Aktstykke nr.
48
Folketinget 2020-21
Afgjort den 26. november 2020
48
Social- og Indenrigsministeriet.
København, den 18. november 2020.
a.
Social- og Indenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at yde følgende tilskud til
KL:
1) 1,0 mio. kr. til brug for en kampagne for at understøtte valgdeltagelsen ved kommunal- og
regionalvalget i 2021.
2) 250.000 kr. til brug for medfinansiering af undersøgelser af valgdeltagelsen ved kommunal- og
regionalvalget i 2021.
Udgiften afholdes i 2020 af den på finansloven opførte bevilling under
§ 15.11.01. Departementet.
Endvidere anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at social- og indenrigsministeren ved optagel‐
se af tekstanmærkning bemyndiges til at udmønte midlerne til KL.
b.
Ad 1): KL og Danske Regioner planlægger at gennemføre en kampagne for at understøtte valgdelta‐
gelsen ved kommunal- og regionalvalget i 2021. Lignende kampagner blev gennemført i forbindelse
med kommunal- og regionalvalgene i 2013 og 2017. Disse tidligere kampagner har bidraget til
at understøtte valgdeltagelsen og har især fokuseret på de grupper, der erfaringsmæssigt har lav
valgdeltagelse.
Kampagnen planlægges ligesom ved tidligere kampagner at blive gennemført af et reklamebureau,
hvor Social- og Indenrigsministeriet, KL og Danske Regioner indgår i kampagnens styregruppe.
Social- og Indenrigsministeriet ønsker at støtte kampagnen ved at yde et tilskud til KL på 1,0 mio.
kr. Ministeriet vil yde det nævnte tilskud ved et tilsagnsbrev, der vil indeholde forskellige vilkår for
ydelse af tilskuddet, herunder at tilskuddet skal tilbagebetales, såfremt kampagnen ikke gennemføres.
KL vil tildele opgaven til det bedst egnede kampagneteam efter en udvælgelsesproces.
KL vil efterfølgende offentliggøre en evaluering af kampagnen.
Ad 2): Social- og Indenrigsministeriet ønsker at støtte undersøgelser af valgdeltagelsen ved kommu‐
nal- og regionalvalget i 2021. Undersøgelserne skal bidrage til at tilvejebringe nyttig viden om
indsatsen for at sikre en høj valgdeltagelse. Sådanne undersøgelser blev også gennemført i forbindel‐
CY000805