SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Henvendelse af 19/11-20 fra en række foreninger om et fælles brev til social- og indenrigsministen om retssikkerheden i kommunerne bilagt Justitias rapport Borgerrådgivere

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 76
Offentligt

Den 19. november 2020 |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Åbent brev til social- og indenrigsministeren

Kære social- og indenrigsminister Astrid Krag

Retssikkerheden i kommunerne

På et samråd den 13. august 2020 om socialt udsatte borgeres retssikkerhed erklærede du dig enig

i, at der er for mange sager, der bliver omgjort i Ankestyrelsen, og at den ypperste grad af

retssikkerhed ville være, hvis borgerne modtog den rigtige afgørelse hos kommunerne første gang.

Samtidig understregede du, at det for regeringen er centralt konstant at arbejde med, hvordan

retssikkerheden kan styrkes, og hvordan tilliden mellem det enkelte menneske og systemet kan

genskabes.

Vi finder også det kommunale retssikkerhedsniveau meget foruroligende. I perioden 2015-2019 er

Ankestyrelsens omgørelsesprocent i de kommunale klagesager på social- og beskæftigelsesområdet

steget fra 27 til 33 procent. Det er således ca. hver tredje klage, som i dag ender med enten en

ændring af afgørelsen eller hjemvisning til fornyet behandling i kommunen på grund af utilstrækkelig

oplysning af sagen. Samtidig viser flere af Ankestyrelsens undersøgelser af upåklagede sager, at en

stor andel lider af så store fejl og mangler, at de ville være blevet omgjort, hvis der var klaget.

Rammer særligt udsatte grupper

Den manglende kvalitet i sagsbehandlingen rammer særligt de mange borgere, som på grund af

alder, sygdom, handicap, ledighed mv. ofte har vanskeligt ved at stå op mod systemet og kæmpe

for deres rettigheder og retssikkerhed. Det er derfor helt afgørende, at der værnes om borgernes

retssikkerhed i mødet med kommunen, og at sagsbehandlingens kvalitet forbedres i en sådan grad,

at borgerne kan føle sig trygge, når kommunerne træffer afgørelser, der griber væsentligt ind i deres

liv.

Justitias rapport ”Borgerrådgivere – en sikring af borgernes retssikkerhed”

Vi sender dig derfor

Justitias rapport ”Borgerrådgivere – en sikring af borgernes retssikkerhed”, der

peger på borgerrådgiverordningen som et væsentligt element i processen mod et styrket

retssikkerhedsniveau i kommunerne. Kommunerne kan i dag frit vælge at oprette en

borgerrådgiverordning, hvilket ca. 43 procent af kommunerne i varierende grad har gjort. Rapporten

anbefaler udbredelse og styrkelse af borgerrådgiverordningen i alle kommuner.

Dine foreløbige tilkendegivelser om borgerrådgiverordningen

Vi har noteret os, at du i et svar på udvalgsspørgsmål nr. 40 (alm. del) 2020 fra Folketingets Social-

og Indenrigsudvalg har givet udtryk for åbenhed i forhold til at se nærmere på

borgerrådgiverordningen, men at du også har hæftet dig ved, at forskellen i omgørelsesprocenten

hos kommuner med og uden borgerrådgiver ikke er særlig markant.

I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at borgerrådgivere på den ene side arbejder for lavere

omgørelsesprocenter, idet de bl.a. underviser og sparrer med forvaltningens sagsbehandlere og er

med til at skabe en bedre forvaltningskultur. På den anden side kan deres arbejde dog også bidrage

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Henvendelse af 19/11-20 fra en række foreninger om et fælles brev til social- og indenrigsministen om retssikkerheden i kommunerne bilagt Justitias rapport Borgerrådgivere – en sikring af borgernes retssikkerhed

Den 19. november 2020 |

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Åbent brev til social- og indenrigsministeren

til en højere omgørelsesprocent, idet de gennem deres rådgivning og vejledning af borgerne

bidrager til, at det er de ”rigtige sager”, som kommer videre

gennem klagesystemet.

Borgerrådgivernes arbejde med at styrke retssikkerheden kan således ikke måles ved alene at se på

omgørelsesprocenter. Hertil kommer, at borgerrådgivernes indsats i høj grad afhænger af en række

andre faktorer, herunder ressourcer, opgavemandat og uafhængighed af den forvaltning, som de

fører tilsyn med.

Vi har også noteret os, at du i et svar på udvalgsspørgsmål nr. 41 (alm. del) 2020 fra Folketingets

Social- og Indenrigsudvalg har oplyst, at det efter din opfattelse er vigtigt at fastholde

borgerrådgiverordningen som en frivillig ordning, så kommunerne selv kan organisere den samlede

rådgivningsindsats over for borgerne, som de finder det mest hensigtsmæssigt.

Vi har selvfølgelig forståelse for dette synspunkt, men efter vores opfattelse har retssikkerheden i

kommunerne på social- og beskæftigelsesområdet nået et helt uacceptabelt niveau, hvor nogle af

samfundets mest sårbare grupper lades i stikken. Der er derfor behov for handling og konkrete

initiativer. Vi ser borgerrådgiverordningen som et vigtigt skridt på vejen med de anbefalinger om

udbredelse og styrkelse, som Justitia foreslår.

Vores anbefaling

Vi vil derfor anbefale, at du genovervejer at gøre borgerrådgiverordningen obligatorisk for alle

kommuner, eller at der som minimum oprettes en pulje med øremærkede midler til ansættelse af

borgerrådgivere til særligt økonomisk trængte kommuner, der gerne vil og/eller bør højne

retssikkerheden for deres borgere.

Med venlig hilsen

Justitia, vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson

FOA, forbundssekretær Maria Melchiorsen

3F, næstformand Tina Christensen

Ældresagen, direktør Bjarne Hastrup

Danske Handicaporganisationer, formand Thorkild Olesen

Selveje Danmark, branchedirektør Jon Krog

CP Danmark

Den Sociale retshjælp

Scleroseforeningen

Advokatsamfundet

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]