s mental illness is active and when it is

in remission. There is some evidence to support

an effect from interventions to counter worrying

absenteeism that target children and young pe-

ople with school refusal and/or children and young

people who skip classes, even though the effect

sizes are not large.

Five recommendations for improvement of the

mental health of children and young people

(Chapter 7)

A joint national strategy is needed on the mental

health of children and young people in Denmark.

The strategy must underpin timely and coherent

courses with effective support and treatment for

children, young people and families whose quality

of life and functional level are reduced due to

mental health issues and mental illness.

Based on results from the mapping presented in

this report, we recommend five general initiatives

to strengthen the mental health of children and

young people. Our advice is for decision-makers

and politicians and focuses on an overall natio-

nal-level organisation and coordination of trans-

versal interventions including educational institu-

tions as well as municipal and regional stakeholders

and research communities. The rationale of our

five recommendations is presented in Chapter 7.

Introduce evidence-based interventions

in all of Denmark that focus on:

mental health promotion in places

where children and young people live

their daily lives

improved offers for families in which

one or more parents have mental

illness or addiction

easily accessible coherent treatment

courses for children and young people

with emotional and behavioural pro-

blems

Coordinate nationally

Evaluate the interventions continually

Boost the qualifications of the relevant

health professionals at all levels

Invest in research and development

359

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 157: Henvendelse fra Vidensråd for Forebyggelse vedr. foretræde om mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt de 10-24 årige

ISBN 978-87-971490-1-0