SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Henvendelse af 3/12-20 fra 3F om ulighed i sundhed

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Ulighed i

sundhed

Kortuddannede oplever at have det fysisk mest belastende ar-

bejde, den største grad af smerter og den dårligste arbejdsevne, i

modsætning til dem, der har en lang uddannelse. Kortuddannede

er samtidig den gruppe, der oplever flest arbejdsulykker.

♂

FAKTA:

Generelt lever vi længere, men forskellen bliver stadig større, når det kom-

mer til den forventede restlevetid. De 30-årige mænd med de længste ud-

dannelser kan forvente at leve omkring 7,6 år længere end 30-årige mænd

med de korteste uddannelser. Blandt de 30-årige kvinder er forskellen 5,5

år. Uligheden målt på indkomst er endnu større

7,6

5,5

Kroniske og langvarige sygdomme har stor betydning for ulighed i sund-

hed. Her er der en klar sammenhæng mellem de kroniske sygdomme og

uddannelse. Statens Institut for Folkesundhed har påvist, at der er social

ulighed i seks af de store folkesygdomme: Diabetes (både type 1 og 2),

apopleksi (blodprop i hjerne og hjerneblødning), iskæmisk hjertesygdom,

KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), depression og skizofreni

♀

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Henvendelse af 3/12-20 fra 3F om ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed

3F vil gøre op med

ulighed i sundhed

3F ønsker, at der gøres op med uligheden i

sundhed, der på ﬂere områder stadig bliver

større. Det er uretfærdigt og koster samfun-

det milliarder af kroner hvert år i sygdom og

tabt arbejdskraft.

Alle skal have sikkerhed for samme gode

behandling i sundhedssystemet – uanset om

man er ufaglært eller direktør. Men uligheden

er i dag tydelig, når man ser på uddannelse

og endnu tydeligere, når man ser på ind-

komst. For begge parametre betyder det, at

3F´s medlemmer er blandt dem, der taber

mest på den store ulighed.

En lang række parametre har betydning for

uligheden. Noget skyldes levevis, men også

nedslidende hårdt fysisk arbejde og dårligt

arbejdsmiljø spiller en stor rolle. Det er ting,

vi kan ændre på, og derfor er uligheden i

sundhed ikke stationær. Men det kræver

målrettede indsatser på forskellige parame-

tre at mindske uligheden. Det gælder ikke

mindst forebyggelse på såvel sundheds- som

arbejdsmiljøområdet, men også områder som

behandling, genoptræning og brugerbetaling

har stor betydning for den ulighed, vi ser i dag

og som bliver større dag for dag.

Nedslidende fysisk arbejde og et dårligt

sundhedsmiljø har stor betydning for mulig-

hederne for at leve sundt i fritiden: Hvis du

fysisk er anstrængt eller slides af dit arbejde,

har du ofte ikke kræfter til at motionere, når

du har fri. Derfor skal nedslidningen forebyg-

ges meget bedre.

Når det handler om sundhed, er det vigtigt,

at arbejdspladserne sikrer sunde rammer

omkring deres medarbejdere. Et eksempel på

dette er muligheden for målrettet fysisk træ-

ning i arbejdstiden. Det er ﬂere gange slået

fast, at kollektiv træning forbedrer medar-

bejdernes sundhed. Blandt andet derfor skal

arbejdspladserne tage et større ansvar.

Kommuner skal forpligtiges til i højere grad

at rette deres sundhedsfremmende indsatser

mod de mere udsatte målgrupper. Det kan

for eksempel være mod udsatte boligområ-

der eller mod arbejdspladser, hvor man ved,

at mange medarbejdere nedslides af hårdt

fysisk arbejde. Det er disse målgrupper, der er

taberne, når man taler om ulighed i sundhed.

Derfor skal kommunerne have et øget fokus

på problemet.

I Danmark har vi brugerbetaling på en række

sundhedsydelser samt medicin. Men netop

dette rammer socialt skævt, og igen er det

befolkningsgruppen med de korteste ud-

dannelser og den laveste indtægt, der ofte

betaler prisen. Derfor skal brugerbetalingen

på for eksempel tandlæge, fysioterapeut og

medicin nedsættes. Så kan folk med lavere

indkomst have råd til de nødvendige behand-

linger, de i mange tilfælde fravælger i dag.

Kommuner skal forpligtiges til i højere

grad at rette deres sundhedsfremmende

indsatser mod de mere udsatte mål-

grupper.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Henvendelse af 3/12-20 fra 3F om ulighed i sundhed

Forekomst af langvarig sygdom er 38 procent stør-

re blandt kortuddannede (under 10 års uddannelse),

når man sammenligner med dem, som har over 12 års

uddannelse. Ved langvarig hæmmende sygdom bliver

forskellen 78 procent, ved varig aktivitetsbegrænsning

118 procent og ved arbejdsophør er forskellen hele 178

procent

Der ses en klar sammenhæng mellem højest gennem-

førte uddannelsesniveau og antal sygdomme. Andelen

med multisygdom (to eller ﬂere kroniske sygdomme)

er eksempelvis størst blandt mænd med grundskole

som højest gennemførte uddannelse (36,1 procent) og

mindst blandt mænd med en videregående uddannel-

se (20,2 procent)

kvinderne er på 1,1 dag, svarende til 10 pct. højere syge-

fravær. Sygefraværet blandt mændene i 3F var 8 dage

i gennemsnit mens det blandt kvinderne var på 11,9

dage. Kvinderne i 3F har dermed næsten 4 ﬂere syge-

dage end mændene

Fravær pga. egen sygdom efter A-kasse og køn. 2017.

Fraværsdage pga. egen sygdom efter A-kasse og køn 2017.

Sygefravær og lægebesøg i 3F sammenlignet

med øvrige A-kasser

I 2017 var sygefraværet bland t 3F’s medlemmer på 9

dage i gennemsnit. Sammenligner man med de øvrige

forsikringsaktive (a-kassemedlemmer inkl. gratister,

efterlønsmodtagere mv.) var sygefraværet 0,4 dage

højere blandt 3F’erne.

Årsagen til at forskellen i det samlede sygefravær

mellem 3F’erne og de øvrige A-kassemedlemmer ikke

er større er, at 3F har relativt mange mænd, hvilket

trækker det samlede sygefravær ned. Opdeler man

sygefraværet på mænd og kvinder og 3F’erne og øvrige

A-kassemedlemmer, bliver forskellen mellem 3F’erne

og de øvrige A-kassemedlemmer markant højere.

Mændene i 3F har næsten 2 ﬂere sygefraværsdage end

mændene blandt de øvrige A-kasser, hvilket svarer til

et 30 pct. højere sygefravær. Mens forskellen blandt

Mænd

Forsikringsaktive uden for 3F

Kvinder

Anm:

Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omreg-

net til fuldtid. Personer i ﬂeksjob indgår ikke. Samme opgørelses-

metode som i Danmarks Statistiks fraværs statistik. https://www.

dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=29513 3F tæller her A-kasse

medlemskab

Kilde: 3F, pba. Danmarks Statistiks Forskningsservice.

Patienter med diabetes, Apopleksi, iskæmisk hjertesyg-

dom eller KOL uden kompetencegivende uddannelse,

havde 3,5 - 4,5 gange større odds for at miste deres

arbejde i perioden 2006-2011, i forhold til patienter

med en lang uddannelse

Sandsynlighed (OR) for at stå uden arbejde i 2011, blandt pt. i arbejde i 2006

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

Diabetes

Apopleksi

Ingen kompetencegivende uddannelse

Kort uddannelse

Iskæmisk hjertesygdom

Mellemlang Uddannelse

Lang uddannelse

KOL

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Henvendelse af 3/12-20 fra 3F om ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed

Høj brugebetaling rammer 3F’erne

Der er en høj grad af egenbetaling på sundhedsområ-

det – hele 27 milliarder kroner. Heraf er alene syv milliar-

der kroner til tandlæge, hvor egenbetalingen er hele 82

procent. Det betyder blandt andet, at næsten en tredje-

del af 3F´s medlemmer har været i en situation, hvor de

har måttet vælge tandlægen fra

På medicinområdet er der ligeledes en høj brugerbe-

taling med hele 4,3 milliarder kroner. Kortuddannede

er den gruppe, der grundet helbred har behov for mest

medicin, og det er derfor den gruppe, der rammes hår-

dest. Hele 10 procent af 3F´erne har været nødsaget til

at fravælge udskrevet medicin grundet økonomi

Ovenstående tendenser peger på, at vi skal aktivere

virksomhedernes rolle i forhold til deres medarbejderes

sundhed. Dette er også et område medlemmerne i 3F

gerne ser prioriteret i højere grad – 80% af 3F’erne me-

ner således, at virksomhederne skal spille en mere aktiv

rolle i medarbejdernes sundhed.

Smerter i bevægeapparatet er et område som arbejds-

tilsynet har haft fokus på i lang tid, hvor de også har

gjort et fantastisk stykke arbejde, i forhold til at ned-

bringe andelen i arbejde med høj fysisk belastning. Ikke

desto mindre, så viser deres evaluering af 2020-ar-

bejdsmiljøstrategien, at de fra 2012-2018 ikke har for-

mået at formindske hverken symptomer på hårdt fysisk

arbejde, eller andelen som falder inden for belastnings-

indekset

Derfor mener vi, at arbejdspladserne skal tage et større

ansvar for medarbejdernes sundhed og derigennem

danne et sundere arbejdsmiljø. Et såkaldt Sundheds-

Miljø, hvor der er mulighed for målrettet fysisk træning i

arbejdstiden, bedre restitutionsmuligheder og kun sund

kost i kantinen.

Vi skal forebygge nedslidningen af personer med

hårdt fysisk arbejde

3F’s helbredsundersøgelse 2020 foretaget af Analyse

Danmark viser, at 80% af 3F’erne oplever smerter ’en

gang imellem’, ’ofte’ eller ’altid’ i løbet af en arbejds-

dag – hele 28% rapporterer, at de har smerter ’ofte’ eller

’altid.

Andelen af lønmodtagere, der falder inden for belast-

ningsindekset for muskel-skeletbesvær ses tydeligt at

være skævt fordelt, og dermed langt større i brancher

med hårdt fysisk arbejde . Smerter i bevægeapparatet

er den hyppigste årsag til sygemelding og førtidspen-

sion, og er noget der skal forebygges blandt personer

med hårdt fysisk arbejde, hvis vi skal mindske ulighe-

den i sundhed.

Blandt de 3F’ere der oplever smerter rapporterer 20%,

at smerter i muskler og led ’i nogen grad’ eller ’i høj

grad’ har medvirket til, at de ikke har kunnet passe

deres arbejde inden for den seneste måned. Derud-

over rapporterer 25%, at smerter ’i nogen grad’ eller ’i

høj grad’ har medvirket til, at de ikke har kunnet udføre

deres fritidsaktiviteter.

Sundhedstilbud rammer skævt

Der er langt færre sundhedstilbud på virksomheder

med hårdt fysisk arbejde og typisk mange kortuddan-

nede, end der er på arbejdspladser med mange højtud-

dannede.

Mange kommuner har rigtig gode tilbud på forebyg-

gelsesområdet (rygestopkurser etc.). Men der er for

stor en variation i tilbuddene fra kommune til kom-

mune. Eksempelvis har en tredjedel af kommunerne

ikke forebyggelsestilbud på muskel-skelet-området.

Derudover skal tilbuddene i højere grad ligge uden for

normal arbejdstid, da det viser sig, at en femtedel af

kommunerne ikke har rygestop-tilbud efter kl. 16. Dertil

kommer, at mere end halvdelen af kommunerne ikke

har genoptræningstilbud efter kl. 16.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Henvendelse af 3/12-20 fra 3F om ulighed i sundhed

Konkrete forslag

til initiativer

Folkesundhedslov for mere lighed i sundhed

Inspireret af Norge bør vi vedtage en Folkesundhedslov, der integrerer arbejdet med fore-

byggelse og lighed i sundhed i alle politikker. Det er også ønsket, at en Folkesundhedslov vil

kunne bidrage med prioritering af målinger på udviklingen i ulighed i sundhed, og bidrage med

forslag til hvorledes vi kan handle på baggrund af rapporten. Det vil også være muligt ud fra en

Folkesundhedslov at opstille konkrete mål for mindre ulighed i alle dele af sundhedsvæsenet.

Mindre nedslidning

Nedslidningen skal mindskes. Nedslidende fysisk arbejde har stor betydning for helbredet og

mulighederne for at leve sundt og dermed mindske uligheden i sundhed. Der bør iværksæt-

tes et nationalt 5-årigt program, der fokuserer på forebyggelse af fysisk nedslidende arbejde.

Arbejdspladserne skal tilføres ny viden om konkrete løsninger på fysisk belastende arbejde.

Derudover vil det kræve en fortsat styrkelse af Arbejdstilsynets økonomi, skærpede sanktioner

og højere bøder til virksomheder, der groft overtræder arbejdsmiljøloven. Dertil kommer en

aktivering af de 1,2 milliarder kroner, der står ubrugt i Fonden for Forebyggelse og Fasthol-

delse. De skal frigives og investeres i initiativer til at fremme arbejdsmiljøet og sundheden på

arbejdspladsen.

Sundhedsmiljø - sunde arbejdspladser

Arbejdspladserne skal generelt tage et større ansvar for medarbejdernes sundhed. De skal sik-

re sunde rammer omkring tilrettelæggelsen af arbejdet, mulighed for målrettet fysisk træning

i arbejdstiden og kontinuerlige pauser med mulighed for spisning og restitution. Helt generelt

skal arbejdspladserne have større fokus på, hvordan man kan forbedre medarbejdernes sund-

hed.

Målrettet kommunal indsats

Kommuner skal forpligtes til en målrettet indsats mod ulighed i sundhed. Deres sundheds-

fremmende arbejde skal i højere grad være rettet mod særlige målgrupper f.eks. særlige

boligområder, arbejdspladser mv. Samtidig skal der blandt de generelle kommunale tilbud

være den nødvendige bredde i geograﬁ, og ikke mindst tidspunkter, så kortuddannede med

skiftende arbejdstider og begrænset ﬂeksibilitet i arbejdslivet får en reel mulighed for at gøre

brug heraf.

Bredt udbud af forebyggelses- og genoptræningstilbud

Kommunerne skal forpligtes til at sikre et bredt udbud af forebyggelses- og genoptrænings-

tilbud, så det kan sikres, at deres tilbud dækker hele paletten - herunder også på muskel-skel-

let-området, hvor nogle kommuner halter efter. Tilbuddene skal målrettes, så de i videst muligt

omfang når de borgere, der har de største behov.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Henvendelse af 3/12-20 fra 3F om ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed

Mindre og/eller differentieret brugerbetaling

Brugerbetalingen på for eksempel tandlæge og medicin skal nedsættes/omlægges, da den i

dag er meget høj. Det har en særligt stor økonomisk betydning for folk med lavere indkomst,

som fravælger nødvendige behandlinger, og dermed øges uligheden i sundheden. Egenbeta-

lingen til tandlæge skal mindskes, så den som minimum kommer på niveau med de 45 pro-

cent, den var i 1980´erne – i dag er den 82 procent. Samtidig bør der ske en ændring af satser-

ne på medicintilskud, så personer med lavere indtægt ikke tvinges til at fravælge medicin.

Kommunal forpligtigelse overfor arbejdspladser

Kommunerne skal forpligtes til at tage ansvar for de arbejdspladser, der ligger i kommunen

(særligt arbejdspladser med mange kortuddannede med hårdt fysisk arbejde). De skal være

opsøgende i forhold til råd og vejledning af arbejdspladsen og tilbyde medarbejdernes et

sundhedstjek for at sikre bedre sundhed og mindre nedslidning.

Sundhedstjek målrettede særlige grupper

Der skal arbejdes med modeller hvor f.eks. den praktiserende læge indkalder grupper med for-

højet risiko for livsstilssygdomme til et sundhedstjek, eller hvor kommunerne foretager målret-

tet opsporing f.eks. på udvalgte arbejdspladser. Som konsekvens af, at særligt kortuddannede

eller ufaglærte mænd kommer for sent til lægen, opdages kroniske sygdomme for sent. Mål-

rettede sundhedstjek med de nødvendige kommunale opfølgningstilbud vil være et afgørende

element i at kunne få nedbragt ulighed i sundhed.

Mere forskning og ﬂere forsøg

Der har i de seneste år manglet nye initiativer og projekter, der skal vise vejen for, hvordan man

kan gribe sundhed på arbejdspladsen an. Ikke mindst har Fonden for Forebyggelse og Fasthol-

delses manglende midler haft betydning herfor. Men der har også tidligere været afsat diverse

puljemidler til for eksempel partnerskaber, som har understøttet dette arbejde. Der er ligeledes

behov for, at der igen tilføres målrettede midler til at forske og igangsætte initiativer, der kan

styrke den forebyggende sundhedsindsats og mindske nedslidningen blandt dem med det

hårdeste fysiske arbejde.

10.

Kampagner målrettes de grupper med størst behov

Igennem en lang årrække har der været diverse sundhedskampagner om alt fra mere motion

og sundere fødevarer til mindre forbrug af tobak og alkohol. Fælles for disse indsatser er, at det

har medvirket til, at de længst uddannede lever sundere end nogensinde. Men kampagnerne

har ikke på samme måde formået at ramme den gruppe med det største behov, hvorfor der

er sket en endnu kraftigere polarisering af, hvordan og hvor længe vi lever. Der er brug for, at

fremtidige kampagner og indsatser målrettes de grupper med størst behov.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 143: Henvendelse af 3/12-20 fra 3F om ulighed i sundhed

Kilder

https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/ﬁles/dokumenter/analyse/ae_ufaglaerte-ma-

end-kan-forvente-7-aars-kortere-levetid-end-akademikere.pdf

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Ulighed-i-sundhed/Social-ulig-

hed-i-sundhed-og-sygdom-tilgaengelig.ashx?la=da&hash=CB63CAD067D942FE-

54B99034085E78BE9F486A92

https://www.sst.dk/~/media/F674C77308FB4B0CA00EB038F17E239B.ashx

Da det er personens egen sygdom kan forskellen ikke forklares med at kvinder i højere

grad tager barn syg. Men det kan skyldes at kvinderne i højere grad arbejder på det

offentlige område, hvor sygefraværet generelt er højere.

https://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_

pdf/2014/Ulighed-i-sundhed-marts-2014/Ulighed-i-sundhed-kroniske%20sygdom-

me.ashx

3F’s helbredsundersøgelse foretaget af Analyse Danmark Aps

https://at.dk/arbejdsmiljoe-i-tal/arbejdsmiljoestrategi-2020/

Fagligt Fælles Forbund

Kampmannsgade 4

1790 København V

Tlf.: 70 300 300