SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Tydeliggørelse af hjemmel for fastlæggelse af administrationsgrundlag for tilsyn med Den Sociale Investeringsfond og øvrige præciseringer af reglerne for fonden), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Social- og Indenrigsministeriet

Kontor for virksomme indsatser og investeringer

Sagsnummer 2020-9109

iesb

6. november 2020

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond

(Tydeliggørelse af hjemmel for fastlæggelse af administrationsgrundlag

for tilsyn med Den Sociale Investeringsfond og øvrige præciseringer af

reglerne for fonden)

§1

I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lov nr. 1462 af 11. december

2018, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Til de formål, som fremgår af stk. 2, er Den Sociale

Investeringsfond organiseret i to underfonde:

1) En investeringsfond.

2) En udviklingsfond.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 1, stk. 3,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk.

Der fastsættes årligt temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål,

som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være

tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med

forhandlingerne om finansloven. Social- og indenrigsministeren orienterer

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Tydeliggørelse af hjemmel for fastlæggelse af administrationsgrundlag for tilsyn med Den Sociale Investeringsfond og øvrige præciseringer af reglerne for fonden), fra social- og indenrigsministeren

skriftligt fonden herom. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at

indstille et supplerende tema.«

§ 6

indsættes efter

stk. 2

som nyt stykke:

»Stk.

§ 6, stk. 1, kan fraviges i de tilfælde, hvor stk. 2 finder

anvendelse.«

§ 7

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Private investorer kan investere i fondens portefølje.

Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje eller i enkelte af

fondens investerings- og udviklingsprojekter.

»Stk. 3.

Den Sociale Investeringsfond skal sikre, at der så vidt muligt er

investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk

besluttede temaer for fondens arbejde.«

§ 8

ophæves.

Efter

§ 9

indsættes i

kapitel 3:

»§

9 a.

Fondens forhold reguleres i en vedtægt.

Stk. 2.

Bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og ændringer heri, som

godkendes af social- og indenrigsministeren.«

§ 15

indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om Den

Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.«

Efter § 15 indsættes i

kapitel 6:

»§

15 a.

Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til social-

og indenrigsministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget.«

§2

Fondens bestyrelse fremlægger en evaluering af fondens arbejde inden

udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som skal danne grundlag for

stillingtagen til fondens videre organisering.

§3

Loven træder i kraft den 1. april 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Den Sociale Investeringsfond blev oprettet som en del af »Aftale om

satspuljen på børne- og socialområdet 2018-2021«. Aftalen er indgået

mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 10.

november 2017.

Formålet med oprettelsen af Den Sociale Investeringsfond er at understøtte

en tidligere og mere forebyggende indsats på de større velfærdsområder til

gavn for den enkelte borger og for samfundet gennem nye partnerskaber

mellem den offentlige, private og frivillige sektor. Fonden skal endvidere

bidrage til at udvikle og udbrede tidlige og helhedsorienterede indsatser og

skabe mere viden om effekterne af tidlige indsatser på de større

velfærdsområder ved at udvikle og udbrede indsatser, der evalueres på et

solidt grundlag. Endeligt skal fonden bidrage til at tiltrække ny ekstern

kapital til at løse udfordringer på de større velfærdsområder ved at

understøtte, at private aktører kan investere i forebyggende

velfærdsindsatser.

Som led i social- og indenrigsministerens overtagelse af det ressortmæssige

ansvar for Den Sociale Investeringsfond ved kgl. resolution den 24.

september er der pågået et arbejde med at afklare social- og

indenrigsministerens administration af og tilsyn med fonden. I den

forbindelse er det blevet tydeligt, at der er behov for en hjemmel til at

fastsætte et egentligt administrationsgrundlag, som kan sikre grundlag for

bl.a. ministerens administration af og tilsyn med fonden.

De første års arbejde i Den Sociale Investeringsfond har endvidere vist en

række uklarheder i loven, herunder i relation til private investorers mulighed

for at investere i dele af fondens portefølje. Der er således behov for en

række præciseringer og forenklinger i loven, der skal sikre klare og tydelige

rammer for fondens arbejde.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til en række ændringer af

lov om Den Sociale Investeringsfond.

Formålet med de foreslåede ændringer er:



at sikre et tydeligt hjemmelgrundlag for ministerens administration

af og tilsyn med fonden.

at afklare uklarheder i loven.

De foreslåede ændringer vil ikke påvirke det overordnede formål eller

intentionen med lov om Den Sociale Investeringsfond, men vil sikre et klart

lovgrundlag samt et administrationsgrundlag for social- og

indenrigsministeren og vil klarlægge rammerne for fondens arbejde. Der

kan senere vise sig behov for andre ændringer, når der foreligger en

evaluering af fonden i 2021.

Lovforslaget indeholder fem delelementer:

1. Præcisering af fondens organisering og temaer for dens arbejde.

2. Afklaring af private investorers mulighed for at investere i dele af

fondens portefølje.

3. Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrundlag og

tilføjelse om, at fondens forhold reguleres i en vedtægt.

4. Tilføjelse om Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde

tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.

5. Præciseringer om evaluering af fonden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Præcisering af fondens organisering og temaer for dens arbejde

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 1, stk. 1, og 2, at Den

Sociale Investeringsfond skal varetage to formål. Det ene er at udbrede

indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og

samtidig mindsker de offentlige udgifter. Det andet er at udvikle og modne

nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye

offentlige og private investeringer. Endvidere fremgår det af lovens § 1, stk.

3, at de nærmere temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden

skal disponere og investere inden for, besluttes årligt i forbindelse med

forhandlingerne om finansloven, og at ministeren for offentlig innovation

orienterer skriftligt fonden herom.

Det fremgår af den betænkning, som Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

afgav den 29. november 2018 efter 2. behandlingen af lovforslaget til lov

om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, B,

betænkning til L 56 som fremsat, side 1, at Den Sociale Investeringsfond

består af to underfonde, der skal fremme fondens to formål. For det første

består fonden af en »investeringsfond«, der skal udbrede indsatser på de

større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de

offentlige udgifter (Den Sociale Investeringsfonds første formål). For det

andet består den af en »udviklingsfond«, der skal udvikle og modne nye

indsatser på de større velfærdsområder og danne grundlag for nye offentlige

og private investeringer (Den Sociale Investeringsfonds andet formål).

Det fremgår af lovens § 4, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf.

§ 1, stk. 2 og 3, kan anvende de forretningsdispositioner og

finansieringsformer, der er oplistet i lovens § 4, nr. 1-10.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale

Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side

9, at ”Fondens ene formål er at udbrede indsatser på de større

velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de

offentlige udgifter. Det foreslås, at disse indsatser årligt aftales i forbindelse

med finanslovsforhandlingerne.” Endvidere fremgår det, at ”Fondens andet

formål er at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder,

der kan danne grundlag for nye partnerskaber. Det foreslås, at der i

forbindelse med etableringen af fonden besluttes minimum tre områder, som

fonden skal udvikle og modne indsatser inden for.”

Af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond,

jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 15, fremgår det

endvidere,

at de politiske forhandlinger om temaerne ”følger principperne,

der er beskrevet i »Aftale om principperne for satspuljens tilvejebringelse

og udmøntning m.v.

–

oktober 2015«. Det indebærer bl.a., at det skal

tilstræbes at nå til enighed om indsatser og områder, der er bred enighed om,

og som tilgodeser de relevante målgrupper. Samtidig skal der udvises

imødekommenhed over for, at alle partier i begrænset omfang får tilgodeset

særlige prioriteter, som et eller flere af de øvrige partier ikke ønsker eller er

direkte imod. Det betyder, at enkelte partier ikke har vetoret og således ikke

kan udelukke bestemte temaer.”

2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Loven og udvalgsbetænkningen til loven er inkonsekvente, hvad angår

beskrivelsen af Den Sociale Investeringsfonds organisering, nærmere

bestemt at fonden er organiseret i to underfonde. Fordi loven og

bemærkningerne til lovforslaget til loven ikke beskriver de to underfonde,

fremgår det heller ikke tydeligt, om øvrige bestemmelser i loven gælder for

begge underfonde. Det har i praksis særligt skabt uklarheder om, hvorvidt

de politisk valgte temaer jf. lovens § 1, stk. 3, gælder for begge underfonde,

og om fondens forretningsdispositioner og finansieringsformer, jf. lovens §

4, stk. 1, kan anvendes for begge underfonde.

Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at de i § 4 oplistede

forretningsdispositioner og finansieringsformer kan anvendes til at opnå og

fremme udvikling og modning af nye indsatser og således kan anvendes i

både investeringsfonden og udviklingsfonden. Begrundelsen herfor findes

i, at de to underfonde har til formål at opfylde fondens formål om hhv. at

udbrede indsatser og at udvikle og modne nye indsatser, og at det fremgår

af lovens § 4, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og

3, kan anvende de forretningsdispositioner og finansieringsformer, der er

oplistet i § 4, nr. 1-10.

Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det bør præciseres i

loven, at Den Sociale Investeringsfond består af to underfonde, og at de

forretningsdispositioner og finansieringsformer, fonden har til rådighed, kan

anvendes i begge underfonde.

Endvidere er der behov for at præcisere, hvorvidt de politisk vedtagne

temaer gælder for begge underfonde. Af selve lovteksten fremgår det ikke,

om temaerne er særskilte for de to underfonde. Derimod fremgår det af

bemærkningerne til lovforslaget til loven, at for fondens første formål om at

udbrede indsatser på de større velfærdsområder

skal ”indsatserne” aftales

årligt. For fondens andet formål om at udvikle og modne nye indsatser på

de større velfærdsområder fremgår det, at der ved fondens etablering

besluttes minimum tre

”områder”,

som fonden skal udvikle og modne

indsatser inden for.

I januar 2020 blev det aftalt af partierne bag fonden, Venstre, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti

(herefter ”aftalekredsen”),

at det kommende års temaer skulle være

tværgående for de to underfonde. Baggrunden for dette var blandt andet et

ønske fra Den Sociale Investeringsfonds bestyrelse om en øget fleksibilitet

i investeringerne, som fonden vurderede som afgørende for fondens succes.

Som led i fondens første investeringer har der desuden været behov for, at

fonden kunne indstille et supplerende tema, som imødekom fondens

aktuelle billede af investeringsmuligheder. På den baggrund besluttede

aftalekredsen, at fonden skulle have mulighed for at indstille et supplerende

tema til efterfølgende godkendelse i aftalekredsen.

Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det bør præciseres, at

temaerne for fondens investeringer kan gælde for begge underfonde, såfremt

det besluttes af aftalekredsen. Endvidere er det ministeriets opfattelse, at der

i loven bør gives mulighed for, at fonden indstiller et supplerende tema. Det

supplerende tema kan indstilles af fonden, når og hvis det vurderes relevant

af fonden, og er således ikke bundet til de politiske forhandlinger i

forbindelse med aftalen om finansloven. Temaet vil skulle godkendes af

aftalekredsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at beslutninger om nye temaer for fondens

investeringer ikke vil påvirke allerede igangsatte initiativer. Således gælder

nye temaer for igangsættelse af nye initiativer. Det bemærkes endvidere, at

aftalekredsen kan vælge at videreføre tidligere års temaer.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget vil det blive præciseret, at Den Sociale Investeringsfond

består af to underfonde. En investeringsfond og en udviklingsfond, der hhv.

bidrager til fondens første formål, jf. lov om Den Sociale Investeringsfond

§ 1 stk. 2, nr. 1, om at udvikle og modne nye indsatser på de større

velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private

investeringer, og til fondens andet formål, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2, om at

udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater

og samtidig mindsker de offentlige udgifter.

Med forslaget vil det endvidere blive præciseret i lovens § 1, stk. 3, der

bliver stk. 4, at der årligt fastsættes temaer inden for de i stk. 2 nævnte

formål, som fonden skal disponere og investere inden for, og at temaerne

kan være tværgående for de to underfonde.

Endeligt vil det som noget nyt blive tilføjet, at Den Sociale Investeringsfond

har mulighed for at indstille et supplerende tema til efterfølgende

godkendelse i aftalekredsen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger i lovforslagets § 1, nr. 1

og 2.

2.2. Afklaring af private investorers mulighed for at investere i dele af

fondens portefølje

2.2.1. Gældende ret

Private investorers mulighed for at investere i dele af fondens portefølje eller

mulighed for at investere i den samlede portefølje fremgår ikke af selve

lovteksten. Det fremgår derimod af bemærkningerne til lovforslaget til lov

om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56

som fremsat, side 9, at fonden skal sikre, at private investorer investerer i

alle indsatser, som fonden investerer i inden for et givent år, dvs. i fondens

samlede portefølje. Det fremgår endvidere,

at ”En

sådan løsning vil sikre, at

det er de for fonden udstukne investeringsområder, der fastsætter de

overordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser,

der skal investeres i”.

Det er således investeringsfondens ansvar at finde investorer til alle de

områder, som det politisk er besluttet, at der skal investeres inden for.

Følgende fremgår af den betænkning, som Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget afgav den 29. november 2018 efter 2. behandlingen af

lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende

2018-19, B, betænkning til L 56 som fremsat, side 2:

”Eventuelle investorer

har således fuld gennemsigtighed i forhold til indholdet af investeringen.

Investorerne har dog ikke indflydelse på indholdet i de sociale

investeringsprogrammer. Der skal således ved fondens finansiering stilles

krav om, at den enkelte ansøger om støtte fra investeringsfonden ikke kan

indgå supplerende delaftale om finansiering, partnerskab m.v. med en privat

investor om samme indsats, og at en privat investor ikke samtidig kan udføre

opgaven. Der er således adskillelse af private investorer og udførerleddet.

Samme adskillelse gør sig ikke gældende i udviklingsfonden.”

2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Erfaringerne fra de første års arbejde med Den Sociale Investeringsfond har

vist, at det er vanskeligt, hvis ikke umuligt for fonden, at tiltrække private

investorer, hvis private investorer skal investere i fondens samlede

portefølje, dvs. alle investeringer og projekter i regi af de to underfonde frem

for i enkeltstående investeringsprojekter. Det gælder både velgørende fonde

og kommercielle investorer. Dette skal også ses i lyset af, at flere fonde, der

potentielt ville kunne investere i Den Sociale Investeringsfonds portefølje,

har fundatser, der begrænser, hvad fondene kan investere i. Derfor vil de

ikke nødvendigvis kunne investere i Den Sociale Investeringsfonds samlede

portefølje. Det medfører, at det er vanskeligt for Den Sociale

Investeringsfond at realisere en væsentlig del af det politiske formål med at

etablere fonden, som er at modne markedet for sociale investeringer i

Danmark samt at gennemføre sociale investeringer bl.a. suppleret af ekstern

(privat) kapital.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at lov om Den Sociale

Investeringsfond er uklar, når det gælder private investorers muligheder for

at investere i projekter og indsatser i regi af fonden. Konkret giver

bemærkningerne til lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningen

anledning til tvivl om, hvorvidt private investorer skal investere i Den

Sociale Investeringsfonds samlede portefølje, eller om de også kan investere

i enkelte af fondens investerings- eller udviklingsprojekter, så længe Den

Sociale Investeringsfond så vidt muligt sikrer, at der er investorer til

projekter inden for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.

Endvidere fremgår det ikke klart af bemærkningerne til lovforslaget til lov

om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56

som fremsat, side 9 og den betænkning, som Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget afgav den 29. november 2018 efter 2. behandlingen af

lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende

2018-19, B, betænkning til L 56 som fremsat, side 2, om formuleringerne

skal fortolkes så snævert, at fonden ikke må indgå partnerskaber med private

investorer om konkrete

–

enkeltstående

–

investeringer og

udviklingsprojekter. Det er ligeledes uklart, om bemærkningerne til

lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningens bemærkninger herom kun

gælder investeringsfonden, eller om de også gælder udviklingsfonden.

Ud fra en formålsfortolkning må bemærkningerne i såvel lovforslaget til

loven som i udvalgsbetænkningen skulle fortolkes således, at private fonde,

som ønsker at investere i et enkelt investerings- eller udviklingsprojekt, som

ligger inden for de private fondes fundats, kan gøre det, selvom de øvrige

projekter i Den Sociale Investeringsfond ligger uden for de private fondes

fundats. Dette vil også være i overensstemmelse med lovens intention.

Der vurderes på den baggrund at være behov for en præcisering af reglerne

i loven.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i lovens § 7 præciseres, at private investorer kan investere

i fondens portefølje, og at investeringerne kan være i fondens samlede

portefølje eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter i

regi af de to underfonde. Endvidere foreslås det at præcisere, at Den Sociale

Investeringsfond skal sikre, at der så vidt muligt er investorer til

investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk besluttede

temaer for fondens arbejde.

Det er ministeriets vurdering, at forslaget vil medføre, at Den Sociale

Investeringsfond får klarere rammer for at realisere sit formål, herunder

intentionen om at fonden skal bidrage til at tiltrække ny ekstern kapital til at

løse udfordringer på de større velfærdsområder ved at understøtte, at private

aktører kan investere i forebyggende velfærdsindsatser.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr.

2.3. Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrundlag og tilføjelse

om, at fondens forhold reguleres i en vedtægt

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 15, at social- og

indenrigsministeren fører tilsyn med fonden. Endvidere fremgår det af § 15,

stk. 2, at ministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren

anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren

skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens

administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Af lovens § 15, stk. 2, fremgår det, at bestyrelsesformanden holder

ministeren for offentlig innovation orienteret om alle væsentlige forhold

vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller

aktiviteter.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale

Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side

12, at hensigten med etableringen af et tilsyn er, at der kan gribes ind, hvis

fonden for eksempel ikke disponerer inden for de med lovforslaget fastsatte

grænser. Loven indeholder ikke nærmere regler, der regulerer

driftsrammerne for fonden, herunder sekretariatet. Indholdet af det

overordnede tilsyn er heller ikke nærmere beskrevet.

Loven eller bemærkningerne til lovforslaget til loven indeholder ligeledes

ikke en bestemmelse om udarbejdelse af vedtægter, samt ministerens

adgang til at godkende sådanne.

2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Social- og Indenrigsministeriet er i forbindelse med den ressortmæssige

overdragelse af Den Sociale Investeringsfond blevet opmærksom på, at der

i lov om Den Sociale Investeringsfond mangler hjemmel til at fastsætte et

egentligt grundlag for ministerens administration af og tilsyn med fonden

(administrationsgrundlag). Det påhviler social- og indenrigsministeren at

føre et overordnet tilsyn med fonden, herunder med de økonomiske

dispositioner, men rammerne for disse er ikke fastlagt i loven.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale

Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side

12, er hensigten med etableringen af et tilsyn, at der kan gribes ind, hvis

fonden for eksempel ikke disponerer inden for de med lovforslaget fastsatte

rammer. Social- og Indenrigsministeriet vurderer tillige, at hensigten er, at

ministeren bør føre et overordnet tilsyn med fonden, ligesom ministeren bør

følge udviklingen i fonden, herunder sikre, at der sker en

omkostningseffektiv drift. Der er således behov for at beskrive ansvars- og

kompetencefordelingen mellem på den ene side fondens bestyrelse og

daglige ledelse og på den anden side social- og indenrigsministeren.

Det er endvidere Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det vil kunne

styrke fondens administrative rammer, at bestyrelsen udarbejder vedtægter,

som godkendes af ministeren.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i loven indsættes en bestemmelse i § 15, som vil give

social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler

om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ministeren kunne

udstede et administrationsgrundlag, hvoraf det blandt andet kan fremgå efter

hvilke regler, fonden aflægger regnskab, får anvist tilskud, bliver revideret,

administrerer samt løbende inddrager Social- og Indenrigsministeriet i drift

og økonomi med henblik på, at ministerens ansvar kan indfris.

Endvidere vil den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse medføre, at social-

og indenrigsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om regnskab,

revision, tilskud, administration samt den løbende inddragelse af ministeriet

i drift og økonomi med henblik på at føre et overordnet tilsyn med fonden,

herunder de økonomiske dispositioner.

Administrationsgrundlaget vil udgøre et samlet regelsæt sammen med lov

om Den Sociale Investeringsfond, fondens vedtægter, aftale i henhold til

rigsrevisorlovens § 9 om samarbejde om revisionsopgaver ved Den

Sociale Investeringsfond, som sikrer, at Rigsrevisionen kan anvende

fondens interne revisors revision af oplysninger med betydning for

statsregnskabet, og at dobbeltrevision herved kan minimeres eller undgås,

samt øvrige relevante statslige regler. Herved kan der etableres transparente

og klare rammer for administration af og tilsyn med fonden.

Endvidere foreslås det, at der i lovens § 9 indsættes en bestemmelse, hvor

det vil blive præciseret, at fondens forhold reguleres i en vedtægt, samt at

bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og ændringer heri, som godkendes

af social- og indenrigsministeren. Vedtægterne kan for eksempel indeholde

nærmere retningslinjer for overordnede dispositioner, fondens aktiviteter,

bestemmelser om risikostyring samt omkostningseffektiv drift af fonden.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger i lovforslagets § 1, nr. 6

og 7.

2.4. Tilføjelse til Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde

tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 6, stk. 1, at

tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder

m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og

regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser. Endvidere

fremgår det af lovens § 6, stk. 2, at Den Sociale Investeringsfond som vilkår

for tildeling af tilskud kan fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med

en risikopræmie, hvis det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå

et eller flere aftalte mål.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale

Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side

4, at inspirationen til fonden har været at kunne igangsætte nye former for

samarbejde mellem forskellige aktører, for eksempel offentligt-private

partnerskaber, der er baseret på en resultatkontrakt og som inddrager én eller

flere investorer (også betegnet som

”social

impact bonds”).

Endvidere fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget til lov om

Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som

fremsat, side 7:

”For

at understøtte at offentlige myndigheder kan

igangsætte forsøg med partnerskaberne, vurderes det i den forbindelse bl.a.

at være hensigtsmæssigt, at fonden kan give tilskud til offentlige

myndigheder, der ønsker at igangsætte forsøg med partnerskaberne. Idet

fonden vil skulle engagere sig i en række forskellige typer af partnerskaber,

vurderes det ligeledes hensigtsmæssigt, at fonden skal kunne foretage en

række finansielle andre dispositioner

–

for eksempel at foretage

kapitalindskud og stifte selskaber m.v.

–

således at fonden har en tilpas stor

værktøjskasse til at kunne opnå dens formål”.

2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Den Sociale Investeringsfond har gjort sig en række erfaringer med

investeringer i kommunerne. For at iværksætte sociale investeringer i

kommunerne har det vist sig relevant for fonden at kunne indgå

partnerskaber med konkrete kommuner og med evt. serviceleverandører om

sociale investeringer om udvikling af sociale investeringer.

For at iværksætte den slags partnerskaber har Den Sociale Investeringsfond

haft behov for at kunne yde tilskud til konkrete velfærdsindsatser i konkrete

kommuner, med hvem de iværksætter det pågældende partnerskab. Disse

partnerskaber baserer sig på en resultatkontrakt, hvor fonden finansierer en

velfærdsindsats mod, at kommunen tilbagebetaler fonden den initiale

investering med et kontraktuelt fastsat afkast, såfremt der med indsatsen

opnås en række aftalte resultater. Denne finansieringsform er ifølge lovens

§ 6, stk. 2, til rådighed for fonden.

I praksis er der dog opstået tvivl om, hvorvidt lovens § 6, stk. 1, indebærer,

at Den Sociale Investeringsfond ikke kan indgå direkte partnerskaber om

sociale investeringer med specifikke kommuner, og dermed økonomisk

investere direkte i konkrete indsatser i disse kommuner, uden at der

gennemføres en ansøgningsrunde.

Samtidig er det erfaringen, at det vil være vanskeligt og ressourcekrævende

at iværksætte den slags investeringer og partnerskaber gennem en

ansøgningsrunde, da der er behov for, at partnerskabsaftalerne forhandles

med den konkrete kommune, og for at investeringer foretages på baggrund

af en vurdering af rammerne for den konkrete investeringscase i kommunen

og potentialerne for en vellykket indsats. Det skyldes, at der som led i

indgåelsen af aftalen vil skulle udarbejdes en konkret business case, der

sandsynliggør, at de forventede budgetbesparelser som følge af

investeringen/indsatsen kan dække en tilbagebetaling af den initiale

investering med et kontraktuelt fastsat afkast.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det begrænser fondens

muligheder for at opnå dele af sit formål om at bidrage til nye måder at

finansiere offentlige velfærdsindsatser gennem sociale investeringer, hvis

samtlige partnerskaber og investeringer, hvor der ydes tilskud eller

finansiering til den offentlige sektor, vil skulle indgås på baggrund af en

ansøgningsrunde.

Dermed er det ministeriets opfattelse, at sociale investeringer bør kunne

iværksættes uden en ansøgningsrunde i de tilfælde, hvor Den Sociale

Investeringsfond kræver tilskuddet tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis

det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte

mål.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Den Sociale Investeringsfond får mulighed for at fravige

bestemmelsen om, at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og

regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde i de

tilfælde, hvor fonden som vilkår for tildeling af tilskud fastsætter, at tilskud

kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis det projekt, der har

modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål.

Af den foreslåede ændring følger, at fonden vil kunne iværksætte

investeringer direkte i kommuner, når der er tale om et partnerskab baseret

på en resultatkontrakt og hvor det tilskud, der gives, kan kræves tilbagebetalt

med en risikopræmie.

Det følger af den foreslåede ændring, at tildelingen af tilskud til statslige,

kommunale og regionale myndigheder m.v. vil skulle ske igennem en

ansøgningsrunde, når lovens stk. 2 ikke finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

2.5. Præciseringer om evaluering af fonden

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår ikke af selve lovteksten til lov om Den Sociale

Investeringsfond, at der skal foretages en evaluering af fonden. Af

bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf.

Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 11, fremgår det, at

”fondens bestyrelse fremlægger en status for fondens arbejde inden

udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som skal danne grundlag for, at

regeringen, KL og Danske Regioner kan tage stilling til fondens videre

organisering.”

I svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 6 af 24.

oktober 2018, d. 7. november 2018 til forslag L 56 til lov om Den Sociale

Investeringsfond fremgår det endvidere, at fondens bestyrelse pålægges at

fremlægge en status og handleplan for fondens arbejde efter fire år,

hvorefter der i en aftale mellem parterne (stat, kommuner og regioner) kan

tages stilling til fondens videre organisering.

2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det i loven bør

præciseres, at der gennemføres en evaluering af fonden.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale

Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side

11, at Regeringen, KL og Danske Regioner skal tage stilling til fondens

videre organisering på baggrund af en status for fondens arbejde og en

handlingsplan. Af svaret på udvalgsspørgsmålet henvises endvidere til en

evaluering, der tager udgangspunkt i de erfaringer, der vil være siden

fondens etablering. Det bør således præciseres, at der skal udarbejdes en

evaluering, der vil skulle tage udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med

fonden, og som skal danne grundlag for en handlingsplan. Det er samtidig

ministeriets opfattelse, at dette vil give de bedste forudsætninger for at tage

stilling til fondens videre organisering.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget til loven og svaret

på udvalgsspørgsmålet, at bestyrelsen pålægges at fremlægge dette inden

for de første fire år (2018-2021), det vil sige i 2021.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Med forslaget vil det blive præciseret, at fondens bestyrelse fremlægger en

evaluering af fondens arbejde inden udgangen af 2021 samt en

handlingsplan, som skal danne grundlag for stillingtagen til fondens videre

organisering.

Den Sociale Investeringsfond er ansvarlig for, at der iværksættes en

evaluering, som en handlingsplan kan baseres på. Evalueringen og

handlingsplanen vil skulle forelægges for social- og indenrigsministeren

inden udgangen af 2021 og drøftes blandt parterne bag fonden (stat,

kommuner og regioner) samt i aftalekredsen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget

har

ingen

økonomiske

konsekvenser

eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princippet om enkle

og klare regler, idet lovændringen har til formål at afklare uklarheder i

lovgivningen og sikre en nemmere forvaltning og administration. De øvrige

principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante

for forslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at de fem principper for agil

erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de ændringer, der med

lovforslaget foreslås til Lov om Den Sociale Investeringsfond.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. november 2020 til den 5.

december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende

(ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS,

BDO Kommunernes Revision, BUPL - Forbundet af Pædagoger og

Klubfolk, Børn og Familier, Business Danmark, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings

Forbund, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Investor

Relations Forening

–

DIRF, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Retspolitisk

Forening, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske

Erhvervsskoler

–

Lederne, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening,

Finansforbundet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation

i Danmark, Den Sociale Investeringsfond, Den Sociale Kapitalfond, Den

Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale

Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd,

Digitaliseringsstyrelsen, Finans Danmark, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen

af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer,

Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, FTF, Garantifonden for indskydere

og investorer, Institut for Menneskerettigheder, Investering Danmark,

Justitia, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommunernes Landsorganisation

(KL), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),

Landsforeningen af Socialpædagoger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Realkreditrådet,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Digital Sikkerhed,

Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på

Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialstyrelsen,

Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, UNHCR Regional

Representation for Northern Europe og Vækstfonden.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1 og 2, i lov om Den Sociale Investeringsfond, at

Den Sociale Investeringsfond skal varetage to formål. Det ene er at udbrede

indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og

samtidig mindsker de offentlige udgifter. Det andet er at udvikle og modne

nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye

offentlige og private investeringer.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale

Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side

9, at ”Fondens ene formål er at udbrede

indsatser på de større

velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de

offentlige udgifter. Det foreslås, at disse indsatser årligt aftales i forbindelse

med finanslovsforhandlingerne.” Endvidere fremgår det, at ”Fondens andet

formål er at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder,

der kan danne grundlag for nye partnerskaber. Det foreslås, at der i

forbindelse med etableringen af fonden besluttes minimum tre områder, som

fonden skal udvikle og modne indsatser inden for.”

Det foreslås, at der i lovens § 1 indsættes et nyt

stk. 3,

hvorved det

præciseres, at Den Sociale Investeringsfond er organiseret i to underfonde:

1) En investeringsfond

2) En udviklingsfond.

Endvidere præciseres det, at de to fonde skal bidrage til de formål, som

fremgår af stk. 2.

Med forslaget vil det blive præciseret, at fonden består af to underfonde, og

at disse to underfonde dels bidrager til fondens første formål om at udbrede

indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og

samtidig mindsker de offentlige udgifter, dels bidrager til fondens andet

formål om at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder,

der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer jf. lovens

§ 1 stk. 2. Med ændringen bemærkes det endvidere, at begge underfonde

kan anvende de i lovens § 4 oplistede forretningsdispositioner og

finansieringsformer.

Forslaget vil ikke indebære ændringer i den gældende retstilstand, herunder

ændringer i fondens konstruktion og rammer.

Det bemærkes, at der i bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den

Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som

fremsat, side 9, at, henvises til både politisk valgte

”indsatser”

”områder”,

mens selve loven henviser til

”temaer”.

Det er Social- og

Indenrigsministeriets opfattelse, at

”temaer”

skal forstås som overordnede

målsætninger eller delformål for fondens investeringer, og at

”indsatser”

skal forstås som konkrete sociale indsatser og investeringer i eller

partnerskaber om disse.

”Områder” forstås i denne sammenhæng som

synonymt med ”temaer”.

begreberne ”temaer”, ”indsatser” og ”områder”

ikke anvendes

konsekvent, er det ministeriets vurdering, at det er nødvendigt at præcisere,

at aftalekredsen beslutter de overordnede temaer for fondens to underfonde,

men at fonden foretager den konkrete udvælgelse af udviklings- og

investeringsprojekter ud fra en faglig vurdering. Præciseringen vurderes at

være i overensstemmelse med lovens intention, idet det fremgår af

bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf.

Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 15, at bestyrelsen på

baggrund af deres faglige ekspertise og inden for de politisk givne rammer

vil skulle vurdere, om indsatser, der ønskes udbredt, kan medføre bedre

resultater, der bl.a. vil skabe en positiv forandring for målgruppen samtidig

med, at der skabes målbare offentlige besparelser, der er større end

udgifterne ved indsatsen. De politisk besluttede rammer inden for fondens

formål vil herefter konsekvent kunne benævnes ”temaer” frem for

”indsatser” og ”områder”.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 1, stk. 1, og 2, at Den

Sociale Investeringsfond skal varetage to formål. Det ene er at udbrede

indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og

samtidig mindsker de offentlige udgifter. Det andet er at udvikle og modne

nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye

offentlige og private investeringer.

Det fremgår endvidere af § 1, stk. 3, i lov om Den Sociale Investeringsfond,

at de nærmere temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden skal

disponere og investere inden for, besluttes årligt i forbindelse med

forhandlingerne om finansloven.

Det foreslås, at lovens § 1, stk. 3, der med lovforslaget vil blive stk. 4,

nyaffattes. Med det foreslåede nye

1. pkt.

præciseres det, at der årligt

fastsættes temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden skal

disponere og investere inden for.

Formuleringen i det gældende 1. pkt. om, at temaerne besluttes årligt i

forbindelse med forhandlingerne om finansloven, flyttes til det nye

2. pkt.

I det nye 2. pkt. tilføjes, at temaerne kan være tværgående for de to

underfonde. Med ændringen præciseres det, at aftalekredsen kan vælge, at

temaerne skal være tværgående for de to underfonde. Det er ministeriets

vurdering, at denne mulighed ikke fremgår tydeligt af den gældende

lovgivning.

I det gældende 2. pkt., der bliver

3. pkt.,

ændres ministeren for offentlig

innovation til social- og indenrigsministeren. Bestemmelsen er en

videreførelse af den gældende bestemmelse, der ikke indebærer ændringer i

lovens materielle indhold. Ændringen af den relevante minister skyldes

Social- og Indenrigsministerens overtagelse af det ressortmæssige ansvar

for Den Sociale Investeringsfond ved kgl. resolution den 24. september

2019.

Der tilføjes et nyt

4. pkt.

om, at fonden efterfølgende har mulighed for årligt

at indstille et supplerende tema. Med ændringen vil det fremgå eksplicit, at

Den Sociale Investeringsfond hvert år får mulighed for at indstille et

supplerende tema. Det følger af ændringen, at det supplerende tema kan

indstilles af fonden, når og hvis det vurderes relevant af fonden, og temaet

er således ikke bundet til de politiske forhandlinger i forbindelse med aftalen

om finansloven. Endvidere følger det af forslaget, at det supplerende tema

vil skulle godkendes af aftalekredsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 vil medføre, at rammerne for fondens

arbejde præciseres, herunder at det fremgår tydeligt, at de temaer, der årligt

fastsættes inden for de i stk. 2 nævnte formål, og som fonden skal disponere

og investere inden for, kan være tværgående for de to underfonde, såfremt

det besluttes af aftalekredsen. Bestemmelsen vil dertil medføre, at det

fremgår eksplicit, at Den Sociale Investeringsfond har mulighed for årligt at

indstille et supplerende tema. Det indstillede tema vil skulle godkendes af

aftalekredsen.

Det bemærkes, at den gældende retstilstand for de politiske forhandlinger

om temaerne, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget til lov om

Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som

fremsat, side 9 og gengivet i punkt 2.1.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger, forbliver uændret.

Med ændringerne i 1. og 2. pkt. er der alene tale om konsekvensændringer,

som ikke indebærer ændringer i lovens materielle indhold.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 6, stk. 1, at

tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder

m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og

regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser. Endvidere

fremgår det af § 6, stk. 2, at Den Sociale Investeringsfond som vilkår for

tildeling af tilskud kan fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en

risikopræmie, hvis det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et

eller flere aftalte mål.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale

Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side

4, at fonden skal bidrage til at kunne igangsætte nye former for samarbejde

mellem forskellige aktører, for eksempel offentligt-private partnerskaber,

der er baseret på en resultatkontrakt og med inddragelse af én eller flere

investorer (også betegnet som ”social impact bonds”).

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget til loven, side 7,

at for at understøtte, at offentlige myndigheder kan igangsætte forsøg med

partnerskaberne, kan fonden give tilskud til offentlige myndigheder, der

ønsker at igangsætte forsøg med partnerskaberne. Endvidere fremgår det, at

idet fonden vil skulle engagere sig i en række forskellige typer af

partnerskaber, vurderes det hensigtsmæssigt, at fonden skal kunne foretage

en række andre finansielle dispositioner.

De første års erfaringer med Den Sociale Investeringsfond har vist et behov

for, at fonden kan indgå partnerskaber med- og yde tilskud til konkrete

kommuner i forbindelse med sociale investeringer og/eller udviklingen af

sociale investeringer. Disse partnerskaber baserer sig på en resultatkontrakt,

hvor fonden finansierer en velfærdsindsats mod, at kommunen

tilbagebetaler fonden den initiale investering med et kontraktuelt fastsat

afkast, såfremt der med indsatsen opnås en række aftalte resultater. Denne

finansieringsform er ifølge lovens § 6, stk. 2, til rådighed for fonden.

Det er dog uklart, hvorvidt lovens § 6, stk. 1, indebærer, at Den Sociale

Investeringsfond ikke kan indgå direkte partnerskaber om sociale

investeringer med specifikke kommuner, uden at der gennemføres en

ansøgningsrunde.

Det foreslås derfor, at der i lovens § 6 indsættes et nyt

stk. 3,

hvor det

præciseres, at lovens § 6, stk. 1, kan fraviges i de tilfælde, hvor stk. 2 finder

anvendelse.

Med den foreslåede ordning vil Den Sociale Investeringsfond få mulighed

for at fravige bestemmelsen om, at tildelingen af tilskud til statslige,

kommunale og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en

ansøgningsrunde, i de tilfælde, hvor fonden som vilkår for tildeling af

tilskud fastsætter, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie,

hvis det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere

aftalte mål.

Af den foreslåede ændring følger, at fonden vil kunne iværksætte

investeringer direkte i kommuner, når der er tale om et partnerskab baseret

på en resultatkontrakt og hvor det tilskud, der gives, kan kræves tilbagebetalt

med en risikopræmie. Den foreslåede ændring forventes at gøre det lettere

for fonden at foretage flere investeringer i partnerskaber med kommuner, og

investeringerne forventes at kunne blive foretaget på et mere oplyst

grundlag med afsæt i den enkelte kommune og den konkrete business case.

Det bemærkes, at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale

myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, når lovens stk. 2

ikke finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Private investorers mulighed for at investere i dele af fondens portefølje eller

mulighed for at investere i den samlede portefølje fremgår ikke af lov om

Den Sociale Investeringsfond. Det fremgår derimod af bemærkningerne til

lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende

2018-19, A, L 56 som fremsat, side 9, at fonden skal sikre, at private

investorer investerer i alle indsatser, som fonden investerer i inden for et

givent år, dvs. i fondens samlede portefølje.

Af den betænkning, som Social-, Indenrigs- og Børneudvalget afgav den 29.

november 2018 efter 2. behandlingen af lovforslaget til lov om Den Sociale

Investeringsfond jf. Folketingstidende 2018-19, B, betænkning til L 56 som

fremsat, side 2, fremgår det endvidere at

”Eventuelle investorer har […] fuld

gennemsigtighed i forhold til indholdet af investeringen. Investorerne har

dog ikke indflydelse på indholdet i de sociale investeringsprogrammer. Der

skal således ved fondens finansiering stilles krav om, at den enkelte ansøger

om støtte fra investeringsfonden ikke kan indgå supplerende delaftale om

finansiering, partnerskab m.v. med en privat investor om samme indsats, og

at en privat investor ikke samtidig kan udføre opgaven. Der er således

adskillelse af private investorer og udførerleddet. Samme adskillelse gør sig

ikke gældende i udviklingsfonden.”

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at loven er uklar, når det

gælder private investorers muligheder for at investere i projekter og

indsatser i regi af fonden. Konkret er det uklart, om bemærkningerne til

lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningen forudsætter, at private

investorer skal investere i fondens samlede portefølje, eller om de også kan

investere i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter, så længe

Den Sociale Investeringsfond så vidt muligt sikrer, at der er investorer til

projekter inden for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.

Det er desuden ministeriets opfattelse, at det ikke fremgår tydeligt af

bemærkningerne til lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningen, hvorvidt

formuleringerne skal fortolkes så snævert, at fonden ikke må indgå

partnerskaber med private investorer om konkrete

–

enkeltstående

–

investeringer.

Ud fra en formålsfortolkning er det ministeriets opfattelse, at

bemærkningerne til lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningen må

skulle fortolkes således, at private fonde, som ønsker at investere i et enkelt

projekt, som ligger inden for de private fondes fundats kan gøre det, selvom

de øvrige projekter i Den Sociale Investeringsfonds portefølje ligger uden

for de private fondes fundats. Dette vil også være i overensstemmelse med

lovens intention. Der vurderes på den baggrund at være behov for en

præcisering af reglerne i loven.

Konkret foreslås det, at der i lovens § 7 indsættes to nye stykker. Med det

foreslåede nye

stk. 2

vil det blive præciseret, at private investorer kan

investere i fondens portefølje. Investeringerne kan være i fondens samlede

portefølje eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter.

”Portefølje” henviser

i lovforslaget til fondens portefølje af investeringer og

projekter i regi af de to underfonde.

Med det foreslåede nye

stk. 3

vil det endvidere blive præciseret, at Den

Sociale Investeringsfond skal sikre, at der så vidt muligt er investorer til

investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk besluttede

temaer for fondens arbejde.

Forslaget indebærer, at Den Sociale Investeringsfond i den årlige

redegørelse til ministeren vil skulle redegøre for, at fonden i det omfang, det

er muligt, har søgt at sikre eksterne investeringer til alle de politisk

besluttede temaer for fondens arbejde. Det kan for eksempel ske ved at

dokumentere opsøgende aktiviteter over for investorer eller øvrige

aktiviteter iværksat af fonden for at sikre ekstern kapital.

Med forslaget vil det blive tydeliggjort, at private investorer har mulighed

for at investere i enkelte investeringsprojekter, så længe Den Sociale

Investeringsfond så vidt muligt sikrer, at der er investorer til investeringer

inden for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde. Det ligger

også i den foreslåede præcisering, at Den Sociale Investeringsfond kan

afvise yderligere investering i allerede inddækkede investeringsområder,

hvis alle de politisk besluttede områder ikke er dækket ind.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af § 8 i lov om Den Sociale Investeringsfond at Den Sociale

Investeringsfond afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til

ministeren for offentlig innovation, og at redegørelsen oversendes til

Folketinget. Bestemmelsen er placeret i lovens

kapitel 2

om fondens

dispositioner.

Det er imidlertid Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at denne

bestemmelse ikke omhandler fondens dispositioner, men derimod blandt

andet skal ses som led i tilsyn med fonden i lovens

kapitel 6

og den generelle

orientering af social- og indenrigsministeren og Folketinget om fondens

virke.

Derfor foreslås det, at lovens § 8 flyttes fra lovens kapitel 2 til kapitel 6.

Konkret sker dette ved, at lovens § 8 ophæves, og at der indsættes en ny §

15 a med enslydende formulering i lovens kapitel 6.

Ændringen indebærer ikke ændringer i lovens materielle indhold.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr.

Til nr. 6

Det gældende lovgrundlag for Den Sociale Investeringsfond indeholder ikke

en bestemmelse om udarbejdelse af vedtægter eller om ministerens adgang

til at godkende sådanne. Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse vil

det kunne styrke fondens administrative rammer, at bestyrelsen udarbejder

vedtægter, som godkendes af ministeren.

Derfor foreslås det, at der i lovens kapitel 3 indsættes en ny § 9 a. Med

forslaget vil det blive præciseret, at fondens forhold reguleres i en vedtægt.

Endvidere vil det foreslåede nye § 9 a, stk. 2, medføre, at bestyrelsen

udarbejder fondens vedtægt og ændringer heri, som godkendes af social- og

indenrigsministeren.

Af vedtægterne vil der kunne fremgå bestemmelser om overordnede

dispositioner, der skal forelægges ministeren til godkendelse på et

statusmøde eller til orientering på et orienteringsmøde, ligesom det vil

kunne blive præciseret, i hvilket omfang bestyrelsen er forpligtet til at

orientere ministeren om emner af væsentlig betydning for fonden med

henblik på at muliggøre udøvelsen af ministerens administration og tilsyn

med Den Sociale Investeringsfond. Vedtægterne kan også indeholde

nærmere retningslinjer for fondens aktiviteter, herunder bestemmelser om

risikostyring samt omkostningseffektiv drift af fonden. Vedtægterne vil

skulle anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt tilgængelige.

Til nr. 7

Lov om Den Sociale Investeringsfond indeholder ikke en bemyndigelse til,

at social- og indenrigsministeren kan fastsætte et regelgrundlag for fondens

drift m.v., der kan understøtte ministerens ansvar for at føre et overordnet

tilsyn med fonden. Som følge heraf vil det være vanskeligt for ministeren at

tilrettelægge et tilfredsstillende tilsyn, da der ingen nærmere bestemmelser

er angivet herom.

Det foreslås derfor, at der i § 15 indsættes et nyt

stk. 4,

hvorefter social- og

indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om Den Sociale

Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.

Det følger af den foreslåede ændring af § 15, at ministeren herefter kan

fastsætte et egentligt administrationsgrundlag, der sætter rammerne for

ministerens administration af og tilsyn med fonden.

Administrationsgrundlaget er en mulighed for ministeren for at lave et

smidigt administrativt og økonomisk regelgrundlag, der kan tilpasses

løbende, da fonden fortsat er i et afsøgende stadie. Det er ikke hensigten, at

administrationsgrundlaget skal begrænse fondens investeringsmuligheder

substantielt, men skal tværtimod med respekt for fondens lovfastsatte formål

og bestyrelsens kompetence beskrive de administrative rammer, der er et

minimum for anvendelsen af statslige midler efter principper om

omkostningseffektiv drift.

Administrationsgrundlaget kan med inspiration fra andre, større fonde så

som Vækstfonden indeholde principper for tilsyn med personaleforhold for

eksempel lønniveauer, retningslinjer for tilskudsanvisning til fondens

sekretariat, sagsgange for ministeriets løbende tilsyn med den interne

administration og økonomiske forhold i fonden, samt krav i forbindelse med

budgetlægning, udgiftsopfølgning, aflæggelse af årsregnskab og revision.

Grundlaget kan endvidere rammesætte aftaler om rådgivning fra social- og

indenrigsministeriets departement inden for eksempelvis HR, samt

praktiske administrative forhold, så som bistand til sekretariatet i form af

lokaler, forplejning, it-udstyr m.v.

Administrationsgrundlaget, der vil kunne blive fastsat af social- og

indenrigsministeren efter den foreslåede bemyndigelse, vil således kunne

beskrive de centrale regelsæt og styringsforhold m.v., som gælder for Den

Sociale Investeringsfond, samt nærmere beskrive ansvars- og

kompetencefordelingen mellem på den ene side fondens bestyrelse og

daglige ledelse og på den anden side social- og indenrigsministeren.

Administrationsgrundlaget vil sammen med lov om Den Sociale

Investeringsfond, fondens vedtægter, § 9-aftale mellem social- og

indenrigsministeren og Rigsrevisionen vedrørende revision samt øvrige

relevante regelsæt kunne udgøre de væsentligste dokumenter, som lægges

til grund for social- og indenrigsministerens tilsyn med, at fonden lever op

til deres formål og forvalter det statslige tilskud effektivt og korrekt.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 8 i lov om Den Sociale Investeringsfond, at Den Sociale

Investeringsfond afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til

ministeren for offentlig innovation, og at redegørelsen oversendes til

Folketinget.

Det bemærkes endvidere, at ministeren oversender redegørelsen til

Folketinget.

Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at lovens gældende § 8,

blandt andet skal ses som led i tilsyn med fonden i lovens kapitel 6.

Derfor foreslås det, at lovens § 8 ophæves og indsætte si kapitel 6 som en

ny § 15 a med enslydende formulering i lovens kapitel 6. Samtidig ændres

”ministeren for offentlig innovation” til ”social- og indenrigsministeren”,

som følge af social- og indenrigsministerens overtagelse af det

ressortmæssige ansvar for Den Sociale Investeringsfond ved kgl. resolution

den 24. september 2019.

Ændringen er alene en konsekvensændring, som ikke indebærer ændringer

i lovens materielle indhold.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr.

Til § 2

Af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond,

jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 11, fremgår det, at

”det

forudsættes, at fondens bestyrelse fremlægger en status for fondens

arbejde inden udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som skal danne

grundlag for, at regeringen, KL og Danske Regioner kan tages stilling til

fondens videre organisering.”

Det fremgår endvidere af svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets

spørgsmål nr. 6 af 24. oktober 2018, d. 7. november 2018 til forslag L 56 til

lov om Den Sociale Investeringsfond, at

”fondens bestyrelse pålægges

fremlægge en status for fondens arbejde efter 4 år samt en handlingsplan, så

der herefter i en aftale mellem parterne (stat, kommuner og regioner) kan

tages stilling til fondens videre organisering. Det fremgår derfor af

lovforslag om etableringen af Den Sociale Investeringsfond, at fondens

bestyrelse skal fremlægge en status og handleplan for fondens arbejde inden

udgangen af 2021. Evalueringen vil således tage udgangspunkt i de

erfaringer, der vil være i de første år efter fondens etablering. Evalueringen

vil blive drøftet i aftalekredsen.”

Det fremgår således, at der skal tages stilling til fondens videre organisering

af Regeringen, KL og Danske Regioner (parterne). Det skal ifølge

bemærkningerne til lovforslaget til loven ske på baggrund af en status for

fondens arbejde og en handlingsplan, som bestyrelsen pålægges at

forelægge for parterne. Svaret på udvalgsspørgsmålet henviser desuden til

en evaluering, der tager udgangspunkt i de erfaringer, der vil være siden

fondens etablering.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det i loven bør

præciseres, at der skal gennemføres en evaluering på baggrund af de

hidtidige erfaringerne. Konkret foreslås det, at der tilføjes en materiel

bestemmelse om, at fondens bestyrelse fremlægger en evaluering af fondens

arbejde inden udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som skal danne

grundlag for stillingtagen til fondens videre organisering.

Evalueringen vil tage udgangspunkt i erfaringerne set i lyset af formålet med

fonden. Evalueringen skal danne grundlag for en handlingsplan, der kan

indeholde anbefalinger til fondens videre organisering som beskrevet i

bemærkningerne til lovforslaget til loven.

Med ”videre organisering” menes

for eksempel fondens sammensætning af bestyrelse og rådgivende udvalg,

sekretariatsbetjening, lovgivningsmæssige rammer, forvaltningsretlige

status og arbejdsområder, finansielle redskaber m.v.

Den Sociale Investeringsfond er ansvarlig for evalueringens kvalitet og

validitet og evalueringen kan gennemføres helt eller delvist af ekstern

evaluator. Handlingsplanen vil skulle udarbejdes af fonden, blandt andet på

baggrund af evalueringen.

Evalueringens karakter og omfang vil blive drøftet mellem Den Sociale

Investeringsfond og Social- og Indenrigsministeriet og under hensyntagen

til fondens økonomiske rammer. Evalueringen og handlingsplanen vil skulle

forelægges for social- og indenrigsministeren inden udgangen af 2021 og

drøftes blandt parterne bag fonden (stat, kommuner og regioner) samt i

aftalekredsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.5. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2021.

De foreslåede ændringer af loven vil finde anvendelse både for nuværende

og fremtidige investeringer, projekter samt eventuelle verserende sager i

regi af Den Sociale Investeringsfond.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da Lov om Den Sociale

Investeringsfond, jf. lovens § 18, ikke gælder for Færøerne og Grønland og

ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om Den Sociale

Investeringsfond, jf. lov nr. 1462

af 11. december 2018, foretages

følgende ændringer:

Den

Sociale

Investeringsfond oprettes som en

uafhængig forvaltningsenhed inden

for den statslige forvaltning.

Stk. 1 - 2. ---

§ 1

indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3.

Til de formål, som

fremgår af stk. 2, er Den Sociale

Investeringsfond organiseret i to

underfonde:

1) En investeringsfond

2) En udviklingsfond«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 1, stk. 3,

der bliver stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Der fastsættes årligt

temaer inden for de i stk. 2 nævnte

formål, som fonden skal disponere

og investere inden for. Temaerne

kan være tværgående for de to

underfonde og besluttes årligt i

forbindelse med forhandlingerne

om finansloven. Social- og

indenrigsministeren

orienterer

skriftligt fonden herom. Fonden har

efterfølgende mulighed for årligt at

indstille et supplerende tema.«

Stk. 3.

De nærmere temaer inden

for de i stk. 2 nævnte formål, som

fonden skal disponere og investere

inden for, besluttes årligt i

forbindelse med forhandlingerne

om finansloven. Ministeren for

offentlig innovation orienterer

skriftligt fonden herom.

§ 6.

Tildelingen af tilskud til

statslige, kommunale og regionale

myndigheder m.v. skal ske

igennem en ansøgningsrunde, hvor

statslige, kommunale og regionale

myndigheder m.v. kan søge om

støtte til indsatser.

Stk. 2.

Fonden kan som vilkår

for tildeling af tilskud fastsætte, at

tilskud kan kræves tilbagebetalt

med en risikopræmie, hvis det

projekt, der har modtaget tilskud,

viser sig at opnå et eller flere aftalte

mål.

§ 6

indsættes efter

stk. 2

som

nyt stykke:

»Stk.

§ 6, stk. 1, kan fraviges

i de tilfælde, hvor stk. 2 finder

anvendelse.«

§ 7.

Statslige, kommunale og

regionale myndigheder m.v. samt

private aktører kan deltage i de

I § 7

indsættes efter stk. 1 som

projekter, hvortil fonden tildeler nye stykker:

midler.

»Stk. 2.

Private investorer kan

investere i fondens portefølje.

Investeringerne kan være i fondens

samlede portefølje eller i enkelte af

fondens investerings- og

udviklingsprojekter«

» Stk. 3.

Den Sociale

Investeringsfond skal sikre, at der

så vidt muligt er investorer til

investerings-

udviklingsprojekter inden for alle

de politisk besluttede temaer for

fondens arbejde.«

§ 8.

Fonden afgiver en årlig

§ 8

ophæves.

redegørelse om sin virksomhed til

ministeren for offentlig innovation.

Redegørelsen

oversendes

til

Folketinget.

§ 9. Fonden ledes af en

bestyrelse bestående af 1 formand

og 7 andre medlemmer.

Stk. 2

–

6. ---

Efter

§ 9

indsættes i

kapitel 3:

§ 9 a.

Fondens forhold

reguleres i en vedtægt.

Stk. 2.

Bestyrelsen udarbejder

fondens vedtægt og ændringer heri,

som godkendes af social- og

indenrigsministeren.«.

§ 15.

Ministeren for offentlig

innovation fører tilsyn med fonden.

Stk. 2.

Ministeren for offentlig

innovation kan afkræve fonden

enhver oplysning, som ministeren

anser for nødvendig for at kunne

udøve

sin

tilsynsforpligtelse.

Ministeren skal til enhver tid have

adgang til at gøre sig bekendt med

fondens

administrative

økonomiske systemer, regnskaber

og virksomhed i øvrigt.

Stk. 3. Bestyrelsesformanden

holder ministeren for offentlig

innovation orienteret om alle

væsentlige forhold vedrørende

fonden,

herunder

væsentlige

ændringer i fondens økonomi eller

aktiviteter.

§ 15

indsættes som stk. 4:

»Stk.

Social-

indenrigsministeren kan fastsætte

regler

Den

Sociale

Investeringsfonds

organisering,

drift, tilsyn, revision m.v.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3

og 4.

§ 15.

Ministeren for offentlig

Efter § 15 indsættes i kapitel 6:

innovation fører tilsyn med fonden.

»§ 15 a.

Fonden afgiver en årlig

Stk. 2

–

---.

redegørelse om sin virksomhed til

social- og indenrigsministeren.

Redegørelsen

oversendes

til

Folketinget.