Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 71
Offentligt
2282928_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Randers 16/11 2020
Økonomi i anbringelsessager
Som bekendt er ens økonomiske muligheder overensstemmende med ens sociale mobilitet. Dette
har VIVE udfærdiget en udmærket rapport om, jf.
https://pure.vive.dk/ws/files/350525/5_2_.pdf.
Samme ses også som konsekvens af tidligere beskæftigelsesminister, Mette Frederiksens (S)
fattigdomsydelser, der har gjort at nu hver 10. langtidsledige har et anbragt barn:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvert-tiende-barn-af-langtidsledige-fjernes-fra-
foraeldrene
At det er overklassens undertrykkelse af underklassen der får børn anbragt ud fra for
udhulede offentlige ydelser og andre undertrykkende strukturer, som ikke er til at leve anstændigt
for, er forkasteligt og børnefjendtligt. Det bør være et fokus i Finansloven 2021, at den selvudråbte
Børneminister er årsag til at børn i fattige familier bliver adskilt fra deres familie. Vi har nogle
konkrete forslag til at bedre familier med anbragte børns sociale mobilitet mens barnet er anbragt.
Dette er Danmark forpligtet til at foranstalte mens barnet er anbragt, jf.
Menneskerettighedsdomstolens artikel 8, hvilket Servicelovens § 52a også angiver, men
efterlevelsen er ikke sikret ved lov.
Boligsikring
Når et barn bliver anbragt fratages eventuel boligsikring til forældremyndighedsindehaverne. Dette
betyder, at forældre ofte er nødsaget til at flytte fra den bolig de bor i, da den væsentlige nedsættelse
i boligsikringen betyder, at forældrene ikke kan betale den dyre husleje med børneværelser til deres
børn. Derfor er forældre ofte nødt til at flytte i mindre bolig, hvor de kan betale huslejen, men nu
ikke længere har mulighed for at tage deres børn hjem, have samvær i hjemmet eller kunne skabe
tryghed for barnet i at kunne vende hjem. Dette er yderst uhensigtsmæssigt for det anbragte barn der
i høj grad har brug for at føle sig ønsket af sine forældre og føle tryghed i at have sit værelse ved
sine forældre på trods af anbringelsen. Det anbragte barn har brug for at føle sig værdsat og elsket,
hvilket for børn kan være meget konkret i at forældrene stadig har deres værelse, deres legeting og
kan vise barnet, at det er ønsket og dermed elsket og værdsat. Ved fratagelsen af boligsikringen
skabes en usikker situation for barnet, som ikke længere er sikker i at kunne vende tilbage til sine
forældre og bo, da de er flyttet i bolig uden plads til barnet.
For forældrene er flytning en kæmpe belastning oveni den følelsesmæssige belastning det er at få
anbragt et barn udenfor hjemmet. Denne følelsesmæssige belastning gør ofte, at forældrene må
sygemeldes og ender på kontanthjælp, hvor de er nødt til at skralde for at kunne få mad. Den
pressede økonomiske situation påvirker forældrene negativt og begrænser forældrenes sociale
mobilitet.
Børne- Ungeydelsen
Når et barn anbringes fratages alle børneydelser fra forældrene. Dette betyder, at forældrene ikke
kan tilbyde barnet oplevelser, ikke kan tilbyde barnet legeting på samvær og derved ikke har
mulighed for materielt at skabe gode samvær med barnet. Selvom barnet ikke bor ved forældrene er
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Henvendelse af 16/11-20 fra Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn om økonomi for udsatte familier
2282928_0002.png
legeting til barnets udvikling afgørende for at barnet kan føle sig værdsat og set samt forstået af sine
forældre. Børn er konkrete i deres forståelse og har på samvær behov for at få ting med sig fra
forældrene som ’bevis’ for forældrenes kærlighed til barnet. Samtidig er forældrene nødt til at have
legeting hos sig til samvær. Disse behov hos barnet kræver midler til at kunne give barnet. Ved
samvær har forældre også behov for at forkæle deres børn, hvilket er vanskeligt ved manglende
midler hertil. Ved højtider er det ydmygende for forældrene er blive målt med plejerne eller
bostedet, som får 600 kr. Til at sørge for gave til barnet.
For forældre føles det afmægtigt ikke at kunne tilbyde sine børn normale vilkår i relationen, både i
hverdagen, men også ved højtider. Relationen mellem barn og forældre er Danmark forpligtet til at
understøtte, jf. Servicelovens §§ 52a og 71. Dette modarbejdes ved fratagelsen af børne- og
ungeydelsen, når et barn bliver anbragt udenfor hjemmet, og forringer væsentligt forældrenes
mulighed for at give barnet følelsen af at blive set og forstået i sine behov.
Egenbetaling
Det føles retskrænkende, at få tvangsfjernet sit barn og tilmed blive trukket for at betale for den
lausige indsats og offentlige omsorgssvigt som statistikker om anbragte børn med al tydelighed
viser sker nedover det anbragte barn. Egenbetalingen er da også en måde at undertrykke forældre til
anbragte børn, da selv forældre på kontanthjælp og med beskeden indkomst bliver trukket, jf. det
fortrolige bilag vi har fremsendt med dette skriv og mediernes dækning af kommunernes metoder til
at give forældre urimelige økonomisk byrder:
https://nordjyske.dk/nyheder/nordjylland/kommunen-
tog-deres-tre-boern-nu-skal-het-og-thi-betale-kaemperegning-for-anbringelsen-det-har-vi-slet-ikke-
raad-til/bbc13970-7462-433f-b870-451b87aaf45a?
auid=1452602831&utm_campaign=11.16.20_NORDJYSKE_Medier_Morgen&utm_medium=Nyh
edsbrev&utm_content=Kommunen_tog_deres_tre_boern._Nu_skal_Het_og_Thi_betale_kaempereg
ning_for_anbringelsen%3A_-
_Det_har_vi_slet_ikke_rad_til&utm_source=1452602831&fbclid=IwAR3yANdEVFdKgSz_IT-
2sLijZkzghcIdW_FVuC4fSYmGRMDJJyUd2htff_c
. Vi kan ikke forstå, at Social- og
Indenrigsminister, Astrig Krag vil være dette bekendt. Dette virker chikanøst og er at sparke på
mennesker der ligger ned.
Udbetaling af supplerende udgifter grundet anbringelsen
Der er mange forskellige udgifter forbundet med en anbringelse, herunder transport, madpenge ved
forlænget samvær og øvrige udgifter, som kommuner bevilger, men ikke udbetaler til borgeren. Det
er et problem for borgeren, da denne ikke kan gøre noget, da Ankestyrelsen ikke kan gå ind, når det
er bevilget, og borgeren er magtesløs overfor borgmesteren i kommunen, der mildest talt er
ubrugelig for borgeren, som jo er modstanderen for politikerne. Da alt for mange sager har
efterslæb af uoverskuelige skyldne beløb, som de skiftende socialrådgivere ikke får udbetalt fordi
opgaven har vokset sig for stor, finder vi at det ikke er den enkelte stressede socialrådgiver som skal
sidde med dette. Vi foreslår derfor, at disse støtte-udbetalinger i forbindelse med anbringelsen sker
igennem Udbetaling Danmark. Dette vil sikre det anbragte barn kontinuitet og stabilitet i
anbringelsen, da forældres udhulede økonomi kan være afgørende for om forældrene KAN møde til
samvær.
Sammenfattende
Vi anser de nuværende regler med fratagelse af ydelser, egenbetaling og manglende udbetaling som
børnefjendtlige og forælderfremmedgørende, hvilket skader det anbragte barn. Vi anmoder derfor
Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S) om at ændre disse regler for at værne om barnets
selvforståelse i sin familie. Forældre er afgørende for barnets identitet og selvforståelse.
Boligsikring til oppebæring af barnets hjem bør ikke ændres ved anbringelse af barnet, da
anbringelse er en midlertidig foranstaltning, som forvaltninger er forpligtet til proaktivt at
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 71: Henvendelse af 16/11-20 fra Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn om økonomi for udsatte familier
2282928_0003.png
determinere så hurtigt det er muligt jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Ligeledes
forringes forældre til anbragte børns økonomiske situation familiens mulighed for at skabe gode
kærlige samvær. Derfor anmoder vi Social- og Indenrigsministeren, Astrid Krag (S) om at ændre
reglerne, så forældre til anbragte børn fortsat modtager børne- og ungeydelser og ikke pålægges
egenbetaling samt får sikret udbetalt støtte hertil. Dette er i barnets tarv og understøtter det anbragte
barns trivsel, som afhænger af den nære relation til forældrene.
Venlig hilsen
Kristina Kiettelmann Jensen
Formand for Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn