Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 149
Offentligt
2300619_0001.png
HørNu
Carl Jacobsens Alle 16, 11, 2. sal
2500 Valby
www.hørnu.dk
Tlf 31 23 83 84
Mail: [email protected]
København, 28. september 2020
HørNu Høringsvar vedrørende Faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling af voksne
Til Sundhedsstyrelsen
På veg e af HørNu’s
medlemmer
–
dvs 55 private høreklinikker og 9000 høreapparatbrugere
–
sender vi
vores høringssvar til ovenfor nævnte høring.
1.1
Det er ikke kun kommunikationscentre, der kan give kompetent rådgivning omkring høretab
og hjælpemidler! Det kan være problematisk for private klinikker at henvise til en offentlig
aktør, som private klinikker oplever, mangler tillid til private aktører. Nogle offentlige aktører
har den holdning, at private klinikker ikke yder en seriøs rådgivning, da den private klinik
tager penge for rådgivningen. Ifølge EuroTrak 2016 ligger tilfredsheden med rådgivning
imidlertid på 91 % hos en privat klinik, mens 87% er tilfredse med rådgivning i offentlig regi.
Samtidig tilbyder en del kommunikationscentre høreapparat-behandling under offentlige
vilkår, hvilket vanskeligt kan ses som andet end en offentlig finansieret konkurrent til os
private! De private klinikker har således ikke tillid til, at rådgivningen hos
kommunikationscentrene er uvildig.
1.4.1
Ifølge Aftale om Finanslove 2019 er formålet med de faglige kvalitetskrav at fremme
behandlingen for personer med hørenedsættelse. Ifølge EuroTrak 2016 er tilfredsheden med
høreapparatbehandlingen langt lavere hos personer, der har anskaffet høreapparat i en
puljeklinik.
Eksempler:
Samtale med én person
–
tilfredshedsgrad hos hhv offentlig klinik, privat klinik og
puljeklinik: 89 %, 87 % og 67 %
Anvendelse af høreapparater på arbejdspladsen
–
tilfredshedsgrad hos hhv offentlig
klinik, privat klinik og puljeklinik: 74 %, 80 % og 61 %
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 149: Henvendelse fra HørNu vedr. foretræde om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling
2300619_0002.png
HørNu
Carl Jacobsens Alle 16, 11, 2. sal
2500 Valby
www.hørnu.dk
Tlf 31 23 83 84
Mail: [email protected]
Der er ingen forhold, hvor brugeren er mere tilfreds med behandlingen hos en
puljeklinik end hos en privat klinik (32 forhold er målt).
Ifølge rapporten Kulegravning af Høreapparatområdet fra 2012, som blev udarbejdet af
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Social- og Integrationsministeriet, er
høreapparatbehandling hos ørelæger dyrere end både offentlige klinikker og private
klinikker. Ifølge rapporten kostede en behandling på daværende tidspunkt 16.938 kroner hos
ørelægen, mens en behandling i privat regi kostede det offentlige tilskud på 12.011
(behandling på to ører). Behandlingen i offentlig regi kostede 14.973, og på trods af, at
omkostningen er højere end i privat regi ligger kapacitetsomkostninger ikke i beregningen
(hvilket private klinikker jo selv afholder). I dag er tilskuddet til en behandling i privat regi
som bekendt kun 6.537 kroner (for 2 ører). Der er således hverken et økonomisk eller et
kvalitetsmæssigt incitament for samfundet at lade borgere blive høreapparatbehandlet i en
puljeklinik.
Det oplagte spørgsmål er således hvorfor 8,5 % af de danskere, der fik et høreapparat i 2019
skal have en dyr, men dårlig behandling af hørelsen?
1.5
Jvf vores svar pkt 1.1 er tilfredshed med rådgivning højere i privat regi end i offentlig regi.
Hvorfor udbydes de ydelser, der i dag varetages af kommunikationscentre ikke i licitation og
dermed danne grundlag for i fri konkurrence på pris og kvalitet i disse ydelser? Det vil være
billigere for samfundet og vi vil samtidig fastholde en høj kvalitet i rådgivningen.
Hvilken kompetence har Høreforeningen, som andre foreninger og organisation, som
beskæftiger sig med seniorer og høreapparater ikke har? Det bemærkes, at der er flere
aktører, som beskæftiger sig med uvildig rådgivning af høreapparatbrugere. Der er et
habilitetsproblem hos de medlemmer af arbejdsgruppen, der samtidig er beskæftiget hos
Høreforeningen. Ifølge habilitetserklæringen fremgår det, at medlemmer ikke må have
personlige eller økonomiske interesser i virksomheder, som kan drage fordel af den opgave,
som udføres for Sundhedsstyrelsen. Det må således bero på en fejl, at det kun er
Høreforeningen, der nævnes ved navn. Alternativt skal alle foreninger og organisation
nævnes, herunder Ældresagen, HørNu, Danske Seniorer, Faglige Seniorer m. fl.
Mange høreapparatbruger giver udtryk for, at de ikke føler sig stigmatiserede ved at bruge
høreapparater, og betragter hørenedsættelsen som en funktionsnedsættelse, og kan således
ikke identificere sig med Høreforeningen, som betegner sig selv som en
”ha di aporga isatio ”. E delig er der e ge erel opfattelse af, at Hørefore i ge pri ært
taler for behandling i det offentlige, og i mod behandling i privat regi. Det bemærkes
eksempelvis, at Høreforeningen kun henviser til offentlige klinikker på deres hjemmeside.
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 149: Henvendelse fra HørNu vedr. foretræde om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling
2300619_0003.png
HørNu
Carl Jacobsens Alle 16, 11, 2. sal
2500 Valby
www.hørnu.dk
Tlf 31 23 83 84
Mail: [email protected]
En opfølgning skal foretages hurtigere, og vi foreslår højst 1 måned. Antallet af
skuffeapparater ligger ifølge EuroTrak på 12 %, hvis de er udleveret fra en offentlig klinik,
mens det kun er 3 % fra en privat klinik. Af Ventelister fremgår det, at opfølgning i det
offentlige er lang, og én af årsagerne til de mange skuffeapparater fra det offentlige ligger
formentlig i den lange periode, hvor brugeren går med høreapparater, der ikke er nøjagtigt
indstillet. Eurotrak angiver ikke årsagen til denne store forskel, men 2 måneder fra
udlevering af høreapparat til opfølgning vil helt sikkert bidrage til flere skuffeapparater.
2.2
Det skal præciseres om otomikroskopi kun skal foregå hos speciallægen, eller om det også er
private klinikker, der skal foretage denne undersøgelse. Det er efter vores opfattelse kun
relevant at lave denne undersøgelse, hvis der er fundet en sygdom.
Det skal i denne sammenhæng desuden nævnes, at en undersøgelse med et otomikroskop
vil fordyre og forlænge undersøgelsen med dertil hørende længere ventelister i offentlig regi
og dyrere behandling i privat regi.
2.3
Det skal præciseres, at speciallægen skal lytte og følge borgerens ønske om, hvor borgeren
ønsker høreapparatbehandling.
Det skal præciseres om otomikroskopi kun skal foregå hos speciallægen, eller om det også er
private klinikker, der skal foretage denne undersøgelse. Det skal i denne sammenhæng
desuden nævnes, at en undersøgelse med et otomikroskop vil fordyre og forlænge
undersøgelsen med dertil hørende længere ventelister i offentlig regi og dyrere behandling i
privat regi.
Af doku e tet side 24 fre går det at ”Der ikke er evide s for, at este te ko figuratio er
af hørenedsættelse eller graden af nedsat skelneevne hos den enkelte kan forudsige effekt af
høreapparat
eha dli g eller rug af høreapparat.” Der ed er der ikke oget, der taler i od,
at denne vurdering i samme grad kunne foretages i privat regi. Samtidig bemærkes det, at
private hørecentre ikke modtager samme økonomiske kompensation for rådgivningen, som
speciallæger gør.
Vi stiller spørgsmål til, om borgeren reelt modtager uvildig rådgivning hos en ørelæge, hvilket
bekræftes af, at man i juli 2019 indførte i lovgivning L159 §73b, at Speciallæger i øre-næse-
halssygdomme, der arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter, ikke må
have ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater, hvis selskabet er oprettet efter
juli 2019.
Vi er meget skeptiske overfor ørelægens uvildighed. Af EuroTrak 2016 side 28 fremgår det, at
29 % af de udspurgte blev visiteret af en ørelæge, som også havde udlevering af
høreapparater. Af de 29 % blev 61 % af patienterne tilbudt at modtage høreapparater hos
2.5
3.1
3.2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 149: Henvendelse fra HørNu vedr. foretræde om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling
2300619_0004.png
HørNu
Carl Jacobsens Alle 16, 11, 2. sal
2500 Valby
www.hørnu.dk
Tlf 31 23 83 84
Mail: [email protected]
sig. Kun 12 % blev tilbudt at henvende sig hos en anden privat klinik. Når man sidestiller
dette faktum med kvaliteten i behandlingen hos ørelægen, som er markant lavere end hos et
privat hørecenter eller en offentlig audiologisk klinik, og man samtidig ved fra
Kulegravningsrapporten, at omkostningerne ved en behandling hos en ørelæge er højere end
andre steder, så kan vi ikke se nogen årsag til at puljeklinikordningen skal fortsætte. Af pkt 9
fremgår det derudover, at lægens personale per definition er fagligt kompetent
–
vel at
mærke også selvom de ikke har den nødvendige uddannelse
–
med den begrundelse, at det
er lægens ansvar, at de lever op til kvalitetskravene. I forlængelse af førnævnte ulemper for
danske borgere og samfundsøkonomien, er det mildest talt bekymrende, at næsten 10 % af
borgerne får høreapparater fra puljeklinikker.
Definitionen af komplicerede høretab skal re-defineres, således at borgeren henvises til en
speciallæge, hvis et af de forhold anført i pkt 6.1 er gældende. Samtidig kan de forhold anført
i pkt 3.2 både behandles i privat regi og i offentlige klinikker afhængig af borgerens valg. Der
er ingen evidens for, at offentlige klinikker er bedre i stand til at behandle komplicerede eller
asymmetriske høretab. Det skal samtidig nævnes at den faglige kompetence oftest er den
samme i offentlig og privat regi (personalet skifter regelmæssigt arbejdsplads mellem
offentlige og private klinikker). Denne ændring vil skabe færre flaskehalse og hurtigere
behandling. Samtidig vil det være billigere for samfundet jvf Kulegravning af
Høreapparatområdet.
4.4
Der er en del private klinikker, der ernærer sig udelukkende som mobil klinik. Det er til gavn
for borgere, der har svært ved at komme ud af hjemmet, og er samtidig en billigere løsning
for samfundet end at borgeren eksempelvis skal befordres til en klinik med dertil hørende
omkostninger for den enkelte kommune. Der er betydelig risiko for, at de krav, der anføres i
pkt 4.4, medfører, at mobile klinikker vil lukke.
Der mangler en præcisering af, at kravene gælder alle klinikker, herunder klinikker hos
speciallæger, samt offentlige og private klinikker.
5.0
En opfølgning skal foretages hurtigere, og vi foreslår højst 1 måned. Antallet af
skuffeapparater ligger ifølge EuroTrak på12 %, hvis de er udleveret fra en offentlig klinik,
mens det kun er 3 % fra en privat klinik. Af Ventelister fremgår det, at opfølgning i det
offentlige er lang, og én af årsagerne til de mange skuffeapparater fra det offentlige ligger
formentlig i den lange periode, hvor brugeren går med høreapparater, der ikke er nøjagtigt
indstillet. Eurotrak angiver ikke årsagen til denne store forskel, men 2 måneder fra
udlevering af høreapparat til opfølgning vil helt sikkert bidrage til flere skuffeapparater.
Vi går naturligvis ud fra, at dette punkt både gælder offentlig og privat regi. Samtidig har vi
svært ved at forstå, hvordan licitationen i så fald skal følges. Hvis patienten i det offentlige
5.1
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 149: Henvendelse fra HørNu vedr. foretræde om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling
2300619_0005.png
HørNu
Carl Jacobsens Alle 16, 11, 2. sal
2500 Valby
www.hørnu.dk
Tlf 31 23 83 84
Mail: [email protected]
skal inddrages i de forskellige valgmuligheder, hvad angår model og type, OG patienten skal
give samtykke af valg af høreapparat, så tilsidesætter man reelt licitationen. Det bliver en dyr
løsning for det offentlige, da priserne på de apparater, der ligger udenfor licitationen er
særdeles høje i forhold til de apparater, der indkøbes via Amgros.
5.1.3
En REM måling vil medføre, at borgere i Danmark skal betale mere for apparaterne og at
ventelisterne bliver længere, da udstyr til REM målinger er dyre, og en REM måling tager
mere tid. Samtidig kender vi ikke til en undersøgelse, der viser evidens for, at en REM måling
øger borgerens tilfredshed med høreapparatet. Endelig skal det nævnes, at lande, som vi
normalt sammenligner os med, ikke anvender REM måling.
Der
a gler e
være ed”
er.
ere ko kret fre stilli g af, hvad ”tilstrækkelig plads til, at pårøre de ka
5.1.4
5.2.2.
Hvilken kompetence har Høreforeningen, som andre foreninger og organisation, som
beskæftiger sig med seniorer og høreapparater ikke har? Det bemærkes, at der er flere
aktører, som beskæftiger sig med uvildig rådgivning af høreapparatbrugere. Der er et
habilitetsproblem hos de medlemmer af arbejdsgruppen, der samtidig er beskæftiget hos
Høreforeningen. Ifølge habilitetserklæringen fremgår det, at medlemmer ikke må have
personlige eller økonomiske interesser i virksomheder, som kan drage fordel af den opgave,
som udføres for Sundhedsstyrelsen. Det må således bero på en fejl, at det kun er
Høreforeningen, der nævnes ved navn. Alternativt skal alle foreninger og organisation
nævnes, herunder Ældresagen, HørNu, Danske Seniorer, Faglige Seniorer m. fl.
Mange høreapparatbruger giver udtryk for, at de ikke føler sig stigmatiserede ved at bruge
høreapparater, og betragter hørenedsættelsen som en funktionsnedsættelse, og kan således
ikke identificere sig med Høreforeningen, som betegner sig selv som en
”ha di aporga isatio ”. E delig er der e ge erel opfattelse af, at Hørefore i ge pri ært
taler for behandling i det offentlige, og i mod behandling i privat regi. Det bemærkes
eksempelvis, at Høreforeningen kun henviser til offentlige klinikker på deres hjemmeside.
5.3
Kvaliteten hos de enkelte behandlingssteder (offentlig, privat, puljeklinik) skal oplyses i
forhold til Eurotrack. Tilsvarende skal der henvises til de omkostninger samfundet har hos
behandlingsstederne jvf Kulegravningsrapporten.
Definitionen til komplicerede høretab skal re-defineres, således at borgeren kun henvises til
en speciallæge, hvis et af de forhold anført i pkt 6.1 er gældende. Samtidig kan de forhold
anført i pkt 3.2 både behandles i privat regi og i offentlige klinikker afhængig af borgerens
valg. Der er ingen evidens for, at offentlige klinikker er bedre i stand til at behandle
komplicerede eller asymmetriske høretab. Det skal samtidig nævnes, at den faglige
kompetence oftest er den samme i offentlig og privat regi (personalet skifter regelmæssigt
6.1
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 149: Henvendelse fra HørNu vedr. foretræde om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling
2300619_0006.png
HørNu
Carl Jacobsens Alle 16, 11, 2. sal
2500 Valby
www.hørnu.dk
Tlf 31 23 83 84
Mail: [email protected]
arbejdsplads mellem offentlige og private klinikker). Denne ændring vil skabe færre
flaskehalse og hurtigere behandling. Samtidig vil det være billigere for samfundet jvf
Kulegravning af Høreapparatområdet.
7
De opgaver, der kan varetages af andre bør gå i offentlig licitation for at opnå besparelser for
det danske samfund samtidig med, at man som minimum fastholder kvalitet i behandlingen.
Samtidig vil man opnå en større tilgængelighed af behandling, og ventelisterne vil blive
reduceret.
Det fremgår ikke, hvordan den nationale monitorering skal foregå. Hvis private klinikker skal
foretage denne, tages det for givet, at den vil være forbundet med en økonomisk ydelse, da
private klinikker skal afsætte personale til disse.
Hvad
e es
ed ”ege
etali g”? Er det elø ets størrelse eller et ja/ ej spørgs ål.
8
8.1
Det skal fremgå, at målepunkter, indikatorer og spørgeskemaerne samt anvendelse af
spørgeskemaer også skal foregå i offentlige regi samt i puljeklinikker.
Hvilken kompetence har Høreforeningen, som andre foreninger og organisation, som
beskæftiger sig med seniorer og høreapparater ikke har? Det bemærkes, at der er flere
aktører, som beskæftiger sig med uvildig rådgivning af høreapparatbrugere. Der er et
habilitetsproblem hos de medlemmer af arbejdsgruppen, der samtidig er beskæftiget hos
Høreforeningen. Ifølge habilitetserklæringen fremgår det, at medlemmer ikke må have
personlige eller økonomiske interesser i virksomheder, som kan drage fordel af den opgave,
som udføres for Sundhedsstyrelsen. Det må således bero på en fejl, at det kun er
Høreforeningen, der nævnes ved navn. Alternativt skal alle foreninger og organisation
nævnes, herunder Ældresagen, HørNu, Danske Seniorer, Faglige Seniorer m. fl.
Mange høreapparatbruger giver udtryk for, at de ikke føler sig stigmatiserede ved at bruge
høreapparater, og betragter hørenedsættelsen som en funktionsnedsættelse, og kan således
ikke identificere sig med Høreforeningen, som betegner sig selv som en
”ha di aporga isatio ”. E delig er der e ge erel opfattelse af, at Hørefore i ge pri ært
taler for behandling i det offentlige, og i mod behandling i privat regi. Det bemærkes
eksempelvis, at Høreforeningen kun henviser til offentlige klinikker på deres hjemmeside.
9
Vi er meget skeptiske overfor ørelægens uvildighed. Af EuroTrak 2016 side 28 fremgår det, at
29 % af de udspurgte blev visiteret af en ørelæge, som også havde udlevering af
høreapparater. Af de 29 % blev 61 % af patienterne tilbudt at modtage høreapparater hos
sig. Kun 12 % blev tilbudt at henvende sig hos en anden privat klinik. Når man sidestiller
dette faktum med kvaliteten i behandlingen hos ørelægen, som er markant lavere end hos et
privat hørecenter eller en offentlig audiologisk klinik, og når man samtidig ved fra
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 149: Henvendelse fra HørNu vedr. foretræde om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling
2300619_0007.png
HørNu
Carl Jacobsens Alle 16, 11, 2. sal
2500 Valby
www.hørnu.dk
Tlf 31 23 83 84
Mail: [email protected]
Kulegravningsrapporten, at omkostningerne til en behandling hos en ørelæge er højere end
andre steder, så kan vi ikke se nogen årsag til, at puljeklinikordningen skal fortsætte. Af pkt 9
fremgår det derudover, at lægens personale per definition er fagligt kompetent
–
vel at
mærke også selvom de ikke har den nødvendige kompetence
–
med den begrundelse, at det
er lægens ansvar, at de lever op til kvalitetskravene. I forlængelse af førnævnte ulemper for
danske borgere og samfundsøkonomien, er det mildest talt bekymrende, at næsten 10 % af
borgerne får høreapparater fra puljeklinikker.
Under punktet
”Indledende
audiologiske undersøgelser” bør det fremgå, om det kun er
ørelægen, som skal foretage disse undersøgelser.
Generelle bemærkninger
1. 46 % af de høreapparater, der blev udleveret i 2019, blev anskaffet i privat regi. Det er helt
uforståeligt, at der ikke er nogen fagpersoner, som repræsenterer disse borgere i hverken
arbejdsgruppen eller underarbejdsgruppen. Det kan desværre have en afgørende konsekvens for
behandling af danske borgeres hørelse, jvf ovenstående gennemgang af høringsudkastet.
2. Det anslås, at udstyr til REM og fritfeltsmålinger koster op til 100.000 per klinik. Konsekvensen af de
høje omkostninger vil dels være, at nogle klinikker vil gå konkurs, og at høreapparater i privat regi
vil have en højere egenbetaling med mindre tilskuddet til behandling i privat regi stiger. Dette vil
medføre en øget efterspørgsel i offentlig regi, hvilket vil få ventelisterne til at stige.
3. Private klinikker kan inddeles i klinikker, der ejes af høreapparatproducenterne og klinikker, der er
uafhængige privat ejet. I sidstnævnte klinikker har borgere i højere grad mulighed for at vælge
høreapparatmærke, da disse klinikker fører forskellige mærker. I de leverandørejede klinikker føres
primært eget mærke. Der er en betydelig risiko for, at de ekstra omkostninger, der påføres private
klinikker, har en skæv fordeling, og vil have den virkning, at de privatejede uafhængige klinikker
lukker. Da de leverandørejede klinikker er langt mere likvide, vil disse bedre kunne rumme de
ekstra omkostninger, og dermed ikke lukke i samme grad. Tilgængeligheden af høreapparater vil
således på den ene side dale, og på den anden side vil borgeren næppe blive fremstillet for et
varieret udbud af høreapparater i den enkelte klinik.
4. Jvf vores bemærkninger til pkt 9, har vi svært ved at forstå, hvorfor borgeren først skal visiteres hos
en ørelæge. Det skaber flaskehalse, og hvis ørelægen primært henviser til egen klinik, modtager
borgeren en ringere kvalitet i behandlingen i forhold til offentlige audiologiske klinikker eller private
høreklinikker
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 149: Henvendelse fra HørNu vedr. foretræde om faglige kvalitetskrav og anbefalinger til høreapparatbehandling
2300619_0008.png
HørNu
Carl Jacobsens Alle 16, 11, 2. sal
2500 Valby
www.hørnu.dk
Tlf 31 23 83 84
Mail: [email protected]
5. Vi har svært ved at forstå årsagen til, at komplicerede høretab skal foregå i offentlig regi. Det
personale, der er i offentlige klinikker har samme faglige kompetencer, som personale i private
klinikker. De er således ikke bedre uddannet til at håndtere komplicerede høretab.
6. Audiometrisk udstyr til diagnosticering af høretab og evt underliggende årsager skal årligt
kontrolleres i private klinikker. Speciallæger i ØNH-sygdomme eller offentlige audiologiske
klinikkerer er ikke underlagt samme kontrol til selvsamme udstyr. Borgere, der behandles hos
speciallægen eller på en offentlig klinik risikerer således at blive behandlet med udstyr, der ikke er
korrekt kalibreret, hvilket selvsagt kan have en effekt på kvaliteten i behandlingen.
Udover ovenstående henviser vi til
PAKS, Frie Hørekli ikker og HørNu’s fælleserklæri g vedrøre de de
høring. Er der behov for en uddybning af ovenstående står undertegnet til rådighed.
e
Med venlig hilsen,
Mikkel Schramm
Sekretariatschef