Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 76
Offentligt
2285109_0001.png
Den 19. november 2020 |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Åbent brev til social- og indenrigsministeren
Kære social- og indenrigsminister Astrid Krag
Retssikkerheden i kommunerne
På et samråd den 13. august 2020 om socialt udsatte borgeres retssikkerhed erklærede du dig enig
i, at der er for mange sager, der bliver omgjort i Ankestyrelsen, og at den ypperste grad af
retssikkerhed ville være, hvis borgerne modtog den rigtige afgørelse hos kommunerne første gang.
Samtidig understregede du, at det for regeringen er centralt konstant at arbejde med, hvordan
retssikkerheden kan styrkes, og hvordan tilliden mellem det enkelte menneske og systemet kan
genskabes.
Vi finder også det kommunale retssikkerhedsniveau meget foruroligende. I perioden 2015-2019 er
Ankestyrelsens omgørelsesprocent i de kommunale klagesager på social- og beskæftigelsesområdet
steget fra 27 til 33 procent. Det er således ca. hver tredje klage, som i dag ender med enten en
ændring af afgørelsen eller hjemvisning til fornyet behandling i kommunen på grund af utilstrækkelig
oplysning af sagen. Samtidig viser flere af Ankestyrelsens undersøgelser af upåklagede sager, at en
stor andel lider af så store fejl og mangler, at de ville være blevet omgjort, hvis der var klaget.
Rammer særligt udsatte grupper
Den manglende kvalitet i sagsbehandlingen rammer særligt de mange borgere, som på grund af
alder, sygdom, handicap, ledighed mv. ofte har vanskeligt ved at stå op mod systemet og kæmpe
for deres rettigheder og retssikkerhed. Det er derfor helt afgørende, at der værnes om borgernes
retssikkerhed i mødet med kommunen, og at sagsbehandlingens kvalitet forbedres i en sådan grad,
at borgerne kan føle sig trygge, når kommunerne træffer afgørelser, der griber væsentligt ind i deres
liv.
Justitias rapport ”Borgerrådgivere – en sikring af borgernes retssikkerhed”
Vi sender dig derfor
Justitias rapport ”Borgerrådgivere – en sikring af borgernes retssikkerhed”, der
peger på borgerrådgiverordningen som et væsentligt element i processen mod et styrket
retssikkerhedsniveau i kommunerne. Kommunerne kan i dag frit vælge at oprette en
borgerrådgiverordning, hvilket ca. 43 procent af kommunerne i varierende grad har gjort. Rapporten
anbefaler udbredelse og styrkelse af borgerrådgiverordningen i alle kommuner.
Dine foreløbige tilkendegivelser om borgerrådgiverordningen
Vi har noteret os, at du i et svar på udvalgsspørgsmål nr. 40 (alm. del) 2020 fra Folketingets Social-
og Indenrigsudvalg har givet udtryk for åbenhed i forhold til at se nærmere på
borgerrådgiverordningen, men at du også har hæftet dig ved, at forskellen i omgørelsesprocenten
hos kommuner med og uden borgerrådgiver ikke er særlig markant.
I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at borgerrådgivere på den ene side arbejder for lavere
omgørelsesprocenter, idet de bl.a. underviser og sparrer med forvaltningens sagsbehandlere og er
med til at skabe en bedre forvaltningskultur. På den anden side kan deres arbejde dog også bidrage
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 76: Henvendelse af 19/11-20 fra en række foreninger om et fælles brev til social- og indenrigsministen om retssikkerheden i kommunerne bilagt Justitias rapport Borgerrådgivere – en sikring af borgernes retssikkerhed
2285109_0002.png
Den 19. november 2020 |
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Åbent brev til social- og indenrigsministeren
til en højere omgørelsesprocent, idet de gennem deres rådgivning og vejledning af borgerne
bidrager til, at det er de ”rigtige sager”, som kommer videre
gennem klagesystemet.
Borgerrådgivernes arbejde med at styrke retssikkerheden kan således ikke måles ved alene at se på
omgørelsesprocenter. Hertil kommer, at borgerrådgivernes indsats i høj grad afhænger af en række
andre faktorer, herunder ressourcer, opgavemandat og uafhængighed af den forvaltning, som de
fører tilsyn med.
Vi har også noteret os, at du i et svar på udvalgsspørgsmål nr. 41 (alm. del) 2020 fra Folketingets
Social- og Indenrigsudvalg har oplyst, at det efter din opfattelse er vigtigt at fastholde
borgerrådgiverordningen som en frivillig ordning, så kommunerne selv kan organisere den samlede
rådgivningsindsats over for borgerne, som de finder det mest hensigtsmæssigt.
Vi har selvfølgelig forståelse for dette synspunkt, men efter vores opfattelse har retssikkerheden i
kommunerne på social- og beskæftigelsesområdet nået et helt uacceptabelt niveau, hvor nogle af
samfundets mest sårbare grupper lades i stikken. Der er derfor behov for handling og konkrete
initiativer. Vi ser borgerrådgiverordningen som et vigtigt skridt på vejen med de anbefalinger om
udbredelse og styrkelse, som Justitia foreslår.
Vores anbefaling
Vi vil derfor anbefale, at du genovervejer at gøre borgerrådgiverordningen obligatorisk for alle
kommuner, eller at der som minimum oprettes en pulje med øremærkede midler til ansættelse af
borgerrådgivere til særligt økonomisk trængte kommuner, der gerne vil og/eller bør højne
retssikkerheden for deres borgere.
Med venlig hilsen
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Justitia, vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson
FOA, forbundssekretær Maria Melchiorsen
3F, næstformand Tina Christensen
Ældresagen, direktør Bjarne Hastrup
Danske Handicaporganisationer, formand Thorkild Olesen
Selveje Danmark, branchedirektør Jon Krog
CP Danmark
Den Sociale retshjælp
Scleroseforeningen
Advokatsamfundet
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2