Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2294997_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2020 - 11651
Doknr.
342238
Dato
02-12-2020
Delrapport om internationale erfaringer med Housing First
I aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 blev det besluttet at gennemføre en
vidensafdækning med henblik på at styrke implementeringen af Housing First i
Danmark.
Vedlagte rapport udgør den første del af vidensafdækningen og præsenterer
internationale erfaringer fra fire udvalgte lande, der arbejder med Housing First. Det
beskrives, hvordan Finland og Norge har implementeret de politiske intentioner og
strategier på området for hjemløse samtidigt med, at disse erfaringer sættes i relation
til erfaringerne i Danmark. Derudover beskrives tiltag i både Skotland og Canada.
Rapporten peger på flere lighedstræk i indsatsen i Finland og Norge, der særligt
fremhæves som årsager til deres resultater med at nedbringe antallet af borgere i
hjemløshed, herunder:
Begge lande har en bred forankring af nationale strategier, hvor særligt
boligområdet har en central rolle.
Begge lande har fokus på at etablere boliger til overkommelige priser.
Begge lande har arbejdet kontinuerligt med nationale strategier på
hjemløshedsområdet igennem de sidste ti år.
Finland tilbyder alle borgere i hjemløshed Housing First som hovedindsats.
De to andre rapporter forventes offentliggjort før sommeren 2021 og omhandler
henholdsvis kommunernes aktuelle indsats på hjemløshedsområdet, herunder
udbredelsen af arbejdet med Housing First og de bagvedliggende udfordringer og
barrierer for Housing First i Danmark.
Rapporten offentliggøres på Socialstyrelsens hjemmeside d.d.
Med venlig hilsen
Astrid Krag