Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 67
Offentligt
2280538_0001.png
Dansk Forskningsinstitut for
Selvmordsforebyggelse
DANISH RESEARCH INSTITUTE FOR SUICIDE PREVENTION
STATUS SEPTEMBER 2020
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0002.png
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0003.png
DRISP PORTFOLIO
Indhold
Introduktion
04
Medarbejdere i DRISP
06
Status på selvmordsforebyggelse
08
Videnskabelig forskning
11
Forskningsprojekter i DRISP
12
Uddannelse
26
Arrangementer
28
Internationale og nationale samarbejdspartnere
32
Videnskabelige publikationer
36
Formidling
44
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0004.png
Introduktion
Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse – på engelsk: Danish Research Institute for Suicide Prevention (DRISP) – blev
officielt oprettet i 2012. DRISP arbejder aktivt for at nedbringe selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord i Danmark.
Formålet med denne rapport er at tydeliggøre det forskningsarbejde og andre indsatser, som DRISP har leveret over de seneste år.
Selvmordsadfærd er et komplekst fænomen, som kan ramme alle mennesker på tværs af aldersgrupper og samfundslag.
DRISP deltager i den politiske dialog for at italesætte mangler på det selvmordsforebyggende område. Selvmordsraten i Danmark
er stagneret, og en national koordinering er påkrævet for at sikre et overblik over risikogrupper samt opstille prioriteter for hvilke
tiltag, der bør iværksættes. Med en national handlingsplan vil vi være rustede til at gøre en aktiv indsats for at reducere
selvmordsraten i Danmark samt sikre, at der er bedre hjælp til selvmordstruede og deres pårørende.
DRISP er ledet af seniorforsker Annette Erlangsen og indgår i Copenhagen Research Center for Mental Health (CORE), som er en
større forskningsenhed under ledelse af professor Merete Nordentoft, som har til huse på Gentofte Hospital. DRISP og CORE er
forskningsgrupper, som hører under Psykiatrisk Center København og som organisatorisk ligger i Region Hovedstaden.
DRISP er eksternt finansieret dvs. vores forskning dækkes af private og offentlige fonde. Vi brænder for selvmordsforebyggelse
og forskning af høj kvalitet.
4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0005.png
DRISP er stolte over at vi er den danske
forskergruppe inden for selvmordsforebyggelse som …
...
publicerer flest
videnskabelige artikler
om selvmords-
forebyggelse.
... holder
flest
præsentationer
ved
internationale
konferencer
... indgår i
danske og internationale
ekspertpaneler,
bedømmelsesudvalg
og bestyrelser.
...
afprøver flest
interventioner.
...
arrangerer
flest seminarer
og
workshops.
... har det
bredeste nationale
og internationale
netværk.
... uddanner
flest ph.d.er.
... har ansat
flest
flest
ph.d.er.
...
samarbejder
med kliniske teams
og frivillige
organisationer.
...
formidler
faglig viden
om
evidensbaseret
selvmords-
forebyggelse.
... sørger for, at
medierne overholder
gældende guidelines.
5
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0006.png
Medarbejdere i DRISP
Ledelse
Forskere
Annette Erlangsen, Ph.d.
Programleder
Seniorforsker
Trine Madsen, Ph.d.
Lundbeck Ascending Investigator
Seniorforsker
Charlotte Mühlmann, Ph.d.
Projektleder
Postdoctoral Fellow
Merete Nordentoft, Ph.d. Dr. med.
Professor i psykiatri, KU
Kate Aamund, MD, Ph.d.
Projektleder
Læge
Anne Ranning, Ph.d.
Projektleder
Postdoctoral Fellow
Britt Morthorst, Ph.d.
Projektleder
Postdoctoral Fellow
Eybjørg Egilsdottir
Projektleder
Sygeplejeske
6
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0007.png
Anette Juel Kynde
Projektmedarbejder
Ph.d.-studerende
Lene Qvist Larsen
Projektmedarbejder
Ph.d.-studerende
Cecilie Aalling
Stud. med.
Scholarstipendiat
Nikolaj Kjær Hoier
Stud. med.
Scholarstipendiat
Katrine Mohr Christensen
Stud. med.
Scholarstipendiat
Anna Lund Jacobsen
Stud. psyk.
Scholarstipendiat
Jette Louise S. Larsen
Konsulent
Teknisk udvikler
7
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0008.png
Status på selvmordsforebyggelse
Hvert år dør ca. 600 personer i Danmark ved selvmord.
Historisk set har den danske selvmordsrate hørt til blandt
de højeste i verden, og i 1980 døde omkring 38 per
100.000 indbyggere af selvmord. Som et af de færreste
lande i verden formåede Danmark at sikre et stort fald i
selvmordsraten, og fra 1980 begyndte raten at dale helt
ned til 11 per 100.000 indbyggere i 2007.
Effektiv forebyggelse
Faldet i den danske selvmordsrate i 1980’erne er blevet
tilskrevet reduceret adgang til farlige metoder. Dette er
bl.a. sket ved at mindske mængden af farlig medicin, som
folk havde liggende hjemme, en strammere våbenlovgivning
og indførelse katalysatorer på biler. Disse ændringer betød,
at færre personer, som befandt sig i en krise, havde en
hurtig adgang til en farlig selvmordsmetode. Ved at vinde
tid vinder man også menneskeliv: hvis personer ikke
handler med det samme, er der mulighed for, at de kommer
på andre tanker eller får hjælp. Hertil kom andre tiltag i
den ambulante psykiatri, som sørgede for, at personer i
krise kunne modtage hurtig og kompetent hjælp.
artiklen,
Merete Nordentoft
og
Annette Erlangsen,
fremhæver, er der ikke megen grund til at hvile på
laurbærrene. Selvmordsraten herhjemme har nemlig været
næsten konstant siden 2007.
Den danske selvmordsrate er stagneret
Der er derfor brug for nytænkning for at opnå yderligere
reduktioner i den danske selvmordsrate. Vi ved, hvad der
virker, idet både international og dansk forskning fremviser
god evidens for effekten af bestemte forebyggende tiltag.
DRISP har været aktive i dansk og international
selvmordsforebyggelse i årtier, og vi har overblik over
hvilke grupper, der har brug for hjælp, samt hvilke
forebyggende tiltag der virker.
Tilbud om hjælp efter selvmordsforsøg
Forskning fra DRISP har bl.a. vist, at de danske selvmords-
forebyggende klinikker, som yder hjælp til personer efter
selvmordsforsøg eller alvorlige selvmordstanker, fore-
bygger gentagne selvmordshandlinger samt dødsfald.
Klinikkerne behandler hvert år omkring 2.500-3.000
personer, men lederne af klinikkerne har gentagne gange
fremhævet, at de ikke når ud til at alle selvmordstruede.
Det er tydeligt, at flere bør modtage tilbud om behandling,
men at klinikkerne ikke har ressourcer til dette. Deres
brugere er udsatte og har brug for støtte hurtigt, hvorfor
det tilstræbes, at alle henviste modtager en telefon-
opringning inden for to arbejdsdage, og at første
behandling finder sted kort tid derefter.
Beregninger fra DRISP viser, at blandt de personer som
kommer til skadestuen efter et selvmordsforsøg, bliver
under 50% fulgt op med psykiatrisk behandling enten i
form af indlæggelse eller senere ambulant behandling. Vi
ved, at 14% vil gentage selvmordsforsøget inden for et år.
Det er derfor vigtigt at undersøge, om alle der har brug for
støtte, faktisk modtager et behandlingstilbud. Samtidigt
bør der sørges for, at de selvmordsforebyggende klinikker
kan tilbyde hjælp til alle, som har behov for dette.
DRISP i SCIENCE
Det historiske faldt i den danske selvmordsrate er også
stort set med internationale øjne, og derfor satte det
berømte, internationale tidsskrift SCIENCE i efteråret 2019
luppen på Danmark. Her fremhævede tidsskriftet Danmark
og bad DRISP om en artikel. Det er en stor ære at blive
udpeget som foregangsland, men som forfatterne af
8
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0009.png
Halvdelen søger ikke hjælp
International forskning viser, at halvdelen af unge med
selvmordstanker ikke søger hjælp i psykiatrien, selvom det
er, hvad WHO anbefaler. Livslinien gør et vigtigt arbejde ved
at række ud til personer med selvmordstanker, men
analyser, som DRISP har udført i samarbejde med Livslinien,
viser, at under halvdelen af alle opkald til Livslinien
besvares. Vi har brug for, at telefonisk støtte er tilgænge-
ligt døgnet rundt for personer, som ønsker at søge hjælp.
Vi har også brug for at række ud til selvmordstruede, som
ikke søger hjælp. Dette kan bl.a. ske over de sociale medier.
Vi har brug for ‘sunde rollemodeller,’ som viser, hvordan
man kan søge hjælp, når man har det dårligt.
I et nyligt afsluttet forskningsprojekt har DRISP afprøvet
internetbaseret selvhjælpsterapi som et behandlingstilbud
til personer med selvmordstanker. Resultaterne fra studiet
viser, at programmet kan reducere antallet af selvmords-
tanker, og disse fund støttes af lignende resultater fra
andre lande. Vi arbejder nu på at implementere pro-
grammet i daglig praksis, så den kan tilgås via internettet
og forhåbentlig være en løsning for personer, som ikke
ønsker at henvende sig i psykiatrien. Der findes et stort
potentiale for at benytte nye innovative eHealth-redskaber
til at række ud til selvmordstruede, som ikke søger hjælp,
men vi mangler evidens for deres effekt. Forskning på
dette område bør derfor prioriteres.
Sikker udskrivning
Mennesker med psykiske lidelser udgør den største og
vigtigste risikogruppe i forhold til selvmord. Ny forskning fra
DRISP viser, at i de første 2 uger efter indlæggelse eller
udskrivning har psykiatriske patienters en 250-325 gange
højere selvmordsrate end baggrundsbefolkningen (se Figur 1).
SAFE-projektet, som netop er blevet afsluttet i Region
Hovedstadens psykiatri, tilstræber at mindske selvmords-
risikoen kort efter udskrivning ved at sikre en bedre fort-
sættelse af behandlingen fra indlæggelse til ambulante teams.
Den forskningsbaserede evaluering af projektet foregår i
øjeblikket, og det bør overvejes, om modellen skal udbredes
til andre regioner, hvis den viser sig at være effektiv.
Der er dog behov for yderligere indsatser til brugere af
psykatrien, og andre indsatser til personer med psykiske
sygdomme efter indlæggelse, eksempelvis gennem
OPUS-teams (behandling til personer med psykose), som
kunne være en vej til at forebygge selvmordshandlinger
også på længere sigt.
Overvågning af selvmordsmetoder
De fleste selvmordstruede befinder sig i en ubærlig og
smertefuld krise, og det kan være tilfældigheder, som
afgør, om de ender med at dø af selvmord frem for at søge
hjælp. Ved at signalere at der er hjælp at få eller mindske
adgang til potentielle metoder, kan vi vinde tid og redde liv.
Figur 1.
Selvmordsraten for nyligt
indlagte og udskrevne psykiatriske
patienter (indenfor seneste 2 uger)
samt for baggrundsbefolkningen
(vist på logaritmisk skala) fra
Madsen et al., 2020.
9
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0010.png
forsinkelse. Det er derfor svært at overvåge, om nye metoder
udbredes i Danmark. I starten af 2019 blive DRISP kontaktet
af klinikere, som gjorde os opmærksom på, at et bestemt
præparatet, der var tilgængeligt i håndkøb, i stigende grad
blev brugt til selvmordshandlinger. Vi har gennem klinikken
fået kendskab til mindst et selvmord og flere selvmords-
handlinger med dette præparat, men vi har ikke mulighed for
at vurdere, hvor udbredt problemet er. Vi har brug for en
real-time overvågning af selvmords-metoder, så vi kan
handle hurtigt, når nye selvmords-metoder vinder indpas.
Hvert år er der 30-40 mennesker, der dør af selvmord
foran tog. DRISP samarbejder med DSB, Banedanmark og
Livslinien om muligheder for at nedbringe dette tal bl.a.
gennem opsætning af skilte med opfordring om at søge
hjælp. Nylige opgørelser fra Livslinien viser, at skiltene
bliver set, og at de kan spille en vigtig rolle ved at
forebygge selvmordshandlinger. Der er mellem 2000-2017
sket 101 selvmord i København ved udspring fra høje
bygninger eller broer (se Figur 2). Ved at undersøge præcis
hvor disse hændelser har fundet sted, kan det vurderes om
forebyggende tiltag, som f.eks. aflåsning af tag, opsætning
af hegn eller skilte med opfordringer til at ringe til Livs-
linien, kan iværksættes for at forebygge disse tragiske tab.
Fra internationale samarbejdspartnere ved vi, at nye metoder
spredes over de sociale medier, og DRISP modtager jævnligt
forespørgsler fra udenlandske samarbejdspartnere ang. nye
bekymringsvækkende selvmordsmetoder. På nuværende
tidspunkt opgøres oplysninger om selvmords-metoder i
Danmark kun i begrænset omfang - og med 2-3 års
Social ulighed
Sundhedsstyrelsens rapport ”Ulighed i Sundhed” viser, at
psykisk sårbarhed rammer socialt skævt. Dette støttes af
DRISP’s forskning, som viser, at socialt marginaliserede
grupper, som hjemløse, tidligere fængslede og mennesker
med misbrug, har højere selvmordsrater end baggrunds-
befolkningen. Det forholder sig lignende for kronisk syge, og
et studie fra DRISP, som er publiceret i JAMA, viser at 14% af
alle danskere der dør af selvmord lider af en neurologisk
sygdom. Opgørelser for andre psykisk og socialt udfordrede
grupper, bl.a. arbejdsløse, førtidspensionerede og personer
med kroniske sygdomme, bør opdateres. Vi har også kun
begrænset viden om risiko for selvmord blandt minoritets-
grupper som LGBT-personer og asylansøgere. Opdateret og
detaljeret viden om forekomsten af selvmordshandlinger er
nødvendig for at kunne tilrettelægge en effektiv forebyggelse.
COVID-19
Selvom vi har et socialt sikkerhedsnet i Danmark, er det
sandsynligt, at COVID-19 pandemien kommer til at påvirke
antallet af selvmordshandlinger. DRISP har samarbejdet
med Sundhedsstyrelsen om at formulere søgekriterier for
at overvåge situationen, men det er særligt vigtigt at
overvåge dette på lang sigt, hvor de økonomiske
konsekvenser af pandemier kan spille en stor rolle.
Koordineret selvmordsforebyggelse
Der er brug for en koordineret indsat af selvmordsfore-
byggelse for at kunne sikre en reduktion i antallet af
selvmord i Danmark. WHO anbefaler en national handlings-
plan for selvmordsforebyggelse samt en evidensbaseret
evaluering af indsatsen. DRISP har kompetencerne til at
identificere indsatsområder, udvikle forebyggende tiltag
samt undersøge, om de har den ønskede effekt.
Figur 2.
Selvmord ved udspring i Danmark 2000-2017.
10
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0011.png
Videnskabelig
forskning
Selvmordsforebyggelse bør ske ud fra et evidensbaseret
princip i form af videnskabelig forskning som undergår
peer-reviews dvs. fagfællebedømmelse. DRISP udfører
videnskabelig forskning af høj kvalitet, også fra et
internationalt perspektiv. Dette fremgår bl.a. af de
videnskabelige tidsskrifter, som vi publicerer i.
Forskning ud over skrivebordskanten
DRISP’s resultater omkring risikogrupper omsættes til
forebyggende tiltag, som vi også laver forskningsmæssige
evalueringer af. Et eksempel på dette er den
pakningsbegrænsning på svagt smertestillende medicin,
som daværende sundhedsminister Astrid Krag indførte i
2013. Lovændringen kom efter, at Merete Nordentoft
gentagende gange havde informeret ministeriet om et
stigende antal af selvmordsforsøg blandt unge, som blev
udført med denne medicin samt den internationale evidens
for effekten af mindre pakninger.
Efter pakningsbegræsningen blev indført herhjemme, har
DRISP udført en forskningsmæssig evaluering af indsatsen,
der påviste, at de mindre pakninger faktisk har ført til
færre forgiftninger blandt unge efter 2013.
DRISP er den gruppe i Danmark som har lavet mest forskning
de sidste 8 år
Et review gennemført på Pubmed viste, at der i perioden
fra januar 2012 til juli 2020 blev publiceret 217
videnskabelige artikler om selvmordsforebyggelse fra
danske forskningsgrupper. DRISP tegner sig for 77 af disse
publikationer, hvilket er markant flere end nogen anden
gruppe (Figur 3).
Figur 3.
Antal videnskabeligt forskningsartikler i perioden 2012-2020 efter forskergruppe.
11
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0012.png
FORSKNINGSPROJEKTER I DRISP
Nationalt e-læringsprogram
Hvordan kan vi sikre, at vores kliniske personale i psykiatrien har den viden, de skal bruge for at kunne støtte selvmordstruede
patienter? Dette spørgsmål har
Kate Aamund
fra DRISP valgt at gøre noget ved. I samarbejde med repræsentanter fra psykiatrien i
alle danske regioner har hun og kolleger udviklet et e-læringsprogram, som skal sikre en fremadrettet certificering i
selvmordsforebyggelse for ansatte i sundhedssektoren og hos landets kommuner.
I programmet kan det kliniske personale se videoer, som instruerer dem i at udføre en risikovurdering og lære om særlige
risikofaktorer, som man bør være opmærksom på. På nuværende tidspunkt er programmet færdigudviklet og er blevet afprøvet i
Region Hovedstaden i et pilotprojekt. Den landsdækkende implementering af programmet påbegyndes i efteråret 2020.
Derudover udvikles et nyt 3-timers undervisningsprogram med inspiration fra Region Nordjylland. Undervisningen er dialogbaseret
med en teoretisk del og cases, som deltagerne risikovurderer sammen. Holdene sammensættes tværfagligt, hvilket fremmer
erfaringsudveksling og en ny kultur, hvor selvmordsrisikovurderingen ikke er en opgave der tilhører én faggruppe, men en fællesop-
gave som alle skal kunne hjælpe hinanden med. DRISP støtter den teoretiske undervisning med opdaterede forskningsresultater.
Undervisningen er indskrevet i Region Hovedstadens Psykiatris årsaftale og målet er, at 80% af personalet har været igennem den
obligatoriske undervisning inden udgangen af 2021.
12
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0013.png
Forsknings-
projekter
ADHD og selvmordshandlinger
Personer diagnosticeret med ADHD har en højere risiko for
selvmordshandlinger, men det er uklart, hvilke faktorer,
der forklarer den forhøjede risiko. Et nyt studie fra DRISP
har undersøgt dette samt analyseret om associationen
mellem ADHD og selvmordshandlinger kan tilskrives
psykiatrisk komorbiditet.
Studiet viste, at personer, som havde en anden psykiatrisk
diagnose samtidig med ADHD, havde en signifikant øget
risiko for at udføre selvmordshandlinger. Komorbiditet i
form af skizofreni og stofmisbrug var forbundet med den
største stigning i risiko.
Bag projektet, som blev udført i samarbejde med prof.
Søren Dalsgaard fra Aarhus Universitet, stod
Cecilie Aalling,
som forestod analyserne, mens hun modtog et
scholarstipendium
til at arbejde hos DRISP. Cecilie Aalling
vandt desuden 3. pladsen ved årets Psykiatripris for hendes
artikel ‘Suicidal behaviour among persons with ADHD: a
nationwide register-based cohort study’.
Studiet blev publiceret i British Journal of Psychiatry og
modtog økonomisk støtte fra Lundbeck Fonden.
13
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0014.png
Ana lyse af selvmordsraten
Stiger eller falder selvmordsraten i Danmark? Effektiv
selvmordsforebyggelse kan kun sikres via en tæt
monitorering af selvmordsraten. DRISP har i samarbejde
med Københavns Universitet undersøgt udviklingen i den
danske selvmordsrate ved hjælp af joinpoint
regressionsanalyse.
Resultatet af studiet viser, at den danske selvmordsrate
faldt kraftigt mellem 1980 og 1999, men at faldet i raten
har været aftagende siden da, særligt efter 2007. For at
opnå yderligere reduktioner i selvmordsraten er nye og
effektive tiltag påkrævet.
Susanne Dyvesether,
som varetog analyserne, udførte
projektet som en del af hendes bachelorspeciale på
medicinstudiet ved Københavns Universitet. Forskere fra
DRISP fungerede som vejledere på projektet, som desuden
blev udført i samarbejde med Institut for Biostatistik ved
Københavns Universitet.
Studiet er publiceret i Danish Medical Bulletin
Selvmordsraten for mænd og kvinder i Danmark over 1980-2014
14
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0015.png
Forsknings-
projekter
Hjernerystelser giver større risiko for selvmord
Forskning fra DRISP, offentliggjort i et af de mest velansete
sundhedsvidenskabelige tidsskrifter i verden, Journal of
the American Medical Association (JAMA), viser, at et
hovedtraume kan medføre en højere risiko for selvmord.
Studiet, som
Trine Madsen
fra DRISP var hovedforfatter på,
viste, at jo mere alvorlig et hovedtraume er, desto større er
risikoen for at dø af selvmord. Selv en mindre hjerne-
rystelse øger risikoen. Overordnet viser studiet, at en
person med et hovedtraume som kræver hospitals-
behandling dør af selvmord næsten dobbelt så ofte
sammenlignet med personer uden hovedtraumer.
Det interessante ved DRISPs studie er dog, at det kan
påvise, at risikoen varierer alt efter hovedtraumets
sværhedsgrad. Hjernerystelser er et velkendt problem
hos mange, og dets sammenhæng med selvmord udøste
en stor bevågenhed fra en række nationale og
internationale medier.
Der er behov for uddybende viden om dette emne bl.a.
er det vigtigt at undersøge omfanget af de sociale
konsekvenser af hovedtraume.
Katrine Mohr Christensen
fra DRISP vil i det kommende år analysere, om personer,
som har været udsat for hovedtraume, efterfølgende har
en øget risiko for henholdsvis selvmordsforsøg samt for at
udføre kriminelle voldshandlinger.
15
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0016.png
Pakningsbegrænsning på paracetamol
Paracetamol er det hyppigst anvendte håndkøbsmedicin til
forgiftningsepisoder i Europa. Internationale studier har
vist, at mindre pakker af svagt smertestillende medicin i
håndkøb kan mindske antallet af alvorlige forgiftninger.
Resultater fra en indsats i England, som blev publiceret i
British Medical Journal i 2013, gav daværende
sundhedsminister, Astrid Krag, anledning til at indføre en
lignende pakningsbegrænsning på denne type
håndkøbsmedicin herhjemme. I tillæg var der i 2011 blevet
indført en aldersbegrænsning på svagt smertestillende
medicin, og effekten af disse tiltag har
Britt Morthorst
fra
DRISP undersøgt.
Studiets analyser beror på omfattende danske registerdata
med oplysninger om hospitalsindlæggelser for hele
befolkningen, blodprøvesvar fra regionale laboratoriedata-
baser og udtræk fra dødsårsagsregisteret. Den store og
komplette datasamkørsel betød, at DRISP kunne undersøge
udviklingen af forgiftninger samt sværhedsgraden af disse
forgiftninger før og efter restriktionerne. Studiet fandt
evidens for, at både alders- og pakningsbegrænsningen
medvirkede til at reducere antallet af forgiftninger med
svagt smertestillende medicin. Samtidig viste resultaterne,
at sværhedsgraden af forgiftningerne er blevet mindre,
det vil sige, der var mindre risiko for leverpåvirkning og
dermed mindre risiko for at udvikle leversvigt. Selvom
folkesundhedsinterventioner er svære at måle effekten af,
konkluderede DRISP, at lovændringerne har haft en positiv
indvirkning på antallet af forgiftninger og disses svær-
hedsgrad.
Stor interesse
Studiet er udført i samarbejde med prof. Keith Hawton
fra Centre for Suicide Research ved University of Oxford,
som stod bag den engelske pakningsbegrænsning og
forskningen om dens effekt. Undersøgelsen er publiceret
i Journal of Affective Disorders.
16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0017.png
Forsknings-
projekter
Selvmord blandt homoseksuelle
Personer, som tilhører seksuelle minoritetsgrupper, har en
højere forekomst af selvmordsforsøg end heteroseksuelle.
Der findes dog kun begrænset evidens i forhold til, hvordan
det forholder sig med selvmord.
DRISP har derfor i et internationalt forskningsprojekt
undersøgt om personer, som lever i et homoseksuelt
ægteskab, har højere selvmordsrater end personer, som
lever i et heteroseksuelt ægteskab. Danske og svenske
registerdata indgik i studiet.
En 1,5 til 2 gange øget risiko
Resultaterne fra studiet viser, at danske og svenske
homo- og biseksuelle, der lever i et ægteskab med en af
samme køn, har en 1,5 gange højere selvmordsraten når
man sammenholder den med deres heteroseksuelle
landsmænd. Fra 1989 til 2002 var selvmordsraten i denne
gruppe 2,8 gange højere end i ægteskaber mellem en mand
og kvinde. Fra 2003 til 2016 var forskellen mellem raterne
reduceret til at være 1,5 gange højere bland personer i
ægteskab med en af samme køn end i heteroseksuelle
ægteskaber. De 18-34-årige som havde indgået et
ægteskab, dvs. den yngste gruppe i studiet, havde over
hele perioden fra 1989 til 2016 en selvmordsrate, der var
næsten 3 gange så høj som unge heteroseksuelle.
De danske og nordiske registerdata indeholder oplysninger,
som tillader opfølgning af persongrupper, og det vil være
svært at udføre lignende studier i andre dele af verden.
Studiet er publiceret i Journal for Epidemiology and
Community Health og er udført i samarbejde med forskere
fra Stockholm Universitet, Sverige samt City University of
New York og University of California, USA .
Annette
Erlangsen
fra DRISP var leder af forskningsprojektet.
DRISP har netop modtaget midler fra Helsefond til at
undersøge hyppigheden af selvmordshandlinger blandt
unge som tilhører seksuelle minoritetsgrupper.
Anna Lund
Jacobsen
er ansat på dette projekt.
17
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0018.png
Fængslede har en 8 gange højere selvmordsrate
Et nyt studie ledt af DRISP viser, at selvmordsraten blandt
fængslede personer i Norden er markant højere
sammenlignet med baggrundsbefolkningen. For mænd i
fængsel er selvmordsraten 7 gange højere sammenlignet
med baggrundsbefolkningen, mens kvinder har en 18
gange højere rate. Studiet viser også, at der observeres en
faldende tendens for raten af selvmord blandt indsatte. Der
forekom i alt 320 selvmord i nordiske fængsler i perioden
2000-2016.
Resultaterne understreger vigtigheden af at sikre
selvmordsforebyggelse blandt indsatte personer.
Undervisning i risikofaktorer for selvmordshandlinger
kunne være et af flere tiltag.
Studiet er udført i samarbejde med forskere fra Forensic
Psychiatry i Island, Correctional Service of Norway Staff
Academy samt National Centre for Suicide Research and
Prevention i Norge og omfatter data for fængslede fra
hele Norden.
Studiet er publiceret i det internationale videnskabelige
tidsskrift Archives for Suicide Research.
18
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0019.png
Forsknings-
projekter
SAFE – Styrket Ambulant Forløb Efter Udskrivelse
DRISP modtog 18 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens satspulje
i 2017 til gennemførelse af projektet SAFE. SAFE står for
Styrket Ambulant Forløb Efter udskrivelse. Formålet med
SAFE-projektet er at afprøve, om en mere systematisk og
tættere opfølgning efter udskrivelse fra en psykiatrisk
indlæggelse kan nedbringe risikoen for selvmords-
handlinger i den første kritiske tid umiddelbart efter
udskrivelse, som er en periode forbundet med høj
selvmordsrisiko.
I projektet blev 17 kliniske medarbejdere ansat som ekstra
kapacitet til at implementere SAFE projektet i de allerede
eksisterende kliniske teams (akut teams, F-ACT- og OPUS
teams samt ved Kompetencecenteret for selvmords-
forebyggelse). De ekstra medarbejdere sikrer, at
procedurerne omkring udskrivelse fra en psykiatrisk
indlæggelse systematiseres og forbedres.
Eybjørg
Egilsdóttir
fra DRISP er projektleder på studiet, og de
konkrete formål i projektet består af:
1. Der etableres rutiner for personlig kontakt med den
opfølgende ambulante enhed inden patienten udskrives.
2. Sikre ambulant kontakt primært ved hjemmebesøg,
alternativt ved fremmøde i ambulatorium inden for den
første uge efter udskrivelse.
3. Invitation af patientens pårørende til deltagelse i
udskrivelsessamtale og/eller ved hjemmebesøg
En videnskabelig evaluering af SAFE-projektet, som
undersøger effekten af indsatsen, er finansieret af Tryg
Fonden og er under udarbejdelse.
19
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0020.png
Søvnforstyrrelser og selvmord
Mennesker med søvnforstyrrelser eller dårlig søvnkvalitet
har en øget risiko for psykiatriske sygdomme. Dette kan
muligvis føre til selvmordstanker og -handlinger. Vores
viden indenfor dette område har hidtil været begrænset til
mindre studier og upræcise mål på søvnforstyrrelser. Der er
tydeligvis behov for mere viden på dette område, eftersom
søvnforstyrrelser er et udbredt problem.
DRISP undersøger om personer diagnosticeret med
søvnforstyrrelser har en højere selvmordsrate end
personer uden søvnforstyrrelser ved hjælp af danske
registerdata. Projektet udføres af
Nikolaj Kjær Høier,
som
er forskningsårsstuderende hos DRISP.
Studiet er støttet af et stipendium fra Lundbeck Fonden og
udføres i samarbejde med prof. Adam Spira fra Johns
Hopkins Bloomberg School of Public Health, der er ekspert i
søvnforskning samt prof. Keith Hawton fra Centre for
Suicide Research ved University of Oxford
De foreløbige fund fra studiet påpeger vigtigheden af at
være opmærksom på psykologisk mistrivsel og uro blandt
personer, som søger hjælp i den sekundære sundhedssektor
for søvnforstyrrelser.
20
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0021.png
Forsknings-
projekter
Børn hvis forældre har udført selvmordsforsøg
Personer som har oplevet selvmordshandlinger hos
nærtstående, f.eks. familiemedlemmer eller andre tætte
relationer, er ofte meget påvirkede af dette. Selvom det
heldigvis sjældent sker, så viser forskningsresultater, at
efterladte efter selvmord har en øget risiko for selv at
udføre selvmordshandlinger.
Dette kan i nogle tilfælde tilskrives arvelige anlæg for en
psykisk sygdom, men også at familiemedlemmer kan tjene
som sociale rollemodeller; i denne kontekst med et negativt
udfald. For at kunne tilbyde en optimal støtte til pårørende
er det vigtigt at vide, hvilke persongrupper man bør være
opmærksomme på, og hvornår risikoen er størst.
I et igangværende forskningsprojekt undersøger
Anne
Ranning,
om børn har en øget risiko for selvmordsforsøg,
hvis en af deres forældre har haft selvmordsforsøg.
Projektet er støttet af en Postdoc-bevilling fra Region
Hovedstaden og udføres i samarbejde med Center for
Registerforskning ved Aarhus Universitet og Institut for
Biostatistik ved Københavns Universitet.
Foreløbige resultater fra projektet peger på, at børn af
forældre med selvmordsforsøg har en øget risiko for at
have et selvmordsforsøg senere i livet. Der er derfor god
grund til at følge op med støtte til udsatte børn og unge.
21
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0022.png
Selvhjælp online mod selvmordstanker
DRISP deltager i et internationalt projekt, hvor det
undersøges, om internetbaseret selvhjælpsterapi kan
reducere selvmordstanker. Terapiprogrammet er udviklet
af prof. Ad Kerkhof fra Vrije Universitet i Amsterdam,
Holland, og programmet er blevet afprøvet i Holland,
Australien, Belgien og Danmark.
I den danske udgave af programmet, Selvhjælp Online mod
Selvmordstanker (SOS-projektet), deltog over 400
personer med selvmordstanker i et forskningsprojekt under
ledelse af
Charlotte Mühlmann
fra DRISP. Brugere lærer
gennem selvhjælpsprogrammet, hvordan man kan blive
bedre til at håndtere selvmordstanker og krisesituationer.
Som et unikt tiltag i det danske projekt valgte vi ikke at
ekskludere personer med meget svære selvmordstanker,
fordi det er relevant at undersøge, om programmet virker
for denne gruppe. Alle deltagere blev i tillæg opfordret til
at søge hjælp for deres selvmordstanker i psykiatrien.
Programmet er tænkt som supplerende hjælp til de
selvmordsforebyggende tilbud, vi har i Danmark.
Den danske udgave af SOS-projektet er netop blevet
afsluttet med lovende resultater, som p.t. er under
indsendelse til et videnskabeligt tidsskrift. Næste skridt i
projektet er at undersøge om selvhjælpsprogrammet kan
implementeres som et fast tilbud ved Livslinien og i
psykiatrien.
Projektet er støttet med midler fra TrygFonden.
22
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0023.png
Forsknings-
projekter
MINPLAN – et redskab til personer i krise
Personer, som har haft et selvmordsforsøg, har en markant
højere risiko for at gentage selvmordshandlingen. Et
anbefalet tiltag for at mindske risikoen for efterfølgende
selvmordsforsøg er en kriseplan.
MINPLAN er udviklet som et selvhjælpsredskab til personer
i krise med selvmordsadfærd af
Jette Louise S. Larsen.
MINPLAN er en app til smartphones, som inviterer brugeren
til at udarbejde en kriseplan og bl.a. tilknytte kontakter
direkte fra brugerens telefon. I samarbejde med brugere
har DRISP udviklet en forbedret udgave af MINPLAN, som
aktuelt afprøves i et randomiseret studie.
Forskningsprojektet består af: 1) en kvalitativt
brugerinvolverende videreudvikling af MINPLAN, 2) et
randomiseret studie til undersøgelse af om brugen af
MINPLAN er forbundet med en reduktion af
selvmordstanker, 3) en brugerfokuseret evaluering af
MINPLAN for at identificere barrierer og faciliteter for
implementering. RCT-delen blev indledt i 2019 og
forventes færdiggjort i 2021.
Projektet har modtaget støtte fra TRYG Fonden. En
tidligere udgave af MINPLAN er allerede gratis tilgængelig
for danske brugere og benyttes i de
selvmordsforebyggende klinikker.
23
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0024.png
Zero self-harm - app til personer med selvskade
Nogle mennesker skader sig selv med vilje for at lindre psykisk smerte. Det kan være svært at stoppe igen, når man først er
begyndt, og der findes desværre meget få behandlingstilbud til personer med selvskade. En anbefalet tilgang til selvskade er at
udvikle strategier i form af en kriseplan, som kan bruges, hvis trangen til selvskade opstår.
Derfor er Zero Self-Harm appen blevet udviklet som forlængelse af MINPLAN-appen. For at øge relevansen af appen er mennesker
med nuværende og tidligere selvskade blevet inkluderet i udviklingsprocessen igennem interviews med fokusgrupper. Appen giver
bl.a. mulighed for at identificere advarselstegn, udvikle strategier samt reflektere over tidligere selvskadeepisoder.
Zero Self-Harm er ved at blive afprøvet i et forskningsprojekt, som består af: 1) et randomiseret studie, der undersøger om brugen
af Zero Self-Harm kan reducere bl.a. selvskadende adfærd, 2) en kvalitativ evaluering af barrierer og facilitatorer for brugen af
appen igennem interviews med de første brugere af appen. RCT-delen forventes indledt i efteråret 2020 og forventes færdiggjort
2023.
Lene Qvist Larsen
er ph.d.-studerende på projektet.
Projektet er støttet af TRYG Fonden.
24
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0025.png
Forsknings-
projekter
iCare: Forældre til børn med selvmordsforsøg
Der forekommer omkring 11.000 selvmordsforsøg årligt i
Danmark, og størsteparten af disse sker blandt unge under
25 år. Klinikere fra de selvmordsforebyggende klinikker
beretter, at forældre ofte efterspørger information om,
hvordan de bedst kan hjælpe deres barn efter et
selvmordsforsøg. Det er på baggrund af dette behov, at
DRISP har udviklet iCare-projektet.
Formålet med iCare-projektet er at:
1) i samarbejde med forældre at udvikle en hjemmeside til
støtte for forældre med børn, der har selvmordsforsøg.
2) i et randomiseret studie at afprøve om hjemmesiden
reducerer forældres stressbyrde .
3) i et registerbaseret studie, at undersøge om forældre til
børn med selvmordsforsøg har flere stressrelaterede
reaktioner end forældre, der ikke har været udsat for
samme hændelse.
Projektet befinder sig i fase 1, hvor
Anette Juel Kynde
fra
DRISP samarbejder med en brugergruppe om at udvikle
hjemmesiden og forestår videointerviews med forældre.
Der udvikles også en avatar, som skal vejlede forældre til at
træffe svære beslutninger relateret til børn og unges
selvmordsadfærd.
International styregruppe
I projektets styregruppe indgår følgende både danske og
internationale samarbejdspartnere bl.a. Jan-Henrik
Winsløw fra Enhed for Selvmordsforebyggelse i Region
Nordjylland, Elene Fleischer fra frivilligorganisationen
Nefos samt udenlandske forskere som prof. Niels Buus fra
Sydney Nursing School i Australien, der er ekspert i
kvalitativ forskning og prof Keith Hawton fra Centre for
Suicide Research ved University of Oxford, der tidligere har
udviklet en lignende hjemmeside i Storbritannien.
.
25
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0026.png
Uddannelse
Forskning af høj videnskabelig kvalitet skal læres, og processen med at oplære fremtidens
selvmordsforebyggende forskere beror i stor udstrækning på sidemandsoplæring.
DRISP uddanner næste generations selvmordsforebyggende forskere, og vi har løbende
ph.d.-studerende, forskningsårsstuderende og specialestuderende.
DRISP uddanner næste generation af selvmordsforskere
Ph.d.-studerende indskrives på et universitet, hvor de følger kompetencegivende kurser, men den egentlige udfordring og læring
består i at udføre et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning af forskere indenfor samme felt. DRISP har over de seneste
10 år uddannet flere ph.d.er inden for selvmordsforskning end nogen anden institution herhjemme.
Ph.d.-forløb hos DRISP
Vores ph.d.-studerende deltager og præsenterer ved både danske og internationale konferencer indenfor selvmordsforebyggende
forskning. Herved sikres et stort kendskab til forskning inden for deres felt, rutine i videreformidling og et internationalt netværk.
Samtlige ph.d.-studerende hos DRISP har publiceret deres forskningsresultater i internationale peer-reviewed tidsskrifter, hvilket
er standardproceduren for at få ’blåstemplet’ nye forskningsresultater.
26
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0027.png
Ph.d.-afhandlinger og dimitterende fra DRISP :
• Internet-based self-help therapy for individuals with suicidal ideation
af Charlotte Mühlmann, PhD (2020).
• The impact of the pack size restriction of non-opioid analgesics sold
over-the-counter in Danish pharmacies af Britt Morthorst, PhD (2018).
• The DiaS trial: dialectical behavior therapy versus collaborative
assessment and management of suicidality on self-harm in patients
with a recent suicide attempt and borderline personality disorder traits
af Kate Aamund, MD PhD (2014).
• Psychiatric patients in suicidal high-risk phases epidemiological studies
of suicidality” af Trine Madsen, PhD (2012)
Forskningsårsstuderende
DRISP bidrager med at vejlede studerende fra medicinstudiet og andre sundheds- og socialfaglige uddannelser, som prøver
kræfter med forskning. Et scholarstipendium fra Lundbeckfonden muliggør et års orlov fra studiet, hvor studerende opnår
indgående kendskab med psykiatrisk forskning og kan tilføje et publiceret studie, som de er førsteforfatter på, til deres CV.
Vores mission med indsatsen er at få studerende til at interessere sig for psykiatri, og det ser ud til at lykkedes, idet flere af
vores tidligere scholarstipendiater efter eksamen har påbegyndt et ph.d.- forløb indenfor psykiatrien.
Vi er stolte over, at flere af vores scholarstipendiater har vundet priser for deres forskning, f.eks. Cecilie Aalling og Helene
Lund Sørensen.
Projekter udført af scholarstipendiater, som DRISP har vejledt:
• Dødelighed blandt hjemløse v. Sandra F Nielsen publiceret i The Lancet.
• Infektioner og selvmord v. Helene Lund Sørensen publiceret i
JAMA Psychiatry.
• ADHD og selvmordshandlinger v. Cecilie Aalling publiceret i
British Journal of Psychiatry.
• Hospitalsomkostninger ved behandling af selvmordsforsøg
v. Susanne Dyvsether (i gang).
• Søvnforstyrrelser og selvmord v. Nikolaj Kjær Høier (i gang).
• Stemningsmodererende medicin til personer med bipolar sygdom
v. Cecilie Aaling (i gang).
• Association mellem hovedtraume og selvmordsforsøg samt kriminalitet
v. Katrine Mohr Christensen (i gang).
• Selvmord blandt transkønnede v. Anna Lund Jacobsen (i gang).
Vi er desuden vejledere på adskillige BA og kandidatspecialer.
27
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0028.png
Arrangementer
DRISP Workshop
DRISP arrangerer workshops med tidsaktuelle emner indenfor selvmordsforebyggelse. Vi inviterer internationale
oplægsholdere, og deltagerne kommer fra en bred gruppe af interessenter bl.a. personale fra psykiatriske hospitaler,
NGOer, studerende og offentligheden, hvilket har sikret et godt diskussionsgrundlag. Det er gratis at deltage i
arrangementerne. DRISP er den institution herhjemme, som afholder flest faglige seminarer om selvmordsforebyggelse,
og vi er stolte over at opretholde denne tradition. Vi vejleder desuden arrangørerne af det årlige netværksmøde for de
selvmordsforebyggende klinikker med programlægning og har skaffet internationale oplægsholdere til interne
uddannelsesarrangementer afholdt af Livslinien. Hertil giver vi tit inputs til programmet for WHO Verdensdagen for
Selvmordsforebyggelse.
DRISP udnytter sit store internationale netværk til at sørge for, at ledende forskere inden for selvmordsforebyggelse kan
opleves i Danmark. Dette har ført til nye samarbejdsprojekter samt sikret, at bl.a. personalet i de selvmordsforebyggende
klinikker og Livslinien får adgang til evidens på det selvmordsforebyggende område.
Afholdte workshops:
• Prevention of railway suicides
(afholdes 2. november 2020)
• Psychosocial and digital suicide prevention
(afholdt 14. februar 2020)
• Chronic suicidality– a workshop on how to support
people living with persistent suicidal thoughts
(afholdt 7. november, 2018)
• Means restriction: where do we go from here?
(afholdt 9. marts 2018)
• Suicide Prevention and eMental Health care
(afholdt 2. maj 2017)
• Suicide Prevention (afholdt 13. april 2016)
»Chronic suicidality«
– a workshop on how to support people living with persistent suicidal thoughts
Time:
Wednesday, November 7
th
2018, 10AM – 4PM
Location:
Henrik Dam Auditoriet, Panum Institute, Blegdamsvej 3B, 2200 København N
Organisers:
DRISP and the Graduate program in Psychiatry, University of Copenhagen
Participation is free of charge, but registration is required latest November
Workshop: Means restriction: where do we go from here?
2
Registration:
http://www.fufs.dk/
nd
.
Time: Friday, March 9
th
2018, 11AM – 5 PM
Program:
Location: Henrik Dam Auditoriet, Panum Insitute
Participation is free but registration is required latest March 5
th
using this link: http://fufs.dk/
10.00-10.15
Welcome by Prof. Merete Nordentoft
11.00
10.15-10.30
10.30-11.15
Welcome
by Prof. Merete Nordentoft
11.15-11.45
Dr Dan Chisholm, Programme Manager for Mental Health, WHO Regional Office for Europe
Danish gains: experiences of means restriction in Denmark
Britt Morthorst & Prof. Merete Nordentoft, DRISP
Self-harm and suicide: the WHO perspective
11.45-12.15
11.15-12.00
Copenhagen University and DRISP-seminar:
Prof Nav Kapur, MBChB, MMedSc, FRCPsych, MD, Division of Psychology & Mental Health,
Prof Lars Mehlum, MD Ph.D, Suicide Research
in
Prevention
Trends in the suicide rate and suicide methods
and
Denmark
Unit, University of Oslo, Norway
Susanne Mahmood Dyvesether & Annette Erlangsen, DRISP
What works for suicide prevention in clinical services and beyond?
Keynote talk: Treating chronic suicidal and self-harming patients - Challenges and solutions
Psychosocial and digital suicide prevention
12.00-13.00
LUNCH BREAK
12.15-12.45
Means restriction: General considerations, with a focus on suicide by pesticide
University of Manchester, United Kingdom
poisoning
Prof. David Gunnell, Population Health Sciences, University of Bristol, UK
Date:
February 14t h, 2020
12.45-13.30
LUNCH BREAK
suicidal thoughts – what have we learned from longitudinal trajectory studies?
Chronicity of
13.00-13.30
Time:
9.30- 12.30
Trine Madsen PhD, Danish Research Institute for Suicide Prevention
Venue:
PCK’s auditorium,
Rigshospit alet ,
Edel Saunt es Allé 10, 2100 København
13.30-13.50
Innovative methods in social advertisement aimed at preventing suicides on
rails
Dim Newton &
Lizaveta
survival
The last escape: stories of
Dubinka-Hushcha
, Brand Lane Aps/Livslinien
13.30-14.00
09.30- 09.45
Arrival and
Lotte Andersen, movie director and actor
m orning coffee
13.50-14.10
Suicide at trains in Denmark
09.45- 09.50
Welcom e by
M Olesen, Danish Railway
oft , Danish Research
Carsten
Prof.
BREAK
e Nordent
Union
COFFEE
Meret
14.00-14.30
I nst it ut e for Suicide Prevent ion
14.10-14.20
The perspective of people with lived experiences.
14.30-15.00
Preventing suicides in psychiatric admission
by Lise-Lotte from
Trine Madsen, DRISP
One of Us-movement (En af Os)
09.50- 10.20
Digital phenotyping and suicide prevention
15.00-16.00
14.20-14.40
10.20- 10.30
14.40-15.30
by Prof. Heleen Riper, Sect ion of Clinical Psychology, Vr ij e
Panel discussion:
Clinical-based experiences with chronic suiciality
Preventing Suicide with Architecture
Universit y Am st erdam , t he
SAFE-project, Danish Research Institute for Suicide Prevention
Eydbjørg Egilsdóttir,
Net herlands
Jais Elvekjær, Project and Operation Management, Capital Region of Denmark
Quest
COFFEE BREAK
ent s
ions and com m
Psykiatrien, Region Nordjylland
Maiken Erouart,
Birgitte Wandschneider, SAFE-project
15.30-16.00
10.30- 11.00
Psychosocial interventions for suicide prevention
Innovative means restriction in Asia:
Prof. Paul Yip, Centre
e
Suicide Research and Prevention,
by Prof. Ad Kerkhof, Vrij
for
Universit y Am st erdam , t he
University of Hong Kong,
Hong Kong
Net herlands
16.00-16.45
11.00- 11.10
11.10- 11.25
11.25- 11.55
16.45-17.00
Panel discussion:
Future challenges in means restriction
Quest ions and com m ent s
Prof. Flemming Konradsen, Department of Public Health, University of Copenhagen
Prof. Keith Hawton, Centre for Suicide Research, Oxford University, UK
Coffee break
Danish Health Authority, DK
Mads Lind,
Prof. Merete Nordentoft, Research Unit, Mental Health Centre Copenhagen, DK
Digital interventions for youth with suicidal ideation or
(chair)
self-harm
Good bye.
by Prof. Sarah Het rick, Depart m ent of Psychological Medicine,
Universit y of Auckland, New Zealand
Quest ions and com m ent s as well as open discussion
11.55- 12.30
Tilm elding t il sem inaret senest d. 10. februar på
www.fufs.dk
Arrangementer vil blive sendt via
live-stream.
Link hertil vil blive oplyst på
www.fufs.dk et par dage forinden.
Der vil eft er sem inaret være m ulighed for at delt age i Char lot t e Mühlm anns Ph.d.-
forsvar om int ernet baseret t erapi t il personer m ed selvm ordst anker. Forsvaret vil
foregå kl. 13.30 på Panum , Henrik Dam audit or iet , Blegdam svej 3B, 2200 København.
28
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0029.png
Arrangementer
Internationale oplægsholdere
ved DRISP workshops
Heleen Riper
Professor
Section of Clinical Psychology
Vrije University Amsterdam,
the Netherlands
Keith Hawton
Professor
Centre for Suicide Research
University of Oxford, UK.
Nav Kapur
Professor
Division of Psychology &
Mental Health
University of Manchester, UK
David Gunnell
Professor
Population Health Sciences,
University of Bristol, UK
Paul Yip
Professor and Director
Hong Kong Jockey Club
Centre for Suicide Research
and Prevention
The University of Hong Kong
Dan Chisholm
Programme Manager
Mental Health
WHO Regional Office for
Europe, Copenhagen
Sarah Hetrick
Professor
Department of
Psychological Medicine
University of Auckland
New Zealand
Ad Kerkhof
Professor
Vrije University
Amsterdam,
the Netherlands
29
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0030.png
Konferencer
Formidling af nyeste forskningsresultater til forskere i feltet er essentielt for at sikre feedback samt for at udbygge ens netværk
med henblik på samarbejdsprojekter. DRISP deltager aktivt i den internationale udveksling samt netværksfremmende aktiviteter
inden for selvmordsforebyggelse. Vi er ofte involveret i det organisatoriske arbejde omkring afholdelse af internationale
konferencer samt bidrager med workshops og oplæg.
DRISP vandt retten til at afholde the European Symposium on Suicide and Suicidal Behaviour i 2022, og vi ser frem til at kunne byde
600 internationale forskere velkommen til København.
DRISPs seneste konferenceaktiviteter:
:IASR/AFSP International Summit on Suicide Research, Miami, Florida, USA 2019
Aktiviteter:
medlem af den videnskabelige komite, 2 plenumoplæg, 1 parallelsession, 1 videnskabeligt oplæg.
30th World Congress of the International Association for Suicide Prevention, Londonderry, United Kingdom, 2019
Aktiviteter:
medlem af den videnskabelige komite, 1 plenumoplæg, 1 workshop, 4 videnskabelige oplæg, 3 posterpræsentationer, 1 offentlig paneldebat.
17th European Symposium on Suicide & Suicidal Behaviour, Ghent, Belgium, 2018
Aktiviteter:
medlem af den videnskabelige komite, 2 plenumoplæg, 2 ordstyrersessioner, 2 workshops, 5 videnskabelige oplæg, 7 posterpræsentationer.
IASP Asia Pacific Conference, Bay of Islands, New Zealand, 2018
Aktiviteter:
medlem af den videnskabelige komite, 1 plenumoplæg, 1 videnskabeligt oplæg.
International Summit on Suicide Research, Las Vegas, USA, 2017
Aktiviteter:
medlem af den videnskabelige komite, 1 special lecture, 3 videnskabelige oplæg, 1 posterpræsentation.
29th World Congress of the International Association for Suicide Prevention, Kuching, Sarawak, Malaysia, 2017
Aktiviteter:
medlem af den videnskabelige komite, 1 special lecture, 1 parallelsession, 1 pre-conference workshop,
7 videnskabelige oplæg, 3 posterpræsentationer.
16th European Symposium on Suicide and Suicidal Behaviour, Oviedo, Spain, 2016
Aktiviteter:
1 workshop, 2 ordstyrersessioner, 10 videnskabelige oplæg, 4 posterpræsentationer.
7th Asia Pacific Regional Conference of the International Association for Suicide Prevention, Tokyo, Japan, 2016
Aktiviteter:
3 videnskabelige oplæg.
30
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0031.png
Arrangementer
WHO Verdensdagen
for Selvmordsforebyggelse
Den 10. september hvert år afholdes Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse. DRISP
afholder ofte arrangementet i samarbejde med Livslinien og de lokale
selvmordsforebyggende klinikker. Der har i de seneste år været stor interesse fra andre
sektorer for at bidrage til at sætte fokus på selvmordsforebyggelse, hvilket er en
glædelig udvikling.
Verdensdag for Selvmordsforebyggelse bliver markeret i de fleste lande i verden med
oplæg og andre arrangementer for at sætte fokus på vigtigheden af at italesætte
selvmordstanker og nedbryde stigma. DRISP hjælper desuden International Association
for Suicide Prevention med at oversætte det årlige tema til dansk.
31
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0032.png
Internationale
Canada
University Quebec a Trois-Rivieres
University of Manitoba
University of London
McGill University
Samarbejdspartnere
Island
Icelandic Alliance Against Depression
Forensic Psychiatry
Storbritannien
University of Oxford
University of Central Lancashire
University of Manchester
University College Londons
USA
University of Rochester
University of California
City University of New York
University of Maryland
University of Pittsburgh
Johns Hopkins University
Pennsylvania State University
University of California, San Diego
Colorado State University
Tyskland
University of Mannheim
DRISP indgår i et ekspertpanel for
selvmordsforsbyggelse i Tyskland.
Holland
Vrije University
Schweiz
University of Applied Sciences and Arts
32
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0033.png
Norge
National Centre for Suicide Research and
Prevention University of Oslo
Correctional Service of Norway Staff Academy
Sverige
University of Stockholm
University of Gothenburg
Karolinska Institutet
Finland
National Institute for
Health and Welfare
Japan
Aomori University of Health and Welfare
Australien
Griffith University, Brisbane
Australian National University
University of New South Wales
University of Sydney
University of Melbourne
New Zealand
University of Auckland
33
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0034.png
Nationale
Samarbejdspartnere
Region Midtjylland
Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
Enheden for selvmordsforebyggelse, Risskov
Klinik for Selvmordsforebyggelse, Herning
Almen medicin, Aarhus Universitet
Region Syddanmark
Psykiatri, Syddansk Universitet
Klinik for selvmordsforebyggelse - Voksne, Region Syddanmark
Klinik for selvmordsforebyggelse - Børn/Unge
Region Syddanmark NEFOS
Odense kommune
Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital
Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet
Epidemiologi, Syddansk Universitet
34
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0035.png
Region Nordjylland
Enhed for Selvmordsforebyggelse, Aalborg Universitetshospital
Region Hovedstaden
Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, Psykiatrisk Center Amager
Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Nord
Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Institut for Biostatistik, Københavns Universitet
Region Sjælland
Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
Forskning, Veterancentret, Ringsted
35
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0036.png
Videnskabelige publikationer
Over de seneste 8 år har DRISP til dato publiceret >80 peer-reviewed artikler, hvoraf flere er udgivet i førende
videnskabelige tidsskrifter f.eks. Science, Lancet, BMJ og JAMA. Nedenfor er DRISP’s seneste
forskningspublikationer, sorteret efter emneområder. Impact Factor (IF) angiver tidsskriftets
citations-frekvens, og betragtes som et mål for, hvor vigtigt tidsskriftet er.
Epidemiologisk
forskning
En overvågning af antallet af selvmord i Danmark, samt hvilke metoder benyttes, kan hjælpe med at udpege fokusområder for
fremtidige indsatser – det er nogle af de epidemiologiske indsatser, DRISP prioriterer. Herudover deltager DRISP i flere
internationale konsortier for at monitorere udviklingen af selvmord og selvmordsforsøg på nordisk og internationalt niveau, f.eks.
International Covid-19 Suicide Prevention Research Collaboration.
Niederkrotenthaler T, Gunnell D, Arensman E, Pirkis J, Appleby L, Hawton K, John A, Kapur N, Khan M, O’Connor RC, Platt S. The International Covid-19 Suicide
Prevention Research Collaboration (2020) Suicide Research, Prevention, and COVID-19. Crisis. IF: 1.482
Gunnell, D; Appleby, L; Arensman, E; Hawton, K; John, A; Kapur, N; O’Connor, R; Pirkis, J, The International Covid-19 Suicide Prevention Research Collaboration
(2020) Suicide risk and prevention during the COVID19 pandemic. Lancet Psychiatry. IF. 18.3
Nordentoft M, Erlangsen A. (2019) Suicide-turning the tide. SCIENCE. IF: 41.1
Steeg, S; Carr, MJ; Mok, PLH; Pedersen, CB; Antonsen, S; Ashcroft, DM; Kapur, N; Erlangsen, A; Nordentoft, M; Webb, RT. (2019) Temporal trends in incidence
of hospital-treated self-harm among adolescents in Denmark: national register-based study; Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. IF: 2.5
Dyvesether SM, Nordentoft M, Forman JL, Erlangsen A. (2018) Joinpoint regression analysis of suicides in Denmark during 1980-2015.
Danish Medical Journal. IF: 1.07
Morthorst BR, Søgaard B, Nordentoft M, Erlangsen A (2016) Incidence rates of deliberate self-harm in Denmark during 1994-2011: a nationwide register
study. Crisis. IF: 1.482
Shah A, Bhat R, Zarate-Escudero S, De Leo D, Erlangsen A. (2015) Suicide rates in five year age-bands after the age of 60 years: the international landscape.
Aging and Mental Health. IF 1.316
Erlangsen A, Qin P, Mittendorfer-Rutz E. (2018) Studies of suicidal behavior using national registers. Crisis. IF: 1.482
Shah A, Zarate-Escudero S, Bhat R, De Leo D, Erlangsen A. (2014) Suicide in centenarians: the international landscape. International Journal of Geriatric
Psychiatry. IF: 2.419
Titelman D, Oskarsson H, Wahlbeck K, Nordentoft M, Mehlum L, Jiang G-X, Erlangsen A, Nrugham L, Wasserman D. (2013) Suicide mortality trends in the
Nordic countries 19802009. Nordic Journal of Psychiatry. IF: 1.764
Erlangsen A, Fedyszyn I. (2015) Danish nationwide registers for public health and health-related research. Scandinavian Journal of Public Healths. IF: 1.487
36
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0037.png
Videnskabelige
publikationer
Biologisk
forskning
DRISP indgår i det store danske genetiske forskningsprojekt, iPSYCH, hvor Merete Nordentoft tæller med i ledelsesgruppen. I det
samarbejde har vi bl.a. publiceret det største Genome Wide Association Studies (GWAS)-studie i verden til dato om genetiske
prædiktorer for selvmordsforsøg. I et nuværende studie undersøges forskellige medicinske behandlingsformer for bipolare lidelser
og deres sammenhæng med selvmordshandlinger.
Erlangsen A, Appadurai V, Wang Y, Turecki G, Mors O, Werge T, Mortensen PB, Starnawska A, Børglum AD, Schork A, Nudel R, Bækvad-Hansen M, Bybjerg-
Grauholm J, Hougaard DM, Thompson WK, Nordentoft M, Agerbo E. (2018) Genetics of suicide attempts in individuals with and without mental disorders: a
population-based genome-wide association study. Molecular Psychiatry. IF: 11.640
Wang AG, Koefoed P, Jacoby AS, Woldbye D, Rasmussen HB, Timm S, Dam H, Jakobsen KD, Nordentoft M, Jürgens G, Sorensen HJ, Garsdal O, Hvid M, Werge T.
(2013) Neuropeptide Y genes and suicidal behaviour among schizophrenic patients. Psychiatric Genetic. IF: 1.586
37
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0038.png
Psykiatrisk
forskning
Personer med psykiske lidelser er den befolkningsgruppe, som har den højeste selvmordsrisiko. Med sin placering på et psykiatrisk
hospital har DRISP direkte kontakt til klinikken og bidrager til undervisning og kvalitetssikring lokalt. Vores forskning på det
psykiatriske område bidrager desuden til at tydeliggøre hvilke psykiske lidelser, og på hvilke tidspunkter, at risikoen for selvmords-
handlinger er øget. Det danske register over psykiatriske indlæggelser hører til det ældste i verden og giver os mulighed for at
udføre unik forskning, der høster international bevågenhed. Mulighederne for psykiatrisk forskning med de danske registerdata har i
øvrigt affødt internationale samarbejdsprojekter. DRISP bidrager desuden til udvikling af nye forskningsmetoder bl.a. beregning af
forventet middellevetid (life expectancy) samt trajectoryanalyser for bedre at dokumentere hvilke befolkningsgrupper , der er i
risikogruppen for selvmordshandlinger. Igangværende projekter på dette område omfatter bl.a. studier af effekten af mobning på
arbejdspladsen samt de psykologiske mekanismer som gør, at nogle efterladte efter selvmord bliver særligt sårbare.
Madsen, T; Erlangsen, A; Nordentoft, M. (2020) High suicide rates during psychiatric inpatient stay and shortly after discharge – an examination of national
rates and trends over 23 years. Acta Psychiatrica Scandinavica. IF: 5.6
Plana-Ripoll, O; Pedersen, CB; Agerbo, E; Holtz, Y; Erlangsen, A; Canudas-Romo, V; Andersen, PK; Charlson, FJ; Christensen, MK; Erskine, HE; Ferrari, AJ; Iburg,
KM; Momen, N; Mortensen, PB; Nordentoft, M; Santomauro, DF; Scott, JG; Whiteford, HA; Weye, N; McGrath, JJ; Laursen, TM. (2019) A comprehensive analysis
of mortality-related health metrics associated with treated mental disorders: a nationwide, register-based cohort study based on 6·6 million persons. The
Lancet. IF: 59.1
Fitzgerald, C; Dalsgaard, S; Nordentoft, M; Erlangsen, A. (2019) Suicidal behaviour among persons with ADHD: A nationwide register-based cohort study. British
Journal of Psychiatry. IF: 7.2
Madsen T, Buttenschøn HN, Uher R, et al. (2019) Trajectories of suicidal ideation during 12 weeks of escitalopram or nortriptyline treatment among 811
patients with major depressive disorder. Journal of Clinical Psychiatry. IF: 4.247
Erlangsen A, Nordentoft M. (2019) Urgent need for better care after self-harm. Lancet Psychiatry. IF. 18.3
Morthorst BR, Erlangsen A, Nordentoft M, Hawton K, Hoegberg LCG, Dalhoff KP. (2018) Availability of paracetamol sold over the counter in Europe: A descriptive
cross-sectional international survey of pack size restriction. basic Clinical Pharmacological Toxicology. IF: 2.659
Laursen, TM; Oleguer Plana-Ripoll, O; Andersen, PK; McGrath, JJ; Toender, A; Nordentoft, M; Canudas-Romo, V; Erlangsen, A. (2018) Cause-specific life years lost
among persons with schizophrenia: Is it getting better or worse? Schizophrenia Research. IF: 3.958
Behrendt-Møller I, Madsen T, Sørensen HJ, Sylvia L, Friedman ES, Shelton RC, Bowden CL, Calabrese JR, McElroy SL, Ketter TA, Reilly Harrington NA, Gao K, Thase
M, Bobo WV, Tohen M, McInnis M, Kamali M, Kocsis JH, Deckersbach T, Köhler-Forsberg O, Nierenberg AA. (2018) Patterns of changes in bipolar depressive
symptoms revealed by trajectory analysis among 482 patients with bipolar disorder. Bipolar Disorders. IF: 4.490
Erlangsen A, Andersen PK, Toender A, Laursen TM, Nordentoft M, Canudas-Romo V. (2017) Cause-specific life-years lost in people with mental disorders: a
nationwide, registerbased cohort study. Lancet Psychiatry. IF 15.233
Morthorst BR, Erlangsen A, Dalhoff KP, Nordentoft M. (2017) En ung kvindes selvmord. Ugeskrift for Læger.. IF: 0.23
Østergaard ML, Nordentoft M, Hjorthøj C. (2017) Associations between substance use disorders and suicide or suicide attempts in people with mental illness: A
Danish nationwide, prospective, register-based study of patients diagnosed with schizophrenia, bipolar disorder, unipolar depression or personality disorder.
Addiction. IF: 5.789
Köhler-Forsberg O, Madsen T, Behrendt-Møller I, Sylvia L, Bowden CL, Gao K, Bobo WV, Trivedi MH, Calabrese JR, Thase M, Shelton RC, McInnis M, Tohen M, Ketter
TA, Friedman ES, Deckersbach T, McElroy SL, Reilly-Harrington NA, Nierenberg AA. (2017) Trajectories of suicidal ideation over 6 months among 482 outpatients
with bipolar disorder. Journal of Affective Disorders. IF: 3.570
38
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0039.png
Videnskabelige
publikationer
Madsen, T; Erlangsen, A; Nordentoft, M. (2017) Risk estimates related to psychiatric inpatient suicide: an overview. International Journal of Environmental
Research and Public Health. IF: 2.145
Fedyszyn IE, Erlangsen A, Hjorthøj C, Madsen T, Nordentoft M (2016) Repeated suicide attempts and suicide among individuals with a first emergency
department contact for attempted suicide: A prospective, nationwide, Danish register-based study. Journal of Clinical Psychiatry.IF: 4.247
Verrocchio MC, Carrozzino D, Marchetti, Andreasson, Fulcheri M, Bech P. (2016) Mental Pain and Suicide: A Systematic Review of the Literature. Front Psychiatry.
IF: 3.532
Conway PM, Erlangsen A, Teasdale T, Jakobsen IS, Larsen KJ (2016) Predictive validity of the Columbia-Suicide Severity rating scale for short-term suicidal
behavior: a Danish study of adolescents at a high risk of suicide. Archives of Suicide Research. IF: 1.901
Nordentoft M, Erlangsen A, Madsen T. (2016) Editorial: Post discharge suicides – nightmare and disgrace. JAMA Psychiatry. IF: 16.642
Nordentoft M. (2016) Listen to the patient: challenges in the evaluation of the risk of suicidal behaviour. Acta Psychiatrica Scandinavia. IF: 5.605
Hjorthøj C, Østergaard MLD, Benros ME, Toftdahl NG, Erlangsen A, Andersen JT, Nordentoft M (2015) Associations between cannabis, alcohol, and substance use
disorders on all-cause and cause specific mortality in schizophrenia, bipolar disorder, or unipolar depression -A nationwide, prospective, register-based study:
Lancet Psychiatry. IF 15.233
Nordentoft M, Madsen T, Fedyszyn I. (2015) Suicidal behavior and mortality in first episode psychosis. Journal of Nervous and Mental Disease. IF: 1.940
Madsen T, Karstoft KI, Bertelsen M, Andersen SB (2014). Postdeployment suicidal ideations and trajectories of posttraumatic stress disorder in Danish soldiers:
a 3-year follow-up of the USPER study. Journal of Clinical Psychiatry. IF: 4.247
Hjorthøj CR, Madsen T, Agerbo E, Nordentoft M. (2014) Risk of suicide according to level of psychiatric treatment: a nationwide nested case-control study.
Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. IF: 2.537
Madsen T, Agerbo E, Mortensen PB, Nordentoft M. (2013) Deliberate self-harm before psychiatric admission and risk of suicide: survival in a Danish national
cohort. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. IF: 2.537
Erlangsen A, Conwell Y. (2013) Age-related response to redeemed antidepressants measured by completed suicide in older adults: a nationwide cohort study.
American Journal of Geriatric Psychiatry. IF: 3.480
Madsen T, Nordentoft M. (2013) Changes in inpatient and postdischarge suicide rates in a nationwide cohort of Danish psychiatric inpatients, 1998-2005.
Journal of Clinical Psychiatry. IF: 4.247
Hedeland RL, Jørgensen MH, Teilmann G, Thiesen LR, Valentiner M, Iskandar A, Morthorst B, Andersen J. (2013) Childhood suicide attempts with acetaminophen
in Denmark: characteristics, social behaviour, trends and risk factors. Scandinavian Journal of Public Health. IF: 1.646
Erlangsen, A.; Eaton, W.W.; Mortensen, P.B.; Conwell, Y. (2012) Schizophrenia -a predictor of suicide during the second half of life? Schizophrenia Research. IF
3.958
Madsen T, Nordentoft M. (2012) Suicidal changes in patients with first episode psychosis: clinical predictors of increasing suicidal tendency in the early
treatment phase. Early Intervention Psychiatry. IF: 2.923
Madsen T, Agerbo E, Mortensen PB, Nordentoft M (2012). Predictors of psychiatric inpatient suicide: a national prospective register-based study. Journal of
Clinical Psychiatry. IF: 4.247
Nordentoft M, Mortensen PB, Pedersen CB. (2011) Absolute risk of suicide after first hospital contact in mental disorder. Archives of General Psychiatry. IF:
16.642
Nordentoft M, Laursen TM. (2014) Was risk of suicide underestimated? JAMA Psychiatry. IF: 16.642
39
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0040.png
Socialfaglig
forskning
Højere selvmordsrater blandt socialt udsatte grupper som hjemløse og fængslede er blevet dokumenteret i studier fra DRISP. Vi har
desuden påvist, at efterladte efter selvmord har en øget risiko for psykologiske mén, og at ældre generelt har en høj selvmordsrate.
Flere af vores forskningsprojekter omkring sociale faktorer bidrager direkte til aktuelle samfundsdebatter omkring aktiv dødshjælp,
hadforbrydelser og socialt udsatte grupper.
I forskellige forskningsprojekter undersøger vi for tiden risikoen for selvmordshandlinger blandt sårbare grupper i befolkningen
bl.a. soldater hjemvendt fra kamphandlinger, pårørende til personer med selvmordshandlinger, og personer som har været udsat for
fysiske og seksuelle overgreb.
Hvidkjær, KL; Ranning, A; Madsen, T; Fleischer, E; Fischer, JP; Hjorthøj, C; Cerel, J; Nordentoft, M; Erlangsen, A. (in print) People affected by suicide attempts in
next of kin: frequency, impact, and perceived support. Suicide and Life-threatening Behaviour. IF: 3.032.
Hybholt, L; Berring, LL; Erlangsen, A; Fleischer, E; Toftegaard, J; Kristensen, E; Toftegaard, V; Havn, J; Buus, N. (2020) Older Adults’ Conduct of Everyday Life
After Bereavement by Suicide: A Qualitative Study. Frontiers in psychology. IF. 2.067.
Erlangsen, A; Banks, E; Grace, G; Calear, AL; Welsh, J; Batterham, PJ; Salvador-Carulla, L. (in print) Predictors of suicide and self-harm: a population-based
cohort study of 266,512 persons aged 45 years and over. Social Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. IF: 2.537.
Morthorst, BM; Mehlum, L; Pàlsson, SP; Mühlmann, C; Hammerlin, Y; Madsen, T; Nordentoft, M; Erlangsen, A. (2020) Suicide Rates In Nordic Prisons 1999-2016.
Archives of Suicide Research. IF: 1.901
Dransart, DAC, Lapierre, S; Erlangsen, A; et al. (2019) A systematic review of older adults’ request for or attitude toward euthanasia or assisted-suicide:
Recommendations for future research. Aging and Mental Health. IF. 2.9
Erlangsen, A; Drefahl, S; Haas, A; Björkenstam, C; Nordentoft, M; Andersson, G. (2019) Suicide among persons who entered same-sex and opposite-sex
marriage in Denmark and Sweden, 1989-2012: a nationwide, register-based cohort study from two countries. Journal of Epidemiology and Community Health.
IF. 3.9
Hybholt L, Buus N, Erlangsen A, Berring LL. (2018) Older adults bereaved by suicide: a systematic literature search identifying zero studies. Archives of Suicide
Research. IF: 1.901
Erlangsen A, Runeson B, Bolton JM, Wilcox HC, Forman LJ, Krogh J, Shear MK, Nordentoft M, Conwell Y. (2017) Consequences of spousal suicide: a longitudinal
and nationwide study of mental, physical, and social health outcomes. JAMA Psychiatry. IF: 16.642
Fjeldsted R, Teasdale TW, Jensen M, Erlangsen A. (2016) Suicide in relation to the experience of stressful life events: a population-based study. Archives of
Suicide Research. IF: 1.901
Pitman A, Osborn D, King M, Erlangsen A. (2014) Effects of suicide bereavement on mental health and suicide risk. Lancet Psychiatry. IF: 15.233
Shah A & Erlangsen A. (2014) Editorial: Suicide in older people: some forgotten avenues. Crisis. IF: 1.482
Bolton JM, Au W, Leslie WD, Martens PJ, Enns MW, Roos LL, Katz LY, Wilcox HC, Erlangsen A, Chateau D, Wald R, Spiwak R, Seguin M, Shear K, Sareen J. (2013)
Parents Bereaved by Offspring Suicide: A Population-Based Longitudinal Case-Control Study. JAMA Psychiatry. IF: 16.642
Nielsen SF, Hjorthoj CR, Erlangsen A, Nordentoft M. (2013) Suicide and unintentional injury mortality among homeless people: a Danish nationwide register-
based cohort study. European Journal of Public Health. IF: 2.459
Fässberg, M.F; Van Orden, K.; Duberstein, P.; Erlangsen, A.; Lapierre, S.; Bodner,E.; Canetto, S.S.; De Leo, D.; Szanto, K.; Waern,W. (2012) A systematic review of
social factors and suicidal behavior in older adulthood. International Journal of Environmental Research and Public Health. IF: 2.145
40
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0041.png
Videnskabelige
publikationer
Somatisk
forskning
Forholdsvis få interventioner fokuserer på patienter med somatiske sygdomme til trods for, at denne gruppe udgør en stor andel af
de selvmord, som forekommer. DRISP har over de seneste år bidraget til at fremhæve selvmordrisiko i forbindelse med store
sygdomsgrupper samt identificeret målgrupper for interventioner. Vores forskning tydeliggør behovet for at være opmærksom på
psykisk mistrivsel blandt patienter med nyligt diagnosticerede eller svære somatiske sygdomme.
Vi undersøger for tiden i et forskningsprojekt, om borelia, dvs. tægebid, er forbundet med en øget risiko for selvmordshandlinger.
Petersen B; Stenager E; Mogensen CB; Erlangsen E. (2020) The association between heart diseases and suicide: A nationwide cohort study. Journal of Internal
Medicine. IF: 6.1
Erlangsen, A; Stenager, E; Conwell, Y; Andersen, PK; Hawton, K; Benros, ME; Nordentoft, M; Stenager, E. (2020) Neurological disorders and death by suicide: a
national register-based cohort study. JAMA. IF: 51.3
Gjervig Hansen, H; Köhler, O; Petersen, L; Postolache, T; Erlangsen, A; Benros, ME. (2019) Infections, Anti-infective Agents, and Risk of Deliberate Self-harm
and Suicide in a Young Cohort: A Nationwide Study: A nationwide cohort study. Biological Psychiatry. IF: 11.982
Pedersen, HS; Fenger-Grøn, M; Hammer Bech, B; Erlangsen, A; Vestergaard, M. (2019) Health care utilization in the year prior to completed suicide: A Danish
nationwide matched comparative study. PLOS One. IF: 2.8
Søndergård S, Vaegter HB, Erlangsen A, Stenager E. (2018) Ten-year prevalence of mental disorders in patients presenting with chronic pain in secondary care:
A register linkage cohort study. European Journal of Pain. IF: 3.218
Lund-Sørensen H, Benros ME, Madsen T, Sørensen HJ, Eaton WW, Postolache TT Nordentoft M, Erlangsen A (2016) A nationwide cohort study of the association
between hospitalization with infection and risk of death by suicide. JAMA Psychiatry. IF: 16.642
Vaegter BJ, Støten M, Silseth SL, Erlangsen A, Handberg G, Sondergaard S, Stenager E (2018) Cause-specific mortality of patients with severe chronic pain
referred to a multidisciplinary pain clinic: a cohort register-linkage study. Scandinavian Journal of Pain, IF: 0.452
Madsen T, Erlangsen A, Orlovska S, Mofaddy R, Nordentoft M, Benros ME. (2018) Association Between Traumatic Brain Injury and Risk of Suicide. JAMA. IF: 51.3
Fässberg MF, Cheuny G, Canetto SS, Erlangsen A, Lapierre S, Lindner R, Draper B, Gallo JJ, Wong C, Wu J, Duberstein P, Waern W. (2015) A systematic review of
physical illness, functional disability and suicidal behaviour among older adults. Aging and Mental Health. IF 1.316
Erlangsen A, Stenager E, Conwell Y (2015) Physical diseases as predictors of suicide in older adults: a nationwide, register-based cohort study. Social
Psychiatry and Psychiatric Epidemiology. IF: 2.537
41
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0042.png
Interventions-
forskning
Selvmordsforebyggende interventioner skal evalueres i videnskabelige studier med høj kvalitet. Kun herved kan vi fremskaffe viden
om hvilke tiltag, der bør implementeres for at redde flere liv. I DRISP har vi forestået adskillige evalueringer af interventioner på
højeste evidensniveau, dvs. randomiserede studier. Vi har også undersøgt effekten af nye landsdækkende indsatser, som
behandlingen i de selvmordsforebyggende klinikker og pakningsbegrænsningen på svagt smertestillende medicin i håndkøb på
apoteket. DRISP undersøger i nye forskningsprojekter, om tiltag til at sikre en bedre udskrivningspraksis fra psykiatrisk behandling
kan hindre selvmord i de første uger efter udskrivning. Ligeledes undersøges i samarbejde med Livslinien, hvor stor en andel af
deres brugere der ringer forgæves dvs. ikke bliver besvaret. Vi har desuden indledt et forskningsprojekt med NEFOS, hvor vi
kortlægger, hvilke grupper af efterladte efter selvmord som søger hjælpe hos denne NGO.
Lahoz, T; Winsløv, JH; Christiansen, R; Krogh, S; Knudsen, PB; Wang, AG; Erlangsen, A; Nielsen, K. (2020) The Treatment in The Danish Suicide Prevention Clinics:
A Clinician Perspective. Nordic Journal of Psychiatry.
Morthorst, BM; Erlangsen, A; Manon, C; Eriksson, F; Hawton, K; Dalhoff, K; Nordentoft, M. (2020) Restriction of non-opioid analgesics sold over-the-counter in
Denmark: a national study of impact on poisonings. Journal of Affective Disorders. IF: 4.1
Albert N, Madsen T, Nordentoft M. (2018) Early intervention service for young people with psychosis: Saving young lives. JAMA Psychiatry. IF: 16.642.
Andreasson K, Krogh J, Wenneberg C, Jessen HK, Krakauer K, Gluud C, Thomsen RR, Randers L, Nordentoft M. (2016) Effectiveness of dialectical behavior
therapy versus collaborative assessment and management of suicidality treatment for reduction of self-harm in adults with borderline personality traits and
disorder-a randomized observer-blinded clinical trial. Depression and Anxiety. IF: 5.004
Buus, N; Jacobsen. EK; Bojesen.AB; Bikic, A; Müller-Nielsen; K; Aagaard.J; Erlangsen. A. (2019) A retrospective register-based cohort study of the association
between Open Dialogue to young people in acute psychiatric crisis and their use of health care and social services. International Journal of Nursing Studies. IF: 3.5
Birkbak J, Stuart EA, Lind BD, Qin P, Stenager E, Larsen KJ, Wang AG, Nielsen AC, Pedersen CM, Winsløv JH, Langhoff C, Mühlmann C, Nordentoft M, Erlangsen A.
(2016) Psychosocial therapy and causes of death after deliberate self-harm: a register-based, nationwide multicentre study using propensity score matching.
Psychological Medicine. IF: 6.159
Erlangsen A & Nordentoft M (2016) Comment: Psychosocial therapy for people at risk of suicide. Lancet Psychiatry. IF 15.233
Nordentoft M, Erlangsen A, Madsen T. (2017) Removing Firearms From the Home After Attempted Suicide Can Be Life Saving. American Journal of Psychiatry. IF:
13.391
Nordentoft M, Madsen T, Erlangsen A. (2016) Editorial: You seldom get a second chance with a gunshot. American Journal of Psychiatry. IF: 13.391
Morthorst B, Krogh J, Erlangsen A, Alberdi F, Nordentoft M. (2012) The AID-trial (Assertive Intervention after Deliberate self-harm): a randomised, clinical trial
investigating the effect of assertive outreach versus standard treatment in patients with recent suicide attempt. British Medical Journal. IF: 23.295
Erlangsen A. (2013) Media guidelines on suicide reporting: Opportunities and Challenges. Acta Psychiatrica Scandinavica. IF: 5.605
Andreasson K, Krogh J, Rosenbaum B, Gluud C, Jobes DA, Nordentoft M. (2014) The DiaS trial: dialectical behavior therapy versus collaborative assessment and
management of suicidality on self-harm in patients with a recent suicide attempt and borderline personality disorder traits -study protocol for a randomized
controlled trial. Trials. IF: 2.067
Erlangsen A, Lind BD, Stuart EA, Qin P, Stenager E, Larsen KJ, Wang AG, Hvid M, Nielsen AC, Pedersen CM, Winsløv JH, Langhoff C, Mühlmann C, Nordentoft M.
(2015) Short-term and long-term effects of psychosocial therapy for people after deliberate selfharm: a register-based, nationwide multicentre study using
propensity score matching. Lancet Psychiatry. IF 15.233
Andreasson K .(2015) Dialectical behaviour therapy with skills training seems to be more effective in reducing non-suicidal self-injury. Evidence-based mental
health.
Hybholt L; Erlangsen, A; Fleischer, E; Berring, LL ; Havn, J; Buus N. (2019) Psychosocial rehabilitation of elderly persons bereaved by suicide: a Co-operative
Inquiry study protocol. Issues in Mental Health Nursing.
42
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0043.png
Videnskabelige
publikationer
E-health
forskning
Over de seneste år er der kommet et øget fokus på potentialet for eHealth-redskaber dvs. nye teknologiske tiltag som smartphone
app’s, internetbaseret terapi, avatar og artificial intelligence (AI) teknologi. Mange af DRISP’s igangværende forskningsprojekter
fokuserer på dette felt, og vi har allerede publiceret lovende resultater fra flere af disse projekter. Adskillige af DRISP’s projekter
involverer brugere af psykiatrien samt deres pårørende til at hjælpe med udviklingen og evalueringen af nye redskaber til
selvmordstruede.
Vi forventer at kunne bidrage med evidensbaseret viden fra igangværende projekter om effekten af en app til personer med
selvskade samt internetbaseret terapi til unge med selvmordshandlinger (Teen-trial).
Sander B; Gerhardinger K; Bailey E; Robinson J; Lin J; Cuijpers P; Mühlmann C. (2020) Suicide risk management in research on internet-based interventions for
depression: A synthesis of the current state and recommendations for future research. Journal of Affective Disorders. IF: 4.1
Buus N, Juel A, Haskelberg H, Frandsen H, Larsen JLS, River J, Andreasson K, Nordentoft M, Davenport T, Erlangsen A. (2019) User Involvement. Journal of
Medical Internet Research. Mental Health. IF: 4.671
Buus N, Erlangsen A, River J, Andreasson K, Frandsen H, Larsen JLS, Nordentoft M, Juel A. (2018) Stakeholder perspectives on using and developing the MYPLAN
suicide prevention mobile phone application: A focus group study. Archives of Suicide Research. IF: 1.901
Madsen T, van Spijker B, Karstoft KI, Nordentoft M, Kerkhof AJ. (2016) Trajectories of Suicidal Ideation in People Seeking Web-Based Help for Suicidality:
Secondary Analysis of a Dutch Randomized Controlled Trial. Journal of Medical Internet Research. IF: 4.671
Mühlmann C, Madsen T, Hjorthøj CR, Kerkhof A, Nordentoft M, Erlangsen A. (2017). The Self-help Online against Suicidal Thoughts (SOS) Trial –study protocol
for a Danish randomized wait-list controlled trial for people with suicidal thoughts. Trials. IF: 2.067
Larsen JLS, Frandsen H, Erlangsen A. (2015) MYPLAN -A mobile phone application for supporting people at risk of suicide. Crisis. IF: 1.482
Andreasson, K; Krogh, J; Bech, P; Frandsen, H; Buus, N; Stanley, B; Kerkhof, A; Nordentoft, M; Erlangsen, A. (2017) MYPLAN –mobile phone application to manage
crisis of persons at risk of suicide: a multi-center, randomized clinical trial. Trials IF: 2.067
43
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 67: Publikation: Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse, september 2020, udleveret under deres foretræde for udvalget den 12/11-20
2280538_0044.png
Vidensformidling
DRISP modtager mange spørgsmål om selvmordsforebyggelse, som alle bliver besvaret. Vi er ofte i diaglog med medierne, men
hjælper også med at besvare spørgmål til ministre og løse opgave for Sundhedsstyrelsen. DRISP bidrager med faglige oplæg på
uddannelsesinstitutioner samt for offerentligt ansatte og patientorganisationer. Vi formidler også information til studerende
og andre grupper.
Fagligt Nyt fra DRISP
DRISP ser det som vores ansvar at videreformidle den viden, vi indhenter gennem egen og international forskning. Vi udsender et
månedligt nyhedsbrev til alle, som er interesserede. På nuværende tidspunkt er der over 300 modtagere fra Danmark og Norden på
vores mailingliste, hvoraf en stor andel arbejder med selvmordsforebyggelse.
Nordentoftprisen
Modtagere af Nordentoftprisen:
2020: Trine Madsen
2019: Livslinien
2018: Niels Buus
2017: Jan-Henrik Winsløv
2016: Erik Christiansen
2015: Lone Fogholm
2014: Annette Erlangsen
2013: Elene Fleischer
Hvert år uddeler Foreningen for Uddannelse og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS)
Nordentoftprisen opkaldt efter Merete Nordentoft. Hvert andet år går prisen til en
praktiker, og hvert andet år går prisen til en forsker. DRISP leder bedømmelseskomiteen.