Social- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Social- og ældreministeren
20. august 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 793
I henhold til Folketingets Ombudsmands udtalelse af 4. maj 2021 til Familieretshuset
i Aabenraa fremgår det på side 13, at ministeren kan fastsætte yderligere frister for
Familieretshusets behandling af sager efter lovens §§ 5-7. Reglerne er fastsat i §§ 7
og 8 i forældreansvarsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 299 af 20. marts 2019 om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.). Folketingets Ombudsmand bemær-
ker i udtalelsen, at der ikke i forældreansvarsloven, i loven om Familieretshuset eller
i de administrative regler, der er udstedt i medfør af disse love, er fastsat frister for
behandlingen af sager om udmøntning af domme om overvåget samvær eller for sager
om midlertidigt samvær efter lovens § 29. Vil ministeren fastsætte sådanne frister?
Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd om Familieretshuset den 19. august 2021,
jf. samrådsspm. AG.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
På udvalgets vegne
Kirsten Normann Andersen
formand
1/1