Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2259529_0001.png
Enhed
Handicap
Sagsnr.
2019 - 5901
Dato
08-10-2020
Bilag 2: Hovedkonklusioner fra Ankestyrelsens undersøgelse af
anbringelser uden samtykke af børn og unge med
funktionsnedsættelser
Social- og Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at undersøge
kommunernes praksis for anbringelser uden samtykke af børn og unge med
funktionsnedsættelser. Undersøgelsen bygger på brug af registerdata, gennemgang af
18 sager, dialogmøder med interesseorganisationer samt interviews med otte forældre
og fire kommuner.
Undersøgelsen beskriver omfanget af anbringelser uden samtykke, hvor udviklingen
stort set har været uændret fra 2012 til 2017. Ved udgangen af 2017 var 3578 børn og
unge med funktionsnedsættelser anbragt uden for hjemmet. Heraf var 443 børn og
unge anbragt uden samtykke. For visse større diagnosegrupper er antallet af
anbringelser uden samtykke dog steget i perioden fra 2012-2017.
Derudover viser undersøgelsen, at der overordnet set er tre typer af anbringelser uden
samtykke.
1) Anbringelse inden funktionsnedsættelsen er konstateret, hvor anbringelsen og
støtte inden anbringelsen alene bunder i sociale forhold (fx vold, misbrug eller
manglende forældreevne)
2) Anbringelse efter funktionsnedsættelsen er konstateret, og hvor anbringelsen
og støtte inden anbringelsen primært bunder i sociale forhold (fx
underretninger om misbrug, vold og tydelig mistrivsel hos barnet)
3) Anbringelsen efter funktionsnedsættelsen er konstateret, hvor anbringelsen og
støtte inden anbringelsen hænger tæt sammen med funktionsnedsættelsen og
ikke sociale forhold hos forældrene (barnets udfordringer og adfærd bliver for
svære at håndtere i hjemmet)
Undersøgelsen belyser desuden, at der er forskellige årsager til anbringelser uden
samtykke:
Forældrenes manglende forældreevne og/eller barnet eller den unges sociale
udfordringer.
Den unges udfordringer vokser ofte i teenagealderen, så situationen i hjemmet
ikke længere er holdbar.
Uenighed mellem forældre og kommune om anbringelsesgrundlaget eller om
anbringelsessted/vilkår for samvær.
Forældrene har svært ved at acceptere den negative signalværdig, der ligger i
at sige ja til en frivillig anbringelse af barnet.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 6: Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes praksis for anbringelser uden samtykke af børn og unge med funktionsnedsættelser
2259529_0002.png
Kommunen vurderer, at forældrene og/eller den unge ikke er i stand til at give
et informeret samtykke
1
.
Endelig beskriver undersøgelsen forløbet op til anbringelsen/samarbejdet med
forældre og kommunen.
I forhold til samarbejdet mellem kommunerne og forældrene beskriver rapporten, at
kommunerne vurderer, at alle muligheder for at give hjælp og støtte er udtømt før
indstilling om anbringelse uden samtykke. Omvendt viser rapporten også, at
forældrene ikke altid oplever, at mulighederne for at støtte i hjemmet er udtømt.
Derudover giver både forældrene og kommunen udtryk for, at en orientering fra
kommunen om, at de er meget bekymrede for barnet og derfor overvejer at indlede en
anbringelsessag, af forældrene kan opleves som en trussel, der kan påvirke
samarbejdet negativt.
Derudover beskrives den personlige relation med sagsbehandler og familier (herunder
sagsbehandlerskift), kulturelle forhold og barnets funktionsniveau i forhold til
inddragelse i egen sag som faktorer, der kan være udfordrende i samarbejdet.
1
Når den unge fylder 15 år, skal denne også samtykke til anbringelsen.
2