Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 123
Offentligt
2288905_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPMNH
Koordineret med:
Sagsnr.: 2015821
Dok. nr.: 1451051
Dato: 04-11-2020
NOTAT
Status på kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier til Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg pr. 3. kvartal 2020
Indledning
De 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en samlet investering på ca. 50 mia.
kr. (20-pl) i nye og moderniserede sygehuse. Regionerne er bygherrer, mens staten
udbetaler støtte og fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier. Sundheds- og
Ældreministeriet skal orientere Sundheds- og Ældreudvalget (kvartalsvist) og
Finansudvalget (årligt) om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,
jf.
administrationsgrundlag vedr. Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler til
sygehusinvesteringer.
Samtidig orienteres udvalget om baggrunden og rammerne for den
samlede investering i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Baggrund
Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et
tidssvarende og bæredygtigt sygehusvæsen kræver strukturændringer og investeringer i
nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i 2007 et
ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i
forhold til en række i økonomiaftalen fastlagte principper vedrørende samling af enheder,
driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (det såkaldte Erik Juhl-udvalg) vurderede bl.a.
ansøgningerne ud fra en antagelse om, at der som følge af udvikling i teknologi, nye
behandlingsformer mv. i perioden 2007-2020 ville ske en vækst på ca. 50 pct. i antallet af
ambulante behandlinger og et modsvarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct.,
svarende til et årligt fald på 1,7 pct
.
1
Der var ikke tale om et krav til regionerne, men om en
beregningsforudsætning.
På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt
fast i finansloven for 2009. Der er en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf
bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne med 16,4 mia. kr. Med
økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til
energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den endelige totalramme for projekterne
er dermed ca. 50 mia. kr. i 20-pl. De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt
nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fælles for
projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af sygehusdriften, herunder den
1
Ekspertpanelet anvendte hhv. ambulante besøg/ambulante behandlinger og senge/sengedage
overlappende. For redegørelse vedr. ekspertpanelets begrebsanvendelse henvises til svar på SUU
alm. del spm. 238, 239 og 736 (2019-20).
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2288905_0002.png
højt specialiserede akutbehandling, på færre matrikler, hvilket er en central forudsætning i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutområdet fra 2007
2
.
I regeringens støttetilsagn til de enkelte projekter er der fastsat en økonomisk
totalramme. Inden for denne ramme er det regionens ansvar at opføre et tidssvarende og
fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som fremgår
af tilsagnet,
jf. regnskabsinstruksen for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Med
formuleringen vedr. kapacitet forstås, at kapaciteten skal svare til det af regionen
forventede behov ved ibrugtagning , idet ekspertpanelet understregede, at det var op til
den enkelte region at træffe beslutninger om den konkrete dimensionering af det enkelte
byggeri,
jf. Boks 1.
Boks 1
Ekspertpanelet om generelle forudsætninger og regionernes handlerum
”Det er centralt at understrege, at der med de fastlagte økonomiske rammer ikke er tilsigtet en detailstyring
af regionernes projekter. De forudsætninger om behovsfremskrivning, dimensionering og
kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er ikke hver for sig forudsat bindende
for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsramme kan regionen i projekteringsfasen
fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt – under iagttagelse af de generelle principper om bl.a.
bedre kapacitetsudnyttelse.”
Kilde:
Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer 2010: Regionernes investerings- og sygehusplaner - Screening og
vurdering II
Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reserveres til it,
udstyr, apparatur mv. Totalrammen er gældende i hele projektperioden. De ændringer,
der eventuelt sker i projekterne, er prioriteringer og omdisponeringer foretaget af
regionen inden for totalrammen. Den økonomiske totalramme sikrer, at der også er
midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er støttet af Kvalitetsfonden, ligesom
den fremmer omkostningseffektive og innovative løsninger.
Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle
Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en
regnskabs- og en revisionsinstruks. Administrationsgrundlaget beskriver de overordnede
rammer for ministeriets tilsyn samt ansvarsfordelingen mellem ministeriet og regionerne.
Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder
rammerne for regionernes rapportering til ministeriet.
Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at
regionerne skal levere fuldt funktionsdygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan
håndtere fremtidens behandlingsbehov,
jf. også Boks 1.
Sundheds- og Ældreministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med
projekterne. Formålet med tilsynet er at sikre, at de enkelte projekter lever op til
regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den
økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på
regionernes rapporteringer om projekterne, der også tilgår regionsrådene. Den statslige
opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af økonomisk
karakter,
jf. administrationsgrundlaget.
2
Sundhedsstyrelsen (2007):
Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale
sundhedsvæsen
Side 2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2288905_0003.png
Hvis Sundheds- og Ældreministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og
realiserbarhed, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Det kan fx
indebære skærpet tilsyn med krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering eller at
udbetaling af kvalitetsfondsmidler sættes i bero.
Effektiviseringskrav
Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye byggerier
understøtter en mere effektiv drift,
jf. Boks 2.
Boks 2
Baggrund om effektiviseringskrav i kvalitetsfondsprojekterne
”Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at finansiere
aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere
effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og moderne og
energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i
sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere
enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og vedligeholdelse af
sygehusene.”
Kilde:
Aftale om regionernes økonomi for 2010.
Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i det endelige
støttetilsagn blevet tildelt et nominelt effektiviseringskrav, dvs. et krav på et konkret
beløb. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på 2,4 mia. kr. (20-pl).
De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i
regionerne til finansiering af ny sygehusaktivitet.
Effektiviseringskravene indebærer dermed ikke en reduktion af de regionale budgetter, og
de frigjorte midler indgår ikke i opgørelser af evt. økonomiske løft i de årlige
økonomiaftaler med regionerne,
jf. svar på SUU alm. del spm. 243 (2019-20).
Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem 4 og 8 procent af driftsudgifterne for de
funktioner, der berøres af byggeriet
3
. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier
fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i kvalitetsfondsprojektet,
og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger, som forventes at kunne
tilrettelægges mere effektivt som følge af kvalitetsfondsinvesteringen.
Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to
screeningsrapporter fra 2008 og 2010
4
, der bl.a. indeholder en række generelle
overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger. Det gælder
fx følgende:
3
Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller
driftsregnskab for det relevante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er
effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve investeringen. De konkrete
formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i
svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).
4
https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Screening-vurdering.aspx
og
https://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Screening-vurdering-ii.aspx.
Ekspertpanelets sammensætning
og kommissorium fremgår af screeningsrapporterne.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2288905_0004.png
Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af enestuer
og udvidet driftstid for scannere, ambulatorier m.m.
Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk tekno-
logi og fysiske rammer, der understøtter bedre patientforløb,
Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af enestuer i
nybyggeri,
Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behandlings-
former, fx kikkertkirurgi i stedet for åben kirurgi,
Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget anven-
delse af telemedicin m.m.
Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut be-
handling på færre enheder og etablering af fælles akutmodtagelser med special-
læger i front,
jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.
Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de nye
bygninger dels afspejlede de konkrete forbedringer, der kunne opnås med nye bygninger,
dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forventes at finde sted
parallelt med byggeprojekterne.
Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om at
frigøre ressourcer ved at understøtte bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejdsgange og
bedre patientforløb – ikke om at løse den samme opgave på samme måde med færre
ressourcer.
Det var et krav til projekterne og et væsentligt kriterium i vurderingen af, hvilke projekter
der skulle tildeles støtte, at regionerne kunne sandsynliggøre et væsentligt
effektiviseringspotentiale i de nye bygninger.
Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for det
enkelte byggeri (fx om der er tale om en tilbygning til et eksisterende hospital eller
nybyggeri, om det er somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der er mulighed for at samle
funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpanelet en konkret vurdering
af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af regionernes egne
potentialevurderinger,
jf. også svar på SUU alm. del spm. 150 (2019-20) vedr. regionernes
vurdering af effektiviseringsmuligheder.
Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal bidrage til
finansiering af ny sygehusaktivitet. Det er med afviklingen af produktivitetskravet ikke
forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-aktivitet skal stige med et beløb svarende
til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret
forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der
frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere.
Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes
arbejde med at realisere mulige effektiviseringer foregår i praksis løbende frem mod fuld
ibrugtagning. Således forventede regionerne pr. ultimo 2019 at have realiseret
effektiviseringsgevinster for i alt ca. 1,3 mia. kr., svarende til 53 pct. af det samlede
effektiviseringskrav
5
.
5
Jf. den årlige rapportering om kvalitetsfondsprojekterne til Folketingets Finansudvalg for 2019,
bilag vedr. status på realisering af effektiviseringsgevinster.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
Den økonomiske realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt med
regionerne i Aftale om regionernes økonomi for 2017.
Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte
region til ny sygehusaktivitet.
De resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne anvendes til ny sygehusaktivitet,
herunder demografi og kræft mv. Disse frigjorte midler fordeles mellem regionerne efter
bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem mod et niveau på 2,4 mia. kr.
(20-pl) årligt i 2025. Med denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at
de regioner, der har fået flest midler fra Kvalitetsfonden, deler gevinsterne med de øvrige
regioner. Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
(lov nr. 1735 af 27/12/2016).
Sundheds- og Ældreministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale
arbejde med effektiviseringerne, som skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere
effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle
effektiviseringer. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,
jf. særskilt afsnit om
Rigsrevisionen nedenfor.
Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn
Alle igangværende byggerier rapporterer kvartalsvist til SUM. 14 projekter har anmodet
om og modtaget adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret
med økonomiaftalen for 2013.
Syv projekter er fuldt ibrugtaget, og yderligere fire projekter er delvist ibrugtaget,
jf. Tabel
1 og afsnit om fremdrift og ibrugtagning nedenfor.
Fremdrift og ibrugtagning
Fremdrift og færdiggørelsesgrad
Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret
tidsplan, dels en opgørelse af planlagt og realiseret færdiggørelsesgrad for projektet som
helhed samt for de enkelte delprojekter. Regionerne skal redegøre for den anvendte
metode. Det fremgår af det aftalte rapporteringskoncept, at der bør være tale om en
samlet, stadebaseret vurdering. Dermed skal den anvendte metode både forholde sig til
økonomisk forbrug og fysisk færdiggørelse på byggepladsen. De enkelte projekters
realiserede færdiggørelse er illustreret i Figur 1 nedenfor.
Status på realiseret og forventet ibrugtagning
Følgende byggerier er for alle praktiske formål fuldt ibrugtaget,
jf. Tabel 1:
- Det Nye Rigshospital
- Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) (etablering af patienthotel udestår)
- Regionshospitalet Viborg (ombygning i mindre omfang udestår)
- Psykiatri i Slagelse
- Akutmodtagelse i Slagelse
- Kolding Sygehus
- Aabenraa Sygehus (ombygning i mindre omfang udestår)
Følgende byggerier er delvist ibrugtaget:
- Nyt Hospital Bispebjerg
- Nyt Hospital Herlev
- Nyt Hospital Hvidovre
Side 5
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2288905_0006.png
-
Universitetshospital Køge (USK)
Tabel 1
Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for SUM's tilsyn og forventet ibrugtagningsår
Projekt
* = Delvist ibrugtaget
^ = Fuldt ibrugtaget
(FAM) = Akuthospital med fælles
akutmodtagelse
Region Hovedstaden
Nyt Hospital Bispebjerg* (FAM)
Nyt Hospital Herlev* (FAM)
Nyt Hospital Nordsjælland (FAM)
Nyt Hospital Hvidovre* (FAM)
Det Nye Rigshospital^
Ny Retspsykiatri Sct. Hans
Region Midtjylland
Det Nye Universitetshospital i
Aarhus (DNU)^ (FAM)
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
(DNV) (FAM)
Regionshospitalet Viborg (RHV)^
(FAM)
Region Nordjylland
Nyt Aalborg Universitetshospital
(NAU) (FAM)
Region Sjælland
Universitetshospital Køge (USK)*
(FAM)
Psykiatri i Slagelse^
Akutmodtagelse i Slagelse^ (FAM)
Region Syddanmark
Kolding Sygehus^ (FAM)
Nyt Odense Universitetshospital
(Nyt OUH) (FAM)
Aabenraa Sygehus^ (FAM)
I alt
Anm.:
Totalramme
1
Økonomisk
prognose,
(mio. kr.,
(mio. kr.,
pct.
2
2009-pl)
2020-pl)
13.092
15.572
3.004
2.290
3.907
1.470
1.855
566
10.837
6.451
3.222
1.164
4.191
4.191
5.493
4.083
1.110
300
8.621
912
6.444
1.264
42.234
3.574
2.724
4.646
1.748
2.207
673
12.890
7.673
3.832
1.384
4.985
4.985
6.533
4.856
1.320
357
10.253
1.085
7.665
1.504
50.234
0
0,6
0
0
Status for ministeriets tilsyn
Forventet fuld
ibrugtagning
Ved
endeligt
Aktuel
3
tilsagn
status
2025
2021
2024
2023
2020
2021
2024
2018
2020
2021
2018
2018
Kvartalsvis rapportering
4
Skærpet tilsyn
Kvartalsvis rapportering
Tættere opfølgning
Byggeri afsluttet, anlægs-
14-17 regnskab udestår
0 Kvartalsvis rapportering
0 Kvartalsvis rapportering
5
0 Kvartalsvis rapportering
0 Kvartalsvis rapportering
5
2019
2021
2020
2019
2020
2018
5 Skærpet tilsyn
2022
2020
0 Kvartalsvis rapportering
Anlægsregnskab og evt. tvi-
17 ster afsluttet
Anlægsregnskab og evt. tvi-
0 ster afsluttet
Anlægsregnskab afsluttet,
0 verserende tvister
0 Tættere opfølgning
0 Kvartalsvis rapportering
5
2025
2015
2013
2021
2014
2013
2017
2023
2020
2016
2020
2020
Kilde:
1: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb på 60 mio. kr. til
sikringsmæssige installationer, som er finansieret af Region Sjælland. 2: Den økonomiske prognose angiver den forventede afvigelse fra totalrammen i pct. Et
positivt tal angiver forventet merforbrug. For projekter, hvor regnskabet er afsluttet, viser kolonnen det endelige resultat. 3: De angivne årstal vedr. forventet
fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx ombygning eller
etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet. På denne baggrund
vil det ikke være retvisende at opgøre projekternes forsinkelse ved at sammenholde det forventede ibrugtagningsår ved endeligt tilsagn med den aktuelle
forventning. 4: Sagsbehandling vedr. Nyt Hospital Bispebjerg varetages af habilitetshensyn af SIM. 5: Alt væsentligt nybyggeri er ibrugtaget, og der udestår kun
mindre leverancer, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig risiko for den samlede overholdelse af budget og øvrige tilsagnsvilkår. Rapportering sker derfor
efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet i et reduceret format.
Sundheds- og Ældreministeriet og oplysninger fra regionerne.
Den forventede ibrugtagningstakt for byggerierne fremgår af Figur 2 nedenfor.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2288905_0007.png
Figur 1
Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. 2. kvartal 2020
Anm.:
Kilde:
For byggerier, der er vist som fuldt ibrugtaget, gælder det, at alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre
leverancer i form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres
inden for rammerne af tilsagnskravet.
Regionerne
Opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår
Der er forsinkelser på ét eller flere år på en række projekter ift. forventningen ved
regionernes ansøgninger om endeligt støttetilsagn. Det er dog ikke et tilsagnsvilkår, at
byggerierne ibrugtages i det år, der var forudsat ved endeligt tilsagn.
Det gælder samtidig for en række af projekterne, at de forskellige leverancer i tidsplanen
er forskudt ift. den oprindelige plan, så den oprindelige og den aktuelle tidsplan ikke
umiddelbart kan sammenlignes. Det gælder fx for en række projekter, at mindre
leverancer falder ét eller flere år efter at projektets væsentlige kliniske arealer er
ibrugtaget. Dermed vil det ikke være retvisende at opgøre projekternes forsinkelse som
forskellen i forventet ibrugtagningsår hhv. ved endeligt tilsagn og nu.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2288905_0008.png
Figur
2
Ibrugtagning af kvalitetsfondsprojekter: Aktuel status og forventning i kommende år
Byggerier ibrugtaget
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Køge
Bispebjerg
Hvidovre
Herlev
Delvist
Aktuel status
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2021
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2022
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2023
Nordsjælland
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2024
Køge
Bispebjerg
Nordsjælland
Hvidovre
Odense
Aalborg
Gødstrup
Skt. Hans
Herlev
Rigshospitalet
Viborg
Aabenraa
Kolding
Slagelse Akut
Slagelse psyk
Aarhus
Fuldt
2025
Anm.:
Kilde:
De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre
leverancer i form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for
rammerne af tilsagnskravet.
Sundheds- og Ældreministeriet og oplysninger fra regionerne.
De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning i Tabel 1 og Figur 2 afspejler derfor det
år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre
leverancer i form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes
at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet.
COVID-19
De gældende ibrugtagningsterminer tager højde for foreløbige forsinkelser pga. COVID-19.
Det er sandsynligt, at flere af projekterne vil blive yderligere forsinket pga. COVID-19.
Projekter med aktuelle udfordringer
Projekter under skærpet tilsyn
- Nyt Hospital Herlev er under skærpet tilsyn i SUM. SUM og Region Hovedstaden
gennemførte i 2019 i samarbejde med revisions- og konsulentfirmaet BDO en
ekstern undersøgelse af projektets udfordringer og handlemuligheder, som blev
afsluttet i september 2019. Det skyldes tiltagende udfordringer med
byggestyringen og heraf afledte konsekvenser for tid og økonomi. I forlængelse af
undersøgelsen har SUM sat projektet under skærpet tilsyn. Det skærpede tilsyn
indebærer øget rapportering og en intensiveret dialog mellem SUM og regionen
om hhv. økonomisk prognose, forbedring af byggestyringen og etablering af
konsoliderede planer for færdiggørelse og ibrugtagning. Regionen vurderer, at
det mest sandsynlige resultat er en budgetoverskrivelse på 15 mio. kr., svarende
til ca. 0,6 pct. af budgettet.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2288905_0009.png
-
Nyt Aalborg Universitetshospital har i en længere periode haft økonomiske
udfordringer. Regionen har hidtil vurderet, at udfordringerne kunne håndteres
inden for totalrammen, men det er hen over sommeren 2020 blevet klart, at der
er risiko for en betydelig budgetoverskridelse. Udfordringen er efter regionens
vurdering i størrelsesordenen 250 mio. kr., svarende til ca. 5 pct. af budgettet.
SUM har på den baggrund sat projektet under skærpet tilsyn i september 2020.
SUM og regionen har igangsat en ekstern gennemgang af projektet mhp. at
afdække udfordringer og handlemuligheder for projektet.
Øvrige projekter
- Odense Universitetshospital (Nyt OUH) er under tættere opfølgning i Sundheds-
og Ældreministeriet. SUM fører tæt opfølgning på projektet mhp. at skabe
betryggelse for projektets realiserbarhed, særligt risikoforhold ifm.
totalentreprise. SUM og regionen har i samarbejde med projektets DTØ
(konsulentfirmaet Deloitte) i efteråret 2019 gennemført en ekstern undersøgelse
af projektet mhp. konsolidering af projektets risiko- og reservestyring samt
bygherrens organisering og samarbejdet med totalentreprenøren. Undersøgelsen
er afsluttet i november 2019, og indeholder en række anbefalinger til regionens
styring af projektet, hvoraf størstedelen nu er indarbejdet i projektets styring.
-
Nyt Hospital Hvidovre er under tættere opfølgning i Sundheds- og
Ældreministeriet. Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at der er risiko for, at
projektet ikke kan realiseres inden for tilsagnsvilkårene, herunder den
økonomiske totalramme. Ministeriet følger projektets udfordringer og
risikohåndtering tæt.
Det Nye Rigshospital: Region Hovedstaden forventer en overskridelse af
totalrammen, primært som følge af en voldgiftssag med én af projektets største
entreprenører og afledte forsinkelser. Regionen estimerer den forventede
overskridelse til 14-17 pct., som finansieres af regionens anlægsbudget inden for
aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
-
Psykiatrien i Slagelse er afsluttet med en budgetoverskridelse på ca. 218 mio. kr. (17 pct.),
der hovedsageligt skyldes tabte voldgifter. Overskridelsen er finansieret af regionens
anlægsbudget inden for aftalte anlægsrammer,
jf. økonomiaftalerne.
Kapacitet
Det er et tilsagnsvilkår, at der bygges til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra
ekspertpanelets side forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller
andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i
lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.,
jf. Boks 1.
Fra endeligt tilsagn til nu er det samlede forventede antal ordinære nybyggede senge i
kvalitetsfondsprojekterne reduceret med ca. 7 pct.
6
Justeringerne af det planlagte antal
senge svarer generelt til regionernes forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt
færre og kortere indlæggelser end tidligere forudsat. Omlægningen til ambulant
behandling (reduktion af sengedage og stigning i ambulante kontakter) er indtil videre
gået hurtigere end forventet af ekspertpanelet,
jf. ”Baggrund” ovenfor.
6
Opgjort pr. primo 2020 pba. oplysninger fra regionerne.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2288905_0010.png
Øvrige temaer
Fælles akutmodtagelser
Som led i opfølgningen på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutberedskabet fra 2007
er det forudsat, at regionerne gennemfører en strukturel omlægning af akutstrukturen
med etablering af 21 fælles akutmodtagelser (FAM’er), hvoraf 13 er placeret i
kvalitetsfondsprojekter. Denne omlægning er implementeret, og FAM’erne flytter ind i de
nye bygninger efterhånden som de færdiggøres.
FAM’erne spiller en nøglerolle både for moderniseringen af den danske sygehusstruktur
og for de forudsatte forbedringer af effektivitet og kvalitet i kvalitetsfondsprojekterne.
Afgørende for den nye akutstruktur er desuden placeringen af speciallæger i front i
FAM’erne, hvilket er med til at understøtte en hurtig og korrekt diagnose og behandling af
alle patienter – uanset patientens evne og ressourcer til selv at opdage og analysere
symptomer. Tidligere har akutmodtagelserne primært været bemandet af yngre læger
uden specialistkompetencer.
Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats
Sundhedsstyrelsen har opdateret anbefalingerne for de akutte sundhedstilbud i oktober
2020, og de nye anbefalinger består af en række konkrete anbefalinger til regioner og
kommuner til planlægning af indsatsen i de næste ti år.
7
Den akutte sundhedsindsats skal sikre, at borgerne får den rette hjælp, når de bliver ramt
af skader eller akut sygdom.
Den nuværende opbygning er tilrettelagt ud fra anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen kom
med for mere end 10 år siden i forlængelse af strukturreformen og de store bevillinger til
at bygge nye sygehuse.
Formålet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte
sundhedsindsats er at sikre, at patienter også i fremtiden oplever, at de får den
nødvendige hjælp, når de har akut behov for hjælp i sundhedsvæsenet, og at de får en høj
og ensartet kvalitet, uanset hvor i landet de bor. Samtidig skal arbejdet sikre, at der er
sammenhæng i de tilbud, som patienterne får.
Anbefalingerne består af en række konkrete anbefalinger til regioner og kommuner til
planlægning af indsatsen på akutområdet i de næste ti år, og de erstatter tidligere
anbefalinger på området fra 2007 og 2009.
Anbefalingerne beskriver organiseringen af den akutte sundhedsindsats inden for
følgende fire temaer:
Sammenhængende og enstrenget visitation
Kvalitet og sammenhæng i patientforløbet
Vidensdeling
Forskning og udvikling
Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne
Rigsrevisionen har afgivet fire beretninger om kvalitetsfondsprojekterne, hvoraf de tre
første er afsluttet:
-
7
Beretning I vedr. tilsagnsproces og tilsyn (2011, afsluttet 2014)
https://www.sst.dk/da/Viden/Akut-sundhedsindsats/Anbefalinger-til-den-akutte-
sundhedsindsats/Gaeldende-anbefalinger
Side 10
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 123: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 3. kvartal 2020, fra sundheds- og ældreministeren
2288905_0011.png
-
-
Beretning II vedr. arbejdet med effektiviseringer (2013, afsluttet 2017)
Beretning om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i Gødstrup og Aar-
hus (2017, afsluttet 2020).
Rigsrevisionen har i februar 2020 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om ændringer i
sygehusbyggerierne. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionerne som
bygherrer og SUM som tilsynsmyndighed sikrer, at ændringer i sygehusbyggerierne er
forenelige med tilskuddenes formål og tilsagnsvilkårene.
Statsrevisorerne finder, at SUM ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med ændringerne i
sygehusbyggerierne,
jf. Boks 1.
Boks 3
Uddrag af Statsrevisorernes bemærkning til Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne
”Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at regionerne i utilstrækkeligt omfang har forholdt sig til,
hvilke konsekvenser ændringerne i sygehusbyggerierne kan få for de færdige sygehuse. Det indebærer risiko
for, at ændringerne kan have negative følger for sygehusenes funktionalitet og kapacitet.
Statsrevisorerne finder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke har ført et tilfredsstillende tilsyn med
ændringerne i sygehusbyggerierne.
Statsrevisorerne bemærker, at kvalitative konsekvensvurderinger af besparelser og ændringer er særligt
vigtige, når man som i sygehusbyggerierne har en fastlåst økonomisk ramme, som skal overholdes.
Statsrevisorerne anbefaler, at Sundheds- og Ældreministeriet gennemfører en samlet vurdering af
rammevilkårenes hensigtsmæssighed, når sygehusbyggerierne er færdige.”
Kilde:
Rigsrevisionens beretning om ændringer i sygehusbyggerier afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes
Bemærkninger (februar 2020).
Sundheds- og Ældreministeren har 10. august 2020 afgivet ministerredegørelse til
Statsrevisorerne. Redegørelsen er oversendt til SUU til orientering. Ministerredegørelsen
lægger vægt på, at Rigsrevisionens kritik går på proces og gennemsigtighed og ikke
forholder sig til, om der er truffet substantielt uhensigtsmæssige beslutninger. I
forlængelse heraf er ministeriets krav til rapportering om ændringer og ændringsforslag i
byggerierne strammet op for at understøtte øget gennemsigtighed. SUM vurderer, at
byggerierne i alt væsentligt fortsat lever op til tilsagnskravene, herunder at der inden for
totalrammen etableres tidssvarende og fuldt funktionsdygtige sygehuse med tilstrækkelig
kapacitet.
På baggrund af ministerredegørelsen har Rigsrevisionen i august 2020 i et opfølgende
notat til Statsrevisorerne oplyst, at Rigsrevisionen finder ministeriets tiltag
tilfredsstillende. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets indsats for at forbedre tilsynet
med regionernes besparelseskataloger og gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne.
Side 11