SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Opfølgning på samråd AC afholdt den 11/8-20 med overblik over Ankestyrelsens interessenter på det sociale område, samt en beskrivelse af styrelsens borgerinddragelse ifm. behandling af afgørelse af sager, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

29. oktober 2020

Bidrag til opfølgning på samrådet den 11. august 2020 om

Ankestyrelsens principmeddelelser

Social- og Indenrigsministeriet har i mail af 7. oktober 2020 bedt

Ankestyrelsen om et overblik over Ankestyrelsens interessenter på det

sociale område og en beskrivelse af, hvordan der sker borgerinddragelse

ved styrelsens behandling og afgørelse af sagerne.

I forhold til Ankestyrelsens interessenter redegør vi nedenfor for, hvilke

interessenter styrelsen er i kontakt med og baggrunden for det.

Dernæst redegør vi for, hvordan borgerne er inddraget i sagsbehandlingen.

1. Ankestyrelsens dialog med interessenterne på styrelsens

område

Ankestyrelsens dialog med interessenterne på området sker både på

grundlag af styrelsens forpligtelser efter retssikkerhedsloven, i formelt

fastsatte fora og i en bredere dialog med interessenter på enten ad hoc

basis eller i aftalte tidsintervaller.

1.1 Vejledning af førsteinstanser

Ankestyrelsen har efter retssikkerhedslovens § 76 pligt til på landsplan at

koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse med

lovgivningen. Ankestyrelsen skal desuden følge praksis og vejlede om

praksis.

Pligten til at praksiskoordinere og vejlede om praksis opfylder

Ankestyrelsen ved at være i løbende dialog med førsteinstanser (primært

kommunerne) og andre om forståelsen af reglerne og Ankestyrelsens

praksis på blandt andet det sociale område.

J.nr. 20-43717

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 49: Opfølgning på samråd AC afholdt den 11/8-20 med overblik over Ankestyrelsens interessenter på det sociale område, samt en beskrivelse af styrelsens borgerinddragelse ifm. behandling af afgørelse af sager, fra social- og indenrigsministeren

Dialogen med omverden i forhold til praksiskoordinering foregår blandt

andet ved, at Ankestyrelsen afholder dialogmøder, offentliggør

principmeddelelser, udarbejder undersøgelser af førsteinstanserne praksis,

afholder webinarer, udsender nyhedsbreve, udbyder kurser og

læringsforløb samt løbende systematiserer og optimerer vejlednings- og

læringsmateriale på ast.dk. Derudover gennemfører Ankestyrelsen

sammen med Socialstyrelsen taskforce-forløb på udsatte børn og unge

området samt handicapområdet. På børneområdet tilbyder Ankestyrelsen

også læringsbesøg til kommunerne, hvor vi drøfter regler og praksis med

udgangspunkt i 3-5 cases fra kommunen.

Ankestyrelsens dialog med kommunerne kan både ske ved møder med

enkeltkommuner eller i ERFA-regi, hvor flere kommuner går sammen med

et ønske om at afholde et dialogmøde.

Dialogmøderne afholdes efter behov og på opfordring og har til formål at

afklare en eller flere specifikke faglige problemstillinger. Der kan også være

tale om, at Ankestyrelsen skal have afdækket, om der er grundlag for at

rejse en tilsynssag over for en specifik kommune.

Dialogen med konkrete kommuner kan også ske i andet regi, fx i

forbindelse med møder med Kommunernes Landsforening og andre

interessenter om en principmeddelelse.

Herudover har Ankestyrelsen en løbende dialog med kommunerne i

forbindelse med afgørelserne af de konkrete klagesager.

Gennem dialogen med kommunerne understøtter Ankestyrelsen en korrekt

retsanvendelse i første instans.

1.2 Ankestyrelsens dialog i formelle fora

Ankestyrelsen har to etablerede formelle fora for dialog på det sociale

område i form af Det Rådgivende Praksisudvalg og Dialogforum mellem

Ankestyrelsen og kommuner.

Det Rådgivende Praksisudvalg

Efter retssikkerhedslovens § 80 er der etableret et centralt rådgivende og

bredt sammensat forum

–

Det Rådgivende Praksisudvalg

–

der har til

opgave at rådgive i forbindelse med Ankestyrelsens indsats med at

koordinere førsteinstansernes praksis.

Ankestyrelsens direktør er formand for udvalget, og de øvrige medlemmer

udpeges efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Danske

Handicaporganisationer, jf. retssikkerhedsloven § 81.

Det fremgår af retssikkerhedsloven § 80, stk. 2, at udvalget har til opgave

at:



følge og rådgive Ankestyrelsen om koordinering af praksis,



rådgive Ankestyrelsen om kriterierne for at udvælge op til 1.200

klagesager, hvor afgørelsen skal træffes med deltagelse af

beskikkede medlemmer,



rådgive om behov for særlige indsatsområder på baggrund af

gennemførte målinger af de kommunale afgørelser, som

Ankestyrelsen behandler som klageinstans og



rådgive om generel formidling og vejledning af Ankestyrelsens

praksis.

Ankestyrelsen og Det Rådgivende Praksisudvalg mødes to gange årligt eller

efter behov.

Ankestyrelsen udarbejder årligt en redegørelse til udvalget om

sagsbehandlingen i klagesager over kommunale sociale- og

beskæftigelsessager, jf. retssikkerhedslovens § 80, stk. 3.

Dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommuner

Som led i kommuneøkonomiaftalen for 2019 er der etableret et

”Dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommuner”.

Det fremgår af kommissoriet for dialogforummet, at ”Formålet med

dialogforrummet er at drøfte kommunale problemstillinger, udfordringer og

muligheder med henblik på at bidrage til at styrke kvaliteten i

kommunernes myndighedsarbejde på social-

og beskæftigelsesområdet”

Det fremgår videre, at forrummet ikke har ”afgørelseskompetence, men

dialogen mellem parterne kan danne grundlag for bedre dialog om større

udfordringer og tendenser og give anbefalinger til fremadrettede

initiativer.”

Forrummet mødes ordinært to gange årligt og har mulighed for at aftale

ekstraordinære møder og nedsætte arbejdsgrupper, som mødes efter

behov.

Der er som led i kommuneøkonomiaftalen for 2021 ved at blive nedsat et

permanent underudvalg til Dialogforum, som skal sikre et øget fokus på

drøftelse af indhold og rækkevidde af principmeddelelser på social- og

ældreområdet, som kan have stor betydning for kommunerne.

1.3 Ankestyrelsens bredere dialog med omverden

Ud over de to ovennævnte etablerede formelle fora for dialog har

Ankestyrelsen også dialog i form af en lang række netværksaktiviteter med

såvel myndigheder som interesseorganisationer og samarbejdsparter i

øvrigt, der enten repræsenterer borgerne eller har karakter af uvildig

rådgivningsvirksomhed.

Formålet med Ankestyrelsens bredere dialog med omverden er at

understøtte retssikkerheden gennem udveksling af viden mellem

Ankestyrelsen og både myndigheder, interesseorganisationer og øvrige

samarbejdsparter.

Netværksaktiviteterne afholdes både som intervalfastsatte møder, som fx

kvartalsmøder, og på ad hoc basis ved behov.

Det gennemgående overordnede formål med netværksaktiviteterne er at

skabe klarhed over gældende lovgivning og praksis og stille Ankestyrelsens

viden til rådighed for omverdenen.

Dialog med myndigheder

På det sociale område har Ankestyrelsen løbende dialog med følgende

myndigheder:

Social- og Indenrigsministeriet

Ankestyrelsen holder faste kvartalsmøder med Social- og

Indenrigsministeriet, hvor Ankestyrelsen blandt andet orienterer om

offentliggjorte nye principmeddelelser samt principielle problemstillinger,

som Ankestyrelsen arbejder med eller vil arbejde med. Derudover drøftes

ønsker til behandling af nye principielle problemstillinger, ligesom der sker

orientering om lovgivningsinitiativer.

Ud over de faste kvartalsmøder afholder Ankestyrelsen også møder med

Social- og Indenrigsministeriet på ad hoc basis ved behov for fx at drøfte

konkrete principmeddelelser eller uddybe høringssvar til ny lovgivning.

Sundheds- og Ældreministeriet

Ankestyrelsen holder ligeledes faste kvartalsmøder med Sundheds- og

Ældreministeriet, hvor Ankestyrelsen også blandt andet orienterer om

offentliggjorte nye principmeddelelser samt principielle problemstillinger,

som Ankestyrelsen arbejder med eller vil arbejde med. Derudover drøftes

ønsker til behandling af nye principielle problemstillinger ligesom der sker

orientering om lovgivningsinitiativer.

Ud over de faste kvartalsmøder afholder Ankestyrelsen også med

Sundheds- og Ældreministeriet møder på ad hoc basis ved behov for fx at

drøfte konkrete principmeddelelser eller uddybe høringssvar til ny

lovgivning.

Andre styrelser

Ankestyrelsen er på det sociale område i løbende dialog med

Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Formålet med dialogen med Sundhedsstyrelsen er afklaring af snitflader

mellem det sociale områder og sundhedsområdet til brug for fortolkning af

den sociale lovgivning.

I forhold til Socialstyrelsen er formålet at afklare gældende regler og

praksis på det sociale område i forhold til de indsatser, som Socialstyrelsen

står for og bistand i form af juridisk kvalitetssikring af Socialstyrelsens

udgivelser mv.

På området for adoption uden samtykke deltager Ankestyrelsen i halvårlige

dialogmøder med andre myndigheder på området, fx VISO og

Familieretshuset.

Domstolene

Ankestyrelsen afgørelser på det tvangsmæssige børneområde kan

indbringes for domstolene, hvor Ankestyrelsen helt overvejende selv fører

sagerne. Ankestyrelsen har løbende dialog i form af halvårlige møder med

repræsentanter fra domstolene med henblik på, at Ankestyrelsen kan

indhøste erfaringer til videreudvikling af retssagsområdet,

Socialtilsynene

Ankestyrelsen afholder faste møder med socialtilsynene og Socialstyrelsen

med det formål at have en dialog om regler og praksis på

socialtilsynsområdet.

Der kan derudover være dialog i regi af Social- og Indenrigsministeriets

arbejde med reglerne på socialtilsynsområdet, hvor Ankestyrelsen som

ankeinstans giver input til arbejdet.

Ankestyrelsen har herudover også dialog med følgende myndigheder:



Danske Regioner

Folketingets Ombudsmand

Ungdomskriminalitetsnævnet

Dialog med interesseorganisationer og øvrige samarbejdsparter

Ankestyrelsen har på det sociale område også løbende dialogaktiviteter

med interesseorganisationer og øvrige uvildige samarbejdsparter.

Ved at have denne dialogaktivitet sideløbende med borgerinddragelsen i de

konkrete klagesager får Ankestyrelsen også relevant viden om borgernes

perspektiver på et generelt plan.

Dialogen med borgerne gennem interesseorganisationerne og de øvrige

relevante uvildige samarbejdsparter sker såvel gennem skriftlige eller

mundtlige henvendelser som ved egentlige dialogmøder.

Den viden, som Ankestyrelsen får om borgernes perspektiver både fra de

konkrete klagesager og gennem interesseorganisationerne og de uvildige

samarbejdsparter, indgår i Ankestyrelsens arbejde med at

praksiskoordinere på tværs af kommunerne, herunder gennem

offentliggørelse af nye principmeddelelser.

Ankestyrelsen har en løbende dialog med følgende kommunale

interesseorganisationer:

Socialchefforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen

Ankestyrelsen afholder faste møder med både Socialchefforeningen og

Børne- og Kulturchefforeningen, hvor Ankestyrelsen holder oplæg om nye

principmeddelelser og orienterer om emner for kommende

principmeddelelser. Derudover drøftes konkrete problemstillinger samt

ønsker til principielle problemstillinger, som Ankestyrelsen kan behandle.

Kommunernes Landsforening

Ankestyrelsen har en løbende dialog med Kommunernes Landsforening i

forhold til offentliggjorte principmeddelelser og generelt om forståelsen af

praksis, som den kommer til udtryk i Ankestyrelsens konkrete afgørelser.

Dialogen sker også ved, at Ankestyrelsen på opfordring holder et fagligt

oplæg i et regi arrangeret af Kommunernes Landsforening.

Ankestyrelsen har herudover på det sociale område blandt andet dialog

med følgende interesseorganisationer og øvrige samarbejdsparter:



Borgerrådgivere

Kritiske Venner (repræsentanter for kommuner og

interesseorganisationer)

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)

Danske Handicaporganisationer (DH)

Diabetesforeningen

Justitia

Scleroseforeningen

Børns Vilkår

Advokater der behandler sager om tvangsmæssige foranstaltninger

Danish International Adoption (DIA)

1.4. Interessenternes inddragelse i afgørelse af sager på

ankemøder

Størstedelen af Ankestyrelsens afgørelser bliver afgjort ved almindelig

administrativ sagsbehandling.

I forbindelse med reformen af klagestrukturen på det sociale område i

2013 blev det dog fastsat, at beskikkede medlemmer skulle inddrages i

behandlingen af et antal konkrete, men ikke principielle ankesager.

Formålet var at bevare lægmandselementet og de beskikkede

medlemmers indsigt i og indflydelse på behandlingen i kommunale sager

ud over de sager, der blev behandlet som principielle i Ankestyrelsen

Det betyder, at Ankestyrelsen udvælger en kvote på op til i alt 1.200 sager

med et stort element af skøn. Det vil sige sager, som ikke er principielle,

men kan danne grundlag for vurderinger af skønnets anvendelse i de

konkrete sager. Ankestyrelsen efterprøver retlige spørgsmål, det vil sige,

om der er truffet en lovlig afgørelse, jf. retssikkerhedslovens § 69. Den

retlige prøvelse af skønsmæssige afgørelser omfatter en prøvelse af, om

skønnet ligger inden for lovgivningens rammer for udøvelsen af skønnet,

og om skønnet er foretaget lovligt.

Af de 1.200 sager udvælges 400 til egentlig mødebehandling med 2

beskikkede medlemmer og 1 ankechef, eller til mødebehandling i

Beskæftigelsesudvalget med 4 beskikkede medlemmer og 2 ankechefer.

De resterende 800 sager blive forelagt de beskikkede medlemmer ved

skriftlig votering.

Ud over de ovenfor nævnte temasager, der behandles på ankemøder, er

der også krav om mødebehandling af visse sagsområder, fx sager om

flytning uden samtykke efter serviceloven og sager om tvangsmæssige

afgørelser truffet af kommunernes børn og unge-udvalg om børn og unge

under 18 år.

Behandlingen af sager på ankemøder er således også udtryk for

inddragelse af interessenter og øvrige samarbejdsparter.

2. Borgernes inddragelse i sagerne

Når Ankestyrelsen modtager en sag fra førsteinstansen på det sociale

område sender Ankestyrelsen et kvitteringsbrev til borgeren. I

kvitteringsbrevet bliver borgeren blandt andet oplyst om muligheden for at

kontakte Ankestyrelsen, hvis borgeren har yderligere oplysninger til sagen.

Borgeren har således under behandlingen af sin sag i Ankestyrelsen

mulighed for at tage telefonisk eller skriftlig kontakt, hvis borgeren har

supplerende oplysninger til sagen. Der kan også være tale om, at borgeren

ønsker at høre mere til selve processen for sagsbehandlingen.

Hvis Ankestyrelsen i løbet af sagsbehandlingen får behov for yderligere

oplysninger fra borgeren til sagen, vil Ankestyrelsen også selv tage kontakt

til borgeren.

I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen indhenter yderligere oplysninger fra andre

end borgeren selv, for eksempel fra førsteinstansen, vil Ankestyrelsen

sende disse oplysninger i partshøring hos borgeren. Borgeren bliver

dermed inddraget i behandlingen af de nye oplysninger til sagen.

Også efter at Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen, har borgeren

mulighed for at tage skriftlig eller telefonisk kontakt med henblik på

forståelsen af den afgørelse, der er truffet. Ankestyrelsen vil i de tilfælde

vejlede borgeren om baggrunden for afgørelsen, herunder om de konkrete

lovregler.

Der sker således en løbende inddragelse af borgerne i sagerne fra den

konkrete sag bliver oprettet i Ankestyrelsen og til efter sagen er afgjort.

I tilfælde, hvor en borger kontakter Ankestyrelsen, uden at borgeren på

henvendelsestidspunktet har en verserende sag, vejleder Ankestyrelsen

generelt borgeren om for eksempel vejledningsmulighederne hos

førsteinstansen.

På området for tvangsmæssige afgørelser om børn og unge under 18 år

indhenter Ankestyrelsen sagens akter fra kommunen eller nævnet, når

Ankestyrelsen modtager en klage over en afgørelse som er truffet af

kommunernes børn og unge-udvalg eller Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ankestyrelsen træffer i de sager afgørelse på møde med deltagelse af

beskikkede medlemmer. Inden der træffes afgørelse får indehaverne af

forældremyndigheden, barnet eller den unge over 12 år, deres advokater

og eventuelle bisiddere mulighed for at komme til stede og udtale sig på

mødet. I sager om adoption uden samtykke har de biologiske forældre

partsstatus samt i visse sager også barnets plejefamilie, hvorfor de i disse

sager tillige indkaldes og får ret til at udtale sig over for mødet.

Herudover er åbenhed et fokusområde i Ankestyrelsens strategi for

perioden 2018-2022 og Ankestyrelsen undersøger i den forbindelse en

række yderligere tiltag for at øge inddragelsen af borgerne i

sagsbehandlingen og borgernes perspektiv på styrelsens sagsbehandling

bredt. Det drejer sig bl.a. om en undersøgelse af muligheden for, at

borgeren kan få løbende indblik i sin sag, ligesom styrelsen planlægger at

undersøge mulighederne for at etablere ordninger med systematisk

borgerinddragelse og dialog på både børneområdet og det sociale område.

Venlig hilsen

Pernille Fejfer