SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 47
Offentligt

Dato

04-11-2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner

(Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af

covid-19)

§1

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30. august 2019,

som ændret ved § 6 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

Efter § 7 indsættes i

afsnit 1:

»§ 7 a.

Kommuner, der for kalenderåret 2020 har valgt at budgettere med eget skøn

over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1,

kan for kalenderåret 2020 ekstraordinært vælge at ændre valget til det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Stk. 2.

Kommuner, der efter stk. 1 vælger ekstraordinært at ændre valget til det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat for

kalenderåret 2020, skal give endelig meddelelse herom til Social- og

Indenrigsministeriet den 21. december 2020 senest kl. 12. «

Efter § 16 indsættes i

afsnit 4:

»§ 16 a.

For kommuner, der efter § 7 a har valgt ekstraordinært at ændre valget til

det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020, foretages en

regulering af det udbetalte beløb efter § 15 for henholdsvis kommunal indkomstskat

og kirkeskat for kalenderåret 2020, så beløbet årligt svarer til skatten fastsat ud fra

det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020.

Stk. 2.

Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i den næstkommende

månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.«

§2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1084 af 28. oktober 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 1557 af 27. december 2019,

§ 16 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 1 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages

følgende ændring:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 47: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19), fra social- og indenrigsministeren

Efter § 24 indsættes i

kapitel 8:

»§ 24 a.

For kommuner, der har valgt ekstraordinært at ændre valget til det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, jf. § 7 a i lov om kommunal

indkomstskat, foretages en regulering af det udbetalte beløb efter § 24, så beløbet

årligt svarer til tilskud og bidrag fastsat ud fra det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020.

Stk. 2.

Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i den næstkommende

månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 20. december 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 7 a og 16 a i lov om kommunal indkomstskat som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 1 og nr. 2, og § 24 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Covid-19 indebærer en ekstraordinær høj risiko for, at selvbudgetterende kommuners

skøn for indkomstskatten for 2020 har været for høje, hvorved disse kommuner

risikerer en større negativ efterregulering i 2023.

Formålet med dette lovforslag er at understøtte, at den helt ekstraordinære situation

som følge af covid-19 ikke medfører afledte store økonomiske tab for

enkeltkommuner, der i efteråret 2019 valgte at selvbudgettere indtægter fra

indkomstskat samt tilskud og udligning for 2020.

Med dette lovforslag foreslås derfor, at disse kommuner som følge af den helt

ekstraordinære situation med covid-19 får mulighed for frivilligt at omgøre deres

beslutning om at selvbudgettere indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning

baseret på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget og i stedet vælge at få

opgjort indtægter fra indkomstskat samt tilskud og udligning ud fra det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Et sådant omvalg vil indebære, at kommunens indtægter for 2020 vil skulle

nedreguleres, så de svarer til det indtægtsniveau, som kommunen ville have fået ved

valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i efteråret 2019.

Med lovforslaget foreslås det, at kommunerne den 21. december senest kl. 12 skal

give endelige meddelelse til Social- og Indenrigsministeriet om et eventuel ændret

valg af budgetteringsmetode for 2020.

Lovforslaget følger op på et punkt blandt flere om covid-19 i aftalen af 29. maj 2020

mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2021.

2. Ekstraordinær mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge

af covid-19

2.1. Gældende ret

Reglerne om valget mellem et statsgaranteret og et selvbudgetteret

udskrivningsgrundlag er fastsat i § 7 i lov om kommunal indkomstskat

(kommuneskatteloven).

Det følger af § 7, stk. 1, i kommuneskatteloven, at kommunalbestyrelsen ved

budgetlægningen i oktober året før budgetåret kan vælge at budgettere enten med

eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller

med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte

år. Beslutningen om selvbudgettering eller statsgaranti har bindende virkning for

budgetåret.

Efter kommuneskattelovens § 15 udbetaler staten ved begyndelsen af hver måned et

beløb til foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirkeskat. Udbetalingen sker

til den enkelte kommune på baggrund af det af kommunen vedtagne årsbudget for

indtægter ved indkomstskat og kirkeskat for personer.

Har kommunen valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, skal

der pr. 1. maj i året to år efter det kalenderår, hvor kommunen har valgt at budgettere

med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, foretages en opgørelse af de kommunale

indkomstskatter og kirkeskatter, jf. kommuneskattelovens § 16, stk. 1. Afregning af

efterreguleringsbeløbet skal ske tre år efter det pågældende kalenderår, og fordeles

med en tredjedel i hver af månederne januar, februar og marts, jf.

kommuneskattelovens § 16, stk. 2.

Reglerne om afregning af tilskuds- og udligningsbeløb for kommuner, der vælger

statsgaranti eller selvbudgettering er fastsat i § 24 i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at for kommuner,

der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, afregnes

kommunens tilskud og bidrag på grundlag af en af social- og indenrigsministeren

udmeldt samlet beregning for tilskudsåret.

For de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn over

udskrivningsgrundlaget, foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af

kommunens tilskud og bidrag. Det foreløbige tilskud og bidrag beregnes på grundlag

af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har

lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertallet.

I året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringen for de

kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget.

Efterreguleringen svarer til forskellen mellem de foreløbige tilskud og bidrag i

tilskudsåret og de tilskud og bidrag, der kan beregnes på grundlag af det faktisk

opgjorte udskrivningsgrundlag og indbyggertal for tilskudsåret.

2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Kommunerne tog stilling til valget om selvbudgettering eller statsgaranti for budgetåret

2020 ved budgetlægningen for 2020 i efteråret 2019 før udbruddet af covid-19.

Ved budgetlægningen for 2020 har fire kommuner valgt selvbudgettering med en

samlet skønnet nettogevinst på ca. 300 mio. kr. i forhold til valget om statsgaranti.

Nettogevinsten på 300 mio. kr. dækker over en skønnet gevinst på ca. 600 mio. kr.

vedrørende indkomstskatten som følge af det højere udskrivningsgrundlag og et

skønnet tab på ca. 300 mio. kr. vedrørende foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb

beregnet på baggrund af kommunens eget skøn for indtægtsgrundlaget.

Covid-19 indebærer en ekstraordinær risiko for, at de selvbudgetterende kommuners

forudsætninger og skøn for indkomstskat og kirkeskat har været for høje, hvorved

disse kommuner risikerer en større negativ efterregulering i 2023.

Det er baggrunden for, at KL rejste sagen i økonomiforhandlingerne for 2021, og at

det indgår som et punkt i aftalen om kommunernes økonomi for 2021.

2.3. Den foreslåede ordning

Som følge af covid-19 foreslås det ekstraordinært, at kommuner, der efter

kommuneskatteloven § 7, stk. 1, har valgt at budgettere med eget skøn over

udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret

2020, skal kunne vælge at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag

for kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020.

Ønsker en kommune, der for kalenderåret 2020 har valgt at budgettere med eget skøn

over udskrivningsgrundlaget, at gøre brug af den ekstraordinære mulighed for at

ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret 2020, vil

kommunen skulle give endelig meddelelse herom til Social- og Indenrigsministeriet

den 21. december senest kl. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, stk. 2.

Det foreslås, at der skal foretages en regulering af kommunal indkomstskat og

kirkeskat i forbindelse med, at en kommune for kalenderåret 2020 ekstraordinært

vælger at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, så beløbet årligt

svarer til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det

foreslås endvidere, at der foretages en regulering af det sammenhængende tilskuds-

og udligningsbeløb, så beløbet årligt svarer til tilskuds- og udligningsbeløb fastsat ud

fra det statsgaranterede indtægtsgrundlag.

Det foreslås, at afregningen af de regulerede beløb skal ske i den næstkommende

månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Kommuner vælger typisk at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget,

fordi de forventer en øget vækst i grundlaget i forhold til det forudsatte ved det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Valget om selvbudgettering giver således

mulighed for en gevinst, men indebærer samtidig en risiko for en negativ

efterregulering, såfremt det faktiske grundlag viser sig lavere end kommunens eget

skøn.

De fire kommuner, som har selvbudgetteret for 2020, har budgetteret med en

umiddelbar nettogevinst på ca. 300 mio. kr. set i forhold til valget af det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det indebærer, at et merbeløb på samlet ca.

300 mio. kr. er udbetalt til disse kommuner i tolvdelsraterne i 2020.

Ønsker disse kommuner at gøre brug af den foreslåede ekstraordinære mulighed for

at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, vil lovforslaget

indebære, at kommunen i tilknytning hertil vil få en negativ regulering for det

merbeløb, som kommunen har fået udbetalt i tolvtedelsraterne for 2020.

Denne negative regulering skal ses i forhold til situationen, hvor de fire kommuner

fastholder det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag, og hvor en efterregulering i

2023 for det faktiske indtægtsgrundlag forventeligt vil indebære et større tab af

indtægter end 300 mio. kr. for de fire kommuner.

Kommuner, der ekstraordinært ændrer valget til det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag, vil således ikke være omfattet af en efterregulering i 2023 af

kommunal indkomstskat og kirkeskat samt efterregulering i 2023 af tilskud- og

udligningsbeløb.

Samlet set over perioden 2020-23 vurderes lovforslaget at have en positiv virkning for

de fire selvbudgetterende kommuner.

Lovforslagets mulighed for, at de fire selvbudgetterende kommuner ekstraordinært

kan ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vurderes at føre til

statslige mindreudgifter på op til ca. 300 mio. kr. for 2020 afhængig af, om alle fire

selvbudgetterende kommuner vælger at overgå til det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag.

En eventuel efterregulering i 2023 vurderes samlet set at have en neutral virkning for

staten. En efterregulering i 2023 vil på den ene side indebære statslige mer- eller

mindreindtægter i 2023. På den anden side vil en efterregulering i 2023 indgå ved

fastsættelsen af bloktilskuddet mhp. at skabe balance mellem kommunernes samlede

indtægter og udgifter. Det betyder eksempelvis, at en negativ efterregulering i 2023 alt

andet lige vil give udslag i et tilsvarende højere balance- og bloktilskud til

kommunerne under ét.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for regionerne.

Implementeringen af lovforslaget indebærer, at de fire selvbudgetterende kommuner

skal foretage en ekstra indberetning til ministeriet, såfremt de vælger ekstraordinært at

overgå til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. For staten indebærer det, at

Social- og Indenrigsministeriet skal foretage en ekstra opgørelse af indtægter fra

indkomstskat samt tilskud og udligning og give meddelelse herom til Skattestyrelsen.

Desuden skal Skattestyrelsen foretage en ekstra manuel afregning. De afledte

implementeringskonsekvenser har ikke kunnet kvantificeres præcist.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. november til den 9. november været

sendt i høring hos KL.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/min-

dreudgifter (hvis ja, angiv

omfang/hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Negative

konsekvenser/

merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Mindreudgifter for staten på op

til ca. 300 mio. kr. for 2020

afhængig af, om alle fire

selvbudgetterende kommuner

vælger at overgå til

statsgaranterede

udskrivningsgrundlag.

det

En evt. efterregulering i 2023

vil samlet set have en neutral

virkning for staten.

Umiddelbare mindreindtægter

for 2020 for de fire kommuner,

der vælger at overgå fra det

selvbudgetterede

udskrivningsgrundlag til det

statsgaranterede

udskrivningsgrundlag.

Mindreindtægterne

udgør

samlet set op til ca. 300 mio.

kr. for 2020.

Det skal dog ses i forhold til,

hvis

fire

kommuner

fastholder

det

selvbudgetterede

udskrivningsgrundlag, hvor en

efterregulering i 2023 for det

faktiske

indtægtsgrundlag

forventeligt vil indebære et

større tab af indtægter end 300

mio. kr. for de fire kommuner.

Samlet set over perioden

2020-23 vurderes lovforslaget

således at have en positiv

virkning

for

fire

selvbudgetterende kommuner.

Lovforslaget har ikke

konsekvenser for regionerne.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Der er mindre afledte

implementeringskonsekvenser

for de fire kommuner og

staten, som ikke har kunnet

kvantificeres præcist.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klima- og miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende ret skal den enkelte kommune udarbejde et budget over kommunal

indkomstskat og kirkeskat. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vælge,

hvorvidt budgetteringen skal ske med kommunens eget skøn over

udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat, jf.

kommuneskattelovens § 7, stk. 1. Det følger af gældende ret, at valg af

budgetteringsmetode fastlægges ved kommunens budgetvedtagelse og ikke

efterfølgende kan omgøres.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 a i kommuneskatteloven, hvorefter

kommuner, der for kalenderåret 2020 har valgt at budgettere med eget skøn over

udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter § 7, stk. 1, for

kalenderåret 2020 ekstraordinært vil kunne vælge at ændre valget til det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat efter

§ 7, stk. 1.

Dette vil indebære, at kommuner, der ved budgetlægningen valgte at budgettere med

eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kalenderåret 2020, vil kunne vælge at

ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Omvalget skal ses i lyset

af den ekstraordinære situation som følge af covid-19, hvor de selvbudgetterende

kommuner i 2023 vil få en efterregulering for det faktiske indtægtsgrundlag, som

forventes at indebære et større tab. Det vil blive frivilligt for kommunen, om denne

ekstraordinært vil ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020.

Et eventuelt omvalg vil ikke senere kunne omgøres.

Muligheden for at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil være

begrænset til alene at omfatte kalenderåret 2020, idet covid-19 stiller de

selvbudgetterende kommuner i en helt ekstraordinær situation i 2020.

Det foreslås med

stk. 2,

at de kommuner, der vælger at gøre brug af lovforslagets

mulighed for ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag for 2020, vil skulle give meddelelse herom til Social- og

Indenrigsministeriet den 21. december senest kl. 12. Beslutningen om ekstraordinært

at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020 skal godkendes

af kommunalbestyrelsen og derpå skriftligt meddeles endeligt til Social- og

Indenrigsministeriet den 21. december senest kl. 12.

Social- og Indenrigsministeriet vil inden lovens ikrafttræden orientere de fire kommuner

om adgangen til helt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag for 2020 og oplyse om form og proces for den skriftlige

meddelelse til ministeriet.

Fristen for kommunernes afgivelse af meddelelse til Social- og Indenrigsministeriet om

ændring af valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020 er fastsat til

den 21. december kl. 12. Fristen er fastsat under hensyn til, at reguleringen vedrørende

2020 kan afregnes i januar 2021.

Til nr. 2

Efter § 16, stk. 1, i kommuneskatteloven, skal kommuner, der har valgt at budgettere

med eget skøn over udskrivningsgrundlaget pr. 1. maj i året to år efter det kalenderår,

hvor kommunen har valgt at budgettere med eget skøn over udskrivningsgrundlaget,

foretage en opgørelse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskatter. Det følger

videre af bestemmelsen, at for kommuner, der har valgt selvbudgettering, reguleres der

for forskellen mellem indkomstskatter og kirkeskatter ud fra det selvbudgetterende

udskrivningsgrundlag og indkomstskatter og kirkeskatter ud fra det faktiske

udskrivningsgrundlag.

Det følger af § 16, stk. 2, i kommuneskatteloven, at afregning af efterreguleringsbeløbet

skal ske tre år efter det pågældende kalenderår, og fordeles ud med en tredjedel i hver

af månederne januar, februar og marts.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 16 a i kommuneskatteloven, hvorved der med det

foreslåede

stk. 1

indføres en bestemmelse om regulering for de kommuner, der vælger

ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for

kalenderåret 2020 efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede nye § 7 a i

kommuneskatteloven. Efter den foreslåede bestemmelse vil der blive foretaget en

regulering af det beløb, der er udbetalt efter kommuneskattelovens § 15 for henholdsvis

kommunal indkomstskat og kirkeskat for kalenderåret 2020, så beløbet årligt vil svare

til skatten fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kalenderåret

2020.

Det vil betyde, at de kommuner, der ved budgetlægningen for 2020 valgte at budgettere

med eget skøn for udskrivningsgrundlaget for den kommunale indkomstskat og

kirkeskat, ved ændring af deres valg til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke

vil kunne beholde den del af det udbetalte beløb i skatteindtægter for 2020, der

overstiger det beløb, som kommunen ville have modtaget ved at vælge det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunale indkomstskatter og kirkeskat for

2020. Der vil således skulle foretages en negativ regulering, hvor den pågældende

kommune vil skulle afregne et beløb svarende til forskellen mellem skatteindtægterne

ved det selvbudgetterende udskrivningsgrundlag for 2020 og skatteindtægterne ved det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020.

Foruden ovennævnte regulering vedrørende indtægter fra kommunal indkomstskat og

kirkeskat vil der også være en regulering, som vedrører kommunens tilskuds- og

udligningsbeløb, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås endvidere med

stk. 2

i den foreslåede bestemmelse, at afregningen af det

regulerede beløb vedr. den kommunale indkomstskat vil skulle ske i den

næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat

m.v.

Til § 2

Efter § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner sker

afregning af tilskud og udligning efter en af social- og indenrigsministeren samlet

beregning for tilskudsåret. Afregningen for de kommuner, der har valgt at budgettere

med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag sker efter bestemmelsen i § 24, stk.

2, mens afregningen for de kommuner, der har valgt at budgettere med eget skøn for

udskrivningsgrundlaget sker efter bestemmelserne i § 24, stk. 3-7.

Ifølge lovens § 24, stk. 3, 1. pkt., foretages der i tilskudsåret en foreløbig afegning af

tilskud og bidrag efter loven for de kommuner, der har valgt at budgettere med eget

skøn over udskrivningsgrundlaget.

Efter lovens § 24, stk. 3, 2. og 3. pkt., opgøres der i året to år efter tilskudsåret en

efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret.

Efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 24 a i lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner, hvorved der med det foreslåede

stk. 1

indføres en bestemmelse

for regulering for de kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020 efter den i lovforslagets §

1, nr. 1, foreslåede nye § 7 a i kommuneskatteloven.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der blive foretaget en regulering af de tilskud og

bidrag, der er udbetalt efter § 24 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner for tilskudsåret 2020, så det årlige beløb i tilskuds- og udligningssystemet til

disse kommuner i 2020 vil svare til tilskud og bidrag fastsat ud fra det statsgaranterede

udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020.

Det vil betyde, at for kommuner, der vælger ekstraordinært at ændre valget til det

statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil der foruden reguleringen vedrørende

indkomstskat og kirkeskat efter den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede nye § 16 a i

kommuneskatteloven, skulle reguleres for den forskel, der er for 2020 mellem

kommunes tilskud og bidrag efter selvbudgettering og kommunens tilskud og bidrag

efter statsgarantien.

Det foreslås endvidere med

stk. 2,

at afregningen af det regulerede beløb vedrørende

tilskuds- og udligningsbeløb vil skulle ske i den næstkommende månedlige afregning

fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.

Til § 3

Det foreslås med

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 20. december 2020.

Med

stk. 2

foreslås det, at §§ 7 a og 16 a i lov om kommunal indkomstskat som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og nr. 2, og § 24 a i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, ophæves den 1.

januar 2022. Forslaget indebærer, at de foreslåede bestemmelser om ekstraordinær

mulighed for at omgøre valg af selvbudgettering for 2020 som følge af covid-19 alene

omfatter budgetteringsmetoden for 2020 og derfor automatisk ophæves. Det følger af

de aftalte punkter angående den ekstraordinære situation med covid-19 i Aftale om

kommunernes økonomi for 2021.

Da lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

kommuneskatteloven, der med lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne

og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for

Færøerne og Grønland.