Referat åbent møde bedsteforeningen Østjylland fredag 6. november 2020
Referent: Heidi Christensen bestyrelsesmedlem bedsteforeningen.
Ordstyrere: Dorte Bøgeskov
Børneadvokat, bedsteforældre og forældre til tvangsfjernet børn, heraf flere til adoption uden samtykke.
Der var flere med på skype.
Advokat holdt oplæg om samvær med forældre/bedsteforældre, søskende og øvrig netværk ifølge § 76.
Vi bød alle ind med input.
-Rigtig mange kommuner glemmer, vurder at det ikke er til barnets bedste/behov.
Når ser på at en anbringelse er til barnet fylder 18 år. Er kontakten til netværket ikke bygget op. Det bliver
rodløse unge. Som det næste er fængsel, måske slår en gammel dame ned fordi, at de ikke har nogle at
holde jul med.
-kommuner glemmer øvrig familie til samvær. Der er mange grunde til, at mange ikke har samvær med
øvrig familie. Det kan være for besværligt for kommunen eller plejefamilie.
-Danmark er forpligtiget til at overholde den europæiske menneskerettigheds konvention artikel 8.
-Barnet
i centrum i forhold til nytår talen: Barnet kan sagtens være i centrum på mange måder og så
samtidig overholde menneskerettighederne.
Det er de mange skift i anbringelsen, der er problemet.
Institutioner, plejefamilier, skole, institution. Det er ikke alle sagsbehandler der accepter det. Det er
redskaber man har og kan bruges for at barnet kan danne relation til familien. Man kan blive nødt til at gå i
retten fordi, at sagsbehandler vurder, at mor/far eller bedsteforældre ikke er gode nok.
-I psykiatri sager hvor lægerne er konger, og har gentagne gange fået medhold i retten omkring eks.
Fastspænding i flere døgn. Har vi advokater/borger fået medhold i EU,s menneskerettigheds domstol. Der
var Lobben sagen, hvor Norge blev dømt. Vi vil gå videre i EU med børnesager fra Danmark, hvor vi helt
sikkert også vil få Danmark dømt.
-Danmark er for lille til at krænkeren(komunen) kan blive dømt i de her sager. Betingelse for at
anbringelsen var nødvendig en gang, og nu er det nødvendig op at ophæve anbringelsen fordi at der ikke
længere er brug for anbringelsen. Men det er stort set umulig at få ophævet anbringelsen. Man ser på
kommunens/plejefamiliens behov.
-Det værste er at få tvangsfjernet sit barn, normale civiliserede samfund opretholder og overholder
menneskerettighederne. I nogle lande er er der mere respekt for menneskeliv end i andre lande.
Der mangler nogle til at kontroller byrådet, om det er de rigtige anbringelser de foretager. I anbringelses
udvalget er det byrådsmedlemmer uden relevant uddannelse, der er valgt for 4 år der dømmer i de her
sager. Der er reelt ikke prøvelse i de her sager.
Udgangspunktet er at forældre og bedsteforældre lyver. En gang i mellem i retten får de medhold. Det er
svært at kæmpe mod Goliat, når man kæmper for løgneren. En ung pige fra ankestyrelsen kan måske sige :
Det er jo prøvet i B og u og ankestyrelsen. Der er ingen der udspørger kommunen. Danmark er for lille til at
kontroller, kontrolløren er dem selv. Man kan anbringe til eget børnehjem eks. Børneområdet er ikke taget
alvorligt. Rigtig mange anbragte børn får et dårligt liv, de får selv anbragt børn, eller kommer i fængsel,
bliver sociale tilfælde og hjemløse.