Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 53
Offentligt
2276828_0001.png
Dato
09-11-2020
Kommissorium for arbejdsgruppe om betalingsforpligtigelse
og kommunale incitamenter ved tildeling af tilbud
Der har i forbindelse med vedtagelse af lovforslaget, der udmønter
udligningsreformen, været fokus på betydningen af udligningen for kommunernes
incitamenter til at benytte sociale tilbud i andre kommuner.
Af betænkningen fremgår:
”Partierne er meget opmærksomme
på den bekymring, der har været rejst, om
afskaffelsen af betalingskommunefolketallet og betydningen heraf for kommunernes
økonomiske incitament til altid at vælge det rigtige tilbud til borgerne
–
også hvis det
rigtige tilbud ligger uden for kommunegrænsen.”
Anledningen er, at der i udligningsloven tidligere som udgangspunkt er anvendt et
folketal efter betalingskommune baseret på kommuners indberetninger om andre
kommuners betalingsforpligtigelse efter § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2 og stk.
4-6 samt stk. 12, i lov om retssikkerhed på det sociale område. Det er vurderet, at der
er problemer med kvalitet og påvirkelighed af disse oplysninger.
Kommuner vil have et tab af indtægter, når en borger flytter til en anden kommune.
Dette gjaldt i udligningssystemet før reformen, og det gælder også i
udligningssystemet efter reformen. Det skyldes, at de demografiske kriterier i
udligningen tidligere har været opgjort efter betalingskommune, mens det dog hele
tiden har været sådan, at næsten alle socioøkonomiske kriterier har fulgt borgernes
bopælskommune. Tilsvarende betales indkomstskat i bopælskommunen, hvilket i dag
såvel ligesom tidligere slår igennem i skattegrundlaget i udligningen. Det betyder, at
der både i det tidligere og det nye system følger penge med til den kommune, hvor en
borger har bopæl. Det gælder bl.a. i de tilfælde i et socialt tilbud, hvor borgerens
oprindelige bopælskommune har en betalingsforpligtigelse.
Det skal undersøges, hvilken samlet økonomisk konsekvens der er for kommuner, ved
at placere borgere i botilbud uden for kommunegrænsen med henblik på at afdække
betydningen af udligningssystemet for kommuners incitamenter i valget. På den
baggrund skal der peges på eventuelle forbedringsmuligheder.
Den mulige problemstilling omfatter det specialiserede socialområde, men det skal
samtidig belyses om den også er relevant for andre områder.
Kommuners indberetninger om betalingsforpligtigelse hos andre kommuner har været
foretaget i tilknytning til CPR med det formål, at der samlet har kunnet opgøres et
”betalingskommunefolketal” til udligningen.
Det har dog i forbindelse med ændringen
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 53: Orientering om kommissorium for arbejdsgruppe om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter ved tildeling af tilbud, fra social- og indenrigsministeren
2276828_0002.png
af udligningsloven kunnet konstateres, at oplysningerne i et omfang også er blevet
trukket ud og anvendt administrativt til at understøtte mellemkommunale betalinger,
afregning på sundhedsområdet mv. Derfor er registrering i tilknytning til CPR fra 1.
januar 2021 videreført som en frivillig mulighed for kommunerne.
Der er i forlængelse heraf brug for en afklaring af omfanget og betydningen af
administrative anvendelser af kommunernes registreringer om betalingsforhold i
tilknytning til CPR.
Arbejdsgruppens opgaver
Som en del af arbejdet med evalueringen af det specialiserede socialområde nedsættes
en særskilt arbejdsgruppe, der får til at opgave at afdække mulige problemstillinger og
komme med forslag til løsninger vedrørende:
1.
Tilskuds- og udligningssystemets betydning for kommuners samlede
økonomiske incitamenter til at anvende tilbud i andre kommuner. Som led
heri skal arbejdsgruppen:
a. Kortlægge relevante mellemkommunale refusionsordninger.
b. Belyse omfanget af mellemkommunal refusion.
c. Belyse relevante tilbud, karakteristika ved brugere samt omfang.
d. Belyse de økonomiske konsekvenser, herunder i udligningssystemet,
for kommuner ved anvendelse af tilbud i anden kommune.
2. Den administrative anvendelse af kommuners registreringer af
betalingskommune i tilknytning til CPR og eventuelle udfordringer forbundet
hermed. Som led heri skal arbejdsgruppen identificere områder, hvor
betalingskommunekoden er blevet anvendt administrativt til bl.a. at
understøtte mellemkommunale betalinger.
Organisering og proces
Arbejdsgruppen består af Social- og Indenrigsministeriet (formand),
Finansministeriet, Sundhedsministeriet og KL. Øvrige ministerier inddrages, hvor det
er relevant.
Analysen afrapporteres ved årsskiftet. Der gives en status til aftalepartierne i
november 2020.
2