Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Samrådsspørgsmål M
Offentligt
2322750_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og boligministeren
22. januar 2021
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Samrådsspørgsmål M
Vil ministeren redegøre for, om det er regeringens holdning at tilsynet med kommunerne
er tilstrækkeligt og herunder oplyse:
• om regeringen vil kigge nærmere ind i sagen om Lyngby Kommunes viceborgmester,
der solgte en grund til et privatfirma, der leaser dyre biler og herefter selv fik lov til gratis
at køre i Ferrari i over et år, indtil en journalist kontaktede ham, idet der henvises til artik-
len ”Solgte grund til bilkonge: Så kørte viceborgmester Ferrari”, bragt på ekstrabladet.dk
den 28. februar 2020,
• om regeringen vil følge op på sagen om Fredericias tidligere borgmester, der kontakter
og presser salgschefen i kommunen for at sikre sig en kommunal byggegrund længe før,
grunden kom til salg, herunder redegøre for, om regeringen planlægger initiativer, der kan
stoppe denne adfærd i fremtiden, idet der henvises til artiklen ”Afsløring: Skandale-borg-
mester pressede embedsmand i sag om grundkøb”, bragt på ekstrabladet.dk, den 12.
januar 2021,
• om det er lovligt, som det er gjort af en centerchef i Guldborgssund Kommune, at
udstikke en instruks til hver enkelt medarbejder om, at de skulle spare 100.000 kroner
på deres sager eksempelvis ved at sende et anbragt barn tilbage til den familie, de
var blevet fjernet fra og herunder, hvad regeringen planlægger at gøre for at undgå
lignende situationer, idet der henvises til artiklen ”Chef i kommune gav ulovlig instruks:
Spar 100.000 på udsatte børn”, bragt på TV2east.dk den 19. januar 2021?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
På udvalgets vegne
Kirsten Normann Andersen
formand
1/1