Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 54
Offentligt
TALEPAPIR
MONICA LYLLOFF
#ENMILLIONSTEMMER
Høring den 11. november i Social- og Indenrigsudvalget
Tak fordi I holder denne høring. Tak fordi jeg er inviteret med. Mit navn er Monica
Lylloff. Jeg er en af dem, der kan fortælle historien: Jeg troede systemet virkede,
Jeg troede, systemet, greb, hvis jeg faldt. Men jeg blev klogere. For når det handler
om handicap, skal du kunne hjælpe dig selv op igen.
Jeg er mor til tre børn med handicap og står her på vegne af en million stemmer,
der kæmper for retssikkerhed for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed
og deres pårørende på tværs af kommunegrænser og på tværs af diagnoser.
For der er ingen retssikkerhed. Og det har der ikke været i mindst 13 år. Det svarer
til en generation uden retssikkerhed. En hel generation, der kan være tabt.
I 13 år har kommunerne haft det fulde myndighedsansvar for handicapområdet og
er dermed bestiller - udfører - betaler.
Og hvordan er det så gået med det? Tallene og statistikkerne har I hørt om. Men
hvem og hvad gemmer sig så bag tallene - både dem i lyset og dem i mørket?
Det er mennesker, mennesker, der blot ønsker sig et liv som alle andre. Mennesker,
der ønsker respekt og værdighed, nogle af samfundets mest sårbare mennesker.
Mennesker, der ønsker at leve deres liv og ikke kun overleve, fordi de mangler den
rigtige hjælp.
Vi har i Enmillionstemmer indsamlet og indsamler stadig vidnesbyrd fra ofrene og
vidnerne til den manglende retssikkerhed. De første 474 blev offentliggjort i sidste
uge og er også sendt personligt til socialordførerne her i Folketinget.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 54: Oplæg til høring om retssikkerhed for borgere med handicap d. 11/11-20 kl. 9-12 i Landstingssalen
Vidnesbyrdene viser en mørk side af vores samfund. De viser, at mennesker bliver
svigtet, krænket, og diskrimineret - de viser lovbrud og konventionsbrud.
I er nødt til at lytte til stemmerne fra dem, dette handler om. Nu vil jeg nævne nogle
af de krænkelser, der foregår rundt om i landet, og jeg vil i den forbindelse nævne
nogle af de vidnesbyrd, vi har modtaget:
Mennesker bliver truet af offentlige myndigheder
Forældre til tre børn med autisme skriver:
“Kommunen truede med tvangsfjernelse af det ældste barn, hvis vi ikke
underskrev papirerne om frivillig anbringelse. Vi havde søgt om aflastning og tabt
arbejdsfortjeneste.”         
Mennesker bliver ikke vejledt
Forældre til et barn med handicap skriver:
“Efter 1 års kamp og 2 afslag på aflastning af vores ene barn med handicap, får vi at
vide, at vores ansøgning om aflastning er søgt efter en forkert paragraf. Da vi søger
med den rigtige paragraf bliver det bevilget. Nu er der så bare 1-1,5 års ventetid på
en aflastningsfamilie.” 
Mennesker må klage deres ret
Forældre til en ung mand med fysiske og psykiske handicap skriver:
“Vi har, siden vores søn overgik til voksenområdet, haft klaget og anket over 32
afgørelser truffet i vores kommune. Vi har i Ankestyrelsen fået medhold i 30 ud af
de 32 sager.”
           
Mennesker tør ikke klage deres ret
En mor til 2 børn med vidtgående handicap og udviklingshæmning skriver:
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 54: Oplæg til høring om retssikkerhed for borgere med handicap d. 11/11-20 kl. 9-12 i Landstingssalen
"Min mand og jeg fik at vide, at det er konfliktoptrappende at klage. Hvis vi bare
accepterede, at vi ikke kunne få alt og droppede kampen imod kommunen, så ville
det hele blive meget bedre.” 
Mennesker må flytte efter hjælp, eller tør ikke flytte af frygt for at miste den
En bonusfar til en pige med autisme og ADD skriver:
“Da min kone og jeg skulle købe hus sammen, turde vi ikke flytte ud af kommunen
af frygt for, at datteren skulle miste sin plads i specialskolen – også selv om vi
flyttede tættere på.”
Mennesker får frataget eller ændret i deres hjælp uden en faglig begrundelse
Forældre til en multihandicappet datter skriver:
“Da min svært multihandicappede datter blev 18 år, forsøgte kommunen at sende
hende på botilbud, trods hendes klare ønske om at blive boende hjemme. Da dette
ikke lykkedes nedsatte kommunen hendes samlede livsnødvendige hjælp med 80%,
UDEN begrundelse.”
 
Mennesker bliver syge af deres møde med systemet
En enlig handicappet skriver:
“Jeg er 31 år. Med den forværring af mit helbred systemet har forvoldt, er jeg for
syg til at stifte familie, for syg til at finde og have en kæreste, for syg til at
vedligeholde kontakten med de fleste af mine venner.” 
Mennesker bliver udsat for nedværdigende behandling
En voksen kørestolsbruger med over 18 diagnoser skriver:
“Visitatoren kom uanmeldt og gik ind i mit hjem sammen med hjemmeplejen. Hun
gik med mig i bad. Alt foregik uden bisidder. Uden at nogen havde fortalt, hvad der
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 54: Oplæg til høring om retssikkerhed for borgere med handicap d. 11/11-20 kl. 9-12 i Landstingssalen
skulle ske eller med mit samtykke. Der kom bogstaveligt talt et fremmede
menneske ind fra gaden og gik med mig i bad.” 
Mennesker med handicap er skyldige i deres problemer, indtil de har bevist det
modsatte
En mor til en datter med autisme og angst skriver:
“Det værste er, at jeg som mor altid har fået skylden for min datters angst, og altid
er blevet mistænkeliggjort af kommunen, indtil en psykolog modbeviste alle
beskyldninger efter 6 års mistrivsel hos datter.” 
Dette er blot et lille hjørne, men viser tydeligt, at FN’s Handicapkonvention
overtrædes. At helt grundlæggende retssikkerhedsprincipper overtrædes. At
tallene i sig selv ikke viser det ægte billede. For billedet er meget værre.
Vi kan ikke vente på en evaluering. Der skal handles nu.
For at hjælpe jer i gang, har vi fremsat borgerforslaget med titlen
“Handicapområdet skal væk fra kommunerne”.
Det må stå lysende klart, at det var en stor fejl at overlade magten til kommunerne i
2007.
Lappeløsningernes tid er forbi. Der kan ikke sættes flere små plastre på det åbne
kraniebrud.
Vi skal have gjort op med den vilkårlighed, der gennemsyrer området. Der skal
være lige muligheder uanset, hvor man bor. Vi skal have området ud af 98 kasser.
Vi skal have området tættere på fagligheden. Der skal ske en opdeling af ansvaret
for området: Der skal sikres en faglig visitation: Inddrag eventuelt VISO i den
tanke. Det vil kræve en omorganisering af VISO og af den nuværende brug af VISO.
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 54: Oplæg til høring om retssikkerhed for borgere med handicap d. 11/11-20 kl. 9-12 i Landstingssalen
Lad dem visitere til rette specialiserede myndighed/tilbud med rette faglige viden,
som er tilgængeligt for borgere i hele landet og ikke kun for dem med det rette
postnummer. Giv regionerne muligheden for at drive de tilbud.
Sidst men ikke mindst og vigtigst: Få økonomien adskilt fra visitationen, driften og
sagsbehandlingen og ud af de 98 kasser, hvor det lige nu ikke er muligt at
gennemskue, hvor mange penge, der egentlig går til hjælp til mennesker med
handicap.
En strukturændring er en langsigtet investering, og er ikke den endelige løsning
men vil være forudsætningen for, at alle andre nødvendige ændringer vil have
effekt. Det vil være en investering i menneskers livskvalitet og en investering rent
samfundsøkonomisk.
Husk - det handler om mennesker. Vi ønsker bare at modtage den rigtige hjælp, når
vi eller vores pårørende rammes af et handicap eller psykisk sårbarhed. Husk, alle
kan få brug for hjælp.
#enmillionstemmer drømmer om at nedlægge sig selv, når politikerne har sikret, at
mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende får den rigtige
hjælp efter behov. Bevægelsen er alene blevet til, fordi systemet har glemt, hvem
det er til for.
Et sidste citat:
“Vi ønskede os allermest, at vi kunne sende en opsigelse omkring samarbejde til
kommunen! - men det kan vi ikke, vi er afhængige af hjælp.” Hilsen en pårørende
TAK
5