SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Henvendelse af 26/11-20 fra Lægeforeningen og Danske Patienter om forslag om vidensråd om alternativ behandling

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 129
Offentligt

FORSLAG:

Vidensråd om alternativ behandling

Mere end halvdelen af den danske befolkning har på et tidspunkt i deres liv søgt en form for

alternativ behandling

. Patienter bruger typisk alternativ behandling som supplement til den

konventionelle behandling, fordi de ønsker lindring og fordi det styrker følelsen af selv at

kunne gøre noget. Patienterne efterspørger fakta og viden om alternativ behandling. Hele

otte ud af 10 danskere angiver, at de gerne vil kunne diskutere alternativ behandling med

deres læge, hvis de bliver alvorligt syge. Men samtidig er det kun hver femte, som tror, at

personalet i sundhedsvæsenet er villige til at tale om det

Mange finder derfor information om alternative behandlingsformer gennem tvivlsomme

kilder, når de afsøger mulighederne for alternativ behandling. Det skaber usikkerhed og kan i

værste tilfælde være direkte farligt, hvis fx naturlægemidler interagerer med lægeordineret

behandling, eller hvis patienterne på et forkert grundlag fravælger konventionel behandling i

den tro, at de kan forvente resultater, der ikke er belæg for.

Læger skal indgå i åben dialog om de emner, der har betydning for patientens helbred. Det

gælder også for alternativ behandling, hvor lægen skal lytte til og rådgive om, hvor patienten

finder viden om effekt og mulige bivirkninger. Det er også lægens ansvar at fraråde en

behandling, som kan være farlig. Derfor er det vigtigt, at både læger og patienter har let

adgang til objektiv viden om alternativ behandling.

Uafhængigt vidensråd om alternativ behandling

Lægeforeningen og Danske Patienter anbefaler, at der oprettes et statsligt finansieret

vidensråd om alternativ behandling. Formålet er ikke at hæmme eller fremme brug af

alternativ behandling, men at sikre patienter og sundhedspersoner adgang til objektiv og

forskningsbaseret viden.

Vidensrådet skal beskæftige sig med følgende områder:

Forskning i alternativ behandling

Vidensrådet skal råde over midler, som kan afsættes til via forskning at afsøge og

dokumentere mulige effekter og risici ved behandlinger, der i dag betegnes som

alternative.

Indsamling, vurdering og formidling af information om alternativ behandling

Vidensrådet skal samle, vurdere og formidle information om forskellige

behandlingsformer, så læger og patienter har en samlet indgang til relevant viden.

Rådgivning af myndigheder, politikere og patienter omkring alternativ

behandling

Vidensrådet skal af egen drift eller på opfordring udtale sig i spørgsmål

om alternativ behandling, når der er konkret anledning hertil.

Vi anbefaler, at man for inspiration kigger til Norge, hvor man med etableringen af NAFKAM

og de tilhørende formidlingssider både har styrket vidensgrundlaget og oplysningen vedr.

alternativ behandling.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 129: Henvendelse af 26/11-20 fra Lægeforeningen og Danske Patienter om forslag om vidensråd om alternativ behandling

NAFKAM:

Organisering, opgaver og besøgstal

Organisering og finansiering

Nationalt forskningscenter inden for komplementær og alternativ medicin

(NAFKAM)

er Norges nationale forskningscenter om alternativ behandling. Centeret blev oprettet i

2000, og er fagligt og administrativt tilknyttet Institut for Samfundsmedicin ved det

sundhedsvidenskabelige fakultet i Tromsø. NAFKAM finansieres af det norske Helse- og

omsorgsdepartement med et gennemsnitligt tilskud på ca. 12-14 millioner NOK årligt (siden

2009). Derudover kan centeret frit søge finansiering fra eksterne aktører.

Videnscentrets opgaver

NAFKAM tæller ca. 6 forskere og 14 deltidsansatte, som har til opgave at:

Bidrage til evidensbaseret viden om alternativ behandling og komplementær medicin,

herunder udføre og koordinere forskning. NAFKAM har publiceret 265

videnskabelige artikler siden etableringen.

Tilbyde neutral og evidensbaseret information og derigennem udbrede information

om både effekter og bivirkninger af alternativ behandling og komplementær medicin i

Norge.

Overvåge markedet for nye behandlingstendenser, som kan være til fare for

patientsikkerheden og advare sundhedsmyndighederne ved fund af disse.

NAFKAMs information er baseret på egen forskning samt samarbejder på tværs af flere

universiteter og forskningscentre. I 2008 blev NAFKAM

valgt som WHO’s første

samarbejdscenter i Nordeuropa inden for alternativ medicin og har derved opnået høj

international forskningsstatus. Formålet med NAFKAM er hverken at hæmme eller fremme

brugen af alternativ behandling, men at levere objektiv information, som patienter kan drøfte

med egen læge, så der kan træffes trygge valg i fællesskab. NAFKAM fokuserer på

samarbejde med både læge- og patientforeninger, og samarbejde med læger er centralt i

alle projekter på centeret. NAFKAM efterstræber faglig uafhængighed og lav grad af politisk

styring i sit arbejde.

Målgruppe og besøgstal

Centrets målgruppe er:

Den almene norske borger, der er interesseret i alternativ behandling eller

patienten, der ønsker at afsøge diverse behandlingsmuligheder.

Fagfolk, som kan bruge NAFKAMs forskning til baggrund for vejledning.

NAFKAM har i løbet af 2015-2019:

Modtaget 552 henvendelser telefonisk og på mail.

Kommet med 17 officielle udmeldinger og råd til regeringen.

Gennemført 6 nationale spørgeskemaundersøgelser om brugen af alternative

behandlinger og medicin i den norske befolkning.

Haft over 3 millioner sidevisninger på deres hjemmeside.

Ekholm, O. et al. (2018):

Alternativ behandling. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017.

København:

Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

TrygFonden og Mandag Morgen (2016):

Sundhedsvæsenet ifølge danskerne.