Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 116
Offentligt
2287064_0001.png
?
?
?
Medicinmangel skaber utryghed og
sygdomsforværring hos gigtpatienter
Medicinmangel har været et stigende problem de sidste år. Særlig gigtpatienter og det reumatologiske område
har været hårdt ramt. Det er et stort problem, at tusindvis af
patienter uden varsel ikke kan få den medicin, som
de er helt afhængige af
for at holde deres gigtsygdom under kontrol.
Ofte får gigtpatienten først besked om medicinmanglen på apoteket. Det kan resultere i, at patienten må rejse
rundt til andre apoteker i forsøget på at finde den rette medicin, at patienten skal have ny recept på et udenlandsk
erstatningsmiddel hos gigtlægen, eller i værste fald at patienten forsøger at skaffe medicinen illegalt på nettet.
Det giver stor utryghed for patienten i en sårbar situation.
Medicinmanglen skal grundlæggende løses på EU-niveau. Men der er også
behov for på nationalt niveau
at
igangsætte en række initiativer ift. kommunikation, tekniske løsninger magistrelt fremstillede lægemidler.
Gigtforeningen og Dansk Reumatologisk Selskabs nationale løsningsforslag
Bedre kommunikation
•
En hurtig kommunikationsvej, hvor patienter og læger kan melde signaler om restordrer ind
•
At kommunikation om mulige løsninger tilgår den enkelte receptudstedende læge i e-boks
•
At patienterne ved længerevarende forsyningsproblemer får besked via e-boks med status og
information om, hvordan de skal forholde sig
•
At apotekerne skal være velinformerede ved forsyningsproblemer, så de kan informere patienterne
om mulighederne for at få lægemidlet på andet apotek
•
At patientforeninger og videnskabelige selskaber meget tidligt inddrages i kommunikationsindsatsen.
Jo mere præcist, de kan videregive informationer på deres egne platforme, jo hurtigere og mere smidigt
får vi kontrol over situationen
Tekniske løsninger
•
En central server, hvor udleveringstilladelser kunne tilgås af apoteker og læger, så patienterne ikke behøver
at medbringe dem til det enkelte apotek
•
Mulighed for, at patienterne fx via en App kan se om et givet apotek har det lægemiddel, som de har recept
på, på lager. Det findes allerede i dag inden for en af landets apotekerkæder
Mulighed for generiske recepter og magistrelt fremstillede lægemidler
•
En hurtig sagsgang vedr. dispensation fra receptbekendtgørelsens §17 til mulighed for generiske recepter
(altså på indholdsstof – ikke på markedsføringsnavn) og andre tiltag fx pakningsstørrelser, styrke og lignende
- gerne efter forudgående kontakt til relevant videnskabeligt selskab for at sikre den rette lægevidenskabelige
forankring. Effektiv udmelding heraf til læger og apoteker
•
Ved potentielt alvorlige situationer kan der oprettes en hotline i Lægemiddelstyrelsen, som læger kan kontakte
•
Øgede muligheder for ændret og hurtig udlevering og produktion på apotekerne (magistrelle lægemidler)
ved langvarig leveringssvigt
1/2
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 116: Henvendelse af 23/11-20 fra Gigtforeningen og Dansk Reumatologisk Selskab om medicinmangel og forsyningssikkerhed
2287064_0002.png
?
?
Baggrund
?
Forsyningsproblemer med lægemidler har været et stigende problem de sidste år, og problemerne er accentueret
i forbindelse med COVID-19. Det reumatologiske område har været særdeles hårdt ramt. I 2019 var det et meget
brugt lægemiddel colchicin til behandling af urinsyregigt. Priserne steg voldsomt og på et tidspunkt kunne
patienterne slet ikke få det.
I foråret 2020 var det lægemidlet Methotrexat, som man ikke kunne få i de ”rigtige doser”, så patienterne nu
skulle tage flere sprøjter for at få den rigtige dosis, med risiko for fejldosering af et meget potent lægemiddel,
som kan være livstruende ved fejldosering.
Endelig kom meldingen i april/maj om forsyningssvigt på det meget brugte middel salazopyrin. Pludselig og uden
varsel kunne tusindvis af patienter ikke få den medicin, som de var helt afhængige af for at holde deres gigtsygdom
under kontrol. Der var ingen alternativer og i desperation begyndte de at skaffe medicinen illegalt på nettet eller
i udlandet, mens deres behandlende læger forsøgte af få udleveringstilladelser fra Lægemiddelstyrelsen, som i
mellemtiden havde fået skaffet mindre partier hjem.
Manglende kommunikation
Patienterne ved ikke, at der er forsyningsproblemer, før de står på apoteket og ikke kan få deres medicin. Og
de kan ikke få at vide, om de kan få den på et andet apotek. Patienterne bliver generelt meget forvirrede over,
hvad de skal gøre, og om de bliver kontaktet af sundhedsvæsnet, eller selv skal være proaktive. Det gribes vidt
forskelligt an rundt om i landet. Flere steder støder patienterne desværre på læger, som ikke er blevet ordenligt
informeret om situationen, og derfor ikke er opdaterede på, hvordan de skal agere.
Besvær, bureaukrati og spild af tid og penge
Reglerne i receptforordningen gør, at en recept, der er gyldig i én situation, ikke er det i en anden. Patienten kan
risikere, at apoteket kun kan udlevere et andet præparat end det, de har recept på, eller ikke har den paknings-
størrelse, der står angivet på recepten. Så må patienten igen tilbage til lægen og få en ny recept eller ”rejse rundt”
mellem apoteker for at se, om der skulle være et, der har netop det, som står på deres recept på lager. Alternativt
vælger de at få en gammeldags papir recept og tage turen til Sverige eller Tyskland, selv om det betyder at de
selv skal lægge pengene ud og søge om tilskud bagefter.
Trussel mod patientsikkerheden
De konkrete eksempler på medicinmangel skaber frygt hos gigtpatienterne, idet de uden deres medicin
risikerer en voldsom genopblussen af deres sygdom med smerter, funktionstab, tab af arbejdsevne mv. til følge.
Et behandlingsstop vil betyde, at det måske vil tage mange uger eller måneder at finde et nyt virksomt middel.
Denne desperation kan føre til hamstring, at patienterne ”bytter” medicin og ”selv medicinerer” eller illegalt
skaffer lægemidler på nettet.
Indberetning
Det er i dag ikke muligt eller gennemskueligt, hvordan man som patient eller læge kan indberette centralt,
at man oplever en mangelsituation. Set i lyset af de massive problemer, vi oplever, kan det være en barriere,
som kan medvirke til, at der ikke reageres hurtigere og mere målrettet fra myndighedernes side.
2/2