Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 65
Offentligt
2280105_0001.png
DANMARKS UAFHÆNGIGE
JURIDISKE TÆNKETANK
Analyse:
REGELKOMPLEKSITET PÅ DET
SOCIALRETLIGE OMRÅDE
Af Birgitte Arent Eiriksson og Ida Nordland
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0002.png
Regelkompleksitet på det socialretlige område
© Justitia og forfatteren, 2020
ISBN: 978-87-970849-5-3
Justitia - Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Lautrupsgade 13, 3. sal. 2100 København Ø
www.justitia-int.org
[email protected]
Justitia er Danmarks eneste juridiske tænketank, der alene har fokus på retssikkerhed og
frihedsrettigheder. Justitias formål er gennem analyser af høj faglig kvalitet og fremsættelse af
konkrete juridiske løsningsforslag at påvirke den offentlige og politiske dagsorden med henblik
på at fremme en politisk kultur, hvor disse værdier nyder den nødvendige respekt.
Justitias publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Publikationen er en del af projekterne Socialt udsattes retssikkerhed.
Projektet støttes af:
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0003.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Indhold
1. Resumé
2. Indledning
3. Lovgivningen på det socialretlige område
3.1 Omfang
3.2 Lovændringer
2
3
4
4
9
4. Sagsbehandlingens kvalitet
5. Konklusion
6. Metode
6.1 Afgrænsning af det socialretlige område
6.2 Omfang af lovgivning og opgørelse af lovændringer
6.3 Optælling af administrative forskrifter
13
17
21
21
21
23
Bilag 1
24
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0004.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
1. Resumé
Lovgivningen på det socialretlige område er
meget omfangsrig og spredt ud over en række love
. De
udvalgte 32 hovedlove i rapporten har i alt 2.213 paragraffer, og de fire mest omfangsrige love har i
gennemsnit 237 paragraffer hver. Til lovene er der samtidig knyttet 908 administrative forskrifter i
form af bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser, vejledninger, skrivelser og meddelelser.
Der ses også en meget
høj frekvens af regelændringer
på det socialretlige område. I
undersøgelsesperioden 1. januar 2007-1. juli 2019 er der indført i alt 483 ændringslove til de 32
hovedlove, og i alt 4.686 paragraffer er blevet ændret. Flere af de mest centrale socialretlige love har
været præget af mange og meget omfangsrige lovændringer, og nogle love har været ændret talrige
gange i løbet af et enkelt år. Det gælder særligt serviceloven, der blev ændret 8 gange i 2007, 2008
og 2013, 9 gange i 2012 og 2018 samt 13 gange i 2010. Andre eksempler er aktivloven, som blev
ændret 8 gange i 2009 og 2015, 9 gange i 2010 og 2012 samt 12 gange i 2014, og
beskæftigelsesindsatsloven som blev ændret 10 gange i 2012.
Kombinationen af en omfangsrig lovgivning, som hyppigt ændres, truer borgernes retssikkerhed på
flere måder. Borgerne får sværere ved at identificere den relevante lovgivning og gennemskue deres
retsstilling, herunder de rettigheder og forpligtelser, som gælder i forhold til dem. Samtidig stiller et
omfangsrigt og hyppigt ændret regelgrundlag større krav til de sagsbehandlere, der administrerer
lovene, og som samtidig skal kunne opretholde et overblik over lovgivningen med henblik på at
kunne opfylde deres forpligtelse til at vejlede og rådgive borgerne om deres muligheder. Der opstår
større risiko for mangelfuld rådgivning og vejledning, flere fejl i sagsbehandlingen og forkerte
afgørelser.
Ankestyrelsen omgør et stort antal af kommunernes og Udbetaling Danmarks afgørelser på det
socialretlige område. I 2018 var det næsten hver tredje klage over kommunernes afgørelser og
næsten hver femte klage over Udbetaling Danmarks afgørelser, der blev omgjort. Kompleks
lovgivning i form af væsentligt omfang og hyppige ændringer er én af de faktorer, som kan have
betydning for sagsbehandlingens kvalitet.
Rapporten anbefaler:
•
•
•
Adgangen til opdaterede love bør forbedres.
Antallet af ændringslove bør mindskes ved at samle
ændringslove i ”pakker”.
En samlet undersøgelse af det socialretlige område med henblik på forbedring af
lovkvaliteten og overskueligheden.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0005.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
2. Indledning
Hvert år træffer kommunerne og Udbetaling Danmark tusindvis af afgørelser om sociale ydelser og
anden form for støtte efter reglerne i den socialretlige lovgivning. Afgørelserne er imidlertid ofte
behæftet fejl, herunder også alvorlige fejl og mangler som kan føre til omgørelse, når afgørelserne
påklages til Ankestyrelsen. Manglende kvalitet i sagsbehandlingen kan få afgørende betydning for
de mange borgere, som i en kortere eller længere periode af deres liv har behov for økonomiske
ydelser eller anden form for offentlig hjælp til at klare sig, men som mødes med manglende
retssikkerhed i processen og ofte også en mangelfuld eller fejlagtig afgørelse.
Der er selvfølgelig flere forskellige årsager til, at der kan opstå dårlig kvalitet i sagsbehandlingen,
herunder eksempelvis rekrutteringsproblemer, stress og højt sygefravær blandt personalet eller en
stram økonomi hos myndighederne, som kan betyde, at økonomiske hensyn uberettiget bliver tillagt
vægt i afgørelserne. Én anden væsentlig årsag kan være komplekse regelsæt, herunder ikke mindst
omfattende lovgivning, der hyppigt ændres. Denne analyse har alene fokus på den sidstnævnte årsag
om regelkompleksitet.
Regelkompleksitet i form af omfattende og hyppigt ændret lovgivning kan gøre det svært for
sagsbehandlerne at overskue lovgivningen og holde sig ajour med ændringer, ligesom det kan gøre
det særdeles vanskeligt for borgerne at få klarlagt deres retsstilling med rettigheder og pligter.
Regelkompleksitet kan samtidig gøre det svært for myndighederne at overholde deres pligt til at
give borgerne tilstrækkelig vejledning og rådgivning.
1
Hvis en sagsbehandler ikke har et
tilstrækkeligt overblik over lovgivningen, er det vanskeligt at vejlede borgeren om, hvilke andre
muligheder der er for at søge hjælp hos en anden myndighed eller efter en anden lovgivning.
De ovenfor skitserede problemer med regelkompleksitet skal ses i lyset af, at retssikkerhed i form af
korrekte afgørelser og overholdelse af de processuelle regler for sagsbehandlingen kan få afgørende
betydning for de borgere, som har brug for offentlig støtte til at klare sig i en mindre eller længere
periode. En forholdsvis stor del af støttemodtagerne har ikke selv de fornødne økonomiske og
personlige ressourcer til at opsøge anden rådgivning hos eksempelvis en advokat. De bliver derfor
ramt ekstra hårdt af processer præget af manglende retssikkerhed og manglende vejledning fra
forvaltningens side.
Regelkompleksitet på det sociale område har tidligere været problematiseret fra flere kanter. Et
ekspertpanel nedsat af Kommunernes Landsforening har peget på, at regelsættet på ydelsesområdet
fremstår kompliceret og uklart, og at reglerne er vanskelige at arbejde efter, da de er spredt i mange
love og indeholder bestemmelser, der forudsætter skønsmæssige vurderinger.
2
Også Dansk
Socialrådgiverforening har peget på uforholdsmæssigt mange og komplicerede regler som et
problem for sagsbehandlingen.
3
1
2
Retssikkerhedsloven § 5 og lov om Udbetaling Danmark § 2, stk. 2.
https://vpt.dk/sites/default/files/2018-05/Ydelsesomra%CC%8Adet_ekspertpanel_2018.pdf
3
https://socialraadgiverne.dk/debatindlaeg/vores-faglighed-drukner-regler/
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0006.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Regelkompleksitet er også bevæggrunden for en ny og revideret beskæftigelsesindsatslov, som
trådte i kraft den 1. januar 2020. I aftaleteksten peges bl.a. på, at der er mange snubletråde i
lovgivningen, mange undtagelser og særregler, som gør lovgivningen unødvendigt kompleks, og at
forenklingen skal sikre, at reglerne bliver forståelige for borgerne, samt at ressourcespildet hos
jobcentrene og a-kasserne begrænses.
Derudover har regeringen, KL og Danske Regioner nedsat en task force, der skal identificere statslig
regulering på det sociale område, som kan forenkles med bedre velfærd for øje.
4
I denne rapport undersøges regelkompleksitet alene ud fra
omfanget
af den socialretlige lovgivning
og
ændringshyppigheden
. Rapporten omfatter således ikke andre årsager til regelkompleksitet,
herunder
kompliceret
sprogbrug,
uklare
begreber,
mange
henvisninger,
skønsprægede
bestemmelser, fagsprog eller manglende sammenhæng i lovreguleringen (overlap mellem
lovgivninger og spredt lovgivning).
Til brug for undersøgelsen er den socialretlige lovgivning kortlagt og kvantificeret pr. 1. juli 2019 ved
en optælling af lovændringer i perioden fra den 1. januar 2007 til den 1. juli 2019 samt en optælling
af administrative forskrifter på området pr. 1. juli 2019. Herudover er det undersøgt, hvor mange
afgørelser Ankestyrelsen omgør på det socialretlige område. Metoden er nærmere beskrevet i afsnit
6.
3. Lovgivningen på det socialretlige område
3.1 Omfang
I Danmark dækker det socialretlige område en meget bred palette af forskellige ydelser og anden
form for støtte til borgerne. Der er f.eks. fastsat regler om forskellige typer forsørgelsesydelser, såsom
sygedagpenge, kontanthjælp, barselsdagpenge og pension. Der er også fastsat regler om en lang
række andre former for tilskud og støtte af økonomisk og ikke-økonomisk art. Det drejer sig f.eks.
om børnetilskud til børnefamilier, boligstøtte til lejere, gratis danskundervisning til voksne
udlændinge, hjemmehjælp til ældre, personlig assistance til handikappede i forbindelse med deres
arbejde, specialundervisning til voksne med psykiske eller fysiske handikap og socialt frikort til
hjemløse. Derfor er det heller ikke overraskende, at den sociale lovgivning samlet set er ganske
omfattende.
I denne undersøgelse er sociallovgivningen afgrænset til i alt 32 hovedlove, som administreres af
kommunerne eller Udbetaling Danmark, og som indeholder regler om borgernes muligheder for at
modtage velfærdsydelser eller anden hjælp fra det offentlige.
5
Hovedlovene er indsat i figur 1, hvor
https://www.regeringen.dk/media/7248/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2020.pdf
Afgrænsningen er nærmere beskrevet i afsnit 6.1. Der er naturligvis mere lovgivning end den udvalgte, som kan karakteriseres som
socialretlig lovgivning.
5
4
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0007.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
det ligeledes fremgår, hvor mange paragraffer den enkelte lov indeholder. De enkelte paragraffer
kan selvfølgelig variere meget i størrelse, men giver dog en indikator på de enkelte loves omfang.
Figur 1: Hovedlove på det sociale område med antal paragraffer i den enkelte lov
6
Almenboligloven
Serviceloven
Beskæftigelsesindsatsloven
Aktivloven
Dagtilbudsloven
Boligstøtteloven
Sygedagpengeloven
Pensionsloven
Retssikkerhedsloven
Gammelførtidspensionsloven
Integrationsloven
Barselsloven
Lov om Udbetaling Danmark
Fleksydelsesloven
Børnetilskudsloven
Lov om socialtilsyn
301
257
219
171
130
114
105
102
93
82
78
66
51
47
40
37
31
27
24
24
21
21
19
18
Lov om danskuddannelse til voksne…
32
Voksenansvarsloven
Lov om kontantydelse
Lov om en midlertidig jobpræmie til…
26
Specialundervisningsloven
Delpensionsloven
Ungdomsuddannelsesloven
Børne- og ungeydelsesloven
Lov om kompensation til handicappede i…
20
Repatrieringsloven
Seniorjobloven
Lov om en 2-årig forsøgsordning om…
15
Lov om en 2-årig forsøgsordning om…
14
Lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i…
11
Lov om forsøg med personlige,…
10
Socialfrikortsloven
7
6
Metode i afsnit 6.2.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0008.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Som det fremgår af figur 1 ovenfor, er der otte hovedlove med over 100 paragraffer i hver, og to af
disse har over 200 paragraffer, mens én har over 300 paragraffer. En gennemgang af lovene viser, at
der både er tale om omfattende hovedlove, der regulerer flere forskellige sagsområder, og
hovedlove der alene fokuserer på et eller få sagsområder.
Hovedlovene alene giver dog ikke et retvisende billede af den samlede lovgivning. Der kan nemlig
også være fastsat en række administrative forskrifter til de enkelte love, som udstedes administrativt
i
forvaltningen.
De
administrative
forskrifter
omfatter
bekendtgørelser,
cirkulærer
og
cirkulæreskrivelser, vejledninger, skrivelser samt meddelelser.
Administrative forskrifter
7
Bekendtgørelser
er regler, der retter sig til og er bindende for borgere. De er udstedt
administrativt og som hovedregel med hjemmel i lov. En lov kan f.eks. bemyndige en minister til
at fastsætte bestemte regler i en bekendtgørelse. Regler i bekendtgørelser kan ændres mere
smidigt end lovgivning, da bekendtgørelser og ændringer til bekendtgørelser ikke skal vedtages
af Folketinget. Derfor findes regler, der hyppigt ændres, ofte i bekendtgørelsesform, ligesom
bekendtgørelser ofte uddyber lovens bestemmelser. Bekendtgørelser er bindende for borgerne,
og myndighederne kan derfor træffe afgørelser på baggrund af bekendtgørelsernes regler.
Cirkulærer og cirkulæreskrivelser
er bindende tjenestebefalinger (instrukser) fra en overordnet
myndighed til en underordnet myndighed, typisk om hvordan en lov skal administreres. Cirkulærer
og cirkulæreskrivelser kan også være rettet til bestemte embedsmænd. De er ikke bindende for
borgerne.
Vejledninger
er interne regler, der retter sig til myndighederne, og som ikke har bindende
karakter, hverken overfor borgere eller myndigheder. Det er som regel den myndighed, som er
ansvarlig for et givent lovgivningsområde, der udsteder en vejledning. Vejledninger vil ofte
indeholde en overordnet myndigheds anbefalinger, forståelse og udlægning af loven til brug for
en underordnet myndighed, f.eks. kommunerne. På trods af vejledningernes ikke-bindende
karakter, vil de som klar hovedregel blive lagt til grund af myndigheden og har betydning for den
administrative praksis.
Skrivelser
er rettet fra en myndighed til en anden og er således ikke bindende for borgerne.
Skrivelser kan i kraft af over-underordnelsesforholdet være en tjenestebefaling, som er bindende
for den underordnede myndighed. En skrivelse kan også indeholde vejledende information af
begrænset omfang og/eller om et enkeltstående problem.
Meddelelser
har ikke bindende karakter overfor borgere og er ofte en besked fra en myndighed
til andre myndigheder med information om f.eks. afgørelser eller retspraksis, som vurderes at have
en sådan betydning, at andre myndigheder bør kende til det.
7
Dansk Statsret 2. udgave, Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, side 185. Socialret, 3. udgave,
Kirsten Ketscher, side 173. Forvaltningsret, 2. udgave, Hans Gammeltoft m. fl. Side 577 ff. Social Forvaltningsret, 6. udgave 2016, Jon
Andersen, side 38 ff. Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60787#K12
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0009.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Af de forskellige administrative forskrifter er det kun bekendtgørelserne, som er direkte bindende
for borgere. De øvrige administrative forskrifter er alene rettet til myndighederne, men har dog
betydning for administrationen af reglerne og dermed også for de afgørelser og den vejledning, som
borgerne modtager.
De admistrative forskrifter er i høj grad med til at øge kompleksiteten, fordi de øger regelomfanget
og antallet af retskilder i betragtelig grad. For at orientere sig i gældende ret på det socialretlige
område, er det ikke nok at gøre sig bekendt med indholdet af de 32 udvalgte hovedlove i figur 1,
men i vidt omfang også med indholdet af de 908 tilhørende administrative forskrifter. Dette er
illustreret i figur 2 nedenfor, hvor der er foretaget en optælling af, hvor mange administrative
forskrifter, der pr. 1. juli 2019 var knyttet til hver enkelt af de 32 hovedlove.
Figur 2: Antal hovedlove og antal administrative forskrifter 1. juli 2019
8
353 af de i alt 908 administrative forskrifter udgøres af bekendtgørelser, der er direkte bindende for
borgerne. Myndighederne skal dog som tidligere nævnt forholde sig til et langt større antal
administrative forskrifter, som også kan have betydning for borgerne, da de kan indeholde
fortolkning af regler i love og bekendtgørelser. I tabel 1 nedenfor er de administrative forskrifter
fordelt på typer.
8
Metode i afsnit 6.2 og 6.3 (en administrativ forskrift kan vedrøre flere forskellige love, men dubletter er her sorteret fra).
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
7
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0010.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Tabel 1: Administrative forskrifter fordelt på typer
9
Administrative forskrifter
Bekendtgørelser (BEK)
Skrivelser (SKR)
10
Cirkulærer (CIR)
Cirkulæreskrivelser (CIS)
Vejledninger (VEJ)
Meddelelser (MED)
I alt
353
340
22
19
166
8
908
Ser man på, hvordan de administrative forskrifter er fordelt på de 32 udvalgte hovedlove, som har
flest paragraffer, jf. figur 1, er beskæftigelsesindsatsloven og serviceloven de love, der har flest
administrative forskrifter tilknyttet. Beskæftigelsesindsatsloven regulerer bl.a., hvordan myndigheder
bistår arbejdssøgende med at få job, mens serviceloven bl.a. indeholder regler om hjælp og
serviceydelser til børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale
problemer.
Tabel 2 nedenfor viser, hvordan de administrative forskrifter fordeler sig på de otte hovedlove, som
indeholder flest paragrafer (jf. figur 1).
9
Metode i afsnit 6.3 (en administrativ forskrift kan vedrøre flere forskellige love, men dubletter er her sorteret fra).
Indeholder udover 331 skrivelser en rundskrivelse (RTL nr. 10010 af 15/02/1989 -
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=66555)
og en beskrivelse (BSK nr. 4008 af 31/03/1987 -
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=54915).
10
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
8
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0011.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Tabel 2: Fordelingen af administrative forskrifter fordelt på love med flest paragraffer
11
BEK
Beskæftigelsesindsatsloven
Serviceloven
Almenboligloven
Aktivloven
Sygedagpengeloven
Pensionsloven
Boligstøtteloven
Dagtilbudsloven
85
72
71
41
44
12
11
7
SKR
86
55
27
59
6
40
30
11
3
11
3
CIR
3
13
5
CIS
VEJ
29
30
33
20
29
17
7
1
2
MED
6
i alt
209
170
139
131
82
69
50
19
Optællingen af de udvalgte socialretlige hovedlove og tilhørende administrative forskrifter viser, at
reglerne har et stort omfang og er spredt i mange forskellige love og administrative forskrifter. Det
bidrager til områdets kompleksitet og kan gøre det vanskeligt for både sagsbehandlere og borgere
at orientere sig i reglerne.
Hertil kommer, at det socialretlige område ikke kun består af love og administrative forskrifter, men
også af praksis i form af domme fra domstolene, afgørelser fra Ankestyrelsen og udtalelser fra
Folketingets Ombudsmand, som også har betydning for myndighedernes anvendelse og fortolkning
af reglerne. Disse retskilder, som ikke er nærmere behandlet i denne undersøgelse, forøger således
den samlede regelkompleksitet yderligere.
3.2 Lovændringer
Når lovgivningen ofte ændres, øger det også kompleksiteten. Hyppige ændringer gør det
vanskeligere for sagsbehandlerne at administrere reglerne korrekt og holde sig ajour med nye regler,
ligesom det bliver sværere for borgerne at gennemskue deres retsstilling.
For at holde sig ajour med den socialretlige lovgivning er det nødvendigt både at have kendskab til
indholdet af de relevante love og løbende at følge med i ændringer af disse, ligesom det er
nødvendigt at kende til indholdet af de relevante administrative forskrifter, som ligeledes ændres
løbende. Hver ændring af en paragraf i loven resulterer ofte i en række ændringer i de tilhørende
bekendtgørelser og vejledninger.
11
Metode i afsnit 6.3 (dubletter kan forekomme, da en administrativ forskrift kan vedrøre flere forskellige love. Antallet af gældende
ændringsforskrifter til de enkelte forskrifter er ligeledes talt med).
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
9
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0012.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Der kan være stor forskel på, hvor omfattende en ændringslov er, og hvilke former for ændringer,
der er tale om. En ændring kan være alt fra en opdatering af en myndigheds navn i hovedloven eller
en ny formulering i en enkelt paragraf, til indsættelse af et eller flere helt nye kapitler i hovedloven
med et større antal paragraffer.
I figur 3 nedenfor er det illustreret, hvor mange gældende ændringslove, der var til de udvalgte 32
hovedlove pr. 1. juli 2019.
12
Som det fremgår af figuren, blev der i perioden fra 1. januar 2007 til 1.
juli 2019 vedtaget 483 ændringslove, som fortsat var gældende på undersøgelsestidspunktet.
Figur 3: Antal hovedlove og antal ændringer af hovedlove i perioden 1. januar 2007 - 1. juli 2019
13
Med henblik på yderligere at belyse ændringernes omfang er det undersøgt, hvor mange af
hovedlovenes paragraffer, der er ændret i perioden fra den 1. januar 2007 til den 1. juli 2019.
Resultatet er illustreret i figur 4 nedenfor. Som det fremgår af denne figur, indeholder de 32 udvalgte
hovedlove tilsammen 2.213 paragraffer, og de 483 ændringslove har tilsammen ændret i 4.686
paragraffer i perioden.
14
Det svarer til, at hver eneste paragraf i hovedlovene kan være blevet ændret
mere end to gange i perioden på 12�½ år. Det kan dog også være et langt færre antal paragraffer,
der er blevet ændret mange gange i løbet af perioden.
12
Det bemærkes, at det samlede antal ændringslove kan have været langt højere, da ændringslove løbende ophæves i takt med at
hovedlovene ajourføres.
13
Metode i afsnit 6.2.
14
Konsekvensændringer uden reelt indhold, som f.eks. at ”social- og børneministeren” overalt i loven ændres til ”social-
og
indenrigsministeren”
er ikke talt med. Der henvises til afsnit 6 om metode.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
10
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0013.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Figur 4: Antal paragraffer i hovedlove og antal ændrede paragraffer i hovedlove i perioden 1. januar
2007 - 1. juli 2019
15
Der kan være mange årsager til, at lovgivningen på et område hyppigt ændres. Særligt for det sociale
område gælder, at det er præget af politisk bevågenhed, og at reglerne derfor kan blive ændret
afhængig af, hvilken beskæftigelses- og socialpolitik der føres. I perioden fra 1. januar 2007 til 1. juli
2019 har der således været en lang række reformer af det socialretlige område
16
, som bl.a. har ført
til mange ændringer af f.eks. beskæftigelsesindsatsloven og aktivloven.
Justitia har ikke haft mulighed for at foretage en vurdering af indholdet af de mange lovændringer,
men optællingen viser, at over halvdelen af de 4.686 paragrafændringer er sket i de fire mest
ændrede love (beskæftigelsesindsatsloven, aktivloven, serviceloven og almenboligloven). Disse love
indeholder bl.a. regler om borgernes adgang til visse centrale ydelser og andre former for støtte
samt beskæftigelsesindsatsen over for en stor gruppe modtagere af offentlige ydelser. Herudover er
der foretaget mange ændringer af integrationsloven retssikkerhedsloven, sygedagpengeloven og
pensionsloven. De mest ændrede hovedlove svarer næsten til de mest omfangsrige hovedlove i figur
1. I figur 5 nedenfor er det samlede antal lovændringer og det samlede antal ændrede paragraffer i
undersøgelsesperioden opgjort for de otte mest omfangsrige hovedlove og de otte mest ændrede
hovedlove. I tabel 3 ses der på antal lovændringer pr. år for de samme love.
Metode i afsnit 6.2.
Se bl.a. denne oversigt i Berlingske fra den 11. november 2019, som opridser de sidste 20 års reformer af bl.a. social- og
beskæftigelsesområdet, skatteområdet -
https://www.berlingske.dk/politik/se-listen-disse-beslutninger-har-gjort-danmark-250-
milliarder-kroner.
16
15
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
11
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0014.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Figur 5: Antal ændringslove og antal ændrede paragraffer i ændringslovene fordelt på de 8 mest
omfangsrige hovedlove og de 8 mest ændrede hovedlove (9 hovedlove i alt) i perioden 1. januar
2007 - 1. juli 2019
17
Beskæftigelsesindsatsloven
Aktivloven
Serviceloven
Almenboligloven
Integrationsloven
Retssikkerhedsloven
Sygedagpengeloven
Pensionsloven
Dagtilbudsloven
23
54
51
57
48
47
163
257
234
223
312
727
713
628
456
60
84
97
Paragraffer ændret i ændringsloven
Vedtagne ændringslove
Tabel 3: Antal lovændringer pr. år for de 8 mest omfangsrige hovedlove og de 8 mest ændrede
hovedlove (9 hovedlove i alt) i perioden 1. januar 2007 - 1. juli 2019
18
Almen-
boliglov
Dagtil-
budslov
Integra-
tionslov
Aktiv-
lov
Beskæftigelses-
indsatslov
Pensions-
lov
Retssikker-
hedslov
Service-
lov
Sygedag-
pengelov
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
3
6
1
5
5
3
7
3
7
6
3
4
1
54
23
4
1
4
2
1
2
2
2
4
1
4
1
6
5
4
6
7
4
2
4
2
4
2
51
7
2
8
9
4
9
4
12
8
6
2
9
4
84
3
1
4
5
3
10
6
5
6
4
2
7
4
60
1
4
4
3
1
3
3
6
6
2
3
7
4
47
6
1
4
6
4
5
6
2
5
3
4
7
4
57
8
8
7
13
6
9
8
6
7
7
4
9
5
97
1
2
3
5
3
7
4
3
4
3
4
6
3
48
Metode i afsnit 6.2 (her er alene tale om otte mest omfangsrige hovedlove og de otte mest ændrede hovedlove i
undersøgelsesperioden - ni hovedlove i alt, da syv af hovedlovene findes i begge kategorier).
18
Metode i afsnit 6.2 (her er alene tale om ændringer pr. år i undersøgelsesperioden for de otte mest omfangsrige hovedlove og de otte
mest ændrede hovedlove - ni hovedlove i alt, da syv af hovedlovene findes i begge kategorier).
17
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
12
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0015.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Som det fremgår af figur 5 og tabel 3 ovenfor har flere af de mest centrale socialretlige hovedlove
været præget af mange og meget omfangsrige lovændringer. De massive ændringer fordeler sig
med flere ændringer pr. år. Nogle love har også været ændret talrige gange i løbet af et enkelt år.
Det gælder særligt serviceloven, der blev ændret 8 gange i 2007, 2008 og 2013, 9 gange i 2012 og
2018 samt 13 gange i 2010. Andre eksempler er aktivloven, som blev ændret 8 gange i 2009 og 2015,
9 gange i 2010 og 2012 samt 12 gange i 2014, og beskæftigelsesindsatsloven der blev ændret 10
gange i 2012.
4. Sagsbehandlingens kvalitet
Som tidligere nævnt kan regelkompleksitet påvirke sagsbehandlingens kvalitet, særligt fordi
lovgivningen bliver sværere at administrere korrekt for de sociale myndigheder. Sagsbehandlerne
behøver selvfølgelig ikke at have et detaljeret kendskab til lovgivningen på hele det socialretlige
område, men selv lovgivningen inden for et enkelt underområde kan være ganske omfangsrig og
med stor ændringshyppighed, som eksempelvis reglerne for kontanthjælp. Samtidig kan det være
nødvendigt, at sagsbehandlerne har et overblik over anden socialretlig lovgivning, end den
lovgivning de selv forvalter, så de kan yde tilstrækkelig rådgivning og vejledning af borgerne.
Administrationen på det sociale område kræver overblik
Det er bestemt ved lov
19
, at når kommunen behandler ansøgninger og spørgsmål om hjælp, så
skal disse behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale
lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom
på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Det er ikke
altid aktuelt at gennemgå samtlige muligheder for hjælp, men kommunen kan ikke nøjes med at
behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til reglerne i pensionsloven.
20
Her skal
kommunen også se på andre muligheder, for eksempel i forhold til hjælp efter aktivloven:
aktivering, revalidering, skånejob med tilskud og førtidspension.
21
Ankestyrelsen behandler hvert år en lang række klager over kommunernes og Udbetaling Danmarks
afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Klagesagerne udgør naturligvis kun en mindre del
af det samlede antal afgørelser, som hvert år træffes af kommunerne og Udbetaling Danmark. Til
gengæld må det antages, at der særligt på dette område også er et betydeligt antal fejlbehæftede
afgørelser, der ikke påklages, fordi området er præget af ressourcesvage borgere, der ofte har svært
Retssikkerhedslovens § 5.
Lovforslag 1997-04-16 nr. L228 om retssikkerhed og administration på det sociale område, bem. pkt. 3.4.
21
Lovforslag 1997-04-16 nr. L228 om retssikkerhed og administration på det sociale område, bem. pkt. 3.4.
20
19
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
13
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0016.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
ved selv at varetage deres retssikkerhed i et kompliceret offentligt system, og som heller ikke har
midler til at søge rådgivning hos f.eks. en advokat. Ankestyrelsen foretager da også jævnligt
stikprøver af udvalgte kommuners ikke-påklagede afgørelser på udvalgte områder,
22
som viser, at
der også i disse sager sker fejl. F.eks. har stikprøver blandt afgørelser om fleksjob til borgere med
meget begrænset arbejdsevne vist, at 32 procent af sagerne ville være blevet omgjort (hjemvist eller
ændret), hvis de var blevet påklaget.
23
I en stikprøve af sager om forlængelse af
sygedagpengeperioden var der sådanne fejl i 36 procent af sagerne.
24
I denne undersøgelse anvendes resultatet af Ankestyrelsens klagesagsbehandling som en væsentlig
indikator på retssikkerhedsniveauet hos kommunerne og Udbetaling Danmark.
Figur 6 nedenfor viser, at antallet af behandlede klager over afgørelser fra kommunerne er faldet
markant fra 2014 til 2016, hvorefter det er steget lidt frem til 2018. Samtidig har
omgørelsesprocenten været stigende og lå i 2018 på 30 procent.
25
Det svarer til, at næsten hver
tredje klagesag fik et ændret resultat i Ankestyrelsen eller blev hjemvist til fornyet behandling hos
kommunen på grund af utilstrækkelige oplysninger i sagen.
Figur 6: Realitetsbehandlede klager og omgørelsesprocenter for kommunernes generelle behandling
af sager på social- og beskæftigelsesområdet
26
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2014
2015
2016
2017
Omgørelsesprocent
2018
20%
15%
24%
27%
27.706
22.925
29%
26.230
30%
26.810
35%
30%
30%
25%
36.016
45%
40%
Realitetsbehandlede sager
Nedenfor i figur 7 ses der på klagesagsbehandlingen på Udbetaling Danmarks områder. Som det
fremgår, har antallet af klager været svingende i perioden. Samtidig har omgørelsesprocenten været
støt stigende fra 2014 til 2017, hvorefter den faldt markant i 2018, hvor den lå på 19 procent. Der er
22
23
24
25
26
https://ast.dk/publikationer/publikationer?year=&b_start:int=10&searchable=&subject=f1fd773d-a5e5-4dfa-a57d-c00cd0e6fc3a
https://ast.dk/publikationer/fleksjob-til-borgere-med-aktuelt-meget-begraenset-arbejdsevne
https://ast.dk/publikationer/revurdering-og-anvendelse-af-forlaengelsesreglerne-i-sygedagpenge
Udregnet på baggrund af Ankestyrelsens statistik (ANKEAST6).
Se bilag 1, pkt. 1.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
14
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0017.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
således sket en positiv udvikling i det sidste undersøgelsessår, men selv her er det næsten hver femte
klagesag, som fik et ændret resultat i Ankestyrelsen eller blev hjemvist til fornyet behandling hos
Udbetaling Danmark på grund af utilstrækkelige oplysninger i sagen.
Figur 7: Realitetsbehandlede klager og omgørelsesprocenter over Udbetaling Danmarks generelle
behandling af sager på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.
27
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2014
2015
2016
2017
Omgørelsesprocent
2018
17%
21%
19%
2.675
30%
1.826
30%
25%
20%
15%
3.933
3.415
34%
3.361
45%
40%
35%
Realitetsbehandlede klager
I tabel 4 nedenfor ses særligt på Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for de afgørelser, som er truffet
efter de otte mest omfangsrige hovedlove og de otte mest ændrede hovedlove (ni hovedlove i alt).
Som det fremgår, ligger de fleste på et betydeligt niveau, men med indbyrdes variationer. Klagesager
vedrørende beskæftigelsesloven lå i 2018 på 27 procent, aktivloven på 35 procent, serviceloven på
36 procent, dagtilbudsloven på 35 procent og retssikkerhedsloven lå i 2012 på 45 procent. Den
laveste omgørelsesprocent lå på 16 procent. Generelt ses også en stigning i omgørelsesprocenterne
fra 2014-2018.
27
Se bilag 1, pkt. 2.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
15
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0018.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Tabel 4: Omgørelsesprocenter for Ankestyrelsens klagesager på de 8 mest omfangsrige hovedlove
og de 8 mest ændrede hovedlove (9 hovedlove i alt) i perioden 2014-2018
28
Lov
Beskæftigelsesindsatsloven
Aktivloven
Serviceloven
Almenboligloven
Sygedagpengeloven
Pensionsloven
Integrationsloven
Retssikkerhedsloven
Dagtilbudsloven
Omgørelsesprocent 2014 Omgørelsesprocent 2018
11
27
34
14
19
6
4
55 (2007)
45
27
35
36
16
16
17
16
45 (2012)
35
Dette tyder på, at det forhold, at lovgivningen på et område er særdeles omfangsrig og ændres
hyppigt, kan være én af de væsentlige årsager til, at sagsbehandlingen ikke har en tilstrækkelig
kvalitet i første instans. Andre faktorer spiller selvfølgelig også ind, herunder f.eks.
ressourcesituationen i kommunerne og Udbetaling Danmark på de enkelte områder.
28
Omgørelsesprocenten er beregnet ved at dividere de hjemviste og ændrede sager (de omgjorte sager) med antallet af
realitetsbehandlede sager (antal afgjorte sager i alt, fratrukket de afviste sager) omregnet til procent (https://ast.dk/tal-og-
undersogelser/tal-fra-ankestyrelsen).
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
16
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0019.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
5. Konklusion
Den socialretlige lovgivning er spredt ud over en række love, som i denne analyse er afgrænset til
32 hovedlove, der administreres af kommunerne eller Udbetaling Danmark.
29
Der er stor forskel på
omfanget af de 32 hovedlove. Der er optalt i alt 2.213 paragraffer i hovedlovene, og de fire mest
omfangsrige love (almenboligloven, serviceloven, beskæftigelsesindsatsloven og aktivloven) har i
gennemsnit 237 paragraffer hver.
Til de 32 hovedlove er der knyttet et meget stort antal administrative forskrifter. Det drejer sig om i
alt 908 administrative forskrifter i form af bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser,
vejledninger, skrivelser og meddelelser. Det er alene bekendtgørelserne, der er direkte bindende for
borgerne, men de øvrige administrative forskrifter kan indeholde relevante instrukser,
fortolkningsbidrag mv., som også har stor betydning for borgernes retsstilling og myndighedernes
administration af de pågældende områder.
Lovgivningen på det socialretlige område er således meget omfangsrig. Det er ikke i sig selv
ensbetydende med regelkompleksitet, men det stiller større krav til de sagsbehandlere, der
administrerer lovene, og som samtidig skal kunne opretholde et overblik over lovgivningen, så de
kan opfylde deres forpligtelse til at vejlede og rådgive borgerne om deres muligheder. Omfangsrig
lovgivning kan desuden gøre det sværere for borgerne at identificere den lovgivning og de
paragraffer, som er relevante i vedkommendes situation.
Samtidig ses der en meget høj frekvens af regelændringer på det socialretlige område. I perioden
fra den 1. januar 2007 til den 1. juli 2019 er der indført i alt 483 ændringslove til de 32 udvalgte
hovedlove. I alt 4.686 paragraffer har været ændret i perioden. Antallet af ændringer svarer til, at
hver eneste paragraf i de 32 udvalgte hovedlove har været ændret mere end to gange i
undersøgelsesperioden.
30
Flere af de mest centrale socialretlige love har været præget af mange og meget omfangsrige
lovændringer. De massive ændringer fordeler sig med flere ændringer pr. år. Nogle love har også
været ændret talrige gange i løbet af et enkelt år. Det gælder særligt serviceloven, der blev ændret
8 gange i 2007, 2008 og 2013, 9 gange i 2012 og 2018 samt 13 gange i 2010. Andre eksempler er
aktivloven, som blev ændret 8 gange i 2009 og 2015, 9 gange i 2010 og 2012 samt 12 gange i 2014,
samt beskæftigelsesindsatsloven som blev ændret 10 gange i 2012.
Hertil kommer antallet af ændringer i de administrative forskrifter, som ikke er undersøgt, men som
må formodes at være tilsvarende højt.
En høj ændringshyppighed i lovgivningen gør det vanskeligt for sagsbehandlerne at holde sig ajour
med lovgivningen, og svært for borgerne at gennemskue gældende ret og dermed de rettigheder
29
Der er ved afgrænsningen af de 32 hovedlove bl.a. lagt vægt på, om de regulerer ydelser, der har til formål at forebygge sociale og
beskæftigelsesmæssige problemer, og/eller om de indeholder procesregler af relevans for behandlingen af socialretlige og
beskæftigelsesretlige sager. Se nærmere afsnit 6.1.
30
Ud af de 2.213 paragraffer i de 32 udvalgte hovedlove, har der været ændringer til 4.686
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
17
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0020.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
og forpligtelser, der gælder for dem. Derudover betyder hyppige ændringer i lovene ofte endnu
mere omfattende ændringer af administrative forskrifter.
Kombinationen af en omfangsrig lovgivning, som hyppigt ændres, truer borgernes retssikkerhed på
to fronter. Borgerne får sværere ved at identificere den relevante lovgivning og gennemskue
gældende ret, herunder de rettigheder og forpligtelser, som gælder i forhold til dem. Samtidig er
der større risiko for mangelfuld rådgivning og vejledning fra forvaltningens side, flere fejl i
sagsbehandlingen og forkerte afgørelser.
Som det fremgår af analysen, omgør Ankestyrelsen et stort antal af kommunernes og Udbetaling
Danmarks afgørelser på det socialretlige område. I 2018 var det næsten hver tredje klage over
kommunernes afgørelser og næsten hver femte klage over Udbetaling Danmarks afgørelser, der blev
omgjort i Ankestyrelsen.
Flere af de mest omfangsrige og hyppigst ændrede hovedlove også har meget høje
omgørelsesprocenter. Det gælder beskæftigelsesloven, aktivloven, serviceloven, dagtilbudsloven og
retssikkerhedsloven.
Dette tyder på, at kompleks lovgivning i form af væsentligt omfang og hyppige ændringer meget
vel kan have betydning for sagsbehandlingens kvalitet - selvom andre faktorer selvfølgelig også
spiller ind.
Konklusionen bekræftes også af bl.a. rapporten
”Retssikkerhed i Kommunerne”
udarbejdet af Institut
for Menneskerettigheder i 2017. Her blev en række kommunale borgerrådgivere
31
bl.a. bedt om at
forholde sig til udsagnet om, at lovgivningen og regelværket er for komplekst og ændres for hurtigt.
89 % af borgerrådgiverne erklærede sig helt eller delvist enige i udsagnet, samt at dette var en
udfordring for retssikkerheden.
På denne baggrund anbefales følgende:
Anbefaling 1: Adgangen til opdaterede love bør forbedres.
Hyppige ændringer af lovgivningen kan gøre det pågældende retsområde uoverskueligt, da man
ikke kan nøjes med at slå op i én lov, men skal sammenholde den oprindelige hovedlov med senere
ændringslove. Problemet er selvfølgelig særlig stort, hvis der er gennemført et større antal
ændringslove eller ændringslovene er omfattende.
Hyppige lovændringer kan gøre det svært for borgerne at gennemskue gældende ret, herunder
hvilke rettigheder og pligter, der gælder i forhold til dem. Samtidig kan det være vanskeligt for
31
En kommunal borgerrådgiver er en slags kommunal ombudsmand, der kan rådgive og vejlede borgere indenfor det kommunale system
og fungere som sparringspartner for forvaltningen. Nogle borgerrådgivere kan ligeledes behandle klager over kommunal sagsbehandling.
Der henvises i øvrigt til rapporten s. 124-126.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
18
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0021.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
sagsbehandlerne at holde sig ajour med lovgivningen, hvilket kan føre til mangelfulde eller direkte
forkerte afgørelser.
Det følger af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at der ved lovændringer så ofte som
muligt bør udstedes lovbekendtgørelser, som er en officiel administrativ sammenskrivning af den
oprindelige hovedlov og de efterfølgende ændringslove. Ved vurderingen af, om der bør udstedes
en ny lovbekendtgørelse, skal der ifølge vejledningen lægges vægt på, om loven hyppigt anvendes
af myndighederne og befolkningen, og om der er gennemført flere eller særligt omfattende
ændringer af loven. Også ved flere forskellige ændringslove med mindre ændringer bør der
udarbejdes en lovbekendtgørelse. Det er kun, hvis ændringerne samlet set er af meget begrænset
omfang, og loven kun anvendes af en begrænset kreds, at det kan undlades.
Justitia ikke har ikke vurderet det materielle indhold af ændringslovene, og det er derfor uvist, i
hvilket omfang Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet er blevet fulgt. Serviceloven er en af
de love, der hyppigst har været ændret i undersøgelsesperioden, og her udstedes typisk en
lovbekendtgørelse 1-3 gange årligt, mens der kan være op til 10 ændringslove på et år.
Ændringshyppigheden for især nogle af lovene på det socialretlige område kalder på en lettere
adgang for borgere og sagsbehandlere til opdaterede versioner af lovene. Det anbefales derfor,
at lovbekendtgørelser anvendes hyppigt i overensstemmelse med Justitsministeriets vejledning,
eventuelt suppleret med officielle datasammenskrivninger, således at borgere til enhver tid har
adgang til en opdateret version af en given lov på Retsinformation.
Anbefaling 2: Antallet af ændringslove bør mindskes ved at samle ændringslove i ”pakker”.
Flere af de mest centrale socialretlige love har været præget af mange og omfangsrige
lovændringer. Det gælder ikke kun, når man ser samlet på ændringerne i løbet af
undersøgelsesperioden, men også, når man ser på hvert enkelt år, hvor der kan være op til 13
ændringer af en enkelt lov.
For at mindske antallet af ændringslove pr. år bør ændringer til den samme lov så vidt muligt
”samles til bunke”, således at der udstedes færre årlige ændringslove, som borgere og
sagsbehandlere skal forholde sig til. Det vil også lette implementeringen af lovændringerne i
forvaltningen og lette opdateringen af tilhørende vejledninger mv.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
19
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0022.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Anbefaling 3: En samlet undersøgelse af det socialretlige område med henblik på forbedring
af lovkvaliteten og overskueligheden
Reglerne på det socialretlige område har et stort omfang og er spredt i mange forskellige love og
administrative forskrifter. Lovgivningen er desuden fordelt mellem henholdsvis Social- og
Indenrigsministeriets og Beskæftigelsesministeriets ressortområder. De mange og hyppige
reformer på social- og beskæftigelsesområdet har ført til mange knopskydninger på lovgivningen
i form af nye regler og ”reparationer” af lovgivningen. Disse forhold bidrager
til områdets
kompleksitet, og kan gøre det vanskeligt for både sagsbehandlere og borgere at orientere sig i
reglerne.
Det
anbefales
derfor,
at
Social-
og
Indenrigsministeriet
i
samarbejde
med
Beskæftigelsesministeriet iværksætter en samlet undersøgelse af det socialretlige område i
helikopterperspektiv med henblik på en forbedring af lovkvaliteten og overskueligheden til gavn
for både borgere og myndigheder.
Dette kan med fordel ske ved et lovforenklingsinitiativ, som man bl.a. har set det på Miljø- og
Fødevareministeriets område. Her blev der i 2015 igangsat et arbejde med at skabe en enklere,
klarere og mere sammenhængende lovstruktur på området. Efter inddragelse af alle berørte
erhvervs- og interesseorganisationer fremsatte Miljø- og Fødevareministeriet i 2016 et forslag til
en ny model for den fremtidige lovstruktur på området, som efterfølgende blev vurderet af et
nedsat ekspertpanel. Panelet foretog en kritisk gennemgang af forslaget til den nye lovstruktur
med henblik på at sikre, at den nye model i videst muligt omfang øgede overskueligheden og
brugervenligheden, lettede myndighedens administration, skabte en klarere arbejdsdeling mellem
lovene og klargjorde implementeringen af EU-ret. Ekspertpanelets anbefalinger i forhold til
lovstrukturen blev
samlet i et såkaldt ”lovkompas”, som efter en høringsrunde nu anvendes ved
udarbejdelse af ny lovgivning.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
20
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0023.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
6. Metode
6.1 Afgrænsning af det socialretlige område
Udvælgelsen af hovedlove er først og fremmest afgrænset ved lovgivning der falder inden for Børne-
og Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets ressortområder.
32
Herefter er der foretaget en
konkret vurdering af, hvilke love der ud fra en række opsatte kriterier må betragtes som centrale
socialretlige love. Fokus i denne analyse er på love, som administreres af kommunerne eller
Udbetaling Danmark, og som opfylder et eller flere af følgende kriterier:
•
Love, der regulerer borgernes muligheder for at modtage velfærdsydelser eller anden hjælp
fra det offentlige, herunder særligt love, der har til formål at imødekomme behov, der følger
af midlertidig eller permanent manglende eller nedsat evne til at forsørge sig selv eller
oppebære visse udgifter på grund af nedsat fysisk/psykisk funktionsevne, midlertidig eller
permanent sygdom. Dog ikke dagpengeloven, da denne ydelse gives til raske og forsikrede
borgere.
Love, der har til formål at forebygge sociale og beskæftigelsesmæssige problemer.
Love, der fastlægger særlige processuelle regler for behandlingen af socialretlige sager.
Centrale love, der fastlægger processer for sikring af retssikkerhed og kvalitet i den sociale
indsats.
•
•
•
Enkelte andre centrale love, som falder under andre ministeriers områder, er taget med efter en
konkret vurdering af lovene i lyset af ovenstående kriterier.
33
Da der i opgørelsen også ses på, hvor mange gange lovene er ændret siden 2007, er alle hovedlovene
både vurderet ud fra, hvordan de ser ud i den gældende version, og hvordan de så ud pr. 1. januar
2007. Der indgår alene love i opgørelsen, som er vedtaget pr. 1. juli 2019.
6.2 Omfang af lovgivning og opgørelse af lovændringer
I denne analyse er der i forbindelse med undersøgelsen af omfanget af hovedlovene foretaget
følgende optællinger fra Retsformation.dk:
a) Antallet af gældende hovedlove, der findes inden for det socialretlige område pr. 1. juli
2019.
b) Antallet af paragraffer i hovedlovene pr. 1. juli 2019.
Ophævede paragraffer er ikke et talt med. Eventuelle
”nye” paragraffer
er talt med. Paragraffer, der
endnu ikke er trådt i kraft, er ikke talt med.
Som opdelt under VLAK-regeringen.
Der er således yderligere undersøgt lovgivning der lå under de forhenværende ministerier: Skatteministeriet, Sundheds- og
Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udlændinge- og
Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.
33
32
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
21
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0024.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
c) Antallet af gange hovedlovene er ændret gennem en optælling af ændringslove vedtaget
i perioden fra den 1. januar 2007 til 1. juli 2019.
Der er kun medtaget ændringslove, som var gældende den 1. juli 2019. Antallet af ændringer kan
derfor være større end denne optælling viser. Optællingen er lavet ved hjælp af Karnov.dk.
I maj 2019 blev der vedtaget en ny beskæftigelsesindsatslov, som trådte i kraft den 1. januar 2020.
Denne indgår ikke som hovedlov i opgørelsen, da den ikke var trådt i kraft i undersøgelsesperioden,
og den i indgår heller som ændringslov i opgørelsen.
d) Antallet af gange paragrafferne i hovedlovene er ændret i perioden 1. januar 2007 til 1.
juli 2019.
I de ændringslove, som indgår i opgørelsen som nævnt under pkt. c, er det yderligere talt op for hver
lov, som ændringsloven vedrører, hvor mange paragraffer i hovedloven, der er ændret ved
ændringsloven. Både materielle ændringer, tilføjelser og ophævelser af bestemmelserne er talt med
som ændringer.
Følgende metode er anvendt i optællingen:
•
•
•
•
Hvis en paragraf er ophævet uden at være erstattet af en anden paragraf, er der talt én
paragrafændring.
Hvis der er indsat en helt ny paragraf, hvor der ikke var én før, er dette talt som én
paragrafændring.
Hvis ordlyden af en bestemmelse er ændret, er der talt én paragrafændring.
Hvis en bestemmelse er ophævet og med det samme erstattet af en ny paragraf, er dette
talt som én ændring, uanset om det rent lovteknisk måtte være formuleret som en
ophævelse og en indsættelse.
Hvis et helt kapitel ophæves, er det undersøgt, hvor mange paragraffer dette drejer sig
om, og så er dette antal angivet som antal ændringer.
Hvis et helt kapitel ophæves, mens der samtidig indsættes et nyt i stedet, er det
undersøgt, hvor mange paragraffer, der er ophævet, og hvor mange nye der er indsat.
Her tælles alle de paragraffer, der erstattes af en ny, hver som én paragrafændring.
Paragraffer, der er ophævet og ikke erstattet af en ny, tælles også med hver især som
paragrafændringer, og nye paragraffer, der ikke erstatter en ophævet paragraf, tælles
også med hver især som paragrafændringer.
Hvis der er ændret i en overskrift i loven, er dette ikke talt med som ændring, da der ikke
er tale om en paragrafændring.
Hvis det f.eks.
fremgår, at ”overalt i loven ændres ”staten i jobcentret” til ”kommunen”” er
dette ikke talt med, da der ikke er angivet konkrete paragrafændringer.
•
•
•
•
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
22
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0025.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Opgørelsen viser således, hvor mange gange paragrafferne i hovedlovene er ændret. Da
ændringerne er talt op på paragraf-niveau (og ikke som stykker i en paragraf), viser opgørelsen ikke,
hvor mange
forskellige
ændringer, der kan være foretaget i en paragraf ved en lovændring.
For alle optællinger gælder det, at de er optalt manuelt, minimum 3 gange, af minimum 2 forskellige
personer samt at elementer af optællingen bygger på et vist skøn. Dette betyder, at der kan
forekomme enkelte unøjagtigheder.
6.3 Optælling af administrative forskrifter
Antallet af gældende administrative forskrifter, der er tilknyttet de enkelte love, er opgjort pr. 1. juli
2019 på Retsinformation.dk Den socialretlige lovgivning er spredt ud over en række love, som i
denne analyse er afgrænset til 32 hovedlove, der administreres af kommunerne eller Udbetaling
Danmark.
34
Der er stor forskel på omfanget af de 32 hovedlove. Der er optalt i alt 2.213 paragraffer
i hovedlovene, og de fire mest omfangsrige love (almenboligloven, serviceloven,
beskæftigelsesindsatsloven og aktivloven) har i gennemsnit 237 paragraffer hver.
Til de 32 hovedlove er der knyttet et meget stort antal administrative forskrifter. Det drejer sig om i
alt 908 administrative forskrifter i form af bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser,
vejledninger, skrivelser og meddelelser. Det er alene bekendtgørelserne, der er direkte bindende for
borgerne, men de øvrige administrative forskrifter kan indeholde relevante instrukser,
fortolkningsbidrag mv., som også har stor betydning for borgernes retsstilling og myndighedernes
administration af de pågældende områder.
. Der kan indgå forskrifter, der endnu ikke er trådt i kraft.
Der er ikke medtaget følgende:
•
•
Rene ikrafttrædelsesbekendtgørelser.
Ophævelsesbekendtgørelser, der
som det eneste
ophæver en anden bekendtgørelse.
Forskrifterne er opgjort pr. lov, og da f.eks. én bekendtgørelse kan være tilknyttet flere love, vil mange
af forskrifterne gå igen under de forskellige love. Derfor er dubletter sorteret fra i tallet anvendt i
figur 2. I tabel 2 kan der forekomme dubletter, da alle de administrative forskrifter, som er gældende
for den enkelte lov, er taget med.
Det skal pointeres, at der er tale om en optælling af gældende forskrifter, som inkluderer eventuelle
ændringsforskrifter. Der er således tale om en anden metode end den, der er anvendt ved opgørelsen
af regelkompleksitet i lovene ovenfor, idet ændringsbekendtgørelser er inkluderet i antallet af
gældende forskrifter og ikke antal ændringer.
34
Der er ved afgrænsningen af de 32 hovedlove bl.a. lagt vægt på, om de regulerer ydelser, der har til formål at forebygge sociale og
beskæftigelsesmæssige problemer, og/eller om de indeholder procesregler af relevans for behandlingen af socialretlige og
beskæftigelsesretlige sager. Se nærmere afsnit 6.1.
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
23
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0026.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Bilag 1
1. Oversigt over realitetsbehandlede klager
35
over kommunernes generelle behandling af
sager på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, fordelt på sagsudfald, fra 2014-2018
36
Lovemne
Serviceloven
Sagsudfald
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
2014
Antal
12034
7914
1593
2527
140
102
20
18
143
78
36
29
198
171
12
15
90
62
15
13
9037
7357
1251
429
436
342
40
54
3570
3354
56
160
8078
5905
881
1.292
2.136
1.905
105
126
14
11
3
0
78
75
2
1
1
0
0
1
50
20
12
18
11
Andel
66%
13%
21%
73%
14%
13%
55%
25%
20%
86%
6%
8%
69%
17%
14%
81%
14%
5%
78%
9%
12%
94%
2%
4%
73%
11%
16%
89%
5%
6%
79%
21%
0%
96%
3%
1%
0%
0%
100%
2015
Antal
9342
6248
986
2108
63
36
25
2
335
189
52
94
214
185
8
21
95
74
11
10
5065
4266
546
253
294
266
8
20
1172
1068
47
57
9281
6412
1.462
1.407
1.567
1.307
140
120
12
9
3
0
189
160
6
23
14
5
5
4
45
36
4
5
18
Andel
67%
11%
23%
57%
40%
3%
56%
16%
28%
86%
4%
10%
78%
12%
11%
84%
11%
5%
90%
3%
7%
91%
4%
5%
69%
16%
15%
83%
9%
8%
75%
25%
0%
85%
3%
12%
36%
36%
29%
2016
Antal
8144
5169
890
2085
5
0
5
0
279
174
43
62
204
172
7
25
81
53
10
18
5152
4421
590
141
179
142
6
31
767
645
37
85
6530
4194
1.195
1.141
1.276
1.006
177
93
6
3
3
0
227
193
4
30
14
9
5
0
37
17
11
9
12
Andel
63%
11%
26%
0%
100%
0%
62%
15%
22%
84%
3%
12%
65%
12%
22%
86%
11%
3%
79%
3%
17%
84%
5%
11%
64%
18%
17%
79%
14%
7%
50%
50%
0%
85%
2%
13%
64%
36%
0%
2017
Antal
10188
6299
951
2938
2
1
1
0
228
146
28
54
253
215
8
30
69
49
8
12
4325
3666
443
216
120
90
9
21
851
712
44
95
8182
5634
1.370
1.178
1.547
1.224
216
107
4
3
1
0
337
273
17
47
19
10
6
3
35
6
24
5
Andel
62%
9%
29%
50%
50%
0%
64%
12%
24%
85%
3%
12%
71%
12%
17%
85%
10%
5%
75%
8%
18%
84%
5%
11%
69%
17%
14%
79%
14%
7%
75%
25%
0%
81%
5%
14%
53%
32%
16%
194
127
43
24
263
222
0
41
73
56
3
14
4.297
3.606
464
227
114
85
9
20
1069
885
49
135
8.641
5.624
1.871
1.146
2.068
1.514
378
176
6
6
0
0
332
280
24
28
6
3
0
3
54
23
20
11
65%
22%
12%
84%
0%
16%
77%
4%
19%
84%
11%
5%
75%
8%
18%
83%
5%
13%
65%
22%
13%
73%
18%
9%
100%
0%
0%
84%
7%
8%
50%
0%
50%
2018
Antal
9.682
6.200
872
2.610
Andel
64%
9%
27%
Andre love - tidligere
Dagtilbudsloven
Almenboligloven
Boligstøtteloven
Sygedagpengeloven
Gammelførtidspensionloven
Pensionsloven
Aktivloven
Beskæftigelsesindsatsloven
Seniorjobloven
Integrationsloven
Repatrieringsloven
Lov om kompensation til
handicappede i erhverv
40%
24%
36%
80%
9%
11%
46%
30%
24%
17%
69%
14%
43%
37%
20%
35
En sag er realitetsbehandlet, hvis Ankestyrelsen ikke afviser sagen, eller sagen ikke bortfalder. En sag kan for eksempel blive afvist eller
bortfalde, hvis borgeren har klaget for sent eller har besluttet at opgive klagen. Det kan også være fordi, at Ankestyrelsen ikke er den
kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.
36
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Tallene findes ved beregninger foretaget på data fra ast.dk tabel ANKEAST5. - BEU alm.
del spørgsmål nr. 569 - Samling: 2017-18 - https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/BEU/spm/569/svar/1563775/index.htm. Tal for 2018
er indhentet ved aktindsigt fra Ankestyrelsen (27.06.2019).
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
24
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0027.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Fleksydelsesloven
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
Omgørelser
9
1
1
0
0
0
0
36.016
27.305
4.027
4.684
8711
82%
9%
9%
14
3
1
0
0
0
27.706
20.275
3.306
4.125
7431
78%
17%
6%
8
3
1
12
10
0
2
22.925
16.216
2.986
3.723
6709
67%
25%
8%
83%
0%
17%
71%
13%
16%
29
70
47
19
4
26.230
18.375
3.145
4.710
7855
-
-
-
67%
27%
6%
70%
12%
18%
30
11
8
3
0
26.810
18.639
3.736
4.435
8171
73%
27%
0%
70%
14%
17%
30
Kontantydelsesloven
I alt
76%
11%
13%
24
73%
12%
15%
27
2. Oversigt over realitetsbehandlede klager
37
over Udbetaling Danmarks generelle behandling
af sager på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, fordelt på sagsudfald, fra 2014-
2018
38
Lovemne
Barselsdagpenge
Sagsudfald
Antal
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Boligstøtte
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Familieydelser
39
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Fleksydelse
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
International pension
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Kontanthjælpsloft
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Pensionsloven
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Repatrieringsloven/aktivloven
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Lovvalg
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
I alt
I alt
Stadfæstelse
58
39
9
10
1.392
1.248
82
62
684
528
99
57
0
0
0
0
167
139
4
24
-
-
-
-
365
271
39
55
3
2
1
0
6
6
0
0
2.675
2.233
83%
100%
0%
0%
66%
33%
0
74%
11%
15%
-
-
-
83%
2%
14%
-
-
-
77%
14%
8%
90%
6%
4%
67%
16%
17%
2014
Andel
Antal
703
525
91
87
1.401
1.185
92
124
703
594
88
21
0
0
0
0
388
306
24
58
-
-
-
-
703
456
158
89
0
0
0
0
35
31
1
3
3.933
3.097
79%
89%
3%
9%
-
-
-
65%
22%
13%
-
-
-
79%
6%
15%
-
-
-
84%
13%
3%
85%
7%
9%
75%
13%
12%
2015
Andel
Antal
208
155
26
27
625
439
25
161
361
319
13
29
9
7
2
0
242
197
13
32
22
22
0
0
341
120
39
182
0
0
0
0
18
13
3
2
1.826
1.272
70%
72%
17%
11%
-
-
-
35%
11%
53%
100%
0%
0%
81%
5%
13%
78%
22%
0%
88%
4%
8%
70%
4%
26%
75%
13%
13%
2016
Andel
Antal
305
259
29
17
867
636
24
207
507
436
47
24
11
10
1
0
475
381
48
46
113
111
0
2
1.131
422
152
557
4
4
0
0
2
2
0
0
3.415
2.261
66%
100%
0%
0%
3.361
2.734
81%
100%
0%
0%
3
1
2
33%
67%
0%
37%
13%
49%
98%
0%
2%
551
452
54
45
11
10
1
91%
9%
0%
82%
10%
8%
80%
10%
10%
91%
9%
0%
426
392
12
22
60
60
100%
0%
0%
92%
3%
5%
86%
9%
5%
73%
3%
24%
85%
10%
6%
2017
Andel
Antal
285
230
33
22
1145
778
84
283
857
790
48
19
23
21
2
91%
9%
0%
92%
6%
2%
68%
7%
25%
81%
12%
8%
2018
Andel
37
En sag er realitetsbehandlet, hvis Ankestyrelsen ikke afviser sagen, eller sagen ikke bortfalder. En sag kan for eksempel blive afvist eller
bortfalde, hvis borgeren har klaget for sent eller har besluttet at opgive klagen. Det kan også være fordi, at Ankestyrelsen ikke er den
kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.
38
Kilde: Redegørelse om behandling af klagesager vedrørende Udbetaling Danmark 2014-2017 - BEU alm. del spørgsmål nr. 569 -
Samling: 2017-18 -
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/BEU/spm/569/svar/1563775/index.htm.
Tal for 2018 er indhentet ved
aktindsigt fra Ankestyrelsen (27.06.2019).
39
Familieydelser er en fællesbetegnelse for børnetilskud, børne- og ungeydelse samt bidragsopkrævning
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
25
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0028.png
Justitia
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Regelkompleksitet på det socialretlige område
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Omgørelser
234
208
442
9%
8%
17
454
382
836
12%
10%
21
121
433
554
7%
24%
30
301
853
1154
9%
25%
34
236
391
627
7%
12%
19
Justitia
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
23926100
[email protected]
26
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 65: Rapport: Analyse om regelkompleksitet på det socialretlige område 2020, fra Justitia
2280105_0029.png
DANMARKS UAFHÆNGIGE
JURIDISKE TÆNKETANK