Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 405
Offentligt
2454981_0001.png
Click pictureplaceholder, insert picture via ImageShopper
Betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter
September 2021
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0002.png
Betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter
September 2021
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0003.png
Baggrund
Baggrund for analysearbejdet om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter
•
Betænkningen til lovforslaget om udligningsreform:
”Partierne
er meget opmærksomme på den bekymring, der har været rejst, om afskaffelsen
af betalingskommunefolketallet og betydningen heraf for kommunernes økonomiske
incitament til altid at vælge det rigtige tilbud til borgerne
–
også hvis det rigtige tilbud ligger
uden for kommunegrænsen.”
•
Kommissoriet for analysearbejdet:
”Det skal undersøges, hvilken
samlet økonomisk konsekvens der er for kommuner ved at
placere borgere i botilbud uden for kommunegrænsen med henblik på at afdække
betydningen af udligningssystemet for kommuners incitamenter i valget. På den baggrund
skal der peges på eventuelle forbedringsmuligheder.”
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0004.png
Metode
Opgørelse af udligningsvirkningen, når en borger flytter bopælskommune
•
Der er set på indsatser, hvor kommunen visiterer en borger til en indsats, som indebærer, at
borgerne kan skifte bopælskommune, dvs. særligt anbringelser og botilbud.
•
•
•
Når en borger flytter kommune, afhænger virkningen i udligningen bl.a. af borgerens nærmere
karakteristika og dermed betydningen for udgiftsbehovsopgørelsen.
For at få et realistisk billede af, hvad der er karakteristisk for borgere med disse indsatser, er
der i analysen taget udgangspunkt i faktiske oplysninger på personniveau.
Det viser et billede af mange forskellige kombinationer af karakteristika og dermed forskellig
”vægt” i udgiftsbehovet.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0005.png
Konklusioner fra analysearbejdet
De overordnede konklusioner omhandler:
•
•
•
•
Kommunernes visitation
Udligningssystemets betydning
Udligningsreformens betydning
Mellemkommunale betalinger
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0006.png
Konklusioner om kommunernes visitation
Hovedkonklusioner
•
Visitation er bundet af regler fastsat i lovgivningen: Skal være fagligt funderet, underbygge en
helhedsorienteret og forebyggende indsats for den enkelte borger og samtidig være
økonomisk ansvarlig.
Må ikke vælge, udsætte, indstille eller reducere en indsats alene ud fra økonomiske
overvejelser.
Borgere i længevarende tilbud har
udstrakt grad af frit valg…
…og der er mulighed
for at klage, bl.a. hvis der er bekymring for, at en kommune har ladet
økonomiske hensyn dominere faglige regler og hensyn.
Ankestyrelsens analyse fra i år viser, at kommunernes visitation er fagligt nuanceret.
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0007.png
Konklusioner om kommunernes visitation
Ankestyrelsens undersøgelse fra 2021
Anbringelser:
•
Kommunerne ligger primært vægt på stedets kompetencer og målgruppe, når de vælger
anbringelsessted.
•
•
Kommunerne tager hensyn til, om barnet eller den unge har godt af at være anbragt tæt på
eller langt fra nærmiljøet.
Flere sagsbehandlere beskriver, at økonomi og pris ikke har en direkte betydning for deres
arbejde med at finde det rette opholdssted eller døgninstitution.
Botilbud:
•
Kommunerne tager så vidt muligt hensyn til borgerens og de pårørendes ønsker til blandt
andet beliggenhed og fysiske rammer.
•
•
Kommunerne tager hensyn til økonomi, men de vil samtidig gerne vælge det bedste botilbud
til deres borgere, uanset prisen.
Når en borger overvejes visiteret til et botilbud, skyldes det et omfattende støttebehov.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0008.png
Konklusioner om kommunernes visitation
Brug af tilbud på tværs af kommuner
•
Mange kommuner har både betalinger ind
til og betalinger ud af kommunen vedr.
længerevarende botilbud.
I mange kommuner er indtægter/salg og
udgifter/køb i balance.
Knap 39 pct. af de voksne i botilbud bor i
en anden kommune end
handlekommunen.
Ca. halvdelen af de anbragte børn og
unge bor på et anbringelsessted i en
anden kommune end den oprindelige
bopælskommune.
Køb og salg af længerevarende botilbud
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0009.png
Konklusioner om udligningssystemet
Hovedkonklusioner om udligningssystemet betydning
•
Udligningssystemet vurderes ikke at have afgørende betydning for kommuners visitation til
indsatser, hvor en borger i forbindelse med indsatsen skifter bopælskommune.
Udligningsvirkningen er ikke entydig. Virkningen vil afhænge af den konkrete borgers
karakteristika og hvordan den enkelte kommune indgår i udligningssystemet i øvrigt.
Udligningsvirkningen ved flytningen af en borger vil i de typiske tilfælde være begrænset set i
forhold til den enhedsudgift, der for kommunen er knyttet til indsatsen.
For et anbragt barn er virkningen typisk under 70.000 kr., mens indsatsen i sig selv typisk
koster mellem �½ og 1 mio. kr. årligt.
For en voksen i botilbud er virkningen typisk under 200.000 kr., mens indsatsen i sig selv
typisk koster mellem 0,6 og godt 1 mio. kr. årligt.
•
•
•
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0010.png
Konklusioner om udligningssystemet
Illustration af virkninger
Enhedsudgifter
Typisk udligningsvirkning
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0011.png
Konklusioner om udligningsreformen
Hovedkonklusioner
•
Udligningsreformen har ikke ændret afgørende på udligningsvirkningen, når en borger skifter
bopæl.
•
•
På voksenområdet, hvor der har været den største bekymring for afspecialisering, er der
næsten ingen forskel på udligningsvirkning før og efter udligningsreformen.
Det skal ses på baggrund af, at oplysninger om betalingskommune før reformen som
udgangspunkt ikke blev anvendt i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov, som er
anledning til de største virkninger i udligningen ved en flytning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0012.png
Konklusioner om udligningsreformen
Forudsætninger om borger i eksempelberegning baseret på borgere i tilbud
•
Barn med forholdsvis lavt beregnet udgiftsbehov:
Barn (6-16 årig), som ikke opfylder
nogle specifikke socioøkonomiske kriterier.
•
•
Barn med forholdsvis højt beregnet udgiftsbehov:
Udviklingshæmmet barn (6-16 årig),
som er flyttet mindst tre gange.
Voksen med forholdsvis lavt beregnet udgiftsbehov:
Voksen person (35-39 årig) uden
beskæftigelse og erhvervsuddannelse. Den voksne antages endvidere at være
førtidspensionist.
Voksen med forholdsvis højt beregnet udgiftsbehov:
Voksen handicappet person (35-39
årig) uden beskæftigelse og erhvervsuddannelse. Den voksne antages endvidere at være
førtidspensionist.
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0013.png
Konklusioner om udligningsreformen
Forudsætninger om kommunen i eksempelberegning
•
Der betragtes en kommune, som i det tidligere udligningssystem var omfattet af
landsudligningen og den særlige udligningsordning for kommuner med højt strukturelt
underskud efter
udligningslovens
§
12.
Kommunen antages efter udligningsreformen at være omfattet af tillæggene for kommuner
med henholdsvist højt udgiftsbehov og lavt beskatningsgrundlag. Det antages også, at
kommunen ikke er omfattet af
Befolkningstilbagegangskriteriet.
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0014.png
Konklusioner om udligningsreformen
Illustration af virkninger før og efter reformen
Udligningsvirkning
–
Flytning af ét barn
Udligningsvirkning
–
Flytning af én voksen
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0015.png
Konklusioner om mellemkommunale betalinger
Mellemkommunale betalinger og refusioner
•
Der er set på både mellemkommunale betalinger til de sociale indsatser og en række
mellemkommunale refusionsordninger i anden lovgivning, der udløses ved placering i tilbud i
anden kommune.
Refusionsordningerne er komplekse at skabe overblik over for kommunerne, der derfor har
søgt ekstern bistand.
De samlede mellemkommunale betalinger på de i rapporten relevante sektorområder
udgjorde i 2019 ca. 17 mia. kr.
•
•
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 405: Præsentation fra indenrigs- og boligministerens tekniske gennemgang af analysen Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter d. 30/9-21
2454981_0016.png
Overvejelser i rapporten
Overvejelser omhandlende mellemkommunale refusioner, registrering af
betalingsforpligtigelse og videre proces
•
Omfanget af regler og ordninger på refusionsområdet kan overvejes. Omfanget i sig selv øger
kompleksiteten og vanskeliggør administrationen i kommunerne. Samtidig kan der potentielt
være incitamentsmæssige virkninger forbundet med, at bopælskommunen kan agere
handlekommune uden at have det finansielle ansvar.
Der kan overvejes mulige veje til en styrket registrering af oplysninger om
betalingskommuneforhold med henblik på at understøtte kommunernes administration af
mellemkommunale refusioner.
Analysens resultater vil i relevant omfang kunne inddrages i det videre arbejde med
evalueringen af det specialiserede socialområde.
•
•