SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Voksne modtagere af soci-

ale indsatser 2015-2018

Denne analyse handler om udviklingen i antallet af voksne modtagere af sociale ind-

satser i perioden 2015-2018. Analysen er lavet af Social- og Indenrigsministeriet i for-

bindelse med initiativet

”Nyt

og fælles

samarbejde”

aftalt i regi af Økonomiaftalen for

kommuner for 2020. Formålet med projektet er bl.a. at undersøge, hvad der ligger bag

aktivitetsstigningen på socialområdet.

Analysen er baseret på Danmarks Statistiks registerdata om voksne, der modtager so-

ciale indsatser efter serviceloven, herunder socialpædagogisk støtte, botilbud mv. Ved

udarbejdelsen af analysen er der konstateret usikkerheder i data og der sondres derfor

mellem to grupper af kommuner. Dels et fuldt kommuneudvalg, der omfatter de 57

kommuner, der har godkendt alt data om voksne modtagere af sociale indsatser. Dels

et smalt kommuneudvalg med 38 kommuner. I det smalle kommuneudvalg er kommu-

ner med en specifik it-leverandør udeladt pga. tegn på særligt store usikkerheder i

data. Danmark Statistik udgiver et revideret datagrundlag ultimo 2020.

Analysens hovedkonklusioner er:

Udviklingen i antal voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Antallet af modtagere er steget i perioden 2015-2018. I de 57 kommuner er antallet af

modtagere samlet set steget med ca. 4.500 personer. Omregnet til modtagere pr. ind-

bygger svarer det til en stigning på 9 pct. fra 2015 til 2018. I de 38 kommuner i det

smalle kommuneudvalg er antallet af modtagere steget med ca. 2.200 personer. Om-

regnet til modtagere pr. indbygger svarer det til en stigning på 5 pct. Stigningen i det

absolutte antal modtagere er i analysen opgjort for de to kommuneudvalg og er ikke

opregnet til landsplan.

I begge kommuneudvalg er den procentvise stigning fra år-til-år størst i starten af pe-

rioden 2015-2018. For det smalle kommuneudvalg er udviklingen i antallet af modta-

gere pr. indbygger omkring nul fra 2017 til 2018.

Udvikling i antal personer med diagnoser

Det absolutte antal modtagere med en eller flere diagnoser relateret til et handicap el-

ler psykiske vanskeligheder er steget i perioden 2015-2018. For kommuneudvalget af

alle 57 kommuner er antallet af modtagere med en diagnose steget fra ca. 34.700 i

2015 til ca. 38.300 i 2018, mens det i det smalle kommuneudvalg er steget fra 26.800

til 28.600 modtagere. For begge kommuneudvalg er den største procentvise ændring

www.oim.dk

sket blandt modtagere med autisme og ADHD diagnose. Antallet af modtagere diagno-

sticeret med autisme og ADHD er steget med i størrelsesordenen 25-35 pct.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Andelen af voksne modtagere af sociale indsatser med en eller flere diagnoser er uæn-

dret i perioden 2015-2018. Samlet set har omkring 82 pct. af modtagerne af sociale

indsatser en eller flere af de diagnoser, der indgår i analysen. Det er tilfældet i alle

årene fra 2015 til 2018 i begge kommuneudvalg. Når andelen er uændret, skal det ses i

lyset af, at den samlede gruppe af modtagere af sociale indsatser også er steget.

Der er en løbende tilgang og afgang af borgere, der har behov for støtte efter servicelo-

ven. Denne tilgang og afgang er i alle år væsentlig større end nettoændringerne fra år

til år. For kommuneudvalget bestående af de 38 kommuner er både tilgangen og af-

gangen af modtagere med en diagnose fra 2017 til 2018 ca. 3.500 personer, mens net-

toændringen af personer med diagnose er omkring nul.

Resultaterne indikerer, at selvom nettostigningstakten er faldende, og nærmer sig nul i

det seneste år, så oplever kommunerne en fortsat tilgang af personer med diagnoser,

der har behov for hjælp og støtte efter serviceloven.

Modtagernes forsørgelsesgrundlag

Førtidspension er den dominerende forsørgelsesydelse blandt voksne modtagere af so-

ciale indsatser, idet 56 pct. af modtagerne er førtidspensionister i 2018. Omkring 25

pct. modtager midlertidige forsørgelsesydelser i 2018, herunder fx kontanthjælp, syge-

dagpenge og ressourceforløbsydelse.

Betragtet over perioden 2015-2018 er der sket en stigning i antallet af modtagere af

midlertidige forsørgelsesydelser fra ca. 8.800 i 2015 til ca. 10.600 personer i 2018 op-

gjort for de 38 kommuner i det smalle kommuneudvalg. Det er særligt ressourcefor-

løbsydelse, der er steget blandt de midlertidige ydelser. Antallet af modtagere af res-

sourceforløbsydelse er i begge kommuneudvalg mere end fordoblet. Det kan bl.a. ses i

lyset af reformen af førtidspension- og fleksjob fra 2013.

Hvor længe modtager man sociale indsatser?

Blandt de ca. 9.400 forløb i det smalle kommuneudvalg med start i 2015 er det ca. 30

pct., der afsluttes i løbet af perioden 2015-2018, hvor borgeren ikke efterfølgende mod-

tager en ny indsats. De resterende ca. 70 pct. af forløbene enten afsluttes ikke eller bor-

geren modtager en anden indsats efter afslutning.

Gruppen af borgere, der afslutter en indsats efter serviceloven. omfatter relativt set

flere kontanthjælpsmodtagere og færre førtidspensionister sammenlignet med dem,

der fortsætter med en social indsats. Blandt borgerne, hvor indsatsen afsluttes, er 43

pct. kontanthjælpsmodtagere og 28 pct. modtager førtidspension. Blandt gruppen, der

fortsætter med en indsats modtager 22 pct. kontanthjælp og 59 pct. modtager førtids-

pension.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Indledning

Udviklingen i antallet af modtagere af indsatser på det specialiserede voksenområde har

gennem flere år været genstand for en debat. Mange kommuner oplever et økonomisk

pres på området, men samtidigt er der en række datamæssige udfordringer, der gør det

vanskeligt at foretage meget håndfaste konklusioner om udviklingen i antal modtagere

af sociale indsatser. Denne analyse præsenterer en række analyser af voksenområdet,

der gør status over antallet af modtagere af sociale ydelser ud fra forskellige dimensioner

baseret på de senest tilgængelige data.

Analyserne er gennemført af Social- og Indenrigsministeriet som en del af initiativet

Nyt

og fælles samarbejde

aftalt i regi af Økonomiaftalen for kommuner for 2020. Formålet

med projektet er bl.a. at undersøge, hvad der ligger bag den store aktivitetsstigning man

har set på voksenområdet.

Analysen omfatter modtagere af sociale indsatser efter serviceloven baseret på Dan-

marks Statistiks register Handicap og udsatte (voksne). Boks 1 uddyber datagrundlaget.

Boks 1

Danmarks Statistiks register Handicap og udsatte (voksne)

Datagrundlaget er Danmarks Statistiks register om hjælp efter serviceloven til voksne med handicap og ud-

satte voksne. Data omfatter bl.a. modtagere af midlertidige botilbud, længerevarende botilbud, botilbudslig-

nende tilbud, socialpædagogisk støtte i eget hjem, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, led-

sagerordning, BPA mv. Brugere af herberger og forsorgshjem, kvindekrisecentre og personer i misbrugsbe-

handling indgår ikke i analysen.

Registret er baseret på indberetninger fra kommunerne. De fleste kommuner anvender såkaldte system-til-

system løsninger, hvor data automatisk sendes fra kommunens sagsbehandlingssystem til Danmarks Stati-

stik. Nogle kommuner indberetter data manuelt via Danmarks Statistiks webbaserede indberetningsløsning,

hvor sagerne testes ind.

Den automatiske indberetning af data til Danmarks Statistik udvikles og vedligeholdes af kommunernes it-

leverandører. Der findes en række forskellige leverandører af it-systemer til kommunernes sagsbehandling

på voksenområdet, der leverer forskellige it-løsninger. Nogle kommuner oplever tekniske udfordringer med

opsætningen af deres system-til-system løsninger. I forbindelse med offentliggørelse beder Danmarks Stati-

stik kommunerne om at godkende de indberettede data til offentliggørelse for at sikre, at data er korrekte.

Statistikken har haft en svært start. Ved første offentliggørelse i 2015 bestod registret af data fra 12 kommu-

ner. Der er gradvist flere og flere kommuner, der får systematiseret indberetningen til statistikken, og som

efterfølgende genkender og godkender deres data. Ved seneste udgivelse af statistikken (september 2019)

havde 57 kommuner godkendt deres data for alle ydelser for hele perioden registret omfatter.

I 2018 blev indberetningskravene til statikken saneret i et samarbejde mellem Social- og Indenrigsministe-

riet, KL og Danmarks Statistik. Formålet var at sikre, at det kun er de mest nødvendige data, der indsamles

centralt. I forbindelse med saneringen omlagde man også registreringen af socialpædagogisk støtte og botil-

bud for at sikre, at denne stemmer overens med den kommunale praksis og den kommunale kontoplan.

Der er i arbejdet med analysen konstateret tegn på særligt store usikkerheder i data

blandt kommuner med én specifik it-leverandør. Der sondres i analysen derfor mellem

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

to kommuneudvalg. Formålet med at basere analysen på to datagrundlag er at vurdere,

hvorvidt resultaterne er robuste. De to kommuneudvalg er hhv.:



Alle kommuner i data (57 kommuner)

Et smalt kommuneudvalg (38 kommuner)

De 57 kommuner omfatter samtlige kommuner, der har godkendt alt data i den seneste

offentliggørelse fra Danmarks Statistik fra september 2019. Det smalle kommuneudvalg

er en delmængde af de 57 kommuner og omfatter 38 kommuner. De 38 kommuner er

samtlige kommuner, der ikke har én specifik it-leverandør, hvor der er tegn på særligt

store usikkerheder i data for nogle kommuner.

Årsagen til disse usikkerheder er ikke selve it-systemet, men forhold i forbindelse med

indberetningen af data til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik forventes at offentlig-

gøre et revideret datagrundlag ultimo 2020

Boks 2 uddyber opgørelsen af de to kommuneudvalg og usikkerhederne i data.

Boks 2

De to kommuneudvalg og usikkerhederne i data

Det første kommuneudvalg

(”alle

kommuner”) omfatter de 57 kommuner, der har godkendt alt deres data til

Danmarks Statistik. Det andet kommuneudvalg

(”det smalle kommuneudvalg”)

omfatter de 38 kommuner,

der ikke har en specifik it-leverandør.

Det smalle kommuneudvalg er identificeret ved at opgøre stigningen i antallet af modtagere pr. kommune

sammenholdt med oplysninger om kommunens nuværende it-system fra Danmarks Statistik. Det viser sig

her, at en række kommuner oplever kraftige stigninger og at en stor del har det samme it-system. 8 ud af de

10 kommuner med størst procentvis stigning i perioden 2015-2018 benytter systemet. Det skal dog nævnes,

at ikke alle kommuner med systemet oplever store stigninger og at der ikke er tegn på, at det er selve it-syste-

met, der er fejlkilden.

Danmarks Statistik er blevet forelagt analysens resultater ang. de kraftige stigninger i antallet af modtagere

blandt nogle kommuner. Det er Danmarks Statistiks vurdering, at uhensigtsmæssighederne skyldes den sa-

nering, der blev lavet af statistikken i 2018, og at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at konklu-

dere i hvilken udstrækning der er tale om fejlagtige data. Denne vurdering kræver en nærmere dialog med

kommunerne. Danmarks Statistik noterer dog også, at der er fundet en del uhensigtsmæssigheder i data og

at der kan blive tale om en revision af tallene. Næste offentliggørelse af registret forventes ultimo 2020.

Social- og Indenrigsministeriet vil i første del af 2021 analysere udviklingen i antallet af modtagere af sociale

indsatser på baggrund af det nye data, idet det reviderede datagrundlag kan betyde at udviklingen ser ander-

ledes ud.

I analyserne er der ikke opregnet til landsplan. Når der vises antal modtagere omfatter

det modtagerne af sociale indsatser i de to kommuneudvalg bestående af hhv. 57 og 38

kommuner.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Udviklingen i antallet af modtagere

Samlet set er antallet af modtagere af sociale indsatser steget i perioden 2015-2018.

Dette gælder både, når man ser på alle 57 kommuner og de 38 kommuner i det smalle

kommuneudvalg. I de 57 kommuner er antallet af modtagere samlet set steget med ca.

4.500 personer. Omregnet til modtagere pr. indbygger svarer det til en stigning på 9 pct.

fra 2015 til 2018. I de 38 kommuner er antallet af modtagere steget med ca. 2.200 per-

soner. Omregnet til modtagere pr. indbygger svarer det til en stigning på 5 pct., jf. figur 1

og 2.

Figur 1

Antal modtagere af indsatser, 2015-2018

1.000 personer

Figur 2

Procentvis udvikling i antal modtagere af indsat-

ser i alt og pr. indbygger, 2015-2018

Pct.

Udvikling i antal modtagere Udvikling i antal modtagere

2015-2018

pr indb. 2015-2018

2015

2016

2017

2018

Alle kommuner

Smalt kommuneudvalg

Alle kommuner

Smalt kommuneudvalg

Anm.: 18 år og derover ultimo året. Antal personer er ikke opregnet til landsplan. Indbyggertal opgjort som 18-64-årige. Alle kom-

muner omfatter de 57 kommuner, der har godkendt alle perioder og alle ydelser til Danmarks Statistiks udgivelse af regi-

stret fra september 2019. Smalt kommuneudvalg omfatter de 38 kommuner, der ikke har en specifik it-leverandør, jf. boks

1. Antal modtagere er opgjort som antal unikke personer på tværs af kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

For begge kommuneudvalg er den procentvise stigning fra år-til-år størst i starten af pe-

rioden 2015-2018. For det smalle kommuneudvalg er udviklingen i antallet af modta-

gere pr. indbygger er omkring nul fra 2017 til 2018, jf. figur 3 og 4.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Figur 3

År-til-år udvikling i antal modtagere (pct.)

Pct.

Figur 4

År-til-år udvikling i antal modtagere pr. indbyg-

ger (pct.)

Pct.

2016

2017

2018

2016

Alle kommuner

2017

2018

Smalt kommuneudvalg

Alle kommuner

Smalt kommuneudvalg

Anm.: 18 år og derover ultimo året. Indbyggertal opgjort som 18-64-årige. Alle kommuner omfatter de 57 kommuner, der har

godkendt alle perioder og alle ydelser til Danmarks Statistiks udgivelse af registret fra september 2019. Smalt kommune-

udvalg omfatter de 38 kommuner, der ikke har en specifik it-leverandør, jf. boks 1. Antal modtagere er opgjort som antal

unikke personer på tværs af kommuner.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1.1 Udvikling i antal modtagere af sociale indsatser med di-

agnoser

I dette afsnit inddrages forskellige diagnoser fra sygehusvæsenet, der kan være forbun-

det med et handicap eller psykiske vanskeligheder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er en entydig kobling mellem en diag-

nose og borgerens konkrete funktionsnedsættelse. At borgeren på et tidspunkt har fået

stillet en diagnose, kan ikke kobles direkte til, at borgeren har en funktionsnedsættelse,

der betyder, at det er nødvendigt for vedkommende at modtage hjælp og støtte fra kom-

munen. Det er altid en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede funktions-

evne, der er udgangspunktet for, at borgeren visiteres til en indsats efter serviceloven og

aldrig en diagnose i sig selv.

Opgørelserne i kapitlet er baseret på diagnoser fra hospitaler. Der indgår ikke kontakter

til og behandling hos egen læge og privatpraktiserende speciallæge, samt brug af læge-

midler i opgørelsen over diagnoser. Derfor kan forekomsten af nogle af diagnoserne

være undervurderet. På trods af disse forbehold kan diagnoserne dog give et indblik i

nogle af de forskelle, der er blandt voksne, der modtager støtte og hjælp efter servicelo-

ven.

I boks 3 fremgår de udvalgte diagnoser, der indgår i analysen samt hvordan de er op-

gjort.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Udviklingen i antallet af modtagere

Boks 3

Diagnoser i analysen

Diagnoser der kan være forbundet med et handicap omfatter i analysen:



ADHD

Autismespektrum

Cerebral parese (spastisk lammelse)

Downs syndrome

Epilepsi

Erhvervet hjerneskade

Udviklingshæmning (mental retardering)

Sklerose

Muskelsvind

Listen er ikke udtømmende, idet der findes mange andre diagnoser og funktionsnedsættelser, der kan være

forbundet med et handicap. Diagnosegrupperne baserer sig på indlæggelser, ambulante besøg og skadestue-

kontakter på sygehuse i perioden 1995-2018.

Diagnoser der kan være forbundet med psykiske vanskeligheder:



Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol el. stoffer mv.



Skizofreni mv.

Depression mv.

Angst mv.

Spiseforstyrrelser mv.

Personlighedsforstyrrelser mv.

Diagnoser, der kan være forbundet med psykiske vanskeligheder, baseres på kontakter til den regionale sy-

gehuspsykiatri over perioden 1995-2018. Diagnoser blandt modtagerne opgøres alle år med udgangspunkt i

diagnoser i den samlede periode fra 1995 frem til og med 2018. Med den benyttede fremgangsmåde vil stig-

ninger i antallet af modtagere med en diagnose være udtryk for at der kommer flere modtagere til, der har

en diagnose og ikke, at eksisterende modtagere diagnosticeres. Ulempen ved den lange periodeafgrænsning

er, at en diagnose, der ligger mange år tilbage ikke nødvendigvis længere er relevant for borgerens situation.

I analysen benyttes samme inddeling af psykiatriske diagnoser, som blev anvendt i forbindelse med afrap-

porteringen fra styringsgennemgangen af psykiatrien (Sundheds- og Ældreministeriet, 2018). De benyttede

psykiatriske diagnosegrupper følger strukturen i den internationale klassifikation af sygdomme (ICD-10).

De benyttede navnene er udelukkende eksempler på diagnoser, der indgår. Eksempelvis indeholder diagno-

segruppen ”spiseforstyrrelser mv.” også ”ikke-organiske søvnforstyrrelser”. Fortolkningen

af resultaterne

skal tages med disse forbehold. Se Socialpolitisk Redegørelse 2019 (bilag 3) for dokumentation af diagnose-

koderne.

Der er sket en stigning i antallet af modtagere af sociale indsatser, der har en én eller

flere af de udvalgte diagnoser i perioden 2015-2018. For kommuneudvalget af alle 57

kommuner er antallet af modtagere med en diagnose steget fra ca. 34.700 i 2015 til ca.

38.300 i 2018, mens det i det smalle kommuneudvalg er steget fra 26.800 til 28.600 i

perioden, jf. figur 5 og 6.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Figur 5

Antal modtagere med og uden diagnose, 2015-

2018, alle kommuner

1.000 personer

Figur 6

Antal modtagere med og uden diagnose, 2015-

2018, smalt kommuneudvalg

1.000 personer

2015

2016

2017

2018

Med diagnose

Uden diagnose

2015

2016

2017

2018

Med diagnose

Uden diagnose

Anm.: 18 år og derover ultimo året. Antal personer er ikke opregnet til landsplan. Alle kommuner omfatter de 57 kommuner, der

har godkendt alle perioder og alle ydelser til Danmarks Statistiks udgivelse af registret fra september 2019. Smalt kom-

muneudvalg omfatter de 38 kommuner, der ikke har en specifik it-leverandør, jf. boks 1. Antal modtagere er opgjort som

antal unikke personer på tværs af kommuner. Med diagnose omfatter én eller flere af samtlige udvalgte diagnoser, der

kan være forbundet med et handicap eller psykiske vanskeligheder opgjort i perioden 1995-2018, jf. boks 3.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigningen i antallet af modtagere med en diagnose skal ses i lyset af, at antallet af mod-

tagere af sociale ydelser samlet set er steget. Andelen med en diagnose har samlet set

ikke ændret sig. For begge kommuneudvalg er andelen af modtagere med en diagnose

uændret 82 pct. i alle årene 2015-2018, jf. figur 7 og 8.

Figur 7

Andel modtagere med og uden diagnose, 2015-

2018, alle kommuner

Pct.

100

Pct.

100

Figur 8

Andel modtagere med og uden diagnose, 2015-

2018, smalt kommuneudvalg

Pct.

100

Pct.

100

2015

2016

2017

2018

Med diagnose

Uden diagnose

2015

2016

2017

2018

Med diagnose

Uden diagnose

Anm.: Se anm. til figur 5 og 6.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Udviklingen i antallet af modtagere

Stigningen i det absolutte antal modtagere med en diagnose er særligt sket blandt perso-

ner, der har psykiatriske diagnoser, autisme og ADHD, jf. tabel 1. De psykiatriske diag-

noser omfatter her psykiske lidelser forårsaget af brug af alkohol el. stoffer, skizofreni

mv., depression mv, angst mv., spiseforstyrrelser mv. og personlighedsforstyrrelser mv.,

jf. også boks 3.

For begge kommuneudvalg er den største procentvise stigning sket blandt modtagere

med en diagnose for autisme og ADHD. I begge kommuneudvalg er antallet af modta-

gere med autisme og ADHD steget med i størrelsesordenen 25-35 pct., hvilket er væ-

sentligt mere end de relative stigninger i de øvrige diagnosegrupper, jf. tabel 1.

Tabel 1

Modtagere af sociale indsatser i 2015 og 2018 efter diagnose

Alle 57 kommuner

Diagnosegruppe

Udviklingshæmning, Downs, cerebral parese

Sklerose, muskelsvind, epilepsi

Erhvervet hjerneskade

ADHD

Autisme

Psykiatrisk diagnose

Psykiatrisk diagnose, ADHD og autisme i alt

Alle med en eller flere diagnoser

Alle modtagere

2015

9.726

7.557

6.187

4.026

4.072

22.492

25.193

34.672

42.352

2018

10.587

7.829

6.334

5.114

5.482

24.855

28.422

38.331

46.826

Ændring Pct. ændring

861

272

147

1.088

1.410

2.363

3.229

3.659

4.474

Smalt kommuneudvalg (38 kommuner)

Diagnosegruppe

Udviklingshæmning, Downs, cerebral parese

Sklerose, muskelsvind, epilepsi

Erhvervet hjerneskade

ADHD

Autisme

Psykiatrisk diagnose

Psykiatrisk diagnose, ADHD og autisme i alt

Alle med en eller flere diagnoser

Alle modtagere

2015

7.102

5.748

4.726

3.263

3.139

17.540

19.637

26.825

32.718

2018

7.584

5.804

4.681

4.004

4.154

18.535

21.227

28.584

34.957

Ændring Pct. ændring

482

-45

741

1.015

995

1.590

1.759

2.239

-1

Anm.: Se anm. til figur 5 og 6. Tallene er ikke opregnet. Den samme borger kan være registreret med flere diagnoser og kan

derfor optræde i flere diagnosegrupper. Man kan derfor ikke summere antal modtagere pr. diagnosegruppe i tabellen.

”Psykiatrisk

diagnose”

omfatter

psykiske lidelser forårsaget af brug af alkohol el. stoffer mv., skizofreni mv., depression

mv., angst mv., spiseforstyrrelser mv. og personlighedsforstyrrelser mv., jf. boks 3.

Gruppen ”Psykiatrisk diagnose,

ADHD og autisme

i alt

” omfatter antal

unikke personer med en eller flere af de tre diagnosetyper.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Der er for alle diagnosegrupper i begge kommuneudvalg en tendens til, at den procent-

vise stigning er størst først i perioden og at den herefter falder frem mod år 2018. I det

smalle kommuneudvalg bestående af de 38 kommuner er den procentvise år-til-udvik-

ling fra 2017 til 2018 i størrelsesordenen mellem

–

2 pct. og 1 pct. for de fleste diagnose-

grupper. Kun for ADHD og autisme er der i 2018 en større procentvis stigning i antal

modtagere på hhv. 4 pct. og 7 pct., jf. tabel 2.

Tabel 2

År-år-år pct. stigning i antal modtagere af sociale indsatser pr. diagnosegruppe

Alle 57 kommuner

2016

Diagnosegruppe

Udviklingshæmning, Downs, cerebral parese

Sklerose, muskelsvind, epilepsi

Erhvervet hjerneskade

ADHD

Autisme

Psykiatrisk diagnose

Psykiatrisk diagnose, ADHD og autisme

Alle med en eller flere diagnoser

Alle modtagere

2017

2018

---------------------------------Pct. --------------------------------

Smalt kommuneudvalg (38 kommuner)

Diagnosegruppe

2016

2017

2018

---------------------------------Pct. --------------------------------

Udviklingshæmning, Downs, cerebral parese

Sklerose, muskelsvind, epilepsi

Erhvervet hjerneskade

ADHD

Autisme

Psykiatrisk diagnose

Psykiatrisk diagnose, ADHD og autisme

Alle med en eller flere diagnoser

Alle modtagere

Anm.: Se anm. til tabel 1.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

-1

-2

-1

Der er samlet set sket nogle mindre forskydninger i den relative sammensætning af

modtagergruppen fra 2015 til 2018. Andelen med en psykiatrisk diagnose er nogenlunde

uændret. Derimod fylder modtagere med autisme og ADHD relativt set mere i 2018 end

i 2015, mens andelen med fx erhvervet hjerneskade fylder lidt mindre, jf. tabel 3.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Udviklingen i antallet af modtagere

Tabel 3

Sammensætning af modtagerne af sociale indsatser i 2015 og 2018 efter diagnose

Alle kommuner

2015

2018

Smalt kommuneudvalg

2015

2018

---------------------------------Pct. -----------------------------

Udviklingshæmning, Downs, cerebral parese

Sklerose, muskelsvind, epilepsi

Erhvervet hjerneskade

Autisme

ADHD

Psykiatrisk diagnose

Psykiatrisk diagnose, ADHD og autisme i alt

Alle udvalgte diagnoser

Alle modtagere

Antal modtagere

23,0

17,8

14,6

9,6

9,5

53,1

59,5

81,9

100

42.352

22,6

16,7

13,5

11,7

10,9

53,1

60,7

81,9

100

46.826

21,7

17,6

14,4

9,6

10,0

53,6

60,0

82,0

100

32.718

21,7

16,6

13,4

11,9

11,5

53,0

60,7

81,8

100

34.957

Anm.: Se anm. til figur 5 og 6 og tabel 1. Man kan ikke lægge andelene i figuren sammen, da den samme personer kan være

registreret med flere diagnoser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Under de samlede nettoændringer i antallet af modtagere fra år til år finder man nogle

betydelige bevægelser, idet der hvert år er borgere, der starter og slutter med at modtage

en social indsats. Nedenfor ses nærmere på denne dynamik for personer med en eller

flere diagnoser.

Den samlede tilgang og afgang er i alle årene flere gange større end nettoændringerne.

Det gælder på tværs af kommuneudvalg og i alle år, jf. figur 9 og 10 nedenfor. For det

smalle kommuneudvalg bestående af de 38 kommuner er den samlede tilgang og afgang

fra 2017 til 2018 ca. 3.500 personer, mens nettotilgangen af personer med diagnose er

omkring nul, jf. figur 10.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Figur 9

Tilgang, afgang og nettotilgang af modtagere

med diagnose 2015-2018, alle kommuner

1.000 personer

-2

-4

-6

2016

Tilgang

2017

Afgang

2018

Netto

1.000 personer

Figur 10

Tilgang, afgang og nettotilgang af modtagere

med diagnose 2015-2018, smalt kommuneudvalg

1.000 personer

-2

-4

-6

-2

-4

2016

Tilgang

2017

Afgang

2018

Netto

-4

Anm.: Se anm. til figur 5 og 6. Omfatter modtagere med én eller flere af de udvalgte diagnoser, jf. boks 3. År-til-år tilgang er

opgjort som personer, der modtager en indsats i året og som ikke modtog året før. År-til-år afgang er opgjort som perso-

ner, der ikke modtager en indsats i året, men modtog året før. Nettotilgangen er forskellen mellem tilgang og afgang.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Resultaterne indikerer, at selvom nettostigningstakten er faldende så oplever kommu-

nerne en fortsat tilgang af personer med diagnoser, der har behov for hjælp og støtte ef-

ter serviceloven.

Diagnoseprofilen blandt tilgangen og afgangen adskiller sig lidt fra profilen blandt den

samlede gruppe af modtagere af sociale indsatser. De psykiatriske diagnoser fylder rela-

tivt mere i til- og afgangen end blandt samtlige modtagere. Billedet er omvendt for diag-

noser relateret til et handicap, jf. figur 11 og 12 nedenfor.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Modtagernes forsørgelsesgrundlag

Figur 11

Andel med psykiatrisk diagnose blandt tilgang,

afgang og modtagere i alt, smalt kommuneud-

valg

Pct.

Figur 12

Andel med udviklingshæmning mv. blandt til-

gang, afgang og modtagere i alt, smalt kommu-

neudvalg

Pct.

2016

Tilgang

2017

Afgang

2016

Tilgang

2017

Afgang

2018

Alle modtagere

2018

Alle modtagere

Anm.: Se anm. til figur 5 og 6. År-til-år tilgang er opgjort som personer, der modtager en indsats i året og som ikke modtog året

før. År-til-år afgang er opgjort som personer, der ikke modtager en indsats i året, men modtog året før. Psykiatrisk diag-

nose omfatter psykiske lidelser forårsaget af brug af alkohol el. stoffer mv., skizofreni mv., depression mv., angst mv.,

spiseforstyrrelser mv. og personlighedsforstyrrelser mv., jf. boks 3. Udviklingshæmning mv. omfatter udviklingshæm-

ning, Downs og cerebral parese.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Andelen med en psykiatrisk diagnose er således ca. 10-15 pct. point højere i både til- og

afgangen end blandt samtlige modtagere i 2018. Omvendt er andelen i diagnosegruppen

med udviklingshæmning mv. ca. 10 pct. point lavere i både tilgang og afgang end i den

samlede modtagergruppe. Mønstrene er formentligt et udtryk for at, at der er en større

til- og afgang fra den kommunale socialpsykiatri end på handicapområdet.

Modtagernes forsørgelsesgrundlag

I dette afsnit ses der på forsørgelsesgrundlaget blandt modtagerne af sociale indsatser

og hvordan dette har udviklet sig i perioden 2015-2018. Der er særligt fokus på række

midlertidige forsørgelsesydelser, herunder bl.a. kontanthjælp og ressourceforløbsydelse.

Boks 4 uddyber opgørelsen.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Boks 4

Forsørgelsesydelser og metode

Opgørelsen af forsørgelsesydelser er baseret på DREAM. Der er i analysen et særligt fokus på de midlerti-

dige forsørgelsesydelser. Disse er opgjort som kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjem-

rejseydelse (integrationsydelse), ledighedsydelse, forrevalidering, revalidering, ressourceforløb, jobafklaring

og sygedagpenge.

Gruppens samlede modtagelse af forsørgelsesydelser opgøres på to måder, hhv. som ydelsesgrader og som

berørte personer. I en opgørelse af ydelsesgrader optæller man for hver person det samlede antal uger med

ydelsen i løbet af året og dividerer med antallet uger i året. Resultaterne præsenteres som gruppens gen-

nemsnitlige ydelsesgrader, hvorved man får et samlet billede af gruppens sammensætning betragtet over

hele året.

I opgørelsen af berørte personer tæller hver person med, hvis ydelsen er modtaget i én uge eller derover i

løbet af året. En opgørelse af berørte personer viser det absolutte antal personer, der i løbet af året i kortere

eller længere tid har modtaget ydelsen.

Opgørelsen foretages for alle personer på 18 år og derover i befolkningen ultimo året. Personer, der enten er

missing i DREAM, er registreret som ikke værende i Danmark eller døde i løbet af året, indgår ikke.

På baggrund af opgørelser af forsørgelsesydelser på ugebasis kan man tegne et samlet

billede af, hvad modtagerne af sociale indsatser har modtaget mest i løbet af 2018.

Førtidspension den dominerende ydelse for modtagere af sociale indsatser. Betragtet

over hele året modtager gruppen førtidspension i 56 pct. af 2018, jf. figur 13 og 14. Den

næstmest udbredte type ydelse er de midlertidige forsørgelsesydelser. Set over hele året

modtager gruppen midlertidige forsørgelsesydelser i 25 pct. af 2018. Det gælder for

begge kommuneudvalg.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Modtagernes forsørgelsesgrundlag

Figur 13

Modtagere af sociale indsatser efter ydelsesgra-

der i 2018, alle kommuner

Øvrige

12%

Beskæftigelse, SU

Figur 14

Modtagere af sociale indsatser efter ydelsesgra-

der i 2018, smalt kommuneudvalg

Øvrige

12%

Beskæftigelse, SU

Midlertidige

ydelser

25%

Midlertidige

ydelser

25%

Førtidspension

56%

Førtidspension

56%

Anm.: 18 år og derover i befolkningen ultimo året. Beskæftigelse opgjort som uger uden registreret ydelse i DREAM, hvor der

er registret en branchekode. Kategorien Beskæftigelse, SU omfatter også fleksjob. Kategorien Øvrige omfatter hovedsa-

geligt folkepension og herudover dagpenge, selvforsørgelse og en række mindre ydelser. Se også boks 4.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Ovenfor blev der vist de gennemsnitlige ydelsesgrader for modtagere af sociale indsat-

ser. Nedenfor ses der på antallet af personer, der har modtager en forsørgelsesydelse i

mindst én uge af i løbet af året.

Antallet af modtagere med midlertidige ydelser er steget fra 2015 til 2018 i begge kom-

muneudvalg, jf. figur 15 og 16 nedenfor. I det smalle kommuneudvalg med 38 kommu-

ner er antallet af modtagere med midlertidige ydelser steget fra ca. 8.800 i 2015 til ca.

10.600 personer i 2018. Stigningen er størst i starten af perioden. Fra 2017 til 2018 er

antallet af modtagere med midlertidige ydelser næsten uændret i dette kommuneudvalg,

jf. figur 16.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Figur 15

Modtagere af sociale indsatser efter forsørgel-

sesydelser (berørte), alle kommuner

1.000 personer

Figur 16

Modtagere af sociale indsatser efter forsørgel-

sesydelser (berørte), smalt kommuneudvalg

1.000 personer

Beskæft.,

2015

Midl.

ydelser

2016

2017

Førtids-

pension

2018

Beskæft.,

2015

Midl.

ydelser

2016

2017

Førtids-

pension

2018

Anm.: 18 år og derover i befolkningen ultimo året. Se anm. til figur 13 og 14. Opgjort som berørte personer i løbet af året, jf. også

boks 4. Den samme person kan være registreret med flere ydelser i året.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den største ydelsestype blandt de midlertidige ydelser er kontanthjælp mv. (kontant-

hjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse). Det ser man i begge kommuneudvalg,

jf. tabel 4 nedenfor.

Stigningen i antal modtagere af midlertidige forsørgelsesydelser stammer for begge

kommuneudvalg fra en stigning i antallet af modtagere af ressourceforløb. Antallet af

modtagere af ressourceforløb er i begge kommuneudvalg mere end fordoblet. I det

smalle kommuneudvalg er antallet af berørte modtagere med ressourceforløb steget fra

ca. 1.300 personer i 2015 til ca. 2.900 personer i 2018, jf. tabel 4.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Modtagernes forsørgelsesgrundlag

Tabel 4

Modtagere af sociale indsatser efter type af midlertidige forsørgelsesydelser (berørte), 2015-2018

Kommuneud-

valg

År

Kontanthjælp

mv.

Ressourceforløb

Sygedagpenge

og jobafklaring

Øvrige

Midlertidige

ydelser i alt

-------------------------------------------Antal personer ---------------------------------------

2015

2016

Alle kommuner

2017

2018

2015

Smalt kommu-

neudvalg

2016

2017

2018

8.170

7.976

6.101

6.238

6.219

5.967

3.464

3.941

1.308

1.989

2.552

2.860

2.208

2.382

1.349

1.632

1.734

1.816

1.482

1.412

1.280

1.211

1.176

1.076

13.668

14.175

8.837

9.865

10.460

10.571

7.737

8.047

1.724

2.663

1.691

2.019

1.548

1.513

11.178

12.619

Anm.: Se anm. til figur 15 og 16. Kategorien Øvrige omfatter her ledighedsydelse, forrevalidering og revalidering. Opgjort som

berørte personer i løbet af året, jf. også boks 4.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigningen i antal modtagere af ressourceforløbsydelse kan ses i sammenhæng med re-

formen af førtidspension og fleksjob fra 1. januar 2013. Efter reformen skal personer,

der er i risiko for førtidspension have en helhedsorienteret og sammenhængende indsats

i form af deltagelse i et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Målet med reformen af

førtidspension er, at flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og forsørger sig selv, og

at færre modtager passiv forsørgelse.

Lidt over 50 pct. af alle modtagerne af sociale indsatser med ressourceforløbsydelse i

2018 er startet med den sociale indsats i perioden 2016-2018. Blandt alle øvrige modta-

gere af sociale indsatser i 2018 er det tilsvarende tal lidt over 30 pct., jf. figur 17 og 18.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Figur 17

Andel med start af indsats 2016-2018 blandt alle

modtagere i 2018, alle kommuner

Pct.

Figur 18

Andel med start af indsats 2016-2018 blandt alle

modtagere i 2018, smalt kommuneudvalg

Pct.

Modtagere af sociale

indsatser i ressoureforløb

Alle øvrige modtagere af

sociale indsatser

Modtagere af sociale

indsatser i ressoureforløb

Alle øvrige modtagere af

sociale indsatser

Anm.: Omfatter modtagere af sociale indsatser i 2018. Start af indsats 2016-2018 opgjort som alle, der enten er startet i 2016,

2017 eller 2018. Ressourceforløb opgjort som alle berørte af ressourceforløb i 2018, jf. også boks 4.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er på baggrund af denne analyse ikke muligt at udrede den præcise timing af over-

gang til hhv. ressourceforløb og visitation til indsats efter serviceloven, der ligger bag

stigningen i antal modtagerne af sociale indsatser i et ressourceforløb.

Hvor længe modtager man sociale indsatser?

I dette afsnit undersøges, hvor længe man modtager indsatser efter serviceloven. Analy-

sen er lavet for det smalle kommuneudvalg bestående af 38 kommuner, jf. boks 1.

Det er et grundlæggende forhold ved mange sociale indsatser, at indsatsen kan være

langvarig, da borgerens støttebehov kan være betydeligt og varigt. Starttidspunktet for

indsatsen kan ligge mange år tilbage og være svært at opgøre sikkert i data. Sluttids-

punktet kan være ukendt, hvis indsatsen ikke afsluttes i den periode, der er data for, dvs.

i perioden 2015-2018.

I analyserne nedenfor fokuseres der på indsatser, der er startet i 2015. Ud af samtlige ca.

65.000 forløb i perioden 2015-2018 er det ca. 9.400 forløb, der er startet i 2015. Se boks

5 for yderligere om databehandlingen.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Hvor længe modtager man sociale indsatser?

Boks 5

Databehandling i analysen af indsatsernes længde

Danmarks Statistik laver en række logiske test af data og sammensætter på baggrund af kommunernes indberetninger

et register til offentliggørelse. Der er i forbindelse med denne analyse foretaget en række former for databehandling.

Der er behov for databehandling, da den samme borger kan være registreret med flere ens indsatser fra den samme

handlekommune. Indsatsforløbene kan overlappe, være indlejrede i hinanden eller ligge i umiddelbar forlængelse af

hinanden med fx 1 dags mellemrum.

Overlappende eller indlejrede forløb er sat sammen til ét forløb. Herudover er identiske indsatser giver af samme kom-

mune til samme borger, hvor afslutningen af det ene og starten af det næste er mindre end 3 måneder fra hinanden, sat

sammen til ét forløb. Indsatser fra den samme handlekommune til den samme borger med mere end 3 måneders ad-

skillelse behandles som separate forløb.

Enheden i analysen er en indsats givet af en bestemt handlekommune til en bestemt borger. Borgeren kan parallelt

eller efter afslutningen af den givne indsats modtage andre indsatser, ligesom borgeren kan flytte til en ny kommune og

modtage den samme eller andre indsatser fra den nye kommune.

For forløb, der afsluttes i perioden 2015-2018 sondres mellem borgere, der stopper helt med at modtage enhver form

for indsats og borgere, der efter afslutningen af den givne indsats er registret med en ny indsats på tværs af alle typer af

indsatser og kommuner. Den nye indsats kan være startet op efter afslutningen af den tidligere eller den kan være mod-

tager parallelt med den tidligere.

Den samme borer kan indgå med flere forløb. Data omfatter i alt ca. 65.000 forløb fordelt på ca. 42.000 unikke perso-

ner. Det er primært borgere, der modtager indsatser, der enten fortsætter ud over periodens afslutning eller hvor bor-

geren overgår til en ny indsats, der modtager mere end én indsats. Borgere, der afslutter indsatsen i perioden 2015-

2018 og ikke modtager nye indsatser, modtager hovedsageligt kun én indsats pr. person.

Der er i alle analyser afgrænset til personer i befolkningen ultimo 2015-2018 på 18 år og derover ultimo 2015.

Blandt de ca. 9.400 forløb med start i 2015 er det omkring 2.900 forløb, der afsluttes i

løbet af perioden 2015-2018, svarende til ca. 30 pct. De resterende ca. 70 pct. af forlø-

bene enten fortsætter længere end 2018 eller forløbet afsluttes, hvor borgeren efterføl-

gende i perioden modtager en anden indsats.

Indsatsernes profil adskiller sig efter om indsatsen afsluttes eller fortsættes. De sociale

indsatser, der slutter i perioden, hvor borgeren ikke overgår til en ny indsats, består ho-

vedsageligt af socialpædagogisk støtte i eget hjem (77 pct.). Indsatser, hvor borgeren en-

ten overgår til en ny indsats eller hvor indsatsen ikke afsluttes, omfatter en bredere vifte

af handicapkompenserende støtte herunder botilbud, aktivitets- og samværstilbud og

beskyttet beskæftigelse, jf. tabel 5.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Tabel 5

Indsatser, der starter i 2015 efter type og sluttidspunkt

Slutter 2015-18 uden

ny indsats efter

Slutter 2015-18 med

ny indsats efter

Slutter senere end

2018

------------------------------------ Pct. --------------------------------

Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Midlertidige botilbud

Længerevarende botilbud

Botilbudslignende tilbud

Ledsageordning

Aktivitets- og samværstilbud

Beskyttet beskæftigelse

Øvrige

I alt

Antal forløb i alt

100

2.856

100

2.569

100

3.997

Anm.: 18 år og over ultimo 2015 og i befolkningen alle år ultimo 2015-2018. Se boks 5. Afgrænset til forløb der starter i 2015.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Gruppen af borgere, der afslutter en indsats efter serviceloven, omfatter relativt set flere

kontanthjælpsmodtagere og færre førtidspensionister sammenlignet med dem, der fort-

sætter med en social indsats. Blandt borgere, hvor indsatsen afsluttes, er 43 pct. kon-

tanthjælpsmodtagere og 28 pct. modtager førtidspension. Blandt borgere, der fortsætter

med en indsats, modtager 22 pct. kontanthjælp og 59 pct. modtager førtidspension, jf.

figur 19.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Hvor længe modtager man sociale indsatser?

Figur 19

Indsatser der starter i 2015 efter modtagerenes forsørgelsesgrundlag i 2015 og sluttidspunkt

Pct.

100

Pct.

100

Slutter 2015-18 uden ny indsats efter

Beskæftigelse/uddannelse

Slutter 2015-18 med ny indsats efter

Kontanthjælpsmodtager

Slutter senere end 2018

Førtidspension

Øvrige

Anm.: 18 år og over ultimo og 2015 i befolkningen alle år ultimo 2015-2018. Se boks 5. Afgrænset til forløb der starter i 2015.

Forsørgelsesgrundlag opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks opgørelse af væsentligste indkomstkilde i året (so-

cio13).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I forbindelse med kommunens indberetning af data til Danmarks Statistik placeres bor-

geren i en målgruppe. Målgrupperne omfatter kategorierne fysisk funktionsnedsættelse,

kognitiv funktionsnedsættelse, psykiske vanskeligheder og sociale problemer. Den

samme person kan være registreret med flere målgrupper.

Borgere, der afsluttes, består i højere grad af personer, der har modtaget indsatsen pga.

psykiske vanskeligheder eller sociale problemer end dem, der fortsætter med at modtage

hjælp og støtte efter serviceloven. Blandt modtagerne der afsluttes er hhv. 56 pct. og 19

pct. blevet placeret i målgrupperne med psykiske vanskeligheder eller socialt problem.

De tilsvarende andele blandt modtagerne der fortsætter indsatsen er hhv. 34 og 9 pct., jf.

figur 20. Omvendt er andelene med hhv. fysisk og kognitivt handicap højere blandt bor-

gere, der fortsætter med at modtage en social indsats.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Figur 20

Indsatser der starter i 2015 efter målgruppe og sluttidspunkt

Pct.

Slutter 2015-18 uden ny indsats efter

Fysisk

Kognitiv

Slutter 2015-18 med ny indsats efter

Psykiske vanskeligheder

Slutter senere end 2018

Socialt problem

Anm.: 18 år og over ultimo 2015 og i befolkningen alle år ultimo 2015-2018. Se boks 5. Afgrænset til forløb der starter i 2015.

Målgruppen er opgjort på tværs af alle indsatser for borgeren.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Dette mønster ser man også, hvis der inddrages oplysninger om udvalgte diagnoser fra

kontakter til sygehusvæsenet. Blandt personer, der modtager forløb, der slutter i perio-

den 2015-2018 er der en højere andel med diagnoser for depression og angst mv., per-

sonlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelse mv. sammenlignet med dem, der fortsætter

med en social indsats, jf. tabel 6 nedenfor.

Tabel 6 viser også, at blandt personer, der fortsætter med at modtage indsatser er der en

væsentligt højere andel med diagnoser for udviklingshæmning, Downs eller cerebral pa-

rese. Der er også flere med en diagnose for sklerose, muskelsvind og epilepsi blandt

dem, der fortsætter med at modtage støtte efter serveloven.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Hvor længe modtager man sociale indsatser?

Tabel 6

Indsatser der starter i 2015 efter udvalgte diagnoser og sluttidspunkt

Slutter 2015-18 Slutter 2015-18 med

uden ny indsats

ny indsats

Slutter senere end

2018

------------------------------Pct. --------------------------

Udviklingshæmning, Downs, cerebral parese

Sklerose, muskelsvind, epilepsi

Erhvervet hjerneskade

Autisme

ADHD

Psykiske lidelser pga. alkohol eller stoffer mv.

Skizofreni mv.

Depression og angst mv.

Personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelse

mv.

I alt med mindst en diagnose

Alle

2.856

2.569

3.997

Anm.: 18 år og over ultimo 2015 og i befolkningen alle år ultimo 2015-2018. Se boks 5. Afgrænset til forløb der starter i 2015.

Udviklingshæmning, Downs, cerebral parese, sklerose, muskelsvind, epilepsi, erhvervet hjerneskade, autisme og ADHD

er baseret på kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i perioden 1995-2018. Psykiske lidelser pga. alkohol eller

stoffer mv., skizofreni mv., depression mv., angst mv., spiseforstyrrelser mv. og personlighedsforstyrrelser mv. er base-

ret på kontakter til psykiatriske sygehuse i perioden 2014-2018. Periodeafgrænsningen adskiller sig fra opgørelsen

nævnt i boks 3. Se Socialpolitisk Redegørelse 2019 for dokumentation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Resultaterne peger i retning af, at personer med handicap fylder mere blandt dem, der

fortsætter med en social indsats og fylder relativt mindre blandt dem, hvor indsatsen op-

hører uden en ny indsats.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 58: Oversendelse af "Velfærdspolitisk Analyse - Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018", fra social- og indenrigsministeren

Voksne modtagere af sociale indsatser 2015-2018

Bilag 1

Figurer 21 og 22 viser andel med hhv. psykiatrisk diagnose og andel med udviklings-

hæmning, Downs syndrom og cerebral parese blandt tilgang, afgang og alle modtagere

opgjort for alle de 57 kommuner i datagrundlaget

Figur 21

Andel med psykiatrisk diagnose blandt tilgang,

afgang og modtagere i alt, alle kommuner

Pct.

2016

2017

2018

Pct.

2016

Tilgang

2017

Afgang

2018

Alle modtagere

Figur 22

Andel med udviklingshæmning mv. blandt til-

gang, afgang og modtagere i alt, alle kommuner

Pct.

Tilgang

Afgang

Alle modtagere

Anm.: Se anm. til figur 5 og 6. Figur viser andelen med diagnose blandt hhv. bruttotilgang, bruttoafgang og alle modtagere i

året. År-til-år bruttotilgang er opgjort som personer, der modtager en indsats i året og som ikke modtog året før. År-til-år

bruttoafgang er opgjort som personer, der ikke modtager en indsats i året, men modtog året før.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Velfærdspolitisk analyse nr. 30, november 2020