SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Præsentationsmateriale i forbindelse med Manderådets foretræde for udvalget den 5/11-20

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 43
Offentligt

Til:

Fra:

Dato:

Social- og indenrigsudvalget, Folketinget

Manderådet

2. november 2020

Oplæg forud for samråd torsdag d. 5. november kl. 1330

Indledningsvis vil

Manderådet,

repræsenteret ved

Torben Haugaard

Kim Lindgreen,

takke

for, at vi får lejlighed til at præsentere os og vores viden for Social- og indenrigsudvalgets

medlemmer.

Manderådets motivation for anmodning om foretræde:

Der er 4 grunde til, at vi nu ønsker dialog med medlemmerne af social- og indenrigsudvalget.

•

Sammenbruddet af Familieretshuset

Højesteretsdom af 8. september 2020

VIVE’s undersøgelse af forældres tilfredshed med familieretssystemet

Folketingets ombudsmands involvering i sagen om Familieretshuset

Baggrunden

Med nedenstående video fra 2012, kan vi dokumentere overfor udvalget, at der siden 2012, hvor

dette indslag blev vist i TV2, absolut ingen forandringer er sket i sagsbehandlingen i

Familieretshuset, hvilket var én af hovedårsagerne til at nedlægge Statsforvaltningen og indføre

Lov om Familieret d. 1. april 2019.

https://www.youtube.com/watch?v=qtw42LiILjU

Kim Lindgreen

var med i produktionen af denne video og har derfor den historiske indsigt i, hvad

der skete i årene omkring vedtagelsen af Forældreansvarsloven i 2007.

Torben Haugaard

var som formand for politisk udvalg i Foreningen af Danske Psykoterapeuter

(FaDP) aktiv i den politiske proces i de sidste 2 år forud for vedtagelsen af Lov om Familieret d. 20.

december 2018.

Manderådet ser med stor alvor på udviklingen i det nyetablerede familieretssystem, som vi har

fulgt gennem årene, og mere tæt i det sidste sidste års tid. Alvoren ligger i, at mange brugere har

beskrevet deres forløb i både Statsforvaltning og Familieretshus, og flere kedelige mønstre træder

frem påny:

•

Manderådet konstaterer,

at ”konfliktskabende adfærd fortsat belønnes”, som det har været

tilfældet i 13 år siden vedtagelsen af Forældreansvarsloven i 2007.

Manderådet konstaterer, at fædre og børn fortsat diskrimineres bredt og strukturelt, både i

lovgivningen, i sagsbehandlingen som er en konsekvens af vejledningen, og i fortolkningen

af loven i de respektive instanser.

Manderådet kan også konstatere, at ”status quo” princippet stadig praktiseres. Det betyder,

at hvis en far og et barn ikke har haft kontakt gennem flere måneder på grund af en åbenlys

grundløs beskyldning, som er blevet fundet usand, så fastholder Familieretshuset, at der nu

er gået så lang tid uden kontakt, hvorfor man beslutter at fastholde afbrudt samvær. Vi

bemærker, at åbenlyst grundløse beskyldninger ikke efterforskes i flertallet af sager vi er

bekendt med, og dermed fortsætter de i sagen.

•

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Præsentationsmateriale i forbindelse med Manderådets foretræde for udvalget den 5/11-20

•

Manderådet oplever, at politikere enten ikke ønsker at forstå hvorledes vejledningen til

loven, og ikke mindst fortolkningen af loven i embedsværket, forandrer væsentlige dele af

lovens hensigt

–

eller også har politikerne ikke den nødvendige indsigt og har behov for

den. Begge dele er problematiske og begge dele skal belyses.

Manderådet konstaterer, at skilsmissen er en god forretning for en række interessenter

–

men samtidig er de instanser som borgere vender sig til i familiens krisesituation ikke i

stand til at levere tilstrækkelig hjælp eller gøre sig fri af interessenternes rolle i

sagsmanipulation. Lad os blot nævne familieretsadvokaterne, der i mange skilsmisser

fortsat har en konfliktoptrappende rolle, børnefaglige psykologer, som flere gange er grebet

i at lave

”copy/paste”

rapporter efter en børnesamtale (flere har oplevet forkerte navne

gengivet i rapporten), interne jurister og sagsbehandlere i familieretssystemet, og ikke

mindst ansatte i kvindekrisecentrene, der bruger enhver lejlighed til at tiltrække flere sager,

så tilskuddene kan øges. Særinteresser er åbenlyse i sagsbehandlinger og udredninger, og

deres negative konsekvens for danske familier ditto åbenlyse.

Manderådet konstaterer, at der gennem årene er vedtaget stærk sexistisk og

kønsdiskriminerende lovgivning, der sætter kvinder i en helt særlig gunstig position i

familien og samtidig begunstiger særinteresser.

For klarhedens skyld; familieretssystemet fungerer ikke på en acceptabel måde for danske familier,

og institutionen Familieretshuset er kollapset. Det nye familieretssystem har i praksis ikke ændret

de væsentlige problemstillinger i skilsmisser

–

snarere tværtimod, eksempelvis efter vedtagelsen

først på året om nedlæggelse af karensperioden og tildeling af bopæl med det samme, som vi i

Manderådet anser for at være en stor fejltagelse, som vidner om mangel på indsigt i de dybere

problematikker i familieretssystemet. Manderådet er foruroliget over særinteressers indflydelse på

de arbejdsgange og processer som skal på plads for at nå frem til acceptable leverancer fra

familieretssystemet til danske familier; det vil kræve en ny vision og en uset åbenhed om

forandringsledelse, fra koncept til idriftstagelse.

Manderådets ønske er, at fædre igen bliver en central del af børnenes liv efter en skilsmisse

–

det bør være alles ønske. De sidste 13 års indsats, til trods for store og tværpolitiske hensigter, har

slået fejl. Vi ser allerede betydelige sociale konsekvenser hos børnene i de seneste generationer,

og omkostningerne for samfundet er enorme og tragiske.

Grøn, gul og rød sagsinddeling

–

et tiltag med store konsekvenser

Ordningen med screening af skilsmissesager i grøn, gul og rød kategori tog udgangspunkt i et

estimat på ca. 700 højkonfliktsager i rød gruppe på årsbasis. Vi har i dag 20.000 sager i rød

gruppe. Der er noget, som politikerne ikke har forstået; vejledninger udarbejdet af

embedsmandsværket har sikret, at der ikke ville ske forandringer med vedtagelsen af det nye

familieretslige system. Visionen og forandringsledelsen for omstillingen til det nye blev ikke at

tilgodese først borgernes

–

dvs danske børnefamiliers

–

interesser, og først derefter andres. Man

kan sige, at familiers behov kom efter interessenternes interesser. Sådan er det i dag.

Den holdning blev af samme Folketing bakket op af vedtagelsen af Lov om psykisk vold, der siden

er blevet alibiet for

–

ofte på opfordring af familieretsadvokater -- at henvende sig i krisecenter med

en påstand om, at have været udsat for noget så svært definerbart som psykisk vold. En

henvendelse der udløser en såkaldt

”krisecentererklæring”,

til brug i en efterfølgende

sagsbehandling eller retssag.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Præsentationsmateriale i forbindelse med Manderådets foretræde for udvalget den 5/11-20

Manderådet henleder opmærksomheden

på denne ”krisecentererklæring”, som er opfundet i

krisecentrene, og som de fleste politikere formentlig ikke er bekendt med. Dén erklæring er

sammen med andre tiltag i kvindekrisecentrene med til at ”øge” forretningen,

idet den bidrager som

dokumentation for flere bevillinger.

For 1000-vis af fædre var det nye familieretssystem noget som man virkelig så frem til. Endelig

ville en far kunne forvente en fair behandling i en skilsmissesag. Det viste sig hurtigt at være en

naiv forventning, og mange fædre reagerede med at rejse sagen igen og igen. Det har medført

lange ventetider, og dermed voldsomme tilknytningsforstyrrelser for de fædre og børn, der fik

afbrudt samvær på baggrund af en åbenlys grundløs påstand.

Højesteretsdom

Tirsdag d. 8. september 2020 afsagde højesteret en meget vigtig og principiel dom i en sag om

samværschikane, hvor en far efter 3 års systematisk samværschikane i forhold til hans 3�½ årige

søn, fik tilkendt fuld forældremyndighed og bopælen over sønnen. Denne sag er fællesnævner for

1000-vis af lignende sager gennem de sidste 12-13 år. Dommen gør gældende, at den

konfliktskabende adfærd ikke længere tolereres, og at det har konsekvenser, hvis den type adfærd

udøves. Manderådet ønsker, at danske domstole skal agere iht dommen.

Denne dom skal fremover efterleves i alle retslige instanser.

Manderådet opfordrer folketingets partier til at tilrette

Lov om familieret,

så man sikrer

–

også i

vejledningen og fortolkningen i embedsmandsværket - at den form for chikane får alvorlige

konsekvenser for den udøvende part.

Samtidig opfordrer Manderådet folketingets partier til at kriminalisere forældrefremmedgørelse,

åbenlyse grundløse beskyldninger og mangel på vilje til samarbejde om børnene efter en

skilsmisse.

VIVE rapport

Mandag d. 7. september 2020 udgav VIVE en rapport omhandlende forældres tilfredshed med

Familieretshuset. Her er én af konklusionerne;

”

Hverken børn eller forældre trives bedre,

forældrenes konfliktniveau er højt og uændret, og en stor del af børnene har mange trivsels- og

adfærdsproblemer. Forældrene er blevet lidt mere utilfredse med sagsbehandlingen. Især

samværsforældre

–

den forælder, som barnet ikke bor hos

– er utilfredse”.

I betragtning af, at folketingets partier har brugt 3�½ år på at nå frem til det vedtagne

familieretssystem, finder Manderådet konklusionen beskæmmende og særdeles utilfredsstillende

for især fædre og børns relation.

Folketingets ombudsmand

Ligeledes skal det nævnes, at folketingets ombudsmand er blevet bedt om at gå ind i sagen for at

undersøge, hvad der er galt med systemet. Manderådet ser gerne mere åbenhed om

undersøgelsens arbejde i fremtiden.

Fjernelse af karensperiode og tildeling af bopæl

I december 2019 vedtog folketingets partier en ændring til loven, som fjernede den indbyggede

karenstid på 3 måneder og beslutte bopælen med det samme til den ene forælder. Dermed var vi

ikke alene tilbage til det gamle system. Det var blevet endnu værre. I Manderådet frarådede vi flere

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Præsentationsmateriale i forbindelse med Manderådets foretræde for udvalget den 5/11-20

partier, herunder Venstre og Dansk Folkeparti, at gå med til denne ændring. Men ændringerne

blev vedtaget.

Manderådet ønsker denne ændring omgjort.

Tilførelse af 113 millioner

Ved samme lejlighed (december 2019) blev familieretshusene tilført ca. 113 millioner kr med en

bemærkning om, at det nye familieretslige system var

”underfinansieret”

fra start. Det er ganske

enkelt ikke sandt. Flere gange under den politiske proces op til vedtagelsen, fik vi at vide, at man

med den nye screeningsordning forventede ca. 700 højkonfliktsager om året. Derfor er

familieretssystemet ikke underfinansieret, men i selve analysen og visionsskrivelse om fremtiden

groft fejlfortolket og undervurderet. Beslutningsgrundlaget var utilstrækkeligt og spinkelt. Man kan

hævde, at de politiske partier slet ikke blev tilført den nødvendige indsigt i, hvor galt det stod til i

det tidligere Statsforvaltningen. Det skulle jo desuden ekspederes hurtigt.

Manderådet ønsker en ny analyse af behovet.

Økonomien i skilsmissefamilier

Under forhandlingerne om det nye familieretssystem blev der foretaget separate forhandlinger om

den økonomiske ubalance, der gennem årene har hersket i forbindelse med skilsmisse. Længe var

der tale om, at den offentlige støtte skulle deles forholdsmæssigt i forhold til det antal dage hver

forælder har børnene. Der er intet sket. Det er fortsat sådan, at moderen ved en 9/5

–

ordning

modtager forhøjet børnetilskud og børnepenge fra faderen, der selv intet modtager for de dage,

han er sammen med børnene. Det er naturligvis en motivation for en moder at opnå en 9/5-

ordning, så optimalt tilskud kan modtages. Det er også sådan mange familieretsadvokater

fremholder det for deres klienter.

Manderådet finder denne økonomiske forskelsbehandling uacceptabel. Ét er at faderen mod sin

vilje får reduceret samværet med sine børn, værre er det, at han ovenikøbet skal betale for det.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Præsentationsmateriale i forbindelse med Manderådets foretræde for udvalget den 5/11-20

Manderådet opfordrer Folketingets partier til at sørge for følgende:

I alle skilsmisser skal børnene i udgangspunktet have en ligeværdig samværsordning med

begge forældre. Og begge forældre SKAL indgå i en forhandling med hinanden om

hvordan familien skal samarbejde som ikke-samboende familie.

Hvis der i en sag sker forældrefremmedgørelse, samværschikane, fremsættes åbenlyse

grundløse beskyldninger og udvises mangel på vilje til samarbejde skal det medføre tab for

forældremyndighed i en kortere periode indtil, vedkommende har forstået, at der skal

samarbejdes.

På det økonomiske område skal begge forældre stilles 100% ens med hensyn til offentlige

tilskud og støtte, så begge forældre kan skabe en god base for børnene i deres nye

adskilte liv.

Der skal etableres regionale centre i Danmark, hvor par ”i tide” kan søge professionel

rådgivning hos kompetente familierådgiver med baggrund som familieterapeuter,

psykoterapeuter, parterapeuter og psykologer. En investering i forebyggende arbejde vil

spare samfundet for mange udgifter, der følges af en skilsmisse.

Vi skal fra samfundets side gøre en stor indsats for, at flere par bliver sammen, til gavn for

parret, familien og ikke mindst børnene.

Manderådet ønsker at bidrage mere og beder formelt om at bliver indraget i eller til at deltage i de

individuelle politiske partiers analyse og drøftelser af familieretssystemet og forvaltningen af

skilsmisser i Danmark i det hele taget.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Præsentationsmateriale i forbindelse med Manderådets foretræde for udvalget den 5/11-20

BAGGRUND 1: Oplevelse af systemet indefra

Siden den nye lovs ikrafttræden har Torben Haugaard som partsrepræsentant for fædre deltaget i

en række sager, både i familieretshuset og i socialforvaltninger.

Her er nogle vigtige observationer i den forbindelse:Vi kunne konstatere, at Familieretshusene lå

på nøjagtig de samme adresser, som Statsforvaltningen. Det var de samme bygninger, med de

samme lokaler og mest interessant

–

de samme medarbejdere. Det var som at træde ind i det

tidligere Statsforvaltningen

–

blot med et nyt skilt over døren.

Vi kunne konstatere, at medarbejderne i Familieretshuset var meget dårligt forberedte på det nye

system. Én gang oplevede vi at få at vide, ”den nye lovgivning er ikke helt på plads endnu, så

vores sagsbehandling vil være som den plejer” –

og her var vi et godt stykke inde i april måned

2019. Vi kunne med andre ord konstatere, at tiden fra d. 20. december til d. 1. april ikke var brugt

til at forberede medarbejderne på de nye retningslinjer.

Det er efter vores opfattelse helt uacceptabelt, at en lovgivning ikke følges 100% den dag, den

træder i kraft.

Det samme oplevede vi i flere kommuners socialforvaltninger. Her var beskeden ligeledes, at de

ikke havde nået at sætte sig ind i den nye lovgivning, så de ville også sagsbehandle efter de

retningslinjer de hidtil havde arbejdet efter. I et tilfælde var det d. 18. april vi fik den besked.

Beskeden blev fulgt af, at de nu havde sendt et par medarbejdere på kursus i det nye

familieretssystem

–

altså 3 uger efter at loven var trådt i kraft.

Det finder vi ligeledes uacceptabelt.

I begge tilfælde kunne vi konstatere at sagsbehandlingen skete efter de gamle holdninger og

ideologier om, at børn i bund og grund tilhører moderen efter en skilsmisse. Vi kunne ligeledes

konstatere, at langt de fleste medarbejdere, vi mødte, var kvinder.

Vi finder vi det meget problematisk, at man i et offentligt system har en så skæv kønsfordeling

blandt de ansatte, når de borgere, der kommer i huset, er lige dele begge køn.

Endelig kunne vi konstatere at de åbenlys grundløse beskyldninger mod fædrene fortsatte

ufortrødent, og at det fortsat medførte afbrydelse af samvær mellem fædre og børn.

Vi oplevede ligesom tidligere, at især familieretsadvokaterne var meget aktive i at få disse

beskyldninger fremsat på vegne af deres klienter.

Flere medlemmer af Manderådet søgte om at komme med i følgegruppen, der skulle følge det nye

familieretslige system tæt, ledet af adm. direktør Annette Hummelshøj. Vores ansøgning blev afvist

–

også da vi søgte i anden omgang, da muligheden blev slået op igen, idet familieretsadvokaterne

angiveligt

havde ”glemt” at søge i første omgang. Også denne gang blev vores anmodning ikke

imødekommet. Til gengæld kunne vi konstatere, at der i følgegruppen var en overrepræsentation

af kvindeorganisationer, som i øvrigt også blev flittigt hørt i høringsrunderne.

Vi finder det urimeligt, at der ikke er en ligeværdig repræsentation af organisationer, der

repræsenterer begge køn.

Forholdsvis kort tid efter lovens ikrafttræden, kunne vi, som vi havde en klar hypotese om,

konstatere, at den nye Lov om psykisk vold, blev taget i anvendelse fra mødrenes side. I flere

tilfælde havde moderen til børnene henvendt sig i et kvindekrisecenter og påstået sig udsat for

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Præsentationsmateriale i forbindelse med Manderådets foretræde for udvalget den 5/11-20

psykisk vold, som nu var blevet et helt legalt alibi. Det betød, at der var tale om en høj konflikt i

parforholdet, hvorfor der ikke kunne blive tale om et ligeværdigt samvær med børnene efter

skilsmissen. Da lov om psykisk vold blev vedtaget d. 1. marts 2019, i øvrigt akkompagneret at

champagnepropper i Grevinde Danner stiftelsen (blev vist i aftenshowet samme aften) var vi klar

over, at det ville blive et ”kampmiddel” mod fædrene i skilsmissesager. Det er siden blevet

bekræftet af to familieretsadvokater i en artikel i Politiken d. 3.

oktober med overskriften ”Mødre

misbruger

krisecentre i skilsmissesager”.

BAGGRUND 2: Oplevelse af systemet udefra

Manderådet har siden slutningen af maj 2020 opsøgt fædre som ønsker at stå frem overfor

politikere og/eller medier, med detaljerede oplevelser af afsluttede forløb i

Statsforvaltning/Familieretshuset, og igangværende forløb i Familieretshuset. I alt 12 personer er

villige til at stå frem med detaljerede fortællinger, 1 er udenlandsk statsborger og ønsker at stå

frem med sin nye, danske partner.

Manderådet har gennemgået 4 fortællinger i detaljer og de bekræfter flere af Torben Haugaards

observationer fremsat ovenfor i BAGGRUND 1. Der er tale om støttefortællinger.

Manderådet fortsætter aktiviteten og kan formidle præsentation af enkelte fortællinger, medvirke til

udvælgelse, samt formidle direkte kontakt. Henvendelser skal ske til

[email protected].

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Præsentationsmateriale i forbindelse med Manderådets foretræde for udvalget den 5/11-20

Manderådets konklusion

Manderådet opfordrer til at de politiske partier sikrer, at fædre anerkendes som forældre med

samme rettigheder som mødre i familieretssystemet.

Vi vil ikke længere acceptere at blive behandlet som 2. rangsforældre og tilskuere til vores børns

opvækst.

Vi opfordrer på det kraftigste til, at det skal fremgå af loven, at ved skilsmisse, så skal barnet altid

have et ligeværdigt samvær med begge forældre med mindre meget alvorlige forhold taler imod

det.

Desuden

mener vi, at der skal indføres en ”pligt” til at begge forældre skal deltage i

mæglingsforhandlinger om, hvordan samarbejdet omkring børnene efter skilsmissen etableres på

bedst mulige måde. De forældre der ikke indgår positivt i dette, skal for en periode miste

forældremyndigheden indtil vedkommen har forstået alvoren i at indgå i et samarbejde.

I Manderådet finder vi det ligeledes problematisk, at børnene i det nuværende system alt for tidligt

involveres i systemet. En skilsmisse er forældrenes ansvar og det er også forældrenes ansvar at

finde en god løsning, som børnene herefter meddeles. Det kan være meget traumatiserende for et

barn at skulle ”vælge” mellem mor og far i en alt for tidlig alder.

Afslutningsvis vil vi gerne gentage, at det jf. Højesteretsdommen klart skal fremgå af loven, at

samværschikane, forældrefremmedgørelse, åbenlyst grundløse beskyldninger og mangel på vilje

til samarbejde skal føre til tab af forældremyndigheden og bopælen. Hvis disse krav indføres, vil

den nuværende sagspukkel som giver ventetider på op til 12 måneder forsvinde og forholdene vil

blive normaliseret i familieretshusene og socialforvaltningerne.

Manderådet ønsker kongruens imellem lovens hensigt og danske familiers oplevelse: Hele det

familieretslige system system er brudt sammen fordi de vejledninger, der efterfølgende er

udfærdiget, ikke lever op til lovens intention. Derfor skal det sikres, at der er overensstemmelse

mellem lovens hensigter og intentioner, og de vejledninger, der udfærdiges efterfølgende.

Forebyggelse

Afslutningsvis vil Manderådet opfordre folketingets politiske partier til at afsætte midler til

forebyggende arbejde i regionale centre. Centre hvor par i tide, kan søge hjælp til at få parforholdet

til at komme tilbage på sporet, hvis der er problemer. Med vedtagelsen af Lov om familieret, har

folketinget stadfæstet, at det danske samfund er et skilsmissesamfund. I Manderådet tror vi på

familien, som det vigtigste fundament for et barns opvækst, hvorfor en investering i familien, så

den kan komme videre, vil være en særdeles fornuftig investering, som vil komme tifold igen, ved

reduktion i de store omkostninger for samfundet, som en skilsmisse forårsager.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Præsentationsmateriale i forbindelse med Manderådets foretræde for udvalget den 5/11-20

Manderådet

Manderådet v. Torben Haugaard og Kim Lindgreen.

Manderådet blev etableret i 2018 og registreret som en egentlig forening d. 27. juni 2019 med en

styrelse og et præsidie. Vores formålsparagraf lyder:

Manderådet er en organisation der arbejder for at sikre en god balance mellem piger, drenge,

kvinder og mænd.

Vi vil udvikle vores demokrati med en fornuftig balance mellem piger, drenge, kvinder og mænd

og med respekt for forskelligheder.

Rådet arbejder for at alle organisationer og foreninger der arbejder for at sikre en god balance

mellem piger, drenge, kvinder og mænd, får den anerkendelse, økonomiske støtte og status som

tilkommer dem.

Manderådet blev oprettet i 2018 med det formål at påvirke politikken lokalt, regionalt, nationalt

og internationalt.

Manderådets arbejde er ikke partipolitisk.

SLUT DOKUMENT