SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Lovudkast: Udkast til lovforslag om om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 59
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort)

§1

I lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15.

november 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1

ændres »2019 og 2020« til: »årene 2019-2022«.

§ 2, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2021, kan tjene op til

20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022. En borger, der har fået

udstedt et socialt frikort i 2022, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året

2022.«

§ 6, stk. 2,

ændres »2021« til: »2023«.

§2

Loven træder i kraft den 31. december 2020.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 59: Lovudkast: Udkast til lovforslag om om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort), fra social- og indenrigsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Partierne bag [Aftalen om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på

social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024] har afsat midler

til at forlænge forsøgsordningen med et socialt frikort til borgere med sær-

lige sociale problemer med to år.

Folketinget vedtog i 2018 lov nr. 689 af 8. juni 2018 om forsøg med et so-

cialt frikort. Med et socialt frikort får borgere med særlige sociale proble-

mer, eksempelvis misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mu-

lighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette modregnes

i andre offentlige ydelser. Ordningen gælder i forsøgsperioden 2019-2020

og er finansieret af aftalen om satspuljen for 2018 med i alt 45 mio. kr.

Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte borgere i samfundet

gives bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bi-

drage hertil og opleve værdi i hverdagen.

Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til

at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere. Det sociale frikort

skal således fjerne barrierer og motivere borgere til at engagere sig.

Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden for det sociale

frikort med to år. Ordningen foreslås videreført uændret. Dette vil gøre det

muligt at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og

virksomheder samt at opnå mere viden om henholdsvis potentialer og ud-

fordringer ved ordningen.

2. Forlængelse af forsøg med et socialt frikort

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgere med

særlige sociale problemer i forsøgsperioden 2019 og 2020 har ret til et soci-

alt frikort, såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.

Det sociale frikort giver, jf. lovens § 2, stk. 3, mulighed for, at borgere kan

tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet ar-

bejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fra-

drages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydel-

ser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019, kan tjene op til

UDKAST

20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og 2020. En borger, der har fået

udstedt et socialt frikort i 2020, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året

2020.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at målgruppen for ordningen er borgere

med særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne for at modtage

hjælp og støtte efter afsnit V i lov om social service. Derudover er det et

krav, at borgerne hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft

en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for

tilkendelsen af et socialt frikort. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet

for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv social-

politik.

Ifølge bemærkningerne til lovens § 2, er borgere med særlige sociale pro-

blemer defineret som personer, der er socialt udsatte (f.eks. hjemløshed eller

misbrug) eller har psykiske vanskeligheder (f.eks. angst eller depression),

jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 161 som fremsat, side 9. Personer med

handicap (kognitivt eller fysisk) indgår således ikke i definitionen, medmin-

dre de har særlige sociale problemer. Målgruppen kan dog omfatte unge i

efterværn, jf. servicelovens § 76, hvis kriterierne for socialt frikort i øvrigt

er opfyldt, da disse antages at opfylde betingelserne for at modtage hjælp

eller støtte efter afsnit V i lov om social service.

Det er kommunalbestyrelsen der på baggrund af en ansøgning fra en borger

kan udstede et socialt frikort, jf. § 2, i lov om forsøg med et socialt frikort.

En afgørelse om afslag kan påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens § 5.

Det fremgår af lovens § 4, at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal

indberettes af virksomheden til kommunen via en særskilt fælleskommunal

it-løsning, som etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer.

Det fremgår af § 6 stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at loven

ophæves den 1. januar 2021.

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Pr. 1. oktober 2020 havde 740 borgere anvendt det sociale frikort i forbin-

delse med en eller flere ansættelser, siden ordningen startede i 2019. Det er

færre borgere end den oprindelige forventning, men for de borgere, der har

anvendt det sociale frikort, har ordningen stor betydning. Det viser en eva-

luering af forsøgsordningen, som Ankestyrelsen har gennemført.

UDKAST

Evalueringen viser desuden, at det sociale frikort har en række gevinster for

både borgere og virksomheder, og at samarbejdet mellem virksomhederne

og de borgere, der har anvendt det sociale frikort, generelt er velfungerende.

Flere borgere fremhæver øget trivsel som en positiv følge af det arbejde, de

har udført, hvor det sociale frikort er anvendt.

I evalueringen fremgår det samtidig, at implementeringen af ordningen har

taget længere tid end ventet, men antallet af borgere med et socialt frikort,

samt antallet af borgere, der har anvendt et socialt frikort i forbindelse med

en eller flere ansættelser, er støt stigende. Det er derfor Social- og Inden-

rigsministeriets vurdering, at der er brug for at forlænge forsøgsperioden

med to år.

En forlængelse af forsøgsperioden vil gøre det muligt at sikre yderligere ud-

bredelse af det sociale frikort blandt borgere og virksomheder, og dermed

vil det sikre et bedre grundlag for at træffe en endelig beslutning om ordnin-

gens fremtid efter forsøgsperioden.

Evalueringen har samtidig peget på flere udfordringer ved den nuværende

ordning, herunder kompliceret håndtering af lønudbetaling til borgere, samt

uklarheder vedr. ordningens forbindelse til Lov om aktiv beskæftigelsesind-

sats. I forbindelse med ordningens ikrafttrædelse den 1. januar 2019 blev

der udarbejdet en række vejledningsmaterialer til hhv. borgere, kommunale

sagsbehandlere og virksomheder. På baggrund af evalueringens resultater

og den foreslåede forlængelse af forsøgsordningen vil dette vejledningsma-

teriale blive opdateret. Dette gøres med særligt fokus på de spørgsmål og

udfordringer, der dels har vist sig i løbet forsøgsperioden, og dels kommer

til udtryk i evalueringen af ordningen.

En forlængelse af forsøgsperioden skal endvidere gøre det muligt at blive

klogere på eventuelle behov for justeringer i ordningen efter forsøgsperio-

den.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsøgsperioden for det sociale frikort forlænges med to år.

Det vil medføre, at borgere med særlige sociale problemer også kan visiteres

til og anvende et socialt frikort i perioden 2021-2022. Borgere, der har været

visiteret til et socialt frikort i 2019 eller 2020, skal visiteres på ny med hen-

blik på at afklare, om de fortsat opfylder kriterierne i lovens § 2, stk. 2. Ind-

komst baseret på et socialt frikort indgår ikke i beregningerne af, hvorvidt

UDKAST

borgere har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste

år forud for tilkendelsen af et socialt frikort.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

Der er i forbindelse med [Aftale om udmøntning af reserven til foranstalt-

ninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024] afsat en

ramme på [19,8] mio. kr. i perioden 2021-2022. Midlerne skal finansiere

følgende delelementer.

Til finansiering af IT-løsningen er afsat en ramme på [3] mio. kr.

Til dækning af merudgifter i forbindelse med visitation i kommunerne og

klagebehandling i kommunerne og Ankestyrelsen er afsat en ramme på [4,3]

mio. kr.

Til dækning af umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu er afsat en ramme

på [6,0] mio. kr.

Til dækning af manglende modregning i sociale ydelser er afsat en ramme

på [4,1] mio. kr.

Til finansiering af forankring, formidling og vejledning er afsat en ramme

på [2,0] mio. kr.

Til evaluering af afsat en ramme på [0,4] mio. kr.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommu-

nerne.

Lovforslaget berører ikke regionerne og har derfor ingen økonomiske kon-

sekvenser for regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Da det er frivilligt at ansætte borgere via et socialt frikort, har lovforslaget

ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.,

bortset fra for de virksomheder, der vælger at benytte ordningen og dermed

ansætte en borger via det sociale frikort.

UDKAST

Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for

en borger med et socialt frikort er betinget af, at vederlaget indberettes af

den udbetalende arbejdsgiver via en særlig it-løsning, skal arbejdsgiveren

påtage sig de administrative forpligtelser, der er forbundet hermed i lighed

med, hvad der har været gældende i den hidtidige forsøgsperiode.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan ansøge om at

blive en del af. På baggrund af borgerens ansøgning og en konkret, indivi-

duel vurdering af, om den enkelte person er i målgruppen, skal kommunal-

bestyrelsen træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort.

Borgere, der har haft et socialt frikort i 2019 og/eller 2020, skal revisiteres,

hvis de ønsker at få et socialt frikort i 2021 og/eller 2022, da det sociale

frikort ikke automatisk videreføres.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at borgeren op-

fylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i

lov om aktiv socialpolitik. Opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller

kontanthjælp gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-

retten er berettigede til hjælpen.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. november 2020 til den 23.

november 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Akademikerne. Ankestyrelsen, BL

–

Danmarks Almene

Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårørende af Misbrugere; tidligere

Landsforeningen til pårørende for stofmisbrugere), Brugerforeningen for

UDKAST

aktive stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforenin-

gen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Dan-

ske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,

Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond

(SUF), DI, Digitaliseringsstyrelsen, FH Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frel-

sens Hær, FSD

–

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds-

markedschefer i Danmark, Gadejuristen, Hjem til alle, HK Kommunal, HO-

RESTA, Hus forbi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS

–

be-

handlingscenter for stofbrugere,

KFUK’s Sociale Arbejde, KFUM’s Sociale

Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre,

Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Lands-

foreningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige

(LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS

–

De private tilbud, Mænde-

nes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Rigsrevisionen, Røde Kors

Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i

Danmark, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark,

SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS)

og Socialpædagogernes Landsforbund

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

Ingen

stat, kommuner

og regioner

Implementerings-

konsekvenser for

Ingen

stat, kommuner

og regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Der er i [Aftale om udmøntning af re-

serven for foranstaltninger på social-,

sundheds- og arbejdsmarkedsområdet]

2021-2024 afsat [19,8] mio. kr. til fi-

nansiering af lovforslaget

Lovforslaget har administrative konse-

kvenser i form af visitering og klage-

sagsbehandling i kommunerne og An-

kestyrelsen. Til finansiering af dette er

der afsat en ramme på [4,3] mio. kr.

UDKAST

Denne er en delmængde af den sam-

lede ramme til finansiering af lov-

forslaget.

Økonomiske

konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Ingen

Det er frivilligt at ansætte borgere via et

socialt frikort. De virksomheder, der

vælger at benytte ordningen og dermed

ansætte en borger via det sociale frikort,

skal påtage sig de administrative forplig-

telser, der er forbundet med at vederla-

get skal indberettes via en særlig it-løs-

ning,

Det sociale frikort er en frivillig ord-

ning, som borgere kan ansøge om at

blive en del af. På baggrund af ansøg-

ningen fra borgeren og en konkret, in-

dividuel vurdering af, om den enkelte

person er i målgruppen, skal kommu-

nalbestyrelsen træffe afgørelse om at

tilbyde et socialt frikort.

Administrative

konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for Ingen

borgerne

Klima- og miljø-

mæssige konse- Ingen

kvenser

Ingen

Forholdet til EU-

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgere med

særlige sociale problemer i forsøgsperioden 2019 og 2020 har ret til et soci-

alt frikort, såfremt betingelserne i lovens § 2, stk. 2, er opfyldt.

Med den foreslåede ændring af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, vil

forsøgsordningen blive forlænget, så den også gælder i 2021 og 2022.

Forslaget vil medføre, at borgere med særlige sociale problemer, der opfyl-

der § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, kan visiteres til og

anvende et socialt frikort i 2021 og 2022. Indkomst baseret på et socialt fri-

kort indgår ikke i beregningerne af, hvorvidt borgeren har haft en arbejds-

indkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for tilkendelsen

af et socialt frikort, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om forsøg med et socialt frikort, at

en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019, kan tjene op til 20.000

kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og 2020. En borger, der har fået udstedt

et socialt frikort i 2020, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2020.

Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsordningen med et

socialt frikort forlænges til og med 2022, er der behov for en bestemmelse,

der ligesom ovennævnte bestemmelse tilsvarende regulerer muligheden for

at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i 2021 og 2022. Det foreslås derfor, at der

i lov om forsøg med et socialt frikort indsættes et nyt § 2, stk. 3, 3. pkt. og

4. pkt., hvorefter borgere med særlige sociale problemer, der opfylder lo-

vens § 2, stk. 2, også kan visiteres til og anvende et socialt frikort i 2021 og

2022.

Borgere, der har haft et socialt frikort i 2019 og/eller 2020, skal revisiteres,

hvis de ønsker at få et socialt frikort i 2021 og/eller 2022, da det sociale

frikort ikke automatisk videreføres.

UDKAST

Det foreslås, at visitationen til ordningen følger samme procedure som i ord-

ningens første forsøgsperiode. Således kan en borger, der har fået udstedt et

socialt frikort i 2021, tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021

og 2022, mens en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022, kan

tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.

Det foreslås dermed, at sociale frikort tildelt i 2021 nulstilles 1. januar 2022,

således, at der i løbet af 2022 igen kan tjenes op til 20.000 kr. med frikortet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med socialt frikort, at loven op-

hæves den 1. januar 2021.

Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsordningen med et

socialt frikort forlænges til og med 2022, er det nødvendigt at ændre ophæ-

velsesdatoen i lov om forsøg med et socialt frikort. Det foreslås derfor med

ændringen af lovens § 6, stk. 2, at loven ophæves den 1. januar 2023.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 2020.

Da lov om forsøg med et socialt frikort, jf. § 8, ikke gælder for Færøerne og

Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke

gælde for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om forsøg med et socialt frikort,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15.

november 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Formålet med denne lov er i en

forsøgsperiode i 2019 og 2020 at give

borgere med særlige sociale problemer

ret til at modtage et socialt frikort, hvis

betingelserne i § 2 er opfyldt.

§ 2. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.Ved

et socialt frikort forstås en

mulighed for, at borgeren kan tjene op

til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår

ved ordinært og ustøttet arbejde for

virksomheder, offentlige myndigheder

m.v., uden at indtægten fradrages i

forsørgelsesydelser eller andre ind-

komstafhængige offentlige ydelser.

En borger, der har fået udstedt et soci-

alt frikort i 2019, kan tjene op til

20.000 kr. skattefrit i hvert af årene

2019 og 2020.

§ 1

ændres »2019 og 2020« til:

»årene 2019-2022«.

I § 2, stk. 3, indsættes som

pkt.

efter »2020.«: »En borger, der har

fået udstedt et socialt frikort i 2021,

kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i

hvert af årene 2021 og 2022. En bor-

ger, der har fået udstedt et socialt fri-

kort i 2022, kan tjene op til 20.000 kr.

skattefrit i året 2022.««.

§ 6. ---

Stk. 2.

Loven ophæves den 1. januar

2021.

§ 6, stk. 2

ændres »2021« til

»2023«.