SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 155
Offentligt

Evaluering af SUFs

COVID-19 beredskab

Oktober 2020

KØBENHAVNS KOMMUNE

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Afdeling for Evaluering

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Evaluering af SUFs

COVID-19 beredskab

Afdeling for Evaluering

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns Kommune

Oktober 2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Indhold

FORORD

RESUME

INDLEDNING

FORMÅL

FGRÆNSNING

METODE OG DATAKILDER

SUFS ARBEJDE MED AT SIKRE ET BEREDSKAB TIL

HÅNDTERING AF COVID-19

KSTERNE FORHOLD

ÆSENTLIGSTE INDSATSER

Etablering af kriseorganisation

Omsætning og implementering af retningslinjer

Styrkelse af hygiejneorganisationen

Systematisk overvågning af smittebilledet

Omlægning af ydelser og sikring af kapacitet til ekstraordinære udskrivelser

Oprettelse af medarbejderberedskab

Oprettelse af COVID-afsnit i Bystævneparken

Værnemiddelberedskab

Samarbejdet med private leverandører

Indsatsplan til at sikre en sammenhængende COVID-19 indsats

COVID-19 I SUF BELYST UD FRA KVANTITATIVE

DATAKILDER

MITTEUDVIKLING OG DØDELIGHED BLANDT BORGERE

COVID-19 smitte blandt borgere og medarbejdere på plejehjem

DVIKLINGEN I SYGEFRAVÆR OG

COVID-19

FRAVÆR BLANDT MEDARBEJDERE

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

EVERING AF HJEMMEPLEJE UNDER

COVID-19

NEDLUKNINGEN

ORGERNES SYN PÅ

SUF

COVID-19-

HÅNDTERING

Særligt udfordringer med værnemidler og besøgsrestriktioner

SUFS COVID-19 HÅNDTERING: VURDERING OG

ANBEFALINGER TIL FREMTIDIGT BEREDSKAB

VILKE FORHOLD HAR BIDRAGET TIL AT

SUF

HAR KUNNET HÅNDTERE

COVID-19-

PANDEMIEN OG BEGRÆNSE SMITTE

VILKE SÅRBARHEDER HAR DER VÆRET I

SUF

COVID-19

HÅNDTERING

Eksterne faktorer, der har påvirket SUFs handlemuligheder

Udfordringer i beredskabet, som ikke er håndteret og som kræver en løsning

Udfordringer i beredskabet som er håndteret, men fortsat kræver opmærksomhed 43

SUF

PARAT TIL EN ANDEN BØLGE

BILAG

ILAG

1: O

VERSIGT OVER RETNINGSLINJER

ÆNDRINGER I ANBEFALINGER RETTET MOD

PERSONALE I HHV

HJEMMEPLEJEN

PLEJEBOLIGER OG PÅ BOSTEDER IFT

. COVID-19

ILAG

2: O

VERSIGT OVER NATIONALE OG LOKALE RETNINGSLINJER

ILAG

3 S

UPPLERENDE DATAMATERIALE TIL BELYSNING AF SMITTEUDVIKLING I

SUF

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Forord

Denne rapport evaluerer Sundheds- og Omsorgsforvaltningens håndtering

af COVID-19 i foråret og sommeren 2020. Når vi skal forstå og vurdere

håndteringen, er det væsentligt at se den i perspektiv af udviklingen natio-

nalt; foråret 2020 var en krise, hvor sygdomsscenarier, men også viden ud-

viklede sig dagligt.

I februar var der opmærksomhed på COVID-19, men myndighederne var

endnu ikke bekymrede for en pandemi i Danmark

. Dette skiftede markant i

starten af marts, hvor udviklingen i Norditalien var med til at ændre de dan-

ske sundhedsmyndigheders vurdering af situationens alvor. En række min-

dre udbrud (formentlig efter en fodboldkamp 19. februar) voksede ekspo-

nentielt over de næste uger. Sundhedssystemet bukkede under, og læger

måtte vælge, hvilke patienter, der skulle hjælpes. Den 8. marts blev der ind-

ført omfattende udgangsforbud i Norditalien. Den 19. marts kulminerede

COVID-19 krisen foreløbigt, da militærkonvojer fragtede døde ud af Ber-

gamo, hvor lokale krematorier ikke længere kunne nå at brænde ligene.

Danmark gik fra inddæmnings- til afbødningsstrategi ved nedlukningen 12.

marts. Der var på dette tidspunkt frygt for, at Danmark ville opleve en situa-

tion som den i Italien, og i stigende grad også Frankrig og Spanien. Fokus

var derfor på at undgå et kollaps af sundhedssystemet, som følge af et stort

antal smittede. Der skulle skabes kapacitet på hospitalerne og i kommu-

nerne, så COVID-smittede kunne behandles, og der kunne sikres adskillelse

mellem COVID-smittede og øvrige syge borgere Region Hovedstaden vars-

lede d. 13. marts om ekstraordinære udskrivelser, og SUF fokuserede på at

sikre bemanding og kapacitet til at modtage de forventede borgere, samti-

dig med at smitten i videst muligt omfang skulle holdes ude af plejehjem-

mene.

COVID-19 var en ukendt sygdom for de danske sundhedsmyndigheder, og

det påvirkede de rammer, som SUF arbejdede under i marts og april. Viden

om COVID-19 udviklede sig, og der var mange og skiftende udmeldinger fra

sundhedsmyndighederne om smitterisiko, håndtering og værnemiddelbe-

hov. Samtidig var der ikke et nationalt beredskab, der var gearet til at hånd-

tere pandemien. Der var ikke testkapacitet til smitteopsporing, samarbejdet

mellem myndigheder, region og kommuner om udbrudshåndtering var ikke

klart, og værnemiddellagrene var ikke tilstrækkelige. Sidstnævnte fik betyd-

ning for kommunerne, da værnemiddelmarkedet var brudt sammen, og re-

gionerne fik forrang til indkøbte værnemidler.

I starten af april knækkede smittekurven nationalt, og kapacitetsbehovet blev

mindre. Københavns Kommunes Sundhed- og Omsorgsforvaltning fokuse-

rede derfra på forebyggelse, systematisk test, og sikker genåbning.

Sundhedsstyrelsen, Retningslinjer for håndtering af ny coronavirus, 23.1.2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Resume

Denne rapport præsenterer resultaterne af evalueringen af Sundheds– og

Omsorgsforvaltningens (SUF) beredskab i forbindelse med COVID-19-pan-

demien i perioden fra marts til august 2020.

Formål og afgrænsning

Evalueringen beskriver, hvordan SUF har håndteret COVID-19-pandemien,

opsamler erfaringer fra håndteringen af COVID-19, og belyser ledelses-

strengens rolle i arbejdet med at omsætte de skriftende retningslinjer til

praksis i enhederne. Evalueringen fokuserer på det borgernære beredskab

på plejehjem, midlertidige døgnpladser og hjemmepleje, som blev opret-

holdt i perioden fra 12. marts, hvor øvrige ydelser lukkede ned for at ind-

dæmme smittespredningen af COVID-19 og for at skabe kapacitet til forven-

tede ekstraordinære udskrivelser

fra hospitalerne. Erfaringerne med at sikre

beredskabet i foråret og sommeren 2020 skal bruges til at sikre, at SUF er

klar til at håndtere COVID-19-udbrud fremadrettet.

Evalueringen afgrænser sig fra de ydelser, der har været nedlukkede (fx ak-

tivitetscentre, genoptræning og de bydækkende enheder) og fra de genop-

træningsforløb, der har været gennemført under nedlukningen i ændret

form. Endvidere afgrænser evalueringen sig fra de trivselsmæssige aspekter

af nedlukningen, fx besøgsrestriktioner på plejehjem mv.

Evalueringens datagrundlag

Evalueringen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. De kvalita-

tive data består af interviews med ledere og medarbejdere, ca. 45 informan-

ter i alt, fordelt på enhederne, centralforvaltningen og områdeforvaltnin-

gerne. Interviewene er gennemført i juli-august 2020. Derudover er der lø-

bende gennemført uformelle opklarende samtaler med centrale aktører i or-

ganisationen. De kvantitative data belyser på forskellig vis smitteudviklingen

i SUF og består af registerdata fra SUF og Statens Serum Institut indsamlet

fra marts til ultimo august/medio september. Derudover bygger evaluerin-

gen på skriftlige redegørelser fra centrene i centralforvaltningen og doku-

mentgennemgang af retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Statens Se-

rum Institut.

SUFs arbejde med at sikre et beredskab til håndtering af

COVID-19

COVID-19-pandemien stillede SUF, sammen med resten af verdenssamfun-

det, i en ukendt og uforudsigelig situation. Selvom Københavns Kommune,

ligesom sundhedsmyndighederne og beredskabsmyndighederne, var

Ekstraordinære udskrivelser dækker i denne rapport både over udskrivelser af ikke -færdigbehandlede

borgere med et plejebehov og udskrivelse af ekstraordinært mange borgere.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

opmærksomme på COVID-19 i februar, var pandemiens første måneder en pe-

riode med stor usikkerhed og hyppigt skiftende nationale udmeldinger i takt

med smitteudviklingen, og ny viden om sygdommen blev genereret. Dette

kom til udtryk ved, at SUF oplevede vanskeligheder med at få klar rådgivning

fra sundhedsmyndighederne om fx smittefare i forskellige situationer. Lige-

ledes oplevede man i starten af perioden uklarhed i dialogen mellem hospi-

taler og SUF om borgeres smittestatus ved udskrivelse til plejehjem. I lighed

med de nationale sundhedsmyndigheder og landets øvrige kommuner

havde Københavns Kommune ikke en pandemiberedskabsplan, der var eg-

net til at håndtere COVID-19. Der var derfor fra periodens start ikke en klar

handlingsplan med tydelige procedurer og retningslinjer for det organisa-

toriske og sundhedsfaglige setup, og der var heller ikke klare arbejdsgange

mellem fx region, styrelser og kommuner. I sidste halvdel af februar bad

borgmesteren om, at forvaltningen undersøgte, hvordan man bedst kunne

rustes til en potentiel kommende pandemi. På den baggrund blev der udar-

bejdet notater omhandlende bl.a. værnemidler og egnede boliger, der

skulle sikre, at der var kapacitet til at modtage udskrevne patienter. SUF har i

hele perioden arbejdet med at etablere et beredskab, der kunne forebygge

smittespredning både blandt borgere og medarbejdere, samtidig med at

borgerrettede ydelser blev fastholdt inden for plejehjem, midlertidige

døgnophold og hjemmepleje.

Når vi skal forstå SUFs ageren i perioden, er det væsentligt at holde sig for

øje, at muligheden for at handle var afhængig af eksterne forhold. SUF har

skullet handle agilt ved at navigere i og løbende tilpasse sig pandemiens

udvikling, nationale retningslinjer og ny viden om COVID-19. I starten af pe-

rioden havde SUF særligt fokus på at sikre kapacitet til at kunne modtage et

stort antal ikke-færdigbehandlede borgere ved ekstraordinære udskrivelser

fra hospitalerne og at sikre tilstrækkeligt med værnemidler. Dette var særligt

aktuelt i lyset af udviklingen i Norditalien, Spanien og Frankrig, hvor hospita-

lerne oplevede et så stort pres, at ikke alle COVID-smittede kunne behand-

les. I takt med den stigende sundhedsmæssige viden om COVID-19 og det,

som følge af nedlukningen, faldende smittetal blev fokus rettet mod test og

forebyggelse, og herefter i stigende grad mod sikker genåbning af SUFs ak-

tiviteter. SUF har generelt anlagt et forsigtighedsprincip i sin tilgang, bl.a.

baseret på de politiske tilkendegivelser fra Borgmesteren og Udvalget.

I det følgende udfolder vi de væsentligste indsatser i SUFs arbejde med at

sikre et beredskab til håndtering af COVID-19.

Etablering af kriseorganisation

I umiddelbar forlængelse af nedlukningen etablerede SUF hurtigt en krise-

organisation

med kommunikationsstrukturer, som sikrede hurtig

I denne rapport skelner vi mellem kriseorganisationen, som er den ledelsesmæssige struktur, herun-

der mødefora og kommunikationslinjer i ledelsesstrengen, og kriseberedskabet som forvaltningens

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

ledelsesmæssig stillingtagen til alle væsentlige forhold, som havde betyd-

ning for opretholdelse af driften. Den daglige mødestruktur gjorde, at de

administrative ledelsesniveauer dagligt samarbejdede om at løse de proble-

mer og spørgsmål, der opstod undervejs i perioden. Direktionsgodkendel-

ser og borgmestergodkendelser af skriftligt materialer foregik mere lø-

bende og ad hoc end de normale beslutningsprocedurer i forvaltningen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget og borgmesteren er holdt løbende orien-

teret om håndteringen af COVID-19.

Omsætning og implementering af retningslinjer

Hygiejneorganisationen har omsat Sundhedsstyrelsens retningslinjer for

udbrudshåndtering og forebyggelse til action cards, flow charts og vejled-

ninger til enhederne. De nationale retningslinjer blev hyppigt ændret un-

dervejs i pandemien, og det har været afgørende, at den nyeste viden om

sygdommen kunne nå effektivt ud til enhederne. Informationen blev for-

midlet til alle ledere gennem Lederinfo, som er udkommet 85 gange i perio-

den. Dermed har enhedslederne hurtigt fået viden om gældende retnings-

linjer, som de skulle implementere på enhederne.

Styrkelse af hygiejneorganisationen

Hygiejneorganisationen er SUFs centrale enhed, der i COVID-19-pande-

mien har arbejdet med udbrudshåndtering, forebyggelse, test og værne-

midler. I forbindelse med COVID-19-pandemien fik hygiejneorganisationen

tilført ekstra medarbejderressourcer ligesom hygiejneorganisationens net-

værk til alle enheder i SUF blev styrket. Hygiejneorganisationen har arbejdet

tæt sammen med de sundhedsfaglige konsulenter på områdekontorerne for

på den måde at understøtte enhedernes efterlevelse af de skiftende ret-

ningslinjer, både i forbindelse med udbrud og i det generelle smittefore-

byggende arbejde.

Systematisk overvågning af smittebilledet

Fra nedlukningens begyndelse blev antallet af smittede borgere og medar-

bejdere fulgt tæt af SUF. Indledningsvist blev smittebilledet fulgt ved hjælp

af manuelle optællinger af smittede medarbejdere og borgere samt COVID-

19 relaterede dødsfald på plejehjemmene. Senere blev der oprettet doku-

menteringsmuligheder vedr. COVID-19 i CURA. Dog var den nationale test-

strategi og -kapacitet i starten af pandemien en udfordring for SUFs mulig-

hed for at få klarhed over smittebilledet. Efterhånden som den nationale

teststrategi blev udvidet, særligt i den sidste halvdel af april, bidrog mulig-

heden for at få testet hele afdelinger/zoner ved smittemistanke også til

SUFs muligheder for at overvåge smitteudviklingen og lukke udbrud ned.

samlede beredskab til at håndtere COVID-19, herunder hygiejneorganisationen, værnemiddelforsynin-

gen, men også arbejdet med at skabe kapacitet til ekstraordinære udskrivelser og sikre bemandingen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Omlægning af ydelser og sikring af kapacitet til ekstraordinære udskri-

velser

Det var afgørende, at hospitalerne ikke bukkede under, som det skete fx i Ita-

lien. Af den grund var det kritisk, at SUF hurtigt kunne sikre tilstrækkelig ka-

pacitet og bemanding til at opretholde kritiske ydelser og håndtere de vars-

lede ekstraordinære udskrivelser fra hospitalerne. Flere ydelser og aktivite-

ter blev nedlukket eller nedskaleret, udviklingsprojekter o. lign. blev pause-

ret, og der blev skabt kapacitet til modtagelsen af ekstraordinære udskrivel-

ser af ikke-færdigbehandlede borgere gennem konvertering af midlertidige

pladser til Akutpleje Pladser (APE). Samtidig blev Kildevæld Sogns Pleje-

hjem indrettet som aflastningsenhed i tilfælde af ekstraordinært store ud-

skrivelser. Denne omlægning af ydelser og ressourcer var med til at sikre, at

SUF havde de personalemæssige ressourcer og kapaciteten til at fortsat

kunne levere borgerrettede ydelser, og samtidig håndtere en situation, hvor

et større antal ikke-færdigbehandlede borgere blev udskrevet fra hospita-

lerne.

Oprettelse af medarbejderberedskab

SUF har iværksat flere tiltag for at sikre tilstrækkelig bemanding på enhe-

derne. Der er oprettet et internt medarbejderberedskab, en jobbank for eks-

terne, medarbejdere er blevet tilbudt at gå midlertidigt op i tid, og der blev

lavet en fælleserklæring med de faglige organisationer, der giver mulighed

for at pålægge medarbejdere at arbejde andre steder og på andre overens-

komster. Dette blev bl.a. brugt i forbindelse med oprettelsen af COVID-af-

snittet, som blev bemandet med medarbejdere fra andre enheder, fx hjem-

mesygeplejen og de bydækkende enheder.

Oprettelse af COVID-afsnit i Bystævneparken

Et led i at skabe kapacitet til at kunne modtage ekstraordinært mange akut-

udskrevne borgere fra hospitalerne var at kunne håndtere borgere med CO-

VID-19. Midt i april åbnede SUF derfor på baggrund af en anbefaling fra

sundhedsmyndighederne en midlertidig afdeling i Bystævneparken for CO-

VID-smittede københavnere, som havde behov for et midlertidigt døgnop-

hold. Det har været muligt at udvide denne afdelings kapacitet, men denne

mulighed har endnu ikke været i brug.

Værnemiddelsberedskab

SUF havde ved starten af pandemien kun et begrænset værnemiddellager,

og det var vanskeligt at skaffe tilstrækkelige mængder i en acceptabel kvali-

tet i den første del af pandemien. I den periode blev regioner prioriteret

over kommunerne i distributionen af værnemidler. Der har ikke været

egentligt tomme lagre på noget tidspunkt, men der har været situationer i

starten af perioden, hvor man var tæt på at nå bunden af lagrene, og hvor

der var en reel risiko for at løbe tør. Det havde den betydning, at enhederne

på nogle tidspunkter var utrygge ved, om de kunne få deres behov for

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

værnemidler dækket. Værnemiddelforsyningen blev gradvist stabiliseret, og

primo maj fungerede det fælleskommunale initiativ til indkøb af værnemid-

ler, om end markedet for værnemidler stadig er ude af balance.

Samarbejdet med de private leverandører

De private leverandører var i mindre omfang oprindeligt indtænkt i SUFs

COVID-19-beredskab. SUF har formidlet de gældende sundhedsfaglige ret-

ningslinjer til de private leverandører, ligesom leverandørerne har haft ad-

gang til retningslinjer og vejledninger inde på SUFs intranet. Kommunikati-

onen mellem SUF og de private leverandører har dog foregået på mere ad

hoc basis end resten af kommunikationen i kriseorganisationen

Hygiejneorganisationen blev inddraget i samarbejdet med de private leve-

randører i forbindelse med tvivlsspørgsmål omkring deres opgaveløsning,

men der foregik ikke en systematisk inddragelse. De private leverandører var

i dialog med deres kontaktperson i SUF ugentligt, hvor de bl.a. indberettede

antallet af smittede borgere og medarbejdere og fik mulighed for at vende

eventuelle tvivlsspørgsmål relateret til deres opgaveløsning.

Indsatsplan til en sammenhængende COVID-19-håndtering

I maj blev det besluttet at lave en samlet indsatsplan for at sikre en overord-

net styring og sammenhæng i COVID-19 indsatsen. Indsatsplanen er et

overbliksværktøj, og opsummerer SUFs indsatser ift. håndteringen af CO-

VID-19 og fokuserer på fire områder:

De fire fokusområder

Forebyggelse

Indhold

Fokus på at sikre, at enhederne har viden om de gældende

retningslinjer for at forebygge og begrænse smitte, nedluk-

ning og omlægning af aktiviteter samt sikring af værnemidler

til enhederne.

Fokus på at forhindre at smitten spreder sig yderligere. Derfor

opridser indsatsplanen en række forebyggende tiltag og SUFs

tiltag for at opspore smitte.

Fokus på SUFs teststrategi, som løbende er blevet opdateret

på baggrund af de nationale sundhedsmyndigheders anbefa-

linger og muligheder for test

Fokus på bl.a. oprettelsen af COVID-afsnit på Bystævnepar-

ken, sikring af tilstrækkelig kapacitet på de midlertidige døgn-

ophold, løsningsforslag til at imødekomme eventuelle

Udbrudshåndtering

Teststrategi

Organisering

SUF har valgt at hjemtage test af medarbejdere fra regionen og alle medarbejdere i drift en testes på

nuværende tidspunkt af et internt podeteam i SUF.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

bemandingsudfordringer på enhederne og organiseringen af

hygiejneorganisationen.

Hovedresultater: Er SUF parat til en anden bølge?

I lyset af SUFs håndtering af COVID-19 i foråret og sommeren 2020 peger

evalueringen på, at SUF har gode forudsætninger for at håndtere den videre

udvikling af COVID-19-pandemien, som endnu er ukendt. SUF har formået

at handle hurtigt og agilt i skiftende scenarier. Der blev skabt den nødven-

dige kapacitet og udbrudshåndteringen blev styrket. Evalueringen peger på

en række forhold i SUFs kriseberedskab, som har bidraget til at begrænse

smittespredningen, samt en række sårbarheder i SUFs håndtering af pande-

mien. På baggrund heraf præsenterer vi konkrete anbefalinger til SUFs

håndtering af en anden bølge.

Er SUF lykkes med at sikre et beredskab der har begrænset smitte-

spredningen?

Overordnet kan vi konkludere, at SUF i vid udstrækning har formået at af-

skærme de mest sårbare ældre i København for COVID-19. Registerdata vi-

ser, at smittespredningen på plejehjem har været begrænset, at der ikke har

været overdødelighed i perioden set i forhold til de foregående år, og at

smitteudviklingen på kommunens plejehjem har fulgt samme udvikling som

resten af landet. Data indikerer dog også, at det manglende beredskab forud

for pandemien udgjorde et problem i starten af perioden, hvor de første ud-

brud på plejehjem var længerevarende og mere omfattende.

Vi kan se, at udbrudshåndteringen er blevet styrket undervejs, og at senere

udbrud er mindre og kortvarige. Interviews med medarbejdere og ledere på

plejehjem, som oplevede udbrud i juli og august, viser, at der nu er klare og

enkle arbejdsgange ved udbrud, og at det er tydeligt for plejehjemmene,

hvordan de skal agere. Enhederne føler sig godt støttet af de forskellige cen-

trale funktioner, og de vurderer, at de i altovervejende grad kan efterleve

retningslinjerne, som opleves som overskuelige.

Da den eksisterende beredskabsplan ved pandemiens start ikke var målret-

tet håndtering af en pandemi som COVID-19, måtte SUF udvikle sit krisebe-

redskab undervejs. Organisationen fik i løbet af de første uger etableret en

kriseorganisation som har sikret høj hastighed i beslutninger, fx ift. konver-

tering af pladser, og i omsætningen af retningslinjer. Nedlukningen af andre

aktiviteter (fx kompetenceudvikling og udviklingsprojekter) skabte mulig-

hed for en klar ledelsesmæssig prioritering af COVID-19 krisen.

Hygiejneorganisationen er blevet styrket til at understøtte enhederne i at

håndtere udbrud og have fokus på forebyggelse, og der er gennem perio-

den blevet udviklet en indsatsplan, der giver rammerne for et samlet bered-

skab. Den styrkede hygiejneorganisation har været et centralt element i

håndteringen af COVID-19, som har sikret, at enhederne har haft adgang til

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

viden om, hvordan smitten skulle håndteres og forebygges. Hygiejneorga-

nisationen har i perioden hurtigt fået omsat sundhedsmyndighedernes vej-

ledninger til retningslinjer og action cards, som dagligt er kommet ud til le-

derne gennem Lederinfo.

Sårbarheder i SUFs håndtering af COVID-19

Evalueringen viser, at der har været udfordringer i håndteringen af COVID-

19. Det er vigtigt, at udfordringerne ses i lyset af, at COVID-19 i løbet at få

uger blev en national krise. Danmark var ikke på forhånd rustet til at hånd-

tere pandemien. SUF agerede derfor i vanskelige rammer. SUF har blandt

andet været påvirket af en række eksterne faktorer, som har haft betydning

for SUFs handlemuligheder, bl.a. værnemiddelskapaciteten, manglende vi-

den om COVID-19, hyppigt skiftende nationale retningslinjer og begrænset

testkapacitet. Disse eksterne faktorer vanskeliggjorde særligt i starten af

pandemien SUFs muligheder for at kunne inddæmme og overvåge smitten,

og dermed forhindre større udbrud. Det var også baggrunden for, at SUF

arbejdede ud fra et forsigtighedsprincip i den første fase af pandemien.

I nedenstående tabel udfoldes de identificerede udfordringer i SUFs hånd-

tering af COVID-19. Udfordringerne er opdelt i to kategorier:

1. Udfordringer i beredskabet, som er håndteret, men fortsat kræver op-

mærksomhed

2. Udfordringer i beredskabet, som ikke er håndteret og kræver hand-

ling.

Udfordringer i beredskabet, som er håndteret, men fortsat kræver opmærksomhed

Værnemiddelsituationen var

først usikker men blev stabi-

liseret

I starten af perioden var værnemiddelsituationen usikker. I

slutningen af april blev der iværksat et fælles kommunalt initia-

tiv til fremskaffelse af værnemidler og SUF begyndte at ind-

købe til eget centralt lager.

Selvom værnemiddelsituationen på nuværende tidspunkt er

stabil, vurderer vi, at der bør være et vedvarende fokus på at

sikre lagerbeholdning, da markedet for værnemidler igen kan

blive presset.

Utilstrækkeligt hygiejnefo-

kus i organisationen ved

starten af pandemien

Vi vurderer, at der ikke var et systematisk fokus på hygiejnen i

organisationen samlet set ved pandemiens start. Der er brugt

mange ressourcer på at løfte hygiejneniveauet på enhederne,

særligt på at sikre de smitteforebyggende og

–afbrydende

ar-

bejdsgange.

Ledelsesrepræsentanter på tværs af organisationen påpeger,

at det er vigtigt, at det nuværende hygiejneniveau nu konsoli-

deres, og at hygiejneindsatsen bliver et vedvarende fokus-

punkt for hele SUF. Særligt vigtigt er det, at hygiejnefokus fast-

holdes når hverdagen igen kommer til at indeholde

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

konkurrerende dagsordener. Her er både den centrale hygiej-

neorganisation, men også en mere decentral forankring af hy-

giejneindsatsen vigtig.

Udfordringer i beredskabet, som ikke er håndteret og kræver handling

Utilstrækkelig systematik i

understøttelsen af imple-

menteringen af skiftende

retningslinjer og vejlednin-

ger

Enheds- og afdelingsledere har været centrale ift. at få omsat

skiftende retningslinjer på enhederne. Hygiejneorganisationen

og områdekonsulenterne har støttet enhederne i det store ar-

bejde med at implementere arbejdsgange, fx zoneinddeling.

Vi kan dog se en sårbarhed i hvordan og hvor systematisk, en-

hederne har fået implementeret retningslinjer og sørget for, at

alle vagtlag kendte til arbejdsgange og retningslinjer. På tværs

af enheder ser vi variation i de valgte implementeringsmåder.

Nogle af de identificerede tilgange lægger relativt meget an-

svar på medarbejderne og deres eget ansvar for selv at opsøge

og forstå gældende retningslinjer. I disse tilgange opstår der ri-

siko for alvorlige fejl, fordi der kan opstå forskellige forståelser

af retningslinjer mellem fx vagtlag eller grupper

Når SUF skal håndtere en anden smittebølge, vil det derfor

være afgørende, at enhederne støttes i implementering og

fastholdelse af arbejdsgange, der skal forebygge smitte.

Større fokus på at identi-

ficere og kommunikere

praksisser der kan skabe

tvivl og utryghed hos

borgere og pårørende

I forhold til test og besøgsrestriktioner har Københavns Kom-

mune af forsigtighedshensyn i perioder været mere restriktive

end SST. Det har til tider været vanskeligt at forstå for borgere

og pårørende, der har kunnet følge sundhedsmyndighedernes

udmeldinger i medierne, og følgelig udfordret samarbejdet

mellem enheder og borgere og pårørende.

På andre områder har borgere og pårørende vanskeligt ved at

forstå sundhedsmyndighedernes retningslinjer i lyset af de øv-

rige anbefalinger i samfundet, hvilket i nogle tilfælde har skabt

utryghed og forvirring. Det gælder blandt andet hjemmeple-

jens brug af mundbind, der ved nogle typer af besøg i hjem-

met ikke er påkrævet, men skal anvendes i den offentlige trans-

port.

Der er derfor brug for et større fokus på at identificere og kom-

munikere praksisser, der kan skabe tvivl og utryghed hos bor-

gere og pårørende.

Manglende beredskabsplan

for pandemier

Københavns Kommune og SUF gik ind i COVID-19-pandemien

uden en beredskabsplan mod pandemier som COVID-19. Der

bør fremadrettet udarbejdes en egentlig pandemi-beredskabs-

plan, der klart beskriver, hvordan SUF, og KK, håndterer større

smitteudbrud og lignende situationer. Planen bør tage højde

for de skiftende scenarier, der opstår i en langvarig pandemi og

hænge sammen med andre myndigheders beredskabsplaner.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Med en klar beredskabsplan til håndtering af pandemier vil or-

ganisationens evne til at handle hurtigt øges, samtidig med, at

der vil kunne sikres en mere bæredygtig model for smittehånd-

tering (se næste udfordring).

Udmatning af ledere og

medarbejdere i beredskabet

Håndteringen af COVID-19-pandemien har krævet en massiv

arbejdsindsats fra både medarbejdere og ledere over en læn-

gere periode. Vi vurderer, at den arbejdsindsats, der er lagt i

perioden, ikke er bæredygtig på længere sigt. En sundheds-

mæssig beredskabsplan med klare arbejdsgange for forebyg-

gelse, udbrudshåndtering, værnemiddelbeholdning og en or-

ganisering, der kan aktiveres ved kritisk udvikling i smittebille-

det, vil kunne bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af

SUFs leder- og medarbejderressourcer.

De private leverandører har ikke systematisk været indtænkt ift.

kommunikationen af gældende retningslinjer og har ikke dag-

ligt indrapporteret antal af smittede borgere og medarbejdere

til SUF. Derudover har der ikke været formaliserede mødefora

mellem SUF og de private leverandører. Det vil være oplagt i

højere grad at indtænke de private leverandører af hjemme-

pleje i den fremadrettede beredskabsplan.

Ikke systematisk indtænk-

ning af private leverandører

af hjemmeplejeydelser

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Indledning

Denne evaluering sætter fokus på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens

håndtering af COVID-19 i foråret og sommeren 2020.

I februar 2020 udviklede COVID-19 sig fra en næsten ukendt sygdom til en glo-

bal pandemi. På globalt plan udviklede situationen sig hurtigt og uforudsige-

ligt, og sundhedsmyndighederne havde i starten af pandemien begrænset vi-

den om sygdommens smitteveje og forløb. Efter nogle ugers forsøg på natio-

nal inddæmning, valgte regeringen at lukke alle ikke-kritiske offentlige funktio-

ner d. 12. marts.

COVID-19 har været en ny type udfordring at håndtere, idet sygdommen og

dens samfundsmæssige konsekvenser var ukendte fra starten. Meget var uklart

i begyndelsen, og selvom Københavns Kommune i lighed med sundhedsmyn-

dighederne og beredskabsmyndighederne var opmærksomme på COVID-19 i

februar, var pandemiens første måneder en periode med stor usikkerhed og

hyppigt skiftende nationale udmeldinger i takt med smitteudviklingen og ny

viden om sygdommen blev genereret. SUF arbejdede derfor efter det første

større udbrud på et plejehjem ud fra et forsigtighedsprincip.

SUFs fokus under pandemien i foråret og sommeren 2020 har været at fore-

bygge smittespredning, samtidig med at kritiske ydelser blev fastholdt. Evalue-

ringen undersøger, hvordan denne opgave er blevet håndteret, hvilke faktorer

der har bidraget positivt til SUFs håndtering af situationen, og hvilke udfor-

dringer og sårbarheder, der har vist sig i perioden. Evalueringen vurderer på

baggrund heraf, hvorvidt SUF er klar til en anden bølge af COVID-19, og hvilke

forhold, der med fordel kan styrkes og justeres. Dataindsamlingen til evaluerin-

gen blev gennemført i en periode, hvor smittespredningen var faldende og

skæringsdatoen for dataindsamlingen var ultimo august. På nuværende tids-

punkt ses øget smittespredning i samfundet og i særdeleshed i Storkøben-

havn, og på enkelte plejehjem i SUF er borgere blevet smittet med COVID-19.

SUF står altså nu ved det, der kan være indledningen til en anden bølge af CO-

VID-19, men som udviklingen af COVID-19-pandemien har vist, er det uforud-

sigeligt, hvordan den fortsatte udvikling vil forløbe.

Netop uforudsigeligheden i pandemien betyder, at det har været

–

og fortsat

er - afgørende, at SUF har kunnet handle agilt; fleksibelt og ud fra skiftende

scenarier og viden. Evalueringen undersøger derfor, hvorvidt SUF som organi-

sation har kunnet agere agilt og er lykkes med løbende at orientere sig op imod

ny viden og nye betingelser. Det betyder også, at de sårbarheder, som evalue-

ringen fremhæver, skal læses i et læringsperspektiv, der skal forberede SUF til

at kunne agere i en anden smittebølge eller i en fremtidig sundhedskrise, hvor

meget er ukendt fra begyndelsen.

Rapporten er struktureret i tre dele: I indledningen beskriver vi formål, under-

søgelsesspørgsmål og metode. Dernæst gennemgår vi SUFs håndtering af

COVID-19 dels deskriptivt og dels databaseret. I sidste kapitel vurderer vi,

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

hvilke forhold der har bidraget positivt til SUFs håndtering af COVID-19 samt

hvilke udfordringer og sårbarheder, der har vist sig undervejs i perioden. Af-

slutningsvis i kapitlet giver vi anbefalinger til, hvordan SUF kan styrke sin orga-

nisation som forberedelse til en anden smittebølge.

Formål

Formålet med evalueringen er at belyse SUFs COVID 19-beredskab for heri-

gennem at vurdere, hvordan SUF bedst muligt forbereder sig på at håndtere

en anden bølge af COVID-19-smittespredning.

Evalueringens formål er tredelt og skal:

1. Beskrive, hvordan SUF har håndteret udviklingen af COVID-19-pande-

mien

2. Opsamle erfaringer fra håndteringen af COVID-19-pandemien med

henblik på at belyse sårbarheder og læringspunkter frem imod en an-

den smittebølge.

3. Belyse ledelsesstrengens rolle i arbejdet med at omsætte de skiftende

retningslinjer til praksis i enhederne.

Evalueringens formål belyses gennem fire evalueringsspørgsmål:

1. Hvordan har SUF arbejdet med at sikre et beredskab til håndtering af

COVID-19?

2. I hvilken grad er det lykkedes SUF løbende at agere agilt under udviklin-

gen af COVID-19 pandemien og sikre det nødvendige bered-

skab til at begrænse smittespredning?

3. Hvilken læring kan SUF tage med fra COVID-19 indsatsen ind i en anden

bølge?

4. Hvordan er SUF forberedt på at håndtere en anden bølge med COVID-

19 eller lignende pandemi?

Afgrænsning

Evalueringen fokuserer på perioden fra den 12. marts, hvor SUF som en reak-

tion på regeringens nedlukning af alle ikke-kritiske funktioner, lukkede en

række indsatser ned (fx genoptræning, forebyggelse og aktivitetscentre) og

hjemsendte medarbejdere som et led i at sikre kapacitet til at håndtere eventu-

elle ekstraordinære udskrivelser og inddæmme smittespredningen af COVID-

19.

Evalueringen afgrænser sig til at tage afsæt i COVID-19-indsatsen på SUFs ple-

jehjem, rehabiliteringscentre (MTO) og hjemmeplejeenheder. Indenfor disse

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

ydelsesområder har en nedlukning ikke været en mulighed. Tværtimod har det

været afgørende at SUF kunne skabe kapacitet til flere borgere med et plejebe-

hov som følge af COVID-19. Det har derfor været nødvendigt at ændre arbejds-

gange for at reducere smitterisikoen for de sårbare borgere, der modtager

hjemmepleje, bor på plejehjem eller opholder sig på et midlertidigt døgnop-

hold. Når vi i evalueringen henviser til et kriseberedskab, er det derfor bered-

skabet rettet mod at håndtere smitte, skabe kapacitet og opretholde borgerret-

tede ydelser på enhederne, herunder værnemiddelforsyningen og hygiejneor-

ganisationen.

Erfaringer og læringspointer fra arbejdet med håndtering af COVID-19 på

disse ydelsesområder forventes at kunne anvendes på andre af SUFs ydelses-

områder i håndtering af COVID-19-smitte.

Metode og datakilder

Som regel beskæftiger evalueringer sig med veldefinerede indsatser med på

forhånd eksisterende planer og forholdsvis klare mål. Denne evaluering er an-

derledes, idet den beskæftiger sig med håndteringen af en akut opstået krise,

hvor der ikke var en klar plan for håndteringen på forhånd. Derfor er evaluerin-

gen lavet ud fra en eksplorativ tilgang, hvor det er undersøgt, hvad der er sket i

organisationen i perioden, og hvordan forløbet har været (fx mht. dødelighed,

smittespredning og udbrud). På den baggrund har vi belyst, hvordan SUF har

håndteret de løbende udfordringer omkring COVID-19, og hvor der er sårbar-

heder, såfremt der ikke foretages ændringer fremadrettet.

Evalueringen bygger primært på kvalitative kilder, men er underbygget af for-

skellige kvantitative data, hvor det har været muligt. Evalueringens datakilder

kan ses i tabel 1.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Tabel 1 Oversigt over evalueringens datakilder

Datakilde

Kvalitative inter-

views

Uddybende

Interview med forstandere, afdelingsledere og medarbejdere på fem

plejehjem

Interview med tre hjemmeplejeledere, to gruppeledere samt syv med-

arbejdere

Interview med to afdelingsledere og to sygeplejersker fra MTOerne,

Centerchefen for Rehabilitering og Akutpleje og en konsulent fra COR

Interview med to områdekonsulenter én fra Nord og en fra Syd

Interview med to områdechefer (referater fra interviewene er kom-

menteret skriftligt efterfølgende)

Skriftlige redegø-

relser (suppleret

med opfølgende

interviews)

Kvantitative data-

kilder

Beskrivelser af centralforvaltningens håndtering af COVID-19 fra Cen-

ter for Administration, Center for Omsorg og Rehabilitering, Center for

Sundhed og Forebyggelse, Center for HR og Kvalitet og Center for Le-

delse og Kommunikation.

SUFs ugentlige indberetning fra de enkelte ydelsesområder fra hjem-

meplejen, plejehjem, midlertidige døgnophold MTO’er , private

hjemmeplejeleverandører samt covid-afsnittet.

De foreløbige resultater af SUFs brugerundersøgelsen (BRUS) for

hjemmeplejen fra 2020, der er baseret på surveydata.

Registerdata fra CURA om levering og pausering af hjemmepleje.

Registerdata fra KAS (vagtplanlægningssystem) om medarbejders sy-

gefravær og andet fravær i relation i COVID-19 i forår/sommer 2020.

SUFs manuelle registreringer af pårørendes henvendelser fra Pårø-

rende-Hotlinen, der blev etableret per 1. april samt henvendelser til

Sundheds- og Omsorgsborgmesteren marts-juni 2020.

Registerdata fra Statens Serum Institut om smitteudviklingen på

landsplan og i Region Hovedstaden.

SUFs opgørelse over forbrug/budget for indkøb af værnemidler.

SUFs opgørelse over anvendelse af den interne jobbank i SUF.

Dokumentgen-

nemgang

Gennemgang af retningslinjer og vejledning fra SST og SSI i perioden

fra marts til juli 2020

Kvalitative interviews

Evalueringen har fokus på læring, og der blev derfor udvalgt plejehjem til in-

terviews, som havde smitteudbrud i hhv. marts/april måned og i juli/august for

dermed at afdække den udvikling, der har været i SUFs håndtering af COVID-

19 i perioden fra marts-august. Der blev gennemført interviews med medar-

bejdere, afdelingsledere og forstandere på fem plejehjem.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

I hjemmeplejen blev hjemmeplejeledere, gruppeledere, sygeplejersker,

SOSU-assistenter og -hjælpere interviewet. Der er gennemført interviews med

9 medarbejdere og gruppeledere i hjemmeplejen. To hjemmeplejeledere blev

interviewet samlet, og én har bidraget skriftligt efterfølgende. Medarbejderne

blev rekrutteret til interview dels gennem hjemmeplejelederne dels gennem

gruppeledere i lokalområderne.

For at belyse håndteringen af COVID-19-pandemien på de midlertidige døgn-

ophold blev sygeplejersker (heraf en, som havde arbejdet på COVID-afsnittet),

afdelingsledere og centerchefen for Rehabilitering og Akutpleje interviewet.

Alle interviews blev gennemført telefonisk eller via Microsoft Teams og blev af-

holdt i juli og august 2020.

Skriftlige redegørelser suppleret med interviews i central

–

og områdefor-

valtning

De faglige centre i centralforvaltningen har besvaret en række spørgsmål om-

kring de indsatser i COVID-19-beredskabet, som deres center har været hoved-

ansvarlig for. De skriftlige redegørelser har bidraget til at skabe et samlet over-

blik over, hvordan SUF har arbejdet og samarbejdet under COVID-19. Efterføl-

gende blev relevante centerchefer og afdelingsledere interviewet med henblik

på at nuancere og uddybe svarene i de skriftlige redegørelser.

Grundet sommerferie udarbejdede områdecheferne ikke en skriftlig redegø-

relse omkring områdeforvaltningernes rolle i forbindelse med håndteringen af

COVID-19-pandemien. I stedet blev én områdechef fra hvert område inter-

viewet, hvorefter begge fik et referat af interviewet til skriftlig kommentering.

Dokumentgennemgang

Der er lavet en gennemgang af retningslinjer og vejledninger fra Sundhedssty-

relsen og Statens Serum Institut i perioden marts-juli 2020. Dokumentgen-

nemgangen bidrager til at give et samlet overblik over de eksterne forhold,

som har haft indflydelse på SUFs håndtering af COVID-19. Derudover giver do-

kumentgennemgangen et overblik over sammenhængen mellem ændringer i

retningslinjer fra de nationale sundhedsmyndigheder og ændrede vejlednin-

ger fra SUF til enhederne i perioden.

Kvantitative datakilder

Evalueringens kvantitative data er udarbejdet i samarbejde med forskellige

enheder i SUF. De kvantitative data fra SUF om smitteudviklingen er desu-

den holdt op mod regionale og nationale tal for smitteudviklingen fra SSI

selvom det ikke er muligt at sammenligne de forskellige datakilder en til en.

De enkelte datakilder kan ikke svare entydigt på, hvorvidt SUF har håndteret

pandemien godt eller dårligt, men kan samlet set hjælpe til at give en indi-

kation af, om smitteforebyggelse og -udbrud er håndteret tilfredsstillende.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

SUFs arbejde med at sikre et beredskab

til håndtering af COVID-19

I dette afsnit giver vi et overblik over, hvordan SUF har arbejdet med at sikre

et beredskab til håndtering af COVID-19

på plejehjem, MTO’er og i hjemme-

plejen. Afsnittet indeholder en præsentation af de eksterne forhold, som

SUFs håndtering har været påvirket af, samt en gennemgang af de væsent-

lige indsatser i SUF i forbindelse med håndteringen af COVID-19.

På baggrund af udviklingen i Norditalien bad borgmesteren i sidste halvdel

af februar om, at forvaltningen undersøgte, hvordan man bedst kunne ru-

stes til en potentiel kommende pandemi. På den baggrund blev der udar-

bejdet notater omhandlende bl.a. værnemidler og egnede boliger, der

skulle sikre, at der var kapacitet til at modtage udskrevne patienter fra Re-

gion Hovedstaden. Ligesom de nationale sundhedsmyndigheder og de øv-

rige kommuner havde Københavns Kommune og SUF dog ikke et på for-

hånd et eksisterende pandemiberedskab, som var egnet til at håndtere de

udfordringer som COVID-19 afstedkom. Derfor måtte SUF etablere et krise-

beredskab

. Dette begreb henviser til den organisering, som SUF etable-

rede med henblik på at kunne håndtere COVID-19-pandemien.

Eksterne forhold

Da COVID-19-pandemien blev en realitet i Europa, stod det danske samfund

med en ny sygdom, et ukendt smittebillede og uden en klar strategi til at

håndtere sygdommen. Billederne fra Norditalien viste et kollapset sund-

hedssystem, mange døde og et samfund med udgangsforbud. Det var helt

afgørende, at Danmark ikke skulle opleve den samme udvikling.

Usikkerheden gjorde, at SUF måtte agere efter skiftende scenarier og ret-

ningslinjer, som ændrede sig i takt med det samfundsmæssige smittebil-

lede og den sundhedsfaglige viden om COVID-19. Den for alle parter

ukendte situation betød, at SUF i starten af pandemien oplevede, at det var

vanskeligt at få klar rådgivning fra sundhedsmyndighederne om fx smitte-

fare i forskellige situationer, ligesom der i starten af perioden var uklarhed i

dialogen mellem hospitaler og SUF om borgeres smittestatus ved udskri-

velse til plejehjem. SUF anlagde derfor tidligt et forsigtighedsprincip i sin

tilgang, bl.a. baseret på de politiske tilkendegivelser fra Borgmesteren og

Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Vi skelner mellem kriseorganisationen (som beskrives særskilt i dette kapitel), som den ledelsesmæs-

sige struktur, herunder mødefora og kommunikationslinjer i ledelsesstrengen, og krisebereds kabet

som forvaltningens samlede beredskab til at håndtere COVID-19, herunder hygiejneorganisationen,

værnemiddelforsyningen, men også arbejdet med at skabe kapacitet til ekstraordinære udskrivelser og

sikre bemanding.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Når vi skal forstå SUFs ageren i perioden, er det væsentligt at holde sig for

øje, at muligheden for at agere i høj grad var afhængig af eksterne forhold.

De eksterne forhold ses i oversigtsform i tabellen herunder.

Tabel 2 Eksterne forhold, som har påvirket SUFs ageren i forbindelse med COVID-19

Periode

Frem til 12.marts

12.marts

Beskrivelse

Sundhedsmyndighederne fulgte en inddæmningsstrategi, hvor

man opsporede kendte kontakter til smittede borgere.

Statens Serum Institut (SSI) vurderede, at smitten var så udbredt,

at man gik over til en afbødningsstrategi, der handlede om at

mindske belastningen på hospitalerne og mindske smittespred-

ning blandt sårbare grupper. Alle ikke-kritiske samfundsfunktioner

blev nedlukket

Københavns Kommune (KK) modtog orientering fra Region Ho-

vedstaden om at der kunne forventes ekstraordinære udskrivelser

af plejekrævende borgere.

I denne periode var der begrænset kapacitet af værnemidler og

testkapacitet

Retningslinjer for test ændres. Det er nu muligt at blive testet ved

mildere symptomer. Før 1. april var der i udgangspunktet kun mu-

lighed for test ved sværere sygdom.

Hyppigt skiftende retningslinjer fra de nationale myndigheder bl.a.

ift.:

20.april

Anvendelse af værnemidler blandt plejepersonale

Uklarhed om betydningen af asymptomatiske smittedes

rolle i spredning af COVID-19.

13.marts

Marts og april

april

Marts og april

Åbning af test for borgere og medarbejdere uden symptomer.

Note:

Se Bilag 1 for en oversigt over ændringer i retningslinjer og anbefalinger rettet

mod personale i hhv. hjemmepleje, plejeboliger og bosteder ifm. COVID-19

Væsentligste indsatser

Hverken Københavns Kommune eller SUF havde et etableret sundhedsbe-

redskab, som kunne aktiveres i kriser som COVID-19 pandemien, hvorfor

SUFs indsats løbende er er blevet udviklet, tilpasset og fokuseret. Den eksi-

sterende pandemiberedskabsplan var ikke tilstrækkelig for den konkrete si-

tuation, idet den primært omhandlede vaccinationsplaner. SUF arbejdede

derfor efter det første større udbrud på et plejehjem ud fra et forsigtigheds-

princip.

Der var allerede i februar opmærksomhed på COVID-19. Den 25. februar

blev der afholdt møde i Hovedstadens Beredskab med deltagelse af

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

medlemmer af DAS og de beredskabsansvarlige fra de enkelte forvaltnin-

ger. Fra dette tidspunkt skete der en gradvis aktualisering af problemet ind-

til der blev etableret et egentligt kriseberedskab til håndtering af COVID-19.

I de følgende afsnit beskrives etableringen af et kriseberedskab til at hånd-

tere COVID-19-pandemien.

De væsentligste indsatser beskrives ud fra nedenstående overskrifter, som

udfoldes i de kommende afsnit:

1. Etablering af kriseorganisation

2. Omsætning og implementering af retningslinjer

3. Styrkelse af hygiejneorganisationen

4. Systematisk overvågning af smittebilledet

5. Omlægning af ydelser og sikring af kapacitet

6. Oprettelse af medarbejderberedskab

7. Oprettelse af COVID-afsnit i Bystævneparken

8. Værnemiddelsberedskab

9. Samarbejdet med de private leverandører

10. Indsatsplan til en sammenhængende COVID-19-håndtering

Etablering af kriseorganisation

I uge 11-12 blev en kriseorganisering etableret, som sikrede stillingtagen til alle

væsentlige forhold, som havde betydning for at opretholde driften.

I begyndelsen af perioden havde SUF fokus på hurtigt at få etableret en kri-

seorganisation med kommunikationsstrukturer, som sikrede ledelsesmæs-

sig stillingtagen til alle væsentlige forhold, som havde betydning for opret-

holdelse af driften. Alle kommunikationsfora blev etableret i den første uge

af nedlukningen. Figur 1 viser de kommunikationsstrukturer, som var afgø-

rende i kriseorganisationen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Figur 1 Oversigt over kriseorganisation

Daglige møder/videokonferencer

Kl. 8.00

KRISELEDELSEN

Borgmestre og administre-

rende direktører fra de 7

forvaltninger, samt politiske

repræsentanter fra de øv-

rige partier

Daglig orientering

mellem Direktion

og Borgmester

Kl. 9.00

Midt på dagen

Eftermiddag

Alle relevante ledere og chefer, samt direktører og borgmester mødtes i pe-

rioden dagligt for at drøfte problemstillinger relateret til håndteringen af

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

COVID-19. Møderne tog afsæt i ledelsesmæssige og driftsmæssige udfor-

dringer. Samtidig blev spørgsmål om tolkningen af retningslinjer bragt vi-

dere fra enheder til centralforvaltning til afklaring. De gældende retningslin-

jer blev formidlet til enhederne igennem en daglig mail (Lederinfo), som

blev udsendt om eftermiddagen/aften. Mailen indeholdt bl.a. svar på

spørgsmål, som blev stillet af driften på morgenmøderne. Lederinfo udkom

næsten alle hverdage, i alt 85 gange i perioden 1. marts til 30. juni

. Sund-

heds- og Omsorgsudvalget og borgmesteren er holdt løbende orienteret

om håndteringen af COVID-19. Informationsflowet til udvalget og borgme-

steren var skiftende i starten af pandemien.

Omsætning og implementering af retningslinjer

I hele perioden har SUF haft fokus på omsætning og formidling af retningslin-

jerne til enhederne

En central del af kriseberedskabets opgave har været at sikre, at enhederne

tilrettelagde driften i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes

retningslinjer. For at få omsat og formidlet de hyppigt skiftende retningslin-

jer

hurtigt

til enhederne, har alle normale procedurer i SUF for godkendelse

af dokumenter mv. været suspenderet i forbindelse med COVID-19.

De faglige centre i centralforvaltningen har arbejdet kontinuerligt med at

omsætte retningslinjer fra de nationale sundhedsmyndigheder til vejlednin-

ger, action cards og flow charts til enhederne. Dokumenternes brugbarhed

for enhederne er blevet kvalitetssikret igennem en minihøring hos udvalgte

enheder, i det omfang det har været muligt. Arbejdet med at omsætte og

formidle de gældende retningslinjer var kendetegnet af, at der især i marts

og april hyppigt kom nye retningslinjer og udmeldinger fra sundhedsmyn-

dighederne. I bilag 2 ses en oversigt over, hvornår der i perioden fra marts

til juli 2020 kom nye retningslinjer fra de nationale sundhedsmyndigheder

samt de vejledninger og action cards, som SUF i perioden sendte ud til alle

enhedsledere. Boksen herunder viser som eksempel en oversigt over, hvor-

dan retningslinjerne for værnemidler udviklede sig i undersøgelsesperio-

den

Generelt er der flere initiativer i beredskabet, som fortsat eksisterer og kører i nedskaleret niveau,

selvom det egentlige kriseberedskab er i bero f.eks. Lederinfo, som fortsat udkommer, dog ikke på dag-

lig basis samt ugentlige møder mellem centralforvaltningen og områdeforvaltninger, som har afløst de

daglige morgenmøder

Der er efter evalueringens dataindsamling kommet yderligere revisioner af retningslinjerne, fx om

plejepersonalets brug af værnemidler

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Retningslinjer for værnemidler blandt plejepersonale:

4. marts:

Kommunalt plejepersonale anbefales ikke at bruge værnemidler i den almin-

delige pleje, men skal følge de generelle hygiejneråd

6. marts:

Kommunalt plejepersonale bør anvende værnemidler, hvor det er nødvendigt.

SST forventer dog ikke, at kommunalt plejepersonale kommer til at håndtere borgere

med mistanke om COVID.

13. marts:

Kommunalt plejepersonale skal anvende værnemidler (visir/mundbind) ved

tæt kontakt over 15 ved mistanke om COVID-smitte.

20. april:

Der skal anvendes visir/mundbind ved tæt kontakt over 15 min uanset om der

er mistanke om COVID-smitte.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut

Retningslinjerne blev formidlet gennem Lederinfo og de daglige morgen-

møder til enheds- og afdelingsledere, der dernæst havde ansvar for korrekt

efterlevelse på deres enhed/i deres afdeling. Dette har også betydet, at det

primære implementeringsansvar ift. retningslinjer har ligget hos niveau 3 -

og 4-ledere på enhederne. I Lederinfo blev lederne eksplicit gjort opmærk-

som på deres forpligtelse til at viderebringe relevant information til deres

medarbejdere.

Styrkelse af hygiejneorganisationen

Hygiejneorganisationen fik tilført ekstra ressourcer allerede i uge 12 og er si-

den blevet opnormeret med tre hygiejnesygeplejersker. I perioden er hygiej-

neorganisationens netværk blevet styrket til alle enheder i SUF igennem tæt

dialog med enhederne både telefonisk og ved fysisk fremmøde på enhederne

Hygiejneorganisationens opgave er at understøtte alle enheder i SUF med

håndtering af COVID-19 samt forebyggelse og håndtering af andre smit-

somme sygdomme.

I forbindelse med COVID-19-pandemien fik SUFs hygiejneorganisation til-

ført ekstra medarbejderressourcer ligesom hygiejneorganisationens net-

værk til alle enheder i SUF blev styrket. Arbejdet med at understøtte enhe-

derne er sket i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige konsulenter på om-

rådekontorerne, og hygiejneorganisationen har ligeledes arbejdet tæt sam-

men med plejehjemslægerne i forbindelse med udbrud. Hygiejneorganisa-

tionens opgaver i relation til understøttelse af enhederne kan ses i Tabel 3.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Tabel 3 Hygiejneorganisationens opgaver i forbindelse med COVID-19-pandemien

Hygiejneorganisationens opgaver

Telefonisk rådgivning og vejledning via SUFs

Hygiejne hotline

eller

Sundhedsfaglig hot-

line

Udarbejdelse af følgende materialer til medarbejderne på enhederne bl.a.: handlingsan-

visende instrukser, flowcharts, action cards, videoer, e-læring, og billedmateriale om kor-

rekt brug af værnemidler

Opdatering af hygiejneside på KK-intra, hvor alt materiale om COVID-19 og hygiejne er

samlet

Samarbejdet med SUFs enheder i hygiejnenetværket og understøttelse af alle enheder om

hygiejne og sygeplejefaglige spørgsmål

Fysiske besøg på enheder. Herunder praksisnær understøttelse af implementering af

COVID-19-retningslinjer, særligt ift. hygiejne, sundhedsfaglig dokumentation og syge-

plejefaglig praksis

Rådgivning om værnemidler og test

Håndtering af medarbejdertilmeldinger om test

Løbende kontakt med sundhedsmyndigheder og kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed i

forbindelse med udbrud

Systematisk overvågning af smittebilledet

Fra uge 13 blev der etableret et data– og monitoreringssetup, hvor antallet af

smittede borgere og medarbejdere blev fulgt

Fra uge 13 blev antallet af smittede borgere og medarbejdere fulgt tæt af

SUF for at sikre viden om mønstre i udviklingen i COVID-pandemien i SUF,

så der kunne sættes ind de rette steder med den rette indsats.

Indledningsvist blev smittebilledet fulgt ved hjælp af manuelle optællinger

af smittede medarbejdere og borgere samt COVID-19 relaterede dødsfald

på plejehjemmene. Senere blev der oprettet dokumenteringsmuligheder

vedr. COVID-19 i CURA. Disse dokumenteringsmuligheder er løbende ble-

vet udviklet, så de imødekommer behovet for monitorering og udtræk af

data samt dokumentation af tiltag ift. smitteinddæmning, status på smitte-

billedet og testsituationen.

Den systematiske overvågning af smittebilledet var dog fra starten udfor-

dret af den nationale testkapacitet, hvor det til at begynde med kun var mu-

ligt at blive testet, såfremt der var behov for at blive tilset af en læge.

Ud over SUFs

Hygiejne hotline

etablerede SUF i marts yderligere en

Sundhedsfaglig hotline,

som

yder sundhedsfaglig rådgivning og sparring på områder som fx TOBS (Tidlig Opsporing af Begyn-

dende Sygdom) og sundhedsfaglig dokumentation.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Muligheder for test blev gradvist udvidet, og det blev bl.a. muligt at teste

medarbejdere med lette til moderate symptomer 18. marts. I slutningen af

april blev det muligt at få testet alle medarbejdere, og der kunne testes

bredt ved udbrud. Fra maj varetog SUF podeopgaven ved udbrud, og i sep-

tember hjemtog SUF den systematiske testopgave. Aktuelt testes alle med-

arbejdere med borgerkontakt hver anden uge. Den løbende udvidelse af

testmulighederne, særligt fra den sidste halvdel af april, bidrog til SUFs mu-

ligheder for at overvåge smitteudviklingen.

Omlægning af ydelser og sikring af kapacitet til eks-

traordinære udskrivelser

Fra 12. marts implementerede SUF hel eller delvis nedlukning af en række akti-

viteter herunder:

Nedlukning af aktivitetscentre, udrednings- og rehabiliteringsforløb, sy-

geplejeklinikker, genoptræning og bydækkende enheder

Nedskalering af indsatser i hjemmeplejen

Omorganisering af lokal visitation med bl.a. begrænsning i visitationsbe-

søg og flere administrative afgørelser

Nedlukning af alle udviklingsaktiviteter

Besøgsrestriktioner på plejehjem

Nedskalering af fælles aktiviteter på plejehjem

Stop for nye indflytninger fra eget hjem til plejebolig på plejehjem samt

konvertering af tomme boliger til Midlertidige Plejeopholds Pladser

(MPO-pladser)

I forbindelse med nedlukningen af alle ikke-samfundskritiske funktioner

som følge af regeringens beslutning d. 12. marts 2020 implementerede

SUF hel eller delvis nedlukning af en række aktiviteter. Nedlukningen havde

både et smitteforebyggende sigte og et kapacitetsskabende sigte. Som be-

skrevet i forordet til rapporten forventede man et stort pres på hospitalerne

og et deraf følgende behov for kommunal kapacitet til ekstraordinære ud-

skrivelser

. Det var dermed afgørende, at SUF hurtigt kunne sikre tilstrække-

lig kapacitet og bemanding til at opretholde kritiske ydelser, og samtidig

håndtere de ekstraordinære udskrivelser af ikke-færdigbehandlede borgere

fra hospitalerne, som var varslet af Region Hovedstaden dagen efter nedluk-

ningen.

Hjemmeplejens indsatser blev nedskaleret for at sikre personalemæssige

ressourcer og for at minimere smitterisiko mellem medarbejdere og bor-

gere. Nedskaleringen skete på områder, hvor det blev vurderet forsvarligt

Ekstraordinære udskrivelser dækker i denne rapport både over udskrivelser af ikke -færdigbehandlede

borgere med et plejebehov og udskrivelse af ekstraordinært mange borgere

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

ift. borgernes behov. I hjemmeplejen indførtes forskellige tiltag for at sikre

så lidt kontakt mellem medarbejderne som muligt bl.a. færre medarbejdere

i grupperummene samt forskudt mødetid.

Almene MTO-pladser blev omdannet til Akutpleje-pladser for at imøde-

komme det forventede plejebehov i forbindelse med de varslede ekstraordi-

nære udskrivelser. Der blev sikret et flow ved at placere udskrivningskoordi-

natorer på MTO, hvormed der var kapacitet og kompetencer til at modtage

mange patienter ved ekstraordinære udskrivelser. Kildevæld Sogns pleje-

hjem blev derudover indrettet til aflastningsenhed i tilfælde af ekstraordi-

nære store udskrivelser fra hospitalerne. Dermed var der oprettet kapacitet

til at kunne modtage de forventede udskrivelser, så hospitalerne kunne fort-

sætte behandling af COVID-smittede borgere.

Oprettelse af medarbejderberedskab

Siden midten af marts har SUF arbejdet med at sikre tilstrækkelig bemanding

på enhederne gennem en mere fleksibel bemanding på tværs af enheder og

områder.

SUF har siden midten af marts arbejdet med følgende initiativer for at sikre

tilstrækkelig bemanding på enhederne:

Oprettelse af internt medarbejderberedskab:

Beredskabslisten be-

står af medarbejdere fra central- og områdeforvaltninger og bydæk-

kende enheder, der var midlertidig lukkede. I alt har 245 medarbej-

dere stået på beredskabslisten. Center for HR og Kvalitet (CHK) arbej-

dede løbende på at kompetenceudvikle beredskabet, så de var rustet

til at indgå i driften. Fra den interne beredskabsliste blev i alt udsendt

24 medarbejdere.

Oprettelse af fasttrack

til nyansættelser i koncernservice og mulig-

hed for at fastansætte vikarer på plejehjem.

Oprettelse af en jobbank for eksterne (19. marts):

Personer med so-

cial- og sundhedsfaglige uddannelser/kompetencer, som ikke allerede

var ansat i kommunen, kunne søge (midlertidig) beskæftigelse i SUF og

SOF. Samtidig var CHK løbende i dialog med Region Hovedstaden om-

kring gensidige udlån af personaleressourcer.

Justering af arbejdstid:

Medarbejderne i SUF blev den 18. marts tilbudt

at gå midlertidigt op i tid eller tage flere vagter i en periode.

Bemanding af COVID-afsnit:

COVID-afsnittet var bemandet med ud-

lån af medarbejdere fra andre driftsenheder bl.a. hjemmesygeplejen

og bydækkende enheder.

Ændrede arbejdsvilkår:

Den 19. marts indgik Koncernservice en aftale

med FOA-SOSU og Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen

som et supplement til den Fælleserklæring som KL og Forhandlings-

selskabet havde indgået. Aftalen gav mulighed for i en midlertidig

periode at pålægge medarbejdere arbejde udenfor normal

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

arbejdstid, at flytte medarbejdere til anden arbejdsplads samt at på-

lægge medarbejdere arbejde inden for andre overenskomster/fag-

områder.

Oprettelse af COVID-afsnit i Bystævneparken

Medio april åbnede SUF en midlertidig afdeling for københavnere både over

og under 65 år som var smittet med COVID-19 og havde behov for et midlerti-

digt døgnophold.

I starten af perioden havde SUF stort fokus på at skabe kapacitet til at kunne

modtage ekstraordinært mange akutudskrevne borgere fra hospitalerne

–

primært borgere uden COVID-19, men også borgere med COVID-19. Midt i

april åbnede SUF derfor på baggrund af en anbefaling fra sundhedsmyn-

dighederne en midlertidig afdeling i Bystævneparken for københavnere,

som var smittet med COVID-19 og som havde behov for et midlertidigt

døgnophold. Afdelingen åbnede med 13 pladser den 15. april 2020. Der er

mulighed for at udvide kapaciteten op til i alt 24 pladser, men denne mulig-

hed har endnu ikke været i brug og kapaciteten på nuværende tidspunkt er

13 pladser, som står klar ved en anden bølge af smitte.

Tabel 4 viser antallet af borgere på COVID-19 afdelingen i Center for rehabi-

litering og akutpleje. De første borgere kom ind på afdelingen 16. april

2020. Samlet har 34 borgere opholdt sig på COVID-19 afdelingen fra april

til juli 2020

–

i alt 427 plejedage.

Den samlede kapacitet på afdelingens 13 pladser var i perioden 1378 pleje-

dage. I læsningen af tallene skal man derfor være opmærksom på, at de 17

borgere i april måned ikke er et udtryk for, at afdelingens kapacitet var over-

steget, men at der var 17 borgere indlagt på afdelingen i løbet af april.

Tabel 4 Kapacitet på COVID-19-afsnit

Måned

Antal borgere

Antal pleje-

dage

Afdelingens

kapacitet (an-

tal plejedage)

April

110

182

Maj

272

403

Juni

390

Juli

403

I alt

427

1378

(Kilde: SUFs egne opgørelser fra CURA)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Værnemiddelberedskab

Fra medio marts-medio april var der udfordringer med leveringen af værne-

midler fra leverandører. SUF havde fokus på at få opbygget sit eget centrale

lager af værnemidler.

I starten af marts blev det klart, at COVID-19-pandemien ville indebære et

stort træk på mange typer af værnemidler, og SUF havde på dette tidspunkt

kun beskedne lagre af de forskellige værnemidler. Center for Administration

iværksatte derfor indkøb hos forskellige leverandører af værnemidler til vi-

derefordeling til enhederne. Hygiejneorganisationen og Arbejdsmiljø Kø-

benhavn (AMK) har været involveret i kvalitetssikring af værnemidlerne.

I midten af marts var de sædvanlige leverandører af værnemidler ikke stabilt

leveringsdygtige, og det var ikke muligt at få værnemidler af den sædvan-

lige kvalitet. Samtidig blev værnemidler prioriteret til regionerne over kom-

munerne i en del af perioden. I Lederinfo kommunikeredes den 20. marts en

mangel på værnemidler, og enhederne blev derfor opfordret til selv at

prøve at skaffe værnemidler og først derefter bestille fra det centrale lager. I

begyndelsen af april begyndte det fælleskommunale indkøbsinitiativ af vær-

nemidler (KVIK) at kunne levere til kommunerne. Leveringen skete dog via

en udbudsstyret model, hvor Københavns Kommune og de øvrige kommu-

ner ikke fik tildelt værnemidler svarende til behov. I april modtog SUF der-

udover en donation af værnemidler.

Primo maj var SUF velforsynet med de fleste værnemidler, og på dette tids-

punkt fungerede det fælleskommunale initiativ til at importere værnemidler

til hele den kommunale sektor. SUF fulgte dog forsyningssituationen tæt og

løbende. Det globale marked for værnemidler var fortsat ude af balance, og

der var endnu ikke opbygget en national produktion af mange af de vigtig-

ste typer af værnemidler. På nuværende tidspunkt er værnemiddelsituatio-

nen endnu ikke normaliseret og leverancerne fra leverandørerne er fortsat

behæftet med usikkerhed.

Der er pr. 30. juni brugt 28,5 millioner kr. på værnemidler i 2020 og det for-

ventes, at der vil blive brugt ca. 2,5 millioner kroner yderligere i resten af

2020. Det samlede forbrug for 2020 er derfor estimeret til 31 million kr.

Under normale omstændigheder indkøbes værnemidler af de enkelte enhe-

der, men pga. den ekstraordinære situation i forbindelse med COVID-19 har

man valgt at indkøbe værnemidler centralt og fordele til enhederne.

Center for Data og Økonomi, indhentet i august 2020

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Samarbejdet med private leverandører

I hele perioden er gældende retningslinjer og vejledninger blevet formidlet til

de private leverandører.

De private leverandører af hjemmepleje var oprindeligt kun i mindre grad

indtænkt i SUFs COVID-19 beredskab. Juridisk er kommunen forpligtet til at

sikre, at private leverandører lever op til de samme kvalitetsstandarder som

den kommunale hjemmepleje. Derudover skal SUF sikre lige vilkår mellem

den kommunale hjemmepleje og private leverandører af hjemmepleje. I for-

bindelse med COVID-19-pandemien betød det bl.a., at SUF har haft ansvar

for at formidle de gældende retningslinjer til de private leverandører. De

private leverandører af hjemmepleje har en fast kontaktperson hos Afdeling

for Frit valg og indkøb, som på daglig basis har videreformidlet relevant in-

formation til dem. De private leverandører har adgang til SUFs Intranet og

har derfor haft mulighed for at tilgå gældende retningslinjer og vejlednin-

ger i hele perioden, hvilket løbende er blevet indskærpet overfor dem. Over-

ordnet har de private leverandører kun mere indirekte været indtænkt i kri-

seorganisationen.

Hygiejneorganisationen blev inddraget i samarbejdet med de private leve-

randører i forbindelse med tvivlsspørgsmål omkring deres opgaveløsning fx

i forbindelse med hygiejnemæssige spørgsmål, men inddragelsen var ikke

systematisk. De private leverandører af hjemmepleje var i dialog med deres

kontaktperson i SUF mindst én gang ugentligt, hvor de bl.a. indberettede

antallet af smittede borgere og medarbejdere og fik mulighed for at vende

eventuelle tvivlsspørgsmål relateret til deres opgaveløsning

. Kontakten

mellem SUF og de private leverandører skete dog ad hoc og var ikke forma-

liseret.

Indsatsplan til at sikre en sammenhængende COVID -

19 indsats

I midten af maj lå for første gang en samlet indsatsplan for, hvordan SUF ar-

bejder sundhedsfagligt med COVID-19-indsatser i forhold til både borgere og

medarbejdere.

Ved indgangen til pandemien havde SUF som tidligere nævnt, ikke en klar

Formålet med de e i dsats la er at tydeliggøre, vorda S d eds- og Omsorgs orvalt i ge

beredskabsplan og fokuserede derfor på at få etableret et sundhedsmæssigt

i Kø e av s Komm e (SUF) ar ejder s d eds agligt med COV D- i dsatser i or old til

beredskab. I maj blev det besluttet at lave en samlet indsatsplan for at sikre

åde orgere og medar ejdere.

en overordnet styring og sammenhæng i COVID-19 indsatsen. Indsatspla-

nen er et overbliksværktøj og opsummerer SUFs indsatser ift. håndteringen

af COVID-19 og fokuserer på fire områder:

Denne gennemgang vedrører de private leverandører af hjemmepleje. Evalueringen favner ikke sam-

arbejdet med øvrige private leverandører fx indkøbsordning, vaskeordning og Turkøb.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Tabel 5 Indhold i

SUFs

indsatsplan til håndtering af COVID-19-pandemien

De fire fokusområder

Forebyggelse

Indhold

Fokus på at sikre, at enhederne har viden om de gældende

retningslinjer for at forebygge og begrænse smitte, nedluk-

ning og omlægning af aktiviteter samt sikring af værnemidler

til enhederne.

Udbrudshåndtering

Fokus på at forhindre at smitten spreder sig yderligere. Derfor

opridser indsatsplanen en række forebyggende tiltag og SUFs

tiltag for at opspore smitte.

Teststrategi

Fokus på SUFs teststrategi, som løbende er blevet opdateret

på baggrund af de nationale sundhedsmyndigheders anbefa-

linger og muligheder for test

Organisering

Fokus på bl.a. oprettelsen af COVID-afsnit på Bystævnepar-

ken, sikring af tilstrækkelig kapacitet på de midlertidige døgn-

ophold, løsningsforslag til at imødekomme eventuelle be-

mandingsudfordringer på enhederne og organiseringen af

hygiejneorganisationen.

COVID-19 i SUF belyst ud fra kvantita-

tive datakilder

Med udgangspunkt i udvalgte kvantitative data beskriver vi i dette kapitel

COVID-19 smitteudviklingen i SUF. Derefter præsenterer vi forskellige data

på, hvordan COVID-19 har påvirket medarbejderfraværet, leveringen af

hjemmepleje, dødelighed samt borgere- og pårørendes oplevelser i efter-

året/sommeren 2020. Som beskrevet i indledningens metodeafsnit, evalue-

rer vi SUFs håndtering af en akut opstået krise. Der er derfor ikke tale om på

forhånd definerede effektmål, der tjener til at vurdere i hvilken grad SUF er

lykkedes med sin indsats. Vi har derimod søgt efter de kvantitative datakil-

der, der er tilgængelige, og som på forskellig vis kan hjælpe til at beskrive si-

tuationen under COVID-19. Den samlede analyse af datakilderne kan hjælpe

med at give en indikation af, om smitteforebyggelse og -udbrud er håndte-

ret tilfredsstillende.

SUF har valgt at hjemtage test af medarbejdere fra regionen og alle medarbejdere i driften testes på

nuværende tidspunkt af et internt podeteam i SUF.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Smitteudvikling og dødelighed blandt borgere

I perioden fra 25. marts til 31. august konstateres i alt 167 borgere i SUF

smittet med COVID-19

–

113 på plejehjem og 54 i hjemmeplejen. 129 bor-

gere er raskmeldte, mens 38 borgere er døde med COVID-19 i perioden,

heraf 26 på plejehjem.

Når vi ser på dødeligheden på plejehjem over de seneste fem år, kan vi se, at

COVID-19 ikke har resulteret i overdødelighed. Det fremgår af Figur 2.

Figur 2 Antal døde på plejehjem, januar til maj, 2016-2020

500

Antal døde plejehjemsborgere i SUF

450

400

350

300

250

200

150

100

2020

2019

2018

2017

2016

443

448

463

467

454

(Kilde: SUF-data 2020, CURA)

Figur 3 viser smitteudviklingen af COVID-19 blandt borgere i hjemmepleje

og på plejehjem

. Det fremgår af figuren, at smitteniveauet var på sit høje-

ste i marts og april 2020, hvorefter andelen af smittede borgere aftog i maj

og juni. I juli og primo august var der en mindre opblusning af smitteni-

veauet. Til og med august er der ikke konstateret nye smittede borgere

De private hjemmeplejeleverandører (Attendo og Hjemmeplejen AS) indgår ikke i den daglige sta-

tus. I forbindelse med dataindsamlingen har vi fået oplyst, at fem borgere, som modtager hjemmepleje

af private leverandører er konstateret smittet og efterfølgende raskmeldt i perioden 20.4 -31.8.2020

Data fra MTO, MPO og neurorehabilitering /døgnophold indgår ikke i figuren. Hvis borgere på disse

pladser er blevet smittet, er de overført til SUFs COVID-afsnit i Bystævneparken. I forbindelse med da-

taindsamlingen har vi fået oplyst, at otte borgere på rehabiliteringscentre og Hørgården MPO er blevet

konstateret smittet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Figur 3 Udviklingen i det daglige antal smittede på SUFs plejehjem og i hjemmeplejen fra

25. marts til 31. august 2020

(Kilde: SUF-data 2020, manuelle opgørelser fra plejehjem og hjemmeplejen)

Figur 4 viser smitteudviklingen blandt plejehjemsbeboere på landsplan i

perioden fra den 11. marts til 17. august. Når vi sammenligner figur 3 og 4,

kan vi se at smitteudviklingen blandt plejehjemsbeboere i store træk er ens

på landsplan og i København

Figur 4 Plejehjemsbeboere med bekræftet COVID-19 fordelt på prøvetagningsdato på

landsplan fra 11. marts til 31. august 2020

(Kilde: Statens Serum Institut 2020, www.ssi.dk)

Endvidere følger smitteudviklingen på plejehjem i det store og hele den gene-

relle smitteudvikling i samfundet i perioden (se bilag 3, figur 12). Således ser vi

både for plejehjemsbeboere og den generelle befolkning, at smittetallet stiger

Dog indeholder figur 4 kun plejehjemsbeboere, og derfor er figurerne ikke direkte sammenlignelige

Antal borgere

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

kraftigt i marts og april, hvorefter det flader ud indtil juli og august, hvor der er

mindre opblusninger.

Andelen af plejehjem, der har haft smittede borgere i perioden kan give en

pejling på, om smitten har været udbredt eller koncentreret på enkelte en-

heder.

Figur 5 viser en akkumuleret opgørelse over smitte blandt beboere på pleje-

hjem i Københavns Kommune. Den viser, at pr. 14. september har 18 pleje-

hjem (46 %) ikke haft smittede beboere på noget tidspunkt. På ni plejehjem

(svarende til 23 %) har der været én smittet beboer. Syv plejehjem (sva-

rende til 18 %) har haft mellem to og fem smittede beboere, og fem pleje-

hjem (svarende til 13 %) har haft mere end fem smittede beboere.

Figur

Andel plejehjem med smittede borgere. N= 190 plejehjem for Region Hovedsta-

den, N = 39 plejehjem for Københavns Kommune

Andel plejehjem med COVID-19 smitte pr. 14. september 2020

Region Hovedstaden

61%

13%

11%

15%

Københavns Kommune

46%

10%

20%

30%

40%

50%

23%

60%

70%

18%

80%

13%

90%

100%

0 beboere med bekræftet COVID-19

2-5 beboere med bekræftet COVID-19

(Kilde: Statens Serum Institut)

1 beboere med bekræftet COVID-19

6 eller flere beboere med bekræftet COVID-19

Figur 5 viser, at andelen af plejehjem med smittede borgere i Københavns

Kommune og Region Hovedstaden (der har sammenlignelig kumulativ inci-

dens) udgør henholdsvis 54 % og 39 % af plejehjemmene. Den øgede fore-

komst af plejehjem med COVID-19 smitte i Københavns Kommune kan

hænge sammen med, at plejehjemmene i Københavns Kommune generelt

er store, sammenlignet med øvrige plejehjem i Region Hovedstaden. Dette

bekræftes af, at antallet af smittede borgere pr. plejehjemsplads er ca. 0,03

for både Københavns Kommune og Region Hovedstaden

Disse tal bygger på opgørelser fra SUF og SSI over antallet af smittede plejehjemsbeboere, samt de

totale antal plejehjemspladser i henholdsvis Københavns Kommune og hele Region Hovedstaden.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

COVID-19 smitte blandt borgere og medarbejdere

på plejehjem

For at belyse smitteudviklingen på plejehjem nærmere, ser vi nu på, hvor-

dan antallet af smittede beboere og ansatte på plejehjem ser ud side om

side. Der er ikke tale om en analyse af årsagssammenhænge, og vi kan altså

ikke sige noget om smitteveje fra ansatte til borgere eller omvendt. Alligevel

viser Figur 6, at der er en tendens til at plejehjem med større udbrud blandt

beboere også har haft udbredt smitte blandt personalet. Omvendt er der 11

plejehjem, der har haft smittede ansatte uden at have smittede beboere,

heraf fem plejehjem, der har haft mere end fem smittede ansatte. Her er det

altså lykkedes ikke at bringe smitten videre til borgerne.

Figur 6 Oversigt over COVID-19 smitte blandt borgere og medarbejde på de enkelte ple-

jehjem i SUF i perioden opgjort per 10. august. Hvert tal på den vandrette x-akse er et

plejehjem

Smitteantal

17 17

11 11

7 7

5 5

1 1 1

2 22

1 1 1 1 1 1 1 1 1

2 2

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39

Smittede medarbejdere

Plejehjem

Smittede borgere

(Kilde: SUF-data 2020, manuelle registreringer fra plejehjem)

Udviklingen i sygefravær og COVID-19 fravær

blandt medarbejdere

I dette afsnit viser vi udviklingen i det generelle sygefravær (inkl. COVID-19)

og andet COVID-relateret fravær (fx karantæne og hjemsendelse) blandt

ansatte i SUF. Frem til 1. april indgår sygefravær grundet COVID-19 i SUFs

generelle fraværsopgørelser. Fra 1. april 2020 blev der lavet særskilte

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

opgørelser over COVID relateret fravær

, herunder sygdom, hjemsendelse

og karantæne.

Når vi ser på medarbejdernes sygefravær fra januar til juni, kan vi se at syge-

fraværet i 2020 er højere fra februar til maj ift. tidligere år, og at fraværet fra

maj til juli er på niveau med sygefraværet i 2019. Figur 7 viser udviklingen i

sygefraværet blandt alle ansatte i SUF i perioden fra januar til juni 2020, her-

under også sygdom med COVID-19. Det fremgår ligeledes af figur 7, at sy-

gefraværet i 2020 er højest i marts med 1,84 fraværsdag pr. årsværk i gen-

nemsnit. Dermed har SUF skullet håndtere et højere sygefravær end nor-

malt.

Figur 7 Udviklingen i sygefraværet (inkl. COVID-19 sydom) blandt alle ansatte i SUF

(eksl. elever) fra januar til juli 2017-2020

2,00

1,80

1,60

1,40

1,20

1,00

0,80

0,60

januar

februar

2017

(Kilde: SUF-data 2020, KAS)

marts

2018

april

2019

maj

2020

juni

juli

Fraværsdagsværk

pr. årsværk

Figur 8 viser udviklingen i medarbejderfraværet grundet COVID, hvor det

fremgår, at der var flest medarbejdere med COVID-smitte (dvs. 0,2 fraværs-

dag pr. årsværk i gennemsnit) i april. Efter april er det COVID-19 relaterede

fravær dalende til juni og nogenlunde på samme niveau fra juni til august.

Retningslinjerne for hvordan, der er blevet registreret på de forskellige hvilken underkategorier er

sandsynligvis ikke blevet fulgt ensartet

–

især i starten af perioden, hvor der var en del forvirring. 1. april

blev der udarbejdet centrale retningslinjer og sendt til alle ledere, hvor det blev præ ciseret, hvordan

man skulle benytte de forskellige kategorier.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Figur 8 Udviklingen i COVID-19-fravær for alle ansatte i SUF (eksl. elever) fra marts til

august 2020

Fraværsdagsværk

pr. årsværk

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

marts

april

maj

juni

juli

COVID-19 Sygdom

august

I alt

COVID-19 Hjemsendt

(Kilde: SUF-data 2020, KAS)

COVID-19 Karantæne

Samlet set peger Figur 7 og 8 på, at COVID-fraværet, herunder COVID-

smitte blandt medarbejdere toppede i hhv. marts og april måned. I bilag 3

viser vi, hvordan sygefraværet og det COVID-19 relaterede fravær fordeler

sig blandt medarbejdere i hhv. hjemmepleje og sygepleje, plejehjem og ak-

tivitetstilbud, og midlertidige døgnophold.

Levering af hjemmepleje under COVID-19 ned-

lukningen

Ud fra en konkret og individuel vurdering har SUF valgt at nedskalere nogle

ydelser, særligt praktisk hjælp i eget hjem.

Figur 9 viser udviklingen i levering af hjemmepleje, hvor leveringen af person-

lig pleje er lidt under det normale leveringsniveau i uge 11 -14, mens leveringen

af praktisk hjælp har været reduceret i uge 11 - 19. Figuren indikerer, at SUF i

store træk har kunnet levere personlig pleje i hele perioden. Nogle borgere har

selv pauseret deres ydelser i perioden. Opgørelse over disse findes i bilag 3.

COVID-19 relaterede fravær er opdelt i kategorierne:

”Hjemsendt”, ”Karantæne”, ”Sygdom”

samt

”Tje-

nestefri i alt”.

Kategorien

”Hjemsendt”

dækker over medarbejdere, som er hjemsendt med løn og som

ikke kan arbejde hjemme.

”Karantæne”

dækker over medarbejdere, som er eller har været i tæt kontakt

med personer, der er konstateret smittet og som derfor afventer test/testresultater, men som ikke har

symptomer på COVID-19 og ikke kan arbejde hjemme. Kategorien

”Sygdom”

dækker over ansatte, der

er sygemeldte, fordi de er test positiv for COVID-19 eller der er en realistisk formodning om, at de er

smittet med COVID-19.

”Sygdom”

dækker også over medarbejdere, som er testet positiv med COVID-

19, men som ikke udviser symptomer og derfor ikke kan komme på arbejde, men evt. kan arbejde hjem-

mefra. ”Tjenestefri i alt” er alle kategorierne lagt sammen og udgør et samlet mål for det alle medarbej-

dere, der har været fraværende grundet COVID-19.

I kategorien ”Tjenestefri i alt” indgår også en mindre

gruppe af gravide og andre medarbejdere som er særligt sårbare ift. COVID -19 smitte.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Figur 9 Den ugentlige udvikling/ændring i levering af hjemmepleje (praktisk hjælp og

personlig pleje på hverdage.

Ændring i leverings-

grad (i pct. point)

(Kilde: SUF-data, CURA)

Borgernes syn på SUFs COVID-19-håndtering

Denne evaluering belyser forvaltningens evne til at inddæmme og fore-

bygge yderligere smittespredning af COVID-19. Evalueringen belyser derfor

ikke de mange afledte effekter af den aktuelle situation. Vi har dog vurderet,

at en række elementer i COVID-beredskabet er så tæt knyttet til forvaltnin-

gens borgerrettede ydelser, at vi her kortfattet belyser COVID-beredskabet

fra en borger- og pårørendevinkel. Det giver ikke en indikation på SUFs evne

til at håndtere sygdommen i et sundhedsfagligt perspektiv, men giver os vi-

den om oplevelse af bl.a. tryghed i forbindelse med SUFs håndtering af CO-

VID-19-pandemien. Følgende datakilder er inddraget:

•

Foreløbige resultater af Brugerundersøgelser (BRUS) blandt modta-

gere af hjemmepleje.

•

Henvendelser til Pårørende-Hotline etableret pr. 1. april

•

Borgeres henvendelser til Borgmesteren i perioden marts til juni

Særligt udfordringer med værnemidler og besøgs-

restriktioner

De foreløbige resultater af SUFs brugerundersøgelse blandt hjemmepleje-

modtagere indikerer, at hovedparten af borgerne har været tilfredse med og

trygge ved SUFs håndtering af COVID-19 i perioden juni til august 2020. Så-

ledes svarer 79 % i brugerundersøgelsen for hjemmepleje, at de har været

trygge ved, at hjemmeplejen har taget de nødvendige forholdsregler for at

begrænse smitte. Derudover svarer 11 % af borgerne i brugerundersøgelsen

at de ikke er trygge (Se Figur 10).

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Figur 10 Borgernes vurdering af tryghed i forhold til om hjemmeplejen tager de nødven-

dige forholdsregler for at forebygge COVID-19 smitte. N = 1.397

Er du tryg ved, at medarbejderne fra hjemmeplejen tager de nødvendige

forholdsregler for at forebygge smitte med Corona-virus?

79%

20%

40%

Nej

60%

Ved ikke

11%

80%

10%

100%

(Kilde: SUF-data, brugerundersøgelse (BRUS) blandt borgere, der modtager hjemmepleje, foreløbige

data indsamlet fra juni til august 2020)

Et forhold, som har kunnet bidrage til, at nogle borgere oplever utryghed, er

en manglende forståelse for hjemmeplejens praksis for brug af værnemid-

ler. Dette bekræftes i en opgørelse over et udsnit åbne besvarelser fra bor-

gerne i brugerundersøgelsen i hjemmeplejen (Se Figur 11). Desuden viser

opgørelsen også, at borgerne særligt er bekymrede for isolation fra nære re-

lationer og det at være i risikogruppen.

Figur 11 Borgeroplevede udfordringer i forbindelse med risiko for smitte med COVID -19

Personalets manglende brug af værnemidler (særligt

mundbind)

Afsavn til nære relationer/at være i isolation

Andet

Bekymringer ift. at være i risikogruppen

Indkøbsudfordringer

Aflysning af hjemmehjælp grundet helbredsudfordringer

Mange forskellige plejere/ukendte plejere i hjemmet

10%

15%

20%

25%

30%

35%

14%

18%

20%

30%

Kilde: SUF-data, brugerundersøgelse (BRUS) blandt borgere, der modtager hjemmepleje, foreløbige

data indsamlet fra juni til august 2020. Stikprøve af åbne besvarelser fra i alt 154 borgere.

SUF etablerede 1. april 2020 en pårørendelinje i forbindelse med håndterin-

gen af COVID-19-pandemien. Der er modtaget 641 opkald fra april-august

på linjen. Desuden har der i perioden været 47 borgerhenvendelser til borg-

mesteren angående COVID-19-pandemien. Også her har brug af værnemid-

ler og besøgsrestriktioner været hovedtemaer.

Borgernes perspektiver indikerer, at der er brug for at forklare de sundheds-

mæssige retningslinjer, SUF arbejder efter, for at skabe forståelse, accept og

tryghed blandt borgere og pårørende. I den pågældende situation er dette

dog været vanskeliggjort af, at retningslinjerne har været under hyppig for-

andring, og af at COVID-19-pandemien belyses massivt af medierne.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Sidstnævnte har sandsynligvis indflydelse på borgernes forståelse og ac-

cept af de beslutninger, der træffes.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

SUFs COVID-19 håndtering: Vurdering

og anbefalinger til fremtidigt beredskab

Gennemgangen af SUFs håndtering af COVID-19-pandemien viser, at SUF

har formået at foretage løbende omstillinger af organisationen på baggrund

af skiftende smittescenarier i en national sundhedskrise. Endvidere viser det

samlede datamateriale, at SUF hurtigt etablerede en beslutningsdygtig kri-

seorganisation og i højt tempo fik både skabt kapacitet til at imødegå det

forventede pres på hospitalerne og omsat nationale retningslinjer til nye ar-

bejdsgange, der kunne håndtere udbrud.

På baggrund af dataopgørelser har vi set, at smittespredningen på pleje-

hjem har været begrænset, at der ikke kan ses en overdødelighed i perioden,

set i forhold til de foregående år, og at smitteniveauet på plejehjemmene i

København er på niveau med plejehjem i Region Hovedstaden. Dermed kan

vi på et overordnet niveau konkludere, at SUF er lykkedes med at begrænse

smitten for de mest sårbare ældre i Københavns Kommune samtidig med, at

de borgerkritiske indsatser er fastholdt.

Både kvantitativt data og interviews indikerer, at forvaltningen i starten af

perioden ikke havde et kriseberedskab (herunder også organisering, hygiej-

nefokus og kommunikationsstrategi), som var klar til at håndtere smitteind-

dæmning og udbrudshåndtering. Fokus var i starten på at få skabt kapacitet

til udskrivelser og de første udbrud skulle håndteres i en national situation

med meget usikkerhed, og hvor retningslinjer blev ændret hyppigt. Men

data viser også, at COVID-19-håndteringen er blevet styrket undervejs.

Nedenstående Figur 12 viser udbrud på plejehjem over tid og er baseret på

plejehjemmenes daglige indrapporteringer over aktuelle smittetal. Ved de

fleste udbrud blev kun en til to beboere ramt og udbruddene strakte sig

over ni til 18 dage. Men der var enkelte større og længerevarende udbrud,

hvor særligt to skiller sig ud med en længde på hhv. 63 og 50 dage. Omfan-

get og varigheden af disse to udbrud indikerer, at SUF i starten af perioden

havde mere vanskeligt ved at inddæmme smitten, set i forhold til udbrud

opstået senere i perioden

. Således blev udbruddene gradvis af en kortere

varighed

–

også dem med et større antal smittede. De seneste udbrud er

kendetegnet ved få smittede og hurtig inddæmning.

I figuren ses der fire større udbrud. Det ene af disse er ikke medtaget i anal ysen, idet der er tale om, at

en række smittede beboere fra forskellige plejehjem blev samlet på ét plejehjem med nogle særlige fa-

ciliteter, fordi deres demens gjorde, at de havde meget svært ved at efterleve kravene om isolation.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Figur 12 Udviklingen i antallet af smittede borgere på plejehjem

(Kilde: SUFs egne opgørelser

)

De enheder, der havde udbrud i marts, fortæller, at det var vanskeligt at få

overblik over smittebilledet, fordi testkapaciteten var begrænset og at rolle-

fordelingen i forbindelse med test mellem region, praktiserende læge og

SUF var uklar. Samtidig var der i pandemiens begyndelse kun begrænset vi-

den om asymptomatisk smittede, der kunne bringe smitten rundt på enhe-

derne, og der var bekymring for, hvor smitten kom fra, herunder om smitten

kunne komme fra hospitalerne i forbindelse med udskrivninger. Tiltag som

forebyggende zoneinddeling for både beboere og medarbejdere blev først

gradvist sat i værk i slutningen af marts

. Data indikerer, at der ved de større

udbrud også var udbredt medarbejdersmitte (se figur 6). Områdekonsu-

lenter og hygiejneorganisation var tidligt i forløbet til stede for at hjælpe

med at få lukket udbruddene ned gennem etablering af hygiejneprocedu-

rer, zoneinddeling mv. Ledere og medarbejdere på de berørte plejehjem

beskriver i interviewene en oplevelse af, at det var vanskeligt at navigere i de

hyppigt skiftende retningslinjer i perioden, og at arbejdsgangene omkring

hygiejne og smitteafbrydelse var uklare og ikke en del af den normale rutine.

At udbrudshåndteringen blev styrket undervejs i pandemien, underbygges

af interviews med ledere og medarbejdere på de plejehjem, som havde ud-

brud i juli/august. Her fortæller ledere og medarbejdere, at de havde haft

foråret til at forberede sig, og at arbejdsgangene omkring udbrudshåndte-

ring, test og zoneinddeling, derfor var kendte, da udbruddene kom. Det gav

ro for ledere og medarbejdere, at retningslinjer var konstante, og at hygiej-

neorganisationen dels var tilgængelige for vejledning og dels varetog en del

af dialogen med sundhedsmyndighederne.

I takt med at SUF fik styrket udbrudshåndteringen i løbet af foråret ændrede

de eksterne betingelser for håndteringen af COVID-19-pandemien sig mar-

kant. Værnemiddelsituationen blev stabiliseret, der var ikke samme forvent-

ning om et massivt pres på hospitalerne, og sundhedsmyndighedernes

Figuren inkluderer perioden til og med 30.9 for at kunne sammenholde smitte på plejehjemmene for

to perioder, hvor smitten i samfundet har været stigende

Zoneinddeling har været et udbrudshåndterende princip lige fra de første udbrud

Antal smittede borgere

på plejehjem

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

retningslinjer skiftede ikke med samme frekvens. Endelig muliggør den nu-

værende kommunale og nationale teststrategi hurtig afklaring af smitte. De

enheder, som har haft senere smitteudbrud, har derfor også haft bedre for-

udsætninger for at håndtere situationen end de enheder, som havde ud-

brud i starten af perioden.

I de følgende afsnit udfoldes en række forhold i kriseberedskabet, som har

bidraget til at begrænse smittespredningen, samt en række sårbarheder i

SUFs håndtering af pandemien. Desuden præsenteres der afslutningsvist

konkrete anbefalinger til SUFs håndtering af en anden bølge af COVID-19.

Hvilke forhold har bidraget til at SUF har kun-

net håndtere COVID-19-pandemien og be-

grænse smitte?

Arbejdsgange og organisering af kriseorganisationen muliggjorde løbende

omstilling

Organiseringen af kriseorganisationen har sikret høj hastighed i beslutninger,

fx ift. at konvertere pladser, og i omsætningen af nye retningslinjer, ligesom

der har været et hurtigt tilbageløb fra enhederne i form af spørgsmål, bestil-

linger og udfordringer, som typisk blev løst inden for én til to dage. Alle in-

terviewede ledere vurderer, at organiseringen gav et højt informationsni-

veau hele vejen gennem ledelseskæden. Samtidig påpeger lederne, at

strukturen bidrog til, at SUF har kunnet agere hurtigt, fordi der var ledere

med beslutningskompetence til stede i alle fora, og beslutninger blev hur-

tigt truffet, når konkrete udfordringer gjorde det nødvendigt. Krisebered-

skabet, fx hygiejneorganisationens løbende produktion af action cards mv.,

har samtidig været friholdt fra de normale procedurer omkring skriftlige

fremstillinger, sagsgange og godkendelser af dokumenter mv. hvilket har

bidraget til en høj hastighed i beslutningsprocesser i perioden.

Endvidere fortæller både enhedsledere og ledere i centralforvaltningen, at

nedlukningen af aktiviteter, udviklingsprojekter og kompetenceudvikling bi-

drog til, at der kunne være fuldt ledelsesmæssigt fokus på de beslutninger,

der dagligt skulle træffes som led i håndteringen af COVID-19. Dermed var

der en klar ledelsesmæssig prioritering af COVID-19-håndteringen, og ram-

mer for at lederne, både centralt og i enhederne, kunne være i tæt indbyr-

des dialog.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Den styrkede hygiejneorganisation var afgørende for udbrudshåndtering

og smitteforebyggelse

Den styrkede hygiejneorganisation har været et centralt element i håndte-

ringen af COVID-19. Hygiejneorganisationens arbejde har muliggjort, at le-

dere og medarbejdere på enhederne har været opdaterede omkring hvor-

dan COVID-19- smitte kunne håndteres og forebygges. Ledere og medar-

bejdere på de interviewede enheder, såvel som områdechefer og -konsu-

lenter fremhæver alle hygiejneorganisationens støtte, rådgivning og store

tilgængelighed som en faktor, der har styrket enhedernes forebyggende og

udbrudshåndterende arbejde.

Organisationen har arbejdet sammen om et mål, der var klart og menings-

fuldt for alle

Ledere og medarbejdere beskriver i interviewene, at perioden har været

kendetegnet af et klart fælles mål, som var delt af hele organisationen. Ned-

lukningen af de fleste andre aktiviteter i perioden, som beskrevet ovenfor,

har, iflg. område- og enhedsledere, bidraget til dette, og oplevelsen på

tværs af interviewene er, at der har været stor motivation for at håndtere

COVID-19-pandemien i fællesskab. Dette er kommet til udtryk igennem en

ekstraordinær arbejdsindsats på alle niveauer i organisationen samt et tæt

samarbejde mellem enheder, områdekontorer og centralforvaltning om-

kring at få driften til at fortsætte.

Det er også kommet til udtryk i en stor fleksibilitet i anvendelsen af medar-

bejdere og ressourcer på tværs. Udlån af medarbejdere, brug af hjemsendte

medarbejdere andre steder i SUF samt muligheden for at gå op på fuld tid i

en begrænset periode har været med til at sikre, at der ikke er opstået perso-

nalemangel fx ved smitteudbrud. Oprettelsen af COVID-afsnittet er også

sket med personale fra forskellige steder i driften.

Udvikling af enkle arbejdsgange og støttefunktioner til håndtering af CO-

VID-19-smitte

SUF har kontinuerligt udviklet arbejdsgange for udbrudshåndtering og fo-

rebyggelse i takt med myndighedernes skiftende retningslinjer. På bag-

grund af interviews og dokumentgennemgange ser vi, at organisationen

hurtigt (på én til to dage) og i takt med sundhedsmyndighedernes udmel-

dinger fik udarbejdet vejledninger, som adresserede COVID-relaterede ud-

fordringer i hhv. hjemmepleje, plejehjem/MTO. Vi ser også, at organisatio-

nen hurtigt, efter politisk ønske, udarbejdede retningslinjer og vejledninger

til zoneinddeling på plejehjem. Således var zoneinddeling som et forebyg-

gende tiltag en realitet på de fleste plejehjem i starten af maj. Endelig ser vi,

at der blev etableret et podeteam, som muliggør, at enheder nu hurtigt kan

få testet alle beboere og medarbejdere.

Hygiejnesygeplejerskerne fortæller, at enhederne, i videst muligt omfang,

var inddraget i udviklingen af action cards og vejledninger, samtidig med, at

man søgte at holde et højt tempo i omsætningen af de nationale

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

sundhedsmyndigheders retningslinjer. Overordnet peger interviews med

enhedsledere og medarbejdere på, at retningslinjer, arbejdsgange mv. har

været klare og tydelige, om end de hyppige ændringer i starten gjorde det

vanskeligt at bevare overblikket.

Både på plejehjem og i hjemmeplejen vurderer ledere og medarbejdere, at

man i altovervejende grad har formået at følge retningslinjerne for forebyg-

gelse og udbrudshåndtering. Interviews med forskellige medarbejdergrup-

per indikerer i overensstemmelse hermed, at arbejdsgangene og rolleforde-

ling er kendt på tværs af faggrupper. Endvidere fremhæver flere ledere, at

hygiejneorganisationen har været meget tilgængelig, når der akut opstod

tvivl og spørgsmål. Undtagelsen fra dette billede, er de plejehjem, hvor der

var udbrud i marts. Her beskriver ledere en oplevelse af uklare retningslinjer

og færre muligheder for at få hjælp af hygiejneorganisationen.

Hvilke sårbarheder har der været i SUFs CO-

VID-19 håndtering?

På trods af de ovenfor beskrevne forhold, som har bidraget positivt til SUFs

håndtering af COVID-19, har analysen vist, at der har været og fortsat er ud-

fordringer, som har vanskeliggjort håndteringen af COVID-19. På baggrund

af det indsamlede data, gennemgår vi i dette afsnit de sårbarheder, der har

været i SUFs håndtering af COVID-19 samt præsenterer refleksioner over

læringspunkter til det fremadrettede arbejde med håndtering af COVID-19.

I lighed med resten af samfundet agerede SUF i en ukendt virkelighed med

skiftende scenarier og løbende udvikling af viden. Udfordringerne skal der-

for læses i et læringsperspektiv, der skal være med til at ruste SUF til at

håndtere en situation med øget smitteudvikling og/eller udbrud på enhe-

derne.

Afsnittet opdeles i følgende udfordringstyper:

•

Eksterne udfordringer, der har påvirket SUFs handlemuligheder

•

Udfordringer, som er håndteret, og fortsat kræver opmærksomhed

•

Udfordringer, som ikke er håndteret og som kræver en løsning

Eksterne faktorer, der har påvirket SUFs handle-

muligheder

Håndteringen af COVID-19 i SUF har været påvirket af en række eksterne fak-

torer, som har haft betydning for SUFs handlemuligheder. COVID-19 blev

på meget kort tid en national krise, og som samfund var Danmark ikke på

forhånd rustet til at håndtere pandemien fra starten. Det betød, at SUF

måtte agere i meget vanskelige rammer. Af særlig betydning kan nævnes:

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Værnemiddelkapaciteten

I marts og april var værnemiddelkapaciteten på nationalt plan udfordret. Ef-

terspørgslen på værnemidler var større end udbuddet, og værnemidler til

hospitalerne blev prioriteret højere end til kommunerne. SUF havde der-

med vanskelige betingelser i marts og april for at skaffe værnemidler i til-

strækkelige mængder og af acceptabel kvalitet.

Ny viden om COVID-19 gav hyppigt skiftende nationale retningslinjer

Sundhedsmyndighedernes viden om COVID-19s smitteveje, symptombil-

lede og forebyggelse udviklede sig hurtigt i marts og april. Det betød hyp-

pigt skiftende nationale retningslinjer, som SUF løbende skulle omsætte og

videreformidle til enhederne. Det har været en udfordrende ramme for SUF

at skulle tilrettelægge det borgernære beredskab i. Ledere beskriver endvi-

dere, at samarbejdet med hospitalerne og sundhedsmyndighederne i den

første del af pandemien blev udfordret; dels at det var vanskeligt at få råd og

vejledning af sundhedsmyndighederne, og dels at der manglede informa-

tion fra hospitalerne om borgeres smittestatus ved udskrivning til pleje-

hjem.

Testkapaciteten

Indtil midten af april var testkapaciteten fra nationalt hold begrænset. Dette

havde betydning for SUFs handlemuligheder ift. at afdække smittestatus

hos borgere og medarbejdere, da der ikke var kapacitet til at gennemføre

test af disse. Samtidig var der heller ikke i starten det fornødne tværsektori-

elle samarbejde om arbejdsgangene i forbindelse med test af borgere. I takt

med at testkapaciteten er steget, og at man har opbygget eget podeteam,

har SUF fået bedre mulighed for at afdække smittestatus hos borgere og

medarbejdere, og dermed få udbrud under kontrol inden der sker en større

smittespredning.

Udfordringer i beredskabet som er håndteret, men

fortsat kræver opmærksomhed

Værnemiddelsituationen var først usikker men blev stabiliseret

Ledere og medarbejdere på enhederne beskriver, at værnemiddelforsynin-

gen blev oplevet som usikker i starten af pandemien. I Lederinfo d. 20. marts

blev kommunikeret en mangel på værnemidler, som betød, at enhederne

skulle prøve selv at skaffe værnemidler og først derefter bestille fra det cen-

trale lager. Enhederne kunne dog ikke være sikre på at få det, de bestilte fra

det centrale lager. Flere medarbejdere og ledere på enhederne fortæller, at

de var bange for at skulle løbe tør for fx mundbind, kitler og briller, hvilket i

nogle tilfælde førte til uhensigtsmæssig anvendelse af værnemidlerne, fx

genbrug af mundbind og udvikling af egne værnemidler.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

I april blev iværksat et fælleskommunalt værnemiddelinitiativ og SUF havde

fået et centralt lager på plads. Ledere og medarbejdere på enhederne for-

tæller, at de fra dette tidspunkt har kunnet få de nødvendige værnemidler.

Center for Administration vurderer, at værnemiddelbehovet på nuværende

tidspunkt er dækket og at forsyningskæden er sikret.

På baggrund af det gennemgående hændelsesforløb vurderes det imidler-

tid, at selvom værnemiddelsituationen for nuværende er stabil, bør der være

et vedvarende fokus på at sikre lagerbeholdningen, da markedet for værne-

midler igen kan blive presset, hvis der sker en større længerevarende smit-

testigning i samfundet.

Utilstrækkeligt hygiejnefokus i organisationen ved starten af pandemien

Både hygiejneorganisationen, områdechefer og -konsulenter vurderer, at

der samlet set ikke var et tilstrækkeligt stærkt fokus på den smitteforebyg-

gende hygiejne, da pandemien startede. Før nedlukningen 12. marts ud-

gjorde hygiejneorganisationen 1,5 årsværk. Der blev i starten af året igang-

sat en systematisk smitteafbrydende hygiejneindsats som led i et udvik-

lingsprojekt, men indsatsen var endnu ikke udbredt til enhederne.

Afdeling for det Nære Sundhedsvæsen blev i umiddelbar forlængelse af

nedlukningen omdannet til en styrket hygiejneorganisation, og siden er der

blevet ansat tre yderligere hygiejnesygeplejersker. Derfor kom der hurtigt et

skærpet fokus på hygiejne i SUF, og der er brugt mange ressourcer på at

løfte hygiejneniveauet på enhederne

–

særligt på at sikre de smitteforebyg-

gende og -afbrydende arbejdsgange. De centrale aktører i dette arbejde

(hygiejneorganisationen og områdekonsulenterne) vurderer, at hygiejneni-

veauet på enhederne er højere på nuværende tidspunkt end ved indgangen

til pandemien. Samtidig påpeger både hygiejneorganisation, områdechefer

og enhedsledere, at det er vigtigt, at det nuværende hygiejneniveau konsoli-

deres, og at hygiejneindsatsen bliver et vedvarende fokuspunkt for hele

SUF, når en hverdag med konkurrerende opgaver vender tilbage. Der bør

tages stilling til, hvordan hygiejneindsatsen kan forankres lokalt, og hvordan

medarbejderkompetencer kan sikres. Indtrykket i enhederne er, at et fortsat

stærkt fokus på hygiejne vil have supplerende afledte effekter i form af færre

infektioner og færre indlæggelser.

Udfordringer i beredskabet, som ikke er håndteret

og som kræver en løsning

Selvom SUF løbende har håndteret mange udfordringer i forbindelse med

COVID-19, er der som led i analysen fremkommet udfordringer, som er vig-

tige at få adresseret frem mod en anden smittebølge.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Utilstrækkelig systematik i implementeringen af skiftende retningslinjer

og vejledninger

Når nye retningslinjer er blevet udsendt med Lederinfo, har det været en-

heds- og afdelingsledernes opgave at sikre implementering. Det har været

en omfattende opgave, og flere ledere reflekterer i interviewene over, at le-

delsesopgaven har været anderledes i perioden, fordi retningslinjerne skulle

implementeres uden variation, og at det var afgørende med en ensartet for-

ståelse af gældende retningslinjer i alle vagtlag.

Af interviewene fremgår det, at tilgangen til implementering varierer en del

mellem enhederne, og at systematikken på nogle enheder har været util-

strækkelig. Særligt varierer det, hvordan og i hvilket omfang information en

er blevet viderebragt til medarbejderne i alle vagtlag og faggrupper. Nogle

afdelingsledere har gennemgået retningslinjer, instrukser og action cards fx

på gruppemøder for på den måde at sikre, at alle medarbejdere har modta-

get samme information og har haft mulighed for at høre hinandens spørgs-

mål. Nogle af disse gruppe- og afdelingsledere har på forhånd internt koor-

dineret den præcise gennemgang af retningslinjerne for at imødegå diver-

gerende fortolkninger. Andre ledere har mundtligt orienteret om nye ret-

ningslinjer på morgenmødet, og derefter lagt nyeste retningslinjer og ac-

tion cards i en fælles mappe i personalerummet, hvor det har været medar-

bejdernes ansvar at være ajour. Der ses også enkelte tilfælde, hvor retnings-

linjer ikke er blevet formidlet videre fra ledelse til medarbejdere, ligesom

nogle medarbejdere beskriver at have manglet den kollektive orientering og

muligheden for at stille spørgsmål. Det har betydet, at ikke alle medarbej-

dere, som vi har interviewet, har følt sig klædt på til at arbejde efter retnings-

linjerne.

Nogle af de valgte formidlings- og implementeringstilgange har lagt meget

ansvar på den enkelte medarbejder og medfører en risiko for, at ikke alle

medarbejdere er ajour med de gældende retningslinjer og arbejdsgange.

Evalueringen kan ikke påvise egentlige brud på retningslinjer, men vi be-

mærker at det er en sårbarhed, når ansvaret for implementering af hyppigt

skiftende retningslinjer lægges over til den enkelte enheds- eller afdelings-

leder. Det øger risikoen for alvorlige fejl, især i en langvarig pandemi, hvor

ledelsesopgaven er massiv.

Det er nødvendigt fremadrettet at have et større fokus på implementerings-

støtte, og herunder hvordan enhederne kan blive støttet af centrale funktio-

ner og af områdekontorerne. Det er også nødvendigt at tydeliggøre, hvilke

krav og forventninger, der er til både ledere og medarbejdere.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Større fokus på at identificere og kommunikere praksisser der kan

skabe tvivl og utryghed hos borgere og pårørende

Evalueringen viser et behov for en styrket kommunikation om retningslinjer

og politikker til borgere og pårørende. I nogle tilfælde har Københavns

Kommune, af forsigtighedshensyn, haft mere restriktive tilgange end Sund-

hedsstyrelsens anbefalinger, fx vedrørende test, fordi man oplevede det

svært at få klare svar fra sundhedsmyndighederne i en periode. Det har til ti-

der været vanskeligt for borgere og pårørende at forstå disse forsigtigheds-

hensyn, i lyset af sundhedsmyndighedernes udmeldinger i medierne om

smitterisiko i samfundet. Det har udfordret samarbejdet og dialogen mel-

lem enheder og borgere og pårørende.

På andre områder har borgere og pårørende haft vanskeligt ved at forstå be-

grundelserne for brug af forskellige værnemidler i forskellige plejesituatio-

ner, hvilket i nogle tilfælde har skabt utryghed og forvirring. Det gælder fx

hjemmeplejens brug af mundbind, som ikke er påkrævet ved alle typer af

besøg, men fx er påkrævet ved brug af offentlig transport.

Samlet set vurderer vi derfor, at der er brug for et større fokus på at identifi-

cere og kommunikere praksisser, der kan skabe tvivl og utryghed hos bor-

gere og pårørende.

Manglende beredskabsplan for pandemier

Københavns Kommune og SUF gik ind i COVID-19 uden en beredskabsplan

til håndtering af alvorlige viruspandemier, hvor der i en periode kun findes

begrænset medicinsk behandling. Den aktuelle beredskabsplan i Køben-

havns Kommune var rettet mod akutte og pludseligt opståede hændelser,

og pandemier var kun kort adresseret ift. massevaccination. COVID-19-pan-

demien adskiller sig fra de akutte hændelser ved at have et længerevarende

og vekslende forløb, som beskrevet i forordet, og samtidig er der

–

i fravæ-

ret af en vaccine

–

stort behov for at kunne overvåge og agere hurtigt på æn-

dringer i smittebilledet.

Det er indtrykket i evalueringen, at SUF med sit sundhedsfaglige fokus har

kunnet agere på krisen, og at ledelsen har fået beredskabet til at fungere,

selvom det har været vanskeligt at få klar viden og mulighederne for fx at

overvåge smittebilledet i en periode har været begrænset. Der blev skabt ka-

pacitet i en situation, hvor der var risiko for pres på hospitalerne, og ud-

brudshåndteringen fungerer nu efter hensigten. Fraværet af en egentlig

pandemiberedskabsplan har dog betydet, at indsatsen har skullet udvikles

sideløbende med pandemien, og at der er blevet trukket store veksler på

alle niveauer i organisationen. At det i starten var svært at få lukket udbrud

på plejehjem kan hænge sammen med det manglende beredskab for hånd-

teringen af pandemier som COVID-19.

Der bør fremadrettet udarbejdes en egentlig pandemiberedskabsplan, der

klart beskriver, hvordan Københavns Kommune og SUF håndterer større

smitteudbrud og lignende situationer. En beredskabsplan for håndtering af

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

pandemier samt en stærkere hygiejneorganisation kunne have imødegået

nogle af de udfordringer, som enhederne oplevede i starten omkring at få

etableret smitteforebyggende arbejdsgange både på plejehjem og i hjem-

meplejen. Det vil derfor være en fordel, at der fremover i SUF er allokerede

ressourcer, der er klar til at træde til og som løbende holder sig ajour i sam-

arbejde med sundhedsmyndighederne.

Udmatning af ledere og medarbejdere i beredskabet

Håndteringen af COVID-19 har krævet en massiv arbejdsindsats fra både

medarbejdere og ledere over en længere periode. Evalueringen viser, at alle

i SUF har arbejdet hårdt under COVID-19, herunder særligt nedlukningen

fra marts til maj. Vi vurderer dog, at den arbejdsindsats, der er lagt i perio-

den, ikke er bæredygtig på længere sigt. Idet der opstår risiko for, at medar-

bejdere og ledere udmattes og kommer til at begå fejl i kritiske situationer.

En sundhedsmæssig beredskabsplan med klare arbejdsgange for forebyg-

gelse, udbrudshåndtering, værnemiddelbeholdning og en organisering,

der kan aktiveres ved kritisk udvikling i smittebilledet, vil kunne bidrage til

en mere bæredygtig udnyttelse af leder- og medarbejderressourcer.

Indtænkning af private leverandører

Evalueringen har ikke systematisk belyst samarbejdet mellem de private le-

verandører af hjemmepleje og SUF i forbindelse med COVID-19. Den til-

gængelige viden indikerer dog, at samarbejdet helt overordnet har været

velfungerende. Flere forhold giver alligevel anledning til en række opmærk-

somhedspunkter. For det første har de private leverandører af hjemmepleje

ikke systematisk været tænkt ind ift. kommunikationen af gældende ret-

ningslinjer til enhederne. Den del af Lederinfo, som blev vurderet relevant

for de private leverandører af hjemmepleje, blev videreformidlet til af en

medarbejder i Center for Administration. For det andet har de private leve-

randører af hjemmeplejeydelser ikke indrapporteret antal af smittede bor-

gere og medarbejdere til SUF på daglig basis, som enhederne i organisatio-

nen. Dette er sket på grundlag af konkrete overvejelser af risikobillede og

proportionalitet i Center for Administration. For det tredje har kontakten

mellem de private leverandører og SUF foregået ad hoc og der har ikke væ-

ret formaliserede mødefora mellem SUF og de private leverandører af

hjemmepleje.

Det vil være oplagt i højere grad at indtænke de private leverandører i den

fremadrettede beredskabsplan for at sikre, at der fremover er en tættere ko-

ordinering. Der bør således være en plan for kommunikationen til de private

leverandører, herunder en sikring af, at der sker en sundhedsfaglig vurde-

ring af, hvilken information leverandørerne modtager. Herudover bør det

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

overvejes, i hvilket omfang det kunne være relevant etablere formaliserede

mødefora mellem SUF og de private leverandører

Er SUF parat til en anden bølge?

I lyset af SUFs håndtering af COVID-19 i foråret og sommeren, peger evalue-

ringen på, at SUF har gode forudsætninger for at klare en anden smitte-

bølge.

Ved indgangen til pandemien i marts var mange forhold omkring COVID-19

uklare, og der var frygt for en alvorlig national sundhedskrise. Det var i den

ramme, SUF måtte udvikle en kriseorganisation og et kriseberedskab, der

kunne opretholde en sikker fortsat drift og samtidig skabe kapacitet til at

imødegå det forventede pres på hospitalerne. Det lykkedes at skabe den

ekstra kapacitet, og udbrudshåndteringen blev over tid styrket.

Fremadrettet vil SUFs håndtering af COVID-19 med fordel kunne styrkes

gennem en egentlig sundhedsmæssig beredskabsplan, samt et vedvarende

fokus på hygiejneindsatsen på enhederne.

Det overordnede indtryk er, at følgende hovedstrukturer i kriseberedskabet

har fungeret godt:

•

Kriseorganisationen, hvor ledere og direktion dagligt har håndteret

de udfordringer, der opstod i driften, har givet en høj grad af agilitet i

SUFs beslutningsprocesser i. Det betyder, at man har kunnet agere på

udfordringerne i takt med et ændret smittebillede.

•

Nedlukningen af aktiviteter, udviklingsprojekter mv. muliggjorde en

klar ledelsesmæssig prioritering af dels at skabe kapacitet til håndte-

ring af udskrivelser, og dels at implementere sundhedsmyndigheder-

nes skiftende retningslinjer på enhederne.

•

Hygiejneorganisationen blev hurtigt styrket og har formået i højt

tempo at omsætte og formidle sundhedsmyndighedernes retnings-

linjer til enhederne. Det har betydet, at der hurtigt blev skabt arbejds-

gange for udbrudshåndtering og smitteforebyggelse.

•

Problemer med værnemidler og hygiejne er løbende blevet håndte-

ret. Der er et højere vidensniveau i organisationen i dag, både hvad

angår hygiejne og anvendelse af værnemidler, ligesom der er et styr-

ket fokus på fortsat at sikre egen lagerbeholdning af værnemidler.

Imidlertid viser evalueringen også sårbarheder, som bør adresseres forud

for en eventuel anden bølge. Sårbarhederne bør håndteres ved:

•

Fortsat opmærksomhed på både hygiejneindsatsen på enhederne og

værnemidler.

Ovenstående opmærksomhedspunkt vedrører de private leverandører af hjemmepleje men vil også

have relevans for øvrige private leverandører.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

•

En sundhedsmæssig beredskabsplan, der sikrer håndtering af nye

udfordringer uden at organisationen udtrættes samt indtækning af

de private leverandører.

Stærkere fokus på implementering af retningslinjer og vejledninger i

enhederne.

Tydeligere ledelsesmæssig kommunikation om Københavns Kommu-

nes retningslinjer og politikker af hensyn til borgere, pårørende og

ansatte.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Bilag

Bilag 1: Oversigt over retningslinjer/ændrin-

ger i anbefalinger rettet mod personale i h hv.

hjemmeplejen, plejeboliger og på bosteder ift.

COVID-19

Retningslinjer om smitteforebyggelse og udbrudshåndtering

Den 4. marts (Sundhedsstyrelsen)

Kommunalt plejepersonale anbefales ikke at bære mundbind eller andre

værnemidler i den almindelige pleje af borgere, men bør i stedet følge ge-

nerelle hygiejneråd til forebyggelse af smitte. Derudover anbefales det, at

plejepersonale benytter sprit efter hvert besøg hos borgerne, samt at der

opsættes dispenser med håndsprit i fællesområder i fx plejeboligcentre.

Den 6. marts (Sundhedsstyrelsen)

Kommunalt plejepersonale anbefales nu at anvende værnemidler som fx

handsker og overtrækstiler i situationer, hvor det er nødvendigt. Det forven-

tes dog ikke, at plejepersonalet indgår i pleje og håndtering af ældre og

syge borgere, hvor COVID-19 overvejes.

SUF:

Den 6. marts udarbejdes materiale (actioncards, flowcharts og instruk-

ser) til SUFs enheder. De forklarer, hvordan medarbejdere skal håndtere

borgere med symptomer på eller påvist COVID-19, herunder brug af værne-

midler.

Den 12. marts (Sundhedsstyrelsen)

Strategien i forhold til beredskabet overfor COVID-19 ændres nu fra en ind-

dæmningsstrategi til en afbødningsstrategi. Plejehjem lukkes for besø-

gende.

Den 13. marts (Statens Serum Institut)

Statens Serum Institut kommer med anbefalinger rettet mod personale i hen-

holdsvis hjemmeplejen, plejeboliger og på bosteder og omhandler persona-

lets forholdsregler og adfærd i forbindelse med pleje og behandling af bor-

gere i kommunerne ved påvist eller mistænkt COVID-19.

Anbefalingerne indeholder en oversigt over de værnemidler, der skal benyttes,

samt hvordan de anvendes:

- Handsker anvendes ved alle pleje- og behandlingsprocedurer i beboe-

rens bolig, samt ved direkte kontakt med udstyr og snavsetøj.

- Plastforklæde med lange ærmer anvendes ved pleje- og behandlings-

opgaver ved direkte kontakt med beboeren.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Flergangsvisir anvendes ved tæt kontakt med beboeren (inden for 2 m)

ved pleje- og behandlingsopgaver.

Tæt kontakt med borgere defineres som 2 meter.

Den 13. marts (SUF)

Der udsendes opdaterede flow charts til smitteafbrydelse i hjemmepleje, pleje-

hjem og MTO, samt opdateret flow chart til besøg af pårørende til afdøde eller

døende borgere på plejehjem og MTO

Den 18. marts (SUF)

Der udsendes opdaterede action cards og flow charts om forholdsregler ved

kontakt til borgere med symptomer eller mistanke om smitte, om arbejds-

gange i hjemmepleje, plejehjem og MTO ved mistanke om eller verificeret

smitte, og om pårørendes besøg hos døende eller afdøde borgere.

Der bliver åbnet for mulighed af test af medarbejdere

Den 24. marts (Sundhedsstyrelsen)

Sundhedsstyrelsen kommer med anbefalinger til, hvordan man håndterer situ-

ationer, hvor borgeren har symptomer på COVID-19, og hvordan man forebyg-

ger smitte hos sig selv og borgere man plejer.

Hvordan undgår du smitte fra borgere med symptomer på COVID-

19?

Undgå så vidt muligt tæt kontakt, herunder: direkte fysisk kon-

takt, ansigt-til-ansigt-kontakt inden for 2 meter, kontakt med fx

sekret fra luftvejene, ophold i et rum i mere end 15 minutter og

med mindre end 2 meters afstand til den syge.

Vask hænder grundigt efter at have rørt ved borgeren eller om-

givelserne. Brug vådservietter eller håndsprit hvis du ikke har

adgang til håndvask.

Hjælp borgeren med at holde sig inde på sit værelse eller i sin

bolig og ikke komme i tæt kontakt med andre.

Hvordan sikrer du, at borgeren ikke smitter andre?

Borgeren skal hjælpes til at opholde sig på sit værelse eller i sin

bolig. Kig til borgeren hyppigt og se om han/hun har det godt.

Borgere med nedsat forståelsesevne (fx personer med de-

mens, udviklingshæmning og hjerneskader) skal have ekstra

hjælp, og du skal være særlig opmærksom på hvordan denne

gruppe borgere har det, hvis de bliver syge.

Hvornår skal du bruge værnemidler?

Du skal i nogle situationer bruge værnemidler hvis der er mis-

tanke om, at en borger har COVID-19. Både for at beskytte dig

selv og andre borgere mod smitte.

Hvis du skal tæt på borgeren (under 2 m) og hjælpe med fx

tandbørstning, vask eller toiletbesøg skal du bruge følgende:

▪

Handsker

▪

Maske

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

▪

Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller/visir)

Overtrækskittel eller plastforklæde, helst med lange ær-

mer

Hvornår skal du ikke bruge værnemidler?

Hvis du bare skal give en besked eller tale lidt med borgeren.

Du bør holde 2 meters afstand.

Hvis en borger har akut brug for hjælp, må du handle straks og

vente med at tage værnemidler på. Vask efterfølgende grun-

digt hænder eller brug håndsprit for at nedsætte risiko for

smitte

Den 25. marts (SUF)

Opdatering af action card (og flow chart d. 26.3) om kontakt til borgere

med påvist smitte eller mistanke om smitte, herunder anvendelse af værne-

midler, på baggrund af SST og SSIs retningslinjer 24.3

Den 27. marts (SUF)

Nyt action card: Institutionelle forholdsregler ved smitte med COVID-19. Be-

skriver udbrudshåndtering og de forebyggende tiltag, der skal forebygge

smittespredning, herunder anbefaling om zoneinddeling.

Den 30. marts (SUF)

Opdatering af action card for håndtering af udbrud og smitteforebyggelse:

anbefalinger om portionsanrettet mad og retningslinjer for servering på

plejehjem, MTO og MPO.

Den 2. april (SUF):

Vejledninger om korrekt af- og påtagning af værnemidler i Lederinfo

Den 3. april (SUF):

Opdateret COVID-19 instruks

Den 8. april (Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut)

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut udsender en opdateret vej-

ledning med anbefalinger til ledere på sundheds, social og ældreområdet

om forebyggelse af smittespredning og håndtering af borgere mistænkt el-

ler smittet med COVID-19 på fx plejecentre og bosteder. I vejledningen, er

følgende punkter blevet opdateret:

Afstanden ved behandling og pleje (definition af tæt kontakt) er æn-

dret fra 2 m til 1-2 m.

Genbrug af engangskitler er udgået.

Mulighed for at anvende andre overtræk af plast med lange ærmer i

stedet for plastforklæde er tilføjet.

Statens Serum Institut anbefaler derudover, at hvis der er mistanke eller be-

kræftet smitte med COVID-19 hos en borger, anvendes følgende værnemid-

ler:

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Handsker

Væskeafvisende langærmet overtrækskittel eller plastforklæde med

lange ærmer

Kirurgisk maske (type I) og øjenbeskyttelse eller alternativt ansigts-

dækkende visir.

Den 20. april (sundhedsstyrelsen)

Sundhedsstyrelsen ændrer retningslinjer for borgerkontakt.

Hvis der ikke er grundlag for mistanke om smitte med COVID-19 hos

borgeren, eller hvis der er tvivl om smittestatus, følger det af Sund-

hedsstyrelsens retningslinje fra 21. april 2020, at det ved aktiviteter,

der indebærer tæt ansigt-til-ansigt kontakt i længere tid (15 min.), an-

befales ud fra et forsigtighedsprincip, at borgeren anmodes om at

påføre sig maske (type I) eller at behandleren bærer ansigtsvisir eller

øjenbeskyttelse + maske (type II).

Tiltaget adskiller sig fra den vante praksis, hvor man ikke tidligere har

anvendt ansigtsbeskyttelse under tætte kontakter ved borgere, der

ikke er smittet med eller har symptomer på COVID-19.

Den 21.april (SUF)

Opdateret COVID-19 instruks

Opdateret action card om udbrud og kontakt med borgere, der er smittede

og/eller med kliniske symptomer: Asymptomatisk smittede skal være isole-

rede i 7 døgn efter test. Opstår symptomer, gælder isolation til 48 efter

symptomophør.

Den 23. april (SUF)

Opdatering/præcisering af action cards fra 21.4:

- Præcisering om anvendelse af visir

eller

maske + briller. Disse kan an-

vendes efter konkret faglig vurdering ved tæt og længerevarende kon-

takt

- Tydeliggørelse af tidspunkt for smittefrihed

- Rengøring med brug af sæbe og vand

Brugen af visir tydeliggjort i retningslinjer for på- og aftagning af værne-

midler

Den 24. april (SUF)

Lederinfo: opdateret action card, vejledning og instruks vedr. kontakt med

borgere: Der anbefales nu konsekvent brug af maske + briller

eller

visir ved

tæt kontakt under to meter ved fx samtale, tandbørstning, personlig pleje el-

ler hjælp til mad ved dysfagi. Briller og visir er til flergangsbrug og skal mar-

keres personligt. Anvendelse og rengøring er beskrevet i action card. Ret-

ningslinjerne gælder langvarige eller hyppige, tætte og uundgåelige ansigt -

til-ansigt kontakter.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Den 7. maj (SUF)

Opdateret action cards om anvendelse af værnemidler ved kontakt til bor-

gere ved hhv. mistanke, påvist og ikke-mistanke om COVID-19

- Action card

–

kontakt til borgere med kliniske symptomer på COVID-

19 og-eller diagnosticeret COVID-19

- Anvendelse af værnemidler

–

forklæde og kittel

–

ved påvist COVID-

19 eller mistanke om COVID-19

- Anvendelse af værnemidler

–

heldragt

–

ved påvist COVID-19 eller

mistanke om COVID-19

- Anvendelse af værnemidler

–

ved ikke konstateret og ikke mistanke

om COVID-19

- Ny COVID-19 instruks

Den 11. maj (SUF)

Opdatering af flow charts, så de inkluderer muligheden for udebesøg

Den 12. maj (SUF)

Opdatering af COVID-19 instruks

- Præciseringer af brug af værnemidler

- Bolig når borger dør i eget hjem

Den 19. maj (SUF)

Opdatering af action card om kontakt til borgere: Tydeliggørelse af hvornår

man anvender hhv. visir og masker+briller

Den 1. juli (SUF)

Opdateret action card om smitteforebyggelse og udbrudshåndtering. Ved

mistanke om smitte eller konstateret udbrud skal Styrelsen for Patientsikker-

hed og SUFs hygiejneorganisation kontaktes. STPS skal vurdere, hvad der

skal ske i samarbejde med den lokale ledelse og hygiejneorganisationen.

Den 8. juli (SUF)

Opdatering af action card om smitteforebyggelse og udbrudshåndtering.

Kun Hygiejneorganisationen skal kontaktes. De står derefter for kontakten til

STPS.

Teststrategi

Den 18. marts (Sundhedsstyrelsen)

Mulighed for test af medarbejdere i kritiske funktioner og med lette til mo-

derate symptomer kan blive testet

Den 20. marts (SUF)

Lederinfo formidler mulighederne for test af medarbejdere.

Den 1. april (Sundhedsstyrelsen)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Udvidet kriterier for testning:

- Patienter med milde symptomer og ansatte med milde symptomer i

sundheds- og ældresektoren med tæt kontakt til borgere og patien-

ter, anbefales nu at testes.

- Præciseret at hvis der efter en klinisk vurdering er mistanke om CO-

VID-19, skal man teste.

- Ændret organisering vedr. visitation og henvisninger til test, således

at den praktiserende læge kan:

Visitere direkte til diagnostisk test ved milde symptomer på

COVID-19

Visitere til klinisk vurdering og udredning på COVID-19-vurde-

ringsenhed.

- Den 1. april anbefales det endnu ikke at teste asymptomatiske perso-

ner.

Den 3. april (SUF)

Lederinfo: Nye retningslinjer for test af medarbejdere med milde sympto-

mer, samt mulighed for test gennem arbejdsgiver (og ikke egen læge). Le-

derinfo indeholder en blanket til brug ved henvisning af medarbejdere til

teste for COVID-19.

Den 20. april (Sundhedsstyrelsen)

Udvidet kriterier for henvisning til test. Den nye strategi indebærer testning

af personer uden symptomer som led i smitteforebyggelse.

De nye kriterier indbefatter:

- Test af personer med milde symptomer

- Test af personer der defineres som nære kontakter til en person med

bekræftet COVID-19, på dag 4, 6 og 8 efter kontakt.

- Test af patienter der forventes indlagt > 1 døgn

- Test af patienter i ambulante forløb der skal have foretaget procedu-

rer som vurderes at udgøre en særlig risiko.

- Test af beboer og personale på institutioner ved påvist COVID-19 hos

borger eller personale i institutioner.

Den 21. april (SUF)

Lederinfo: kommunerne får mulighed for at tilbyde test af medarbejdere,

der ikke har symptomer (medarbejdere med symptomer har hele tiden kun-

net testes). Dette skete som et led i en ændret teststrategi fra Sundhedssty-

relsen med henblik på at forebygge smittespredning og samtidig følge epi-

demiens udvikling. SUF effektuerede straks dette tilbud om test af medar-

bejdere, og i løbet af få dage (21.04.2020 - 30.04.2020) blev data på 14.589

medarbejdere fra SUF samt Socialforvaltningen sendt til Statens Serum In-

stitut, som forestår testning.

Den 23. april (SUF)

Nyt action card vedrørende test af borgere og medarbejdere

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Den 28. april (SUF)

Opdateret action card vedrørende test af borgere og medarbejdere

Den 4. maj (sundhedsstyrelsen)

Yderligere udvidelse af teststrategi:

- Hvor der er særlig hensyn i forhold til at forebygge smitte kan der ske

test af asymptomatiske personer, der flytter ind på andre institutioner

end sygehuse, fx. hospice eller plejehjem.

- For at sikre at et evt. udbrud inddæmmes tilstrækkeligt, anbefales det

ud fra et forsigtighedsprincip, at alle borgere og personale, der testes

negative for COVID-19 i forbindelse med den første screening, teste-

sigen efter 7 dage.

Den 5. maj (SUF)

Opdateret action card vedrørende test af borgere og medarbejdere

•

Ændringer: Bestilling af test ved udbrud

•

Gentagelse af test af ved udbrud, når testen er negativ

•

Ingen gentagelse af test, når testen er positiv

•

Bestilling af test af medarbejder med lette symptomer

•

Test af borgere ved indflytning på fx plejehjem

Den 19. maj (SUF)

Opdatering af action cards om test. Action card delt i to, så der er et, der

omhandler test af borgere og medarbejdere i hjemmeplejen, og et om ple-

jehjem.

Den 22. 6 (SUF)

Opdatering af action cards om test: Personer, der tidligere er testet positiv,

skal testes igen ved udbrudshåndtering, indlæggelse eller opsporing af

nære kontakter.

Den 1. juli (SUF)

Opdatering af action cards om test til borgere og medarbejdere

Aftale mellem KL, Danske Regioner og Regeringen om systematisk og gen-

tagen test af plejepersonale. Der skal testes hver 6. uge.

Den 6. Juli (sundhedsstyrelsen)

Yderligere udvidelse af teststrategien

- Ved smittespredning med COVID-19 i en kommune eller et andet

geografisk afgrænset område, anbefales der, at der foretages regel-

mæssig test af sundheds- og plejepersonale i det pågældende om-

råde. Formålet er at forebygge at der sker smittespredning fra sam-

fundet til institutioner eller afdelinger, og dermed beskytte personer

der er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Den 17. juli (SUF)

Opdatering af action cards om test af borgere og medarbejdere på pleje-

hjem og MTO. Præcisering af

”nære kontakter”.

Zoneinddeling

Den 27. marts til 22 april

Siden COVID-19 udbruddets start har plejehjem været inddelt i zoner for at

begrænse aktivitet på tværs af afdelinger. Denne inddeling er blevet opdate-

ret løbende. Retningslinjerne angående zoneinddeling af plejehjem, er fra

perioden d. 27. marts til den 22. april gået fra en anbefaling til et påbud. Zo-

neinddelingen i Københavns Kommune blev til praksis inden Sundhedssty-

relsen kom med retningslinjer om dette.

Den 8. april (SST)

På dette tidspunkt kom sundhedsstyrelsen med nogle konkrete forslag til

organisering af hverdagen på plejecentre, bosteder og institutioner, der

skulle mindske risikoen for smittespredning. Dette indebar fx at undgå akti-

viteter på tværs af afsnit og begrænsning af antallet af medarbejdere, der

har kontakt med den enkelte borger.

Den 22. juli (SUF)

Lederinfo: Udmelding om permanent zoneinddeling (Zonenotat, 8.7): zo-

neinddeling af plejehjem og MTO med ca. 50 beboere pr. zone skal være

gældende fremover, samt plan for hvordan der hurtigt kan oprettes mindre

zoner ved udbrud.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Bilag 2: Oversigt over nationale og lokale ret-

ningslinjer

Figuren viser en tidsoversigt over nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen

og Statens Serum Institut, samt vejledninger og action cards, som blev ud-

sendt til alle ledere. Af hensyn til overblikket er figuren delt i fire områder,

nemlig kommunikation om teststrategi, værnemidler, forebyggelse og ud-

brudshåndtering.

Farvekoder for figur: Gul = SSI, Grøn = SST, Blå = SUF

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Bilag 3 Supplerende datamateriale til belys-

ning af smitteudvikling i SUF

Smittede borgere på COVID-afsnittet

Figur 13 viser udviklingen i antal smittede borgere på COVID-afsnittet, Bystæv-

neparken, hvor der er konstateret i alt 64 smittetilfælde med COVID-19 i perio-

den fra ultimo april til august 2020 (uge 17-36). De 64 smittetilfælde er ikke

unikke, hvorfor samme borger indgår flere gange i den ugentlige opgørelse.

Figur 13 Udviklingen i det ugentlige antal smittede borgere på COVID-afsnittet, Bys-

tævne-parken fra uge 17 til uge 36

Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge Uge

17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36

Kilde: SUF’s egne opgørelser

Smitteudvikling på landsplan

Figur 14 viser smitteudviklingen blandt alle borgere i de to største kommu-

ner; København og Aarhus samt smitteudviklingen blandt alle borgere i

Danmark. Pr. 1.9. 2020 er der iflg. SSI i alt 3.227 borgere i Københavns Kom-

mune konstateret smittet og i alt er 1.441 borgere i Aarhus Kommune kon-

stateret smittet. I alt 16.947 borgere er konstateret smittet med COVID-19 på

landsplan.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Figur 14 Den daglige COVID-19 smitteudvikling blandt borgere i Københavns Kom-mune,

Aarhus Kommune og det samlede antal smittede på landsplan i peri -oden fra den 26. fe-

bruar til den 1. september 2020

500

450

400

350

Smitteantal

300

250

200

150

100

26-02-2020

26-03-2020

26-04-2020

København

26-05-2020

Aarhus

26-06-2020

Hele Danmark

26-07-2020

26-08-2020

(Kilde: www.ssi.dk)

Samlet set viser figuren, at Københavns Kommune følger samme udvikling

som resten af landet. Det gælder dog i mindre grad fra slut juni

–

slut au-

gust, hvor der ikke forekommer større udsving i Københavns Kommune

sammenlignet med Aarhus og på landsplan.

Ansattes sygefravær og øvrige COVID-19 relaterede fravær

Figur 15 viser, udviklingen i det generelle sygefravær for medarbejdere i

hhv. hjemmepleje og sygepleje, plejehjem og aktivitetstilbud samt midlerti-

dige døgnophold (MTOer). Der har alle steder været flere sygemeldte med-

arbejdere i marts i forhold til tidligere år. Blandt medarbejderne i hjemme-

pleje og sygepleje, samt MTO er sygefraværet i frem til maj også lidt højere

end i samme måned i de forrige år.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Figur 15 Udviklingen i sygefraværet fra januar til juni 2017-2020 opdelt på områder

Fraværsdagsværk

pr. årsværk

(Kilde: SUF-data 2020, KAS)

Figur 16 herunder viser udviklingen i COVID-19 relateret fravær fra marts til

juli blandt medarbejdere i hhv. hjemmepleje, plejehjem og på rehabilite-

ringscentre. Det fremgår af figuren at andelen af medarbejdere, der har væ-

ret fraværende grundet sygdom med COVID-19 er højest i april blandt med-

arbejderne i hhv. hjemmeplejen, på plejehjemmene og i rehabiliteringscen-

tre. I perioden fra april til juli er COVID-19 smitteniveauet dalende.

Figur 16 Udviklingen i fravær pga. COVID-19 fra marts til juli 2020 opdelt på områder

Fraværsdagsværk pr. årsværk

(Kilde: SUF-data 2020, KAS)

Figur 15 og Figur 16 bekræfter den overordnende tendens med at COVID-

fraværet toppede i marts og derefter har været faldende

–

både blandt alle

SUF-ansatte og blandt ansatte indenfor de tre ydelsesområder.

Kategorierne ”Hjemsendt”, ”Karantæne”, ”Sygdom” og ”Tjenestefri i alt” er beskrevet i fodnote nr. 1

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

Borgere der har pauseret hjemmehjælp mellem marts og juni 2020

Figur 17 viser andelen af borgere, der modtager hjemmepleje, men som

selv har valgt en midlertidig pausering af den hjemmepleje de modtager.

Figuren viser, at den største andel af hjemmeplejemodtagere (optil 6 pro-

centpoint) pauserede hjemmeplejen under nedlukningsperioden fra marts

til april (dvs. uge 10-18). Fra medio april (uge 16) er andelen af borgere, der

pauserede deres hjemmepleje dalende, men når ikke samme lave niveau

som før nedlukningen i februar (uge 6-10).

Figur 17 Den ugentlige udvikling i andelen af borgere, der midlertidigt har pauseret

hjemmeplejen (praktisk hjælp og/eller personlig pleje) fra februar til juni 2020

Andel borgere med ydelser på midlertidig

pause, ud af alle borgere der modtager

hjemmepleje (pers./praktisk hjælp)

(Kilde: SUFs egne opgørelser fra CURA)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 155: Opfølgning fra KL på fællesmøde den 10. september 2020 om kommunernes og KL’s foreløbige erfaringer fra coronakrisen

’