Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 402
Offentligt
2453527_0001.png
Enhed
Jura og International
Koordineret med
BM
Sagsnr.
2021 - 5570
Doknr.
470220
Dato
24-09-2021
Samlenotat og kommenteret dagsorden til brug for
EPSCO d. 15. oktober 2021.
Samlenotat om Det europæiske semester 2021
- Vedtagelse
Nyt notat.
1. Resumé
EPSCO-Rådet skal godkende Beskæftigelseskomitéens (EMCO) og
Socialkomitéens (SPC) hovedbudskaber, der ledsager to rapporter om
udviklingen i henholdsvis beskæftigelsen og de sociale forhold i EU.
Rapporterne udarbejdes hvert efterår som en fast del af det europæiske
semester.
Derudover skal EPSCO-Rådet
godkende videreførelsen af EU’s eksisterende
beskæftigelsesretningslinjer. Retningslinjerne har til formål at bidrage til at
sætte retningen for beskæftigelses- og socialpolitikken i de enkelte
medlemslande som led i koordinationen under semestret.
Sagen har ikke i sig selv nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller
konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
Regeringen er generelt positiv over for Beskæftigelseskomitéen og
Socialkomitéens hovedbudskaberne om de to rapporter samt videreførelsen af
de eksisterende beskæftigelsesretningslinjer.
2. Baggrund
Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen er traktatfæstede og består af
repræsentanter fra henholdsvis beskæftigelses-
og socialministerierne i EU’s
medlemslande. Komitéerne har blandt andet til opgave at rådgive EPSCO-
Rådet om henholdsvis udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder og i de
sociale forhold i EU.
Hvert år udarbejder begge komitéer hovedbudskaber, som ledsager deres
årlige rapporter, henholdsvis Beskæftigelseskomitéens årlige
beskæftigelsespræstationsrapport og Socialkomitéens rapport om udviklingen
af sociale forhold. I år ledsager Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber
også beskæftigelsespræstationsmonitoren.
Det er Kommissionens prærogativ hvert år at fremlægge forslag til fastholdelse
eller ændring af beskæftigelsesretningslinjerne. Kommissionen har fremsat
forslag til videreførelse af retningslinjerne fra 2020.
3. Formål og indhold
Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 402: Samlenotat til orientering vedr. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. oktober 2021, fra social- og ældreministeren
2453527_0002.png
Beskæftigelseskomitéens hovedbudskaber ledsager den årlige
beskæftigelsespræstationsrapport og i år også
beskæftigelsespræstationsmonitoren, der giver et overblik over
beskæftigelsessituationen i hvert medlemsland.
Af hovedbudskaberne kan det bl.a. fremhæves, at Beskæftigelseskomitéen:
Anerkender medlemslandenes hurtige politiske reaktion på covid-19-
pandemien, hvor forskellige indsatser har afbødet de negative
konsekvenser for beskæftigelsen.
Byder de tre europæiske 2030-mål for beskæftigelse, læring og fattigdom,
som blev præsenteret i Kommissionens handlingsplan for den Europæiske
Søjle af Sociale Rettigheder, velkommen.
Mener, at de tre mål bør integreres i det europæiske semester.
Fremhæver, at implementeringen af de landespecifikke anbefalinger fra
2019 og 2020 har været ujævn, herunder i relation til unge, der forlader
skolen, underkvalificering af arbejdsstyrken, og ulighed i adgang til
uddannelse, digitale færdigheder og infrastruktur.
Fremhæver, at covid-19-pandemien har forstærket ovenstående
udfordringer.
Socialkomitéens hovedbudskaber
Socialkomitéens hovedbudskaber ledsager komitéens rapport om udviklingen
af sociale forhold i EU.
Af hovedbuskaberne kan det bl.a. fremhæves, at:
Hen imod slutningen af årtiet (2010-2020) er der sket omfangsrige sociale
forbedringer; og frem til covid-19-udbruddet sås en periode med stabil
vækst og beskæftigelse.
Næsten 12 millioner personer er blevet løftet ud af fattigdom og social
udstødelse mellem 2008 og 2019 (det seneste år data haves, Storbritannien
fraregnet).
På trods af den sociale beskytteles afbødende rolle, har covid-19-
pandemien påvirket udsatte grupper disproportionalt; herunder personer
uden fast beskæftigelse, personer med handicap, unge beskæftiget i covid-
19-ramte sektorer, familier og børn i udsatte situationer mv.
Videreførelse af EU’s beskæftigelsesretningslinjer
Formålet med beskæftigelsesretningslinjerne er at bidrage til at sætte retningen
for beskæftigelsespolitikken i de enkelte medlemslande som led i
koordinationen under det europæiske semester. Retningslinjerne fungerer
normalt som en del af grundlaget for uddelingen af landespecifikke
anbefalinger på beskæftigelsesområdet.
Retningslinjerne peger overordnet på behovet for at sætte ind på følgende
områder:
Øge efterspørgslen efter arbejdskraft.
Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse,
færdigheder og kompetencer.
Forbedre arbejdsmarkedernes måde at fungere på og effektiviteten af den
sociale dialog.
Fremme af lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe
fattigdom.
Øget fokus på digitale færdigheder og de sociale aspekter af den grønne
omstilling.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 402: Samlenotat til orientering vedr. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. oktober 2021, fra social- og ældreministeren
2453527_0003.png
Opkvalificering og andre tiltag der er med til at holde hånden under
beskæftigelsen gennem covid-19-pandemien.
Retningslinjerne blev senest ændret i 2020, hvor de to sidstnævnte elementer
blev inkluderet, blandt andet som et resultat af covid-19-pandemiens
konsekvenser for beskæftigelsen. Med udgangspunkt i, at de europæiske
arbejdsmarkeder stadig er påvirket af pandemien, er der lagt op til at videreføre
retningslinjerne.
I Rådets tekniske arbejdsgruppe er der blevet drøftet en række tilpasninger af
præamblen, som blandt andet afspejler det sociale topmøde i Porto og
Portoerklæringen, som blev underskrevet af EU’s stats-
og regeringschefer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af Beskæftigelseskomitéens og Socialkomitéens hovedskaber og
videreførelsen af EU’s beskæftigelsesretningslinjer har ikke i sig selv nogen
lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske,
erhvervsøkonomiske og statsfinansielle effekter, i det omfang en konsistent
implementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte
bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og
Sociale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Forhandlingssituationen
Der forventes en generel opbakning til Beskæftigelseskomitéens og
Socialkomitéens hovedbudskaber og videreførelsen af
beskæftigelsesretningslinjerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for Beskæftigelseskomitéen og
Socialkomitéens hovedbudskaberne om de to rapporter samt videreførelsen af
de eksisterende beskæftigelsesretningslinjer.
Regeringen finder det relevant at følge udviklingen i EU i forhold til
beskæftigelses- og sociale forhold. Det er relevant, at både udfordringer og
gode resultater fremhæves, så medlemslandene har mulighed for at udveksle
erfaringer og lære af hinanden.
Fra dansk side støttes endvidere videreførelsen af
beskæftigelsesretningslinjerne, idet den eksisterende tekst allerede fremhæver
centrale prioriter som opkvalificering, social dialog og arbejdsmarkedets parters
autonomi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 402: Samlenotat til orientering vedr. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. oktober 2021, fra social- og ældreministeren
2453527_0004.png
Samlenotat om Fremtiden for det europæiske semester med en
fremtrædende rolle for den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder.
- Politisk debat
Nyt notat.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
På EPSCO-rådsmødet har det slovenske EU-formandskab taget initiativ til en
politisk debat om fremtiden for det europæiske semester med særlig fokus på
Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheders rolle i semesterprocessen.
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle,
samfundsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg
til efterretning. Regeringen finder, at den fælles beskæftigelsesrapport og den
sociale resultattavle udgør en passende ramme for monitorering af arbejdet
med at fremme principperne i den sociale søjle i regi af semestret.
2. Baggrund
EU-samarbejdet om den bredere økonomiske politik følger en årlig procedure
(”det europæiske semester”), hvor EU-landene
drøfter de økonomisk-politiske
udfordringer og den økonomiske politik i de enkelte EU-lande samt
euroområdet og EU som helhed. Det europæiske semester udmønter sig
normalt hvert år i specifikke anbefalinger om økonomisk-politiske tiltag til hvert
EU-land. I 2021 blev der imidlertid foretaget en række midlertidige tilpasninger
af semestret
som følge af arbejdet med EU’s genopretningsfacilitet, der betød,
at Kommissionen kun fremlagde forslag til overordnede anbefalinger
vedrørende landenes finanspolitik, og ikke de vanlige landespecifikke
anbefalinger om diverse politisk-økonomiske udfordringer.
Som led i semestret følges også udviklingen inden for beskæftigelses og
socialområdet i EU og i de enkelte medlemslande. Hvert år udarbejdes bl.a.
Den fælles beskæftigelsesrapport,
der er en uddybende analyse af udviklingen
på området, ligesom medlemslandene normalt kan modtage landespecifikke
anbefalinger inden for beskæftigelse og sociale forhold.
Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheders rolle i semestret
Den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder
(fremover ”den sociale søjle”) er
en interinstitutionel erklæring, der blev underskrevet af Rådet, Europa-
Parlamentet og Kommissionen på det sociale topmøde i Göteborg den 17.
november 2017. Søjlen består af 20 principper inden for kapitlerne I) lige
muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, II) retfærdige og rimelige
arbejdsvilkår og III) social beskyttelse og inklusion. Søjlen er ikke juridisk
bindende og tilfører ikke EU nye kompetencer.
Arbejdet med at fremme søjlens principper monitoreres gennem
Den sociale
resultattavle,
der indgår som en fast del af semestret i
Den fælles
beskæftigelsesrapport.
Resultattavlen består af 14 hovedindikatorer fordelt på
de tre kapitler i den sociale søjle, samt en række supplerende, sekundære
indikatorer.
Den 4. marts 2021 offentligjorde Kommissionen meddelelsen
”Handlingsplanen
for den Europæiske Søjle af Sociale Rettigheder”.
Med handlingsplanen
præsenterede Kommissionen et forslag til en revision af den sociale
resultattavle samt tre nye 2030-mål for EU på beskæftigelses- og
socialområdet.
De tre politiske målsætninger er:
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 402: Samlenotat til orientering vedr. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. oktober 2021, fra social- og ældreministeren
2453527_0005.png
1.
Mindst 78 pct. af befolkningen i alderen 20-64 år skal være i beskæftigelse i
2030.
2.
Mindst 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år skal deltage i en
læringsaktivitet hvert år i 2030.
3.
Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse bør
reduceres med mindst 15 millioner inden 2030.
Målene er senere blevet budt velkommen af EU’s stats-
og regeringschefer i
forbindelse med det uformelle møde i Det Europæiske Råd om sociale forhold i
Porto den 8. maj 2021 og i erklæringen fra det formelle møde i Det Europæiske
Råd den 24.-25. juni 2021.
Revisionen af den sociale resultattavle har både til formål at afspejle flere af
principperne fra den sociale søjle og EU’s politiske 2030-mål
for læring i
resultattavlen. Indikatorerne for beskæftigelsesmålet og fattigdomsmålet indgår
allerede som hovedindikatorer.
Konkret har Kommissionen foreslået at udvide resultattavlen med fire nye
hovedindikatorer og femten nye sekundære indikatorer.
De fire nye hovedindikatorer er:
Voksnes deltagelse i læring i de seneste 12 måneder.
Andelen af børn i alderen 0-17 år i risiko for fattigdom eller udstødelse.
Forskel i beskæftigelse mellem personer med handicap og personer uden
handicap.
Andel af husstande, hvor de samlede boligudgifter udgør 40 % eller mere af
den disponible indkomst.
EPSCO-rådet har foreløbigt tilsluttet sig at tilføje de fire nye hovedindikatorer til
den sociale resultattavle. Tekniske afklaringer af de fire indikatorer samt
drøftelser af Kommissionens forslag til nye sekundære indikatorer pågår fortsat
i regi af Beskæftigelseskomitéen og Socialkomitéen.
3. Formål og indhold
Som optakt til det europæiske semester 2022 har det slovenske formandskab
lagt op til en politisk debat, der giver EPSCO-Rådet mulighed for at drøfte
fremtiden for det europæiske semester. Det forventes, at der vil være tale om
en tværgående drøftelse af semestret og ikke en drøftelse af de enkelte
medlemslandenes udvikling på beskæftigelses- og socialområdet.
Drøftelsen forventes bl.a. at dreje sig om, hvordan EPSCO-rådet og
semesterprocessen fremover kan bidrage til arbejdet med økonomisk
genopretning i medlemslandene, herunder monitoreringen af den
beskæftigelsesmæssige og sociale situation. Derudover ventes
medlemsstaterne at præsentere deres syn på, om arbejdet med den sociale
søjle fremover bør integreres i flere dele af semestret.
Forud for rådsmødet vil formandskabet udsende en styringsnote, der
præciserer rammerne for den politiske debat.
Der skal ikke vedtages erklæringer eller tiltag i forbindelse med drøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 402: Samlenotat til orientering vedr. Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse - socialdelen) den 15. oktober 2021, fra social- og ældreministeren
2453527_0006.png
7. Konsekvenser
Der er tale om udveksling af synspunkter. Den politiske debat har ikke i sig selv
nogen lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Det europæiske semester kan generelt have positive samfundsøkonomiske,
erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en
konsistent implementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at
understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU.
8. Høring
Der orienteres om punktet på møde i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og
Sociale Forhold forud for EPSCO-rådsmødet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene ventes at tage positivt imod drøftelsen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte, at punktet drøftes, og vil tage medlemsstaternes indlæg
til efterretning.
Fra dansk side støtter man et effektivt europæisk semester, der understøtter
genopretningsarbejdet og bidrager til at sikre sunde europæiske økonomier
med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økonomiske strukturer, der er
stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, der især har store
konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet.
Regeringen støtter, at
Den fælles beskæftigelsesrapport
i regi af det
europæiske semester fortsat bør udgøre et centralt redskab i forhold til at følge
udviklingen i EU-landene inden for beskæftigelse og sociale forhold.
Regeringen finder, at der med
den sociale resultattavle
er fundet en passende
ramme for monitorering af arbejdet med at fremme principperne i den sociale
søjle, der stemmer overens med søjlens ikke-bindende karakter.
Det er centralt for regeringen, at samarbejdet i EU på social- og
beskæftigelsesområdet også i fremtiden overholder nærhedsprincippet og sker
i overensstemmelse med den gældende kompetencefordeling på området. I
den forbindelse skal det økonomiske samarbejde i EU ske i fuld respekt for
arbejdsmarkedets parter og de forskellige nationale arbejdsmarkeds- og
velfærdsmodeller.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
De tre politiske EU-mål for 2030 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering den 6. maj 2021.
6