Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del Bilag 115
Offentligt
2286720_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPSLBA
Koordineret med: STPS
Sagsnr.: 2015366
Dok. nr.: 1471126
Dato: 16-11-2020
NOTAT
Regulering af omskæring i Sverige
Omskæring af drenge i Sverige er reguleret ved lov
i ”Lag o
forskrift fra Socialstyrelsen.
o skärelse av pojkar” og e
Efter loven skal omskæring foretages af autoriserede læger eller andre personer med
særskilt tilladelse hertil. Personer uden autorisation men med særskilt tilladelse, kan udføre
indgrebet på børn under to måneder. Er barnet over to måneder, er omskæringsindgrebet
forbeholdt autoriserede læger.
En særskilt tilladelse til at udføre omskæring af drenge kræver ifølge svensk lovgivning, at
den pågældende person kan dokumentere sine kundskaber og erfaring med omskæring af
drenge.
I den svenske lovgivning er der opsat rammer for den sundhedsfaglige virksomhed i forhold
til bedøvelse, operation og samtykke, ligesom det siden 2016 har været lovpligtigt at
registrere omskæring, der udføres i sundhedsvæsenet og af sundhedspersoner.
I forhold til bedøvelse bør omskæring af drenge under 1 år alene foregå under
lokalbedøvelse af hensyn til de risici, der følger ved fuld bedøvelse i den alder.
I Sverige finder ikke-terapeutisk omskæring sted som del af såvel det offentlige
sygehusvæsen som i privat regi.
Dansk regulering af omskæring
I Danmark skal ikke-terapeutisk omskæring af drenge
dvs. omskæring uden medicinsk
indikation
udføres i overensstemmelse med Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning nr.
9813 af 14. november 2020 om ikke-terapeutisk omskæring af drenge, der bidrager til at
udfylde normen for omhu og samvittighedsfuldhed.
Omskæring af drenge er et operativt indgreb i autorisationslovens forstand og er dermed
som udgangspunkt forbeholdt læger at udføre. Lægen kan bede en medhjælp om at udføre
indgrebet, men lægen skal selv være til stede under indgrebet. Ved brug af medhjælp har
lægen ansvaret for, at medhjælpen besidder de fornødne kompetencer til at foretage
omskæring af drenge.
Der stilles krav til, at lægen har relevant kirurgisk erfaring og kompetencer til at udføre
indgrebet, ligesom det er en forudsætning, at lægen har særlig erfaring med bedøvelse af
børn ved brug af fuld bedøvelse. Fuld bedøvelse skal som udgangspunkt anvendes på børn
over spædbarnsalderen, mens spædbørn og nyfødte helst skal smertedækkes med
lokalbedøvelse, da fuld bedøvelse særligt er forbundet med en række risici for børn i denne
alder.
I forhold til den svenske regulering skal en medhjælp i Danmark ikke have en særskilt
tilladelse til at udføre omskæringsindgrebet. Der er endvidere ikke umiddelbart lagt op til
at indføre et offentligt tilbud i Danmark og der har ikke fra politisk side været efterspørgsel
herpå.